Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
28. oktober 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 54
Vil ministeren kommentere artiklen ”Strid om massiv huslejestigning fortsætter: - Vi bliver
sagsøgt for 1,1 mio. kr.”, Ekstrabladet.dk, den 22. oktober 2025, herunder besvare disse
spørgsmål:
• Hvordan kan der være så store forskelle mellem den endelige 2020-vurdering
(2.622.000 kr.) og den midlertidige 2022-vurdering (7.486.000 kr.), når det af SAU alm.
del - svar på spørgsmål nr. 161 og 721 (folketingsåret 2023-24) fremgår, at ministeriet
har kigget på alle ejendomme, der ligger på fremmed grund og havde fået en midlertidig
2022-grundvurdering på over 3 mio. kr., for at se om der var noget at bemærke ved disse,
hvilket der ikke var?
• Finder ministeren det rimeligt, at den i artiklen nævnte familie i to år har skullet kæmpe
med ejeren af grunden om prisen for grundleje, hvor årsagen har baggrund i en foreløbig
2022-vurdering, der var helt skæv, og mener ministeren, at det er i overensstemmelse
med udtalelser fra tidligere skatteministre om, at boligejere kan sove trygt om natten, jf.
TV2 News den 12. september 2023, hvor Jeppe Bruus sagde ”… så er det mit klare
indtryk, at langt de fleste boligejere de sover roligt om natten …”, og Berlingske.dk, den
11. september 2024, hvor Rasmus Stoklund slog fast: ”Boligejere kan sove trygt om
natten”?
• Vil ministeren finde en løsningsmodel for de omkring 28.900 ejere af ejendomme på
fremmed grund, jf. SAU alm. del - svar på spørgsmål nr. 74 (folketingsåret 2023-24), hvor
flere kan have en lejekontrakt, hvor grundværdien danner udgangspunkt for fastsættelse
af den leje, som ejeren af ejendommen skal betale for grunden, således, at voldsomme
stigninger i grundværdien som følge af Vurderingsstyrelsen vurdering og deraf følgende
voldsom stigning i lejen, ikke tvinger ejeren af ejendommen fra hus og hjem, men kan
sove trygt om natten?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
På udvalgets vegne
Per Husted
formand
1/1