Jeg skriver til jer som borger fordi der er nogle ting ved Politiet som undrer mig meget.
Jeg startede på uddannelsen i 2020, som 30 årig og blev færdig som betjent i december 2022. Jeg har
siden starten af uddannelsen forsøgt at få mit privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen, men i januar
2024 måtte jeg sande at en hverdag med familie og huskøb i Nordjylland ikke er foreneligt med at være
betjent på Sjælland og jeg var derfor nødt til at gå på orlov for at få en hverdag hjemme i Nordjylland.
Jeg har forsøgt at blive flyttet til Nordjylland eller Østjylland siden jeg startede på uddannelsen, for at
kunne få privatliv og arbejdsliv til at gå op, men dette er mere end umuligt. Dette til trods for at
Rigspolitiets HR forsikrede mig om at man blot skulle søge for at blive flyttet, da jeg startede på
skolen.
Dette undrer mig meget, når jeg har bekendte i Nordjyllands Politi, som kan fortælle at de bruger
ressourcer fra efterforskning, færdsel og andre afdelinger til at dække det almindelige beredskab i
weekenderne, men samtidig ikke "mangler" betjente på papiret.
Jeg synes det er besynderligt, at der bliver snakket så meget om rekruttering af nye betjente og at det
vil løse problemet hvis man for fuld løn under uddannelsen i stedet for SU, når sandheden er, at det
ikke vil have nogen effekt på de potentielt kommende betjente der ikke kan få deres privat liv og
arbejdsliv til at hænge sammen fordi man bliver tildelt en kreds der ligger så langt fra ens bopæl, at
man ikke har mulighed for at have en hverdag med familie.
Det er skræmmende, at man hos Dansk Politi går så meget op i at rekruttere nye betjente, men så snart
man er færdiguddannet er der ikke det der ligner en fastholdelsespolitik hos Rigspolitiet som strækker
sig på tværs af kredsene.
Listerne til at flytte mellem kredsene er efterhånden ved at være så lange, at de ikke har nogen ende og
jeg forstår ikke hvorfor rigspolitiet ikke gør end større indsats for at hjælpe deres medarbejdere med at
få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen, de mister desværre rigtig mange gode betjente på den
baggrund.
Jeg er stadig klar til at komme tilbage til det spændende job ved Politiet, såfremt dette kan ske i
Nordjyllands Politi.
Jeg håber dette kan give anledning til debat i de kommende forhandlinger og at der er politisk vilje til at
gøre en større indsats end rigspolitiet.