Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del Bilag 5
Offentligt
3079699_0001.png
Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade
10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL
16
1220
KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 6. maj 2025
JOURNAL NR.
RA-2024-3200506-15
SAGSBEHANDLER: SDA/
Evaluering af ordningen om videoafhøring af forurettede i
voldtægtssager
Justitsministeriet har ved e-mail af 2. juli 2024 anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at
igangsætte en evaluering af ordningen om videoafhøring af forurettede i voldtægtssager.
Justitsministeriet har anmodet om, at evalueringen omfatter de praktiske erfaringer med
ordningen, og at den foretages under inddragelse af Advokatsamfundet.
1. Baggrund
Siden den 1. januar 2022 har det været muligt for politiet at tilbyde personer, der anmelder at have
været udsat for voldtægt, at politiets afhøring af pågældende optages på video med henblik på
anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen i retten. Efter de tidligere regler
kunne der som udgangspunkt kun ske videoafhøring i sager om voldtægt, hvis forurettede var
under 15 år.
Indførelsen af muligheden for videoafhøring af forurettede på 15 år eller derover i voldtægtssager
var en del af flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Initiativet
tog afsæt i en anbefaling fra et ekspertpanel, der i 2018 og 2019 var nedsat for blandt andet at se
nærmere på voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af voldtægter.
Ekspertpanelet pegede blandt andet på, at den første afhøring af forurettede og tilstrækkelig
dokumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterfølgende behandling og vurdering.
Samtidig havde psykologer og flere ofre for voldtægt i offentligheden peget på, at gentagne
1
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
3079699_0002.png
afhøringer, herunder navnlig vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, virkede
traumatiserende.
Justitsministeriet blev efterfølgende bekendt med, at ordningen om videoafhøring af forurettede
i voldtægtssager kun blev anvendt i begrænset omfang i praksis. Dette skyldtes bl.a., at nogle
bistandsadvokater frarådede forurettede at blive videoafhørt. Problemstillingen blev bl.a. rejst i
forbindelse med et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.
På den baggrund drøftede Justitsministeriet bistandsadvokaternes bekymringer på et møde med
repræsentanter fra Advokatsamfundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Til brug for mødet havde
Rigsadvokaten og Rigspolitiet foretaget en høring af landets politikredse om deres foreløbige
erfaringer med ordningen.
På baggrund af oplysningerne fra politikredsene vurderede Justitsministeriet, at der ikke var
grundlag for at justere på ordningen, da erfaringsgrundlaget på daværende tidspunkt var for
sparsomt. Justitsministeriet oversendte i forlængelse heraf i marts 2023 en notits til Folketingets
Retsudvalg om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager.
Justitsministeriet oplyste samtidig Folketingets Retsudvalg, forligskredsen bag flerårsaftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 samt Advokatsamfundet om, at ministeriet
ville igangsætte en evaluering af ordningen ved udgangen af 2023, når ordningen havde været i
kraft i 2 år.
2. Lovgrundlag
Det følger af retsplejelovens § 745 e, stk. 1 nr. 5, at politiets afhøring af en person kan optages på
video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872
(videoafhøring), når personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en overtrædelse
af
straffelovens § 216
eller
§ 225,
jf.
§ 216,
eller en overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, §
118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af §
216 eller § 225, jf. § 216, hvor personen er forurettet.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 og trådte i kraft den 1. januar
2022.
Bestemmelsen indebærer, at når politiet modtager en anmeldelse fra en person, der angiver at
have været udsat for en voldtægt, så skal politiet tilbyde den pågældende en videoafhøring.
2
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
Der er tale om et tilbud til forurettede, og vedkommende har således mulighed for at fravælge
videoafhøring og i stedet afgive forklaring til politiet uden brug af video. Et fravalg af videoafhøring
vil samtidig betyde, at forurettede ved en eventuelt senere hovedforhandling af straffesagen i
retten vil skulle afgive fuld forklaring.
Hvis forurettede vælger at lade sig videoafhøre, kan videoafhøringen forevises under sagens
behandling i retten som en del af bevisførelsen, jf. retsplejelovens § 872. Forurettede har pligt til
at møde som vidne i retten og svare på, om vedkommende kan vedstå sig sin videooptagne
forklaring og svare på supplerende spørgsmål. Forurettede vil således ikke være fritaget fra at
afgive forklaring efter retsplejelovens § 172 a.
De supplerende spørgsmål bør ikke have karakter af en genafhøring af forurettede, da dette vil
omgå hensynene bag videoafhøringsordningen, som er at undgå retraumatisering af forurettede
ved gentagne detaljerede forklaringer om de seksuelle handlinger i voldtægten.
Efter omstændighederne vil den forurettede kunne være omfattet af reglerne om vidnefritagelse
i retsplejelovens § 171. Der vil således kunne opstå situationer, hvor en forurettet efter at have
fået sin forklaring videooptaget alligevel ikke ønsker den afspillet i retten og heller ikke selv ønsker
at afgive forklaring for retten med henvisning til retsplejelovens § 171, stk. 1 og 2. Bestemmelsen
i retsplejelovens § 745 e, stk. 5, ændrer ikke på anvendelsesområdet for reglerne om
vidnefritagelse. I de tilfælde, hvor forurettede har ret til at blive fritaget fra at vidne, kan den
optagne forklaring således ikke afspilles uden den forurettedes samtykke. I de tilfælde, hvor retten
efter retsplejelovens § 171, stk. 3, pålægger forurettede at afgive forklaring, vil videoafhøringen
derimod skulle afspilles.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 216, og § 225, jf. § 216, skal der ske beskikkelse af en
bistandsadvokat for den forurettede, medmindre den pågældende eller dennes værge efter at
være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk.
2, 1. og 3. pkt.
Der skal inden videoafhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt eller senere måtte
blive mistænkt i sagen, hvis videoafhøringen formodes at skulle anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 731 a. Forsvarerbeskikkelse er således obligatorisk i alle
sager, hvor der skal foretages videoafhøring af forurettede i en sag om straffelovens § 216 eller §
225, jf. § 216. Dette gælder også, hvis den mistænkte ikke selv har valgt en forsvarer, hvis den
valgte forsvarer udebliver, eller hvis ingen endnu er mistænkt i sagen.
Videoafhøring af den forurettede skal gennemføres hurtigst muligt og som udgangspunkt inden
for 4 uger. Det kan i nogle tilfælde af hensyn til efterforskningen og sagens oplysning være
3
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
hensigtsmæssigt, at videoafhøringen først gennemføres, når der i den indledende efterforskning
er skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Det vil dog på samme måde som efter
videoafhøringsordningen for navnlig børn og unge være et krav, at hensynet til at beskytte den
forurettede ikke taler imod, at videoafhøring først foretages på et senere tidspunkt.
Formålet med at afhøre den forurettede på et tidligt tidspunkt er at sikre den forurettedes
erindring om forholdet og at skåne den forurettede for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en
eventuel behandling af den forurettede er i gang. Herudover kan en afhøring inden for kort tid
efter anmeldelsen være med til at mindske den pågældendes frygt for at glemme væsentlige
detaljer.
Politiets videoafhøring af den forurettede gennemføres i et særligt indrettet lokale og skal i videst
muligt omfang foretages af særligt uddannede afhørere. I afhøringslokalet skal der som
udgangspunkt alene være den forurettede og afhøreren til stede. Forsvarsadvokaten,
bistandsadvokaten og de øvrige personer, der overværer afhøringen, vil skulle befinde sig i et andet
lokale (monitorrummet) og stille spørgsmål efter behov. Anklageren kan også overvære afhøringen
i monitorrummet og stille spørgsmål efter behov.
Den mistænkte har ikke adgang til at overvære videoafhøringen, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 3,
1. pkt. Den mistænkte skal dog snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarsadvokat at
gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 3, 2. pkt.
3. Politiets og anklagemyndighedens erfaringer med anvendelsen af
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har til brug for evalueringen af ordningen om videoafhøring af
forurettede i voldtægtssager anmodet politikredsene og statsadvokaterne om en udtalelse.
Embederne er blevet bedt om at oplyse, i hvor mange sager det skønnes, at der er foretaget
videoafhøring i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5, siden ordningens ikrafttrædelse.
Politikredsene og statsadvokaterne er endvidere blevet bedt om at redegøre for deres erfaringer
med videoafhøringerne, herunder fordele, udfordringer og uhensigtsmæssigheder samt deres
erfaringer med afspilning af videoafhøringerne i retten, herunder særligt i forhold til supplerende
spørgsmål og muligheden for, at tiltalte forlader retslokalet, imens afhøringen afspilles, og
forurettede afgiver forklaring. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har desuden anmodet politikredsene
og statsadvokaterne om at foretage en vurdering af, om ordningen fungerer efter hensigten,
særligt i forhold til beskyttelseshensynet.
4
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
Endelig er politikredsene og statsadvokaterne blevet bedt om at oplyse, om det fortsat er en
udfordring, at ordningen anvendes i begrænset omfang i praksis, bl.a. fordi nogle
bistandsadvokater fraråder forurettede at blive videoafhørt.
På baggrund af politikredsenes og statsadvokaternes høringssvar kan Rigsadvokaten og Rigspolitiet
oplyse følgende:
3.1. Omfanget af videoafhøringer
Det er ikke er muligt ved elektronisk udtræk fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) at
tilvejebringe oplysninger om anvendelsen af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5. Politikredsenes
og statsadvokaternes oplysninger bygger således på embedernes umiddelbare kendskab til sager,
hvor der er foretaget videoafhøring i medfør af bestemmelsen samt i visse tilfælde lokale, manuelle
opgørelser/lister.
Det fremgår af høringssvarene, at alle politikredse har foretaget videoafhøring af forurettede i
voldtægtssager med undtagelse af én kreds. Den pågældende kreds er af den opfattelse, at årsagen
til, at der ikke er foretaget videoafhøringer, er, at bistandsadvokaterne systematisk fraråder
forurettede at blive videoafhørt. På landsplan er der samlet set foretaget ca. 370 videoafhøringer
siden ordningens ikrafttrædelse. Det fremgår endvidere, at der er begrænsede erfaringer med
afspilning af videoafhøringerne i retten.
3.2. Videoafhøringen hos politiet under efterforskningen
Det fremgår af politikredsenes høringssvar, at en række kredse har oplyst, at muligheden for
videoafhøring af forurettede i voldtægtssager sikrer, at afhøringen af den forurettede kan ske i
trygge og rolige rammer i de dertil særligt indrettede afhøringslokaler, ligesom afhøringen
foretages af særligt uddannede politifolk. Politikredsene bemærker i den forbindelse, at det
fungerer godt, at det alene er den forurettede og videoafhøreren, der er til stede i afhøringslokalet.
Disse omstændigheder skaber større tryghed for den forurettede.
Politikredsene har endvidere oplyst, at det tidlige tidspunkt for videoafhøringen sikrer, at forholdet
er i frisk erindring, og at forurettede i højere grad kan huske og forklare om detaljer. Dertil kommer,
at der ikke senere kan rejses tvivl om afhøringens form, politiets spørgsmål eller indholdet af den
afgivne forklaring. Kvaliteten af afhøringen får således et løft. Enkelte politikredse oplyser desuden,
at der, hvis afhøringen er foretaget som en videoafhøring, sjældent er behov for genafhøringer.
Flere politikredse har i forlængelse heraf bemærket, at det til brug for anklagemyndighedens
vurdering af, hvorvidt der skal rejses tiltale i en voldtægtssag, er meget relevant at kunne
5
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
gennemse videoafhøringen af den forurettede. Videoafhøringen indgår således i en
helhedsvurdering, hvor forurettedes forklaring og troværdighed afvejes.
En række politikredse har samtidig fremhævet, at ordningen kræver et større forbrug af ressourcer.
Planlægningen af videoafhøringen er således krævende, idet bl.a. tidspunktet for afhøringen både
skal samstemmes med bistandsadvokaten, forsvarsadvokaten og den forurettede. Dette kan føre
til udsættelse af andre indledende efterforskningsskridt, herunder ransagning, beslaglæggelse
eller afhøring af en eventuelt mistænkt. Planlægningen kan også føre til, at videoafhøringen af
forurettede først gennemføres senere i efterforskningen, hvilket kan påvirke afhøringens kvalitet
samt efterforskningsmulighederne.
Flere politikredse fremhæver desuden, at det under selve videoafhøringen kan være særdeles
vanskeligt at holde øvrige forhold ude af forklaringen, når sagen også angår andre forhold som
eksempelvis psykisk vold, stalking eller vold, der ikke er omfattet af muligheden for videoafhøring
efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5. Dette kan både være et problem i forhold til kronologien
og umiddelbarheden i videoafhøringen, samt i forhold til afspilning af videoafhøringen i retten.
Endelig fremhæver politikredsene, at mange forurettede ikke ønsker en videoafhøring, hvilket bl.a.
kan skyldes, at forurettede stadig skal møde i retten og besvare supplerende spørgsmål, at det kan
være retraumatiserende at gense videoafhøringen under hovedforhandlingen, og at sigtede har
ret til at gennemse videoafhøringen. Hovedparten af politikredsene har i den forbindelse peget på,
at bistandsadvokaterne ofte fraråder forurettede at lade sig videoafhøre.
Der peges endvidere på, at det kan være en ulempe, at sigtede har mulighed for at gennemse
videoafhøringen forud for sin egen afhøring og dermed har mulighed for at tilpasse sin forklaring.
I forlængelse heraf har enkelte politikredse oplyst, at det er politikredsenes opfattelse, at ikke alle
bistandsadvokater er klædt på til at give forurettede en fyldestgørende vejledning om ordningen
med videoafhøring, hvilket skaber usikkerhed for den forurettede, herunder i forhold til
pågældendes rolle under hovedforhandlingen.
3.3. Anvendelsen af videoafhøringen under hovedforhandlingen i retten
Politikredsene oplyser alle, at de har begrænsede erfaringer med anvendelsen af videoafhøringer
i retten.
Nogle politikredse vurderer, at det i visse tilfælde fungerer godt med anvendelsen af
videoafhøringen under hovedforhandlingen, og at det er lettere for forurettede at afgive en
supplerende forklaring end at blive afhørt på almindelig vis.
6
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
En række politikredse peger samtidig på, at den forurettede oplever afspilningen af
videoafhøringen i retten som ubehagelig og retraumatiserende, særligt i tilfælde hvor den
pågældende har været meget følelsesmæssigt påvirket i forbindelse med videoafhøringen.
Hertil kommer, at afhøringen af den forurettede under hovedforhandlingen ikke altid begrænses
til supplerende spørgsmål, og at forurettede således ikke på forhånd kan være sikker på en
skånsom proces, hvilket skaber utryghed hos den forurettede. Politikredsene peger i den
forbindelse bl.a. på, at flere forsvarere har svært ved at holde sig til at stille supplerende spørgsmål
eller venter med at stille spørgsmål til hovedforhandlingen. Det er endvidere en udfordring, at det
hovedsageligt er forsvareren, der stiller spørgsmål i retten, da anklagemyndighedens spørgsmål
bør være afklaret under videoafhøringen, hvilket indebærer, at retten alene får det umiddelbare
indtryk af forurettede i forbindelse med forsvarerens afhøring.
Enkelte politikredse peger desuden på, at en videoafhøring kan gøre det vanskeligt at få en direkte
og umiddelbar forklaring fra forurettede i tilfælde, hvor sagen udvikler sig, f.eks. fordi tiltalte
ændrer forklaring i forbindelse med hovedforhandlingen, ligesom forurettede kan opleve at blive
bundet af udtalelser i forbindelse med videoafhøringen, uanset at sandhedspligten først indtræder
i retten.
Flere politikredse oplyser herudover, at det er en stor udfordring, at afhøringen i retten kan blive
uforholdsmæssigt lang på grund af, at videoafhøringen skal afspilles i sin helhed, hvilket kan gøre
den forurettedes tilstedeværelse i retten længere end ved en almindelig afhøring i retten. Dette
forekommer særligt i sager med flere videoafhøringer af samme forurettede, hvor forurettede
nogle gange skal sidde i retten i flere timer.
Der forekommer dog også sager, hvor anvendelsen af videoafhøringen kan forkorte afhøringen af
forurettede i retten, idet der alene stilles supplerende spørgsmål.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at afhøringerne med afspilning af video under
hovedforhandlingen i landsretten tager længere tid end alene en supplerende forklaring i forhold
til den afgivne forklaring i byretten. På den anden side er det oplevelsen, at videoafhøringerne for
landsretten kun har givet anledning til ganske få supplerende spørgsmål.
For så vidt angår muligheden for at få tiltalte ført ud af retslokalet i medfør af retsplejelovens §
856, stk. 1., har hovedparten af politikredse oplyst, at de ikke oplever problemer herved, idet den
tiltalte som oftest ikke protesterer herimod. Hertil kommer, at den forurettedes bistandsadvokat
ofte har anmodet herom forud for retsmødet, hvorfor spørgsmålet er afklaret på forhånd.
7
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
I den forbindelse har statsadvokaterne peget på, at det er en udfordring, at det ikke er alle lytterum
i retterne, der er udstyret med både lyd og billede, således at videoafhøringen også kan afspilles i
lytterummet.
4. Øvrige aktørers erfaringer med anvendelse af retsplejelovens § 745 e, stk. 1,
nr. 5
Advokatsamfundet har til brug for nærværende evaluering foretaget en høring af Advokatrådets
Strafferetsudvalg,
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater,
Danske
Advokater
og
Bistandsadvokaternes Landsforening om deres erfaringer med videoafhøring af forurettede i
voldtægtssager, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 5.
Justitsministeriet har endvidere anmodet af Domstolsstyrelsen om en udtalelse.
4.1. Advokatrådets Strafferetsudvalg
Det er Strafferetsudvalgets oplevelse, at etableringen af ordningen med videoafhøring af
forurettede i voldtægtssager ikke medfører, at afhøringen i retten bliver mindre belastende for
den forurettede, samt at de supplerende spørgsmål fra forsvarerne kan blive omfattende.
Flertallet af Strafferetsudvalgets medlemmer oplever, at klienterne takker nej til videoafhøring, og
at ordningen sjældent benyttes.
Enkelte af Strafferetsudvalgets medlemmer bemærker, at de fraråder deres klienter at gøre brug
af ordningen. Andre af udvalgets medlemmer har oplyst, at de hverken anbefaler eller fraråder
ordningen, men at de er meget tydelige over for deres klienter i forhold til, hvilke konsekvenser
der er forbundet med en videoafhøring, herunder at der i sagens akter vil ligge en videooptagelse,
som en gerningsmand kan se. Det er erfaringen, at de fleste ikke bryder sig om, at gerningsmanden
har mulighed for dette.
De udvalgsmedlemmer, der har erfaring med, at deres klienter har ønsket at blive videoafhørt og
således har deltaget i videoafhøringer, oplyser, at det for den forurettede navnlig har handlet om,
at de har været bange for ikke at kunne huske detaljer, hvis ikke forklaring gives hurtigt, samt at
videoafhøringen har givet den forurettede en form for kontrol.
Endelig peger Strafferetsudvalget på, at videoafhøring opleves som meget ressourcetungt, ligesom
udvalget finder, at ordningen, hvor en anmelder på et meget tidligt tidspunkt og forud for rettens
stillingtagen defineres som ”forurettet” med de rettigheder, der dertil følger, kan bevirke, at
dommere og domsmænd er forudindtagede.
8
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
4.2. Danske Advokater
Danske Advokater har oplyst, at der til brug for evalueringen er foretaget en høring af fagudvalgene
for strafferet og straffeproces. Fagudvalgsmedlemmerne har i den forbindelse oplyst, at de har
begrænsede erfaringer med ordningen.
Samlet set er det imidlertid opfattelsen, at muligheden for videoafhøring er en klar forbedring af
retstilstanden for den forurettede, og at videoafhøringerne fungerer godt.
Der peges i den forbindelse på, at metoden sikrer bedre forklaringer på et tidligere stadie af sagens
efterforskning. Hertil kommer, at det forhold, at videoafhøringen gennemføres i andre omgivelser,
betyder, at afhøringen bliver mere fri og knap så formel, hvilket sikrer, at der kommer flere detaljer
frem end ved de mere traditionelle afhøringer.
Danske Advokater oplyser endvidere, at det er en fordel, at videoafhøringen overværes af
forsvareren, der således med det samme kan få stillet eventuelle uddybende og kritiske spørgsmål
på et tidspunkt, hvor det må antages, at forurettede har sagen i friskere erindring. Danske
Advokater bemærker imidlertid, at ulempen kan være, at den sigtede/tiltalte ikke har valgt sin egen
forsvarer på afhøringstidspunktet, og at det derfor kan ske, at den sigtede/tiltalte og den valgte
forsvarer kan have en anden tilgang til sagen end den i første omgang beskikkede forsvarer. Der
kan dog rettes op på dette under hovedforhandlingen, hvor der kan stilles uddybende spørgsmål.
Danske Advokater peger desuden på, at det er en stor fordel for den forurettede, at pågældende
under hovedforhandlingen ikke skal afgive en fuldstændig forklaring, men alene skal besvare
supplerende spørgsmål efter gennemsyn af videoafhøringen. Den forurettede oplever dette som
langt mindre belastende end de forurettede, som i retten har siddet i flere timer og afgivet
forklaring om intime og belastende forhold. Det er Danske Advokaters opfattelse, at både
byretterne og landsretterne i praksis er rimelig skarpe overfor såvel anklager som forsvarer i
relation til, at der alene kan stilles supplerende spørgsmål.
Danske Advokater peger herudover på, at en udfordring ved ordningen er, at en videoafhøring
undertiden kan fremstå lidt ”rodet” for retten, særligt i meget omfattende sager, hvor politiet ikke
forud for videoafhøringen har et klart billede af omfanget af overgreb, både for så vidt angår antal,
og hvad overgrebene omfatter.
Endelig bemærker Danske Advokater, at det med fordel kan overvejes, om der i retterne skal
sættes skærme ind i lytterum, så tiltalte i lytterummet har mulighed for at se og høre video.
9
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
4.3. Bistandsadvokaternes Landsforening
Bistandsadvokaternes Landsforening anfører, at erfaringsgrundlaget for at kunne evaluere
ordningen kunne have været større. Landsforeningen henviser i den forbindelse til, at ganske
mange bistandsadvokater fraråder deres klienter at blive afhørt til video på grund af
bistandsadvokaternes holdning til ordningen. I andre sager har de forurettede fravalgt at blive
videoafhørt efter at have fået forklaret, at den mistænkte/sigtede har ret til at se videoen, før de
selv afgiver forklaring, eller når de har fået oplyst, at de skal møde i retten og overvære videoen
under retssagen.
Dette kan forværres i tilfælde, hvor forurettede kender tiltalte, og hvor det derfor kan blive et
problem, at tiltalte får adgang til afhøringen.
Bistandsadvokaternes Landsforening oplever, at der er flere praktiske og ressourcemæssige
udfordringer forbundet med ordningen. Det kan det være tidskrævende at etablere det
nødvendige tekniske udstyr til videooptagelsen, hvilket der ikke altid tages tilstrækkelig højde for i
politiets planlægning. Hertil kommer, at det er nødvendigt, at flere aktører inddrages i afhøringen,
hvilket medfører yderligere tids- og ressourceforbrug. Dette betyder, at videoafhøringen af
forurettede ofte skal planlægges i forvejen, fremfor at politiet kan foretage afhøringen med det
samme.
Bistandsadvokaternes Landsforening peger endvidere på, at forsvarerskifte kan indebære, at der
skal foretages yderligere afhøringer og/eller en længerevarende supplerende forklaring i retten.
Hertil kommer, at videoafhøringen finder sted så tidligt i forløbet, at der kan opstå væsentlige
ændringer og/eller udvikling i sagen, inden hovedforhandlingen i retten.
For så vidt angår afspilning af videoafhøringen i retten anfører Bistandsadvokaternes
Landsforening, at det kan være retraumatiserende for den forurettede at skulle gense sin egen
afhøring i retten, især hvis tiltalte er til stede i retslokalet. Den videooptagne afhøring kan for den
forurettede føles særligt intim og personlig sammenlignet med den skriftligt dokumenterede
afhøring. Dertil kan det opleves som en yderligere belastning at vide, at den tiltalte har haft adgang
til videooptagelsen. Når der samtidig er lange ventetider i retssystemet, kan den forurettede blive
yderligere retraumatiseret ved at se en videoafhøring, der er optaget langt tid tidligere. Hertil
kommer, at forurettedes erindring om det passerede på visse punkter kan have rykket sig. Når
forurettede ser videoen, kan pågældende blive i tvivl om sit eget virkelighedsbillede og føle sig
utroværdig.
10
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
Bistandsadvokaternes Landsforening anfører endvidere, at den forurettede stadig skal afgive
forklaring i retten, selvom pågældende allerede har afgivet en videoafhøring, hvilket ofte tager
længere tid som følge af, at videoafhøringen skal afspilles.
Herudover anføres det, at det kan være en udfordring, at forurettedes troværdighed kan blive
påvirket af en negativ bias hos dem, der ser videoafhøringen. Dette kan gøre sig gældende både i
retten og under efterforskningen. Hvis forurettede eksempelvis fremstår som snakkesalig eller
energisk på video, kan det give et fejlagtigt indtryk af, at forurettede ikke blev påvirket af den
traumatiske oplevelse, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Bistandsadvokaternes
Landsforening peger på, at det derfor er vigtigt, at der tages hensyn til, hvordan forurettede
reagerer i den givne situation, og at dette ikke misforstås som tegn på mangel på alvor.
Det understreges i den forbindelse, at det er essentielt, at forurettede får en grundig og ensartet
vejledning om, hvordan videoafhøringen vil forløbe, så pågældende er forberedt på processen, og
at vejledningen omfatter klare retningslinjer for bistandsadvokatens deltagelse og politiets
vejledningspligt.
Bistandsadvokaternes Landsforening finder, at ordningen særligt er hensigtsmæssig i to typer af
sager.
Det gælder for det første i sager af længere varighed, hvor gerningspersonen er ukendt eller rejst
ud af landet, hvorfor der kan gå mange år, før sagen kommer for retten. Her vil det i en
efterfølgende retssag være nyttigt med forurettede videooptagne forklaring. Såfremt forurettede
tilmed er ganske ung, er det endnu mere relevant at have pågældendes fremtoning på video. For
den forurettede er det en fordel, at afhøringen dokumenteres tidligt, mens forholdet stadig er tæt
på i forurettedes bevidsthed og hukommelse.
For det andet i sager, hvor der er behov for at vurdere forurettedes troværdighed. Det vil
eksempelvis være i de mange situationer, hvor der er tale om ”påstand mod påstand” (”ord mod
ord”), og anklagemyndigheden skal afgøre, om der er belæg for at rejse tiltale i sagen. I sådanne
sager kan det være nyttigt, at anklagemyndigheden har videoen som en del af sit
beslutningsgrundlag.
Bistandsadvokaternes Landsforening bakker op om fortsat brug af ordningen, men finder, at
videoafhøring af forurettede i voldtægtssager bør anvendes mere nuanceret. Der bør i højere grad
tages stilling til, om videoafhøring er relevant i den konkrete sag, eller om det kan have en negativ
effekt for den forurettede.
11
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
Det bør ligeledes sikres, at forurettede får en ensartet og præcis vejledning om konsekvenserne af
en videoafhøring, således at ordningen anvendes på en måde, der er både effektiv og skånsom.
4.4.Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har oplyst, at det er bestyrelsens erfaring, at ordningen ikke
bruges i praksis.
4.5. Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen har til brug for evalueringen indhentet bidrag fra by- og landsretterne.
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at flere byretter og landsretterne har oplyst, at
erfaringerne med anvendelsen af videoafhøring af forurettede i voldtægtssager er meget
begrænsede.
Herudover har en byret oplyst at have haft to sager, hvor ordningen har fungeret efter hensigten.
Omvendt har retten erfaret, at bistandsadvokater generelt fraråder forurettede at lade sig
videoafhøre.
En anden byret har oplyst at have haft en enkelt sag med afspilning af videoafhøring af forurettede
i retten. Der var efterfølgende mange supplerende spørgsmål til forurettede, hvilket bevirkede, at
forurettede endte med at skulle afgive forklaring to gange, hvilket var en stor belastning for den
pågældende.
Endnu en byret har oplyst, at de har haft en enkelt sag med videoafhøring af forurettede. Det var
en udfordring at sikre, at der alene blev stillet supplerende spørgsmål og dermed ikke foretaget en
ny afhøring. I tillæg hertil var det dommerens oplevelse, at det var mindre krævende for
forurettede alene at skulle besvare supplerende spørgsmål frem for en sædvanlig afhøring, og at
ordningen dermed fungerede efter hensigten. Dommeren havde ikke kendskab til, hvorvidt nogle
bistandsadvokater fraråder forurettede at blive videoafhørt.
Endelig har en byret oplyst, at ordningen har været anvendt i fire sager. Der har både været
situationer, hvor tiltalte har forladt retslokalet under videoafspilning, og også hvor dette ikke har
været tilfældet. Overordnet set har det været opfattelsen, at ordningen har fungeret efter
hensigten, herunder også med supplerende spørgsmål. Retten har ikke kendskab til, at
bistandsadvokater fraråder ordningen. Retten har fremhævet som et opmærksomhedspunkt, at
det forhold, at der berammes en videoafhøring, ikke bør føre til, at der ikke som hidtil indhentes
en meget hurtig rapportforklaring af den forurettede for at sikre bevisets styrke.
12
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
3079699_0013.png
5. Sammenfatning
Det er Rigsadvokatens og Rigspolitiets overordnede vurdering, at der i politikredsene generelt er
stort fokus på muligheden for videoafhøring af forurettede i voldtægtssager.
På baggrund af høringssvarene kan Rigsadvokaten og Rigspolitiet konstatere, at der er opnået en
vis erfaring med ordningen under sagens efterforskning og i forbindelse med tiltalerejsning, men
at der er begrænsede erfaringer for så vidt angår afspilningen af den videooptagne forklaring i
retten.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan i den forbindelse konstatere, at mange forurettede ikke ønsker
en videoafhøring, hvilket bl.a. kan skyldes, at forurettede stadig skal møde i retten og besvare
supplerende spørgsmål, at det kan være retraumatiserende at gense videoafhøringen under
hovedforhandlingen, og at sigtede har ret til at gennemse videoafhøringen. Hertil kommer, at
bistandsadvokaterne ofte fraråder forurettede at lade sig videoafhøre.
I det tilfælde, hvor der er foretaget videoafhøring, noterer Rigsadvokaten og Rigspolitiet sig bl.a.,
at ordningen i overensstemmelse med formålet sikrer en mere tryg og rolig ramme for afhøringen
hos politiet, og at det tidlige tidspunkt for videoafhøringen er en fordel, da forholdet er i frisk
erindring, og forurettede således kan huske flere detaljer. Rigsadvokaten og Rigspolitiet noterer
sig endvidere, at de hørte parter samtidig finder, at ordningen er forbundet med en række
ulemper, herunder at ordningen er meget ressourcetung, fordi ordningen kræver, at der skal ske
koordinering mellem flere parter, at tiltalte har mulighed for at gennemse videoafhøringen forud
for sin egen afhøring og herved får mulighed for at afstemme sin forklaring, at det tidlige tidspunkt
for afhøringen kan være en udfordring i forbindelse med forsvarerskifte, og at det under
videoafhøringen kan være særdeles vanskeligt at holde øvrige forhold ude af forklaringen.
For så vidt angår afspilningen af den videooptagne forklaring i retten, kan Rigsadvokaten og
Rigspolitiet konstatere, at der blandt de hørte parter er delte meninger om, hvorvidt ordningen
fungerer efter hensigten.
Nogle parter vurderer, at det i visse tilfælde fungerer godt med anvendelsen af videoafhøringen
under hovedforhandlingen, og at det er lettere og mere skånsomt for forurettede at afgive en
supplerende forklaring end at blive afhørt på almindelig vis. Det drejer sig navnlig om situationer,
hvor forurettede reelt alene har skulle svare på supplerende spørgsmål, og hvor tiltalte er blevet
ført ud under forurettedes forklaring. Andre parter vurderer, at den forurettede oplever
afspilningen af videoafhøringen i retten som ubehagelig og retraumatiserende, og at det er en
udfordring, at flere forsvarere ikke holder sig til alene at stille supplerende spørgsmål eller venter
med at stille spørgsmål til under hovedforhandlingen. Flere peger endvidere på, at det er en stor
13
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Evaluering af ordning videoafhøring af forurettede i voldtægtssager fra justitsministeren
belastning, at afhøringen i retten kan blive uforholdsmæssigt lang på grund af, at videoafhøringen
skal afspilles i sin helhed.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har noteret sig, at der ikke umiddelbart opleves problemer med, at
tiltalte bliver ført ud af retslokalet, idet den tiltalte som oftest ikke protesterer herimod. Hertil
kommer, at den forurettedes bistandsadvokat ofte har anmodet herom forud for retsmødet,
hvorfor spørgsmålet er afklaret på forhånd.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet finder samlet set, at ordningen om videoafhøring af forurettede i
voldtægtssager på flere områder synes at fungere efter hensigten, men evalueringen viser også, at
der generelt er tilbageholdenhed med at anvende ordningen, fordi bl.a. flere bistandsadvokater
har den opfattelse, at videoafhøring kan opleves som mere belastende for den forurettede.
På baggrund af ovenstående kan det overvejes, som anført af Bistandsadvokaternes
Landsforening, at udarbejde en vejledning om ordningen med henblik på at sikre, at forurettede
får en ensartet og præcis vejledning om, hvad en videoafhøring nærmere indebærer.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet finder endvidere, at erfaringsgrundlaget i retten bør udvides, før det
kan vurderes, om der er behov for at justere anvendelsen af videoafhøringen i retten.
14