UDKAST
Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del - Bilag 28
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh:
Dok.:
30. oktober 2025
Politikontoret
2025-08718
Jakob Buchholt de Fønss
3797213
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og
straffeloven
(Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.)
§1
I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1216 af 27. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 1721 af 27. december
2018 og lov nr. 742 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»En person kan, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og
orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at
den pågældende i relation til en bestemt idrætsbegivenhed har begået en
overtrædelse af § 3 a, straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, stk. 1, §§ 121,
133, 134 a, 134 b, § 260, stk. 1, §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller en
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v.,
lovgivningen om fyrværkeri, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed
og alkoholbevilling m.v. eller § 3 i bekendtgørelsen om politiets sikring af
den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige
sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige
foranstaltninger.
2.
§ 2, stk. 2,
affattes således: