REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Erfaringsindsamling af forsøgsordning med kommu-

nale tryghedsvagter

KL har modtaget anmodning fra Justitsministeriet om bidrag til indsamling af

erfaringer med forsøgsordning af kommunale tryghedsvagter. Erfaringsind-

samlingen sker i led med behandling af lov nr. 715 af 13. juni 2023 om æn-

dring af lov om vagtvirksomhed. Bidragene skal bruges til at vurdere ordnin-

gens betydning i praksis, herunder om det er relevant og hensigtsmæssigt at

videreføre bestemmelserne.

Det har ikke været muligt at afgive høringssvar inden for høringsperioden,

og der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling.

KL har i forbindelse med anmodningen fået input fra henholdsvis Ballerup

Kommune, Aarhus Kommune og Københavns Kommune. Det er vores erfa-

ring, at det er disse tre kommuner, som har gjort brug af forsøgsordningen.

Ordningen opleves hos alle tre kommuner som positivt modtaget hos natte-

livsbrugere, offentligheden generelt og andre nattelivsaktører.

Organisering af tryghedsvagter i kommunerne

For Københavns Kommune beskrives organiseringen af tryghedsvagterne

således:

Dato: 18. august 2025

Sags ID: SAG-2025-02439

Dok. ID: 3607208

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3159

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

”

Tryghedsvagterne i Københavns Kommune har været på gaden siden den

17. juli 2024. I begyndelsen var det med ét hold, bestående af to personer,

og fra den 2. oktober 2024 med to hold, et i Indre By og et på Indre Nørre-

bro.

Ordningen består af fire årsværk. De fire årsværk besættes som otte del-

tidsstillinger, så vagtplanen kan udfyldes og der er fleksibel dækning ved fe-

rie, sydom mv. samt i højsæsonen.

Tryghedsvagterne arbejder i Indre By, på Indre Nørrebro, samt Islands

Brygge og Nordhavn efter behov. Her runderer de i nattelivet og håndterer

de hændelser, der opstår.

Tryghedsvagterne er på nuværende tidspunkt på gaden onsdag, torsdag,

fredag og lørdag fra klokken 18.00-02.00 i Indre By, og Nørrebro onsdag,

torsdag fra klokken 18.00-02.00, samt fredag, lørdag klokken 20.00-04.00.”

Aarhus Kommune beskriver deres organisering som følgende:

”De

kommunale tryghedsvagter kom på gaden i Aarhus 23. januar 2025. Op-

gaven løses på kontrakt af Securitas´ uddannede tryghedsvagter.

I Aarhus runderer to kommunale tryghedsvagter i det indre Aarhus hver tors-

dag, fredag og lørdag aften i tidsrummet kl. 20-03

(”Indre Aarhus” dækker fra

området syd for banegården til området nord for Domkirken og fra havne-

front til Vesterbro). Der er udarbejdet en opgavebeskrivelse for de kommu-

nale tryghedsvagter. De har som vigtigste opgave at være i dialog med by-

ens gæster og nattelivets aktører, hjælpe borgere, hvor det vurderes nød-

vendigt, og at kontakte politiet, når der observeres lovovertrædelser.”

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

NOTAT

Dato: 18. august 2025

For Ballerup Kommune gælder følgende:

”Vi

har ansat 2 i Ballerup Kommune i forsøgsordningen, og har derudover vi-

dereuddannet alle vores vægtere, så de også kan bruges som tryghedsvag-

ter.

Vores tryghedsvagter bliver brugt i tidsrummet mellem 15.00-00.00. Tryg-

hedsvagterne er øjne og ører når SSP går hjem, og dette er brugbart for vo-

res SSP konsulenter. Derudover bruges de når der er arrangementer rundt

omkring i byen.”

Status på indsats

De kommunale tryghedsvagter oplever, at de er blevet taget godt imod, og

billedet er på nuværende tidspunkt, at tryghedsvagterne yder en vigtig om-

sorg. Initiativet bliver rost af både borgere, restauratører og dørmænd i nat-

telivet.

I Aarhus Kommune er der etableret en god dialog og løbende koordinering

med kommunens andre gadeplans-indsatser, blandt andet omkring særlige

unge-indsatser, og der er et godt samarbejde med politiets betjente i de situ-

ationer, hvor det har været nødvendigt at tilkalde dem.

I Københavns Kommune oplyser tryghedsvagterne, at opgaven på Indre

Nørrebro adskiller sig fra opgaven i Indre By, hvilket hovedsageligt drejer sig

om, at gæster i byen på Indre Nørrebro er ældre end dem i Indre By. Også

her supplerer opgaven kommunens andre nattelivsindsatser (støjvagter,

Natteværter).

I Københavns Kommune registrerer tryghedsvagterne

”både

de gader, der

runderes, og de hændelser der opstår. En hændelse henviser til en situation

i gadebilledet, som tryghedsvagterne enten har observeret eller håndteret. I

de fleste tilfælde håndteres hændelserne gennem dialog med borgeren eller

ved observation. En observation drejer sig typisk om, at situationen gik i sig

selv - uden behov for yderligere indblanding. Det kan dog også dreje sig om,

at hændelsen ligger udenfor tryghedsvagternes beføjelser og der ikke er an-

dre myndigheder, der kan henvises til i situationen.”

Vurdering af forsøgsordning

Alle tre kommuner beskriver ordningen positivt og udtrykker ønske for at ud-

vide forsøgsordningen eller gøre den permanent. Der gives et overordnet bil-

lede af, at tryghedsvagterne yder et stort arbejde i nattelivet.

I Ballerup Kommune oplyser flere erhvervsdrivende og borgere til SSP og

BoTrygt, at de er tilfredse og glade for, at tryghedsvagterne er rundt i byen.

I Aarhus Kommune vurderes den kommunale tryghedsvagtordning for nu-

værende at gøre en forskel i nattelivet og

”øge

trygheden for særligt de helt

unge og ”de unge voksne”, som kan have svært ved at navigere i

nattelivet

samtidig med en beruselse. Ordningen er samtidig et godt supplement til de

forebyggende, kommunale og politimæssige indsatser i nattelivet, foruden

de frivillige indsatser i nattetimerne fra Natteravnene.”

Dette vurderes ud fra vagternes beretning om at yde” vigtig omsorg ved at

hjælpe (ofte unge) berusede mennesker til at finde hjem, løse situationer

Sags ID: SAG-2025-02439

Dok. ID: 3607208

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3159

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

NOTAT

omkring småtyverier og trådt til i situationer, hvor piger har oplevet uønsket

opmærksomhed.

”Endelig

har de kommunale tryghedsvagter trådt til og forhindret en påvirket

mand fra at springe i åen eller forhindret to fulde mænd fra at falde i havnen.

Tryghedsvagterne formår også at gå i dialog med større forsamlinger, hvor

stemningen kan virke negativ, og få dem talt til ro og opløst.”

KL vurderer ud fra de tre kommuners bidrag til erfaringsindsamlingen, at for-

søgsordningen har givet positive resultater i nattelivet blandt både borgere,

erhvervsdrivende og nattelivsbrugere. Derudover er der et godt samarbejde

med andre nattelivsindsatser, som alle er med til at sikre trygge rammer.

KL står til rådighed for uddybning af svaret.

Med venlig hilsen

Mie Mester

Konsulent, Klima & Tværkommunalt Samarbejde

Dato: 18. august 2025

Sags ID: SAG-2025-02439

Dok. ID: 3607208

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3159

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

Dato:

31-07-2025

Sagsnr:

05.09.00-K02-1783-25

Høringssvar vedrørende forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

Frederiksberg Kommune takker får muligheden for at bidrage med erfaringer omkring forsøgsord-

ningen med kommunale tryghedsvagter.

Frederiksberg Kommune har igennem de seneste år udvidet kommunens cityassistenters opga-

veportefølje, til blandt andet at skabe tryghed gennem synlighed og tilstedeværelse i byen. Udvi-

delsen af opgaverne har gjort kommunens cityassister meget vellidte og synlige i bybilledet. Med

den kommunale tryghedsvagtordning har Frederiksberg Kommune således haft muligheden for

yderligere at udvide cityassistenternes opgaver til gavn for borgeren, hvilket kommunen sætter pris

på.

Frederiksberg Parkering, der varetager opgaven i Frederiksberg Kommune, vil også gerne kvittere

for det obligatoriske tryghedsvagtkursus, som findes både relevant og givende.

Især for de kommuner, der som Frederiksberg Kommune ikke kan/har behov for at dedikere med-

arbejdere udelukkende til tryghedsvagtsordningen, hæmmer de meget strenge krav til uniforme-

ringen den synergi og synlighed, som ellers kunne være opnået.

Det er derfor Frederiksberg kommunes opfattelse, at en påskrift med Cityassistent på guleuforise-

rende jakke, som de har på nu, med påskriften tryghedsvagt ville passe kommuner som eksem-

pelvis Frederiksberg væsentlig bedre. Her har vi en kendt og brandet uniformering, hvor medar-

bejderne kan løse flere opgaver, samtidig med de varetager rollen som tryghedsvagter.

I Frederiksberg Kommunes øjne, går synlighed og tryghed hånd i hånd. De nuværende grå unifor-

mer går i et med bybilledet, hvorimod gule jakker skiller sig ud og er synlige. Med gule jakker opnås

en større visuel tilstedeværelse og dermed en større tryghedsskabende effekt.

Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til, at uniformskravet med grå jakker lempes, således at

gule jakker, som i forvejen er kendt for den brede befolkning, og er langt synligere i bybilledet,

tillades. Uniformeringen bør dermed være op til kommunerne selv.

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

Frederiksberg Kommune opfordrer således til, at det alene er det obligatoriske tryghedsvagtskur-

sus, politiets godkendelse samt synlig uniformering, der opstilles som kriterier for varetagelsen

som tryghedsvagter.

Venlig hilsen

Stefan Lithen Frost Rasmussen

Parkeringschef

Vej, Park og Miljø

–

Parkering

[email protected]

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

Justitsministeriet

Fremsendes elektronisk til

[email protected]

Sagsnr. 2025-00706

8. august 2025

HK/sb

Justitsministeriets sagsnr. 2025-05249 – erfaringsindsamling i forbindelse med for-

søgsordningen med kommunale tryghedsvagter

Justitsministeriet har som led i behandlingen af lov nr. 715 af 13. juni 2023 om ændring

af lov om vagtvirksomhed ved brev af 13. juni 2025 anmodet om bidrag vedrørende de

hidtidige erfaringer med forsøgsordningen med hensyn til kommunale tryghedsvagter.

Politiforbundet takker for lejligheden til at udtale sig.

Politiforbundet fremsendte den 10. oktober 2022 bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommu-

nale tryghedsvagter). I dette høringssvar fremsatte vi en række bekymringspunkter, som

blandt andet tog afsæt i det uhensigtsmæssige i at overlade opgaver med hensyn til op-

retholdelse af sikkerhed, fred og orden til enheder/institutioner, som ikke hører under

politiet.

I forbindelse med Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1118 (Alm. Del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg af 14. maj 2025 med hensyn til en oversigt over, hvor mange tryg-

hedsvagter landets kommuner har ansat siden den 1. maj 2024 indhentede ministeriet

en udtalelse fra Rigspolitiet, blev det oplyst, at der pr. 2. juni 2025 var 8 tryghedsvagter i

Københavns Kommune, 8 tryghedsvagter i Ballerup Kommune, 1 tryghedsvagt i Frede-

riksberg Kommune samt i alt 13 godkendte vagter tilknyttet autoriserede vagtvirksomhe-

der. Det kunne ikke oplyses i hvilke kommuner disse vagtvirksomheder opererer.

Politiforbundet har som led i besvarelsen af anmodningen fra Justitsministeriet indhen-

tet udtalelser fra forbundets foreninger.

Det er på baggrund af tilbagemeldingerne også henset til den beskedne udbredelse ord-

ningen foreløbigt har, jf. det ovenfor anførte, vores opfattelse, at erfaringsgrundlaget på

nuværende er så spinkelt, at Politiforbundet ikke kan udtale sig herom.

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

For god ordens skyld skal det derfor nævnes, at Politiforbundet fortsat henholder sig til

de bekymringspunkter, som er omtalt i vores høringssvar af 10. oktober 2022.

Med venlig hilsen – på forbundets vegne.

Heino Kegel

Forbundsformand

(fremsendes elektronisk uden underskrift)

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

RIGSPOLITIET

Dato: 202-08-2025

J. nr.: 2025-186125

Dok.nr.: 4071674

Sagsbehandler: Cecilie Rydahl Due Johansen

RIGSPOLITIET

Koncernledelsessekretariat

Ministerbetjening

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 114 eller 3314 8888

E-mail: [email protected]

CVR nr.:17143611

Justitsministeriet har ved mail af 13. juni 2025 anmodet Rigspolitiet om et bidrag angående

de hidtidige erfaringer med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Politiets Administrative

Center (PAC) ved Midt- og Vestjyllands Politi, som varetager sagsbehandlingen i sager

vedrørende godkendelse af tryghedsvagter. Rigspolitiet har endvidere indhentet foreløbige

erfaringer med forsøgsordningen fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi,

idet disse politikredse dækker kommuner, som har ansat egne tryghedsvagter.

Rigspolitiet kan herefter oplyse, at PAC har modtaget 32 ansøgninger til forsøgsordningen

med kommunale tryghedsvagter, hvoraf 30 ansøgere har fået tilladelse, og 2 ansøgere har

fået afslag.

Det fremgår af oplysninger fra kortproducenten, at der er tre kommuner, København,

Frederiksberg og Ballerup, der har ansat egne tryghedsvagter. Der er godkendt i alt 17

tryghedsvagter ved disse kommuner.

Dernæst er der 13 aktive tryghedsvagtskort, som er udstedt til ansatte ved en autoriseret

vagtvirksomhed. PAC har ikke viden om, i hvilket omfang disse tryghedsvagter benyttes af

en kommune.

Rigspolitiet kan oplyse, at der er meddelt afslag på godkendelse af en kommunalt ansat

tryghedsvagt, der ikke opfyldte de uddannelsesmæssige betingelser, samt en

vagtvirksomhedsansat tryghedsvagt, der ikke opfyldte vandelskravet. Der har ikke siden

ordningens start været sager om inddragelse af godkendelsen som tryghedsvagt hverken

ved de kommunalt ansatte eller vagtvirksomhedsansatte tryghedsvagter.

Københavns Politis erfaringer

Københavns Politi har oplyst, at der for nuværende er aktive kommunale tryghedsvagter i

Københavns Kommune, som opererer i Indre By og på Nørrebro. I Frederiksberg

Kommune har en række personer gennemgået uddannelsen som tryghedsvagt, men kun

én af dem har modtaget sit vagtkort fra PAC.

Københavns Politis erfaringer med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter

baserer sig således alene på erfaring med vagterne i Københavns Kommune.

Det er Københavns Politis vurdering, at tilstedeværelse af myndighedspersoner som

eksempelvis tryghedsvagter i områder, hvor borgere oplever utryghed, er et positivt tiltag

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

og det er politikredsens vurdering, at det har en tryghedsskabende effekt, at

tryghedsvagter, sammen med de mange andre kommunale aktører, er til stede i det

offentlige rum.

Det er samtidig vurderingen, at flere kommunale tryghedsaktører efter kommunalpolitisk

beslutning opererer i samme område ved Indre By, og at dette ikke nødvendigvis giver den

bedste ressourceudnyttelse.

Tryghedsvagterne i Københavns Kommune deler månedligt deres interne afrapportering

med relevante medarbejdere i Nærpolitiafdelinger i Københavns Politi. Det er

politikredsens oplevelse, at der meget sjældent er oplysninger i afrapporteringen, som

politikredsen ikke allerede er bekendt med.

Tryghedsvagterne er repræsenteret i diverse myndighedsfora, hvor kommunen er

ansvarlige, og hvor Københavns Politi ligeledes er repræsenteret. Tryghedsvagterne er

endvidere fast mødedeltager i Københavns Politis Tryghedsstab, som mødes tre gange

årligt og ledes af Nærpolitiafdelingen i Københavns Politi.

Københavns Politi har afslutningsvist oplyst, at politikredsen er i kontinuerlig dialog med de

relevante kommunale aktører om samarbejdet omkring tryghedsvagterne.

Københavns Vestegns Politis erfaringer

Københavns Vestegns Politi har indledningsvis oplyst, at der i politikredsen alene er

kommunale tryghedsvagter i Ballerup Kommune.

Københavns Vestegns Politi har endvidere oplyst, at i forbindelse med opstarten af

ordningen mødtes lokalbetjente med de nye tryghedsvagter, så de kunne hilse på

hinanden, ligesom der blev drøftet snitflader og ansvarsområder.

Videre har Københavns Vestegns Politi oplyst, at det er Lokalpolitiets opfattelse, at der

består et fint og velfungerende samarbejde med de kommunale tryghedsvagter, ligesom

de er til stede i de områder i kommunen, der af Lokalpolitiet skønnes relevante. Det vil sige,

at de er til stede i de områder, hvor Lokalpolitiet har kendskab til og erfaring med, at der

fra tid til anden kan være borgere, der på forskellig vis bidrager negativt til trygheden i

området.

Københavns Vestegns Politi har afslutningsvist bemærket, at lokale samarbejdspartnere i

kommunen over for Lokalpolitiet har tilkendegivet, at de kommunale tryghedsvagter

opleves som relevante og fortsat har en berettigelse i forhold til at medvirke til at øge

trygheden generelt i Ballerup Kommune.

Side 2

REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren

2. juli 2025

SikkerhedsBranchens høringssvar til erfaringsindsamling i forbindelse

med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter

SikkerhedsBranchen takker for muligheden til at bidrage til erfaringsindsamlingen i forbindelse

med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter.

Justitsministeren har oplyst i svar 1118 til retsudvalget, at der pr. 2. juni er udstedt 30

tryghedsvagtkort

–

heraf 13 til fire autoriserede vagtvirksomheder. SikkerhedsBranchen er

vidende om, at flere kommuner heriblandt Aarhus og Greve er på vej med deres ordninger.

Uanset dette er tallene skuffende. SikkerhedsBranchen havde forventet en helt anden

interesse fra kommunerne på baggrund af de udmeldinger, der var inden lovens vedtagelse.

SikkerhedsBranchen har været i kontakt med flere kommuner, heriblandt Odense, som har

ønsket tryghedsvagter og har undersøgt udgifterne og på den baggrund besluttet ikke at

indsætte tryghedsvagter i kommunen. Dette er et typisk eksempel på, at det ikke er behovet

eller lysten, der mangler, men at det simpelthen er et spørgsmål om manglende finansiering.

SikkerhedsBranchen vil derfor stærkt opfordre til, at regeringen og justitsministeren afsætter

midler fra tryghedspuljen til medfinansiering af tryghedsvagter i de kommuner, der reelt har

behov. Efter vores oplysninger er puljen på 500 millioner kroner ikke disponeret fuldt ud på

nuværende tidspunkt.

Det giver ikke meget mening at evaluere denne midlertidige ordning på det datagrundlag, vi

har til rådighed nu, og vores bekymring er, at hvis ikke der tilbydes kommunerne

medfinansiering, vil der være for få, der har råd til at benytte sig af ordningen, selvom de

gerne vil.

SikkerhedsBranchen må samtidig konstatere, at flere kommuner har ansat

”vagter”

under

betegnelser som natteværter, tryghedsværter, havneværter, security, rådhusvagter og andre

fantasifulde titler, som desværre alle har nøjagtig de samme opgaver, som er tiltænkt

tryghedsvagterne, men uden uddannelse, vandelsvurdering, vagtkort og andre krav som skal

sikre, at vi kan indsætte tryghedsvagter i det offentlige rum med ro i sjælen. Dette er igen,

efter vores mening, en spareøvelse, fordi der mangler finansiering, som betyder, at vi ikke kan

stole på kvaliteten, opgavevaretagelsen og den enkelte vagts personlige habitus.

Hvis man ikke ønsker at medfinansiere tryghedsvagtordningen, tror SikkerhedsBranchen ikke,

at den får stor udbredelse, fordi det alene er kommunerne, der har muligheden. Hvis man

derimod helt fjerner vagtlovens § 6 og generelt giver vagter adgang til at virke i det offentlige

rum, er der en lang række interessenter

–

udover kommunerne

–

der vil være interesserede i

at medfinansiere en lokal vagtordning. Det vil for eksempel være handelsstandsforeninger,

boligforeninger, grundejerforeninger og mange andre, der har en mere direkte interesse i at

fremme trygheden i deres lokalområder end kommunen. Kravene til de vagter, der skal virke i

det offentlige rum, skal være de samme, som gælder for de kommunale tryghedsvagter i dag.

SikkerhedsBranchen havde opfattelsen, at de relevante parter ville blive indkaldt til et møde

om evaluering/erfaringsindsamling i forbindelse med tryghedsvagtordningen efter et år. Vi må

konstatere, at det er endt med en høring, som vi langt fra finder optimalt i forhold til at

udveksle erfaringer. SikkerhedsBranchen vil derfor opfordre til, at den endelige evaluering om

to år kommer til at foregå ved et eller flere møder.

Med venlig hilsen

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen

Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 3649 4080

•

[email protected]

•