Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del Bilag 2
Offentligt
3077547_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2025
Politikontoret
William Quist
2025-05249
3842939
Orientering
af
Folketingets
Retsudvalg
om
foreløbig
erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med
kommunale tryghedsvagter
Ved lov nr. 715 af 13. juni 2023 om ændring af lov om vagtvirksomhed
(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter) blev der
etableret en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at anvende
tryghedsvagter, som kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og
orden. De nærmere regler for forsøgsordningen findes i bekendtgørelse nr.
1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed og kommunale
tryghedsvagter, som senest ændret den 13. marts 2024.
Justitsministeriet har som led i forsøgsordningen gennemført en foreløbig
erfaringsindsamling fra de kommuner, der har gjort brug af tryghedsvagter,
vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsydelser, relevante
brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet.
Justitsministeriet har i den forbindelse modtaget vedlagte høringssvar fra
Kommunernes
Landsforening
(KL),
Frederiksberg
Kommune,
Politiforbundet, Rigspolitiet og SikkerhedsBranchen.
Den foreløbige erfaringsindsamling viser, at de kommunale tryghedsvagter
anvendes i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Ballerup
Kommune og Aarhus Kommune. Flere høringsparter giver i deres
høringssvar udtryk for, at erfaringsgrundlaget fortsat er begrænset, idet
forsøgsordningen først begyndte den 1. maj 2024, men udtrykker sig
samtidig positivt om ordningen, herunder særligt tryghedsvagternes
uddannelse, ordningens fleksibilitet samt mulighederne for samarbejde med
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Orienteringsbrev om foreløbig erfaringsindsamling i forbindelse med forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter fra justitsministeren
andre tryghedsskabende aktører. Således vurderer KL f.eks., at
forsøgsordningen har givet positive resultater i nattelivet blandt både
borgere, erhvervsdrivende og nattelivsbrugere, og at der er et godt
samarbejde med andre nattelivsindsatser, som alle er med til at sikre trygge
rammer.
En enkelt høringspart har fremsat et ønske om, at regeringen afsætter midler
fra tryghedspuljen til at støtte kommuner med behov for kommunale
tryghedsvagter, da det er oplevelsen, at flere kommuner fravælger den
kommunale tryghedsvagtordning af økonomiske årsager. Samme
høringspart har desuden fremsat et ønske om, at § 6 i vagtvirksomhedsloven
bortfalder, hvorefter vagter vil have en generel adgang til at virke i det
offentlig rum, således at handelsstandsforeninger, boligforeninger,
grundejerforeninger mv. selvstændigt uden om kommunerne kan finansiere
en lokal vagtordning.
En anden høringspart har fremsat et ønske om en ændring af reglerne for
tryghedsvagters uniformering, der som opleves som ufleksible.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der – på baggrund af den foreløbige
erfaringsindsamling – ikke er behov for at foretage ændringer af
forsøgsordningen på nuværende tidspunkt.
Denne erfaringsindsamling vil blive fulgt op af en endelig evaluering, inden
forsøgsperioden udløber den 1. maj 2027, med henblik på at kunne vurdere,
om det er relevant og hensigtsmæssigt at videreføre bestemmelserne.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Side 2/2