Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del Bilag 11
Offentligt
3081184_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
14. oktober 2025
Strafferetskontoret
2025-03934
3848234
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030 m.v.)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 735 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 40 a, stk. 1,
ændres »hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke
at tale imod det« til: »når hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale
imod det«.
2.
I
§ 41, stk. 1,
ændres »12 år« til: »20 år«.
3.
I
§ 79 c, stk. 1,
udgår »119 b,«.
4.
I
§ 81 a, stk. 1,
udgår »119 b,«.
5.
I
§ 81 c, stk. 1,
udgår »119 b,«.
6.
I
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Den« til: »Med bøde eller fængsel indtil 8
år straffes den«, og », straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år« udgår.
Side 1/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
7.
I
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »hvem det« til: »som det«.
8.
I
§ 119
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået med genstande.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
9.
I
§ 119 a, stk. 1,
ændres »som« til: »der«.
10.
I
§ 119 a, stk. 1,
ændres »krænker en af de i § 119 nævnte personers fred
ved at kontakte forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende« til:
»uberettiget kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer en af de i §
119 nævnte personer«.
11.
I
§ 119 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved dom for overtrædelse af stk. 1 finder § 271 tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12.
§ 119 b
ophæves.
13.
I
§ 120
udgår »og § 119 b«.
14.
I
§ 123, stk. 1,
ændres »Den« til: »Med bøde eller fængsel indtil 8 år
straffes den«, og », straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år« udgår.
15.
I
§ 216, stk. 4,
ændres »der er forbundet med lovovertrædelsen« til: »som
lovovertrædelsen indebærer«.
16.
I
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2 år« til: »4 år«.
17.
I
§ 235, stk. 2,
ændres »1 år« til: »2 år«.
18.
I
§ 241, 1. pkt.,
indsættes efter »en andens død,«: » uden at forholdet er
omfattet af § 241 a,«.
19.
§ 241, 2. pkt.,
ophæves.
20.
Efter § 241 indsættes:
Side 2/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ȥ 241 a.
For trafikdrab straffes med fængsel indtil 10 år den, der
uagtsomt forvolder en andens død i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel
eller de groveste hastighedsovertrædelser.«
21.
I
§ 244, stk. 1,
ændres »Den« til: »Med bøde eller fængsel indtil 3 år
straffes den«, og », straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år« udgår.
22.
I
§ 244, stk. 1,
ændres »øver« til: »udøver«.
23.
I
§ 245, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
ændres »6 år« til: »8 år«.
24.
I
§ 245 a
ændres »6 år« til: »8 år«.
25.
I
§ 246
ændres »Har« til: »Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis«,
efter »§ 245 a« indsættes: »har«, og », kan straffen stige til fængsel i 10 år«
udgår.
26.
I
§ 247, stk. 1,
ændres »de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 243-246,«
til: »lovovertrædelserne nævnt i §§ 243-246«.
27.
§ 249, 2. pkt.,
ophæves.
28.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Det anses som en særligt skærpende omstændighed efter stk. 1,
hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser.«
29.
I
§ 252
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået i forbindelse med overtrædelse af
færdselsloven.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
30.
I
§ 252, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »På samme måde«: » som
i stk. 1«.
31.
I
§ 264 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »6 måneder« til: »1 år«.
Side 3/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
§2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 735 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
udgår »§ 119 b,«.
2.
I
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 252, stk. 2« til: »§ 252,
stk. 3«.
3.
I
§ 747, stk. 3,
ændres »kan endvidere« til: »skal«.
4.
I
§ 762, stk. 2, nr. 2,
udgår »§ 119 b,«.
5.
I
§ 765, stk. 2, nr. 7,
ændres »dom.« til: »dom eller«.
6.
I
§ 765, stk. 2,
indsættes som
nr. 8:
»8) tage ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
efter reglerne fastsat i medfør af stk. 8.«
7.
I
§ 765
indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om ophold på egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol i medfør af stk. 2, nr. 8, herunder om
egnethedsvurdering, vilkår, tilsyn og kontrol, klageadgang m.v.«
8.
I
§ 768 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »6 måneder« til: »5 måneder«.
9.
I
§ 768 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »1 år« til: »10 måneder«.
10.
I
§ 792 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 249, 1. led« til: »§ 249, stk. 1, 1. led«.
11.
I
§ 792 b, stk. 1,
udgår », eller for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2«.
12.
I
§ 843 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »gennemføres hurtigst muligt« til:
»begynde og gennemføres hurtigst muligt efter anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten«.
Side 4/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
13.
I
§ 843 a, stk. 2,
indsættes efter »tid«: »eller, hvis sigtede er
varetægtsfængslet, hurtigst muligt«.
14.
I
§ 997
indsættes som
stk. 4-9:
»Stk.
4.
Krav på sagsomkostninger, der pålægges ved dom, forfalder først
for følgende domfældte på det i stk. 5 nævnte tidspunkt
1) Domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på
gerningstidspunktet for ét eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom
med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke domfældte, der i
dommen:
a) alene er straffet med bøde,
b) er idømt 6 måneders fængsel eller derover eller forvaring efter
straffelovens § 70,
c) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 eller
d) er idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, jf. dog stk.
7.
2) Domfældte, der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet for forhold, for
hvilke der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog
ikke, hvis domfældte tidligere er idømt fængselsstraf, en foranstaltning efter
straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring
efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74. Nr.
1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
3) Domfældte, der i øvrigt opfylder betingelserne i nr. 1, dog således at
dommen med pålæg om sagsomkostninger er afsagt i perioden fra den 1.
februar 2010 til og med den 31. januar 2026, hvis domfældte ansøger om
bortfald af de resterende sagsomkostninger i den periode, som fastsættes i
henhold til stk. 8.
Stk. 5.
Krav på sagsomkostninger forfalder, hvis anklagemyndigheden i
en periode på 5 år har anmodet retten om fremstilling af den pågældende i
grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod
den pågældende til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden,
hvorved den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf,
foranstaltninger efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden
længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter
straffelovens § 74 a. Er de i 1. pkt. nævnte begivenheder ikke indtrådt inden
for en periode på 5 år, bortfalder krav på sagsomkostninger.
Stk. 6.
Perioden i stk. 5 regnes fra følgende tidspunkter:
1) Fra løsladelse ved ubetinget fængselsstraf eller den ubetingede del af
fængselsstraf efter straffelovens § 58. Ved prøveløsladelse regnes perioden
Side 5/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
dog fra dette tidspunkt. Ved benådning regnes perioden fra tidspunktet for
afgørelsen om benådning.
2) Fra endelig dom ved betinget fængselsstraf, ungdomssanktion efter
straffelovens § 74 a eller foranstaltninger efter straffelovens § 68.
3) Fra tidspunktet for afgørelsen om, at ansøgeren opfylder betingelserne
i stk. 4, nr. 3.
Stk. 7.
Stk. 4, nr. 1, litra d, finder ikke anvendelse, hvis den dømte senest
på tidspunktet for løsladelsen eller prøveløsladelsen har deltaget på aktiv og
tilfredsstillende vis i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på
at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Stk. 8.
Rigspolitiet fastsætter nærmere regler om indgivelse af ansøgning,
herunder ansøgningsperioden efter stk. 4, nr. 3.
Stk. 9.
Afgørelser, der træffes efter stk. 4, 5 og 7, kan ikke påklages til
højere administrativ myndighed.«
§3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28.
februar 2023, som ændret senest ved lov nr. 727 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 1, nr. 3,
og
§ 80, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »12 år« til: »20 år«.
2.
I
§ 50 a, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 7 og 8«.
3.
I
§ 50 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »en tredjedel« til: »en fjerdedel«, og efter
»udstået,« indsættes: »jf. dog stk. 2,«.
4.
I
§ 50 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Den tidsmæssige betingelse i stk. 1, nr. 1, udgør en tredjedel for
indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder for
overtrædelse af straffelovens §§ 114, 114 a, 119, 123, 180, 222, 237, 244-
246, 250, 252, 260 eller 260 a, § 261, stk. 1 eller 2, eller §§ 262 a, 262 b,
266, 281 eller 288.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
I
§ 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »8 måneder« til: »10 måneder«.
6.
I
§ 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
Side 6/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
»For indsatte, der kan udstationeres, når en tredjedel af straffen er
udstået, jf. stk. 2, kan udstationering efter stk. 1 dog tidligst ske 8 måneder
før forventet prøveløsladelse.«
7.
I
§ 50 a
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde dispensere fra de
tidsmæssige betingelser i stk. 1, nr. 1, og stk. 3, 1. pkt. Kriminalforsorgen
kan ligeledes dispensere fra den tidsmæssige betingelse i stk. 2 om, at en
tredjedel af straffen skal være udstået, og den tidsmæssige betingelse i stk.
3, 2. pkt.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
8.
I
§ 78 a, stk. 1,
ændres »6 måneder« til: »1 år«.
9.
I
§ 78 a, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder for personer, der er idømt fængselsstraf på over 6
måneder for overtrædelse af straffelovens §§ 119, 123, 180, 222, 244-246,
250, 252, 260 eller 260 a, § 261, stk. 1 eller 2, eller §§ 262 a, 262 b, 266,
281 eller 288.«
10.
I
§ 112, nr. 6,
ændres »14 år« til: »22 år«.
§4
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 695
af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1.
I §
73, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilsynsmyndigheden kan herunder påbyde, at ulovlige indretninger
fjernes, at ulovligt fjernede indretninger bringes tilbage, og at den hidtidige
tilstand reetableres.«
2.
I
§ 89, stk. 2, nr. 1,
ændres »tilsigter« til: »har til formål«.
3.
I
§ 89, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »tilsigter« til: »har til formål«.
Side 7/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
§5
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023, som ændret ved § 12 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 3 i lov nr. 654
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 54, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 3, stk. 1,« og »§ 6 a, § 7,«.
2.
I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) overtræder § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7,«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
3.
I
§ 54, stk. 2, nr. 1,
ændres »tilsigter« til: »har til formål«.
4.
I
§ 55, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Ved vurderingen af, om der skal ske frakendelse af retten til at have
eller erhverve jagttegn, skal der lægges særlig vægt på, om der er sket en
forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7.«
§6
I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret ved § 4 i lov nr.
739 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 722 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
ændres »formål, der er nævnt i § 1,« til: »i § 1 nævnte
formål«.
2.
I
§ 4
ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«
§7
I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af
26. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024, § 4 i lov
nr. 665 af 11. juni 2024 og § 24 i lov nr. 698 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 2,
udgår »§ 119 b«.
Side 8/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.
I
§ 10, stk. 3,
udgår »119 b,«.
§8
I lov om knive og blankvåben m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli
2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »§ 119 b«.
§9
I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1216 af 27. oktober 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1721 af 27.
december 2018 og § 1 i lov nr. 742 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2,
udgår »§ 119 b, stk. 1,«.
§ 10
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. juli 2024, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
udgår »119 b,«.
§ 11
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. juli 2019,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 681 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 90, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.,
udgår »119 b,«.
§ 12
Side 9/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje, som ændret ved § 1 i lov nr. 1311 af
27. september 2022, § 6 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 9 i lov nr. 753 af
13. juni 2023, § 4 i lov nr. 1790 af 28. december 2023 og § 1 i lov nr. 1795
af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 182, stk. 1, nr. 10,
udgår »119 b,«.
§ 13
I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022
og senest ved § 3 i lov nr. 734 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2, nr. 1,
udgår »119 b,«.
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3-6, 8, 9, 12, 13, 16, 17, 21, 26 og 31, § 2, nr. 1 og 4, og
§§ 7-13 træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, og § 3, nr. 10, finder ikke anvendelse for dømte, som
har afsonet 12 år af en straf på fængsel på livstid på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. For sådanne dømte finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4.
§ 3, nr. 8, finder anvendelse, når afsoningen vedrører
fængselsstraf, der helt eller delvist er idømt efter lovens ikrafttræden.
§ 15
Lovens §§ 1-8 og 10-13 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Side 10/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..............................................................................................21
2. Lovforslagets hovedpunkter ...................................................................23
2.1. Skærpelse af straffen for grov vold .................................................23
2.1.1. Gældende ret .......................................................................................23
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................25
2.1.3. Den foreslåede ordning .......................................................................26
2.2. Skærpelse af straffen for kvindelig omskæring...............................26
2.2.1. Gældende ret .......................................................................................26
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................28
2.2.3. Den foreslåede ordning .......................................................................28
2.3. Skærpelse af straffen for særdeles grov vold ..................................29
2.3.1. Gældende ret .......................................................................................29
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................30
2.3.3. Den foreslåede ordning .......................................................................30
2.4. Skærpelse af straffen for simpel vold i form af tilfældig overfaldsvold
og gruppevold.........................................................................................31
2.4.1. Gældende ret .......................................................................................31
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................33
2.4.3. Den foreslåede ordning .......................................................................33
2.5. Skærpelse af straffen for simpel vold mod partnere og børn i nære
relationer.................................................................................................34
2.5.1. Gældende ret .......................................................................................34
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................35
2.5.3. Den foreslåede ordning .......................................................................35
2.6. Skærpelse af straffen for simpel vold i gentagelsestilfælde ............36
2.6.1. Gældende ret .......................................................................................36
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................37
2.6.3. Den foreslåede ordning .......................................................................37
2.7. Skærpelse af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold,
herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt ................................38
2.7.1. Gældende ret .......................................................................................38
Side 11/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................40
2.7.3. Den foreslåede ordning .......................................................................41
2.8. Skærpelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt
materiale af personer under 18 år ...........................................................42
2.8.1. Gældende ret .......................................................................................42
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................44
2.8.3. Den foreslåede ordning .......................................................................45
2.9. Skærpelse af straffen for digitale sexkrænkelser.............................45
2.9.1. Gældende ret .......................................................................................45
2.9.1.1. Straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelelser
eller billeder af private forhold m.v. .........................................................45
2.9.1.2. Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse ........................48
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser............................................................48
2.9.3. Den foreslåede ordning .......................................................................48
2.10. Skærpelse af straffen for vidnetrusler ...........................................49
2.10.1. Gældende ret .....................................................................................49
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................50
2.10.3. Den foreslåede ordning .....................................................................51
2.11. Udvidelse af personkredsen omfattet af straffelovens § 119 ........51
2.11.1. Gældende ret .....................................................................................51
2.11.1.1. Straffelovens § 119 om vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv ....................................................................................51
2.11.1.2. Beskikkelse af forsvarsadvokater og advokater i familieretlige
sager ..........................................................................................................53
2.11.1.2.1. Beskikkede forsvarsadvokater ............................................53
2.11.1.2.2. Beskikkede advokater i familieretlige sager .......................54
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................57
2.11.3. Den foreslåede ordning .....................................................................57
2.12. Skærpelse af straffen for vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv .................................................................................58
2.12.1. Gældende ret .....................................................................................58
2.12.1.1. Straffelovens § 119 om vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv ....................................................................................58
2.12.1.2. Straffelovens § 119 b om angreb med genstande mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv......................................................................59
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................60
2.12.3. Den foreslåede ordning .....................................................................61
Side 12/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.13. Udvidelse af det strafbare område for chikane af personer i offentlig
tjeneste eller hverv .................................................................................62
2.13.1. Gældende ret .....................................................................................62
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................66
2.13.3. Den foreslåede ordning .....................................................................67
2.14. Skærpelse af straffen for chikane af personer i offentlig tjeneste eller
hverv .......................................................................................................68
2.14.1. Gældende ret .....................................................................................68
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................69
2.14.3. Den foreslåede ordning .....................................................................70
2.15. Sletningspålæg i sager om chikane af personer i offentlig tjeneste
eller hverv ...............................................................................................70
2.15.1. Gældende ret .....................................................................................70
2.15.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................72
2.15.3. Den foreslåede ordning .....................................................................73
2.16. Skærpelse af straffen for vanvidskørsel efter straffeloven ............73
2.16.1. Gældende ret .....................................................................................73
2.16.1.1. Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab ..............................74
2.16.1.2. Straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
...................................................................................................................77
2.16.1.3. Straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse ......................78
2.16.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................79
2.16.3. Den foreslåede ordning .....................................................................80
2.17. Skærpelse af straffen for naturkriminalitet....................................82
2.17.1. Gældende ret .....................................................................................82
2.17.1.1. Naturbeskyttelsesloven ..............................................................82
2.17.1.2. Jagt- og vildtforvaltningsloven ..................................................84
2.17.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser .......................................85
2.17.3. Den foreslåede ordning .....................................................................86
2.18. Præcisering af tilsynsmyndighedernes mulighed for at påbyde
reetablering efter naturbeskyttelsesloven ...............................................88
2.18.1. Gældende ret .....................................................................................88
2.18.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser .......................................89
2.19.3. Den foreslåede ordning .....................................................................90
2.19. Øget brug af muligheden for frakendelse af jagttegn ....................91
2.19.1. Gældende ret .....................................................................................91
Side 13/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.19.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser .......................................92
2.19.3. Den foreslåede ordning .....................................................................92
2.20. Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke .......93
2.20.1. Gældende ret .....................................................................................93
2.20.1.1. Varetægtsfængsling i surrogat....................................................93
2.20.1.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol (»front door«-fodlænkeordningen) ...............................................94
2.20.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................................99
2.20.3. Den foreslåede ordning ...................................................................101
2.21. Yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling
..............................................................................................................102
2.21.1. Gældende ret ...................................................................................102
2.21.1.1. Anticiperet bevisførelse ...........................................................102
2.21.1.2. Frister for den samlede varighed af varetægtsfængslinger ......105
2.21.1.3. Frist for hovedforhandlingens begyndelse ...............................109
2.21.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................111
2.21.3. Den foreslåede ordning ...................................................................115
2.22. Forhøjelse af grænsen for prøveløsladelse for livstidsdømte ......117
2.22.1. Gældende ret ...................................................................................117
2.22.1.1. Generelt om prøveløsladelse for personer idømt fængsel på
livstid .......................................................................................................117
2.22.1.2. Afgørelse om prøveløsladelse af personer idømt fængsel på
livstid .......................................................................................................119
2.22.1.3. Fastlæggelse af tidspunkt for prøveløsladelse..........................120
2.22.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................120
2.22.3. Den foreslåede ordning ...................................................................121
2.23. Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden ............................................................................................122
2.23.1. Gældende ret ...................................................................................122
2.23.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................125
2.23.3. Den foreslåede ordning ...................................................................127
2.24. Udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol (»front door«-fodlænkeordningen) ..129
2.24.1. Gældende ret ...................................................................................129
2.24.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................130
2.24.3. Den foreslåede ordning ...................................................................131
Side 14/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.25. Udvidelse af muligheden for udstationering til egen bopæl med
fodlænke (»back door«-fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel
..............................................................................................................132
2.25.1. Gældende ret ...................................................................................132
2.25.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................135
2.25.3. Den foreslåede ordning ...................................................................137
2.26. Indførelse af en ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger i
straffesager ...........................................................................................139
2.26.1. Gældende ret ...................................................................................139
2.26.1.1. Sagsomkostninger, der pålægges den dømte ...........................139
2.26.1.2. Opkrævning af sagsomkostninger ............................................142
2.26.1.3. Forældelse ................................................................................143
2.26.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................145
2.26.2.1. Målgruppen for ordningen .......................................................146
2.26.2.2. Undtagne persongrupper ..........................................................147
2.26.2.3. Betingelser for bortfald af krav om straffesagsomkostninger ..150
2.26.2.3.1. Den kriminalitetsfri periode ..............................................150
2.26.2.3.1.1. Ubetinget fængsel.......................................................152
2.26.2.3.1.2. Betinget fængsel .........................................................154
2.26.2.3.1.3. Kombinationsdomme .................................................155
2.26.2.3.1.4. Ungdomssanktion .......................................................156
2.26.2.3.1.5. Foranstaltningsdomme ...............................................157
2.26.2.3.2. Særligt om personer, der var fyldt 25 år på
gerningstidspunktet .............................................................................159
2.26.2.3.3. Ny kriminalitet ..................................................................160
2.26.2.4. Renter og modregning ..............................................................163
2.26.2.5. Bagudrettet ordning ..................................................................164
2.26.2.6. Forældelse ................................................................................166
2.26.2.7. Klageadgang .............................................................................167
2.26.3. Den foreslåede ordning ...................................................................168
2.26.3.1. Målgruppen for ordningen .......................................................168
2.26.3.2. Undtagne persongrupper ..........................................................169
2.26.3.2.1. Personer, der alene er idømt bøde .....................................169
2.26.3.2.2. Personer, der er idømt fængsel i seks måneder eller derover
eller forvaring ......................................................................................169
2.26.3.2.3. Personer, der er dømt for grov vold efter straffelovens § 245
.............................................................................................................170
Side 15/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.26.3.2.4. Rocker- og bandemedlemmer ...........................................170
2.26.3.3. Betingelser for bortfald af krav om straffesagsomkostninger ..172
2.26.3.3.1. Den kriminalitetsfri periode ..............................................172
2.26.3.4. Renter og modregning ..............................................................175
2.26.3.5. Bagudrettet ordning ..................................................................176
2.26.3.6. Forældelse ................................................................................177
2.26.3.7. Klageadgang .............................................................................177
2.27. Forhøjelse af offerbidraget ..........................................................177
2.27.1. Gældende ret ...................................................................................177
2.27.2. Justitsministeriets overvejelser........................................................180
2.27.3. Den foreslåede ordning ...................................................................180
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ..................................................................................................181
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ..184
5. Administrative konsekvenser for borgerne ..........................................184
6. Klimamæssige konsekvenser ...............................................................185
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................185
8. Forholdet til EU-retten .........................................................................185
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v...........................................185
10. Sammenfattende skema ......................................................................187
Side 16/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 25.
juni 2025 en aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, der skal sættes
markant hårdere og mere konsekvent ind over for personfarlig kriminalitet.
Det er ikke kun den enkelte forurettede, der er offer, når der begås grov og
umotiveret vold. Hele sammenhængskraften og trygheden i samfundet lider
overlast. Samtidig er der også andre former for kriminalitet, som skaber
utryghed i hverdagen, og som aftalepartierne er enige om, at der skal sættes
ind over for. Desuden skal bl.a. beskyttelsen mod chikane af offentligt
ansatte på sociale medier styrkes.
Det fremgår derudover af aftalen, at ofre for forbrydelser skal opleve, at
samfundet er på deres side, at de mødes med hjælp og støtte, og at
retssystemet er indrettet på en måde, som sikrer respekt for ofrene.
Aftalepartierne er derfor enige om at fordoble offerbidraget fra 500 kr. til
1.000 kr., og at merprovenuet som følge heraf skal disponeres til nye tiltag,
der kommer ofre til gode.
Det fremgår endvidere af aftalen, at mindre alvorlig kriminalitet skal
håndteres på en klogere måde end i dag, så f.eks. dem, der en enkelt gang
begår en stor fejl, ikke behandles på samme måde som hårdkogte kriminelle,
der gang på gang overtræder loven. Det betyder, at visse personer ikke
nødvendigvis skal afsone hele deres straf i fængsel, men i f.eks. fodlænke
på egen bopæl, udslusningsfængsel eller samfundstjeneste i f.eks. private
virksomheder. Aftalepartierne er derfor enige om en række tiltag, der skal
sikre dette, men som dog ikke skal gælde for personer, der er idømt en straf
for personfarlig kriminalitet.
Det fremgår desuden af aftalen, at selv om varetægtsfængsling er et
afgørende værktøj til at sikre, at sigtede personer bl.a. ikke unddrager sig
strafforfølgning eller påvirker efterforskningen, mener aftalepartierne
samtidig, at varetægtsfængsling ikke skal anvendes mere, end hvad der er
nødvendigt. Det er et belastende tvangsindgreb over for en person, der ikke
er fundet skyldig, ligesom varetægtsfængsling i arrest er ressourcekrævende
for myndighederne i straffesagskæden. Aftalepartierne er derfor enige om,
at der skal være fokus på at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling.
Side 17/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Herudover har aftalepartierne noteret sig, at regeringen vil undersøge
yderligere tiltag, der kan nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, og som
vil kunne indgå i den lovgivning, der skal implementere aftalen.
Herudover indeholder aftalen en række initiativer, der ikke kræver
lovændringer. Det omfatter bl.a. initiativer, der skal sikre bedre
kriminalitetsforebyggelse, herunder øget fokus på de særligt socialt udsatte
i fængslerne, bedre støtte til indsatte med ADHD og andre
opmærksomhedsforstyrrelser samt styrkede indsatser målrettet overgangen
fra fængsel til frihed. Det omfatter derudover initiativer, der skal sikre en
markant udvidelse af den bygningsmæssige kapacitet i kriminalforsorgen,
herunder 2.000 nye fængselspladser. Endvidere omfatter det initiativer, der
skal medføre mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i
kriminalforsorgen, herunder indførelse af en ny personalegruppe
(sikkerhedsbetjente) og iværksættelse af en ny rekrutteringsindsats med
henblik på at rekruttere international arbejdskraft.
Lovforslaget gennemfører de dele af aftalen om strafreform og
kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som kræver lovændringer.
Lovforslaget indeholder derfor følgende elementer:
-
-
Skærpelse med 100 pct. af straffen for grov vold, herunder kvindelig
omskæring, og særdeles grov vold, jf. pkt. 2.1-2.3
Skærpelse med 50 pct. af straffen for simpel vold i form af tilfældig
overfaldsvold og gruppevold, simpel vold mod partnere og børn i nære
relationer samt simpel vold i gentagelsestilfælde, jf. pkt. 2.4-2.6
Skærpelse med 50 pct. af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om
vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt, jf. pkt. 2.7
Skærpelse med 100 pct. af straffen for besiddelse og udbredelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år samt for digitale
sexkrænkelser af personer, der er fyldt 18 år, jf. pkt. 2.8 og 2.9
Skærpelse med 50 pct. af straffen for vidnetrusler, jf. pkt. 2.10
Skærpelse med 50 pct. af straffen for vold og trusler mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv samt udvidelse af den beskyttede
personkreds, jf. pkt. 2.11 og 2.12
Skærpelse med 50 pct. af straffen og udvidelse af det strafbare område
for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv samt indførelse af
sletningspålæg i sådanne sager, jf. pkt. 2.13-2.15
Skærpelse med 33 pct. af straffen for vanvidskørsel efter straffeloven,
jf. pkt. 2.16
-
-
-
-
-
-
Side 18/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
-
-
-
-
-
-
-
Skærpelse med 100 pct. af bødestraffen for naturkriminalitet og
indførelse af fængselsstraf i de allergroveste tilfælde af
naturkriminalitet, jf. pkt. 2.17
Øget brug af varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med
elektronisk fodlænke og yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af
varetægtsfængsling, jf. pkt. 2.20 og 2.21
Forhøjelse af grænsen for, hvornår der tidligst kan ske prøveløsladelse
af livstidsdømte, jf. pkt. 2.22
Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden, jf. pkt. 2.23
Udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på egen bopæl med
fodlænke (»front door«-fodlænkeordningen) og muligheden for
udstationering til egen bopæl med fodlænke (»back door«-
fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel, jf. pkt. 2.24 og 2.25
Indførelse af en ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger,
jf. pkt. 2.26
Forhøjelse af offerbidraget, jf. pkt. 2.27
Desuden indeholder lovforslaget to elementer, der ikke har baggrund i
aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Det ene
element indebærer en præcisering af, at tilsynsmyndighederne kan give
påbud om, at ulovligt ødelagt natur skal reetableres, jf. pkt. 2.18. Det andet
element indebærer en styrkelse af beskyttelsen af vilde og fredede dyrearter
(fauna) i Danmark ved at øge anvendelsen af muligheden for at frakende
jagttegn ved faunakriminalitet, jf. pkt. 2.19.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for grov vold
2.1.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, der udøver et
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
mishandling, med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft
betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, jf. 2. pkt. Det skal efter 3. pkt. endvidere
betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet
eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller
nært knyttet til den forurettedes husstand.
Det afgørende for, om et angreb er omfattet af straffelovens § 245 stk. 1, 1.
pkt., er angrebets typiske farlighed. Som eksempler på forhold, der vil være
omfattet af § 245, stk. 1, nævnes i bemærkningerne, jf. Folketingstidende
Side 19/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
1988-89, tillæg A, spalte 2869, voldshandlinger begået under anvendelse af
våben, såsom geværer, pistoler, økser, knive m.v., og kast med genstande,
der kan påføre offeret ikke uvæsentlige skader. Slag med redskaber som
f.eks. ølflasker, stave, kæder m.v. vil efter omstændighederne også være
omfattet af bestemmelsen. Videre fremgår, at også vold, der udøves uden
anvendelse af redskaber og våben, kan være omfattet af § 245, stk. 1, og der
nævnes som eksempler håndkantslag mod halsen, kvælergreb og i
almindelighed også spark i ansigtet. Ved »mishandling« efter straffeloven §
245, stk. 1, forstås ifølge bemærkningerne en gentagen voldsudøvelse over
en vis tidsperiode mod et mere eller mindre værgeløst offer, typisk et barn
eller en ægtefælle. Udtrykket mishandling har selvstændig betydning i de
tilfælde, hvor den vold, der anvendes, ikke er af særligt rå, brutal eller farlig
karakter.
Efter straffelovens § 245, stk. 2, straffes den, der uden for de i stk. 1 nævnte
tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, med fængsel
indtil 6 år.
Ikke kun den fysiske, men også den psykiske helbredstilstand er omfattet.
Udtrykket »skade« skal forstås i overensstemmelse med den på daværende
tidspunkt hidtidige praksis, hvorefter bl.a. udslåede eller beskadigede
tænder, snitsår eller flænger, der kræver syning, en brækket finger eller tå
og hjernerystelser (bortset fra de letteste) skulle anses som omfattet. En
afgørende betingelse for anvendelse af bestemmelsen er, at
gerningspersonen har handlet med forsæt til at tilføje den pågældende skade,
jf. straffelovens § 19. Kan skadetilføjelsen alene tilregnes gerningspersonen
som uagtsom, falder forholdet uden for § 245, stk. 2. Der henvises til
Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2869-2870.
Straffelovens § 245 omfatter efter omstændighederne også såkaldt
drugging, det vil sige, hvor gerningspersonen har givet en anden person
euforiserende stoffer eller lignende uden dennes viden. Drugging kan efter
omstændighederne og afhængig af farligheden af det pågældende stof
alternativt straffes efter straffelovens § 244 (simpel vold).
Straffen for grov vold efter straffelovens § 245 er senest skærpet ved lov nr.
358 af 29. april 2018 og lov nr. 452 af 20. april 2022.
Ved lov nr. 358 af 29. april 2018 blev der foretaget en sproglig justering af
bestemmelsen med henblik på at indsætte anvisninger i lovbemærkningerne
vedrørende strafniveauet i skærpende retning. For det første blev det med
Side 20/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
lovforslaget forudsat, at der skulle ske en forhøjelse af straffen med en
tredjedel i forhold til den straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene.
For det andet blev det forudsat, at der – ud over skærpelsen med en tredjedel
– skete en yderligere skærpelse af straffene for de allergroveste
overtrædelser af § 245, herunder særligt hvor forurettede er blevet udsat for
meget omfattende vold, eventuelt begået af flere gerningsmænd, og har fået
betydelige skader. For det tredje blev det forudsat, at der – ud over
skærpelsen med en tredjedel – skete en yderligere skærpelse i alle sager efter
§ 245, hvor der er anvendt kniv eller lignende. Der henvises til
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 142 som fremsat, side 5.
Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 blev straffelovens § 245, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis
legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af
en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, indsat. Af
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 113 som
fremsat, side 71, fremgår, at det med lovændringen blev forudsat, at
strafniveauet for grov vold eller mishandling, jf. § 245, som begås mod en
person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, skulle forhøjes med ca. en tredjedel sammenlignet med det hidtil
gældende strafniveau i sådanne sager.
Overtrædelser af straffelovens § 245 kan være meget forskelligartede, og
strafudmålingen vil typisk være baseret på en række nærmere
omstændigheder, der kan have betydning for straffen i skærpende eller
formildende retning. Strafniveauet i dag spænder derfor bredt og ligger i
niveauet fra ca. 60 dages fængsel til i visse tilfælde omkring 3 års fængsel.
Der henvises til betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 719-723.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det
gælder alle former for vold. Samtidig kan visse former for vold have større
negative konsekvenser for offeret.
Det gælder bl.a. grov vold, der kan sætte dybe spor hos offeret. Når et
menneske udsættes for grov vold, er der ikke blot tale om en alvorlig
krænkelse af offerets fysiske integritet, der i visse tilfælde medfører
væsentlige skader. Der er også tale om en forbrydelse, som øger utryghed i
samfundet. Kriminelle, som begår grov vold, og som derved udviser en
særlig hensynsløshed over for andre mennesker, skal derfor mødes med en
mærkbar reaktion fra samfundets side. En hårdere straf for grov vold vil
Side 21/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
sende et tydeligt signal om, at samfundet tager afstand fra sådan afstumpet
adfærd.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for grov vold med
100 pct. For at sikre respekt for balancen mellem straffen for vold og
straffen for drab og drabsforsøg vil skærpelsen ikke slå fuldt ud igennem i
de tilfælde, hvor der i dag gives de højeste straffe for grov vold og særdeles
grov vold.
Justitsministeriet finder desuden, at strafferammernes maksimum for grov
vold bør hæves, så det sikres, at strafferammen ikke er til hinder for, at
strafskærpelsen kan slå igennem.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje strafferammen fra 6 til 8 års fængsel i straffelovens
§ 245, stk. 1 og 2, om grov vold.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen,
herunder i form af såkaldt drugging, som udgangspunkt skærpes med 100
pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person,
der i dag eksempelvis ville blive idømt 6 måneders fængsel for grov vold,
fremover vil skulle idømmes 1 års fængsel.
Det forudsættes, at strafskærpelsen også slår igennem i de alvorligste sager,
men således at der om nødvendigt kan ske en afpasning af straffen, så den
ikke overstiger, hvad drabsforsøg under lignende omstændigheder ville
være blevet straffet med. Afpasningen vil skulle foretages sådan, at
skærpelsen bringes så tæt som muligt på 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 23 (ændring af straffelovens
§ 245, stk. 1 og 2), og bemærkningerne hertil.
Side 22/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.2. Skærpelse af straffen for kvindelig omskæring
2.2.1. Gældende ret
Straffelovens § 245 a indeholder en bestemmelse om legemsangreb i form
af kvindelig omskæring. Efter bestemmelsen straffes den, som ved et
legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde
fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, med fængsel indtil 6
år.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 386 af 28. maj 2003. Ifølge
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A,
side 5523, ville omskæring af piger eller unge kvinder normalt være
strafbart efter straffelovens § 245 (grov vold), og den mindst indgribende
form forkvindelig omskæring, som i princippet alene består i bortskæring af
slimhindefolden omkring klitoris, ville formentlig teoretisk set kunne være
omfattet af § 244 (simpel vold). Kvindelig omskæring blev dog særskilt
kriminaliseret, og udsondringen havde ifølge bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 5522, til hensigt stærkere at
markere samfundets afstandtagen fra disse lemlæstende og rent
traditionsbestemte indgreb.
Bestemmelsen omfatter hel eller delvis bortskæring af de »kvindelige ydre
kønsorganer«. Herved forstås klitoris og forhuden omkring klitoris samt
skamlæberne (labia minora og labia majora). Bestemmelsen omfatter
således alle former for kvindelig omskæring. Bestemmelsen omfatter
enhver fjernelse – hel eller delvis – af de ydre kønsorganer, uanset hvilket
redskab der benyttes hertil. Ordlyden omfatter ikke den sammensyning af
sårfladerne, der foretages som led i såkaldt infibulation. Foretages der en
sådan sammensyning, som tillukker den kvindelige kønsåbning, vil dette
være en skærpende omstændighed, som må inddrages ved strafudmålingen.
Overtrædelse af bestemmelsen kan kun straffes, hvis overtrædelsen anses
som retsstridig. En lægeligt begrundet bortskæring, f.eks. i forbindelse med
en fødsel eller kønsskifteoperation eller ved fjernelse af en byld, vil således
ikke være strafbar. Det fastslås imidlertid i bestemmelsen, at samtykke fra
pigen/kvinden eller dennes forældre eller værge ikke i noget tilfælde vil
kunne medføre, at en omskæring bliver straffri. Dette gælder uanset
indgrebets omfang og nærmere karakter. Der henvises til Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 5533-5534.
Ved lov nr. 358 af 29. april 2018 blev der foretaget en sproglig justering af
bestemmelsen med henblik på at indsætte anvisninger i lovbemærkningerne
Side 23/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
vedrørende strafniveauet i skærpende retning. Med lovforslaget blev det
forudsat, at der skulle ske en forhøjelse af straffen med en tredjedel i forhold
til den straf, der hidtil have været fastsat af domstolene. Der henvises til
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 142 som fremsat, side 6.
Der findes begrænset trykt praksis om overtrædelse af straffelovens § 245
a. I Højesterets dom af 2. maj 2018 i sag 1/2018 (gengivet i UfR 2018, side
2638) blev et forældrepar, der havde ladet to døtre på 8 og 15 år omskære,
idømt 1 år og 6 måneders fængsel.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Omskæring af piger og kvinder hører ingen steder hjemme i et samfund som
det danske. Et sådant lemlæstende indgreb indebærer en alvorlig krænkelse
af piger og kvinders ret til kropslig integritet og selvbestemmelse. Det kan
indebære voldsomme og livsvarige fysiske konsekvenser for offeret,
ligesom det kan være forbundet med psykiske traumer. Der er behov for
klart at sige fra over for en sådan uacceptabel adfærd.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for grov vold med
100 pct.
Kvindelig omskæring udgør som udgangspunkt grov vold, men er med
henblik på at markere samfundets afstandtagen fra sådanne lemlæstende og
rent traditionsbestemte indgreb særskilt kriminaliseret i straffelovens § 245
a. Den skærpelse af straffen for grov vold med 100 pct., der fremgår af
aftalen, bør derfor også gennemføres for overtrædelser af straffelovens §
245 a om kvindelig omskæring.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje strafferammen fra 6 til 8 års fængsel i straffelovens
§ 245 a om kvindelig omskæring.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen
som udgangspunkt skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville
blive idømt 1 år og 6 måneders fængsel for kvindelig omskæring, fremover
vil skulle idømmes 3 års fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
Side 24/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 24 (ændring af straffelovens
§ 245 a), og bemærkningerne hertil.
2.3. Skærpelse af straffen for særdeles grov vold
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 246 kan straffen stige til fængsel i 10 år, hvis et
legemsangreb omfattet af § 245 (grov vold) eller § 245 a (kvindelig
omskæring) har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige
skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende
omstændigheder.
Straffelovens § 246, der er en strafskærpelsesbestemmelse, er udformet
således, at bestemmelsen omfatter en særlig delmængde af overtrædelser af
§ 245 om grov vold.
For at et forhold omfattes af straffelovens § 246 kræves, at der foreligger
»særdeles skærpende omstændigheder«. Denne bedømmelse kan ifølge
ordlyden skyldes voldens grove beskaffenhed eller dens alvorlige følger.
Det sidstnævnte led vil ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1988-
89, tillæg A, spalte 2870, omfatte forsætlig og uagtsom påførelse af meget
betydelig legemsskade, herunder varig invalidering, samt uagtsom
forvoldelse af dødens indtræden. Endvidere fremgår det af bemærkningerne,
at § 246 bl.a. er tiltænkt anvendt i sager om grov vold, herunder skud med
våben eller stik med kniv, hvor offeret er afgået ved døden, men hvor der
ikke kan bevises forsæt til drab, jf. straffelovens § 237.
Straffen for særdeles grov vold efter straffelovens § 246 blev skærpet ved
lov nr. 358 af 29. april 2018, hvor der blev foretaget en sproglig justering af
bestemmelsen med henblik på at indsætte anvisninger i lovbemærkningerne
vedrørende strafniveauet i skærpende retning. Med ændringen blev det
forudsat, at der skulle ske en forhøjelse af straffen med en tredjedel i forhold
til den straf for særdeles grov vold, der hidtil havde været fastsat af
domstolene. Den generelle strafskærpelse med en tredjedel skulle i de
allergroveste tilfælde efter straffelovens § 246 tilpasses det eksisterende
strafniveau for bl.a. drabsforsøg, som der ikke tilsigtedes ændringer i, og det
var på den baggrund ikke tilsigtet, at den fulde skærpelse skulle slå igennem
i alle tilfælde efter § 246. Den fulde strafforhøjelse skulle således ske i sager
Side 25/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
om overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold og § 245 a om
kvindelig omskæring og inden for normalområdet i § 246, det vil sige i
modsætning til navnlig de allergroveste sager om overtrædelse af § 246. Der
henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 142 som fremsat, side 6.
Særdeles grov vold efter straffelovens § 246 omfatter både tilfælde, hvor
volden har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader,
at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, og tilfælde, hvor
volden har haft døden til følge, uden at dette kan tilregnes gerningspersonen
som en forsætlig følge. Straffen for overtrædelse af bestemmelsen afhænger
således i høj grad af, om forurettede er afgået ved døden.
Før strafskærpelsen i 2018 ses der i sager, hvor forurettede ikke er afgået
ved døden, almindeligvis udmålt straffe i niveauet 3 år og 6 måners fængsel
til 5 års fængsel, mens der i sager, hvor forurettede er afgået ved døden, med
enkelte undtagelser ses udmålt straffe på mellem 6 og 8 års fængsel.
Efter strafskærpelsen i 2018 ses alene to trykte domme, der vedrører vold
efter straffelovens § 246, hvor den forurettede ikke er afgået ved døden. I
disse to sager blev straffen fastsat til henholdsvis 4 og 6 års fængsel. I de
tilfælde, hvor forurettede er afgået ved døden, ses strafudmålingen i den
begrænsede foreliggende praksis i lighed med det hidtidige niveau at ligge i
niveauet 6 til 8 års fængsel.
Der henvises til betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 714-715.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det
gælder alle former for vold. Samtidig kan visse former for vold have meget
store konsekvenser for offeret.
Det gælder bl.a. særdeles grov vold, der er en af de mest alvorlige
forbrydelser. Særdeles grov vold kan medføre meget alvorlige og langvarige
fysiske skader og psykiske traumer hos offeret, eller at offeret afgår ved
døden. Sådanne forbrydelser rummer derfor en særlig brutalitet og
hensynsløshed.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for særdeles grov vold
med 100 pct. For at sikre respekt for balancen mellem straffen for vold og
straffen for drab og drabsforsøg vil skærpelsen ikke slå fuldt ud igennem i
Side 26/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
de tilfælde, hvor der i dag gives de højeste straffe for grov vold og særdeles
grov vold.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 246, som har
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen som udgangspunkt skærpes med 100 pct. i forhold til det
gældende strafniveau.
Det forudsættes, at strafskærpelsen også slår igennem i de alvorligste sager,
men således at der om nødvendigt kan ske en afpasning af straffen, så den
ikke overstiger, hvad drab eller drabsforsøg under lignende omstændigheder
ville være blevet straffet med. Afpasningen vil skulle foretages således, at
skærpelsen bringes så tæt som muligt på 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau, men kan om nødvendigt indebære, at der ikke sker en skærpelse
i det konkrete tilfælde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25 (ændring af straffelovens § 246),
og bemærkningerne hertil.
2.4. Skærpelse af straffen for simpel vold i form af tilfældig
overfaldsvold og gruppevold
2.4.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 244, stk. 1, straffes den, der øver vold mod eller på
anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel i indtil 3 år.
Bestemmelsen omfatter ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1988-
89, tillæg A, spalte 2868, eksempelvis slag, herunder lussinger og
knytnæveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd
førergreb, bid og lignende. Samme sted fremgår endvidere, at tilføjelsen
»eller på anden måde angriber en andens legeme« i ordlyden omfatter nogle
legemsangreb, der består i fremkaldelse af bevidstløshed, ildebefindende og
Side 27/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
lignende, og som ligger på kanten af eller uden for den sproglige naturlige
forståelse af udtrykket »øver vold«.
Straffelovens § 244 retter sig imod fysiske krænkelser af ikke helt
bagatelagtig karakter. Omfattet er f.eks. spyt i ansigtet, jf. Højesterets dom
af 30. juni 2006 i sag 97/2006 (gengivet i UfR 2006, side 2687), afklipning
af hår, jf. f.eks. Østre Landsrets dom af 23. august 2005 i sag S-4680-04
(gengivet i UfR 2005, side 3311/2), og udtværing af kage i ansigtet, jf. Østre
Landsrets dom af 5. april 2006 i sag S-3653-05 (gengivet i UfR 2006, side
2172). Derimod fremgår det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
1993-94 (1. samling), tillæg A, spalte 1343, at påvirkninger af psyken eller
krænkelser af offerets mere ideelt prægede interesser, f.eks. blufærdigheden,
æren eller moralen, ikke er omfattet.
Bestemmelsen omfatter efter omstændighederne også såkaldt drugging, det
vil sige, hvor gerningspersonen har givet en anden person euforiserende
stoffer eller lignende uden dennes viden. Drugging kan efter
omstændighederne og afhængig af farligheden af det pågældende stof
alternativt straffes efter straffelovens § 245 (grov vold).
Straffen for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, blev skærpet ved lov nr.
380 af 6. juni 2002, hvor strafmaksimum i bestemmelsen blev forhøjet fra
fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Samtidig blev det
forudsat i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling),
tillæg A, side 2935, at strafniveauet i visse voldssager efter § 244 skulle
forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil var blevet
fastsat af domstolene, dog ikke i sager om såkaldt restaurationsvold.
Strafskærpelsen gjaldt f.eks. sager om såkaldt gadevold, hvor
gerningspersonen på gaden eller tilsvarende steder overfalder en person,
som gerningspersonen ikke kender, og hvor offeret hverken ved ord eller
handling kan siges at have foranlediget volden.
Tilfældig overfaldsvold omfatter det samme som »gadevold«. Strafniveauet
for simpel vold i form af gadevold spænder i dag almindeligvis mellem ca.
40 dages fængsel og 3 måneders fængsel. Der henvises til betænkning nr.
1581/2023 om strafudmåling, side 656.
Efter straffelovens § 81, nr. 2, skal det ved straffens fastsættelse i
almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er
udført af flere i forening. Ved gruppevold vil det således skulle betragtes
som en skærpende omstændighed, at volden er begået af flere i forening.
Side 28/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Strafniveauet for simpel vold i form af gruppevold spænder i dag
almindeligvis mellem ca. 3 og 4 måneders fængsel, om end der i praksis ses
tilfælde, der ligger uden for det nævnte spænd.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det
gælder alle former for vold. Samtidig kan visse former for vold have større
negative konsekvenser for offeret.
Det gælder bl.a. gadevold (tilfældig overfaldsvold), der ud over selve volden
også skaber en bredere utryghed i det offentlige rum og dermed også for
andre end det enkelte offer, idet potentielt enhver kan udsættes for sådan
vold blot ved at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Tilsvarende er gruppevold også særligt alvorlig, da offeret har begrænset
eller ingen reel mulighed for at undvige eller på anden måde undgå volden.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for simpel vold i form
af tilfældig overfaldsvold og gruppevold med 50 pct.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 244, stk. 1,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen i form af gadevold (tilfældig overfaldsvold) og gruppevold
skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes
endvidere, at straffen for såkaldt drugging omfattet af straffelovens § 244
skærpes med 50 pct.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 2
måneders fængsel for simpel vold i form af gadevold (tilfældig
overfaldsvold), fremover vil skulle idømmes 3 måneders fængsel, ligesom
en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 4 måneders fængsel for
gruppevold, fremover vil skulle idømmes 6 måneders fængsel.
Ved gadevold forstås som hidtil tilfælde, hvor gerningspersonen f.eks. på
gaden, i toget eller på tilsvarende steder overfalder en for denne ukendt
person, oftest uden nogen foranledning fra den overfaldnes side.
Side 29/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved gruppevold forstås vold begået af to eller flere personer i forening,
herunder tilfælde hvor alene én person udøver volden, men hvor én eller
flere personer medvirker, jf. straffelovens § 23, uden aktivt at deltage i
volden.
Hvis et forhold både udgør gadevold og gruppevold, forudsættes det, at der
alene skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau, det vil sige,
at begge de forudsatte strafskærpelser ikke slår igennem samtidig.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 21 (ændring af straffelovens
§ 244, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.5. Skærpelse af straffen for simpel vold mod partnere og børn i nære
relationer
2.5.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 244, stk. 1, straffes den, der øver vold mod eller på
anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel i indtil 3 år.
Der henvises til pkt. 2.4.1 for en nærmere beskrivelse af bestemmelsen.
Straffen for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, blev skærpet ved lov nr.
380 af 6. juni 2002, hvor strafmaksimum i bestemmelsen blev forhøjet fra
fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Samtidig blev det
forudsat i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling),
tillæg A, side 2935, at strafniveauet i visse voldssager efter § 244 skulle
forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil var blevet
fastsat af domstolene, dog ikke i sager om såkaldt restaurationsvold.
Strafskærpelsen gjaldt f.eks. i sager om såkaldt familievold samt sager om
vold mod børn. Familievold forstås som vold mod en nuværende eller
tidligere ægtefælle, samlever eller kæreste m.v., jf. Folketingstidende 2001-
02 (2. samling), tillæg A, side 2933 og 2935.
Strafniveauet for vold mod en nuværende ægtefælle eller tidligere
ægtefælle, samlever, kæreste eller lignende, der karakteriseres som
familievold (partnervold), spænder i dag almindeligvis mellem ca. 30 dage
Side 30/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
og 3 måneders fængsel. Der henvises til betænkning nr. 1581/2023 om
strafudmåling, side 656-657.
Strafniveauet for vold mod børn i nære relationer, der henføres under
straffelovens § 244, stk. 1, er af meget forskelligartet karakter. Der ses bl.a.
udmålt straffe i niveauet fra 20 dages fængsel til 9 måneders fængsel. Der
henvises til betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 657-658.
Efter straffelovens § 244, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år, hvis
forhold, som er nævnt i stk. 1, begås gentagne gange over en periode af en
person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er
omfattet af § 245 om grov vold. Bestemmelsen indebærer således en
skærpelse af straffen for simpel vold, der begås i nære relationer og gentagne
gange over en periode.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det
gælder alle former for vold. Samtidig kan visse former for vold have større
negative konsekvenser for offeret.
Det gælder bl.a. vold begået i nære relationer, der kan ramme særligt hårdt,
fordi den finder sted i relationer, hvor der bør være tillid og omsorg. Når
volden udøves af eksempelvis en forælder eller en partner, er der derfor ikke
alene tale om en fysisk krænkelse, men også et grundlæggende svigt af den
tillid og tryghed, der bør være i et hjem. Ofre for vold i nære relationer,
f.eks. børn, er også særligt sårbare, bl.a. fordi de ofte vil kunne have svært
ved at sige fra over for volden, da relationen til gerningspersonen kan være
præget af afhængighed.
Når børn udsættes for vold i hjemmet – enten som direkte ofre eller som
vidner til vold mellem forældre – kan det få langvarige konsekvenser for
barnet. Børn, der udsættes for vold af deres forældre, har en øget risiko for
enten at udøve vold eller at blive ofre for partnervold senere i livet. Vold
begået af partnere kan ligeledes have alvorlige konsekvenser for offeret og
kan være forbundet med en følelse af skyld og skam.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for simpel vold, uden
at der er tale om gentagelse, begået mod en partner eller børn med 50 pct.
Side 31/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 244, stk. 1,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 244, stk. 1, i form af partnervold eller vold mod et barn i nær
relation, uden at forholdet er omfattet af § 244, stk. 2, skærpes med 50 pct.
i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der
i dag eksempelvis ville blive idømt 2 måneders fængsel for simpel vold i
form af vold mod en partner eller et barn i nær relation, fremover vil skulle
idømmes 3 måneders fængsel.
Partnervold skal forstås i overensstemmelse med den hidtidige opfattelse.
Det vil således omfatte vold mod en nuværende eller tidligere ægtefælle,
samlever eller kæreste m.v.
Vold mod et barn i nær relation omfatter vold fra forældre, stedforældre,
plejeforældre eller personer, der er involveret i opdragelsen af barnet i
hjemmet. Det vil ikke omfatte f.eks. en lærers eller pædagogs vold mod en
skoleelev m.v.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 22 (ændring af straffelovens
§ 244, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.6. Skærpelse af straffen for simpel vold i gentagelsestilfælde
2.6.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af §§ 243-246
(psykisk vold, simpel vold, grov vold og særdeles grov vold) forhøjes med
indtil det halve, hvis gerningspersonen tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været
forbundet med forsætlig vold.
Straffelovens § 247, stk. 1, der udgør en særlig bestemmelse om vold i
gentagelsestilfælde, blev nyaffattet ved lov nr. 366 af 18. maj 1994. Af
Side 32/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1993-94 (1. samling), tillæg A,
spalte 1345-1346, fremgår det, at dette skete for at indføre en almindelig
gentagelsesvirkning for alle voldsforbrydelser, uanset hvilken straf den
tidligere voldsforbrydelse havde medført. Inden ændringen havde det været
et krav, at der tidligere var udmålt frihedsstraf. Af bemærkningerne fremgår
videre, at lovforslaget tilsigtede, at domstolene i tilfælde af gentagelse
forhøjer straffen med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil
var blevet fastsat.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminelle, der begår vold, skal mødes med en mærkbar reaktion fra
samfundets side. Det gælder ikke mindst personer, der tidligere er blevet
dømt for at have udøvet vold, og som på ny begår voldshandlinger. Derved
demonstrerer sådanne kriminelle en manglende vilje til at ændre deres
adfærd på trods af, at samfundet allerede har gjort det klart, at vold ikke
accepteres.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for simpel vold i
gentagelsestilfælde med 50 pct.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 247, stk. 1,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for simpel vold, herunder
såkaldt drugging, i gentagelsestilfælde skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel for simpel vold i
gentagelsestilfælde, fremover vil skulle idømmes 3 måneders fængsel.
Hvis et gentagelsestilfælde også er omfattet af en af de øvrige forudsatte
strafskærpelser om simpel vold, jf. pkt. 2.4.3 om tilfældig overfaldsvold og
gruppevold og pkt. 2.5.3 om vold mod partnere og børn i nære relationer,
forudsættes det, at alene de nævnte øvrige strafskærpelser slår igennem, det
vil sige, at der ikke samtidig sker en skærpelse med 50 pct. for simpel vold
i gentagelsestilfælde.
Som det fremgår, vil den forudsatte strafskærpelse for vold i
gentagelsestilfælde alene omfatte simpel vold og ikke grov vold og særdeles
grov vold. Som det imidlertid fremgår af pkt. 2.1.3, pkt. 2.2.3 og pkt. 2.3.3,
Side 33/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
lægges der op til at skærpe straffen for grov vold, kvindelig omskæring og
særdeles grov vold med 100 pct. Denne strafskærpelse vil også gælde, hvis
tiltalte tidligere er straffet for vold.
Det vil ikke være et krav, at den skyldige tidligere er dømt for simpel vold.
Den pågældende skal blot være dømt for enten forsætligt legemsangreb,
psykisk vold eller en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig
vold. Strafskærpelsen forudsættes således også at slå igennem i tilfælde,
hvor den skyldige, der tidligere er dømt for eksempelvis overtrædelse af
straffelovens § 243 (psykisk vold), dømmes for simpel vold, jf. straffelovens
§ 244, jf. § 247, stk. 1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 26 (ændring af straffelovens
§ 247, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.7. Skærpelse af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold,
herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt
2.7.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., at for voldtægt straffes med
fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har
samtykket heri. Det samme gælder efter 2. pkt. den, der tilsniger sig samleje
med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 14 f., at et
samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje
bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Det fremgår
videre, at der ikke var tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af de
forhold, som allerede var strafbare som voldtægt efter den hidtil gældende
bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, det vil sige, hvor samlejet
tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved
ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, eller med en person, som befinder sig
i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
Side 34/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
modsætte sig handlingen. Der vil under sådanne omstændigheder ikke
kunne foreligge et samtykke, som er givet frivilligt.
Voldtægt begået ved vold i form af såkaldt drugging, det vil sige, hvor
gerningspersonen har givet en anden person euforiserende stoffer eller
lignende uden dennes viden, kan straffes efter straffelovens § 216.
For så vidt angår strafniveauet fremgår det af bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 16, at i tilfælde
omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, er
det forudsat, at der ved straffastsættelsen tages udgangspunkt i de gældende
strafniveauer. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 85 som fremsat, side 4, er udgangspunktet for strafudmålingen for en
enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt fængsel i 3 år og 6 måneder,
hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder, mens
udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje
i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold, hvis der ikke
foreligger andre skærpende omstændigheder, er fra ca. 2 år og 6 måneders
fængsel til op mod 3 års fængsel. Det fremgår videre af bemærkninger
samme sted, at udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående
fuldbyrdet samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er fængsel i
1 år og 2 måneder.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som
fremsat, side 16, fremgår det, at for forhold, der omfattes af
nykriminaliseringen af samleje med en person, som ikke samtykker, blev
det foreslået, at udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående
fuldbyrdet samleje med en person, som ikke samtykker, fremover – i de
groveste tilfælde – skulle være fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3
år. Samtidig blev det bemærket, at der som følge af de mange
forskelligartede forhold omfattet af § 216, stk. 1, er en meget stor variation
i straffene for voldtægt, og at der efter omstændighederne vil være grundlag
for at udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for
strafudmåling for voldtægt, som der med lovændringen blev lagt op til.
Derudover følger det af straffelovens § 216, stk. 2, 1. pkt., at for voldtægt
straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12
år. Efter 2. pkt. straffes på samme måde den, som er fyldt 22 år og har
samleje med et barn under 15 år. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 226
af 15. februar 2022. Ændringen indebar for det første en forhøjelse af
Side 35/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffen for andre seksuelle overgreb end samleje begået mod børn, jf. § 225,
jf. § 216, stk. 2, med halvdelen i forhold til den straf, der hidtil havde været
fastsat af domstolene for sådanne overtrædelser. For det andet indebar
ændringen, at der blev indsat et nyt 2. pkt. i § 216, stk. 2, der indebærer, at
der pr. definition er tale om voldtægt ved samleje mellem en person, der er
fyldt 22 år, og et barn under 15 år, ligesom strafniveauet for sådanne forhold
blev forhøjet med en tredjedel i forhold til det dagældende strafniveau. Der
henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 23-
24.
Efter straffelovens § 216, stk. 3, kan straffen for voldtægt efter stk. 1, 1. pkt.,
stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter
eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse,
der er forbundet med lovovertrædelse, jf. straffelovens § 216, stk. 4. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-
16, tillæg A, L 98 som fremsat, side 9-10, at formålet med bestemmelsen
var at gennemføre en generel skærpelse af strafniveauet for voldtægt.
Endelig følger det af straffelovens § 216, stk. 5, at det ved straffens
fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at
forurettede er offer for menneskehandel.
Efter straffelovens § 225 finder § 216 tilsvarende anvendelse med hensyn
til andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen
formår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
Af betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 436, fremgår det, at
det er udvalgets vurdering, at strafudmålingen i sagerne om tiltvingelse af
samleje ved vold eller trussel om vold begået efter lovændringen i 2021 er i
overensstemmelse med strafudmålingen inden lovændringen. Det er således
vurderingen, at domstolene har fulgt lovgivers anvisninger i
bemærkningerne til lovændringen.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Voldtægt er en af de mest alvorlige forbrydelser, der indebærer en voldsom
og traumatiserende krænkelse af offerets integritet og selvbestemmelsesret
og kan have langvarige fysiske og psykiske konsekvenser for offeret. Der er
derfor behov for et stærkt strafferetligt værn mod sådanne forbrydelser. Det
gælder alle former for voldtægt.
Side 36/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Samtidig rummer visse former for voldtægt en ekstra dimension af
brutalitet, f.eks. fordi der samtidig med selve voldtægten udøves vold mod
forurettede, eller f.eks. fordi voldtægten begås af flere gerningspersoner, og
offeret dermed er endnu mere udsat. Dette gælder således voldtægt ved vold
eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt.
Denne ekstra dimension af brutalitet ved sådanne former for voldtægt bør
mødes med en stærkere reaktion fra samfundets side.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for voldtægt ved vold
eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt med
50 pct. Skærpelsen skal gælde, uanset om gerningspersonen og offeret
kender hinanden, og omfatter dermed også voldtægter i nære relationer, når
der har været anvendt vold eller trussel om vold, eller der er begået en
gruppevoldtægt.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 216, stk. 4,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter § 216.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 216 i de tilfælde, hvor der er tale om voldtægt ved vold eller
trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt og voldtægt ved såkaldt
drugging, samt gruppevoldtægt, skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person der i dag eksempelvis
ville blive idømt 3 års fængsel for voldtægt ved vold, fremover vil skulle
idømmes 4 år og 6 måneders fængsel.
Strafskærpelsen forudsættes at slå igennem i alle sager om voldtægt ved
vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt
gruppevoldtægt efter straffelovens § 216. Dette omfatter også sager om
voldtægt af et barn ved vold eller trussel om vold, herunder
overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt af et barn, jf. § 216, stk. 2, og
voldtægt af særligt farlig karakter efter § 216, stk. 3. Det omfatter endvidere
voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved vold eller trussel om
vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt efter § 225, jf. §
216.
Strafskærpelsen forudsættes at slå igennem i de nævnte voldtægtssager,
uanset om gerningspersonen og offeret kender hinanden eller ej. Det
Side 37/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
forudsættes endvidere, at strafskærpelsen slår igennem, hvor der i de nævnte
tilfælde alene dømmes for forsøg.
Voldtægt ved vold eller trussel om vold vil skulle forstås i
overensstemmelse med den tidligere bestemmelse i § 216, stk. 1, nr. 1, om
voldtægt ved vold eller trussel om vold.
Ved overfaldsvoldtægt forstås en voldtægt, hvor offeret udsættes for et
pludseligt angreb typisk på offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i
eget hjem, hvor gerningspersonen er trængt ind.
Ved gruppevoldtægt forstås en voldtægt begået af to eller flere personer i
forening, herunder hvor én eller flere personer medvirker uden aktivt at
deltage i voldtægten, f.eks. ved tilskyndelse eller truende adfærd, jf.
straffelovens § 23, stk. 1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 15 (ændring af straffelovens
§ 216, stk. 4), og bemærkningerne hertil.
2.8. Skærpelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt
materiale af personer under 18 år
2.8.1. Gældende ret
Straffelovens § 235 vedrører besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale
af personer under 18 år.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år eller materiale, som må ligestilles hermed, med bøde
eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år. Efter 2. pkt. anses som særligt skærpende
omstændigheder navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor
der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor
der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Side 38/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film,
andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog ikke besiddelse af materiale
af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i
besiddelsen, jf. stk. 3.
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 om diskulperende samtykke er møntet på
15-17-årige, der som led i udforskningen af deres seksualitet ønsker at lade
sig fotografere i en seksuel situation til eget og en typisk nogenlunde
jævnaldrende partners personlige brug. Bestemmelsens formål er således at
undtage den anden persons besiddelse af sådanne fotografier fra
kriminaliseringen af besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18
år. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat,
side 38.
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 235, jf. Folketingstidende
1999-00, tillæg A, side 7815, og Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte
1784, at bestemmelsen bl.a. omfatter seksuelt materiale såsom fotografier,
film, andre visuelle gengivelser eller lignende, hvor personen under 18 år
har samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til
personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til samleje
eller andet seksuelt forhold end samleje, eller hvor personen under 18 år
anvendes som model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede
berøringer.
Bestemmelsen omfatter derudover materiale, som må ligestilles hermed.
Det omfatter ifølge forarbejderne bl.a. såkaldte poseringsbilleder og -
videoer, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede
berøringer, men hvor den afbildede person tydeligt udstilles på en
seksualiserende måde. Bestemmelsen omfatter desuden computergenereret
seksuelt materiale, herunder materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens
eller andre digitale værktøjer, af personer under 18 år, hvis materialet i sin
helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er
computergenereret. Der henvises til Folketingstidende 2024-2025, tillæg A,
L 184 som fremsat, side 17-18
Sager om overtrædelse af straffelovens § 235 er af meget forskellig karakter
og grovhed, hvilket afspejler sig i det vide spektrum, som straffene udmåles
inden for.
Side 39/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For så vidt angår straffen for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1,
findes i den lavere ende en række sager om deling af et mindre antal
videofiler med seksuel aktivitet til et relativt begrænset antal personer. I
disse sager er der udmålt straffe i niveauet 10 til 40 dages fængsel. Hvor der
har været tale om besiddelse og udbredelse af et større antal filer, er straffen
udmålt i niveauet 60 dages fængsel til 8 måneders fængsel. Den konkrete
udmåling afhænger i vidt omfang af omfanget af materialet, som er besiddet
henholdsvis delt, og materialets grovhed.
Hvor den tiltalte samtidig med en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1
og/eller stk. 2, findes skyldig i overtrædelse af andre bestemmelser,
herunder særligt straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse og § 264
a om uberettiget billedoptagelse, er straffen udmålt højere. I disse sager er
der udmålt straffe på mellem 1 års fængsel og 3 år og 6 måneders fængsel.
I ét tilfælde, hvor der var tale om medvirken til systematisk og organiseret
udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år på det mørke
internet, blev straffen udmålt til 2 år og 6 måneders fængsel, idet retten
fandt, at delingen var foretaget under særligt skærpende omstændigheder.
Der foreligger kun begrænset praksis om isolerede overtrædelser af
straffelovens § 235, stk. 2, hvor der ikke samtidig er dømt for andre
overtrædelser.
Der henvises til betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 583-584.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år er
alvorlige forbrydelser. Krænkelsen kan ske flere gange og bestå over
længere tid, hvis materialet er blevet delt og videredelt, f.eks. gennem
internettet, og det derved kan være svært at sikre, at materialet nogensinde
bliver fjernet helt. Sådanne forbrydelser kan derfor have langvarige
konsekvenser for offerets psykiske og sociale trivsel, ligesom det for offeret
kan være forbundet med tab af kontrol, utryghed og en følelse af skyld og
skam. Forbrydelsen er desuden særligt alvorlig, fordi den går ud over
personer under 18 år, det vil sige børn og unge, som i visse tilfælde i forvejen
kan befinde sig i en sårbar periode af deres liv.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for besiddelse og
udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år med 100 pct.
Side 40/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Justitsministeriet finder desuden, at strafferammens maksimum for
besiddelse og normalstrafferammens maksimum for udbredelse af seksuelt
materiale af personer under 18 år er for lav. Der bør efter ministeriets
opfattelse dels sikres rum for, at der i de alvorligste sager om overtrædelse
af straffelovens § 235 kan idømmes en markant hårdere straf end i dag, dels
bør der være en bedre balance i forhold til strafferammernes maksimum i en
række af de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om
seksualforbrydelser, herunder straffelovens § 226 om bl.a. optagelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år og § 235 a om fremstilling,
overdragelse eller besiddelse af en sexdukke, der fremstår som et barn.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje normalstrafferammen fra 2 til 4 års fængsel i
straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af seksuelt materiale af personer
under 18 år og at forhøje strafferammen fra 1 til 2 års fængsel i § 235, stk.
2, om besiddelse af sådant materiale.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 1 og 2, skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville
blive idømt 3 måneders fængsel for udbredelse af seksuelt materiale af
personer under 18 år, fremover vil skulle idømmes 6 måneders fængsel,
ligesom en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 30 dages fængsel
for besiddelse af sådant materiale, fremover vil skulle idømmes 60 dages
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 16 og 17 (ændring af
straffelovens § 235, stk. 1 og 2), og bemærkningerne hertil.
2.9. Skærpelse af straffen for digitale sexkrænkelser
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelelser
eller billeder af private forhold m.v.
Deling af seksuelt materiale af en person over 18 år uden den pågældendes
samtykke udgør i almindelighed en overtrædelse af straffelovens § 264 d
Side 41/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
om uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder af private forhold
m.v.
Efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den
pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor
meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person, jf. 2. pkt. Foreligger der
under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang
eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel indtil 3 år, jf. stk. 2.
Bestemmelsen i straffelovens § 264 d omfatter meddelelser og billeder,
uanset hvordan disse er fremkommet. Bestemmelsen kriminaliserer
videregivelse i enhver form, herunder både privat og offentlig videregivelse.
Den blotte forevisning af billeder er ikke omfattet, medmindre
forevisningen indebærer, at der videregives en meddelelse vedrørende en
andens private forhold. Bestemmelsen omfatter i øvrigt ikke selve
fotograferingen.
Beskyttelsen efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. led, angår »private
forhold«.
Herunder
hører
bl.a.
interne
familieforhold
og
seksualforbindelser. Beskyttelsen gælder i forhold til både rigtige og
urigtige oplysninger om de pågældende private forhold. Det er som
udgangspunkt karakteren af meddelelsen eller billedet, der er afgørende for,
om en offentliggørelse er berettiget, men stedet og omstændighederne
omkring en fotografering kan også have betydning.
Beskyttelsen efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led, angår billeder
af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges
unddraget offentligheden. Denne del af bestemmelsen sigter mod
udbredelse af billeder taget uden for et privat område og under sådanne
omstændigheder, at det på forhånd var klart, at en offentliggørelse ville virke
overordentligt krænkende.
Deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, som ikke er optaget, mens
personen befandt sig på et offentligt tilgængeligt sted, herunder billeder eller
videoer af seksuel karakter, uden samtykke fra den afbildede person, vil som
udgangspunkt være strafbart efter straffelovens § 264 d. Der vil også efter
Side 42/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
omstændighederne være tale om en overtrædelse af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse i forhold til den afbildede.
Efter straffelovens § 264 d skal videregivelsen være uberettiget. Heri ligger,
at ikke enhver handling, der er omfattet af gerningsindholdet, vil være
strafbar. Der kan generelt gives samtykke til de handlinger, der er omfattet
af straffelovens § 264 d, hvorefter handlingen ikke er uberettiget. Samtykket
skal være givet til selve videregivelsen samt til videregivelsens omfang. Det
er som udgangspunkt den, der er afbildet, som kan give samtykke. Et
samtykke vil i almindelighed kunne tilbagekaldes, indtil videregivelse er
sket, hvorimod tilbagekaldelse af et samtykke normalt ikke vil kunne
tillægges betydning i forhold til en videregivelse, der allerede er sket.
Overtrædelse af straffelovens § 264 d er undergivet privat påtale og betinget
offentlig påtale, jf. straffelovens § 275.
Ved lov nr. 257 af 10. april 2018 blev straffelovens § 264 d, stk. 2, indsat
efter Straffelovrådets anbefaling i betænkning nr. 1563/2017 om freds- og
ærekrænkelser. Lovændringen havde til formål at skærpe straffen for
overtrædelse af § 264 d begået under særligt skærpende omstændigheder.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
115 som fremsat, side 8, at henførelse af et forhold til § 264 d, stk. 2, ofte
vil være relevant i forhold til digitale sexkrænkelser, herunder i forhold til
grovere tilfælde af denne type kriminalitet, navnlig hvor gerningspersonen
har videregivet et eller flere billeder eller videoer af særlig krænkende
karakter, hvor det er udbredt i et stort omfang, herunder på internettet, hvor
der er udbredt et stort antal billeder eller videoer, eller hvor sagen vedrører
et stort antal forurettede. Det fremgår videre af bemærkningerne, at det med
lovændringen blev forudsat, at der skulle ske en forhøjelse af straffen med
en tredjedel i forhold til den straf for overtrædelse af § 264 d, der ellers ville
blive fastsat af domstolene.
Straffelovrådet anbefalede et stk. 2 i straffelovens § 264 d med et
strafmaksimum på 2 års fængsel, hvilket justitsministeren også fulgte i det
fremsatte lovforslag, men på baggrund af tilkendegivelserne under
lovforslagets
udvalgsbehandling
fremsatte
justitsministeren
et
ændringsforslag til lovforslaget, der indebar, at bestemmelsens
strafmaksimum blev fastsat til 3 års fængsel. Af bemærkningerne til
ændringsforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over
L 115, side 2, fremgår det, at der med ændringsforslaget ikke var tilsigtet
Side 43/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
nogen ændring i de forudsætninger med hensyn til strafudmålingen, som
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 blev der foretaget en sproglig
ændring af straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., der havde til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelsen. Det blev således forudsat i
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 20
som fremsat, side 55-56, at bødeniveauet for overtrædelser af en række
bestemmelser i straffelovens kapitel 27 blev hævet.
Der ses ikke at foreligge sager om overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk.
1, som har medført fængselsstraf, efter at bestemmelsens stk. 2 blev indsat
ved lov nr. 257 af 10. april 2018. I sager om overtrædelse af § 264 d fra før
lovændringen, som i dag ville have været omfattet af § 264 d, stk. 1, er der
udmålt straffe i niveauet fra 7 dages fængsel til 6 måneders fængsel, idet det
bemærkes, at der i nogle af sagerne også er sket domfældelse for en række
andre overtrædelser af en vis betydning for strafudmålingen, herunder § 232
om blufærdighedskrænkelse. For så vidt angår § 264 d, stk. 2, ses der i det
begrænsede antal trykte domme at være udmålt straffe på henholdsvis 60
dages fængsel i én sag som tillægsstraf, 3 måneders fængsel og 4 måneders
fængsel. Der henvises til betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side
806 og 808.
2.9.1.2. Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, der ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis
forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel
indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige
krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. stk. 2.
Deling af seksuelt materiale af en person over 18 år uden den pågældendes
samtykke kan – ud over en overtrædelse af straffelovens § 264 d om
uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder af private forhold m.v.
– efter omstændighederne også udgøre en overtrædelse af straffelovens §
232 om blufærdighedskrænkelse i forhold til den afbildede.
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser
Digitale sexkrænkelser, det vil sige deling af seksuelt materiale i form af
billeder og videoer uden samtykke, er et groft og krænkende overgreb mod
offeret. Sådanne overgreb kan af offeret blive opfattet som ydmygende og
Side 44/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
være forbundet med skyld og skam. Når sådant materiale eksempelvis deles
via internettet, kan det i visse tilfælde i praksis nærmest være umuligt at få
fjernet helt.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for deling af seksuelt
materiale uden samtykke i form af videregivelse af billeder og videoer, det
vil sige digitale sexkrænkelser, med 100 pct.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje strafferammen fra 6 måneder til 1 års fængsel i
straffelovens § 264 d, stk. 1, om uberettiget videregivelse af meddelelser
eller billeder af private forhold m.v.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens
§ 264 d i sager om digitale sexkrænkelser, det vil sige deling af seksuelt
materiale i form af billeder og videoer uden samtykke, skærpes med 100 pct.
i forhold til det gældende strafniveau. Strafskærpelsen forudsættes at slå
igennem i alle sager om digitale sexkrænkelser, herunder i de groveste
tilfælde efter § 264 d, stk. 2, og i de tilfælde, hvor der straffes efter § 264 d
i sammenstød med straffelovens § 232. Det forudsættes, at strafskærpelsen
i sager, hvor der straffes efter § 264 d i sammenstød med § 232, vil skulle
slå fuldt ud igennem i den samlede straf efter begge bestemmelser.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 20
dages fængsel efter straffelovens § 264 d, stk. 1, for digitale sexkrænkelser,
fremover vil skulle idømmes 40 dages fængsel, ligesom en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel efter straffelovens § 264 d
og § 232 for digitale sexkrænkelser, fremover vil skulle idømmes 4
måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 31 (ændring af straffelovens
§ 264 d, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
Side 45/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.10. Skærpelse af straffen for vidnetrusler
2.10.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 123, stk. 1, straffes den, som med trussel om vold
forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266
eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, dennes
nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens
forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, med
bøde eller fængsel indtil 8 år. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved
fastsættelse af straffen lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen
kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1991-92, tillæg A, spalte 3710-3711, at den beskyttede personkreds bl.a.
omfatter vidner i straffesager. Det er ikke afgørende, om den pågældende på
tidspunktet for den strafbare handling har været afhørt af politiet eller er
indkaldt til at afgive forklaring i retten, men det er en forudsætning, at den
strafbare handling begås i anledning af den forventede forklaring over for
politiet eller i retten eller på grund af en allerede afgivet forklaring til politiet
eller i retten. Også vidner i civile sager omfattes af bestemmelsen, ligesom
den omfattede personkreds’ nærmeste omfattes af vidnebeskyttelsen.
Derudover er »andre med tilknytning til« vidnet omfattet af straffelovens §
123, hvilket eksempelvis omfatter arbejdsgivere, jf. Folketingstidende
1996-97, tillæg A, side 2516.
Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev strafferammen i straffelovens § 123
skærpet fra fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder bøde, til
bøde eller fængsel indtil 8 år. Det fremgår af bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3328-3329, at det blev forudsat,
at straffen – i de tilfælde, hvor der blev udmålt fængselsstraffe –
gennemgående skulle forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den
straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene.
Ved lov nr. 141 af 28. februar 2018 blev straffelovens § 123, stk. 2, indsat.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 91 som
fremsat, side 5, fremgår det, at lovændringen havde til formål generelt at
forhøje strafudmålingsniveauet for vidnetrusler. Det blev således forudsat,
at der skulle ske en forhøjelse af straffen for vidnetrusler med en tredjedel i
forhold til den straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene, og at
strafskærpelsen skulle gælde generelt i alle sager om overtrædelse af
Side 46/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffelovens § 123, herunder uden hensyntagen til, om forholdet havde
medført, at en sag ikke var blevet oplyst bedst muligt.
Strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 123 er i dag almindeligvis
ca. 60 dages fængsel til ca. 3 måneders fængsel. Der henvises til betænkning
nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 257.
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
Vidnetrusler er en alvorlig forbrydelse, der har negative konsekvenser for
både det enkelte offer og for samfundet. For offeret kan vold eller trusler
eller lignende forbrydelser indebære en fysisk og psykisk belastning,
ligesom det skaber utryghed hos offeret og dets nærmeste. For
retssamfundet er det også helt afgørende, at vidner til lovovertrædelser ikke
afholder sig fra at afgive forklaring til politiet eller i retten af frygt for, at de
selv, deres nærmeste eller andre med tilknytning til dem bliver udsat for
forbrydelser såsom vold eller trusler. Vidnetrusler er således med til at
hindre den effektive gennemførelse af retssager, herunder opklaring af
alvorlige strafbare lovovertrædelser.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for vidnetrusler med
50 pct.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 123, stk. 1,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter § 123.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 2
måneders fængsel for vidnetrusler, fremover vil skulle idømmes 3 måneders
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Side 47/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 14 (ændring af straffelovens
§ 123, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.11. Udvidelse af personkredsen omfattet af straffelovens § 119
2.11.1. Gældende ret
2.11.1.1. Straffelovens § 119 om vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv
Straffelovens § 119 yder personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste
eller hverv, en særlig strafferetlig beskyttelse mod vold og trusler.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som øver vold, truer
med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i
medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller
hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre
en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham
til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer, der optræder
som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb
og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler,
som denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan udføre
deres opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25 (1. samling), tillæg A, spalte
3338.
Ifølge forarbejderne, jf. Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, spalte 2178, er
den beskyttede personkreds rettet mod personer, der kan optræde befalende
overfor borgerne, eller hvem det er overladt at træffe bindende afgørelser
eller at bringe disse eller lovens almindelige forbud eller påbud til udførelse,
men omfatter også tjenestemænd m.v.
Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititjenestemænd, anklagere,
dommere, ansatte ved afsonings- og behandlingsinstitutioner (f.eks.
fængselsfunktionærer, faglærere, sundhedspersonale og pædagoger),
ansatte ved kommunale institutioner (f.eks. lærere, socialrådgivere,
sagsbehandlere og ansatte ved skoler og fritids- og plejehjem), ansatte i den
offentlige befordring (f.eks. togpersonale og buschauffører),
sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner (f.eks. læger,
sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere), kommunale
parkeringsvagter og politikere, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 73
som fremsat, side 10.
Side 48/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det følger desuden af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 73 som fremsat, side 10, at den beskyttede personkreds tillige
omfatter ansatte i private virksomheder, der efter aftale udfører opgaver på
det offentliges vegne, herunder bl.a. buschauffører, der er ansat ved et privat
busselskab, jf. Østre Landsrets dom af 9. april 2002 i sag S-4289-01
(gengivet i UfR 2002, side 1644), og ansatte ved selvejende institutioner,
der drives for offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23. april 2008 i
sag S-2012-07 (gengivet i TfK 2008, side 526).
Herudover følger det af Vestre Landsrets dom af 23. februar 2021 i sag S-
2312-20 (gengivet i TfK 2021, side 482/2), at en beskikket værge kan være
omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. I sagen blev en tiltalt dømt for
overtrædelse af bestemmelsen ved med trussel om vold at have overfaldet
en person, der af retten var beskikket som værge til at varetage økonomiske
forhold for den tiltalte. Landsretten fandt bl.a., at henset til, at forurettede
var beskikket som økonomisk værge for tiltalte, og at truslen var fremsat i
anledning af hans hverv som værge, var forholdet korrekt henført under §
119, stk. 1. Det fremgår af byrettens præmisser, at der var tale om en værge,
som var optaget på Familieretshusets liste over faste værger, og at værgen
bortset fra værgemålet ikke havde nogen tilknytning til den tiltalte.
Den personkreds, der er beskyttet af straffelovens § 119, er også beskyttet
af andre bestemmelser i straffeloven. Det fremgår således af § 119 a, stk. 1,
at den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte,
forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år (se herom pkt. 2.13-2.15).
Det fremgår desuden af straffelovens § 119 b, stk. 1, 1. pkt., at den, der med
genstande angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde
eller fængsel indtil 8 år, jf. nærmere herom under pkt. 2.12.1.2.
Det fremgår endvidere af straffelovens § 121, at den, som med hån,
skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119
nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Side 49/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.11.1.2. Beskikkelse af forsvarsadvokater og advokater i familieretlige
sager
2.11.1.2.1. Beskikkede forsvarsadvokater
Som udgangspunkt er den sigtede berettiget til at vælge en forsvarer til at
bistå sig, jf. retsplejelovens § 730, stk. 1, 1. pkt. Den sigtede skal selv som
udgangspunkt betale en valgt forsvarers vederlag, jf. § 1007, stk. 2, 1. pkt.
Beskikkelse af forsvarsadvokater er primært reguleret i retsplejelovens
kapitel 66 om sigtede og hans forsvar. Forsvareren beskikkes af rettens
præsident, jf. § 735, stk. 1, 1. pkt.
Efter retsplejelovens §§ 731-732 kan og i visse tilfælde skal der beskikkes
en offentlig forsvarer for sigtede, hvis sigtede ikke selv har valgt en
forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver. Statskassen betaler den
offentlige forsvarers vederlag, jf. § 741, men hvis sigtede findes skyldig,
skal sigtede som udgangspunkt erstatte denne udgift, jf. § 1008.
Efter § 731 skal forsvarer bl.a. beskikkes, når sigtede skal fremstilles for
retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelse,
eller når en sag skal afgøres under medvirken af domsmænd eller
nævninger.
Efter § 731 a skal forsvarer beskikkes inden en videoafhøring, der optages
med henblik på anvendelse som bevis under hovedforhandlingen.
Efter § 732 kan der i andre tilfælde beskikkes forsvarer, når retten efter
sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser
det for ønskeligt.
Forsvarer beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som justitsministeren
har antaget til at påtage sig dette hverv (»beneficerede advokater«), jf.
retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt.
Det er dog muligt efter sigtedes anmodning at beskikke en forsvarer, der
ikke er beneficeret, såfremt forsvareren er mødeberettiget for den
pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke, jf. retsplejelovens § 733,
stk. 3. Det følger desuden af § 735, stk. 2, at sigtede skal have lejlighed til
at angive, hvem sigtede ønsker som forvarer. Rettens præsident kan
fastsætte en frist herfor. Er den pågældende villig til at lade sig beskikke,
imødekommes sigtedes ønske, medmindre andet følger af stk. 3 om tilfælde,
hvor en forsvarer ikke kan beskikkes.
Side 50/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan en advokat i en ankesag, der har været
beskikket som forsvarer under behandlingen i den foregående instans,
beskikkes til også at føre sagen for den overordnede ret, såfremt advokaten
er mødeberettiget for denne ret. Reglen indebærer, at advokaten, uanset om
vedkommende er beneficeret eller ej, kun kan afslå at modtage beskikkelse,
i det omfang en beneficeret forsvarer ville kunne afslå at modtage
beskikkelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204 som fremsat,
side 25.
2.11.1.2.2. Beskikkede advokater i familieretlige sager
Domstolenes behandling af familieretlige sager sker som udgangspunkt
efter de almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile
retssager.
Der findes imidlertid en række særregler om familieretlige sager.
Retsplejelovens kapitel 42 indeholder særregler for domstolenes behandling
af familieretlige sager, jf. § 448, stk. 1. Tilsvarende indeholder kapitel 42 a
særregler for domstolenes behandling af sager om forældreskab, jf. § 456 a,
hvor også reglerne i kapitel 42 finder anvendelse, jf. § 448, stk. 2, mens
kapitel 42 b indeholder særregler om tvangsfuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnet bopæl og samvær.
Herudover findes der regler om beskikkelse af advokater i familieretlige
sager i lov om Familieretshuset.
For så vidt angår de almindelige regler meddeles beskikkelse af advokat af
rettens præsident, jf. retsplejelovens § 334, stk. 1, 1. pkt.
Efter retsplejelovens § 325, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles en
person, der opfylder betingelserne i stk. 2-5, og som ikke har
retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved
sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328. Fri proces medfører, at der
sker beskikkelse af en advokat, jf. § 331, stk. 1, nr. 2.
Efter § 327, stk. 1, nr. 2, kan fri proces bl.a. gives til en sag i 1. instans i
sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, separation,
skilsmisse, omstødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af vilkår for
separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og om, hvorvidt
parterne er ægtefæller, og i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en
separation består, jf. dog stk. 2. Fri proces efter § 327, stk. 1, meddeles af
den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for.
Side 51/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Af stk. 2 fremgår det, at stk. 1, nr. 2, ikke omfatter sager om prøvelse af en
afgørelse truffet af Familieretshuset, sager, der behandles i den forenklede
familiesagsproces, og sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller
afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven. Ansøgning om
fri proces i disse sager behandles ved Civilstyrelsen efter §§ 328 og 329.
Efter § 328 kan fri proces desuden gives uden for de tilfælde, der er nævnt i
§ 327, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces, mens
der efter § 329 endvidere kan gives fri proces uden for de tilfælde, der er
nævnt i §§ 327 og 328, når særlige grunde taler for det.
Advokater beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som
justitsministeren har antaget til at påtage sig dette hverv (»beneficerede
advokater«), jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 1. pkt. Der kan dog efter
partens anmodning beskikkes en advokat, der ikke er antaget ved
vedkommende ret, såfremt det findes forsvarligt, og advokaten er
mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke, jf. § 333, stk. 3.
Efter retsplejelovens § 333, stk. 2, kan den advokat, der har været beskikket
under behandlingen i den foregående instans, beskikkes til også at føre
sagen for den overordnede ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for
denne ret.
For så vidt angår beskikkelse efter de særlige regler i retsplejeloven om
familieretlige sager fremgår det bl.a. af § 449, at når familieretten ikke finder
det muligt at behandle en sag på en forsvarlig måde, uden at sagsøgte har
advokatbistand, kan retten beskikke den pågældende en advokat.
Familieretten pålægger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte
statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelsen. Det samme gør sig
gældende under anke og kære i landsretten, jf. § 455, stk. 1.
Særligt for sager om forældreskab fremgår det desuden af § 456 g, at
familieretten kan beskikke en advokat for en part, hvis den pågældende har
behov for det. Beskikkelse skal ske for en inddraget person, når der efter
indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor den
opgivne forælder er død, ikke gives møde af den pågældende eller dødsboet.
I sager i den forenklede familiesagsproces kan familieretten endvidere give
en part, der opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, fri proces, hvis
parten undtagelsesvis har behov for advokatbistand, jf. § 452, stk. 7.
Side 52/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Yderligere indeholder retsplejelovens kapitel 42 b særregler om
tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Det
følger af § 456 q, stk. 1, 1. pkt., at domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgørelser og
aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, fuldbyrdes af
familieretten efter reglerne i dette kapitel. Det samme gælder efter 2. pkt.
anmodninger om udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren
eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2. Efter bestemmelsens 3. pkt. finder
reglerne i bl.a. kapitel 46 om fremgangsmåden ved udlæg og
tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav anvendelse i disse sager,
dog således at familieretten træder i stedet for fogedretten. Det fremgår af §
500, stk. 2, i kapitel 46, at retten kan give en person, der opfylder de
økonomiske betingelser i § 325, fri proces, hvis den pågældende har behov
for advokatbistand i fogedretten.
Herudover kan der beskikkes en advokat efter § 33 i lov om
Familieretshuset. Det fremgår bl.a. af stk. 1, at Familieretshuset beskikker
en advokat for parterne, hvis Familieretshuset indleder en sag efter § 24 (om
kommunens initiativret i sager efter forældreansvarsloven).
Det fremgår desuden af stk. 2, at Familieretshuset efter ansøgning kan
beskikke en advokat for en part, der har et helt særligt behov for
advokatbistand under behandlingen af en § 7-sag (om komplekse sager),
hvis parten opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter
retsplejelovens § 325.
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste eller hverv er ikke
bare et angreb mod den enkelte sygeplejerske, betjent eller pædagog, men
et angreb mod hele fundamentet for vores velfærdssamfund.
Den nuværende beskyttede personkreds i straffelovens § 119 er personer,
hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er et tilstrækkeligt klart
hjemmelsmæssigt grundlag for at pålægge en person straf efter § 119 for en
handling begået mod en beskikket forsvars- eller familieretsadvokat. Det
skyldes navnlig, at en beskikket forsvars- eller familieretsadvokat er en
privat erhvervsdrivende, der repræsenterer sin klient og varetager dennes
interesser og således ikke kan anses for at udføre offentlig tjeneste eller
hverv.
Side 53/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Beskikkede forsvars- og familieretsadvokater har imidlertid visse
karakteristika, der kan sammenlignes med personer i offentlig tjeneste eller
hverv. Disse advokater er f.eks. i vidt omfang antaget som beneficerede
advokater af det offentlige og bliver beskikket som offentlig forsvarer eller
advokat i kraft af deres antagelse. Derudover betaler det offentlige (i første
omgang) for disse advokaters ydelser, og de omtalte advokater kan være
forpligtet til at påtage sig de tildelte sager.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at beskikkede forsvarsadvokater og
advokater, der er beskikket i familieretlige sager, skal omfattes af den
beskyttede personkreds i straffelovens § 119.
En udvidelse af den beskyttede personkreds bør efter Justitsministeriets
opfattelse foretages sådan, at der ikke sker en udvanding af bestemmelsens
formål om at yde en særlig beskyttelse for personer i offentlig tjeneste og
hverv. Der lægges derfor op til, at udvidelsen alene skal omfatte beskikkede
forsvars- og familieretsadvokater og ikke bør føre til, at også andre
beskikkede advokater eller hverv, hvor der foretages beskikkelse, anses for
omfattet af bestemmelsen, udover hvad der allerede følger af den gældende
bestemmelse.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 119, stk. 1, 1.
pkt., som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer for, hvem der skal betragtes som omfattet af den
beskyttede personkreds.
Det forudsættes i den forbindelse, at den beskyttede personkreds i
straffelovens § 119, stk. 1, udvides til at omfatte beskikkede
forsvarsadvokater og advokater, der er beskikket i familieretlige sager,
herunder sager hvor familieretten tvangsfuldbyrder afgørelser og aftaler om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Udvidelsen vil skulle
fortolkes snævert, så personkredsen ikke udvides til at omfatte andre
beskikkede advokater eller hverv, hvor der foretages beskikkelse, udover
hvad der allerede følger af den gældende bestemmelse.
Udvidelsen vil desuden betyde, at beskikkede forsvarsadvokater og
advokater, der er beskikket i familieretlige sager, bl.a. bliver beskyttet af
straffelovens § 119 a og § 121, idet bestemmelserne henviser til personerne
nævnt i § 119.
Side 54/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 7 (ændring af straffelovens §
119, stk. 1, 1. pkt.), og bemærkningerne hertil.
2.12. Skærpelse af straffen for vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv
2.12.1. Gældende ret
2.12.1.1. Straffelovens § 119 om vold og trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv
Efter straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som øver vold, truer
med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i
medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller
hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre
en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham
til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Efter straffelovens § 119, stk. 2, straffes på samme måde den, som, uden at
forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om
frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod
nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at
træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af
statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller
hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage
en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling.
Efter straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., skal der ved fastsættelsen af straffen
for trussel om vold efter stk. 1 lægges vægt på den betydning, som
lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller
hvervet.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., skal det ved
fastsættelse af straffen indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet
er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår
grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid.
Efter straffelovens § 119, stk. 5, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte,
hvis der øves vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en
af kriminalforsorgens institutioner.
Side 55/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Som følge af de forskelligartede omstændigheder, der kan foreligge i sager
om overtrædelse af § 119, er der stor variation i udmålingen af straffen for
overtrædelse af bestemmelsen. Der henvises til betænkning nr. 1581/2023
om strafudmåling, side 209-242.
2.12.1.2. Straffelovens § 119 b om angreb med genstande mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv
Efter straffelovens § 119 b, stk. 1, 1. pkt., straffes den, der med genstande
angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, med bøde eller fængsel indtil
8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse
af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,
eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid, jf. § 119 b,
stk. 1, 2. pkt.
Straffelovens § 119 b, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 1832 af 8. december
2020. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, side 9, at
bestemmelsen ikke indebar en nykriminalisering i forhold til det, der
allerede er strafbart efter straffelovens § 119, men at det med forslaget
forudsættes, at straffen efter § 119 b skal forhøjes med omkring en tredjedel
i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene for
tilsvarende overtrædelser af § 119, stk. 1.
Det er forudsat i forarbejderne, at hvis der er tale om et forhold begået, mens
eller i umiddelbar forlængelse af, at der i samme område foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller om et forhold begået mod
en person tilhørende den beskyttede persongruppe i den pågældendes fritid,
skal der ske en yderligere forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i
forhold til den frihedsstraf, der ellers ville være blevet fastsat efter § 119 b,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, side 10.
Med ordet »genstande« forstås enhver rørlig ting, f.eks. sten, fyrværkeri,
våben af enhver art og væsker, herunder vand, maling og urin, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, side 9.
Omfattet af bestemmelsen vil eksempelvis være, at der affyres romerlys
eller kastes med sten efter betjente, der er ved at forsøge at dæmme op for
optøjer, eller efter brandmænd under en brandslukning, at en togkonduktør
angribes med en peberspray, eller at der affyres fyrværkeri eller kastes med
sten efter en SOSU-assistent, der er på vej ud for at tilse en borger. Slag og
Side 56/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
spark og andre angreb, hvor gerningspersonen alene gør brug af sin egen
krop, falder derimod uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Vold
uden brug af genstande, trusler eller fysiske blokader, der hindrer eller
besværliggør de pågældendes tjeneste eller hverv, vil fortsat skulle henføres
til straffelovens § 119. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 23 som fremsat, side 9.
Efter straffelovens § 119 b, stk. 2, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte,
hvis der øves vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en
af kriminalforsorgens institutioner. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr.
893 af 21. juni 2022 sammen med den tilsvarende bestemmelse i § 119, stk.
5.
Af betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 239, fremgår det, at
det er udvalgets vurdering, at indsættelsen af straffelovens § 119 b har haft
en skærpende effekt i praksis, og at strafudmålingen er sket i
overensstemmelse med lovgivers anvisninger i bemærkningerne til § 119 b.
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
Vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste eller hverv er ikke
bare et angreb mod den enkelte sygeplejerske, betjent eller pædagog, men
et angreb mod hele fundamentet for vores velfærdssamfund.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for vold og trusler
mod personer i offentlig tjeneste med 50 pct.
Vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste er omfattet af straffelovens
§§ 119 og 119 b. Der lægges derfor op til at skærpe straffen for vold og
trusler mod personer omfattet af disse bestemmelser med 50 pct.
Den særlige beskyttelse i § 119 b om angreb med genstande mod de i § 119
nævnte personer blev indført ved lov nr. 1832 af 8. december 2020. Loven
havde til formål at hæve straffen for disse overtrædelser og ikke at lave en
nykriminalisering. Sager, der falder inden for anvendelsesområdet af § 119
b, må derfor også anses for at være omfattet af § 119.
For at forenkle straffeloven lægges der derfor i forbindelse med
gennemførelsen af strafskærpelsen op til at ophæve straffelovens § 119 b og
i stedet indføre et nyt stykke i § 119 om, at det ved fastsættelsen af straffen
for overtrædelse af § 119 skal indgå som en skærpende omstændighed, at
forholdet er begået med genstande.
Side 57/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at der også efter denne
ændring vil være en udtrykkelig bestemmelse om angreb mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv med genstande, og at der således også efter
ændringen på denne måde bliver sendt et tydeligt signal om, at den form for
adfærd er fuldstændig uacceptabel.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at foretage en sproglig ændring af straffelovens §
119, stk. 1, 1. pkt., som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1 og 2, skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel, fremover vil skulle
idømmes 3 måneders fængsel.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (ændring af straffelovens §
119, stk. 1, 1. pkt.), og bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det andet, at der indsættes et nyt stk. 4 i straffelovens § 119,
hvorefter det ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået med genstande, og samtidig som
konsekvens heraf at ophæve § 119 b.
Det vil indebære, at angreb med genstande mod nogen af de i § 119 nævnte
personer fremover ikke vil skulle straffes efter § 119 b, men efter § 119, stk.
1, og at det ved fastsættelsen af straffen vil skulle indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået med genstande, jf. stk. 4.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet, når forholdet er begået
med genstande, skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 4
måneders fængsel, fremover vil skulle idømmes 6 måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Side 58/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 8 (indsættelse af nyt stk. 4 i
straffelovens § 119), og § 1, og nr. 12 (ophævelse af straffelovens § 119 b),
og bemærkningerne hertil.
2.13. Udvidelse af det strafbare område for chikane af personer i
offentlig tjeneste eller hverv
2.13.1. Gældende ret
Chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv er kriminaliseret i
straffelovens § 119 a, hvorefter den, som krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Udtrykkene »offentlig tjeneste eller hverv« og »under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme« forstås i
overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i straffelovens § 119, stk. 1, jf.
nærmere herom pkt. 2.11.1.1, hvor det bl.a. fremgår, at bestemmelsen
omfatter personer ansat i den offentlige forvaltning (det vil sige statslige,
regionale og kommunale institutioner), ligesom andre personer, der handler
i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, kan være omfattet.
Straffelovens § 119 a omfatter for det første chikanøs kontakt. Kontakt
omfatter ifølge forarbejderne en lang række handlinger, herunder f.eks.
mundtlige henvendelser, ophold foran den beskyttedes bolig, e-mails,
beskeder via sociale medier eller kommentarer på debatfora, blogs, sociale
medier m.v. Det afgørende er, om den pågældendes adfærd reelt har karakter
af en henvendelse eller kontakt fra gerningspersonen til den beskyttede
person. Det er ikke afgørende, om kontakten sker direkte.
Bestemmelsen omfatter for det andet den, der på chikanøs vis forfølger en
beskyttet person. Det kan f.eks. ske ved, at den pågældende følger efter,
iagttager eller overvåger en beskyttet person uden helt at nærme sig, så
adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt.
Bestemmelsen omfatter for det tredje den, der på anden måde chikanerer
den beskyttede person. Udtrykket »chikanerer« skal ifølge lovforarbejderne
forstås bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren
og forskellige former for kommunikation. Der er med andre ord tale om et
opsamlingsbegreb. Det kan f.eks. omfatte videooptagelse eller fotografering
af den beskyttede person i private sammenhænge eller videregivelse,
herunder offentliggørelse, af private personoplysninger m.v.
Side 59/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det er herudover et krav efter bestemmelsen, at den pågældende handling
udgør en »krænkelse« af den beskyttede persons »fred«, og at der er tale om
adfærd af en sådan karakter og grovhed, at det udgør chikane af den
pågældende.
Det er dog forudsat i forarbejderne, at bestemmelsen også omfatter
handlinger, der generelt er egnede til at udgøre en krænkelse af den
beskyttede persons fred. Der stilles derfor ikke krav om, at den beskyttede
persons fred i det konkrete blev krænket.
Det skal afgøres ud fra en konkret helhedsvurdering af sagens
omstændigheder, om den pågældende handling kan karakteriseres som en
fredskrænkelse af den beskyttede person af fornøden grovhed.
Kerneområdet for bestemmelsen er ifølge forarbejderne de tilfælde, hvor der
ud fra sagens oplysninger, f.eks. stedet og tidspunktet for samt indholdet af
henvendelserne m.v., ikke er tvivl om, at gerningen har til formål at
chikanere den pågældende.
En fredskrænkelse kan f.eks. bestå i hyppige, uønskede henvendelser eller i
andre handlinger, der er ubehagelige eller forstyrrende på grund af deres
antal, deres indhold eller et udtrykt ønske om at være fri for yderligere
kontakt. En enkeltstående henvendelse kan efter omstændighederne have en
sådan grovhed, at den kan udgøre en krænkelse af den beskyttede persons
fred og dermed være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Eksempelvis
vil en personlig henvendelse på bopælen, hvor gerningspersonen kommer
med krænkende udtalelser, i almindelighed være af en sådan grovhed, at det
er omfattet af strafansvaret.
En enkelt chikanøs opringning eller besked er i almindelighed ikke omfattet
af bestemmelsen, men forholdet stiller sig anderledes, hvis de chikanøse
opringninger eller beskeder gentager sig. Desto mere chikanøs opringningen
eller beskeden er, desto færre chikanøse opringninger eller beskeder skal der
til, før forholdet omfattes af bestemmelsen. Hyppige opringninger eller
offentliggørelse af privat telefonnummer med en opfordring til andre om at
skabe en »sms-storm« eller lignende mod den beskyttede person kan f.eks.
udgøre en fredskrænkelse omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder en
enkeltstående chikanøs handling, hvis gerningspersonen har viden om, at
den beskyttede person også bliver chikaneret af lignende adfærd fra andre.
En enkeltstående chikanøs opringning om natten kan efter sit indhold og
formål også udgøre en fredskrænkelse omfattet af bestemmelsen.
Side 60/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For så vidt angår oprettelse af eller bidrag til en hjemmeside eller side på et
socialt medie er bestemmelsen ifølge forarbejderne navnlig tiltænkt at finde
anvendelse på såkaldte hadsider eller lignende sider på internettet. Disse
sider er kendetegnet ved, at deres indhold har til formål mere systematisk at
forfølge, udstille eller krænke de pågældende, eksempelvis ved
offentliggørelse af private personoplysninger, herunder private billeder,
privat telefonnummer eller privatadresser, og eventuelt i kombination med
en nedsættende eller krænkende omtale af de pågældende. Det er derimod i
almindelighed ikke omfattet af bestemmelsen, hvis der alene gengives
oplysninger om eksempelvis offentligt ansattes hverv, f.eks. navnet på en
embedsmand, der har truffet en administrativ afgørelse, eller en neutral
gengivelse af andre offentligt tilgængelige oplysninger, f.eks. offentligt
tilgængelige telefonnumre.
Enkeltstående eller et begrænset antal opslag på sociale medier eller på
internettet i øvrigt, hvor der ikke er tale om en systematisk og gentagen
forfølgelse m.v. af en eller flere personer, er som udgangspunkt ikke en
fredskrænkelse omfattet af den foreslåede bestemmelse. Et enkeltstående
opslag kan dog i særlige tilfælde have en sådan grovhed, at det omfattes af
bestemmelsen. Det beror på en konkret vurdering af opslagets indhold og
karakter samt omstændighederne i øvrigt, om opslaget har en sådan
grovhed. Opslaget skal som nævnt ovenfor under alle omstændigheder være
egnet til at udgøre en krænkelse af den beskyttede persons fred, hvilket bl.a.
kræver, at et opslag på f.eks. Facebook må anses for reelt rettet også mod
den beskyttede person.
Der skal ifølge forarbejderne generelt lægges vægt på, om kontakt sker i en
ikke-arbejdsmæssig sammenhæng eller en arbejdsmæssig sammenhæng,
idet der i den sidstnævnte situation typisk skal noget mere til, før der er tale
om en fredskrænkelse i bestemmelsens forstand. Det skal navnlig ses i
sammenhæng med, at en person i offentlig tjeneste som en naturlig del af sit
hverv i mange situationer vil være i kontakt med borgere, herunder hvor der
kan opstå uoverensstemmelser. Det gælder navnlig, når der sker
myndighedsudøvelse. Herudover er der – også som følge af Danmarks
internationale
forpligtelser,
navnlig
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 – vide rammer for at kritisere
offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Tålegrænsen er
derfor for en generel betragtning højere, når den beskyttede person er i
tjeneste.
Side 61/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Forfølgelse, overvågning eller observation, herunder ved brug af kamera, af
den beskyttede person i en ikke-arbejdsmæssig situation, det vil sige i
fritiden, er således i almindelighed en fredskrænkelse omfattet af
straffelovens § 119 a, idet der typisk aldrig vil være nogen saglig grund til
at foretage en sådan handling. Derimod er forfølgelse, overvågning eller
observation, herunder ved brug af kamera, af den beskyttede person i en
arbejdsmæssig situation normalt ikke omfattet af bestemmelsen. F.eks. er
det i almindelighed ikke en overtrædelse af bestemmelsen at videofilme
politibetjente, parkeringsvagter m.v. i forbindelse med deres arbejde i det
offentlige rum. Der kan dog være tilfælde, som omfattes af bestemmelsen,
bl.a. hvis der samtidig fremsættes udtalelser af chikanøs karakter, herunder
f.eks. om den pågældendes børn m.v. eller om private personoplysninger
såsom privat adresse eller telefonnummer m.v.
Om en handling kan karakteriseres som en fredskrænkelse af den beskyttede
person, skal dog i alle tilfælde afgøres ud fra en konkret helhedsvurdering
af sagens omstændigheder.
Det kan i en række tilfælde være vanskeligt at bevise, at betingelserne for,
at bestemmelsen finder anvendelse, er opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet
med telefonopkald og visse opslag på sociale medier m.v.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis adfærden har karakter af en
ytring, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10, sådan som denne bestemmelse fortolkes af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Det indebærer, at der ikke i medfør af straffelovens § 119 a kan pålægges
strafansvar i tilfælde, hvor det vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10. Anklagemyndigheden og
domstolene skal derfor i relevant omfang foretage en konkret
helhedsvurdering af, om hensynet til en vidtgående ytringsfrihed om navnlig
emner af samfundsmæssig interesse bør føre til, at der i den konkrete sag
ikke pålægges eller søges pålagt strafansvar for fredskrænkelse af personer
i offentlig tjeneste eller hverv. Ligesom det er tilfældet med straffesager om
injurier, vil domstolene således skulle inddrage praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol om spørgsmålet.
Fredskrænkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, der ikke er
omfattet af § 119 a, kan efter omstændighederne være strafbart efter andre
Side 62/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
bestemmelser i straffeloven eller
databeskyttelsesloven og tilholdsloven.
anden
lovgivning,
herunder
Der henvises i det hele til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 73 som
fremsat, side 14 ff. og 33 ff.
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser
Chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv er dybt uacceptabelt.
SOSU-assistenter, politifolk, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere,
fængselsbetjente, administrative medarbejdere m.v., der hver dag går på
arbejde og yder en stor indsats i borgernære funktioner, skal ikke udstilles
og udskammes på f.eks. sociale medier. Det er afgørende, at personer i
offentlig tjeneste eller hverv kan føle sig trygge, når de går på arbejde for
velfærdssamfundet.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at beskyttelsen mod chikane af
offentligt ansatte på sociale medier skal styrkes, så f.eks. enkeltstående
opslag, videoer m.v. på sociale medier med krænkende eller nedsættende
omtale i videre omfang end i dag kan medføre strafansvar. Herudover skal
det være muligt at give sletningspålæg i sådanne sager.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsesområdet
for straffelovens § 119 a, stk. 1, bør udvides.
Det er navnlig bestemmelsens krav om, at »gerningspersonen krænker en af
de i § 119 nævnte personers fred«, som indebærer, at der almindeligvis ikke
kan gøres et strafansvar gældende efter § 119 a for enkeltstående eller et
begrænset antal opslag m.v. på sociale medier. Det er derfor vurderingen, at
dette krav bør udgå og erstattes af et forbehold om, at den pågældende
handling skal være »uberettiget« for at være omfattet af bestemmelsen. Der
er tale om et generelt forbehold, der bl.a. også fremgår af straffelovens
øvrige bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred i §§ 263-264 d, og
som markerer, at der vil skulle ske en udskillelse af lovlige handlinger, der
i øvrigt ville falde ind under bestemmelsens brede ordlyd.
Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets vurdering, at der fremadrettet
generelt bør gælde en lavere grænse for, hvad personer i offentlig tjeneste
eller hverv bør tåle på sociale medier eller internettet i øvrigt. Det skal ses i
lyset af, at offentliggørelse af chikanemateriale på sociale medier eller
internettet i øvrigt kan være meget indgribende, da materialet (f.eks. opslag,
kommentarer, lyd- eller videooptagelser, oprettede sider m.v.) kan spredes
Side 63/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
med stor hastighed og skadevirkning til følge. Gerningspersonen vil
desuden ofte have begrænset indflydelse på materialets videre udbredelse,
ligesom det som udgangspunkt forbliver tilgængeligt, hvilket betyder, at det
kan være meget svært at genoprette den skete skade.
2.13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 119 a, stk. 1, ændres, så bestemmelsen
omfatter den, der uberettiget kontakter, forfølger eller på anden måde
chikanerer en af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af tjeneste
eller hvervet eller i anledning af samme.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den gældende bestemmelses krav
om, at en chikanøs handling samtidig skal udgøre en fredskrænkelse,
erstattes af et generelt forbehold om, at en chikanøs handling skal være
»uberettiget«. Der er tale om et generelt forbehold, som markerer, at der vil
skulle ske en udskillelse af lovlige handlinger, der i øvrigt ville falde ind
under bestemmelsens brede ordlyd. Der kan altså være tilfælde, hvor retten
kun ved et konkret skøn kan afgøre, om en handling, der sprogligt omfattes
af bestemmelsens ordlyd, skal anses som strafbar. Det vil skulle afgøres ud
fra en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder, om den
pågældende handling kan karakteriseres som uberettiget.
Det foreslåede har navnlig til formål at udvide anvendelsesområdet for
straffelovens § 119 a, så der fremadrettet generelt vil gælde en lavere grænse
for, hvad personer i offentlig tjeneste eller hverv bør tåle på sociale medier
eller internettet i øvrigt. Enkeltstående eller et begrænset antal opslag m.v.
på sociale medier eller internettet i øvrigt vil således fremadrettet også være
omfattet af bestemmelsen, hvis indholdet er egnet til at chikanere den
beskyttede person. Det vil f.eks. efter omstændighederne være egnet til at
chikanere at dele lyd- eller videooptagelser på sociale medier eller
internettet i øvrigt af personer i offentlig tjeneste eller hverv, selv om
optagelsen er sket i forbindelse med den beskyttede persons arbejde, eller
deres nærmeste. Det vil f.eks. også kunne være egnet til at chikanere at
offentliggøre andre personoplysninger, herunder private billeder,
telefonnumre eller adresser, eventuelt i kombination med en nedsættende
eller krænkende omtale af de pågældende. Det vil derfor ikke længere være
et krav, at denne form for chikane skal være systematisk og gentages af en
eller flere personer eller være af en særlig grov karakter for at være omfattet.
Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en handling eller materiale
er egnet til at chikanere den beskyttede person. Det vil i den forbindelse bl.a.
kunne indgå, om handlingen eller materialet i sig selv er egnet til at krænke,
Side 64/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
håne, nedgøre eller på anden måde udstille den beskyttede person eller
dennes nærmeste. Det vil f.eks. også kunne indgå, om det i øvrigt følger af
konteksten, at handlingen eller materialet er egnet til at chikanere, ligesom
en sløring eller anden beskyttelse af identiteten på den beskyttede person
eller dennes nærmeste i almindelighed vil medføre, at materialet (f.eks. en
lyd- eller videooptagelse af den beskyttede person) ikke er egnet til at
chikanere.
Det vil som nævnt være et krav for strafansvar, at den chikanøse handling
samtidig er uberettiget. Det bemærkes i den forbindelse, at en handling bl.a.
vil være berettiget, hvis den har karakter af en ytring, der er beskyttet af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, sådan som denne
bestemmelse fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der
vil derfor som hidtil ikke i medfør af straffelovens § 119 a kunne pålægges
strafansvar i tilfælde, hvor det vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10. Anklagemyndigheden og
domstolene skal derfor i relevant omfang foretage en konkret
helhedsvurdering af, om hensynet til en vidtgående ytringsfrihed om navnlig
emner af samfundsmæssig interesse bør føre til, at en handling er berettiget,
og at der derfor i den konkrete sag ikke kan pålægges eller søges pålagt
strafansvar for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv. Ligesom
det er tilfældet med straffesager om injurier, vil domstolene således skulle
inddrage praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om
spørgsmålet.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 10 (ændring af straffelovens
§ 119 a, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.14. Skærpelse af straffen for chikane af personer i offentlig tjeneste
eller hverv
2.14.1. Gældende ret
Chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv er kriminaliseret i
straffelovens § 119 a, hvorefter den, som krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Der henvises om
bestemmelsen nærmere til pkt. 2.13.1.
Overtrædelse af straffelovens § 119 a i førstegangstilfælde straffes som
udgangspunkt med en bøde på 10.000 kr., dog således at grovere – herunder
systematiske – overtrædelser kan straffes med en kortere frihedsstraf.
Side 65/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Overtrædelse af bestemmelsen i gentagelsestilfælde skal ifølge
forarbejderne ligeledes som udgangspunkt udløse en kortere frihedsstraf.
Ved afgørelsen af, om en overtrædelse kan karakteriseres som grov, kan der
ifølge forarbejderne bl.a. lægges vægt på overtrædelsens formål, karakter og
omfang, herunder om den har virket stærkt chikanerende eller været egnet
til at skabe væsentlig utryghed for den forurettede. I forarbejderne nævnes
desuden to eksempler på grovere overtrædelser, herunder oprettelse af en
hjemmeside med det formål at offentliggøre eller søge at offentliggøre
private personoplysninger om personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 119 a skal der
lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den
pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet, jf. bestemmelsens stk. 2.
Bestemmelsen, der blev indsat med lov nr. 82 af 30. januar 2019, har ifølge
forarbejderne til formål generelt at forhøje strafudmålingen for
overtrædelser af § 119 a med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der
hidtil havde været fastsat af domstolene. Strafskærpelsen gælder generelt i
alle sager om chikane efter § 119 a, uanset om forholdet i det konkrete
tilfælde har haft eller må antages at få betydning for den pågældendes
udførelse af tjenesten eller hvervet. Bestemmelsen indebærer ingen ændring
i anvendelsesområdet for straffelovens § 119 a eller i de forhold, der i
almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
Der henvises til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 73 som fremsat, side
15 og 35, og Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 94 som fremsat, side 4
ff. og 9 f.
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser
Chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv er dybt uacceptabelt.
SOSU-assistenter, politifolk, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere,
fængselsbetjente, administrative medarbejdere m.v., der hver dag går på
arbejde og yder en stor indsats i borgernære funktioner, skal kunne føle sig
trygge, når de går på arbejde for velfærdssamfundet.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at straffen for chikane mod personer i
offentlig tjeneste skal skærpes med 50 pct.
Side 66/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.14.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 119 a, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Det vil indebære, at overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde som
udgangspunkt vil skulle straffes med en bøde på 15.000 kr., dog således at
grovere – herunder systematiske – overtrædelser kan straffes med en kortere
frihedsstraf. Det vil også indebære, at en person, der i dag f.eks. ville blive
idømt 20 dages fængsel, fremover vil skulle idømmes 30 dages fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 9 (ændring af straffelovens §
119 a, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.15. Sletningspålæg i sager om chikane af personer i offentlig tjeneste
eller hverv
2.15.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder en særlig regel om sletningspålæg i § 271, hvorefter
det ved dom for overtrædelse af § 264 d (uberettiget videregivelse af
meddelelser eller billeder vedrørende private forhold), § 264 e
(identitetsmisbrug), § 267 (ærekrænkelse) eller § 267, jf. § 268 (grov
ærekrænkelse), samtidig kan bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller
et billede skal slettes, hvis det er muligt.
Bestemmelsen kan ikke anvendes i relation til udtalelser, meddelelser eller
billeder, som ikke har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af
ovennævnte bestemmelser. Det vil f.eks. kun være billedet, der er
videregivet i strid med § 264 d, eller udtalelsen, der udgør ærekrænkelsen
efter § 267, som er omfattet af bestemmelsen.
Efter § 271, stk. 2, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 den, der dømmes for
overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller
billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.
Side 67/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at forpligtelsen primært pålægges den domfældte.
Bestemmelsen kan derfor kun anvendes over for andre, hvis disse har
rådighed over en udtalelse m.v., som domfældte ikke har rådighed over.
Bestemmelsen kan anvendes både over for domfældte og flere andre, hvis
dette – fordi udtalelsen m.v. findes flere steder – er nødvendigt for at opnå
tilstrækkelig sletning.
Rådighed skal forstås sådan, at det skal være muligt at slette den pågældende
udtalelse m.v. Denne mulighed kan f.eks. foreligge, hvis man har (lovlig)
adgang til at redigere den hjemmeside, som indeholder udtalelsen, eller hvis
man har (lovlig) adgang til den Facebook-konto, hvor udtalelsen m.v. er
udbredt fra. Der kan ikke i pålægget indfortolkes en pligt for domfældte til
at rette henvendelse til søgemaskiner, sociale medier m.v. med henblik på
at få disse til at slette udtalelser m.v., som domfældte ikke har rådighed over,
selv om det er domfældte, der har udbredt dem, medmindre en sådan pligt
følger af databeskyttelsesforordningen. Der er dog mulighed for direkte at
pålægge søgemaskiner, sociale medier m.v. forpligtelser efter
bestemmelsen.
Er en person pålagt at fjerne en udtalelse m.v. efter bestemmelsen, og
efterkommes dette pålæg ikke, kan den pågældende straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, jf. retsplejelovens § 535, stk. 1. Den pågældende
kan endvidere efter omstændighederne på ny straffes efter §§ 264 d, 264 e,
267 eller 268.
Straffelovens § 271 har et begrænset selvstændigt anvendelsesområde ved
siden af den øvrige lovgivning, herunder særligt databeskyttelsesreglerne og
straffelovens konfiskationsbestemmelser.
I forhold til databeskyttelsesreglerne har straffelovens § 271 et selvstændigt
indhold, når en udtalelse, en meddelelse eller et billede ikke er omfattet af
databeskyttelsesreglerne – f.eks. hvis overtrædelsen er begået mod andre
end fysiske personer. Der vil endvidere kunne være tilfælde, hvor den, der
har begået overtrædelsen, ikke er (længere) er dataansvarlig efter
databeskyttelsesforordningen. Straffelovens § 271 vil i sådanne tilfælde
indebære en ret til sletning, som (også) kan håndhæves af domstolene under
en straffesag.
Hvis en udtalelse, en meddelelse eller et billede er omfattet af
databeskyttelsesreglerne,
så
følger
det
af
artikel
17
i
databeskyttelsesforordningen, at den dataansvarlige skal slette
Side 68/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
personoplysninger, hvis de er blevet behandlet ulovligt. Herudover skal de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
herunder at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt
ajourførte, og at der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at
personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de
behandles, straks slettes eller berigtiges. Herudover skal personoplysninger
opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
Den person, oplysningerne vedrører (den registrerede), kan påberåbe sig sin
ret til sletning i medfør af artikel 17 direkte over for den dataansvarlige,
ligesom den registrerede kan klage til Datatilsynet, som i medfør af artikel
58 kan påbyde den dataansvarlige at slette oplysningerne.
Hvis der allerede efter databeskyttelsesforordningen følger en forpligtelse
til at slette personoplysninger, har straffelovens § 271 blot karakter af et
retsmiddel til håndhævelse af denne pligt. Bestemmelsen fastsætter altså
ikke nogen selvstændig forpligtelse på databeskyttelsesforordningens
område.
2.15.2. Justitsministeriets overvejelser
Chikane af offentligt ansatte er dybt uacceptabelt. Digital chikane kan være
særligt indgribende, da chikanematerialet kan spredes med meget stor
hastighed og skadevirkning til følge på sociale medier m.v. Det pågældende
chikanemateriale vil desuden som udgangspunkt forblive tilgængeligt,
hvilket kan gøre det meget svært at genoprette den skade, der er sket.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at beskyttelsen mod chikane af
offentligt ansatte på sociale medier skal styrkes, bl.a. ved at det skal være
muligt at give sletningspålæg i sager om overtrædelse af straffelovens § 119
a.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at straffelovens § 271
om sletningspålæg i sager om overtrædelser af visse freds- og
ærekrænkelser bør finde tilsvarende anvendelse i sager om overtrædelse af
§ 119 a. Dels er der tale om en velkendt ordning, og dels er der materielle
lighedstræk mellem § 119 a og bestemmelserne nævnt i § 271. Under hensyn
til straffelovens systematik er det fundet mest hensigtsmæssigt, at der
Side 69/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tilføjes et nyt stykke til § 119 a, som angiver, at § 271 finder tilsvarende
anvendelse i sager om overtrædelse af § 119 a.
2.15.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et nyt stykke i § 119 a, som angiver, at ved dom
for overtrædelse af § 119 a, stk. 1, finder § 271 om sletningspålæg
tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil indebære, at retten samtidig med en dom for overtrædelse af §
119 a, stk. 1, kan bestemmes, at domfældte kan pålægges at slette
chikanemateriale, herunder udtalelser, meddelelser, billeder m.v., hvis det
er muligt, og hvis chikanematerialet har den nødvendige tilknytning til
overtrædelsen af § 119 a, stk. 1. Forslaget vil desuden indebære, at
forpligtelsen i tilfælde af, at domfældte ikke har den rådighed, der skal til
for at slette chikanematerialet, kan pålægges andre personer eller selskaber
m.v.
Ligesom for den gældende bestemmelse i straffelovens § 271 vil den
foreslåede henvisning få et begrænset selvstændigt anvendelsesområde og
vil for så vidt angår chikanemateriale, der er omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens pligt til sletning efter artikel 5 og 17, få karakter af et retsmiddel
til håndhævelse af denne pligt. Bestemmelsen fastsætter således ikke
yderligere forpligtelser på databeskyttelsesforordningens område. For så
vidt angår tilfælde, der falder uden for databeskyttelsesforordningens
område, indebærer straffelovens § 271 en ret til sletning, som (også) kan
håndhæves af domstolene under en straffesag.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 11 (ændring af straffelovens
§ 119 a, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.16. Skærpelse af straffen for vanvidskørsel efter straffeloven
2.16.1. Gældende ret
Ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om styrket indsat mod farlig kørsel m.v.
er vanvidskørsel defineret ved følgende overtrædelser:
-
-
uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf.
straffelovens § 241, 2. pkt.,
uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller
helbred under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens
§ 249, 2. pkt.,
Side 70/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
-
-
-
-
-
forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller
førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, jf.
straffelovens § 252, stk. 1,
særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 118, stk. 10 (nu stk.
12),
kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved
kørsel med over 100 km/t,
kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover og
spirituskørsel med en promille over 2,00.
2.16.1.1. Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab
Efter straffelovens § 241, 1. pkt., straffes den, som uagtsomt forvolder en
andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet er
begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.
Opregningen af særligt skærpende omstændigheder i 2. pkt. er ikke
udtømmende, men alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer
ofte i praksis, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side
7325.
Det objektive gerningsindhold i straffelovens § 241, 1. pkt., svarer til
forsætligt drab (§ 237). Forskellen mellem straffelovens § 237 og § 241 er
således den subjektive del om tilregnelse.
Det er en betingelse for domfældelse efter straffelovens § 241, 1. pkt., at
døden skal være forvoldt ved gerningspersonens handling eller en
undladelse, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes
gerningspersonen som uagtsom. Heri ligger, at gerningspersonen ved sin
handling eller undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som man af
hensyn til andre har pligt til at udvise.
Begrebet »spirituskørsel« i straffelovens § 241, 2. pkt., omfatter i
overensstemmelse med færdselslovens § 53, stk. 1, kørsel med en
alkoholpromille på over 0,5, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 7323-7325.
Efter færdselslovens § 53, stk. 1, straffes for spirituskørsel den, som fører
eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i
Side 71/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft, jf.
dog stk. 2.
Efter færdselslovens § 53, stk. 2, straffes for spirituskørsel den, som fører
eller forsøger at føre almindelig bil (kategori B) efter at have indtaget
spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller
efter kørslen overstiger 0,20 promille, eller at alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,10 mg pr. liter luft,
hvis forholdet er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse
af retten til at føre almindelig bil (kategori B) eller forholdet udgør en
overtrædelse af eller forsøg på overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt. (kørsel
uden erhvervet førerret). Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 567 af 27.
maj 2025 for at nedsætte promillegrænsen for førstegangserhververe af
kørekort til almindelig bil (kategori B).
Efter færdselslovens § 53, stk. 3, straffes for spirituskørsel endvidere den,
som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget
spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på
betryggende måde.
Færdselslovens § 54, stk. 1, handler om narkokørsel, mens § 54, stk. 2,
handler om føreevnekriteriet.
Efter § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af
nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende
stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som
farlige for færdselssikkerheden, herunder hash (THC), og som ikke er
indtaget i henhold til en lovlig recept. Bestemmelsen angiver en såkaldt
bagatelgrænse, således at enhver kørsel med et af de i bestemmelsen
oplistede stoffer i blodet udgør en overtrædelse af bestemmelsen, uanset om
det konkret kan påvises, at indtagelsen af stoffet har påvirket evnen til at
føre køretøjet, medmindre stoffet er indtaget i henhold til recept.
Efter § 54, stk. 2, må et motordrevet køretøj endvidere ikke føres eller
forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse,
overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller
bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand,
at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde.
Side 72/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Om »særligt hensynsløs kørsel« i straffelovens § 241, 2. pkt., er det forudsat
i bemærkningerne til bestemmelsen, at begrebet skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende begreb i færdselslovens § 126, stk.
1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 7323-
7326.
Færdselslovens § 126 omhandler tilfælde, hvor der skal ske ubetinget
frakendelse af førerretten. Ubetinget frakendelse skal ifølge § 126, stk. 1,
nr. 4, ske, når føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting,
forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført et
motordrevet køretøj på en særligt hensynsløs måde.
Det følger af bemærkningerne til færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf.
Folketingstidende 1974-75 (2. samling), tillæg A, spalte 1996-1997, at
kørsel, der omfattes af § 126, stk. 1, nr. 4, er karakteriseret ved, at føreren
bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. I modsætning til §
125, stk. 1, nr. 1, stilles der således krav om en kvalificeret form for
tilregnelse. Det vil f.eks. kunne omfatte kørsel, der retter sig mod at
forulempe eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet
kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der
medfører konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres
med bevidsthed om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse,
samt grove former for kapkørsel, flokkørsel og lignende »chokkørsel«.
Bestemmelsen omfatter også kørsel med køretøjer uden eller med meget
betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre
til nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måtte
stå føreren klart.
Det fremgår desuden af de nævnte bemærkninger, at de følger, som kørslen
har haft i form af personskade eller materiel skade, ikke kan tillægges
afgørende betydning for, om der er tale om særligt hensynsløs kørsel, da det
ofte vil bero på tilfældige omstændigheder, som ikke har nogen virkelig
sammenhæng med kørslens karakter, om kørslen resulterer i sådanne skader
eller ej.
Ved »de groveste hastighedsovertrædelser« forstås kørsel med en
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t
samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 141 som fremsat, side 15.
Side 73/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 blev strafferammen i straffelovens §
241, 1. pkt., forhøjet fra 8 års fængsel til 10 års fængsel. Samtidig blev
straffelovens § 241, 2. pkt., ændret, så det fremgår af bestemmelsen, at det
også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis uagtsomt
manddrab begås i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 141 som fremsat, side 16, at det forudsættes, at
strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller
særligt hensynsløs kørsel, skærpes med 150 pct. i forhold til det hidtidige
strafniveau, og at det forudsættes, at straffen for uagtsomt manddrab begået
i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser fastsættes på et
tilsvarende niveau.
Det følger desuden af de nævnte bemærkningerne til bestemmelsen, at en
overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., i normaltilfælde, der forud for
lovændringen ville blive straffet med 18 måneders fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med 3 år og 9 måneders fængsel, at en grov
overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., der forud for lovændringen som
udgangspunkt ville blive straffet med 2 års fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med 5 års fængsel, og at det forudsættes, at
straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller
særligt hensynsløs kørsel skærpes, så der fremover som udgangspunkt skal
idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.
Det fremgår af betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 776 og
778-779, at der på daværende tidspunkt ikke var afsagt trykte domme om
forhold begået efter den seneste strafskærpelse, men at der ikke i forbindelse
med udvalgets praksisgennemgang var grundlag for en antagelse om, at
domstolene ikke skulle følge lovgivers anvisninger på området for uagtsomt
manddrab.
2.16.1.2. Straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
Efter straffelovens § 249, 1. pkt., straffes den, som uagtsomt tilføjer nogen
betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4
måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil
8 år. Såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel
Side 74/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
eller de groveste hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt
skærpende omstændighed, jf. § 249, 2. pkt.
For så vidt angår en omtale af henholdsvis spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, særligt hensynsløs kørsel og de groveste
hastighedsovertrædelser henvises der til pkt. 2.16.1.1 om uagtsomt
manddrab.
Ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 blev straffelovens § 249, 2. pkt., ændret,
så det fremgår af bestemmelsen, at de groveste hastighedsovertrædelser
også anses som en særligt skærpende omstændighed.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 141 som fremsat, side 16-17, at det forudsættes, at
strafniveauet i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i
forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1
eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skærpes med 100 pct. i forhold til det
hidtidige strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med de groveste
hastighedsovertrædelser fastsættes på et tilsvarende niveau.
Det følger desuden af de nævnte bemærkninger, at forslaget herved
indebærer, at en overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., i
normaltilfælde, der hidtil ville blive straffet med 6 måneders fængsel,
fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel, at en grov
overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., der hidtil ville blive med straffet
med 1 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 2 års
fængsel, og at strafniveauet for de groveste tilfælde af uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, som hidtil
ville blive straffet med mere end 8-12 måneders fængsel, skærpes
tilsvarende.
Det fremgår af betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 777-778,
at det er udvalgets vurdering, at domstolene har fulgt lovgivers anvisninger
om strafniveauet efter skærpelsen i 2021.
2.16.1.3. Straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse
Efter straffelovens § 252, stk. 1, straffes den, der for vindings skyld, af grov
kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for
nogens liv eller førlighed, med fængsel indtil 8 år.
Side 75/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 blev der foretaget en sproglig ændring
lovteksten, som havde til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 141 som fremsat, side 17, at det med den foreslåede
ændring er forudsat, at straffen for forsætlig fareforvoldelse efter
straffelovens § 252, stk. 1, forårsaget i forbindelse med
færdselslovsovertrædelser fremover skal skærpes med 50 pct.
Begrebet færdselslovsovertrædelser er ikke begrænset til overtrædelse af §
252, stk. 1, i forbindelse med vanvidskørsel, men forudsættes at omfatte
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved enhver
færdselslovsovertrædelse, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 141
som fremsat, side 10.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at
Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om overtrædelse af
straffelovens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser på
daværende tidspunkt sås at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel ved
enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til 8 måneders fængsel ved
flere forhold vedrørende overtrædelse af § 252. Strafskærpelsen indebærer
herved, at en overtrædelse af § 252 i forbindelse med
færdselslovsovertrædelser, der ville blive straffet med 4 måneders fængsel,
fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fængsel,
mens en overtrædelse, der ville blive straffet med 8 måneders fængsel,
fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel.
Det fremgår af betænkning nr. 1581/2023 om strafudmåling, side 778, at
udvalget vurderer, at udmålingen af straffen sker i overensstemmelse med
de tilkendegivelser, der er angivet i forarbejderne til skærpelsen i 2021.
2.16.2. Justitsministeriets overvejelser
Vanvidskørsel hører ingen steder hjemme i vores samfund. Det er foragt for
fællesskabet at opføre sig så ansvarsløst og forkasteligt, og det kan i værste
tilfælde resultere i tab af menneskeliv. Der skal derfor sættes hårdt ind over
for vanvidskørsel.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at skærpe straffen for uagtsomt
manddrab, forsætlig fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse ved
vanvidskørsel med 33 pct.
Side 76/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Definitionen af vanvidskørsel omfatter bl.a. uagtsomt manddrab under
særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt., uagtsom
forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt
skærpende omstændigheder, jf. § 249, 2. pkt., og forsætlig forvoldelse af
nærliggende fare for nogens liv eller førlighed i forbindelse med
færdselslovsovertrædelser, jf. § 252, stk. 1.
På den baggrund lægges der op til, at strafniveauet for disse overtrædelser
skærpes med 33 pct.
De værste tilfælde af hasarderet kørsel kan resultere i tab af menneskeliv.
Det kan endda være uskyldige personer, der bare befinder sig på det forkerte
sted på det forkerte tidspunkt. Der bør derfor sendes et tydeligt signal om,
at uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel er særdeles forkasteligt. Når en
person f.eks. sætter sig ind bag rattet med en promille på over 2,00 eller
kører med 200 km/t eller mere, burde den pågældende have indset de
potentielt dødelige konsekvenser ved kørslen.
Der lægges derfor op til at karakterisere uagtsomt manddrab ved
vanvidskørsel som trafikdrab.
Herudover er det i forarbejderne til straffelovens § 241, 2. pkt. (uagtsomt
manddrab under særligt skærpende omstændigheder), og § 249, 2. pkt.
(uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende
omstændigheder), ikke tydeligt, om begrebet »spirituskørsel« også omfatter
spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2 og 3. Der lægges derfor op til
at angive i bemærkningerne, at disse tilfælde omfattes af begrebet
»spirituskørsel«.
2.16.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens §
241 a, hvorefter den, der uagtsomt forvolder en andens død i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,
særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, straffes
for trafikdrab med fængsel indtil 10 år.
Samtidig foreslås det som konsekvens heraf at ophæve straffelovens § 241,
2. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for uagtsomt manddrab,
hvor forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
Side 77/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hastighedsovertrædelser, skærpes med 33 pct. i forhold til det gældende
strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville
blive idømt 5 års fængsel, fremover vil skulle idømmes 6 år og 8 måneders
fængsel.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre på grænsen mellem uagtsomt
manddrab og manddrab efter straffelovens § 237. Der vil således fortsat
kunne dømmes efter § 237, hvis der kan bevises et forsæt til at begå drab.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (ophævelse af
straffelovens § 241, 2. pkt., og indsættelse af en ny § 241 a), og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det andet at indsætte et nyt stk. 2 i straffelovens § 249 (om
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse), hvorefter det anses som en særligt
skærpende omstændighed efter stk. 1, hvis forholdet er begået i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,
særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
Samtidig foreslås det som konsekvens heraf at ophæve straffelovens § 249,
2. pkt.
Ændringerne har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer for strafniveauet efter straffelovens § 249, når
forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser. Der tilsigtes ikke andre ændringer af § 249.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, hvor forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, skærpes med
33 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en
person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 1 års fængsel, fremover vil
skulle idømmes 1 år og 4 måneders fængsel.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28 (ophævelse af
straffelovens § 249, 2. pkt., og indsættelse af et nyt stk. 2 i § 249), og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det tredje at indsætte et nyt stk. 2 i straffelovens § 252,
hvorefter det ved fastsættelse af straffen skal indgå som skærpende
Side 78/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
omstændighed, at forholdet er begået i forbindelse med overtrædelse af
færdselsloven.
Ændringen har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer for strafniveauet for forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Der tilsigtes ikke andre
ændringer af straffelovens § 252.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser skærpes med
33 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en
person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 9 måneders fængsel,
fremover vil skulle idømmes 1 års fængsel.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 29 (indsættelse af nyt stk. 2 i
straffelovens § 252), og bemærkningerne hertil.
Fastsættelsen af straffen vil i de ovennævnte tilfælde fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.17. Skærpelse af straffen for naturkriminalitet
2.17.1. Gældende ret
2.17.1.1. Naturbeskyttelsesloven
Visse overtrædelser af naturbeskyttelsesloven kan efter lovens § 89, stk. 1,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 1, kan der bl.a. pålægges straf
for overtrædelse af lovens § 3, som indeholder et forbud mod at foretage
tilstandsændringer i en række naturtyper, og § 28 om forbud mod
henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. §§ 1 og 2, eller fremkaldt fare
derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, herunder ved besparelser.
Side 79/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det sker ikke ofte, at der idømmes fængselsstraf for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven. Fra praksis kan der dog henvises til Retten i
Koldings dom af 17. marts 2025 i sag SS-4164/2024-KOL, gengivet i den
offentlige domsdatabase 272/25, hvor et ægtepar blev fundet skyldige i at
have overtrådt naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, ved at have foretaget
en ulovlig ændring af et ca. 1.800 kvadratmeter stort beskyttet moseområde,
som de fjernede eller lod fjerne og omlagde til en sø og en græsplæne i
Vester Nebel i Kolding Kommune.
Ændringen medførte betydelig skade på det beskyttede område og dets vilde
plantebestand. Det ødelagte moseområde lå både placeret på de tiltaltes egen
matrikel og på Kolding Kommunes matrikel. Derfor blev de tiltalte – ud
over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven – også dømt for at have
overtrådt straffelovens § 291, stk. 2, om hærværk af betydeligt omfang ved
at have beskadiget den del af moseområdet, der tilhører Kolding Kommune.
Retten idømte de tiltalte 4 måneders betinget fængsel med vilkår om
samfundstjeneste. Retten lagde vægt på det areal af beskyttelsesværdig
natur, som var ødelagt, og at det alene skete i de tiltaltes egne interesser.
Retten lagde også vægt på den tid, det vil tage at genoprette naturtilstanden
igen
Efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3, kan der fastsættes bestemmelser
om straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år i regler, der er udstedt efter loven,
for overtrædelser af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelser af
bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3.
Juridiske personer kan straffes for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven,
jf. § 89, stk. 4.
Er der i forbindelse med en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven opnået
en økonomisk fordel, og sker der ikke konfiskation af udbyttet, skal der
tages hensyn til den økonomiske fordel ved udmålingen af straffen, herunder
en eventuel tillægsbøde, jf. naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 6.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5, at der ved udmåling af
bødestraf skal lægges vægt på, om der ved overtrædelsen er voldt skade på
de interesser, som loven tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor. Det
er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse
med udøvelse af erhverv.
Side 80/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 179 af 24.
februar 2015. I bemærkningerne til lovforslaget er der angivet nærmere
retningslinjer for bødeniveauet. Det fremgår af bemærkningerne, at det
vejledende bødeniveau for overtrædelse af reglerne i naturbeskyttelsesloven
eller regler udstedt i medfør af loven i almindelighed bør være på minimum
5.000 kr. i førstegangstilfælde. Hvis der foreligger skærpende
omstændigheder, bør bødeniveauet i førstegangstilfælde i almindelighed
være på minimum 10.000 kr.
Af bemærkningerne fremgår det videre, at bødeniveauet for overtrædelse af
naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper, hvor der ikke er sket
overtrædelse af anden lovgivning, i almindelighed i førstegangstilfælde bør
være på minimum 20.000 kr. I de mindre alvorlige overtrædelser af
bestemmelsen bør bødeniveauet dog i almindelighed i førstegangstilfælde
være på minimum 5.000 kr. For overtrædelse af § 28 om henkastning m.v.
af affald bør bødeniveauet minimum være på 3.000 kr. for privates og 5.000
kr. for erhvervsdrivendes henkastning af affald uden for genbrugsstationer
m.m. samt minimum 5.000 kr. for privates og 8.000 kr. for
erhvervsdrivendes henkastning af affald i naturen. Dog bør bødeniveauet
være på minimum 1.000 kr. for privates henkastning af små mængder affald,
f.eks. skovtursaffald.
Det følger endvidere af bemærkningerne, at i andengangstilfælde, hvor en
gerningsperson idømmes en bøde for overtrædelse af regler i
naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven, bør der i
almindelighed ske en fordobling af bødestørrelsen i forhold til de vejledende
bødeniveauer.
Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 94 som
fremsat, side 11-12.
2.17.1.2. Jagt- og vildtforvaltningsloven
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 1, at jagt kun må
drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er
fastsat for arten. Jagttiderne fremgår af bekendtgørelse nr. 470 af 17. maj
2024 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
Jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, og § 7, stk. 1, beskytter de
pattedyr, der er nævnt i bilag 1 til loven. Bilag 1 omfatter dyrearter, som er
naturligt hjemmehørende i Danmark, der er angivet i habitatdirektivets bilag
Side 81/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
IV som en art af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse (de
såkaldte bilag IV-dyrearter).
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, at yngle- eller
rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke må ødelægges eller
beskadiges. Bestemmelsen bidrager til gennemførelsen af habitatdirektivets
artikel 12, stk. 1, litra d, som forbyder beskadigelse eller ødelæggelse af
yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er omfattet af direktivets bilag
IV. Forbuddet mod ødelæggelse og beskadigelse af dyrearters yngle- eller
rasteområder er ikke begrænset til forsætlige handlinger, men omfatter også
uagtsomme handlinger.
Det følger af § 6 a, stk. 2, at fugles reder ikke forsætligt må ødelægges,
beskadiges eller fjernes, og at æg ikke forsætlig må ødelægges eller
beskadiges.
Bestemmelsen
bidrager
til
gennemførelsen
af
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5, litra b, i dansk ret om, at fugles reder
ikke forsætligt må ødelægges, beskadiges eller fjernes, og at æg ikke
forsætligt må ødelægges eller beskadiges.
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 7, stk. 1, at de pattedyr, der
er nævnt i bilag 1, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for
arten eller bestanden. Forbuddet gælder for alle livstadier af de omfattede
dyrearter. Det følger af § 7, stk. 2, at fugle ikke forsætligt må forstyrres med
skadelig virkning for arten eller bestanden.
Det fremgår af jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, at den, der
overtræder bl.a. § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Straffen kan stige til fængsel
i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig skade på
de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt
fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, jf. § 54, stk. 2.
2.17.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Begrebet naturkriminalitet er ikke defineret i dansk lovgivning, men kan
anvendes som en samlebetegnelse for strafbare handlinger begået mod
naturen. Dette omfatter både flora, f.eks. ødelæggelse af naturområder,
planter, vegetation og naturtyper, og fauna, det vil sige såkaldt
faunakriminalitet begået mod vilde dyr og deres levesteder.
Side 82/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder en
række bestemmelser, der har til formål at beskytte naturen, herunder både
flora og fauna.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at en overtrædelse af langt
de fleste bestemmelser i naturbeskyttelsesloven falder ind under betegnelsen
naturkriminalitet. Dette omfatter bl.a. reglerne om beskyttede naturtyper,
beskyttelse af arealer inden for bygge- og beskyttelseslinjer, som f.eks. sø-
og åbeskyttelseslinjen og strandbeskyttelseslinjen, beskyttelse af dyre- og
planteliv samt regler om fredninger. Ministeriet for Grøn Trepart vurderer,
at overtrædelser af samtlige strafbelagte regler i naturbeskyttelsesloven –
med undtagelse af reglerne om friluftsreklamer i § 21, stk. 1, samt reglerne
om offentlighedens adgang til naturen i §§ 22-26 a – kan betegnes som
naturkriminalitet.
Jagt- og vildtforvaltningsloven har bl.a. til formål at sikre arts- og
individrige vildtbestande. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder derfor
en række bestemmelser, hvor en overtrædelse af disse vurderes at falde
under betegnelsen naturkriminalitet. Det er Ministeriet for Grøn Treparts
vurdering, at de bestemmelser, som falder ind under betegnelsen
naturkriminalitet, omfatter jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, hvorefter
jagt kun må drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den
jagttid, der er fastsat på arten, samt jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a
og 7, som indeholder forbud mod forskellige overgreb på bilag IV-dyrearter,
som er hjemmehørende i Danmark, og vilde fugle.
Naturkriminalitet er en alvorlig form for kriminalitet, der kan have
langvarige konsekvenser for naturen, herunder vilde dyr og deres levesteder.
Det kan tage lang tid at genoprette skaderne, og i de allergroveste tilfælde
kan der være tale om uoprettelige skader. Personer og selskaber m.v., der
begår naturkriminalitet, herunder med økonomisk gevinst for øje, udviser
således en hensynsløshed over for naturen og samfundet, som bør
sanktioneres med markant hårdere straffe.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at bødestraffen for naturkriminalitet
skal skærpes med 100 pct., og at de allergroveste tilfælde af
naturkriminalitet skal medføre fængselsstraf.
Side 83/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.17.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at foretage en sproglig ændring af
naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5, 1. pkt., og at indsætte et nyt nr. 2 i jagt-
og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1. Ændringerne har til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelserne.
Det forudsættes i den forbindelse, at bødestrafniveauet for naturkriminalitet
efter naturbeskyttelsesloven og regler udstedt efter naturbeskyttelsesloven
samt jagt- og vildtforvaltningsloven skærpes med 100 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af
naturbeskyttelseslovens § 3, fremover vil skulle idømmes en bøde på 10.000
kr.
Det foreslås for det andet at foretage en sproglig ændring af
naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, nr. 1, og jagt- og
vildtforvaltningslovens § 54, stk. 2, nr. 1, som har til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelserne.
Det forudsættes i den forbindelse, at de allergroveste tilfælde af
naturkriminalitet
efter
naturbeskyttelsesloven
og
jagt-
og
vildtforvaltningsloven skal medføre fængselsstraf.
Ved naturkriminalitet forstås dels overtrædelser, som kan straffes efter
naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, og § 89, stk. 3, bortset fra overtrædelse
af reglerne i § 21, stk. 1, og §§ 22-26 a, dels overtrædelser af jagt- og
vildtforvaltningslovens § 3, stk. 1, § 6 a og § 7.
Ved vurderingen af, om der er tale om en så grov overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven, at der bør idømmes fængselsstraf, vil der bl.a. skulle
lægges vægt på skadens størrelsesmæssige omfang. Der vil også skulle
lægges vægt på, om overtrædelsen har medført betydelig eller uoprettelig
skade. Det vil tale for at idømme fængselsstraf, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt.
Ved vurderingen af, om der er tale om en så grov overtrædelse af jagt- og
vildtforvaltningsloven, at der bør idømmes fængselsstraf, vil der bl.a. skulle
lægges vægt på, hvor stor en skade overtrædelsen har haft for arten eller
bestanden, samt om overtrædelsen er sket på vildt, der ikke er fastsat jagttid
for. Der vil også skulle lægges vægt på, om overtrædelsen er sket i den
Side 84/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
pågældende arts ynglesæson. Det vil tale for at idømme fængselsstraf, hvis
der er tale om en forsætlig overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 4, nr. 2 og 3 (ændringer af
naturbeskyttelseslovens § 89), samt § 5, nr. 1-3 (ændringer af jagt- og
vildtforvaltningslovens § 54), og bemærkningerne hertil.
2.18. Præcisering af tilsynsmyndighedernes mulighed for at påbyde
reetablering efter naturbeskyttelsesloven
2.18.1. Gældende ret
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
påser overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt efter loven, samt af
fredningsbestemmelser. Det fremgår imidlertid af § 73, stk. 2, at
miljøministeren påser overholdelsen af reglerne i §§ 8 og 9 om klitfredning,
§ 15 om strandbeskyttelseslinjen, kapitel 5 om beskyttede plante- og
dyrearter og kapitel 8 a om naturnationalparker. Det fremgår af § 73, stk. 5,
at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre forholdet har underordnet betydning.
Lovliggørelse af ulovlige forhold foregår enten ved retlig lovliggørelse eller
ved fysisk lovliggørelse. Retlig lovliggørelse kan f.eks. ske ved, at
myndighederne giver dispensation for et forhold, som ellers vil være
ulovligt.
Fysisk lovliggørelse kan ske ved at påbyde, at et ulovligt forhold bringes til
ophør. Det kan eksempelvis være ved, at det påbydes, at en ulovligt opsat
installation fjernes, såsom et ulovligt placeret dræn. Det nærmere indhold af
pligten til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort er ikke reguleret i
naturbeskyttelsesloven, men fremgår derimod af bemærkningerne til § 73,
stk. 5.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg
A, spalte 1495, følger det, at reglen i § 73 svarer til den, der blev indarbejdet
i naturfredningsloven og sandflugtsloven ved lov nr. 250 af 23. maj 1984
(håndhævelsesloven).
Side 85/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved håndhævelseslovens § 7, nr. 3, og § 11, nr. 3, blev henholdsvis
naturfredningsloven og sandflugtsloven ændret således, at der i begge love
blev indsat en bestemmelse om, at hvis tilsynsmyndighederne bliver
opmærksom på et ulovligt forhold, skal de søge forholdet lovliggjort,
medmindre det er af underordnet betydning. Af bemærkningerne til
håndhævelsesloven, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A,
spalte 1556 ff., følger det, at lovforslaget følger retshåndhævelsesudvalgets
forslag om, at der i de planlægnings- og miljølove, der ikke allerede
henlægger tilsynet med lovgivningens overholdelse til en bestemt
myndighed, sker en lovfæstelse af denne tilsynspligt. Det følger endvidere,
at en sådan tilsynspligt må antages allerede at påhvile myndighederne i kraft
af almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler.
Retshåndhævelsesudvalgets forslag, som der henvises til i bemærkningerne
til håndhævelsesloven, jf. ovenfor, findes i udvalgets betænkning nr.
981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivning. Betænkningen
havde til formål at undersøge spørgsmålet om håndhævelse af den bygge-
og miljøretlige lovgivning, herunder at undersøge og vurdere de
muligheder, som står til rådighed for myndighederne i de tilfælde, hvor
lovgivningen ikke overholdes.
Af betænkningens side 105-106 vedrørende fysisk lovliggørelse uden
domstolenes medvirken følger det, at fysisk lovliggørelse på grundlag af et
konstaterende lovliggørelsespåbud normalt vil omfatte en tilbageføring af
den fysiske tilstand til den, der bestod, før ulovligheden blev begået, hvis
dette er muligt. Det følger endvidere, at der ikke kan sluttes modsætningsvis
fra, at enkelte love udtrykkeligt taler om genoprettelse af den tidligere
tilstand.
I praksis er »tilbageføring af den fysiske tilstand« blevet fortolket således,
at tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at fysisk lovliggørelse skal ske
ved, at ulovlige indretninger fjernes, at ulovligt fjernede indretninger
bringes tilbage, eller at der sker en reetablering af den hidtidige tilstand, hvis
tilbageføring af den fysiske tilstand overhovedet er muligt. Dette beror dels
på praksis blandt tilsynsmyndigheder og dels på retspraksis, bl.a. Vestre
Landsrets dom af 23. november 2017 i sag nr. S-1031-16 (gengivet i MAD
2017, side 415), hvor landsretten stadfæstede en kommunal afgørelse om
udstedelse af påbud i medfør af § 73, stk. 5, i naturbeskyttelsesloven om
reetablering af en mose, som var beskyttet efter § 3.
Side 86/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
I en konkret sag er der dog et eksempel på, at domstolen ikke mente, at der
med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, kan meddeles påbud om
reetablering. Retten i Hjørring afsagde den 28. marts 2019 dom i sag nr.
9615/2018 (gengivet i MAD 2019, side 197), hvor domstolen fandt, at
kommunen ikke havde hjemmel i § 73, stk. 5, til at meddele påbud om
reetablering af engfloraen på det areal, som sagen vedrørte.
2.18.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Som det fremgår af pkt. 2.18.1, har tilsynsmyndighederne pligt til at
foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har
underordnet betydning. Der er ikke i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5,
særskilt
taget
stilling
til,
hvilke
håndhævelsesmuligheder
tilsynsmyndigheden kan gøre brug af i forbindelse med fysisk lovliggørelse
af et ulovligt forhold.
Fortolkningen har i praksis hidtil været, at tilsynsmyndighederne med
hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, kan give påbud om, at fysisk
lovliggørelse skal ske ved, at ulovlige indretninger fjernes, at ulovligt
fjernede indretninger bringes tilbage, eller at den hidtidige tilstand forud for
det ulovlige forhold reetableres. Den dom fra Retten i Hjørring, der er omtalt
i pkt. 2.26.1, hvor domstolen ikke fandt, at der med hjemmel i § 73, stk. 3,
kunne meddeles påbud om reetablering af engfloraen på det areal, som
sagen vedrørte, har imidlertid givet anledning til tvivl om, hvilke
håndhævelsesmetoder tilsynsmyndighederne har hjemmel til at anvende i
forbindelse med fysisk lovliggørelse.
For at skabe klarhed over rækkevidden af hjemlen i naturbeskyttelseslovens
§ 73, stk. 5, er det Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at
tilsynsmyndighedernes håndhævelsesmuligheder bør præciseres i
naturbeskyttelsesloven med en tydelig hjemmel til den eksisterende praksis,
som har udviklet sig vedrørende fortolkningen af tilsynsmyndigheders
mulighed for at håndhæve § 73, stk. 5.
Det er centralt for et højt niveau af natur- og artsbeskyttelse, at der ikke er
tvivl blandt tilsynsmyndighederne om, at det er muligt bl.a. at påbyde, at
ødelagt natur og eventuelle levesteder for beskyttede arter reetableres. Hvis
tilsynsmyndighederne er tilbageholdende med at påbyde reetablering, vil
det medføre en uhensigtsmæssig retstilstand, da tilsynsmyndighederne i så
fald vil være nødt til at lovliggøre det ulovlige forhold via retlig
lovliggørelse, hvilket overordnet set vil kunne resultere i, at det vil kunne
betale sig at ødelægge f.eks. beskyttet natur, herunder beskyttede habitater.
Side 87/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Tilsvarende vil tilsynsmyndighederne også være nødt til at give
tilladelse/dispensation i lignende forhold, hvor der ansøges på forhånd, jf.
den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
2.19.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5,
så det præciseres, at tilsynsmyndigheder i forbindelse med lovliggørelse af
et ulovligt forhold kan påbyde, at ulovlige indretninger fjernes, at ulovligt
fjernede indretninger bringes tilbage, og at en hidtidig tilstand reetableres.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at det tydeliggøres, hvilke
håndhævelsesmetoder tilsynsmyndighederne bl.a. kan benytte i forbindelse
med lovliggørelse af et ulovligt forhold. Den foreslåede præcisering skal
ikke anses som en udtømmende opregning af, hvilke håndhævelsesmetoder
tilsynsmyndighederne kan benytte.
Det er med den foreslåede præcisering ikke hensigten, at
tilsynsmyndighederne vil få øgede beføjelser i forhold til det, der i
overensstemmelse med lovbemærkningerne er hensigten med den gældende
bestemmelse i § 73, stk. 5.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 4, nr. 1 (indsættelse af nyt 2. pkt. i
naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5), og bemærkningerne hertil.
2.19. Øget brug af muligheden for frakendelse af jagttegn
2.19.1. Gældende ret
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 1, 1. pkt., at ved dom
for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan
der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det
begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidigt
vil udøve jagt på forsvarlig måde.
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 2, at frakendelse af
retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil
videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse
efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk.
3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog
tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.
Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget
i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovens § 42, stk. 1, skal aflevere
jagttegnet til politiet, jf. § 55, stk. 3.
Side 88/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Af relevant retspraksis i forhold til frakendelse af jagttegn kan der henvises
til Retten i Roskildes dom af 13. november 2020 i sag nr. 2A-6866/2019
(gengivet i Anklagemyndighedens Vidensdatabase AM2020.11.13B), hvor
en person blev dømt for i 2016, uden tilladelse, at have drevet jagt på
rovfugle. Den pågældende havde i en død fasan udlagt giftstof med det
forsæt, at rovfugle skulle indtage stoffet, når de åd af fasanen. Det førte til,
at en musvåge åd af den forgiftede fasan og døde, hvorved den var udsat for
groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Tiltalte blev
straffet med fængsel i 40 dage med henvisning til overtrædelse af bl.a.
dyreværnsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Anklagemyndighedens
påstand om, at tiltalte skulle frakendes retten til at have eller erhverve
jagttegn i en periode på 5 år fra endelig dom, blev ikke taget til følge. I
vurderingen lagde retten vægt på tiltaltes gode personlige forhold, og at der
var tale om et enkeltstående forhold. Ifølge retten havde
anklagemyndigheden ikke godtgjort, at der var grund til at antage, at tiltalte
fremover ikke vil udøve jagt på en måde, der var forsvarlig. Retten
bemærkede i det hele, at der var tale om en episode, der fandt sted for mere
end fire år siden regnet fra domsafsigelsen.
2.19.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Jagt- og vildtforvaltningsloven har bl.a. til formål at sikre arts- og
individrige bestande og at skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning
heraf ved bl.a. at regulere jagten således, at den sker efter etiske principper
og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og
truede arter.
Efter jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 1, kan retten til at have eller
erhverve jagttegn kun frakendes, hvis det begåede forhold giver grund til at
antage, at den pågældende ikke fremtidigt vil udøve jagt på en forsvarlig
måde. Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsens bemærkninger, hvad der
konkret ligger i udtrykket »på forsvarlig måde«, men det ses i praksis, som
i sagen fra Retten i Roskilde nævnt under pkt. 2.19.1, at det kan være
vanskeligt at godtgøre, at den pågældende fremover ikke vil udøve jagt på
en måde, der er forsvarlig.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at personer, der ikke lever
op til jagt- og vildtforvaltningslovens formål om at beskytte vildtet, og at
jagt bl.a. skal ske under iagttagelse af etiske principper og under varetagelse
af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter, i større
omfang skal frakendes retten til at have eller erhverve jagttegn.
Side 89/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.19.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 1, tilføjes et
3. pkt., hvor det præciseres, at der ved vurderingen af, om der skal ske
frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, skal lægges særlig
vægt på, om der er sket en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 6 a eller §
7.
Forslaget vil indebære, at der i vurderingen af, om der skal ske frakendelse
af retten til at have eller erhverve jagttegn, skal lægges særlig vægt på, om
der er sket en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7, idet
forsætlige overtrædelser af disse bestemmelser giver grund til at antage, at
den pågældende ikke fremtidigt vil udøve jagt på en forsvarlig måde.
Frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn skal ske i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
reglerne i tjenesteydelsesdirektivet.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 5, nr. 4 (indsættelse af nyt 3. pkt. i
jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 1), og bemærkningerne hertil
2.20. Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke
2.20.1. Gældende ret
2.20.1.1. Varetægtsfængsling i surrogat
Varetægtsfængsling er reguleret i retsplejelovens kapitel 70. Det følger
heraf, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når en række nærmere angivne
betingelser er opfyldt, jf. § 762. Det er retten, som efter anmodning fra
anklagemyndigheden afgør, om sigtede skal varetægtsfængsles, jf. § 764.
Er betingelserne for varetægtsfængsling til stede, men kan
varetægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende
foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for
varetægtsfængsling bestemmelse derom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1.
Reglen indebærer, at retten kan pålægge den sigtede såkaldte
varetægtssurrogater, der træder i stedet for arrest, hvis den sigtede
samtykker heri.
Retsplejelovens § 765, stk. 2, indeholder en ikke-udtømmende opregning af
eksempler på varetægtssurrogater. Det fremgår heraf, at retten kan
bestemme, at sigtede skal undergive sig tilsyn (nr. 1), overholde særlige
bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og
samkvem med bestemte personer (nr. 2), tage ophold i egnet hjem eller
institution (nr. 3), undergive sig psykiatrisk behandling eller
Side 90/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
afvænningsbehandling (nr. 4), give møde hos politiet på nærmere angivne
tidspunkter (nr. 5), deponere pas eller andre legitimationspapirer hos politiet
(nr. 6) og stille økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse (nr. 7). Da
opregningen ikke er udtømmende, er det muligt at fastsætte særlige
foranstaltninger, der tager hensyn til behov og praktiske muligheder i hvert
enkelt tilfælde. Sigtede kan dog ikke pålægges et varetægtssurrogat, der
indebærer ophold i eget hjem, hvis sigtelsen angår grov personfarlig
kriminalitet, jf. § 765, stk. 3.
Retsplejelovens regler om varetægtssurrogater blev indført med
retsplejeloven af 1916 med det formål at nedbringe antallet og varigheden
af varetægtsfængslinger. Reglerne blev nyaffattet i en enkelt bestemmelse i
1978 i overensstemmelse med forslaget i betænkning nr. 728/1974 om
anholdelse og varetægt. Formålet med lovændringen var at fremme en
udvikling, hvor varetægtssurrogater anvendes hyppigere. Det blev i den
forbindelse forudsat i bemærkningerne til § 765, at politiet, hvis anvendelse
af surrogater kan komme på tale, rejser spørgsmålet herom over for retten
og i forvejen undersøger de praktiske muligheder for anvendelse af
varetægtssurrogater, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A, spalte 2394.
Det er som nævnt en forudsætning for at anvende varetægtssurrogater, at
den sigtede samtykker, og at de almindelige betingelser for
varetægtsfængsling er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762. Det indebærer, at
kriminalitets-, mistanke- og proportionalitetskravet skal være opfyldt,
ligesom der skal være et fængslingsgrundlag.
Hvilket fængslingsgrundlag der er er tale om, har ikke i sig selv betydning
for, om der kan anvendes varetægtssurrogat eller ej. Det afgørende er, at
anvendelse af et givent varetægtssurrogat er tilstrækkeligt til at opnå
formålet med den pågældende varetægt.
Det anføres i den forbindelse i betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og
varetægt, side 36, at anvendelse af varetægtssurrogater i stedet for
kollusionsarrest og retshåndhævelsesarrest vel i det hele kun kan tænkes i
ekstraordinære tilfælde. Da betænkningens forslag og den efterfølgende
nyaffattelse generelt havde til formål at øge brugen af varetægtssurrogater,
er det Justitsministeriets opfattelse, at ovennævnte bemærkning ikke er
tiltænkt som et generelt forbehold. Der er da også flere eksempler i praksis
på varetægtssurrogater umiddelbart før betænkningens afgivelse og den
efterfølgende
nyaffattelse,
hvor
fængslingsgrundlaget
var
påvirkningsrisikoen eller hensynet til retshåndhævelsen. Nyere retspraksis
Side 91/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
er mere uafklaret. Der er således flere nyere kendelser, hvor bemærkningen
er blevet tillagt den betydning, at der som udgangspunkt ikke kan ske
varetægtsfængsling
i
surrogat,
når
fængslingsgrundlaget
er
påvirkningsrisikoen eller hensynet til retshåndhævelsen. Der er dog også en
række nyere kendelser, hvori domstolene anlægger det modsatte synspunkt.
2.20.1.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol (»front door«-fodlænkeordningen)
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 3, at fængselsstraf i særlige
tilfælde kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og
kontrol (fodlænke).
Der findes i dag to former for fodlænkeafsoning i Danmark, der kan
anvendes til at afsone en ubetinget fængselsstraf, hvis betingelserne er
opfyldt. Det drejer sig om en såkaldt »front door«-fodlænkeordning, der
indebærer, at den dømte afsoner hele sin straf på egen bopæl, og en såkaldt
»back door«-fodlænkeordning, hvor den indsatte udstationeres til eget hjem
med fodlænke i den sidste del af afsoningen som led i et udslusningsforløb.
De to fodlænkeordninger er reguleret i straffuldbyrdelseslovens kapitel 9 og
13 a, bekendtgørelse nr. 1755 af 21. december 2023 om fuldbyrdelse af straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om
strafudståelse på bopælen) samt bekendtgørelse nr. 897 af 25. juni 2025 om
udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 6 måneder – med visse undtagelser – efter ansøgning
meddeles tilladelse til, at straffen afsones på egen bopæl med fodlænke efter
reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 78 b-78 f.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen udelukkende kan meddeles personer, der er idømt
en ubetinget fængselsstraf, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 459.
Som det fremgår af pkt. 22.3, foreslås det at udvide ordningen til fængsel i
indtil 1 år, bortset fra straf, der hidrører fra personfarlig kriminalitet.
Tilladelse til »front door«-fodlænkeafsoning er betinget af, 1) at den dømtes
boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) at den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el.lign. er af en sådan
Side 92/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol, og 3) at personer, der har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan
fuldbyrdes på den fælles bopæl, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1,
nr. 1-3. Beskæftigelseskravet gælder dog ikke for personer, der er idømt
fængselsstraf i 30 dage eller derunder, ligesom der kan dispenseres fra
kravet i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for
det, jf. § 78 b, stk. 2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, nægtes tilladelse til
strafudståelse på bopælen meddelt, hvis særegne hensyn til
retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke
vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.
For så vidt angår det første led om retshåndhævelsen, så fremgår det bl.a. af
forarbejderne, at muligheden for at nægte tilladelse på denne baggrund er
yderst snæver, og at muligheden ikke tænkes anvendt, medmindre særegne
retshåndhævelseshensyn kræver det, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 133 som fremsat, side 16. Det fremgår i den forbindelse bl.a. af
Straffelovrådets betænkning nr. 1585/2024 om fodlænkeordninger og
samfundstjeneste, at bestemmelsen kun har været anvendt få gange i praksis,
herunder i en sag, hvor ansøgeren var idømt 5 måneders fængsel for
offentligt at billige et terrorangreb.
For så vidt angår det andet led om manglende hensigtsmæssighed er der
givet nærmere retningslinjer for vurderingen i forarbejderne, jf.
Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 426 ff., og
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3518 ff. Tilladelse
vil f.eks. kunne nægtes meddelt, hvis der konkret er grund til at antage, at
den dømte ikke vil overholde vilkårene for fodlænkeafsoningen, f.eks. fordi
det tidligere er sket. Det fremgår i den forbindelse af Straffelovrådets
betænkning nr. 1585/2024 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste, at
også andre forudgående vilkårsovertrædelser, herunder overtrædelser af
vilkår om samfundstjeneste, vil indgå i vurderingen. Tilladelse bør desuden
ifølge forarbejderne nægtes, hvis den dømte antages at være ude af stand til
at overholde vilkårene, f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller
misbrug af euforiserende stoffer eller andre forbudte stoffer. Tilladelse kan
desuden nægtes, hvis den fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt
Side 93/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
for kriminalitet begået mod en anden person i ansøgerens husstand, f.eks.
volds- eller seksualkriminalitet, uanset om den forurettede giver samtykke.
Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis det ikke i praksis vil være muligt at
gennemføre den forudsatte intensive overvågning og kontrol med den
dømte, eller der foreligger en væsentlig risiko for, at den dømte vil misbruge
tilladelsen til at fortsætte med at begå kriminalitet, f.eks. ved brug af sin
personlige computer. Tilladelse kan herudover nægtes 15-17-årige
domfældte, som konkret skønnes at være mere egnet til anbringelse på
hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution.
Det er kriminalforsorgen, der foretager en nærmere undersøgelse
(egnethedsvurdering) af den dømtes personlige forhold, herunder
vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og
psykiske tilstand, for at vurdere, om den dømte opfylder betingelserne i §
78 b, stk. 1, nr. 1-3, jf. bestemmelsens stk. 4 og 5. Undersøgelsen skal bl.a.
afdække, om den pågældende har et behandlingskrævende misbrug, hvilket
eventuelt kan ske ved, at den dømte aflægger udåndingsprøve eller
urinprøve, jf. stk. 4.
I forbindelse med egnethedsvurderingen afdækkes desuden rammerne for
ansøgerens beskæftigelse og ønsker til aktivitetsskema, og disse forhold
indgår i kriminalforsorgsområdets vurdering af, hvorvidt den dømte vil være
i stand til at håndtere graden af frihed under afsoningen uden risiko for
misbrug. Undersøgelsen munder ud i en konklusion om, hvorvidt den
pågældende er egnet til at udstå straffen på bopælen, herunder om der skal
fastsættes yderligere vilkår for tilladelsen end dem, som fremgår af § 78 c,
jf. herom nedenfor. Deltagelse i egnethedsundersøgelsen er en betingelse
for at komme i betragtning til ordningen, og en dømt, der nægter at deltage,
udebliver eller ikke samarbejder i fornødent omfang om undersøgelsen,
meddeles derfor afslag på ansøgningen, jf. § 78 b, stk. 5.
Det fremgår udtrykkeligt af straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, at
tilladelse til »front door«-fodlænkeafsoning meddeles på vilkår af, at den
dømte overholder en række betingelser under fuldbyrdelsesperioden. Det
kræves således, at den dømte 1) ikke begår strafbart forhold, 2) kun forlader
sin bopæl inden for de af kriminalforsorgsområdet fastsatte tidsrum, 3) kun
forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som kriminalforsorgsområdet
har godkendt, 4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, 5) ikke helt eller
delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el.lign., 6) efterkommer pålæg
Side 94/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
fra kriminalforsorgsområdet om deltagelse i et program, der skønnes egnet
til at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri
tilværelse, 7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder
elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt 8) holder
kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af betydning for
straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos kriminalforsorgsområdet
efter områdets nærmere bestemmelse. Der er tale om obligatoriske vilkår
for »front door«-fodlænkeafsoning, som kan suppleres af andre vilkår, der
findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling, jf. § 78 c, stk. 2.
Inden fodlænkeafsoningen – og i samarbejde med den dømte – udarbejder
kriminalforsorgen et aktivitetsskema, jf. bekendtgørelsens § 8, som bl.a.
fastlægger, inden for hvilket tidsrum den dømte skal befinde sig på bopælen,
arbejds- eller uddannelsessted eller lignende, deltage i eventuel
programvirksomhed eller behandling og møde til kontrolbesøg hos
kriminalforsorgsområdet m.v. Det fastsættes samtidig, inden for hvilke
tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på en række nærmere
bestemte aktiviteter som indkøb, tøjvask m.v. samt eventuelt særlige
aktiviteter med et resocialiserende formål. Det kan også fastsættes, at den
dømte på aktivitetsfrie dage, som afsoningen skrider frem, kan opholde sig
uden for sin bopæl i længere og længere tid ad gangen. Kriminalforsorgen
kan efter omstændighederne tillade, at den dømte opholder sig uden for
bopælen på tidspunkter, der ikke er fastlagt i aktivitetsskemaet, f.eks. hvis
den dømte ønsker at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg, at
deltage ved en nærtstående persons begravelse, at møde i retten for anden
offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende offentlige myndighed
finder det påkrævet, eller at modtage lægeundersøgelse eller -behandling
eller anden lignende behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted på
bopælen, jf. § 23. De nærmere rammer fremgår af bekendtgørelsen, som
bl.a. er uddybet i vejledning nr. 10112 af 22. december 2023 om
strafudståelse på bopælen.
Det er kriminalforsorgen, der fører tilsyn med fuldbyrdelsen af
fodlænkeafsoningen, herunder med den dømtes overholdelse af de i § 78 c
nævnte vilkår for tilladelse til at afsone med fodlænke. De nærmere rammer
for tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse,
kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af
Side 95/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
udåndingsprøver og urinprøver m.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 1755 af
21. december 2023 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen).
Omfanget af kontakten mellem kriminalforsorgsområdet og den dømte
under fuldbyrdelsen fastsættes ud fra en samlet vurdering af behovet for
støtte og kontrol samt under hensyn til reglerne i bekendtgørelsens §§ 20 og
21, jf. bekendtgørelsens § 18. Kontrollen med, at den dømte overholder de
vilkår, der er fastsat for tilladelsen, sker bl.a. ved, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden døgnet rundt overvåges ved en elektronisk sender,
som kriminalforsorgsområdet ved iværksættelsen af strafudståelsen
monterer på den dømtes person, jf. bekendtgørelsens § 19. Det elektroniske
udstyr, der placeres på den dømtes bopæl, sikrer, at kontrollen med den
dømte kan foregå døgnet rundt. En sender, som er monteret på den dømtes
ankel, afgiver kontinuerligt kodede signaler, som kan opfanges af den
modtager, der er installeret på bopælen. Hvis den dømte ikke er på bopælen
i det tidsrum, hvor den pågældende har pligt til at være der, vil der straks gå
en alarm til en central computer med henblik på underretning af
kriminalforsorgsområdet.
Kontrol og tilsyn sker desuden ved, at kriminalforsorgsområdet foretager
kontrolbesøg og kontrolopringninger til bopælen, arbejdspladsen,
uddannelsesstedet eller lignende, og at den dømte pålægges at møde hos
kriminalforsorgsområdet, jf. bekendtgørelsens § 20.
Antallet af uanmeldte kontrolbesøg og kontrolopringninger fastsættes ud fra
en vurdering af behovet for kontrol og tilsyn i det enkelte tilfælde, dog
således at kriminalforsorgsområdet som minimum aflægger 1-3 uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen om ugen og som minimum foretager 1
kontrolopringning til arbejdsplads, uddannelsessted eller lignende om ugen,
jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1. Fastsættelsen af, i hvilket omfang den
dømte
skal
møde
op
hos
kriminalforsorgsområdet,
jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 8, sker ud fra en vurdering af
behovet for tilsyn og kontrol i det enkelte tilfælde, jf. bekendtgørelsens §
21, stk. 2. Udåndings- og urinprøver kan bl.a. udtages under kontrolbesøg
på bopælen, eller når den dømte møder hos kriminalforsorgsområdet, jf.
bekendtgørelsens § 22.
Hvis tilladelsen til fodlænkeafsoning tilbagekaldes, skal den dømte
overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 1. Kriminalforsorgsområdet kan
Side 96/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller
arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det er nærmere reguleret i § 78 e, hvornår en tilladelse til fodlænkeafsoning
kan tilbagekaldes. Det er bl.a. muligt, hvis den dømte anmoder om det, begår
et strafbart forhold inden afsoning, ikke opfylder betingelserne efter § 78 b,
stk. 1, nr. 1-3, overtræder et vilkår efter § 78 c eller udviser en adfærd, der
gør, at kriminalforsorgen ikke kan føre tilsyn og kontrol med den dømte.
2.20.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at der skal være fokus på at nedbringe
omfanget af varetægtsfængsling. Det fremgår i tilknytning hertil, at
aftalepartierne er enige om, at varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl
med elektronisk fodlænke skal ske i øget omfang, hvor det er tilstrækkeligt
og hensigtsmæssigt. Dog ikke for personer, som er sigtet for grov
personfarlig kriminalitet.
Retsplejelovens § 765 opregner en række former for varetægtsfængsling i
surrogat. Bestemmelsen nævner ikke elektronisk fodlænke eller andre
former for elektronisk kontrol, men da opregningen ikke er udtømmende, er
det Justitsministeriets vurdering, at der allerede er hjemmel i retsplejelovens
§ 765 til at ikende varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med
elektronisk kontrol, herunder elektronisk fodlænke.
Justitsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt at tilføje
varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke til
opregningen af eksempler på varetægtssurrogater, som retten kan ikende, og
at indføre en nærmere regulering af, hvad dette varetægtssurrogat
indebærer. Det vil dog fortsat skulle være retten, der tager stilling til, om der
bør ske varetægtsfængsling i surrogat på den nærmere fastlagte måde,
herunder om formålet med varetægtsfængslingen kan opnås dermed, jf.
retsplejelovens § 765, stk. 1.
Der lægges på den baggrund op til, at der indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse om, at justitsministeren fastsætter regler om
dette varetægtssurrogat i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at
bekendtgørelsen skal rumme rammerne for den praktiske udmøntning,
herunder politiets og kriminalforsorgens indbyrdes kompetencefordeling,
samt de nærmere vilkår for varetægtssurrogatet. Der vil på denne måde
Side 97/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
kunne fastlægges en standardiseret ordning, der er nem for myndighederne
at anvende, med henblik på så vidt muligt at realisere ambitionen om
udbredelse af varetægtsfængsling på egen bopæl med elektronisk fodlænke.
Dette vil samtidig være en fleksibel og gennemsigtig ordning, da de
nærmere rammer for varetægtssurrogatet fastlægges i en bekendtgørelse og
dermed løbende vil kunne justeres afhængigt af de praktiske erfaringer med
ordningen. Det vil endvidere bl.a. kunne tydeliggøres for alle aktører, hvilke
vilkår varetægtssurrogatet indebærer, og på den måde f.eks. give retten
bedre forudsætninger for at vurdere, om varetægtsfængslingens formål kan
opnås med surrogatet.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør muligheden for varetægtsfængsling i
surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke fremgå som en
selvstændig mulighed af opregningen i § 765 for at markere, at der er tale
om en særlig ordning, som indebærer en række vilkår, der er fastsat på
forhånd i en bekendtgørelse, og en forhåndsaftalt kompetencefordeling
mellem myndighederne. Det vil således følge af bekendtgørelsen, hvad en
kendelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk
fodlænke efter den nye selvstændige bestemmelse indebærer.
2.20.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at tilføje til opregningen af varetægtssurrogater i
retsplejelovens § 765, stk. 2, at retten kan bestemme, at sigtede skal tage
ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
(varetægtsfængsling på egen bopæl med elektronisk fodlænke) efter regler
fastsat af justitsminisministeren i en bekendtgørelse.
Formålet med den foreslåede ændring er at fremme brugen af
varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, når
formålet med varetægtsfængslingen kan opnås hermed. Det forudsættes
derfor, at der fremover sker varetægtsfængsling i surrogat efter den
foreslåede bestemmelse, hvis formålet med den pågældende
varetægtsfængsling kan opnås hermed, og det er praktisk muligt for
myndighederne. Det vil som hidtil være en forudsætning, at sigtede
samtykker, og at de almindelige betingelser for varetægtsfængsling er
opfyldt, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Det indebærer, at kriminalitets-,
mistanke- og proportionalitetskravet vil skulle være opfyldt, ligesom der vil
skulle være et fængslingsgrundlag
Side 98/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det vil som hidtil være retten, der afgør, om der bør ske varetægtsfængsling
i surrogat efter den foreslåede bestemmelse, herunder om
varetægtsfængslingens formål kan opnås hermed, jf. retsplejelovens § 765,
stk. 1. De nærmere vilkår for varetægtssurrogatet samt rammerne for
myndighedernes tilsyn og kontrol hermed vil følge af regler fastsat af
justitsministeren i bekendtgørelsen. Retten vil således kunne nøjes med at
fastsætte i sin kendelse, at den sigtede skal opholde sig på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol efter regler fastsat i bekendtgørelsen.
Retten vil som hidtil kunne sammensætte et varetægtssurrogat i det enkelte
tilfælde efter retsplejelovens § 765. Hvis retten bestemmer, at der skal ske
varetægtsfængsling i surrogat efter den foreslåede ordning, vil det dog
indebære, at de nærmere vilkår fremgår af bekendtgørelsen, hvorfor der som
udgangspunkt ikke ved benyttelse af denne ordning vil være samme
valgfrihed. Retten vil dog naturligvis kunne supplere med yderligere
varetægtssurrogater som hidtil efter den gældende bestemmelse, f.eks. at
den pågældende skal deponere pas eller andre legitimationspapirer hos
politiet.
Det foreslås for det andet, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i
retsplejelovens § 765, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om
ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
(varetægtsfængsling på egen bopæl med elektronisk fodlænke), herunder
om egnethedsvurdering, vilkår, tilsyn og kontrol, klageadgang m.v.
Dette vil indebære, at justitsministeren fastsætter de nærmere rammer for
varetægtsfængsling på egen bopæl med elektronisk fodlænke.
Rammerne, der fastsættes i bekendtgørelsen, vil f.eks. kunne tage
udgangspunkt i den eksisterende »front door«-fodlænkeordning, der er
beskrevet under pkt. 2.18.1.2, men med relevante afvigelser som følge af, at
der er tale om varetægtsfængsling i surrogat og ikke afsoning.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dog ikke være begrænset hertil, og der vil
også kunne fastsættes regler, som ligger ud over »front door«-
fodlænkeordningen, herunder i lyset af erfaringerne med anvendelsen af
bestemmelsen i praksis.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 5-7 (ændringer af
retsplejelovens § 765), og bemærkningerne hertil.
Side 99/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.21. Yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling
2.21.1. Gældende ret
2.21.1.1. Anticiperet bevisførelse
I overensstemmelse med princippet om bevisumiddelbarhed finder
bevisførelse i straffesager som hovedregel sted for den dømmende ret under
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 880.
Retsplejelovens § 747, stk. 2 og 3, indeholder dog to undtagelser, hvorefter
bevisførelse under nærmere angivne betingelser kan foretages før
hovedforhandlingen (såkaldt anticiperet bevisførelse).
Efter § 747, stk. 2, kan retsmøde afholdes efter anmodning, når det er
påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt (nr. 1),
ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den
dømmende ret (nr. 2), eller må antages at være af betydning for
efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse (nr. 3).
Bestemmelsen i § 747, stk. 2, kan bl.a. anvendes, hvis der er risiko for, at
det vil være faktisk umuligt at opnå en vidneforklaring senere under
hovedforhandlingen, f.eks. fordi et vidne ligger for døden. Bestemmelsen
kan også anvendes, hvor vidnet nok vil kunne afhøres senere, men hvor der
er mulighed for, at den pågældende ikke vil være i stand til – eller ønsker –
at afgive en troværdig forklaring under hovedforhandlingen, f.eks. fordi
vidnet kan tænkes at blive udsat for trusler.
Efter § 747, stk. 3, kan retsmøde med henblik på at sikre bevis endvidere
afholdes efter anmodning, hvis sigtede er varetægtsfængslet, herunder i
isolation, sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om
varetægtsfængslingens eller isolationens ophævelse og væsentlige praktiske
hensyn ikke taler imod.
Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne, at en
varetægtsfængsling – uanset om der samtidig er iværksat isolation eller ikke
– ikke opretholdes, hvis grundlaget for varetægtsfængslingen vil bortfalde
ved en indenretlig afhøring, og der ikke kan anføres rimelige hensyn, der
taler imod foretagelse af en sådan bevisførelse, jf. Folketingstidende 2007-
08 (2. samling), tillæg A, side 2948 f.
Anmodning om indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen kan
fremsættes både af anklagemyndigheden og forsvareren.
Side 100/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Væsentlige praktiske hensyn kan begrunde, at retten afslår en anmodning
om indenretlig afhøring. Der kan f.eks. forekomme tilfælde, hvor der ikke
er en rimelig udsigt til, at en særskilt bevisførelse kan give grundlag for
ophævelse af varetægtsfængslingen. Desuden kan der være tilfælde, hvor
efterforskningen ikke er så fremskreden, at et tilstrækkeligt materiale
foreligger til at opnå klarhed over, hvad bevisførelsen skal belyse. Der kan
også være tilfælde, hvor hovedforhandlingen er så nært forestående, at
gennemførelsen af en sådan bevisførelse reelt kan bevirke en samlet
forlængelse af sagens behandling. Endvidere kan en anmodning afslås, hvis
den fornødne bevisførelse er af uforholdsmæssigt stort omfang eller i øvrigt
særlig besværlig, f.eks. hvor der skal indkaldes vidner fra udlandet.
Gør ingen af de opregnede modhensyn sig gældende, er det forudsat i
bemærkningerne til bestemmelsen, at bevisførelsen i almindelighed tillades.
Det anføres desuden i den forbindelse, at en anmodning om indenretlig
afhøring forud for hovedforhandlingen for at begrænse den tidsmæssige
udstrækning af en varetægtsfængsling således ikke bør afslås alene af
retsplejemæssige hensyn til, at bevisførelsen finder sted under
hovedforhandlingen, herunder med det formål, at lægdommere overværer
den umiddelbare reaktion på et stillet spørgsmål. Det anføres i forlængelse
heraf, at dette retsplejemæssige hensyn således bør vige for hensynet til
muligheden for at begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling gennem
afholdelse af anticiperet bevisførelse. Der henvises til Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2949.
Afgørelsen om indenretlig afhøring før hovedforhandlingen berører ikke i
sig selv bevisførelsen ved hovedforhandlingen. Medsigtede og vidner skal
derfor indkaldes til at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Det fremgår som nævnt ovenfor af bemærkningerne til bestemmelsen, at en
anmodning om bevisførelse bør imødekommes, hvis ikke de nævnte
væsentlige praktiske hensyn taler imod. Der vil dog fortsat efter almindelige
retsprincipper om ligestilling mellem parterne skulle tages hensyn til
forsvarets mulighed for at varetage sigtedes interesser. Heri ligger navnlig,
at sigtedes forsvarer skal have adgang til samme oplysninger som politiet i
relation til det bevis, som skal sikres ved den ønskede bevisførelse. I
tilfælde, hvor forsvareren f.eks. på grund af forsvarerpålæg i medfør af
retsplejelovens § 729 a, stk. 4, er forhindret i at drøfte oplysningerne med
den sigtede forud for gennemførelsen af den pågældende bevisførelse, kan
Side 101/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
retten afslå en anmodning herom. Der henvises til Folketingstidende 2007-
08 (2. samling), tillæg A, side 2949.
Hvis retten imødekommer en anmodning efter § 747, stk. 3, skal retsmødet
efter bestemmelsens stk. 4 afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2
uger fra rettens modtagelse af anmodningen. Det samme gælder en
anmodning efter stk. 2, hvis anmodningen indeholder begæring herom.
Bestemmelsen i § 747, stk. 4, indebærer bl.a., at det også påhviler
anklagemyndigheden og den sigtedes forsvarer at medvirke til, at retsmødet
kan afholdes snarest og så vidt muligt inden for den nævnte frist.
Der skal så vidt muligt beskikkes en forsvarer for sigtede, når der foretages
en indenretlig afhøring af et vidne under efterforskningen,
jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra b. Forsvareren skal have lejlighed til at
overvære afhøringen, medmindre retsmødet ikke kan udsættes, indtil
forsvareren kan komme til stede, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2.
Højesteret har i kendelse af 30. december 2004 i sagerne 397/2004,
398/2004 og 508/2004 (gengivet i UfR 2005, side 1004) udtalt, at retten ikke
blot skal underrette forsvareren om retsmødet, men skal udfolde betydelige
bestræbelser med henblik på at sikre, at forsvareren kan være til stede med
mulighed for at stille spørgsmål, hvis forsvareren ønsker det.
Det væsentligste indhold af den afgivne forklaring optages som
udgangspunkt i retsbogen, jf. retsplejelovens § 710. Rettens formand kan
dog bestemme, at der i stedet eller tillige sker lyd- og eventuelt
billedoptagelse af forklaringen, jf. retsplejelovens § 711, stk. 3 og 4, og §
712.
Udgangspunktet er, at vidnet skal afhøres på ny under hovedforhandlingen.
Under hovedforhandlingen kan forklaringen imidlertid i visse tilfælde
dokumenteres (det vil sige oplæses henholdsvis afspilles, hvis den er lyd-
og eventuelt billedoptaget), jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3. Det gælder
f.eks., når vidnet nægter at afgive forklaring på ny, eller når vidnets
forklaring under hovedforhandlingen afviger fra den tidligere forklaring.
2.21.1.2. Frister for den samlede varighed af varetægtsfængslinger
Efter retsplejelovens § 768 skal varetægtsfængsling eller foranstaltninger,
der træder i stedet herfor, om fornødent ved rettens kendelse ophæves, når
forfølgning opgives eller betingelserne for iværksættelse ikke længere er til
stede. Finder retten, at undersøgelsen ikke fremmes med tilstrækkelig
Side 102/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hurtighed, og at fortsat varetægtsfængsling eller anden foranstaltning ikke
er rimelig, skal retten ophæve den.
Efter retsplejelovens § 768 a, stk. 1, må varetægtsfængsling ikke finde sted
i et sammenhængende tidsrum, der overstiger 6 måneder, når sigtelsen angår
en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år (nr.
1), eller 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan
medføre fængsel i 6 år eller derover (nr. 2), medmindre retten finder, at der
foreligger særlige omstændigheder.
Varetægtsfængsling som nævnt i retsplejelovens § 768 a omfatter også
frihedsberøvende varetægtssurrogater efter § 765, jf. Vestre Landsrets
kendelse af 18. februar 2009 i sag S-0340-09 (gengivet i UfR 2009, side
1304), hvor en 17-årig, der havde været varetægtsfængslet i surrogat i 8
måneder, blev løsladt under henvisning til retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr.
2. Der kan desuden forudsætningsvis henvises til Højesterets kendelse af 1.
maj 2009 i sag 101/2009 (gengivet i UfR 2009, side 2076).
Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne at opnå en begrænsning
i den tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængslinger ved at fastsætte
tidsgrænser for, hvor længe en varetægtsfængsling kan opretholdes.
Bestemmelsen markerer et punkt, hvor varetægtsfængsling enten bør være
ophørt eller må kræve en særlig begrundelse. Der er derimod ikke tale om
en absolut grænse for, hvor længe en varetægtsfængsling kan opretholdes,
jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2952.
Opretholdelse af varetægtsfængsling ud over de foreslåede tidsgrænser
forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder. Vurderingen af, om
dette er tilfældet, beror på en konkret helhedsvurdering af sagens
omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.
Bestemmelsen indebærer, at kravene for anvendelsen af den enkelte
fængslingsgrund skærpes ved længerevarende varetægtsfængslinger med
henblik på en mere nuanceret vurdering af, om fortsat fængsling efter udløb
af fristen på henholdsvis 6 måneder og 1 år er nødvendig.
Ved rettens vurdering heraf skal der bl.a. tages udgangspunkt i den anvendte
fængslingsgrund.
Varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1
(unddragelsesrisiko), og § 762, stk. 1, nr. 2 (gentagelsesrisiko), vil – forudsat
at betingelserne for varetægtsfængsling fortsat er opfyldt – i sagens natur
Side 103/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
normalt vare ved, indtil sagen er afsluttet. Det samme kan være tilfældet
med hensyn til fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1 og 2
(retshåndhævelsesarrest). Hensynet til retshåndhævelsen svækkes dog i sig
selv, efterhånden som tiden går, og retten skal derfor løbende vurdere, om
der fortsat er grundlag for fængsling. Retten skal under alle omstændigheder
løbende være opmærksom på, om fortsat fængsling opfylder det krav om
proportionalitet, der er indeholdt i retsplejelovens § 762, stk. 3.
Ved fængsling efter de nævnte bestemmelser indebærer kravet om særlige
omstændigheder, at der skal foretages en samlet vurdering med
udgangspunkt i en skærpet vurdering dels med hensyn til de
omstændigheder, der er omtalt i § 768 (det vil sige navnlig, om
efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed), dels med hensyn til
nødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den anvendte
fængslingsgrund.
Den skærpede opmærksomhed med hensyn til nødvendigheden af
fængslingens opretholdelse indebærer også, at retten skal være særlig
opmærksom på hensynet til proportionalitetskravet efter retsplejelovens §
762, stk. 3, og – navnlig i forhold til fængslingsgrunden i stk. 1, nr. 1
(unddragelsesrisiko)
–
på
muligheden
for
anvendelse
af
fængslingssurrogater, jf. § 765. Det anføres i den forbindelse i
bemærkningerne til bestemmelsen, at både retten, anklagemyndigheden og
forsvareren vedvarende bør være opmærksomme på at søge
varetægtssurrogater anvendt i tilfælde, hvor disse vil være tilstrækkelige
foranstaltninger, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side
2952.
Der skal endvidere foretages en fornyet vurdering af gentagelsesrisikoen
efter stk. 1, nr. 2, ud fra karakteren af den pågældende kriminalitet og
varigheden af den hidtidige fængsling. Der skal ligeledes foretages en
fornyet vurdering af hensynet til retshåndhævelsen (retsfølelsen) ud fra en
afvejning af forholdets grovhed og fængslingens varighed.
Den påsigtede kriminalitet spiller i alle tilfælde en betydelig rolle, således
at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i alvorlige
straffesager, det vil sige i sager om alvorlig, personfarlig kriminalitet samt
andre sager af særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf
er på flere års fængsel. Retten skal således efter en helhedsbedømmelse
foretage en kritisk vurdering af nødvendigheden af fortsat
varetægtsfængsling i lyset af varigheden af den hidtidige fængsling.
Side 104/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, om risiko for
modvirkning af forfølgningen (påvirkningsrisiko) bygger kravet om særlige
omstændigheder i princippet på samme hensyn. Der kan dog gøre sig
særlige forhold gældende med hensyn til denne fængslingsgrund, der efter
sit indhold er nært knyttet til forløbet af efterforskningen, undersøgelsen og
bevissikringen i sagen. Det anføres herom i bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side
2953:
»En skærpet vurdering af risikoen for modvirkning af
undersøgelsen kendes fra isolationsbetingelserne, som
beskrevet i forarbejderne til de gældende bestemmelser,
herunder retsplejelovens § 770 d, stk. 1, om begrundelse af
kendelser om varetægtsfængsling i isolation. Ved isolation af
varetægtsarrestanter stilles der således krav om en kvalificeret
kollusionsrisiko.
Dette krav, der i relation til isolation er særligt knyttet til de
indledende faser af forfølgningen, kan ikke direkte overføres til
perioden efter udløb af de foreslåede normale frister for
varetægtsfængsling, hvor betingelserne for isolation typisk ikke
(længere) vil være opfyldt.
Alligevel rammer kravet om en kvalificeret kollusionsrisiko
noget centralt i en skærpet opmærksomhed på nødvendigheden
af fortsat fængsling ud over de foreslåede normalfrister, hvor
varetægtsfængslingen på dette tidspunkt har varet ganske længe.
Dette gælder ikke mindst efter afslutning af efterforskningen,
hvor der således bør foreligge en betydelig risiko for kollusion
af afgørende betydning for forfølgningen eller væsentlige
hensyn til beskyttelse af vidner eller andre. Dette er ikke udtryk
for, at varetægtsfængsling efter stk. 1, nr. 3, ikke kan være på
sin plads efter afslutning af efterforskningen og tiltalerejsning,
men udtryk for, at der bør ske større nuancering i bedømmelsen
af, om fortsat fængsling er nødvendig i disse tilfælde.«
På samme måde som i forhold til de andre fængslingsgrunde er det også
centralt for vurderingen, om efterforskningen fremmes med den fornødne
hurtighed. Det skal også tillægges vægt, om der gennem anticiperet
bevisoptagelse er mulighed for en bevissikring, der kan bringe grundlaget
for varetægtsfængslingen til ophør, jf. § 747, stk. 3.
Ved vurderingen af spørgsmålet om fængslingens opretholdelse ved den
mest alvorlige kriminalitet – f.eks. i drabssager, de alvorligste
narkotikasager m.v. – skal den grove kriminalitets karakter naturligt indgå i
skønnet over, om varetægtsfængslingen kan fortsættes ud over de angivne
Side 105/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
frister. Navnlig i tilfælde, hvor tiltale er rejst, og hvor der foreligger en
mistanke af en betydelig styrke, kan kriminalitetens karakter af en meget
alvorlig forbrydelse – ved siden af den konkrete fængslingsgrund – indgå
som et væsentligt hensyn, der kan bevirke, at der foreligger særlige
omstændigheder.
Efter retsplejelovens § 768 a, stk. 2, må varetægtsfængsling, når arrestanten
er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum, der overstiger
4 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan
medføre fængsel i 6 år (nr. 1), eller 8 måneder, når sigtelsen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover
(nr. 2), medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige
omstændigheder.
Det fremgår herom af bemærkningerne til bestemmelsen, at
varetægtsfængsling antages at udgøre en særlig belastning, når der er tale
om unge under 18 år, og der er derfor fastsat kortere frister for
varetægtsfængsling af denne gruppe sigtede samt skærpede betingelser for
fravigelse af disse frister (»helt særlige omstændigheder«), jf.
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2953.
Fristerne nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2 omfatter tidsrummet frem til
hovedforhandlingens begyndelse i første instans, jf. § 768 a, stk. 3.
Det fremgår om baggrunden herfor af forarbejderne, at varetægtsfængsling
navnlig i tiden frem til dette tidspunkt som følge af usikkerheden om den
fængsledes situation udgør en særlig belastning, mens der efter
hovedforhandlingens begyndelse vil foreligge et sikrere grundlag for rettens
stillingtagen til spørgsmålet om eventuel fortsat varetægtsfængsling, jf.
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2954.
Ved beregningen af fængslingsfristerne skal der kun medregnes
varetægtsfængsling, der sker her i landet, men en forudgående
varetægtsfængsling i udlandet i samme sagskompleks skal dog indgå i den
proportionalitetsafvejning, som følger af retsplejelovens § 762, stk. 3.
Fristerne løber fra varetægtsfængslingens iværksættelse, uanset om der
senere kommer nye sigtelser til. Nye sigtelser kan dog betyde, at grundlaget
for at fravige fristerne som følge af særlige eller helt særlige
omstændigheder er til stede. I sager med flere sigtelser afhænger fristens
længde af det forhold, som har den strengeste strafferamme.
Side 106/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Hvis retten beslutter at opretholde varetægtsfængsling ud over de frister,
som er nævnt i § 768 a, stk. 1 og 2, anføres i kendelsen de særlige
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at fortsat varetægtsfængsling er
påkrævet, jf. § 764, stk. 4, 4. pkt.
2.21.1.3. Frist for hovedforhandlingens begyndelse
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, skal retten fremme enhver sag med den
hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhandlingen
skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant
tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede
varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt.
Bestemmelsen indebærer, at retten skal beramme enhver sag hurtigst muligt
efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten ved digital
kommunikation og så vidt muligt inden for 2 uger efter denne indlevering.
Det anføres i den forbindelse i bemærkningerne til bestemmelsen, at fristen
på 2 uger efter indlevering af anklageskrift udgør den yderste frist for at
beramme sagen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204 som fremsat, side 14 og 39.
Særlige forhold vil navnlig kunne foreligge i sager med flere tiltalte, hvor
tidspunktet for hovedforhandlingens gennemførelse skal indpasses i
adskillige aktørers kalendere, og hvor berammelse til et passende tidspunkt
ikke umiddelbart lykkes. Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne
til bestemmelsen, at retten og sagens parter dog så vidt muligt bør søge at
imødegå sådanne problemer ved at forhåndsberamme hovedforhandlingen i
sagen i medfør af retsplejelovens § 843 b. I de tilfælde, hvor det navnlig som
følge af anklagemyndighedens, tiltaltes eller forsvarerens forhold måtte
være vanskeligt at få berammet hovedforhandlingen inden for 2 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, bør det angives
i retsbogen, hvori disse vanskeligheder består.
Det er desuden anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med
retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 3. pkt., hvorefter hovedforhandlingen skal
gennemføres hurtigst muligt, hvis sigtede er varetægtsfængslet, er at betone
vigtigheden af, at retten på grund af den belastning, som en
varetægtsfængsling medfører for den sigtede, er særlig opmærksom på, at
disse sager fremmes hurtigst muligt.
Side 107/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bestemmelsen indeholder ikke en maksimal frist for, hvor lang tid der må
gå fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til
hovedforhandlingens begyndelse. Det er i den forbindelse anført i
bemærkningerne til bestemmelsen, at spørgsmålet om, hvad der må anses
for »inden rimelig tid«, således ikke kan besvares generelt med angivelse af
absolutte frister. Det skyldes bl.a., at der er meget store forskelle med
hensyn til sagernes omfang, antallet af tiltalte m.v. Bestemmelsen
indeholder heller ikke frister eller målsætninger for sagsbehandlingstiden i
enkelte sagstyper eller i sager, hvor tiltalte er varetægtsfængslet. Det er
således som udgangspunkt op til retten at vurdere, om en sag i det enkelte
tilfælde er af en sådan karakter, at sagen findes at burde behandles forud for
andre sager, medmindre der er fastsat særlige målsætninger.
Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2955.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at domstolene efter aftalen om
domstolenes økonomi 2024-2027 prioriterer såkaldte »PRIO-sager«, som er
de straffesager, der forventes at føre til ubetinget frihedsstraf, hvilket
dermed understøtter kortere sagsbehandlingstid i disse alvorlige
straffesager. Der er ikke fastsat specifikke måltal for domstolenes
prioritering, så domstolene har den fornødne fleksibilitet, og prioriteringen
kan ske under hensyn til, at domstolene også behandler andre sagstyper end
straffesager af stor betydning for borgere og virksomheder. I forbindelse
med forlængelsen af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023, blev der pr. 1. januar 2024 indført et særskilt mål for politiet og
anklagemyndigheden for »PRIO-sager«. Der arbejdes således med at sikre
en hensigtsmæssig og ensartet prioritering på tværs af myndighederne i
straffesagskæden.
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 2, påhviler det anklagemyndigheden og
forsvareren at tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
Bestemmelsen supplerer retsplejelovens § 96, stk. 2 (anklagemyndigheden),
og § 126, stk. 1 (forsvarer/advokater). Det følger bl.a. af § 96, stk. 2, at de
offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens
beskaffenhed tillader. Det følger bl.a. af § 126, stk. 1, at en advokat skal
udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og i den forbindelse
fremme sagerne med fornøden hurtighed.
Side 108/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Retsplejelovens § 843 a, stk. 2, omfatter ifølge bemærkningerne til
bestemmelsen navnlig en pligt for anklagemyndigheden og forsvareren til
at kunne medvirke til hovedforhandlingens påbegyndelse og gennemførelse
inden rimelig tid, men pligten er ikke begrænset hertil. Bestemmelsen
omfatter således også en forpligtelse for anklagemyndigheden og
forsvareren til, at f.eks. et retsmøde om anticiperet bevisførelse efter § 747
eller om forhåndsberammelse efter § 843 b eller et forberedende retsmøde
efter § 849 kan afholdes inden for kortere tid. Særskilt for forsvareren
indebærer bestemmelsen en pligt til, at en advokat, der af en sigtet eller tiltalt
anmodes om at påtage sig forsvaret af denne, må foretage en afvejning af,
om de andre sager, som forsvareren er engageret i, medfører, at han eller
hun ikke vil kunne medvirke til sagens gennemførelse inden rimelig tid, og
at vedkommende advokat i givet fald må undlade at påtage sig sagen. Der
henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2955.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af artikel 6, stk. 1, i de
advokatetiske regler, at en advokat ikke må påtage sig en sag, hvis den ikke
kan behandles tilstrækkelig hurtigt. Efter samme bestemmelses stk. 2 skal
advokaten ved påtagelse af en sag med offentlig beskikkelse sikre sig, at
advokatens forhold ikke er til hinder for, at sagen kan behandles ved retten
eller anden myndighed tilstrækkelig hurtigt.
Retsplejelovens § 843 a finder tilsvarende anvendelse i ankesager ved
landsretten, jf. § 917.
2.21.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030, at aftalepartierne er enige om, at der skal være fokus
på at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling i arrest. Aftalepartierne er
derfor
enige
om
at
gennemføre
en
række
tiltag
på
varetægtsfængslingsområdet, herunder øget brug af varetægtsfængsling i
surrogat på egen bopæl med fodlænke (se herom pkt. 2.20).
Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne har noteret sig, at regeringen
vil undersøge yderligere tiltag, der kan nedbringe omfanget af
varetægtsfængsling, og som vil kunne indgå i nærværende lovforslag.
Aftalepartierne har desuden i den forbindelse noteret sig, at gennemsnittet
af varigheden af varetægtsforløb bl.a. kan skyldes lange
sagsbehandlingstider. Det er velkendt, at domstolene har oplevet en stigning
i sagsbehandlingstiden. Regeringen og alle Folketingets partier indgik den
22. november 2023 en aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027, som
Side 109/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
bl.a. har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne i straffesagskæden.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne vil følge udviklingen i sagsbehandlingstiderne og
omfanget af varetægtsfængslinger.
Rigsadvokaten har i 2024 gennemført en analyse af anvendelsen af
varetægtsfængslinger, der bl.a. havde til formål at afdække, hvilke faktorer
der kan have indflydelse på varigheden af varetægtsforløb. Analysen tager
udgangspunkt i årene 2018-2024 og baserer sig dels på dataudtræk fra bl.a.
Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS), dels på data, som Rigsadvokaten i
løbet af 2024 har indsamlet fra landets politikredse.
Rigsadvokatens analyse viser overordnet, at antallet af varetægtsforløb er
faldet de seneste år, men at gennemsnittet af varigheden af et
varetægtsforløb er blevet højere. Det fremgår desuden af data indsamlet fra
politikredsene, at flest personer varetægtsfængsles af hensyn til
påvirkningsrisikoen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Analysens resultater understøtter umiddelbart, at politiet og
anklagemyndigheden i høj grad fokuserer på de forløb, hvor
varetægtsfængsling er nødvendig for efterforskningen. Det skal særligt ses
i lyset af det markante fald i antallet af varetægtsforløb generelt og den
ændrede fordeling mellem kortvarige og langvarige varetægtsfængslinger.
Hypotesen om, at varetægtsfængsling i særlig grad sker i mere omfattende
og grove sager, understøttes af, at andelen af varetægtsforløb, hvor straffen
anses for udstået med varetægtsfængsling, ikke er steget, selv om antallet af
langvarige varetægtsfængslinger er steget.
Rigsadvokatens analyse peger på flere faktorer, der kan have indflydelse på
varigheden af varetægtsforløb, herunder sagsbehandlingstiden hos
domstolene og kriminalitetens karakter, hvor der f.eks. inden for
narkotikasager ses flere eksempler på mere omfattende og grove sager, der
kan indebære en tidskrævende efterforskning, som også kan være på tværs
af landegrænser. Også antallet af tiltalte i sagerne og behovet for at få
udarbejdet mentalerklæringer ser ud til typisk at have betydning for længden
af varetægtsforløbene.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af data fra politikredsene
for 2024, at 44 pct. af varetægtsperioden i sager ved første instans kan
tilskrives efterforskning og tiltalerejsning, mens 56 pct. kan tilskrives
sagernes berammelse og afvikling. For ankesager i 2024 er tallene 25 og 75
Side 110/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
pct. De nærmere årsager til domstolenes sagsbehandlingstid, f.eks.
anklagernes eller de beskikkede forsvareres mulighed for at møde, er ikke
afdækket i analysen.
Der lægges på denne baggrund for det første op til at ændre retsplejelovens
§ 747, stk. 3, om anticiperet bevisførelse (bevisførelse inden
hovedforhandlingens begyndelse), så der ikke »kan«, men »skal«, holdes
retsmøde med henblik på at sikre bevis, når sikringen af bevis vil kunne få
betydning for spørgsmålet om ophævelse af varetægtsfængsling eller
isolation.
Der er tale om et forslag, der oprindeligt er fremsat af Forsete,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater og seniorforsker ved Institut for
Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.
Forslaget skal også ses i lyset af, at Rigsadvokatens analyse viser, at
hovedparten af de undersøgte varetægtsforløb i 2024 i hvert fald oprindeligt
skete med henvisning til påvirkningsrisiko, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1,
nr. 3. Mens behovet for varetægtsfængsling i disse tilfælde almindeligvis
falder, som efterforskningen skrider frem, kan påvirkningsrisikoen alligevel
bestå selv i langvarige varetægtsforløb. Det gælder f.eks., hvor
varetægtsfængsling er påkrævet for at undgå påvirkning af sagens vidner.
Her vil anticiperet bevisførelse, f.eks. indenretlig afhøring af et eller flere
centrale vidner, efter omstændighederne kunne medføre, at der ikke længere
vil være grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen. Det fremgår af
bemærkningerne til retsplejelovens § 747, stk. 3, at bevisførelsen i
almindelighed forudsættes tilladt, hvis ingen væsentlige praktiske hensyn
gør sig gældende. Det er dog alligevel Justitsministeriets opfattelse, at det
er hensigtsmæssigt tydeligt at markere i lovteksten, at det skal ske.
Der lægges for det andet op til at ændre retsplejelovens § 768 a, stk. 1, så
tidsgrænserne for, hvor længe varetægtsfængsling kan opretholdes, uden at
der foreligger særlige omstændigheder, forkortes med en sjettedel.
Der er tale om et forslag, der oprindeligt er fremsat af Forsete og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der dog foreslog at halvere
tidsgrænserne. Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at der
fortsat skal være mulighed for at fravige tidsgrænserne, når der foreligger
særlige omstændigheder, og har ikke fundet anledning til at skærpe kravene
for denne vurdering. Det er efter ministeriets opfattelse afgørende, at der
fortsat er mulighed for f.eks. at varetægtsfængsle udover de fastsatte
Side 111/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tidsgrænser i alvorlige straffesager, hvor løsladelse kan forekomme
stødende eller medføre vanskeligheder for strafforfølgningen.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foretage en tilsvarende
forkortelse af tidsgrænserne i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, for arrestanter
under 18 år. Der vil herefter fortsat gælde en kortere tidsgrænse for
arrestanter under 18 år, ligesom betingelserne for at fravige tidsgrænserne
fortsat vil være skærpede for denne gruppe (»helt særlige omstændigheder«
mod »særlige omstændigheder« for arrestanter over 18 år).
Der lægges for det tredje op til at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 3.
pkt., så hovedforhandlingen skal begynde og gennemføres hurtigst muligt
efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis
sigtede er varetægtsfængslet.
Der er i bemærkningerne til den foreslåede ændring angivet nærmere
retningslinjer for, hvornår hovedforhandlingen skal begynde, hvis sigtede er
varetægtsfængslet.
Retningslinjerne er inspireret af den svenske regel i rättegangsbalken kapitel
45, § 14, stk. 2, som bl.a. fastsætter, at hvis tiltalte anholdes eller
tilbageholdes, skal hovedforhandlingen som udgangspunkt påbegyndes
snarest og senest 2 uger fra tiltalerejsning, dog med mulighed for i visse
tilfælde at påbegynde hovedforhandlingen senere.
Under hensyn til domstolenes nuværende sagsbehandlingstider, som gør det
vanskeligt for domstolene at sikre, at hovedforhandlingen indledes inden for
en nærmere bestemt frist fra anklageskriftets indlevering til retten, bør
ordningen efter Justitsministeriets opfattelse udformes på en fleksibel og
retningsgivende måde.
Der lægges således op til, at retten fremover vil skulle bestræbe sig på at
indlede hovedforhandlingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 4
uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis
sigtede er varetægtsfængslet. Det er dog hensigten, at domstolene så vidt
muligt og ikke mindst på sigt, når sagsbunkerne er nedbragt yderligere, vil
skulle påse, at hovedforhandlingen begynder inden for 4 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis sigtede er
varetægtsfængslet.
Der lægges i forlængelse heraf op til også at ændre retsplejelovens § 843 a,
stk. 2, så det fremover påhviler anklagemyndigheden og forsvareren at
Side 112/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan gennemføres
hurtigst muligt, hvis sigtede er varetægtsfængslet.
Disse ændringer skal være med til at understøtte, at en sag behandles hurtigst
muligt ved retterne, hvis sigtede er varetægtsfængslet, når sagen er
færdigefterforsket. Det er hensigten, at varetægtsperioden fra tiltalerejsning
skal være kortere, hvilket bl.a. skal bidrage til at begrænse langvarige
varetægtsforløb.
2.21.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at ændre retsplejelovens § 747, stk. 3, om
anticiperet bevisførelse, så det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at der
skal afholdes retsmøde med henblik på at sikre bevis, der vil kunne få
betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens
ophævelse.
Formålet med den foreslåede ændring er at bidrage til at nedbringe omfanget
at langvarige varetægtsfængslinger.
Det foreslåede vil medføre, at der efter anmodning fremover »skal« (mod
»kan« i dag) afholdes retsmøde med henblik på at sikre bevis, der vil kunne
få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens
ophævelse, hvis betingelserne i § 747, stk. 3, er opfyldt. Der er ikke i øvrigt
tilsigtet nogen ændring af den gældende bestemmelse i § 747, stk. 3.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 3 (ændring af retsplejelovens
§ 747, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det andet at ændre retsplejelovens § 768 a, stk. 1, så
tidsgrænserne for, hvor længe varetægtsfængsling kan opretholdes, uden at
der foreligger særlige omstændigheder, forkortes med en sjettedel.
Formålet med den foreslåede ændring er at bidrage til at nedbringe omfanget
af langvarige varetægtsfængslinger ved at fremrykke tidspunktet for
skærpelse af kravene til varetægtsfængslingens opretholdelse.
Det foreslåede vil medføre, at medmindre retten finder, at der foreligger
særlige omstændigheder, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum, der overstiger 5 måneder (mod 6 måneder i dag)
ved strafferammer op til 6 år og 10 måneder (mod 1 år i dag) ved
strafferammer over 6 år. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring af den
gældende bestemmelse i § 768 a, stk. 1.
Side 113/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 8-9 (ændringer af
retsplejelovens § 768 a, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det tredje at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 3. pkt., så
hovedforhandlingen skal begynde og gennemføres hurtigst muligt efter
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis sigtede er
varetægtsfængslet.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten fremover vil skulle bestræbe sig
på at indlede hovedforhandlingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for
4 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis
sigtede er varetægtsfængslet.
Fristen vil f.eks. kunne overskrides i sager, hvor det ikke er muligt at
udarbejde en mentalerklæring i tide, og i sager med flere tiltalte, hvor
tidspunktet for hovedforhandlingens indledning og gennemførelse skal
indpasses i flere aktørers kalendere, og hvor berammelse til et passende
tidspunkt ikke umiddelbart lykkes. Fristen vil f.eks. også kunne overskrides,
hvis den konkrete ret er ekstraordinært belastet i et omfang, som gør, at de
nødvendige ekstraaktiviteter for at overholde fristen vil medføre, at den
samlede sagsbehandlingstid vil blive markant længere, herunder hvis det
medfører, at større og komplekse straffesager og civile sager må
omberammes. Fristen vil desuden f.eks. kunne overskrides, hvis
hovedforhandlingens begyndelse forsinkes på grund af forhold uden for
rettens, anklagemyndighedens og forsvarerens kontrol, herunder f.eks.
forsinkede udtalelser fra udlændingemyndighederne.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at retten og sagens parter så vidt muligt
søger at imødegå sådanne problemer, som er nævnt ovenfor, bl.a. ved at
retten efter omstændighederne af egen drift afbeskikker en forsvarer, hvis
det er nødvendigt for at overholde fristen.
Hvis hovedforhandlingen ikke begynder inden 4 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, bør årsagen til
fristoverskridelsen anføres i retsbogen.
Det er hensigten, at domstolene så vidt muligt og ikke mindst på sigt, når
sagsbunkerne er nedbragt yderligere, vil skulle påse, at hovedforhandlingen
så vidt muligt begynder inden for 4 uger fra anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten, hvis sigtede er varetægtsfængslet.
Side 114/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i forlængelse heraf også at ændre retsplejelovens § 843 a, stk.
2, så det påhviler anklagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres
virke på en sådan måde, at sagen kan gennemføres hurtigst muligt, hvis
sigtede er varetægtsfængslet.
Formålet med de foreslåede ændringer af § 843 a er at understøtte en
udvikling, hvor sager hurtigst muligt behandles ved retterne, hvis sigtede er
varetægtsfængslet, når sagen er færdigefterforsket. Det er hensigten, at
varetægtsperioden fra tiltalerejsning skal være kortere, hvilket bl.a. skal
bidrage til at begrænse langvarige varetægtsforløb.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 12-13 (ændringer af
retsplejelovens § 843 a), og bemærkningerne hertil.
2.22. Forhøjelse af grænsen for prøveløsladelse for livstidsdømte
2.22.1. Gældende ret
2.22.1.1. Generelt om prøveløsladelse for personer idømt fængsel på
livstid
Fængsel på livstid er den strengeste straf, der kan idømmes efter dansk ret,
jf. straffelovens § 33, stk. 1.
Det følger af straffelovens § 41, stk. 1, at når 12 år af en straf af fængsel på
livstid er udstået, afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, om den dømte skal løslades på prøve. Bestemmelsen indebærer, at
der, når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, administrativt kan
træffes beslutning om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid.
Efter § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende
ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at
ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 41, stk. 5, 3.
pkt., og stk. 6-8.
Det følger af bemærkningerne til § 41, stk. 2, at afgørelsen om, hvorvidt den
dømte skal prøveløslades, vil bero på en afvejning af samtlige af sagens
omstændigheder. I vurderingen skal bl.a. indgå oplysninger om risikoen for
tilbagefald (recidiv) til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed.
I vurderingen vil desuden skulle inddrages oplysninger om det hidtidige
afsoningsforløb, herunder om den indsatte har været i stand til at
administrere de lempelser i afsoningsforløbet, der er blevet tildelt den
pågældende (udgang, ophold i åben anstalt, udstationering eller frigang
m.v.). Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 3831f.
Side 115/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ifølge straffelovens § 41, stk. 3, kan prøveløsladelse ikke ske, hvis den
dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som
er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe
af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive
og blankvåben m.v. eller skydevåben eller er anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til
at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 38, stk. 5, som gælder for
personer, der er idømt en tidsbestemt straf.
Det følger af straffelovens § 41, stk. 4, at løsladelse på prøve af en person,
som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, desuden
forudsætter, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod,
løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er
udvist ved dom. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 38, stk. 6, som
gælder for personer, der er idømt en tidsbestemt straf.
Efter § 41, stk. 5, 1. pkt., vil prøveløsladelse altid skulle ske på vilkår af, at
den prøveløsladte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden kan
ikke overstige 5 år, jf. 2. pkt. Prøvetiden vil skulle fastsættes bl.a. under
hensyn til, at der er tale om prøveløsladelse fra en tidsubestemt
fængselsstraf.
For en dømt, som ikke er udvist ved dom, og som af politiet skønnes at have
tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke
særlige omstændigheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i
prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt
med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er
tale om nærtstående eller der er tale om ophold eller kontakt som led i
varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål, jf. stk. 6.
Det følger af straffelovens § 41, stk. 7, at ved løsladelse på prøve af en
person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes
vilkår om, at den dømte skal deltage i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved
Side 116/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er
udvist ved dom.
Det fremgår af § 42, stk. 1, at begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold
i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved
den pågældende sigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse
om, at den pågældende skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for
det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for
prøveløsladelsen. Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side
3832.
2.22.1.2. Afgørelse om prøveløsladelse af personer idømt fængsel på
livstid
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at ved spørgsmål
om prøveløsladelse efter straffelovens § 41 skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af 12 år af straffen af fængsel
på livstid.
Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe sikkerhed for, at den indsatte kan
løslades, så snart betingelserne for en prøveløsladelse måtte anses for
opfyldt, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 3796.
Det skal ses i sammenhæng med straffuldbyrdelseslovens § 89, stk. 1, hvor
det fremgår, at kriminalforsorgsområdet også jævnligt overvejer
spørgsmålet om prøveløsladelse af indsatte, uanset om den indsatte anmoder
herom.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler
om behandlingen af sager om prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet
afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid
senest 1 år efter en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse eller
genindsættelse til udståelse af sådan straf.
Det er fastsat i § 28, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1024 af 28. juni 2022 om
løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen),
at afgørelse om, hvorvidt indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid, skal
løslades på prøve efter straffelovens § 41, stk. 1, træffes af Direktoratet for
Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet. Efter
straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, kan afgørelser, der træffes af en
Side 117/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
myndighed inden for kriminalforsorgen, ikke påklages til højere
administrativ myndighed.
Endelige administrative afgørelser kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der
er tale om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 41, når 14 år af
straffen af fængsel på livstid er udstået, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112,
nr. 6.
2.22.1.3. Fastlæggelse af tidspunkt for prøveløsladelse
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 3, at
kriminalforsorgen ved en beregning af straffetiden bl.a. skal fastlægge
tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en straf
af fængsel på livstid, jf. straffelovens § 41, stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter en pligt for kriminalforsorgen til at foretage en
række nærmere angivne beregninger af straffetiden. De beregninger, som
kriminalforsorgen skal foretage, jf. § 14, stk. 1, er dels en beregning af
tidspunktet for løsladelse efter udståelse af hele straffen, dels en beregning
af tidspunktet for en eventuel ordinær prøveløsladelse efter udståelse af to
tredjedele af en tidsbestemt straf, jf. straffelovens § 38, stk. 1, eller efter
udståelse af 12 år af en straf af fængsel på livstid, jf. straffelovens § 41, stk.
1. Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 3765.
2.22.2. Justitsministeriets overvejelser
Fængsel på livstid er den strengeste straf, der kan idømmes efter dansk ret.
Straffen er således reserveret til de groveste forbrydelser såsom forbrydelser
vedrørende landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., visse internationale forbrydelser
som eksempelvis folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden samt
manddrab.
Grænsen for, hvornår der tidligst kan ske prøveløsladelse for personer, der
er idømt en straf på fængsel i livstid, er i dag 12 år.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at grænsen for, hvornår der tidligst kan
ske prøveløsladelse for livstidsdømte, skal hæves fra 12 til 20 år.
På den baggrund lægges der op til at ændre det tidligste tidspunkt for
prøveløsladelse i straffelovens § 41, stk. 1, fra 12 år til 20 år.
Side 118/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse kan i dag kræves indbragt til
prøvelse for retten, når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået. Som
konsekvens af forslaget om at ændre det tidligste tidspunkt for
prøveløsladelse fra 12 år til 20 år er det Justitsministeriets vurdering, at der
tilsvarende er behov for, at en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først
kan kræves indbragt til prøvelse for retten, når 22 år af straffen af fængsel
på livstid er udstået. Det vil betyde, at der fremover fortsat vil gælde en
tidsmæssig grænse på to år fra, hvornår der tidligst kan træffes beslutning
om prøveløsladelse, indtil en nægtelse af prøveløsladelse for livstidsdømte
kan kræves indbragt til prøvelse for retten.
2.22.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre straffelovens § 41, stk. 1, så der efter afsoning i 20 år
af en straf på fængsel på livstid skal tages stilling til, om den dømte skal
prøveløslades.
Ændringen indebærer således, at der tidligst efter afsoning i 20 år
administrativt kan træffes beslutning om prøveløsladelse fra en straf af
fængsel på livstid.
Der er med ændringen ikke forudsat en ændring af reglerne om, hvorvidt
den dømte skal prøveløslades, og det vil således fortsat bero på en afvejning
af samtlige af sagens omstændigheder, om der er grundlag for en
prøveløsladelse. Afgørelsen om prøveløsladelse vil ligeledes fortsat skulle
træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks
efter udståelse af den tidsmæssige grænse for prøveløsladelse, som foreslås
at være 20 år.
Ændringerne foreslås at omfatte alle dømte, der afsoner en straf af fængsel
på livstid, uanset om afsoningen er påbegyndt før lovens ikrafttræden. Det
foreslås dog, at ændringen ikke skal gælde for dømte, som på tidspunktet
for lovens ikrafttræden allerede har afsonet i 12 år, og hvor der derfor
allerede administrativt vil være taget stilling til spørgsmålet om
prøveløsladelse.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 2 (ændring af straffelovens §
41, stk. 1), § 3, nr. 1 (ændring af straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 3,
og § 80, stk. 1, 2. pkt.), § 3, nr. 10 (ændring af straffuldbyrdelseslovens §
112, nr. 6), og overgangsbestemmelsen i § 14, stk. 3, samt bemærkningerne
hertil.
Side 119/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.23. Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden
2.23.1. Gældende ret
Udgangspunktet efter straffelovens § 38, stk. 1, er, at der kan ske
prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er
udstået. Prøveløsladelse kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler
derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder, jf. stk. 2.
Prøveløsladelse efter § 38 forudsætter bl.a., at den dømtes forhold ikke gør
løsladelsen utilrådelig. For prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, betyder det, at
der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig
kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle
særvilkår, mens det for prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, betyder, at risikoen
for tilbagefald til ny kriminalitet som udgangspunkt skal vurderes at være
ringe.
Der er i straffelovens § 40 a fastsat yderligere en mulighed for
prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden (noget-for-noget-
ordningen). Det følger af stk. 1, at når halvdelen af straffetiden, dog mindst
2 måneder, er udstået, kan justitsministeren, eller den ministeren
bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes
ikke at tale imod det, og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på
ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,
uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde, eller 2) den dømtes forhold
taler derfor.
Efter forarbejderne til § 40 a, stk. 1, kan ordningen med prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken
kriminalitet den pågældende er dømt for. Det fremgår dog samtidig, at der
bør udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til
tidlig prøveløsladelse over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste
forbrydelser, f.eks. drab, grov vold, brandstiftelse, voldtægt, grove røverier
og grove narkotikaforbrydelser (det såkaldte varsomhedsområde). For
personer, der har begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller
helbred, eller som har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks.
rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen således normalt tale
imod, at der træffes afgørelse om tidlig prøveløsladelse.
Side 120/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der vil i praksis kunne forekomme enkeltstående tilfælde, hvor det efter en
konkret samlet vurdering vil være rimeligt og forsvarligt, at den pågældende
prøveløslades efter de foreslåede regler, selv om den indsatte er dømt for en
meget alvorlig lovovertrædelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en indsat
er dømt for alvorlig narkotikakriminalitet begået ved i enkelte tilfælde at
fungere som kurér for at finansiere et tidligere stofmisbrug. Hvis en sådan
strafafsoner gør en særlig indsats for at komme ud af stofmisbruget, bør det
ikke på forhånd være udelukket, at den pågældende kan komme i
betragtning til en tidlig prøveløsladelse efter de foreslåede regler, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4435 og 4442.
Ifølge forarbejderne til § 40 a, stk. 1, nr. 1, vil det som hovedregel være
muligt og hensigtsmæssigt, at afsoningsstedet i de tilfælde, hvor det
skønnes, at tidlig prøveløsladelse kan blive relevant, allerede ved
påbegyndelsen af afsoningsforløbet drøfter muligheden for prøveløsladelse
efter halvdelen af straffetiden efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, med den indsatte. I
den forbindelse bør det så vidt muligt drøftes med den indsatte, hvilken
særlig indsats den pågældende skal yde for at komme i betragtning til tidlig
prøveløsladelse. Kravene til den indsattes indsats kan eventuelt beskrives i
den handleplan for den indsatte, der udarbejdes af kriminalforsorgen. En
sådan beskrivelse i en handleplan vil ikke være en forhåndstilkendegivelse
om prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, men vil fastsætte
retningslinjer for den indsatte om, hvad den pågældende skal gøre for at
kunne komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 4440.
En særlig indsats efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan f.eks. bestå i, at den indsatte
under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller
deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug
eller i et særligt adfærdskorrigerende program, jf. Folketingstidende 2003-
04, tillæg A, side 4439.
Arbejdstræning kan endvidere efter en konkret vurdering udgøre en særlig
indsats, der kan begrunde tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1.
Ved arbejdstræning forstås forløb, hvor den indsatte lærer basale funktioner
knyttet til varetagelsen af et arbejde. Disse funktioner kan bl.a. være social
omgang på arbejdspladsen, at modtage og udføre en ordre fra en overordnet,
samarbejde med øvrige ansatte, rettidighed og undervisning i
arbejdsmarkedsregler. Målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke
tidligere har varetaget et arbejde over en længere sammenhængende periode
Side 121/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
på grund af manglende basale jobkvalifikationer, og indsatte, der har været
uden for arbejdsmarkedet i et længere stykke tid og af den grund ikke
længere kan siges at have de nødvendige basale kvalifikationer til
varetagelsen af et job, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A,
L 174 som fremsat, side 7.
Herudover kan almindeligt arbejde efter en konkret vurdering kvalificere
den indsatte til tidlig prøveløsladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at
indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, har både ret og pligt til
at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden
godkendt aktivitet under afsoning, idet pligten til beskæftigelse dog ikke
gælder for indsatte i arresthusene. Den blotte opfyldelse af
beskæftigelsespligten kan ikke i sig selv danne grundlag for tidlig
prøveløsladelse. Der sigtes derimod til tilfælde, hvor den indsatte ved
varetagelsen af et arbejde under afsoningen har ydet en særlig indsats for at
undgå tilbagefald til ny kriminalitet, navnlig ved at ruste sig til at passe et
arbejde efter endt afsoning. Denne mulighed vil f.eks. kunne være relevant
for indsatte, som har været på fri fod forud for afsoningen, og som før
indsættelsen har været uden arbejde i længere tid, eller for dømte, der har
været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode som følge af
længerevarende varetægtsfængsling. Ved almindeligt arbejde forstås
eksempelvis arbejde inden for institutionens arbejds- eller økonomidrift,
som ikke har karakter af arbejdstræning, herunder bl.a.
bygningsvedligeholdelse, gangmandstjeneste og produktionsvirksomhed.
Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsatte ved
varetagelsen af arbejdet kan siges at have ydet en sådan særlig indsats, at
det kan danne grundlag for tidlig prøveløsladelse, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 133 som fremsat, side 9.
Der kan i medfør af § 40 a, stk. 3, i forbindelse med prøveløsladelse af
indsatte, der yder en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, jf. §
40 a, stk. 1, nr. 1, fastsættes særvilkår efter reglerne i § 57 samt efter en
konkret vurdering eventuelt vilkår om samfundstjeneste. Vilkår om
samfundstjeneste i forhold til personer, som løslades efter nr. 1, vil være
relevant i tilfælde, hvor der bør sikres et fortsat pønalt element, som
samtidig er egnet til at støtte den pågældendes resocialisering, jf. ovenfor.
Det vil navnlig være aktuelt i tilfælde, hvor der er tale om en længere
reststraf på ca. 1 år eller mere, eller hvis der ikke (længere) er særlige
behandlingsbehov eller behov for uddannelse m.v., som kan følges op med
mærkbare vilkår efter § 57.
Side 122/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det følger af forarbejderne til § 40 a, stk. 1, nr. 2, at tidlig prøveløsladelse
er en mulighed i de tilfælde, hvor den indsattes forhold samlet set taler for,
at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel,
hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det drejer sig
om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold og et godt
socialt netværk, og som er uden misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse
ikke er udtryk for et kriminelt mønster. Det er en forudsætning, at den
pågældendes afsoningsforløb har været i det væsentlige problemfrit, det vil
sige, at den indsatte ikke f.eks. flere gange er udeblevet fra udgang eller har
begået kriminalitet under afsoningen eller alvorligt har chikaneret
fængselspersonale eller andre indsatte, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg
A, side 4440. Det fremgår desuden, at i forhold til indsatte med sådanne
gode personlige forhold m.v. vil udførelse af samfundstjeneste, som også
har en væsentlig pønal karakter, kunne træde i stedet for en fortsat afsoning
i fængsel, når halvdelen af straffen er udstået, uden derved at afsvække
straffens funktion. Derfor er det også et krav efter straffelovens § 40 a, stk.
4, at der som vilkår for prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, fastsættes,
at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes
yderligere vilkår efter reglerne i § 57.
Efter straffelovens § 40 a, stk. 2, fastsættes det som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det
tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette
tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives
tilsyn.
Det følger endvidere af straffelovens § 40 a, stk. 3, at som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere yderligere
vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet
samfundstjeneste.
For prøveløsladelse efter både § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2, finder § 39, stk. 3
og 4, tilsvarende anvendelse, jf. § 40 a, stk. 3 og 4. Det indebærer, at der for
visse personer, der er dømt for udvalgte former for kriminalitet, fastsættes
vilkår om opholds- og kontaktforbud eller deltagelse i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ligeartet kriminalitet.
Det er en forudsætning for prøveløsladelse efter § 40 a, at risikoen for
tilbagefald til ny kriminalitet vurderes at være ringe.
Side 123/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.23.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at mindre alvorlig kriminalitet skal
håndteres på en klogere måde end i dag, så f.eks. dem, der en enkelt gang
begår en stor fejl, ikke behandles på samme måde som hårdkogte kriminelle,
der gang på gang overtræder loven. Det betyder, at visse personer ikke
nødvendigvis skal afsone hele deres straf i fængsel, men i f.eks. fodlænke
på egen bopæl, udslusningsfængsel eller samfundstjeneste i f.eks. private
virksomheder. I forlængelse heraf fremgår det, at der skal ske en udvidelse
af anvendelsesområdet for prøveløsladelse efter straffelovens § 38, når
halvdelen, dog mindst 2 måneder, af straffen er udstået. Det fremgår
desuden, at udvidelsen ikke skal gælde for personer, der er idømt en straf
for personfarlig kriminalitet.
Denne del af aftalen skal ses i sammenhæng med Straffelovrådets
behandling af spørgsmålet om tidlig prøveløsladelse i betænkning nr.
1585/2024 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste. Det fremgår af
betænkningens side 82, at prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste
er en foranstaltning, der gør det muligt at tilgodese både pønale og
resocialiserende hensyn, hvilket efter rådets opfattelse taler for at udvide
anvendelsen af prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste. Hertil
kommer, at det kan medvirke til at lette et ressourcemæssigt pres på
fængslerne.
På den baggrund fandt rådet, at det bør overvejes i visse tilfælde at give
mulighed for prøveløsladelse efter straffelovens § 38, når halvdelen, dog
mindst 2 måneder, af straffen er udstået, mod at den dømte til gengæld
undergiver sig vilkår om samfundstjeneste og eventuelt andre vilkår.
Herudover pegede rådet på, at prøveløsladelse med vilkår om
samfundstjeneste efter »noget for noget-ordningen« i straffelovens § 40 a
kun i begrænset omfang anvendes i praksis, og at der generelt kan spores en
faldende tendens i antallet af prøveløsladelser efter straffelovens § 40 a.
Efter rådets opfattelse kan der være grund til at se nærmere på, hvad faldet
skyldes, herunder om det kan skyldes, at der i dag er et hårdere og mere
forrået klientel i fængslerne end tidligere, eller om det eventuelt (også) kan
hænge sammen med de indsattes muligheder for at gøre en særlig indsats
under afsoningen eller skærpelser på prøveløsladelsesområdet i det hele
taget. Der henvises i øvrigt til side 81-82 i betænkning nr. 1585/2024 om
fodlænkeordninger og samfundstjeneste.
Side 124/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Kriminalforsorgen har kunnet konstatere, at der er en faldende tendens i
antallet af prøveløsladelser efter straffelovens § 40 a, og at det samme er
tilfældet for ordinær prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, hvor
utilrådelighedsvurderingen er mere lempelig end den, der gælder efter § 40
a.
Hensigten med aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030 er, at det i højere grad end i dag skal være muligt at fastsætte
mere målrettede sanktioner, hvor dømte, der ikke er idømt en straf for
personfarlig kriminalitet, og som i øvrigt er egnede hertil, som en del af
deres straf vil skulle bidrage til fællesskabet under kontrollerede forhold til
gavn for den enkelte og samfundet, samtidig med at de underlægges en
række yderligere og mærkbare begrænsninger i deres liv.
Det er Justitsministeriets vurdering, at dette mest hensigtsmæssigt kan
gennemføres ved at udvide anvendelsesområdet for tidlig prøveløsladelse
efter straffelovens § 40 a, stk. 1, i stedet for efter § 38, stk. 2.
2.23.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af straffelovens § 40 a, stk. 1,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at give nærmere
retningslinjer for varsomhedsområdet og utilrådelighedsvurderingen.
Det forudsættes i den forbindelse, at varsomhedsområdet lempes således, at
der også for grovere tilfælde af narkotikakriminalitet vil kunne ske
prøveløsladelse efter bestemmelsen. Det vil skulle ske i kombination med
vilkår om samfundstjeneste og andre vilkår, som f.eks. krav om at afholde
sig fra brug af alkohol, narkotika eller lignende og løbende blive testet herfor
samt bestemmelser om opholdssted, så den pågældende i weekenden alene
må forlade bopælen til anerkendte formål eller lignede.
Det forudsættes desuden, at utilrådelighedsvurderingen for grovere tilfælde
af økonomisk kriminalitet lempes, så der – i situationer hvor der i dag vil
blive udvist tilbageholdenhed – efter en konkret vurdering vil kunne ske
prøveløsladelse i kombination med vilkår om samfundstjeneste og andre
vilkår.
Til illustration kan nævnes, at en person, der er idømt en ubetinget
fængselsstraf på 6 år for f.eks. narkotikakriminalitet eller økonomisk
kriminalitet, i dag som udgangspunkt vil kunne prøveløslades efter 4 år. Der
vil med forslaget i et sådant tilfælde og under visse nærmere fastsatte
betingelser kunne gives tilladelse til prøveløsladelse efter 3 år (det vil sige,
Side 125/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
når halvdelen af straffen er udstået). Det vil som udgangspunkt skulle ske
under betingelse af, at vedkommende udfører samfundstjeneste og
underlægger sig andre individuelt fastsatte vilkår. Det vil fortsat skulle være
en betingelse, at den dømtes forhold ikke samlet set gør løsladelsen
utilrådelig.
Det bemærkes, at en arbejdsgruppe under kriminalforsorgen skal undersøge,
hvilke nye former for samfundstjeneste der kan indføres, hvor
samfundstjeneste i kombination med en række øvrige vilkår i højere grad
mærkes som en indgribende foranstaltning. Det skal indgå i undersøgelsen,
om kriminalforsorgen selv skal have mulighed for at udvikle nye
samfundstjenesteformer med henblik på løbende at sikre, at
samfundstjenesteformerne er til gavn for den dømte og for samfundet.
Effekten af det udvidede anvendelsesområde vil først kunne slå fuldt ud
igennem, når initiativet i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030 om en undersøgelse af nye former for samfundstjeneste
og øvrige vilkår er gennemført, og der efter en konkret vurdering vil kunne
pålægges helt nye former for vilkår som led i prøveløsladelsen, som samlet
set sikrer en sammenhæng mellem varigheden af den straf, der afsones, og
de vilkår der pålægges ved en prøveløsladelse.
Det bemærkes, at der ikke er tiltænkt yderligere ændringer i
anvendelsesområdet eller betingelserne for tidlig prøveløsladelse. Der vil
således fortsat skulle udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende
adgangen til tidlig prøveløsladelse over for indsatte, der afsoner straffe for
bl.a. grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har
deltaget i omfattende organiseret kriminalitet som led i rocker- eller
bandekriminalitet. Den forudsatte udvidelse af anvendelsesområdet gælder
altså ikke for personer, der er idømt en straf for personfarlig kriminalitet.
Det bemærkes endvidere, at der allerede efter de eksisterende regler kan
fastsættes vilkår om, at den indsatte f.eks. overholder bestemmelser
vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse m.v., samt afholder sig fra
misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, jf. straffelovens
§ 57. Det vil dog fortsat bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilke vilkår der fastsættes, idet det dog forudsættes, at der f.eks. i grovere
tilfælde af narkotikakriminalitet og økonomisk kriminalitet fastsættes en
række yderligere og mærkbare begrænsninger i de prøveløsladtes liv.
Side 126/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 (ændring af straffelovens §
40 a, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.24. Udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol (»front door«-
fodlænkeordningen)
2.24.1. Gældende ret
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 3, at fængselsstraf i særlige
tilfælde kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og
kontrol (fodlænke).
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 6 måneder – med visse undtagelser – efter ansøgning
meddeles tilladelse til, at straffen afsones på egen bopæl med fodlænke efter
reglerne i §§ 78 b-78 f.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen udelukkende kan meddeles personer, der er idømt
en ubetinget fængselsstraf, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 459.
Det er ikke et krav, at den ubetingede fængselsstraf, som den dømtes
ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede
fængselsstraf ikke overstiger 6 måneder. Ved en kombinationsdom efter
straffelovens § 58 kan den ubetingede del af straffen udstås på bopælen med
fodlænke.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen meddeles af det
kriminalforsorgsområde, hvor den dømte har bopæl, medmindre andet er
aftalt, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1755 af 21. december 2023 om
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
(bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen).
Som udgangspunkt kan tilladelse til strafudståelse på bopælen meddeles ved
alle kriminalitetsformer. Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2, kan
tilladelse dog ikke meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14
dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer,
medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning,
og den eller de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning for straffens længde.
Side 127/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Desuden kan tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles personer,
der er dømt for voldtægt efter straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3.
Det følger videre af straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, 1. led, at
tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis særegne hensyn
til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette. Det følger af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der er tale om en yderst snæver
mulighed for afvisning, som ikke tænkes anvendt, medmindre der er tale
om, at særegne retshåndhævelseshensyn kræver, at straffen ikke afsones
med fodlænke, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 133 som fremsat,
side 16. Det følger endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at det
efter Justitsministeriets opfattelse ikke kan udelukkes, at der kan forekomme
enkeltstående tilfælde, hvor den pådømte kriminalitet er af en sådan
karakter, at afsoning af dommen med fodlænke vil være uforeneligt med
hensynet til retshåndhævelsen, selv om den idømte fængselsstraf ikke
overstiger 6 måneder, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 133 som
fremsat, side 32.
2.24.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er i dag muligt at afsone med fodlænke på egen bopæl efter ansøgning,
hvis den dømte er idømt en ubetinget fængselsstraf i indtil 6 måneder.
Formålet med ordningen er bl.a., at den dømte kan bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet m.v. under afsoningen, idet
dette kan forbedre den dømtes muligheder for på lang sigt at have en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket generelt vil kunne medvirke til at
mindske risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at mindre alvorlig kriminalitet skal
håndteres på en klogere måde end i dag, så f.eks. dem, der en enkelt gang
begår en stor fejl, ikke behandles på samme måde som hårdkogte kriminelle,
der gang på gang overtræder loven. Det betyder, at visse personer ikke
nødvendigvis skal afsone hele deres straf i fængsel, men i f.eks. fodlænke
på egen bopæl, udslusningsfængsel eller samfundstjeneste i f.eks. private
virksomheder. I forlængelse heraf fremgår det, at muligheden for at afsone
fængselsstraf på egen bopæl med fodlænke skal udvides til fængselsstraf på
op til 1 år. Det fremgår desuden, at udvidelsen ikke skal gælde for personer,
der er idømt en straf for personfarlig kriminalitet.
Side 128/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det bemærkes, at Straffelovrådet med betænkning nr. 1585/2024 om
fodlænkeordninger og samfundstjeneste ligeledes anbefalede at udvide
»front door«-fodlænkeordningen sådan, at tilladelse til at afsone med
fodlænke i hjemmet også kan gives ved (nogle) tidsbestemte straffe på over
6 måneders ubetinget fængsel. Rådet lagde med sit forslag til udvidelse
navnlig vægt på de hensyn, der ligger bag fodlænkeordningen, herunder
resocialiseringshensyn i form af, at den dømte kan bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet m.v. under afsoningen. Hertil
kommer, at nogle effektevalueringer af fodlænkeordninger ifølge rådet
peger i retning af, at fodlænkeordninger i nogle tilfælde har en positiv effekt
med hensyn til at formindske risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet
(recidiv). Endelig pegede rådet på, at en udvidelse af »front door«-
fodlænkeordningen vil lette det ressourcemæssige pres på fængslerne, så
kriminalforsorgens ressourcer kan koncentreres om domfældte, hvor
retshåndhævelseshensyn taler afgørende for, at straffen udstås ved afsoning
i fængsel.
2.24.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at personer idømt fængselsstraf i indtil 1 år skal kunne afsone
ubetinget fængselsstraf på egen bopæl med fodlænke. Tilladelse til afsoning
med fodlænke vil fortsat være betinget af en række yderligere forhold,
herunder at den dømtes boligforhold og beskæftigelsesforhold er af en sådan
beskaffenhed, at afsoning på egen bopælen med fodlænke kan gennemføres.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der er dømt for mindre
alvorlig kriminalitet, der ikke er personfarlig kriminalitet, i højere grad vil
kunne afsone på egen bopæl med fodlænke og dermed bevare tilknytningen
til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet m.v. under afsoningen og
dermed være samfundet til gavn.
Den foreslåede ordning vil alene finde anvendelse for personer, der er idømt
fængselsstraf for ikke-personfarlig kriminalitet. For personer, der er idømt
fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, vil det – ligesom i dag – alene
være muligt at opnå tilladelse til at afsone på egen bopæl med fodlænke,
hvis vedkommende er idømt en fængselsstraf på indtil 6 måneder. Der vil
ikke kunne gives tilladelse til afsoning på egen bopæl med fodlænke for en
dom for personfarlig kriminalitet, hvor straffen er fastsat til mere end 6
måneder, uanset om den personfarlige kriminalitet udgør en mindre del af
den idømte straf.
Side 129/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det vil derimod være muligt efter den foreslåede ordning at opnå tilladelse
til at afsone en fængselsstraf på op til et år på egen bopæl med fodlænke,
hvis en person skal afsone flere domme samtidig, og hvor en af dommene
omhandler personfarlig kriminalitet, hvis straffen i denne dom, er fastsat til
6 måneders fængsel eller mindre.
Det vil således efter den foreslåede ordning eksempelvis være muligt for
kriminalforsorgen at give tilladelse til afsoning på egen bopæl med
fodlænke, hvis en person ved en dom er idømt en fængselsstraf på 6 måneder
for ikke-personfarlig kriminalitet og ved dom er idømt en fængselsstraf på
30 dage for personfarlig kriminalitet. Afgrænsningen af personfarlig
kriminalitet stemmer med relevante tilpasninger overens med
Straffelovrådets afgrænsning i betænkning nr. 1585/2024 om
fodlænkeordninger og samfundstjeneste, jf. betænkningens side 95. I
modsætning til afgrænsningen af personfarlig kriminalitet for »back door«-
fodlænkeordningen indeholder afgrænsningen for »front door«-
fodlænkeordningen ikke §§ 114 (terrorisme) og 114 a (andre terrorlignende
handlinger) samt § 237 (drab). Forskellen i afgræsningen i de to typer af
fodlænkeordninger skyldes, at det normalt vil være udelukket, at disse
alvorlige forbrydelser kan medføre en straf på maksimalt 1 års ubetinget
fængsel, der fremover vil være den øvre grænse for »front door«-
fodlænkeordningen.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 3, nr. 8 (ændring af
straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1), og § 3, nr. 9 (indsættelse af 2. pkt. i
straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.25. Udvidelse af muligheden for udstationering til egen bopæl med
fodlænke (»back door«-fodlænkeordningen) eller til
udslusningsfængsel
2.25.1. Gældende ret
Udstationering er en udgangsform, hvor den indsatte har ophold uden for
fængsel og arresthus ikke blot i den normale arbejds- eller undervisningstid,
men også i fritiden, herunder om natten. Ophold kan f.eks. finde sted i
kriminalforsorgens udslusningsfængsler eller på egen bopæl med fodlænke.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til kriminalforsorgens
udslusningsfængsler blev med virkning fra den 1. juli 2022 gjort til et
normalt led i afsoningen for dømte med en tidsbestemt fængselsstraf på
mere end 6 måneder.
Side 130/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det fremgår således af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, at
kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt
fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfængsel, når en
tredjedel af straffen er udstået, der ikke skønnes at være risiko for misbrug
af udstationeringen, og hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler
imod udstationering.
Om baggrunden for ordningen er det i forarbejderne bl.a. anført, at initiativet
skal være med til at underbygge en tilgang baseret på ret og pligt, hvor
dømte, der er motiverede for at arbejde og uddanne sig m.v., og som har
vist, at de kan overholde kriminalforsorgens retningslinjer under deres
afsoning, får bedre rammer og støtte i deres arbejde for at skabe sig en
kriminalitetsfri tilværelse. Det er videre anført, at udstationering til egen
bopæl med fodlænke eller til et af kriminalforsorgens udslusningsfængsler
bidrager til at lette overgangen til et liv uden for fængslet, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 98.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til bestemmelsen, at der i
vurderingen af misbrugsrisikoen og hensynet til retshåndhævelsen bl.a. vil
skulle indgå kriminalitetens art og straffens længde, eventuelle tidligere
straffe, eventuelle disciplinærsager under afsoning, udelukkelse fra
fællesskab, overførsel fra åbent til lukket fængsel, stofmisbrug samt
udgangsmisbrug
med
deraf
følgende
udgangskarantæne,
jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 126.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 2, kan udstationering tidligst ske
8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det er således en betingelse, at den
indsatte forventes at kunne blive løsladt på prøve, jf. også § 50, stk. 1, nr. 4,
i bekendtgørelse nr. 897 af 25. juni 2025 om udgang til indsatte, der udstår
fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner
(udgangsbekendtgørelsen). Indsatte, som forventes løsladt på endt straf,
fordi prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil ikke kunne udstationeres efter
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat,
side 99. Det anførte indebærer desuden, at den dømte som udgangspunkt
højst kan afsone 8 måneder på egen bopæl med fodlænke eller i et
udslusningsfængsel.
Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 50 a indebærer en pligt for
kriminalforsorgen til af egen drift at behandle spørgsmålet om
udstationering i de sager (bortset fra voldtægt m.v., jf. nærmere nedenfor),
Side 131/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hvor de tidsmæssige betingelser er opfyldt. Det gælder dog ikke for sager
vedrørende udstationering af indsatte, der er udvist af landet ved dom, som
behandles efter ansøgning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 6.
Kriminalforsorgen kan i dag ikke give tilladelse til udstationering, før de
tidsmæssige betingelser er opfyldt.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke forudsætter, at der er sikret den
indsatte passende beskæftigelse og underhold, jf. straffuldbyrdelseslovens §
50 a, stk. 3. Udstationering til egen bopæl forudsætter desuden, at den
indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan
gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den
indsatte, meddeler samtykke dertil, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk.
4.
Muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a omfatter som udgangspunkt alle
kriminalitetsformer. Det gælder dog ikke indsatte, der er dømt for voldtægt
efter straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, der er afskåret herfra, jf. § 50
a, stk. 5.
Hertil kommer som nævnt, at det i alle tilfælde er en betingelse, at hensynet
til retshåndhævelsen ikke taler imod udstationering. I denne vurdering
indgår bl.a. kriminalitetens art og straffens længde.
Det er forudsat i bemærkningerne til straffuldbyrdelseslovens § 50 a, at
udstationering skal ske til egen bopæl med fodlænke, medmindre det
vurderes mere formålstjenligt, at udstationering sker til et af
kriminalforsorgens udslusningsfængsler, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 180 som fremsat, side 125. Eksempelvis kan der være tilfælde,
hvor den indsatte ikke har egnet bopæl, eller hvor personer i indsattes
husstand ikke vil give samtykke til, at der sker udstationering til egen bopæl
med fodlænke. Modsat udstationering til egen bopæl med fodlænke er
indsatte dømt for voldtægt efter straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216,
ikke afskåret fra at blive udstationeret til et udslusningsfængsel.
Det er forudsat i bemærkningerne til § 50 a, at bestemmelsen skal anvendes
i lyset af de kapacitetsmæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstationering
til udslusningsfængsel forudsætter således, at der er den fornødne kapacitet
i et af kriminalforsorgens udslusningsfængsler, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 126.
Side 132/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der er endvidere mulighed for udgang i form af udstationering til egen
bopæl med fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3.
Det følger således af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, at tilladelse
til udgang kan betinges af, at den indsatte undergiver sig intensiv
overvågning og kontrol på bopælen (fodlænke). Ved et sådant vilkår kan det
bestemmes, at reglerne i §§ 78 b-78 f (betingelser og vilkår m.v. for afsoning
på egen bopæl med fodlænke) eller regler udstedt i medfør heraf helt eller
delvis skal finde tilsvarende anvendelse, jf. § 48, stk. 3.
Det er forudsat i bemærkningerne til straffuldbyrdelseslovens § 48, at
udgang efter stk. 2, nr. 3, i givet fald skal ske i form af udstationering, og at
udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl efter bestemmelsen kan
finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet,
jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 133 som fremsat, side 19.
Bestemmelsen kan anvendes, hvis en række særlige hensyn og betingelser
gør sig gældende, og den indsatte ikke opfylder betingelserne for
udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a.
Indsatte, der ikke opfylder betingelserne for udstationering efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, er bl.a. indsatte, der er 1) idømt en
tidsbestemt straf indtil 6 måneders fængsel, 2) idømt en tidsbestemt straf på
over 6 måneders fængsel og som ikke forventes at blive prøveløsladt, samt
3) idømt forvaring eller livstid. Muligheden for udgang i form af
udstationering til egen bopæl med fodlænke i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, ses dog ikke at have været
anvendt i praksis over for livstids- og forvaringsdømte.
Straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, kan f.eks. anvendes, hvis særlige
omstændigheder taler for, at det er nødvendigt at give en indsat tilladelse til
udgang i form af udstationering, inden en tredjedel af straffen er udstået. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at særlige omstændigheder
kan være hensyn til den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller
resocialisering, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 133 som fremsat,
side 30.
De nærmere betingelser for udstationering til egen bopæl med fodlænke og
udstationering til udslusningsfængsler findes i bekendtgørelse nr. 897 af 25.
juni 2025 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens
institutioner
(udgangsbekendtgørelsen).
Side 133/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om behandlingen af sager om
udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om tilbagekaldelse
af tilladelser til udstationeringer. Der er ligeledes udarbejdet en vejledning
om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (udgangsvejledningen).
2.25.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er i dag udgangspunktet for indsatte, der er idømt tidsbestemt
fængselsstraf i mere end 6 måneder, som et almindeligt led i afsoningen at
blive udstationeret til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
eller til et udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået, dog
tidligst 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Ordningen er således et
udtryk for en kombination af afsoning både i og uden for fængsel.
Baggrunden for ordningen er – i lighed med »front door«-
fodlænkeordningen som omtalt under pkt. 2.24.1 og 2.24.2 – bl.a. at
understøtte den dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet for at skabe bedre muligheder for en kriminalitetsfri
tilværelse og en bedre overgang til livet uden for fængslet.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om, at mindre alvorlig kriminalitet skal
håndteres på en klogere måde end i dag, så f.eks. dem, der en enkelt gang
begår en stor fejl, ikke behandles på samme måde som hårdkogte kriminelle,
der gang på gang overtræder loven. Det betyder, at visse personer ikke
nødvendigvis skal afsone hele deres straf i fængsel, men i f.eks. fodlænke
på egen bopæl, udslusningsfængsel eller samfundstjeneste i f.eks. private
virksomheder. I forlængelse heraf fremgår det, at muligheden for
udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til et udslusningsfængsel
skal udvides, så det bliver muligt efter afsoning af en fjerdedel af straffen,
dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. Det fremgår desuden,
at udvidelsen ikke skal gælde for personer, der er idømt en straf for
personfarlig kriminalitet.
Det bemærkes, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1585/2024 om
fodlænkeordninger og samfundstjeneste ligeledes på baggrund af rådets
anbefaling om at udvide »front door«-fodlænkeordningen pegede på
muligheden for i stedet for eller i kombination med en udvidelse af »front
door«-fodlænkeordningen at indføre en til dels lempeligere version af »back
door«-fodlænkeordningen.
Straffelovrådet
tilsluttede
sig
den
grundlæggende tilgang, der ligger bag »back door«-fodlænkeordningen, det
vil sige en tilgang, der bygger på både ret og pligt for den dømte, hvor den
Side 134/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
dømte kan opnå ret til delvis afsoning på egen bopæl med fodlænke i stedet
for at afsone i fængsel, hvis vedkommende lever op til en række krav.
Det fremgår af Straffelovrådets betænkning, side 15, at den indsatte efter
den gældende udstationeringsordning kan afsone to tredjedele af den
samlede straf som udstationering, som med Straffelovrådets foreslåede
ordning vil blive udvidet til tre fjerdedele. Det bemærkes hertil, at det er en
forudsætning for at blive udstationeret, at den pågældende indsatte forventes
at blive prøveløsladt, hvilket som udgangspunkt vil finde sted efter afsoning
af to tredjedele af straffen, og at udstationering tidligst vil kunne ske efter
afsoning af en fjerdedel af straffen, dog tidligst 10 måneder før forventet
prøveløsladelse efter afsoning af to tredjedele af straffen.
Det bemærkes, at aftalepartierne derudover er enige om, at det skal
overvejes, om vilkårene i henholdsvis udslusningsfængsel og fodlænke
understøtter flowet fra fængsel til udstationering. Dette vil
kriminalforsorgen se nærmere på.
Justitsministeriet har dog i anledning af delelementet i aftalen overvejet, om
flowet fra fængsel til udstationering på anden vis kan forbedres og
smidiggøres. Kriminalforsorgen har i dag ikke mulighed for at fravige de
tidsmæssige betingelser i straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, nr. 1, samt
§ 50 a, stk. 2. Hvis der opstår en ledig plads på et af kriminalforsorgens
udslusningsfængsler, er det derfor ikke muligt at besætte denne plads, før en
indsat har afsonet præcis en tredjedel af straffen, og der maksimalt er 8
måneder før forventet prøveløsladelse.
Justitsministeriet finder, at det af kapacitetsmæssige hensyn bør være muligt
at dispensere fra de gældende tidsmæssige krav med op til 14 dage i særlige
tilfælde. Dette vil eksempelvis kunne være tilfælde, hvor der er ledig
kapacitet i et udslusningsfængsel, og der samtidig er en mere generel mangel
på pladser i de almindelige fængsler. Der bør være tale om en snæver
undtagelsesmulighed, hvor der gives tilladelse til udstationering i op til højst
14 dage før det tidspunkt, hvor de tidsmæssige betingelser for udstationering
vil være opfyldt. Ved vurderingen af, om der på grund af kapacitetsmæssige
hensyn skal dispenseres fra de tidsmæssige betingelser, bør det endvidere
indgå, om der i den enkelte sag er retshåndhævelsesmæssige hensyn, som
taler afgørende imod at lade udstationeringen begynde, før de tidsmæssige
betingelser er opfyldt. En sådan dispensationsadgang har til formål at sikre,
at der ikke er unødig ledig kapacitet på udslusningsfængslerne, ligesom det
vil kunne afhjælpe et ressourcemæssigt pres på fængslerne.
Side 135/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.25.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at personer, der er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i mere
end 6 måneder, skal kunne udstationeres til egen bopæl med fodlænke eller
til udslusningsfængsel, når en fjerdedel af straffen er udstået. Tilladelse til
udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til udslusningsfængsel vil
fortsat være betinget af en række yderligere forhold, herunder at der ikke
skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og hensynet til
retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering. Det kræves for så
vidt angår udstationering til egen bopæl med fodlænke bl.a., at den dømtes
boligforhold og beskæftigelsesforhold er af en sådan beskaffenhed, at
udstationering til bopælen kan gennemføres.
Det foreslås endvidere, at udstationering tidligst kan ske 10 måneder før
forventet prøveløsladelse.
Det bemærkes hertil, at »front door«-fodlænkeordningen i dag omfatter
fængselsstraffe på op til 6 måneder, mens »back door«-fodlænkeordningen
omfatter fængselsstraffe, der overstiger 6 måneder. Med den foreslåede
samtidige ændring af »front door«- fodlænkeordningen vil dette medføre, at
der fremover ikke er overensstemmelse mellem den maksimale straflængde
for så vidt angår »front door«-fodlænkeordningen og den straflængde, der
som minimum kræves for at være omfattet af »back door«-
fodlænkeordningen på 6 måneder. En indsat vil med den foreslåede ændring
kunne være omfattet af persongruppen i begge ordninger. Det bemærkes
hertil, at der er tale om adskilte ordninger, samt at »back door«-
fodlænkeordningen kan være et alternativ til »front door«-
fodlænkeordningen i tilfælde, hvor retshåndhævelseshensyn taler for, at dele
af straffen udstås i fængsel.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der indføres lempeligere regler for
udstationeringsordningen, hvorefter de indsatte, der bliver omfattet af
ordningen, vil kunne afsone en kortere del af straffen i fængsel og en
tilsvarende længere del af straffen som udstationering til egen bopæl med
fodlænke eller i udslusningsfængsel.
Den foreslåede ordning vil alene finde anvendelse for personer, der er idømt
fængselsstraf for ikke-personfarlig kriminalitet. For personer, der er idømt
fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, vil det som hidtil alene være
muligt at opnå tilladelse til udstationering til egen bopæl eller
udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået, dog tidligst 8
måneder før forventet prøveløsladelse.
Side 136/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Afgrænsningen af personfarlig kriminalitet for »back door«-
fodlænkeordningen stemmer overens med Straffelovrådets afgrænsning i
betænkning nr. 1585/2024 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste, jf.
betænkningens side 97.
Det foreslås, at der indsættes en dispensationsmulighed i § 50 a, stk. 4, så
kriminalforsorgen i særlige tilfælde kan fravige de tidsmæssige betingelser.
Det foreslås således, at kriminalforsorgen i særlige tilfælde kan dispensere
fra den foreslåede betingelse om, at en fjerdedel af straffen er udstået, før
udstationering kan ske, samt den foreslåede betingelse om, at udstationering
tidligst kan ske 10 måneder før forventet prøveløsladelse.
Det foreslås endvidere, at dispensationsadgangen også skal omfatte
mulighed for at dispensere fra de tidsmæssige betingelser, der gælder for
personer, som er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder for
personfarlig kriminalitet. Det foreslås derfor, at kriminalforsorgen i særlige
tilfælde kan fravige de tidsmæssige betingelser, hvorefter der for denne
gruppe i dag kan meddeles tilladelse til udstationering med fodlænke, når
en tredjedel af straffen er udstået, dog tidligst 8 måneder før forventet
prøveløsladelse.
Den foreslåede adgang til at tillade udstationering forud for de fastsatte
frister vil gælde, når der er akut mangel på pladser i det fængsel, hvor den
pågældende er indsat. Endvidere vil adgangen kunne anvendes, hvis der er
ledig kapacitet i et udslusningsfængsel, og der samtidig er en mere generel
mangel på pladser i de almindelige fængsler. Det forudsættes, at der er tale
om en snæver undtagelsesmulighed, hvor der gives tilladelse til
udstationering i op til højst 14 dage før det tidspunkt, hvor de tidsmæssige
betingelser for udstationering vil være opfyldt. Det forudsættes videre, at
det ved vurderingen af, hvorvidt der på grund af kapacitetsmæssige hensyn
skal dispenseres fra de tidsmæssige betingelser, skal indgå, om der i den
enkelte sag er retshåndhævelsesmæssige hensyn, som taler afgørende imod
at lade udstationeringen begynde, før de tidsmæssige betingelser er opfyldt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kriminalforsorgen får mulighed for
at fravige de tidsmæssige betingelser, når der f.eks. opstår en plads på et
udslusningsfængsel. Dette vil være med til at sikre, at der ikke er unødig
ledig kapacitet på udslusningsfængslerne, ligesom det vil kunne afhjælpe et
ressourcemæssigt pres på fængslerne.
Side 137/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises nærmere til lovforslagets § 3, nr. 3 (ændring af
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, nr. 1), § 3, nr. 4 (indsættelse af nyt
stk. 2 i § 50 a), § 3, nr. 5 (ændring af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3), § 3, nr. 6 (indsættelse af 2. pkt. i straffuldbyrdelseslovens
§ 50 a, stk. 2, der bliver stk. 3), og § 3, nr. 7 (indsættelse af et nyt stk. 3 i
straffuldbyrdelseslovens § 50 a), og bemærkningerne hertil.
2.26. Indførelse af en ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger
i straffesager
2.26.1. Gældende ret
2.26.1.1. Sagsomkostninger, der pålægges den dømte
Spørgsmålet om afholdelse af sagsomkostninger i straffesager er reguleret i
retsplejelovens kapitel 91.
Det følger af retsplejelovens § 1007, stk. 1, at omkostninger i straffesager,
som forfølges af offentlig myndighed, udredes af det offentlige med
forbehold af ret til at få dem erstattet.
Retsplejelovens § 1007, stk. 2, omhandler, hvilke udgifter der falder uden
for det offentliges pligt til at fuldbyrde. Det følger således af bestemmelsen,
at det offentlige ikke skal afholde vederlaget til en privatantaget forsvarer.
Retten kan dog undtagelsesvis, når det efter sagens særlige omstændigheder
findes rimeligt, at den sigtede har valgt den pågældende forvarer, tilkende
forsvareren et beløb hos det offentlige, der ikke kan overstige, hvad der i
sagen ville være tilkendt en beskikket forsvarer. Det offentlige skal
endvidere ikke afholde udgifter til skridt, som en tredjemand foretager i sin
interesse, eller udgifter i anledning af beviser, som sigtede fremskaffer uden
rettens foranstaltning, medmindre det skønnes, at sigtede havde rimelig
grund til at fremskaffe beviserne.
Efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., er den sigtede pligtig til at
erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens
behandling, hvis den sigtede findes skyldig eller ved dom kendes uberettiget
til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning. I § 1008, stk. 2-5, er
der fastsat en række begrænsninger af domfældtes forpligtelse til at erstatte
sagsomkostninger. Det følger af stk. 3 bl.a., at udgifter foranlediget ved
anke, kære eller begæring om en genoptagelse skal udredes af den tiltalte,
når disse skridt enten har ført til et for den tiltalte ugunstigere udfald eller er
iværksat af den tiltalte selv og ikke har ført til forandring til den tiltaltes
fordel. Er anken rejst af anklagemyndigheden, skal tiltalte som hovedregel
betale ankesagens omkostninger, når denne medfører et for den tiltalte
Side 138/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
ugunstigere udfald. Sker der derimod formildelse eller stadfæstelse,
pålægges sagsomkostningerne det offentlige.
Det fremgår endvidere navnlig af stk. 4, at omkostninger, som er
forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser, ikke bør falde domfældte til
last, samt at retten i dommen kan begrænse omkostningsansvaret, når den
finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til
domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte er omfattet af
straffelovens §§ 16 eller 69 og idømmes foranstaltninger efter straffelovens
§§ 68 eller 70.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 1009, 1. pkt., at såfremt flere
tiltalte dømmes som meddelagtige i den samme handling, har enhver især
af dem at erstatte de udgifter, som hidrører fra forhold, der alene vedrører
den pågældende. Retten pålægger med hensyn til de andre omkostninger de
enkelte deltagere at udrede en i forhold til graden af deres deltagelse bestemt
andel og kan tillige bestemme, at alle eller enkelte deltagere skal hæfte
solidarisk, jf. 2. pkt.
I praksis træffes der i reglen bestemmelse om solidarisk hæftelse mellem
flere domfældte. Dette gælder dog ikke forsvarssalærer, hvor de domfældte
efter fast praksis pålægges at betale salær til egen forsvarer. Har flere
domfældte i en sag haft samme forsvarer, må det tilsvarende antages, at de
ikke pålægges solidarisk hæftelse for det samlede forsvarerpålæg, som
derfor opdeles på de enkelte domfældte. Af retspraksis omhandlende
bestemmelsen fremgår, at uanset at det ved straffedom var pålagt de
domfældte in solidum at udrede sagens omkostninger, fandtes solidarisk
hæftelse kun at påhvile de dømte for udgifter, der ikke udelukkende vedrørte
en enkelt af dem, hvorfor de hver især hæftede personligt for salæret til sin
forsvarer, jf. Østre Landsrets dom af 2. december 1960 (gengivet i UfR
1961, side 451/2). I en anden sag fandtes der ikke grundlag for at lade den
solidariske hæftelse omfatte forsvarssalærerne, uanset at de to tiltalte havde
deltaget i samme strafbare handling med samme grad af skyld, jf. Vestre
Landsrets kendelse af 3. februar 1995 i sag S-0108-95 og S-0109-95
(gengivet i UfR 1995, side 408).
Det fremgår endelig af retsplejelovens § 1010, stk. 1, at der ikke påhviler
tiltalte en pligt til at udrede sagsomkostninger, såfremt tiltalte frifindes, eller
sagen i øvrigt endes uden at have ført til domfældelse, medmindre
omkostningerne er forårsagede ved tiltaltes tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undtagelser, eller for så vidt § 1007 a finder anvendelse.
Side 139/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Justitsministeren kan i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 1, 2. pkt.,
fastsætte takster til brug ved opgørelse af det beløb, som sigtede skal betale
til dækning af udgifter til sagkyndig bistand ved sagens behandling.
Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 371 af 28. juni 1977 om
takstmæssigt fastsatte sagsomkostninger i straffesager fastsat takster for
visse udgifter til sagkyndig bistand ved sagens behandling.
Lovens forarbejder indeholder ikke en nærmere afgrænsning af
rækkevidden af begrebet »nødvendige udgifter, som er medgået til sagens
behandling«, i retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt.
Domstolene har i en række trykte afgørelser taget stilling til, hvilke
sagsomkostninger der kan kræves erstattet af den domfældte, og om der har
været grundlag for at begrænse omkostningsansvaret.
Det følger af retspraksis, at statens regreskrav alene omfatter de udgifter,
som konkret er forbundet med den pågældende sag. Det drejer sig
hovedsageligt om salæret til den beskikkede forsvarer samt udgifter til
fastlæggelse af, om et strafbart forhold er begået.
Der ligger i kravet om »nødvendighed« næppe mere, end at det pågældende
skridt på afholdelsestidspunktet måtte anses for rimeligt begrundet i sagens
interesse.
Retsplejelovens §§ 1012 og 1013 fastsætter regler om domstolenes prøvelse
af omkostningsspørgsmålet.
Retten træffer afgørelse om erstatning af omkostninger enten ved dommen
eller, når sagen afgøres uden dom, ved kendelse, jf. retsplejelovens § 1012,
stk. 1.
Salæret til en eventuel beskikket forsvarer er typisk den eneste
omkostningstype, som retten kender størrelsen af på tidspunktet for
domsafsigelsen. De omkostninger, der konkret er forbundet med sagens
behandling, fastsættes derfor normalt ikke til et bestemt beløb ved dommen,
idet det blot bestemmes, at domfældte skal betale sagens omkostninger,
herunder eventuelt et udtrykkeligt fastsat beløb i forsvarersalær.
Når en dom er påanket, prøver den overordnede instans
omkostningsspørgsmålet, for så vidt dette spørgsmåls afgørelse afhænger af
Side 140/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
ankens udfald, eller det særlig er inddraget under anken, jf. retsplejelovens
§ 1013, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 998, stk. 1, at en eventuel tvist mellem
politiet og domfældte med hensyn til en doms fortolkning eller i andre
henseender forelægges den ret, som har afsagt dom i første instans. Heraf
følger, at den domfældte kan begære politiets efterfølgende opgørelse af de
sagsomkostninger, som vedkommende i henhold til en dom skal betale,
indbragt for retten til afgørelse.
2.26.1.2. Opkrævning af sagsomkostninger
Det følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., at politidirektøren drager
omsorg for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i
henseende til dommens øvrige bestemmelser. Bøder, sagsomkostninger og
konfiskationsbeløb inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
3. pkt.
Politiets opkrævning af sagsomkostninger er nærmere reguleret i
bekendtgørelse nr. 1071 af 28. august 2025 om opkrævning af visse bøder,
offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om
udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).
Det følger af bødebekendtgørelsens § 1, at kapitel 2 om opkrævning af visse
bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. bl.a. finder
anvendelse på sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler
politiet at opkræve.
Efter bødebekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal politiet opkræve
sagsomkostninger, så snart afgørelsen herom kan fuldbyrdes.
Bekendtgørelsen fastsætter frister for betaling m.v.
Hvis den dømte ikke betaler det samlede beløb inden for den givne frist,
oversender politiet sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik
på inddrivelse, jf. bødebekendtgørelsens § 5, stk. 1. Det er en forudsætning
for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at politiet forinden
skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige
beløb eller afdrag, og at skyldneren ikke har efterkommet dette, jf. § 5, stk.
3. Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 5, stk. 4.
På tilsvarende vis skal politiet orientere skyldneren om, at manglende
overholdelse af afdragsordningen medfører, at hele det resterende beløb
Side 141/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straks er forfalden til betaling, og at sagen oversendes til
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bødebekendtgørelsens § 8, stk. 1.
2.26.1.3. Forældelse
De almindelige regler om forældelse findes i forældelsesloven. Fordringer
på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældelsesloven,
medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov,
jf. § 1.
Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, medmindre andet følger
af andre bestemmelser, jf. § 2, stk. 1.
Forældelsesfristen er som udgangspunkt 3 år, medmindre andet følger af
andre bestemmelser, jf. § 3, stk. 1. Forældelsesfristen er dog 10 år, hvis
fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved bl.a. dom, jf. § 5, stk. 1,
nr. 3.
Gældsinddrivelseslovens § 18 a indeholder særlige bestemmelser om
forældelse af fordringer under inddrivelse.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, at forældelsesfristen
for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er 3
år, selv om hovedkravet, inden det kommer til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller
der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i
forældelseslovens § 5, stk. 1.
Af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 1. pkt., følger, at forældelse
tidligst indtræder 3 år efter fordringens modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Herudover fremgår det af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., at
forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden fra den 19. november 2015 eller senere,
tidligst regnes fra den 20. november 2021. For fordringer, der den 1. januar
2024 er registreret til inddrivelse i et andet system end PSRM eller efter
denne dato er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden og registreret
i et andet system end PSRM, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den
20. november 2027, uanset om fordringerne efter den nævnte registrering
overføres til PSRM, jf. 2. pkt.
Side 142/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Gæld fra straffesagsomkostninger er i udgangspunktet reguleret af
forældelseslovens regler.
Det fremgår af betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i
straffesager, at størrelsen af sagsomkostninger i forbindelse med
straffesager almindeligvis ikke fremgår eller kan udledes af domme, hvorfor
den 10-årige forældelsesfrist ikke finder anvendelse, jf. betænkningen, side
54. De fleste straffesagsomkostninger er således underlagt den almindelige
forældelsesfrist på 3 år.
Er der tale om en fordring, hvis eksistens og størrelse er fastslået ved en
dom, finder forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, anvendelse, og
forældelsesfristen vil derfor være 10 år. Dette kan således være tilfældet for
så vidt angår forsvarersalæret, der udgør en del af sagsomkostningerne i en
straffesag, hvis fastsættelsen af salæret fremgår af dommen eller retsbogen
i forbindelse med dommen.
Hvis gælden oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden til
inddrivelse, vil gældsinddrivelseslovens regler om forældelse finde
anvendelse.
Gælden vil derfor blive omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4,
hvorefter forældelsesfristen er 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere
forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse,
er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1.
2.26.2. Justitsministeriets overvejelser
I forbindelse med indgåelsen af aftale om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025
(flerårsaftalen)
blev
den
daværende
regering
(Socialdemokratiet) sammen med (Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti) enige om at nedsætte en arbejdsgruppe,
som skulle udarbejde en ny model for opkrævning af
straffesagsomkostninger, der skal motivere dømte til at arbejde for et
kriminalitetsfrit liv.
Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde en ny konkret model for
straffesagsomkostninger, der tager udgangspunkt i en noget-for-noget-
tilgang. Arbejdsgruppen skulle i den forbindelse udarbejde konkrete forslag
til, hvordan opkrævning af straffesagsomkostninger kan gøres betinget for
nærmere definerede grupper, som f.eks. ikke har betalingsevnen. Det blev
med flerårsaftalen på forhånd besluttet, at dømte med tilknytning til rocker-
Side 143/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
eller bandemiljøet ikke burde være omfattet af en kommende ordning,
medmindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram.
Arbejdsgruppen fik til opgave at kvalificere, hvilke øvrige grupper det
eventuelt kunne være relevant at undtage.
Arbejdsgruppens forslag skulle sikre, at dømte, der falder inden for
målgruppen, og som holder sig kriminalitetsfri i en periode på minimum
fem år efter endt afsoning, ikke vil få opkrævet gæld i denne periode. Hvis
den dømte ikke begår ny kriminalitet i perioden, skal gælden bortfalde.
Begår den dømte derimod ny kriminalitet i perioden, skal gælden opkræves.
Arbejdsgruppen skulle desuden komme med forslag til en
overgangsordning, således at initiativet ligeledes kommer til at omfatte
tidligere dømte, som opfylder en række konkrete kriterier, herunder f.eks. at
de har holdt sig straffri i en periode m.v.
Arbejdsgruppen afgav sin rapport vedrørende en ny model for opkrævning
af straffesagsomkostninger i august 2024. Arbejdsgruppen bestod ved
rapportens afgivelse af repræsentanter fra henholdsvis Advokatsamfundet
og Danske Advokater, Institut for Menneskerettigheder, Det
Kriminalpræventive Råd og Aalborg Universitet samt fra Justitsministeriet,
Skatteministeriet, Finansministeriet, Gældsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Arbejdsgruppen skulle sikre, at både den nye model og overgangsordningen
ville være administrativt hensigtsmæssigt indrettet. Arbejdsgruppens
anbefalinger havde været forelagt Konkursrådet, der ikke havde
indvendinger imod den ordning, som arbejdsgruppen anbefalede.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om en ny model for opkrævning af
straffesagsomkostninger, der skal motivere langt flere dømte til at arbejde
for et kriminalitetsfrit liv.
Aftalepartierne har aftalt en ny model for opkrævning af
straffesagsomkostninger, der på enkelte punkter afviger fra arbejdsgruppens
model, men som bygger på en række mekanismer, som arbejdsgruppen har
gjort sig overvejelser om.
2.26.2.1. Målgruppen for ordningen
Aftalepartierne er således enige om at indføre en ny ordning om betinget
opkrævning af sagsomkostninger, der indebærer, at krav på
Side 144/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffesagsomkostninger bortfalder, hvis den pågældende holder sig
kriminalitetsfri i en femårig periode. Ordningen består af en fremadrettet
model og en bagudrettet model.
Den fremadrettede model skal gælde personer, der er fyldt 15 år, men som
er yngre end 25 år, samt personer, der er fyldt 25 år, første gang de idømmes
en fængselsstraf eller foranstaltning.
Den bagudrettede model skal give personer, der bærer rundt på en
eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger, som blev stiftet, da de
pågældende var under 25 år, en bedre mulighed for et gældfrit og
kriminalitetsfrit liv ved at lade det resterende krav på gælden falde bort, hvis
de i en periode på fem år holder sig ude af kriminalitet. Denne model skal
gælde for personer, hvor der maksimalt er gået 15 år fra den seneste
relevante dom.
Som nævnt ovenfor er udgangspunktet, at der træffes bestemmelse om
solidarisk hæftelse mellem flere domfældte for sagsomkostninger i
straffesager, dog bortset fra den del af sagsomkostninger, der udgør
salærerne til de beskikkede forsvarer, hvor de domfældte efter fast praksis
pålægges at betale salær til egen forsvarer eller egen andel af salæret, hvis
samme forsvarer har været beskikket for flere domfældte.
Af rapporten fra arbejdsgruppen om en ny model for
straffesagsomkostninger fremgår det, at straffesagsomkostninger
hovedsageligt består af salæret til en beskikket forsvarer.
Den solidariske hæftelse for domfældte for øvrige sagsomkostninger end
forsvarersalæret indebærer, at domfældte, der ikke opfylder betingelserne
for betinget opkrævning af sagsomkostninger, stadigvæk vil hæfte for
sagsomkostninger, selv om én eller flere af de øvrige solidarisk hæftende
domfældte opfylder betingelserne for at blive visiteret til en af de nye
ordningerne om opkrævning af straffesagsomkostninger. Det vil således
kunne ske, at medgerningsmænd, der ikke visiteres til en af ordningerne, vil
betale de sagsomkostninger, der ikke udgør forsvarersalær.
Justitsministeriet finder, at det forhold, at en person hæfter solidarisk med
andre domfældte for andre sagsomkostninger end forsvarersalær, ikke skal
kunne medføre, at personen, der i øvrigt opfylder betingelserne, ikke skal
kunne visiteres til en af de nye ordninger om betinget opkrævning af
sagsomkostninger. Ministeriet finder samtidig, at det forhold, at domfældte
Side 145/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hæfter solidarisk for andre sagsomkostninger end forsvarersalær, ikke skal
kunne medføre, at personer, der ikke opfylder betingelserne, eksempelvis
som følge af, at vedkommende ved dommen idømmes 6 måneders ubetinget
fængsel, visiteres til en af de nye ordninger.
Personer, der hæfter solidarisk, hæfter allerede for det fulde beløb, uagtet de
øvrige solidarisk hæftendes betalingsevne og omstændigheder i øvrigt.
Retstilstanden vil i øvrigt ikke adskille sig fra, hvad der i praksis vil kunne
forekomme, hvor myndighederne kan opkræve eller inddrive en større andel
af eller hele den fælles gæld fra medgerningsmænd.
2.26.2.2. Undtagne persongrupper
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at den foreslåede ordning ikke skal gælde i en række tilfælde.
Der lægges således med aftalen op til, at ordningen alene skal gælde, når
den dømte idømmes en fængselsstraf eller en foranstaltning. Dette
understøttes af arbejdsgruppens overvejelser om bødestraffe, hvor
arbejdsgruppen overvejede, om personer, der er idømt bødestraf, bør
undtages fra ordningen ud fra en generel betragtning om, at bødestraffe ofte
idømmes for mindre alvorlige overtrædelser, såsom overtrædelser af
færdselsloven, hvor behovet for resocialisering er lavere, og hvor
betalingsevnen samtidig er større.
Arbejdsgruppen formodede i den forbindelse, at en ordning, hvor
bødestraffe er undtaget, i et vist omfang vil komplicere sagsgangene
yderligere for den relevante myndighed, der skal administrere ordningen, ud
fra en betragtning om, at det vil være administrativt tungere, hvis der f.eks.
skal tages højde for flere undtagne grupper.
Arbejdsgruppen har dog lagt vægt på, at risikoen for tilbagefald i ny
kriminalitet blandt personer idømt bødestraf ifølge tal fra Danmarks
Statistik (fra 2019) er lavere (30 pct. inden for de første to år) sammenlignet
med eksempelvis personer, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel
(henholdsvis 42 pct. og 66 pct. inden for de første to år).
Hertil kommer, at straffesager, hvor der idømmes bødestraf, i mange
tilfælde vil være af begrænset omfang, hvilket har en væsentlig betydning
på størrelsen af sagsomkostninger, der hovedsageligt består af salær til den
beskikkede forsvarer. Arbejdsgruppen bemærkede i den forbindelse, at en
forholdsvis større andel af sagsomkostningerne (35 pct.) ifølge tal fra
Rigspolitiet for perioden 2019-2023 allerede betales, mens kravet er under
Side 146/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
opkrævning hos politiet, sammenlignet med sagsomkostninger hidrørende
fra straffesager, hvor der er idømt frihedsstraf.
Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at personer, der er idømt bødestraf,
bør undtages fra ordningen om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger.
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at den foreslåede ordning ikke skal gælde for personer dømt efter
straffelovens § 81 a om bandekriminalitet, medmindre den dømte på aktiv
og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program. Arbejdsgruppen
overvejede tilsvarende, om gruppen af personer med tilknytning til rocker-
og bandemiljøet kan afgrænses ud fra straffelovens § 81 a om strafforhøjelse
og -skærpelse for visse straffelovsovertrædelser med baggrund i rocker- og
banderelaterede konflikter m.v.
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119 (vold eller trussel om vold mod person i offentlig
tjeneste eller hverv), 119 b (angreb med genstande mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv), 123 (vidnetrusler), 192 a (ulovlig besiddelse af våben
og eksplosivstoffer) og 244 (simpel vold), § 244, jf. § 247 (simpel vold i
gentagelsestilfælde), § 245 (grov vold), § 245, jf. § 247 (grov vold i
gentagelsestilfælde), § 246, jf. § 245 (særdeles grov vold), § 246, jf. § 245,
jf. § 247 (særdeles grov vold i gentagelsestilfælde), § 252, stk. 1, § 260, stk.
1 (ulovlig tvang), § 261, stk. 1 og 2 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), §
285, stk. 1, jf. § 281 (afpresning), § 286, stk. 1, jf. § 281 (afpresning), og §
288 (røveri), kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af
personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller
anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås
brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Ved at afgrænse den undtagne gruppe til personer, der er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 81 a, stk. 1, kommer gruppen alene til at
omfatte personer, der er dømt for rocker- og bandekriminalitet, hvilket vil
skabe mere gennemsigtighed i forhold til, hvilke personer der er undtaget
fra ordningen, ligesom det vil være den administrativt mest hensigtsmæssige
ordning.
Side 147/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Arbejdsgruppen finder, at administrative og efterforskningsmæssige hensyn
taler for at afgrænse den undtagne gruppe til personer, der er dømt efter
straffelovens § 81 a. Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at
resocialiserende hensyn taler for, at få personer bliver undtaget fra
ordningen om betinget opkrævning.
Der vil være mulighed for, at lovovertrædere idømt fængselsstraf fastsat
efter straffelovens § 81 a kan indtræde i ordningen, hvis de på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram. Arbejdsgruppen har på den
baggrund overvejet, hvilke betingelser der vil skulle være opfyldt for, at en
person på »aktiv og tilfredsstillende vis« har deltaget i et exitprogram.
Der findes lignende betingelser i straffelovens § 38, stk. 6, om
prøveløsladelse for indsatte idømt fængselsstraf fastsat efter § 81 a. Det
følger af bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 6, at prøveløsladelse af en
person, som er idømt fængselsstraf fastsat efter § 81 a, og som ikke er udvist
ved dom, forudsætter, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at et relevant program
navnlig kan bestå af et exitforløb med henblik på at få den indsatte til at
forlade en rocker- eller bandegruppering. Det er i den forbindelse forudsat i
alle tilfælde, at den indsatte deltager i programmet fastsat af
kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstillende vis. Dette indebærer bl.a., at
det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte blot møder op til det fastsatte
program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interesse
for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel intention om at forlade
henholdsvis den relevante rocker- eller bandegruppering.
For at undgå misbrug er det forudsat, at programforløbet skal være
påbegyndt så lang tid før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt
at vurdere den indsattes reelle intention m.v. Hvis den indsatte ikke har
deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den
pågældende i forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel
intention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering, vil vedkommende ikke kunne prøveløslades. Der
henvises til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 190 som fremsat, side
41.
Arbejdsgruppen finder, at der vil være betydelige administrative fordele ved
at ensarte vurderingen af et exit-forløb, således at de momenter, der indgår
Side 148/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
i vurderingen af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 6, også indgår
i vurderingen af, om en person kan være omfattet af den betingede ordning
om opkrævning af straffesagsomkostninger.
I det omfang at den § 81 a-dømte prøveløslades, foretages vurderingen
allerede, idet det som nævnt ovenfor er en betingelse for prøveløsladelsen
efter straffelovens § 38, stk. 6. I tilfælde, hvor der ikke sker prøveløsladelse,
vil der skulle foretages en vurdering heraf i forbindelse med endt afsoning.
Endelig fremgår det af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030, at den foreslåede ordning ikke skal gælde for personer,
som er idømt en fængselsstraf på seks måneder eller derover, eller har begået
grov vold. Justitsministeriet finder, at grov vold bør afgrænses til vold
omfattet af straffelovens § 245. Ministeriet finder desuden, at den foreslåede
ordning ikke skal gælde for personer, der er idømt forvaring efter
straffelovens § 70.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.3. Betingelser for bortfald af krav om straffesagsomkostninger
2.26.2.3.1. Den kriminalitetsfri periode
Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende en ny model for
opkrævning af straffesagsomkostninger, at perioden for den kriminalitetsfri
periode bør regnes fra det tidspunkt, hvor den dømte igen skal fungere i
samfundet og har mulighed for at vise, at den pågældende er motiveret til at
arbejde for et kriminalitetsfrit liv. Dette vil som udgangspunkt være efter
endt afsoning. Det er dog ikke alle straffedomme, der fører til afsoning.
Arbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på hensynet til, at
ordningen skal være så let at administrere som muligt. Arbejdsgruppen har
derfor i videst muligt omfang forsøgt at ensarte begyndelsestidspunktet for
den kriminalitetsfri periode for de forskellige strafferetlige sanktionstyper.
Det bemærkes i den forbindelse, at et sådant begyndelsestidspunkt
indebærer, at kriminalitet begået forud herfor, herunder under eventuel
afsoning, men efter den dom, som straffesagsomkostningerne hidrører fra,
ikke vil få betydning for muligheden for, at kravet fra
straffesagsomkostningerne bortfalder efter de kortlagte modeller.
Udgangspunktet for ordningen er, at den dømte vil få opkrævet
straffesagsomkostninger, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden
udløbet af den kriminalitetsfri periode. Pålægges der ved dommen for den
nye kriminalitet straffesagsomkostninger, påbegyndes en ny kriminalitetsfri
Side 149/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
periode på fem år for disse straffesagsomkostninger, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. Kravet fra de nye straffesagsomkostninger vil på samme
måde bortfalde, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i hele perioden
for de nye straffesagsomkostninger. Den foreslåede ordning skal ikke gælde
for personer idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a om
bandekriminalitet, medmindre den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har
deltaget i et exit-program. Personer, der er fyldt 25 år på
gerningstidspunktet, kan ikke deltage i ordningen, hvis domfældte tidligere
er idømt fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en
længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70
eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74.
For så vidt angår prøveløsladte og dømte med betingede domme indebærer
modellerne, at hvis den dømte begår ny kriminalitet efter prøvetidens
afslutning, men inden udløbet af den kriminalitetsfri periode, vil den dømte
få opkrævet straffesagsomkostninger. Hvis der ved dommen for den nye
kriminalitet pålægges straffesagsomkostninger, påbegyndes en ny
kriminalitetsfri periode på fem år for disse straffesagsomkostninger, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. Kravet fra de nye straffesagsomkostninger
vil på samme måde bortfalde, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i
hele perioden for de nye straffesagsomkostninger.
Overtræder den prøveløsladte eller den dømte med en betinget dom andre
vilkår i prøvetiden end hovedvilkåret om, at den pågældende ikke må begå
ny kriminalitet i prøvetiden, skal vilkårsovertrædelsen ikke karakteriseres
som ny kriminalitet, uanset om overtrædelsen sanktioneres med en af de
reaktionsmuligheder, der er angivet i straffelovens §§ 40 eller 60, herunder
ved tildeling af advarsel, ændring af vilkår eller indsættelse til afsoning af
reststraffen. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger
i forbindelse med en vilkårsovertrædelse.
Det følger af straffelovens § 40, stk. 2, nr. 3, at den prøveløsladte under
særlige omstændigheder kan indsættes til udståelse af reststraffen. Det
følger af straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, at retten ved dom kan træffe
afgørelse om, at den dømte med en betinget dom skal fuldbyrde sin
fængselsstraf. I begge tilfælde vil afsoningen af fængselsstraffen ikke
suspendere den kriminalitetsfri periode, idet det er arbejdsgruppens
opfattelse, at ordningen ellers vil blive betydeligt tungere at administrere.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
Side 150/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.26.2.3.1.1. Ubetinget fængsel
Ved en ubetinget fængselsstraf sker løsladelse efter endt strafudståelse eller
i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 1.
Arbejdsgruppen anfører, at den kriminalitetsfri periode ved strafudståelse,
strafafbrydelse og benådning bør regnes fra løsladelsestidspunktet.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfri periode idømt straf for kriminalitet,
der er begået forud for den ubetingede dom, vil der ikke være tale om
kriminalitet begået i den kriminalitetsfri periode. Den dømte vil derfor ikke
få opkrævet straffesagsomkostninger. Det samme vil være tilfældet for
kriminalitet begået under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf
for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af
afsoning af den fængselsstraf, som straffesagsomkostningerne hidrører fra,
vil den kriminalitetsfri periode først løbe efter samlet endt afsoning.
Indsættes den dømte derimod til afsoning for det tidligere begåede forhold
(eller forhold begået under afsoningen) på et efterfølgende tidspunkt, vil
afsoningen af den nye fængselsstraf ikke suspendere den kriminalitetsfri
periode. Dette kan indebære, at store dele den kriminalitetsfri periode vil
forløbe under afsoning af en længerevarende fængselsstraf for forudgående
kriminalitet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen vil blive
betydeligt tungere at administrere, hvis afsoning af en ny fængselsstraf
suspenderer den kriminalitetsfri periode.
Arbejdsgruppen overvejede desuden, om der skal fastsættes et andet
begyndelsestidspunkt for prøveløsladte. Det er obligatorisk at tage stilling
til spørgsmålet om prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden, dog
mindst to måneder, er udstået, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Løsladelse
betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, jf.
straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år, jf. 2.
pkt. Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, at den pågældende
i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn, jf. straffelovens §
39, stk. 2, 1. pkt. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57.
Arbejdsgruppen overvejede på den baggrund, om den kriminalitetsfri
periode ved prøveløsladelse skal regnes fra tidspunktet for prøveløsladelsen
eller prøvetidens udløb (tidspunkt for endelig løsladelse).
Hvis det fastsættes, at den kriminalitetsfri periode først begynder ved
udløbet af prøvetiden for prøveløsladelsen, opnås et senere tidspunkt for,
Side 151/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hvornår den dømte opnår bortfald af kravet på straffesagsomkostningerne.
Arbejdsgruppen anfører generelt om begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode, at perioden bør regnes fra det tidspunkt, hvor den
dømte igen skal fungere i samfundet og har mulighed for at vise, at den
pågældende er motiveret til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv, og at dette
taler
for,
at
den
kriminalitetsfri
periode
regnes
fra
prøveløsladelsestidspunktet.
Arbejdsgruppen har desuden overvejet betydningen af tidsperioden fra
endelig dom til påbegyndt afsoning for begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at dømte, der ikke
er varetægtsfængslede efter endelig dom, først indkaldes til fuldbyrdelse af
fængselsstraffen på et senere tidspunkt.
Arbejdsgruppen anfører, at arbejdsgruppens foreslåede model ikke tager
højde for, at begyndelsestidspunktet for afsoning af en fængselsstraf kan
divergere, og at dette vil få betydning for det enkelte begyndelsestidspunkt
af den kriminalitetsfri periode. Arbejdsgruppen har dog fundet det
administrativt hensigtsmæssigt at ensarte begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode, uden at der tages hensyn til, hvornår den enkelte
afsoning er påbegyndt. Det har desuden været afgørende, at den
kriminalitetsfri periode har sin begyndelse efter endt afsoning.
Arbejdsgruppen bemærker, at begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode ved ubetinget fængselsstraf, det vil sige tidspunktet
for prøveløsladelse eller løsladelse, må formodes at begrænse
Gældsstyrelsens efterfølgende muligheder for at foretage udlæg og
tvangsfuldbyrdelse
af
pengekravet
hidrørende
fra
straffesagsomkostningerne som følge af, at andre kreditorer har haft
mulighed for at inddrive deres krav i perioden, hvor den dømte afsoner sin
fængselsstraf. Det vil bl.a. gøre sig gældende for fyldestgørelse i aktiver,
som den dømte ejer på domstidspunktet.
Det har i den forbindelse været overvejet, om der bør være mulighed for
opkrævning – og inddrivelse – af straffesagsomkostninger inden
begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfri periode, det vil sige, imens
den dømte afsoner den ubetingede fængselsstraf. En sådan ordning vil dog
blive unødig ressourcekrævende at administrere holdt op imod det
formodede samlede udbytte.
Side 152/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan ordning, hvorefter politiet og
Gældsstyrelsen opkræver og forsøger at inddrive straffesagsomkostninger
frem til begyndelsestidspunktet for den femårige periode, vil kunne føre til
mange forgæves inddrivelsesskridt, såsom udlægsforretninger og andre
sikringsakter for gælden fra straffesagsomkostninger, der ved endt afsoning
af f.eks. en kortere frihedsstraf vil skulle bortfalde igen, hvis den dømte er
visiteret til ordningen om betinget opkrævning.
I forlængelse heraf bemærkes, at formueaktiver, der inden dom er beslaglagt
til sikring af krav på bl.a. sagsomkostninger efter retsplejelovens § 802, stk.
2, nr. 2, fortsat skal indgå til dækning af kravet på sagsomkostninger, således
at de modregnes i kravet i forlængelse af endelig dom.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser, dog således
at den kriminalitetsfri periode for personer, der benådes, regnes fra
tidspunktet for afgørelsen om benådning, idet benådning også vil kunne ske
på et tidspunkt, hvor afsoning ikke er begyndt.
2.26.2.3.1.2. Betinget fængsel
Arbejdsgruppen har overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for
den kriminalitetsfri periode for betingede domme.
Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse,
bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved
udløbet af prøvetiden, jf. straffelovens § 56, stk. 2 (betinget dom).
Udsættelsen betinges af, at den dømte i prøvetiden ikke begår strafbart
forhold, og at den dømte overholder de vilkår, der måtte være fastsat i
medfør af § 57 og § 57 a, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Prøvetiden fastsættes
af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år.
Prøvetiden fastsættes i praksis som hovedregel til 1 eller 2 år med
begyndelsestidspunkt fra dommens afsigelse. Er dommen anket til
frifindelse, fastsættes tidspunktet af ankeinstansen til tidspunktet for
ankedommens afsigelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at den kriminalitetsfri periode ved betinget dom
skal regnes fra tidspunktet for endelig dom. Der er herved lagt vægt på, at
dette tidspunkt kan sidestilles med tidspunktet for løsladelse fra afsoning af
ubetinget fængselsstraf, og at dette også vil være tidspunktet for prøvetidens
begyndelse for den betingede doms hovedvilkår om, at den dømte ikke må
begå ny kriminalitet i prøvetiden. Samtidig vil det naturligt være det
Side 153/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tidspunkt, hvorfra den dømte skal vise, at vedkommende er motiveret til at
arbejde for et kriminalitetsfrit liv.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfri periode idømt straf for kriminalitet,
der er begået forud for den betingede dom, vil der ikke være tale om
kriminalitet begået i den kriminalitetsfri periode. Den dømte vil derfor ikke
få opkrævet straffesagsomkostninger. Hvis den dømte idømmes
fængselsstraf for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning, vil
den kriminalitetsfri periode ikke blive suspenderet indtil endt afsoning. Det
er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen vil blive betydeligt tungere at
administrere, hvis afsoning af en ny fængselsstraf suspenderer den
kriminalitetsfri periode.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.3.1.3. Kombinationsdomme
Arbejdsgruppen har desuden overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal
være for den kriminalitetsfri periode for kombinationsdomme.
En tiltalt kan idømmes en såkaldt kombinationsdom, det vil sige en
kombination af henholdsvis ubetinget og betinget straf samt betinget straf
og bødestraf, jf. straffelovens §§ 58 og 64.
Arbejdsgruppen finder, at den kriminalitetsfri periode for
kombinationsdomme, der indeholder en ubetinget straf og betinget straf, bør
regnes fra det tidspunkt, hvor den dømte har afsonet den ubetingede del af
dommen. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for dømte, der har
afsonet en ubetinget fængselsstraf.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at den kriminalitetsfri periode for
kombinationsdomme, der indeholder en betinget straf og bøde, bør regnes
fra tidspunktet for endelig dom. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor
for dømte, der er idømt en betinget fængselsstraf.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.3.1.4. Ungdomssanktion
Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal
være for den kriminalitetsfri periode ved ungdomssanktion.
Hvis en person under 18 år har begået grovere personfarlig kriminalitet eller
anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal
Side 154/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af
2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenlig for at forebygge
yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 74 a, stk. 1.
Ungdomssanktionen har en varighed på 2 år og indledes typisk med
et ophold på en døgninstitution efterfulgt af et længerevarende kontrolleret
forløb med en intensiv socialpædagogisk indsats. Som udgangspunkt
anbringes den unge indledningsvist på en sikret afdeling (det vil sige
frihedsberøvelse). Den ansvarlige kommune kan dog konkret indstille, at
ungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution/opholdssted.
Efter afviklingen af det indledende institutionsophold skal den unge som
udgangspunkt anbringes under lempeligere former, f.eks. på en (ikke sikret)
døgninstitution eller et andet egnet opholdssted. Varigheden af dette ophold
forudsættes i almindelighed at være på indtil 12 måneder, således at det
samlede institutionsophold er på omkring 14 måneder. Kommunen kan med
hjemmel i dommen træffe afgørelse om, at den pågældende skal tilbageføres
til sikret institution, hvis det viser sig, at den pågældende ikke kan håndtere
de friheder, der er forbundet med ophold i almindelig (ikke sikret)
døgninstitution eller opholdssted.
En tredje periode foregår i ambulant regi med tilsyn af den ansvarlige
kommune. Varigheden af denne periode afhænger af den samlede varighed
af institutionsopholdet. Hvis overgangen til den ambulante fase sker efter et
indledende ophold i sikret afdeling på to måneder efterfulgt af et ophold på
almindelig døgninstitution i 12 måneder, vil den ambulante periode få en
varighed på 10 måneder, medmindre der sker tilbageførsel til institution.
Længstetiden for det samlede institutionsophold, der omfatter både ophold
i sikret afdeling og ophold i almindelig døgninstitution/egnet opholdssted,
er på 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 74 a, stk. 2, ligesom der for det
samlede ophold i sikret institution som led i en ungdomssanktion gælder en
længstetid på 1 år.
Som det fremgår ovenfor, kan længden af opholdet på sikret
døgninstitutioner og dermed længden af frihedsberøvelsen af den dømte
divergere fra sag til sag. Hertil kommer, at der ikke i alle tilfælde vil være
behov for at anbringe den dømte i en sikret institution.
Hvis begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfri periode afpasses den
enkelte ungdomssanktion, vil ordningen efter arbejdsgruppens opfattelse
Side 155/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
blive unødig ressourcekrævende at administrere. Arbejdsgruppen finder det
i den forbindelse hensigtsmæssigt at ensarte begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode uafhængigt af den enkelte ungdomssanktion.
Arbejdsgruppen finder derfor, at den kriminalitetsfri periode ved
ungdomssanktion bør regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.3.1.5. Foranstaltningsdomme
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal
være for den kriminalitetsfri periode for foranstaltningsdomme for psykisk
syge og mentalt retarderede.
Foranstaltningsdomme for psykisk syge dømte inddeles i
anbringelsesdomme, behandlingsdomme og domme til ambulant
behandling.
Anbringelsesdommene inddeles i type A1 og A2 og omfatter domfældte,
der er indlagt på psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen, indtil
foranstaltningen ophører, ophæves eller lempes til en mindre indgribende
foranstaltning. Ved anbringelsesdomme er den anbragte som udgangspunkt
frihedsberøvet hele døgnet, og det er retten, der træffer afgørelse om
ophævelse eller ændring af foranstaltningen.
Behandlingsdomme inddeles i type B1 og B2 og omfatter behandling på
psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf og således, at overlægen
eventuelt i samarbejde med kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om
genindlæggelse. Ved behandlingsdomme indledes foranstaltningen som
udgangspunkt med en indlæggelse (det vil sige frihedsberøvelse) på
psykiatrisk afdeling, men herefter er det overlægen eventuelt i samarbejde
med kriminalforsorgen, der uden retskendelse træffer beslutning om
udskrivelse til fortsat ambulant behandling og om genindlæggelse.
Domme til ambulant behandling inddeles i typerne C1-C4. Domstyperne
C1-C2 indebærer alene ambulant psykiatrisk behandling, således at den
dømte er forpligtet til at møde til behandling og undergive sig tilsyn i det
omfang, som fastsættes af overlægen samt eventuelt i samarbejde med
kriminalforsorgen. Der kan ikke ske indlæggelse (det vil sige
frihedsberøvelse) som følge af dommene. Det modsatte gør sig gældende
for så vidt angår domstyperne C3-C4, hvor overlægen eventuelt sammen
Side 156/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
med kriminalforsorgen kan træffe beslutning om, at den dømte skal
indlægges på psykiatrisk afdeling.
Foranstaltningsdomme for mentalt retarderede inddeles i domstyperne I-V,
hvoraf domstype I-III omfatter anbringelsesdomme og domstyper IV-V
omfatter tilsynsdomme.
Ved domstype I-III er den domfældte anbragt i enten en sikret afdeling, en
ikke-sikret afdeling med døgnbemanding og -overvågning eller i en åben
institution med døgnovervågning, indtil foranstaltningen ophører, ophæves
eller lempes til en mindre indgribende foranstaltning. Ved
anbringelsesdomme er den anbragte som udgangspunkt frihedsberøvet hele
døgnet. Det er retten, der træffer afgørelse om ophævelse eller ændring af
foranstaltningen. Ved domstype II kan domfældte dog efter bestemmelse fra
kommunen overføres fra en institution til en sikret afdeling uden rettens
kendelse.
Tilsynsdommene (domstype IV-V) indebærer ikke frihedsberøvelse af den
dømte. Domstype IV indebærer, at den domfældte skal efterkomme
kommunens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at kommunen
kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap. Domstypen forhindrer ikke, at den
domfældte anbringes i institution med døgnovervågning, men anbringelsen
medfører ikke, at den pågældende er frihedsberøvet hele døgnet og
undergivet udgangsbekendtgørelsen. Domstype V indebærer, at den
domfældte skal efterkomme kommunens bestemmelse om ophold og
arbejde samt eventuelt særlige vilkår om psykiatrisk behandling.
Som det fremgår ovenfor, spænder de forskellige typer af
foranstaltningsdomme vidt, herunder i forhold til længden og karakteren af
frihedsberøvelsen af den dømte. Hertil kommer, at længstetiden for den
enkelte foranstaltning løbende kan blive forlænget.
Hvis begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfri periode afpasses den
enkelte foranstaltningstype, vil ordningen efter arbejdsgruppens opfattelse
blive unødig ressourcekrævende at administrere. Justitsministeriet finder det
i den forbindelse hensigtsmæssigt at ensarte begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfri periode uafhængigt af foranstaltningstypen. Arbejdsgruppen
finder derfor, at den kriminalitetsfri periode ved foranstaltningsdom for
psykisk syge og mentalt retarderede bør regnes fra tidspunktet for endelig
dom. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at en idømt
Side 157/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
foranstaltning i sig selv skal tjene til at forebygge yderligere
lovovertrædelser, og at en foranstaltningsdømt dermed som led i
behandlingen vil få bedre forudsætninger for at holde sig kriminalitetsfri i
den femårige periode.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.3.2. Særligt om personer, der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet
Aftaleparterne bag aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030 er enige om at indføre en ny ordning om betinget opkrævning af
sagsomkostninger,
der
indebærer,
at
fremtidige
krav
på
straffesagsomkostninger bortfalder, hvis den pågældende holder sig
kriminalitetsfri i en femårig periode.
Ordningen skal også omfatte personer, der var fyldt 25 år første gang, de
idømmes en fængselsstraf eller foranstaltning.
Justitsministeriet finder, at personer, der før er idømt en betinget eller
ubetinget fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en
længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70
eller en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 fortsat bør få opkrævet
straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af den nye straffedom
(ligesom retstilstanden er i dag). Således vil alene en bødestraf ikke
medføre, at personer, der er fyldt 25, år undtages fra ordningen, hvis de ikke
tidligere er idømt ovenstående fængselsstraffe, herunder betinget,
foranstaltninger m.v.
2.26.2.3.3. Ny kriminalitet
Arbejdsgruppen har overvejet, hvad der skal karakteriseres som ny
kriminalitet, der fører til opkrævning af straffesagsomkostningerne.
Justitsministeriet har i disse overvejelser taget afsæt i arbejdsgruppens
anbefalinger.
Arbejdsgruppen har overvejet, om ny kriminalitet skal afgrænses til
overtrædelser af straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer samt
eventuelt visse overtrædelser af færdselsloven, herunder vanvidskørsel.
Arbejdsgruppen bemærker, at en sådan afgrænsning vil indebære, at mindre
forseelser, der alene udløser bødestraf, f.eks. et butikstyveri eller besiddelse
af en mindre mængde hash til eget brug, vil føre til opkrævning af
straffesagsomkostningerne. Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at ny
kriminalitet bør afgrænses til overtrædelser af nærmere bestemte love.
Side 158/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det er dernæst overvejet, om ny kriminalitet skal afgrænses til ligeartet
kriminalitet eller grov kriminalitet. Det er imidlertid opfattelsen, at en sådan
betingelse
vil
indebære
en
besværlig
proces
med
afgrænsningsvanskeligheder fra sag til sag, og sådanne vil i praksis
indebære en omfattende og tung administrationsopgave.
Ny kriminalitet bør i stedet afgrænses til overtrædelser, hvor den
pågældende
idømmes
en
ubetinget
fængselsstraf,
forvaring,
ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på minimum
fem år. Kombinationsdomme vil også være omfattet. Det vil i den
forbindelse som udgangspunkt være uden betydning, hvilken lovgivning der
er overtrådt. For så vidt angår foranstaltningsdomme med en længstetid på
minimum fem år er arbejdsgruppen opmærksom på, at afgrænsningen også
vil omfatte mildere former for kriminalitet, der ville udløse en betinget
fængselsstraf, hvis den pågældende skulle idømmes almindelig straf.
Arbejdsgruppen har imidlertid lagt afgørende vægt på, at ordningen skal
være så enkel og let at administrere som muligt.
En vilkårsovertrædelse ud over hovedvilkåret skal ikke karakteriseres som
ny kriminalitet i ordningens forstand, uanset om overtrædelsen sanktioneres
med udståelse af den prøveløsladtes reststraf eller fuldbyrdelse af
fængselsstraffen for en betinget dom. Arbejdsgruppen lægger i den
forbindelse vægt på, at vilkårsovertrædelsen i sådanne tilfælde ikke er
relateret til kriminalitet, men f.eks. kan være en overtrædelse af et vilkår om
misbrugsbehandling, hvorfor det vil virke uproportionalt, at sådanne
overtrædelser karakteriseres som ny kriminalitet i ordningens forstand, og
som indebærer, at den dømte skal opkræves straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det bør være en endelig dom for den nye
kriminalitet, der udløser en opkrævning af straffesagsomkostningerne fra
den tidligere dom.
Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at der kan være en række
uhensigtsmæssigheder, hvis der ikke forud for endelig dom for den nye
kriminalitet fastsættes et skæringstidspunkt indenfor den femårige periode.
For det første er der en risiko for, at den dømte (og på ny tiltalte) får
incitament til enten at udeblive fra hovedforhandlingen i den nye straffesag,
anke sagen eller på anden måde få sagen udskudt med henblik på, at den
kriminalitetsfri periode udløber, og kravet fra sagsomkostninger bortfalder.
Side 159/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For det andet kan sagsbehandlingstiderne ved både politiet,
anklagemyndigheden og domstolene betyde, at der først falder endelig dom
efter udløbet af den kriminalitetsfri periode på fem år, selv om
gerningstidspunktet for lovovertrædelsen ligger inden for perioden.
Arbejdsgruppen bemærker desuden, at det i mange tilfælde kan være
vilkårligt, om der falder endelig dom inden for eller uden for perioden, f.eks.
fordi sagsbehandlingstiderne er forskellige i landets politi- og retskredse.
På den baggrund finder arbejdsgruppen, at det bør være tidspunktet for,
hvornår anklagemyndigheden anmoder retten om fremstilling af den dømte
i et grundlovsforhør eller indleverer anklageskrift eller retsmødebegæring,
der bliver afgørende for, om straffesagsomkostningerne senere kan
opkræves.
Det vil være tidspunktet for anmodningen til retten, der bliver
udslagsgivende for, om straffesagsomkostningerne senere kan opkræves.
Det vil være uden betydning, hvornår og om dette følges op af et retsmøde,
eller om retten beslutter at afslå anmodningen.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfri periode, og
anmoder anklagemyndigheden i perioden eksempelvis retten om
fremstilling af den dømte i et grundlovsforhør, hvorved vedkommende
sigtes for forholdet, vil den dømte efter modellen have begået ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog først
blive opkrævet, når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at
den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, forvaring,
ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på minimum
fem år.
Sker der derimod frifindelse, eller idømmes den pågældende eksempelvis
en betinget fængselsstraf, vil straffesagsomkostningerne ikke blive
opkrævet, og kravet vil bortfalde, hvis betingelsen om den kriminalitetsfri
periode (fortsat) overholdes.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfri periode, men
anmoder anklagemyndigheden ikke retten om fremstilling af den
pågældende i et grundlovsforhør, eller indleveres der ikke et anklageskrift
eller en retsmødebegæring til retten i perioden, indebærer modellen, at
straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet. Arbejdsgruppen er
opmærksom på, at dette kan virke urimeligt særligt i de situationer, hvor
kriminalitet begået i den kriminalitetsfri periode først opdages og forfølges
Side 160/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
af politiet og anklagemyndigheden efter udløbet af perioden.
Arbejdsgruppen lægger dog vægt på, at genoptagelse af sager efter
periodens udløb med henblik på opkrævning af straffesagsomkostninger vil
være forbundet med en tung administrativ byrde.
Arbejdsgruppen forudsætter, at anklagemyndigheden ikke foretager
fremstilling i grundlovsforhør, tiltalerejsning m.v. mod den dømte alene
med henblik på, at tidligere krav fra straffesagsomkostninger kan opkræves,
da det vil indebære, at anklagemyndigheden vil forfølge andre forhold end
selve straffesagen og forhold knyttet til den strafbare lovovertrædelse, der
er under behandling.
Retsplejelovens § 722 indeholder regler om anklagemyndighedens adgang
til at frafalde tiltale. Det er en forudsætning for at kunne meddele et
tiltalefrafald, at sigtedes skyld er utvivlsom, eller at alle faktiske
omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold er erkendt.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, kan tiltale i en sag helt eller delvis
frafaldes i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, som i givet fald forventes dømt. Det kan
eksempelvis være tilfældet i omfangsrige og komplekse sager vedrørende
økonomisk kriminalitet, hvor den pågældende står til en kortere ubetinget
fængselsstraf, fordi vedkommende tidligere er straffet af relevans for sagen.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, kan tiltale i en sag helt eller delvis
frafaldes i tilfælde, hvor dette følger af bestemmelser fastsat af
justitsministeren eller rigsadvokaten. Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 762 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og
statsadvokaternes
adgang
til
at
frafalde
tiltale
(tiltalefrafaldsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Det følger af tiltalefrafaldsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at
politidirektørerne, når omstændighederne taler for det, kan frafalde tiltale i
sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b og § 244, stk.
1, når der er tale om meget begrænset voldsanvendelse m.v., og der ikke er
sket betydelig skade på den forurettede. Tiltalefrafald kan gøres betinget af,
at den sigtede vedtager en bøde eller betaler erstatning.
Det følger endvidere af tiltalefrafaldsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, at
statsadvokaterne kan frafalde tiltale i sager om lovovertrædelser begået af
Side 161/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68
eller 69, medmindre særlige omstændigheder taler imod det.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 2, kan tiltale i andre tilfælde kun frafaldes,
hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige
forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.
Arbejdsgruppen finder, at den dømte ved meddelelse om tiltalefrafald efter
modellen ikke bør opkræves straffesagsomkostninger fra den tidligere
straffesag, selv om det strafbare forhold er begået i den kriminalitetsfri
periode, og selv om det forhold, der meddeles tiltalefrafald for, kunne have
medført en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltningsdom. Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at ordningen
skal være enkel og let at administrere.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser.
2.26.2.4. Renter og modregning
Efter de gældende regler forrentes fordringen ikke i den periode, hvor
politiet foretager opkrævning.
Fordringer
forrentes
først
under
inddrivelse
hos
restanceinddrivelsesmyndigheden med en årlig rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således
at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har
virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Renten fastsættes herefter
til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8
pct. og med fradrag af 4 pct. Den fastsatte referencesats er den officielle
udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og
den 1. juli det pågældende år. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter
modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Betalinger til afvikling af gælden afskrives først på rentekrav og derefter på
hovedstolen, det vil sige straffesagsomkostningerne. Sker der forrentning af
straffesagsomkostningerne eksempelvis under den kriminalitetsfri periode,
vil gældens samlede størrelse løbende vokse, uden at den dømte har
mulighed for at imødegå dette.
På den baggrund forudsætter arbejdsgruppen, at gælden på samme måde
som efter den eksisterende ordning ikke skal forrentes, før fordringen er
sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Forud for
oversendelsen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden vil
Side 162/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Politiets Administrative Center (PAC) foretage opkrævning af
straffesagsomkostninger. Opkrævning vil efter den foreslåede model først
kunne foretages efter endelig dom for den nye kriminalitet.
Er vedkommendes gæld fra straffesagsomkostninger i perioden frem til
visitationen
til
ordningen
om
betinget
opkrævning
af
straffesagsomkostninger delvist nedbragt ved betaling af afdrag eller
modregning af penge eller andre formueaktiver, der er taget i bevaring med
henblik på dækning af bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, vil der
ikke efterfølgende være mulighed for at få tilbagebetalt denne del af gælden.
Det er således alene den udestående og ikke-betalte gæld på tidspunktet for
visitationen for en af ovenstående ordninger, der bortfalder.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser. Det
bemærkes i den forbindelse, at formueaktiver, der inden dom er beslaglagt
til sikring af krav på bl.a. sagsomkostninger efter retsplejelovens § 802, stk.
2, nr. 2, fortsat skal indgå til dækning af kravet på sagsomkostninger, således
at de modregnes i kravet i forlængelse af endelig dom.
2.26.2.5. Bagudrettet ordning
Aftaleparterne bag aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030 vil også give personer, der bærer rundt på en eksisterende gæld
fra straffesagsomkostninger, som blev stiftet, da de pågældende var under
25 år, en bedre mulighed for et gældfrit og kriminalitetsfrit liv ved at lade
det resterende krav på gælden falde bort, hvis de i en periode på fem år
holder sig ude af kriminalitet. Denne ordning skal gælde for personer, hvor
der maksimalt er gået 15 år fra den seneste relevante dom inden det fyldte
25 år.
Det aftalte indebærer, at krav fra sagsomkostninger, der er pålagt ved dom i
perioden fra og med 1. februar 2010 til og med 31. januar 2026, bortfalder,
hvis den domfældte var fyldt 15 år og var yngre end 25 år på
gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, for hvilke der er afsagt
dom med pålæg om sagsomkostninger.
Afgørende for, om personen er omfattet af personkredsen for ordningen, vil
være, at dommen, hvorved der var pålagt sagsomkostninger, er afsagt i
perioden fra og med 1. februar 2010 til og med 31. januar 2026, og at
domfældte begik den strafbare handling et tidspunkt, hvor personen var
fyldt 15, men var yngre end 25 år.
Side 163/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Justitsministeriet har overvejet, hvordan personer, der stadig oppebærer
gæld for straffesagsomkostninger, som er pålagt ved dom før lovens
ikrafttræden, bør omfattes af ordningen.
Justitsministeriet finder af samme årsager som ovenfor beskrevet om den
fremadrettede ordning, at dette ikke bør gælde domfældte, der alene er
straffet med bøde, er idømt fængsel i seks måneder eller derover eller
forvaring, er idømt straf efter straffelovens § 245 eller er idømt fængselsstraf
fastsat efter straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Der lægges derfor op til, at betingelserne vil være de samme som dem, der
vil gælde for de fremadrettede ordninger.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold, og anmoder anklagemyndigheden
inden for den femårige kriminalitetsfri periode eksempelvis retten om
fremstilling af den dømte i et grundlovsforhør, hvorved vedkommende
sigtes
for
forholdet,
vil
bestemmelsen
indebære,
at
straffesagsomkostningerne vil blive opkrævet, når der er afsagt endelig
dom, og under forudsætning af at den pågældende idømmes en ubetinget
fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en
længstetid på fem år eller uden længstetid. Sker der derimod frifindelse, eller
idømmes den pågældende eksempelvis en betinget fængselsstraf, vil
straffesagsomkostningerne ikke blive opkrævet som følge heraf.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold inden for den femårige
kriminalitetsfri periode, men anmoder anklagemyndigheden ikke retten om
fremstilling af den pågældende i et grundlovsforhør, eller indleveres der
ikke et anklageskrift eller en retsmødebegæring til retten i perioden, vil
bestemmelsen indebære, at straffesagsomkostningerne ikke vil blive
opkrævet.
Det bemærkes, at den dømte ikke vil blive opkrævet
straffesagsomkostninger fra den tidligere straffesag ved meddelelse om
tiltalefrafald, selv om det strafbare forhold er begået inden for den femårige
kriminalitetsfri periode, og selv om det forhold, der meddeles tiltalefrafald
for, kunne have medført en ubetinget fængselsstraf, forvaring,
ungdomssanktion eller en foranstaltningsdom.
Side 164/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Justitsministeriet finder, at det skal være en betingelse for, at en person kan
omfattes af ordningen, at den dømte selv ansøger herom. Justitsministeriet
har herved lagt vægt på, at ordningen skal være enkel og let at administrere,
og at den dømte vil være nærmest til ved en ansøgning at oplyse om
eksisterende straffesagsgæld m.v., der kan være etableret op til for 15 år
siden.
Af de samme årsager lægger Justitsministeriet vægt på, at
ansøgningsperioden bliver gjort tidsbegrænset. PAC skal have modtaget en
ansøgning indenfor en vis tidsperiode, hvis en person skal være omfattet af
ordningen.
Justitsministeriet finder, at Rigspolitiet bør bemyndiges til at fastlægge
regler om indgivelse af ansøgning, herunder ansøgningsperioden. På den
baggrund kan Rigspolitiet fastlægge proceduren for indgivelse af
ansøgning. Rigspolitiet kan endvidere fastlægge ansøgningsperiodens
begyndelse til det tidspunkt, hvor PAC har opbygget den administrative
kapacitet til at behandle ansøgningerne, og hvor relevante organisationer og
eventuelt andre er gjort bekendt med muligheden for at ansøge.
Justitsministeriet
forudsætter,
at
Rigspolitiet
fastlægger
ansøgningsperioden, så denne begynder i løbet af 2026, og at der bliver
mulighed for at ansøge i et tidsrum på 3-6 måneder.
2.26.2.6. Forældelse
Ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger vil
indebære, at den relevante myndighed ikke kan foretage opkrævning af
sagsomkostningerne, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i en periode
på fem år. Det betyder tilsvarende, at PAC ikke skal oversende gælden til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, før betingelserne for
opkrævning af krav på sagsomkostningerne er opfyldt.
Hvis den dømte begår ny kriminalitet i løbet af den femårige periode, og
anmoder anklagemyndigheden i perioden eksempelvis retten om
fremstilling af den dømte i et grundlovsforhør, hvorved vedkommende
sigtes for forholdet, vil der efter den foreslåede ordning først kunne
foretages opkrævning af straffesagsomkostningerne fra den tidligere dom,
når den pågældende ved en endelig dom er idømt en ubetinget fængselsstraf,
forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på
fem år eller uden længstetid for det nye strafbare forhold.
Side 165/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at forældelseslovens §
2, stk. 1, allerede indeholder de regler, der sikrer, at fordringen på
straffesagsomkostningerne ikke forælder i den femårige kriminalitetsfri
periode, idet straffesagsomkostningerne ikke opkræves, før den dømte
overtræder betingelserne for ordningen. Kravet vil dermed være ubetinget
fra det tidspunkt, hvor den dømte ved endelig dom idømmes en ubetinget
fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en
længstetid på fem år eller uden længstetid for den kriminalitet, der er begået
i den kriminalitetsfri periode.
2.26.2.7. Klageadgang
I forbindelse med visitation af både den fremadrettede ordning og den
bagudrettede ordning vil PAC træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne
er opfyldt. PAC vil endvidere træffe afgørelse i forbindelse med
beslutningen om, at den pågældende enten opfylder eller ikke opfylder
betingelsen om den femårige kriminalitetsfri periode.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, kan afgørelser truffet i henhold
til straffuldbyrdelsesloven af andre myndigheder end kriminalforsorgens
myndigheder ikke indbringes for højere myndighed. Bestemmelsen
omfatter
afgørelser
om
fuldbyrdelse
af
bødestraf
eller
bødeforvandlingsstraf,
som
træffes
af
politiet
og
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lovens kapitel 16.
Justitsministeriet finder, at afgørelserne om visitationen til ordningerne,
brud på betingelserne under den femårige periode og endelig bortfald af krav
på sagsomkostninger i forbindelse med ophør af den femårige periode er
bundet op på objektivt konstaterbare betingelser, og at afgørelserne derfor
ikke baserer sig på skøn foretaget af PAC.
Der er i dag ikke adgang til at klage over afslag på prøveløsladelse for
personer omfattet af straffelovens § 38, stk. 6, hvorefter det er en betingelse,
at den dømte har deltaget aktivt og tilfredsstillende i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Justitsministeriet finder, at det samme bør gælde for den tilsvarende
vurdering af deltagelsen i exitprogram i forbindelse med vurderingen af, om
den dømte opfylder betingelserne for at blive omfattet af en af ordningerne
om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Der ses derfor ikke at være behov for klageadgang indenfor det
administrative system, og en afskæring af klageadgangen vil svare til, hvad
Side 166/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
gælder for afgørelser om fuldbyrdelse af bødestraf og
bødeforvandlingsstraf. Desuden tilsiger hensynet til en effektiv
sagsbehandling, at adgangen til at klage bør begrænses.
Bestemmelsen vil medføre, at afgørelser truffet af PAC i henhold til
ordningen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
2.26.3. Den foreslåede ordning
2.26.3.1. Målgruppen for ordningen
Det foreslås, at målgruppen for en ordning om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger fastsættes til dømte, der var fyldt 15 år, men var
yngre end 25 år, på gerningstidspunktet for et eller flere forhold, for hvilke
der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger.
Herudover foreslås en ordning om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger for personer, der var 25 år eller ældre på
gerningstidspunktet for et eller flere forhold, for hvilke der er afsagt dom
med pålæg om sagsomkostninger, første gang, de idømmes en fængselsstraf
eller foranstaltning.
Endelig foreslås en bagudrettet ordning for personer, der har en eksisterende
gæld fra straffesagsomkostninger, og var i alderen fra 15 år og til og med 24
år på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, for hvilke der er
afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger, hvis dommen er afsagt i
perioden mellem 1. februar 2010 og 31. januar 2026.
PAC vil skulle varetage opgaven med at visitere dømte til ordningerne. I
den fremadrettede model vil visitationen skulle foretages af egen drift af
PAC og vil således ikke skulle ske efter ansøgning fra den dømte, hvorimod
personer selv skal ansøge PAC om visitation til den bagudrettede model.
Det følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at samtidig forfølgning mod
samme sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i
en eller flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske uden
urimelig forhaling eller vanskelighed.
Den foreslåede ordning for personer, der på gerningstidspunktet er fyldt 15
år, men er yngre end 25 år, vil i overensstemmelse med arbejdsgruppens
anbefalingerne om en model for unge lovovertrædere indebære, at personen
kan blive en del af ordningen i straffesagskomplekser, der indeholder flere
forhold, herunder i tilfælde hvor den dømte i nogle forhold har været 25 år
eller derover på gerningstidspunktet. I straffesagskomplekser, der
Side 167/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle forhold har været 24 år eller
derunder på gerningstidspunktet og i andre forhold har været 25 år eller
derover på gerningstidspunktet, vil det være udslagsgivende for, om den
unge kan blive en del af ordningen for de personer, der er yngre end 25 år,
at blot ét forhold i den samlede straffedom er begået på et tidspunkt, hvor
den unge var i alderen fra 15 år til og med 24 år.
At en person med andre domfældte hæfter solidarisk for en del af
sagsomkostningerne, vil ikke kunne medføre, at personen udelukkes fra at
blive visiteret til en af ordningerne om betinget opkrævning af
sagsomkostninger, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Er den dømte omfattet af målgruppen for ordningen, vil PAC af egen drift
skulle tage stilling til og meddele den pågældende dette, medmindre det
omhandler den bagudrettede ordning, hvorefter den dømte selv skal ansøge.
Meddelelsen vil skulle indeholde oplysninger om bl.a. størrelsen af
straffesagens omkostninger samt nærmere oplysninger om, at kravet på
straffesagsomkostninger vil bortfalde, hvis den dømte holder sig
kriminalitetsfri i en periode på fem år.
For nærmere om målgruppen for betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger henvises til lovforslagets § 2, nr. 14 (indsættelse af
§ 997, stk. 4-9), og bemærkningerne hertil.
2.26.3.2. Undtagne persongrupper
2.26.3.2.1. Personer, der alene er idømt bøde
Det foreslås med lovforslaget, at personer, der alene er straffet med bøde,
ikke er en del af ordningen om betinget opkrævning af sagsomkostninger i
straffesager. Personer, der alene er idømt bødestraf, vil derfor fortsat få
opkrævet straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af
straffedommen (ligesom retstilstanden er i dag).
2.26.3.2.2. Personer, der er idømt fængsel i seks måneder eller derover
eller forvaring
Det foreslås, at personer idømt fængsel i seks måneder eller derover eller
forvaring, ikke skal være en del af ordningen om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger, selv om de opfylder alderskravet.
Den foreslåede ordning vil derfor indebære, at personer, der er idømt
fængsel i seks måneder eller derover eller forvaring, fortsat vil få opkrævet
straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af straffedommen
(ligesom retstilstanden er i dag).
Side 168/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det vil være den samlede fængselsstraf i dommen, der bliver
udslagsgivende for, om den pågældende kan blive en del af ordningen.
2.26.3.2.3. Personer, der er dømt for grov vold efter straffelovens § 245
Det foreslås derudover, at personer, der er idømt straf efter straffelovens §
245 om grov vold, fortsat bør få opkrævet straffesagsomkostninger i
umiddelbar forlængelse af straffedommen (ligesom retstilstanden er i dag),
uagtet at straffen i nogle tilfælde vil kunne være udmålt til mindre end seks
måneders fængsel. Dette skal gælde forud for nedenstående undtagelse for
personer, som er idømt fængselsstraf efter straffelovens § 81 a, der på
tilfredsstillende vis har deltaget i exitprogram, jf. pkt. 2.26.3.2.4 om rocker-
og bandemedlemmer.
Den foreslåede ordning vil derfor indebære, at personer, der idømmes straf
efter straffelovens § 245 om grov vold, fortsat bør få opkrævet
straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af straffedommen.
2.26.3.2.4. Rocker- og bandemedlemmer
Det foreslås desuden med lovforslaget, at personer, der er idømt
fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, ikke skal være en del
ordningen om betinget opkrævning af sagsomkostninger i straffesager,
medmindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram.
Er den pågældende idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, vil
det med den foreslåede ordning som udgangspunkt indebære, at
vedkommende ikke vil blive en del af ordningen. Den dømte vil således –
som det også er tilfældet i dag – få opkrævet sagsomkostningerne fra
straffesagen.
Den foreslåede ordning indebærer dog, at den dømte, hvis den pågældende
i øvrigt tilhører målgruppen for ordningen, kan blive en del af ordningen,
hvis vedkommende på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et
exitprogram. Dette indebærer på linje med reglerne for prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 6, bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte
blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er
deltagende og viser interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for
en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller bandegruppering
m.v.
Den foreslåede ordning vil indebære, at PAC i forbindelse med opkrævning
af straffesagsomkostningerne vil skulle give meddelelse om, at den
pågældende har mulighed for at blive en del af ordningen under betingelse
Side 169/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
af, at vedkommende på aktiv og tilfredsstillende vis deltager i et
exitprogram.
Det vil være kriminalforsorgen, der vil skulle foretage en konkret vurdering
af den dømtes deltagelse i et exitprogram i forbindelse med prøveløsladelse,
og hvis der ikke sker prøveløsladelse, i forbindelse med endt afsoning.
Finder kriminalforsorgen, at den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har
deltaget i et exitforløb, vil kriminalforsorgen herefter skulle orientere PAC
herom.
PAC vil skulle meddele den dømte, at den pågældende er omfattet af
målgruppen for ordningen. Meddelelsen vil skulle indeholde oplysninger
om bl.a. størrelsen af den resterende gæld fra straffesagsomkostninger samt
nærmere oplysninger om, at den resterende del af gælden vil bortfalde,
under forudsætning af at anklagemyndigheden i en efterfølgende periode på
fem år ikke anmoder retten om fremstilling af den pågældende for en
dommer eller indleverer anklageskrift eller retsmødebegæring mod den
pågældende til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden, hvorved
den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter
straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring
efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Bliver den dømte en del af ordningen, fordi den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram, vil den foreslåede ordning
indebære, at kravet fra straffesagsomkostninger ikke opkræves, under
forudsætning af at anklagemyndigheden i en efterfølgende periode på fem
år ikke har anmodet retten om fremstilling af den pågældende for en
dommer eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod den
pågældende til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden, hvorved
den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter
straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring
efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.26.2.1.
Finder kriminalforsorgen omvendt ikke, at den dømte på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitforløb, vil den dømte fortsat være
undtaget fra ordningen.
2.26.3.3. Betingelser for bortfald af krav om straffesagsomkostninger
2.26.3.3.1. Den kriminalitetsfri periode
Det foreslås, at længden af den kriminalitetsfri periode fastsættes til fem år.
Side 170/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Den foreslåede ordning vil indebære, at kravet fra straffesagsomkostninger
bortfalder, hvis anklagemyndigheden i en efterfølgende periode på fem år
ikke har anmodet retten om fremstilling af den pågældende for en dommer
eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod den pågældende
til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden, hvorved den
pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter
straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring
efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
For så vidt angår begyndelsestidspunktet for den femårige periode foreslås
der med lovforslaget følgende for de forskellige strafferetlige
sanktionstyper:
Ved ubetinget fængselsstraf skal den femårige periode regnes fra
løsladelsestidspunktet. Sker der prøveløsladelse, skal perioden regnes fra
tidspunktet for prøveløsladelsen.
Bliver den dømte i den femårige periode idømt straf for kriminalitet, der er
begået forud for den ubetingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet
begået i perioden. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet
straffesagsomkostninger. Det samme vil være tilfældet for kriminalitet
under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf for det tidligere
begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af afsoning af den
fængselsstraf, som straffesagsomkostningerne hidrører fra, vil den femårige
periode først løbe efter samlet endt afsoning. Indsættes den dømte derimod
til afsoning for det tidligere begåede forhold (eller forhold begået under
afsoningen) på et efterfølgende tidspunkt, vil afsoningen af den nye
fængselsstraf ikke suspendere perioden.
Det foreslås, at den femårige periode ved betinget fængselsstraf skal regnes
fra tidspunktet for endelig dom.
Bliver den dømte i den femårige periode idømt straf for kriminalitet, der er
begået forud for den betingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet
begået i perioden. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet
straffesagsomkostninger. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf for det
tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning, vil perioden ikke blive
suspenderet indtil endt afsoning.
Det foreslås desuden, at den femårige periode for kombinationsdomme, der
indeholder en ubetinget straf og betinget straf, bør regnes fra det tidspunkt,
Side 171/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hvor den dømte har afsonet den ubetingede del af dommen. Dette vil svare
til, hvad der følger ovenfor for dømte, der har afsonet en ubetinget
fængselsstraf. For kombinationsdomme, der indeholder en betinget straf og
bøde, vil den femårige periode skulle regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for dømte, der er idømt en
betinget fængselsstraf.
Det foreslås, at den femårige kriminalitetsfri periode for personer, der
benådes, regnes fra tidspunktet for afgørelsen om benådning.
Det foreslås derudover, at den femårige periode ved foranstaltningsdomme
eller ungdomssanktion skal regnes fra tidspunktet for endelig dom.
For så vidt angår, hvad der efter ordningerne vil skulle karakteriseres som
kriminalitet begået i den kriminalitetsfri periode, foreslås, at det omfatter
overtrædelser, hvor den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf,
herunder i form af en kombinationsdom, forvaring, ungdomssanktion eller
en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år.
Straffesagsomkostningerne vil dog alene kunne opkræves, under
forudsætning af at anklagemyndigheden i løbet af den femårige periode har
anmodet om fremstilling af den dømte i et grundlovsforhør eller indleveret
et anklageskrift eller en retsmødebegæring vedrørende det strafbare forhold.
Straffesagsomkostningerne vil kunne opkræves fra endelig dom.
Det bemærkes, at efterfølgende domme, hvor den dømte (på ny) dømmes til
at betale straffesagsomkostninger, vil skulle modtages hos PAC med
henblik på opkrævning af sagsomkostningerne i den nye straffesag. Den
foreslåede ordning vil indebære, at PAC i den forbindelse ved opslag i
politiets sagsbehandlingssystem vil skulle undersøge, om der er anmodet om
fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller
retsmødebegæring mod den dømte i den femårige periode fra den tidligere
dom med henblik på at afklare, om der skal ske opkrævning af
sagsomkostningerne fra den tidligere straffesag.
Er sagsomkostningerne fra den tidligere straffesag ikke allerede opkrævet
som følge heraf, vil PAC ved udløbet af den femårige periode (ved opslag i
politiets sagsbehandlingssystem) skulle undersøge, om der er anmodet om
fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller
retsmødebegæring mod den dømte.
Side 172/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Er der ikke anmodet om fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret
anklageskrift eller retsmødebegæring mod den dømte, vil PAC skulle
meddele den pågældende, at kravet fra straffesagsomkostningerne er
bortfaldet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis anklagemyndigheden har
foretaget de nævnte skridt mod den dømte, men sagen frafaldes, den dømte
frifindes, eller ved endelig dom idømmes en mildere straf m.v. end ubetinget
fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en
længstetid på fem år.
Det vil være tidspunktet for anmodningen til retten, der bliver
udslagsgivende for, om straffesagsomkostningerne senere kan opkræves.
Det vil være uden betydning, hvornår og om dette følges op af et retsmøde,
eller om retten beslutter at afslå anmodningen.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den femårige periode, og anmoder
anklagemyndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den
dømte i et grundlovsforhør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil
den dømte efter ordningen have begået ny kriminalitet i ordningens forstand.
Straffesagsomkostningerne vil dog først blive opkrævet, når der er afsagt
endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende idømmes en
ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning
med en længstetid på minimum fem år. Sker der derimod frifindelse, eller
idømmes den pågældende eksempelvis en betinget fængselsstraf, vil
straffesagsomkostningerne ikke blive opkrævet, og kravet vil bortfalde, hvis
betingelsen om den femårige periode (fortsat) overholdes.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den femårige periode, men
anmoder anklagemyndigheden ikke retten om fremstilling af den
pågældende i et grundlovsforhør, eller indleveres der ikke et anklageskrift
eller en retsmødebegæring til retten i perioden, indebærer ordningen, at
straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet.
Det forudsættes med den foreslåede ordning, at anklagemyndigheden ikke
foretager fremstilling i grundlovsforhør, tiltalerejsning m.v. mod den dømte
alene med henblik på, at tidligere krav fra straffesagsomkostninger kan
opkræves, da det vil indebære, at anklagemyndigheden vil forfølge andre
forhold end selve straffesagen og forhold knyttet til den strafbare
lovovertrædelse, der er under behandling.
Den foreslåede ordning vil indebære, at den dømte ved meddelelse om
tiltalefrafald ikke vil blive opkrævet straffesagsomkostninger fra den
Side 173/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tidligere straffesag, selv om det strafbare forhold er begået i den femårige
periode, og selv om det forhold, der meddeles tiltalefrafald for, kunne have
medført en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltningsdom.
Det foreslås, at domme, der som følge af samtidig forfølgelse af flere
sigtelser (objektiv kumulation) indeholder forhold, der er begået
henholdsvis inden for og uden for den femårige periode, som udgangspunkt
vil være omfattet af ordningerne.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 14 (indsættelse af § 997, stk.
4-9), og bemærkningerne hertil.
2.26.3.4. Renter og modregning
For så vidt angår forrentning af kravet på straffesagsomkostninger under
opkrævning vil det fortsat være sådan, at sagsomkostningerne ikke
forrentes,
før
fordringerne
er
sendt
til
inddrivelse
hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at aftalepartierne bag aftalen om
strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 er enige om, at ny
gæld fra sagsomkostninger i en straffesag ikke skal forrentes under
afsoningen af den dom, som sagsomkostninger hidrører fra. Undladelsen af
forretning af gæld fra sagsomkostninger skal således alene gælde for de
sagsomkostninger for den konkrete straffesag, som den pågældende afsoner
straffen for, og anden gæld vil således stadig skulle forrentes under afsoning,
sådan som retstilstanden er i dag. Dette vil gælde for alle, uanset om den
dømte opfylder betingelserne for ordningen om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger. Dette initiativ i aftalen om strafreform og
kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 vil blive gennemført ved ændringer
i bødebekendtgørelsen.
Har vedkommende i perioden frem til visitationen til ordningen om betinget
opkrævning af straffesagsomkostninger delvist nedbragt sin gæld fra
straffesagsomkostninger enten ved betaling af afdrag, ved modregning af
penge eller andre formueaktiver, der er taget i bevaring med henblik på
dækning af bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, vil der ikke
efterfølgende være mulighed for at få tilbagebetalt denne del af gælden. Det
er således alene den udestående og ikke-betalte gæld på tidspunktet for
visitationen for en af ovenstående ordninger, der bortfalder.
Side 174/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
I forlængelse heraf bemærkes, at formueaktiver, der inden dom er beslaglagt
til sikring af krav på bl.a. sagsomkostninger efter retsplejelovens § 802, stk.
2, nr. 2, fortsat skal indgå til dækning af kravet på sagsomkostninger, således
at de modregnes i kravet i forlængelse af endelig dom.
2.26.3.5. Bagudrettet ordning
Det foreslås, at krav fra sagsomkostninger, der er pålagt ved dom i perioden
fra og med 1. februar 2010 til og med 31. januar 2026, bortfalder, hvis den
domfældte var i alderen fra 15 år til og med 24 år på gerningstidspunktet for
et eller flere af de forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om
sagsomkostninger.
Afgørende for, om personen er omfattet af personkredsen for ordningen, vil
være, at dommen er afsagt i perioden fra 1. februar 2010 til og med 31.
januar 2026, og at personen, der blev fundet skyldig i ved dommen, begik
den strafbare handling på et tidspunkt, hvor personen var fra 15 år til og med
24 år.
Hvis sagsomkostningerne stammer fra en dom, der indeholder flere forhold,
hvor den dømte i nogle forhold har været 24 år eller derunder på
gerningstidspunktet og i andre forhold har været over 25 år eller derover på
gerningstidspunktet, vil det være udslagsgivende for, om den unge kan blive
en del af ordningen, at blot ét forhold i den samlede straffedom er begået på
et tidspunkt, hvor den unge var i alderen fra 15 år til og med 24 år.
Det skal være en betingelse for, at en person kan omfattes af ordningen, at
den dømte selv ansøger herom. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at
ordningen skal være enkel og let at administrere, og at den dømte vil være
nærmest til ved en ansøgning at oplyse om eksisterende straffesagsgæld
m.v., der kan være etableret op til for 15 år siden.
Af de samme årsager lægger Justitsministeriet vægt på, at
ansøgningsperioden bliver gjort tidsbegrænset. PAC skal have modtaget en
ansøgning indenfor en vis tidsperiode, hvis en person skal være omfattet af
ordningen.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 14 (indsættelse af § 997, stk.
4-9), og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at dette dog ikke gælder domfældte, der alene er straffet med
bøde, er idømt fængsel i seks måneder eller derover eller forvaring, er idømt
straf efter straffelovens § 245 eller er idømt fængselsstraf fastsat efter
Side 175/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
De foreslåede betingelser er enslydende med de betingelser, der er foreslået
under den fremadrettede ordning. Der henvises derfor til beskrivelsen af
disse betingelser i pkt. 2.26.3.2.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 14 (indsættelse af § 997, stk.
4-9), og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at krav fra sagsomkostninger, der er pålagt for domme afsagt i
perioden 1. februar 2010 til 31. januar 2026, bortfalder efter en række
nærmere betingelser.
Der lægges derfor op til, at betingelserne vil være de samme som dem, der
vil gælde for de fremadrettede ordninger.
2.26.3.6. Forældelse
Det foreslås, at kravet på sagsomkostninger først forfalder, hvis
betingelserne for bortfald af krav fra straffesagsomkostninger ikke er
opfyldt. Kravet vil kunne kræves opfyldt fra det tidspunkt, hvor den dømte
ved endelig dom idømmes en ubetinget fængselsstraf, forvaring,
ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på minimum
fem år for den kriminalitet, der er begået i den femårige periode.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at forældelseslovens §
2, stk. 1, allerede indeholder de regler, idet forældelsesfristen for
straffesagsomkostningerne først løber fra det tidspunkt, hvor de kan kræves
betalt.
2.26.3.7. Klageadgang
Det foreslås, at afgørelser, der træffes i forbindelse med administrationen af
ordningerne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
2.27. Forhøjelse af offerbidraget
2.27.1. Gældende ret
Offerfonden blev oprettet i 2014 ved lov nr. 603 af 12. juni 2013 om
Offerfonden.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Offerfonden, at fonden har til formål at
yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller
indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.
Side 176/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Efter § 1, stk. 2, i lov om Offerfonden kan fondens midler anvendes til at
yde tilskud til offerrådgivninger, forskning, uddannelsesindsatser,
seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsaktiviteter og
lignende projekter og aktiviteter.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1 i lov om Offerfonden, at når det
gælder tilskud til organisationer, bør det overordnede formål ved tildelingen
af midler være, at ofre skal kunne få mere eller en bedre form for støtte eller
hjælp, end hvad der allerede tilbydes. Midlerne bør således som
udgangspunkt ikke anvendes til aflønning af medarbejdere, der hidtil har
arbejdet som frivillige støttepersoner eller rådgivere, eller til almindelig
drift. Der bør dog i tilknytning til projekter og aktiviteter, der modtager
støtte fra fonden, kunne ydes tilskud til de driftsudgifter, som er nødvendige
for projektet eller aktiviteten. Der henvises til Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 165 som fremsat, side 6.
Det følger af § 4 i lov om Offerfonden, at Offerfondens midler hidrører fra
betaling af et offerbidrag på 500 kr., der betales af den, der 1) vedtager
bødeforelæg eller idømmes straf eller foranstaltninger efter straffelovens §
70 eller § 74 a for overtrædelse af straffeloven, 2) idømmes betinget eller
ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens § 74 a for
overtrædelser af andre love end straffeloven, 3) vedtager eller idømmes
betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125
og § 126, 4) vedtager eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127,
eller 5) ved vedtagelse eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af
færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5.
Det følger af bemærkningerne til § 4 i lov om Offerfonden, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 165 som fremsat, side 8, at der
betales et bidrag pr. vedtagelse eller dom. Der skal således alene betales én
offerafgift på 500 kr. pr. afgjort sag uanset antallet af forhold omfattet af
afgørelsen og uanset, om sagen vil kunne henføres til flere af de opregnede
numre i bestemmelsen. Idømmes en person således ved en afgørelse
eksempelvis både straf for overtrædelse af straffeloven og frakendelse af
førerretten efter færdselslovens § 125 eller § 126, skal den pågældende alene
betale én offerafgift på 500 kr. Tilsvarende gælder ved en vedtagelse/dom
for flere forhold omfattet af samme lov. I tilfælde, hvor en gerningsperson
inden for en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig
selv medfører frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 125, stk. 1,
men som er omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, og dermed i henhold til
Side 177/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
denne bestemmelse udløser en betinget frakendelse, vil den udløsende
afgørelse ligeledes alene medføre betaling af én offerafgift, uanset at
afgørelsen både omfattes af lovens § 4, nr. 3 og 5. Modtager
gerningspersonen derimod ved separate afgørelser eksempelvis klip i
kørekortet, frakendelse af kørekortet og/eller straf for overtrædelse af
straffeloven eller andre foranstaltninger m.v. omfattet af bestemmelsen,
medfører hver enkelt afgørelse, at der skal betales et offerbidrag på 500 kr.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 4, at sager, hvor der
meddeles tiltalefrafald og tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens §§ 722
og 723, sager, hvor der gives advarsel, jf. retsplejelovens § 900, samt sager,
hvor der meddeles strafbortfald, jf. straffelovens § 83, ikke er omfattet af de
bidragspligtige sager. Sager, hvor der træffes bestemmelse om anvendelse
af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og § 69, er ligeledes ikke omfattet
af de bidragspligtige sager.
Offerbidragets størrelse er ikke blevet ændret, siden Offerfonden blev
oprettet i 2014 ved lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden.
Fondens midler administreres af et råd, der oprettes af Justitsministeriet, jf.
§ 2, stk. 1, i lov om Offerfonden. Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1588
af 19. december 2013 om forretningsorden for Rådet for Offerfonden,
indgivelse af ansøgning om tilskud og behandling af sager om tilskud, at
Rådet for Offerfonden administrerer fondens midler, og at Rådet træffer
afgørelse om tilskud til projekter og aktiviteter omfattet af lovens
anvendelsesområde efter ansøgning.
Det følger af § 3 i lov om Offerfonden, at staten yder et årligt tilskud til
fonden med henblik på, at fonden kan varetage sine opgaver efter § 1. Beløb,
der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår.
Det fremgår af bemærkningerne til § 3 i lov om Offerfonden, at tilskuddet,
som fonden modtager fra staten, svarer til indtægterne fra offerbidragene
fratrukket omkostningerne til administration af ordningen og tilskud til bl.a.
administration og drift af offerrådgivninger. Tilskud til drift og
administration af offerrådgivninger sker ikke som led i Rådet for
Offerfondens arbejde, men forlods på finansloven. Disse midler reducerer
det beløb, som Offerfonden modtager fra staten til uddeling efter ansøgning.
Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 165 som fremsat,
side 8, og Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 184 som fremsat, side 22.
Side 178/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
2.27.2. Justitsministeriets overvejelser
Sammenhængskraften og trygheden i vores samfund lider overlast til skade
for alle borgere i Danmark, når der begås personfarlig kriminalitet. Det er
vigtigt ikke alene at skærpe straffene, men også hjælpe ofre for sådanne
forbrydelser. Ofre for forbrydelser skal opleve, at samfundet er på deres
side, at de mødes med hjælp og støtte, og at retssystemet er indrettet på en
måde, som sikrer respekt for ofrene
Det fremgår af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-
2030, at aftalepartierne er enige om at fordoble offerbidraget fra 500 kr. til
1.000 kr., og at merprovenuet som følge heraf skal disponeres til nye tiltag,
der kommer ofre til gode, herunder eksempelvis ved at sikre kortere
sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet. Herudover fremgår det, at en
andel af midlerne skal bruges på at sikre, at gps-fodlænker hurtigst muligt
kan anvendes i videre omfang end i den nye forsøgsordning i sager, hvor de
kan styrke beskyttelsesværnet mod bl.a. stalking og partnervold. Det
fremgår i den forbindelse, at aftalepartierne skal forelægges et oplæg til,
hvordan merprovenuet kan blive disponeret.
Disponeringen over merprovenuet som følge af forhøjelsen af offerbidraget
til nye tiltag, der kommer ofre til gode, bør efter Justitsministeriets opfattelse
ske forlods via finansloven forud for, at Offerfonden modtager midler til
uddeling efter lovens § 1, stk. 2.
2.27.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje størrelsen på offerbidraget i § 4 i lov om Offerfonden,
så lovovertrædere, som dømmes for et eller flere strafbare forhold eller
vedtager bødeforelæg for en lovovertrædelse omfattet af § 4, vil blive pålagt
at betale et beløb på 1.000 kr.
Det foreslås samtidig at foretage en sproglig ændring af § 3, 1. pkt., i lov om
Offerfonden for at give mulighed for at ændre bemærkningerne til
bestemmelsen, så det fremgår, at der af de midler, der opkræves i
offerbidrag, kan ydes forlods tilskud til tiltag, som kommer ofre til gode.
Det forudsættes, at midlerne, som med den foreslåede ordning ydes forlods
til tilskud til tiltag, som kommer ofre til gode, vil udgøre et beløb svarende
til det forventede merprovenu som følge af det forhøjede offerbidrag fra 500
til 1.000 kr.
Tilskuddene til tiltag, som kommer ofre til gode, vil ikke blive givet som led
i Rådet for Offerfondens arbejde, men forlods på finansloven.
Side 179/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Aftalepartierne bag aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030 vil blive forelagt et oplæg til, hvordan merprovenuet kan blive
disponeret.
Det forventede merprovenu udgør 25,0 mio. kr. i 2026, 30,0 mio. kr. i 2027,
40,0 mio. kr. i 2028, 45,0 mio. kr. i 2029 og 45,0 mio. kr. i 2030.
Den foreslåede ordning, herunder tiltag og det konkrete beløb, søges
indarbejdet i anmærkningsteksten til § 11.23.02 og § 11.11.79 på
finansloven.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 6 (ændringer af lov om
Offerfonden) og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes at være forbundet med udgifter på 142,1 mio. kr. i
2026, 312,3 mio. kr. i 2027, 456,9 mio. kr. i 2028, 494,0 mio. kr. i 2029 og
494,5 mio. kr. i 2030 (2026-pl). Udgiftsskønnet omfatter alene initiativer i
aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som
kræver lovændringer. Der er med aftalen om strafreform og
kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 afsat finansiering til de forventede
merudgifter som følge af lovforslaget. De økonomiske konsekvenser
forbundet med opkrævning af straffesagsomkostninger og forhøjelse af
offerbidraget, jf. nærmere nedenfor, indgår ikke i dette udgiftsskøn.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser og kapacitetsbehov i
kriminalforsorgen bemærkes det generelt, at skønnene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
Lovforslagets elementer om skærpelse af straffen for en række forskellige
forbrydelser samt forhøjelse af grænsen for prøveløsladelse fra 12 år til 20
år, jf. pkt. 2.1-2.10, 2.12, 2.14, 2.16-2.17 og 2.22, skønnes at medføre
merudgifter for kriminalforsorgen på 114,4 mio. kr. i 2026 stigende til 490,2
mio. kr. årligt i 2030 og frem. Udgifterne kan henføres til et øget
kapacitetsbehov.
Strafskærpelserne
skønnes
isoleret
at
øge
kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen med ca. 140 pladser i 2026 stigende
til ca. 600 pladser i 2030 (se dog nedenfor om kapacitetsfrigørende tiltag).
Desuden skønnes de samme dele af lovforslaget at medføre merudgifter for
politiet på 14,6 mio. kr. i 2026 og 20,8 mio. kr. årligt i 2027 og frem, for
anklagemyndigheden på 4,3 mio. kr. i 2026 og 5,8 mio. kr. årligt i 2027 og
Side 180/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
frem samt for domstolene på 20,2 mio. kr. i 2026 og 23,8 mio. kr. årligt i
2027 og frem. Udgifterne kan henføres til, at strafskærpelserne forventes at
medføre flere varetægtsfængslinger og fristforlængelser i forbindelse med
varetægtsfængslinger, ligesom strafskærpelserne forventes at føre til flere
nævningesager.
Lovforslagets elementer om varetægtsfængsling på egen bopæl med
elektronisk fodlænke, udvidelse af muligheden for henholdsvis
prøveløsladelse efter halvdelen af straftiden, fuldbyrdelse af straf på bopæl
under intensiv overvågning og kontrol og udstationering til egen bopæl med
fodlænke, jf. pkt. 2.20 og 2.23-2.25, skønnes at medføre mindreudgifter for
kriminalforsorgen på 11,5 mio. kr. i 2026 stigende til 46,2 mio. kr. årligt i
2030. Herudover er lovforslagets element om varetægtsfængsling i
fodlænke, jf. pkt. 2.20, forbundet med udgifter til anklagemyndigheden på
0,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Disse lovændringer skønnes at mindske
kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen med ca. 80 pladser i 2026 stigende til
ca. 120 pladser i 2027 og frem.
Sammenlagt forventes lovændringerne at øge kapacitetsbehovet i
kriminalforsorgen med ca. 60 pladser i 2026 stigende til ca. 480 pladser i
2030.
Herudover skønnes lovforslagets element om opkrævning af
straffesagsomkostninger, jf. pkt. 2.26, med væsentlig usikkerhed at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 190 mio. kr. i 2026, 90 mio. kr. i 2027,
95 mio. kr. årligt i 2028-2030 samt 55 mio. kr. årligt i varig virkning, jf.
tabel 1. For finansåret 2026 skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 55
mio. kr. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 180 mio.
kr. i 2026, 85 mio. kr. årligt i 2027-2030 samt 40 mio. kr. årligt i varig
virkning. Den strukturelle saldo skønnes reduceret med ca. 90 mio. kr. i
2026, 95 mio. kr. årligt i 2027-2028, 85 mio. årligt i 2029-2030 samt 40 mio.
kr. årligt i varig virkning.
Side 181/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0182.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ny model for
straffesagsomkostninger
Finans
år
Mio.
kr.
(2026-niveau)
Umiddelbar
provenuvirkni
ng
Provenuvirkni
ng
efter
tilbageløb
Provenuvirkni
ng
efter
tilbageløb og
adfærd
2026
-190
2027
-90
2028
-95
2029
-95
2030
-95
Varigt
-55
2026
55
-180
-85
-85
-85
-85
-40
-
-180
-85
-85
-85
-85
-40
-
Herudover
medfører
ordningen
administrationsomkostninger
i
anklagemyndigheden, Politiets Administrative Center (PAC) og
Gældsstyrelsen på i alt 5,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Lovforslagets element om forhøjelse af offerbidraget, jf. pkt. 2.27, forventes
med væsentlig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. i
2026, 60 mio. kr. i 2027, 55 mio. kr. årligt i 2028-2030 samt 15 mio. kr.
årligt i varig virkning, jf. tabel 2. Finansårsvirkningen i 2026 skønnes til ca.
45 mio. kr. Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 45 mio.
kr. i 2026, 50 mio. kr. i 2027, 45 mio. kr. årligt i 2028-2030 samt 15 mio.
kr. i varig virkning. Den strukturelle saldo skønnes forbedret med ca. 25
mio. kr. i 2026, 30 mio. kr. i 2027, 40 mio. kr. i 2028, 45 mio. kr. årligt i
2029-2030 samt 15. mio. kr. årligt i varig virkning.
Side 182/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0183.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved at forhøje offerbidraget
fra 500 til 1.000 kr.
Finan
sår
Mio.
kr.
(2026-
niveau)
Umiddelbar
provenuvirk
ning
Provenuvirk
ning
efter
tilbageløb
Provenuvirk
ning
efter
tilbageløb og
adfærd
2026
55
2027
60
2028
55
2029
55
2030
55
Varigt
15
2026
45
45
50
45
45
45
15
-
45
50
45
45
45
15
-
De øvrige dele af lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser.
Lovforslagets element om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager
for unge, jf. pkt. 2.26, vil have implementeringskonsekvenser for Politiets
Administrative Center (PAC), som vil skulle justere sagsgangene i forhold
til den nuværende måde, hvorpå der opkræves sagsomkostninger hos
målgruppen. Ordningen vil også i et vist omfang have
implementeringskonsekvenser hos kriminalforsorgen, der i et begrænset
øget omfang skal vurdere indsattes deltagelse i exitprogram.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke i øvrigt at have væsentlige
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Side 183/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets del om naturkriminalitet, jf. pkt. 2.17, har bl.a. til formål at
styrke beskyttelsen af naturen og de fredede og beskyttede dyrearter, der
lever vildt i Danmark, herunder deres yngle- og rasteområder. Den
foreslåede skærpede bødestraf for naturkriminalitet samt øget brug af
muligheden for frakendelse af jagttegn ved faunakriminalitet, jf. pkt. 2.19,
forventes at bidrage til beskyttelsen af den vilde danske natur og vil
understøtte den danske implementering af habitatdirektivets beskyttelse af
vilde dyrearter og fuglebeskyttelsesdirektivets beskyttelse af vilde fugle i
Danmark.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at tilsynsmyndigheder kan
påbyde reetablering ved ulovligt ødelagt natur, jf. pkt. 2.18. Det vil sikre, at
tilsynsmyndighederne kan meddele påbud om reetablering af sådan natur,
hvilket vil have positive miljø- og naturkonsekvenser, idet der i større
omfang kan blive reetableret ødelagt natur.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets dele om skærpelse af straffen for naturkriminalitet og øget
brug af muligheden for frakendelse af jagttegn, jf. pkt. 2.17 og 2.19 i de
almindelige
bemærkninger,
understøtter
opfyldelsen
af
fuglebeskyttelsesdirektivets overordnede målsætning om at beskytte alle
fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på
medlemsstaternes område i Europa, og understøtter desuden den danske
implementering af beskyttelsen af vilde fugle i fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5.
De nævnte dele af lovforslaget understøtter derudover habitatdirektivets
overordnede formål om at bidrage til at sikre den biologiske diversitet bl.a.
ved at bevare vilde dyr inden for medlemsstaternes område i Europa og
understøtter desuden den danske implementering af beskyttelsen af bilag
IV-arter i habitatdirektivets artikel 12.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2025 til den 11.
november 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Side 184/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, 15.
juni fonden, 3F Fagligt Fælles Forbund, Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Alkohol og Samfund,
Amnesty International, AutoBranchen Danmark, Automobilbranchens
Handels- og Industriforening, Barnets Tarv Nu, Beredskabsstyrelsen,
Bevismiddeltilsynet, Biologiforbundet, Bryd Tavsheden, BUPL,
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug),
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i
Danmark, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
Seksuelle Overgreb – Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, Aarhus
Universitetshospital, Center mod Menneskehandel, Copenhagen Business
School (Juridisk Institut), Cyklistforbundet, Danner, DareGender,
Danmarks
Idrætsforbund,
Danmarks
Jægerforbund,
Danmarks
Landboungdom,
Danmarks
Motor
Union,
Danmarks
Naturfredningsforening,
Danmarks
Radio
(DR),
Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet – Institut for
Transport (DTU Transport), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri (DI),
Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kørelærer-Union, Dansk Kvindesamfund, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Mobilitet, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for
Miljøret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Dansk
Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Medier,
Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Vandløb, Datatilsynet,
De Danske Bilimportører, De Danske Sprogcentre Den Danske
Dommerforening, Den Danske Naturfond, Den Sociale Retshjælp, Det
Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, DFIM, Dialog mod vold,
Digitalt Ansvar, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, DJØF,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Dyrenes
Beskyttelse,
Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Falck Danmark A/S, Finans & Leasing, FOA,
Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Danske
Buejægere, Foreningen af Danske Herregårdsjægere, Foreningen af
Fængselsinspektører og Viceinspektører, Foreningen af Frie Kørelærere,
Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af
Side 185/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Bistandsadvokaternes
Landsforening, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd
(FDL), Friluftsrådet, Fængselsforbundet, Færøernes Landsstyre,
Gadejuristen, Greenpeace Danmark, HK - Landsklubben Danmarks
Domstole, HK - Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Danmark, Hjælp
Voldsofre, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International
Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan-
Søstrene, Justitia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Kommunale
Velfærdschefer
(Tidl.
FSD
og
Socialchefforeningen),
Kriminalforsorgsforeningen, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
SIND, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio
Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Lev Uden
Vold, Manderådet, Udvalg for Familieret, Naalakkersuisut, NOAH-Trafik,
Odense Retshjælp, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Punktum dk,
Red Barnet, Reden Aarhus, Reden International, Reden København, Reden
Odense, Retspolitisk Forening, RettighedsAlliancen, Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Bæredygtig Trafik,
Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Socialt
Udsatte, Røde Kors, Sex & Samfund, Sikkerhedsbranchen, Sorenskriveren
på
Færøerne,
Syddansk
Universitet
(Juridisk
Institut),
Trafikforskningsgruppen
ved
Aalborg
Universitet,
TV
2,
Verdensnaturfonden (WWF), Veteranknallertklubben Aktiv og
Voldtægtsofres Vilkår.
Straffelovrådets betænkning nr. 1585/2024 om fodlænkeordninger og
samfundstjeneste, jf. herved pkt. 2.23-2.25, har herudover i perioden fra den
12. december 2024 til den 24. januar 2025 (43 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Amnesty International Danmark,
Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd,
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet),
Side 186/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0187.png
Odense Advokatforening, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet,
Retspolitisk Forening og Syddansk Universitet (Juridisk Institut).
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør
angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske
Lovforslagets
elementer
om Lovforslagets
elementer
om
konsekvenser for varetægtsfængsling på egen bopæl skærpelse af straffen for en række
stat, kommuner med elektronisk fodlænke, udvidelse forskellige
forbrydelser
samt
og regioner
af muligheden for henholdsvis forhøjelse
af
grænsen
for
prøveløsladelse efter halvdelen af prøveløsladelse fra 12 år til 20 år, jf.
straftiden, fuldbyrdelse af straf på pkt. 2.1-2.10, 2.12, 2.14, 2.16-2.17
bopæl under intensiv overvågning og og 2.22, skønnes at medføre
kontrol og udstationering til egen merudgifter for kriminalforsorgen på
bopæl med fodlænke, jf. pkt. 2.20 og 114,4 mio. kr. i 2026 stigende til
2.23-2.25, skønnes at medføre 490,2 mio. kr. årligt i 2030 og frem.
mindreudgifter for kriminalforsorgen Udgifterne kan henføres til et øget
på 11,5 mio. kr. i 2026 stigende til kapacitetsbehov.
46,2 mio. kr. årligt i 2030. Disse Strafskærpelserne skønnes isoleret at
kapacitetsbehovet
i
lovændringer skønnes at mindske øge
kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen kriminalforsorgen med ca. 140
med ca. 80 pladser i 2026 stigende til pladser i 2026 stigende til ca. 600
ca. 120 pladser i 2027 og frem.
pladser i 2030.
Lovforslagets element om forhøjelse Derudover skønnes de samme dele af
af offerbidraget, jf. pkt. 2.27, skønnes lovforslaget at medføre merudgifter
med væsentlig usikkerhed at forbedre for politiet på 14,6 mio. kr. i 2026 og
den strukturelle saldo med ca. 25 mio. 20,8 mio. kr. årligt i 2027 og frem,
kr. i 2026, 30 mio. kr. i 2027, 40 mio. for anklagemyndigheden på 4,3 mio.
kr. i 2028, 45 mio. kr. årligt i 2029- kr. i 2026 og 5,8 mio. kr. årligt i 2027
2030 samt 15 mio. kr. årligt i varig og frem samt for domstolene på 20,2
virkning.
mio. kr. i 2026 og 23,8 mio. kr. årligt
i 2027 og frem. Udgifterne kan
henføres til, at strafskærpelserne
forventes
at
medføre
flere
varetægtsfængslinger
og
fristforlængelser i forbindelse med
Side 187/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0188.png
varetægtsfængslinger,
ligesom
strafskærpelserne forventes at føre til
flere nævningesager.
Lovforslagets
element
om
varetægtsfængsling i fodlænke, jf.
pkt. 2.20, er forbundet med udgifter
til anklagemyndigheden på 0,1 mio.
kr. årligt fra 2026 og frem.
Lovforslagets
element
om
opkrævning
af
straffesagsomkostninger, jf. pkt.
2.26, skønnes med væsentlig
usikkerhed
at
reducere
den
strukturelle saldo med ca. 90 mio. kr.
i 2026, 95 mio. kr. årligt i 2027-2028,
85 mio. årligt i 2029-2030 samt 40
mio. kr. årligt i varig virkning.
Herudover medfører elementet
administrationsomkostninger
i
anklagemyndigheden,
Politiets
Administrative Center (PAC) og
Gældsstyrelsen på i alt 5,1 mio. kr.
årligt fra 2026 og frem.
Implementerings Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslagets
element
om
opkrævning af sagsomkostninger i
straffesager for unge, jf. pkt. 2.26, vil
have implementeringskonsekvenser
for Politiets Administrative Center
(PAC), som vil skulle justere
sagsgangene i forhold til den
nuværende måde, hvorpå der
opkræves sagsomkostninger hos
målgruppen. Ordningen vil også i et
vist
omfang
have
implementeringskonsekvenser hos
kriminalforsorgen, der i et begrænset
Side 188/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0189.png
øget omfang skal vurdere indsattes
deltagelse i exitprogram.
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø-
og Lovforslagets
del
om Ingen
naturmæssige naturkriminalitet, jf. pkt. 2.17, samt
konsekvenser
øget brug af muligheden for
frakendelse
af
jagttegn
ved
faunakriminalitet, jf. pkt. 2.19,
forventes at bidrage til beskyttelsen af
den vilde danske natur og vil
understøtte
den
danske
implementering af habitatdirektivets
beskyttelse af vilde dyrearter og
fuglebeskyttelsesdirektivets
beskyttelse af vilde fugle i Danmark.
Forholdet til
EU-retten
Lovforslagets del om naturkriminalitet, jf. pkt. 2.17, samt øget brug af
muligheden for frakendelse af jagttegn ved faunakriminalitet, jf. pkt. 2.19,
understøtter opfyldelsen af fuglebeskyttelsesdirektivets overordnede
målsætning om at beskytte alle fuglearter, som i vild tilstand har deres
naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa samt
habitatdirektivets overordnede formål om at bidrage til at sikre den
biologiske diversitet bl.a. ved at bevare vilde dyr inden for
medlemsstaternes område i Europa.
Ja
Nej
X
Er i strid med de
fem principper
for
Side 189/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0190.png
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
af ikke-
erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Side 190/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 (straffeloven)
Til nr. 1 (§ 40 a, stk. 1)
Udgangspunktet efter straffelovens § 38, stk. 1, er, at der kan ske
prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er
udstået. Prøveløsladelse kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler
derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder, jf. stk. 2.
Der er i straffelovens § 40 a fastsat yderligere en mulighed for
prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden (noget-for-noget-
ordningen). Det følger af stk. 1, at når halvdelen af straffetiden, dog mindst
2 måneder, er udstået, kan justitsministeren, eller den ministeren
bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes
ikke at tale imod det, og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på
ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,
uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde, eller 2) den dømtes forhold
taler derfor.
Efter forarbejderne til § 40 a, stk. 1, kan ordningen med prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken
kriminalitet den pågældende er dømt for. Det fremgår dog samtidig, at der
bør udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til
tidlig prøveløsladelse over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste
forbrydelser, f.eks. drab, grov vold, brandstiftelse, voldtægt, grove røverier
og grove narkotikaforbrydelser (det såkaldte varsomhedsområde). For
personer, der har begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller
helbred, eller som har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks.
rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen således normalt tale
imod, at der træffes afførelse om tidlig prøveløsladelse.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.23.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale
imod det« i straffelovens
§ 40 a, stk. 1,
ændres til »når hensynet til
retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det«.
Side 191/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål
give mulighed for i bemærkningerne at give nærmere retningslinjer for
varsomhedsområdet og utilrådelighedsvurderingen.
Det forudsættes i den forbindelse, at varsomhedsområdet lempes således, at
der også for grovere tilfælde af narkokriminalitet vil kunne ske
prøveløsladelse efter bestemmelsen, medmindre kriminaliteten er sket som
led i deltagelse i rocker- eller bandekriminalitet.
Det forudsættes desuden, at utilrådelighedsvurderingen for grovere tilfælde
af økonomisk kriminalitet lempes, så der – i situationer, hvor der i dag vil
blive udvist tilbageholdenhed – efter en konkret vurdering vil kunne ske
prøveløsladelse i kombination med vilkår om samfundstjeneste og andre
vilkår.
Til illustration kan nævnes, at en person, der er idømt en ubetinget
fængselsstraf på 6 år for f.eks. narkotikakriminalitet eller økonomisk
kriminalitet, i dag som udgangspunkt vil kunne prøveløslades efter 4 år. Der
vil med forslaget i et sådant tilfælde og under visse nærmere fastsatte
betingelser kunne gives tilladelse til prøveløsladelse efter 3 år (det vil sige,
når halvdelen af straffen er udstået). Det vil som udgangspunkt skulle ske
under betingelse af, at vedkommende udfører samfundstjeneste og
underlægger sig andre individuelt fastsatte vilkår. Det vil fortsat skulle være
en betingelse, at den dømtes forhold ikke samlet set gør løsladelsen
utilrådelig.
Det bemærkes, at der ikke er tiltænkt yderligere ændringer i
anvendelsesområdet eller betingelserne for tidlig prøveløsladelse. Der vil
således fortsat skulle udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende
adgangen til tidlig prøveløsladelse over for indsatte, der afsoner straffe for
bl.a. grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har
deltaget i omfattende organiseret kriminalitet som led i rocker- eller
bandekriminalitet. Den forudsatte udvidelse af anvendelsesområdet gælder
altså ikke for personer, der er idømt en straf for personfarlig kriminalitet.
I forhold til personer, der har begået grovere narkokriminalitet eller grovere
økonomisk kriminalitet, bemærkes det dog, at en arbejdsgruppe under
kriminalforsorgen skal undersøge, hvilke nye former for samfundstjeneste
der kan indføres, hvor samfundstjeneste i kombination med en række øvrige
vilkår i højere grad mærkes som en indgribende foranstaltning. Det skal
indgå i undersøgelsen, om kriminalforsorgen selv skal have mulighed for at
Side 192/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
udvikle nye samfundstjenesteformer med henblik på løbende at sikre, at
samfundstjenesteformerne er til gavn for den dømte og for samfundet, som
samlet set sikrer en sammenhæng mellem varigheden af den straf, der
afsones, og de vilkår der pålægges ved en prøveløsladelse.
Effekten af det udvidede anvendelsesområde vil således først kunne slå fuldt
ud igennem, når initiativet i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030 om en undersøgelse af nye former for samfundstjeneste
og øvrige vilkår er gennemført, og der efter en konkret vurdering vil kunne
pålægges helt nye former for vilkår som led i prøveløsladelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er dømt for grov
narkokriminalitet som udgangspunkt ikke længere vil være omfattet af
varsomhedsområdet og således vil kunne tages i betragtning til at opnå
prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1. Dette vil medføre, at en større gruppe af
indsatte vil have mulighed for at opnå tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk.
1.
For personer, der opnår prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan der
fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om,
at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 2. For
personer, der opnår prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, skal der
fastsættes vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste, og
der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57, jf. § 40 a, stk. 3.
Det bemærkes, at der ikke lægges op til at foretage ændringer af
straffelovens § 40 a, stk. 3 og 4, om, hvilke vilkår der kan tilknyttes til en
prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Det vil fortsat bero på en
konkret vurdering i den enkelte sag, hvilke vilkår der fastsættes, idet det dog
forudsættes, at der f.eks. i grovere tilfælde af narkotikakriminalitet og
økonomisk kriminalitet som udgangspunkt fastsættes samfundstjeneste og
en række yderligere og mærkbare begrænsninger i de prøveløsladtes liv.
Det bemærkes dog, at vilkår om samfundstjeneste i forhold til personer, som
løslades efter nr. 1, vil være relevant i tilfælde, hvor der bør sikres et fortsat
pønalt element, som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes
resocialisering, og at det navnlig vil være aktuelt i tilfælde, hvor der er tale
om en længere reststraf på ca. 1 år eller mere, eller hvis der ikke (længere)
er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse m.v., som kan
følges op med mærkbare vilkår efter § 57. Det forudsættes derfor at være
udgangspunktet, at der fastsættes vilkår om samfundstjeneste for personer,
Side 193/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
der er dømt for grovere narkokriminalitet, og som med den foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet ikke længere vil være omfattet af
varsomhedsområdet, og for personer, der er dømt for grovere tilfælde af
økonomisk
kriminalitet,
på
baggrund
af
den
lempede
utilrådelighedsvurdering i § 40 a, stk. 1. Det vil dog fortsat bero på en
konkret vurdering i den enkelte sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 41, stk. 1)
Det fremgår af straffelovens § 41, stk. 1, at når 12 år af en straf af fængsel
på livstid er udstået, afgør justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.22.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
41, stk. 1,
at ændre »12 år« til »20 år«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der tidligst efter afsoning i 20 år
administrativt kan træffes beslutning om prøveløsladelse fra straf af fængsel
på livstid.
Ændringen vil omfatte alle dømte, der afsoner en straf af fængsel på livstid,
uanset om afsoningen er påbegyndt før lovens ikrafttræden. Det skal dog
ikke gælde for dømte, som ved lovens ikrafttræden allerede har afsonet i 12
år, og hvor der derfor allerede administrativt vil være taget stilling til
spørgsmålet om prøveløsladelse, jf. lovforslagets § 14, stk. 3.
Der er med ændringen ikke forudsat en ændring af reglerne om, hvorvidt
den dømte skal prøveløslades, og det vil således fortsat bero på en afvejning
af samtlige sagens omstændigheder, om der er grundlag for en
prøveløsladelse efter reglerne i straffelovens § 41, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 79 c, stk. 1)
Det fremgår af straffelovens § 79 c, stk. 1, at den, som idømmes
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse af bl.a. §§ 119 eller 119 b, ved dommen kan gives
opholdsforbud efter stk. 2.
Side 194/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 79 c, stk. 1,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 4 (§ 81 a, stk. 1)
Det fremgår af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der bl.a. er
foreskrevet i denne lovs §§ 119 og 119 b, kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten
anvendes knive og blankvåben m.v. eller skydevåben eller anvendes våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af
denne lovs § 180.
Det foreslås i
§ 81 a, stk. 1,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 5 (§ 81 c, stk. 1)
Det fremgår af straffelovens § 81 c, stk. 1, at den straf, der bl.a. er
foreskrevet i denne lovs §§ 119 og 119 b, kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i
medfør af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed.
Det foreslås i
§ 81 c, stk. 1,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Side 195/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 6 (§ 119, stk. 1, 1. pkt.)
Det fremgår af straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., at den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at
handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller
at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 8 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »Den« til »Med bøde eller
fængsel indtil 8 år straffes den«, og at », straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år« udgår.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1 og 2, skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel, fremover vil skulle
idømmes 3 måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 119, stk. 1, 1. pkt.)
Det fremgår af straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., at den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at
handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af
Side 196/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller
at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 8 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.11.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »hvem det« til »som det«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for,
hvem der skal betragtes som omfattet af den beskyttede personkreds.
Det forudsættes i den forbindelse, at beskikkede forsvarsadvokater og
advokater, der er beskikket i familieretlige sager, fremover omfattes af den
beskyttede personkreds i straffelovens § 119. Udvidelsen vil skulle fortolkes
snævert, så personkredsen ikke udvides til at omfatte andre beskikkede
advokater eller hverv, hvor der foretages beskikkelse.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forsvarsadvokater, der beskikkes i
medfør af retsplejelovens §§ 731-732, og advokater, der beskikkes i
familieretlige sager, hvor der gives fri proces, eller hvor der sker beskikkelse
i medfør af retsplejelovens §§ 449 eller 456 g eller § 500, stk. 2, jf. § 456 q,
stk. 1, 3. pkt., eller § 33 i lov om Familieretshuset, omfattes af den
beskyttede personkreds i straffelovens § 119.
Den foreslåede ændring vil medføre, at beskikkede forsvarsadvokater og
advokater, der er beskikket i familieretlige sager, også beskyttes af
straffelovens § 119 a og § 121, der henviser til personerne nævnt i § 119.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at bl.a. strafskærpelsesgrunde
relateret til § 119, herunder § 291, stk. 4, 2. pkt., også finder anvendelse for
den beskyttede personkreds.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 119, stk. 4)
Det fremgår af straffelovens § 119 b, stk. 1, 1. pkt., at den, der med
genstande angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde
eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
Side 197/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes
fritid, jf. § 119 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår desuden af straffelovens § 119 b, stk. 2, at hvis der øves vold,
der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af
kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 119, stk. 4.
Efter den foreslåede
bestemmelse skal det ved straffens fastsættelse indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået med genstande.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, om
ophævelsen af straffelovens § 119 b.
Forslaget vil indebære, at angreb med genstande mod nogen af de i § 119
nævnte personer fremover ikke vil skulle straffes efter § 119 b, men efter §
119, stk. 1, og at det ved fastsættelsen af straffen vil skulle indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået med genstande.
Med det foreslåede stk. 4 i straffelovens § 119 forudsættes det, at
strafniveauet skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau for
forhold, som er begået med genstande. Det vil indebære, at en person, der i
dag eksempelvis ville blive idømt 4 måneders fængsel, fremover vil skulle
idømmes 6 måneders fængsel.
Udtrykket »genstande« vil fortsat skulle forstås som enhver rørlig ting,
f.eks. sten, fyrværkeri, våben af enhver art og væsker, herunder vand, maling
og urin.
Omfattet af bestemmelsen vil eksempelvis være, at der affyres romerlys
eller kastes med sten efter betjente, der er ved at forsøge at dæmme op for
optøjer, eller efter brandmænd under en brandslukning, at en togkonduktør
angribes med en peberspray, eller at der affyres fyrværkeri eller kastes med
sten efter en SOSU-assistent, der er på vej ud for at tilse en borger. Slag og
spark og andre angreb, hvor gerningspersonen alene gør brug af sin egen
krop, falder derimod uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Side 198/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Den retstilstand, der følger af strafskærpelsesgrundene i § 119 b, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, vil fortsat være gældende, idet de tilsvarende regler i § 119,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, der bliver stk. 6, vil finde anvendelse. I sådanne
tilfælde vil alle relevante strafskærpelsesgrunde skulle anvendes ved
fastsættelsen af straffen. F.eks. vil straffen fortsat yderligere skulle forhøjes
med omkring en tredjedel, som forudsat ved lov nr. 1832 af 8. december
2020, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, side 10,
ved angreb med genstande, hvis der i området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 119 a, stk. 1)
Efter § 119 a, stk. 1, straffes den, som krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Efter straffelovens § 119 a, stk. 2, skal der ved fastsættelse af straffen lægges
vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den
pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.14.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 119 a, stk. 1,
at ændre »som« til »der«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet for bestemmelsen.
Det forudsættes således, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens §
119 a, stk. 1, skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det
vil indebære, at en overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde som
Side 199/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
udgangspunkt vil skulle straffes med en bøde på 15.000 kr., dog således at
grovere – herunder systematiske – overtrædelser vil kunne straffes med en
kortere frihedsstraf. Overtrædelse af bestemmelsen i gentagelsestilfælde vil
ligeledes som udgangspunkt skulle udløse en kortere frihedsstraf.
Strafskærpelsen indebærer i den forbindelse, at en person, der i dag f.eks.
ville blive idømt 20 dages fængsel, fremover vil skulle idømmes 30 dages
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 119 a, stk. 1)
Efter § 119 a, stk. 1, straffes den, som krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.13.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 119 a, stk. 1,
at ændre »krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende« til »uberettiget kontakter, forfølger eller på anden måde
chikanerer en af de i § 119 nævnte personer«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det ikke længere vil være et krav,
at den chikanøse handling samtidig udgør eller er egnet til at udgøre en
fredskrænkelse af den beskyttede person. Der vil i stedet gælde et generelt
forbehold om, at den chikanøse handling skal være »uberettiget« for at være
omfattet af bestemmelsen. Se herom nedenfor.
Den foreslåede ændring har navnlig til formål at udvide anvendelsesområdet
for straffelovens § 119 a, så der fremadrettet generelt vil gælde en lavere
grænse for, hvad personer i offentlig tjeneste eller hverv bør tåle på sociale
medier eller internettet i øvrigt.
Side 200/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det forudsættes derfor, at enkeltstående eller et begrænset antal opslag,
kommentarer, delinger, oprettede sider m.v. på sociale medier eller
internettet i øvrigt vil være omfattet bestemmelsen, hvis indholdet er egnet
til at chikanere den beskyttede person. Det vil i den forbindelse f.eks. efter
omstændighederne være egnet til at chikanere at dele lyd- eller
videooptagelser på sociale medier eller internettet i øvrigt af personer i
offentlig tjeneste eller hverv eller deres nærmeste. Det vil f.eks. også kunne
være egnet til at chikanere at offentliggøre andre personoplysninger,
herunder den beskyttede persons private billeder, fulde navn,
telefonnummer eller adresse. Det vil ikke længere være et krav, at denne
form for chikane skal være systematisk og gentages af en eller flere personer
eller være af en særlig grov karakter for at være omfattet. Det vil dog altid
være en konkret vurdering, om en handling eller materiale er egnet til at
chikanere den beskyttede person. Det vil i den forbindelse bl.a. kunne indgå,
om handlingen eller materialet i sig selv er egnet til at krænke, håne, nedgøre
eller på anden måde udstille den beskyttede person eller dennes nærmeste.
Det vil f.eks. også kunne indgå, om det i øvrigt følger af konteksten, at
handlingen eller materialet er egnet til at chikanere, ligesom en sløring eller
anden beskyttelse af identiteten på den beskyttede person eller dennes
nærmeste i almindelighed vil medføre, at materialet (f.eks. en lyd- eller
videooptagelse af den beskyttede person) ikke er egnet til at chikanere.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at anvendelsesområdet for
bestemmelsen kun udvides for så vidt angår chikane på sociale medier eller
internettet i øvrigt. Der vil derfor i øvrigt være tale om en videreførelse af
gældende ret for så vidt angår fortolkningen af ordene »kontakter, forfølger
eller på anden måde chikanerer«. Det vil desuden ligesom efter gældende
ret være et krav, at den pågældende handling eller adfærd er af en sådan
karakter og grovhed, at den kan karakteriseres som chikane. Dette krav vil
som udgangspunkt være opfyldt for chikane på sociale medier eller
internettet i øvrigt, hvis der deles personoplysninger om den beskyttede
person eller dennes nærmeste, f.eks. en videooptagelse, der gør det muligt
at identificere den pågældende.
Kerneområdet for bestemmelsen vil også fortsat være de tilfælde, hvor der
ud fra sagens oplysninger, f.eks. stedet og tidspunktet for samt indholdet af
henvendelserne m.v., ikke er tvivl om, at den uberettigede handling har til
formål at chikanere den pågældende. F.eks. vil aktindsigtsanmodninger,
almindelig kontakt mellem en borger og dennes sagsbehandler eller
Side 201/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
henvendelser til politiet med henblik på at anmelde kriminalitet som det
klare udgangspunkt falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Formålet med forbeholdet om, at den chikanøse handling skal være
»uberettiget«, er at tilkendegive, at bestemmelsen er formuleret så bredt, at
der vil skulle ske en udskillelse af lovlige handlinger, der falder ind under
bestemmelsens ordlyd. Det vil altså ikke være alle forhold, der i øvrigt falder
ind under ordlyden, som bør rammes af bestemmelsen.
Der kan være tilfælde, hvor retten kun ved et konkret skøn kan afgøre, om
en handling, der sprogligt omfattes af bestemmelsens ordlyd, skal anses som
strafbar. Denne vurdering vil f.eks. kunne få særlig betydning i sager, hvor
der er en umiddelbart berettiget kontakt mellem gerningspersonen og den
beskyttede person, f.eks. fordi sidstnævnte er gerningspersonens
sagsbehandler eller sygeplejerske. Det vil skulle afgøres ud fra en konkret
helhedsvurdering af sagens omstændigheder, om den pågældende handling
kan karakteriseres som uberettiget.
Det vil være muligt for den, der har rådighed over det pågældende forhold,
at give diskulperende samtykke, ligesom andre forhold end samtykke kan
gøre, at en handling, der i øvrigt falder ind under ordlyden af bestemmelsen,
er berettiget. Det gælder efter omstændighederne bl.a. dokumentation af
embedsmisbrug, journalistisk dækning af forhold, der i almindelighed har
offentlig interesse, eller mediernes gengivelse af den pågældende handling.
Det vil dog også i sådanne tilfælde være en konkret helhedsvurdering, hvor
det bl.a. skal indgå, om den pågældende handling er nødvendig for at opnå
det tilsigtede formål. Det vil f.eks. som udgangspunkt ikke være nødvendigt
at dele en utilsløret lyd- eller videooptagelse af en sagsbehandler, hvis man
som borger ønsker at udtrykke sin utilfredshed med kommunens
sagsbehandling. Det vil i den forbindelse f.eks. også kunne indgå i den
konkrete vurdering, om den beskyttede person har ledelsesansvar for det
forhold, der har givet anledning til den pågældende handling. Det vil f.eks.
efter omstændighederne kunne være berettiget at offentliggøre en
videooptagelse, der dokumenterer, at den beskyttede person er
ledelsesmæssigt ansvarlig for embedsmisbrug, uden at vedkommende er
sløret, eller identiteten på anden vis er beskyttet. Det bemærkes i forlængelse
heraf, at en handling vil være berettiget, hvis den har karakter af en ytring,
der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
10, sådan som denne bestemmelse fortolkes af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Side 202/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Bestemmelsen vil f.eks. efter omstændighederne omfatte hyppige, uønskede
henvendelser eller andre handlinger, der er ubehagelige eller forstyrrende på
grund af deres antal, deres indhold eller et udtrykt ønske om at være fri for
yderligere kontakt. Også enkeltstående eller et begrænset antal handlinger
vil efter omstændighederne kunne være omfattet af bestemmelsen, f.eks.
opslag, kommentarer, delinger, oprettede sider m.v. på sociale medier, der
er egnet til at chikanere den pågældende, herunder ved at offentliggøre eller
søge at offentliggøre private personoplysninger om den pågældende. På
samme måde vil fremmøde ved den beskyttede persons hjem, hvor
gerningspersonen fremsætter krænkende udtalelser, som udgangspunkt
være omfattet af bestemmelsen. Andre tilfælde af personlig kontakt,
forfølgelse m.v. af beskyttede person f.eks. ved dennes private bopæl og på
vej til og fra arbejde vil efter omstændighederne ligeledes kunne udgøre
chikane omfattet af bestemmelsen bl.a. afhængig af kontaktens nærmere
karakter, herunder indholdet af en eventuel ordveksling.
En enkelt chikanøs opringning eller besked vil i almindelighed ikke være
omfattet af bestemmelsen, men forholdet stiller sig anderledes, hvis de
chikanøse opringninger eller beskeder gentager sig eller er særligt grove.
Hyppige opringninger eller offentliggørelse af privat telefonnummer med
en opfordring til andre om at skabe en »sms-storm« eller lignende mod den
beskyttede person vil kunne udgøre chikane omfattet af bestemmelsen. Det
samme gælder en enkeltstående chikanøs handling, hvis gerningspersonen
har viden om, at den beskyttede person også bliver chikaneret af lignende
adfærd fra andre. En enkeltstående chikanøs opringning om natten vil efter
sit indhold og formål også kunne udgøre en chikanøs kontakt omfattet af
bestemmelsen. Meddelelse af urigtige oplysninger om eksempelvis
alvorlige ulykker overgået en persons nærtstående eller lignende vil i
almindelighed også udgøre chikane omfattet af den foreslåede bestemmelse.
For så vidt angår chikane på de sociale medier og internettet i øvrigt er
bestemmelsen navnlig tiltænkt at finde anvendelse på opslag, kommentarer,
delinger eller oprettede sider m.v., der er egnede til at lægge en bestemt
person for had eller på anden måde chikanere den pågældende. Der vil i den
forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, hvor mange det pågældende
materiale udbredes eller kan udbredes til, om det er muligt at identificere
den beskyttede person eller dennes nærmeste på baggrund af materialet,
eller om det i øvrigt fremgår af konteksten, at materialet er egnet til at
forfølge, udstille eller krænke den pågældende. Bestemmelsen vil derfor
efter omstændighederne omfatte deling af lyd- eller videooptagelser på
Side 203/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
sociale medier eller internettet i øvrigt af den beskyttede person eller dennes
nærmeste, medmindre de pågældende personer er sløret, eller deres identitet
på anden vis er beskyttet. Det samme vil som nævnt ovenfor efter
omstændigheder gælde offentliggørelse af andre personoplysninger,
herunder den beskyttede persons private billeder, fulde navn,
telefonnummer eller adresse. Det er i den forbindelse uden betydning, om
oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige. Det vil ligeledes generelt
være uden betydning, om materialet, f.eks. et opslag, indlæg eller en lyd-
eller videooptagelse, er henvendt til den beskyttede person, eller om det
f.eks. primært deles for at underholde gerningspersonens følgere eller
lignende, hvis materialet i øvrigt er egnet til at chikanere den beskyttede
person.
Der vil generelt skulle lægges vægt på, om den pågældende handling sker i
en ikke-arbejdsmæssig sammenhæng eller en arbejdsmæssig sammenhæng,
idet der i den sidstnævnte situation typisk vil skulle noget mere til, før der
er tale om chikane i bestemmelsens forstand. Det skal navnlig ses i
sammenhæng med, at en person i offentlig tjeneste som en naturlig del af sit
hverv i mange situationer vil være i kontakt med borgere, herunder hvor der
kan opstå uoverensstemmelser. Det gælder navnlig, når der sker
myndighedsudøvelse. Herudover er der – også som følge af Danmarks
internationale
forpligtelser,
navnlig
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 – vide rammer for at kritisere
offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Tålegrænsen vil
derfor for en generel betragtning være højere, når den beskyttede person er
i tjeneste.
Forfølgelse, overvågning eller observation, herunder ved brug af kamera, af
den beskyttede person i en ikke-arbejdsmæssig situation, det vil sige i
fritiden, vil således i almindelighed kunne udgøre chikane omfattet af
straffelovens § 119 a, stk. 1, idet der typisk aldrig vil være nogen saglig
grund til at foretage en sådan handling. Derimod vil forfølgelse,
overvågning eller observation, herunder ved brug af kamera, af den
beskyttede person i en arbejdsmæssig situation normalt ikke være omfattet
af bestemmelsen. Det vil f.eks. i almindelighed ikke være en overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse at videofilme politibetjente, parkeringsvagter
m.v. i forbindelse med deres arbejde i det offentlige rum. Det vil dog kunne
være omfattet af bestemmelsen, hvis der samtidig fremsættes udtalelser af
chikanøs karakter, herunder f.eks. om den pågældendes børn m.v. eller om
private personoplysninger såsom privat adresse eller telefonnummer m.v.
Side 204/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Den efterfølgende offentliggørelse af en videooptagelse vil i
overensstemmelse med det anførte kunne udgøre en selvstændig
overtrædelse af bestemmelsen.
Der vil generelt gælde en lavere grænse for, hvad personer i offentlig
tjeneste eller hverv bør tåle, hvis chikanemateriale, f.eks. en lyd- eller
videooptagelse af den pågældende person, deles på de sociale medier eller
internettet i øvrigt. Det vil f.eks. efter omstændighederne være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, hvis en lyd- eller videooptagelse af den
beskyttede person, der er egnet til at chikanere, deles på de sociale medier
eller internettet i øvrigt, medmindre den pågældende er sløret, eller
vedkommendes identitet på anden vis er beskyttet, uanset om
videooptagelsen er optaget i forbindelse med den beskyttede persons
arbejde. Det gælder særligt, hvis chikanematerialet indeholder
personoplysninger om den beskyttede person eller dennes nærmeste,
ledsages af nedsættende eller krænkende omtale, eller konteksten i øvrigt
gør det klart, at offentliggørelsen er egnet til at forfølge, udstille eller krænke
den pågældende.
Om en handling kan karakteriseres som chikane af den beskyttede person,
der samtidig er uberettiget, vil dog i alle tilfælde skulle afgøres ud fra en
konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder.
Det bemærkes i den forbindelse, at en handling bl.a. vil være berettiget, hvis
den har karakter af en ytring, der er beskyttet af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10, sådan som denne bestemmelse
fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der vil derfor
som hidtil ikke i medfør af straffelovens § 119 a kunne pålægges strafansvar
i tilfælde, hvor det vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10. Anklagemyndigheden og
domstolene vil derfor i relevant omfang skulle foretage en konkret
helhedsvurdering af, om hensynet til en vidtgående ytringsfrihed om navnlig
emner af samfundsmæssig interesse bør føre til, at en handling er berettiget,
og at der derfor i den konkrete sag ikke kan pålægges eller søges pålagt
strafansvar for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv. Ligesom
det er tilfældet med straffesager om injurier, vil domstolene således skulle
inddrage praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om
spørgsmålet.
Det forudsættes med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 9, som
først vil træde i kraft den 1. januar 2027, at strafniveauet for overtrædelse af
Side 205/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffelovens § 119 a, stk. 1, skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende
strafniveau. Det fremgår af bemærkningerne dertil, at en overtrædelse af
bestemmelsen i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle straffes
med en bøde på 15.000 kr., dog således at grovere – herunder systematiske
– overtrædelser vil kunne straffes med en kortere frihedsstraf. Overtrædelse
af bestemmelsen i gentagelsestilfælde vil ligeledes som udgangspunkt
skulle udløse en kortere frihedsstraf. Strafskærpelsen indebærer i den
forbindelse, at en person, der i dag ville blive idømt 20 dages fængsel,
fremover vil skulle idømmes 30 dages fængsel.
Ved afgørelsen af, om en overtrædelse kan karakteriseres som grov, vil der
bl.a. kunne lægges vægt på overtrædelsens formål, karakter og omfang,
herunder om den har virket stærkt chikanerende eller været egnet til at skabe
væsentlig utryghed for den forurettede. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis der foretages eller deles opslag på sociale medier med det formål at
offentliggøre eller søge at offentliggøre private personoplysninger om
personer i offentlig tjeneste eller hverv, da det i almindelighed vil være
stærkt chikanerende for den forurettede og samtidig indebære en
videregivelse af private oplysninger uden et legitimt formål. På samme
måde vil fremmøde ved den beskyttede persons hjem kunne være et
eksempel på en grov overtrædelse, da fremmødet som udgangspunkt er
egnet til at virke stærkt chikanerende eller skabe væsentlig utryghed for den
pågældende.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at forholdets grovhed for chikane på
sociale medier og internettet i øvrigt vil afhænge af, hvor stor
skadevirkningen er, eller hvor stor skadevirkningen almindeligvis risikerer
at blive. Det vil derfor som udgangspunkt være en grovere overtrædelse at
dele chikanemateriale på et socialt medie eller en hjemmeside m.v., som har
stor mulighed for udbredelse af det pågældende materiale, f.eks. fordi der er
mange aktive brugere, eller fordi algoritmer, brugeradfærd eller lignende
sædvanligvis medfører, at f.eks. chikanemateriale hurtigt kan opnå
udbredelse.
Hvis en overtrædelse af bestemmelsen samtidig udgør en overtrædelse af
straffelovens § 121 om fornærmelig tiltale m.v., databeskyttelsesloven eller
en overtrædelse af et tilhold efter tilholdsloven, vil der som udgangspunkt
skulle straffes i sammenstød.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
Side 206/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 119 a, stk. 2)
Efter straffelovens § 271, stk. 1, kan det ved dom for overtrædelse af §§ 264
d (uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende private
forhold), 264 e (identitetsmisbrug), 267 (ærekrænkelse) eller 267, jf. § 268
(grov ærekrænkelse), samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse
eller et billede skal slettes, hvis det er muligt.
Forpligtelsen efter § 271, stk. 1, påhviler den, der dømmes for
overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller
billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed, jf.
bestemmelsens stk. 2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.15.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 119 a
at indsætte et nyt stykke efter stk. 1, som fastslår, at
ved dom for overtrædelse af § 119 a, stk. 1, finder § 271 om sletningspålæg
tilsvarende anvendelse.
Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at retten samtidig med en dom for
overtrædelse af det foreslåede § 119 a, stk. 1, kan bestemmes, at domfældte
kan pålægges at slette chikanemateriale, hvis det er muligt, og hvis
chikanematerialet har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af § 119
a, stk. 1. Forslaget vil desuden indebære, at forpligtelsen i tilfælde af, at
domfældte ikke har den rådighed, der skal til for at slette chikanematerialet,
kan pålægges andre personer eller selskaber m.v.
Ved chikanemateriale forstås det materiale, f.eks. opslag, kommentarer,
videoer, billeder, oprettede sider m.v., som den pågældende dømmes for
fremsættelse, udbredelse eller viderebringelse af efter § 119 a, stk. 1. Den
foreslåede bestemmelse i § 119 a, stk. 2, forventes derfor navnlig at finde
anvendelse i sager om chikane via sociale medier eller internettet i øvrigt.
Side 207/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke fastsætter yderligere
forpligtelser på databeskyttelsesforordningens område. Pligten til sletning
følger direkte af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d, og
forslaget indebærer, at denne pligt vil kunne håndhæves af domstolene i
forbindelse med en straffesag for overtrædelse af § 119 a.
For
så
vidt
angår
tilfælde,
som
falder
uden
for
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, indebærer den
foreslåede ændring en pligt til sletning, som vil kunne håndhæves af
domstolene i forbindelse med en straffesag.
Forpligtelsen vil være begrænset til chikanemateriale, hvorved forstås det
materiale, f.eks. opslag, kommentarer, videoer, billeder, oprettede sider
m.v., som er relateret til overtrædelsen af § 119 a. I en dom herom vil det
derfor efter forslaget samtidig kunne bestemmes, at det chikanemateriale,
som en person dømmes for fremsættelse, udbredelse eller viderebringelse
af, skal slettes. Den foreslåede bestemmelse forventes derfor navnlig at
finde anvendelse i sager om chikane via sociale medier eller internettet i
øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i relation til udtalelser,
meddelelser eller billeder, som ikke har den nødvendige tilknytning til
overtrædelsen af § 119 a. I tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse
af § 119 a, vil det derfor kun være det materiale, f.eks. opslag, kommentarer,
videoer, billeder, oprettede sider m.v., der anvendes til chikanen, som
bestemmelsen finder anvendelse på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 119 b)
Det fremgår af straffelovens § 119 b, stk. 1, 1. pkt., at den, der med
genstande, angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde
eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes
fritid, jf. § 119 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår desuden af straffelovens § 119 b, stk. 2, at hvis der øves vold,
der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af
kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
Side 208/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ophæve
§ 119 b.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, om indsættelsen af et
nyt stk. 4 i straffelovens § 119, der omhandler forhold begået med
genstande. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 13 (§ 120)
Det fremgår af straffelovens § 120, at de i § 119 og § 119 b foreskrevne
straffe, når de dér nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb, finder
anvendelse på dem, der anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere,
som undlader at efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til
mængden om at skilles.
Det foreslås i
§ 120,
at »og § 119 b« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 14 (§ 123, stk. 1)
Efter straffelovens § 123, stk. 1, straffes den, som med trussel om vold
forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266
eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, dennes
nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens
forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, med
bøde eller fængsel indtil 8 år. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved
fastsættelse af straffen lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen
kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.10.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 123, stk. 1,
at ændre »Den« til »Med bøde eller fængsel indtil
8 år straffes den«, og at », straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år« udgår.
Side 209/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveaet efter straffelovens § 123.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 2
måneders fængsel for vidnetrusler, fremover vil skulle idømmes 3 måneders
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 216, stk. 4)
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., at for voldtægt straffes med
fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har
samtykket heri. Det samme gælder efter 2. pkt. den, der tilsniger sig samleje
med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.
Derudover følger det af straffelovens § 216, stk. 2, 1. pkt., at for voldtægt
straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12
år. Efter 2. pkt. straffes på samme måde den, som er fyldt 22 år og har
samleje med et barn under 15 år.
Efter straffelovens § 216, stk. 3, kan straffen for voldtægt efter stk. 1, 1. pkt.,
stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægt har haft en særligt farlig karakter eller
der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse,
der er forbundet med lovovertrædelse, jf. straffelovens § 216, stk. 4.
Endelig følger det af straffelovens § 216, stk. 5, at det ved straffens
fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at
forurettede er offer for menneskehandel.
Side 210/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 216, stk. 4,
at ændre »der er forbundet med
lovovertrædelsen« til »som lovovertrædelsen indebærer«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveaet efter straffelovens § 216.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 216 i de tilfælde, hvor der er tale om voldtægt ved vold eller
trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt og voldtægt ved såkaldt
drugging, samt gruppevoldtægt, skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person der i dag eksempelvis
ville blive idømt 3 års fængsel for voldtægt ved vold, fremover vil skulle
idømmes 4 år og 6 måneders fængsel.
Strafskærpelsen forudsættes at slå igennem i alle sager om voldtægt ved
vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt
gruppevoldtægt efter straffelovens § 216. Dette omfatter også sager om
voldtægt af et barn ved vold eller trussel om vold, herunder
overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt af et barn, jf. § 216, stk. 2, og
voldtægt af særligt farlig karakter efter § 216, stk. 3. Det omfatter endvidere
voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved vold eller trussel om
vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt efter § 225, jf. §
216.
Strafskærpelsen forudsættes at slå igennem i de nævnte typer af
voldtægtssager, uanset om gerningspersonen og offeret kender hinanden
eller ej. Det forudsættes endvidere, at strafskærpelsen slår igennem, hvor
der i de nævnte tilfælde alene dømmes for forsøg.
Voldtægt ved vold eller trussel om vold vil skulle forstås i
overensstemmelse med den tidligere bestemmelse i § 216, stk. 1, nr. 1, om
voldtægt ved vold eller trussel om vold, der blev indført ved § 1, nr. 8, i lov
nr. 633 af 12. juni 2013. Vold omfatter således fysisk magtanvendelse både
i form af mekanisk tvang (f.eks. hvor gerningspersonen i kraft af større
fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller hvor en eller flere holder offeret,
mens en anden har samleje) og i form af kompulsiv tvang (f.eks. hvor slag
eller anden magtanvendelse bevirker, at offeret opgiver videre modstand).
Side 211/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Den blotte fastholdelse af offeret udgør således vold omfattet af
bestemmelsen. Vold omfatter generelt også mildere former for vold,
herunder handlinger, som ikke nødvendigvis falder under straffelovens §
244 (simpel vold). Som eksempler på vold, som er omfattet, kan nævnes det
at fastholde eller gribe fat om forurettede, at tvinge forurettedes ben fra
hinanden, og at lægge sig på forurettede. Det er således ikke en betingelse,
at der er anvendt omfattende vold eller trusler, ligesom der også kan være
tale om mere eller mindre stiltiende trusler, herunder en i situationen
liggende trussel om vold.
Ved overfaldsvoldtægt forstås en voldtægt, hvor offeret udsættes for et
pludseligt angreb typisk på offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i
eget hjem, hvor gerningspersonen er trængt ind.
Ved gruppevoldtægt forstås en voldtægt begået af to eller flere personer i
forening, herunder hvor én eller flere personer medvirker uden aktivt at
deltage i voldtægten, f.eks. ved tilskyndelse eller truende adfærd, jf.
straffelovens § 23, stk. 1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16 (§ 235, stk. 1)
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år eller materiale, som må ligestilles hermed, med bøde
eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år. Efter 2. pkt. anses som særligt skærpende
omstændigheder navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor
der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor
der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.8.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 212/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »2 år« til »4 år«.
Dette vil indebære, at normalstrafferammen i bestemmelsen hæves fra 2 til
4 års fængsel.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen
skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil
indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 3 måneders
fængsel for udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år,
fremover vil skulle idømmes 6 måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17 (§ 235, stk. 2)
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film,
andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog ikke besiddelse af materiale
af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i
besiddelsen, jf. stk. 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.8.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 235, stk. 2,
at ændre »1 år« til »2 år«.
Dette vil indebære, at strafferammen i bestemmelsen hæves fra 1 til 2 års
fængsel.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen
skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil
indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 30 dages
fængsel for besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år,
fremover vil skulle idømmes 60 dages fængsel.
Side 213/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Den foreslåede forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 235, stk. 2, vil
desuden indebære, at der ved efterforskning af forhold om besiddelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år vil kunne anvendes de
straffeprocessuelle tvangsindgreb, som kræver et strafmaksimum på mindst
1 år og 6 måneder, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dette omfatter
eksempelvis varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, og
legemsbesigtigelse af en sigtet efter § 792 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18-20 (§ 241, 1. og 2. pkt., og § 241 a)
Det fremgår af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som uagtsomt forvolder
en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. Er forholdet
begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed, jf. § 241, 2. pkt.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.16.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens
§ 241 a
om
trafikdrab.
Efter den foreslåede bestemmelse straffes for trafikdrab med fængsel indtil
10 år den, der uagtsomt forvolder en andens død i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
Som konsekvens af den foreslåede § 241 a foreslås det desuden at indsætte
»uden at forholdet er omfattet af § 241 a,« i
§ 241, 1. pkt.,
og at
§ 241, 2.
pkt.,
ophæves.
Side 214/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
De foreslåede ændringer vil medføre, at uagtsomt manddrab, hvor forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens §
54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, fremover skal straffes efter § 241 a i stedet for §
241, 2. pkt., jf. 1. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for uagtsomt manddrab,
hvor forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, skærpes med 33 pct. i forhold til det gældende
strafniveau efter § 241, 2. pkt. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 5 års fængsel, fremover vil skulle idømmes 6
år og 8 måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af gerningsindhold i forhold til
straffelovens § 241. Det vil således være et krav efter § 241 a, at døden er
forvoldt ved gerningspersonens handling eller udladelse, og at handlingen
eller undladelsen kan tilregnes gerningspersonen som uagtsom.
Det vil desuden være en betingelse, at forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
Udtrykket »spirituskørsel« i den foreslåede bestemmelse vil fortsat skulle
forstås i overensstemmelse med færdselslovens § 53, stk. 1, som kørsel med
en alkoholpromille på over 0,5.
Udtrykket vil desuden skulle forstås som »spirituskørsel« i
overensstemmelse med færdselslovens § 53, stk. 2 og 3. Det vil indebære,
at der efter omstændigheder kan dømmes efter straffelovens § 241 a, når
gerningspersonen fører en almindelige bil med en alkoholkoncentration i
blodet på over 0,20 promille, hvis forholdet er begået inden for de første 3
år efter førstegangserhvervelse af retten til at føre almindelig bil (kategori
B) eller forholdet udgør en overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1.
Side 215/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
pkt. (kørsel uden erhvervet førerret), eller når gerningspersonen fører et
motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den
pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Udtrykket »særligt hensynsløs kørsel« i den foreslåede bestemmelse vil
fortsat skulle forstås i overensstemmelse med det tilsvarende i begreb i
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, om ubetinget frakendelse, når føreren
forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført et motordrevet
køretøj på en særligt hensynsløs måde.
Udtrykket »de groveste hastighedsovertrædelser« i den foreslåede
bestemmelse
vil
fortsat
skulle
omfatte
kørsel
med
en
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t
samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.
Forslaget vil indebære, at definitionen af vanvidskørsel i relation til
uagtsomt manddrab ændres fra at omfatte straffelovens § 241, 2. pkt., til at
omfatte § 241 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 244, stk. 1)
Efter straffelovens § 244, stk. 1, straffes den, der øver vold mod eller på
anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 244, stk. 1,
at ændre »Den« til »Med bøde eller fængsel indtil
3 år straffes den«, og at », straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år« udgår.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet for visse overtrædelser af bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen i form af gadevold (tilfældig overfaldsvold) og gruppevold
skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes
også at straffen for simpel vold i form af såkaldt drugging skærpes med 50
pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Side 216/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 2
måneders fængsel for simpel vold i form af gadevold (tilfældig
overfaldsvold), fremover vil skulle idømmes 3 måneders fængsel, ligesom
en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 4 måneders fængsel for
gruppevold, fremover vil skulle idømmes 6 måneders fængsel.
Ved gadevold forstås som hidtil tilfælde, hvor gerningspersonen f.eks. på
gaden, i toget eller på tilsvarende steder overfalder en for denne ukendt
person, oftest uden nogen foranledning fra den overfaldnes side.
Ved gruppevold forstås vold begået af to eller flere personer i forening,
herunder tilfælde hvor alene én person udøver volden, men hvor én eller
flere personer medvirker, jf. straffelovens § 23, uden aktivt at deltage i
volden.
Hvis et forhold udgør både gadevold og gruppevold, forudsættes det, at der
alene skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau, det vil sige,
at begge de forudsatte strafskærpelser ikke slår igennem samtidig
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 244, stk. 1)
Efter straffelovens § 244, stk. 1, straffes den, der øver vold mod eller på
anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 244, stk. 1,
at ændre »øver« til »udøver«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet for visse overtrædelser af bestemmelsen.
Side 217/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens § 244, stk. 1, i form af partnervold eller vold mod et barn i nær
relation, uden at forholdet er omfattet af § 244, stk. 2, skærpes med 50 pct.
i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der
i dag eksempelvis ville blive idømt 2 måneders fængsel for simpel vold i
form af vold mod en partner eller et barn i nær relation, fremover vil skulle
idømmes 3 måneders fængsel.
Partnervold skal forstås i overensstemmelse med den hidtidige opfattelse.
Det vil således omfatte vold mod en nuværende eller tidligere ægtefælle,
samlever eller kæreste m.v.
Vold mod et barn i nær relation omfatter vold fra forældre, stedforældre,
plejeforældre eller personer, der er involveret i opdragelsen af barnet i
hjemmet. Det vil ikke omfatte f.eks. en lærers eller pædagogs vold mod en
skoleelev m.v.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 245, stk. 1 og 2)
Efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, der udøver et
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
mishandling, med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft
betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, jf. 2. pkt. Det skal efter 3. pkt. endvidere
betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet
eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller
nært knyttet til den forurettedes husstand.
Efter straffelovens § 245, stk. 2, straffes den, der uden for de i stk. 1 nævnte
tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, med fængsel
indtil 6 år.
Side 218/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
§ 245, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
at ændre »6 år« til
»8 år «.
Dette vil indebære, at strafferammerne i bestemmelsen hæves fra 6 år til 8
års fængsel.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen,
herunder i form af såkaldt drugging, som udgangspunkt skærpes med 100
pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person,
der i dag eksempelvis ville blive idømt 6 måneders fængsel for grov vold,
fremover vil skulle idømmes 1 års fængsel.
Det forudsættes, at strafskærpelsen også slår igennem i de alvorligste sager,
men således at der om nødvendigt kan ske en afpasning af straffen, så den
ikke overstiger, hvad drabsforsøg under lignende omstændigheder ville
være blevet straffet med. Afpasningen vil skulle foretages sådan, at
skærpelsen bringes så tæt som muligt på 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24 (§ 245 a)
Efter straffelovens § 245 a, straffes den, som ved et legemsangreb med eller
uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre
kønsorganer helt eller delvis, med fængsel indtil 6 år.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
§ 245 a
at ændre »6 år« til »8 år«.
Side 219/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Dette vil indebære, at strafferammerne i bestemmelsen hæves fra 6 år til 8
års fængsel.
Samtidig forudsættes det, at strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen
som udgangspunkt skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville
blive idømt 1 år og 6 måneders fængsel for kvindelig omskæring, fremover
vil skulle idømmes 3 års fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25 (§ 246)
Efter straffelovens § 246 kan straffen stige til fængsel i 10 år, hvis et
legemsangreb omfattet af § 245 (grov vold) eller § 245 a (kvindelig
omskæring) har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige
skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende
omstændigheder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 246
at ændre »Har« til »Straffen kan stige til fængsel i 10
år, hvis«, efter »§ 245 a« at indsætte »har«, og at », kan straffen stige til
fængsel i 10 år« udgår.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveaet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for overtrædelse af
bestemmelsen som udgangspunkt skærpes med 100 pct. i forhold til det
gældende strafniveau.
Det forudsættes, at strafskærpelsen også slår igennem i de alvorligste sager,
men således at der om nødvendigt kan ske en afpasning af straffen, så den
Side 220/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
ikke overstiger, hvad drab eller drabsforsøg under lignende omstændigheder
ville være blevet straffet med. Afpasningen vil skulle foretages således, at
skærpelsen bringes så tæt som muligt på 100 pct. i forhold til det gældende
strafniveau, men kan om nødvendigt indebære, at der ikke sker en skærpelse
i det konkrete tilfælde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 247, stk. 1)
Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af §§ 243-246
(psykisk vold, simpel vold, grov vold og særdeles grov vold) forhøjes med
indtil det halve, hvis gerningspersonen tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været
forbundet med forsætlig vold.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
at ændre »de lovovertrædelser, der er nævnt i §§
243-246,« til »lovovertrædelserne nævnt i §§ 243-246«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveaet efter straffelovens § 247, stk. 1.
Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for simpel vold, herunder
såkaldt drugging, i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk.
1, skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil
indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 60 dages
fængsel for simpel vold i gentagelsestilfælde, fremover vil skulle idømmes
3 måneders fængsel.
Hvis et gentagelsestilfælde også er omfattet af en af de øvrige forudsatte
strafskærpelser om simpel vold, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, om tilfældig
Side 221/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
overfaldsvold og gruppevold og lovforslagets § 1, nr. 15, om vold mod
partnere og børn i nære relationer, forudsættes det, at alene de nævnte øvrige
strafskærpelser slår igennem, det vil sige, at der ikke samtidig sker en
skærpelse med 50 pct. for simpel vold i gentagelsestilfælde.
Det vil ikke være et krav, at den skyldige tidligere er dømt for simpel vold.
Den pågældende skal blot være dømt for enten forsætligt legemsangreb,
psykisk vold eller en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig
vold. Strafskærpelsen forudsættes således også at slå igennem i tilfælde,
hvor den skyldige, der tidligere er dømt for eksempelvis overtrædelse af
straffelovens § 243 (psykisk vold), dømmes for simpel vold, jf. straffelovens
§ 244, jf. § 247, stk. 1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27-28 (§ 249, 2. pkt., og stk. 2)
Det fremgår af straffelovens § 249, 1. pkt., at den, som uagtsomt tilføjer
nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel
eller de groveste hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt
skærpende omstændighed, jf. § 249, 2. pkt.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.16.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 249, stk. 2.
Efter den foreslåede
bestemmelse anses det som en særligt skærpende omstændighed efter stk.
1, hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser.
Som konsekvens heraf foreslås det desuden, at
§ 249, 2. pkt.,
ophæves.
Side 222/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ændringerne har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, hvor forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
De foreslåede ændringer vil medføre, at uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, hvor forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, fremover skal
straffes efter § 249, stk. 2, jf. stk. 1, i stedet for § 249, 2. pkt., jf. 1. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, hvor forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, skærpes med
33 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en
person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 1 års fængsel, fremover vil
skulle idømmes 1 år og 4 måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der er ikke tilsigtet en ændring i gerningsindholdet for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, hvor forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt
hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
Udtrykket »spirituskørsel« i den foreslåede bestemmelse vil fortsat skulle
forstås i overensstemmelse med færdselslovens § 53, stk. 1, som kørsel med
en alkoholpromille på over 0,5.
Udtrykket vil desuden skulle forstås som »spirituskørsel« i
overensstemmelse med færdselslovens § 53, stk. 2 og 3. Det vil indebære,
at der efter omstændigheder kan dømmes efter straffelovens § 249, stk. 2,
når gerningspersonen fører en almindelige bil med en alkoholkoncentration
i blodet på over 0,20 promille, hvis forholdet er begået inden for de første 3
Side 223/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
år efter førstegangserhvervelse af retten til at føre almindelig bil (kategori
B) eller forholdet udgør en overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1.
pkt. (kørsel uden erhvervet førerret), eller når gerningspersonen fører et
motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den
pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Udtrykket »særligt hensynsløs kørsel« i den foreslåede bestemmelse vil
fortsat skulle forstås i overensstemmelse med det tilsvarende i begreb i
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, om ubetinget frakendelse, når føreren
forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført et motordrevet
køretøj på en særligt hensynsløs måde.
Udtrykket »de groveste hastighedsovertrædelser« i den foreslåede
bestemmelse
vil
fortsat
skulle
omfatte
kørsel
med
en
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t
samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.
Forslaget vil indebære, at definitionen af vanvidskørsel i relation til uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse ændres fra at omfatte straffelovens § 249, 2.
pkt., til at omfatte § 249, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29-30 (§ 252, stk. 2 og 3)
Det fremgår af straffelovens § 252, stk. 1, at den, der for vindings skyld, af
grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for
nogens liv eller førlighed, straffes med fængsel indtil 8 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.16.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 252, stk. 2.
Efter den foreslåede
bestemmelse skal det ved fastsættelsen af straffen indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået i forbindelse med overtrædelse af
færdselsloven.
Ændringen har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer for strafniveauet efter straffelovens § 252. Der
tilsigtes ikke andre ændringer af § 252.
Side 224/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
I den forbindelse forudsættes det, at straffen for forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser skærpes med 33 pct. i forhold til
det gældende strafniveau. Dette vil indebære, at en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 9 måneders fængsel, fremover vil skulle
idømmes 1 års fængsel.
Henvisningen til færdselsloven vil fortsat enhver overtrædelse af
færdselsloven.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 i § 252 foreslås det desuden, at
der i
§ 252, stk. 2,
der bliver stk. 3, efter »På samme måde« indsættes »som
i stk. 1«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31 (§ 264 d, stk. 1)
Deling af seksuelt materiale af en person over 18 år uden den pågældendes
samtykke udgør i almindelighed en overtrædelse af straffelovens § 264 d
om uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder af private forhold
m.v. Der vil også efter omstændighederne være tale om en overtrædelse af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse i forhold til den afbildede.
Efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den
pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor
meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person, jf. 2. pkt.
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens
karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år, jf. straffelovens §
264 d, stk. 2.
Side 225/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, der ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis
forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel
indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige
krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. stk. 2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.9.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 264 d, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »6 måneder« til »1 år«.
Dette vil indebære, at strafferammen i bestemmelsen hæves fra 6 måneder
til 1 års fængsel.
Samtidig forudsættes det, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 264
d i sager om digitale sexkrænkelser, det vil sige deling af seksuelt materiale
i form af billeder og videoer uden samtykke, skærpes med 100 pct. i forhold
til det gældende strafniveau. Strafskærpelsen forudsættes at slå igennem i
alle sager om digitale sexkrænkelser, herunder i de groveste tilfælde efter §
264 d, stk. 2, og i de tilfælde, hvor der straffes efter § 264 d i sammenstød
med straffelovens § 232. Det forudsættes, at strafskærpelsen i sager, hvor
der straffes efter § 264 d i sammenstød med § 232, vil skulle slå fuldt ud
igennem i den samlede straf efter begge bestemmelser.
Dette vil indebære, at en person, der i dag eksempelvis ville blive idømt 20
dages fængsel efter straffelovens § 264 d, stk. 1, for digitale sexkrænkelser,
fremover vil skulle idømmes 40 dages fængsel, ligesom en person, der i dag
eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel efter straffelovens § 264 d
og § 232 for digitale sexkrænkelser, fremover vil skulle idømmes 4
måneders fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2 (retsplejeloven)
Side 226/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 1 (§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.)
Det fremgår af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører bl.a.
straffelovens § 119 og § 119 b, beskikker retten en advokat for den, der er
forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring
om det, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår desuden af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt., at i sager om
overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119 eller § 119 b kan beskikkelse af
advokat dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Det foreslås i
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
at »§ 119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 2 (§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.)
Det fremgår af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører bl.a.
straffelovens § 252, stk. 2, beskikker retten en advokat for den, der er
forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring
om det, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår desuden af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt., at i sager om
overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, stk. 2, kan beskikkelse af advokat
dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Det foreslås i
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
at »§ 252, stk. 2« ændres til
»§ 252, stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås
at indsætte et nyt stk. 2 i straffelovens § 252 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
i forbindelse med en overtrædelse af færdselsloven, hvorved det gældende
stk. 2 bliver stk. 3.
Side 227/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 3 (§ 747, stk. 3)
Efter retsplejelovens § 747, stk. 2, kan retsmøde afholdes efter anmodning,
når det er påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt
(nr. 1), ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den
dømmende ret (nr. 2), eller må antages at være af betydning for
efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse (nr. 3).
Efter retsplejelovens § 747, stk. 3, kan retsmøde med henblik på at sikre
bevis endvidere afholdes efter anmodning, hvis sigtede er
varetægtsfængslet, herunder i isolation, sikringen af bevis vil kunne få
betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens
ophævelse og væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.21.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 747, stk. 3,
at ændre »kan endvidere« til »skal«.
Formålet med den foreslåede ændring er at bidrage til at nedbringe omfanget
at langvarige varetægtsfængslinger.
Det foreslåede vil medføre, at der efter anmodning fremover »skal« (mod
»kan« i dag) afholdes retsmøde med henblik på at sikre bevis, der vil kunne
få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens
ophævelse, hvis betingelserne i § 747, stk. 3, er opfyldt. Der er ikke i øvrigt
tilsigtet nogen ændring af den gældende bestemmelse i § 747, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.21 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 762, stk. 2, nr. 2)
Det fremgår af § 762, stk. 2, nr. 2, at en sigtet endvidere kan
varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
han har begået en overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, og § 119
b, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan
ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og
hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Det foreslås i
§ 762, stk. 2, nr. 2,
at »§ 119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
Side 228/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 5-7 (§ 765)
Efter retsplejelovens § 762 kan en sigtet varetægtsfængsles, når en række
nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det er retten, som efter anmodning
fra anklagemyndigheden afgør, om sigtede skal varetægtsfængsles, jf. §
764.
Efter retsplejelovens § 765, stk. 1, kan retten i stedet for varetægtsfængsling
træffe bestemmelse om mindre indgribende foranstaltninger (såkaldte
varetægtssurrogater), hvis varetægtsfængslingens øjemed kan opnås
hermed, hvis sigtede samtykker heri, og hvis betingelserne for
varetægtsfængsling er til stede. Efter bestemmelsens stk. 2 kan retten
bestemme, at sigtede skal 1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn, 2)
overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,
anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer, 3) tage ophold i
egnet hjem eller institution, 4) undergive sig psykiatrisk behandling eller
afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om
fornødent på hospital eller særlig institution, 5) give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter, 6) hos politiet deponere pas eller andre
legitimationspapirer, 7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for
sin tilstedeværelse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom.
Bestemmelsens stk. 2 indeholder en opregning af eksempler på mulige
varetægtssurrogater, der ikke udtrykkeligt nævner elektronisk kontrol som
tilsynsmiddel. Da opregningen ikke er udtømmende, er det muligt at
fastsætte særlige foranstaltninger, der tager hensyn til behov og praktiske
muligheder i hvert enkelt tilfælde. Sigtede kan dog ikke pålægges et
varetægtssurrogat, der indebærer ophold i eget hjem, hvis sigtelsen angår
grov personfarlig kriminalitet, jf. § 765, stk. 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.20.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 765, stk. 2, nr. 7,
at ændre »dom.« til »dom eller«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede tilføjelse
af et nr. 8 i bestemmelsen, jf. herom nedenfor.
Side 229/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås desuden at indsætte et nyt
§ 765, stk. 2, nr. 8,
hvorefter retten
kan bestemme, at sigtede skal tage ophold på egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne fastsat i medfør af stk. 8.
Formålet med den foreslåede ændring er at fremme brugen af
varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, når
formålet med varetægtsfængslingen kan opnås hermed. Det forudsættes
derfor, at der fremover sker varetægtsfængsling i surrogat efter den
foreslåede bestemmelse, hvis formålet med den pågældende
varetægtsfængsling kan opnås hermed, og det er praktisk muligt for
myndighederne. Det vil som hidtil være en forudsætning, at sigtede
samtykker, og at de almindelige betingelser for varetægtsfængsling er
opfyldt, jf. § 765, stk. 1. Det indebærer bl.a., at kriminalitets-, mistanke- og
proportionalitetskravet vil skulle være opfyldt, ligesom der vil skulle være
et fængslingsgrundlag. Det vil som hidtil også være en forudsætning, at den
varetægtsfængslede ikke er sigtet for grov personfarlig kriminalitet, jf. den
gældende bestemmelse i § 765, stk. 3.
Det foreslåede varetægtssurrogat vil navnlig kunne være formålstjenligt,
hvis fængslingsgrundlaget er hensynet til retshåndhævelsen. Det vil dog
altid være en konkret vurdering for retten i hver enkelt sag, om der bør
anvendes et varetægtssurrogat efter den foreslåede bestemmelse, uanset
hvad fængslingsgrundlaget måtte være. Bemærkningen i betænkning nr.
728/1974 om anholdelse og varetægt, side 36, om at anvendelse af
varetægtssurrogater i stedet for kollusionsarrest og retshåndhævelsesarrest
vel i det hele kun kan tænkes i ekstraordinære tilfælde, har derfor ikke
betydning for vurderingen.
Det forudsættes, at politiet undersøger, om formålet med den enkelte
varetægtsfængsling kan opnås ved varetægtsfængsling i surrogat på egen
bopæl med elektronisk fodlænke efter reglerne i bekendtgørelsen fastsat i
medfør af det foreslåede stk. 8 (se herom nedenfor), herunder om det er
praktisk muligt, forud for anklagemyndighedens vurdering af
varetægtsspørgsmålet. Hvis dette er tilfældet, forudsættes det, at
anklagemyndigheden som udgangspunkt anmoder retten om, at der afsiges
kendelse om varetægtsfængsling i surrogat efter den foreslåede
bestemmelse. Hvis det ikke på tidspunktet for beslutningen herom, f.eks.
under grundlovsforhøret, står klart, om det er praktisk muligt at gennemføre
varetægtssurrogatet, f.eks. på grund af bopælens beskaffenhed, tekniske
udfordringer eller mangel på kapacitet, vil anklagemyndigheden skulle
Side 230/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
indhente en retskendelse på varetægtsfængsling i almindelig arrest, der
samtidig giver mulighed for overførsel til varetægtsfængsling i surrogat
efter den foreslåede bestemmelse, hvis det er muligt. Det skal sikre, at
varetægtsarrestanten umiddelbart kan overføres til varetægtssurrogatet, hvis
det er praktisk muligt.
Det forudsættes i den forbindelse, at det vil være politiet, der på baggrund
af en egnethedsvurdering fra kriminalforsorgen afgør, om
varetægtssurrogatet
er
praktisk
muligt.
Kriminalforsorgens
egnethedsvurdering har til formål at undersøge, om den
varetægtsfængsledes boligforhold og fysiske og psykiske tilstand er af en
sådan beskaffenhed, at der kan gennemføres elektronisk overvågning og
føres det nødvendige tilsyn, samt at der foreligger samtykke til
varetægtssurrogatet fra alle myndige personer, der har bopæl, hvor
varetægtssurrogatet skal gennemføres. De nærmere rammer for politiets
afgørelse af, om det er praktisk muligt, og kriminalforsorgens
egnethedsvurdering vil blive fastsat i bekendtgørelsen. Det bemærkes i
forlængelse heraf, at det vil være en forudsætning for anvendelsen af det
foreslåede varetægtssurrogat, at myndighederne har tilstrækkelig kapacitet,
herunder i forhold til medarbejdere og hjælpemidler, f.eks. teknisk udstyr
som elektroniske fodlænker.
Det vil som hidtil være retten, der afgør, om der bør ske varetægtsfængsling
i surrogat efter den foreslåede bestemmelse, herunder om
varetægtsfængslingens formål kan opnås hermed, jf. retsplejelovens § 765,
stk. 1. De nærmere vilkår for varetægtssurrogat samt rammerne for
myndighedernes tilsyn og kontrol hermed vil følge af regler fastsat af
justitsministeren i bekendtgørelsen. Retten vil således kunne nøjes med at
fastsætte i sin kendelse, at den sigtede skal opholde sig på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol efter regler fastsat i bekendtgørelsen.
Retten vil som hidtil kunne sammensætte et varetægtssurrogat i det enkelte
tilfælde efter retsplejelovens § 765. Hvis retten bestemmer, at der skal ske
varetægtsfængsling i surrogat efter den foreslåede ordning, vil det dog
indebære, at de nærmere vilkår fremgår af bekendtgørelsen, hvorfor der som
udgangspunkt ikke ved benyttelse af denne ordning vil være samme
valgfrihed. Retten vil dog naturligvis kunne supplere med yderligere
varetægtssurrogater som hidtil efter den gældende bestemmelse, f.eks. at
den pågældende skal deponere pas eller andre legitimationspapirer hos
politiet.
Side 231/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås endvidere at indsætte et ny
§ 765, stk. 8,
hvorefter
justitsministeren fastsætter regler om ophold på egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol i medfør af stk. 2, nr. 8, herunder om
egnethedsvurdering, vilkår, tilsyn og kontrol, klageadgang m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at justitsministeren fastsætter de
nærmere rammer for varetægtsfængsling på egen bopæl med elektronisk
fodlænke. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en ikke-
udtømmende opregning af eksempler på regler, der vil kunne fastsættes i
bekendtgørelsesform.
Rammerne, der fastsættes i bekendtgørelsen, vil f.eks. kunne tage
udgangspunkt i den eksisterende »front door«-fodlænkeordning i
straffuldbyrdelsesloven (se herom pkt. 2.20.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger), men med relevante afvigelser som følge af, at der er tale om
varetægtsfængsling
i
surrogat
og
ikke
afsoning.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dog ikke være begrænset hertil, og der vil
også kunne fastsættes regler, som ligger ud over »front door«-
fodlænkeordningen, herunder i lyset af erfaringerne med anvendelsen af
bestemmelsen i praksis.
Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om kriminalforsorgens
egnethedsvurdering, vilkårene for varetægtssurrogatet, iværksættelse af
varetægtssurrogatet, udarbejdelse af et aktivitetsskema, kontakthyppighed,
tilsyn og kontrol, herunder elektronisk overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver, konsekvenser ved
vilkårsovertrædelser, vejledning samt klageadgang m.v.
Kriminalforsorgens egnethedsvurdering vil bl.a. skulle afdække, om den
pågældendes boligforhold og fysiske og psykiske tilstand er af en sådan
beskaffenhed, at der kan gennemføres elektronisk overvågning og føres det
nødvendige tilsyn, samt at der foreligger samtykke til varetægtssurrogatet
fra alle myndige personer, der har bopæl, hvor varetægtssurrogatet skal
gennemføres. Der vil til brug herfor f.eks. kunne fastsættes regler om, at det
er en forudsætning for varetægtssurrogatet, at den varetægtsfængslede
samarbejder og i fornødent omfang deltager i kriminalforsorgens
egnethedsundersøgelse.
Der vil som nævnt endvidere f.eks. kunne fastsættes regler om vilkårene for
varetægtssurrogatet. Der vil f.eks. kunne fastsættes vilkår om, at den
varetægtsfængslede ikke begår strafbart forhold, kun forlader sin bopæl
Side 232/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
inden for de af politiet fastsatte tidsrum, kun forlader sin bopæl for at deltage
i aktiviteter, som kriminalforsorgen efter samtykke fra politiet har godkendt,
ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning, samt ikke helt eller delvis udebliver fra sit
arbejde, uddannelse el.lign., hvis den pågældende er i beskæftigelse. Der vil
f.eks. også kunne fastsættes vilkår om, at den varetægtsfængslede i øvrigt
undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk
kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter
til gennemførelsen af tilsynet, samt holder kriminalforsorgsområdet
underrettet om forhold af betydning for varetægtsfængslingen på bopælen
og møder op hos kriminalforsorgsområdet efter områdets nærmere
bestemmelse. Det vil f.eks. også kunne fastsættes, at vilkårene efter
omstændighederne kan justeres eller suppleres af øvrige vilkår, som politiet
finder hensigtsmæssige, samt at kriminalforsorgen efter samtykke fra
politiet konkret kan tillade, at den varetægtsfængslede fraviger fastlagte
vilkår, f.eks. for at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg, eller
lignende.
Der vil som nævnt desuden f.eks. kunne fastsættes regler om
kriminalforsorgens og politiets tilsyn og kontrol med varetægtssurrogatet.
Det vil f.eks. kunne fastsættes, at det er politiet, der med
kriminalforsorgsområdets samtykke, fastsætter omfanget af tilsynet og
kontrollen på baggrund af en samlet vurdering. Det vil ligeledes kunne
fastsættes, at kontrollen kan ske ved, at den varetægtsfængslede i
varetægtsperioden døgnet rundt overvåges ved en elektronisk sender, som
kriminalforsorgsområdet ved iværksættelsen af varetægtssurrogatet
monterer på den pågældendes person. Det bemærkes i den forbindelse, at
det elektroniske udstyr, der placeres på den varetægtsfængsledes bopæl,
sikrer, at kontrollen kan foregå døgnet rundt. En sender, som monteres på
den varetægtsfængsledes ankel, afgiver kontinuerligt kodede signaler, som
kan opfanges af den modtager, der er installeret på bopælen. Hvis den
varetægtsfængslede ikke er på bopælen i det tidsrum, hvor vedkommende
har pligt til at være der, vil der i disse tilfælde straks gå en alarm til en central
computer med henblik på underretning af kriminalforsorgsområdet.
Der vil som nævnt herudover f.eks. kunne fastsættes regler om, at kontrol
og tilsyn kan ske ved, at kriminalforsorgsområdet foretager kontrolbesøg og
kontrolopringninger til bopælen, arbejdspladsen, uddannelsesstedet eller
lignende, og at den varetægtsfængslede pålægges at møde hos
kriminalforsorgsområdet. Det vil i den forbindelse f.eks. kunne fastsættes,
Side 233/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
at antallet af uanmeldte kontrolbesøg og kontrolopringninger fastsættes af
politiet med samtykke fra kriminalforsorgsområdet ud fra en vurdering af
behovet for kontrol og tilsyn i det enkelte tilfælde. Det vil endvidere kunne
fastsættes, at der f.eks. vil kunne udtages udåndings- og urinprøver under
kontrolbesøg på bopælen, hvis det er relevant for kontrol med vilkårene for
varetægtssurrogatet. Det vil endvidere kunne fastsættes, at
kriminalforsorgsområdet – ligesom over for varetægtsarrestanter i arrest –
skal vejlede og bistå den pågældende for at begrænse de sociale ulemper
m.v., der følger af surrogatet.
Der vil som nævnt desuden f.eks. kunne fastsættes regler om
vilkårsovertrædelser, bl.a. om det skal medføre, at varetægtssurrogatet ikke
gennemføres, herunder hvornår, hvordan og hvem, der træffer denne
afgørelse.
Der vil som nævnt herudover f.eks. kunne fastsættes regler om klageadgang,
herunder at afgørelser ikke kan indbringes for justitsministeren, samt regler
om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager
m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8-9 (§ 768 a, stk. 1)
Efter retsplejelovens § 768 skal varetægtsfængsling eller foranstaltninger,
der træder i stedet herfor, om fornødent ved rettens kendelse ophæves, når
forfølgning opgives eller betingelserne for iværksættelse ikke længere er til
stede. Finder retten, at undersøgelsen ikke fremmes med tilstrækkelig
hurtighed, og at fortsat varetægtsfængsling eller anden foranstaltning ikke
er rimelig, skal retten ophæve den.
Efter retsplejelovens § 768 a, stk. 1, må varetægtsfængsling ikke finde sted
i et sammenhængende tidsrum, der overstiger 6 måneder, når sigtelsen angår
en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år (nr.
1), eller 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan
medføre fængsel i 6 år eller derover (nr. 2), medmindre retten finder, at der
foreligger særlige omstændigheder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.21.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 768 a, stk. 1, nr. 1,
at ændre »6 måneder« til »5 måneder«.
Side 234/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås desuden i
§ 768 a, stk. 1, nr. 2,
at ændre »1 år« til »10 måneder«.
Formålet med de foreslåede ændringer er at bidrage til at nedbringe
omfanget af langvarige varetægtsfængslinger ved at fremrykke tidspunktet
for skærpelse af kravene til
Det foreslåede vil medføre, at medmindre retten finder, at der foreligger
særlige omstændigheder, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum, der overstiger 5 måneder (mod 6 måneder i dag)
ved strafferammer op til 6 år og 10 måneder (mod 1 år i dag) ved
strafferammer over 6 år. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring af den
gældende bestemmelse i § 768 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.21 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 792 a, stk. 2, nr. 1)
Retsplejelovens kapitel 72 indeholder regler om legemsindgreb. Efter § 792
a, stk. 2, må legemsundersøgelse af en sigtet kun foretages, såfremt der er
begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5, eller §
249, 1. led, og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen.
Det foreslås i
§ 792 a, stk. 2, nr. 1,
at ændre »§ 249, 1. led« til »§ 249, stk.
1, 1. led«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås
at indsætte et stk. 2 i straffelovens § 249 om, at det skal anses som en særligt
skærpende omstændighed efter stk. 1, hvis forholdet er begået i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,
særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser.
Til nr. 11 (§ 792 b, stk. 1)
Retsplejelovens kapitel 72 indeholder regler om legemsindgreb. Efter § 792
a, stk. 1, må legemsbesigtigelse af en sigtet kun foretages, såfremt den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, og indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen. Efter § 792 a, stk. 2, må legemsundersøgelse
af en sigtet kun foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den
pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan
Side 235/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af
straffelovens § 124, stk. 5 (uretmæssig besiddelse af mobiltelefon i arresthus
eller lukket fængsel), eller § 249, 1. led (uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse), og indgrebet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen.
Derudover følger det af § 792 b, stk. 1, at uden for de tilfælde, der er nævnt
i § 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan optagelse af fingeraftryk og
personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på
senere identifikation endvidere foretages, hvis den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2 (besiddelse af seksuelt materiale af personer under
18 år).
Det foreslås i
§ 792 b, stk. 1,
at », eller for en overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 18, foreslås at ændre strafferammens maksimum i straffelovens § 235,
stk. 2, fra fængsel indtil 1 år til fængsel indtil 2 år. Dette vil indebære, at
politiets adgang til at foretage legemsindgreb efter retsplejelovens § 792 b,
stk. 1, vil kunne rummes inden for kriminalitetskravet i § 792 b, stk. 1, uden
at der i bestemmelsen særskilt henvises til straffelovens § 235, stk. 2.
Til nr. 12-13 (§ 843 a)
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, skal retten fremme enhver sag med den
hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhandlingen
skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant
tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede
varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt.
Bestemmelsen indeholder ikke en maksimal frist for, hvor lang tid der må
gå fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til
hovedforhandlingens begyndelse. Det er i den forbindelse anført i
bemærkningerne til bestemmelsen, at spørgsmålet om, hvad der må anses
for »inden rimelig tid«, således ikke kan besvares generelt med angivelse af
absolutte frister. Det skyldes bl.a., at der er meget store forskelle med
hensyn til sagernes omfang, antallet af tiltalte m.v. Bestemmelsen
indeholder heller ikke frister eller målsætninger for sagsbehandlingstiden i
Side 236/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
enkelte sagstyper. Det er således som udgangspunkt op til retten at vurdere,
om en sag i det enkelte tilfælde er af en sådan karakter, at sagen findes at
burde behandles forud for andre sager, medmindre der er fastsat særlige
målsætninger (f.eks. for sager om vold og voldtægt).
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 2, påhviler det anklagemyndigheden og
forsvareren at tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
Bestemmelsen supplerer retsplejelovens § 96, stk. 2 (anklagemyndigheden),
og § 126, stk. 1 (forsvarer/advokater), og omfatter en pligt for
anklagemyndigheden og forsvareren til at kunne medvirke til
hovedforhandlingens påbegyndelse og gennemførelse inden rimelig tid,
samt til at retsmøder inden hovedforhandlingen, f.eks. om anticiperet
bevisførelse, jf. § 747, forhåndsberammelse, jf. § 843 b, dørlukning, jf. §
845, eller et forberedende retsmøde, jf. § 849, kan afholdes inden for kortere
tid. For så vidt angår forsvareren indebærer § 843 a, stk. 2, at en advokat,
der af en sigtet eller tiltalt anmodes om at påtage sig forsvaret af denne, må
foretage en afvejning af, om de andre sager, som forsvareren er engageret i,
medfører, at han eller hun ikke vil kunne medvirke til sagens gennemførelse
inden rimelig tid, og at vedkommende advokat i givet fald må undlade at
påtage sig sagen.
Retsplejelovens § 843 a finder tilsvarende anvendelse i ankesager ved
landsretten, jf. § 917.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.21.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 843 a, stk. 1, 3. pkt.,
at ændre »gennemføres hurtigst muligt«
til »begynde og gennemføres hurtigst muligt efter anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten«.
Det vil indebære, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis
sigtede er varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen begynde og
gennemføres hurtigst muligt efter anklagemyndighedens indlevering af
anklageskrift til retten.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten fremover vil skulle bestræbe sig
på at indlede hovedforhandlingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden 4
uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, hvis
sigtede er varetægtsfængslet.
Side 237/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Fristen vil f.eks. kunne overskrides i sager, hvor det ikke er muligt at
udarbejde en mentalerklæring i tide, og i sager med flere tiltalte, hvor
tidspunktet for hovedforhandlingens indledning og gennemførelse skal
indpasses i flere aktørers kalendere, og hvor berammelse til et passende
tidspunkt ikke umiddelbart lykkes. Fristen vil f.eks. også kunne overskrides,
hvis den konkrete ret er ekstraordinært belastet i et omfang, som gør, at de
nødvendige ekstraaktiviteter for at overholde fristen vil medføre, at den
samlede sagsbehandlingstid vil blive markant længere, herunder hvis det
medfører, at større og komplekse straffesager og civile sager må
omberammes. Fristen vil desuden f.eks. kunne overskrides, hvis
hovedforhandlingens begyndelse forsinkes på grund af forhold uden for
rettens, anklagemyndighedens og forsvarerens kontrol, herunder f.eks.
forsinkede udtalelser fra udlændingemyndighederne.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at retten og sagens parter så vidt muligt
søger at imødegå sådanne problemer, som er nævnt ovenfor. Retten vil f.eks.
i fornødent omfang og af egen drift skulle anvende § 735, stk. 3, nr. 2, til at
afbeskikke forsvarere, hvis deres medvirken væsentligt vil forsinke sagens
behandling derved, at den foreslåede 4-ugersfrist ikke overholdes. Det
bemærkes i den forbindelse, at retten naturligvis som hidtil vil skulle
foretage en konkret afvejning over for hensynet til sigtedes frie
forsvarervalg.
Hvis hovedforhandlingen ikke begynder inden 4 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, bør årsagen til
fristoverskridelsen anføres i retsbogen.
Det er hensigten, at domstolene så vidt muligt og ikke mindst på sigt, når
sagsbunkerne er nedbragt yderligere, vil skulle påse, at hovedforhandlingen
så vidt muligt begynder inden for 4 uger fra anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til retten, hvis sigtede er varetægtsfængslet.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring af den gældende bestemmelse i
§ 843 a, stk. 1.
Sager, hvor sigtede er varetægtsfængslet, vil herunder som hidtil skulle
gennemføres hurtigst muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår
af retsplejelovens § 858, stk. 1, at når hovedforhandlingen er begyndt,
fortsættes den så vidt muligt uafbrudt, indtil retten har truffet endelig
afgørelse i sagen.
Side 238/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 843 a, stk. 2,
efter »tid« at indsætte »eller, hvis sigtede er
varetægtsfængslet, hurtigst muligt«.
Det vil medføre, at anklagemyndigheden og forsvareren forpligtes til at
tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan gennemføres
hurtigst muligt, hvis sigtede er varetægtsfængslet.
Formålet med de foreslåede ændringer til § 843 a er at understøtte en
udvikling, hvor sager hurtigst muligt behandles ved retterne, hvis sigtede er
varetægtsfængslet, når sagen er færdigefterforsket. Det er hensigten, at
varetægtsperioden fra tiltalerejsning skal være kortere, hvilket bl.a. skal
bidrage til at begrænse langvarige varetægtsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.21 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14 (§ 997, stk. 4-9)
Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., drager politidirektøren omsorg
for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende
til dommens øvrige bestemmelser. Bøder, sagsomkostninger og
konfiskationsbeløb inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
3. pkt.
Politiets opkrævning af sagsomkostninger er nærmere reguleret i
bekendtgørelse nr. 1071 af 28. august 2025 om opkrævning af visse bøder,
offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om
udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.26.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 4
i § 997, hvorefter krav fra
sagsomkostninger, der er pålagt ved dom, først forfalder efter en række
oplistede betingelser.
Det vil være Politiets Administrative Center (PAC), der vil skulle varetage
opgaven med at visitere dømte til ordningen. Visitationen vil skulle
foretages af egen drift af PAC for personerne, der opfylder betingelserne i
de foreslåede nr. 1 og 2. PAC vil alene skulle visitere personer, der opfylder
betingelserne i den foreslåede nr. 3, efter ansøgning fra den dømte.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
at krav på sagsomkostninger, der pålægges
ved dom, først forfalder op det i stk. 5 nævnte tidspunkt, hvis den domfældte
Side 239/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på gerningstidspunktet for et eller
flere af de forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om
sagsomkostninger.
Bestemmelsen fastsætter personkredsen for ordningen om betinget
opkrævning af straffesagsomkostninger til domfældte, der var i alderen fra
15 år til og med 24 år på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold,
for hvilke der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte som udgangspunkt
kan blive en del af ordningen, hvis denne opfylder alderskravet, herunder i
straffesagskomplekser,
der
indeholder
flere
forhold.
I
straffesagskomplekser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle
forhold har været 24 år eller derunder på gerningstidspunktet og i andre
forhold har været 25 år eller derover på gerningstidspunktet, vil det være
udslagsgivende for, om den unge kan blive en del af ordningen for de
personer, der er yngre end 25 år, at blot ét forhold i den samlede straffedom
er begået på et tidspunkt, hvor den unge var i alderen fra 15 år til og med 24
år.
Det bemærkes, at det ikke vil have betydning for, om en person opfylder
betingelserne for at blive visiteret til ordningen, at personen sammen med
andre domfældte hæfter solidarisk for en del af sagsomkostningerne.
Det forudsættes, at der ikke er mulighed for at få tilbagebetalt den eventuelle
del af gælden for straffesagsomkostninger, som vedkommende i perioden
frem til visitationen til ordningen om betinget opkrævning af
straffesagsomkostninger måtte have indfriet ved betaling af afdrag eller ved
modregning af penge eller andre formueaktiver, der er taget i bevaring med
henblik på dækning af bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger. Det er
således alene den udestående og ikke-betalte gæld på tidspunktet for
visitationen til en af ovenstående ordninger, der omfattes af ordningen.
Er den dømte omfattet af personkredsen for ordningen, vil PAC skulle
meddele den pågældende dette. Meddelelsen vil skulle indeholde
oplysninger om bl.a. størrelsen af straffesagens omkostninger samt nærmere
oplysninger om betingelserne herfor i forhold til det foreslåede stk. 4, nr. 3,
jf. herom nedenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 240/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1, 2. pkt.,
at dette dog ikke gælder domfældte, der i
dommen a) alene er straffet med bøde, b) er idømt fængsel i 6 måneder eller
derover eller forvaring efter straffelovens § 70, c) er dømt for overtrædelse
af straffelovens § 245, eller d) er idømt fængselsstraf fastsat efter
straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse i litra a vil indebære, at personer, der alene er
straffet med bøde, ikke er en del af ordningen om betinget opkrævning af
sagsomkostninger i straffesager. En person, der alene er idømt bødestraf, og
i dommen er pålagt at betale sagens omkostninger, vil derfor fortsat få
opkrævet straffesagsomkostningerne i umiddelbar forlængelse af
straffedommen.
Den foreslåede bestemmelse i litra b vil indebære, at personer, der er idømt
fængsel i 6 måneder eller derover eller forvaring efter straffelovens § 70,
ikke er en del af ordningen om betinget opkrævning af sagsomkostninger i
straffesager. En person, der er idømt fængsel i 6 måneder eller derover, og i
dommen er pålagt at betale sagens omkostninger, vil derfor fortsat få
opkrævet straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af
straffedommen (ligesom retstilstanden er i dag).
Det vil være den samlede fængselsstraf i dommen, der bliver
udslagsgivende for, om den pågældende kan blive en del af ordningen.
Den foreslåede bestemmelse i litra c vil indebære, at personer, der dømmes
for overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold, ikke er en del af
ordningen om betinget opkrævning af sagsomkostninger i straffesager. En
person, der dømmes efter straffelovens § 245, og i dommen er pålagt at
betale sagens omkostninger, vil derfor fortsat få opkrævet
straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af straffedommen uagtet
straffens længde.
Den foreslåede bestemmelse i litra d vil indebære, at personer, der er idømt
fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, ikke er en del ordningen om
betinget opkrævning af sagsomkostninger i straffesager, medmindre de på
aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram, jf. det foreslåede
§ 997, stk. 7, jf. i øvrigt nedenfor.
Side 241/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Den dømte vil således – som det også er tilfældet i dag – få opkrævet
sagsomkostningerne fra straffesagen.
Den foreslåede ordning indebærer dog, at den dømte, hvis den pågældende
i øvrigt tilhører målgruppen for ordningen, kan blive en del af ordningen,
hvis vedkommende på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et
exitprogram. Dette indebærer på linje med reglerne for prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 6, bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte
blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er
deltagende og viser interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for
en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller bandegruppering
m.v.
Den foreslåede ordning vil indebære, at PAC i forbindelse med opkrævning
af straffesagsomkostningerne vil skulle give meddelelse om, at den
pågældende har mulighed for at blive en del af ordningen under betingelse
af, at vedkommende på aktiv og tilfredsstillende vis deltager i et
exitprogram.
Det vil være kriminalforsorgen, der vil skulle foretage en konkret vurdering
af den dømtes deltagelse i et exitprogram i forbindelse med prøveløsladelse,
og hvis der ikke sker prøveløsladelse, i forbindelse med endt afsoning.
Finder kriminalforsorgen, at den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har
deltaget i et exitforløb, vil kriminalforsorgen herefter skulle orientere PAC
herom.
For at undgå misbrug forudsættes det på linje med reglerne for
prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 6, at exitprogramforløbet er
påbegyndt så længe før tidspunktet for prøveløsladelsen eller endt afsoning,
at det er muligt at vurdere den indsattes reelle intention m.v. Hvis den
indsatte ikke har deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstillende
vis, bl.a. ved at den pågældende i forbindelse med forløbet ikke har givet
udtryk for en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller
bandegruppering, vil vedkommende fortsat være undtaget fra ordningen om
betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Vurderingen af den dømtes deltagelse i exitprogrammet vil skulle foretages
i forbindelse med prøveløsladelse eller efter endt afsoning. Dette medfører
dog ikke, at der løbende stilles krav til den dømtes deltagelse i exitforløb
efter prøveløsladelse efter endt afsoning.
Side 242/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der vil dermed kunne opstå tilfælde, hvor den dømte fortsat vil være
omfattet af ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger,
selv om den pågældende efterfølgende opgiver sin deltagelse i
exitprogrammet og eventuelt på ny får tilknytning til rocker- eller
bandemiljøet. Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. vil være en
betingelse for at være omfattet af ordningen, at anklagemyndigheden i en
efterfølgende periode på fem år ikke har anmodet retten om fremstilling af
den pågældende for en dommer eller indleveret anklageskrift eller
retsmødebegæring mod den pågældende til retten for et nyt strafbart forhold
begået i perioden, hvorved den pågældende idømmes en ubetinget
fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5
år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Bliver den dømte en del af ordningen, fordi den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram, vil den foreslåede ordning
indebære, at kravet fra straffesagsomkostninger ikke opkræves, under
forudsætning af at anklagemyndigheden i en efterfølgende periode på fem
år ikke har anmodet retten om fremstilling af den pågældende for en
dommer eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod den
pågældende til retten for et nyt strafbart forhold begået i perioden, hvorved
den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter
straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring
efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.24.2.1.
Bliver den dømte en del af ordningen, fordi den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram, og har vedkommende i
mellemtiden delvist nedbragt sin gæld fra straffesagsomkostninger enten
ved betaling af afdrag, ved benyttelse af modregning af penge eller værdien
af andre formueaktiver, der er taget i bevaring med henblik på dækning af
bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, vil der ikke efterfølgende være
mulighed for at få tilbagebetalt denne del af gælden.
Finder kriminalforsorgen omvendt ikke, at den dømte på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exitforløb, vil den dømte fortsat være
undtaget fra ordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 243/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2, 1. pkt.,
at krav på sagsomkostninger, der er pålagt
ved dom, først forfalder på det i stk. 5 nævnte tidspunkt, hvis den domfældte
var 25 år eller derover på gerningstidspunktet for forhold, for hvilke der er
afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger.
I straffesagskomplekser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i
nogle forhold har været 25 år eller derover på gerningstidspunktet og i andre
forhold har været under 25 år på gerningstidspunktet, forudsættes det, at
personen visiteres til ordningen efter stk. 4, nr. 1, for personer, der var fyldt
15 år, men var yngre end 25 år på gerningstidspunktet.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2, 2. pkt.,
at dette dog ikke gælder, hvis domfældte
tidligere er idømt fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68
med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens
§ 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at disse personer ikke vil være
omfattet af ordningen og dermed fortsat vil få opkrævet
straffesagsomkostninger i umiddelbar forlængelse af straffedommen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2, 3. pkt.,
at nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. I den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 1, 2. pkt., foreslås en
række kriterier, der undtager personer fra ordningen om betinget
opkrævning af straffesagsomkostninger.
Bestemmelsen indebærer, at domfældte, der i dommen alene er straffet med
bøde, er idømt fængsel i seks måneder eller derover eller forvaring, er dømt
for overtrædelse af straffelovens § 245, eller er idømt fængselsstraf fastsat
efter straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet, ikke vil opfylde
betingelserne for at være omfattet af ordningen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3,
at krav på sagsomkostninger, der er pålagt ved
dom i perioden 1. februar 2010 til 31. januar 2026, ikke opkræves, hvis den
domfældte var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på gerningstidspunktet
for et eller flere af de forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om
sagsomkostninger.
Afgørende for, om personen er omfattet af personkredsen for ordningen, vil
være, at dommen er afsagt i perioden fra 1. februar 2010 til og med 31.
januar 2026, og at personen, der blev fundet skyldig ved dommen, begik den
Side 244/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
strafbare handling på et tidspunkt, hvor personen var fyldt 15 år, men var
yngre end 25 år.
Hvis sagsomkostningerne stammer fra en dom, der indeholder flere forhold,
hvor den dømte i nogle forhold har været 24 år eller derunder på
gerningstidspunktet og i andre forhold har været 25 år eller derover på
gerningstidspunktet, vil det være udslagsgivende for, om den dømte kan
blive en del af ordningen, at blot ét forhold i den samlede straffedom er
begået på et tidspunkt, hvor den unge var i alderen fra 15 år til og med 24
år.
Dette gælder dog ikke domfældte, der har gæld fra straffesagsomkostninger
fra en dom, hvor der i dommen alene er fastsat straf af bøde, er fastsat straf
af fængsel i seks måneder eller derover eller forvaring, er idømt straf efter
straffelovens § 245, eller er blevet idømt fængselsstraf fastsat efter
straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Betingelserne er enslydende med de betingelser, der foreslået under stk. 4,
nr. 1, 2. pkt. Der henvises derfor til beskrivelsen af disse betingelser til de
specielle bemærkninger herom.
Det vil være en betingelse for, at person kan omfattes af ordningen, at den
dømte selv ansøger herom.
Er vedkommendes gæld fra straffesagsomkostninger i perioden frem til
visitationen
til
ordningen
om
betinget
opkrævning
af
straffesagsomkostninger delvist nedbragt ved betaling af afdrag eller
modregning af penge eller andre formueaktiver, der er taget i bevaring med
henblik på dækning af bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, vil der
ikke efterfølgende være mulighed for at få tilbagebetalt denne del af gælden.
Det er således alene den udestående og ikke-betalte gæld på tidspunktet for
visitationen for en af ovenstående ordninger, der bortfalder.
Det bemærkes i den forbindelse, at formueaktiver, der inden dom er
beslaglagt til sikring af krav på bl.a. sagsomkostninger efter retsplejelovens
§ 802, stk. 2, nr. 2, fortsat skal indgå til dækning af kravet på
sagsomkostninger, således at de modregnes i kravet i forlængelse af endelig
dom.
Side 245/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 5,
1. pkt., at krav på sagsomkostninger forfalder, hvis
anklagemyndigheden i en periode på fem år ikke har anmodet retten om
fremstilling af den pågældende for en dommer eller indleveret anklageskrift
eller retsmødebegæring mod den pågældende til retten for et nyt strafbart
forhold begået i perioden, hvorved den pågældende idømmes en ubetinget
fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid
på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller en
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Det forudsættes, at domme, der som følge af samtidig forfølgelse af flere
sigtelser (objektiv kumulation) indeholder forhold, der er begået
henholdsvis inden for og uden for den femårige periode, som udgangspunkt
vil være omfattet af ordningerne.
I praksis vil det for så vidt angår betingelsen om fremstilling i
grundlovsforhør inden for den femårige kriminalitetsfri periode vedrøre
endelige domme, hvor den pågældende idømmes ubetinget fængselsstraf,
foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden
længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter
straffelovens § 74 a, hvor den pågældende samtidig findes skyldig i forhold,
der ligger uden for den femårige kriminalitetsfri periode, for hvilke der efter
straffelovens § 88 er fastsat en samlet straf. I sådanne tilfælde vil PAC skulle
undersøge, om den pågældende er fundet skyldig i det forhold eller et af
flere af de forhold, der indgik i sigtelserne ved grundlovsforhøret. Hvis det
er tilfældet, forudsættes PAC at skulle lægge til grund, at pågældende ikke
har overholdt betingelsen om at holde sig kriminalitetsfri i den femårige
periode, medmindre straffen i dommen ikke er blevet fastsat til ubetinget
fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5
år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Er der omvendt sket frifindelse, forudsættes betingelsen overholdt, og den
pågældende vil ikke blive opkrævet sin gæld fra straffesagsomkostninger
som følge af fremstillingen i grundlovsforhør. Det bemærkes i den
forbindelse, at det alene vil have betydning, at den pågældende er kendt
skyldig for et eller flere af de forhold, som vedkommende har været
fremstillet i grundlovsforhøret for inden for den femårige periode, og om
pågældende ved rettens udmåling af den samlede straf er blevet idømt
ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en
længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70
Side 246/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Det er således uden
betydning hvilket forhold, der har ledt til ubetinget fængselsstraf,
foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden
længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter
straffelovens § 74 a.
For så vidt angår betingelserne om indlevering af anklageskrift eller
retsmødebegæring inden for den femårige kriminalitetsfri periode vil det
vedrøre endelige domme, hvor den pågældende idømmes ubetinget
fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5
år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, hvor der pågældende samtidig
findes skyldig i forhold, der ligger uden for den femårige kriminalitetsfri
periode, for hvilke der efter straffelovens § 88 er fastsat en samlet straf.
I praksis vil det være tilfælde, hvor der inden for den femårige periode er
indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring, og hvor der senere
indleveres et tillægsanklageskrift eller en tillægsretsmødebegæring for
forhold, der er ligger uden for den femårige periode. I sådanne tilfælde vil
PAC skulle undersøge, om den pågældende er fundet skyldig i det forhold
eller et af flere af de forhold, der indgik i anklageskriftet eller
retsmødebegæringen indleveret inden for den femårige kriminalitetsfri
periode. Hvis det er tilfældet, forudsættes PAC at skulle lægge til grund, at
pågældende ikke har overholdt betingelsen om at holde sig kriminalitetsfri
i den femårige periode, medmindre straffen i dommen ikke er blevet fastsat
til ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en
længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70
eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Er der omvendt sket
frifindelse, vil betingelsen være overholdt, og den pågældende vil ikke blive
opkrævet sin gæld fra straffesagsomkostninger som følge af indleveringen
af anklageskrift eller retsmødebegæring inden for den femårige periode. Det
bemærkes i den forbindelse, at det vil det alene have betydning, at den
pågældende er kendt skyldig for et eller flere af de forhold, som er omfattet
af det anklageskrift eller den retsmødebegæring, der er indleveret inden for
den femårige periode, og om der ved rettens udmåling af den samlede straf
er blevet idømt ubetinget fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens §
68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter
straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Det er
således uden betydning hvilket forhold, der har ledt til ubetinget
fængselsstraf, foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5
Side 247/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Det forudsættes desuden, at anmodninger, der behandles efter
retsplejelovens § 896 a om den forenklede bødesagsproces, ikke opfylder
betingelsen om indlevering af anklageskrift eller retsmødebegæring.
Det forudsættes at være tidspunktet for anmodningen til retten, der bliver
udslagsgivende for, om straffesagsomkostningerne senere kan opkræves.
Det vil være uden betydning, hvornår og om dette følges op af et retsmøde,
eller om retten beslutter at afslå anmodningen.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den femårige periode, og anmoder
anklagemyndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den
dømte i et grundlovsforhør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil
bestemmelsen indebære, at straffesagsomkostningerne vil blive opkrævet,
når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende
idømmes en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltning med en længstetid på fem år eller uden længstetid. Sker der
derimod frifindelse, eller idømmes den pågældende eksempelvis en betinget
fængselsstraf, vil straffesagsomkostningerne ikke blive opkrævet som følge
heraf.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den femårige periode, men
anmoder anklagemyndigheden ikke retten om fremstilling af den
pågældende i et grundlovsforhør, eller indleveres der ikke et anklageskrift
eller en retsmødebegæring til retten i perioden, vil bestemmelsen indebære,
at straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet.
Det bemærkes, at den dømte ikke vil blive opkrævet
straffesagsomkostninger fra den tidligere straffesag ved meddelelse om
tiltalefrafald, selv om det strafbare forhold er begået i den femårige periode,
og selv om det forhold, der meddeles tiltalefrafald for, kunne have medført
en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltningsdom.
Bliver den dømte i den femårige periode idømt straf for kriminalitet, der er
begået forud for den ubetingede dom, vil det ikke kunne føre til opkrævning
af straffesagsomkostninger fra den tidligere dom, da det strafbare forhold
ikke er begået i perioden. Det samme vil være tilfældet for kriminalitet
begået under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf for det
Side 248/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af afsoning
af den fængselsstraf fra dommen, som straffesagsomkostningerne hidrører
fra, vil bestemmelsen indebære, at den femårige periode først løber efter
samlet endt afsoning. Indsættes den dømte derimod til afsoning for det
tidligere begåede forhold (eller forhold begået under afsoningen) på et
efterfølgende tidspunkt, vil afsoningen af den nye fængselsstraf ikke
suspendere perioden.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at hvis de i 1. pkt. nævnte begivenheder ikke er
indtrådt for en periode på 5 år, bortfalder krav på sagsomkostninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at perioden i det foreslåede stk. 5, skal regnes fra
tidspunktet for løsladelse ved ubetinget fængselsstraf eller den ubetingede
del af fængselsstraf efter straffelovens § 58.
Ved kombinationsdomme efter straffelovens § 58, der indeholder en
ubetinget straf og betinget straf, regnes den femårige periode fra det
tidspunkt, hvor den dømte har afsonet den ubetingede del af dommen.
Det foreslås i
2. pkt.,
at ved prøveløsladelse regnes perioden dog fra dette
tidspunkt.
Det foreslås i
3. pkt.,
at ved benådning regnes perioden fra tidspunktet for
afgørelsen om benådning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at perioden i det foreslåede stk. 5 skal regnes fra
tidspunktet for endelig dom ved betinget fængselsstraf, ungdomssanktion
efter straffelovens § 74 eller foranstaltninger efter straffelovens § 68.
Ved kombinationsdomme, der indeholder en betinget straf og bøde, regnes
perioden fra tidspunktet for endelig dom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 249/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at perioden for afgørelser om, at en ansøger
opfylder betingelserne efter stk. 4, nr. 3, regnes fra tidspunktet for
afgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at den femårige periode for afgørelser om, at en
ansøger opfylder betingelserne efter stk. 4, nr. 3, om gæld fra
straffesagsomkostninger fra domme afsagt i perioden fra den 1. februar 2010
til den 31. januar 2026 regnes fra tidspunktet for PACs afgørelse om, at
ansøgeren opfylder betingelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 7,
at stk. 4, nr. 1, litra d, ikke finder anvendelse, hvis den
dømte senest på tidspunktet for løsladelsen eller prøveløsladelsen har
deltaget på aktiv og tilfredsstillende vis i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet
Bestemmelsen indebærer, at stk. 4, nr. 1, litra d, om at dømte, som er idømt
fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a, skal opkræves
straffesagsomkostninger, ikke finder anvendelse, hvis den domfældte på
aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Bestemmelsen indebærer ligeledes, at ordningen i stk. 4, nr. 2, omfattes af
stk. 7, jf. stk. 4, nr. 2, sidste pkt.
»Aktiv og tilfredsstillende vis« skal fortolkes på linje med bestemmelsen i
straffelovens § 38, stk. 6, om prøveløsladelse af personer, der er dømt efter
straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom. Det vil således bl.a.
ikke være tilstrækkeligt, at den indsatte blot møder op til det fastsatte
program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interesse
for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel intention om at forlade
den relevante rocker- eller bandegruppering m.v.
Det forudsættes, at PAC – der vil skulle administrere den kommende
ordning – i forbindelse med opkrævning af straffesagsomkostningerne vil
skulle give meddelelse om, at den pågældende har mulighed for at blive en
del af ordningen under betingelse af, at vedkommende på aktiv og
tilfredsstillende vis deltager i et exitprogram.
Kriminalforsorgen vil allerede skulle foretage en konkret vurdering af den
dømtes deltagelse i et exitprogram i forbindelse med spørgsmålet om
Side 250/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
eventuel prøveløsladelse. Det forudsættes desuden, at kriminalforsorgen vil
skulle foretage en fornyet vurdering heraf i forbindelse med endt afsoning.
Finder kriminalforsorgen, at den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har
deltaget i et exitforløb, vil kriminalforsorgen herefter skulle orientere PAC
herom.
Har vedkommende i perioden frem til visitationen til ordningen om betinget
opkrævning af straffesagsomkostninger ved betaling af afdrag, ved
modregning af penge, der er taget i bevaring med henblik på dækning af
bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, eller ved Gældsstyrelsens
inddrivelse nedbragt sin gæld, vil der ikke være mulighed for at få
tilbagebetalt denne del af gælden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 8,
at Rigspolitiet fastsætter nærmere regler om indgivelse
af ansøgning, herunder ansøgningsperioden efter stk. 4, nr. 3.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet kan fastlægge regler om indgivelse
af ansøgning herunder ansøgningsperioden for ordningen efter stk. 4, nr. 3,
der omfatter domfældte, der opfylder betingelserne i nr. 1, hvor dommen
med pålæg om sagsomkostninger er afsagt i perioden fra den 1. februar 2010
til og med den 31. januar 2026, og domfældte ansøger om bortfald af de
resterende sagsomkostninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at Rigspolitiet fastlægger
ansøgningsperioden, så denne begynder i løbet af 2026, og at der bliver
mulighed for at ansøge i et tidsrum på 3-6 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 9,
at afgørelser, der træffes efter stk. 4, 5 og 7, ikke kan
påklages til højere administrativ myndighed.
Bestemmelsen indebærer, at PAC’s afgørelser efter § 997, stk. 4, om
betingelserne for visitation til ordningerne, stk. 5 om den kriminalitetsfri
periode og stk. 7 om den særlige betingelse om aktiv og tilfredsstillende
deltagelse i et exitprogram for § 81 a-dømte ikke kan påklages til højere
myndighed.
Side 251/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.26.3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3 (lov om fuldbyrdelse af straf m.v.)
Til nr. 1 (§ 14, stk. 1, nr. 3, og § 80, stk. 1, 2. pkt.)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 3, at
kriminalforsorgen ved en beregning af straffetiden skal fastlægge
tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en straf
af fængsel på livstid, jf. straffelovens § 41, stk. 1.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at ved
spørgsmål om prøveløsladelse efter straffelovens § 41 skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af 12 år af straffen af fængsel
på livstid.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.22.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffuldbyrdelseslovens
§ 14, stk. 1, nr. 3,
og
§ 80, stk. 1, 2.
pkt.,
at ændre »12 år« til »20 år«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af
straffelovens § 41, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 50 a, stk. 1)
Ifølge den gældende § 50 a, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven bestemmer
kriminalforsorgen, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv
overvågning
og
kontrol
(»back
door«-fodlænke)
eller
til
udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået, der ikke skønnes
at være risiko for misbrug af udstationeringen, og hensynet til
retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.23.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »jf. dog stk. 5 og 6,« i
§ 50 a, stk. 1,
ændres til »jf. dog stk.
7 og 8,«.
Side 252/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4 og 7, hvor det foreslås
at indsætte to nye stykker i straffuldbyrdelseslovens § 50 a som stk. 2 og 4,
hvorefter stk. 5 og 6 bliver stk. 7 og 8.
Til nr. 3 (§ 50 a, stk. 1, nr. 1)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, at kriminalforsorgen
bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end
6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller til udslusningsfængsel, når 1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og 3)
hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Indsatte, der er dømt for voldtægt efter straffelovens § 216 eller § 225, jf. §
216, kan ikke udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol, jf. § 50 a, stk. 5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.25.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 50 a, stk. 1, nr. 1,
at »en tredjedel« ændres til »en fjerdedel«,
og at der efter »udstået,« indsættes »jf. dog stk. 2,«.
Det foreslåede indebærer, at personer, der er idømt en tidsbestemt
fængselsstraf i mere end 6 måneder, skal kunne udstationeres til egen bopæl
med fodlænke eller til udslusningsfængsel, når en fjerdedel af straffen er
udstået.
Det vil stadig være en forudsætning for udstationering efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, at de øvrige betingelser for udstationering
er opfyldt.
Den foreslåede henvisning til stk. 2 skyldes, at der foreslås indsat en
undtagelse til § 50 a, stk. 1, nr. 1, i § 50 a, stk. 2. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til § 3, nr. 4.
Det henvises i øvrigt til pkt. 2.25 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 50 a, stk. 2)
Ifølge det gældende § 50 a, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven bestemmer
kriminalforsorgen, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv
Side 253/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
overvågning
og
kontrol
(»back
door«-fodlænke)
eller
til
udslusningsfængsel, når 1) en tredjedel af straffen er udstået, 2) der ikke
skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og 3) hensynet til
retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Indsatte, der er dømt for voldtægt efter straffelovens § 216 eller § 225, jf. §
216, kan ikke udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol, jf. § 50 a, stk. 5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.25.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 50 a, stk. 2,
at den tidsmæssige betingelse i stk. 1, udgør en
tredjedel for indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6
måneder for overtrædelse af straffelovens § 114 (terrorisme) eller § 114 a
(andre terrorlignende handlinger), § 119 (vold eller trussel om vold mod
person i offentlig tjeneste eller hverv), § 123 (vidnetrusler), § 180
(kvalificeret brandstiftelse), § 222 (samleje med barn under 15 år), § 237
(drab), §§ 244-246 (simpel vold, grov vold, kvindelig omskæring og
særdeles grov vold), § 250 (tilsidesættelse af hjælpepligten), § 252
(forsætlig fareforvoldelse for andres liv eller helbred samt hensynsløs
fareforvoldelse), § 260 (ulovlig tvang) eller § 260 a (forbud mod religiøse
vielser af mindreårige), § 261, stk. 1 eller 2 (frihedsberøvelse), § 262 a
(menneskehandel) eller § 262 b (menneskeudnyttelse), § 266 (trusler), § 281
(afpresning) eller § 288 (røveri).
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret for personer dømt for
personfarlig kriminalitet, der ikke omfattes af den udvidede adgang til
udstationering efter de foreslåede ændringer i § 50 a, stk. 1 og 3, jf.
lovforslagets § 3, nr. 3 og 5.
Forslaget indebærer, at indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i
straffeloven om kriminalitet af personfarlig karakter, tidligst kan
udstationeres, når en tredjedel af straffen er udstået. For disse indsatte vil
den gældende regel, hvorefter en tredjedel af straffen skal være udstået, før
der kan ske udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1,
således blive opretholdt. Det gælder også, hvis overtrædelsen er omfattet af
en strafforhøjelses- eller strafskærpelsesbestemmelse som f.eks.
straffelovens §§ 81 a-81 c (bl.a. strafforhøjelse for lovovertrædelser med
baggrund i eller egnet til at fremkalde konflikt mellem grupper af personer,
Side 254/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
hvor der som led i konflikten anvendes våben m.v.) eller 247 (vold i
gentagelsestilfælde m.v.).
Det vil stadig være en forudsætning for udstationering efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, at de øvrige betingelser for udstationering
er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.25 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 50 a, stk. 3)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 2, at udstationering efter
stk. 1 tidligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.25.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, at »8 måneder« ændres til »10
måneder«.
Det foreslåede indebærer, at udstationering efter straffuldbyrdelseslovens §
50 a som udgangspunkt kan ske 10 måneder før forventet prøveløsladelse
(mod 8 måneder i dag).
Det vil stadig være en forudsætning for udstationering efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, at de øvrige betingelser for udstationering
er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.25 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 50 a, stk. 3, 2. pkt.)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 2, at udstationering efter
stk. 1 tidligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.25.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 50 a, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2. pkt.,
hvorefter indsatte, der kan udstationeres, når en tredjedel af straffen er
udstået, jf. stk. 2, tidligst kan udstationeres efter 8 måneder før forventet
prøveløsladelse, jf. stk. 1.
Forslaget indebærer, at indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i
Side 255/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
straffeloven om kriminalitet af personfarlig karakter, tidligst kan
udstationeres 8 måneder før forventet prøveløsladelse, når en tredjedel af
straffen er udstået. For disse indsatte vil den gældende regel, hvorefter
udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, tidligst kan ske
8 måneder før forventet prøveløsladelse, således blive opretholdt.
Det drejer sig om indsatte dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 114
(terror) eller 114 a (andre terrorlignende handlinger), 119 (vold eller trussel
om vold mod person i offentlig tjeneste eller hverv), 123 (vidnetrusler), 180
(kvalificeret brandstiftelse), 222 (samleje med barn under 15 år), 237 (drab),
244-246 (simpel vold, grov vold, kvindelig omskæring og særdeles grov
vold), 250 (tilsidesættelse af hjælpepligten), 252 (forsætlig fareforvoldelse
for andres liv eller helbred samt hensynsløs fareforvoldelse), 260 (ulovlig
tvang) eller 260 a (forbud mod religiøse vielser af mindreårige), § 261, stk.
1 eller 2 (frihedsberøvelse), §§ 262 a (menneskehandel), eller 262 b
(menneskeudnyttelse), 266 (trusler), 281 (afpresning) eller 288 (røveri). Det
gælder også, hvis overtrædelsen er omfattet af en strafforhøjelses- eller
strafskærpelsesbestemmelse som f.eks. straffelovens §§ 81 a-81 c (bl.a.
strafforhøjelse for lovovertrædelser med baggrund i eller egnet til at
fremkalde konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten anvendes våben m.v.) eller 247 (vold i gentagelsestilfælde m.v.).
Det vil stadig være en forudsætning for udstationering efter
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, at de øvrige betingelser for udstationering
er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.25 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 50 a, stk. 4)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, at kriminalforsorgen
bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end
6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller til udslusningsfængsel, når 1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og 3)
hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Det fremgår endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 2 (der bliver
stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 4), at udstationering efter stk. 1 tidligst kan
ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse.
Side 256/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Kriminalforsorgen har efter gældende ret ikke adgang til at fravige de
fastsatte tidsmæssige betingelser i § 50, stk. 1, nr. 1, eller § 50 a, stk. 2 (der
bliver stk. 3).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.25.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 50 a, stk. 4,
at kriminalforsorgen i særlige tilfælde gives
adgang til at dispensere fra de tidsmæssige betingelser i stk. 1, nr. 1, samt
stk. 3, 1. pkt. Det foreslås endvidere, at kriminalforsorgen skal kunne
dispensere fra den tidsmæssige betingelse i stk. 2 om, at en tredjedel af
straffen skal være udstået, og den tidsmæssige betingelse i stk. 3, 2. pkt.
Det foreslåede stk. 4 indebærer, at kriminalforsorgen i særlige tilfælde kan
dispensere fra de tidsmæssige betingelser i henholdsvis bestemmelsens stk.
1, nr. 1, hvorefter det efter det foreslåede kræves, at en fjerdedel af straffen
er udstået før, at udstationering kan ske, samt kravet i stk. 2, der bliver stk.
3, hvorefter udstationering efter det foreslåede tidligst kan ske 10 måneder
før forventet prøveløsladelse.
Forslaget vil endvidere indebære, at kriminalforsorgen kan dispensere fra de
tidsmæssige betingelser for personer, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf
i mere end 6 måneder for personfarlig kriminalitet, hvorefter de pågældende
efter det foreslåede stk. 2 kan meddeles tilladelse til udstationering, når en
tredjedel af straffen er udstået, dog tidligst 8 måneder før forventet
prøveløsladelse, jf. det foreslåede stk. 2, der bliver stk. 3, 2. pkt.
Kriminalforsorgen får således mulighed for at dispensere i de tilfælde, hvor
en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse tilsiger, at en person, der i øvrigt
opfylder betingelserne for udstationering, kan udstationeres, selv om de
tidsmæssige betingelser endnu ikke er opfyldt. Den pågældende adgang til
at tillade udstationering forud for de fastsatte frister gælder, når der er akut
mangel på pladser i det fængsel, hvor den pågældende er indsat. Endvidere
kan adgangen anvendes, hvis der er ledig kapacitet i et udslusningsfængsel,
og der samtidig er en mere generel mangel på pladser i de almindelige
fængsler.
Det forudsættes med det foreslåede, at der er tale om en snæver
dispensationsadgang, hvor der gives tilladelse til udstationering i op til højst
14 dage før det tidspunkt, hvor de tidsmæssige betingelser for udstationering
vil være opfyldt. Det forudsættes videre, at der ved vurderingen af, hvorvidt
Side 257/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
der på grund af kapacitetsmæssige hensyn skal dispenseres fra de
tidsmæssige betingelser, skal indgå, om der i den enkelte sag er
retshåndhævelsesmæssige hensyn, som taler afgørende imod at lade
udstationeringen begynde, før de tidsmæssige betingelser er opfyldt.
Det bemærkes, at indsatte, der er dømt for voldtægt efter straffelovens § 216
eller § 225, jf. § 216, fortsat ikke kan udstationeres til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 5,
der bliver stk. 7.
Det bemærkes endvidere, at betingelsen om, at hensynet til
retshåndhævelsen
ikke
taler
imod
udstationering,
jf.
straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, nr. 3, medfører, at der konkret fortsat
er mulighed for at træffe afgørelse om afslag på udstationering med
henvisning til bl.a. kriminalitetens art og straffens længde. Dette gælder
fortsat, selv om der måtte være tale om en form for kriminalitet, der ikke
som sådan er undtaget fra udvidelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.25 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 78 a, stk. 1)
Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 3, kan fængselsstraf i særlige
tilfælde fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og
kontrol (fodlænke) efter reglerne i lovens §§ 78 a-78 f.
Efter § 78 a, stk. 1, kan personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6
måneder – med visse undtagelser – efter ansøgning meddeles tilladelse til,
at straffen afsones på egen bopæl med fodlænke efter reglerne i
straffuldbyrdelseslovens §§ 78 b-78 f (betingelser og vilkår m.v. for
afsoning på egen bopæl med fodlænke). Tilladelse kan alene meddeles
personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2, kan tilladelse efter stk. 1 ikke
meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre
straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den eller
de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke
har været af væsentlig betydning for straffens længde.
Side 258/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det følger videre af straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3, at tilladelse efter
stk. 1 ikke kan meddeles personer, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216.
Endelig nægtes tilladelse til strafudståelse på bopælen meddelt, hvis
særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis
denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke
vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. § 78 b,
stk. 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.24.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 a, stk. 1,
at »6 måneder« ændres
til »1 år«.
Forslaget vil indebære, at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 1 år
mod 6 måneder i dag, efter ansøgning kan meddeles tilladelse til, at straffen
afsones med fodlænke.
De øvrige regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 78 a-78 f finder fortsat
anvendelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tilsigtet ændringer i de
gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2 og 3,
hvorefter tilladelse til afsoning på egen bopæl med fodlænke efter stk. 1 kan
nægtes meddelt ved overtrædelse af visse bestemmelser i
straffelovgivningen.
Det bemærkes endvidere, at betingelsen om, at tilladelse nægtes meddelt,
hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, medfører, at der konkret fortsat vil
blive meddelt afslag, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen, herunder i
lyset af gerningspersonens forhold og den begåede kriminalitet,
undtagelsesvis kræver dette. Dette gælder fortsat, selv om der måtte være
tale om en form for kriminalitet, der ikke som sådan er undtaget fra
udvidelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.24 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 259/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 9 (§ 78 a, stk. 2)
Efter § 78 a, stk. 1, kan personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6
måneder – med visse undtagelser – efter ansøgning meddeles tilladelse til,
at straffen afsones på egen bopæl med fodlænke efter reglerne i
straffuldbyrdelseslovens §§ 78 b-78 f (betingelser og vilkår m.v. for
afsoning på egen bopæl med fodlænke. Tilladelse kan alene meddeles
personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2, kan tilladelse efter stk. 1 ikke
meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre
straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den eller
de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke
har været af væsentlig betydning for straffens længde.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen kan desuden ikke meddeles
personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225, jf.
§ 216.
Endvidere nægtes tilladelse til strafudståelse på bopælen meddelt, hvis
særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis
denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke
vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. § 78 b,
stk. 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.24.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 78 a, stk. 2, 2. pkt.,
hvorefter tilladelse efter
stk. 1 ikke kan meddeles personer, der er idømt fængselsstraf på over 6
måneder for overtrædelse af straffelovens §§ 119 (vold eller trussel om vold
mod person i offentlig tjeneste eller hverv), 123 (vidnetrusler), 180
(kvalificeret brandstiftelse), 222 (samleje med barn under 15 år), 244- 246
(simpel vold, grov vold, kvindelig omskæring og særdeles grov vold), 250
(tilsidesættelse af hjælpepligten), 252 (forsætlig fareforvoldelse for andres
liv eller helbred samt hensynsløs fareforvoldelse), 260 (ulovlig tvang) eller
260 a (forbud mod religiøse vielser af mindreårige), § 261, stk. 1 eller 2
(frihedsberøvelse), eller §§ 262 a (menneskehandel) eller 262 b
(menneskeudnyttelse), 266 (trusler), 281 (afpresning) eller 288 (røveri).
Side 260/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at personer, der er idømt fængselsstraf på over 6
måneder for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i straffeloven om
kriminalitet af personfarlig karakter, ikke kan meddeles tilladelse til
afsoning på egen bopæl med fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens § 78
a. Det gælder også, hvis overtrædelsen er omfattet af en strafforhøjelses-
eller strafskærpelsesbestemmelse som f.eks. straffelovens §§ 81 a-81 c (bl.a.
strafforhøjelse for lovovertrædelser med baggrund i eller egnet til at
fremkalde konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten anvendes våben m.v.) eller 247 (vold i gentagelsestilfælde m.v.).
For disse personer vil der fortsat kun være mulighed for afsoning på egen
bopæl med fodlænke for idømt fængselsstraf indtil 6 måneder.
For disse personer vil der endvidere fortsat være mulighed for afsoning på
egen bopæl med fodlænke, hvis en person skal afsone flere domme samtidig,
og der i dommen for personfarlig kriminalitet maksimalt er fastsat
fængselsstraf på indtil 6 måneder. Dette indebærer, at kriminalforsorgen
eksempelvis vil kunne give tilladelse til afsoning på egen bopæl med
fodlænke i tilfælde, hvor en person er idømt en dom på 8 måneders fængsel
for bedrageri (ikke-personfarlig kriminalitet) og en dom på 40 dages fængsel
for simpel vold (personfarlig kriminalitet), som skal afsones i forlængelse
af hinanden.
Afgørende for, hvorvidt kriminalforsorgen kan give tilladelse, er således de
enkelte domme og ikke de enkelte forhold. Der vil eksempelvis ikke kunne
gives tilladelse til afsoning på egen bopæl med fodlænke, hvis en person ved
en dom er idømt 7 måneders fængsel for hvidvask (ikke-personfarlig
kriminalitet) og ulovlig tvang (personfarlig kriminalitet). Ligeledes vil der
ikke kunne gives tilladelse, hvis en person ved en dom er idømt 9 måneders
fængsel for flere forhold af tyveri (ikke-personfarlig kriminalitet) og
hærværk (ikke-personfarlig kriminalitet) samt et forhold af trusler
(personfarlig kriminalitet), uagtet at der alene er tale om et enkelt forhold af
personfarlig kriminalitet af den samlede dom.
Tilladelse vil fortsat kunne nægtes meddelt, hvis særegne hensyn til
retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.24 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 261/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 10 (§ 112, nr. 6)
Efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, kan endelige administrative
afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne
kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om en afgørelse efter
§ 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1,
eller om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 41, når 14 år af
straffen af fængsel på livstid er udstået.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.22.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffuldbyrdelseslovens
§ 112, nr. 6,
at ændre »14 år« til »22
år«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at afgørelser om nægtelse af
prøveløsladelse efter straffelovens § 41 først kan kræves indbragt til
prøvelse for retten, når 22 år af straffen af fængsel på livstid er udstået.
Der vil således fortsat gælde en tidsmæssig grænse på to år fra, hvornår der
tidligst kan træffes beslutning om prøveløsladelse, indtil en nægtelse af
prøveløsladelse for livstidsdømte kan kræves indbragt til prøvelse for retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4 (lov om naturbeskyttelse)
Til nr. 1 (§ 73, stk. 5, 2. pkt.)
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, at tilsynsmyndigheder
skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har
underordnet betydning. Det nærmere indhold af pligten til at foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort er ikke reguleret i naturbeskyttelsesloven, men
fremgår derimod af bemærkningerne til § 73, stk. 5. Af bemærkningerne til
bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen svarer til den, der blev indført
i naturfredningsloven og sandflugtsloven ved lov nr. 250 af 23. maj 1984
(håndhævelsesloven).
Det
fremgår
af
bemærkningerne
til
håndhævelsesloven, at lovforslaget følger retshåndhævelsesudvalgets
forslag om, at der i de planlægnings- og miljølove, der ikke allerede
henlægger tilsynet med lovgivningens overholdelse til en bestemt
myndighed, sker en lovfæstelse af denne tilsynspligt.
Side 262/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Retshåndhævelsesudvalgets forslag findes i udvalgets betænkning nr.
981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen. Af
betænkningens side 105-106 vedrørende fysisk lovliggørelse uden
domstolenes medvirken følger det, at fysisk lovliggørelse på grundlag af et
konstaterende lovliggørelsespåbud normalt vil omfatte en tilbageføring af
den fysiske tilstand til den, der bestod, før ulovligheden blev begået, hvis
dette overhovedet er muligt. Der kan ikke sluttes modsætningsvis fra, at
enkelte love udtrykkeligt taler om genoprettelse af den tidligere tilstand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.18.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et
§ 73, stk. 5, 2. pkt.,
hvorefter
tilsynsmyndighederne i forbindelse med lovliggørelse af et ulovligt forhold
herunder kan påbyde, at ulovlige indretninger fjernes, at ulovligt fjernede
indretninger bringes tilbage, og at den hidtidige tilstand reetableres.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det tydeliggøres, hvilke
håndhævelsesmetoder tilsynsmyndighederne bl.a. kan tage i anvendelse i
forbindelse med fysisk lovliggørelse af et ulovligt forhold.
En ulovlig indretning er en indretning, som er placeret eller bygget i strid
med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Dette kan eksempelvis være et
ulovligt placeret dræn, ulovlig bebyggelse i et fredet område eller ulovlig
placering af plantemateriale i et fredet område.
Ulovligt fjernede indretninger kan eksempelvis være ulovligt fjernede sten
fra en strandeng, fjernet sand fra et klitfredet areal eller ulovlig ødelæggelse
eller fjernelse af fredede arters levesteder ved f.eks. rydning af et areal.
Reetablering af en hidtidig tilstand sker ved, at den fysiske tilstand
tilbageføres til den, der bestod, før det ulovlige forhold blev begået. Et
påbud om reetablering kan både anvendes i tilfælde, hvor der er tale om en
aktiv handling, som fører til en tilstandsændring i strid med loven, og i
tilfælde, hvor en undladelse fører til en tilstandsændring i strid med loven.
Dette kan eksempelvis være reetablering af ulovligt ødelagt natur, at
genplante egnede levesteder for fredede dyrearter eller reetablering af et
egnet mikroklima for plantearter.
Det tilkommer tilsynsmyndighederne at vælge den håndhævelsesmetode,
som er bedst egnet til at sikre lovliggørelse af det pågældende ulovlige
forhold. Dette skal dog efter proportionalitetsprincippet ske ved
Side 263/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
anvendelsen af den metode til lovliggørelse, der er den mindst indgribende
i forhold til lodsejeren. Anvendelsen af proportionalitetsprincippet tilsiger
tillige, at det ved påbud om lovliggørelse skal overvejes, om der skal
gennemføres en fuldstændig reetablering i forhold til den tidligere tilstand,
idet visse reetableringstiltag kan vise sig meget omkostningsfulde i forhold
til den mængde af den hidtidige natur, der reetableres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 89, stk. 2, nr. 1)
Visse overtrædelser af naturbeskyttelsesloven kan efter lovens § 89, stk. 1,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, at straffen kan stige til
fængsel indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare
derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, herunder ved besparelser.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.17.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 89, stk. 2, nr. 1,
at ændre »tilsigter« til »har til formål«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at de allergroveste tilfælde af
naturkriminalitet efter naturbeskyttelsesloven skal medføre fængselsstraf.
Ved naturkriminalitet efter naturbeskyttelsesloven forstås overtrædelser,
som kan straffes efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, og § 89, stk. 3,
bortset fra overtrædelse af reglerne i § 21, stk. 1, om friluftsreklamer og §§
22-26 a om offentlighedens adgang.
Ved vurderingen af, om der er tale om en så grov overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven, at der bør idømmes fængselsstraf, vil der bl.a. skulle
lægges vægt på skadens størrelsesmæssige omfang, samt om overtrædelsen
Side 264/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
har medført betydelig eller uoprettelig skade. Det vil tale for at idømme
fængselsstraf, hvis overtrædelsen er begået forsætligt.
Som et eksempel på et sagsforhold, som kan siges at høre til blandt de
allergroveste overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, kan der henvises til
dom af 17. marts 2025 fra Retten i Kolding i sag SS-4164/2024-KOL,
gengivet i den offentlige domsdatabase 272/25. Her udmålte retten en
fængselsstraf på 4 måneders fængsel for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven og straffelovens hærværksbestemmelse. Retten
lagde vægt på det areal af beskyttelsesværdig natur, som var ødelagt, og at
det alene skete i de tiltaltes egne interesser. Retten lagde endvidere vægt på
den tid, det vil tage at genoprette naturtilstanden igen.
For en nærmere beskrivelse af dommen henvises til pkt. 2.17.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bør også medføre fængselsstraf, hvis der alene skal udmåles en straf
efter naturbeskyttelsesloven og ikke samtidig efter straffeloven som i
ovennævnte dom. Det bør således ikke være en betingelse for udmåling af
fængselsstraf, at der samtidig er sket en overtrædelse af straffeloven.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 89, stk. 5, 1. pkt.)
Visse overtrædelser af naturbeskyttelsesloven kan efter lovens § 89, stk. 1,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5, at der ved udmåling af
bødestraffen skal lægges vægt på, om der ved overtrædelsen er voldt skade
på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt
fare derfor. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er
begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Side 265/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.17.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 89, stk. 5, 1. pkt.,
at ændre »tilsigter« til »har til formål«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at bødestrafniveauet for naturkriminalitet
skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det vil gælde
både det gældende strafniveau i førstegangstilfælde og det gældende
strafniveau i andengangstilfælde.
Ved naturkriminalitet efter naturbeskyttelsesloven forstås overtrædelser,
som kan straffes efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, og § 89, stk. 3,
bortset fra overtrædelse af reglerne i § 21, stk. 1, om friluftsreklamer og §§
22-26 a om offentlighedens adgang.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5 (lov om jagt- og vildtforvaltning)
Til nr. 1 (§ 54, stk. 1, nr. 1)
Visse overtrædelser af jagt- og vildtforvaltningsloven, herunder § 3, stk. 1,
om, at jagt kun må drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for
den jagttid, der er fastsat for arten, § 6 a om, at yngle- eller rasteområder for
de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke må ødelægges eller beskadiges, at
fugles reder ikke forsætligt må ødelægges, beskadiges eller fjernes, og at æg
ikke forsætligt må ødelægges eller beskadiges, og § 7 om, at de pattedyr,
der er nævnt i bilag 1, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning
for arten eller bestanden, og at fugle ikke forsætligt må forstyrres med
skadelig virkning for arten eller bestanden, kan efter lovens § 54, stk. 1, nr.
Side 266/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 1, § 6 a og § 7 udgår af
§ 54, stk.
1, nr. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 5,
nr. 2, foreslås at indsætte et nyt nr. 2 i § 54, stk. 1, der indeholder en
selvstændig henvisning til § 3, stk. 1, § 6 a og § 7.
Til nr. 2 (§ 54, stk. 1, nr. 2)
Det fremgår af jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, at den, der
bl.a. overtræder § 3, stk. 1, om, at jagt kun må drives på vildt, der er fastsat
jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten, § 6 a om, at
yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke må
ødelægges eller beskadiges, at fugles reder ikke forsætligt må ødelægges,
beskadiges eller fjernes, og at æg ikke forsætligt må ødelægges eller
beskadiges, og § 7 om, at de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke forsætligt
må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, og at fugle
ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden,
kan efter lovens § 54, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.17.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 54, stk. 1, nr. 2.
Efter den
foreslåede bestemmelse straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, med bøde den, som overtræder § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7.
Den foreslåede ændring har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for
overtrædelser af § 3, stk. 1, § 6 a og § 7.
Det forudsættes i den forbindelse, at bødestrafniveauet ved overtrædelse af
jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 1, § 6 a og § 7 skærpes med 100
pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
Side 267/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 54, stk. 2, nr. 1)
Det fremgår af jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, at den, der
bl.a. overtræder § 3, stk. 1, om, at jagt kun må drives på vildt, der er fastsat
jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten, § 6 a om, at
yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke må
ødelægges eller beskadiges, at fugles reder ikke forsætligt må ødelægges,
beskadiges eller fjernes, og at æg ikke forsætligt må ødelægges eller
beskadiges, og § 7 om, at de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, ikke forsætligt
må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, og at fugle
ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det fremgår af jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 2, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig
skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller
fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.17.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 54, stk. 2, nr. 1,
at ændre »tilsigter« til »har til formål«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
strafniveauet for overtrædelse af bestemmelsen.
I den forbindelse forudsættes det, at de allergroveste tilfælde af
naturkriminalitet efter jagt- og vildtforvaltningsloven skal medføre
fængselsstraf.
Ved naturkriminalitet efter jagt- og vildtforvaltningsloven forstås
overtrædelser af jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 1, § 6 a og § 7.
Side 268/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Ved vurderingen af, om der er tale om en så grov overtrædelse af jagt- og
vildtforvaltningsloven, at der bør idømmes fængselsstraf, vil der bl.a. skulle
lægges vægt på, hvor stor en skade overtrædelsen har haft for arten eller
bestanden, samt om overtrædelsen er sket på vildt, der ikke er fastsat jagttid
for. Der vil også skulle lægges vægt på, om overtrædelsen er sket i den
pågældende arts ynglesæson. Det vil tale for at idømme fængselsstraf, hvis
der er tale om en forsætlig overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 55, stk. 1)
Det fremgår af jagt- og vildtforvaltningslovens § 55, stk. 1, 1. pkt., at der
ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i lovens § 54,
stk. 1 og 3, kan ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn,
hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke
fremtidigt vil udøve jagt på forsvarlig måde.
Det foreslås, at der i
§ 55, stk. 1,
efter bestemmelsens 2. pkt. indsættes et nyt
punktum, hvorefter der ved vurderingen af, om der skal ske frakendelse af
retten til at have eller erhverve jagttegn, skal lægges særlig vægt på, om der
er sket en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 6 a eller § 7.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at muligheden for at
frakende retten til at have eller erhverve jagttegn benyttes i større omfang
ved forsætlige overtrædelser af jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 1,
§ 6 a og § 7. Frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn skal ske
i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
reglerne i tjenesteydelsesdirektivet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6 (lov om Offerfonden)
Side 269/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 1 (§ 3, 1. pkt.)
Efter § 3 i lov om Offerfonden yder staten et årligt tilskud til Offerfonden
til de formål, der er nævnt i § 1. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan
overføres til næste finansår.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at tilskuddet, som fonden
modtager fra staten, svarer til indtægterne fra offerbidragene fratrukket
omkostningerne til administration af ordningen og fratrukket midler, der
forlods ydes som tilskud til bl.a. administration og drift af offerrådgivninger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.27.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 3, 1. pkt.,
at ændre ordene »formål, der er nævnt i § 1,« til
»i § 1 nævnte formål«.
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten, der alene har til formål at
give mulighed for at ændre bemærkningerne til bestemmelsen, så det
fremgår, at der af de midler, der opkræves i offerbidrag, vil kunne ydes
forlods tilskud til tiltag, som kommer ofre til gode.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der gives mulighed for, at en del af
indtægterne fra offerbidragene vil kunne ydes til tiltag, som kommer ofre
for forbrydelser til gode. Tiltagene forudsættes at kunne være
forskelligartede og vil kunne ydes til både offentlige og private tiltag.
Tiltagene vil skulle have et offerperspektiv. Herved forstås, at tiltagene
direkte vil skulle støtte ofre, f.eks. gennem rådgivning eller behandling, eller
indirekte vil skulle større ofre, f.eks. ved midler til hurtigere sagsbehandling
af offererstatninger.
Tiltagene vil også kunne være forebyggende, det vil sige f.eks. for at undgå,
at en person udsættes for en forbrydelse. Der kan f.eks. nævnes sager om
stalking og partnervold, hvor en person kan påbydes at bære elektronisk
udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol), som
supplement til et opholdsforbud, når det er påkrævet af hensyn til at sikre
overholdelsen af opholdsforbuddet.
Aftalepartierne bag aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030 vil blive forelagt et oplæg til, hvordan merprovenuet kan blive
disponeret.
Side 270/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det forudsættes, at midlerne, som med den foreslåede ordning ydes forlods
til tilskud til tiltag, som kommer ofre til gode, vil udgøre et beløb svarende
til det forventede merprovenu som følge af det forhøjede offerbidrag fra 500
til 1.000 kr., jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Tilskuddene til tiltag, som kommer ofre til gode, vil ikke blive givet som led
i Rådet for Offerfondens arbejde, men forlods på finansloven.
Det forventede merprovenu udgør 25,0 mio. kr. i 2026, 30,0 mio. kr. i 2027,
40,0 mio. kr. i 2028, 45,0 mio. kr. i 2029 og 45,0 mio. kr. i 2030.
Den foreslåede ordning, herunder tiltag og det konkrete beløb, søges
indarbejdet i anmærkningsteksten til § 11.23.02 og § 11.11.79 på
finansloven.
Der tilsigtes med den foreslåede ordning ikke ændringer i, hvad Rådet for
Offerfonden vil kunne uddele midler til efter lovens § 1, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.27 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 4)
Efter § 4 i lov om Offerfonden betales til det offentlige et bidrag på 500 kr.
af den, der 1) vedtager bødeforelæg eller idømmes straf eller
foranstaltninger efter straffelovens § 70 eller § 74 a for overtrædelse af
straffeloven, 2) idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller
foranstaltninger efter straffelovens § 74 a for overtrædelser af andre love
end straffeloven, 3) vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126, 4) vedtager
eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, eller 5) ved
vedtagelse eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af færdselslovens
§ 125, stk. 2, nr. 1-5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.27.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 4
at ændre »500 kr.« til »1.000 kr.«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at lovovertrædere, som dømmes for
et eller flere strafbare forhold eller vedtager bødeforelæg for en
lovovertrædelse omfattet af § 4, vil blive pålagt at betale et beløb på 1.000
kr.
Side 271/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.27 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7 (lov om våben og eksplosivstoffer m.v.)
Til nr. 1 (§ 10, stk. 2)
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., at det
ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, for
så vidt angår peberspray, særlig skal anses for skærpende, hvis en
overtrædelse begås af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller § 119 b på steder
eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan
opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at »§ 119 b« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., at det
ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1, stk. 1, nr. 8 (om at indføre
eller fremstille signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben), og § 2,
stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8 (om at erhverve, besidde, bære eller anvende
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben), særlig skal anses for
skærpende, hvis en overtrædelse begås af en person, der tidligere er idømt
fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller
§ 119 b.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte en nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 8 (lov om knive og blankvåben m.v.)
Side 272/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 1 (§ 7, stk. 2, 2. pkt.)
Det fremgår af § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om knive og blankvåben m.v., at i
tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1 (om at bære eller besidde knive og
blankvåben m.v.) begås under skærpende omstændigheder af en person, der
tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119,
stk. 1 eller 2, eller § 119 b, skal det ved fastsættelsen af straffen anses for
særlig skærpende.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at »§ 119 b« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 9 (lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder)
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2)
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder, at en person, når det er nødvendigt af hensyn til
opretholdelse af ro og orden, kan meddeles generel karantæne, hvis der er
begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt
idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119,
stk. 1, eller § 119 b, stk. 1, (nr. 1), og der er bestemte grunde til at antage, at
den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det
område, som karantænen vil omfatte (nr. 2).
Det fremgår desuden af § 2, stk. 2, i lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder, at i tilfælde, hvor den begrundede mistanke efter stk. 1,
nr. 1, vedrører overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, eller § 119 b,
stk. 1, kan der dog meddeles generel karantæne, uden at betingelsen i stk. 1,
nr. 2, er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2,
at »§ 119 b, stk. 1,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
Side 273/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 10 (udlændingeloven)
Til nr. 1 (§ 25 a, stk. 1, nr. 1)
Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder,
endvidere kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22 og 23 (om
udvisning ved ubetinget fængselsstraf og anden strafferetlig retsfølge end
fængselsstraf) nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens
§§ 119 eller 119 b.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 11 (lov om leje af almene boliger)
Til nr. 1 (§ 90, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.)
Det fremgår af § 90, stk. 1, nr. 10, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger, at
udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens
husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af bl.a. straffelovens
§§ 119 eller 119 b, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Det foreslås i
§ 90, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 12 (lov om leje)
Side 274/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Til nr. 1 (§ 182, stk. 1, nr. 10)
Det fremgår af § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje, at udlejeren kan hæve
lejeaftalen, jf. dog § 183 (om yderligere betingelser for at kunne hæve
lejeaftalen), når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 119
eller 119 b, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende.
Det foreslås i
§ 182, stk. 1, nr. 10,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 13 (lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1)
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at loven finder anvendelse for unge i alderen 15 til 17
år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og
som er idømt fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser omfattet af
bl.a. straffelovens §§ 119 og 119 b.
Det fremgår desuden af § 2, stk. 2, nr. 1, at loven tillige finder anvendelse
for børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt
fast, lovligt ophold i Danmark, og som er mistænkt for overtrædelse af
bestemmelser omfattet af bl.a. straffelovens §§ 119 og 119 b.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2, nr. 1,
at »119 b,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at
indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af
straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået
med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119
b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til § 14
Side 275/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. februar 2026, jf. dog stk.
2.
Det vil indebære, at de foreslåede ændringer vil træde i kraft den 1. februar
2026, medmindre andet fremgår af stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 3-6, 8, 9, 12, 13, 16, 17, 21, 26 og 31, § 2, nr.
1 og 4, og §§ 7-13 træder i kraft den 1. januar 2027.
Det vil indebære, at de foreslåede strafskærpelser for vold, trusler og
chikane mod personer i offentlig tjeneste, besiddelse og udbredelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år, simpel vold i form af tilfældig
overfaldsvold og gruppevold, simpel vold i gentagelsestilfælde og digitale
sexkrænkelser først vil træde i kraft den 1. januar 2027.
Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om straf for handlinger,
som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal
afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere
end efter de tidligere regler.
Det vil medføre, at de foreslåede strafskærpelser og indholdsmæssige
udvidelser af straffebestemmelser først får virkning for forhold begået efter
den pågældende bestemmelses ikrafttræden.
Omvendt vil det desuden indebære, at overtrædelser begået før lovens
ikrafttræden af § 119 b (angreb med genstande mod personer i offentlig
tjeneste), § 241, 2. pkt. (uagtsomt manddrab under særligt skærpende
omstændigheder), § 249, 2. pkt. (uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
under særligt skærpende omstændigheder), og § 252, stk. 1 (forsætlig
fareforvoldelse), i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, som
pådømmes efter lovens ikrafttræden, vil skulle henføres under den
foreslåede bestemmelse i henholdsvis § 119, stk. 1, jf. stk. 4, § 241 a, § 249,
stk. 2, eller § 252, stk. 2, dog således at straffen ikke må blive strengere end
efter de tidligere gældende bestemmelser.
I relation til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 241 a om
trafikdrab, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, bemærkes det, at gerningsindholdet
er identisk med § 241, og at den omstændighed, at forbrydelsen
karakteriseres som trafikdrab, efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig
selv bør føre til, at forhold, der er begået før lovens ikrafttræden, og som
pådømmes efter lovens ikrafttræden, vil skulle bedømmes efter § 241.
Side 276/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 2, og § 3, nr. 10, ikke finder anvendelse for
dømte, som har afsonet 12 år af en straf på fængsel på livstid på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. For sådanne dømte finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det betyder, at dømte, der afsoner en straf af fængsel på livstid, og som ved
lovens ikrafttræden allerede har afsonet i 12 år, og hvor der derfor allerede
administrativt vil være taget stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse, ikke
vil være omfattet af lovens § 1, nr. 2, og § 3, nr. 10.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 3, nr. 8, finder anvendelse, når afsoningen vedrører
fængselsstraf, der helt eller delvist er idømt efter lovens ikrafttræden.
Det vil indebære, at afsoning på egen bopæl med fodlænke af fængselsstraf
hidrørende fra flere domme i givet fald vil skulle tillades og afvikles efter
de nye regler, hvis blot én af fængselsstraffene er idømt efter lovens
ikrafttræden.
Til § 15
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.
Det foreslås, at lovens §§ 1-8 og §§ 10-13 ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
De foreslåede ændringer af straffeloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke gælde
for Færøerne og Grønland, idet Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget
lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for
Grønland gælder en særlig kriminallov.
De foreslåede ændringer af retsplejeloven, jf. lovforslagets § 2, vil heller
ikke finde anvendelse for hverken Færøerne eller Grønland, da Færøerne og
Grønland har egne retsplejelove.
De foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 3, vil
ikke gælde for Færøerne og Grønland, idet der for Færøerne gælder en
særlig straffuldbyrdelseslov, mens de gældende regler om fuldbyrdelse af
straf i Grønland er reguleret af kriminallov for Grønland.
Lovforslagets § 9 ændrer lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder. Ændringen indebærer, at en henvisning til
straffelovens § 119 b om angreb med genstande mod personer i offentlig
Side 277/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
tjeneste eller hverv udgår som følge af, at sådanne overtrædelser fremover
vil være omfattet af straffelovens § 119 om bl.a. vold mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 8 og 12.
Hovedloven indeholder en uudnyttet hjemmel til ved kongelig anordning at
sætte loven med senere ændringer, herunder lovforslagets § 9, i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Der vurderes ikke behov for at indsætte
hjemmel til, at § 9 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, idet den uudnyttede hjemmel i hovedloven vurderes
tilstrækkelig.
Lovforslagets § 10 indebærer tilsvarende, at en henvisning til straffelovens
§ 119 b i udlændingeloven udgår. Udlændingeloven er ved kongelig
anordning sat i kraft for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en
henvisning til en sådan bestemmelse. Der vurderes derfor ikke behov for at
indføre hjemmel til, at lovforslagets § 10 ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland.
De øvrige foreslåede ændringer (lovforslagets §§ 4-8 og 11-13) vil ikke
gælde for og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Side 278/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0279.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Tabel TabelT
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1145 af 5. november 2024, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 735
af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 40 a.
Når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder,
er udstået, kan justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger
dertil, ud over de i § 38, stk. 2,
nævnte tilfælde beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis
hensynet til retshåndhævelsen
skønnes ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en særlig
indsats for ikke på ny at begå
kriminalitet, herunder ved at
deltage
i
behandlingsforløb,
uddannelsesforløb, arbejdstræning
eller arbejde, eller
2) ---
Stk. 2-7. ---
1.
I
§ 40 a, stk. 1,
ændres »hvis
hensynet til retshåndhævelsen
skønnes ikke at tale imod det« til:
»når hensynet til retshåndhævelsen
skønnes ikke at tale imod det«.
§ 41.
Når 12 år af en straf af fængsel
2.
I
§ 41, stk. 1,
ændres »12 år« til:
på livstid er udstået, afgør »20 år«.
justitsministeren
eller
den,
ministeren bemyndiger dertil, om
den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2-8. ---
Side 279/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0280.png
§ 79 c.
Den, som idømmes
fængselsstraf
eller
anden
strafferetlig
retsfølge
af
frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse af §§ 119, 119 b, 123,
3.
I
§ 79 c, stk. 1,
udgår »119 b,«.
134 a, 191, 192 a, og 216, § 225, jf.
§ 216, § 232, § 244, stk. 1, §§ 245
og 246, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1,
§ 261, stk. 1, og §§ 266, 288 og 291,
af lovgivningen om euforiserende
stoffer, af lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer eller af
lovgivningen om knive og
blankvåben, kan ved dommen gives
opholdsforbud efter stk. 2.
Stk. 2-8. ---
§ 81 a.
Den straf, der er foreskrevet
i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 192
4.
I
§ 81 a, stk. 1,
udgår »119 b,«.
a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, §
245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, §
246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk.
1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, §
266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286,
stk. 1, jf. § 281, og § 288 kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i
eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af
personer, hvor der som led i
konflikten enten anvendes knive og
blankvåben m.v. eller skydevåben
eller anvendes våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig
skade, eller begås brandstiftelse
omfattet af denne lovs § 180.
Stk. 2 og 3. ---
Side 280/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0281.png
§ 81 c.
Den straf, der er foreskrevet
i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 132
5.
I
§ 81 c, stk. 1,
udgår »119 b,«.
a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk.
1, § 244, stk. 1, jf. § 247, § 245, §
245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1,
jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk.
1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287,
stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og
§§ 288, 291, 293 og 293 a eller i
lovgivningen om euforiserende
stoffer, lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer eller lovgivningen
om knive og blankvåben, kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen er begået inden
for en skærpet strafzone udpeget i
medfør af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om politiets virksomhed.
Stk. 2. ---
§ 119.
Den, som øver vold, truer
med at øve vold eller offentligt eller
med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter trussel om
vold mod nogen, hvem det påhviler
at handle i medfør af offentlig
tjeneste
eller
hverv,
under
udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller
som på lige måde søger at hindre en
sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham
til at foretage en tjenestehandling,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år. Ved fastsættelse af
straffen skal det indgå som en
skærpende
omstændighed,
at
forholdet er begået, mens eller i
6.
I
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»Den« til: »Med bøde eller fængsel
indtil 8 år straffes den«, og »,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år« udgår.
7.
I
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»hvem det« til: »som det«.
Side 281/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0282.png
umiddelbar forlængelse af at der i
området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller
at forholdet er begået mod den
pågældende i dennes fritid.
Stk. 2 og 3. ---
8.
I
§ 119
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved fastsættelse af
straffen skal det indgå som en
skærpende
omstændighed,
at
forholdet
er
begået
med
genstande.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5
og 6.
9.
I
§ 119 a, stk. 1,
ændres »som«
til: »der«.
10.
I
§ 119 a, stk. 1,
ændres
»krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte
forfølge eller på anden måde
chikanere den pågældende« til:
»uberettiget kontakter, forfølger
eller på anden måde chikanerer en
af de i § 119 nævnte personer«.
11.
I
§ 119 a
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved dom for overtrædelse
af stk. 1 finder § 271 tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12.
§ 119 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og stk. 5. ---
§ 119 a.
Den, som krænker en af de
i § 119 nævnte personers fred ved
at kontakte, forfølge eller på anden
måde chikanere den pågældende
under udførelsen af tjenesten eller
hvervet eller i anledning af samme,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen
skal der lægges vægt på den
betydning, som lovovertrædelsen
kan have for den pågældendes
udførelse af tjenesten eller hvervet.
Side 282/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0283.png
§ 119 b.
Den, der med genstande
13.
§ 119 b
ophæves.
angriber nogen af de i § 119 nævnte
personer, straffes med bøde eller
fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse
af straffen skal det indgå som en
skærpende
omstændighed,
at
forholdet er begået, mens eller i
umiddelbar forlængelse af at der i
området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller
at forholdet er begået mod den
pågældende i dennes fritid.
Stk. 2.
Øves der vold, der er
omfattet af stk. 1, mod en person,
der
er
ansat
i
en
af
kriminalforsorgens institutioner,
kan straffen forhøjes indtil det
dobbelte.
§ 120.
De i § 119 og § 119 b
14.
I
§ 120
udgår »og § 119 b«.
foreskrevne straffe finder, når de
dér nævnte handlinger iværksættes
ved hjælp af opløb, anvendelse på
dem, der anstifter til eller leder
opløbet, og på de deltagere, som
undlader
at
efterkomme
øvrighedens lovlig forkyndte påbud
til mængden om at skilles.
§ 123.
Den, som med trussel om
vold forulemper, eller som med
vold, ulovlig tvang efter § 260,
trusler efter § 266 eller på anden
måde begår en strafbar handling
mod en person, dennes nærmeste
eller andre med tilknytning til
denne i anledning af personens
forventede eller allerede afgivne
forklaring til politiet eller i retten,
15.
I
§ 123, stk. 1,
ændres »Den« til:
»Med bøde eller fængsel indtil 8 år
straffes den«, og », straffes med
bøde eller fængsel indtil 8 år«
udgår.
Side 283/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0284.png
straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år.
Stk. 2. ---
§ 216. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4.
Ved fastsættelse af straffen
skal der lægges vægt på den særlige
krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen.
§ 235.
Den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film,
andre visuelle gengivelser el.lign.
af personer under 18 år eller
materiale, som må ligestilles
hermed, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor barnets
liv udsættes for fare, hvor der
anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade,
eller hvor der er tale om udbredelse
af
mere
systematisk
eller
organiseret karakter.
Stk. 2.
Den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet
eller et lignende system til
spredning af information gør sig
bekendt med seksuelt materiale
såsom fotografier, film, andre
visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år eller
materiale, som må ligestilles
hermed, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
16.
I
§ 216, stk. 4,
ændres »der er
forbundet med lovovertrædelsen«
til:
»som
lovovertrædelsen
indebærer«.
17.
I
§ 235, stk. 1,
ændres »2 år« til:
»4 år«.
18.
I
§ 235, stk. 2,
ændres »1 år« til:
»2 år«.
Side 284/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0285.png
Stk. 3. ---
§ 241.
Den, som uagtsomt
forvolder en andens død, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4
måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 10 år. Er forholdet
begået
i
forbindelse
med
spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,
særligt hensynsløs kørsel eller de
groveste hastighedsovertrædelser,
anses dette som en særligt
skærpende omstændighed.
19.
I
§ 241, 1. pkt.,
indsættes efter
»en andens død,«: » uden at
forholdet er omfattet af § 241 a,«.
20.
§ 241, 2. pkt.,
ophæves.
21.
Efter § 241 indsættes:
Ȥ 241 a.
For trafikdrab straffes
med fængsel indtil 10 år den, der
uagtsomt forvolder en andens død i
forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens §
54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs
kørsel
eller
de
groveste
hastighedsovertrædelser.«
§ 244.
Den, som øver vold mod
22.
I
§ 244, stk. 1,
ændres »Den« til:
eller på anden måde angriber en »Med bøde eller fængsel indtil 3 år
andens legeme, straffes med bøde straffes den«, og », straffes med
eller fængsel indtil 3 år.
bøde eller fængsel indtil 3 år«
udgår.
23.
I
§ 244, stk. 1,
ændres »øver«
til: »udøver«.
Stk. 2. ---
§ 245.
Den, der udøver et
legemsangreb af særligt rå, brutal
Side 285/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0286.png
eller farlig karakter eller gør sig
skyldig i mishandling, straffes med
fængsel indtil 6 år. Har et sådant
24.
I
§ 245, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »6
legemsangreb haft betydelig skade år«, til »8 år«
på legeme eller helbred til følge,
skal dette betragtes som en særligt
skærpende omstændighed. Det skal
endvidere betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, hvis
legemsangrebet
eller
mishandlingen er begået mod en
person under 18 år af en person i
eller nært knyttet til den
forurettedes husstand.
Stk. 2. ---
§ 245 a.
Den, der ved et
legemsangreb med eller uden
samtykke bortskærer eller på anden
måde fjerner kvindelige ydre
kønsorganer helt eller delvis,
25.
I
§ 245 a
ændres »6 år«, til »8
straffes med fængsel indtil 6 år.
år«
§ 246.
Har et legemsangreb
omfattet af § 245 eller § 245 a været
af en så grov beskaffenhed eller
haft så alvorlige skader eller døden
til følge, at der foreligger særdeles
skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel i 10 år.
§ 247.
Begås nogen af de
lovovertrædelser, der er nævnt i §§
243-246, af en person, der tidligere
er
dømt
for
forsætligt
legemsangreb, for psykisk vold
eller for en forbrydelse, der har
været forbundet med forsætlig
26.
I
§ 246
ændres »Har« til:
»Straffen kan stige til fængsel i 10
år, hvis«, efter »§ 245 a« indsættes:
»har«, og », kan straffen stige til
fængsel i 10 år« udgår.
27.
I
§ 247, stk. 1,
ændres »de
lovovertrædelser, der er nævnt i §§
243-246,« til: »lovovertrædelserne
nævnt i §§ 243-246«.
Side 286/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0287.png
vold, kan straffen forhøjes med
indtil det halve.
Stk. 2. ---
§ 249.
Den, som uagtsomt tilføjer
nogen betydelig skade på legeme
eller helbred, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder eller
under
særligt
skærpende
omstændigheder med fængsel indtil
28.
§ 249, 2. pkt.,
ophæves.
8 år. Er forholdet begået i
forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens §
54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs
kørsel
eller
de
groveste
hastighedsovertrædelser,
anses
dette som en særligt skærpende
29.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2:
omstændighed.
»Stk. 2.
Det anses som en særligt
skærpende omstændighed efter stk.
1, hvis forholdet er begået i
forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens §
54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs
kørsel
eller
de
groveste
hastighedsovertrædelser.«
§ 252. ---
30.
I
§ 252
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ved fastsættelse af
straffen skal det indgå som en
skærpende
omstændighed,
at
forholdet er begået i forbindelse
med
overtrædelse
af
færdselsloven.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3
og 4.
Side 287/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0288.png
Stk. 2.
På samme måde straffes den,
der på hensynsløs måde forvolder
fare for, at nogen smittes med en
livstruende
og
uhelbredelig
sygdom.
Stk. 3. ---
§ 264 d.
Med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget videregiver meddelelser
eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt
billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan
forlanges unddraget en bredere
offentlighed. Bestemmelsen finder
også anvendelse, hvor meddelelsen
eller billedet vedrører en afdød
person.
Stk. 2. ---
31.
I
§ 252, stk. 2,
der bliver stk. 3,
indsættes efter »På samme måde«:
» som i stk. 1«.
32.
I
§ 264 d, stk. 1,
ændres »6
måneder« til: »1 år«.
§2
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.
november 2024, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 735 af 20. juni
2025,
foretages
følgende
ændringer:
§ 741 a.
I sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens §§
118 c-118 i, § 118 j, jf. §§ 118 c-
118 i, § 118 l, § 119, § 119 b, § 123,
§ 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§
216-223, §§ 231 og 232, § 237, jf.
§ 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, §
252, stk. 2, §§ 260-262 b eller §
288, beskikker retten en advokat for
den, der er forurettet ved
1.
I
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
udgår »§ 119 b,«.
2.
I
§ 741 a, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 252, stk. 2,« til: »§ 252,
stk. 3,«.
Side 288/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0289.png
lovovertrædelsen,
når
den
pågældende fremsætter begæring
om det, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
I sager om overtrædelse af
straffelovens § 119, § 119 b, § 123,
§§ 217-220, § 222, stk. 1, § 223,
stk. 2, §§ 231 og 232, § 237, jf. §
21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, §
252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288
kan beskikkelse af advokat dog
afslås, hvis lovovertrædelsen er af
mindre alvorlig karakter og
advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig. Det samme
gælder i sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens § 225,
jf. §§ 217-220, § 222, stk. 1, eller §
223, stk. 2.
§ 747.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Retsmøde med henblik på at
3.
I
§ 747, stk. 3,
ændres »kan
sikre bevis kan endvidere afholdes endvidere« til: »skal«.
efter anmodning, hvis
1) sigtede er varetægtsfængslet,
herunder i isolation,
2) sikringen af bevis vil kunne få
betydning for spørgsmålet om
varetægtsfængslingens
eller
isolationens ophævelse og
3) væsentlige praktiske hensyn
ikke taler imod.
Stk. 4.
---
§ 762. ---
Stk. 2.
En sigtet kan endvidere
varetægtsfængsles,
når
der
Side 289/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0290.png
foreligger en særligt bestyrket
mistanke om, at han har begået
1) ---
2) en overtrædelse af straffelovens
4.
I
§ 762, stk. 2, nr. 2,
udgår »§ 119
§ 119, stk. 1, § 119 b, § 123, § 124 b, «.
a, stk. 1, jf. § 79 a, stk. 1, eller § 79
b, stk. 1, § 134 a, § 192 a, stk. 2, §
218, § 222, § 225, jf. § 216, stk. 2,
§ 218 eller § 222, § 235, stk. 1, §§
242-246, § 250, § 252, en
overtrædelse af straffelovens § 232
over for et barn under 15 år eller
overtrædelse af et forbud meddelt
af politiet i medfør af lovgivningen
om politiets virksomhed til en
person, der har udvist en særlig
utryghedsskabende adfærd eller
ved sin adfærd bidraget til at skabe
særlig
utryghed,
såfremt
lovovertrædelsen
efter
oplysningerne
om
forholdets
grovhed kan ventes at ville medføre
en ubetinget dom på fængsel i
mindst 60 dage og hensynet til
retshåndhævelsen
skønnes
at
kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Stk. 3. ---
§ 765. ---
Stk. 2.
Retten kan således
bestemme, at sigtede skal
1-6) ---
7) stille en af retten fastsat
økonomisk sikkerhed for sin
tilstedeværelse ved retsmøde og
ved fuldbyrdelse af en eventuel
dom.
Stk. 3-7.
---
5.
I
§ 765, stk. 2, nr. 7,
ændres
»dom.« til: »dom eller«.
6.
I
§ 765, stk. 2,
indsættes som
nr.
8:
»8) tage ophold på egen bopæl
under intensiv overvågning og
Side 290/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0291.png
kontrol efter reglerne fastsat i
medfør af stk. 8.«
7.
I
§ 765
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Justitsministeren
fastsætter regler om ophold på
egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol i medfør
af stk. 2, nr. 8, herunder om
egnethedsvurdering, vilkår, tilsyn
og kontrol, klageadgang m.v.«
§ 768 a.
---
1) 6 måneder, når sigtelsen angår
en lovovertrædelse, som efter loven
ikke kan medføre fængsel i 6 år,
eller
2) 1 år, når sigtelsen angår en
lovovertrædelse, som efter loven
kan medføre fængsel i 6 år eller
derover.
Stk. 2 og 3.
---
8.
I
§ 768 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »6
måneder« til: »5 måneder«.
9.
I
§ 768 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »1
år« til: »10 måneder«.
§ 792 a. ---
Stk. 2.
Legemsundersøgelse af en
sigtet må kun foretages, såfremt
1) der er begrundet mistanke om, at
den pågældende har gjort sig
skyldig i en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover, eller
i en overtrædelse af straffelovens §
10.
I
§ 792 a, stk. 2, nr. 1,
ændres
124, stk. 5, eller § 249, 1. led, og
»§ 249, 1. led,« til: »§ 249, stk. 1,
1. led,«.
2) ---
Side 291/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0292.png
§ 792 b.
Uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk.
2, kan optagelse af fingeraftryk og
personfotografi samt udtagelse af
spyt- eller blodprøve med henblik
på senere identifikation endvidere
foretages, hvis den pågældende
med rimelig grund er mistænkt for
en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, eller for en
11.
I
§ 792 b, stk. 1,
udgår », eller
overtrædelse af straffelovens § 235, for en overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2«.
stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 843 a.
Retten skal fremme enhver
sag med den hurtighed, som dens
beskaffenhed kræver og tillader.
Hovedforhandlingen
skal
berammes hurtigst muligt og så vidt
muligt inden for 2 uger fra
anklagemyndighedens indlevering
af anklageskrift til retten og til et
sådant tidspunkt, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
Er sigtede varetægtsfængslet, skal
hovedforhandlingen gennemføres
hurtigst muligt.
Stk.
2.
Det
påhviler
anklagemyndigheden
og
forsvareren at tilrettelægge deres
virke på en sådan måde, at sagen
kan gennemføres inden for rimelig
tid.
12.
I
§ 843 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»gennemføres hurtigst muligt« til:
»begynde og gennemføres hurtigst
muligt efter anklagemyndighedens
indlevering af anklageskrift til
retten«.
13.
I
§ 843 a, stk. 2,
indsættes efter
»tid«: » eller, hvis sigtede er
varetægtsfængslet,
hurtigst
muligt«.
§ 997. ---
Stk. 2 og 3 ---
Side 292/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0293.png
14.
I
§ 997
indsættes som
stk. 4-9:
»Stk.
4.
Krav
på
sagsomkostninger, der pålægges
ved dom, forfalder først for
følgende domfældte på det i stk. 5
nævnte tidspunkt
1) Domfældte der var fyldt 15 år,
men var yngre end 25 år på
gerningstidspunktet for et eller
flere af de forhold, for hvilke der er
afsagt dom med pålæg om
sagsomkostninger. Dette gælder
dog ikke domfældte, der i dommen
a) alene er straffet med bøde,
b) er idømt 6 måneders fængsel
eller
derover
eller
forvaring
efter
straffelovens § 70,
c) er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 245 eller
d) er idømt fængselsstraf
fastsat efter straffelovens
§ 81 a, jf. dog stk. 7.
2) Domfældte der var fyldt 25 år
på gerningstidspunktet for forhold,
for hvilke der er afsagt dom med
pålæg om sagsomkostninger. Dette
gælder dog ikke, hvis domfældte
tidligere er idømt fængselsstraf, en
foranstaltning efter straffelovens §
68 med en længstetid på 5 år eller
uden længstetid, forvaring efter
straffelovens
§
70
eller
ungdomssanktion
efter
straffelovens § 74. Nr. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
3) Domfældte der i øvrigt
opfylder betingelserne i nr. 1, dog
således at dommen med pålæg om
Side 293/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0294.png
sagsomkostninger er afsagt i
perioden fra den 1. februar 2010 til
og med den 31. januar 2026, hvis
domfældte ansøger om bortfald af
de resterende sagsomkostninger i
den periode, som fastsættes i
henhold til stk. 8.
Stk.
5.
Krav
på
sagsomkostninger bortfalder, hvis
anklagemyndigheden i en periode
på 5år ikke har anmodet retten om
fremstilling af den pågældende i
grundlovsforhør, eller indleveret
anklageskrift
eller
retsmødebegæring
mod
den
pågældende til retten for et nyt
strafbart forhold begået i perioden,
hvorved den pågældende idømmes
en
ubetinget
fængselsstraf,
foranstaltninger efter straffelovens
§ 68 med en længstetid på 5 år eller
uden længstetid, forvaring efter
straffelovens
§
70
eller
ungdomssanktion
efter
straffelovens § 74 a. Er de i pkt. 1
nævnte begivenheder ikke indtrådt
inden en periode på 5 år, bortfalder
krav på sagsomkostninger.
Stk. 6.
Perioden i stk. 5 regnes
fra følgende tidspunkter:
1) Fra løsladelse ved ubetinget
fængselsstraf eller den ubetingede
del
af
fængselsstraf
efter
straffelovens
§
58.
Ved
prøveløsladelse regnes perioden
dog fra dette tidspunkt. Ved
benådning regnes tidsperioden fra
tidspunktet for afgørelsen om
benådning.
Side 294/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0295.png
2) Fra endelig dom ved betinget
fængselsstraf,
ungdomssanktion
efter straffelovens § 74 a eller
foranstaltninger efter straffelovens
§ 68.
3) Fra tidspunktet for afgørelsen
om, at ansøgeren opfylder
betingelserne i stk. 4, nr. 3.
Stk. 7.
Stk. 4, nr. 1, litra d, finder
ikke anvendelse, hvis den dømte
senest
på
tidspunktet
for
løsladelsen eller prøveløsladelsen
har deltaget på aktiv og
tilfredsstillende vis i et program
fastsat af kriminalforsorgen med
henblik på at forebygge ny ligeartet
kriminalitet.
Stk. 8.
Rigspolitiet fastsætter
nærmere regler om indgivelse af
ansøgning,
herunder
ansøgningsperioden efter stk. 4, nr.
3.
Stk. 9.
Afgørelser, der træffes
efter stk. 4, 5 og 7, kan ikke
påklages til højere administrativ
myndighed.«
§3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28.
februar 2023, som ændret senest
ved lov nr. 727 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
§ 14.
Kriminalforsorgen skal ved en
beregning af straffetiden fastlægge
1 og 2) ---
3) tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse af
Side 295/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0296.png
12 år af en straf af fængsel på
1.
I
§ 14, stk. 1, nr. 3,
og
§ 80, stk.
livstid, jf. straffelovens § 41, stk. 1.
1, 2. pkt.,
ændres »12 år« til: »20
år«.
Stk. 2 og 3.
---
§§ 15-79. ---
§ 80.
Såfremt den straf, der
fuldbyrdes, giver mulighed for
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 38, stk. 1, skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt,
at
en
eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af to tredjedele af
straffen. Ved spørgsmål om
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 41 skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt,
at
en
eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af 12 år af straffen af
fængsel på livstid.
Stk. 2.
---
§ 50 a.
Kriminalforsorgen
bestemmer, om indsatte, der er
idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder, kan
udstationeres til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol
eller til udslusningsfængsel, jf. dog
stk. 5 og 6, når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko
for misbrug af udstationeringen og
3) hensynet til retshåndhævelsen
ikke i øvrigt taler imod
udstationering.
2.
I
§ 50 a, stk. 1,
ændres »jf. dog
stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 7 og
8,«.
3.
I
§ 50 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »en
tredjedel« til: »en fjerdedel«, og
efter »udstået,« indsættes: »jf. dog
stk. 2,«.
Side 296/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0297.png
4.
I
§ 50 a
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»
Den tidsmæssige betingelse i stk.
1, nr. 1, udgør en tredjedel for
indsatte, der er idømt tidsbestemt
fængselsstraf i mere end 6 måneder
for overtrædelse af straffelovens §§
114, 114 a, 119, 123, 180, 222, 237,
244-246, 250, 252, 260 eller 260 a,
§ 261, stk. 1 eller 2, eller §§ 262 a,
262 b, 266, 281 eller 288.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
I
§ 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
ændres »8 måneder« til: »10
Stk. 2.
Udstationering efter stk. 1 måneder«.
kan tidligst ske 8 måneder før
forventet prøveløsladelse.
6.
I
§ 50 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»For
indsatte,
der
kan
udstationeres, når en tredjedel af
straffen er udstået, jf. stk. 2, kan
udstationering efter stk. 1 dog
tidligst ske 8 måneder før forventet
prøveløsladelse.«
7.
I
§ 50 a
indsættes efter stk. 2, der
bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kriminalforsorgen kan i
særlige tilfælde dispensere fra de
tidsmæssige betingelser i stk. 1, nr.
1,
og
stk.
3,
1.
pkt.
Kriminalforsorgen kan ligeledes
dispensere fra den tidsmæssige
betingelse i stk. 2, om, at en
tredjedel af straffen skal være
udstået, og den tidsmæssige
betingelse i stk. 3, 2. pkt.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
Side 297/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0298.png
Stk. 3-7. ---
§ 78 a.
Justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, kan efter
ansøgning fra personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 6
8.
I
§ 78 a, stk. 1,
ændres »6
måneder, meddele tilladelse til, at måneder« til: »1 år«.
straffen udstås på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
efter reglerne i lovens §§ 78 b-78 f,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 kan
ikke meddeles personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 14 dage
for overtrædelse af lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer,
medmindre straffen tillige er idømt
for
overtrædelse
af
anden
lovgivning og den eller de skete
overtrædelser af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer ikke har
været af væsentlig betydning for
9.
I
§ 78 a, stk. 2,
indsættes som
2.
straffens længde.
pkt.:
»Det samme gælder for personer,
der er idømt fængselsstraf på over 6
måneder for overtrædelse af
straffelovens §§ 119, 123, 180, 222,
244-246, 250, 252, 260 eller 260 a,
§ 261, stk. 1 eller 2, eller §§ 262 a,
262 b, 266, 281 eller 288.«
Stk. 3 og 4.
---
§ 112.
Endelige administrative
afgørelser kan inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den dømte, af
Side 298/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0299.png
denne kræves indbragt til prøvelse
for retten, hvis der er tale om
1-5) ---
6) en afgørelse efter § 80 om
nægtelse af prøveløsladelse i
henhold til straffelovens § 38, stk.
1,
eller
om
nægtelse
af
10.
I
§ 112, nr. 6,
ændres »14 år«
prøveløsladelse efter straffelovens til: »22 år«.
§ 41, når 14 år af straffen af fængsel
på livstid er udstået,
7-9) ---
§4
I lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 927 af 28.
juni 2024, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1467 af 10. december 2024 og §
1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
§ 73. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden skal
foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet
har underordnet betydning.
1.
I §
73, stk. 5,
indsættes som
2.
pkt.:
»Tilsynsmyndigheden
kan
herunder påbyde, at ulovlige
indretninger fjernes, at ulovligt
fjernede
indretninger
bringes
tilbage, og at den hidtidige tilstand
Stk. 6 og 7. ---
reetableres.«
§ 89. ---
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel
i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov
Side 299/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0300.png
uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er
1) voldt skade på de interesser, som
loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og
§ 2, eller fremkaldt fare derfor eller
2) ---
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5.
Ved udmåling af bødestraf
skal der lægges vægt på, om der ved
overtrædelsen er voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at
beskytte, jf. § 1 og § 2, eller
fremkaldt fare derfor. Det er en
skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen
er
begået
i
forbindelse med udøvelse af
erhverv.
Stk. 6-10. ---
2.
I
§ 89, stk. 2, nr. 1,
ændres
»tilsigter« til: »har til formål«.
3.
I
§ 89, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»tilsigter« til: »har til formål«.
§5
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 26.
maj 2023, som ændret ved § 12 i
lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 3 i
lov nr. 654 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 54.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1,
1.
I
§ 54, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 3,
§ 6 a, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, stk. 1,« og »§ 6 a, § 7,«.
§ 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og
6, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3,
§ 24, § 25, § 26, § 28, stk. 1, § 30,
§ 31, § 39, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1,
eller § 55, stk. 3,
Side 300/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0301.png
2-9) ---
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel
i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de
interesser, som loven tilsigter at
beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller
3.
I
§ 54, stk. 2, nr. 1,
ændres
fremkaldt fare derfor eller
»tilsigter« til: »har til formål«.
2) ---
Stk. 3-8. ---
2.
I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter nr. 1
som nyt nummer:
»2) overtræder § 3, stk. 1, § 6 a
eller § 7,«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
§ 55.
Ved dom for forsætlig
overtrædelse af de regler, der er
nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske
frakendelse af retten til at have eller
erhverve jagttegn, hvis det begåede
forhold giver grund til at antage, at
den pågældende ikke fremtidig vil
udøve jagt på forsvarlig måde. Det
samme gælder ved dom for
forsætligt under jagt at have
forvoldt skade på anden person
eller fare herfor samt ved dom for
forsætligt
dyrplageri
efter
4.
I
§ 55, stk. 1,
indsættes efter 2.
dyreværnslovgivningen.
pkt. som nyt punktum:
»Ved
vurderingen af, om der
skal ske frakendelse af retten til at
have eller erhverve jagttegn, skal
der lægges særlig vægt på, om der
er sket en forsætlig overtrædelse af
§ 3, stk. 1, § 6 a eller § 7.«
Stk. 2 og 3. ---
Side 301/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0302.png
§6
I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om
Offerfonden, som ændret ved § 4 i
lov nr. 739 af 25. juni 2014 og § 3 i
lov nr. 722 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
Til de formål, der er nævnt i §
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
ændres »formål,
1, yder staten et årligt tilskud til der er nævnt i § 1,« til: »i § 1
fonden. Beløb, der ikke anvendes i nævnte formål«.
et finansår, kan overføres til næste
finansår.
§ 4.
Til det offentlige betales et
2.
I
§ 4
ændres »500 kr.« til:
bidrag på 500 kr. af den, der
»1.000 kr.«
1-5) ---
§7
I lov om våben og eksplosivstoffer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736
af 26. august 2021, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024, §
4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024 og §
24 i lov nr. 698 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen
for overtrædelse af § 2, jf. § 1, stk.
1, nr. 5, for så vidt angår
peberspray, skal det særlig anses
for
skærpende,
hvis
en
overtrædelse begås af en person,
der tidligere er idømt fængselsstraf
Side 302/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0303.png
for overtrædelse af denne lov, lov
om knive og blankvåben m.v.,
forskrifter udstedt i medfør af disse
love eller straffelovens § 119, stk. 1
eller 2, § 119 b eller §§ 123, 192 a,
1.
I
§ 10, stk. 2,
udgår »§ 119 b«.
216, 237, 243-246, 266 eller 288 på
steder eller under omstændigheder,
hvor der er nærliggende risiko for,
at der kan opstå tilspidsede
situationer af potentiel voldelig
karakter.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen
for overtrædelse af § 1, stk. 1, nr. 8,
og § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8,
skal det særlig anses for skærpende,
hvis en overtrædelse begås af en
person, der tidligere er idømt
fængselsstraf for overtrædelse af §§
1 eller 2 i denne lov, §§ 1 eller 2 i
lov om knive og blankvåben m.v.
eller straffelovens § 119, stk. 1 eller
2.
I
§ 10, stk. 3,
udgår »119 b,«.
2, §§ 119 b, 123, 192 a, 216, 237,
243-246, 266 eller 288.
Stk. 4-6. ---
§8
I lov om knive og blankvåben m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20.
juli 2024, foretages følgende
ændring:
§ 7. ---
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen
for overtrædelse af § 1 skal det
særlig anses for skærpende, at
gerningspersonen flere gange
tidligere er straffet for overtrædelse
Side 303/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0304.png
af § 1. Tilsvarende gælder i
tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1
begås
under
skærpende
omstændigheder af en person, der
tidligere er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af straffelovens § 119,
1.
I
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »§ 119
stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, b«.
216, 237, 243-246, 266 eller 288,
eller hvor kniven eller blankvåbnet
m.v. ved overtrædelsen af § 1
besiddes på ungdomsskoler, på
uddannelsesinstitutioner,
i
ungdomsklubber og i den offentlige
transport.
Stk. 3-4. ---
§9
I lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27.
oktober 2015, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1721 af 27. december 2018
og § 1 i lov nr. 742 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 2.
En person kan, når det er
nødvendigt
af
hensyn
til
opretholdelse af ro og orden,
meddeles generel karantæne, hvis
1) der er begrundet mistanke om, at
den pågældende i forbindelse med
en bestemt idrætsbegivenhed har
begået
en
overtrædelse
af
straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b,
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2,
udgår
stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 »§ 119 b, stk. 1,«.
b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266,
266 b, 288 eller 291, en
overtrædelse, der er omfattet af
Side 304/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0305.png
straffelovens 25. kapitel, eller en
overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer, lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer,
lovgivningen om knive og
blankvåben m.v., lovgivningen om
fyrværkeri, § 32, stk. 1, i lov om
restaurationsvirksomhed
og
alkoholbevilling m.v. eller § 3 i
bekendtgørelsen
om
politiets
sikring af den offentlige orden og
beskyttelse af enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed mv. samt
politiets adgang til at iværksætte
midlertidige foranstaltninger, og
2) ---
Stk. 2.
I tilfælde, hvor den
begrundede mistanke efter stk. 1,
nr. 1, vedrører overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b,
stk. 1, §§ 133, 134 a, § 134 b, stk.
1, § 260, stk. 1, § 288 eller § 291,
stk. 2, en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens 25.
kapitel, en overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende
stoffer, lovgivningen om knive og
blankvåben m.v. eller lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer, kan
der
dog
meddeles
generel
karantæne, uden at betingelsen i
stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis
forholdets grovhed tilsiger det.
Stk. 3-7. ---
§ 10
I
udlændingeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
Side 305/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0306.png
juli 2024, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 756 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændring:
§ 25 a.
En udlænding, som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i
længere tid end de sidste 6
måneder, kan endvidere udvises,
hvis
1) udlændingen uden for de i §§ 22
og 23 nævnte tilfælde er dømt for
overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 5.
pkt.,
jf.
§
60,
stk.
1,
hjemrejselovens § 23, stk. 1, jf. §
1.
I
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
udgår »119
13, stk. 3,straffelovens §§ 119, 119 b,«.
b, 243, 244, 266, 276-283 eller 290,
toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr.
1, lov om våben og eksplosivstoffer
eller lov om knive og blankvåben
m.v. eller udlændingen over for
politiet har erkendt overtrædelsen
eller er pågrebet under eller i
umiddelbar
tilknytning
til
udøvelsen af det strafbare forhold,
eller
2) ---
Stk. 2. ---
§ 11
I lov om leje af almene boliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. juli
2019, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 681 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 90.
Udlejeren kan hæve
lejeaftalen i følgende tilfælde:
1-9) ---
Side 306/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0307.png
10) Når lejeren eller medlemmer af
lejerens husstand er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig
retsfølge
af
frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af §§ 119, 119 b, 134
1.
I
§ 90, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.,
udgår
a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller »119 b,«.
244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266,
276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk.
2, i straffeloven eller i medfør af §
3 i lov om euforiserende stoffer for
at have besiddet euforiserende
stoffer
med
henblik
på
videreoverdragelse,
og
når
overtrædelsen er begået inden for 1
km fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende. Ophævelse efter 1.
pkt.
kan
ske,
selv
om
straffedommen ikke er endelig,
medmindre dette vil være i strid
med Danmarks internationale
forpligtelser.
11-13) ---
Stk. 2-4. ---
§ 12
I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om
leje, som ændret ved § 1 i lov nr.
1311 af 27. september 2022, § 6 i
lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 9 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 4 i
lov nr. 1790 af 28. december 2023
og § 1 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende
ændring:
Side 307/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0308.png
§ 182.
Udlejeren kan hæve
lejeaftalen i følgende tilfælde, jf.
dog § 183:
1-9) ---
10) Når lejeren eller medlemmer af
lejerens husstand er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig
retsfølge
af
frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af §§ 119, 119 b, 134
1.
I
§ 182, stk. 1, nr. 10,
udgår »119
a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller b,«.
244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266,
276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk.
2, i straffeloven eller i medfør af §
3 i lov om euforiserende stoffer for
at have besiddet euforiserende
stoffer
med
henblik
på
videreoverdragelse,
og
når
overtrædelsen er begået inden for 1
km fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende.
11-13) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 13
I lov nr. 1705 af 27. december 2018
om
bekæmpelse
af
ungdomskriminalitet, som ændret
bl.a. ved § 6 i lov nr. 897 af 21. juni
2022 og senest ved § 3 i lov nr. 734
af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
§ 2.
Loven finder anvendelse for
unge i alderen 15 til 17 år, som har
opholdstilladelse eller i øvrigt fast,
lovligt ophold i Danmark, og som
er
Side 308/309
 REU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Lovudkast: Udkast til forslag om lov til ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fra justitsministeren
3081184_0309.png
1)
idømt
fængselsstraf
for
overtrædelse af bestemmelser
omfattet af straffelovens kapitel 25
og 26 og straffelovens §§ 119, 119
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2, nr. 1,
b, 123, 180, 216-225, 266, 281 og udgår »119 b,«.
288 eller
2) ---
Stk. 2.
Loven finder tillige
anvendelse for børn og unge i
alderen 10 til 14 år, som har
opholdstilladelse eller i øvrigt fast,
lovligt ophold i Danmark, og som
er
1) mistænkt for overtrædelse af
bestemmelser
omfattet
af
straffelovens kapitel 25 og 26 og
straffelovens §§ 119, 119 b, 123,
180, 216-225, 266, 281 og 288 eller
2) ---
Side 309/309