Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 9
Offentligt
3078823_0001.png
Folketingets Miljø-og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1064
Den 9. oktober 2025
Til Miljø-og Fødevareudvalgets orientering sendes hermed information om min intention om at lempe
kontrollen med udbetalingerne fra følgende to tilskudsordninger: Fonden for Plantebaserede Fødevarer
(Plantefonden) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som administreres af
Landbrugs-og Fiskeristyrelsen (LFST).
Formålet med lempelsen er at etablere en mere proportionel kontrol med tilskudsordningerne, så
ressourcer på administration for ansøgerne og styrelsen reduceres. Jeg ønsker, at statens midler skal
bruges effektivt og ikke spænde ben for innovation. I forlængelse heraf skal projekternes ressourcer
bruges på udvikling, ikke på at håndtere unødigt bøvlet administration. Samtidig skal
tilskudsordningerne forvaltes ansvarligt, og der skal føres kontrol med udbetalingerne på et niveau, som
er proportionelt med risikoen for svig og fejl.
LFST oplyser, at den daværende Landbrugsstyrelses interne revision har revideret GUDP i 2022, hvilket
resulterede i kritik af den samlede sikkerhed i kontrolmiljøet omkring udbetalingssager. Rigsrevisionen
har ligeledes anbefalet at styrke kontrollen ved udbetalinger for GUDP. LFST oplyser, at der på den
baggrund er ført øget kontrol med udbetalingerne i en periode, og det kan nu konstateres, at mængden
af fejl er få og håndterbare. Der lægges derfor op til at sænke kontrollen. Det bemærkes dog, at kontrollen
fortsat vil være grundigere, end den var på tidspunktet for kritikken. Det er således kun nogle af de nye
tiltag, som lempes.
Konkret er der tale om følgende ændringer:
1.
Stikprøvekontrollen i GUDP sættes ned til et niveau, der vurderes mere proportionelt ift.
risikoen for snyd og svig.
2. Krav om vedlæggelse af timeregnskab, timesedler og overheadberegning ved anmodning om
udbetaling i GUDP og Plantefonden udgår ifm. anmodninger om rate- og slutudbetalinger.
Disse forhold kontrolleres fremover gennem brug af revisorerklæring. Krav til revisorers
revision ifm. tilskudsordningerne er blevet indskærpet i bekendtgørelserne.
3. Grænsen for, hvornår ledelsespåtegnelse af del- og slutregnskab kan træde i stedet for en
revisorerklæring, hæves fra 100.000 kr. til 250.000 kr. for alle deltagende virksomheder og
organisationer. Dette vurderes at være i overensstemmelse med Økonomistyrelsens Vejledning
om Effektiv Tilskudsforvaltning (VET).
4. Kravet om, at deltagere i projekter i GUDP og Plantefonden skal anmode om udbetaling
samtidigt, fjernes. I den nuværende praksis skal alle deltagere i et projekt anmode om
udbetaling, når en ønsker udbetaling, hvilket er et tidskrævende koordineringsarbejde for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 9: Orientering om lempelse af kontrol med udbetalinger fra GUDP og Plantefonden, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
deltagerne. Lempelsen vurderes at give erhvervet og LFST færre administrationsomkostninger,
hvormed der opnås en mere effektiv og stadig sikker proces for udbetaling af tilsagnsmidler
under de to ordninger.
LFST bemærker, at mere lempelig kontrol alt andet lige altid medfører en øget risiko for svig og fejl.
Samtidig oplyser styrelsen, at der generelt findes få fejl i udbetalingsanmodningerne. I perioden 1.
januar 2022 til 13. juni 2025 er der udbetalt mere end 680 mio. kr. under GUDP, hvoraf der er fundet
fejl i forbindelse med stikprøvekontrol for i alt 53.579,00 kr.
Jacob Jensen
/
Mark Olsen
2