MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 40
Offentligt

Maj 2025

En stormflodsordning

rustet til fremtidens

vilde vejr

Forsikringsbranchens

forslag til en forbedret

stormflodsordning

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

Indhold

Stormfloderne bliver vildere i fremtiden

Stort behov for forbedring af stormflodsordningen

Stormflodsordningens finansieringsbehov

F&P’s forslag til forbedring af stormflodsordningen

Forslag 1: Gennemfør en national kortlægning af risikoområder i Danmark

Forslag 2: Større krav til nybyggeri – Gule og røde områder

Forslag 3: Afgiften skal ændres

3.1 Afgiften skal hæves på alle policer på kort sigt

3.2 Afgiften skal afspejle den enkelte ejendoms risiko på længere sigt

Forslag 4: Flere oversvømmelser bør dækkes af stormflodsordningen

Forslag 5: Øget selvrisiko og selvrisikotrappe

Forslag 6: Smidiggørelse af reglerne for skadesudbedring

Forslag 7: Fuld erstatning skal kunne anvendes på ny matrikel

Forslag 8: Øget kommunikationsindsats over for husejere og huskøbere

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

Stormfloderne bliver

vildere i fremtiden

Alle fremtidsscenarier og beregninger viser, at Dan-

mark fremover skal forberede sig på flere og voldsom-

mere stormfloder. Med klimaforandringerne vil den

stormflod, der i dag statistisk set rammer hvert 20. år,

blive en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet

år.

Der er derfor behov for, at man fra politisk side tør

tage drøftelsen om, hvor vi fremover skal bo, og hvor

vi ikke skal bo. For det er næppe samfundsøkonomisk

optimalt eller realistisk, at vi fortsætter med at betale

erstatning igen og igen, efterhånden som de samme

ejendomme rammes af skader med stadigt kortere

mellemrum, eller bygge diger om hele Danmark. Det

er nødvendigt, at nogle områder overlades til naturen,

mens andre beskyttes mod de stormfloder, vi ved bli-

ver voldsommere i fremtiden.

De beslutninger kalder på en national strategi for kli-

masikring af Danmark. I strategien skal det besluttes i

hvilke områder, man vil acceptere, at der sker skader,

som efterfølgende udbedres, hvor der skal klimasik-

res og til hvilket niveau samt hvilke områder, der må

fraflyttes, fordi det ikke giver mening at sikre området

fremover.

Uanset hvilke beslutninger, der tages, vil nogle dan-

skere blive ramt økonomisk. Det er uundgåeligt. Men

danskerne rammes også, hvis vi blot sidder på hæn-

derne og venter på næste stormflod. Der er derfor be-

hov for, at der tages et politisk ansvar for at beskytte

og finde løsninger – også selvom løsningerne er svære

og upopulære.

Der er brug for prioritering og finansiering til at løse

de voldsomme udfordringer, vi står over for som

samfund.

Samtidig er der behov for at ruste stormflodsordnin-

gen til fremtidens vilde vejr.

Stort behov for forbedring af stormflodsordningen

Stormflodsordningen blev etableret i 1991 som en

statslig katastrofeerstatningsordning. Ordningen er

baseret på obligatorisk, solidarisk afgiftsfinansiering

af alle med en brandforsikringspolice på 40 kr. Forsik-

ringsselskaberne administrerer ordningen på vegne af

staten i samarbejde med Naturskaderådet ud fra reg-

ler og vilkår for dækning, som er fastlagt ved lov

Fordi risikoen for at blive ramt af stormflod er meget

ulige fordelt, er det ikke muligt at tilbyde forsikrings-

dækning for stormflodsrisikoen på vilkår, som de med

størst risiko har mulighed for at betale. Stormflodsord-

ningen bliver derfor nødt til at fortsætte som en stats-

lig, solidarisk ordning, men det er forsikringsbranchens

vurdering, at der er behov for en række ændringer.

4 En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

F&P foreslår følgende ændringer af ordningen:

•

Gennemfør en national kortlægning af risikoområder

i Danmark

•

Der skal stilles krav til nybyggeri i risikoområder, og

nogle nybyggede ejendomme bør slet ikke omfattes

af ordningen fremadrettet

•

Stormflodsafgiften skal ændres

•

Flere oversvømmelser bør dækkes af stormflodsord-

ningen, så borgere og virksomheder også i fremti-

den får erstatning ved hændelser, som de oplever

som stormflod

•

Ændrede selvrisikoregler, så der skabes incitament

til klimasikring

•

Smidiggørelse af reglerne for skadesudbedring, så

borgerne ikke oplever ventetid, bøvl og besvær

•

Fuld erstatning skal kunne anvendes på ny matrikel

•

Øget kommunikationsindsats overfor husejere og

huskøbere

Stormflodsordningens finansieringsbehov

I dag bidrager knap 5 mio. brandforsikringspolicer via

afgift til Naturskaderådets katastrofeordninger. Samlet

set indbetaler forsikringskunder således knap 200 mio.

kr. til ordningen hvert år. Langt den største andel af

naturskadeafgiften kommer fra private indbo- og hus-

forsikringer (samlet set 86 pct.), og kun en mindre del

fra fritids- og sommerhusforsikringer samt erhvervsfor-

sikringer (se figur 1).

Stormflodsskaderne, som

stormflodsordningen

dækker, vil stige fra ca. 1,2

mia. kr. årligt i dag til ca.

2,3 mia. kr. årligt i 2050

Figur 1. Naturskadeafgiftsprovenu fordelt på policetyper, 2023

Mio. kr.

200

Mio. kr.

200

150

100

Privat indbo

En- og tofamiliehus

Andre ejendomme*

Andet løsøre**

Anm.: *Andre ejendomme inkluderer erhvervsejendomme, fritid- og sommerhuse inkl. indbo. **Andet løsøre inkluderer erhvervsløsøre, herunder

varelagre og inventar, samt separate løsøreforsikringer for fritidshuse, hvor der ikke er tegnet en kombineret bygnings- og løsøreforsikring.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Naturskaderådet.

En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr 5

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

De samlede skader fra stormfloderne i 2023 løb op i

ca. 1,2 mia. kr.

. Ifølge DTU vil de årlige stormflodska-

der (efter samtlige stormflodhændelser) stige fra 3,5

mia. kr. i dag til 7,6 mia. kr. i 2050

. Stormflodsskader-

ne, som stormflodsordningen dækker, vil stige fra ca.

1,2 mia. kr. årligt i dag til ca. 2,3 mia. kr. årligt i 2050.

Vel at mærke, hvis der ikke forebygges og klimasikres.

Det betyder, at stormflodsordningen cirka skal for-

dobles for at kunne dække skaderne i 2050. Sættes

naturskadeafgiften til 100 kr. pr. brandpolice, vil der

komme næsten 500 mio. kr. ind i ordningen hvert år,

og således mere end dobbelt så meget som i dag.

Figur 2. Naturskadeafgiftsprovenu fordelt på policetyper ved afgift på 100 kr.

Mio. kr.

500

Mio. kr.

500

400

300

200

100

Privat indbo

En- og tofamiliehus

Andre ejendomme*

Andet løsøre**

Anm.: *Andre ejendomme inkluderer erhvervsejendomme, fritid- og sommerhuse inkl. indbo. **Andet løsøre inkluderer erhvervsløsøre, herunder

varelagre og inventar, samt separate løsøreforsikringer for fritidshuse, hvor der ikke er tegnet en kombineret bygnings- og løsørefor-

sikring.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Naturskaderådet.

6 En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

Omkostninger ved at in-

kludere 10-års hændelser

i stormflodsordningen

I dag dækker stormflodsordningen skader

efter stormflodshændelser, der statistisk sker

sjældnere end hvert 20. år. Ifølge DTU vil disse

hændelser frem mod 2050 være så voldsomme,

at de styrkemæssigt kan sammenlignes med de

100-års hændelser, vi kan opleve i dag.

Stormflodshændelser, som forekommer

hyppigere end hvert 20. år, vil ligeledes blive

markant voldsommere. I fremtiden vil de

hyppigere stormflodshændelser styrkemæssigt

kunne sammenlignes med det, vi i dag oplever

som 20-årshændelser eller voldsommere.

Udvides stormflodsordningen til at dække

skader efter stormflodshændelser, der

statistisk sker sjældnere end hvert 10. år, vil

stormflodordningen i 2050 skulle dække skader

for ca. 3,8 mia. kr., som er udgiften til de årlige

skader efter stormflodshændelser, der statistisk

sker sjældnere end hvert 10. år ifølge DTU. Det

er ca. en tredobling af de skadesomkostninger,

stormflodsordningen skal dække, sammenlignet

med i dag.

En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr 7

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

F&P’s forslag til forbedring

af stormflodsordningen

Forslag 1: Gennemfør en national kortlægning af

risikoområder i Danmark

En fremtidssikret stormflodsordning må nødvendigvis

have som forudsætning, at der nationalt tages stilling

til, hvor danske borgere og virksomheder på baggrund

af fremtidens forventede klima skal kunne bygge og

bo trygt og sikkert. Denne opgave er helt central for,

at vi i Danmark skaber de bedste økonomiske ram-

mer om en fremtidig stormflodsordning – og i øvrigt

tryghed om danskernes liv og danske virksomheders

økonomi.

I F&P foreslår vi, at der sættes et kortlægningsarbejde

i gang med afsæt i det arbejde, som allerede er fore-

taget af Kystdirektoratet i forbindelse med udpegning

af risikoområder i Danmark

. Samtidig skal der i dialog

med de berørte kommuner fastlægges klare afgræns-

ninger af, hvor man forestiller sig, der skal etableres

sikring, og hvilke områder – på kort eller lang sigt –

der skal overlades til natur og risikoen for vand.

Denne kortlægning skal i fremtiden anvendes aktivt

til at sikre, at der gennemføres klimasikring de steder,

hvor der er behov, og at der i områder, som skal hen-

lægges til natur, fastlægges andre erstatningskriterier

ved stormflod end de gængse, hvor en ejendom gen-

opføres helt eller delvist.

En national kortlægning af risikoområder må naturlig-

vis være dynamisk og løbende udvikle sig i takt med,

at vi får mere viden om effekterne af fremtidens vejr

og de hændelser, der opstår, samt betydningen af, at

Danmarkskortet ændrer sig i forhold til bebyggelser

m.v.

8 En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

Forslag 2: Større krav til nybyggeri – Gule og røde

områder

I dag har både stat, kommuner og bygherrer et billede

af, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Det

kan bl.a. ses i seneste risikokortlægning fra Kystdirek-

toratet. Men risikokortlægningen afspejles ikke altid

i de konkrete planer for, hvordan og om et område

klimasikres. Forsikringsbranchen foreslår derfor, at

risikoområderne bruges langt mere aktivt i relation

til stormflodsordningen, så man fra centralt hold

udpeger fx røde og gule områder. Røde områder vil

betyde, at nybyggeri ikke vil være omfattet af storm-

flodsordningen, mens man i de gule områder skal stille

klare krav til, hvilket kystsikringsniveau kommunerne

skal kræve forud for ibrugtagning af nybyggeri. Disse

krav skal være ens på tværs af landet. Lever man ikke

op til kravene, vil ejendommen ikke være omfattet af

stormflodsordningen.

Havne og marinaer

kan tegne privat for-

sikring

Havne- og kajanlæg er ikke

omfattet af stormflodsordningen.

Derimod er det muligt at tegne en

privat forsikring til en havn eller

marina, men præmien er ofte meget

høj, da risiko for skader på en havn

eller marina er meget høj. Derfor

er der i dag ikke mange havne

eller marinaer, der tegner en privat

forsikring og vurderingen er, at

det ca. er 10 pct. af Danmarks 350

havne, som har tegnet en privat

forsikring. Desuden er der kun ét

selskab, der udbyder forsikringen.

Som samfund har Danmark en

interesse i, at der er velfungerende

havne på tværs af landet, og det

bør derfor drøftes, om havne i

nogle områder fremover skal være

en del af stormflodsordningen og

hvilken afgift, der i givet fald skal

betales, hvilket bør drøftes i regi af

en national kortlægning af Danmark

jf. forslag 1.

Det vil betyde, at der vil være en mærkbar konsekvens

for de bygherrer, som alligevel vælger at bygge nyt i

områder med stor risiko for stormflod.

Forslag 3: Afgiften skal ændres

3.1 Afgiften skal hæves på alle policer på kort sigt

I kølvandet på klimaforandringerne med voldsommere

vejr og et øget antal stormfloder, er der behov for,

der skabes større økonomisk robusthed i stormflods-

ordningen. Ligesom en midlertidig udvidelse af dæk-

ningskriteriet til fx en 10-års hændelse vil skabe behov

for finansiering af flere skader i en periode, indtil be-

byggelser har indrettet sig på et nyt Danmarkskort.

Forsikringsbranchen foreslår derfor, at afgiften på alle

policer hæves fra de nuværende 40 kr. til 100 kr. Det

vil betyde, at der fremover årligt indbetales ca. 500

mio. kr. til ordningen fremfor de ca. 200 mio. kr., som

indbetales i dag. Herved vil der være finansiering til at

hjælpe de borgere og virksomheder, som får skader i

fremtiden.

3.2 Afgiften skal afspejle den enkelte ejendoms risiko

på længere sigt

Forsikringsbranchen mener, at stormflodsordningen

skal bevares som en offentlig kollektiv katastrofeord-

ning, da stormflod ikke er forsikringsbart på grund af

størrelsen af den præmie, som ville skulle opkræves

hos de mest udsatte ejendomsejere. Samtidig er det

centralt, at der skabes en langt større bevidsthed om,

hvor der er størst oversvømmelsesrisiko, så ejendoms-

ejere motiveres til at iværksætte forebyggende tiltag

(Fortsætter på næste side)

En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr 9

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

på deres matrikel og i samarbejde med andre,

alternativt at risikoen indarbejdes i værdien af ejen-

dommen – også i forbindelse med køb og salg.

Forsikringsbranchen foreslår, at afgiften til storm-

flodsordningen i højere grad skal afspejle stormflods-

risikoen for den enkelte ejendom. Det vil, ud over

incitamentseffekten, også medføre en mindre grad af

omfordeling fra ejendomsejere og forsikringstagere,

hvor stormflodsrisikoen ikke er til stede, til dem, hvor

den er meget høj.

Det er en afgørende forudsætning, at en risikobaseret

afgift gøres til en del af det offentlige ejendomsbe-

skatningssystem. Det forudsætter dels, at ejendoms-

beskatningssystemet er stabilt (hvilket ikke er tilfældet

i dag) og dels, at risikokortlægningen har en karakter,

så SKAT ud fra kortlægningen og eventuelt den enkel-

te ejendoms karakter, kan fastlægge den risikoafhæn-

gige afgift for hver enkelt ejendom. Det bør samtidig

være muligt at få nedsat sin afgift eller forhøjet sit

skattefradrag for dokumenterede forebyggelsestiltag

i risikoområder.

Konkret foreslår forsikringsbranchen en model, hvor

afgiften afspejler en kombination af risikoen for over-

svømmelse og ejendomsværdi således, at ejeren af

et værdifuldt sommerhus betaler mere end ejeren af

et billigt sommerhus. Dette selvom oversvømmelses-

risikoen er ens, ligesom ejerne af to lige værdifulde

sommerhuse betaler forskellig afgift, hvis oversvøm-

melsesrisikoen er forskellig.

Selvom afgiften er risikoafhængig, er det vigtigt at

understrege, at der netop ikke er tale om en forsik-

ringspræmie (som ville være højere), og det må også

forventes, at der skal fastsættes et loft over afgiften

for at undgå, at afgiften rammer meget hårdt for

nogle ejendomsejere. Det er dog afgørende, at af-

giften for værdifulde ejendomme i risikoområder er

så høj, at den giver incitament til klimasikring og også

så høj, at den vil afspejle sig i ejendomspriserne.

10 En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

Afgiften skal afspejle den

enkelte ejendoms risiko på længere sigt

Eksempel:

F&P foreslår, at alle ejendomme

kortlægges inden for risikorammer,

f.eks. 1-5, hvor niveau 1 er ejendomme,

som slet ikke er i risiko (her pålægges

fortsat den lille afgift på 100 kr. pr.

brandforsikring), mens niveau 5 er

ejendomme, som med meget høj sand-

synlighed vil blive ramt af stormflods-

begivenhed min. hvert 20. år.

Tanken er, at alle niveauer over et

givent niveau, f.eks. niveau 3, får en

afgifts-faktor, som ganges på ejen-

domsværdien, så afgiften fastlægges

på baggrund af risikoen for en af ord-

ningen omfattet stormflodsskade samt

ejendommens værdi. Formålet er, at

afgiften bliver mere fordelingsmæssigt

retfærdig set i forhold til beliggenhed,

risiko og ejendomsværdi.

Det bør være op til regeringen og

Folketinget at fastlægge, hvad fak-

torerne bør være for det enkelte trin,

men følgende eksempel illustrerer

trinmodellen:

Risikoniveau

Afgift

100 kr.

150 kr.

0,1 pct. af værdi

- mindst 150 kr.

0,15 pct. af værdi

- mindst 250 kr.

0,2 pct. af værdi

- mindst 400 kr.

Et lille sommerhus, som vurderings-

mæssigt er værdiansat til 200.000 kr.,

som ligger i risikoniveau 5, vil koste

400 kr. om året. Havde værdien af

sommerhuset i stedet været 100.000

kr., ville afgiften stadig udgøre 400 kr.

De to eksempler på (sommerhuse)

ville, hvis de lå i risikoniveau 2 med-

føre en afgift på 150 kr. om året.

Et stort parcelhus, som er vurderet til

10 mio.kr., og som ligger i risikoniveau

5, vil koste 20.000 kr. i afgift om året.

Havde huset været vurderet til 5 mio.

kr., ville afgiften være 10.000 kr.

For tilsvarende to ejendomme i risiko-

niveau 2, vil afgiften være 150 kr.,

mens afgiften i risikoniveau 3 vil ud-

gøre hhv. 10.000 kr. (huset til 10 mio.

kr.) og 5.000 kr. (huset til 5 mio. kr.).

En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr 11

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

Forslag 4: Flere oversvømmelser bør dækkes af

stormflodsordningen

Oversvømmelser fra hav og fjord vil ske hyppigere i

fremtiden. Derfor vil boligejere få sværere og sværere

ved at opnå dækning fra stormflodsordningen, fordi

den kun dækker stormflod, som er defineret som over-

svømmelser, der statistisk set kun sker hvert 20 år.

Dermed vil ordningen miste sin værdi i de områder,

der er mest udsatte. Med klimaforandringerne vil den

stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år,

blive en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet

år. For den, der bliver ramt af en stormflod, vil det

være meget vanskeligt at forstå, hvorfor den begiven-

hed, som er omfattet af en offentlig ordning i dag, ikke

vil være det i morgen.

Derfor foreslår forsikringsbranchen, at kriterierne

for, hvornår der er stormflod, ændres til fx en 10-års

hændelse.

Forlsag 5: Øget selvrisiko og selvrisikotrappe

Der er behov for en incitamentsstruktur i stormflods-

ordningen, som gør, at bygningsejer i højere grad end

tilfældet er i dag, sikrer sig selv, men det er samtidig

centralt, at ordningen bevares som en katastrofeord-

ning. Incitamentsstrukturerne skal sammen med en

forhøjet afgift og kortlægning af Danmark i risikozo-

ner medvirke til, at ordningen fortsat er økonomisk

bæredygtig.

Det foreslås derfor, at selvrisikoen forhøjes til et ni-

veau på 30.000 – 50.000 kr. med gradvis indfasning

over en kortere periode. Det foreslås samtidig, at

selvrisikoen forhøjes ved gentagne skader, da det kan

være et incitament til at forebygge. Når der er tale om

stormfloder i kystnære bebyggelser, vil klimasikring

oftest bestå i enten at deltage i bygning af dige eller

flytning af ejendommen. Begge løsninger kan selvsagt

komme med en meget høj omkostning for den enkelte

bygningsejer, men det skal helst være sådan, at selv-

risikoen i sig selv kan trække motivationen i retning af

at forebygge skader – også før en ny stormflod måtte

ramme.

Forslag 6: Smidiggørelse af reglerne for

skadesudbedring

Der er behov for, at processen med skadesudbedring

gøres mere fleksibel og smidig til gavn for både den

skadelidte, for de forsikringsselskaber, der opgør ska-

derne og for hele ordningen. I dag er reglerne meget

rigide, og det forhindrer i praksis selskaberne i at hjæl-

pe den skadelidte lige så hurtigt og effektivt, som det

er tilfældet med andre skadestyper.

Det foreslås derfor, at forsikringsselskaberne får øget

mandat til at hjælpe skadelidte med at håndtere ska-

debegrænsende tiltag i akutsituationen fx ved brug af

samarbejdspartnere som skadeservice. Desuden fore-

slås det, at selskaberne får øget mandat til proaktivt

at hjælpe skadelidte med metodevalg, prissætning og

til konkurrenceudsættelse af håndværkerydelser, så

skadelidte får den rigtige kvalitet til den rigtige pris.

Desuden foreslår F&P, at forsikringsselskaberne får en

mere fremtrædende rolle i forhold til at rådgive om

forebyggelse på egen matrikel, uanset om det er ved

genopførelse af en ejendom i andre materialer, højere

sokkel eller at flytte ejendommen til et andet sted på

matriklen. I dag er det ikke en mulighed, fordi det i de

fleste tilfælde ikke er muligt at konvertere erstatning

for én post til en anden.

De ovenstående forslag vil samlet reducere de økono-

miske udgifter til ordningen – både på lang og på kort

sigt.

Forslag 7: Fuld erstatning skal kunne anvendes på ny

matrikel

Mulighederne for at anvende sin erstatning til at gen-

opføre en skadet ejendom på ny matrikel skal udvides.

Særligt set i lyset af en risikokortlægning af Danmark

vil der være oplagte og sårbare områder, hvor erstat-

ning til genopbygning på samme sted ikke giver me-

ning. Her skal der være mulighed – måske endda krav

om – at erstatning kan anvendes til at flytte ejendom-

men til et andet sted på grunden og bygge med mere

klimarobuste materialer. Eller at man kan anvende er-

statningen på en ny matrikel, som er mere klimasikker,

så der ikke genopføres ejendomme på grunde med

høj risiko for stormflod.

Desuden foreslår F&P, at kommunerne i højere grad

forpligtes til at imødekomme ønsker og behov for

klimasikring – uanset evt. lokalplaner og andre regu-

latoriske rammer. På den måde bliver kommunen en

mere direkte part i både kystsikring og stormflod,

ved at manglende dispensation - hvor det er muligt

at etablere forebyggelsesforanstaltninger - i stedet

betyder, at kommunen forpligtes til at købe grunden

af grundejeren og anvende grunden til fx klimatilpas-

ningstiltag. I dag er det muligt for kommuner at købe

private borgeres boliger, når grunden er oversvømmel-

sestruet, men loven er efter F&P’s oplysninger aldrig

blevet anvendt

Tal fra Naturskaderådet viser, at på tværs af alle

stormflodshændelser fra 2013 til 2023 er 245 adres-

ser ramt to eller flere gange, og det kalder på, at der

12 En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

F&P

enten forebygges eller at ejendommene flyttes helt

væk fra de mest udsatte områder

. Det er hverken

bæredygtigt eller samfundsmæssigt meningsfuldt

gentagne gange at opføre de samme boliger i udsatte

områder.

Muligheden for at anvende erstatning på ny matrikel,

skal også ses i sammenhæng med F&P’s forslag fra

september 2024 om økonomisk at hjælpe de mest ud-

satte danske bolig- og virksomhedsejere - fx i form af

etablering af en statslig klimasikringspulje til flytning

af de mest udsatte ejendomme

. Herved flyttes fokus

på forebyggelse af skaderne, så vi fremover ikke igen

og igen bruger ressourcer på at reparere dem.

Forslag 8: Øget kommunikationsindsats over for hus-

ejere og huskøbere

Forsikringsbranchen foreslår øget opmærksomhed på

oversvømmelsesrisiko, når der handles bolig, da man-

ge i dag ikke ved, hvor de kan finde disse oplysninger.

Derfor skal oplysninger om oversvømmelsesrisiko

være mere synlige. Det kan fx ske ved krav om, at

ejendomsmægler tydeligt illustrerer risiko for over-

svømmelse ved en bolighandel fx i en salgsopstilling.

Det vil betyde, at ejendomme i højere grad handles ud

fra reel risiko for oversvømmelse, så handlen sker på

et mere oplyst grundlag end i dag.

En stormflodsordning rustet til fremtidens vilde vejr 13

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 40: Henvendelse af 24/10-25 fra Forsikring & Pension om forslag til en fremtidssikret stormflodsordning

Slutnoter

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1184

https://naturskaderaadet.dk/media/d2rjcn2a/na-

turskaderaadet_aarsrapport-2023.pdf

https://fogp.dk/media/3hwpofke/rapport_natio-

nale_skadesberegninger.pdf

https://kyst.dk/nyheder/2024/december/ny-risi-

kokortlaegning-for-oversvoemmelser-51-kommu-

ner-indgaar-i-ny-udpegning

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/944

Tal fra Naturskaderådet viser, at på tværs af alle

stormflodshændelser fra 2013-2023 er 218 adres-

ser ramt to gange, 26 adresser er ramt tre gange

og én adresse er ramt fire gange af stormflod.

https://fogp.dk/media/0balxy0g/klimasik-

ring-af-danmark-2024.pdf

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf. 41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager

branchens interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at

løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står

over for. Det drejer sig om velfærd og tryghed for den enkelte dansker, og det

drejer sig om bæredygtighed og den nødvendige grønne omstilling.