Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 32
Offentligt
3083734_0001.png
UDKAST
Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
(Omtryk - 22-10-2025 - Opdateret udgave) MOF Alm.del - Bilag 32
Offentligt
05-10-2025
Forslag
til
Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i
land- og skovbruget (gødskningsloven)
1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Loven finder anvendelse for alle ubebyggede og ubefæstede arealer,
der anvendes til land- og skovbrugsmæssige formål, og for øvrige aktiviteter
i land- og skovbruget med henblik på at værne om natur, miljø, klima og
menneskers sundhed, så land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og
skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-
skers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Med loven tilsigtes særligt gennem bæredygtig forvaltning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget
1) at forebygge og begrænse forurening af jord og vand som følge af pro-
duktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af næringsstof-
fer,
2) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres
levesteder,
3) at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som følge
af anvendelsen af gødning,
4) at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gød-
ning, husdyrhold, samt driften af land- og skovbrugsarealer,
5) at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
6) at inddrage offentligheden i sager efter loven.
Stk. 3.
Loven gælder for ejere og brugere af de arealer, der omfattes af
loven, jf. stk. 1, og virksomheder beskæftiget med skov- og landbrugsdrift
samt virksomheder knyttet til skov- og landbrugsdrift, jf. dog stk. 5.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2024 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøansvar, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for
miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,
2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97
og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om
husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at loven eller
regler fastsat i medfør heraf kun skal gælde for en del af de i stk. 1 nævnte
arealer og aktiviteter. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte
regler om, at loven eller regler fastsat i medfør heraf kun skal gælde for visse
af de i stk. 3 nævnte personer. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte reg-
ler om, at visse produktioner helt eller delvist undtages fra loven eller regler
fastsat i medfør heraf.
Lovens forhold til lov om miljøvurdering
§ 2.
Ministeren for grøn trepart kan for regler fastsat i medfør af denne
lov fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse,
i det omfang der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet
af lov om husdyrbrug m.v. og regler fastsat i medfør heraf.
Planperiode
§ 3.
En planperiode udgør perioden fra den 1. januar til den 31. december.
Kapitel 2
Foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål m.v.
§ 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der fastlægger og
angiver en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra
skov- og landbrugsaktiviteter og skov- og landbrugsarealer med henblik på
opfyldelse af forpligtelser ifølge Den Europæiske Unions retsakter og inter-
nationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af loven, jf. §
1.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om pligt til at af-
give oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk. 1.
§ 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, som fastlægger et
nitrathandlingsprogram i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
Stk. 2.
Nitrathandlingsprogrammet og de heri fastsatte foranstaltninger
gennemgås og revideres i fornødent omfang mindst hvert 4. år.
2
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 6.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om foranstaltninger
med henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af § 1, herunder med
henblik på opfyldelse af forpligtelser ifølge Den Europæiske Unions retsak-
ter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af
loven, jf. § 1.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om ud-
vaskningsgrænser og udledningskvoter og virkemidler til opfyldelse heraf,
herunder om hvordan udvaskningen og udledningen fastlægges. Ministeren
for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om krav til placering af vir-
kemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemidlernes reduktionseffekt,
herunder om særlige frister og dokumentation.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om krav
om etablering og opretholdelse af plantedække på særlige arealer og jordty-
per i særlige perioder og områder.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om fleksibilitet
mellem planperioderne.
§ 7.
Ministeren for grøn trepart fastsætter regler om tildeling af gødning
i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar
der højst må tildeles fra gødning med henblik på at beskytte jord, vandløb,
søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening
samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og
planter.
§ 8.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler med henblik på at
begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning eller
bioaske.
§ 9.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at den ansvarlige
for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger,
når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gød-
ning eller bioaske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke
eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Ministeren for
grøn trepart kan herunder fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang
til at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosi-
onsforebyggende foranstaltning.
Ekspropriation
§ 10.
Ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat
3
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
i medfør af denne lov med henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af
§ 1, iværksætte ekspropriation.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller reg-
ler fastsat i medfør af denne lov med henblik på varetagelse af hensyn, der
fremgår af § 1, et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den
eller de berørte ejere.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om frem-
gangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1. Ministeren for grøn trepart kan
endvidere fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fast-
sættelse og udbetaling.
Kapitel 3
Registreringsforpligtelser
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
§ 11.
Ministeren for grøn trepart fører Register for Udlednings- og Gød-
ningsregnskaber.
Stk. 2.
Den, der driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter el-
ler kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed registrere i Register for
Udlednings- og Gødningsregnskaber såfremt:
1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller
virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning,
afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet
kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller
2) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller
virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning,
afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet
kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med
en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller
3) virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med
en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
Stk. 3.
Registreringen, jf. stk. 2, skal finde sted i løbet af det kalenderår,
hvori registreringspligten indtræder. Ministeren for grøn trepart kan regi-
strere virksomheder omfattet af stk. 2 i Register for Udlednings- og Gød-
ningsregnskaber, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at virksom-
heden uanset stk. 1, har undladt at lade sig registrere.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan efter anmodning registrere den,
som driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf,
og som ikke er omfattet af registreringsforpligtelsen i stk. 2, i Register for
Udlednings- og Gødningsregnskaber i følgende tilfælde:
4
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
1) Virksomheden disponerer over et areal på 5 ha eller derover, med en
standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
2) Virksomheden dyrker på afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet
af en standardnorm for kvælstof, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar
pr. år.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan i særlige tilfælde og efter ansøg-
ning tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om mer-
værdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Re-
gister for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Stk. 6.
En virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistre-
ringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister
for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Udlednings- og Gød-
ningsregnskaber. Ministeren for grøn trepart kan fravige kravet i 1. pkt. på
nærmere angivne betingelser efter regler fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 7.
Registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted. Mini-
steren for grøn trepart kan dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed
med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 8.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om Register for
Udlednings- og Gødningsregnskaber opbygning og ajourføring, om anmod-
ning om registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for
optagelse i registeret er opfyldt, samt om, hvilke oplysninger en anmodning
om registrering skal indeholde. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder, der ikke er
tildelt et cvr-nummer, jf. stk. 6. Ministeren for grøn trepart fastsætter nær-
mere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder om standardnormer
for kvælstof og fosfor.
§ 12.
Der udstedes et bevis for registreringen i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhedens registrering. Be-
viset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri
gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Ud-
lednings- og Gødningsregnskaber.
Stk. 2.
Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang
til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber at konsta-
tere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov
om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om gød-
ningsleverandørers adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.
5
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 13.
En registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
kan efter anmodning ophæves, når en virksomhed ikke længere har pligt til
at være registreret efter § 11, stk. 2, eller virksomheden ikke længere ønsker
at være frivilligt registreret efter § 11, stk. 4. Ministeren for grøn trepart kan
ophæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
fra det førstkommende kalenderår, hvis det i forbindelse med kontrol kon-
stateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 11, stk. 2,
eller § 11, stk. 4.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om ophævelse af
registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse
af registrering skal indeholde.
Leverandørregister for gødningsleverancer
§ 14.
Offentligt og privat ejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger
eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller modtager kvælstof-
eller fosforholdig gødning, skal lade sig registrere i Leverandørregister for
gødningsleverancer.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 til at lade sin virksomhed, herunder an-
læg, registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer indtræder, når
der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig
gødning. Ministeren for grøn trepart kan registrere virksomheder eller anlæg
omfattet af stk. 1 i Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det i for-
bindelse med kontrol konstateres, at virksomheden uanset stk. 1 har undladt
at lade sig registrere.
Stk. 3.
Der udstedes et bevis for registreringen i Leverandørregister for
gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens, herunder anlæggets
registrering.
Stk. 4.
En registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer kan
efter anmodning ophæves med virkning fra påbegyndelsen af det førstkom-
mende hele kalenderår, hvis virksomheden, herunder anlægget ikke længere
sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om hvilke
typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af registreringsfor-
pligtelsen efter stk. 1.
Stk. 6.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om Leverandørre-
gister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om anmodning
om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering
skal indeholde.
6
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 7.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om ophævelse af
registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning om ophævelse
af registrering skal indeholde.
Kapitel 4
Miljøskade
§ 15.
En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås
i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 16.
Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrol-
lerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2.
Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden
eller den overhængende fare for en skade er sket, medmindre stk. 3 eller 4
finder anvendelse.
Stk. 3.
I sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og hus-
dyrgødning anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige aktiviteter
har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan godtgøre, at brugen var
i overensstemmelse med forskrifterne for brug og brugeren ikke har udvist
uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
Stk. 4.
Hvis brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet
af stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade den, der erhvervsmæssigt har produceret eller impor-
teret de affaldsstoffer eller den husdyrgødning, der er brugt.
Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren
kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som følge af an-
vendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning ikke følger af fejl ved pro-
duktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller
importen.
§ 17.
Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal
straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan af-
værge den overhængende fare for miljøskade. Den ansvarlige for en miljø-
skade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan
begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om der
endnu ikke er truffet afgørelse efter § 19.
7
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 18.
Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren at give de oplysninger, som har be-
tydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.
Den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren kan
herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, må-
ling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen
af en stedfunden forurening.
Stk. 2.
Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en forurening. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til
retablering af den forurenede ejendom.
Stk. 3.
Hvis den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden
meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at un-
dersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren.
Stk. 4.
Påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening.
§ 19.
Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsyns-
myndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden
skal forelægge et udkast til afgørelse med henblik på at indhente en bin-
dende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en miljø-
skade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at
den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgø-
relse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 20.
Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der
ikke efter § 19 kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljø-
skaden.
§ 21.
Tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der foreligger en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der
er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal ske
samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
8
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan
ske udelukkende digitalt.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan
først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskade-
lovens § 52.
§ 22.
På anmodning fra en klageberettiget efter § 55 – 58 skal tilsyns-
myndigheden træffe afgørelse efter § 19 eller § 20.
Stk. 2.
Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den
formodede miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis anmod-
ningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
Kapitel 5
Tilsynsmyndigheden
§ 23.
Ministeren for grøn trepart fører kontrol med overholdelsen af loven
og af regler fastsat i medfør af loven, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler
fastsat i medfør af lovens §§ 7 - 9, med undtagelse af regler fastsat i medfør
af § 7, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt
kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning og forbud mod udbringning af gød-
ning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og for-
bud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fastsat i medfør af lovens
§§ 7-9, efterkommes.
§ 24.
Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at tilsyn i visse tilfælde
skal udføres af andre myndigheder.
§ 25.
Ministeren for grøn trepart kan beslutte, at overtage kommunalbe-
styrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lov-
bestemte opgaver eller har større betydning.
§ 26.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler vedrørende
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
9
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan over for en tilsynsmyndighed for
en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af tilsynsmyndighedens til-
synsforpligtelse.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om, at
tilsynsmyndighederne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings-
og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgel-
ser.
§ 27.
Ministeren for grøn trepart kan pålægge kommunalbestyrelser at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter denne lov inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
Kapitel 6
Udlednings- og gødningsregnskaber m.v.
Mark- og gødningsplaner
§ 28.
Virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør
af loven, skal udarbejde mark- og gødningsplaner for det samlede land-
brugsareal i planperioden.
Stk. 2.
Planlægningen skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udar-
bejdet af ministeren for grøn trepart. Ministeren for grøn trepart kan god-
kende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om plan-
lægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, om indhold og
udformning, krav om tilknytning af et markkort, om indsendelse og opbe-
varing af planlægningen med henblik på kontrol, og om opgørelsen af det
samlede landbrugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt
til berigtigelse og revision af planlægningen og frister herfor.
Fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau
§ 29.
Virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør
af loven, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger og andre ak-
tiviteter på markniveau i planperioden.
Stk. 2.
Fortegnelserne skal udarbejdes på særlige skemaer, der er udar-
bejdet af ministeren for grøn trepart. Ministeren kan godkende andre ske-
maer end de skemaer, der er nævnt i 1. pkt.
10
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om for-
tegnelserne, herunder om indhold og udformning, om frister for fortegnel-
sernes udarbejdelse, og om indsendelse og opbevaring med henblik på kon-
trol. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt til berigtigelse og
revision af fortegnelserne og om frister herfor.
Udlednings- og gødningsregnskaber
§ 30.
Virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør
af loven, skal udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber for den afslut-
tede planperiode. Regnskaberne skal opgøres på baggrund af virksomhe-
dens mark- og gødningsplaner, jf. § 28, og virksomhedens fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau, jf. § 29, og indbe-
rettes til ministeren for grøn trepart.
Stk. 2.
Udledningsregnskabet skal angive følgende:
1) Dyrkningshistorik.
2) Afgrødevalg.
3) Virkemidler.
4) Virksomhedens gødningstildelinger.
5) Virksomhedens øvrige aktiviteter på markniveau.
6) Naturgivne forhold.
Stk. 3.
Gødningsregnskabet skal angive følgende:
1) Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med gødnings-
værdi, jf. §§ 33-36.
2) Det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. § 7.
3) Oplysninger om husdyrbesætning.
5) Oplysninger om staldsystemer.
6) Oplysninger om anvendte teknologier i stalden.
7) Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.
8) Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for ud-
bringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om regn-
skabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger, der skal
indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse. Ministeren for grøn
trepart kan endvidere fastsætte regler om dokumentation vedr. prøvetagning
og analyser, overdragelser og produktion af kvælstof- og fosforholdig gød-
ning og arealer m.v.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om indsendelse og
opbevaring af regnskaberne med tilhørende bilag med henblik på kontrol og
om frister for indberetning af regnskaber m.v. Ministeren for grøn trepart
11
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kan endvidere fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regn-
skaberne.
Stk. 6.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives af nyregistrerede virksomheder.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgi-
ves, jf. stk. stk. 2 og 3, ved ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal,
der er omfattet af forpligtelserne efter stk. 2 og 3. Ministeren fastsætter reg-
ler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.
§ 31.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at oplysninger,
der skal indsendes i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 28-30, skal af-
gives på tro og love.
§ 32.
Virksomhederne skal opbevare de i §§ 28-30 nævnte dokumenter
med tilhørende bilag i mindst 5 år.
§ 33.
For planperioden skal en virksomheds samlede forbrug af kvælstof
og fosfor beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i materi-
ale med gødningsværdi.
Stk. 2.
Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor opgøres som den
totale mængde af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke typer af materiale med gødningsværdi, der skal indgå i opgørelsen af
virksomhedens samlede forbrug, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, hvordan det
totale indhold af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, herun-
der blandinger, skal fastsættes og opgøres. Ministeren for grøn trepart kan
for så vidt angår blandinger fastsætte regler om, at det totale indhold af kvæl-
stof og fosfor skal opgøres for hver enkelt gødningstype, der indgår i blan-
dingen.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at en virksom-
hed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en an-
den værdi for det totale indhold af kvælstof og fosfor end den, der er fastsat
i medfør af stk. 4, ved beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor.
Stk. 6.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at det totale
indhold af kvælstof og fosfor i materialet med gødningsværdi fastsættes ved
analyse af repræsentative prøver for virksomhedens regning. Ministeren kan
herunder fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analysen
af prøverne, om egenbetalingen og om, at prøverne og analyserne skal ud-
føres af akkrediterede laboratorier.
12
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 34.
Den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes
for materiale med gødningsværdi, jf. § 33, stk. 3, som den mængde kvælstof
og fosfor, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået
leveret i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og
fosfor i materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens
primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.
Stk. 2.
En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i materiale med
gødningsværdi, jf. § 33, stk. 3, opgøres som den forudgående planperiodes
ultimolager.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om opgørelse af
primolageret for virksomheder, der ikke i den forudgående periode har væ-
ret registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om planperiodens
ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf. § 33,
stk. 3. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om en virk-
somheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gød-
ningsværdi, jf. § 33, stk. 3.
§ 35.
En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor
i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer, og
anvendte teknologier.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart fastsætter regler om normer for det
totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og
dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om teknologier.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om korrektion af
produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, herunder dokumenta-
tion for afvigelser.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af en virk-
somheds produktion af andet materiale med gødningsværdi, jf. § 33, stk. 3,
herunder om prøvetagning og analyse og dokumentation m.v.
§ 36.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om fratræk af kvæl-
stof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor, herunder særlige be-
tingelser og krav til dokumentation herfor. Ministeren kan fastsætte krav om
prøvetagning og analyse, herunder ved afvigelser i forholdet mellem kvæl-
stof og fosfor i gødning.
Indberetning i Leverandørregister for Gødningsleverancer
13
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 37.
Offentligt og privat ejede virksomheder, herunder anlæg, der sæl-
ger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, jf. § 14,
skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for
gødningsleverancer.
Stk. 2.
Indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal
omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift,
jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler om form på
og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødnings-
typer, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og
anvendelse af særlige skemaer. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse af balance-
regnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og videregi-
velse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gødningen.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om prøveudtag-
ning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om ana-
lysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om indberetning
af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager,
om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejdningsprocessen i
visse tilfælde.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart fastsætter frister for indberetningen af
oplysningerne i stk. 1.
Kapitel 7
Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.
§ 38.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovlig-
gjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 39.
I de i § 38 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den
for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den
forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den
fastsatte frist er udløbet.
Stk. 2.
Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
14
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 40.
I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde,
hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening
eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødven-
dige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2.
Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
§ 41.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan til-
synsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges reg-
ning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at
afgive oplysninger om.
§ 42.
Den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til foru-
rening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for
væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle rele-
vante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 2.
Den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til for-
urening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for
væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening
eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.
§ 43.
Den, der er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forure-
ning eller anden virkning på miljøet, skal efter anmodning fra tilsynsmyn-
digheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-
mæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller
virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyg-
gende foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan herunder påbyde den an-
svarlige for egen regning at
1)
foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne,
2)
foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der an-
vendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3)
klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
eller virkningen på miljøet i øvrigt,
4)
klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges,
og
5)
klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller fore-
bygges.
15
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 44.
Ministeren for grøn trepart kan meddele de påbud, der er nødven-
dige for overholdelse af forpligtelserne i § 11, stk. 2, § 14, stk. 1, § 37, stk.
1, og § 47, stk. 1. Ministeren kan endvidere meddele de påbud, der er nød-
vendige for overholdelsen af forpligtelserne efter §§ 28-30 og regler fastsat
i medfør heraf.
Stk. 2.
Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør
af stk. 1, kan virksomheden pålægges daglige tvangsbøder, hvis der med
hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af lovgivningen forelig-
ger særlige omstændigheder.
§ 45.
Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkom-
melse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud
efter § 18, § 39 og § 43, eller forbud efter § 39 eller efter regler fastsat i
medfør af § 9, 2. pkt., skal efterkommes straks.
Stk. 2.
Når særlige grunde taler for det, kan kommunalbestyrelsen be-
stemme, at klager over påbud efter § 18 eller forbud efter regler fastsat i
medfør af § 9, 2. pkt., ikke skal have opsættende virkning, jf. § 61.
Kapitel 8
Kontrol m.v.
Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
§ 46.
Tilsynsmyndigheden kan hos andre offentlige myndigheder ind-
hente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med og kontrollere
overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, bl.a.
med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.
Medvirken ved kontrol
§ 47.
Den, der er omfattet af reglerne i denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som
er påkrævet af hensyn til gennemførelse af tilsyn og kontrol, herunder til
afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
Stk. 2.
Den, der er omfattet af reglerne i denne lov eller af regler fastsat i
medfør af denne lov, skal vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden
bistand ved tilsyn og kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering
16
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data. Til-
synsmyndigheden kan uden at betale vederlag medtage sådant materiale i
forbindelse med kontrol mod kvittering.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan uden at betale kompensation herfor for-
lange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for tilsyn
og kontrol.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan som led i løsningen af opgaver i henhold
til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, uden at betale veder-
lag medtage eller udtage prøver af gødning, jord, planter, planteprodukter
og andre objekter mod kvittering.
Adgang uden retskendelse
§ 48.
Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat
ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herun-
der også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe op-
lysninger, der er nødvendige til brug for tilsyn og kontrol eller løsning af
opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol
efter stk. 1. Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med justitsmi-
nisteren fastsætte nærmere regler herom.
Gebyr for omkostninger ved administration og tilsyn
§ 49.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkostninger ved ad-
ministration og tilsyn i forbindelse med loven, jf. § 23, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler herom,
herunder om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde for betaling af ge-
byr, og om opkrævning og betaling af rente ved manglende betaling af ge-
byrer opkrævet i henhold til denne lov, rentesats, bagatelgrænse, mindste-
rentebeløb og andre omkostninger forbundet med den manglende betaling.
Offentliggørelse af kontroloplysninger
§ 50.
Ministeren for grøn trepart kan med navns nævnelse offentliggøre
resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gen-
nemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om offentliggørelsen, herun-
der regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
17
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, på hvilken
måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for of-
fentligheden, herunder på hvilke betingelser pligten til at gøre kontrolresul-
tater tilgængelige kan fraviges.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om formen for og
omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elek-
tronisk. Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at visse resultater ikke
skal offentliggøres.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at offentliggørelse skal
ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrørende kontrolre-
sultater.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan på ethvert tidspunkt, herunder pe-
riodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger
fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har ad-
gang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har
været offentliggjort eller skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel en-
keltstående oplysninger som masseoplysninger.
Digital kommunikation
§ 51.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at skriftlig kom-
munikation til og fra Ministeriet for Grøn Trepart om forhold omfattet af
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og den til enhver tid gældende nationale e-id-løsning
el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for grøn trepart,
skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog
stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig un-
derskrift.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om opfyldelse af
underskriftskravet i stk. 4.
Kapitel 9
Delegation og klage m.v.
18
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 52.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø
og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen om, at de
ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i
kapitel 4. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumente-
rer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af
miljø og natur. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der
efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørel-
serne berører sådanne interesser.
§ 53.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres ved-
tægter har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette
ministeren for grøn trepart om, at de ønsker underretning om bestemte ty-
per af afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 4, hvoref-
ter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbesty-
relse. Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der
efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative inte-
resser, når afgørelserne berører sådanne interesser.
§ 54.
Medmindre andet er fastsat i denne lov eller i regler fastsat i medfør
af denne lovs § 55 eller § 60, kan tilsynsmyndighedernes afgørelser truffet i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myn-
digheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende kla-
gen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i
sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærk-
ninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.
Stk. 3.
Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen
involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kom-
munikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage
19
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening,
skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklage-
nævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 ikke anvendelse.
§ 55.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at afgørelser,
der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og land-
skab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 56.
Afgørelser truffet efter kapitel 4 kan påklages af enhver, som berø-
res eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.
§ 57.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller orga-
nisationen har ønsket underretning om, jf. § 52, 1. pkt.
Stk. 2.
Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål vareta-
ger væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen
eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 52, 2. pkt., når afgø-
relsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur
og miljøbeskyttelse.
§ 58.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres ved-
tægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, jf. § 53, 1. pkt.,
kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 4.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres ved-
tægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, jf. § 53, 1.
pkt., kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel
4, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at vare-
tage natur- og miljøbeskyttelse.
§ 59.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberet-
tigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtæg-
terne.
§ 60.
Henlægger ministeren for grøn trepart sine beføjelser efter loven til
en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren for
grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav til klagen.
20
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med vedkom-
mende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge sine
beføjelser efter loven til andre offentlige myndigheder eller institutioner.
Ministeren for grøn trepart kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genop-
tage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren for grøn trepart kan
ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren for grøn trepart
bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
§ 61.
En klage over et påbud efter § 18 eller et forbud efter regler fastsat
i medfør af § 9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter § 41 har opsættende
virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 2.
En klage over et påbud efter § 18 eller et forbud efter regler fastsat
i medfør af § 9, 2. pkt., som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efter-
kommes straks, jf. § 45, har dog ikke opsættende virkning, medmindre
Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at en klage over et
påbud efter § 18 eller forbud efter regler fastsat i medfør af § 9, 2. pkt., skal
have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at
en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. § 45, stk. 2.
§ 62.
En afgørelse i en klagesag skal indeholde en frist for afgørelsens
efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes,
at afgørelsen skal efterkommes straks.
§ 63.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser meddelt efter kapitel 4, skal være
anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.
Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfri-
sten fra bekendtgørelsen.
Kapitel 10
Kortværk
§ 64.
Ministeren for grøn trepart kan udarbejde kortværk på baggrund af
data om de elementer, der fremgår af § 1.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om ajour-
føring af kortværk, og om hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken do-
kumentation der skal foreligge, når en ajourføring ønskes foretaget, herun-
der fastsættelse af krav om foretagelse for egen regning af prøveudtagning
21
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
og analyser. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte i hvilken
form oplysningerne og dokumentationen skal gives, herunder om anven-
delse af særlige digitale formater.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om prøveudtag-
ning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om ana-
lysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, og gyldigheds-
perioden for prøvetagnings- og analyseresultater.
Stk. 4.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om proceduren for
ajourføring af kortværk, herunder at anmodning om ajourføring kun kan
finde sted i bestemte perioder. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om, i hvilke tilfælde ajourføring kan nægtes.
§ 65.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at kortværk, der
henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovti-
dende.
Stk. 2.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for
grøn trepart regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om
sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.
Kapitel 11
Straf m.v.
§ 66.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1)
undlader at opfylde sin forpligtelse i § 11, stk. 2, til at lade sin virk-
somhed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnska-
ber,
2)
undlader at opfylde sin forpligtelse i § 14, stk. 1, til at lade sin virk-
somhed registrere i Leverandørregister for Gødningsleverancer,
3)
undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18, § 39, § 43 eller §
44,
4)
undlader at udarbejde, indsende eller berigtige mark-og gødnings-
planer efter § 28, eller regler fastsat i medfør heraf,
5)
undlader af føre, indsende eller berigtige fortegnelser over gød-
ningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau efter § 29 eller
regler fastsat i medfør heraf,
6)
undlader at udarbejde, indberette eller berigtige udlednings- og
gødningsregnskaber efter § 30 eller regler fastsat i medfør her,
7)
underlader at efterkomme et forbud meddelt efter § 39,
8)
undlader at opbevare materiale efter § 32,
22
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
9)
undlader at underrette tilsynsmyndigheden efter § 42, stk. 1,
10)
undlader at iværksætte foranstaltninger efter § 17 eller § 42, stk. 2,
11)
undlader at afgive oplysninger efter § 43 eller § 47, stk. 1,
12)
undlader at stille bistand til rådighed efter § 47, stk. 2, eller
13)
modvirker myndighedens adgang efter § 48.
Stk. 2.
Straffen for overtrædelse af § 17, § 18, § 39, og § 42, kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller
mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf.
lovens § 1, herunder luft, vand, og jord, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3.
Ministeren for grøn trepart kan i regler, der udstedes i medfør af
denne lov, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reg-
lerne. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at straffen for
overtrædelse af regler fastsat i medfør af §§ 7-9, kan stige til fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og
hvis der ved overtrædelsen er
3) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller
mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf.
lovens § 1, herunder luft, vand, og jord, eller
4) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af straf af bøde for overtrædelse af virksomhe-
dens udvaskningsgrænse eller virksomhedens udledningskvote fastsat i
medfør af § 6, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens
omfang målt i kilogram kvælstof og i kilogram kvælstof pr. hektar.
Stk. 5.
Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiske-
res denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtræ-
delsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der
ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af
en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller
regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.
Stk. 7.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Administrative bødeforelæg
23
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
§ 67.
Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med justitsmini-
steren fastsætte regler om, at ministeren for grøn trepart eller den, ministeren
bemyndiger hertil, for nærmere angivne sager om overtrædelser af denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgø-
res uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anven-
delse på sådanne bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Andre følger af overtrædelser end straf
§ 68.
Den, der straffes med bøde for overtrædelser regler fastsat i medfør
af lovens § 6, og hvor overtrædelsen medfører en negativ effekt på klimaet
eller miljøet, skal i en efterfølgende planperiode iværksætte tilstrækkelige
foranstaltninger til at udligne denne. Ministeren for grøn trepart fastsætter
nærmere regler herom, herunder hvordan den negative effekt opgøres.
§ 69.
Følgende personer og selskaber m.v. skal indberettes til det register,
der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b:
1)
Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
2)
Personer og selskaber m.v., der er straffet efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 66, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelser, der er udstedt med
hjemmel i lovens §§ 7-9, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på
10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år
fra den strafbare handling.
3)
Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til
det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden
i medfør af denne lovs § 39, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået
ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden
og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis
betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.
Stk. 2.
I sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved
anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden
indberetning til registeret. I sager om gæld til det offentlige for selvhjælps-
handlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til re-
gisteret.
24
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 3.
Der gives meddelelse til den pågældende person eller det pågæl-
dende selskab m.v. om registrering, inden registreringen finder sted.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70.
Loven træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 2.
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofre-
ducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, ophæ-
ves.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på forhold, der vedrører planperio-
den 2019/2020 til og med planperioden 2026/2027, som denne er defineret
i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofredu-
cerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025. For så-
danne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft,
indtil de ophæves. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i
de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft indtil bekendtgørelsen op-
hæves.
Stk. 5.
Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab
efter § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofre-
ducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, på tids-
punktet for lovens ophævelse jf. stk. 2, og som fortsat skal eller ønsker at
være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf.
denne lovs §§ 11, stk. 2 og 4, forbliver registrerede.
Stk. 6.
Virksomheder, der er registreret i Leverandørregister for gød-
ningsleverancer efter § 36 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. au-
gust 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse jf. stk. 2, og som fortsat skal
være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, jf.
denne lovs § 14, forbliver registrerede.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af de bestemmelser i lov om husdyrbrug
og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august
2025, der ophæves ved § 31, nr. 4, 8, 9, 10, 11 og 17, i denne lov, forbliver
i kraft, indtil de erstattes af regler fastsat i medfør af denne lovs § §§ 7-9, §
51, § 49 og § 67. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i
de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft indtil bekendtgørelsen op-
hæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 8.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om kvælstofprog-
nosen for planperioden 2026/2027 som denne er defineret i § 10 i lov om
25
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.
Kapitel 13
Ændringer i anden lovgivning
§ 71.
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 21. august 2025, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om husdyrbrug m.v.«
2.
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag« til: »lov om bæredygtig forvaltning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser m.v. i jordbruget (gødskningsloven)«.
4.
Kapitel 1 a
ophæves.
5.
I
§ 34, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 4 og 5, § 54, stk. 2 og 3, § 72, stk. 2,
og
§ 84, stk. 5,
ændres »Ministeren« til: »Ministeren for grøn trepart«.
6.
§ 44, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
7.
I
§ 54 h, stk. 3,
ændres »Ministeren« til: »Miljøministeren«.
8.
§ 69 b
ophæves.
9.
§ 72, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
10.
I
§ 72, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 2. pkt., udgår »endvidere«.
11.
§ 73
ophæves.
12.
I
§ 80, stk. 1-3,
udgår »5 c,«.
13.
I
§ 84, stk. 2,
ændres »Ministerens« til: »Ministeren for grøn treparts«.
26
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
14.
I
§ 85, stk. 2-4,
ændres »ministerens« til: »ministeren for grøn treparts«.
15.
I
§ 95, stk. 1, nr. 2, litra a,
ændres »heraf,« til: »lov om bæredygtig
forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget
(gødskningsloven) eller forskrifter udstedt i medfør her,«.
16.
§ 95, stk. 1, nr. 2, litra b,
affattes således:
»b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel
i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i mil-
jøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjem-
mel i lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven) eller forskrifter udstedt i medfør
her«
17.
§ 97 a
ophæves.
§ 72.
§ 73.
I lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. ja-
nuar 2017, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 35 indsættes i
kapitel 11:
Ȥ
35 a.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at kortværk,
der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lov-
tidende.
Stk. 2.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for
grøn trepart regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om
sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.«
§ 74.
I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 47 indsættes:
Ȥ
47 a.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at kortværk,
der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lov-
tidende.
27
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stk. 2.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for
grøn trepart regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om
sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.«
§ 75.
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklage-
nævnet, som senest ændret ved lov nr. 640 af 11. juni 2024, foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 19, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 bliver efter nr. 9.
§ 76.
I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, nr. 12,
udgår »og anvendelse af gødning«.
2.
I
§ 2, nr. 14,
ændres »havne eller« til: »havne,«.
3.
I
§ 2, nr. 15,
ændres »kystbeskyttelse.« til: »kystbeskyttelse eller«.
4.
I
§ 2
indsættes efter nr. 15 som
nr. 16:
»16) Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser
m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).«
5.
I
§ 47, stk. 1 -3,
og
stk. 5,
udgår »og anvendelse af gødning«.
6.
I
§ 47, stk. 1
og
2,
ændres »vandløb og« til: »vandløb,«, og efter »råstof-
fer,« indsættes: »og § 16 b, stk. 2, i lov om bæredygtig forvaltning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget,«.
7.
I
§ 47, stk. 3,
ændres »m.v. og« til: »m.v.,« og »efter genteknologi« ind-
sættes: »og § 16 b, stk. 4, i lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer
og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven),«.
8.
I
§ 47, stk. 5,
ændres »vandløb og« til: »vandløb,«, og »råstoffer« ændres
til: »råstoffer, og § 16 c og § 16 d, i lov om bæredygtig forvaltning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningslo-
ven),«.
§ 77.
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. ok-
tober 2024, som senest ændret ved lov nr. 743 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
28
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
1.
I
§ 40 a, nr. 1
og
2, § 41 b, stk. 4, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1, § 84 b,
og
§
110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-b,
udgår: »og anvendelse af gødning«.
§ 78.
I lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v. foretages følgende ændring:
1.
Efter § 7 indsættes i
kapitel 3:
§ 7 a.
Ministeren for grøn trepart eller kommunalbestyrelsen kan ekspro-
priere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betydning at råde over disse
arealer for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre
klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima.
Stk. 2.
Stk. 1 kan ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.
Stk. 3.
Ved ekspropriationen efter stk. 1 kan der
1) erhverves ejendomsret til landbrugsarealer,
2) pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at
udøve en særlig råden over landbrugsarealer,
3) foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt an-
dre rettigheder over landbrugsarealer.
Stk. 4.
Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle ret-
tigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte til-
fælde.
Stk. 5.
Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i stk. 3, nr. 2,
skal disse respekteres af andre rettighedshavere over arealet, medmindre an-
det bestemmes i det enkelte tilfælde.
§ 7 b.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
ekspropriation efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om sa-
gens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.
Kapitel 14
Territorial gyldighed
§ 79.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
29
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0030.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1
2
2.1
INDLEDNING
LOVFORSLAGETS BAGGRUND
Den gældende markregulering omfattet af lovforslaget
35
40
40
2.2 De politiske aftaler m.v. om ny kvælstofregulering
42
2.2.1
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4. oktober 2021
(landbrugsaftalen) (uddrag)
42
2.2.2
Aftale om et Grønt Danmark
af 24. juni 2024 (trepartsaftalen) (uddrag)
43
2.2.3
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18.november 2025
(Implementeringsaftalen) (uddrag)
47
2.2.4
Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder
braklægningspunktet som led i Implementering af et Grønt Danmark
af 18. juni 2025
(uddrag).
52
2.3
3
Den nye kvælstofreguleringsmodel
LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER
54
55
55
55
59
60
3.1 Lovens anvendelsesområde
3.1.1
Gældende ret
3.1.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser.
3.1.3
Den foreslåede ordning
3.2 Foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål
62
3.2.1
Ramme for udledning af kvælstof og næringsstofreducerende virkemidler
m.v.
62
Gældende ret
62
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof
62
3.2.1.1.1.1 Kvælstofnormerne
64
3.2.1.1.1.2 Kvælstofprognosen
69
3.2.1.1.1.3 Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte
70
3.2.1.1.1.4 Reduktion af kvoten
70
Plantedækkekrav
76
3.2.1.1.2.1 Krav om etablering af efterafgrøder, herunder krav til dyrkning
og placering m.v.
76
3.2.1.1.2.2 Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet og
pilotprojektordninger
86
3.2.1.1.2.3 Dyrkningsrelaterede tiltag
90
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
92
Den foreslåede ordning
93
3.2.2
Begrænsninger for anvendelse og udbringning af gødning m.v.
98
30
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0031.png
UDKAST
3.2.3
Gældende ret
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Den foreslåede ordning
Planperioden
Gældende ret
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Den foreslåede ordning
98
100
100
101
101
102
103
3.3 Udarbejdelse af planer, fortegnelser og regnskaber
103
3.3.1
Gældende ret
103
Gødningsplanlægning
103
Indberetning og opgørelse af arealer med plantedække
104
Gødningsregnskab
105
Opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor
107
Beregning af den totale mængde udbragt kvælstof og fosfor for hver
gødningstype
111
Beregning af produktion af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning 114
Beregning af kvælstof og fosfor for andre gødningstyper end
husdyrgødning
116
Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning
117
Opgørelse af lager
121
Ophør og overdragelse
123
3.3.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
126
3.3.3
Den foreslåede ordning
128
Udarbejdelse af mark- og gødningsplanlægning.
128
Fortegnelse over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau
129
Udlednings- og gødningsregnskab
131
3.4 Ekspropriation
3.4.1
Gældende ret
3.4.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
3.4.3
Den foreslåede ordning
3.5 Registerforpligtelser
3.5.1
Gældende ret
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
Leverandørregister for gødningsleverancer
3.5.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
3.5.3
Den foreslåede ordning
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
Leverandørregister for gødningsleverancer
3.6 Miljøskader
3.6.1
Gældende ret
3.6.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.7 Digitalisering
3.7.1
Obligatorisk digital kommunikation
Gældende ret
135
135
135
137
138
138
138
143
146
148
148
152
157
157
165
166
166
166
31
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0032.png
UDKAST
3.7.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Den foreslåede ordning
Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende
Gældende ret
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Den foreslåede ordning
168
169
172
172
173
174
175
175
176
177
177
178
3.8 Gebyr og rente
3.8.1
Gældende ret
3.8.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.9 Tilsynsmyndighed
3.9.1
Gældende ret
3.9.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.10
Administrative bestemmelser
179
3.10.1
Anmeldelses-, oplysnings- og afværgepligter m.v.
179
Gældende ret
179
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
181
Den foreslåede ordning
181
3.10.2
Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.
182
Gældende ret
182
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
184
Den foreslåede ordning
184
3.10.3
Medvirken ved kontrol
186
Gældende ret
186
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
187
Den foreslåede ordning
187
3.10.4
Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
188
Gældende ret
188
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
189
3.10.5
Adgang uden retskendelse
189
Gældende ret
189
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
190
Den foreslåede ordning
191
3.10.6
Offentliggørelse af kontroloplysninger
192
Gældende ret
192
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
193
Den foreslåede ordning
195
3.11
Delegation og klage
3.11.1
Gældende ret
3.11.2
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
3.11.3
Den foreslåede ordning
3.12
Straf m.v.
3.12.1
Sanktioner i gødskningsloven
Gældende ret
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
196
196
200
200
203
203
203
205
32
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0033.png
UDKAST
Den foreslåede ordning
205
3.12.2
De enkelte kategorier af strafbare forhold
207
Gældende ret
207
Overtrædelse af § 12 (overgødskning)
207
Overtrædelse af § 41, stk. 1 (gødningsplanlægning)
207
Overtrædelse af § 42, stk. 1 og 2 (gødningsregnskab)
208
Overtrædelse af § 43, stk. 1 og 4 (formkrav til gødningsplanlægning
og gødningsregnskab)
208
Overtrædelse af § 5, stk. 2 (manglende anmeldelse til Register for
Gødning) 208
Overtrædelse af gødskningslovens § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1
og 2 (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)
208
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
209
Den foreslåede ordning
211
3.12.3
Straf for overtrædelse af bestemmelser i administrative regler
213
Gældende ret
213
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
215
Den foreslåede ordning
215
3.12.4
Strafskærpelse for merudledning
218
Gældende ret
218
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
218
Den foreslåede ordning
218
3.12.5
Konfiskation
220
Gældende ret
220
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
220
Den foreslåede ordning
220
3.12.6
Forældelse af strafansvar
221
Gældende ret
221
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
221
Den foreslåede ordning
222
3.12.7
Strafansvar for juridiske personer
222
Gældende ret
222
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
222
Den foreslåede ordning
223
3.12.8
Administrative bødeforelæg
223
Gældende ret
223
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
226
Den foreslåede ordning
226
3.12.9
Frakendelse af retten til at udøve virksomhed
228
Gældende ret
228
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
229
3.12.10
Andre følger af overtrædelser end straf
230
Gældende ret
230
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
230
Den foreslåede ordning
231
4
ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG
IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
233
33
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
5
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR
ERHVERVSLIVET M.V.
6
7
8
9
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
KLIMAMÆSSIGE KONSEKVENSER
MILJØ- OG NATURMÆSSIGE KONSEKVENSER
FORHOLDET TIL EU-RETTEN
235
235
236
236
239
240
242
243
244
245
9.1 Nitratdirektivet
9.1.1
Gældende implementering af nitratdirektivet
9.1.2
Lovforslagets forhold til nitratdirektivet
9.2 Drikkevandsdirektivet
9.2.1
Implementering af drikkevandsdirektivet
9.3 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
245
9.3.1
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets rammer
245
9.3.2
Gældende implementering af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
247
9.3.3
Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet 248
9.4
Havstrategidirektivet
249
249
253
254
9.5 VVM-direktivet
9.5.1
Gældende implementering af VVM-direktivet
9.5.2
Lovforslagets forhold til VVM-direktivet
9.6 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
256
9.6.1
Gældende implementering af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
258
9.6.2
Lovforslagets forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 259
9.7
9.8
NEC-direktivet
Slamdirektivet
261
262
263
263
264
264
264
9.9 IE-direktivet
9.9.1
Gældende implementering af IE-direktivet
9.9.2
Lovforslagets implementering af IE-direktivet
10
11
HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
SAMMENFATTENDE SKEMA
34
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
1
Indledning
Med lovforslaget skabes rammerne for den fremtidige regulering af land- og
skovbrugets udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og naturen og
drivhusgasemissioner. Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for
den gennemførelse af den nye kvælstofreguleringsmodel, der indebærer et
skifte i forhold til den hidtidige regulering, som i overvejende grad har haft
fokus på mængden af den gødning, der udbringes på landbrugsarealer, til en
fremadrettet regulering, der i al væsentlighed fokuserer på begrænsning af
den udledning af næringsstoffer og drivhusgasemissioner, som særligt gød-
ningsanvendelse kan give anledning til.
Den nye kvælstofreguleringsmodel er beskrevet nedenfor i afsnit 2.3.
Lovforslaget er en del af grundlaget for den helhedsorienterede indsats i det
paradigmeskifte for kvælstofindsatsen, der blev aftalt ved
Aftale om et Grønt
Danmark
af 24. juni 2024, og som indebærer, at regulering kombineres med
målrettet arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvalt-
ning.
Det politiske aftalegrundlag, som ligger til grund for lovforslaget, er omtalt
nedenfor i afsnit 2.2.
Lovforslaget indeholder et forslag til en ny hovedlov om bæredygtig for-
valtning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i jordbruget, som skal er-
statte lov om jordbrugets anvendelse gødning og om næringsstofreduce-
rende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025 (herefter
gødskningsloven). Med lovforslaget skabes grundlaget for gennemførelse af
den nye kvælstofreguleringsmodel.
Næringsstof- og drivhusgasreguleringen i den nye hovedlov medvirker til at
opfylde en række EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet, herun-
der særligt vandrammedirektivet, nitratdirektivet og Natura 2000-direkti-
verne.
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov med det formål at kunne
iværksætte de nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne leve
op til de EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet.
En del af den nye helhedsorienterede tilgang i kvælstofreguleringen udgøres
af den såkaldte miljøgaranti.
35
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Miljøgarantien indebærer, at såfremt der ikke med de øvrige virkemidler,
som f.eks. målrettet arealomlægning, opnås en tilstrækkelig reduktionsef-
fekt til at opfylde det indsatsbehov, der er fastsat i vandområdeplanerne til
opfyldelse af de danske forpligtelser i medfør af vandrammedirektivet, så
skal der gennemføres regulering, som kan håndtere denne manko. Miljøga-
rantien indebærer også, at såfremt der opnås en større reduktionseffekt end
den, der er forudsat som grundlag for reguleringen, så kan reguleringen ned-
justeres.
Miljøgarantien er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 2.2.
Lovforslaget indeholder i § 4 en bemyndigelse for ministeren for grøn tre-
part til at kunne fastlægge og angive en ramme for udledning af nærings-
stoffer og drivhusgasser. Med bemyndigelsen kan ministeren for grøn tre-
part bl.a. fastsætte det udledningsmål, som reguleringen i medfør af lov-
forslaget skal indhente i de enkelte kystvandområder.
Lovforslaget indeholder endvidere i § 6 en bred bemyndigelse til at fastsætte
regler om foranstaltninger med henblik på varetagelse af de hensyn, der
fremgår af lovens anvendelsesområde i § 1, herunder med henblik på opfyl-
delse af forpligtelser ifølge Den Europæiske Unions retsakter og internatio-
nale konventioner og aftaler om forhold omfattet af loven. Bemyndigelsen
vil udgøre grundlaget for de krav, der skal fastsættes for at gennemføre den
nye kvælstofreguleringsmodel, herunder særligt den årlige udledningskvote
og basisudvaskningsgrænse, som de enkelte land- og skovbrugsvirksomhe-
der skal overholde.
Den nye kvælstofreguleringsmodel indebærer en langt højere grad af mål-
retning i forhold til de enkelte virksomheder, da bl.a. virksomhedens belig-
genhed og jordbundsforhold har betydning for størrelsen af de fastsatte krav.
Det kan derfor ikke udelukkes, at reguleringen i konkrete tilfælde kan inde-
bære en så betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed,
at det på trods af en økonomisk omstillingskompensation vil kunne udgøre
ekspropriation. Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel i § 10 til at
iværksætte ekspropriation, og dermed bl.a. mulighed for at fastsætte de nær-
mere procedurer for fastsættelse m.v. af den ekspropriationserstatning, som
den pågældende virksomhed i sådanne tilfælde ville have ret til efter grund-
lovens § 73.
En væsentlig del af de elementer i fastsættelsen af udledningskvoten m.v. er
baseret på en række naturgivne forhold og andre data, som f.eks. afgræns-
36
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ningen af kystvandoplande, nedbørsforhold m.v. En række af disse elemen-
ter vil blive udstillet på kortværk. Lovforslaget indeholder i §§ 64 og 65
regler om udarbejdelse og særlige kundgørelsesmetoder for de kortværk, der
skal anvendes i reguleringen. Da reguleringen kan omfatte f.eks. afgræns-
ninger m.v., der stammer fra kortværk, der er udarbejdet i medfør af lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og mil-
jømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, så indeholder
lovforslagets §§ 73 og 74 også forslag til en hjemmel om en særlig kundgø-
relsesmetode for kortværk udstedt i medfør af disse love.
Lovforslaget indeholder herudover en række bestemmelser, der er nødven-
dige i forhold til kontrol af den nye kvælstofreguleringsmodel.
Det er hensigten, at det eksisterende gødningsregnskabssystem ændres og
suppleres med krav om udarbejdelse af udledningsregnskab med henblik på
kontrol af overholdelsen af udledningskvoten.
Pligten til at udarbejde udlednings- og gødningsregnskaber suppleres af
krav om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner og fortegnelser over gød-
ningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau. De foreslåede krav er
med til at sikre, at der kan etableres et nødvendigt kontrolgrundlag for kon-
trollen af de elementer, der indgår i den nye kvælstofreguleringsmodel.
Lovforslaget indeholder som hidtil bestemmelser rettet mod gødningsleve-
randører med henblik på krydskontrol af de oplysninger, som indgår i ud-
lednings- og gødningsregnskaberne. Der henvises til bestemmelserne i lov-
forslagets § 14 og § 37.
Lovforslaget indeholder som hidtil bestemmelser om pligt til at være regi-
streret i Register for Gødningsregnskab, som foreslås omdøbt til Register
for Udlednings- og Gødningsregnskaber. Der henvises til lovforslagets §§
11-13.
Da overholdelsen af reglerne om den nye kvælstofreguleringsmodel, over-
holdelse af krav om indberetning af oplysninger og indsendelse af doku-
mentation samt tilmelding til de i loven omhandlede registre, indeholder lo-
ven en påbudsbestemmelse i § 44. For at sikre bedre regelefterlevelse, inde-
holder bestemmelsen hjemmel til at pålægge administrative tvangsbøder for
manglende efterkommelse af de påbud, der meddeles i medfør af bestem-
melsen.
37
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Overtrædelser af reglerne om den nye kvælstofregulering sanktioneres som
sædvanligt med bøde, jf. lovforslagets § 66. Muligheden for at afslutte så-
danne sager med meddelelse af et administrativt bødeforelæg, som allerede
anvendes i den gældende regulering, videreføres, jf. lovforslagets 67.
Som følge af miljøgarantien, så er det afgørende for at sikre, at den forud-
satte miljøindsats indhentes. På grund af den målretning, som den nye kvæl-
stofreguleringsmodel indebærer, er regelefterlevelse yderst afgørende. Lov-
forslaget indeholder derfor en bestemmelse i § 68 om, at hvis man bliver
straffet for en overtrædelse af reglerne, der medfører en negativ miljø- eller
klimaeffekt, så er man forpligtet til at fastsætte yderligere foranstaltninger i
den efterfølgende planperiode for at udligne den negative effekt.
Med lovforslaget omlægges reguleringsperioden. Den tidligere regulerings-
periode (planperioden) gik fra 1. august til den efterfølgende 1. juli. Med
lovforslaget ændres perioden til at følge kalenderåret, jf. lovforslagets § 3.
Ændringen foretages for at skabe bedre overensstemmelse med den periode,
der følges i de tilskudsordninger m.v., der findes under EU’s fælles land-
brugspolitik, som f.eks. grundbetalingen. Ændringen foretages tillige for at
skabe et bedre grundlag for krydskontrol af oplysninger mellem de to syste-
mer.
Ændringen af reguleringsperioden indebærer, at der for så vidt angår regu-
leringen i planperioden 2026/2027 i medfør af den gamle gødskningslov, og
iværksættelsen af den nye kvælstofregulering efter den nye gødskningslov,
som skal træde i kraft den 1. januar 2027, vil være et vist overlap. Forholdet
mellem ny og gammel lov fremgår af lovforslagets § 70.
Lovforslaget indeholder herunder i §§ 7-9 bemyndigelser til at fastsætte reg-
ler om selve anvendelsen af gødning. De foreslåede bemyndigelser har hidtil
været omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025 (herefter husdyrbrugloven), med
tilhørende bekendtgørelser. De pågældende bemyndigelser er ligeledes en
del af gennemførelsen af de EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturom-
rådet, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at samle markreguleringen i
den nye lov.
Indarbejdelsen af bemyndigelserne om anvendelse af gødning indebærer, at
det er nødvendigt tillige at indarbejde en række understøttende bestemmel-
ser om forhold angående anvendelse af gødning, der fremgår af husdyrbrug-
loven, og som er nødvendige af hensyn for bl.a. en effektiv behandling og
håndtering af regler om anvendelse af gødning. De pågældende understøt-
tende regler er ikke eller kun delvist nødvendige for de øvrige regler, der
38
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kan fastsættes i medfør af lovforslaget, og som handler om den mere over-
ordnede håndtering af diffus udledning af næringsstoffer.
De understøttende regler, der er tale om, skal først og fremmest håndtere
den forurening, der kan opstå ved anvendelse af gødning.
Det omfatter bl.a. forebyggelse og håndtering af ”hverdagens forureninger”
og de mere alvorlige forureninger, der kan karakteriseres som egentlige mil-
jøskader efter lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljø-
skader, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024. Disse regler er indar-
bejdet i lovforslagets §§ 15-22 og §§ 38-43
På grund af de særligt alvorlige konsekvenser, som en miljøskade kan få for
omgivelserne, er der indsat bestemmelser i lovforslaget om klageadgang
m.v. i sådanne sager. Disse regler er indarbejdet i lovforslagets §§ 52-63.
En væsentlig del af tilsynet med reglerne om anvendelse af gødning vareta-
ges af kommunerne, hvorimod kontrollen og tilsynet med lovforslagets øv-
rige regler varetages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
under Ministeriet for Grøn Trepart. Lovforslaget indeholder derfor en række
bestemmelser om tilsynsmyndigheden. Disse regler er indarbejdet i lov-
forslagets §§ 23-27.
Kommunalbestyrelsens tilsyn på gødningsanvendelsesområdet er i modsæt-
ning til den øvrige kontrol inden for lovforslagets område gebyrbelagt. Lov-
forslaget indeholder derfor i § 49 en bemyndigelse til at fastsætte regler om
gebyr til dækning af de kommunale myndigheders omkostninger.
Overtrædelse af reglerne for anvendelse af gødning kan have alvorlige kon-
sekvenser for miljøet. Der er derfor i lovforslaget hjemmel til bl.a. at straffe
sådanne overtrædelser med bøde eller fængsel i op til 2 år, jf. lovforslagets
§ 66. I lovforslaget foreslås der bl.a. en væsentlig skærpelse af det vejle-
dende bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod udbringning af gød-
ning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
Herudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om indberetning af al-
vorlige overtrædelse af reglerne om anvendelse af gødning til det register,
der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40, jf. lovforslagets §
69. Sådanne overtrædelser vil som hidtil skulle kunne føre til en frakendelse
af retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 ef-
ter husdyrbruglovens § 95. Lovforslaget indeholder derfor ændringer i hus-
dyrbruglovens § 95, jf. lovforslagets § 71, nr. 15 og 16.
39
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Indarbejdelsen af bemyndigelserne om anvendelse af gødning indebærer be-
hov for at konsekvensændre en række bestemmelser i anden lovgivning. Der
henvises til lovforslaget §§ 71, 76 og 77.
Lovforslaget indeholder herudover hos hidtil regler om hjemmel til adgang
uden retskendelse og pligt til medvirken ved kontrol, som er en forudsæt-
ning for at kunne udføre effektivt tilsyn og kontrol på området. Disse be-
stemmelser er indarbejdet i lovforslagets §§ 47 og 48. Der findes enslydende
bestemmelser herom i anden lovgivning på Ministeriet for Grøn Treparts
område, særligt inden for den lovgivning, hvor der efter almindelig praksis
gennemføres kontrol af flere regelsæt i forbindelse med kontrollen.
Lovforslaget indeholder herudover i §§ 46, 50, 51, og 60 bestemmelser af
mere administrativ og praktisk karakter, som ligeledes findes inden for an-
den lovgivning på Ministeriet for Grøn Treparts område. Dette omfatter reg-
ler om samkøring af oplysninger i kontroløjemed, offentliggørelse af kon-
troloplysninger, digital kommunikation og delegation.
Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen
er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løs-
ninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres area-
ler.
Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra
tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningspro-
jekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte
lodsejere.
Lovforslaget indeholder derfor i § 78 forslag om, at ministeren for grøn tre-
part eller kommunalbestyrelsen tillægges mulighed for undtagelsesvist at
anvende ekspropriation som redskab med henblik på realiseringen af større
udtagningsprojekter med væsentlig drivhusgasreduktionspotentiale.
Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer af bestemmelser i lov
nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet med se-
nere ændringer, jf. lovforslagets § 75, som følge af forslaget til den nye ho-
vedlov.
2
Lovforslagets baggrund
2.1 Den gældende markregulering omfattet af lovforslaget
Lovforslaget indeholder som oven nævnt forslag til en ny lov om bæredyg-
tig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget
40
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
(Gødskningsloven). Den nye hovedlov skal først og fremmest afløse den
gældende gødskningslov
Når man gødsker, så tilføjer man næringsstoffer til jorden ved at sprede gød-
ning. Næringsstoffer er de grundstoffer, planter skal bruge for at vokse. De
primære næringsstoffer i gødning er kvælstof (nitrogen), fosfor (phosphor)
og kalium. De tre næringsstoffer har forskellige funktioner. Kvælstof bidra-
ger til planternes vækst, fosfor giver et stærkere rodnet og flere sideskud og
kalium giver planterne modstandskraft overfor sygdomme.
Særligt om foråret spreder landmændene gødning på markerne. Hvis der er
mere gødning end planterne kan nå at optage, kan kvælstof i den oversky-
dende gødning blive udvasket fra markerne.
Erosion af landbrugsjorden kan også medføre tab af næringsstoffer til vand-
løb og søer. Erosion af landbrugsjord forårsages primært af vand og vind,
der fjerner det frugtbare øverste jordlag, men forstærkes af faktorer som
kraftig regn, topografi (skråninger), mangel på plantedække, dårlig jord-
struktur fra komprimering og visse landbrugspraksisser.
Tab af næringsstoffer kan endvidere ske via fordampning, når der spredes
gødning. Ammoniak er kvælstof i gasform. Ammoniakken omdannes i at-
mosfæren til andre kvælstofforbindelser som ammonium og nitrat, som så
afsættes til jorden og vandet.
I søer og havområder får kvælstof og fosfor fra gødning og andre kilder,
som f.eks. spildevand, alger og havgræsser til at vokse mere. Når der ledes
gødning til vandmiljøet kaldes det eutrofiering.
Der kan opstå algeopblomstring og iltsvind, hvis der kommer for mange
næringsstoffer i vandmiljøet. Visse naturtyper kan være særligt følsomme
over for særligt udvasket nitrat fra organisk gødning. Det gælder ud over
søer og vandløb, f.eks. moser, ferske enge, heder, strandenge, og overdrev,
og marine naturtyper som f.eks. stenrev og boblerev.
Udvaskning af kalium har ingen signifikante forurenende virkninger på
vandmiljøet i den forstand, at det forårsager iltsvind eller skader på akvati-
ske økosystemer. Derfor har fokus i den eksisterende gødskningslov i alt-
overvejende grad været på reduktion af kvælstofudvaskningen ved hjælp af
to hovedforanstaltninger: Virksomhedens kvælstofkvote og krav om plante-
dække i nedbørsperioder.
Landbrugsproduktion medvirker til klimaforandringer ved at udlede driv-
husgasserne metan (CH
4
), lattergas (N
2
O) og kuldioxid (CO
2
). Størstedelen
41
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
af udledningerne fra landbruget er relateret til husdyrproduktion, men også
spredning af gødning kan føre til udledning af drivhusgasser. Lattergas er
den mest potente drivhusgas, der dannes ved omdannelsen af kvælstof i gød-
ningen i jorden, mens metan kan frigives fra husdyrgødning under f.eks.
udbringning. CO
2
frigives ved nedbrydning af organisk stof, som f.eks. på
grund af dræning af lavbundsjorder med henblik på dyrkning.
Gødskningslovens regler er som oven for nævnt suppleret af regulering om
anvendelse af gødning i medfør af husdyrbrugloven.
Regulering under husdyrbrugloven har ud over kvælstofreduktion også fo-
kus på begrænsning af udvaskning af fosfor. De mest velkendte af disse re-
gelsæt er de såkaldte harmoniregler, som omhandler det organiske kvælstof-
arealkrav og fosforarealkravet, men regelsættet omfatter også regulering af
områder og perioder, hvor gødningsudbringning er omfattet af begrænsnin-
ger eller direkte forbud, som f.eks. forbud mod udbringning af gødning på
vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
Herudover omfatter reguleringen under husdyrbrugloven foranstaltninger
for at imødegå lugtgener og udledning af ammoniak og drivhusgasser.
2.2
De politiske aftaler m.v. om ny kvælstofregulering
2.2.1
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4. oktober 2021
(landbrugsaftalen) (uddrag)
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Libe-
ral Alliance og Kristendemokraterne indgik den 4. oktober 2021 Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug (herefter landbrugsaftalen). Aftalen
skulle understøtte den grønne omstilling af i land- og skovbrugssektoren og
sikre en forbedring af det danske vandmiljø og bedre plads til naturen i land-
brugslandet.
Med aftalen blev der iværksat kvælstofregulerende tiltag svarende til en for-
ventet af en reduktion af udledninger til kystvande og fjorde op til ca. 10.800
ton i 2027.
Formålet med aftalen var bl.a. at sikre stabile rammevilkår og en langsigtet
regulering af landbrugets udledninger af næringsstoffer og sikre fuld imple-
mentering af vandrammedirektivet.
Udledning af kvælstof er et væsentligt element i efterlevelsen af vandram-
medirektivet, og aftaleparterne var enige om at sikre udledningen af kvæl-
42
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
stof til vandmiljøet på 13.100 ton, som var baseret på det på daværende tids-
punkt foreliggende faglige grundlag fra Aarhus Universitet om forudsætnin-
gerne for god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027.
Det blev forudsat i landbrugsaftalen, at mankoen for at leve op til vandram-
medirektivet skulle håndteres ved et genbesøg af aftalen i 2023/2024.
De kvælstofregulerende tiltag, der blev aftalt iværksat med aftalen, skulle
baseres på frivillighed. Med aftalen blev det lagt til grund, at kvælstofind-
satsen skulle opnås med 6.500 ton via målrettet regulering og 1.500 via kol-
lektive virkemidler.
Med aftalen blev der indført en miljøgaranti, hvor der hvert andet år skulle
gøres status på fremdriften på de kollektive virkemidler. Garantien indebar,
at såfremt den forudsatte kollektive indsats ikke blev løst med frivillige vir-
kemidler, skulle der gennemføres regulering med kompensation. Miljøga-
rantien indebar endvidere, at såfremt der blev opnået en højere søgning på
de kollektive virkemidler end budgetteret, skulle den målrettede regulering
nedjusteres.
Det blev aftalt, at der skulle gøres status i 2023/2024 og 2025/2026.
Samtidig med miljøgarantien blev det aftalt, at der skulle gennemføres en
evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (den såkaldte se-
cond opinion), bl.a. med inddragelse af internationale forskere for at af-
dække, om der var foretaget antagelser, forudsætninger eller valg, som
kunne lede til en justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov
inden for de juridiske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirek-
tivet. Evalueringen skulle også omfatte en opdateret vurdering af effekten
af kvælstofbaselinen og betydningen af opgørelser af kvælstofudledningen
på baggrund af senest tilgængelige data.
Evalueringen blev oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den
24. september, jf. MOF, Alm. Del, samling 2023-24, bilag 672. Evaluerin-
gen indeholder bl.a. 3 scenarier for justering af opgørelse af indsatsbehov.
Det fremgår af landbrugsaftalen, at der i forbindelse med genbesøget i
2023/2024 skulle træffes endelig beslutning om gennemførelsen af kvæl-
stofindsatserne, herunder en ny og mere omkostningseffektiv regulerings-
model samt evt. markmodel.
43
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Aftalen har karakter af et forlig, der udløber i 2030. Det fremgår af aftalen,
at partierne kunne aftale yderligere indsatser, der understøtter landbrugets
grønne omstilling, bl.a. i forbindelse med finanslovsaftalerne, så længe be-
slutningerne ikke er i strid med forliget.
2.2.2 Aftale om et Grønt Danmark
af 24. juni 2024 (trepartsaftalen) (ud-
drag)
Regeringen og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Dan-
marks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal,
Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) indgik den 24. juni 2024
Aftale om et Grønt Danmark (herefter trepartsaftalen). Aftalen skal udgøre
det langsigtede grundlag for omlægningen og omstillingen af Danmarks are-
aler og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Aftalen fastsætter bl.a. rammer og principper for de indsatser, der skal
bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv. Der er med aftalen
tale om et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen med iværksættelse af en hel-
hedsorienteret indsats, hvor regulering kombineres med målrettet arealom-
lægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning.
Det i aftalen indeholdte paradigmeskifte i kvælstofindsatsen indebærer, at
arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.
Det fremgår af aftalen, at en offensiv arealomlægning skal medvirke til at
mindske markreguleringen og skabe meget mere natur, bedre vandmiljø og
mere effektiv landbrugsproduktion.
Det fremgår af aftalen, at i sårbare områder skal landbrugsarealer omlægges
til natur eller anden anvendelse, som skåner vandmiljøet, og samtidig skal
der være plads til en effektiv landbrugsproduktion på de mere robuste jorde.
Det fremgår endvidere, at øget markregulering vil være nødvendigt på den
korte bane, men skal udfases i takt med øget arealomlægning over tid og
indfrielse af vandrammedirektivets mål.
I aftalen skærpes den miljøgaranti, som blev aftalt i landbrugsaftalen, hvil-
ket indebærer, at der fastsættes et højere midlertidigt krav til markregulering
med effekt i 2027 svarende til den del af et vandområdes indsatsbehov, der
ikke er indfriet med arealomlægning realiseret i 2027 (som opgjort medio
2026). Markreguleringen vil omvendt blive nedjusteret i 2027, såfremt den
gennemførte arealomlægning overstiger det forudsatte.
44
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
For så vidt angår særligt udfordrede vandområder, hvor indsatsbehovet er
så stort, at det ikke vil kunne håndteres med markregulering uden braklæg-
ning, så fremgår det af aftalen, at i disse områder effektueres den skærpede
miljøgaranti i 2027 op til et niveau, hvor øget markregulering i praksis vil
føre til braklægning. For det resterende indsatsbehov skal der være igangsat
arealomlægning i 2027.
For at fremme kvælstofeffektive arealomlægninger kan lodsejere forpligte
sig til at deltage i et effektivt udtagningsprojekt (f.eks. vådområder, skov-
rejsning eller lavbund). Hvis de berørte arealer er ekstensiveret i 2027, kræ-
ves der ikke kompenserende markregulering, selvom projektet ikke er gen-
nemført. Den fulde arealomlægning skal gennemføres hurtigst muligt og se-
nest i 2030.
Såfremt der i et særligt udfordret vandområde ikke er tilvejebragt tilstræk-
kelige tilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort me-
dio 2026), så fremgår det af aftalen, at regeringen inden udgangen af 2026
efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning, skal træffe
beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vand-
område. Planen kan indeholde øget statsligt opkøb eller midlertidigt øget
regulering fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompen-
sation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter regule-
ringsniveau. Det fremgår at evt. øget opkøb skal være effektueret hurtigst
muligt og senest i 2028, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.
For så vidt angår de få områder, hvor der er behov for så indgribende ind-
satser, at der skal iværksættes en ekstraordinær og akut håndtering, så frem-
går det af aftalen, at i disse områder effektueres den skærpede miljøgaranti
i 2027 ligeledes op til et niveau, hvor markregulering i praksis vil føre til
braklægning.
Såfremt der i et akutområde ikke er tilvejebragt tilstrækkelige tilsagn fra
lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort medio 2026), skal
regeringen inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Fo-
rum for Arealudtagning, træffe beslutning om, hvordan der skal ske målop-
fyldelse i det pågældende vandområde. Planen kan indeholde øget statsligt
opkøb eller midlertidigt øget regulering fra 2027 baseret på ny regulerings-
model, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regule-
ring differentieret efter reguleringsniveau. Det fremgår at evt. øget opkøb
skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028 og kan om nødvendigt
sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.
45
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
På baggrund af den ambitiøse arealomlægning understøttet af et styrket sty-
ringsregime i aftalen, fremgår det af aftalen, at det forventes, at mindst 2/3
af de danske vandområder vil være helt i mål med de nødvendige kvælstof-
indsatser i 2027, som er vandrammedirektivets frist. I alle øvrige områder
(særligt udfordrede områder og akutområder) vil indsatserne være sat i gang
senest i 2027 med et klart defineret spor og en bindende proces frem mod
målopfyldelsen. Det forudsættes, at alle indsatser realiseres løbende og se-
nest i 2030.
Det fremgår af aftalen, at for de vandområder, der er i god økologisk tilstand,
kan eksisterende restriktioner på gødningstilførsel, jordbearbejdning og
plantedække så vidt muligt lempes i overensstemmelse med EU-forpligtel-
ser og øvrige hensyn til bl.a. natur og drikkevand.
I landbrugsaftalen er der teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på
6.500 tons kvælstof baseret på ”det gamle kort” og med forventning om ny
markreguleringsmodel.
Det fremgår af aftalen, at med opdatering af kvælstofindsatsbehovet i se-
cond opinion, ”nyt kort” og de omfattende arealomlægninger i områder med
lav retention under den grønne arealfond, ændres forudsætningerne for be-
regningerne af reguleringen. Det fremgår, at parterne derfor er enige om, at
regeringen skal arbejde for, at den skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges
op til et niveau, hvor markreguleringen i praksis vil medføre braklægning.
Det skal ses i sammenhæng med, at der samtidig igangsættes en omfattende
arealomlægning samt målrettede opkøb og akutindsatser, og at der samtidig
tilvejebringes et nyt og stærkere grundlag for implementeringen, herunder
særligt handlepligt i forhold til planlægning og implementering samt Dan-
marks Grønne Arealfond.
Om den nye kvælstofreguleringsmodel fremgår det af aftalen, at parterne
noterer sig, at den nuværende markregulering i 2027 erstattes af en ny ud-
ledningsbaseret markregulering baseret på nyeste oplysninger om jordens
retention og med flere tilpasningsmuligheder, som vil indebære, at der ved
markregulering kan opnås større kvælstofeffekt af virkemidler pr. hektar.
Modellen skal levere en effekt svarende til forventningerne til stigning i den
målrettede regulering i landbrugsaftalen.
Statusbelastning, baselinebelastning og målbelastning skal efter aftalen op-
dateres inden 2027 og derfra hvert 3. år i forbindelse med udarbejdelse og
midtvejsevaluering af nye vandområdeplaner. Status for den arealbaserede
kvælstofindsats udarbejdes hvert år, således at reguleringskrav m.v. tager
udgangspunkt i opdaterede opgørelser.
46
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det fremgår af aftalen, at parterne noterer sig, at indsatsniveauet og indsat-
serne, der er nødvendige for at leve op til vandrammedirektivet, er forligs-
belagte. Indsatserne vil skulle konkretiseres og fordeles ud på deloplandsni-
veau i opdaterede vandområdeplaner (VP3) og besluttes som led i genbesø-
get af landbrugsaftalen, der skal finde sted senest i efteråret 2024. Dermed
vil den samlede politiske stillingtagen til nødvendige indsatser med henblik
på efterlevelse af vandrammedirektivet foretages i regi af genbesøget af
landbrugsaftalen.
2.2.3
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18.november
2025
(Implementeringsaftalen) (uddrag)
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
indgik den 18. november 2024 en politisk rammeaftale, der skal skabe de
nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i Aftale om et
Grønt Danmark, der blev indgået d. 24. juni 2024 mellem regeringen og
parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og
Kommunernes Landsforening).
Aftalepartierne er efter aftalen enige om at gennemføre et paradigmeskifte
på kvælstofområdet, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene
i vandrammedirektivet i henhold til Aftale om et Grønt Danmark. Paradig-
meskiftet indebærer en samlet plan for at opnå god økologisk tilstand i alle
kystvande.
Med aftalen sikres således forudsætningerne for, at samtlige danske vand-
oplande kan implementere de nødvendige indsatser, der skal sikre god øko-
logisk tilstand i danske kystvande og fjorde. Aftalen udgør dermed det gen-
besøg af kvælstofindsatsen, der var aftalt med Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug fra 2021, hvor der skulle træffes beslutning om håndtering
af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet. Aftalepartierne er med
aftalen enige om et nyt ambitiøst målbillede for kvælstofreduktioner, hvor
der tages udgangspunkt i det fremlagte scenarie 1 i Second Opinion ekskl.
Bornholm med henblik på målindfrielse af vandrammedirektivet, og som
blandt andet skal fungere som pejlemærke for den store lokale planlæg-
ningsopgave i forhold til arealomlægningen, der venter i de kommende år.
I en række mere åbne vandområder er opnåelse af god økologisk tilstand
også afhængig af reduktion af udledninger fra nabolande. Det følger af
47
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
vandrammedirektivet, at grænseværdierne for de økologiske miljømål fast-
sættes ved en interkalibrering.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at scenarie 3 i Second
Opinion er vurderet til at udgøre den indsats, der som minimum skal gen-
nemføres inden for rammerne af vandrammedirektivet. Det fremgår, at af-
talepartierne imidlertid er enige om, at de danske vandplaner skal baseres på
det fremlagte scenarie 1 i Second Opinion ekskl. Bornholm, indtil der fore-
ligger en ny interkalibreringsaftale.
Som det fremgår af Aftale om et Grønt Danmark skal indsatsbehovet opda-
teres inden 2027, i 2029 og derfra hvert tredje år, herunder på baggrund af
nye data m.v. Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at et opdateret
indsatsbehov (statusbelastning, baselinebelastning og målbelastning) base-
ret på seneste data skal ligge til grund for genbesøget medio 2026.
For så vidt angår indsatsbehovet, så fremgår det af aftalen, at aftalepartierne
er enige om et aktuelt nationalt indsatsbehov, der med afsæt i scenarie 1 i
Second Opinion med undtagelse af Bornholm samlet udgør 13.780 tons
kvælstof (med forbehold for tekniske korrektioner). Det betyder, at kvæl-
stofudledningen skal reduceres med 13.780 tons. Indsatsbehovet opdateres
medio 2026 på baggrund af nyeste data.
Udgangspunktet for indfrielse af indsatsbehovet for alle vandområder er de
principper, der fremgår af Aftale om et Grønt Danmark, idet der dog gælder
et enkelt supplerende forhold jf. nedenstående. Aftalepartierne anerkender
efter aftalen, at visse vandområder er særligt påvirkede af nabolandenes
vandområder og er i den forbindelse enige om, at følgende gælder for de
områder, som har et merindsatsbehov i scenarie 1 i Second Opinion ift. sce-
narie 3:
•
For merindsatsbehovet i scenarie 1 ift. scenarie 3 effektueres den skær-
pede miljøgaranti fra og med 2027 op til et niveau, hvor øget markregu-
lering i praksis vil føre til braklægning, såfremt braklægningspunktet
ikke allerede er nået. Hvis jorden er ekstensiveret i 2027, og lodsejer har
forpligtet sig til at deltage i et højintensivt udtagningsprojekt, som gen-
nemføres hurtigst muligt og senest i 2030, vil det være effekten af de
mere højintensive udtagningsprojekter, der udgør grundlaget for mark-
reguleringen fra 2027 til 2030.
Hvis et vandopland har et indsatsbehov i både scenarie 1 og 3 vil det dog
kun være merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3, der vil
kunne modregnes for effekten af de senere gennemførte højintensive ud-
tagningsprojekter.
48
•
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
•
Specifikt for Bornholm gælder det, at indsatsbehovet forudsætter, at må-
lene i Sverige og Tyskland er interkalibreret med danske mål. Det skyl-
des Bornholms særlige geografiske placering, hvor vandområdet i særlig
høj grad påvirkes af nabolandene, og i særlig lav grad påvirkes af ind-
satser på Bornholm. Konkret vil indsatsbehovet for Bornholm blive til-
passet de justerede miljømål for nabolandene, indtil der foreligger en ny
interkalibreringsaftale.
Det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at målopfyldelsen skal ske ved
en helhedsorienteret indsats med målrettet arealomlægning, et øget styrings-
regime og et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt fra og
med 2027, hvor nødvendigt. Reguleringen udfases gradvist, i takt med at
arealomlægningen realiseres. Det langsigtede mål er at udfase behovet for
regulering på dyrkningsfladen (markregulering), fordi det fulde indsatsbe-
hov er realiseret ved arealomlægning.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne i sommeren 2025 skulle tage stil-
ling til håndteringen af braklægningskravet fra 2026 og frem, herunder hvor-
dan braklægningskravet bl.a. spiller sammen med aftalens indsatser og prin-
cipper for et bedre vandmiljø, mere natur, herunder en helhedsorienteret og
målrettet arealomlægning med henblik på håndtering af kravet fra 2026 og
frem.
Det fremgår af aftalen, at partierne noterer sig, at den nuværende markregu-
lering i 2027 erstattes af en ny udledningsbaseret markregulering baseret på
nyeste viden om jordens retention og med flere tilpasningsmuligheder, som
vil indebære, at der ved markregulering kan opnås større kvælstofeffekt af
virkemidler pr. hektar ift. den nuværende målrettede regulering. Det frem-
går, at den nye regulering vil inddrage forskelle i udledningen mellem af-
grøder, hvor f.eks. majs har en relativ høj udledning og græs har relativ lav
udledning. Ved at tage højde for disse variationer understøttes det dermed,
at virkemidlerne i højere grad bidrager med de forudsatte kvælstofreduktio-
ner vandopland for vandopland.
Det fremgår, at partierne noterer sig, at der i landbrugsaftalen er teknisk
budgetteret med et markreguleringstryk på 6.500 tons kvælstof baseret på
”det gamle kort” og med forventning om ny markreguleringsmodel. Med
opdatering af kvælstofindsatsbehovet i Second Opinion, ”nyt kort” og de
omfattende arealomlægninger i områder med lav retention under den grønne
arealfond ændres forudsætningerne for beregningerne af reguleringen. Den
skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges op til et niveau, hvor markregule-
ringen i praksis vil medføre braklægning. Det skal ses i sammenhæng med,
49
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
at der samtidig igangsættes en omfattende arealomlægning samt målrettede
opkøb og akutindsatser, og at der samtidig tilvejebringes et nyt og stærkere
grundlag for implementeringen, herunder særligt handlepligt i forhold til
planlægning og implementering samt Danmarks Grønne Arealfond.
Den nye reguleringsmodel skal levere en effekt mindst svarende til forvent-
ningerne til stigningen i den målrettede regulering i Landbrugsaftalen, hvor
der var teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på 6.500 tons kvæl-
stof.
Det fremgår at aftalen, aftalepartierne primo 2025 på baggrund af et fagligt
oplæg skulle drøfte og beslutte de grundlæggende principper for en ny re-
guleringsmodel, herunder braklægningspunktet, samt træffe de politiske be-
slutninger med betydning for lovforslaget, som forventes fremsat i 2026.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at det på baggrund af
den ambitiøse arealomlægning understøttet af et styrket styringsregime for-
ventes, at hovedparten af de danske vandområder vil være helt i mål med de
nødvendige kvælstofindsatser i 2027, som er vandrammedirektivets frist.
Den skærpede miljøgaranti indebærer, at der fastsættes et højere midlertidigt
krav til markregulering med effekt i 2027 svarende til den del af et vandom-
rådes indsatsbehov, der ikke er indfriet med arealomlægning realiseret i
2027 (som opgjort medio 2026). Markreguleringen vil omvendt blive ned-
justeret i 2027, såfremt den gennemførte arealomlægning overstiger det for-
udsatte.
I nogle vandområder (særligt udfordrede vandområder og akutområder) er
indsatsbehovet så stort, at det ikke vil kunne håndteres med markregulering
uden braklægning. I disse områder effektueres den skærpede miljøgaranti i
2027 op til et niveau, hvor øget markregulering i praksis vil føre til brak-
lægning.
De nødvendige indsatser for særligt udfordrede vandområder og akutområ-
der samt for merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3 vil efter
aftalen være sat i gang senest i 2027 med et klart defineret spor og en bin-
dende proces frem mod målopfyldelsen. For disse områder gælder det, at
hvis jorden er ekstensiveret i 2027, og lodsejer har forpligtet sig til at deltage
i et højintensivt udtagningsprojekt som gennemføres hurtigst muligt og se-
nest i 2030, vil det være effekten af de mere højintensive udtagningsprojek-
ter, der udgør grundlaget for markreguleringen fra 2027 til 2030.
50
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Medio 2026 gøres der status over antallet af tilsagn for ovenstående ordnin-
ger i hvert enkelt vandopland for at kunne fastlægge markreguleringen for
2027. Såfremt der i et særligt udfordret vandområde, akutområde samt for
merindsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3 ikke er tilvejebragt
tilstrækkelige tilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som op-
gjort medio 2026), skal aftalepartierne inden udgangen af 2026 efter dialog
med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning træffe beslutning om,
hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vandområde.
Det fremgår, at regeringen inden genbesøget af kvælstofindsatsen medio
2026 skal forelægge et beslutningsgrundlag for aftalepartierne, der kan
danne grundlag for udmøntningen af den skærpede miljøgaranti, så den kan
effektueres fra og med 2027, herunder oplæg til fuld målopfyldelse. Effek-
terne af kvælstofindsatsen, der lægges til grund for indfrielse af indsatsbe-
hovet, konsolideres ifm. opdateringen af de nationale vandplaner.
Beslutningsgrundlaget skal indeholde både regulering og statsligt opkøb.
Planen kan indeholde øget statsligt opkøb og/eller midlertidigt øget regule-
ring fra 2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation
for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsni-
veau. Evt. øget opkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028
og kan om nødvendigt sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse
kan sikres senest i 2030.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne finder det både bekymrende og util-
fredsstillende, at der på baggrund af Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er skabt utryghed om,
hvorvidt virksomhederne leverer de aftalte reduktioner.
Det er en forudsætning for at få trygheden genskabt, at myndighederne lø-
bende gennemfører en effektiv kontrol af landbrugets gødningsanvendelse
og de kvælstofreducerende indsatser. Kvælstofindsatsen er først gennem-
ført, når der er skabt forudsætninger for god tilstand i vandmiljøet. Det for-
udsætter, at regler og krav bliver efterlevet.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne tager til efterretning, at regeringen
primo 2025 kommer med et oplæg til et styrket kontrolregime med henblik
på en drøftelse, herunder frem mod ikrafttrædelse af den nye kvælstofregu-
leringsmodel. Det kan f.eks. omfatte typen (f.eks. satellitkontrol) og omfan-
get af kontrol, bagatelgrænser og sanktioner. Gødskningsloven ændres i for-
bindelse med implementering af en ny kvælstofreguleringsmodel med hen-
blik på at harmonisere datoer og indberetningsperioder på tværs af registre
51
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
samt for data, der rapporteres til EU-støtteordninger, så datakvaliteten for-
bedres og potentielle fejl minimeres gennem bedre mulighed for krydstjek
af registre.
Aftalepartierne tager til efterretning, at den nye kvælstofreguleringsmodel,
som vil finde anvendelse fra 2027, skal implementeres på en sådan måde, at
der sikres et væsentligt forbedret grundlag for kontrol.
For så vidt angår kvælstofindsatsen, så fremgår det af aftalen, at følgende
dele af aftalen har karakter af et forlig, idet der dog gælder forskellige peri-
oder for elementernes forligsbindinger:
-
-
-
Tidspunkt for målindfrielse af vandrammedirektivet, jf. Aftale om
et Grønt Danmark.
Indfasning og niveau for miljøgaranti frem til og med 2030, herun-
der kvælstofreguleringsniveau, samt genbesøget i 2026, jf. ovenfor.
Overgang til ny reguleringsmodel, herunder overordnede pejle-
mærker for modellens indretning.
Det fremgår, at resten af aftalen, herunder øvrige genbesøg, har karakter af
en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lov-
forslag og bevillingsmæssige hjemler, der understøtter og udmønter aftalens
indhold.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne for så vidt angår kvælstofindsatsen
noterer sig, at aftalens indsatser leverer et afgørende bidrag til implemente-
ringen af gældende danske EU-forpligtelser og har som målsætning, at Dan-
mark skal indfri vandrammedirektivets forpligtelser. Hovedparten af kyst-
vandene indfries i 2027, de resterende kystvande hurtigst muligt herefter, og
senest i 2030. Ved udsigt til manglende rettidig målindfrielse af aftalerela-
terede EU-forpligtelser (f.eks. vandrammedirektivet) er aftalepartierne
enige om at drøfte opfølgende indsatser inden for ansvarlige udgiftspolitiske
rammer.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne ligeledes noterer sig, at såfremt der
kommer væsentlige ændringer, herunder nye mål, regulering eller lignende
fra EU, vil det give anledning til, at aftalepartierne genbesøger relevante
elementer i aftalen.
Aftalepartierne noterer sig efter aftalen desuden i forlængelse af ovenstå-
ende, at udmøntningen af aftalen træder i stedet for Landbrugsaftalen, her-
under genbesøget, som det var aftalt skulle ske i 2023/24. Partierne bag af-
talen er enige om at opsige forliget om Landbrugsaftalen med virkning fra
52
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
næste folketingsvalg. Aftalepartierne vil efter aftalen i perioden frem til næ-
ste valg søge opbakning hos forligspartierne bag Landbrugsaftalen hvor
nødvendigt.
2.2.4
Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder brak-
lægningspunktet som led i Implementering af et Grønt Danmark
af
18. juni 2025 (uddrag).
Aftalepartierne bag af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre)
indgik den 18. juni 2025
Delaftale om principper for ny reguleringsmodel,
herunder braklægningspunktet, som led i Implementering af et Grønt Dan-
mark.
Med delaftalen fastlægges et braklægningspunkt og de grundlæggende prin-
cipper, der danner grundlag for det videre arbejde med den nye kvælstofre-
guleringsmodel.
Det fremgår af aftalen at aftalepartierne er enige om at fastsætte braklæg-
ningspunktet oplandsspecifikt svarende til, hvor vandoplandet netop kan
overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder
(gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet supple-
ret med handelsgødning til norm) på hele landbrugsarealet i vandoplandet.
Det fremgår, at i henhold til aftalerne om et Grønt Danmark og Implemen-
tering af et Grønt Danmark skal aftalepartierne inden udgangen af 2026 efter
dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning træffe beslutning
om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de oplande, hvor kombinationen
af regulering op til braklægningspunktet og arealomlægningen ikke er til-
strækkeligt til at sikre målopfyldelse. Beslutningsgrundlaget skal indeholde
både regulering og statsligt opkøb.
Fordi øget regulering er en mulighed fremgår det af aftalen, at aftaleparti-
erne noterer sig, at den kommende lov om ny kvælstofregulering (Lov om
bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og
skovbruget (gødskningsloven)) giver mulighed herfor.
Reguleringen kan skærpes ved at reducere udledningsgrænsen ift. udled-
ningsgrænsen fastsat ved braklægningspunktet. I takt med, at arealer udta-
ges som led i arealomlægningsindsatsen i Danmarks Grønne Arealfond
(DGA), vil effekten af markreguleringen isoleret set blive reduceret. Så-
fremt der f.eks. sker omlægning af arealer i vandoplande, der ikke reguleres
53
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
til braklægningspunktet, reduceres effekten af markreguleringen, uden at
medføre forøget indsats med markregulering i andre oplande.
Det fremgår af aftalen, at med det aftalte niveau for braklægningspunktet
skønnes det, at ca. halvdelen af de 108 kystvandoplande opnår forudsætnin-
ger for målindfrielse af kvælstofindsatsen iht. vandrammedirektivet i 2027
ved effekterne af den nye kvælstofreguleringsmodel og den aftalte spilde-
vandsindsats. Arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandram-
medirektivet. Danmarks Grønne Arealfond vil i kombination med regule-
ringsmodellen og spildevandsindsatsen bidrage til, at op mod 2/3 af de 108
kystvandoplande har mulighed for målopfyldelse i 2027, idet al indmeldt
arealomlægning ikke nødvendigvis vil være fuldt realiseret.
Det gælder for alle kystvandoplande, at der skal ske målopfyldelse i 2030.
Aftalepartierne orienteres om udviklingen i arealomlægningen i vandoplan-
dene frem mod genbesøget i 2026.
2.3 Den nye kvælstofreguleringsmodel
Den nye kvælstofreguleringsmodel er udledningsbaseret. Dette indebærer,
at der fastsættes et udledningsmål for kystvandoplandene på baggrund af
vandområdeplanerne, der angiver den maksimale udledning fra markarealet
til kystvandet, som er forenelig med indfrielse af kvælstofindsatsbehovet i
medfør af EU’s vandrammedirektiv. På baggrund heraf fastsættes en udled-
ningsgrænse for kystvandoplandet, som i udgangspunktet svarer til det sam-
lede udledningsmål, idet der dog kan sættes en begrænsning i form af et loft
for reguleringstrykket givet ved et såkaldt ’braklægningspunkt’.
Virksomhedens udvaskning af kvælstof vil blive estimeret ved en tilpasset
version af udvaskningsmodellen NLES5, kaldet NUAR-beregneren (Ny
Udledningsbaseret Arealregulering), som er udviklet af Aarhus Universitet,
Københavns Universitet og SEGES. NLES-modellen indgår i grundlaget for
den aktuelle kvælstofregulering og er baseret på faktiske observationer af
kvælstofudvaskning over de sidste 20 år. NUAR-beregneren estimerer mar-
kers udvaskning af kvælstof fra rodzonen med udgangspunkt i effekten af
henholdsvis afgrøde- og plantedække, kvælstoftildeling, virkemidler, jord-
bund og afstrømning. Dette kan kombineres med informationer om jordens
retention, hvorved kvælstofudledningen til kyst fra den enkelte mark kan
estimeres.
På baggrund af dialog med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
(IFRO) ved Københavns Universitet vurderer Ministeriet for Grøn Trepart,
at der er etableret en fagligt og teoretisk funderet ramme for fastlæggelsen
af braklægningspunktet, der tager udgangspunkt i, at braklægningspunktet
54
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
sættes ved det reguleringstryk, hvor markarealet i det pågældende vandop-
land akkurat kan være i landbrugsmæssig drift med dyrkning af en kornaf-
grøde.
Efter delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklæg-
ningspunktet som led i Implementering af et Grønt Danmark fastsættes
braklægningspunktet oplandsspecifikt svarende til, hvor kystvandoplandet
netop kan overholde udledningsmålet ved dyrkning af vårbyg med efteraf-
grøder (gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet
suppleret med handelsgødning til norm) på hele landbrugsarealet i vandop-
landet. Det er op til den enkelte virksomhed at afgøre, hvilke virkemidler
der i praksis anvendes for at leve op til reguleringen.
For at sikre at kvælstofreduktionerne sker, hvor det er mest økonomisk op-
timalt inden for det pågældende vandopland, lægges der op til, at der opret-
tes et kvotesystem med omsættelige udledningskvoter, som udstedes årligt,
og hvor antallet af kvoter samlet set svarer til den samlede årlige maksimale
kvælstofudledning til kyst fra markarealet i det pågældende vandopland, der
skal til for at overholde vandoplandets udledningsmål. Udledningskvoterne
kan herefter fordeles inden for enkelte kystvandopland.
I princippet vil staten kunne sælge disse årlige kvoter til højestbydende. Med
henblik på at reducere den umiddelbare erhvervsbelastning ved kvotesyste-
met lægges der dog op til, at kvælstofudledningskvoterne udstedes til virk-
somhederne i det pågældende vandopland uden modgående betaling for den
værdi, som kvoterne repræsenterer. Derved mindskes behovet for evt. kom-
pensation til virksomhederne som følge af reguleringen, da tildelingen af
kvoter teknisk svarer til at uddele finansielle aktiver med en markedsværdi
svarende til kvoteprisen.
Det er desuden hensigten, at der fastsættes en basisudvaskningsgrænse med
en forpligtelse til at begrænse kvælstofudvaskningen fra rodzonen og har til
formål at sikre effekten af bl.a. det nuværende krav om pligtige efterafgrø-
der. Forpligtigelsen er dermed ikke målsat ift. udledningen til kyst, hvilket
er formålet med udledningskvoterne. Basisudvaskningsgrænsen forventes
konstrueret som en andel af virksomhedens udvaskning fra rodzonen, hvil-
ket betyder, at en virksomhed med en høj udvaskning – f.eks. en virksom-
hed, hvor der dyrkes meget majs – nominelt skal reducere mere end en virk-
somhed med et sædskifte med en lav udvaskning. Valget af kvotetildelings-
model har ikke betydning for forpligtelsen som følge af basisudvasknings-
grænsen, da kvotetildelingsmodellen tildeler kvoter ift. udledning til kyst.
Reduktioner, der gennemføres for at overholde basisudvaskningsgrænsen
55
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
vil samtidig bidrage til overholdelsen af udledningskvoten, da udledningen
til kyst udgør en delmængde af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen.
3
3.1
Lovforslagets hovedpunkter
Lovens anvendelsesområde
3.1.1 Gældende ret
Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere jordbrugets an-
vendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof
og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om naturen og miljøet og
bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvalt-
ning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.
Gødskningsloven og regler, der fastsættes i medfør heraf, bidrager til opfyl-
delsen af EU-retlige forpligtigelser og målsætninger efter nitratdirektivet,
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirek-
tivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved at modvirke den merudvaskning af
kvælstof, herunder i form af nitrat, der er forbundet med udbringning af
gødning, og forhindre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller raste-
områder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, som følge
af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Det fremgår af gødskningslovens § 2, at lovens bestemmelser om gødnings-
anvendelse i kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller regi-
streringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6,
medmindre andet fremgår af loven.
Efter gødskningslovens § 5, stk. 2, er den, der driver virksomhed med plan-
teavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig op-
fylder mindst én af følgende betingelser, registreringspligtig i Register for
Gødningsregnskab:
1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.
2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfat-
tet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm
fastsat i medfør af stk. 6 pr. år.
56
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller der-
over, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat
i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat
i medfør af stk. 6.
Visse virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i gødskningslovens § 5,
stk. 2, kan efter gødskningslovens § 6 frivilligt lade sig registrere i Register
for Gødningsregnskab. Muligheden for frivillig registrering omfatter den,
der driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf,
og som samtidigt opfylder mindst én af følgende betingelser:
1) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller der-
over, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat
i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end
0 kg fosfor fastsat i medfør af gødskningslovens § 5, stk. 6.
2) Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en
kvælstofnorm fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, på mindst
90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.
For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsregnskab
henvises til afsnit 3.5.1.1. nedenfor og bemærkningerne til § 11.
Det følger endvidere af gødskningslovens § 3, at lovens bestemmelser om
gødningsleverandører i §§ 36 og 37 omfatter virksomheder, herunder fælles
biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt
ejede virksomheder, som modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fos-
forholdig gødning. Efter gødskningslovens § 3, stk. 3, kan ministeren for
grøn trepart fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på
andre typer af anlæg og den gødning, der produceres på disse.
For yderligere oplysninger om registrering i Register for Gødningsleveran-
cer henvises til afsnit 3.5.1.2 nedenfor og bemærkningerne til § 14.
Det fremgår af gødskningslovens § 4, at virksomheder med planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, er omfattet af gødskningslovens kapi-
tel 4 om næringsstofreducerende tiltag, hvis disse disponerer over et areal
med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i
medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør
af gødskningslovens § 5, stk. 6. Ved opgørelse af arealet medregnes forpag-
tede og lejede arealer.
57
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
De virksomheder, som er opregnet i gødskningslovens § 4, kan både omfatte
virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virk-
somheder.
I modsætning til gødskningslovens § 2, er skovbrugsvirksomheder ikke om-
fattet af pligtsubjekterne opregnet i gødskningslovens § 4. Dette skyldes for-
målet med reglerne om næringsstofreducerende tiltag i gødskningslovens
kapitel 4.
Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som
følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af
afgrøderester eller rester af husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske
materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan om-
dannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet med tiltagene i gødsk-
ningslovens kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fast-
sætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse
tilfælde helt hen til foråret.
Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven,
men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til er-
statning for de fældede træer.
For yderligere oplysninger om næringsstofreducerende tiltag henvises til af-
snit 3.2.1.1.2. nedenfor og bemærkningerne til §§ 6-9.
Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a en række bemyndigelser, hvorefter
der kan fastsættes regler om anvendelse af gødning i form af foranstaltnin-
ger til begrænsning af udvaskningen af kvælstof og fosfor i.
Husdyrbrugloven har bl.a. til formål, at anvendelsen af gødning kan ske på
et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarel-
sen af dyre- og plantelivet. Med husdyrbrugloven tilsigtes særlig bl.a. at fo-
rebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund, begrænse
lugt-, støv-, støj-, og fluegener og uhygiejniske forhold, fremme anvendelse
af den bedste tilgængelige teknik, beskytte naturen med dens bestande af
vilde planter og dyr og deres levesteder.
Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2. pkt. finder loven anvendelse på arealer,
der modtager gødning.
Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver
landbrugsvirksomhed med arealer, der modtager gødning. Efter § 1, stk. 1,
58
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
i bekendtgørelse nr. 931 af 16. juli 2024 om jordbrugsvirksomheders anven-
delse af gødning (herefter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen), er anven-
delsesområdet afgrænset til jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandø-
rer.
Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 17, er begrebet jord-
brugsvirksomhed afgrænset til de virksomheder, der er registreret eller regi-
streringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter gødskningsloven,
som beskrevet ovenfor.
Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 13, er begrebet gød-
ningsleverandør afgrænset til de virksomheder, som afgiver kvælstof- eller
fosforholdig gødning, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og
forbrændingsanlæg, og som ikke er en jordbrugsvirksomhed.
Med afgrænsningen af anvendelsesområdet er der visse arealer, som mod-
tager gødning i mængder under de ovenfor omtalte grænser, der ikke regu-
leres i medfør af husdyrbrugloven. Sådanne markarealer er reguleret i be-
kendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter
(herefter miljøaktivitetsbekendtgørelsen) udstedt i medfør af miljøbeskyt-
telsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere
ændringer.
3.1.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser.
Det primære formål med lovforslaget er gennemførelsen af den nye kvæl-
stofreguleringsmodel, hvilket indebærer, at der i medfør af den foreslåede
lov er mulighed for at fastsætte alle de nødvendige og egnede foranstaltnin-
ger til opfyldelse af direktivforpligtelserne på natur- og miljøområdet for så
vidt angår land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugs-
arealer.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at samle bemyndigelserne i husdyr-
bruglovens kapitel 1 a (§§ 5 a – 5 c) om anvendelse af gødning med den
øvrige markregulering for så vidt angår næringsstofholdig gødning.
Med henblik på understøttelse af øvrige initiativer i Aftale om et Grønt Dan-
mark, som f.eks. de kommende CO2-afgifter på udledninger fra henholdsvis
husdyr og kulstofrige landbrugsjorder, finder Ministeriet for Grøn Trepart
det hensigtsmæssigt, at det fremover bliver muligt at fastsætte regulering
angående udledning af drivhusgasser.
59
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det er hensigtsmæssigt at
videreføre anvendelsesområdet fra gødskningsloven med de nødvendige til-
pasninger som følge af den nye kvælstofreguleringsmodel.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte nærmere regler om hvilke virksomheder, der skal være omfattet af re-
guleringen, og i den forbindelse fastsætte regler om, at visse virksomheder
helt eller delvist skal undtages fra reguleringen. Der kan også være behov
for at undtage visse typer af virksomheder grundet særlige produktions- eller
driftsmæssige forhold.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at undtagelserne fra anvendelsesområdet i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen for så vidt angår de regler, der er fast-
sat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, videreføres.
3.1.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås således i § 1, stk. 1, at loven skal finde anvendelse for alle ube-
byggede og ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige
formål, og for øvrige aktiviteter i land- og skovbruget med henblik på at
værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, så land- og skov-
brugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæ-
redygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af
dyre- og plantelivet.
Lovforslaget omfatter alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der anvendes
til land- og skovbrugsmæssige formål. Ved bebyggede arealer forstås de
arealer, der står bygninger på, og ved befæstede arealer dem, der har belæg-
ning i form af asfalt eller grus på veje, fliser og lignende. Loven omfatter
således alle arealer, hvor der kan vokse planter.
Lovforslaget angår primært jorder, der anvendes til landbrugs- og skov-
brugsdrift, og som modtager gødning, men omfatter alle arealer, fordi tilde-
ling af gødning i visse tilfælde har indflydelse på andre arealer, som f.eks.
arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1217 af 25. november 2019 med senenere ændringer. Efter vand-
løbslovens § 69, stk. 1, må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænæn-
dring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker i landzone som ho-
vedregel ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb
og søer. Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, må gød-
ning ikke udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk.
1.
60
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det betyder dog ikke, at alle regler udstedt i medfør af loven skal omfatte
alle jorder, jf. forslaget til stk. 5. I de enkelte bekendtgørelser vil det nær-
mere blive præciseret, hvilke arealer, der omfattes.
Loven omfatter alle arealer uanset ejerskab, dvs. både offentligt og privat-
ejede arealer.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med for at være
omfattet af lovforslaget, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med skov-
og landbrugsaktiviteter.
Begrebet landbrug skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der be-
står i erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, herunder planteavlsbrug, gart-
nerier, planteskoler, og dyrkning af frugt, bær og nødder, og/eller erhvervs-
mæssig avl, opdræt og hold af husdyr.
Afgrænsningen af de virksomheder, der er beskæftiget med erhvervsmæssig
dyrkning af afgrøder, frugt, bær og nødder, og som loven finder anvendelse
på, vil dermed som hidtil omfatte de virksomheder, hvori der anvendes næ-
ringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.
Der findes ikke en fast definition af begrebet husdyr, og begrebet anvendes
forskelligt afhængig af den kontekst, som begrebet skal anvendes i.
Begrebet skovbrug skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der be-
står i dyrkning og pleje af skov med henblik på produktion af tømmer og
brænde, herunder biobrændsel.
Gødning bruges ofte ved nyplantning og i de første år efter etablering for at
give de unge træer en god start og booste deres vækst, men kan også være
aktuel i forhold til specifikke jordtyper, f.eks. på lette jorder, eller for at un-
derstøtte visse træarter, som f.eks. ved dyrkning af juletræer for at opnå øn-
sket farve og udseende.
De skovbrugsvirksomheder, som loven finder anvendelse på, vil som hidtil
omfatte de virksomheder med produktion af løvtræer og nåletræer, hvori der
anvendes næringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vand-
miljøet.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at der med loven særligt tilsigtes gennem bæredyg-
tig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget
1)
at forebygge og begrænse forurening af jord og vand som følge af pro-
duktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af nærings-
stoffer,
61
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
2)
at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres
3)
4)
5)
6)
levesteder,
at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som
følge af anvendelsen af gødning,
at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gød-
ning, husdyrhold, samt driften af land- og skovbrugsarealer,
at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
at inddrage offentligheden i sager efter loven.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at loven gælder for ejere og brugere af de arealer,
der omfattes af loven, jf. stk. 1, og virksomheder beskæftiget med skov-og
landbrugsdrift samt virksomheder knyttet til skov- og landbrugsdrift, jf. dog
stk. 5.
Ved ejere og brugere forstås både fysiske og juridiske personer og sammen-
slutninger heraf. Med ejeren forstås den juridiske ejer, som kan være en
virksomhed, et selskab eller lignende såvel som en enkeltperson eller en
personkreds. Med en bruger forstås den fysiske eller juridiske person, som
enten i kraft af ejerskab eller i kraft af en aftale med ejeren har råderet over
et areal.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. de jordløse brug er omfattet
af loven, selvom de ikke driver arealer, ligesom loven også vil finde anven-
delse for gartnerier med lukkede systemer.
Virksomheder, der er knyttet til driften af skov- og landbrug, er også omfat-
tet af loven. Det gælder f.eks. gødningsleverandører, herunder anlæg, der
modtager og behandler eller forarbejder husdyrgødning, og afsætter det for-
arbejdede produkt til skov- og landbrugsvirksomheder med henblik på ud-
bringning på markarealet.
Det foreslås i § 1, stk. 4, at loven ikke skal finde anvendelse på forhold, der
er reguleret i lov om husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør snitfladen over til husdyrbrugloven
og miljøbeskyttelsesloven, og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for
forhold, der er reguleret i disse love.
Endelig foreslås i § 1, stk. 5, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
regler om, at loven eller regler fastsat i medfør heraf kun skal gælde for en
del af de i stk. 1 nævnte arealer og aktiviteter. Ministeren for grøn trepart
kan endvidere fastsætte regler om, at loven eller regler fastsat i medfør heraf
kun skal gælde for visse af de i stk. 3 nævnte personer. Ministeren for grøn
62
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0063.png
UDKAST
trepart kan fastsætte regler om, at visse produktioner helt eller delvist kan
undtages fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.
3.2
Foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål
3.2.1 Ramme for udledning af kvælstof og næringsstofreducerende virke-
midler m.v.
Gældende ret
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof
Det følger af gødskningslovens § 12, at i planperioden må en virksomheds
forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30 og regler fast-
sat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvæl-
stof, jf. §§ 13-17 og regler fastsat i medfør heraf.
Virksomhedens forbrug af kvælstof er den udnyttede mængde kvælstof, som
virksomheden ifølge gødningsregnskabet har gødsket med. For en nærmere
beskrivelse af beregning og opgørelse af forbruget henvises der til afsnit
3.3.1.3.1 om indholdet af gødningsregnskabet.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof er den mængde af udnyttet
kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i planperi-
ode.
Planperioden er reguleret i gødskningslovens § 10, og udgør som hovedre-
gel perioden fra den 1. august til den 31. juli. For yderligere oplysninger om
planperioden henvises til afsnit 3.2.3.
Det følger af gødskningslovens § 13, stk. 1, at en virksomheds samlede
kvote for kvælstof for planperioden beregnes som summen af kvoterne for
de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på
grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstof-
norm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.
For så vidt angår fastlæggelse af markens størrelse og afgrøde, så er mini-
steren for grøn trepart bemyndiget i gødskningslovens § 13, stk. 2, til at
fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes, og om
den nærmere beregning af kvælstofkvoten. Reglerne er fastsat i kapitel 3 i
bekendtgørelse nr. 1018 af 11. juli 2025 om jordbrugets anvendelse af gød-
ning i planperioden 2025/2026 (herefter gødskningsbekendtgørelsen).
Kvælstofkvoten opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådig-
hed over ved planperiodens udløb den 31. juli, og tildeling af kvælstofkvote
for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med
henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og
63
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
anvendelse kan dokumenteres, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og
2.
Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på
grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, jf. gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Kvoten for den enkelte mark beregnes
efter gødskningsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, som arealet med den angivne
afgrøde i hektar med mindst to decimaler ganget med den kvælstofnorm, der
er fastsat i gødskningsbekendtgørelsen i medfør af gødskningslovens § 13,
stk. 3 og 5, for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugts-
værdi.
I lukkede systemer er kvoten efter gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6,
lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der
fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på
anvendelse som gødning.
For så vidt angår markens forfrugt, så forstås der herved den hovedafgrøde,
som er dyrket og høstet på marken året før. Nogle afgrøder samler mere
kvælstof op end andre afgrøder, og frigiver dette til gavn for den afgrøde,
der sås efterfølgende. Forfrugtsværdien er med andre ord med til at dække
den efterfølgende afgrødes kvælstofbehov, og forfrugtsværdien af disse af-
grøder skal fratrækkes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Efteraf-
grøder har også en forfrugtsværdi (ofte kaldet eftervirkning), som skal fra-
trækkes i forbindelse med opgørelsen af kvoten.
Forfrugtsværdien af afgrøden fra den forudgående planperiode, herunder ef-
terafgrøder, er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2.
Ministeren for grøn trepart er i gødskningslovens § 31 bemyndiget til at
fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt for virksomheder, der ikke i den
foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregn-
skab. Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1,
nr. 3, hvor det fremgår, at forfrugten for hver enkelt mark fastsættes som
markens afgrøde i den forudgående planperiode.
3.2.1.1.1.1 Kvælstofnormerne
Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, er ministeren for grøn trepart bemyndi-
get til at fastsætte kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder. Be-
stemmelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2.
Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar afgrøde i forhold til afgrødens økono-
misk optimale behov for kvælstof. Økonomisk optimale kvælstofnormer er
64
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
et udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale ud-
bytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige
netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De økonomisk
optimale normer fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, som un-
dersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den
enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation
mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.
Kvælstofkvoten beregnes ved at anvende de relevante kvælstofnormer, som
er fastsat i bilag til gødskningsbekendtgørelsen, jf. gødskningsbekendtgø-
relsens § 6, stk. 1. For mange afgrøder er der fastsat en kvælstofnorm, der
bl.a. varierer efter arealets jordbundstype samt muligheden for at vande. Der
er endvidere fastsat en fællesnorm for de enkelte afgrødekategorier, som kan
anvendes for afgrøder, der ikke er fastsat en specifik norm for, jf. § 6, stk.
2. Ved beregning af kvælstofkvoten skal kvælstofnormen for den dyrkede
afgrøde fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet
året før, jf. § 6, stk. 3, men kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien
kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof, jf. § 6, stk. 4. En virksomhed
kan tildele mere kvælstof til en mark end normen foreskriver, men samlet
set skal virksomheden overholde sin kvælstofkvote.
Fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrødernes behov for
kvælstof ud fra et princip om økonomisk optimal kvælstoftilførsel, bygger
på et ligevægtsprincip. Ligevægtsprincippet betyder, at der skal være lige-
vægt mellem en afgrødes kvælstofbehov og den kvælstofholdige gødning,
som tilføres afgrøden. Formålet med ligevægtsprincippet er at hindre ud-
vaskning af kvælstof til vandmiljøet. Kvælstofnormerne bidrager til opfyl-
delse af nitratdirektivet, hvoraf ligevægtsprincippet fremgår.
De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af normer fore-
tages i regi af Normudvalget, som er et udvalg nedsat af ministeren for grøn
trepart. Normudvalget indstiller som udgangspunkt økonomiske optimale
kvælstof og- fosfornormer for hver afgrøde hvert 3. år, medmindre prisud-
viklingen gør, at normerne ændres væsentligt. Principperne for fastsættelsen
af kvælstofnormerne følger ”Procedurer for indstilling af kvælstof- og ud-
byttenormer” (Aarhus Universitet, SEGES, Københavns Universitet, 2018).
De økonomisk optimale normer, der fastsættes for landbrugsafgrøder, er dif-
ferentieret på baggrund af jordtype og vandingsmulighed, da det opnåede
udbytte bl.a. er afhængigt af disse forhold. Kvælstofnormerne er differenti-
eret i forhold til seks hovedjordtyper: Uvandet grovsand (JB-nr. 1 og 3),
uvandet finsand (JB nr. 2, 4, 10 og 12), vandet sandjord (JB-nr. 1-4), sand-
blandet lerjord (JB-nr. 5-6), lerjord (JB-nr. 7-9) og humusjord (JB-nr. 11).
65
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Kvælstofnormen for vandet sandjord kan anvendes, hvis det ved en vand-
indvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark,
hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er
mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet, jf. gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 7.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan efter gødskningsbe-
kendtgørelsens § 8, efter ansøgning fastsætte en højere norm end anført i
gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2 for en række afgrøder og
grøntsager. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den speci-
fikke art har behov for en højere kvælstofnorm.
I medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, er der fastsat regler om kriterier,
betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.
For så vidt angår kvælstofnormer for græs er der fastsat krav for, hvornår
disse normer må anvendes i gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Kvæl-
stofnormerne for græs kan anvendes hvis virksomheden anvender græsset
til opfodring af eget dyrehold, hvis virksomhedens arealer med græs afgræs-
ses af andre husdyr end virksomhedens egne, hvis virksomheden sælger det
høstede græs, hvis virksomheden anvender det høstede græs i eget biogas-
anlæg eller hvis virksomheden anvender græsset i kombinationer af de
nævnte. Derved er normen fastsat ud fra en forudsætning om, at der fjernes
kvælstof fra græsarealet enten ved, at det optages i græssende dyr, eller der
tages slæt.
Virksomheden skal kunne dokumentere for anvendelsen af græsset, herun-
der bl.a. antallet af dyr, græsningsaftaler, faktura for solgte mængder græs
osv., jf. gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2-7. Dokumentationen skal
opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises
på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
10.
Der er i gødskningsbekendtgørelsens §§ 11 og 12 endvidere fastsat regler
om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af forhøjede kvæl-
stofnormer for brødhvede. Dette skyldes, at det er vigtigt for værdien af det
høstede udbytte af hvedesorter til brødfremstilling, at høsten har et højt pro-
teinindhold, og afgrødens proteinindhold er afhængig af tilførslen af gød-
ning. Kvælstofnormerne for brødhvede er derfor højere end kvælstofnor-
merne for hvede til andet formål.
66
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
En forøgelse af mængden af kvælstof, der tilføres afgrøderne, kan indebære,
at der efterlades mere kvælstof i rod- og planterester. For at reducere risi-
koen for udvaskning af kvælstof som følge af forøgelse af virksomhedens
kvælstofkvote ved anvendelse af den særlige brødhvedenorm, er der i
gødskningsbekendtgørelsens § 11 fastsat særlige betingelser og dokumenta-
tionskrav, som skal være opfyldt, før brødhvedenormen kan anvendes. An-
vendelse af kvælstofnormen til dyrkning af brødhvede er betinget af, at der
forligger dokumentation for, at virksomheden i mindst 1 af de 2 forudgående
planperioder på virksomheden har dyrket hvede til brødfremstilling, der op-
fylder de konkret fastsatte krav til proteinindhold, faldtal og hektolitervægt,
og som er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på
brødfremstilling. Herudover er det en betingelse, at der i den aktuelle plan-
periode er indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om
levering af hvede til brødfremstilling. Overholdelsen af disse betingelser
skal kunne dokumenteres af virksomheden, og dokumentationen skal opbe-
vares på virksomheden i 5 år efter planperiodens udløb og skal forevises på
forlangende i forbindelse med kontrol.
Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og
som derfor kan berettige til anvendelse af den højere kvælstofnorm for brød-
hvede ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof. Efter
gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, er det derfor en betingelse for an-
vendelse af de fastsatte kvælstofnormer for brødhvede, at der dyrkes hvede-
sorter, som fremgår af brødhvedebekendtgørelsens § 2 og dermed er vurde-
ret egnet til brødfremstilling.
I brødhvedebekendtgørelsen er der med hjemmel i gødskningslovens § 13,
stk. 4, fastsat kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses
for at være egnede til fremstilling af brød. Der er således fastsat kriterier,
der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til
brødproduktion, jf. brødhvedebekendtgørelsens §§ 6-9. Ved dyrkningssta-
bilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et
konstant niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både
enkeltobservationer og gennemsnit af analyser og brødvolumen m.v. holder
sig over et givent niveau.
Der er i brødhvedebekendtgørelsens §§ 4-5 endvidere fastsat regler om,
hvordan afprøvningen af sorters egnethed til brødproduktion skal foregå, og
herunder til kvalitetskrav i afprøvningen. Der er således fastsat krav til refe-
rencesorter, antal prøvelokaliteter, kvælstofnormer og dyrkningspraksis.
67
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Af hensyn til nyregistrerede virksomheders mulighed for at kunne anvende
kvælstofnormen for brødhvede og for arealer erhvervet ved ejer- eller bru-
gerskifte fremgår det af gødskningsbekendtgørelsens § 12, at dokumentati-
onskravene for så vidt angår dyrkning og levering af hvede til brødfremstil-
ling i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder, kan opfyldes ved anven-
delse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virk-
somheden. Ved en nyregistreret virksomhed forstås en virksomhed, der ikke
i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødnings-
regnskab.
Efter gødskningslovens § 13, stk. 5, er der i gødskningsbekendtgørelsens
bilag 1, tabel 2, fastsat regler om andre kvælstofnormer for grøntsager på
friland og andre plantekulturer, herunder frugt og bær og trækulturer. En
kultur beskriver en samlet gruppe af planter, som er opdyrket sammen over
en periode, f.eks. på en mark eller i væksthus med henblik på f.eks. høst af
frugt, grøntsager, korn eller af hele planten. Disse normer fastsættes ligele-
des efter Normudvalgets indstilling. Yderligere dyrkes visse gartneriafgrø-
der i mere end to hold af samme afgrøde i planperioden. For nogle afgrøder
er kvælstofnormen derfor fastsat for en dyrkningssæson eller for et vist antal
hold af afgrøden. Virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrk-
ningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan korrigere nor-
men forholdsmæssigt.
I forbindelse med opgørelsen af den enkelte marks kvælstofkvote, er der lagt
en jordbundstype for hver mark til grund. Jordbundstyperne er fastsat i med-
før af gødskningslovens § 13, stk. 6, som giver ministeren for grøn trepart
bemyndigelse til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde kort og ved-
ligeholde disse. I medfør af bemyndigelsen er der udstedt bekendtgørelse
om jordbundstypeklassifikation.
Den klassificering, der anvendes, er en inddeling i jordbundstyper, hvor jor-
dens bonitet inddeles i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jor-
dens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzonen. Jord-
bundstyperne er således opdelt i følgende jordtypenumre, jf. jordbundstype-
klassifikationsbekendtgørelsens § 2:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
JB.nr. 1: Grovsandet jord.
JB.nr. 2: Finsandet jord.
JB.nr. 3: Grov lerblandet sandjord.
JB.nr. 4: Fin lerblandet sandjord.
JB.nr. 5: Grov sandblandet lerjord.
JB.nr. 6: Fin sandblandet lerjord.
68
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
7) JB.nr. 7: Lerjord.
8) JB.nr. 8: Svær lerjord.
9) JB.nr. 9: Meget svær lerjord.
10) JB.nr. 10: Siltjord.
11) JB.nr. 11: Humus.
12) JB.nr. 12: Speciel jord.
Hvis en mark har flere forskellige jordbundstyper, anses den jordbundstype,
der dækker den største del af marken, for at være markens jordbundstype,
jf. jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Ønsker en virksomhed at fravige jordbundstypen, skal virksomheden for
egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på
virksomhedens arealer. Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen
anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype,
der fremgår af det kort, der angives i jordbundstypeklassifikationsbekendt-
gørelsen, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype, jf.
gødskningslovens § 14, stk. 1. Resultatet af prøveudtagningen skal kunne
dokumenteres, jf. § 14, stk. 2.
I medfør af § 14, stk. 3 er der fastsat regler om dokumentation for fravigelse
af jordbundstypen i jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsens § 3. Når
en virksomhed ønsker at fravige jordbundstypen, og for egen regning fore-
tager prøveudtagning og analyser af jordbundstypen, skal der udtages en
jordprøve for hver påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen
ønskes ændret. Hvis analyse af prøverne viser, at en mark har flere forskel-
lige jordbundstyper, anses den jordbundstype, der dækker den største del af
marken, for at være markens jordbundstype. Analyse af prøverne skal fore-
tages af et laboratorium, der som minimum har et kvalitetsstyringssystem i
overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsva-
rende internationalt accepterede standarder. Prøveudtagningen skal herefter
indtegnes på markkort, som skal kunne forevises på forlangende i forbin-
delse med kontrol.
3.2.1.1.1.2 Kvælstofprognosen
Det følger af gødskningslovens § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede
kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af
plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvæl-
stofprognosen for planperioden. Med hjemmel i gødskningslovens § 15, stk.
2, fastsættes der årligt regler om kvælstofprognosen i kvælstofprognosebe-
kendtgørelsen.
69
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere det forventede økonomiske
optimum til forholdene i det aktuelle år, sådan at der tages udgangspunkt i
jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret). De
økonomisk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperioden og
dermed ca. et år forud for høst. Kvælstofprognosen fastsættes derfor hvert
år omkring midten af marts måned i planperioden. Prognosen er baseret på
målinger af jordens kvælstofindhold, som sammenlignes med et ”normalår”
på basis af en foregående 11-årige periode.
Kvælstofprognosen udarbejdes i regi af Normudvalget, og indstilles herefter
til Ministeriet for Grøn Trepart.
Kvælstofprognosen finder anvendelse for korn og forårssåede afgrøder,
hvortil der er fastsat en kvælstofnorm. Prognosen er differentieret på jord-
typegrupper. Kvælstofprognosen kan også være differentieret i forskellige
regioner i landet, hvis datamaterialet viser store regionale forskelle i kvæl-
stofbehovet.
Korrektionerne, som følger af kvælstofprognosen, kan enten være positive
eller negative, således at der henholdsvis skal tillægges eller fradrages en
nærmere fastsat korrektionsnorm udtrykt i kg pr. hektar afhængig af jord-
type og klimaområde, for de marker, der dyrkes med korn og forårssåede
afgrøder. Markens kvælstofkvote kan dog ikke blive negativ som følge af
korrektionen. Prognosen kan også vise et uændret kvælstofbehov, hvorefter
der ikke foretages korrektion af virksomhedens kvælstofkvote.
Det følger af gødskningslovens § 46, at ministeren for grøn trepart, eller den,
som ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udar-
bejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle betale kompensation herfor.
Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den, som mini-
steren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende
jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Bestemmelsen er ikke ud-
nyttet.
3.2.1.1.1.3 Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte
Det følger af gødskningslovens § 16, stk. 1, at en virksomheds samlede
kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte af en afgrøde
afviger fra afgrødens standardudbytte. Korrektion for højere forventet ud-
bytte (udbyttekorrektion) kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation
for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardud-
byttet af den pågældende afgrøde.
70
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ved udbyttekorrektionen kan en højere kvælstofnorm anvendes, hvis gen-
nemsnitsudbyttet gennem en årrække har været højere end det for planperi-
oden fastsatte normudbytte. Principperne for fastsættelsen af normudbyttet
følger ”Procedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer” (Aarhus
Universitet, SEGES, Københavns Universitet, 2018). Efter § 16, stk. 2, kan
der fastsættes regler om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfak-
torer og krav til dokumentation for højere forventede udbytter. Reglerne er
fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 13 og 14. Der er bl.a. fastsat regler
om, at dokumentationen bl.a. skal bestå af gødningsplanlægningen og salgs-
faktura.
3.2.1.1.1.4 Reduktion af kvoten
Gødskningslovens § 17, stk. 1-3 indeholder regler for, hvornår en virksom-
hed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Det be-
mærkes, at hvis virksomheden får reduceret sin kvælstofkvote efter reglerne
i § 17, stk. 1-3, og anvender mere kvælstof end den reducerede kvote, vil
virksomheden blive sanktioneret med bøde for at have overgødsket og der-
med overtrådt gødskningslovens § 12, jf. § 53, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.
Gødskningslovens § 17, stk. 4, giver ministeren for grøn trepart bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af re-
duktionen. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte omregningsfaktorer
mellem antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal
foretages i virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden. Omregnings-
faktoren kan sammenlignes med en vekselkurs og modsvarer efterafgrøde-
virkemidlets effekt omregnet i kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar
etableret med efterafgrøder. Kvotereduktionen foretages i den samme plan-
periode, som efterafgrøderne skulle have været udlagt i (den indeværende
planperiode).
De fastsatte omregningsfaktorer er differentieret efter, hvor meget husdyr-
gødning og anden organisk gødning virksomheden udbringer pr. hektar har-
moniareal. Harmoniarealer er defineret som arealer med afgrøder med et
gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gød-
ning under normale omstændigheder kan udbringes, jf. gødningsanvendel-
sesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 14.
Årsagen til differentieringen på baggrund af udbringning pr. hektar harmo-
niareal er, at de virksomheder, som udbringer husdyrgødning og anden or-
ganisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmo-
71
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
niareal, er pålagt et højere efterafgrødekrav end virksomheder, som udbrin-
ger mindre end 80 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gød-
ning pr. hektar harmoniareal. For en nærmere beskrivelse af efterafgrøde-
kravene henvises til afsnit 3.2.1.1.2.
Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes
efter § 21, stk. 1 i gødskningsloven, og beregnes på grundlag af gødnings-
regnskabet to planperioder forud for den indeværende planperiode. For en
nyetableret virksomhed og en virksomhed, der ikke var forpligtet til at ud-
arbejde gødningsregnskab to planperioder forud for den indeværende plan-
periode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk
gødning til en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar
harmoniareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, jf. § 24, stk.
3.
Det følger af gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, at en virksomhed får re-
duceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomhe-
den har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som
alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.
Der er fastsat regler herom i plantedækkebekendtgørelsen, hvoraf det frem-
går, at reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperi-
oden, kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefter-
afgrøder, jf. § 24, stk. 1. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og
anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar
harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 110 kg kvælstof pr. mang-
lende udlagt hektar etableret med efterafgrøder, jf. § 24, stk. 2, nr. 1. For
virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning
svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres
kvælstofkvoten med 175 kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret
med efterafgrøder, jf. § 24, stk. 2, nr. 2.
Der er endvidere fastsat regler herom i § 12 i bekendtgørelse om krav om
etablering af målrettede efterafgrøder. Det følger heraf, at hvis virksomhe-
den ikke indsender sin indberetning af sine målrettede efterafgrøder eller
alternativer inden indberetningsfristen, eller hvis virksomheden ikke indbe-
retter tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder eller alternativer til at op-
fylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, reduceres virksom-
hedens samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvæl-
stofeffekt, som efterafgrøderne skulle have leveret. Ved beregning af reduk-
tionen anvendes bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens § 24, stk.
2 og 3.
72
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det følger af gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får re-
duceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomhe-
den anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel
i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat
i medfør af § 39 a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om tilskud
til kvælstofreducerende virkemidler, § 1, stk. 3, og indebærer, at virksom-
heder med arealer inden for ID15-områder med indsatsbehov, kan deltage i
ordningen om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler med reduktion af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden som alternativt
virkemiddel. Der ydes ikke kompensation til dette virkemiddel. Virksomhe-
dens kvælstofkvote reduceres med henholdsvis 175 kg N eller 110 kg N pr.
hektar efterafgrøde, afhængigt af den udbragte mængde husdyrgødning og
anden organiske gødning svarende til mere eller mindre end 80 kg kvælstof
pr. hektar harmoniareal, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 i bekendtgørelse om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler.
Det følger af gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, at en virksomhed får re-
duceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden har fået priori-
teret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof
efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for grøn tre-
part i medfør af gødskningslovens § 40. Der er i dag ikke fastsat tilskuds-
ordninger i medfør af § 40, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.
Det følger af gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, at en virksomhed får re-
duceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt
betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler ef-
ter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet til-
skudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller §
2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Bestemmelsen vedrører de situationer, hvor virksomheder, der deltager med
kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig tilskudsordning som led i den
målrettede kvælstofregulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat
for ordningen. Disse får efter bestemmelsen reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, jf. § 33, stk. 1 i bekendtgørelse om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler. Kvælstofkvoten bliver ligeledes reduce-
ret med henholdsvis 175 kg eller 110 kg kvælstof afhængigt af den udbragte
mængde husdyrgødning og anden organiske gødning svarende til mere eller
mindre end 80 kg kvælstof, jf. § 33, stk. 2 i bekendtgørelse om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler.
73
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0074.png
UDKAST
Gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 2, som foreskriver, at der sker en reduk-
tion af virksomhedens kvælstofkvote, hvis virksomheden ikke har opfyldt
betingelserne for at anvende kvælstofreducerende virkemidler efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40, finder ikke anven-
delse, da der i dag ikke er etableret en tilskudsordning i medfør af lovens §
40.
Det følger af § 17, stk. 3, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for plan-
perioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etab-
lering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a
eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.
Det er således muligt at udskyde etableringsfristerne for efterafgrøder, så
virksomhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efterafgrø-
derne inden for reglerne. En udskydelse af etableringsfristerne vil medføre
et behov for på anden vis at sikre den kvælstofeffekt, som ikke opnås som
følge af den sene etablering af efterafgrøderne. For at sikre effekten er der
derfor fastsat regler, om, at en virksomhed får reduceret kvælstofkvoten,
hvis den har valgt at anvende en fleksibel, og dermed senere frist end efter
de almindelige regler, for etablering af efterafgrøder.
Bemyndigelsen er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsens § 9, § 10, § 11,
stk. 1-3, og § 12, som finder anvendelse for pligtige efterafgrøder og hus-
dyrefterafgrøder. Reglerne i plantedækkebekendtgørelsen finder ligeledes
anvendelse for obligatoriske målrettede efterafgrøder, jf. § 4 i bekendtgø-
relse om krav om målrettede efterafgrøder samt for efterafgrøder i den fri-
villige ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, jf. § 15, stk.
4 og § 32 i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
Virksomhedens kvælstofkvote reduceres herefter som følgende, når virk-
somheden anvender de fleksible frister for såning af efterafgrøder:
Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning
svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal:
Så-tidspunkt
Reduktion af kvælstofkvoten
Fra den 21. til og med den 24. august 8,8 kg kvælstof pr. hektar
Fra den 25. til og med den 28. august 16,5 kg kvælstof pr. hektar.
Fra den 29. august til og med den 7. 30,9 kg kvælstof pr. hektar.
september
74
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0075.png
UDKAST
Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning
svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal:
Så-tidspunkt
Reduktion af kvælstofkvoten
Fra den 21. til og med den 24. august 14,2 kg kvælstof pr. hektar
Fra den 25. til og med den 28. august 26,6 kg kvælstof pr. hektar.
Fra den 29. august til og med den 7. 49,8 kg kvælstof pr. hektar.
september
Virksomheden kan også få reduceret sin kvælstofkvote på dagsbasis frem
for i ovenstående intervaller, hvis virksomheden kan dokumentere at have
sået på en bestemt dato ved anvendelse af præcisionsudstyr. Herved bliver
kvotereduktionen mere præcis i forhold til så-datoen for efterafgrøden. Re-
duktion af kvælstofkvoten foretages således:
Så-tidspunkt
Hvis virksomheden ud-
bringer husdyrgødning
og anden organisk gød-
ning svarende til mindre
end 80 kg kvælstof pr.
hektar harmoniareal
2,3 kg kvælstof pr. hek-
tar
4,5 kg kvælstof pr. hek-
tar
6,7 kg kvælstof pr. hek-
tar
8,8 kg kvælstof pr. hek-
tar
10,8 kg kvælstof pr.
hektar
12,8 kg kvælstof pr.
hektar
14,7 kg kvælstof pr.
hektar
16,5 kg kvælstof pr.
hektar
18,3 kg kvælstof pr.
hektar
19,9 kg kvælstof pr.
hektar
21,5 kg kvælstof pr.
hektar
Hvis virksomheden ud-
bringer husdyrgødning
og anden organisk gød-
ning svarende til 80 kg
kvælstof eller mere pr.
hektar harmoniareal
3,7 kg kvælstof pr. hek-
tar
7,3 kg kvælstof pr. hek-
tar
10,8 kg kvælstof pr.
hektar
14,2 kg kvælstof pr.
hektar
17,5 kg kvælstof pr.
hektar
20,6 kg kvælstof pr.
hektar
23,7 kg kvælstof pr.
hektar
26,6 kg kvælstof pr.
hektar
29,4 kg kvælstof pr.
hektar
32,2 kg kvælstof pr.
hektar
34,8 kg kvælstof pr.
hektar
21. august
22. august
23. august
24. august
25. august
26. august
27. august
28. august
29. august
30. august
31. august
75
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0076.png
UDKAST
1. september
2. september
3. september
4. september
5. september
6. september
7. september
23,1 kg kvælstof pr.
hektar
24,6 kg kvælstof pr.
hektar
26,0 kg kvælstof pr.
hektar
27,3 kg kvælstof pr.
hektar
28,6 kg kvælstof pr.
hektar
29,7 kg kvælstof pr.
hektar
30,9 kg kvælstof pr.
hektar
37,2 kg kvælstof pr.
hektar
39,6 kg kvælstof pr.
hektar
41,9 kg kvælstof pr.
hektar
44,0 kg kvælstof pr.
hektar
46,1 kg kvælstof pr.
hektar
48,0 kg kvælstof pr.
hektar
49,8 kg kvælstof pr.
hektar
Det følger af gødskningslovens § 17, stk. 5, at ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for
planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er for-
pligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens
kvælstofnorm fastsat i medfør af lovens § 13, stk. 3.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, hvoraf
det fremgår, at for virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed
har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at
tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fra-
drag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre
mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
Plantedækkekrav
3.2.1.1.2.1 Krav om etablering af efterafgrøder, herunder krav til dyrkning
og placering m.v.
Ministeren for grøn trepart er i gødskningslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. bemyn-
diget til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder,
herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og
om dyrkningen af efterafgrøder, i hvilke områder efterafgrøder skal etable-
res, hvordan områderne afgrænses, og efterafgrødernes nærmere placering i
områderne.
Bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt. i gødskningsloven, er udnyttet til at
fastsætte tre typer af efterafgrødekrav, som består af de såkaldte pligtige
efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede kvæl-
stofregulering. De tre efterafgrødekrav skal opfylde forskellige miljøfor-
76
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
pligtelser. Kravene om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder er fast-
sat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelate-
rede tiltag i jordbruget (herefter plantedækkebekendtgørelsen). Kravet om
obligatoriske efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering er fastsat i
bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.
Der er i plantedækkebekendtgørelsens § 7 fastsat regler om, at arealer, der
anvendes til opfyldelse af et efterafgrødekrav, ikke kan anvendes til opfyl-
delse af flere efterafgrødekrav samtidig. Arealer med pligtige efterafgrøder
og husdyrefterafgrøder kan heller ikke samtidig anvendes til opfyldelse af
betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgø-
relse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. Disse regler sikrer, at
den forudsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav opnås.
Formålet med kravet om de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstof-
udvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny af-
grøde det følgende år. Kravet om de pligtige efterafgrøder bidrager til op-
fyldelse af nitratdirektivet. Der er ikke fastsat nærmere krav til placeringen
af pligtige efterafgrøder. Kravet til placeringen af pligtige efterafgrøder er
således, at efterafgrøderne placeres inden for virksomhedens ejede og for-
pagtede arealer.
Kravet om pligtige efterafgrøder kan som udgangspunkt maksimalt fastsæt-
tes til et krav på 300.000 ha pligtige efterafgrøder årligt på landsplan. Dette
kan dog fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse af regler om alternativer til
efterafgrøder, jf. § 39, stk. 1, i gødskningsloven. Muligheden for at fravige
loftet på de maksimale 300.000 ha pligtige efterafgrøder omfatter tilfælde,
hvor en del af effekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede
er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af effekten. Her vil det være
muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbehov, hvor efterafgrødekra-
vet samlet set overstiger 300.000 ha på landsplan, kan kompenseres for den
allerede indregnede effekt.
I 2025 blev der udlagt ca. XXX hektar pligtige efterafgrøder. Størrelsen på
det pligtige efterafgrødekrav i hektar kan variere en smule fra år til år, hvil-
ket bl.a. skyldes, at størrelsen på efterafgrødegrundarealet ændrer sig fra år
til år. Bliver efterafgrødegrundarealet mindre, bliver det pligtige efterafgrø-
dekrav tilsvarende mindre, idet efterafgrødekravet udgør en procentdel af
efterafgrødegrundarealet. For en nærmere beskrivelse af efterafgrødegrund-
arealet henvises til afsnit 3.2.1.1.2 Det pligtige efterafgrødekrav afhænger
ligeledes af, hvor meget husdyrgødning og anden organisk gødning der ud-
bringes, idet efterafgrødekravets procentdel af efterafgrødegrundarealet er
77
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
større for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 80 kg kvælstof eller der-
over med organisk gødning pr. hektar harmoniareal. Det samlede efteraf-
grødekrav bliver således mindre, hvis der er færre der udbringer mere end
80 kg per hektar harmoniareal.
Formålet med kravet om husdyrefterafgrøder i § 38, stk. 1, i gødskningslo-
ven, er at modvirke den merudvaskning af nitrat, der er forbundet med ud-
bringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i forhold til kunst-
gødning. Derudover bidrager husdyrefterafgrøderne til at forhindre, at
yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets
bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirkning fra udbragt
husdyrgødning eller anden organisk gødning. Husdyrefterafgrødekravet bi-
drager således til opfyldelsen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirek-
tivet. Husdyrefterafgrøder kan ligeledes have en effekt i forhold til beskyt-
telsen af drikkevand. Husdyrefterafgrødekravet indgår desuden som en tær-
skelværdi, der kan afløse konkrete vurderinger, i forhold til projekter om
intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivet.
Der fastsættes husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitat-
naturtyper i Natura 2000-områder, som omfatter oplande til marine nitrat-
følsomme habitatnaturtyper og overfladevandspåvirkede nitratfølsomme
habitatnaturtyper med et selvstændigt opland over 100 ha, hvor der er sket
en stigning i mængden af udbragt organisk gødning, samt i kystvandoplande
med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Den geografiske af-
grænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-
områder er fastsat i bekendtgørelse nr. 902 af 1. juli 2024 om afgrænsning
af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, og
den geografiske afgrænsning af kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelse
nr. 901 af 1. juli 2024 om afgrænsning af kystvandoplande.
Samlet set fastsættes der som udgangspunkt et husdyrefterafgrødekrav på
ca. 34.000 hektar på landsplan. I 2025 blev fastsat krav om ca. XXX hektar
husdyrefterafgrøder. Kravet kan variere, da behovet for husdyrefterafgrøder
målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan vari-
ere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning.
Der er derfor heller ikke et loft for, hvor stort det samlede antal hektar hus-
dyrefterafgrøder efter loven kan blive på landsplan, da der kan være behov
for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af
organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura
2000-områder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med
hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at
78
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige
fra det nuværende.
Virksomheder, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller
omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af krav om husdyrefteraf-
grøder jf. § 4, stk. 5, i plantedækkebekendtgørelsen.
Formålet med det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede kvælstof-
regulering er at bidrage med den reduktion af landbrugets kvælstofudled-
ning til kystvandoplande, som ikke opfyldes via den tilskudsberettigede del
af kvælstofreguleringen. Der er i 3. vandplanperiode defineret 108
kystvandoplande i Danmark. Den geografiske afgrænsning af de 108
kystvandoplande, hvor der er fastsat et krav om efterafgrøder i den målret-
tede kvælstofregulering, er kundgjort ved koordinater i bekendtgørelse om
afgrænsning af kystvandoplande. Den målrettede kvælstofregulering bidra-
ger til opfyldelse af vandrammedirektivet.
Den målrettede kvælstofregulering er implementeret med et indsatsbehov
på ca. 3.500 tons kvælstof årligt på landsplan. Dette betyder, at kvælstofud-
ledningen skal reduceres med ca. 3.500 tons kvælstof med målrettede efter-
afgrøder. Et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof svarer til ca. 365.000
hektar med målrettede efterafgrøder. Indsatsbehovet er opgjort i forhold til
kystvand samt i forhold til hvor meget kvælstof, der omsættes i transporten
fra rodzonen til udledningen i vandmiljøet (retention).
Det bemærkes, at den målrettede kvælstofregulering består af to dele, hvoraf
den ene del udgøres af den frivillige ordning om etablering af målrettede
efterafgrøder. Den frivillige ordning er fastsat i medfør af gødskningslovens
§ 39 a, og indebærer, at der kan fastsættes regler om en frivillig ordning om
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke vir-
kemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anven-
delse af virkemidlerne og omregningsfaktorer, og om ansøgning om delta-
gelse i ordningen og særlige frister herfor. I tilknytning til den frivillige ord-
ning er der etableret en tilskudsordning, som har hjemmel i lov om admini-
stration af den fælles landbrugspolitik m.v. (herefter CAP-loven) og er ud-
møntet i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. I
den frivillige tilskudsordning, kan virksomheder ansøge om EU-tilskud til
etablering af målrettede efterafgrøder eller andre kvælstofreducerende vir-
kemidler.
79
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Erfaringsmæssigt gælder det, at en relativ stor del af indsatserne i de enkelte
kystvandoplande kan forventes leveret gennem den frivillige runde. Den fri-
villige tilskudsordning reducerer risikoen for, at den enkelte virksomhed vil
blive omfattet af et krav om ukompenseret indsats i den obligatoriske runde.
Den anden del af den målrettede kvælstofregulering består af muligheden
for at fastsætte et obligatorisk og ukompenseret målrettet efterafgrødekrav i
særlige områder, hvor der er behov for en kvælstofreduktionsindsats, der
ikke bliver dækket af den frivillige ordning. Der vil således kun blive fastsat
et obligatorisk målrettet efterafgrødekrav i kystvandoplandet, hvis indsatsen
efter den frivillige ordning i det enkelte år ikke har været tilstrækkelig til at
opfylde indsatsbehovet i det pågældende år.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt i den målrettede regulering
opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et obli-
gatorisk målrettet efterafgrødekrav, blive fastsat således, at kravet svarer til
det individuelle områdes fulde indsatsbehov. Virksomheder der deltager i
en frivillig ordning vil kunne fradrage den frivillige indsats i et eventuelt
obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder eller alternativer
hertil.
Hvis virksomheden herefter ikke etablerer efterafgrøderne eller alternati-
verne, vil den få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden
efter gødskningslovens § 17, stk. 2. Der henvises til afsnit 3.2.1.1.1.4.
I medfør af bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt. kan ministeren for grøn
trepart fastsætte regler om, at dele af den kvælstofreduktion, som skal opnås
ved den frivillige tilskudsordning i et år, men som ikke er opnået ved den
frivillige ordning, i særlige tilfælde kan udskydes til det følgende år. I de
enkelte år foretages derfor en vurdering af, om et evt. behov for udskydelse
af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde. Dette kan f.eks. være
situationer, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende
indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning, situationer
hvor forudsætningerne for beregningen af indsatsbehovet ændrer sig efter
den frivillige runde eller for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt
af et uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav.
Virksomheder, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller
omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af krav om efterafgrøder i
den målrettede kvælstofregulering, jf. § 1, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om
krav om etablering af målrettede efterafgrøder.
80
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. er udnyttet til at fast-
sætte regler om, hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som efterafgrøder
og om dyrkningen af disse.
Der er fastsat krav om, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale
driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i ef-
teråret, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt. samt § 3, stk. 1,
1. pkt. i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.
Ved normale driftsmæssige principper forstås, at virksomheden skal have
dyrket en veletableret efterafgrøde. Efterafgrøden skal sås, etableres og pas-
ses som en hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også gælder såteknik,
udsædsmængde og evt. omsåning m.v.
Der er endvidere fastsat krav om, at arealer, som anvendes til opfyldelse af
planperiodens efterafgrødekrav, også efterfølgende i planperioden skal dyr-
kes med en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestø-
verbrak. Kravet om forårssåede afgrøder m.v. finder dog ikke anvendelse
for arealer, der indgår i statsligt eller EU-finansierede tilskudsordninger og
projekter om permanent udtagning af landbrugsjorder. Kravet er fastsat i
plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 2, og i § 3, stk. 1, 2. pkt. i bekendt-
gørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder.
Der er fastsat regler om afgrødetyper og etableringsfrister i plantedækkebe-
kendtgørelsens §§ 8-13. Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsen
finder tilsvarende anvendelse for de obligatoriske målrettede efterafgrøder,
dog med undtagelse af bestemmelser, som vedrører anvendelse af efteraf-
grødebanken, jf. 4 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede
efterafgrøder. For en nærmere beskrivelse af efterafgrødebanken henvises
til afsnit 3.2.1.1.2.2.
I plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår det, at følgende afgrøder
kan anvendes som efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, korn, græs, hon-
ningurt, cikorie, klinte, hjulkrone eller morgenfrue sået før eller efter høst
samt frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Planter af spildfrø
bestående af de nævnte arter kan også indgå i opfyldelse af efterafgrødekra-
vet. Der må ikke etableres kvælstoffikserende arter på arealet med efteraf-
grøder. Det er et krav, at arealet med efterafgrøder udgør et sammenhæn-
gende areal på mindst 0,01 hektar.
Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august 2024, hvis efterafgrøderne
skal indgå i opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav. Korsblomstrede
afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stau-
derug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog være sået senest den 20. august
81
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0082.png
UDKAST
2024, medmindre virksomheden gør brug af de fleksible frister for etable-
ring af efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9.
De fleksible frister går ud på, at virksomheden kan så efterafgrøderne i pe-
rioden fra den 21. august til og med den 7. september mod en reduktion i
kvælstofkvoten eller mod anvendelse af opsparede efterafgrøder, jf. § 9, stk.
2 og § 10. Følgende efterafgrødearter kan anvendes ved anvendelse af de
fleksible frister: korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone,
morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre.
Reduktion af kvælstofkvoten eller anvendelsen af opsparede efterafgrøder
er som udgangspunkt opgjort i intervaller alt efter hvornår virksomheden
har sået sine efterafgrøder og efter hvor meget gødning virksomheden har
udbragt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11. Plantedækkebekendtgørel-
sens § 6, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den ud-
bragte mængde gødning.
Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder efter de fleksible frister, og
virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning sva-
rende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virk-
somhedens samlede kvote for kvælstof svarende til følgende:
Såtidspunkt
Fra den 21. til og med den 24. au-
gust
Fra den 25. til og med den 28. au-
gust
Fra den 29. august til og med den 7.
september
Reduktion i kvælstofkvote
8,8 kg kvælstof pr. hektar.
16,5 kg kvælstof pr. hektar.
30,9 kg kvælstof pr. hektar.
Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder efter de fleksible frister, og
virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning sva-
rende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres
virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til følgende:
Såtidspunkt
Fra den 21. til og med den 24. au-
gust
Fra den 25. til og med den 28. au-
gust
Fra den 29. august til og med den 7.
september
Reduktion i kvælstofkvote
14,2 kg kvælstof pr. hektar.
26,6 kg kvælstof pr. hektar.
49,8 kg kvælstof pr. hektar.
82
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0083.png
UDKAST
Hvis virksomheden i stedet vælger at bruge opsparede efterafgrøder ved an-
vendelse af de fleksible frister, reduceres virksomhedens opsparede efteraf-
grøder, uafhængigt af den mængde husdyrgødning og anden organisk gød-
ning, som virksomheden udbringer pr. hektar harmoniareal, svarende til føl-
gende:
Såtidspunkt
Anvendelse af opsparede efteraf-
grøder
Fra den 21. til og med den 24. au- 0,08 hektar opsparede efterafgrøder
gust
pr. hektar.
Fra den 25. til og med den 28. au- 0,15 hektar opsparede efterafgrøder
gust
pr. hektar.
Fra den 29. august til og med den 7. 0,28 hektar opsparede efterafgrøder
september
pr. hektar.
Hvis virksomheden kan dokumentere at have sået efterafgrøderne på en spe-
cifik dato, kan virksomhedens kvælstofkvote eller opsparede efterafgrøder
reduceres på dagsbasis frem for i intervaller, jf. plantedækkebekendtgørel-
sens § 12. Dette forudsætter, at virksomheden har anvendt udstyr, som kan
generere logfiler, der kan konverteres til SHAPE-format, og at virksomhe-
den har udført positionsbestemt og datobestemt såning af efterafgrøder med
udstyr, der har autostyring. Derudover skal virksomheden kunne dokumen-
tere udførelsen af den positionsbestemte og datobestemte såning af efteraf-
grøder med logfiler i SHAPE-format. Dokumentationen skal opbevares på
virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2024/2025 og skal kunne
forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Det følger af plantedækkebekendtgørelsens § 13, at efterafgrøder tidligst må
nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i plan-
perioden. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes,
nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i planperioden. Sær-
ligt for arealer med efterafgrøder, der indgår i statsligt eller EU-finansierede
tilskudsordninger og projekter om permanent udtagning af landbrugsjorder
gælder, at disse arealer ikke må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde
destrueres, inden arealerne ekstensiveres permanent med tinglyst deklara-
tion.
I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 38, stk. 1, 2. pkt., kan mi-
nisteren for grøn trepart fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksom-
83
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
hedens areal efterafgrøder skal etableres, og beregningen heraf samt om di-
spensation fra efterafgrødekravet, i det omfang at det ikke får betydning for
den kvælstofreducerende effekt.
De forskellige efterafgrødekrav er fastsat som en procentdel af virksomhe-
dens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal,
som virksomheden den 31. juli (forudgående planperiode) for egen regning
og risiko dyrkede med de afgrøder, der fremgår af plantedækkebekendtgø-
relsens bilag 1, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 1. Der er tale om
korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter,
hestebønner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvæl-
stofoptagelse om efteråret i høståret. Efterafgrødegrundarealet opgøres på
baggrund af den markplan, virksomheden skal indgive for planperioden. Ef-
terafgrødegrundarealet opgøres ud fra de afgrøder, der dyrkes i planperioden
forud for den planperiode, hvor efterafgrøderne skal etableres.
I plantedækkebekendtgørelsen er der fastsat krav om, at en virksomhed skal
udlægge mindst 10,7 pct. af sit efterafgrødegrundareal med pligtige efteraf-
grøder. Hvis virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk
gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal,
skal virksomheden dog udlægge mindst 14,7 pct. af sit efterafgrødegrund-
areal med pligtige efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk.
3, jf. stk. 1. Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov,
hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under nor-
male omstændigheder kan udbringes.
Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes
efter § 21, stk. 1, i gødskningsloven, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6,
stk. 2. Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gødning
foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart
forud for den senest afsluttede planperiode, jf. plantedækkebekendtgørel-
sens § 6, stk. 3.
For en nyetableret virksomhed og en virksomhed, der ikke var forpligtet til
at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den se-
nest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning
og anden organisk gødning til beregning af det pligtige efterafgrødekrav, til
en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal,
jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 4.
Størrelsen på det pligtige efterafgrødekrav i procent har ændret sig over tid.
I planperioden 2009/2010 blev kravet for alle virksomheder fastsat til 10
pct. og 14 pct. afhængigt af den udbragte mængde gødning. Dette skete som
84
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0085.png
UDKAST
følge af den politiske aftale om Vandmiljøplan III, jf. lovforslag nr. L 239,
2003/1. For planperioden 2020/2021 blev kravet justeret til det nuværende
niveau på henholdsvis 10,7 pct. og 14,7 pct. som følge af håndtering af død-
vægtstab ved ændring af omregningsfaktoren for alternativet tidligt såede
vinterafgrøder.
I plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 4, jf. stk. 1, er der derudover fastsat
krav om, at en virksomhed, der udbringer husdyrgødning og anden organisk
gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal
skal udlægge arealer etableret med husdyrefterafgrøder til begrænsning af
merudvaskning af nitrat fra organisk gødning i overensstemmelse med plan-
tedækkebekendtgørelsens bilag 2. For en nyetableret virksomhed fastsættes
mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til bereg-
ning af husdyrefterafgrødekravet, til en mængde svarende til mindre end 30
kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6,
stk. 4.
I plantedækkebekendtgørelsens bilag 2 fremgår en tabel, hvor husdyrefter-
afgrødekravet er angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrøde-
grundareal for hvert af de berørte husdyrefterafgrødeoplande. Kravet varie-
rer i dag fra 0 pct. til ca. 35 pct. og differentieres efter om der er udbragt
over eller under henholdsvis 30 og 80 kg kvælstof i organisk gødning pr.
hektar harmoniareal pr. planperiode.
Hvis virksomheden i planperioden har arealer i flere husdyrefterafgrødeop-
lande, beregnes virksomhedens husdyrefterafgrødekrav som et vægtet gen-
nemsnit ud fra andelen af virksomhedens samlede areal i planperioden, der
ligger i de enkelte oplande, og de tilhørende husdyrefterafgrødekrav opgjort
i procent i oplandene vist i tabellen. Oplande der ikke har et tilhørende hus-
dyrefterafgrødekrav i planperioden er fremhævet med gråt i tabellen i plan-
tedækkebekendtgørelsens bilag 2. Virksomhedens areal i de enkelte oplande
opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage
i planperioden, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 29, stk. 1.
I § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede ef-
terafgrøder er der obligatoriske målrettede efterafgrødekrav fastsat. Arealet
med obligatoriske målrettede efterafgrøder skal i medfør heraf udgøre en
procentdel af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der er be-
liggende i det pågældende kystvandopland. Procentdelen for de enkelte
kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1. Ved overgangen til
tredje vandplanperiode i 2024 skete der en omfordeling af indsatsen mellem
kystvandoplande, således at nogle kystvandoplande ikke længere havde et
85
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
krav, mens kravet steg i andre områder, samt at visse områder uden indsats-
behov nu fik et indsatsbehov. Kravet i de forskellige kystvandoplande vari-
erer i dag fra 0 pct. til ca. 45 pct.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om dispensation fra efteraf-
grødekravet i det omfang det ikke får betydning for den kvælstofreduce-
rende effekt, jf. gødskningslovens § 38, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen kan
alene udnyttes til at dispensere fra kravet om efterafgrøder i den målrettede
kvælstofregulering og er udmøntet i bekendtgørelse om krav om etablering
af målrettede efterafgrøder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Virksomheder
kan således ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med obli-
gatoriske efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, hvis arealet
overstiger en vis procentdel af virksomhedens areal, eller hvis efterafgrøde-
kravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere
end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for plan-
perioden. Adgangen til dispensation er snæver og forudsætter desuden, at
det eventuelle indsatsbehov i det pågældende kystvandopland nås.
Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets
indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren for grøn trepart med hjemmel i §
38, stk. 1, 2. pkt., i gødskningsloven, overføre et mindre indsatsbehov til den
følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås trods
dispensation.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret
kravet om efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, er det muligt i
medfør af bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 2. pkt., i gødskningsloven, at fast-
sætte krav til dokumentation fra virksomheden for, at efterafgrødekravet ef-
ter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den
fastsatte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for plan-
perioden.
3.2.1.1.2.2 Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet og pilotprojektord-
ninger
Efter gødskningslovens § 39, stk. 1, kan der fastsættes regler om særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etable-
ring af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 38,
stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der er omfattet af
krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §
38, stk. 1, en større fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af driften af virksom-
86
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
heden. Fleksibiliteten består i, at virksomhederne kan opfylde deres forplig-
telser fastsat i medfør af § 38, stk. 1, ved at anvende andre virkemidler, der
har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som efterafgrøder.
Det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternativer, at der er til-
strækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 39, stk. 1, er udnyttet plantedækkebe-
kendtgørelsen til at fastsætte følgende ordninger om virkemidler med kvæl-
stofreducerende effekt, som kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekra-
vene fastsat i medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1, i stedet for udlægning
af efterafgrøder:
-
-
-
-
-
-
-
Udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
14.
Arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørel-
sens § 15.
Braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebekendtgørel-
sens § 16.
Braklagte arealer etableret med græs langs vandløb og søer, jf. plan-
tedækkebekendtgørelsens § 17.
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 18.
Arealer etableret med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikse-
rende arter, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 19-21.
Arealer, hvor der er udført præcisionslandbrug i den forudgående
planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 22 og 23.
Det er også muligt at foretage en reduktion af kvælstofkvoten i stedet for at
udlægge efterafgrøder. Der er endvidere muligt at opspare efterafgrøder
samt overdrage opsparede efterafgrøder til en anden virksomhed ved ophør
I medfør af gødskningslovens § 39, stk. 1 og 3, er der fastsat regler om, at
virksomheder har mulighed for at overføre et overskud af efterafgrøder fra
en planperiode til en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
25, eller overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed i for-
bindelse med den overdragende virksomheds ophør, jf. plantedækkebe-
kendtgørelsens § 27. Disse opsparede efterafgrøder kan herefter anvendes
til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav og husdyrefterafgrødekravet i
en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 26 og 28.
Overskud af efterafgrøder er arealer med efterafgrøder og alternativer til ef-
terafgrøder etableret af en virksomhed i den indeværende planperiode, ud
87
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrøde-
krav fastsat i medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1 (dvs. pligtige efteraf-
grøder og husdyrefterafgrøder). Arealer, der anvendes til at opfylde betin-
gelser i medfør af bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virke-
midler, kan ikke anvendes som overskud af efterafgrøder. Arealer etableret
med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder til opfyldelse af krav
fastsat i medfør af anden lovgivning, kan heller ikke anvendes som overskud
af efterafgrøder.
Overførsel af opsparede efterafgrøder forudsætter, at virksomheden, som af-
giver de opsparede efterafgrøder, er afmeldt fra register for gødningsregn-
skab. Den modtagende virksomhed skal være omfattet af et pligtigt efteraf-
grødekrav eller husdyrefterafgrødekrav, og skal også modtage den ophø-
rende virksomheds arealer enten helt eller delvist. Overdragelsen skal ind-
berettes i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs særlige ske-
maer af den modtagende virksomhed, og begge virksomheder skal indgå en
skriftlig aftale om overdragelsen. Dokumentation for aftalen skal opbevares
i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i for-
bindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.
Formålet med opsparede efterafgrøder er at skabe større fleksibilitet for
virksomheden og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af driften,
idet der i år med gunstige forhold kan udlægges ekstra efterafgrøder eller
alternativer til efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldelse af efterafgrøde-
kravene i andre år, hvor forholdene for etablering af efterafgrøder er mindre
gode.
For at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer efterafgrø-
dernes effekt, er ministeren for grøn trepart i gødskningslovens § 39, stk. 3,
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om alternativerne fastsat i medfør
af gødskningslovens § 39, stk. 1, herunder om frister og omregningsfaktorer
m.v.
Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omregningsfaktor for
hvert af de enkelte virkemidler og andre betingelser, som skal være opfyldt
for, at de alternative virkemidlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets
effekt. Der er fastsat følgende omregningsfaktorer:
-
For virkemidlet om udlægning af mellemafgrøder erstatter 2 hektar
udlagt med mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøder, jf. plantedække-
bekendtgørelsens § 14, stk. 3.
For virkemidlet om energiafgrøder erstatter 0,8 hektar energiafgrø-
der 1 hektar efterafgrøder.
88
-
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
-
-
-
-
-
For virkemidlet om braklagte arealer erstatter 1 hektar braklagte
arealer 2 hektar efterafgrøder.
For virkemidlet om braklagte arealer langs vandløb og søer erstat-
ter 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer 4 hektar efter-
afgrøder.
For virkemidlet om tidligt såede vinterafgrøder erstatter 1,9 hektar
vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder.
For virkemidlet om efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende
arter erstatter 1 hektar med efterafgrødeblandinger med kvælstof-
fikserende arter 1 hektar efterafgrøder.
For virkemidlet om præcisionslandbrug erstatter 11 hektar præcisi-
onslandbrug 1 hektar efterafgrøder.
Øvrige betingelser fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 39, stk. 3, kan f.eks.
vedrøre, hvilke afgrødearter der kan anvendes, frister for såning og destruk-
tion m.v. Virkemidlet tidlig såning af visse arter af vinterafgrøder er et ek-
sempel på, at det kan være nødvendigt at fastsætte øvrige betingelser sam-
men med omregningsfaktoren for at sikre miljøeffekten af virkemidlet. Efter
plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er det et krav, at afgrøderne skal
være sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes
som alternativ til efterafgrøder. For præcisionslandbrug og efterafgrøde-
blandinger med kvælstoffikserende arter er der desuden fastsat en række
krav om opbevaring af dokumentation.
Der er således fastsat krav om, at en virksomhed,
skal kunne dokumentere
udførelsen af præcisionslandbrug, og dokumentationen skal opbevares på
virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden og skal kunne forevises på
forlangende i forbindelse med kontrol, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
23.
Dokumentationen skal bestå af en detaljeret gødningsplanlægning for de
marker, der er udført præcisionslandbrug på. Gødningsplanlægningen skal
indeholde en beregning af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og skal tage
udgangspunkt i en anerkendt metode. Dokumentationen skal endvidere be-
stå af logfiler i SHAPE-format for den positionsbestemte graduerede gød-
ningstildeling.
Virksomheden skal tillige kunne dokumentere anvendelsen af præcisions-
landbrug med en kemisk analyse af indholdet af kvælstof i flydende husdyr-
gødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes, inden udbringning
på arealer, hvor der skal udføres præcisionslandbrug. Analysen skal være
repræsentativ for hele indholdet af lagertanken. Er der anvendt husdyrgød-
ning og anden organisk gødning fra flere lagertanke, skal der foretages en
89
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
analyse for hver tank. Analyserne skal være foretaget af et laboratorium, der
er autoriseret eller akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning
af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkredi-
teringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accre-
ditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
I medfør af gødskningslovens § 39, stk. 2, kan ministeren for grøn trepart
etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan an-
søge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1.
Ministeren for grøn trepart kan for ordninger omfattet af gødskningslovens
§ 39, stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplys-
ninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren for grøn trepart kan endvi-
dere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i
medfør af § 39, stk. 2. Gødskningslovens § 39, stk. 2, finder ligeledes an-
vendelse for etablering af pilotprojektordningerne.
Efter bemyndigelserne i § 39, stk. 2 og 4, kan ministeren for grøn trepart
oprette en ordning, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende miljøfor-
anstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et alternativ til efterafgrø-
der efter § 39, stk. 1. Formålet med et pilotprojekt kan f.eks. være at ind-
samle viden, om en foranstaltning har en kvælstofreducerende effekt, som
kan betyde, at foranstaltningen på sigt vil kunne anvendes som et virkemid-
del efter § 39, stk. 2. Formålet kan f.eks. også være at opnå erfaringer eller
dokumentation i forbindelse med anvendelse af en ny foranstaltning.
Alternativet præcisionslandbrug, som i dag er fastsat i medfør af § 39, stk.
3, er udsprunget af et pilotprojekt. Der er i dag ingen igangværende pilot-
projektordninger.
3.2.1.1.2.3 Dyrkningsrelaterede tiltag
Efter gødskningslovens § 38, stk. 2 kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jord-
bearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.
De dyrkningsrelaterede tiltag indgår i indsatsprogrammet for vandområde-
planerne under vandrammedirektivet
Bemyndigelse i gødskningslovens § 38, stk. 2, er udnyttet til at fastsætte
regler om begrænsning af jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder
og ompløjning af fodergræsmarker i bestemte perioder. Reglerne er fastsat
i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 5.
90
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Begrænsningen i adgangen til at foretage jordbearbejdning har den betyd-
ning, at ukrudtsbehandling ved mekanisk jordbearbejdning fortrinsvis vil
ske i foråret. Da hovedparten af kvælstofudvaskningen fra dyrkningsjorden
foregår i efterårs- og vintermånederne, kan jordbearbejdning efter høst eller
i efterårs- og vintermånederne forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis jorden
holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk be-
kæmpelse af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden. Dette er en følge af,
at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbryd-
ning af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof, hvorved det
kvælstof, der er bundet til det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk
kvælstof, der kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved ompløjning af kløver-
græs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes store mængder af orga-
nisk bundet kvælstof. Hvis der ikke efterfølgende etableres en afgrøde til
opsamling af det omsatte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket
øger risikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.
Forbudsperiodens udstrækning afhænger af, hvilken jordbundstype marken
har. På sandjord er risikoen for udvaskning af kvælstof større, end den er på
lerjord selv ved samme dyrkningspraksis. Dette skyldes blandt andet, at
sandjord ikke kan tilbageholde så meget vand som lerjord, og at sandjord
overvejende findes i dele af Danmark, hvor der er meget nedbør og højere
afstrømning end andre dele af Danmark. Der er derfor fastsat forskellige
forbudsperioder, der er afhængige af markernes jordbundstype. Jordbunds-
typenumrene, der anvendes, følger jordbundstypeklassifikationsbekendtgø-
relsen. Se nærmere herom i afsnit 3.2.1.1.1. Der er fastsat følgende forbuds-
perioder:
-
-
-
Lerjod (JB-nr. 7-9): Fra høst af forfrugt indtil 1. oktober.
Lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11): Fra høst af forfrugt
indtil 1. november.
Sandjord (JB-nr. 1-4): Fra høst af forfrugt indtil 1. februar i det føl-
gende kalenderår.
Jordbearbejdning omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan
foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder
pløjning og harvning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 2. Kalk-
ning, tromling, overfladisk halmstrigling, etablering og vedligeholdelse af
dræn samt gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd er dog
tilladt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 36, stk. 3.
Der er mulighed for kemisk at nedvisne plantedække i dele af forbudsperi-
oden med begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning, jf. §
91
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
36, stk. 1, 2. pkt. Der er endvidere fastsat en række undtagelser og modifi-
kationer til jordbearbejdningsforbuddet i plantedækkebekendtgørelsens §
36, stk. 4 og 5, f.eks. således at efterafgrøder etableret til opfyldelse af ef-
terafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningsloven kan etableres og destru-
eres uafhængigt af forbudsperioden. Der er derudover fastsat undtagelser og
modifikationer fra forbuddet, der muliggør bestemte produktioner, som for-
buddet ville forhindre eller besværliggøre (f.eks. økologisk drift, hvor der er
forbud mod pesticider, og jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudts-
bekæmpelse). Der er endelig fastsat modifikationer og undtagelser for at til-
godese hensyn til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksom-
hedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse
m.v. (f.eks. til bekæmpelse af kartoffelbrok eller hvis arealer har været dyr-
ket med korn eller frøgræs, som er blevet angrebet af aksløberens larve), jf.
plantedækkebekendtgørelsens §§ 37 og 38.
Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof, der
potentielt kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved at udsætte omlægnings-
tidspunktet af fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvasknin-
gen af kvælstof, idet den mængde kvælstof, der frigives ved omlægningen,
kan opsamles og udnyttes af en efterfølgende afgrøde, der sås i foråret.
Der er derfor fastsat regler om, at omlægning af fodergræsmarker som ho-
vedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar, jf. plantedække-
bekendtgørelsens § 39, stk. 1. Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet
af de afgrødekoder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens bilag 6,
tabel 2. Forbuddet mod omlægning af fodergræsmarker gælder ikke for en
virksomhed, der er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion, jf. plante-
dækkebekendtgørelsens § 39, stk. 2. Fodergræsmarker må omlægges til fo-
dergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15.
august 2024, og fodergræsmarker på lerjord (JB-nr. 7-9) må ompløjes fra
den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det
umiddelbart følgende kalenderår.
For både forbud mod jordbearbejdning og forbud mod omlægning af foder-
græsmarker, kan der gives dispensation fra forbuddet til forskningsprojekter
med henblik på indsamling af landbrugsfaglige data samt til historisk og
kulturel formidlingsvirksomhed. Virksomheden skal indgive en ansøgning
herfor, og i ansøgningen skal anføres en begrundelse for fravigelse af reg-
lerne, og der skal vedlægges en mark- og dyrkningsplan for arealet med an-
givelse af igangsættelsesdato og afslutningsdato. Styrelsen for Grøn Areal-
92
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0093.png
UDKAST
omlægning og Vandmiljø kan fastsætte vilkår i forbindelse med dispensati-
onen, herunder om de omfattede arealers størrelse og om varighed og gyl-
dighedsperiode for dispensationen.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Som det fremgår af afsnit 2, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe
rammerne for gennemførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor
reguleringen ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor
der reguleres på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrk-
ningsfladen, til i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den
maksimale mængde næringsstoffer, som må udledes fra marken.
Den nye kvælstofreguleringsmodel indebærer, at virksomhedernes afgrøde-
valg, gødningstildeling og virkemidler m.v. får betydning for hvor meget
kvælstof, der udvaskes fra de enkelte marker, og dermed deres udledning.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den nye kvælstofregule-
ringsmodel, som bygger på en række data, der vil ændre sig fra år til år,
f.eks. på grund af ændring af det dyrkede areal i kystvandomlandet eller
afgrødevalg, indebærer, at det vil være nødvendigt kunne fastsætte den
fremtidige reguleringsmodel på bekendtgørelsesniveau.
Herudover findes det hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov fremtidssikres,
således at loven til enhver tid kan anvendes til at fastsætte de nødvendige
foranstaltninger til opfyldelse af de forpligtelser, som hidrører fra direktiver,
forordninger, internationale aftaler m.v. inden for lovens område.
Landbrugsproduktion medvirker til klimaforandringer ved at udlede driv-
husgasser. Størstedelen af udledningerne fra landbruget er relateret til hus-
dyrproduktion, men også spredning af gødning kan føre til udledning af
drivhusgasser.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det er hensigtsmæssigt for
at fremtidssikre loven, at det er muligt også at fastsætte regler med henblik
på at kunne varetage klimahensyn særligt i forbindelse med anvendelse af
gødning.
Det er derfor nødvendigt, at der tillægges ministeren for grøn trepart brede
bemyndigelser til at fastsætte de nødvendige obligatoriske krav, og dermed
sikre mulighed for, at det vil være muligt på bekendtgørelsesniveau at fast-
sætte yderligere nødvendige næringsstofreducerende foranstaltninger, så-
93
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0094.png
UDKAST
fremt den påtænkte regulering ikke som forventet indfrier direktivforplig-
telserne efter bl.a. nitratdirektivet, vandrammedirektivet og naturdirekti-
verne.
Den foreslåede ordning
Med henblik på at skabe rammerne for udmøntning af den nye kvælstofre-
guleringsmodel. foreslås det i § 4, stk. 1, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler, der fastlægger og angiver en ramme for udledning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser fra skov- og landbrugsaktiviteter og skov- og
landbrugsarealer med henblik på opfyldelse af forpligtelser ifølge Den Eu-
ropæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om for-
hold, der er omfattet af loven, jf. § 1.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart i medfør af bemyndigelsen
kan fastsætte et overordnet udledningsmål for de 108 kystvandoplande på
baggrund af vandområdeplanernes fastsatte mål for belastningen, hvis kyst-
vandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelastningen).
Det er endvidere hensigten, at ministeren for grøn trepart på baggrund af det
overordnede udledningsmål kan fastsætte udledningsgrænser for de enkelte
kystvandoplande, som i udgangspunktet svarer til det samlede udlednings-
mål på baggrund af vandområdeplanerne, idet der dog kan sættes sættes en
begrænsning i form af et loft for reguleringstrykket givet ved det såkaldte
braklægningspunkt.
Da udledningsgrænserne er en forudsætning for fastsættelsen af de indivi-
duelle virksomheders konkrete udledningskvote, i det specifikke kystvand-
opland, som foreslås fastsat i medfør af lovforslagets § 6, er det hensigten,
at udledningsgrænserne i de enkelte kystvandoplande fordels efter en nær-
mere fastsat fordelingsnøgle.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte
drivhusemissionsgrænser, såfremt det bliver relevant i fremtiden.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om pligt til at afgive oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk.
1.
Formålet med bestemmelsen i § 4, stk. 2 er at kunne indhente oplysninger
om markarealet og eventuelt gødningsanvendelse i et kystvandopland forud
for fastsættelsen af udledningsgrænsen.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i § 4 nedenfor.
94
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås endvidere i § 6, stk. 1, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte regler om foranstaltninger med henblik på varetagelse af hensyn, der
fremgår af § 1, herunder med henblik på opfyldelse af forpligtelser ifølge
Den Europæiske Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler
om forhold, der er omfattet af loven § 1.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der til enhver tid
kan fastsættes de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af de relevante
forpligtelser i henhold til miljø- og naturdirektiverne inden for lovens an-
vendelsesområde, herunder til iværksættelse af supplerende foranstaltnin-
ger.
Det foreslås, at ministeren i lovforslagets § 6, stk. 2, 1. pkt., bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om udvaskningsgrænser og udledningskvoter og
virkemidler til opfyldelse heraf, herunder om hvordan udvaskningen og ud-
ledningen fastlægges. Ministeren for grøn trepart foreslås endvidere i lov-
forslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om krav til
placering af virkemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemidlernes re-
duktionseffekt, herunder om særlige frister og dokumentation
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 3, at ministeren for grøn trepart bemyn-
diges til at fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plan-
tedække på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder.
Med de foreslåede bemyndigelser i § 6, stk. 2 og 3, bliver det muligt at fast-
sætte de nødvendige bestemmelser som med den nye kvælstofregulerings-
model skal afløse de regler, der i dag er fastsat i gødskningslovens §§ 12 og
13, §§ 15-17 og §§ 38 og 39 om gødskningskvoten og plantedække.
Det er således hensigten, at bemyndigelserne anvendes til at fastsætte de
materielle regler om virksomhedernes udledningskvote i de 108 kystvand-
oplande og virksomhedernes basisudvaskningsgrænse.
Formålet med fastsættelsen af basisudvaskningsgrænsen er at sikre fortsat
opfyldelse af nitratdirektivets krav i forhold til at beskytte vandkvaliteten
ved at fremme godt landmandskab, ved at forebygge og nedbringe forure-
ning af vandkvalitet forårsaget af nitrater fra landbruget, og formålet med
fastsættelsen af udledningskvoten er at implementere dele af vandrammedi-
rektivet i forhold til beskyttelse af kystvande.
Samtidig skal både basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten tage
højde for en række forhold i henhold til habitat-, fuglebeskyttelses- og
VVM-direktivet.
95
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Udledningskvoten vil udgøre den mængde kvælstof, som maksimalt må ud-
ledes til kysten fra en virksomhed for at udledningsmålet for det eller de
kystvandoplande, som virksomhederne er beliggende i overholdes.
I medfør af bemyndigelserne kan ministeren for grøn trepart fastsætte de
nødvendige regler om de kvælstofreducerende virkemidler, der kan anven-
des til at opfylde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.
Det er således op til den enkelte virksomhed at tilrettelægge sin drift i over-
ensstemmelse med en basisudvaskningsgrænse, og i den forbindelse har
virksomheden selv mulighed for at vælge, hvilke virkemidler, som virksom-
heden vil benytte for at overholde basisudvaskningsgrænsen.
Det ligger inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, at ministe-
ren for grøn trepart kan fastsætte en skærpet basisudvaskningsgrænse, hvis
det er nødvendigt i forhold til direktivopfyldelse.
Det er hensigten, at regler om udledningskvoten skal erstatte reglerne i den
gældende gødskningslov om den målrettede kvælstofregulering.
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at virksomheden skal estimere
markernes udvaskning af kvælstof fra rodzonen ved hjælp af en beregnings-
modelformel (populært kaldet NUAR-beregneren), som tager udgangspunkt
i fem overordnede parametre:
1. Effekt af afgrøde og plantedække
2. Effekt af kvælstofanvendelse
3. Effekt af virkemidler
4. Effekt af jordbund
5. Effekt af afstrømning
Kvælstofnormerne indgår i datagrundlaget for beregningsmodellen. Yderli-
gere indgår de også i niveauet for fastsættelse af basisudvaskningsgrænsen
til nedbringelse af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen.
De er hensigten, at de elementer, der indgår i beregningsmodellen vil blive
fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Endvidere kan der fastsættes regler om data, som virksomheden skal indbe-
rette til brug for opgørelsen af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvo-
ten. Det kan være data om den faktiske udledning af kvælstof, dyrkningshi-
storik m.v.
96
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er ligeledes hensigten, at der kan fastsættes regler om beregning af kvæl-
stofretentionen, der er udtryk for den andel kvælstof, der bliver omsat eller
tilbageholdt fra kvælstoffet forlader rodzonen, og til det bliver udledt til
kystvandet.
Det er forventningen, at den nyeste viden om retentionen vil tælle med i
opgørelsen af udledningen af kvælstof fra virksomheden og indgå som et
vigtigt element i fastsættelsen af, hvor meget kvælstof, der må udledes fra
et kystvandopland og den enkelte virksomhed til kysten.
Det er endvidere hensigten, at der i tillæg til basisudvaskningsgrænsen og
udledningskvoten vil blive fastsat regler om dyrkningsrelaterede tiltag. Det
er således hensigten at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at
foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor
der vil blive sået vårsæd, og regler om perioder, hvor omlægning af foder-
græsmarker, som hovedregel ikke må finde sted i.
Ved opnåelse af forskningsresultater, ny viden, m.v. kan reglerne om dyrk-
ningsrelaterede tiltag justeres, såfremt der indhentes andre måder at varetage
formålet på.
Det er hensigten, at bemyndigelserne kan anvendes til at fastsætte de foran-
staltninger, der er nødvendige for at leve op til direktivforpligtelserne.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil blive udnyttet til
at fastsætte regler om pilotprojektordninger
Det foreslås i § 6, stk. 4, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om fleksibilitet mellem planperioderne.
Det er hensigten, at der med bemyndigelsen i § 6, stk. 4, kan indføres en
regel om mulighed for opsparing af uudnyttet udledningskvote for virksom-
hederne i de enkelte kystvandoplande, som kan anvendes i et efterfølgende
år. Formålet med en sådan mulighed er at udligne udsving mellem årene
som følge af sædskifte og vejrmæssige forhold, som påvirker virksomheder-
nes mulighed for at overholde reguleringen.
Hensynet til virksomheders mulighed for at overopfylde reguleringen i et
givet år for senere lovligt at underopfylde reguleringen skal afvejes over for
hensynet til miljøet, da en kvælstofudledning der overstiger virksomhedens
udledningskvote kan gå ud over vandmiljøet, hvis det ikke sikres, at regule-
ringen efterfølgende overopfyldes i tilstrækkelig grad. Det er derfor Mini-
steriet for Grøn Treparts vurdering, at der i medfør af lovforslagets § 6, stk.
97
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0098.png
UDKAST
4, også kan fastsættes regler om en begrænsning på opsparingen og anven-
delsen af en uudnyttet udledningskvote for virksomheden (et loft).
Det er hensigten, at der med bemyndigelsen i § 6, stk. 4, desuden kan ind-
føres mulighed for overdragelse af udledningskvoter mellem virksomheder
inden for hvert kystvandopland forudsat at basisudvaskningsgrænsen er
overholdt. Overdragelse af udledningskvote vil sikre, at kvoterne kan om-
fordeles økonomisk optimalt for hele kystvandoplandet og ikke kun inden-
for virksomheden, hvilket vil have betydning for den overordnede omkost-
ningseffektivitet af reguleringen.
3.2.2 Begrænsninger for anvendelse og udbringning af gødning m.v.
Gældende ret
Formålet med husdyrbrugloven er ifølge husdyrbruglovens § 1, stk. 1, at
værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen
og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a en række bemyndigelser til mini-
steren for grøn trepart at fastsætte regler om anvendelse af gødning i jord-
bruget.
Sigtet med husdyrbruglovens kapitel 1 a er at give mulighed for at regulere
og sikre korrekt anvendelse af gødning i landbruget for at beskytte naturen
og miljøet, herunder vandmiljøet, og samtidig sikre, at gødningen udnyttes
effektivt samt begrænse gener i forbindelse med udbringning af gødning.
Husdyrbruglovens kapitel 1 a er således især rettet mod, at der fastsættes
regler med henblik på at minimere risikoen for forurening af grundvand og
vandløb med næringsstoffer som fosfor og kvælstof, som kan have negativ
indvirkning på miljøet, f.eks. ved at forårsage overgødskning (eutrofiering)
i vandområder.
Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, fastsætter ministeren for grøn trepart
regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget
kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning, med henblik
på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og
grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med
dens bestand af vilde dyr og planter. Begrebet tildeling dækker både over
opsamlet gødning, som er udbragt maskinelt, og gødning afsat af udegående
dyr.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 a er blandt andet udnyttet i bekendt-
gørelse nr. 931 af 16. juli 2024om jordbrugsvirksomheders anvendelse af
98
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gødning (herefter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen) til at fastsætte reg-
lerne i bekendtgørelsens kapitel 3 om begrænsninger for tildeling af kvæl-
stof og fosfor.
Der er således fastsat regler om den maksimale mængde kvælstof fra orga-
nisk gødning, som må tildeles per hektar harmoniareal (det organiske kvæl-
stofarealkrav). Ligeledes er der fastsat regler om fosforarealkravet, der er
udtrykt som et krav om et mindsteareal, virksomheden skal have råderet
over i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav). Formålet
med de fastsatte regler om fosforarealkrav er at begrænse ophobningen af
fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.
Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor orga-
nisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale om-
stændigheder kan udbringes.
Herudover indeholder gødningsanvendelsesbekendtgørelsen regler om pe-
rioder, hvor forskellige typer af gødning ikke må udbringes, krav om anven-
delse af særlige udbringningsteknikker, der begrænser ammoniakemissio-
nerne fra udbragt husdyrgødning og nogle typer af kunstgødning samt for-
bud mod udbringning på en måde og på sådanne arealer, at der er risiko for
afstrømning til vandmiljøet samt enkelte regler om udbringning af gødning
til beskyttelse mod lugtgener.
Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt. er ministeren for grøn trepart
bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan til-
lade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gødning
pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens
§ 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilladelse.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere efter husdyrbruglovens § 5 a, stk.
2, 2. pkt., fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse skal afslås, hvis
ansøgeren er straffet med bøde for ikke at have overholdt betingelser i en
tidligere meddelt tilladelse.
Formålet med husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, er at skabe hjemmel til at ud-
nytte Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet, som senest meddelt ved EU-
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1074 af 17. juli 2020
om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til
Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forår-
saget af nitrater, der stammer fra landbruget
99
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0100.png
UDKAST
Undtagelsen ophørte den 31. juli 2024, og er ikke efterfølgende fornyet på
baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen om vandmiljøets tilstand
i Danmark og det udestående kvælstofreduktionsbehov.
Ministeren for grøn trepart er i husdyrbruglovens § 5 b bemyndiget til at
fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-
bringning af organisk gødning eller bioaske. Formålet med bestemmelsen
er, at der skal kunne fastsættes regler med det formål at begrænse lugtgener
i forbindelse med udbringning af organisk gødning. Derudover kan bemyn-
digelsen i § 5 b benyttes til at fastsætte regler om øvrige gener, der kan opstå
i forbindelse med udbringning af organisk gødning.
Endelig kan ministeren for grøn trepart i medfør af husdyrbruglovens § 5 c
fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere
angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at
jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor po-
tentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større
end 100 m
2
og kystvande. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksæt-
telse og udformning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart finder det hensigtsmæssigt, at foranstaltninger
vedrørende udledning af næringsstoffer og emissioner af drivhusgasser, som
følge af landbrugets anvendelse af gødning og markdrift i øvrigt samles i én
lov. Det foreslås derfor, at reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c samles
med den øvrige kvælstofregulering af markdriften i den foreslåede lov.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 7, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til
at fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for,
hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning
med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kyst-
vande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte na-
turen med dens bestand af vilde dyr og planter.
Den foreslåede bemyndigelse er en ordretvidereførelse af husdyrbruglovens
§ 5 a, stk. 1. Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, foreslås ikke
videreført, da kvægundtagelsesreglerne er ophørt.
Det foreslås endvidere, at ministeren for grøn trepart i § 8 bemyndiges til at
fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-
bringning af organisk gødning eller bioaske.
100
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0101.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er en ordret videreførelse af husdyrbruglovens
§ 5 b.
Endelig foreslås det i lovforslagets § 9, at ministeren for grøn trepart be-
myndiges til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværk-
sætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt
for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og
som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb,
søer større end 100 m² og kyst-vande. Ministeren for grøn trepart kan her-
under fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til at meddele påbud
om iværksættelse og udformning af en konkret erosionsforebyggende for-
anstaltning.
Som konsekvens af overførslen til loven foreslås det, at bemyndigelserne i
husdyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, der er udmøntet i gødningsanvendelsesbe-
kendtgørelsen, herunder reglerne om fosforloft og fosforarealkrav m.v., op-
hæves i husdyrbrugloven og videreføres til gødskningsloven, jf. lovforsla-
gets § 31, nr. 4.
3.2.3 Planperioden
Gældende ret
Efter gødskningslovens § 10, 1. pkt., udgør planperioden perioden fra den
1. august til den 31. juli.
En virksomheds dyrkningssæson går fra såtidspunktet til høsttidspunktet.
Hvis der dyrkes vintersæd, vil dyrkningssæsonen typisk være fra au-
gust/september til juli/august, mens sæsonen ved dyrkning af vårsæd går fra
april til august/september. Dyrkningssæsonen kan derfor variere, alt efter
hvilke afgrøder den enkelte virksomhed dyrker. Dyrkningssæsonen starter
dog typisk med etablering og evt. tildeling af gødning til vintersæd i au-
gust/september. Planperioden er derfor fastlagt, så den går fra den 1. august
til den 31. juli i det følgende år. Planperioden fastlægges således, så den
passer med gødningstildelingen i en dyrkningssæson.
Planperioden er fastlagt i gødskningsloven, da de afgrøder, der sås og dyrkes
i den pågældende periode, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens
kvælstofkvote. Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som
lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal
udarbejdes og indsendes i henhold til gødskningslovens § 42, hvori opgø-
relsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden fore-
tages.
101
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0102.png
UDKAST
Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i gødskningslo-
vens kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag. I medfør af bemyndigelsen
i gødskningslovens § 38 er der i plantedækkebekendtgørelsen fastsat et for-
højet krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder for virksom-
heder, som i planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk gød-
ning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal.
Efter gødskningslovens § 10, 2. pkt., forlænges planperioden til 30. septem-
ber, hvis der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den
31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses
inden den 31. december.
Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes helt hen til sidst i september,
og gødningstildelingen i en dyrkningssæson vil derfor gå ind over to plan-
perioder. Der er derfor fastsat en forlænget planperiode, som går fra den 1.
august til den 30. september. Dermed bliver gødningsforbruget, der ligger i
perioden efter den 31. juli og frem til den 30. september, dvs. i den forlæn-
gede del af planperioden, regnet med i opgørelsen af planperiodens gød-
ningsregnskab.
For at gøre opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvælstof og fosfor
mere retvisende for de virksomheder, som gør brug af muligheden for at
anvende gødning i den forlængede planperiode, er der i medfør af gødsk-
ningslovens § 30 fastsat regler, der angår opgørelse af virksomhedens ulti-
molager og korrektion af ultimolageret for kvælstof- og fosforforbruget i
den forlængede planperiode.
Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 9 i gødskningsbekendtgørelsen, der
omhandler opgørelsen af virksomhedernes lagerstatus af henholdsvis kvæl-
stof og fosfor. Virksomhedernes ultimolager opgøres således som lagersta-
tus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der udbringes i den
forlængede planperiode.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er ministeriets vurdering, at det ikke længere vil være hensigtsmæssigt
at regulere efter den gældende planperiode, der udgør perioden fra den 1.
august til den 31. juli.
Dette skyldes, at reglerne i lovforslaget baserer sig på NUAR-beregneren,
som følger det hydrologiske år, der går fra 1. april til 31. marts. De land-
brugsmæssige aktiviteter, der udføres og har betydning for udvaskningsbe-
regningen, kan dog rummes inden for et kalenderår.
102
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0103.png
UDKAST
Dette medfører, at der fremover kan være mulighed for, at lovforslagets reg-
ler og tilskudsordningerne begge kan baseres på et kalenderår.
Virksomhederne bliver derudover i dag mødt med to markkort. Dette skyl-
des, at markkortet for tilskudsordningerne i fællesskemaet følger fællesske-
maets ansøgningsfrist, og markkortet i Gødningskvote- og efterafgrødeske-
maet (GKEA) følger planperiodens udgang (31. juli).
Der vil også blive set på, om det er muligt kun at have et markkort.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes direkte i lovforslagets § 3, at en planperiode
udgør perioden fra den 1. januar til den 31. december.
3.3
Udarbejdelse af planer, fortegnelser og regnskaber
3.3.1 Gældende ret
Gødningsplanlægning
Efter gødskningslovens § 41, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret
eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planpe-
riode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.
Gødningsplanlægningen bruges til at beregne virksomhedens kvælstofkvote
for planperioden, og fortrykkes i virksomhedens gødningsregnskab.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere regler om planlægningen,
herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold,
herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse, og om opgø-
relsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren for grøn trepart kan endvi-
dere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen, jf. § 41, stk. 2.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 41, stk. 2, er udnyttet i gødskningsbe-
kendtgørelsens § 15.
Gødningsplanlægningen skal indeholde et markkort, der viser de marker,
der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal, markernes afgrøder,
markernes jordtype, evt. vandet sandjord, markernes forfrugt (dvs. afgrøder
dyrket på markerne året forinden), og korrektion af kvælstofnorm på bag-
grund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.
Gødningsplanlægningen skal indberettes senest den 10. september i den ef-
terfølgende planperiode. Fristen for indberetning af ændringer i gødnings-
planlægningen fastsat til den 31. marts i den efterfølgende planperiode. Ind-
beretning af gødningsplanlægningen skal foretages digitalt ved brug af Sty-
relsen for Grøn Arealomlægnings Tast selv.
103
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0104.png
UDKAST
Landbrugsarealet er afgrænset i gødskningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr.
19, hvor det er defineret som værende arealer med produktion af afgrøder,
hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. hektar
eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. hektar, samt udyrkede area-
ler, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller
permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i
væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.
Indberetning og opgørelse af arealer med plantedække
Det følger af gødskningslovens § 44, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af gødskningslo-
vens kapitel 4 og 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens area-
ler, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af
gødskningslovens § 38, stk. 1, og §§ 39 og 39 a, og indgive indberetningen
og opgørelsen til ministeren. Efter gødskningslovens § 44, stk. 2, kan mini-
steren for grøn trepart fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgø-
relsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Mi-
nisteren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om, at indberetnin-
gen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.
Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 6 i bekendtgørelse om krav om etab-
lering af målrettede efterafgrøder og i kapitel 4 i plantedækkebekendtgørel-
sen til at fastsætte regler om indberetning af efterafgrøder. Der er også fast-
sat regler om, at der til indberetningen skal være tilknyttet et markkort. I
indberetningen bliver efterafgrødekravet opgjort og det angives hvordan ef-
terafgrødekravene opfyldes, f.eks. med alternative virkemidler eller opspa-
rede efterafgrøder fra tidligere år. Der er endvidere fastsat krav om, at virk-
somheden skal nedskrive sine arealer med efterafgrøder, hvis der ikke etab-
leres efterafgrøder som forudsat ved indberetningen.
Indberetningen skal ske i efteråret umiddelbart efter at efterafgrøderne er
etableret. Dette for at give virksomhederne tid til at tilrette sin indberetning
hvis nødvendigt, samtidig med at kontrollen kan gennemføres rettidigt. Ind-
givelsen af indberetningen sker digitalt i Gødningskvote- og efterafgrøde-
skemaet (GKEA) via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
Tast selv.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan genbruge oplysnin-
ger, som styrelsen har modtaget i anden sammenhæng. Det kan betyde, at
hvis virksomheden ikke indgiver indberetningen eller opgørelsen, vil styrel-
sen i nogle tilfælde kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrøde-
104
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0105.png
UDKAST
krav er, f.eks. ud fra indberetninger i Fællesskemaet eller i gødningsplan-
lægningen, der skal udarbejdes efter gødskningslovens § 41. Hvis virksom-
heden ikke har foretaget sin indberetning eller opgørelse, og styrelsen har
tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne virksomhedens efteraf-
grødekrav, kan styrelsen reducere virksomhedens samlede kvote for kvæl-
stof i lighed med hvis virksomheden havde valgt at anvende kvotereduktion
som alternativ til efterafgrøder. En manglende indgivelse af indberetningen
eller opgørelsen anses derfor som en tilkendegivelse af, at virksomheden
ikke har udlagt efterafgrøderne, men at den ønsker at anvende kvotereduk-
tion som alternativ.
Gødningsregnskab
Efter gødskningslovens § 42, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret
eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år udar-
bejde et gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregn-
skabet skal indberettes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø.
Gødningsregnskabet danner grundlag for myndighedernes kontrol med
virksomhedernes overholdelse af kvælstofkvoten fastsat i gødskningsloven
og harmonireglerne fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i medfør
af husdyrbrugloven.
Efter gødskningslovens § 42, stk. 2, skal gødningsregnskabet opgøres på
grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive virk-
somhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens for-
brug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft,
der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens sam-
lede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om virksomhedens af-
taler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virk-
somhedens husdyrgødningsaftaler.
I gødningsregnskabet redegøres bl.a. for alle de til virksomheden tilførte el-
ler på virksomheden producerede typer gødning, al den gødning, virksom-
heden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus
primo og ultimo angivet i kg kvælstof og fosfor. Virksomhedens arealer og
opgørelser det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkrav og fosforlof-
ter fremgår også af gødningsregnskabet. Det er virksomhedens ansvar, at
alle oplysninger, herunder fortrykte oplysninger, i det indsendte gødnings-
regnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.
105
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillidsbaseret selvangi-
velsessystem, hvorefter virksomheden hvert år udarbejder en opgørelse i
gødningsregnskabet over, hvor meget kvælstof og fosfor den pågældende
virksomhed har brugt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er
ikke i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug,
modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og det
er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er
korrekt udfyldt, og at virksomheden kan dokumentere oplysningerne.
Hvis virksomheden ønsker at ændre i de indberettede oplysninger, efter
virksomheden er udtaget til kontrol, kræver Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø dokumentation for, at det er de nye og ikke de oprin-
deligt indberettede oplysninger, der er korrekte. Det kan eksempelvis være
krav om dokumentation, hvis virksomheden efterfølgende ønsker at forøge
sit ultimolager af kvælstof- og fosforholdig gødning, for at der ikke sker
omgåelse af reglerne. Ved en forøgelse af ultimolageret skal den ekstra
mængde kvælstof og fosfor medtages i primolageret i den efterfølgende pe-
riode.
Det følger implicit af gødskningsloven, at hvis en mængde gødning, som i
planperioden har været på virksomheden, ikke er indberettet i gødningsregn-
skabet som enten lagt på lager ved planperiodens slutning eller indberettet
som videresolgt, formodes det, at gødningen er udbragt på virksomhedens
arealer. Gødning, som indgår i virksomhedens primolager formodes således
at indgå i den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på virk-
somhedens arealer, medmindre gødningen er indberettet som afsat, udbragt
på miljøtilsagnsarealer eller gødningen er lagerført ved planperiodens af-
slutning. Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være et
lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning,
der ikke redegøres for. Hvis der alligevel ikke redegøres for gødningen, for-
modes denne udbragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gød-
ningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fos-
forholdig gødning i planperioden. Hvis virksomheden dermed har forbrugt
mere gødning end virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperi-
oden vil virksomheden have overtrådt gødskningslovens § 12 og risikerer
dermed at få en bøde for overskridelse af kvælstofkvoten. Hvis virksomhe-
den herved også har overtrådt det organiske kvælstofarealkrav eller fosfor-
arealkravet i medfør af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens §§ 14 og 15,
risikerer virksomheden også at få en bøde herfor.
I medfør af gødskningslovens § 42, stk. 3, fastsætter ministeren for grøn
trepart regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder
106
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0107.png
UDKAST
hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren for grøn trepart fastsæt-
ter endvidere regler om opbevaring af bilag og om frister for indberetning
af gødningsregnskabet m.v. Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørel-
sens §§ 16 og 17.
Der er fastsat regler om, at virksomhederne skal indberette gødningsregn-
skabet senest den 31. marts efter udløbet af planperioden. Gødningsregn-
skabet skal indberettes digitalt via landbrugsindberetning.dk.
Virksomheder skal efter gødskningslovens § 43, stk. 1, anvende særlige ske-
maer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Mini-
steren for grøn trepart udarbejder de særlige skemaer efter stk. 1, jf. § 43,
stk. 2. Ministeren for grøn trepart kan godkende andre skemaer end de ske-
maer, der er nævnt i stk. 2. Virksomheden skal opbevare gødningsplanlæg-
ningen og gødningsregnskabet med dertilhørende bilag i mindst 5 år.
Opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor
Gødskningslovens bestemmelser om beregning af forbruget af kvælstof og
fosfor er struktureret således, at der er fastsat tværgående regler for de for-
skellige gødningstyper. Reglerne er således samlet i regler om beregning af
forbrug, om beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor, og om de
forskellige elementer, der indgår i beregningen af den totale mængde kvæl-
stof og fosfor (produceret gødning, modtaget gødning, afsat gødning og op-
gørelse af primo- og ultimolager). I nogle tilfælde er der fastsat særlige reg-
ler for enkelte typer af gødning, f.eks. beregning af produktionen af kvælstof
i husdyrgødning. I det følgende redegøres for de overordnede typer af gød-
ning, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsen.
Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor
gødningen er produceret og består af fast husdyrgødning, blandinger af fast
og flydende husdyrgødning, dybstrøelse, ajle, gylle, væskefraktion efter for-
arbejdning og fiberfraktion efter forarbejdning, jf. gødskningsbekendtgørel-
sens § 2, stk. 1, nr. 14. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås produkter fra
et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forar-
bejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere, jf. gødskningsbe-
kendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 7. Ved komposteret husdyrgødning forstås
husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 17.
Ved organisk gødning forstås stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk
eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof
eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske, jf. gødskningsbe-
107
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 22. Ved anden organisk gødning forstås orga-
nisk gødning, der ikke er husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
2, stk. 1, nr. 2. Ved forædlet organisk gødning forstås anden organisk gød-
ning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gød-
ningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 10.
Ved afgasset biomasse forstås organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet
af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse,
jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.
Ved bioaske forstås gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller for-
brænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af
bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt
husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.
Ved biokul forstås et stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyse-
anlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller ani-
malsk oprindelse, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5. Biokul
kan være baseret på husdyrgødning, anden organisk materiale eller en blan-
ding heraf.
Ved kunstgødning forstås urea og uorganiske gødninger med undtagelse af
bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som
er fremstillet ved en industriel proces, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2,
stk. 1, nr. 18.
En virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor opgøres for en plan-
periode ad gangen og beregnes som summen af forbruget af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning afgasset biomasse, an-
den organisk gødning, bioaske og kunstgødning, jf. § 18, stk. 1, i gødsk-
ningsloven. Gødning med afgiftsbelagt kvælstof, jf. lov om afgift af kvæl-
stof indeholdt i gødninger m.m., som anvendes på arealer, der ikke er om-
fattet af en kvælstofkvote, regnes ikke med i en virksomheds forbrug af
kvælstof, jf. gødskningslovens § 18, stk. 2.
Ministeren for grøn trepart fastsætter den andel af den totale mængde af
kvælstof i de enkelte gødninger, som skal anvendes ved beregning af for-
bruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper, jf. § 19, stk. 1. Dette er
en bemyndigelse til at fastsætte de såkaldte udnyttelseskrav, som er udtryk
for hvor meget kvælstof, afgrøderne kan udnytte.
108
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bemyndigelsen til fastsættelse af udnyttelseskravene er udmøntet i gødsk-
ningsbekendtgørelsens §§ 51-54. Udnyttelseskravene er fastsat ud fra hvor
stor en andel af det totale kvælstofindhold i gødningen, det er muligt for
afgrøderne at udnytte. Andelene kan ændres i takt med den tekniske udvik-
ling og i f.eks. i forbindelse med, at der opstår ny viden om, hvor stor en del
af det totale kvælstofindhold i gødningen, der kan udnyttes. Hvis en eller
flere andele skal ændres, kan det alene ske ved en planperiodes begyndelse,
dvs. den 1. august.
Andelene, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, er for-
skellige for de forskellige typer af gødning. Derudover er der fastsat forskel-
lige andele for de enkelte typer husdyrgødning og anden organisk gødning.
Det samme er tilfældet for henholdsvis uforarbejdede organiske gødnings-
typer og mere forarbejdede typer.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende an-
dele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. gødsknings-
bekendtgørelsens § 51, stk. 1:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Svinegylle: 80 pct.
Kvæggylle: 75 pct.
Fjerkrægylle: 80 pct.
Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.
Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct.
Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct.
Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der
ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct.
8) Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.
9) Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct.
Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som
skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal dog mindst svare
til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget,
jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51, stk. 2.
For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra
forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposte-
ringsanlæg fastsættes udnyttelseskravet i den afgassede biomasse, forarbej-
dede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning ud fra det væg-
tede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det
fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposterings-
anlæg i den foregående planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 51,
109
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
stk. 4. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposte-
ringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperi-
ode, fastsættes udnyttelseskravet i den afgassede biomasse, den forarbej-
dede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, ud fra det væg-
tede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planpe-
riode, jf. § 51, stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal føl-
gende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 52, stk. 1:
1) Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct.
2) Forædlede organiske gødninger: 90 pct.
3) Grønsaft: 40 pct.
4) Have- og parkaffald: 0 pct.
5) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
6) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
7) Kompost: 15 pct.
8) Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.
9) Spildevandsslam: 50 pct.
10) Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9:
40 pct.
Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger
fra nogle af andelene i ovenstående kategorier, kan virksomheden i gød-
ningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregnin-
gen af forbruget af kvælstof, jf. § 52, stk. 2. Andelene skal opgøres på bag-
grund af oplysninger fra leverandøren af gødningen og skal beregnes fra
indgangsmaterialet i anlægget. Dokumentationen skal opbevares på virk-
somheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlan-
gende i forbindelse med kontrol. jf. gødskningsbekendtgørelsens § 52, stk.
3 og § 53.
Kvælstofholdig kunstgødning er typisk umiddelbart tilgængeligt for afgrø-
derne. Det følger derfor af gødskningsbekendtgørelsens § 54, at den andel
af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i
kunstgødning, skal svare til den totale mængde af kvælstof i kunstgødnin-
gen.
Ved blanding af gødning kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler om,
hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved
beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres, jf. gødsk-
110
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0111.png
UDKAST
ningslovens § 19, stk. 2. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendt-
gørelsens § 51, stk. 3, som forskriver, at udnyttelseskravet for blandinger af
gødning fastsættes som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte
gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødnings-
typerne.
Ministeren for grøn trepart er efter § 19, stk. 3, i gødskningsloven, bemyn-
diget til at fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof
i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregningen af forbruget
af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning. Bemyn-
digelsen er dog ikke udnyttet.
Ministeren for grøn trepart kan desuden, jf. § 19, stk. 4, i gødskningsloven,
fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og ef-
ter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof
ved beregningen af forbruget af kvælstof. I gødskningsbekendtgørelsens §
51, stk. 6 er der således fastsat regler om, at udnyttelseskravene i gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 51, stk. 1-5 kan fraviges, såfremt der som led i be-
kæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering
af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgød-
ning således, at gødningsværdien nedsættes.
Virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød-
ning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning
eller i blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødnings-
typen, jf. gødskningslovens § 20. Baggrunden herfor er, at fosfor ikke om-
dannes til gasarter, som tabes til luften ligesom kvælstof og kun i meget
begrænset omfang udvaskes eller tabes fra dyrkningsjorden. Tilført fosfor i
organisk gødning vil derfor over en længere årrække have næsten samme
gødningseffekt som fosfor tilført i form af kunstgødning. Der er derfor ikke
fastsat udnyttelseskrav for fosfor.
Beregning af den totale mængde udbragt kvælstof og fosfor for
hver gødningstype
Efter gødskningslovens § 21, stk. 1, skal den totale mængde af kvælstof og
fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet
husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bio-
aske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den
gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til
og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat
111
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket plan-
periodens ultimolager. For en beskrivelse af primolager og ultimolager hen-
vises til afsnit 3.3.1.3.6.
Bestemmelsen fastsætter således den metode, der skal bruges til at beregne
forbruget af kvælstof og fosfor i de enkelte former for gødning. Reglen skal
ses i sammenhæng med gødskningslovens efterfølgende regler om, hvornår
kvælstof og fosfor kan tillægges og fratrækkes i den totale mængde kvælstof
og fosfor som følge af produktion, gødningsoverførsler og oplagret gødning
ved planperiodens begyndelse og afslutning.
At forbruget af kvælstof og fosfor beregnes for en planperiode, betyder, at
der i opgørelsen skal tillægges kvælstof og fosfor i gødning, der er produce-
ret og modtaget i planperioden indtil den 31. juli og fratrækkes kvælstof og
fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil den 31. juli eller lagerført
pr. 31. juli. Hvis virksomheden har et forbrug i den forlængede planperiode
efter lovens § 10, 2. pkt., skal der også i beregning af forbruget tages højde
for den kvælstof og fosfor, der er udbragt fra den 1. august til 30. september.
Der kan også ske fratræk af kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksom-
hedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat i
medfør af lovens § 27, jf. gødskningslovens § 21, stk. 2.
I medfør af gødskningslovens § 27, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart
fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i hus-
dyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til et forbrændingsanlæg eller
til et brændingsanlæg, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gød-
ning i den totale mængde af kvælstof og fosfor. Bemyndigelsen er udmøntet
i gødskningsbekendtgørelsens § 21. Kvælstof og fosfor kan fratrækkes i
gødningsregnskabet, uanset om det afsættes til afbrænding inden for eller
uden for Danmarks grænser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
bemyndigelsen i gødskningslovens § 26, som giver ministeren for grøn tre-
part bemyndigelse til at fastsætte regler om fratræk af kvælstof og fosfor i
gødning, der afsættes ud af landet.
Ministeren for grøn trepart er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler
om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller for-
arbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på
visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrække kvælstof i den afbrændte
gødning i den totale mængde af kvælstof, jf. gødskningslovens § 27, stk. 2.
Bestemmelsen gælder kun for kvælstof, idet fosfor ikke forsvinder fra gød-
ningen ved afbrænding, og virksomheder, der selv afbrænder gødning, vil
derfor fortsat have fosfor tilgængeligt i asken fra den afbrændte gødning.
112
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 19, hvorefter
virksomheden på visse betingelser kan fratrække kvælstof i gødning, der er
afsat til forbrænding eller afbrænding på eget anlæg.
Betingelserne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §§ 67-69, hvor der er
fastsat regler om, at sådanne anlæg skal kunne dokumentere en opgørelse
for den forbrændte mængde gødning i anlægget, herunder det totale antal kg
kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsan-
lægget og den producerede energimængde med angivelse af en energimålers
visning. Der er endvidere fastsat regler om, at anlæggene skal være forsynet
med en energimåler (kalorimeter), som er kalibreret af et akkrediteret insti-
tut, og at der inden asken bortskaffes er udtaget prøve heraf. Mængden af
den bortskaffede aske skal endvidere skulle kunne dokumenteres, for at et
fratræk i gødningsregnskabet vil kunne godkendes. Dokumentationen skal
opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne
forevises på forlangende i forbindelse med kontrol, jf. gødskningsbekendt-
gørelsens § 70.
Det er en forudsætning, at husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyr-
gødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et
brændingsanlæg godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforord-
ningen.
Virksomheden kan også fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der
er afsat af udegående dyr efter regler fastsat i medfør af lovens § 28, jf.
gødskningslovens § 21, stk. 3. Det fremgår af § 28 i gødskningsloven, at
ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at den mængde kvælstof
og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i
henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efter-
lades af husdyrene, kan trækkes fra ved opgørelsen af den totale mængde
kvælstof og fosfor.
Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 23. Det fremgår heraf,
at gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den
gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden
lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.
Der er fastsat regler om dokumentation for afsætning af kvælstof og fosfor
via udegående dyr i medfør af gødskningslovens § 24, stk. 3, og § 25, stk.
6, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3. For en nærmere beskri-
velse af dokumentationskrav ved modtagelse og afsætning af gødning hen-
vises til afsnit 3.3.1.3.5.
113
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0114.png
UDKAST
Endelig vil en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning
kunne fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgød-
ning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning
i den totale mængde af kvælstof og fosfor efter regler fastsat efter § 21, stk.
4, i gødskningsloven. Reglerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens §
24, hvor det påkræves, at virksomheden kan fremlægge dokumentation fra
en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund
for ansøgningen om fratræk.
Beregning af produktion af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning
Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes,
jf. § 22, stk. 1, 1. pkt. i gødskningsloven, på grundlag af normer for det totale
indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætnings-
størrelse og staldsystemer. Ministeren for grøn trepart er efter § 22, stk. 3, i
gødskningsloven, bemyndiget, til at fastsætte regler om normer for det totale
indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (husdyrnormer) og om opgø-
relse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.
Gødskningsbekendtgørelsens § 30 indeholder regler om beregning af besæt-
ningsstørrelse. I medfør af bestemmelsen beregnes virksomhedens besæt-
ningsstørrelse i planperioden for hver dyretype, staldsystem og besætnings-
nummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede
dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre
dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller
ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr
eller antal producerede dyr skal foretages som anført i gødskningsbekendt-
gørelsens bilag 2, tabel 1. Her fremgår det bl.a. at antallet af dyr skal optæl-
les ud fra besætningsoptegnelser eller skal angives ved salgsbilag.
Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes,
jf. § 22, stk. 1, 1. pkt. i gødskningsloven, på grundlag af normer for det totale
indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætnings-
størrelse og staldsystemer. Ministeren for grøn trepart er efter § 22, stk. 3, i
gødskningsloven, bemyndiget, til at fastsætte regler om normer for det totale
indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (husdyrnormer) og om opgø-
relse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.
Husdyrnormerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.
Det fremgår endvidere af gødskningsbekendtgørelsens § 31, at produktio-
nen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller
antal producerede dyr ganget med den fastsatte husdyrnorm for den pågæl-
dende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude
114
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor
i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i
planperioden. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2,
angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med
virksomhedens.
Husdyrnormerne angiver hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr ved en
standard start- og slutvægt eller start- og slutalder producerer. Husdyrnor-
merne er for nogle dyretyper pr. årsdyr og for andre pr. produceret dyr. Der
opnås således alene en tilnærmet opgørelse af produceret mængde kvælstof
og fosfor, som kan afvige fra den faktisk producerede mængde.
Husdyrnormerne er således fastsat på grundlag af en række standardforud-
sætninger. Såfremt de faktiske forhold afviger fra standardforudsætnin-
gerne, er det mest retvisende hvis produktionen af kvælstof og fosfor korri-
geres for afvigelserne. Dette har betydning for opgørelsen af overholdelsen
af kvælstofkvoten samt det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkra-
vet efter husdyrbrugloven.
Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal derfor for visse
dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau, jf. gødskningslovens
§ 22, stk. 1, 2. pkt. Dette kaldes også den pligtige type 1-korrektion, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 26 a.
Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, 1. pkt., kan produktionen af kvælstof
og fosfor i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau og i fo-
dermængde og -sammensætning. Disse korrektioner er frivillige. Korrektion
for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyr-
gødning kaldes den frivillige type 1-korrektion. Korrektion for afvigelser i
fodermængde og -sammensætning og ydelsesniveau i produktionen af kvæl-
stof og fosfor i husdyrgødning kaldes type 2-korrektion.
Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne
skal dokumenteres ved driftsbilag, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2, 2. pkt.
I medfør af gødskningslovens § 22, stk. 4, kan ministeren for grøn trepart
fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof
og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted,
og om korrektionsfaktorer. Ministeren for grøn trepart fastsætter endvidere
nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og
produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumenta-
tion for afvigelserne.
115
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0116.png
UDKAST
Korrektionsformlerne for type 1-korrektion og type 2-korrektion fremgår af
bilag 2, tabel 3, i gødskningsbekendtgørelsen, jf. gødskningsbekendtgørel-
sens § 32, stk. 1. Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af
oplysninger om virksomhedens drift, jf. stk. 2. For hver dyretype skal data
for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrek-
tion eller type 2-korrektion, jf. stk. 3.
Der er fastsat reger om hvilke dyrearter type 1-korrektioner skal foretages
for i gødskningsbekendtgørelsens § 33. Det følger heraf, at den pligtmæs-
sige type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ,
der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsfor-
mel. Virksomheden kan vælge at foretage en type 2-korrektion i stedet for,
jf. gødskningslovens § 22, stk. 2, men virksomheden kan ikke både foretage
en type 1 og en type 2-korrektion, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk.
3.
Der er fastsat nærmere regler om beregning af type 2-korrektioner i gødsk-
ningsbekendtgørelsens §§ 34-38. Der er i disse bestemmelser fastsat regler
om type 2-korrektion for de forskellige dyrearter samt om beregningen af
korrektionerne afhængigt af typen af foder, herunder foder med eller uden
deklaration.
Ved virksomhedsoverdragelse kan den virksomhed, der overtager en anden
virksomhed, anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 39, stk. 1. Alternativt kan den modtagende
virksomhed anvende normtal for produktion af kvælstof og fosfor for plan-
perioden. Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig an-
vendes på den eksisterende virksomhed, jf. § 39, stk. 2.
Beregning af kvælstof og fosfor for andre gødningstyper end hus-
dyrgødning
Efter gødskningslovens § 23, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for
gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindholdet kan
bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver. Ministeren for
grøn trepart kan derudover fastsætte nærmere regler om de repræsentative
prøver og analysen af prøverne, herunder om egenbetaling og om at prø-
verne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier, jf. § 23, stk.
2. Bemyndigelsen i § 23, stk. 1 og 2, er i gødskningsbekendtgørelsens §§
44-50 og bilag 3 udnyttet til at fastsætte regler om indholdet af kvælstof og
116
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0117.png
UDKAST
fosfor i afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning, komposteret husdyr-
gødning, biokul, bioaske, anden organisk gødning og spildevandsslam og
kompostereret husholdningsaffald m.m.
For så vidt angår gødningstyper, der forarbejdes på fælles anlæg, herunder
forarbejdningsanlæg, fælles biogasanlæg og fælles komposteringsanlæg
samt pyrolyseanlæg, forbrændings- og brændingsanlæg, er der fastsat regler
for, hvordan indholdet af kvælstof og fosfor kan fastsættes. Herunder, at de
kvælstof- og fosformængder, der tilgår anlægget, skal stemme overens med
de mængder, der afsættes fra anlægget. Der er endvidere fastsat regler om
beregning af andelen af den totale mængde kvælstof i gødningstypen, der
skal indgå i beregningen af forbruget (udnyttelseskravet) for visse typer af
gødninger. Der er også fastsat regler om, at anlæggene for visse typer af
gødninger skal fastsætte fosforlofter i overensstemmelse med reglerne
herom i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Ved afbrænding eller afsæt-
ning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, skal mængden af
kvælstof og fosfor, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.
For visse gødningstyper, bl.a. anden organisk gødning, kan eller skal ind-
holdet af kvælstof og fosfor bestemmes ved analyse. For de gødningstyper,
hvor indholdet af kvælstof og fosfor kan eller skal fastsættes ved analyse, er
der stillet krav om, at analyser skal foretages af et laboratorium, som er ak-
krediteret af Den Danske Akkrediteringsfind (DANAK) eller et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for
Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der er i den
forbindelse fastsat krav til analyserne, herunder om hvornår analyserne skal
foretages.
For så vidt angår spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m.
skal indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes i overensstemmelse med
bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning
Hvis en virksomhed modtager gødning fra en virksomhed, der er registreret
i Register Gødningsregnskab, i planperioden, skal gødningens kvælstof- og
fosforindhold, svare til den mængde kvælstof og fosfor, som den afgivende
virksomhed har indberettet som værende afsat til den modtagende virksom-
hed, jf. § 24, stk. 1, i gødskningsloven. Der skal således være overensstem-
melse mellem den indberettede afsatte mængde og den indberettede mod-
tagne mængde kvælstof og fosfor.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 25, stk. 1, og gødskningsbe-
kendtgørelsens § 26, stk. 3 og 4, hvorefter den afsættende virksomhed kan
117
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, hvis gød-
ningen er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødnings-
regnskab. Det bemærkes, at gødningen kun kan fratrækkes, hvis modtager
har kvitteret for gødningen.
Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, beregnes på bag-
grund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning,
der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli, jf. gødsk-
ningslovens § 24, stk. 2.
En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbej-
det husdyrgødning og afgasset biomasse i den totale mængde af kvælstof og
fosfor i gødningen, hvis dette er afsat til en virksomhed, der er registreret i
Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, som har eget biogas- eller
forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for
virksomheden, kan endvidere fratrække kvælstoffet og fosforen i det afsatte
gødningsprodukt i den totale mængde kvælstof og fosfor, jf. gødskningslo-
vens § 25, stk. 1.
En virksomhed kan derudover fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning
i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis dette er
afsat til et fælles biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg, jf. gødsk-
ningslovens § 25, stk. 2.
Lovens § 25, stk. 1 og 2 vedrører gødning, som en virksomhed afsætter til
andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab eller
til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Det er kun kvælstof og fos-
for, som er afsat, der kan fratrækkes. Virksomheder med eget biogas- eller
forarbejdningsanlæg, som anvender den afgassede biomasse eller forarbej-
dede husdyrgødning på egne arealer, kan ikke fratrække den kvælstof og
fosfor i husdyrgødningen, der er indgået i virksomhedens egne anlæg.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at virksomheder, kan
fratrække kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, bioaske og kunst-
gødning, der afsættes til en registreret virksomhed, ved beregningen af den
totale mængde kvælstof og fosfor, jf. gødskningslovens § 25, stk. 3. Bestem-
melsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 18, hvor det fremgår,
at virksomheden kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den kompo-
sterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunst-
gødning, der i planperioden er afsat til en registreret virksomhed.
118
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart kan, jf. § 25, stk. 4, i gødskningsloven, fastsætte
regler om at § 25, stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg,
der er nævnt i § 25, stk. 1. Dette indebærer, at der kan fastsættes regler om,
at virksomheder kan fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet,
hvis der udvikles nye metoder til, at virksomheden kan behandle gødning
på, og hvis gødning fra denne nye behandling afsættes. Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
Ministeren for grøn trepart kan desuden efter § 25, stk. 5, fastsætte regler
om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes, hvis gød-
ningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Ministeren
for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i
gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gød-
ningen afsættes til andre anlæg, der behandler gødningen, end de anlæg, der
er nævnt i § 25, stk. 2. Der er i medfør af bemyndigelsen fastsat regler om
fratræk af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, som er afgivet til fælles kom-
posterings- eller pyrolyseanlæg, samt regler om fratræk af kvælstof og fos-
for i forarbejdet husdyrgødning, som er afgivet til pyrolyseanlæg, jf. gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 20.
Ministeren for grøn trepart er efter § 26 i gødskningsloven bemyndiget til at
fastsætte regler om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gød-
ning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i
den totale mængde af kvælstof og fosfor. Bemyndigelsen er udmøntet i
gødskningsbekendtgørelsens § 22, hvoraf det fremgår, at virksomheden kan
fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede
husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden or-
ganiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugs-
mæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark. Der er også fastsat
regler om fratræk af gødning afsat til forbrændings- eller brændingsanlæg
uden for Danmark, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 21. For en nærmere
beskrivelse af gødning afsat til forbrændings- eller brændingsanlæg henvi-
ses til afsnit 3.3.1.3.2.
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om dokumentation for den
gødning, der er modtaget, jf. gødskningslovens § 24, stk. 3. Ministeren for
grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om dokumentation for den gød-
ning, der er afsat, jf. § 25, stk. 6.
Ved overførsel af gødning mellem virksomheder, der er registrerede eller
registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indsendes en
119
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gødningskvittering, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 25. Gødningskvitte-
ringen består af en række oplysninger om modtageren, den afgivne gødning,
herunder bl.a. oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor, gød-
ningstypen og den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes
til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, og hvorvidt overførslen
af husdyrgødning sker ved levering af gødning eller via afgræssende dyr.
Gødningskvitteringen skal indberettes med samme frist som indberetning af
gødningsregnskabet af den afgivende virksomhed. Gødningskvitteringen
skal være digitalt signeret af både afgiver og modtager.
Ved overførsler af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbej-
det husdyrgødning fra virksomheder i Register for Gødningsregnskab til
virksomheder uden for registret er der fastsat krav om indberetning af op-
lysninger, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 26. Oplysningerne udgør ind-
beretningen af det såkaldte B1-skema. Den registrerede virksomhed, som
afgiver eller afsætter gødning til en ikke-registreret virksomhed, skal heref-
ter indberette oplysninger om den afgivne gødning, herunder bl.a. oplysnin-
ger om det totale antal kg kvælstof og fosfor, gødningstypen, og den andel
af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksom-
hedens forbrug af kvælstof samt gødningens tilknyttede fosforloft. Den af-
givende virksomhed skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for
at have modtaget gødningen.
For så vidt angår afsætning af kvælstof og fosfor via udegående dyr, skal
afsætningen kunne dokumenteres i form af græsningsaftaler, herunder op-
lysninger om antal dyr og dyretype, afgræsningsperioden, størrelsen af af-
græsningsarealet samt oplysninger på modtageren af gødningen, jf. gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3.
Der er fastsat regler om dokumentation for overførsler gødning til virksom-
heder uden for Danmark i gødskningsbekendtgørelsens § 27. Der er her fast-
sat krav om oplysninger om den udenlandske virksomhed, det totale antal
kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.
For så vidt angår modtagelse af anden organisk gødning, skal der foreligge
en dateret og underskrevet opgørelse fra gødningsleverandøren, som inde-
holder oplysninger om gødningstypen, gødningsmængden, det totale ind-
hold af kvælstof og fosfor i gødningen, den andel af det totale indhold af
kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens for-
brug af kvælstof, samt dato for leveringen af gødningen, jf. gødskningsbe-
kendtgørelsens § 28.
120
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0121.png
UDKAST
Dokumentationen for overførslerne skal opbevares på virksomheden i 5 år
fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse
med kontrol, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 29.
Opgørelse af lager
Det følger af gødskningslovens § 29, at en virksomheds primolager af kvæl-
stof og fosfor i hver gødningstype opgøres som den forudgående planperio-
des ultimolager.
I medfør af gødskningslovens § 30, kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i
hver gødningstype. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte regler
om, at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til
den 30. september skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for
den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. au-
gust til den 30. september. Ministeren for grøn trepart kan også fastsætte
regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i
gødning. Bemyndigelserne til fastsættelse af regler om lager er udmøntet i
gødskningsbekendtgørelsens §§ 55-58.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgød-
ning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden orga-
nisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli
i den indeværende planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 55.
Gødskningsbekendtgørelsens § 56 indeholder regler om lagerstatus for
kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbej-
det husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og
bioaske. Der er således fastsat regler om opgørelse af ultimolageret for disse
gødninger og beregningen heraf, herunder at ultimolageret opgøres som la-
gerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i disse gødninger, der
udbringes i perioden fra den 1. august til den 30. september til afgrøder, som
høstes eller afgræsses inden den 31. december i den næstkommende plan-
periode. Der er endvidere fastsat regler om, at opgørelsen af ultimolageret
for kvælstof og fosfor i disse gødninger, som er produceret og modtaget på
virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i la-
geret. Lagerstatus opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof
og fosfor i hver gødningstype, og omfatter alle lagre af de nævnte gødnings-
typer, uanset hvor gødningen er opbevaret. Opgørelsen foretages på bag-
grund af husdyrnormerne, oplysninger, der er fulgt med gødningen ved
modtagelse eller begge dele. Opgørelsen af lagerstatus skal være dateret, og
121
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne
forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
I gødskningsbekendtgørelsens § 57 er der fastsat regler om det maksimale
ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgød-
ning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset bio-
masse, biokul og bioaske. Der er fastsat regler om opgørelse af de maksi-
male ultimolager, herunder at det maksimale ultimolager for disse gødnin-
ger ikke må udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis
kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i plan-
perioden. Der er fastsat undtagelser hertil for virksomheder uden husdyrbe-
sætning eller med husdyrbesætning, der producerer gødning med et begræn-
set kvælstofindhold. Reglerne kan dog i særlige tilfælde og efter ansøgning
fraviges. Der er endvidere fastsat særlige regler om det maksimale ultimo-
lager for fosfor for virksomheder, der modtager bioaske, og særlige regler
for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75
pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion. For virksomheder med
produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, her-
under dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt
at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fos-
for i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt
svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og
fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
I gødskningsbekendtgørelsens § 58 er der fastsat regler om lagerstatus for
kvælstof og fosfor i kunstgødning. Der er her fastsat regler om opgørelse af
virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning og om be-
regningen heraf, herunder at lagerstatus skal opgøres pr. 31. juli i den inde-
værende planperiode. Virksomhedens ultimolager af kunstgødning opgøres
som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning,
der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes
eller afgræsses inden 31. december i den næstkommende planperiode. La-
gerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af
kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de
oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle
lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Der skal fore-
ligge dokumentation for salg eller afgivelse af kunstgødning.
I medfør af gødskningslovens § 31, kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de
122
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0123.png
UDKAST
forskellige gødningstyper, for virksomheder, der ikke i den foregående plan-
periode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.
Det følger herefter af gødskningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, nr. 2 og 3,
at nyregistrerede virksomheders primolager af kvælstof og fosfor i husdyr-
gødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved
beregning eller måling. For så vidt angår kunstgødning, skal der foretages
en statusopgørelse for 1. august i planperioden. Begge opgørelser skal fra-
drages mængden af udbragt gødning, der udbringes i perioden 1. august til
30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december i
den indeværende planperiode. Opgørelserne skal opbevares på virksomhe-
den i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i
forbindelse med kontrol.
Ophør og overdragelse
Gødskningslovens §§ 32 og 33 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof og
fosfor skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksom-
hed før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til
arealer, hvor der enten er tilknyttet en kvælstofnorm eller en fosfornorm.
Bestemmelserne sikrer, at det står klart, hvilken virksomhed der i forbin-
delse med overdragelse af et areal skal indregne forbruget af kvælstof og
fosfor i gødningsregnskabet. Bestemmelserne tager sigte på de tilfælde, hvor
en virksomhed f.eks. på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning, ophør
af forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte arealer ikke længere har
råderet over arealet. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse, hvis
brugsretten til arealet i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølgning.
Hvis en registreret virksomhed inden udløbet af planperioden ophører med
at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en
kvælstofnorm eller en fosfornorm for den pågældende planperiode, skal
virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor på arealet for den for-
løbne del af planperioden beregnes overensstemmelse med §§ 18-30 i
gødskningsloven, jf. gødskningslovens § 32, stk. 1. For en nærmere beskri-
velse af beregning af forbruget henvises til afsnit 3.3.1.3.1.
Hvis arealet overdrages til en registreret virksomhed, skal den samlede
kvælstofkvote og den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på det
overdragne areal, som udgangspunkt henregnes til den virksomhed, der
modtager arealet, jf. gødskningslovens § 33, stk. 1. Den modtagende virk-
somhed skal således medtage forbrug og kvælstofkvote for arealet for hele
123
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
planperioden i sit gødningsregnskab. Det forudsætter dog, at den overdra-
gende virksomhed har beregnet det samlede forbrug af kvælstof og fosfor
for den forløbne del af planperioden efter reglerne i §§ 18-30, og givet den
modtagende virksomhed skriftlig oplysning om forfrugten, den samlede
kvælstofkvote, det forventede fosforloft, der efter husdyrbrugloven er til-
knyttet gødningen, og forbruget af kvælstof og fosfor, jf. gødskningslovens
§ 32, stk. 2 og 3.
Har den overdragende virksomhed ikke givet den modtagende virksomhed
sådanne oplysninger i forbindelse med overdragelsen af arealet, bliver for-
bruget for den forløbne del planperioden henregnet til den overdragende
virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 2. Den modtagende virksomhed
skal derfor i denne situation alene i sit gødningsregnskab medregne det
kvælstof- og fosforforbrug, der foretages efter overdragelsestidspunktet. Så-
ledes bliver den modtagende virksomhed alene ansvarlig for sit eget forbrug
og ikke for overdragerens forbrug, som den modtagende virksomhed ikke
er blevet oplyst om.
Hvis det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af plan-
perioden overstiger kvoten for det pågældende areal for hele planperioden,
henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den overdragende
virksomhed, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil,
erklærer, at forbruget kan henregnes til denne, jf. gødskningslovens § 33,
stk. 3. Bestemmelsen tillader bl.a., at en evt. uudnyttet kvote hos den mod-
tagende virksomhed kan udnyttes, idet den modtagende virksomhed vil
kunne erklære, at den ønsker at overtage det samlede kvælstofforbrug, vel-
vidende at forbruget overstiger kvoten for arealet. Bestemmelsen udelukker
imidlertid, at den modtagende virksomhed kan straffes for en overgødskning
foretaget af den overdragende virksomhed uden på forhånd at have accep-
teret den opgørelse af forbrug og kvote, som resulterer i overgødskningen.
Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er registreret eller
registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal den kvælstof- og
fosformængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet,
henregnes den overdragende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 4.
Denne virksomhed er imidlertid i sit gødningsregnskab berettiget til at med-
regne kvælstofkvoten for det pågældende areal for hele planperioden, samt
indregne det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldelse af
virksomhedens fosforarealkrav, der reguleres i husdyrbrugloven.
124
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
En virksomhed, der ophører og overdrager sit lager af kvælstof- og fosfor-
holdig gødning til en anden virksomhed inden planperiodens udløb, skal op-
gøre lageret på overdragelsestidspunkt, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1.
Den overdragende virksomhed skal give den modtagende virksomhed
skriftlig oplysning om opgørelsen af lageret, hvorefter det overdragne lager
henregnes til den virksomhed, der overtager lageret, jf. gødskningslovens §
34, stk. 2 og 3. Gives der ikke skriftlig oplysning, opgøres det overdragne
lager til 0 kg kvælstof og fosfor, jf. gødskningslovens § 34, stk. 4. Dette
indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager lageret,
uanset at lageret ikke er forbrugt af denne. Lageret vil blive anset som for-
brugt af den overdragende virksomhed, idet der ikke er redegjort for gød-
ningen.
Ministeren for grøn trepart kan i medfør af bemyndigelsen i gødskningslo-
vens § 35 fastsætte nærmere regler om de oplysninger som er påkrævet i
medfør af §§ 32-33, herunder om udarbejdelse, indhold, form, indberetning
og frister. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om do-
kumentation og om opbevaring af dokumentation.
Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 60-62, hvori
der er fastsat regler om hvordan det overdragne lager opgøres og frister for
opgørelsen.
Ved ophør skal virksomheden, i medfør af gødskningsbekendtgørelsens §
61, stk. 1, ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab udarbejde gød-
ningsregnskab for planperioden. Perioden skal dække perioden fra planpe-
riodens start frem til datoen for afmeldelse.
For så vidt angår oplysninger om bl.a. kvælstof- og fosforforbruget, jf. § 32.
stk. 2, er der i gødskningsbekendtgørelsens § 60 fastsat krav om, at den af-
givende virksomhed skal give oplysningerne senest en måned efter ophørs-
tidspunktet. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til
et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen. Erklæringer om at
forbrug af gødning på et areal henføres til en anden virksomhed skal være
underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende
virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på for-
langende i forbindelse med kontrol.
For så vidt angår oplysninger om lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, er
der i gødskningsbekendtgørelsens § 61, stk. 2-5, fastsat regler om, at det
samlede lager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødninger skal opgøres
fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af primola-
ger, produktion af kvælstof og fosfor, mængden af modtaget og afgivet
125
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kvælstof og fosfor samt mængden af forbrugt kvælstof og fosfor. Kunstgød-
ning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes
via Leverandørregister for Gødningsleverancer.
I særlige tilfælde efter godkendelse, herunder ved overdragelse af lagre fra
et dødsbo, kan virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden orga-
nisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver ana-
lyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. gødsk-
ningsbekendtgørelsens § 61, stk. 7.
3.3.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at de eksisterende regler om
gødningsregnskabet som omhandler regler vedr. opgørelsen af produktionen
af kvælstof og fosfor fra dyreholdet i vidt omfang skal videreføres, idet gød-
ningsregnskabet fungerer som en del af det samlede administrations- og
kontrolgrundlag. Der skal dog kunne stilles nye krav i form indberetning af
nye oplysninger vedr. staldenes størrelse, placering, de anvendte teknologier
m.v. for at få en så bedriftsnær beregning som muligt og bedre muligheder
for at kontrollere de indberettede oplysninger.
Det er stadigvæk hensigten, at beregningen af produktion af kvælstof og
fosfor i husdyrgødning baseres på baggrund af normer.
Med den foreslåede lov lægges der op til en mere udledningsbaseret og be-
driftsnær kvælstofregulering. Dette indebærer, at gødningsregnskabet frem-
adrettet også skal kunne anvendes som administrations- og kontrolgrundlag
for beregningen af virksomhedens udledning af kvælstof. Det er også hen-
sigten, at gødningsregnskabet skal kunne rumme data til brug for en afgift
på drivhusgasemissioner fra husdyr.
Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt, at der udarbejdes og ind-
berettes en mark- og gødningsplanlægning i begyndelsen af planperioden.
Dette vil gøre det mere overskueligt for virksomhederne at se, hvor meget
kvælstof og fosfor, som virksomheden må udbringe i løbet af regnskabsåret,
og vil også danne et mere robust kontrolgrundlag.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at reglerne om fastsættelse
af den andel af den totale mængde af kvælstof og fosfor i de enkelte gød-
ningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de
pågældende gødningstyper (udnyttelseskravet), ikke er relevante at videre-
føre i den foreslåede lov. Der kan dog være behov for at fastsætte andre
lignende regler om førsteårsvirkning og andre lignende regler om opgørelse
126
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
af gødningsindhold af hensyn til NUAR-beregneren, hvor kvælstof indgår i
en organisk fraktion og en mineralsk fraktion, f.eks. krav om standardvær-
dier eller dokumentation for de mineralske kvælstofandele i gødning. Mine-
ralske kvælstofandele skal forstås bredt, og omfatter således både ammo-
nium-N og nitrat-N, men f.eks. også urea og andre N-forbindelser, der kan
forventes at blive plantetilgængelige i løbet af den første vækstsæson.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at reglerne om opgørelse af
produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning i høj grad er hensigts-
mæssige, og bør videreføres. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurde-
ring, at det er hensigtsmæssigt, at der som noget nyt indføres hjemmel til, at
ministeren for grøn trepart, for så vidt angår staldsystemer, ikke alene fast-
sætter regler om opgørelse af og dokumentation herfor, men tillige fastsæt-
ter regler om indberetning af yderligere oplysninger om staldsystemer, her-
under f.eks. oplysninger om størrelse og fysisk placering og fordeling af be-
sætningen i staldsystemerne.
Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at indføre en hjemmel til, at mini-
steren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at anvendelse af teknologier
i stald og lager kan indgå i beregningen af produktionen af næringsstoffer.
Anvendelse af teknologier i stald og lager kan på sigt også indgå i beregnin-
gen af virksomhedens udledning af drivhusgasser. Ændringerne vil bidrage
til at styrke datakvaliteten i gødningsregnskabets oplysninger.
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at reglerne om beregning af kvælstof
og fosfor i anden gødning end husdyrgødning er hensigtsmæssige og i første
omgang bør videreføres.
Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt at videreføre regler om
indberetning og oplysninger om modtaget og afsatte næringsstoffer i alle
typer af gødning. Herunder mulighederne for at fratrække næringsstoffer i
gødning i gødningsregnskabet.
Ministeriet finder det endelig hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen kan ud-
nyttes til at fastsætte særlige regler for nyregistrerede virksomheder, og virk-
somheder, der ophører eller overdrager arealer. Dette skyldes, at beregnin-
gen af virksomhedens næringsstofudledning forudsætter en række data fra
tidligere års udlednings- og gødningsregnskaber, som nyregistrerede virk-
somheder ikke vil være i besiddelse af. Der er derfor behov for at fastsætte
regler for, hvordan sådanne virksomheders udledningsberegning skal fore-
tages.
127
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0128.png
UDKAST
3.3.3 For at der til hver en tid er en virksomhed, som skal stå til regnskab
for et areals næringsstofudledning eller udledning af drivhusgasser,
vurderes det også hensigtsmæssigt, at der bl.a. kan fastsættes regler
om, hvordan forbruget af gødning og anvendelse af virkemidler m.v.
skal indregnes i udlednings- og gødningsregnskabet, når en virksom-
hed ophører helt eller delvist eller overdrager arealer. Den foreslåede
ordning
Udarbejdelse af mark- og gødningsplanlægning.
Det foreslås i § 28, stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltnin-
ger fastsat i medfør af loven, skal udarbejde mark- og gødningsplaner for
det samlede landbrugsareal i planperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lo-
vens formål omtalt ovenfor i afsnit 3.2. Den foreslåede bestemmelse skal
ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 29 om fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på mark-
niveau og lovforslagets § 30 om udlednings- og gødningsregnskaber. De
foreslåede bestemmelser er beskrevet i afsnit 3.3.3.2 og 3.3.3.3 nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhederne skal udarbejde
en markplan for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugs-
areal, herunder de individuelle markers størrelse og placering, og som viser
de afgrøder, som virksomheden har tænkt sig at dyrke på de individuelle
marker, og de virkemidler, som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af
i planperioden.
Herudover indebærer bestemmelsen, at virksomheden skal udarbejde en
gødningsplanlægning for virksomhedens samlede landbrugsareal, der viser
den påtænkte gødningsanvendelse på de enkelte marker, der indgår i virk-
somhedens landbrugsareal.
Det foreslås i § 28, stk. 2, at planlægningen skal udarbejdes på særlige ske-
maer, der er udarbejdet af ministeren for grøn trepart. Ministeren for grøn
trepart kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det fo-
reslåede 1. pkt.
Det foreslås i § 28, stk. 3, 1.pkt, at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for plan-
lægningens foretagelse, om indhold og udformning, krav om tilknytning af
et markkort, om indsendelse og opbevaring af planlægningen med henblik
på kontrol, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal.
128
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0129.png
UDKAST
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav
om, at virksomhederne skal tilknytte et markkort til deres mark- og gød-
ningsplanlægning, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede
landbrugsareal, markens størrelse og placering, markens afgrøde, markens
jordtype, markens dyrkningshistorisk, og placeringen af virkemidler,
Ligeledes er det hensigten at fastsætte regler om, at markplanen skal inde-
holde oplysninger om mængde og type af gødning, som påtænkes anvendt
på virksomhedens landbrugsareal, og tidspunktet herfor (forår/efterår).
Markplanlægningen kan også omfatte oplysninger om størrelse og fysisk
placering af gartneriaktiviteter og skovarealer, der skal modtage gødning,
ligesom markplanlægningen kan omfatte oplysninger om placeringen og
størrelsen af virksomhedens staldsystemer.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes
regler om opbevaring af planlægningen på virksomheden med henblik på
kontrol, og frist for udarbejdelse og indsendelse af planlægningen. Det er
hensigten, at planlægningen skal indberettes forud for udlednings- og gød-
ningsregnskabet.
Det foreslås i § 28, stk. 3, 2. pkt., at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af planlægningen
og frister herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte regler
om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre
planlægningen, såfremt de oplysninger, der indgår i planlægningen, ikke
længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herun-
der i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den fore-
slåede bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås i lovforslaget, at de oplysninger, der afgives ved indberetningen
af planlægningen, skal ske på tro og love, jf. lovforslagets § 31. Det foreslås
endvidere, at planlægningen med tilhørende bilag skal opbevares i 5 år af
hensyn til kontrollen, jf. lovforslagets § 32. Der henvises til lovforslagets §§
31 og 32 nedenfor.
Fortegnelse over gødningstildelinger og andre aktiviteter på mark-
niveau
Det foreslås i lovforslagets § 29, stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af
foranstaltninger fastsat i medfør af loven, skal udarbejde fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.
129
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er ny og skal ses i sammenhæng med de fore-
slåede bestemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse
af lovens formål omtalt ovenfor i afsnit 3.2. Den foreslåede bestemmelse
skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lov-
forslagets § 28 om mark- og gødningsplanlægning, som omtalt ovenfor i
afsnit 3.3.3.1, og lovforslagets § 30 om udlednings- og gødningsregnskaber,
som er beskrevet i afsnit 3.3.3.3 nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der er omfattet af
foranstaltninger fastsat i medfør af loven, skal udarbejde fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden. Det
er hensigten, at virksomheden bliver forpligtet til at udarbejde en art logbog
over de foretagne gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.
Det foreslås i § 29, stk. 2, at fortegnelserne skal udarbejdes på særlige ske-
maer, der er udarbejdet af ministeren for grøn trepart. Ministeren for grøn
trepart kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det fo-
reslåede 1. pkt.
Det foreslås i § 29, stk. 3, 1. pkt., at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om fortegnelserne, herunder om indhold og
udformning, om frister for fortegnelsernes udarbejdelse, og om indsendelse
og opbevaring med henblik på kontrol.
I forhold til tildeling af gødning med indhold af kvælstof er det hensigten,
at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at forteg-
nelsen skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning på den
enkelte mark, og det konkrete tidspunkt for tildelingen.
Det ligger ligeledes inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, at
der kan fastsættes regler om konkrete såtidspunkter i det omfang, det har
betydning for fastsættelsen og kontrollen med virksomhedens basisudvask-
ningsgrænse eller udledningskvote fastsat efter regler i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 6.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at
fastsætte regler om, hvordan fortegnelsen skal føres, herunder frister for,
hvornår indførelser i fortegnelsen senest skal være sket. Det er hensigten, at
der fastsættes regler om, at fortegnelsen skal foretages løbende.
Det er endvidere hensigten, at fastsætte regler om, at fortegnelsen skal op-
bevares på virksomheden med henblik på kontrol.
130
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0131.png
UDKAST
Det ligger inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte
regler om, at fortegnelserne eller dele heraf indberettes med henblik på kon-
trol.
Det foreslås i § 29, stk. 3, 2. pkt., at ministeren endvidere kan bemyndiges
til at fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af fortegnelserne
og om frister herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige
eller ajourføre fortegnelserne, såfremt de oplysninger, der indgår i heri, ikke
længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herun-
der i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den fore-
slåede bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås i lovforslaget, at de oplysninger, der afgives ved en eventuel
indberetning af fortegnelsen, skal ske på tro og love, jf. lovforslagets § 31.
Det foreslås endvidere, at fortegnelsen skal opbevares i 5 år af hensyn til
kontrollen, jf. lovforslagets § 32. Der henvises til lovforslagets §§ 31 og 32
nedenfor.
Udlednings- og gødningsregnskab
Det foreslås i § 30, stk. 1, at virksomheder, der er omfattet af foranstaltnin-
ger fastsat i medfør af lovforslaget, skal udarbejde udlednings- og gødnings-
regnskaber for den afsluttede planperiode. Regnskaberne skal opgøres på
baggrund af virksomhedens mark- og gødningsplaner, jf. lovforslagets § 28,
og virksomhedens fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter
på markniveau, jf. lovforslagets § 29, og indberettes til ministeren for grøn
trepart.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lo-
vens formål omtalt ovenfor. Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses
i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 28 om
mark- og gødningsplanlægning og lovforslagets § 29 om fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.
Gødningsregnskabet udgør i dag den væsentligste del af kontrolgrundlaget
for overholdelsen af kvælstofkvoten i gødskningslovens § 12.
Gødningsregnskabet udgør endvidere kontrolgrundlaget for de såkaldte har-
monikrav, der omfatter det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkra-
131
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
vet, og som er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a. Efter gødsknings-
lovens § 42, skal gødningsregnskabet derfor bl.a. også indeholde oplysnin-
ger om det fosforloft, der er knyttet til gødningen, jf. stk. 2, nr. 2, og størrel-
sen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal, jf. stk. 2,
nr. 2.
Gødningsregnskabssystemet er principielt tænkt som et lukket kredsløb,
hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte kvælstof- og fosforholdig
gødning uden, at der redegøres herfor.
Det er hensigten, at de væsentligste dele af det eksisterende gødningsregn-
skab videreføres.
Det er endvidere hensigten, at virksomhederne fremover skal udarbejde et
udledningsregnskab, som skal anvendes i forbindelse med kontrol af virk-
somhedernes basisudvaskningsgrænse og udledningskvote efter regler fast-
sat i medfør af lovforslagets § 6.
Det foreslås i
stk. 2,
at udledningsregnskabet skal angive en række nærmere
opregnede oplysninger.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 1 - 3,
at udledningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om dyrkningshistorik, afgrødevalg og virkemidler.
De pågældende oplysninger, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse,
er oplysninger om de elementer, som efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 28 skal indgå i virksomhedens mark- og gødningsplanlæg-
ning, som skal foretages og forudsættes indberettet ved planperiodens be-
gyndelse, og som forudsættes tilpasset, så oplysningerne stemmer overens
med de faktiske forhold på virksomheden.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 4 og 5,
at udledningsregnskabet skal inde-
holde oplysninger om virksomhedens gødningstildelinger og øvrige aktivi-
teter på markniveau.
De pågældende oplysninger, som er omfattet af den pågældende bestem-
melse, er først og fremmest oplysninger om virksomhedens gødningstilde-
linger i henholdsvis forår og efterår på markniveau, som efter den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 28 skal indgå i virksomhedens mark- og gød-
ningsplanlægning, og som opgøres på baggrund af den fortegnelse, som
virksomhederne er forpligtet til at føre efter den foreslåede § 29, som forud-
sættes tilpasset, så oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold
på virksomheden.
132
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Oplysningerne omfatter også de øvrige aktiviteter på markniveau, som har
betydning for opgørelsen af virksomhedens konkrete udledning eller over-
holdelse af basisudvaskningsgrænsen.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 6,
udledningsregnskabet skal indeholde op-
lysninger om naturgivne forhold.
Med henblik på beregningen af kvælstofudvaskningen skal der anvendes en
række data om naturgivne forhold, som f.eks. jordbundsforhold, retentionen
og afstrømning.
Det er hensigten, at sådanne forhold udstilles på kortværk udarbejdet i med-
før af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 64, og skal indgå som
grundlag for de oplysninger, som den pågældende virksomhed, skal angive
i udledningsregnskabet.
Det foreslås endvidere i § 30, stk. 3, at gødningsregnskabet skal angive en
række nærmere opregnede oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af gødskningslovens
§ 42, stk. 2, nr. 1 for så vidt angår opgørelsen af virksomhedens samlede
forbrug af kvælstof og fosfor.
Opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale med
gødningsværdi finder sted efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§§ 33-36. Der henvises til bemærkninger til disse bestemmelser.
Gødningsregnskabet skal som hidtil indeholde oplysninger om det fosfor-
loft, der er tilknyttet gødningen, som fremgår af de regler, der vil blive fast-
sat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7.
Gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om husdyrbesætning og
staldsystemer.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 42,
stk. 2, nr. 3, som dog foreslås udbygget med oplysninger om virksomhedens
staldsystem.
Den foreslåede bestemmelse anvendes i forbindelse med kontrollen med op-
gørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgød-
ning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 35.
Gødningsregnskabet skal som noget nyt indeholde oplysninger om anvendte
teknologier i stalden.
133
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Forslaget indebærer, at anvendte teknologier i stald og lager, som fremgår
af Miljøstyrelsens teknologilister, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen,
skal kunne anvendes til at korrigere virksomhedens produktion af kvælstof
og fosfor.
Gødningsregnskabet skal som hidtil indeholde oplysninger om størrelsen på
virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal, ligesom det skal
indeholde oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for
udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsafta-
ler.
Det foreslås i § 30, stk. 4, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke oplysnin-
ger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse. Ministe-
rens foreslås endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om dokumentation
vedr. prøvetagning og analyser, overdragelser og produktion af kvælstof- og
fosforholdig gødning og arealer m.v.
Det foreslås i § 30, stk. 5, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om indsendelse og opbevaring af regnskaberne med tilhø-
rende bilag med henblik på kontrol og om frister for indberetning af regn-
skaber m.v. Ministeren for grøn trepart foreslås i bestemmelsen endvidere
bemyndiget til at fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regn-
skaberne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige
eller ajourføre oplysningerne i de indberettede gødnings- og udlednings-
regnskaber, såfremt de oplysninger, der indgår i heri, ikke længere stemmer
overens med de faktiske forhold på virksomheden.
Det foreslås i § 30, stk. 6, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives
af nyregistrerede virksomheder. Ministeren foreslås endvidere bemyndiget
til at fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives, jf. stk. 2 og 3, ved
ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af forplig-
telserne efter stk. 2 og 3. Ministeren fastsætter regler om udarbejdelse, ind-
hold, form, indberetning og frister for de oplysninger, der skal afgives efter
de bestemmelser, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i 1. og 2.
pkt.
134
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den nye kvælstofregulering,
hvor der er brug for kendskab til forudgående dyrkningshistorik og gød-
ningstildelinger.
Det foreslås i lovforslaget, at de oplysninger, der afgives ved indberetning
af udlednings- og gødningsregnskaberne, skal ske på tro og love, jf. lov-
forslagets § 31. Det foreslås endvidere, at udlednings- og gødningsregnska-
berne med tilhørende bilag skal opbevares i 5 år af hensyn til kontrollen, jf.
lovforslagets § 32. Der henvises til lovforslagets §§ 31 og 32 nedenfor.
3.4
Ekspropriation
3.4.1 Gældende ret
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. In-
gen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, jf.
grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld-
stændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at det alene er indgreb i en ejers ejen-
dom, der har karakter af en afståelse, der udgør ekspropriation. Det følger
endvidere af grundlovens § 73, stk. 3, 1. pkt., at ethvert spørgsmål om ek-
spropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for
domstolene.
Afgørelsen af, om et indgreb har karakter af afståelse eller udgør almindelig
erstatningsfri regulering, beror på et skøn over indgrebets beskaffenhed. De
elementer, som i almindelighed indgår i vurderingen, vil navnlig være ind-
grebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, indgrebets
intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er
tale om tilintetgørelse af rettigheden eller en overførsel til andre fysiske eller
juridiske personer.
Formålet med både den gældende gødskningslov og husdyrbrugloven er va-
retagelse af væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn.
Reguleringen i de gældende love eller i regler fastsat i medfør heraf har ka-
rakter af generel erstatningsfri regulering, og lovene indeholder derfor ikke
mulighed for at iværksætte ekspropriation til gennemførelse af foranstalt-
ninger efter de pågældende love.
Efter § 1 finder lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (herefter CAP-loven) anvendelse på administration af
f.eks. ordninger om klimaforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik
eller nationale ordninger med drivhusgasreduktion som formål, herunder
135
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder – de såkaldte klimalavbundsprojekter.
Det følger af det almindelige legalitetsprincip, at indgreb i borgernes ret-
tigheder som det klare udgangspunkt kræver hjemmel i lov. Jo mere inten-
sivt et indgreb er, jo klarere skal hjemlen være.
Kravet i grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., udelukker, at ekspropriation kan
foretages uden lovhjemmel, hvilket principielt ikke er udelukket efter lega-
litetsprincippet, hvor en retssædvane kan udgøre hjemmel for indgreb i bor-
gernes retsforhold.
CAP-loven indeholder ikke i dag hjemmel til at foretage ekspropriation.
3.4.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det primære formål med lovforslaget er at skabe grundlaget for gennemfø-
relsen af den nye kvælstofreguleringsmodel. Formålet med den nye kvæl-
stofreguleringsmodel er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til
især kystvande med henblik på opfyldelsen af målsætningerne i vandram-
medirektivet om god tilstand i vandmiljøet.
Reguleringsmodellen skal både selv bidrage med kvælstofreduktioner, men
også understøtte landbrugernes incitament til at søge arealomlægningsord-
ninger omfattet af Danmarks Grønne Arealfond, som ligeledes er fastsat for
at bidrage med kvælstofreduktioner. Reguleringsmodellen skal således ses i
sammenhæng med andre tiltag, som skal sikre opfyldelsen af målsætnin-
gerne i særligt vandrammedirektivet, herunder særligt arealomlægningsind-
satser i Danmarks Grønne Arealfond og ændringer af den eksisterende re-
gulering af landbruget.
Den nye kvælstofreguleringsmodel er rettet mod landbruget generelt, men
omfanget er afhængigt af kvælstofindsatsbehovet i det pågældende kyst-
vandopland. Den nye kvælstofreguleringsmodel er udledningsbaseret, hvil-
ket indebærer, at kvælstofreduktionerne sikres ved, at der fastsættes et sam-
let udledningsmål for hvert vandopland, som bestemmer den samlede mak-
simale kvælstofudledning til kyst fra markarealet omfattet af reguleringen i
det pågældende vandopland på baggrund af den i Vandområdeplanerne fast-
satte målbelastning for at bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedi-
rektiv.
136
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der er således med den nye kvælstofreguleringsmodel ikke lagt op til, at der
sker overførsel af en rettighed til andre fysiske eller juridiske personer, men
en begrænsning i udledningen af kvælstof.
Med den nye reguleringsmodel sættes der grænser for virksomhedernes
kvælstofudledning i kraft af denne udlednings belastning af vandmiljøet.
Reguleringen er således begrundet i væsentlige natur- og miljøbeskyttelses-
hensyn.
Det er hensigten, at den nye reguleringsmodel skal erstatte de nuværende
efterafgrødekrav og reglerne om kvælstofkvoten fastsat i medfør af den gæl-
dende gødskningslov.
Den nye kvælstofreguleringsmodel er grundlæggende målrettet efter kvæl-
stofindsatsbehovet i det eller de pågældende kystvandoplande, som de til
virksomhedens tilhørende arealer er beliggende i. Samtidig har f.eks. jord-
bundsforhold og afgrødevalg betydning for den enkelte virksomheds mulig-
hed for at leve op til de kvælstofreduktionskrav, der gælder for den pågæl-
dende virksomhed.
Det kan derfor ikke udelukkes, at reguleringen i konkrete tilfælde indebærer
en betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed.
Det er hensigten, at der vil skulle etableres kompenserende tiltag for helt
eller delvist at afbøde konsekvenserne af den nye kvælstofreguleringsmo-
del, som f.eks. vil kunne indebære anvendelse af økonomisk kompensation
i en årrække med henblik på at give virksomhederne tid til at omstille sig til
den nye regulering.
I konkrete tilfælde, f.eks. som følge af særlige og/eller forskellige karakte-
ristika på virksomhedsniveau, kan det på trods af en eventuel kompensation
potentielt indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for enkelte land-
og skovbrugsvirksomheder, hvilket i visse tilfælde vil kunne udgøre ekspro-
priation.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den nye reguleringsmodel
overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering. Det taler
samlet set for, at der er tale om erstatningsfri regulering, at indgrebets formål
er at varetage væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn, samt at der er
tale om generel regulering, hvor der ikke sker overførsel af rettigheder.
137
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den nye kvælstofreguleringsmodel vil dog kunne rejse spørgsmål om ek-
spropriation, da modellen kan påvirke en for land- og skovbrugsdriften cen-
tral rådighedsbeføjelse: retten til at dyrke de til virksomheden hørende are-
aler på en sædvanlig kommerciel måde.
Da det ikke kan udelukkes, at den nye kvælstofreguleringsmodel kan udgøre
ekspropriation i konkrete tilfælde, finder Ministeriet for Grøn Trepart det
afgørende, at der findes hjemmel hertil i den foreslåede lov, særligt henset
til lovens væsentlige rolle i forhold til opfyldelse af de EU-retlige forplig-
telser på natur- og miljøområdet.
De virksomheder, som på trods af en eventuel kompensation m.v. finder, at
den nye kvælstofreguleringsmodel har en så negativ økonomisk effekt for
den pågældende land- og skovbrugsvirksomhed, at dette efter deres opfat-
telse udgør ekspropriation, vil kunne få prøvet spørgsmålet ved indbringelse
af en sag for de almindelige domstole.
Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at ministeriet, af hensyn til en smi-
digere proces og en hurtigere erstatningsudbetaling, kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved ekspropriation samt regler om sagens behandling og
erstatningens fastsættelse og udbetaling. På denne kan måde kan virksom-
hederne få behandlet spørgsmålet om erstatning.
Lovforslaget har endvidere til formål, at understøtte ambitionerne i Aftale
om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 om udtagning af kulstofrige lav-
bundsjorder.
Med aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 satte et
bredt flertal i Folketinget oprindeligt en ambition om at udtage 100.000 hek-
tar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Indsatsen er væsentlig for at nå
aftalens overordnede mål om at reducere landbrugets udledning af drivhus-
gasser med 55-65 pct.
Som en del af aftalen blev det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe for
udtagning af lavbundsjorder, der skulle levere anbefalinger til, hvordan am-
bitionen på 100.000 hektar i 2030 realiseres.
De offentligt finansierede lavbundsprojekter etableres på arealer, der ejes af
private og offentlige lodsejere. Lodsejernes deltagelse i lavbundsprojekterne
er frivillig, og manglende ønske om at deltage kan således forhindre gen-
nemførelse af et udtagningsprojekt.
138
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Baggrunden for, at en lodsejer ikke ønsker at deltage, kan være flere, f.eks.
at der er tale om lodsejere, der ejer jord pga. jagt, heste eller herlighedsvær-
dien. For disse lodsejere påvirker vådgøringen deres arealanvendelse, og
muligheden for at modtage erstatningsjord i en jordfordeling er ikke rele-
vant, da den ofte vil ligge længere væk.
Det fremgår af anbefaling 7 i delrapport 1 fra ekspertgruppen for udtagning
af lavbundsjord, at i situationer, hvor et projekt ikke kan realiseres som følge
af enkelte lodsejeres modstand, kan ekspropriation være en mulighed for at
sikre gennemførelsen af projektet.
Med aftalen om et Grønt Danmark blev ambitionsniveauet for udtagning-
sindsatsen øget til 140.000 ha kulstofrige landbrugsjorder inkl. 70.000 ha
randarealer, hvis indfrielse undtagelsesvist og i helt særlige tilfælde vil
kunne understøttes af ekspropriation som redskab til at sikre gennemførelse
af større udtagningsprojekter.
I overensstemmelse med aftalen har Ministeriet for Grøn Trepart afsøgt mu-
lighederne for at anvende ekspropriation i relation til udtagning af lavbunds-
jorder, der vil supplere de nuværende regler i f.eks. naturbeskyttelseslovens
§ 60, hvor der i særlige tilfælde kan eksproprieres, når det er af væsentlig
betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på
grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genop-
retning af vådområder og ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmil-
jøet.
Da det er en forudsætning i den politiske aftale, at muligheden ikke må stå i
vejen for den eksisterende udtagningsindsats, således at incitamentet for
lodsejere til at få udtaget lavbundsjorder gennem eksisterende tilskudsord-
ninger om udtagning af lavbundsjorder, er det ministeriets opfattelse, at
hjemlen kun vil være relevant i ganske få situationer, hvor de enkelte lods-
ejere blokerer for realiseringen af større udtagningsprojekter med væsentligt
drivhusgasreduktionspotentiale.
For at understøtte hensynet om, at ekspropriationsmuligheden ikke må stå i
vejen for den eksisterende udtagningsindsats finder ministeriet, at de ind-
greb, der rettes mod ejeren af det pågældende areal, ikke som udgangspunkt
bør gå ud på en fuldstændig afståelse af ejendomsretten til det pågældende
areal. Dette indebærer, at det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at
de ansvarlige myndigheder bør afsøge alle andre mindre indgribende foran-
staltninger, før muligheden for at anvende ekspropriation overvejes.
139
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Som det fremgår af baggrunden for lovforslaget, så er det målet, at der fo-
retages et paradigmeskifte på landbrugsområdet, hvor man fremover igen-
nem en helhedsorienteret indsats, får adresseret erhvervets klima- og natur-
udfordringer først og fremmest via en historisk omlægning af det danske
areal.
Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen
er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løs-
ninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres area-
ler.
Hensigten med udtagningsordningerne er at medvirke til at forbedre kli-
maet, og dermed har en meget tæt sammenhæng med og til dels indflydelse
på de foranstaltninger, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelserne i den
foreslåede nye gødskningslov. På denne baggrund finder Ministeriet for
Grøn Trepart det hensigtsmæssigt, at forslaget om hjemmel til ekspropria-
tion i relation til udtagning af lavbundsjorder, når det er af væsentlig betyd-
ning at råde over disse for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes
for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om
klima, fastsat i medfør af CAP-loven, indeholdes i dette lovforslag.
3.4.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 1, at ministeren for grøn trepart eller
den, ministeren bemyndiger hertil, til gennemførelse af foranstaltninger ef-
ter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med
henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, kan
iværksætte ekspropriation.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, sikrer, at foranstaltninger efter
den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med
henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, kan gen-
nemføres, selvom det vil medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at hvis gennemførelse af foranstaltninger efter den
foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med henblik
på varetagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, udgør et ekspro-
priativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der foreligger ekspropriation, vil den på-
gældende land- eller skovbrugsvirksomhed have krav på fuldstændig erstat-
ning, jf. grundlovens § 73, jf. stk. 1, 3. pkt. Hvis der ikke kan opnås enighed
140
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene, jf. grundlo-
vens § 73, stk. 3.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 1. pkt. at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1. Det fo-
reslås endvidere i § 10, stk. 3, 2. pkt., at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling.
Der vil ved udmøntningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i ek-
sisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nød-
vendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til.
Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes
en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virk-
somhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 10.
Det foreslås endvidere i § 78, nr. 1, at der efter § 7 i CAP-loven indsættes
bestemmelser om ekspropriation i CAP-lovens kapitel 3.
Det foreslås, at der som CAP-lovens § 7 a, stk. 1, indsættes en bestemmelse
om, at ministeren for grøn trepart eller kommunalbestyrelsen tillægges kom-
petence til at ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betyd-
ning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som
iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger
i lov om klima.
Hensigten med forslaget er at understøtte paradigmeskiftet på landbrugsom-
rådet først og fremmest via en historisk omlægning af det danske areal. Mo-
toren heri er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med
fælles løsninger i form af f.eks. udtagningsprojekter på tværs af flere lods-
ejeres arealer.
Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra
tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningspro-
jekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte
lodsejere.
Ministeriet for Grøn Treparts forventer, at den foreslåede ekspropriations-
bestemmelse anvendes meget restriktivt af de ansvarlige myndigheder, og
ministeriet finder således, at den kun bør anvendes undtagelsesvist, såfremt
den enkelte lodsejer blokerer for realiseringen af større udtagningsprojekter
141
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
med væsentligt drivhusgasreduktionspotentiale. Det er således også Mini-
steriet for Grøn Treparts forventning, at der alene vil være tale om mindre
arealer, f.eks. græsningsarealer, der er afgørende for effekten af et større
projekt.
Ligeledes er det Ministeriet for Grøn Treparts forventning, at de ansvarlige
myndigheder har afsøgt alle andre mindre indgribende foranstaltninger, før
muligheden for at anvende ekspropriation overvejes, herunder f.eks. om der
kan indgås en frivillig aftale på markedsvilkår om f.eks. afståelse af det på-
gældende areal, eller om der kan ske jordbytte i forbindelse med en jordfor-
deling.
Ministeriet for Grøn Trepart forventer, at bestemmelsen primært vil blive
anvendt på arealer, hvor den ansvarlige myndighed efter et umiddelbart skøn
forventer, at den eventuelle ekspropriationserstatning sandsynligvis vil ud-
gøre et beløb, der er lavere end ved kompensationen i de ordninger, der er
etableret i henhold til CAP-loven med henblik på indfrielse af klimalovens
målsætninger.
I skønnet kan indgå den ansvarlige myndigheds umiddelbare vurdering af
arealets formodede markedsværdi i forhold til de generelle kompensations-
satser efter indregning af skat.
Hjemlen vil dog også indenfor formålet med bestemmelsen kunne anvendes
i andre situationer.
De frivillige foranstaltninger, som den foreslåede bestemmelse først og
fremmet er tiltænkt at kunne finde anvendelse i forbindelse med, er ordnin-
ger på Ministeriet for Grøn Treparts område etableret i medfør af CAP-lo-
ven, hvori der kan ydes støtte til at gennemføre lavbundsprojekter, som bl.a.
skal medvirke til at reducere udledning af klimagasser og kvælstof.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø yder tilskud til Natursty-
relsens og kommuners vand- og klimaprojekter, der omfatter kvælstofvåd-
områder til fjernelse af kvælstof, og lavbundsprojekter til reduktion af driv-
husgasudledning og til forbedring af natur. Ordningen er finansieret af EU-
midler under den fælles landbrugspolitik.
Styrelsen yder endvidere tilskud til kommuner, til lodsejere, til national-
parkfonde, jf. lov om nationalparker, og til fonde med almennyttige natur-,
142
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
miljø- eller klimaformål med henblik på gennemførelse af klima-lavbunds-
projekter. Ordningen er nationalt finansieret og omfattet af EU’s statsstøtte-
regler.
Naturstyrelsen kan etablere klima-lavbundsprojekter i hele landet i samar-
bejde med kommuner og landbrugets organisationer efter aftale med private
lodsejere. Omkostningerne hertil dækkes af midler, der er afsat på Natursty-
relsens anlægsbevilling, og der er således ikke tale om en ansøgningsord-
ning som de øvrige to ordninger. Ordningen er nationalt finansieret og om-
fattet af EU’s statsstøtteregler.
Det er ikke hensigten, at muligheden for at foretage ekspropriation skal
kunne anvendes i forbindelse med foranstaltninger til fremme af statslig
skovtilplantning, jf. forslaget til CAP-lovens § 7 a, stk. 2.
Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 3, at ved ek-
spropriationen efter den foreslåede bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 1,
kan der
1) erhverves ejendomsret til landbrugsarealer,
2) pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at
udøve en særlig råden over landbrugsarealer,
3) foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt
andre rettigheder over landbrugsarealer.
Det er forventningen, at de ansvarlige myndigheder i forbindelse med valget
af muligheder følger det almindelige proportionalitetsprincip, og at myndig-
heden vurderer, om pålæggelse af restriktioner i ejerens rådighed, såsom
krav om afskæring af dræn, vådgøring, permanent fastholdelse af arealet
som græs- eller naturareal, samt at arealet ikke må omlægges, gødskes eller
sprøjtes, vil være tilstrækkeligt til at opnå formålet, førend der overføres
ejendomsret til arealet.
Det foreslås, som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 4, at ved ek-
spropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det
eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i det foreslåede § 7 a,
stk. 3, nr. 2, foreslås det som en ny bestemmelse i CAP-lovens 7 a, stk. 5, at
disse skal respekteres af andre rettighedshavere over arealet, medmindre an-
det bestemmes i det enkelte tilfælde.
143
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0144.png
UDKAST
Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 b, at ministeren for
grøn trepart bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
ved ekspropriation efter stk. 1. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte de nødvendige procedureregler for vurderingen af en eventuel ek-
spropriationserstatnings størrelse og udbetaling.
Der vil ved udmøntningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i ek-
sisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nød-
vendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til. Det kan f.eks.
fastsættes, at man følger den samme procedure, som er fastsat for så vidt
angår ekspropriationer efter naturbeskyttelseslovens § 60.
Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes
en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virk-
somhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.
3.5
Registerforpligtelser
3.5.1 Gældende ret
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
Ministeren for grøn trepart har i medfør af gødskningslovens § 5, stk. 1 op-
rettet Register for Gødningsregnskab. Registeret er oprettet med henblik på
administration af de virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning.
Det fremgår af gødskningslovens § 2, at lovens bestemmelser om gødnings-
anvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller re-
gistreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller §
6, medmindre andet fremgår af loven.
Det er alene virksomheder, der driver planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, som kan registreres i Register for Gødningsregnskab.
Det afgørende for, om en virksomhed bør registreres i Register for Gød-
ningsregnskab, er, om virksomheden har et ikke ubetydeligt forbrug af or-
ganisk gødning eller råder over et ikke ubetydeligt areal med afgrøder, der
har et gødningsbehov.
Visse virksomheder har pligt til at være registreret i Register for Gødnings-
regnskab, jf. gødskningslovens § 5, stk. 2. Det er herefter de virksomheder,
144
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombina-
tioner heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser:
1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.
2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfat-
tet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3,
eller en fosfornorm fastsat i medfør af stk. 6 pr. år.
3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller der-
over, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat
i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end
0 kg fosfor fastsat i medfør af stk. 6.
Det er ligeledes gødskningslovens anvendelsesområde fsva. optagelseskri-
terierne i Register for Gødningsregnskab, der danner grundlag for anvendel-
sesområdet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som er fastsat i medfør
af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c.
Opgørelsen af en virksomheds produktion af kvælstof i gødning i henhold
til gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, sker efter reglerne i gødsknings-
lovens § 22, stk. 1 og 2 om opgørelsen af virksomhedens produktion af
kvælstof i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 5, stk. 5. Opgørelsen efter
gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2 er nærmere forklaret i afsnit 3.3.1.3.3.
Pligtmæssig registrering af virksomheder der producerer eller modtager or-
ganisk gødning med et samlet kvælstofindhold over 1.000 kg kvælstof, jf.
gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 1, og af virksomheder med et areal på over
10 ha med et gødningsbehov, jf. gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 3, indebæ-
rer, at større virksomheder omfattes af registeret, uanset om de er plante-
brug, husdyrbrug eller en kombination, og uanset om virksomhederne an-
vender organisk gødning, kunstgødning eller bioaske. Virksomheder skal
enten eje, forpagte eller leje det omhandlede areal for at være omfattet af
bestemmelsen. Bortforpagtede, udlejede og lignende arealer indgår ikke i
bestemmelsen.
145
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det areal, der anvendes ved opgørelsen af, om virksomheden er registre-
ringspligtig efter gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 2 og 3, omfatter både are-
aler, som indgår i virksomhedens harmoniareal, og arealer med en afgrøde
med et gødningsbehov, men hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller
ikke kan udbringes.
En virksomheds harmoniareal består af arealer, hvor virksomheden har af-
grøder med et gødningsbehov, og hvor virksomheden kan og må udbringe
husdyrgødning og anden organisk gødning. Afgrøder med et gødningsbehov
er afgrøder, der har en kvælstof- eller en fosfornorm på mere end 0 kg pr.
ha. Ministeren for grøn trepart er efter gødskningslovens § 13, stk. 3 bemyn-
diget til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer og i § 5, stk. 6 bemyndiget
til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne. Visse afgrøder, f.eks. bælg-
planter eller visse former græs, har en kvælstofnorm på 0 kg N. Bælgplanter
er kvælstoffikserende afgrøder, der kan fiksere og udnytte kvælstof fra luf-
ten, og har derfor ikke behov for tilførsel af kvælstofholdig gødning. Her-
udover findes arealer med visse former for plantedække, f.eks. skov, der
ikke efter loven er omfattet af en kvælstofnorm, da der ikke vil blive tildelt
kvælstof til disse arealer.
Manglende pligtmæssig registrering er strafbelagt i gødskningslovens § 53,
stk. 1, nr. 2. For nærmere beskrivelse af sanktioner henvises til afsnit 3.10.1.
Det er den, der driver den registreringspligtige virksomhed, jf. gødsknings-
lovens § 5, stk. 3, der skal anmelde virksomheden til registrering i løbet af
den planperiode, hvori pligten indtræder.
Hvis en registreringspligtig virksomhed undlader at registrere sig, kan mi-
nisteren for grøn trepart anmelde virksomheden til registrering i Register for
Gødningsregnskab, jf. gødskningslovens § 5, stk. 4. Denne kompetence er
delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Derudover kan visse virksomheder frivilligt registrere sig i Register for
Gødningsregnskab, jf. gødskningslovens § 6. Gødskningslovens § 6 fore-
skriver, hvilke virksomheder, som frivilligt kan tilmelde sig Register for
Gødningsregnskab. Det er herefter de virksomheder, der ikke er omfattet af
§ 5, stk. 2, og som driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombi-
nationer heraf, og som samtidigt opfylder mindst én af følgende betingelser:
1) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller der-
over, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat
i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat
i medfør af § 5, stk. 6.
146
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
2) Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en
kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr.
hektar pr. år.
Frivillig registrering har de samme konsekvenser for virksomheden, som
hvis den pligtmæssigt skal være registreret efter gødskningslovens § 5, stk.
2.
Det er som udgangspunkt alene virksomheder med et CVR-nummer, som
kan anmelde sig til Register for Gødningsregnskab, jf. gødskningslovens §
7, stk. 3.
Ifølge gødskningslovens § 7, stk. 4 kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om
anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingel-
serne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om, hvilke oplysninger en
anmeldelse til registrering skal indeholde. Ministeren for grøn trepart kan
endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er til-
delt et CVR-nummer. Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgø-
relsens § 3. Ifølge gødskningsbekendtgørelsens § 3 er der bl.a. fastsat regler
om, at virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gød-
ningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2, som fo-
reskriver, at en virksomhed i visse tilfælde efter ansøgning kan lade sig re-
gistrere med et SE-nr.
Ifølge gødskningslovens § 8, stk. 1 udstedes til en virksomhed, der er regi-
streret i Register for Gødningsregnskab, et bevis for registreringen. Beviset
benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gød-
ning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som
dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødnings-
regnskab.
Ifølge gødskningslovens § 9, stk. 1 kan en virksomhed, når den ikke længere
har pligt til at være registreret efter gødskningslovens § 5, stk. 2, eller den
registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter gødsk-
ningslovens § 6, afmeldes fra Register for Gødningsregnskab. Ministeren
kan afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den først-
kommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingel-
serne i gødskningslovens § 5, stk. 2, eller gødskningslovens § 6.
Det fremgår af gødskningslovens § 4, at virksomheder med planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, er omfattet af gødskningslovens kapi-
tel 4 om næringsstofreducerende tiltag, hvis disse disponerer over et areal
147
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
med afgrøder på mindst 10 ha, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en
fosfornorm. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede area-
ler.
Ved næringsstofreducerende tiltag forstås plantedække, herunder efteraf-
grøder, samt andre virkemidler og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Begre-
bet næringsstofreducerende tiltag er anvendt, fordi tiltagene har til formål at
reducere udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsjorden til vandmil-
jøet.
De virksomheder, som er nævnt i § 4, kan både omfatte virksomheder, der
er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med inden for
planteavl, kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri og dyrkning
af frugt og bær. Inden for husdyravl kan det f.eks. være malkekvægavl og
kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl
og opdræt af andre dyr.
I modsætning til registrering efter gødskningslovens § 2, kan skovbrugs-
virksomheder ikke blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af be-
myndigelserne i gødskningslovens kapitel 4. Dette skyldes formålet med
reglerne om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.
Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som
følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af
afgrøderester eller rester af husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske
materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan om-
dannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet med tiltagene i gødsk-
ningslovens kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fast-
sætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse
tilfælde helt hen til foråret.
Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven,
men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til er-
statning for de fældede træer. Derfor vil disse virksomheder ikke kunne om-
fattes af gødskningslovens kapitel 4.
Det areal, som er afgørende for, om en virksomhed kan blive omfattet af
reglerne, der fastsættes i medfør af gødskningslovens kapitel 4, er det areal,
som virksomheden disponerer over med afgrøder på mindst 10 ha, som er
omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Ministeren for grøn trepart
148
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
er efter gødskningslovens § 13, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte afgrøder-
nes kvælstofnormer. Ministeren er i gødskningslovens § 5, stk. 6, bemyndi-
get til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne. Virksomheden skal enten
eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af
reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Bortforpagtede og udlejede are-
aler og lignende indgår ikke i opgørelsen.
Gødskningslovens § 4 afgrænser både anvendelsesområdet for efterafgrø-
dekravet, der kan fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 1, og for de dyrk-
ningsrelaterede tiltag, der kan fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 2.
Det gælder specielt for efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslovens §
38, stk. 1, at den effektive begrænsning i, hvilke virksomheder der er om-
fattet af dette krav, findes i plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. § 6,
stk. 1, hvorefter virksomheder med et efterafgrødegrundareal på mindre end
10 hektar ikke er forpligtet til at etablere efterafgrøder efter plantedækkebe-
kendtgørelsens § 4.
Virksomhedens efterafgrødegrundareal er generelt mindre end arealet om-
fattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, hvorfor generelt færre virk-
somheder skal udlægge de pligtige efterafgrøder efter reglen i plantedække-
bekendtgørelsen end efter reglen i loven. F.eks. indgår permanent græs ikke
i efterafgrødegrundarealet, og der pålægges derfor ikke krav om etablering
af efterafgrøder på et areal med permanent græs.
Efter gødskningslovens § 38, stk. 2 kan ministeren for grøn trepart bl.a. fast-
sætte forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Da dyrkningsrelaterede tiltag
gælder for arealer omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, gælder
der f.eks. også et forbud mod jordbearbejdning på arealer med permanent
græs.
Virksomheder, der er certificerede til økologisk jordbrugsproduktion er ikke
omfattet af kravene om husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder i den målret-
tede kvælstofregulering eller af reglerne om de dyrkningsrelaterede tiltag.
Virksomheder, der er certificerede til økologisk jordbrugsproduktion, er
undtaget fra disse krav, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type
arealer er lav i forhold til konventionelle virksomheder, og ud fra økologiske
virksomheders driftsmæssige hensyn. De er f.eks. ikke omfattet af jordbe-
arbejdningsforbuddet i plantedækkebekendtgørelsen, idet jordbearbejdning
er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse, når det ikke er tilladt at anvende
pesticider.
149
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0150.png
UDKAST
Leverandørregister for gødningsleverancer
I gødskningslovens §§ 36 og 37 er der fastsat regler om gødningsleverandø-
rer.
Det følger af gødskningslovens § 36, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder,
herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller
modtager gødning. Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsle-
verancer.
Efter gødskningslovens § 36, stk. 2, kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksom-
heder, der er omfattet af gødskningslovens anvendelsesområde for leveran-
dører i medfør af gødskningslovens § 3, stk. 1 eller regler fastsat i medfør
af gødskningslovens § 3, stk. 3, skal indberette oplysninger til leverandør-
registeret om hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -
mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning, den
andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og fosforloftet, der er tilknyttet
den afsatte gødning.
I medfør af gødskningslovens § 36, stk. 4, er ministeren for grøn trepart
endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at anlæg skal indberette op-
lysninger om hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype og
-mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning,
den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning
af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning samt det fosforloft, som er
tilknyttet den modtagne gødning.
I medfør af gødskningslovens § 36, stk. 5 kan ministeren for grøn trepart
derudover fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandør-
register for gødningsleverancer skal have. Ministeren for grøn trepart kan
endvidere i medfør af gødskningslovens § 37, fastsætte regler om krav til
gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og
anmeldelse og registrering af anlæg.
Bemyndigelserne i gødskningslovens § 36, stk. 2, 4, og 5 samt § 37 er ud-
møntet i gødskningsbekendtgørelsens §§ 63-66.
I gødskningsbekendtgørelsens § 63, er det fastsat, at virksomheder, herunder
anlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager
gødning skal registrere sig i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
150
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
miljøs leverandørregister for gødningsleverancer. Virksomheden får heref-
ter et digitalt tilmeldingsbevis. Tilmeldingsbeviset for registreringen sendes
digitalt til virksomheden via Tast selv. Indberetningerne til leverandørregi-
steret skal indgives digitalt senest den 1. september i den efterfølgende plan-
periode, jf. stk. 1 i §§ 64, 65, og 66.
I gødskningsbekendtgørelsens § 64 er der fastsat regler om salg eller anden
overdragelse af kunstgødning. Det følger af stk. 1, at de berørte virksomhe-
der, der sælger eller afgiver kunstgødning, digitalt skal indberette, hvem der
i planperioden er afsat kunstgødning til, i leverandørregisteret.
Ved afsætning til virksomheder i Register for Gødningsregnskab skal der
indberettes oplysninger om modtageren, typen af kunstgødning, den totale
mængde og det totale indhold af kvælstof og fosfor i kunstgødningen, jf. stk.
2. Ved afsætning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om ty-
pen af kunstgødning, den samlede mængde kunstgødning og det totale ind-
hold af kvælstof og fosfor, der er afsat til virksomhederne i planperioden, jf.
stk. 3. Ved afsætning til private skal indberettes oplysninger om typen af
kunstgødning, den samlede mængde og det totale indhold af kvælstof og
fosfor, der samlet er afsat til private, jf. stk. 4. Indberetningerne skal inde-
holde oplysninger om kunstgødningen, der i henhold til faktura er afsat eller
aftalt afsat i planperioden, jf. stk. 5. Der er desuden fastsat særlige regler for
leverancer af ammoniak og foderurea i stk. 6.
I gødskningsbekendtgørelsens § 65 er der fastsat regler for salg eller anden
overdragelse af organisk gødning og bioaske. I § 65, stk. 1, er det fastsat,
hvilke virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som skal indberette
oplysninger om, hvem de har afsat gødning til. Det drejer sig om offentligt
ejede virksomheder, fælles biogasanlæg, forbrændings- og brændingsanlæg,
forarbejdningsanlæg, fælles komposteringsanlæg, pyrolyseanlæg, og andre
virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og
som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, an-
den organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske.
Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab, skal indberettes oplysninger om modtageren og oplys-
ninger om gødningen, herunder typen af gødning, den totale mængde, ud-
nyttelseskravet og fosforloftet. Ved afsætning af gødning til andre end virk-
somheder i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen alene inde-
holder oplysninger om typerne af gødning og det totale indhold af kvælstof
og fosfor, jf. § 65, stk. 2 og 3. Der er også fastsat regler for offentligt ejede
151
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
virksomheder, der afgiver gødning via genbrugsstationer eller tilsvarende
offentlige genbrugsforanstaltninger, jf. § 65, stk. 4.
I gødskningsbekendtgørelsens § 66 er der fastsat regler om oplysning om
modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning. I bestemmelsen er det
fastsat, hvilke virksomheder, som skal indberette oplysninger om den mod-
tagne gødning samt hvilke oplysninger, som indberetningen skal indeholde.
I dag omfatter bestemmelsen fælles biogasanlæg, forbrændings- og bræn-
dingsanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg. Der skal
indberettes oplysninger om modtageren, om typen af gødning, den totale
mængde gødning, det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen samt
udnyttelseskrav og fosforloft.
Indberetningen af kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er
solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. gødskningslovens §
36, stk. 3.
I medfør af gødskningslovens § 36, stk. 6, kan ministeren ministeren for
grøn trepart fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal ud-
føres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og
analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberet-
ning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for
de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er
omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af
gødskningslovens § 3, stk. 3.
3.5.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at den eksisterende ordning
med Register for Gødningsregnskab bør videreføres med en række ændrin-
ger. Titlen på regnskabet forslås først og fremmest ændret, da regnskabet
skal indeholde flere oplysninger end hidtil, herunder oplysninger om virk-
somhedens udledning af næringsstoffer og, på sigt, drivhusgasser. Registret
foreslås derfor omdøbt til Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det er fortsat Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at det afgørende for,
om en virksomhed bør være registreringspligtig, er, om virksomheden har
et ikke ubetydeligt forbrug eller en ikke ubetydelig produktion af gødning
eller råder over et ikke ubetydeligt dyrket areal med afgrøder, som gødskes.
Kriterierne foreslås dog ændret i forhold til i dag, da kriteriet om afgrøder
med en kvælstof- eller fosfornorm på 0 kg eller derover justeres til standard-
norm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover. Dette skyldes, at afgrø-
denormerne ikke vil indgå i den foreslåede regulering på samme måde som
i dag, hvorfor der er behov for en mindre justering af ordlyden.
152
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Af Rigsrevisionens beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvæl-
stof og gødning af oktober 2024 fremgår det, at Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljøs grundlag for kontrol med gødning ikke er til-
fredsstillende.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal i dag føre kontrol
med, om virksomheder, der er registreringspligtige i Register for Gødnings-
regnskab, overholder deres kvælstofkvote, jf. gødskningslovens § 12 og §
45. Loven beskriver ikke, hvordan kontrollen skal gennemføres. I Rigsrevi-
sionens beretning er der blevet lagt vægt på, at styrelsen skal have et fyl-
destgørende grundlag for kontrollen. Det fremgår af beretningen, at dette vil
indebære, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bør have
overblik over de landbrugsvirksomheder og leverandører, som styrelsen
skal føre kontrol med samt at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø bør sikre, at data til beregning af kvælstofkvoten og data om kvælstof-
forbrug er retvisende. Med lovforslaget skal Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø føre kontrol med, om virksomheder, der er registre-
ringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, overholder
basisudvaskningsgrænsen samt udledningskvoten. Rigsrevisionens beret-
ning er fortsat af relevans ved den nye udledningsbaserede kvælstofregule-
ring.
Det er afgørende for det danske kvælstof- og fosforregnskab, at data fra Le-
verandørregister for gødningsleverancer stemmer overens med de leverede
mængder af kvælstof og fosfor, der afsættes til landbrugsvirksomheder og
dermed i sidste ende bringes ud på landbrugsjorden. Leverandørregister for
gødningsleverancer skaber sammen med gødningsregnskaberne et overord-
net regnskab over anvendelsen og transaktionerne af gødning i Danmark.
Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer leveres videre til virk-
somhedernes gødningsregnskaber og er dermed med til at skabe et overblik
over den enkelte virksomheds tilgængelighed af næringsstoffer. Leveran-
dørregister for gødningsleverancer udgør derfor et vigtigt instrument for
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrol med virksom-
hedernes forbrug af næringsstoffer.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø ikke har et helt tilstrækkeligt overblik over bl.a. leveran-
dører, som styrelsen skal føre kontrol med.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er behov for en revi-
sion af begrebet gødningsleverandører, således at dette gøres mere dyna-
misk. Dette behov skal ses på baggrund af, at der i takt med det øgede fokus
153
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
på cirkulær økonomi ses en stigning i virksomheder, som leverer gødning
til jordbrugsvirksomhederne.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har siden september
2020 haft mulighed for at tilmelde virksomheder til Register for Gødnings-
regnskab. Styrelsen kan ikke tilmelde virksomheder til Leverandørregister
for gødningsleverancer. Styrelsens nuværende praksis er, at virksomheder,
som afsætter gødning, men som ikke er tilmeldt Leverandørregister for gød-
ningsleverancer, gøres opmærksomme på det. Det er Ministeriet for Grøn
Treparts vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også gives mini-
steren for grøn trepart mulighed for at tilmelde registreringspligtige virk-
somheder til Leverandørregister for gødningsleverancer, hvis det i forbin-
delse med kontrol konstateres, at registreringspligtige virksomheder har
undladt at registrere sig.
Rigsrevisionens undersøgelse har desuden vist, at Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljø ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at data, herun-
der data om bl.a. kvælstofforbrug, er retvisende.
Det er bl.a. data fra leverandørregistret, som ifølge Rigsrevisionens beret-
ning udgør en kilde til fejl. Data fra Leverandørregister for gødningsleve-
rancer anvendes til at fortrykke jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab.
I dag fører styrelsen imidlertid kun begrænset kontrol med data i Leveran-
dørregister for gødningsleverancer. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vur-
dering, at der skal fastsættes en øget kontrol med data i Leverandørregister
for gødningsleverancer, således at datakvaliteten styrkes.
Af hensyn til en styrkelse af kontrollen med data i Leverandørregister for
gødningsleverancer, er der behov for en styrkelse af dokumentationsgrund-
laget i forbindelse med til- og fraførsel af husdyrgødning og anden organisk
gødning mellem landbrugsvirksomhederne og særligt anlæg, der modtager,
forarbejder og afgiver gødning, således at der er større gennemsigtighed i
forhold til næringsstofindholdet i ind- og udgangsmaterialet. Det betyder, at
der skal kunne fastsættes krav om, at gødningsleverandøren udarbejder et
balanceregnskab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af nærings-
stoffer, ligesom der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af
et toparts-skema, således at der skabes mere klarhed over den gødnings-
værdi, som virksomheden angiver i gødningsregnskabet.
154
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0155.png
UDKAST
3.5.3 Den foreslåede ordning
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber
Register for Gødningsregnskab er oprettet med henblik på administration af
de virksomheder, som anvender kvælstof- og fosforholdig gødning, og som
opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier.
Da der i medfør af lovforslaget fremover vil være krav om, at virksomhe-
derne skal udarbejde udledningsregnskaber, og evt. på sigt også regnskaber
over drivhusgasudledninger, foreslås det, at registeret omdøbes.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 11, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
tillægges kompetence til at fører Register for Udlednings- og Gødningsregn-
skaber.
Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende kriterier videreføres i en let
justeret form som følge af den ændrede kvælstofreguleringsmodel. Det fo-
reslås i lovforslagets § 11, stk. 2, at den, der driver virksomhed med land-
brug, skovbrug eller kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed regi-
strere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber såfremt
1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller
2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med en standardnorm for
kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller
3) Virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med
en standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
Det foreslås i § 11 stk. 3,1. pkt., at registreringen skal finde sted i løbet af
det kalenderår, hvori registreringspligten indtræder. Det foreslås i § 11, stk.
3, 2. pkt., at ministeren for grøn trepart kan registrere virksomheder omfattet
af stk. 2 i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, hvis det i for-
bindelse med kontrol konstateres, at virksomheden uanset stk. 2, har undladt
at lade sig registrere.
155
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten at videreføre fremgangsmåden for tilmelding til registeret,
hvorefter virksomheden tilmelder sig registeret via Ministeriet for Grøn Tre-
parts Tast selv-service i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfyl-
der betingelserne for at være tilmeldt.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 4, at ministeren for grøn trepart efter
anmodning kan registrere den, som driver virksomhed med landbrug, skov-
brug eller kombinationer heraf, og som ikke er omfattet af registreringsfor-
pligtelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, i Register for Udlednings- og Gød-
ningsregnskaber i følgende tilfælde:
1) Virksomheden disponerer over et areal på 5 ha eller derover, med en stan-
dardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
2) Virksomheden dyrker afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet af en
standardnorm for kvælstof, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.
I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade sig registrere, inde-
bærer den frivillige registrering, at virksomheden skal overholde de foran-
staltninger, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 6. Virksomheden er efter lovforslagets § 30, ligeledes forpligtet
til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskab for den af-
sluttede planperiode.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 5, at ministeren for grøn trepart i sær-
lige tilfælde og efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delre-
gistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres
for en del af virksomheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnska-
ber.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 6, at en virksomhed skal være tildelt et
centralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det
Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Re-
gister for Udlednings- og Gødningsregnskaber. Ministeren kan fravige kra-
vet i 1. pkt. på nærmere angivne betingelser efter regler fastsat i medfør af
det foreslåede stk. 8.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 7, at registrering i Register for Udled-
nings- og Gødningsregnskaber har virkning for hele det kalenderår, hvori
anmeldelsen finder sted. Ministeren for grøn trepart kan dog i særlige til-
fælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere kalenderår.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts mulighed for at registrere
en virksomhed med virkning for tidligere planperioder vil blive anvendt i
156
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksom-
hedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af registeret,
eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed,
der er registreret i registeret.
Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 8, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers op-
bygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om do-
kumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt
om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde. Mi-
nisteren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om betingelser for
registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et cvr-nummer, jf. lovforsla-
gets § 11, stk. 6. Ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler om
kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder om standardnormer for kvælstof og
fosfor.
Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 1, at der udstedes et bevis for registre-
ringen i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med
virksomhedens registrering. Beviset benyttes som dokumentation for virk-
somhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af
kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet be-
nyttes direkte opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at den, der driver momspligtig handel med gød-
ning, kan få adgang til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødnings-
regnskaber at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gød-
ning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
En virksomhed, der driver momspligtig handel med gødning, kan dermed få
oplysninger om, hvorvidt en køber er registreret i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber, og dermed har ret til at købe gødning afgiftsfrit,
ved at kræve dokumentation for registreringsforholdet eller ved selv at slå
op i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 3, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte nærmere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning
om købere af afgiftsfri gødning.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at en registrering i Register for Ud-
lednings- og Gødningsregnskaber efter anmodning kan ophæves, når en
virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter lovforslagets
§ 11, stk. 2, eller virksomheden ikke længere ønsker at være frivilligt regi-
157
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0158.png
UDKAST
streret efter lovforslagets § 11, stk. 4. Ministeren for grøn trepart kan op-
hæve en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra
det førstkommende kalenderår, hvis det i forbindelse med kontrol konstate-
res, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i lovforslagets §
11, stk. 2, eller lovforslaget § 11, stk. 4.
En afmelding fra registrering indebærer, at virksomheden vil skulle betale
kvælstofafgift ved køb af kunstgødning. Virksomheden vil ikke længere
være underlagt reglerne om basisudvaskningsgrænse og udledningskvote
m.v. og vil heller ikke skulle indberette et udlednings- og gødningsregnskab.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplys-
ninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvornår afmelding af en virksomhed fra registeret skal være modtaget i
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, for at afmeldingen får
virkning for den indeværende planperiode. Det forventes, at en afmelding
fra registrering f.eks. vil kunne ske ved at indberette et afsluttende udled-
nings- og gødningsregnskab.
Leverandørregister for gødningsleverancer
Det foreslås, at Leverandørregister for gødningsleverancer videreføres.Det
foreslås således i § 14, stk. 1, at offentligt- eller privatejede virksomheder,
herunder anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gød-
ning eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, skal lade sig regi-
strere i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Det foreslås, at tidspunktet for registreringspligtens indtræden som noget
nyt fastsættes direkte i loven.
Det foreslås derfor i § 14, stk. 2, 1. pkt., at forpligtelsen efter stk. 1 til at lade
sin virksomhed, herunder anlæg, registrere i Leverandørregister for gød-
ningsleverancer indtræder, når der første gang sælges, afgives eller modta-
ges kvælstof- eller fosforholdig gødning til eller fra en virksomhed registeret
i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det er leverandørens afsættelse eller modtagelse af kvælstof- og fosforhol-
dig gødning, der udløser en pligt til at lade sig registrere. Det indebærer, at
både salg af gødning mod vederlag og afgivelse af gødning uden vederlag
er omfattet af bestemmelsen.
158
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås som noget nyt i lovforslagets § 14, stk. 2, 2. pkt., at der gives
ministeren for grøn trepart adgang til at tilmelde virksomheder m.v. til Le-
verandørregister for gødningsleverancer, såfremt virksomheden har undladt
at lade sig registrere.
Det er vurderet hensigtsmæssigt, at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at tilmelde virksomheder i Leverandørregister for gødningsleverancer, da
det herved kan sikres også for leverandørregisteret, at virksomheder, der
ikke selv anmelder sig til registrering, alligevel kan blive anmeldt til regi-
steret. Tilsvarende regler finder anvendelse for Register for Udlednings- og
Gødningsregnskab.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at der udstedes et bevis for registreringen i Leve-
randørregister for gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens,
herunder anlæggets registrering.
Det er vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at der også for Leverandørregister
for gødningsleverancer fastsættes en direkte lovbestemmelse om udstedelse
af bevis for registreringen i registret. Dette skal særligt ses i lyset af, at der
i den foreslåede § 66, stk. 1, nr. 2 gives mulighed for at pålægge bødestraf
til den, der undlader at opfylde sin forpligtelse i den foreslåede bestemmelse
til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for Gødningsleve-
rancer. Beviset kan således fungere som dokumentation på tilmeldingen i
registret under en eventuel straffesag, hvor virksomheden vil bestride de
faktiske omstændigheder ved registreringen i Leverandørregister for Gød-
ningsleverancer.
Det foreslås i § 14, stk. 4, at en registrering i Leverandørregister for gød-
ningsleverancer efter anmodning kan ophæves med virkning fra påbegyn-
delsen af det førstkommende hele kalenderår, hvis virksomheden, herunder
anlægget ikke længere sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosfor-
holdig gødning.
Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 5, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte nærmere regler om hvilke typer af virksomheder og anlæg, der er
omfattet af registreringsforpligtelsen efter det foreslåede stk. 1.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at der dermed kan tages
højde for den teknologiske udvikling og det deraf følgende behov for at
kunne fastsætte tilstrækkelige regler for at sikre kontrollen med anvendelsen
af kvælstof og fosfor.
159
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i foreslås i lovforslagets § 14, stk. 6, at ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler om Leverandørregister for gødningsleverancers op-
bygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om, hvilke op-
lysninger en anmodning om registrering skal indeholde.
Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 7, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplys-
ninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.
Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om,
at afmelding fra registret skal være modtaget i Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø senest den 31. december, for at afmeldingen får virk-
ning for den indeværende planperiode.
Det foreslås i § 37, stk. 1, at offentligt- eller privatejede virksomheder, her-
under anlæg, der sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig
gødning, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandør-
register for gødningsleverancer.
Bestemmelsen suppleres af den foreslåede § 37, stk. 3, 1. pkt., hvorefter
ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler om form på og krav til
indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige
opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af
særlige skemaer.
Det foreslås i lovforslagets § 37, stk. 2, at indberetningen af oplysninger om
kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet
henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i
gødninger m.m.
Bestemmelsen foreslås videreført uændret fra den gældende gødskningslovs
§ 36, stk. 3.
Ved afsætning af kunstgødning eller organisk gødning under visse betin-
gelser til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskab eller en privatperson, skal leverandøren betale kvæl-
stofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter loven om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven). Formålet med kvælstof-
afgiften er at regulere kvælstofforbruget udenfor de virksomheder, der er
registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab. Efter kvælstof-
afgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne an-
vendes i virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven eller ikke er
bestemt til gødningsformål, er de afgiftsfrie eller kan fritages for afgift.
160
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Registrerede virksomheder kan levere gødning med indhold af kvælstof til
andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Hvis der le-
veres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede
virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven. Be-
talingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udlø-
bet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller
til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås lovforslagets i § 37, stk. 3, at ministeren for grøn trepart fast-
sætter nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne
efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og
fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer. Ministeren
for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om dokumentationskrav, her-
under udarbejdelse af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og
om opbevaring og videregivelse af dokumentationen i forbindelse med over-
dragelse af gødningen.
Den gældende gødskningslovs § 36, stk. 2 og 4 opregner hvilke oplysninger,
som ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at virksomheder,
der henholdsvis afsætter og modtager gødning, skal indberette i Leveran-
dørregister for gødningsleverancer.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at bemyndigelsen i § 37, stk.
3, 1. pkt. til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold af indberetnin-
gerne efter stk. 1, bl.a. kan anvendes til at fastsætte regler, der viderefører
gældende ret vedrørende de oplysninger, som gødningsleverandører omfat-
tet af lovforslagets § 6, stk. 1 og 5 skal indberette til Leverandørregister for
gødningsleverancer. Det kan bl.a. for virksomheder, der afsætter gødning,
være oplysninger om, lager af gødning, hvortil der er afsat gødning, den
afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor
i den afsatte gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og
det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
I den foreslåede § 37, stk. 3, 1. pkt. fastsætter ministeren for grøn trepart
endvidere nærmere regler om form på indberetningerne efter stk. 1.
Gødningsleverandøren skal indberette oplysninger om gødningsleveran-
cerne i Leverandørregister for gødningsleverancer efter en nærmere angivet
161
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
frist. Oplysninger om leverancerne noteres for den leverandør, der indberet-
ter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan foretage den pligtmæs-
sige indberetning, kræver det, at leverandøren opretter sig i systemet.
Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 3, 1. pkt. kan anvendes til at fast-
sætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.
Den foreslåede § 37, stk. 3, 2. pkt. skal særligt ses i lyset af ønsket om, at
styrke dokumentationsgrundlaget i forbindelse med til- og fraførsel af hus-
dyrgødning- og anden organisk gødning mellem landbrugsvirksomhederne
og særligt anlæg, der modtager, forarbejder og afgiver næringsstofholdig
gødning, således at der er større gennemsigtighed i forhold til næringsstof-
indholdet i ind- og udgangsmaterialet. Det er hensigten, at der kan fastsættes
regler om, at gødningsleverandører, herunder anlæg, skal udarbejde et ba-
lanceregnskab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af nærings-
stoffer, ligesom der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af
et toparts-skema, således at der skabes mere klarhed over den gødnings-
værdi, som virksomheden angiver i gødningsregnskabet. Det er desuden op
til ministeren for grøn trepart at fastsætte regler om, hvorvidt balanceregn-
skabet skal indberettes til ministeriet, opbevares med henblik på kontrol el-
ler videregives ved overdragelse af gødningen.
Det foreslås i § 37, stk. 4, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede labo-
ratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater,
om indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af
primo- og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bear-
bejdningsprocessen i visse tilfælde.
Bestemmelsen foreslås videreført uændret fra den gældende gødskningslovs
§ 36, stk. 6.
Biogasanlæg er væsentlige modtagere af husdyrgødning og anden organisk
gødning og leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning
og anden organisk gødning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med en
gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer
konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgå-
ende mængder af kvælstof og fosfor forgasset i biogasanlæg. Bemyndigel-
sen åbner mulighed for, at der kan fastsættes skærpede regler for leverandø-
rer eller bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, så-
162
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ledes at indberetningen eventuelt kan foretages hyppigere for f.eks. nye an-
læg, hvis disse afvigelser fortsætter. Dette er for at sikre kvaliteten af de data
der indgår i Udlednings- og Gødningsregnskabet.
Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne ind-
blik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til
de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i
gødningsregnskabet. Dette er med henblik på at kontrollere, om der er store
svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene. Samtidig giver det
også jordbrugsvirksomhederne en vished om, at den gødning, som modtages
og udbringes på arealerne er af en vis kvalitet. Det er også relevant at kende
indholdet af hensyn til at dosere gødningen i de rette mængder, når den skal
udbringes på arealerne.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og
indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i
gødningsregnskabet. Det tænkes, at opgørelsen kan omhandle mængder for
alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på
leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt. lager-
beholdning fremgår af indberetningen.
Det foreslås i § 37, stk. 5, at ministeren for grøn trepart fastsætter fristen for
indberetningen af oplysningerne i stk. 1.
Ministeren kan efter den gældende gødskningslovs § 36, stk. 2, fastsætte
regler om en tidsfrist for indberetningen af oplysningerne i Leverandørregi-
ster for gødningsleverancer.
Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anvendes bl.a. ved kon-
trol af jordbrugsvirksomhedernes forbrug af næringsstoffer.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at ministeren for grøn trepart
fortsat vil kunne fastsætte regler om en tidsfrist for indberetningen og en
efterfølgende periode, hvor leverandøren har mulighed for at bede om at få
tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, så-
fremt de er misvisende. Evt. dokumentation i forbindelse med en anmodning
om ændring vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gød-
ningsleverancen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter
handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automatisk indført.
163
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
3.6
Miljøskader
3.6.1 Gældende ret
Husdyrbruglovens kapitel 5 a indeholder regler om miljøskader. Bestem-
melserne der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2024 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
og afhjælpning af miljøansvar (herefter miljøansvarsdirektivet) med senere
ændringer. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med lov om undersø-
gelser, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 18. juni 2024, som ligeledes gennemfører dele
af miljøansvarsdirektivet.
Miljøansvarsdirektivet indeholder en fælles ramme for forebyggelse og af-
hjælpning af miljøskader og overhængende fare for miljøskade, herunder
særligt i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttel-
sesdirektivet), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (her-
efter vandrammedirektivet).
Miljøansvarsdirektivets formål er at forebygge og afhjælpe fremtidige
større, dvs. væsentlige/betydelige skader på jord, vand og beskyttede arter
og naturtyper. Det grundlæggende princip er, at den, der er ansvarlig for
erhvervsmæssige aktiviteter, der indebærer en risiko for miljø eller natur,
også skal være ansvarlig for miljøskader eller overhængende fare for miljø-
skader på miljø og natur som følge af disse erhvervsmæssige aktiviteter.
Den ansvarlige skal forebygge en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, og hvis miljøskaden er sket, skal den ansvarlige afhjælpe
skaden og afholde alle omkostninger i den forbindelse (forureneren betaler-
princippet).
Kapitel 5 a i husdyrbrugloven (§§ 54 a – 54 i) indeholder de særlige bestem-
melser, der skal gælde, når en forurening, omfattet af husdyrbrugloven, in-
debærer eller kan indebære en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade. Bestemmelserne definerer miljøskade, overhængende fare for
miljøskade samt hvem, der kan anses som ansvarlig for en miljøskade eller
en overhængende fare for miljøskade. Derudover indeholder kapitlet be-
stemmelser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af fore-
byggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt tilsynsmyndighe-
dens pligt til at vurdere og afgøre, om en forurening indebærer en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Tilsvarende bestemmelser
164
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
som de foreslåede bestemmelser om miljøskade og overhængende fare for
miljøskade i kapitel 5 a findes i de øvrige love på natur- og miljøområdet
Bestemmelserne i kapitel 5 a og de tilsvarende bestemmelser i de øvrige
love på natur- og miljøområdet skal sikre, at alle de negative påvirkninger
af natur og miljø, som indebærer miljøskade eller overhængende fare for
miljøskade, identificeres og behandles i overensstemmelse med de særlige
krav til sagernes behandling, som følger af miljøansvarsdirektivet. Dvs. in-
debærer forureningen en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade, behandles denne efter miljøskadeloven. Indebærer forureningen
ikke en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, behandles
sagen efter de almindelige tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i loven.
Efter husdyrbruglovens § 54 a, skal en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøska-
deloven.
Bestemmelsen fastlægger, hvad der skal forstås ved en miljøskade og en
overhængende fare for en miljøskade.
Efter miljøskadelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. forstås der ved en miljøskade på
beskyttede arter eller naturtyper en skade, som medfører en betydelig nega-
tiv påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus
for sådanne arter og naturtyper. Ved beskyttede arter og naturtyper forstås
efter miljøskadelovens § 15, stk. 3.
1) de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 79/409/EØF eller
opført i bilag I dertil eller opført i bilag II og IV til direktiv 92/43/EØF,
og
2) de naturtyper for arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv
79/409/EØF eller opført i bilag I dertil eller opført i bilag II til direktiv
92/43/EØF, og de naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv
92/43/EØF, og ynglepladser eller rastepladser for de arter, der er opført
i bilag IV til direktiv 92/43/EØF.
Efter miljøskadelovens § 8, stk. 1, forstås der ved en miljøskade på vand-
miljøet en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske
potentiale for vandforekomster, der er omfattet af lov om vandplanlæg-
ning, eller
165
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov om havstrategi,
hvis de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er om-
fattet af lov om vandplanlægning.
Efter miljøskadelovens § 9 forstås der ved en miljøskade på jord en jordfor-
urening, som er en følge af en direkte eller indirekte tilførsel af stoffer, or-
ganismer eller mikroorganismer til jord eller undergrund, og som medfører
en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt.
Ved en skade forstås der efter miljøskadelovens § 10 en målelig forringelse
af en naturressource eller af en naturressources udnyttelsesmuligheder, som
er indtrådt direkte eller indirekte.
Ved en overhængende fare for en miljøskade forstås efter miljøskadelovens
§ 11, at der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at en miljøskade vil ind-
træde i nær fremtid.
Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 1, forstås der ved ansvarlige for driften
den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Bestemmelsen definerer, hvem der skal anses som den ansvarlige for driften
af aktiviteter, som kan give anledning til en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade. Begrebet svarer til miljøansvarsdirektivets de-
finition af »operatør«, som er den fysiske eller juridiske, privatretlige eller
offentligretlige person, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige
aktivitet. Det er ikke indeholdt i bestemmelsens formulering, at der skal gen-
nemføres ansvarsgennembrud.
Begrebet erhvervsmæssig aktivitet er defineret i miljøskadelovens § 5, stk.
2, og det fremgår heraf, at der ved erhvervsmæssig aktivitet forstås aktivitet,
der udføres i forbindelse med en økonomisk aktivitet, en forretning eller en
virksomhed, uanset om denne er privat eller offentlig, og uanset om den
udføres med eller uden økonomisk gevinst for øje.
Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 2, forstås der ved den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er
sket, medmindre stk. 3 eller 4 finder anvendelse.
I sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og husdyrgød-
ning anses efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 3, som den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der som led i
erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren
kan godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne for brug
166
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
og brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 b, stk. 4, at hvis brugeren ikke kan anses
som den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den ansvarlige for
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der er-
hvervsmæssigt har produceret eller importeret de affaldsstoffer eller den
husdyrgødning, der er brugt. Husdyrbruglovens § 54 b, stk. 4 finder dog
efter husdyrbrugloveens § 54 b, stk. 5, ikke anvendelse, hvis producenten
eller importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening
som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning ikke følger af
fejl ved produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produkti-
onen eller importen.
Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt er tale om et ubetinget
ansvar for miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af enhver forurenende aktivitet omfattet af husdyrloven, jf. direktivets arti-
kel 3, stk. 1, litra a, som medfører en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der altid er en an-
svarlig for en miljøskade, når der skal træffes foranstaltninger i overens-
stemmelse med miljøansvarsdirektivets regler herom.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4, indeholder et producentansvar på et offentlig-
retligt grundlag for skader, som anvendelse af produkterne affaldsstoffer og
husdyrgødning til jordbrugsformål forårsager. Producentansvaret er subsi-
diært. Dette indebærer, at udgangspunktet fortsat, jf. stk. 3, er, at det er den
erhvervsmæssige virksomhed, som bruger disse produkter, der anses som
den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser efter dette kapitel.
Kan brugeren imidlertid godtgøre, at produktet er anvendt i overensstem-
melse med forskrifterne herfor, og at der ikke i øvrigt er udvist uforsvarlig
adfærd i forbindelse hermed, kan producenten eller importøren under visse
betingelser anses som den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser
efter husdyrbruglovens kapitel 5 a.
Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal efter hus-
dyrbruglovens § 54, c, stk. 1, 1. pkt., straks iværksætte de nødvendige fore-
byggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for mil-
jøskade. Den ansvarlige for en miljøskade skal efter husdyrbruglovens § 54,
c, stk. 1, 2. pkt., straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der
kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Det bemærkes, at handlepligterne og håndhævelsen heraf forudsætter, at det
umiddelbart er muligt for den ansvarlige at konstatere, at en sket forurening
indebærer, at der er indtrådt en miljøskade, eller at en overhængende fare
167
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
for en miljøskade er opstået. Er dette ikke tilfældet, håndteres forureningen
efter husdyrbruglovens øvrige regler.
Tilsynsmyndigheden påser efter husdyrbruglovens § 54, c, stk. 2, at plig-
terne opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter husdyrbrug-
lovens § 54 f.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 1. 1. pkt., at tilsynsmyndigheden
kan påbyde den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller im-
portøren at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren kan herunder efter husdyrbruglo-
vens § 54 e, stk. 1. 2. pkt., påbydes for egen regning at foretage undersøgel-
ser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen
til og virkningen af en stedfunden forurening.
Påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. husdyrbrug-
lovens § 76.
Påbud kan efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 2, 1. pkt. meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren
har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet
skal der efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 2, 2. pkt. fastsættes en pligt til
retablering af den forurenede ejendom.
Bestemmelsen er en følge af, at den, der er ansvarlig for den aktivitet, der
har medført forureningen, ikke altid har rådighed over den forurenede ejen-
dom. I disse tilfælde skal der i påbudet fastsættes pligt til reetablering af
ejendommen, efter at undersøgelserne m.v. er afsluttet.
Hvis den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren
ikke har rådighed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden efter husdyr-
bruglovens § 54 e, stk. 3, meddele den, der har rådighed over ejendommen,
påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for
driften eller brugeren, producenten eller importøren.
Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til
den, der har rådighed over ejendommen om pligt til at tåle, at den ansvarlige
for driften, brugeren, producenten eller importøren efterkommer tilsyns-
myndighedens påbud om undersøgelser mv. af forureningen og dens konse-
kvenser.
168
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det følger af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 4, at påbud efter stk. 3 er bin-
dende over for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom, hvor
der er påvist en forurening.
Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljø-
skade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndighe-
den efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 1, afgørelse herom.
Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden i de tilfælde, hvor en
forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade, skal træffe udtrykkelig afgørelse herom, når denne miljøskade eller
overhængende fare herfor skal behandles efter miljøskadeloven. Der skal
således ikke træffes afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis der ikke er en adressat for afgø-
relsen, dvs. i de tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, fra hvilke erhvervsmæs-
sige aktiviteter forureningen hidrører, eller hvem der er den ansvarlige for
driften af disse aktiviteter og dermed for miljøskaden eller den overhæn-
gende fare herfor.
Miljøministeren kan efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 1. pkt., fastsætte
regler om, at tilsynsmyndigheden skal forelægge et udkast til afgørelse med
henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvor-
vidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljø-
skade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan efter
husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 2. pkt., desuden fastsætte regler om, at den
bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at mil-
jøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndighedens afgørelse om,
at der foreligger en sag, der skal behandles efter miljøskadeloven, skal fore-
lægges for miljøministeren. Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 54 f, stk.
2, 2. pkt., indebærer, at der kan fastsættes regler om, at udskyde klage over
den bindende udtalelse som en parallel til, at klage over tilsynsmyndighe-
dens afgørelse af spørgsmålet udskydes.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 g, at hvis der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndighe-
den afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 54 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
Bestemmelsen har til formål at gennemføre dele af miljøansvarsdirektivets
artikel 15 om samarbejde mellem medlemsstaterne. Det følger af artikel 15,
169
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
at i tilfælde af en miljøskade, der påvirker eller kan forventes at påvirke
andre medlemsstater, påhviler det den medlemsstat, på hvis det område ska-
den har sit udspring, at give tilstrækkelig information herom til de potentielt
berørte medlemsstater.
Med henblik på at sikre, at de relevante oplysninger om, at der er sket en
miljøskade, og om skadens karakter m.v. tilgår miljøministeren, følger det
af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, at der fo-
religger en miljøskade i de tilfælde, hvor miljøskaden påvirker eller kan for-
ventes at påvirke et andet EU-land. Dette gælder i de situationer, hvor der
efter lovforslagets almindelige ordning ikke ville blive truffet en afgørelse
herom, jf. husdyrbruglovens § 54 f, dvs. hvor der ikke er en ansvarlig for
miljøskaden, f.eks. fordi den ansvarlige ikke kan findes, og sagen dermed
ikke skal behandles efter miljøskadeloven. Bestemmelsen gælder kun i de
tilfælde, hvor der foreligger en miljøskade og ikke blot en overhængende
fare herfor.
Med den husdyrbruglovens § 54 h sikres, at afgørelsen og det materiale, der
har indgået i vurderingen af sagen, tilgår miljøministeren med henblik på, at
ministeren underretter det pågældende EU-land.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 h, stk. 1, 1. pkt., at tilsynsmyndigheden
sender afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sa-
gen, til miljøministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning
af den ansvarlige herfor.
Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt., offentliggør tilsynsmyndighe-
den afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt, jf. husdyr-
bruglovens § 54 h, stk. 2, 2. pkt.
Formålet med bestemmelsen i husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt., er at
sikre, at den brede kreds af klageberettigede bliver underrettet om tilsyns-
myndighedens afgørelse, at afgørelserne skal offentliggøres.
Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 3, kan miljøministeren kan fastsætte reg-
ler om offentliggørelsen.
Bemyndigelsen til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om offent-
liggørelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om f.eks. hvor og hvordan
der skal annonceres, hvis der viser sig behov herfor. Det følger af husdyr-
bruglovens § 79, stk. 1, at klagefristen regnes fra offentliggørelsen, hvorfor
170
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
dem offentlig annoncering bør ske samtidig med, at afgørelsen meddeles
sagens part.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan husdyr-
bruglovens § 54 h, stk. 4, 1. pkt., først påklages som led i en klage over en
afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal husdyrbrug-
lovens § 54 h, stk. 4, 2. pkt., indgives i overensstemmelse med miljøskade-
lovens § 52.
Efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 1, skal der på anmodning fra en klagebe-
rettiget efter § 84, stk. 1-3, og §§ 86 og 87 skal tilsynsmyndigheden træffe
afgørelse efter § 54 f eller § 54 g.
Anmodningen skal efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 2, være ledsaget af
relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller overhængende
fare for en miljøskade.
Tilsynsmyndigheden kan efter husdyrbruglovens§ 54 i, stk. 1, afvise at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhæn-
gende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som
nævnt i stk. 2.
3.6.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at som følge af den foreslåede indar-
bejdelse af bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a om anvendelse
af gødning, jf. forslaget til §§ 7-9, bør der fastsættes bestemmelser i lov-
forslaget om miljøskader for at sikre fortsat overensstemmelse med forplig-
telserne efter miljøansvarsdirektivet.
Det foreslås derfor, at der i lovforslaget §§ 15-22 fastsættes regler om mil-
jøskader, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, der
hidtil har været gældende, når der anvendes gødning, jf. lovforslagets §§ 7-
9.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget §§ 15-22 nedenfor.
Ministeriet vurderer endvidere, at den ret, som visse foreninger og organi-
sationer efter husdyrbruglovens § 61 og 62 har haft til at modtage underret-
ning om afgørelser vedr. miljøskader, skal videreføres.
Det foreslås derfor i lovforslagets §§ 52 og 53, at der fastsættes en tilsva-
rende ret, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 61 og 62, for
så vidt angår afgørelser efter lovforslagets kapitel 4.
171
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0172.png
UDKAST
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 52 og 53 nedenfor.
Det foreslås endvidere, at den særlige klageadgang, som de pågældende for-
eninger og organisationer har været tillagt efter husdyrbruglovens §§ 86 –
87, skal videreføres.
Det foreslås derfor i lovforslagets §§ 56-59, at der fastsættes en tilsvarende
ret, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens § 86 og 87, for så vidt
angår afgørelser efter lovforslagets kapitel 4.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 56-59 nedenfor.
3.7
Digitalisering
3.7.1 Obligatorisk digital kommunikation
Gældende ret
Gødskningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b indeholder enslydende
hjemler til ministeren for grøn trepart til at kunne fastsætte regler om obli-
gatorisk digital kommunikation.
Ifølge gødskningslovens § 48 stk. 1, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, kan
ministeren for grøn trepart fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Ministeriet for Grøn Trepart om forhold omfattet af denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt. Formålet med affat-
telsen er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om
en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i ministeriet og mulig-
heden for at gøre kommunikationen mellem ministeriet og virksomheder el-
ler borgere mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast
selv.
Efter gødskningslovens § 48, stk. 2, og husdyrbruglovens § 69, stk. 2, kan
ministeren for grøn trepart fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og den til enhver tid gældende nationale e-id-løsning el.lign. Ministe-
ren for grøn trepart kan således fastsætte regler med krav om, at virksomhe-
der og borgere skal oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan an-
vende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller
henvendelse. Dette er i praksis typisk vedkommende virksomheds eller bor-
gers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse kan der også
pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden en konkret sag afsluttes, eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
172
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ifølge gødskningslovens § 48 stk. 3, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 3,
anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen. Det svarer til, at et papirbrev anses for at
være kommet frem, når det er lagt i adressatens fysiske postkasse. Medde-
lelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen, uanset om eller hvornår vedkommende gør sig bekendt
med indholdet.
Det følger af gødskningslovens § 48 stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk.
4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav,
at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for grøn trepart, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.
5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig under-
skrift. Bestemmelsen fastsætter, at hvor det efter gødskningsloven eller reg-
ler fastsat i medfør af gødskningsloven er et krav, at et dokument, som er
udstedt af andre end ministeren for grøn trepart, skal være underskrevet, kan
dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift. Der kan dog være fastsat spe-
cifikke regler om opfyldelse af underskriftkravet efter § 48, stk. 5, der i så
fald har forrang. Bestemmelsen i § 48, stk. 4, fraviger underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Grøn Trepart, hvor
der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet
er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsæt-
ningsvist af de pågældende regler.
Efter gødskningslovens § 48 stk. 5, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5, kan
ministeren for grøn trepart fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskra-
vet i stk. 4.
Formålet med bestemmelserne i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglo-
vens 69 b er at sikre, at ministeren for grøn trepart kan stille krav om, at
skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis ministeriet og virksomheder
eller fysiske personer som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt. End-
videre er det et formål med bestemmelserne om obligatorisk digital kommu-
nikation at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om
en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange indenfor ministeriet og
muligheden for at gøre kommunikationen mellem ministeriet og virksom-
heder eller borgere mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af eksempelvis
portalløsningen Tast selv.
173
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0174.png
UDKAST
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 48, stk. 1 og 2, er benyttet til for ek-
sempel at fastsætte regler om, at registrering i Register for Gødningsregn-
skab skal ske digitalt i Tast selv og om, at gødningsplanlægningen skal ind-
berettes digitalt i Tast selv, jf. Bekendtgørelse om etablering af målrettede
efterafgrøder i planperioden 2024/2025, (bekendtgørelse nr. 934 af 23. juli
2024) og i Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
for planperioden 2025/2026 m.v. (bekendtgørelse nr. 36 af 17. januar 2024).
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1 og 2, er eksempelvis ud-
nyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Krav om digital obligatorisk kommunikation er en fravigelse af det almin-
delige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virk-
somheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette
følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketings-
tidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mu-
lighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an-
vende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndi-
gelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes
regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres
en pligt hertil. Bestemmelserne i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglo-
vens § 69 b giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obli-
gatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder eksempelvis
anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet
for Grøn Trepart stiller til rådighed. Bestemmelserne finder anvendelse pa-
rallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Bestemmelserne i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b fik
deres nuværende formulering i forbindelse med vedtagelsen af lov om ad-
ministration af den fælles landbrugspolitik m.v. (lov nr. 407 af 25. april
2023).
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at det er nødvendigt, at der også i den
nye gødskningslov er hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte de regler, der er nødvendige i forbindelse med brugen af obligatorisk
digital kommunikation om forhold omfattet af loven.
Bestemmelserne om obligatorisk digital kommunikation i gødskningslo-
vens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b er standardbestemmelser i lovgivnin-
gen på Ministeriet for Grøn Treparts område. Bestemmelserne skal sikre
ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden
for Ministeriet for Grøn Treparts ressortområde.
174
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0175.png
UDKAST
Formålet med standardbestemmelserne er bl.a. at sikre et ensartet grundlag
for realiseringen af et generelt ønske om en øget automatiseringsgrad i ar-
bejdsgange i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og at gøre
kommunikationen mellem styrelsen og virksomheder mere tydelig og intu-
itiv ved anvendelse af eksempelvis portalløsningen Tast selv. Endvidere ud-
stedes der jævnligt bekendtgørelser med hjemmel i flere love, hvor det
mindsker kompleksiteten i bekendtgørelsen betydeligt, når der er ensly-
dende hjemmelsbestemmelser.
Der gøres opmærksom på, at realiseringen af de forudsatte gevinster og ef-
fekter af Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitalise-
ringsstrategi forudsætter, at kommunikation fortsat som det klare udgangs-
punkt skal finde sted digitalt via Ministeriet for Grøn Treparts portalløsnin-
ger.
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at ved i videst muligt omfang at fjerne
manuelle rutiner og papirhåndtering vil der kunne frigives tid og ressourcer
hos både offentlige myndigheder og hos virksomheder og borgere. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at kommunikation fortsat som det klare udgangs-
punkt skal finde sted digitalt via Ministeriet for Grøn Treparts portalløsnin-
ger.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 51, at den nye gødskningslov viderefører be-
stemmelserne om obligatorisk digital kommunikation i gødskningslovens §
48 og husdyrbruglovens § 69 b. Den foreslåede ordning vil således ikke in-
debære indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.
Den foreslåede ordning i lovforslagets § 51 vil medføre, at ministeren for
grøn trepart også fremover vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kom-
munikation til og fra ministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at der løbende vil blive ind-
ført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at nye digitale
løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministeren for
grøn trepart vil kunne anvende bemyndigelsen på enkeltområder, efterhån-
den som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres digital kommunika-
tion, herunder eventuelt afgørelser baseret på automatiseret behandling. Mi-
nisteren for grøn trepart vil efter omstændighederne også kunne anvende
bemyndigelsen generelt for større områder.
175
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for
Grøn Trepart træffer allerede i dag visse afgørelser alene baseret på automa-
tisk behandling. Det er Ministeriet for Grøn Treparts forventning, at omfan-
get af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i
takt med den teknologiske udvikling og deraf følgende øgede digitalisering
– også på områder, der ikke har med støtteordninger at gøre. Det er hensig-
ten, at kommunikation inden for lovforslagets område i vidt omfang vil
skulle finde sted gennem Ministeriet for Grøn Treparts ”Tast selv”, men der
kan også blive tale om at fastsætte regler om obligatorisk digital kommuni-
kation til og fra Ministeriet For Grøn Trepart ved brug af andre portalløs-
ninger.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Di-
gital Post fra offentlige afsendere, hvorefter virksomheder og private som
hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modta-
gelse af digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Grøn Tre-
part. For at gøre kommunikationen mellem borgere og virksomheder og
myndigheder så overskuelig som muligt, er det hensigten, at denne så vidt
muligt skal finde sted gennem Ministeriet for Grøn Trepart (f.eks. ”Tast
selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under
borger.dk eller virk.dk. Det vil fremgå af de konkrete bekendtgørelser, der
vil blive udstedt på området, på hvilken måde kommunikationen mellem
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og de pågældende virk-
somheder m.v. fremover skal foregå.
Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov om Digital Post fra of-
fentlige afsendere kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet
om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i
tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet
til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt kunne fastsættes
bestemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunikation.
Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 2, at ministeren for grøn trepart be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til
enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det
muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-
systemer, herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, ske-
maer og lignende, og særlige digitale formater m.v. Der vil f.eks. i medfør
af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at høringssvar i
sager med satellitbaseret kontrol skal indgives via den særlige applikation,
176
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Jordbrugsfoto, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
fået udviklet.
Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale muligheder, som vil
kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a. forventningen, at satellitbaseret kon-
trol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store
dele af den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både virksomheder og
myndigheder. Satellitbaseret kontrol vil således kunne bidrage til at ned-
bringe de erhvervsøkonomiske omkostninger og de administrative omkost-
ninger for det offentlige.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 3, anses en digital meddelelse
for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen,
når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommuni-
kation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er omfattet af
bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet
frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adres-
satens kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten
gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således
risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget vil have betydning for alle meddelelser, herunder også for om
f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet.
Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller
lignende til en myndighed anses for rettidig.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndig-
heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse medde-
lelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modta-
gelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er
tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før
kl. 24.00.
Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at
dokumenter, som udarbejdes af fysiske personer, virksomheder eller andre
myndigheder, skal være underskrevet. For at der ikke skal kunne opstå tvivl
om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig
underskrift, foreslås det i § 51, stk. 4, at underskriftskravet kan opfyldes ved,
at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den pågældende, f.eks. digital signatur.
177
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0178.png
UDKAST
Samtidig foreslås det i lovforslagets § 51, stk. 5, at ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig under-
skrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fy-
sisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslå-
ede bestemmelse sikres det, at et eventuelt underskriftskrav ikke udgør en
unødig barriere for digital kommunikation.
Bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om brug af obligatorisk digital
kommunikation vil dog ikke omfatte kommunikationen mellem kommunal-
bestyrelser og virksomheder. Kommunerne har en række tilsynsopgaver ef-
ter den del af den kommende regulering, der foreslås overflyttet fra husdyr-
brugloven.
Det vil komme til at fremgå af de bekendtgørelser, der forventes udstedt på
området, på hvilken måde kommunikationen mellem Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø og de pågældende virksomheder m.v. frem-
over skal foregå.
3.7.2 Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende
Gældende ret
Gødskningsloven indeholder hjemmel til at fastsætte regler om geografi.
Ministeren for grøn trepart fastsætter jordbundstyper og udarbejder og ved-
ligeholder et kort over disse, jf. gødskningslovens § 13, stk. 6. Derudover
kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler om, i hvilke områder efter-
afgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses, og efterafgrødernes
nærmere placering i områderne, jf. gødskningsloven § 38, stk. 1.
I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende kortbilag til af-
grænsningen af geografiske områder, hvor der skal ske en afgrænsning af
jordbundstyper eller efterafgrødekrav. Disse kortbilag skal på linje med alle
andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende. Dette hindrer dog ikke, at kort-
værk tillige offentliggøres andre steder, f.eks. på Ministeriet for Grøn Tre-
parts hjemmeside.
Regler udstedt med hjemmel i gødskningsloven med tilhørende kortgrund-
lag kan ikke kundgøres autoritativt på andre måder end i Lovtidende.
Det følger af grundlovens § 22, at et af folketinget vedtaget lovforslag får
lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af
kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuld-
byrdelse.
178
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0179.png
UDKAST
Det følger af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at der i Lovtidende – foruden
love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle be-
kendtgørelser.
Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning kræver ud fra et rets-
sikkerhedsmæssigt perspektiv, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder
en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gæl-
dende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske ef-
ter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.
Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gæl-
dende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte
en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. Så-
danne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller
hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af
berørte personer m.v.
Hvis der er tale om sådanne særlige omstændigheder og der ønskes fastsæt-
tes en alternativ kundgørelsesordning, bør dette ske ved lovgivning.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts erfaring, at kortbilag til bekendtgørelser
kan udgøre op til flere tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende. Det
samme gør sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange ræk-
ker af skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbilag til illustration af
de afgrænsede områder. Som eksempel herpå kan der henvises til bekendt-
gørelse om afgrænsning af kystvandoplande (koordinatbilag) og bekendtgø-
relse om jordbundstypeklassifikation (kortbilag).
Ministeriet for Grøn Trepart har på den baggrund overvejet hensigtsmæs-
sigheden af at udstede en større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved
en traditionel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det f.eks. er
sket med jordbundstypeklassifikationsbekendtgørelsen.
Ministeriet for Grøn Trepart finder ikke, at det skaber de bedste rammer for
brugervenligheden eller tilgængeligheden af gældende ret, hvis virksomhe-
derne berørte af lovens regler, skal læse og sammenholde koordinater fra
den skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsvarende koor-
dinatangivelse. Det vurderes endvidere ikke brugervenligt, hvis brugeren
skal læse omfangsrige kortbilag til en bekendtgørelse, der ikke er fyldestgø-
rende detaljerede, og hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater.
Lange lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være vanskeligt til-
gængelige for læseren, og risikoen for fejl og misforståelser er betydelige,
179
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0180.png
UDKAST
hvis koordinaterne overføres til et kort for at synliggøre, hvilke arealer, der
er udlagt til hvilke formål.
De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebærer, at selvom der
findes præcise digitale kort, vil der fortsat skulle ske kundgørelse af en tra-
ditionel bekendtgørelse med kortbilag eller koordinater i Lovtidende.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil forbedre bruger-
venligheden betydeligt og gøre administrationen af reglerne mere hensigts-
mæssig, hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digitalt kort,
der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.
Det er på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at der for
lovens regler, gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravi-
gelse af lovtidendelovens kundgørelsesordning.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 65, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af den fore-
slåede lov, ikke kundgøres i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kortværk, der er knyttet til lovens
regler, efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende,
således at kortgrundlag kan kundgøres autoritativt på en anden måde.
Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte regler om, at kortværk, der henvises til i administrative forskrifter ud-
stedt i medfør af loven, kan kundgøres i elektronisk form og gøres tilgæn-
gelig for offentligheden på internettet og ikke i Lovtidende. Ministeren for
grøn trepart foreslås i forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet kan fås. Interessenter
vil derfor til enhver tid via Lovtidende kunne gøre sig bekendt med forskrif-
tens eksistens og blive informeret om, hvor oplysning om selve kortene kan
tilgås.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle anvendes til at fast-
sætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, her-
under regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticite-
ten af de kundgjorte kortgrundlag, samt om opbevaring af en uforgængelig
kopi af et udstedt kortværk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende
kort.
180
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er målsætningen, at kortgrundlagene skal udformes som et digitalt kort,
der findes online i en autoritativ version på en platform med digitale kort-
data, der er let tilgængelig for brugerne. Det forventes, at kortene vil inde-
holde søgemuligheder. Den digitale platform vil endvidere skulle give ad-
gang til tidligere udstedte kort til regelgrundlaget, så brugerne til enhver tid
kan fastslå retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort di-
gitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse.
Det er hensigten bl.a. at udnytte bestemmelsen til at kundgøre udlednings-
grænsen for de 108 kystvandoplande, jf. lovforslagets § 4, på Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Det bemærkes, at lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
(CAP-loven), jf. lov nr. 407 af 25. april 2023, indeholder tilsvarende hjem-
mel til fravigelse af krav om kundgørelse af kortværk i Lovtidende for så
vidt angår støtteordninger fastsat i medfør af loven, jf. CAP-lovens § 20.
3.8
Gebyr og rente
3.8.1 Gældende ret
Kontrollen med overholdelse af gødskningsloven og regler fastsat i medfør
heraf er i overensstemmelse med dansk rets almindelige udgangspunkt be-
villingsfinansieret, og den gældende gødskningslov indeholder derfor ikke
hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og kontrol.
Husdyrbrugloven indeholder imidlertid i § 72 hjemmel til at fastsætte regler
om gebyrer og betaling af renter. Det fremgår således af husdyrbruglovens
§ 72, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved
administration og tilsyn i forbindelse med loven. Reglerne om gebyrer kan
efter § 72, stk. 1, 2. pkt., omfatte omkostninger ved administration og tilsyn
med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 72 er udnyttet til at fastsætte regler i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1, om, at jordbrugsvirk-
somheder skal bidrage til dækning af de kommunale omkostninger i forbin-
delse med tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2
om anvendelse af gødning. Taksterne fremgår af gødningsanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 22, stk. 4 og 5.
181
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ved tilsyn forstås efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1,
2. pkt., enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktivi-
teter, der indgår i kommunalbestyrelsens planlægning, forberedelse og gen-
nemførelse af et konkret tilsynsbesøg, administrativ kontrol af eksempelvis
registreringer og måledata, opfølgning i form af afrapportering og håndhæ-
velse med henblik på at sikre, at jordbrugsvirksomheder overholder reglerne
i bekendtgørelsens kapitel 2 om anvendelse af gødning.
Jordbrugsvirksomheders pligt til at bidrage til dækning af de kommunale
omkostninger i forbindelse med tilsyn med overholdelse af reglerne i kapitel
2 er modificeret i gødningsanvendelsens § 22, stk. 2 og 3.
Ministeren for grøn trepart er i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, bemyndiget
til at fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for
sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven. Forrentningen sker fra
forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales,
dog mindst 50 kr.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22,
stk. 8, hvorefter der skal der betales rente, hvis en opkrævet brugerbetaling
ikke betales rettidigt efter reglerne i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, 2. og 3.
pkt.
3.8.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at det fortsat vil være hen-
sigtsmæssigt, at der på samme måde som hidtil sikres, at der kan fastsættes
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndighe-
ders omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.
Da Danmark ikke længere har en undtagelse fra harmonikravet i henhold til
nitratdirektivet (den såkaldte kvægundtagelse), og den hidtidige bemyndi-
gelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, angående kvægundtagelsen derfor
ikke videreføres i forbindelse med indarbejdelse af husdyrbruglovens kapi-
tel 1 a i lovforslaget, jf. lovforslagets § 7-9, finder Ministeriet for Grøn Tre-
part, at det ikke længere er relevant at videreføre de hidtidige regler i hus-
dyrbruglovens § 72, stk. 1, 2. pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om
gebyr til dækning af omkostninger ved administration og tilsyn med tilla-
delse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hek-
tar.
182
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i § 49, stk. 1, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders om-
kostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven, jf. lov-
forslagets § 23, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fremover alene kan fastsættes
regler om gebyr til dækning af kommunale omkostninger på de områder,
hvor kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 23, stk. 2 og 3, er tillagt
kompetence som tilsynsmyndighed. Der henvises til afsnit 3.9 og bemærk-
ningerne til § 23 nedenfor.
Det foreslås i § 49, stk. 2, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nær-
mere regler om gebyrer, herunder om forfaldstid og den praktiske frem-
gangsmåde for betaling af gebyr, og om opkrævning og betaling af rente ved
manglende betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven, rentesats, baga-
telgrænse, mindsterentebeløb og andre omkostninger forbundet med den
manglende betaling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart be-
myndiges til at fastsætte regler om forfaldstid og den praktiske fremgangs-
måde for betaling af gebyrer, som f.eks. at gebyret skal betales ved elektro-
nisk overførsel eller giroindbetaling på et nærmere fastsat tidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for grøn
trepart bemyndiges til at fastsætte regler om, at der tillægges renter ved
manglende betaling af gebyrer, herunder i tilfælde af for sen betaling, om
rentesatsens størrelse, og om mindsterentebeløb, således at den tillagte rente
f.eks. mindst udgør 50 kr. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at
fastsætte en bagatelgrænse, således at gebyrkrav, der inden tillæg af renter
f.eks. udgør mindre end 50 kr., ikke inddrives. Endelig kan bemyndigelsen
udnyttes til at kunne fastsætte krav om betaling af et gebyr for erindrings-
skrivelser ved manglende eller for sen betaling af gebyr.
Bestemmelser om, at der løber renter på gebyrer ved udeblivende eller for-
sinket betaling, er almindeligt forekommende i forbindelse med regulering
vedrørende gebyrer, der ikke betales til tiden. De regler, der påtænktes fast-
sat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil give de virksomhe-
der, der er omfattet af lovforslaget, et incitament til at betale til tiden.
183
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
3.9
Tilsynsmyndighed
3.9.1 Gældende ret
I husdyrbruglovens § 44 stk. 1, er det bestemt, at tilsynet med reglerne i
husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf, udføres af kommunalbe-
styrelsen.
Dog fremgår det af husdyrbruglovens § 44, stk. 2, ministeren for grøn trepart
– i praksis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – fører kontrol
med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 3 (det organiske kvæl-
stofarealkrav og fosforarealkrav), der er udstedt i medfør af husdyrbruglo-
vens § 5 a.
Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 3, fører kommunalbestyrelsen endvidere
tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes.
Efter husdyrbruglovens § 45 kan ministeren for grøn trepart bestemme, at
tilsyn i visse tilfælde skal udføres af andre.
Ministeren for grøn trepart har udnyttet bestemmelsen til at henlægge tilsy-
net med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om at gødning
ikke må udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1,
fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, til Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og vandmiljø.
Efter gødskningslovens § 45, stk. 2, er ministeren for grøn trepart tillagt
kompetencen til at føre tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven
eller regler fastsat i medfør heraf.
Kompetencen til at træffe afgørelser og føre tilsyn i medfør af gødsknings-
loven er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
3.9.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Grøn trepart finder, at den eksisterende opgavefordeling mel-
lem ministeriet og kommunalbestyrelserne som tilsynsmyndighed er hen-
sigtsmæssig og bør videreføres.
Det foreslås således i lovforslagets § 23, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
som udgangspunkt fører kontrol med overholdelsen af loven og af regler
fastsat i medfør af loven.
Det er dog fortsat kommunerne, der er tilsynsmyndighed for så vidt angår
regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, med undtagelse af regler fast-
sat i medfør af lovforslagets § 7, for så vidt angår lofter for den højest tilla-
delige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning og forbud
184
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0185.png
UDKAST
mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov
om vandløb, jf. lovforslagets § 23, stk. 2.
Det er endvidere kommunerne, der er tilsynsmyndighed vedr. påbud og for-
bud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fastsat i medfør af lov-
forslagets §§ 7-9, efterkommes, jf. lovforslagets § 23, stk. 3.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 24, at videreføre ministeren for grøn
treparts beføjelse til at bestemme, at tilsyn i visse tilfælde skal udføres af
andre myndigheder.
Det forventes, at ministeren for grøn treparts tilsynsbeføjelse efter lovforsla-
gets § 24, stk. 1, delegeres til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø.
3.10 Administrative bestemmelser
3.10.1 Anmeldelses-, oplysnings- og afværgepligter m.v.
Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, skal den, som er ansvarlig for forhold
eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væ-
sentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.
Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade.
Bestemmelsen er udtryk for en anmeldepligt i tilfælde af væsentlig forure-
ning eller overhængende fare for væsentlig forurening, herunder i tilfælde
af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.
Anmeldepligten i bestemmelsen indebærer ikke alene en pligt til at under-
rette tilsynsmyndigheden om, at der er opstået en overhængende fare for
forurening eller er sket en forurening, men også en pligt til at give tilsyns-
myndigheden alle relevante oplysninger om den opståede situation, sådan at
tilsynsmyndigheden hurtigt kan danne sig et indtryk af situationen, herunder
situationens alvor.
Pligten til at anmelde forureningen eller den overhængende fare for forure-
ning til tilsynsmyndigheden gælder uanset om faren afværges, eller der
straks sker en fuldstændig oprensning efter forureningen, da myndigheden
skal have mulighed for at vurdere, bl.a. om forureningen eller den overhæn-
gende fare for forurening indebærer, at f.eks. arbejdsprocesser bør ændres
for at undgå nye tilfælde af forurening eller overhængende fare for forure-
ning.
185
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 2, skal den, som er ansvarlig for forhold
eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væ-
sentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere ud-
ledning af forurenende stoffer m.v.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 52, stk. 2 pålægger den ansvarlige for
det forhold eller den indretning, der har givet anledning til forurening eller
overhængende fare for forurening en afværgepligt i forhold til den overhæn-
gende fare henholdsvis at forhindre yderligere udledning af forurenende
stoffer m.v.
Afværgepligten gælder i forhold til al overhængende fare for forurening og
pågående udledning af forurenende stoffer, forudsat væsentlighedskriteriet
er opfyldt.
Pligten til at afværge en overhængende fare for forurening henholdsvis for-
hindre at yderligere forurening tilføres miljøet, er begrænset således, at den
alene indebærer en forpligtelse til at gøre, hvad der er øjeblikkeligt påkrævet
og samtidigt umiddelbart er praktisk muligt i forhold til at afværge faren
eller forhindre yderligere forurening.
Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for forhold
eller indretninger, der kan give anledning til forurening eller anden virkning
på miljøet, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning
for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for
eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Oplysninger
skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt
opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Myndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne, samt af støj og rystelser,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
eller virkningen på miljøet i øvrigt,
4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges,
og
5) klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller fo-
rebygges.
186
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0187.png
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkå-
rene for et husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse for at forbedre husdyr-
brugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hen-
sigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende
måde.
Det følger af husdyrbruglovens § 50, at i tilfælde, hvor § 10 i lov om rets-
sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige un-
dersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne
ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
Bestemmelsen anvendes i tilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens §
10, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan afkræve en person eller en virksom-
hed oplysninger, fordi myndigheden har konkret mistanke om, at vedkom-
mende har begået en strafbar overtrædelse af regler, som tilsynsmyndighe-
den har tilsyn med. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der kan blive tale
om at politianmelde forholdet, vil denne normalt være afskåret fra at kræve
oplysninger udleveret, som eventuelt vil kunne få betydning for straffesa-
gen. I sådanne tilfælde kan tilsynsmyndigheden anvende bestemmelsen til
at fremskaffe oplysningerne ved egne undersøgelser og pålægge den pågæl-
dende virksomhed at betale herfor.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Muligheden for hurtigt at kunne gribe ind over for forurening eller overhæn-
gende fare for forurening er en afgørende forudsætning for at kunne værne
om natur, miljø og menneskers sundhed. Denne mulighed forudsætter, at
myndighederne hurtigt og effektivt bliver opmærksomme på sådanne for-
hold, ligesom at den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning
til forurening, tager skridt til at afværge den overhængende fare for forure-
ning eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.
Det er således Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det er afgørende
for sikringen af de hensyn, der søges varetaget med lovforslaget, at der med-
tages bestemmelser om anmeldelses-, oplysnings- og afværgepligter m.v.,
der er rettet mod den, som .er ansvarlig for forhold, som kan give anledning
til forurening.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 42, stk. 1, at den, som er ansvarlig for forhold, som kan give
anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhæn-
187
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gende fare for væsentlig forurening straks skal underrette tilsynsmyndighe-
den om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.
Det foreslås endvidere i § 42, stk. 2, at den som er ansvarlig for forhold, som
kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller
overhængende fare for væsentlig forurening straks skal afværge den over-
hængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forure-
nende stoffer m.v.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 42 indebærer en anmelde- og
afværgepligt for den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning
til forurening.
Det foreslås endvidere i § 43, 1. pkt., at den, der er ansvarlig for forhold, der
kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter an-
modning fra tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderin-
gen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle
afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Det foreslås endvidere i §
43, 2. pkt., at tilsynsmyndigheden herunder kan påbyde den ansvarlige for
egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
eller virkningen på miljøet i øvrigt,
4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges,
og
5) klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller fo-
rebygges.
Det foreslås i § 41, at i tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved for-
valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anven-
delse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den an-
svarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne
være pålagt at afgive oplysninger om.
De foreslåede bestemmelser skal ses i forlængelse af forslaget om, at be-
stemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a fo-
reslås indarbejdet i lovforslaget, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets §§ 7-9.
188
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0189.png
UDKAST
3.10.2 Påbud og selvhjælpshandlinger m.v.
Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 46, skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulov-
ligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Bestemmelsen giver tilsynsmyndigheden mulighed for at undlade at lovlig-
gøre forhold, som er af bagatelagtig karakter. Det gælder både, hvor tilsyns-
myndigheden selv bliver opmærksom på forhold, og hvor der er modtaget
en klage over et forhold.
Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse hvor myndigheden skal tage stil-
ling til, om der er tale om forhold, som bør reguleres f.eks. ved påbud efter
husdyrbruglovens § 48.
Det følger af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, at tilsynsmyndigheden i de i §
46 nævnte situationer skal meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulov-
lige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget, husdyranlægget
eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den
fastsatte frist er udløbet.
Bestemmelsen indeholder en nærmere opregning af de administrative hånd-
hævelsesskridt, tilsynsmyndigheden kan tage i anvendelse, når der konsta-
teres et ulovligt forhold.
Tilsynsmyndigheden kan vælge en eller flere af de nævnte reaktioner af-
hængigt af det ulovlige forholds karakter og omfang.
Efter husdyrbruglovens § 48, stk. 2, kan tilsynsmyndighedens afgørelser ef-
ter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 1, foretager tilsynsmyndigheden i tilfælde
af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikke-
lige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forurenin-
gens udbredelse, det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 1. pkt., kan tilsynsmyndigheden til fo-
rebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1, foretage det nødvendige
189
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0190.png
UDKAST
uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog efter husdyr-
bruglovens § 49, stk. 2, 2. pkt., ikke, hvis husdyrbruget er i drift, eller hvis
de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Det følger af husdyrbruglovens § 49, stk. 3, at tilsynsmyndighedens afgø-
relser efter stk. 1 og 2 ikke kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed.
Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foretage selvhjælps-
handlinger for den ansvarliges regning i tilfælde, hvor der er overhængende
alvorlig fare for sundheden og i situationer, hvor øjeblikkelige indgreb er
påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbre-
delse.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at en forsvarlig administration af om-
rådet forudsætter, at myndighederne er i besiddelse af en række instrumen-
ter, som er egnede til at sikre, at reglerne efterleves i praksis. Sådanne in-
strumenter er f.eks. muligheden for at kunne udstede påbud og forbud eller
foretage selvhjælpshandlinger for dermed at sikre, at reglerne overholdes.
Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge af den konkrete situ-
ation, idet det i forbindelse med administrationen skal påses, at disse ikke er
mere indgribende, end forholdene betinger.
Der er således efter Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse behov for at
medtage bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang til at tilsynsmyndig-
heden kan meddele forbud og påbud eller foretage de selvhjælpshandlinger,
der er nødvendige for overholdelse af den foreslåede lov eller regler udstedt
i medfør af den foreslåede lov.
Herudover finder Ministeriet for Grøn Trepart det hensigtsmæssigt, at påbud
meddelt for f.eks. manglende indsendelse af udlednings- og gødningsregn-
skaber, hvor virksomheden ikke reagerer på tilsynsmyndighedens henven-
delser om indsendelse heraf, kan følges op med administrative tvangsbøder,
indtil indsendelse sker.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 38, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt for-
hold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
190
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås endvidere i § 39, stk. 1, 1. pkt., at tilsynsmyndigheden i de i §
38 nævnte situationer skal meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulov-
lige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse foreslås det i § 39, stk.
1, 2. pkt., at tilsynsmyndigheden kan
1) forbyde fortsat drift,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den
fastsatte frist er udløbet.
Endelig foreslås det i § 39, stk. 2, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter
stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås § 40, stk. 1, at tilsynsmyndigheden tilfælde af overhængende
alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er på-
krævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse,
kan foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Det foreslås i § 40, stk. 2, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
De foreslåede bestemmelser skal ses i forlængelse af forslaget om, at be-
stemmelserne om anvendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a fo-
reslås indarbejdet i lovforslaget, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 44, stk. 1, at ministeren for grøn
trepart kan meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelse af for-
pligtelserne i lovforslagets § 11, stk. 2, § 14, stk. 1, § 37, stk. 1 og § 47, stk.
1. Ministeren kan endvidere meddele de påbud, der er nødvendige for over-
holdelsen af forpligtelserne efter §§ 28-30 og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelser indebærer, at der kan meddeles et påbud for
manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
jf. lovforslagets § 11, stk. 2, eller manglende registrering i Leverandørregi-
ster for gødningsleverancer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. Herudover vil en
manglende indberetning af gødningsleverancer efter lovforslagets § 37, stk.
1, og manglende efterkommelse af anmodning fra tilsynsmyndigheden om
oplysninger i forbindelse med tilsyn og kontrol, jf. lovforslagets § 47, stk.
1, kunne håndhæves med påbud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det bliver muligt at
meddele påbud med henblik på efterlevelse af de foreslåede regler om ud-
arbejdelse og indsendelse af mark- og gødningsplaner efter lovforslagets §
28, om forpligtelsen til at føre en fortegnelse over gødningstildelinger og
191
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0192.png
UDKAST
andre aktiviteter på marken, jf. lovforslagets § 29, og om forpligtelsen til at
udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber, jf. lovforsla-
gets § 30.
Påbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt komme til at
afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med administratio-
nen vil blive påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betin-
ger.
I de fleste tilfælde forudsætter påbud, at tilsynsmyndigheden har konstateret
en overtrædelse. Det vil dog efter omstændighederne kunne være muligt at
meddele påbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst, at der vil ske
en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes.
Det foreslås endvidere som noget nyt i lovforslagets § 44, stk. 2, at en virk-
somhed med dårlig regelefterlevelse kan pålægges tvangsbøder, hvis en
virksomhed undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af stk. 1,
hvis der med hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af lovgiv-
ningen foreligger særlige omstændigheder.
Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion og hviler derfor ikke på en
vurdering af, om der foreligger forsæt eller uagtsomhed bag den manglende
efterlevelse af påbuddet eller forbuddet. Grundlaget for tvangsbøder er så-
ledes alene den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efter-
kommet afgørelsen.
3.10.3 Medvirken ved kontrol
Gældende ret
Efter gødskningslovens § 49, skal en virksomhed, der er omfattet af loven,
efter anmodning fra ministeren for grøn trepart eller den ministeren bemyn-
diger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-
mæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af,
om forhold falder ind under lovens regler. Ministeren for grøn trepart eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor
forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kon-
trol.
Det er kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, der kan
kræves afgivet efter bestemmelsen. Adgangen til dokumenter omfatter ikke
192
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0193.png
UDKAST
undersøgelse af kopieret af dele af materialet, som måtte indeholde oplys-
ninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplys-
ninger.
Virksomhedernes oplysningspligt efter bestemmelsen er begrænset efter
retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen m.v. om
pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den
mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk
person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd-
ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at virksomhedernes medvir-
ken ved kontrol- og tilsynsbesøg er af afgørende betydning og nødvendig
for at sikre en effektiv kontrol. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts
vurdering, at pligten til at medvirke ved kontrol bør videreføres.
Der findes bestemmelser om pligt til medvirken ved kontrol i den øvrige
lovgivning på Ministeriet for Grøn Treparts område, som f.eks. § 15 i lov
nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v.
Da en del af de kontrolbesøg, der udføres af Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø, ofte omfatter kontrol af regler efter flere regelkom-
plekser, finder Ministeriet for Grøn Trepart det hensigtsmæssigt, at bestem-
melser om medvirken til kontrol er ensartet formuleret af hensyn til kontrol-
lens effektive afvikling.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 47, stk. 1, at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede
den lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomi-
ske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemfø-
relse af tilsyn og kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind
under lovens regler.
Det foreslås endvidere i § 47, stk. 2, at den, der er omfattet af reglerne i den
foreslåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, veder-
lagsfrit skal yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn og kontrol,
undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt ma-
teriale og udskrifter af elektroniske data. Tilsynsmyndigheden kan uden at
193
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0194.png
UDKAST
betale vederlag medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod
kvittering.
Det foreslås i § 47, stk. 3, at tilsynsmyndigheden uden at betale kompensa-
tion herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale
til brug for tilsyn og kontrol.
Endelig foreslås det i § 47, stk. 4, at tilsynsmyndigheden som led i løsningen
af opgaver i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den
foreslåede lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af
gødning, jord, planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.
Som det er tilfældet med den gældende bestemmelse i gødskningslovens §
49, er det kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen og
tilsynet, der kan kræves afgivet efter bestemmelsen. Adgangen til dokumen-
ter omfatter ikke undersøgelse af kopieret dele af materialet, som måtte in-
deholde oplysninger, der ikke er relevante for tilsynet eller kontrollen, her-
under særligt personoplysninger.
Virksomhedernes oplysningspligt efter den foreslåede bestemmelse er end-
videre begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke
gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en
enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-
overtrædelse.
3.10.4 Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
Gældende ret
Efter gødskningslovens § 50 kan ministeren for grøn trepart eller den, mini-
steren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de op-
lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af gødsknings-
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Der findes en tilsvarende bestemmelse i husdyrbruglovens § 70. Med denne
bestemmelse kan ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndi-
ger dertil, og de kommunale myndigheder, hos andre offentlige myndighe-
der indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overhol-
delsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Ministeren for grøn
trepart eller den, ministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndig-
heder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af
oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.
194
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0195.png
UDKAST
Indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse skal ske under iagtta-
gelse af regler i databeskyttelsesforordningen, herunder forordningens arti-
kel 5 om principper for behandling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig
behandling af personoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved per-
sonoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede.
Bestemmelsen giver mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling
og samkøring af de oplysninger, der bliver indhentet hos andre offentlige
myndigheder med oplysninger fra Ministeriet for Grøn Treparts eller kom-
munernes egne it-systemer af hensyn til at myndigheden kan føre kontrol
eller tilsyn med overholdelsen af reglerne.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at adgangen til at foretage
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed af op-
lysninger fra andre offentlige myndigheder, er hensigtsmæssig og nødven-
dig for at sikre en effektiv kontrol. Det foreslås derfor, at adgangen videre-
føres.
Det foreslås således i § 46, at tilsynsmyndigheden hos andre offentlige myn-
digheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn
med og kontrollere overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af
oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elek-
tronisk form.
3.10.5 Adgang uden retskendelse
Gældende ret
I det meste af lovgivningen på Ministeriet for Grøn Treparts område er der
indsat hjemmel til adgang uden retskendelse.
Gødskningslovens § 51 og husdyrbruglovens § 71 indeholder således hjem-
mel til adgang uden retskendelse.
Det fremgår således af gødskningslovens § 51, stk. 1, at ministeren for grøn
trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nød-
vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven
eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler
har ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, ad-
gang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forret-
ningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt,
195
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren for grøn
trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at
foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og
medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Mini-
steren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage
prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvitte-
ring for medtagne genstande skal udleveres.
Efter gødskningslovens § 51, stk. 2, skal virksomhedens ejer og de hos
denne ansatte yde ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyn-
diger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i
stk. 1.
Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 1, har tilsynsmyndigheden eller personer,
der af denne myndighed er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offent-
lige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre til-
syns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i lo-
ven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder
adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage do-
kumenter og medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for med-
tagne genstande skal udleveres.
Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 3, skal indehaveren og ansatte ved un-
dersøgelser og tilsyn på ejendomme og lokaliteter yde myndighederne for-
nøden vejledning og hjælp.
De nævnte bestemmelser suppleres af gødskningslovens § 51, stk. 3, og hus-
dyrbruglovens § 71, stk. 2, hvorefter politiet om nødvendigt yder bistand til
gennemførelse af kontrollen. Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor
tilsynsmyndigheden ikke kan få adgang til et til en lokalitet, eller ejeren
nægter at give adgang. Den pågældende minister kan efter aftale med justits-
ministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.
Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor
der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse. I et
sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, anvendelse, hvorefter
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe op-
lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gen-
nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Reglen finder
dog ikke anvendelse, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at
tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end
fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
196
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0197.png
UDKAST
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at kontrolmyndighedens adgang til
virksomheder og adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter uden
retskendelse er hensigtsmæssig og nødvendig for at sikre en effektiv kon-
trol. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at en bestem-
melse om adgang til at udføre kontrol på stedet uden retskendelse, og om
nødvendigt, med politiets bistand, bør videreføres.
I praksis spørger tilsynsmyndigheden typisk om lov, før der foretages en
kontrol. Hvis virksomheden har brug for at indrette sig på en bestemt måde,
vil man ofte kunne vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens
effektivitet.
Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke umiddelbart blive gennem-
ført, medmindre det er tvingende nødvendigt. Muligheden for at foretage
kontrol uden retskendelse vurderes imidlertid fortsat at være nødvendig, da
kontroller i visse tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse.
Indholdet i bestemmelserne i gødskningslovens § 51 og husdyrbruglovens
§ 71 er standardindhold i lovgivningen på Ministeriet for Grøn Treparts om-
råde. Bestemmelserne skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser
på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Grøn Treparts ressortom-
råde.
Endvidere udstedes der jævnligt bekendtgørelser med hjemmel i flere love
på Ministeriet for Grøn Treparts område, og det mindsker kompleksiteten i
bekendtgørelsen betydeligt, når der er enslydende hjemmelsbestemmelser.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 48, stk. 1, at tilsynsmyndigheden, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse har adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler,
forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i
elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug
for kontrol og løsning af opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat
i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens §
51 og husdyrbruglovens § 71. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, så den
svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Grøn
Treparts ressortområde, jf. bl.a. § 16, stk. 1, i lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.
197
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0198.png
UDKAST
Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikkerheds-
loven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun må
anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,
og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De kon-
trollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at den udførte fysisk kon-
trol er proportional.
Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante bestemmelser i rets-
sikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse af deres beføjelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, skal sikre ensartethed med tilsva-
rende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Grøn
Treparts ressortområde.
Det foreslås i § 48, stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennem-
førelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for grøn trepart kan efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 2, vil medføre, at kontrolmyndig-
heden med bistand fra politiet kan få adgang til private ejendomme, hvis det
er nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne vare-
tage opgaver inden for lovens område. Bestemmelsen forventes kun helt
undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 svarer indholdsmæssigt til gødsknings-
lovens § 51, stk. 3 og husdyrbruglovens § 71, stk. 2. Bestemmelsen er til-
passet sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning
på Ministeriet for Grøn Treparts område, jf. bl.a. § 16, stk. 2, i lov om ad-
ministration af den fælles landbrugspolitik m.v.
3.10.6 Offentliggørelse af kontroloplysninger
Gældende ret
Ministeren for grøn trepart er efter § 52 i gødskningsloven bemyndiget til at
fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af indberettede op-
lysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne admini-
strative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til
loven eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren for grøn trepart kan i
medfør af stk. 2, fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-
relse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt. Ministeren for grøn tre-
part kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller
sanktioner ikke skal offentliggøres. Ministeren for grøn trepart kan i medfør
af stk. 3, bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag
af et af ministeren oprettet IT-system vedrørende indberettede oplysninger,
198
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0199.png
UDKAST
kontrolresultater og sanktioner. Ministeren for grøn trepart kan på ethvert
tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger
som masseoplysninger fra IT-systemet til en ubestemt kreds af modtagere.
Enhver har adgang til fra IT-systemet at få meddelt oplysninger, som har
været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger
som masseoplysninger.
Offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil der er knyttet en sanktion i
form af administrative bøder kan kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt
og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelsen af den admini-
strative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil
blive offentliggjort på internettet.
Bemyndigelsen er afgrænset således, at oplysninger og gødningsregnskaber,
der vedrører sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltale-
rejsning, og sager hvor der er faldet dom, ikke bliver offentliggjort. Offent-
liggørelse af domme og sager, hvor der foreligger en anmodning om at rejse
tiltale, sker efter reglerne i retsplejeloven. Adgang til oplysninger i forbin-
delse med administrative bødeforlæg vurderes ud fra de regler, som finder
anvendelse for forvaltningens virksomhed, herunder offentlighedsloven,
forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen og evt. andre love.
Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 72. Det følger
af denne bestemmelse, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø, på styrelsens hjemmeside, kan offentliggøre med navns nævnelse op-
lysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kon-
trol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
Husdyrbruglovens § 69 a indeholder en generel bestemmelse om, at mini-
steren for grøn trepart kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder
udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af lovens § 69, stk. 1, som
vedrører pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af
husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør heraf. Oplysningerne kan ved-
røre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnelse.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart finder det hensigtsmæssigt at videreføre offent-
liggørelsesordninger lignende gødskningslovens § 52 og husdyrbruglovens
§ 69 a. Ministeriet for Grøn Trepart finder det endvidere hensigtsmæssigt,
at bestemmelsen ensrettes med tilsvarende regler på Ministeriet for Grøn
Treparts ressortområde, herunder lov om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v.
199
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 50 er udformet som en generel hjemmel,
der omfatter kontrolresultater på lovens område. Vurderingen af, om be-
myndigelsesbestemmelsen skal udnyttes til at etablere en offentliggørelses-
ordning på et bestemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som
er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offent-
liggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår i form
af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks
spørgsmål, som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for indfø-
relsen af nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om
kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form.
Som det fremgår af betænkningen, skal der være et konkret behov for, at der
sker offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske
personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte.
Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om den en-
kelte fysiske eller juridiske person, og hvis offentliggørelse i almindelighed
må betragtes som værende særligt indgribende, taler dette imod at etablere
ordningen.
Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere
ordningen, og de skal være så tungtvejende, at ordningen – på trods af ka-
rakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som forventes
offentliggjort under ordningen – bør etableres.
Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen, og det skal af be-
mærkningerne fremgå, hvordan der med den påtænkte ordning vil kunne
tænkes at ske fravigelse af databeskyttelsesloven og de almindelige regler
om tavshedspligt. Det skal i den forbindelse understreges, at databeskyttel-
sesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelsesloven (lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databe-
skyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger, som etableres
med hjemmel i den foreslåede § 50.
Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelsesordninger for kon-
trolresultater på områder, herunder offentliggørelsen af gødningsregnska-
berne, efter Ministeriet for Grøn Treparts vurdering er i overensstemmelse
med disse databeskyttelsesregler.
200
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0201.png
UDKAST
Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørelsesordning tages
stilling til, hvilke regler der af retssikkerhedsmæssige grunde bør opstilles
administrativt for forvaltningsmyndighedernes behandling af sager, som fal-
der ind under den påtænkte offentliggørelsesordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 50 er udformet, så de nævnte seks kriterier
kan opfyldes.
Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 50, stk. 1, 1. pkt., vil mi-
nisteren for grøn trepart med navns nævnelse kunne offentliggøre resultater
samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres
i henhold til lovforslaget eller regler fastsat i medfør af lovforslaget. Mini-
steren for grøn trepart foreslås i lovforslagets § 50, stk. 1, 2. pkt., bemyndi-
get til at kunne fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at klage
ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Samtidig foreslås i lovforslagets § 50, stk. 2, at ministeren for grøn trepart
bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken
form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden, herun-
der på hvilke betingelser pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige kan
fraviges.
Endvidere vil ministeren for grøn trepart efter den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 50, stk. 3, kunne fastsætte regler om formen for og omfan-
get af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Mi-
nisteren for grøn trepart vil kunne bestemme, at visse resultater ikke skal
offentliggøres, herunder hvis resultatet kun har begrænset relevans for of-
fentligheden.
Sluttelig foreslås i lovforslagets § 50, stk. 4, at ministeren for grøn trepart
vil kunne bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af mini-
steren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende ordning
fra gødskningsloven og husdyrbrugloven. Dog foreslås bestemmelsen sam-
tidig udvidet til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.
I lovforslagets § 50, stk. 5, foreslås, at ministeren for grøn trepart på ethvert
tidspunkt, herunder periodisk, vil kunne videregive såvel enkeltstående op-
lysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt
kreds af modtagere. Enhver vil have adgang til at få meddelt oplysninger fra
201
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
informationssystemet, som enten har været offentliggjort, eller som skal of-
fentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggørelsesordninger, her-
under offentliggørelsen af gødningsregnskaberne, i første omgang bliver vi-
dereført i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 50.
3.11 Delegation og klage
3.11.1 Gældende ret
Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 47, stk. 1, kan afgørelser truffet i
henhold til regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 40, påklages til Miljø- &
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
lovens § 3, stk. 1, nr. 4-6, i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen indebærer, at afgørelser om deltagelse i den frivillige ordning
om kvælstofreducerende virkemidler, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Det er dermed muligt, at klage over afgørelser truffet i forbin-
delse med en tilskudsordning, f.eks. afgørelser om nedsættelse af tilskud.
Klageadgangen svarer til, hvad der gælder for andre tilskudsordninger på
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs område.
Efter gødskningslovens § 47, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevareklage-
nævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,
snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal
ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumen-
ter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden
med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i kla-
gen.
Det følger af gødskningslovens § 47, stk. 3, at ministeren for grøn trepart
kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Henlægger ministeren for
grøn trepart sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet,
kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden admini-
strativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fast-
sætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.
202
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart har henlagt af sine beføjelser efter loven til Sty-
relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. kongelig resolution af
29. august 2024, hvor der blev oprettet et Ministerium for Grøn Trepart,
hvor der til dette ministerium overførtes en række sagsområder fra Ministe-
riet fra Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, heriblandt res-
sortansvaret for gødskningsloven og husdyrbrugloven. I den forbindelse
overgik en række opgaver, som var delegeret til den daværende Landbrugs-
styrelse til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 71 kan Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljøs afgørelser truffet efter gødskningsloven eller be-
kendtgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det føl-
ger ligeledes af plantedækkebekendtgørelsens § 43, at styrelsens afgørelser
efter bekendtgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om remonstration,
dvs. myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet
klage. Bestemmelsen sikrer, at den myndighed, der er 1. instans, kan gen-
optage en sag, selvom der er indgivet klage over afgørelsen i sagen. Myn-
digheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, dvs. en afgørelse,
som giver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal forelægges
rekursinstansen. Myndigheden vil endvidere kunne træffe en ny afgørelse i
sagen, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen lider af en
mangel, der efter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyl-
dig. Den nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor
betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for bor-
gerne, at en myndighed har adgang til remonstration.
I det omfang ministeren for grøn trepart fastsætter regler om adgang til, at
afgørelser kan påklages, kan ministeren også fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder formkrav hertil. Hensigten med bestemmelserne er at
give ministeren for grøn trepart hjemmel til at fastsætte regler om udform-
ningen af klager, herunder om anvendelse af et særligt klageskema. Mini-
steren for grøn trepart har dog ikke udnyttet bemyndigelsen.
Efter husdyrbruglovens § 76, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser
og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 78, påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
203
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Tilsvarende gælder efter husdyrbruglovens § 76, stk. 2, for afgørelser truffet
af ministeren for grøn trepart i medfør af § 65 og afgørelser truffet af mini-
steren i medfør af §§ 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af § 65.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, kan klage til Miljø- og Fødevareklage-
nævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om
klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for
indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end
3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påkla-
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og
de anførte klagepunkter.
Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
sender den efter husdyrbruglovens § 77, stk. 2, den samtidig en kopi af sin
udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærk-
ninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Myndigheden skal efter husdyrbruglovens § 77, stk. 3, straks underrette
Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til
nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren
om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø-
og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil for-
handlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af
forhandlingerne, når de er afsluttet.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal efter husdyrbrug-
lovens § 77, stk. 4, ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme
gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbe-
tjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om,
at klagen ikke afvises.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myn-
digheden efter husdyrbruglovens § 77, stk. 5, snarest videresende klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 4. og 5.
pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.
204
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 63, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart bemyn-
dige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling
med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de be-
føjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren for grøn trepart har
i medfør heraf henlagt kompetencen til at føre tilsyn med overholdelsen af
harmonireglerne fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Derudover kan ministeren for grøn
trepart fastsætte regler om afskæring af klageadgang efter husdyrbruglovens
§ 63, stk. 2. Denne beføjelse er ikke udnyttet.
Ministeren for grøn trepart kan efter husdyrbruglovens § 78 fastsætte regler
om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af
natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Bestemmelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen til at af-
skære klageadgang for så vidt angår de afgørelser, som kommunalbestyrel-
sen træffer efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a- 5 c.
Efter husdyrbruglovens § 86, stk. 1, kan lokale foreninger og organisationer,
der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser,
som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om efter hus-
dyrbruglovens § 61, som bl.a. omfatter afgørelser efter husdyrbruglovens
kapitel 5 a om miljøskader.
Endvidere kan lokale foreninger og organisationer efter husdyrbruglovens §
86, stk. 2, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,
påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket under-
retning om husdyrbruglovens § 61, når afgørelsen berører sådanne interesser
og klagen har til formål at varetage natur og miljøbeskyttelse.
Endvidere kan landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, efter husdyr-
bruglovens § 87, stk. 1, påklage afgørelser truffet bl.a. med hjemmel i be-
stemmelserne i kapitel 5 a om miljøskader.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan efter husdyrbrug-
lovens § 87, stk. 2, påklage afgørelser truffet med hjemmel i bl.a. bestem-
melserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
205
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
3.11.2 Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at reglerne om adgangen til
at fastsætte regler om klager, herunder om afskæring af klageadgang og om
delegation af kompetence er hensigtsmæssige og bør videreføres.
Lovforslaget viderefører ikke reglerne om tilskudsordninger, hvorfor det fo-
reslås, at reglerne om klageadgang for tilskudsordninger i den gældende
gødskningslov ikke videreføres.
Det er ligeledes Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at de særlige regler
om visse foreninger og organisationers klageadgang vedr. afgørelser om
miljøskader bør videreføres.
3.11.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til den
foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, hvis ikke
andet er fastsat i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af de fore-
slåede bestemmelser i lovforslagets § 55 eller § 60, kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgangen i husdyrbruglovens
§ 76 til at påklage afgørelser efter loven.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indebærer, at afgørelser, der er truffet
efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, medmindre der er tale om afgørelser efter de fo-
reslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 39 og 40, eller ministeren for grøn
trepart har udnyttet beføjelsen til at afskære klageadgangen i de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 55, der er videreførelse af husdyrbruglovens
§ 78, eller lovforslagets § 60, der er en videreførelse af husdyrbruglovens §
63 og gødskningslovens § 47, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til de
nævnte bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer derfor endvidere, at de afgørelser, der er truffet
efter de foreslåede bestemmelser i §§ 18-20 om miljøskader inden for mil-
jøministerens ressort, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
206
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen indebærer en pligt
for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er
grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling. Førsteinstansen
har med bestemmelsen endvidere adgang til at remonstrere den påklagede
afgørelse.
I forlængelse heraf foreslås det i § 54, stk. 2, 2. pkt., at myndigheden som
hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke
senere end tre uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås endvidere i § 54, stk. 2, 3. pkt., at klagen ved videresendelsen
som hidtil skal være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med
dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.
Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 3, at når myndigheden videresender
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af
sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive be-
mærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 54, stk. 4., at myndighedens vide-
resendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse
af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truf-
fet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Endelig foreslås det i lovforslagets § 54, stk. 5, at indgives en klage ikke ved
anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2,
1. pkt., og stk. 4 ikke anvendelse.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 60, stk. 1, at hvis ministeren for grøn
trepart henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under mini-
steriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myn-
dighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Det foreslås derudover i lovforslagets § 60, stk. 2, at ministeren for grøn
trepart efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende
207
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kommunale organisation, kan henlægge sine beføjelser efter loven til andre
offentlige myndigheder eller institutioner. Ministeren for grøn trepart kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage. Ministeren for grøn trepart kan ændre afgørelserne, uden at der fore-
ligger klage. Ministeren for grøn trepart bevarer sin fulde instruktionsbefø-
jelse.
Med de foreslåede bestemmelser vil ministeren for grøn trepart få mulighed
for at delegere administrationen eller dele af administrationen til en under
ministeriet oprettet statslig myndighed, andre statslige myndigheder eller
institutioner.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart efter for-
handling med vedkommende kommunale organisation også kunne fastsætte
regler om kommunale myndigheders eller institutioners medvirken ved va-
retagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Med be-
stemmelsen vil ministeren for grøn trepart få mulighed for at delegere ad-
ministrationen eller dele af administrationen til kommunale myndigheder
eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.
Ministeren for grøn trepart vil i forbindelse med henlæggelse af opgaverne
kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller
institutionens afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministeren for grøn treparts mu-
lighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regu-
lere selve indsendelsen og behandlingen af klager.
Ministeren for grøn trepart vil bevare sine beføjelser, herunder instruktions-
beføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige myndigheder
eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende mini-
ster. Ministeren for grøn trepart vil dermed også kunne ændre de andre stats-
lige myndigheder eller institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.
208
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0209.png
UDKAST
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart vil delegere sine beføjelser
efter loven til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det om-
fatter også beføjelser til at udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er
tillagt ministeren for grøn trepart til at fastsætte regler.
Det er samtidig hensigten, at adgangen til at klage til ministeren for grøn
trepart over afgørelser der træffes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø efter delegation, afskæres. Denne ordning vil svare til, hvad der
ellers gør sig gældende på gødskningslovens område i dag.
Det foreslås i lovforslagets § 55, at ministeren for grøn trepart som hidtil
bemyndiges til at fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af min-
dre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påkla-
ges til anden administrativ myndighed.
For så vidt angår visse foreninger og organisationers klageadgang for så vidt
angår afgørelser truffet efter lovforslagets kapitel 4 om miljøskader, foreslås
der i lovforslagets §§ 56 – 59, at disse har klageadgang til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 56-
59, nedenfor.
3.12 Straf m.v.
3.12.1 Sanktioner i gødskningsloven
Gældende ret
Gødskningslovens §§ 53-54 indeholder bestemmelser om straf for overtræ-
delse af gødskningslovens bestemmelser.
Det følger af gødskningslovens § 53, stk. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) Overtræder gødskningslovens § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller §
43, stk. 1 og 4, eller
2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter gødskningslo-
vens § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand
til rådighed efter gødskningslovens § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og
2.
Der fremgår vejledende bødestørrelser i lovbemærkningerne til gødsknings-
loven, jf. Folketingstidende 2018-19/1, tillæg A, L 147. Det er imidlertid
domstolene, der i sidste ende afgør, hvilken bøde der skal gives for den kon-
krete overtrædelse af gødskningsloven. Udmålingskriterierne ved fastsæt-
telse af sanktioner for overtrædelse af lovene følger normalt af straffelovens
209
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
10. kapitel. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til overtrædelsens grov-
hed, personens forhold m.v. Det er f.eks. en skærpende omstændighed, hvis
der er tale om forsætlige forhold eller gentagelse. Formildende omstændig-
heder kan medføre en nedsættelse af straffen. Dette kan f.eks. være ger-
ningsmandens personlige og økonomiske forhold, og hvis der er gået så lang
tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sæd-
vanlige straf er unødvendig.
Husdyrbrugloven indeholder i §§ 91-97 a bestemmelser om straf for over-
trædelse af husdyrbruglovens bestemmelser.
Husdyrbrugloven har til formål at regulere husdyrbrug for at beskytte en
række væsentlige miljøinteresser, herunder sikre beskyttelse af naturområ-
der, landskaber, dyre- og planteliv, samt begrænse forurening af luft, vand,
jord og undergrund. Bestemmelserne om straf i husdyrbrugloven er indsat
for at sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse af lovens regler, og et
sanktionsniveau med reel præventiv virkning.
Husdyrbruglovens § 91 beskriver i stk. 1, hvilke forhold, der er strafbare
direkte efter loven. Det følger således eksempelvis, at det er strafbart at an-
lægge, påbegynde eller drive et husdyrbrug uden tilladelse eller godken-
delse, ligesom det er strafbart at undlade at efterkomme forbud eller påbud
efter loven.
De strafbare forhold, som er omtalt i § 91, stk. 1, straffes som udgangspunkt
med bøde. Straffen kan imidlertid stige til fængsel i indtil 2 år under nær-
mere angivne betingelser, jf. husdyrbruglovens § 91, stk. 2. Det fremgår
herefter af § 91, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der
ved overtrædelsen er
1)
voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landska-
ber eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at be-
skytte, jf. lovens § 1, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller
2)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Efter husdyrbruglovens § 92 kan det fastsættes i bekendtgørelser, at straffen
kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som an-
ført i § 91, stk. 2.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 92 er udmøntet i bekendtgørelse om
jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, jf. bekendtgørelse nr. 931
af 16. juli 2024 (gødningsanvendelsesbekendtgørelsen).
210
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0211.png
UDKAST
Der er ikke i den gældende gødskningslov hjemmel til fængselsstraf.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at systemet med bødestraf
for overtrædelse af en række regler i lovforslaget bør videreføres. Det er
således Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at en straf af bøde har en
præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen signalerer alvorligheden af
at overtræde regler af betydning for miljøet.
Med den foreslåede overførsel af reglerne om anvendelse af gødning i hus-
dyrbrugloven til lovforslaget, vil overtrædelser af regler fastsat i medfør af
de overførte regler fremover blive straffet efter lovforslagets regler.
Dette indebærer, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte
tilsvarende regler om bødestraf og fængselsstraf, som den i den gældende
husdyrbruglovs §§ 91 og 92.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 66, stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at opfylde sin forpligtelse i § 11, stk. 2, til at lade sin virksomhed
registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
2) undlader at opfylde sin forpligtelse i § 14, stk. 1, til at lade sin virksomhed
registrere i Leverandørregister for Gødningsleverancer,
3) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18, § 39, § 43 eller § 44,
4) undlader at udarbejde, indsende eller berigtige mark-og gødningsplaner
efter § 28, eller regler fastsat i medfør heraf,
5) undlader af føre, indsende eller berigtige fortegnelser over gødningstilde-
linger og andre aktiviteter på markniveau efter § 29 eller regler fastsat i
medfør heraf,
6) undlader at udarbejde, indberette eller berigtige udlednings- og gødnings-
regnskaber efter § 30 eller regler fastsat i medfør her,
7) underlader at efterkomme et forbud meddelt efter § 39,
8) undlader at opbevare materiale efter § 32,
9) undlader at underrette tilsynsmyndigheden efter § 42, stk. 1,
10) undlader at iværksætte foranstaltninger efter § 17 eller § 42, stk. 2,
11) undlader at afgive oplysninger efter § 43 eller § 47, stk. 1,
12) undlader at stille bistand til rådighed efter § 47, stk. 2,
211
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0212.png
UDKAST
13) modvirker myndighedens adgang efter § 48.
Det foreslås endvidere i § 66, stk. 2, at straffen for overtrædelse af § 17, §
18, § 39, og § 42, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen
er
1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller men-
nesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens §
1, herunder luft, vand, og jord, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Der henvises til afsnit 3.12.2 for en nærmere beskrivelse af de enkelte kate-
gorier af strafbare overtrædelser.
Det foreslås desuden i § 66, stk. 3, 3. pkt., at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler fastsat i medfør af
§§ 7-9, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået for-
sætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller
mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf.
lovens § 1, herunder luft, vand, og jord, eller
2)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Bestemmelsen kan kun anvendes, når de særlige betingelser, som er nævnt
i bestemmelsen, er til stede. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvor den
tiltalte har handlet groft uagtsomt eller med forsæt. Simpel uagtsomhed kan
således ikke føre til frihedsstraf, selv om de øvrige betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen i § 66, stk. 3, 3. pkt. vil videreføre den gældende husdyrbrug-
lovs § 92, 2. pkt., jf. § 91, stk. 2, hvorefter det kan fastsættes, at straffen
under nærmere angivne betingelser kan stige til fængsel.
3.12.2 De enkelte kategorier af strafbare forhold
Gældende ret
Der fremgår følgende vejledende bødestørrelser til de enkelte kategorier af
strafbare forhold i lovbemærkningerne til gødskningsloven, jf. Folketingsti-
dende 2018-19/1, tillæg A, L 147.
Overtrædelse af § 12 (overgødskning)
Der vil ved overtrædelse af § 12 i gødskningsloven være tale om overgødsk-
ning. Registrerede eller registreringspligtige virksomheder i Register for
212
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0213.png
UDKAST
Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6 i gødskningsloven, vil ved over-
gødskning kunne straffes med bøde. Der kan udmåles en skærpet bøde, jf. §
53, stk. 2.
Bødeniveauet stiger i takt med overgødskningens omfang. Overgødskning
straffes med bøde, der udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødsk-
ningen op til 30 kg. Derefter stiger bøden til 20 kr. pr. kg kvælstof for den
del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og 40 kg kvælstof pr. hek-
tar, og til 30 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der oversti-
ger 40 kg kvælstof pr. hektar. Bøden vil som udgangspunkt dog ikke være
mindre end 5.000 kr.
Beregningsmetoden er fulgt at domstolene, jf. eksempelvis Vestre Landsrets
dom af 18. oktober 2006, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side
582. I sagen blev virksomheden idømt en bøde på 20.000 kr. for en over-
gødskning med ca. 82 kg kvælstof pr. hektar på 15,1 hektar.
Det skal bemærkes, at mindre overtrædelser af § 12 i gødskningsloven, her-
under særligt førstegangsovertrædelser, kan afsluttes af Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø ved en indskærpelse, hvor virksomheden
alene gøres opmærksom på, at reglerne er overtrådt.
Overtrædelse af § 41, stk. 1 (gødningsplanlægning)
Gentagende manglende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødnings-
planlægning vil kunne medføre en bøde. Hvis dette er tilfældet, vil bøden
som udgangspunkt være på 5.000 kr. Overtrædelser af § 41, stk. 1, i gødsk-
ningsloven, kan afsluttes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø ved en indskærpelse, hvor virksomheden alene gøres opmærksom på,
at reglerne er overtrådt.
Overtrædelse af § 42, stk. 1 og 2 (gødningsregnskab)
Overtrædelse af pligten til at indberette gødningsregnskab medfører som ud-
gangspunkt en bøde på 5.000 kr. Ved gentagelsestilfælde stiger bøden som
udgangspunkt med 1.000 kr. pr. gentagelse. Der vil desuden i udgangspunk-
tet blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.
Et mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab vil som udgangspunkt med-
føre en bøde på 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde vil bøden forhøjes til 6.000
kr. Der vil også her i udgangspunktet blive nedlagt påstand om tvangsbøder
efter retsplejelovens § 997, stk. 3.
Ved Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2024, som er trykt i Tidsskrift for
Landbrugsret 2023, side 2561-23, blev en virksomhed idømt en bøde på
213
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0214.png
UDKAST
10.000 kr. og tvangsbøder for manglende indberetning af gødningsregn-
skab.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har tillige mulighed for
at afslutte sagen uden en bøde, hvis det ud fra de angivne oplysninger kan
vurderes om virksomhedens gødningsanvendelse i planperioden har været
under et vist niveau, og der derfor ikke er tale om overgødskning.
Overtrædelse af § 43, stk. 1 og 4 (formkrav til gødningsplanlæg-
ning og gødningsregnskab)
Virksomheder, der ikke anvender de særlige skemaer til udarbejdelse af
gødningsplanlægning og gødningsregnskab, jf. § 43, stk. 1, og virksomhe-
der, der ikke opfylder § 43, stk. 4, og opbevarer gødningsplanlægningen og
gødningsregnskabet inkl. bilag i mindst 5 år, straffes som udgangspunkt
med en bøde på 5.000 kr. ved gentagelse. Ved førstegangsovertrædelse af-
sluttes sagen som udgangspunkt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø ved en indskærpelse.
Overtrædelse af § 5, stk. 2 (manglende anmeldelse til Register for
Gødning)
Virksomheder, der er registreringspligtige efter § 5, stk. 2, i gødskningslo-
ven, men som undlader at registrere virksomheden, kan straffes med bøde.
Hvis dette er tilfældet, vil bøden som udgangspunkt være på 5.000 kr. Der
vil i udgangspunktet tillige blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter rets-
plejelovens § 997, stk. 3.
Overtrædelse af gødskningslovens § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk.
1 og 2 (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)
Overtrædelse af gødskningslovens § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2,
medfører i udgangspunktet en bøde på 5.000 kr. Der vil i udgangspunktet
tillige blive nedlagt påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk.
3.
For så vidt angår husdyrbrugloven, beskriver husdyrbruglovens § 91 i stk.
1, hvilke forhold, der er strafbare direkte efter loven. Det følger således ek-
sempelvis, at det er strafbart at anlægge, påbegynde eller drive et husdyrbrug
uden tilladelse eller godkendelse, ligesom det er strafbart at undlade at ef-
terkomme forbud eller påbud efter loven.
De strafbare forhold, som er omtalt i § 91, stk. 1, straffes som udgangspunkt
med bøde. Straffen kan imidlertid stige til fængsel i indtil 2 år under nær-
mere angivne betingelser, jf. husdyrbruglovens § 91, stk. 2.
214
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0215.png
UDKAST
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
De fleste af de strafbare forhold, som foreslås reguleret i lovforslaget, er
videreført fra enten den gældende gødskningslov eller den gældende hus-
dyrbruglov.
Der er enkelte nye forhold, som foreslås strafbelagt i lovforslaget. Det fore-
slås f.eks. indført i lovforslaget, at den, der undlader at opfylde sin forplig-
telse i § 14, stk. 1, til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister
for Gødningsleverancer, jf. den foreslåede § 66, stk. 1, nr. 2, kan straffes
med bøde.
Efter gældende ret er det pligtigt for virksomheder, herunder anlæg, og of-
fentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning, at
registrere sig i Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er dog ikke
efter gældende ret strafbart at undlade at anmelde sin virksomhed til regi-
strering i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Efter gældende ret er det strafbart at undlade at anmelde sin virksomhed til
registrering i Register for Gødningsregnskab, jf. gødskningslovens § 53, stk.
1, nr. 2.
Leverandørregisteret skaber sammen med gødningsregnskaberne et over-
ordnet regnskab over anvendelsen og transaktionerne af gødning i Danmark.
Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer leveres videre til virk-
somhedernes gødningsregnskaber og er dermed med til at skabe et overblik
over den enkelte virksomheds forbrug af kvælstof og fosfor. Leverandørre-
gisteret udgør derfor et vigtigt instrument for Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljøs kontrol med virksomhedernes gødningsforbrug.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at der bør sikres en bedre
kontrol med populationen i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Dette følger ligeledes af Rigsrevisionens beretning. For at sikre en tilstræk-
kelig adfærdsregulerende virkning for den registreringspligtige gødningsle-
verandør, har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at der i overensstem-
melse med den gældende straffebestemmelse for overtrædelse af reglerne
om registreringspligt i Register for Gødningsregnskab, ligeledes bør indfø-
res en straffebestemmelse, hvorefter en gødningsleverandørs manglende op-
fyldelse af sin forpligtelse til at lade sin virksomhed registrere i Leverandør-
register for Gødningsleverancer vil kunne straffes med bøde.
Den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 2 som straf-
belægger overtrædelse af lovens § 12 om kvælstofkvoten, videreføres ikke
215
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0216.png
UDKAST
i lovforslaget. Dette er en konsekvens af, at reglerne om gødningsanven-
delse ændres med lovforslaget. Derimod foreslås det, at ministeren for grøn
trepart kan fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i med-
før af lovforslaget, jf. den foreslåede § 66, stk. 3, 1. pkt. Det er således hen-
sigten, at ministeriet vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om
straf for overtrædelse af regler, der skal sikre vandmiljøet mod landbrugets
udledning af næringsstoffer, herunder regler om en udledningskvote og en
basisudvaskningsgrænse. Der henvises til afsnit 3.12.1 for en nærmere be-
skrivelse af straf for overtrædelse af bestemmelser i administrative regler.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at sanktionerne for overtræ-
delse af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der er indar-
bejdet i lovforslagets §§ 7-9, bør videreføres. Det er dog Ministeriet for
Grøn Treparts opfattelse, at straffen for udbringning af gylle på frossen jord
bør skærpes væsentligt.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at bødestørrelserne bør være
på et niveau, der overstiger den økonomiske vinding, virksomheden kan få
ved at overtræde reglerne.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at de vejledende bødeni-
veauer, der er angivet nedenfor i den foreslåede ordning, bør gælde for over-
trædelse af bestemmelserne i lovforslaget. Det angivne bødeniveau er et ud-
tryk for, hvordan bødeniveauet efter Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse
bør være på nuværende tidspunkt. Bødeniveauet vil kunne ændres i takt med
prisudviklingen i samfundet og udvikling i retspraksis.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. ka-
pitel.
Det er endvidere Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at muligheden for
at afslutte sager om mindre overtrædelser ved en indskærpelse bør videre-
føres.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 66, stk. 1, nr. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde sin
forpligtelse i den foreslåede § 11, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere
i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
216
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bestemmelsen svarer til den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke oplysninger om,
hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er re-
gistreret i Register for Gødningsregnskab, producerer eller modtager. For at
opretholde systemet er det derfor vigtigt, at virksomhederne forpligtes til
selv at lade sig registrere, hvis de er registreringspligtige efter lovforslagets
§ 11, stk. 2. En virksomhed, der er registreringspligtig efter lovforslagets §
11, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden til registrering, vil
kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 1, nr.
1, jf. § 11, stk. 2.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at manglende overholdelse
af registreringspligten efter lovforslagets § 11, stk. 2, som udgangspunkt bør
medføre en bøde på 5.000 kr., hvilket er en videreførelse af det gældende
bødeniveau.
Det foreslås i § 66, stk. 1, nr. 2, at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde sin
forpligtelse i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk. 1, til at
lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for Gødningsleverancer.
Efter gældende ret findes der ikke en straffebestemmelse for manglende op-
fyldelse af registreringsforpligtelsen i Leverandørregister for gødningsleve-
rancer.
Lovforslagets § 14, stk. 1, jf. stk. 5, regulerer, hvem der har pligt til at lade
sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er herefter
offentligt- eller privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller
afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller modtager kvælstof- eller
fosforholdig gødning, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. Desuden kan ministeren
for grøn trepart fastsætte nærmere regler om hvilke typer af virksomheder
og anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 1, jf. lov-
forslagets § 14, stk. 5.
Ifølge lovforslagets § 14, stk. 2 indtræder forpligtelsen efter stk. 1 til at lade
sin virksomhed eller anlæg registrere i Leverandørregister for gødningsle-
verancer, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller
fosforholdig gødning.
Såfremt virksomheden ikke opfylder forpligtelsen til at lade sig registrere i
Leverandørregister for gødningsleverancer senest første gang, der sælges,
217
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig gødning, kan virksom-
heden straffes med bøde.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at manglende overholdelse
af registreringspligten efter lovforslagets § 14, stk. 1, som udgangspunkt bør
medføre en bøde på 5.000 kr., hvilket er tilsvarende det foreslåede bødeni-
veau for overtrædelse af forpligtelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, til at lade
sin virksomhed registrere i Register for Gødningsregnskab.
Det foreslås i § 66, stk. 1, nr. 3, at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme
påbud meddelt efter § 18, 39, 43 og 44.
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende husdyr-
bruglovs § 91, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i § 66, stk. 1, nr. 11 og 12, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at af-
give oplysninger efter § 43 § 47, stk. 1, jf. nr. 11, eller undlader at stille
bistand til rådighed efter § 47, stk. 2, jf. nr. 12.
Bestemmelsen svarer til den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2
med de ændringer, der følger af lovforslagets § 47, stk. 1 og 2.
Lovforslagets § 47, stk. 1, indeholder bestemmelse om, at den, der er om-
fattet af reglerne i dette lovforslag eller regler fastsat i medfør af dette lov-
forslag, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal give alle oplysninger,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet
af hensyn til gennemførelse af kontrol efter loven, herunder til afgørelse af,
om et forhold falder ind under lovens regler.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs adgang til virksomhe-
dens regnskaber og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de
nødvendige oplysninger er vigtige forudsætninger for styrelsens kontrol
med overholdelsen af reglerne. Kontrollen omfatter således ofte oplysnin-
ger, som alene virksomheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i lov-
forslagets § 66, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 47, stk. 1, at den, der ikke
efter anmodning giver alle oplysninger af betydning for kontrollen, straffes
med bøde.
Lovforslagets § 47, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at den, der er om-
fattet af reglerne i dette lovforslag eller af regler fastsat i medfør af dette
lovforslag, vederlagsfrit skal yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved
218
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0219.png
UDKAST
kontrol, undersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af
skriftligt materiale og udskrifter af elektroniske data. Tilsynsmyndigheden
kan uden at betale vederlag medtage sådant materiale i forbindelse med kon-
trol mod kvittering.
I forbindelse med kontrollen kan det være nødvendigt, at myndighederne
kan foretage undersøgelser, udtage prøver til undersøgelser, fotografere, ko-
piere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande. Det kan i
den forbindelse være nødvendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte
om vejledning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor i lovforslagets §
66, stk. 1, nr. 12, at den, der ikke medvirker ved kontrollen efter lovforsla-
gets § 47, stk. 2, straffes med bøde.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for de på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr.
3.12.3 Straf for overtrædelse af bestemmelser i administrative regler
Gældende ret
Det fremgår af gødskningslovens § 53, stk. 3, at der i regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-
ser i reglerne. Dette indebærer, at der i de bekendtgørelser, der udstedes i
medfør af gødskningslovens bemyndigelsesbestemmelser, kan fastsættes
regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.
Dette er udmøntet i § 74 i gødskningsbekendtgørelsen, § 44 i plantedække-
bekendtgørelsen og § 15 i bekendtgørelse om krav om etablering af målret-
tede efterafgrøder.
Det følger af husdyrbruglovens § 92, at der i regler og forskrifter, der udste-
des i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i reglerne. Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 92 er udmøntet
i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
I gødningsanvendelsesbekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om det or-
ganiske kvælstofarealkrav, fosforarealkravet samt regler om oplysning af
for højt fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bioaske.
Det følger således af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 1, 1.
pkt., at det beregnede organiske kvælstofarealkrav for en planperiode ikke
må overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.
219
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det følger desuden af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1, 1.
pkt., at det beregnede fosforarealkrav for en planperiode ikke må overstige
harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed.
Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 3, skal jordbrugsvirk-
somheder oplyse modtageren af den organiske gødning eller bioasken om
den organiske gødnings fosforloft i den forudgående planperiode.
Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 4, skal jordbrugsvirk-
somheder, der ikke i den forudgående planperiode har været registreret i
Register for Gødningsregnskab, eller som var registrerede i Register for
Gødningsregnskab i den forudgående planperiode, men som hverken pro-
ducerede eller modtog organisk gødning, oplyse et fosforloft, der ikke er
mere end 1 kg fosfor pr. hektar højere end det beregnede fosforloft for den
organiske gødning for den indeværende planperiode.
Sanktioneringen af ovenstående regler sker efter Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljøs praksis.
Det forudsættes herefter at, overtrædelser under 1,5 hektar manglende har-
moniareal ikke sanktioneres.
For overtrædelser, hvor der mangler fra og med 1,5 hektar til og med 3 hek-
tar, forudsættes der givet en indskærpelse. Hvis en virksomhed inden for de
følgende to planperioder begår samme overtrædelse, forudsættes der givet
en bøde på 5.000 kr.
For overtrædelser fra 3,1 hektar og derover forudsættes der givet en bøde på
1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr. Bø-
destørrelsen forudsættes således justeres, så den svarer til bødestørrelsen på
det sammenlignelige gødskningsområde.
Det forudsættes, at en virksomhed, der oplyser et for højt fosforloft for or-
ganisk gødning afgivet til en anden virksomhed, skal sanktioneres med en
bøde på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er
mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gød-
nings fosforloft end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings
korrekte fosforloft. Det forudsættes, at der sanktioneres, når afvigelsen er
over 3 hektar harmoniareal, og minimumsbødestørrelsen er 5.000 kr.
Oplysning af modtageren af gødningen om et for højt fosforloft sidestilles
med overtrædelser af fosforarealkravet, også i relation til anvendelsen af ad-
ministrative bødeforelæg, således at sager vedrørende oplysning om for højt
fosforloft ligesom overtrædelser af fosforarealkravet skal kunne afsluttes af
220
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0221.png
UDKAST
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med et administrativt bø-
deforelæg.
I de tilfælde, hvor en virksomhed har overtrådt både det organiske kvælstof-
arealkrav og fosforarealkravet, udmåles bøden i overensstemmelse med den
højeste bøde af de to overtrædelser. Bøderne kumuleres således ikke. Bag-
grunden for ikke at straffe i sammenstød mellem det organiske kvælstofare-
alkrav og fosforarealkravet er, at der er sammenfald mellem de omstændig-
heder, der kan begrunde overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og
fosforarealkravet, og at de to bestemmelser begge varetager hensynet til at
undgå forurening af vandmiljøet med næringsstoffer. Oplysning om for højt
fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bioaske sanktioneres selv-
stændigt.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der fortsat bør være hjem-
mel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i medfør
af lovforslagets bemyndigelser. Herved sikres det, at reglerne kan håndhæ-
ves effektivt.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 66, stk. 3, 1. pkt., at ministeren for Grøn Tre-
part i regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan fastsætte straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 53,
stk. 3 og den gældende husdyrbruglovs § 92, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 3, 1. pkt. betyder, at der i de be-
kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestem-
melser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestem-
melser i bekendtgørelserne. Det gælder således f.eks. for overtrædelse af
regler om basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten, som foreslås
fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 6.
Ligeledes er det Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at der også kan fast-
sættes regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler, som i dag er
fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5a-5c, der overføres til lovforslaget,
jf. lovforslagets §§ 7-9, f.eks. regler om, at udbringning af gødning på vand-
mættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt, jf. den
gældende gødningsanvendelsesbekendtgørelses § 10, stk. 8, 3. pkt.
221
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
For så vidt angår overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og fosfor-
arealkravet, er det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at den gæl-
dende sanktionspolitik i et vist omfang videreføres.
For så vidt angår overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og fosfor-
arealkravet m.v., som forventes fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, samt
overtrædelse af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten, som for-
ventes fastsat i medfør af lovforslagets § 6, er det ministeriets opfattelse, at
der fortsat kan være tilfælde af så uvæsentlige og bagatelagtige sager, at
sagerne ikke bør politianmeldes. Hvorvidt der er tale om et bagatelagtigt
forhold, bør vurderes ud fra en afvejning af relevante hensyn. Det kan blandt
andet være overtrædelsens alvor, omfang og miljøpåvirkning.
For visse mindre overtrædelser, herunder særligt førstegangstilfælde, forud-
sættes det, at sagen kan afsluttes med en indskærpelse. En indskærpelse er
en påmindelse om, at reglerne skal overholdes. Virksomheden gøres op-
mærksom på, at reglerne er overtrådt, og at overtrædelserne i dette tilfælde
ikke medfører et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse. Hvis
en virksomhed inden for de følgende to planperioder begår samme overtræ-
delse, forudsættes der givet en bøde.
For overtrædelser fra 3,1 hektar og derover forudsættes der givet en bøde på
1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr.
Det forudsættes, at en virksomhed, der oplyser et for højt fosforloft for or-
ganisk gødning afgivet til en anden virksomhed, skal sanktioneres med en
bøde på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er
mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gød-
nings fosforloft end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings
korrekte fosforloft. Det forudsættes, at der sanktioneres, når afvigelsen er
over 3 hektar harmoniareal, og minimumsbødestørrelsen er 5.000 kr.
I forlængelse heraf foreslås det, at oplysning af modtageren af gødningen
om et for højt fosforloft sidestilles med overtrædelser af fosforarealkravet.
I de tilfælde, hvor en virksomhed har overtrådt både det organiske kvælstof-
arealkrav og fosforarealkravet, udmåles bøden i overensstemmelse med den
højeste bøde af de to overtrædelser. Bøderne kumuleres således ikke. Bag-
grunden for ikke at straffe i sammenstød mellem det organiske kvælstofare-
alkrav og fosforarealkravet er, at der er sammenfald mellem de omstændig-
heder, der kan begrunde overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og
fosforarealkravet, og at de to bestemmelser begge varetager hensynet til at
undgå forurening af vandmiljøet med næringsstoffer. Oplysning om for højt
222
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0223.png
UDKAST
fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bioaske sanktioneres selv-
stændigt.
Hvis en virksomhed inden for de følgende to planperioder begår
samme overtrædelse, forudsættes der givet en bøde på 5.000 kr.
For så vidt angår overtrædelser af forbuddet mod udbringning af gødning på
vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord, jf. gødningsanven-
delsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3. pkt., som forudsættes videreført i
medfør af lovforslagets § 7, som er fastsat med det formål at forebygge af-
strømning af næringsstoffer fra gødning til vandmiljøet, så straffes overtræ-
delserne efter gældende praksis med en bøde på et niveau mellem 10.000 –
20.000 kr.
Ministeriet for Grøn Trepart har efter en analyse konstateret, at bødernes
størrelse har kunnet give gennemsnitlige virksomheder en økonomisk ge-
vinst ved at udbringe gyllen ulovligt frem for at betale udgiften til at øge
opbevaringskapaciteten i gylletankene.
Som følge af de meget alvorlige konsekvenser, som udbringning af gødning
i strid med forbuddet kan have for vandmiljøet, finder Ministeriet for Grøn
Trepart, at det er nødvendigt af præventive årsager at søge bødeniveauet
skærpet væsentligt, således at der ikke er en økonomisk gevinst i at risikere
en bøde.
3.12.4 Strafskærpelse for merudledning
Gældende ret
Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 2 udmåles en skærpet bøde
for overtrædelse af lovforslagets § 12 vedrørende overgødskning.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der fortsat er behov for en
regel om strafskærpelse for overtrædelse af regler, som skal sikre vandmil-
jøet. En bestemmelse om strafskærpelse markerer overtrædelsens strafvær-
dighed og tydeliggør den almindelige retsbevidsthed i befolkningen vedrø-
rende overtrædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bestemmelsen i lovforsla-
get om strafskærpelse for visse overtrædelser bør videreføres, således at der-
ved fastsættelse af straf for overtrædelse a virksomhedens udvasknings-
grænse eller udledningskvote fastsat i medfør af lovforslagets § 6, kan ud-
måles en skærpet bøde.
223
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0224.png
UDKAST
Ændringen fra en tilførselsbaseret kvælstofregulering til en udledningsba-
seret kvælstofregulering medfører, at den nuværende strafbare overtrædelse
om overgødskning erstattes med en strafbar overtrædelse om merudledning.
Lovforslaget vil dermed medføre, at den nuværende strafskærpelse for over-
gødskning skal omsættes til strafskærpelse for merudledning af kvælstof.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 66, stk. 4, at der ved fastsættelse af straf af
bøde for overtrædelse af virksomhedens udvaskningsgrænse eller udled-
ningskvote fastsat i medfør af § 6, udmåles en skærpet bøde med udgangs-
punkt i overtrædelsens omfang målt i kilogram kvælstof og i kilogram kvæl-
stof pr. hektar.
Lovforslagets § 66, stk. 4 svarer til den gældende gødskningslovs § 53, stk.
2.
Lovforslaget vil som nævnt medføre, at den nuværende strafskærpelse for
overgødskning skal omsættes til strafskærpelse for merudledning af kvæl-
stof. Bestemmelsen i § 66, stk. 4 om strafskærpelse for merudledning vil
videreføre princippet fra den gældende gødskningslovs § 53, stk. 2 om, at
strafudmålingen skal være proportional med omfanget af overtrædelsen af
de regler, som skal sikre vandmiljøet. Det er hensigten, at bødestraffen for
merudledning bør afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved merudled-
ning, og at bøden bør udmåles på baggrund af, hvor stor den del af udled-
ningen, der overstiger udledningskvoten og/eller basisudvaskningsgrænsen,
har været. Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv
effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at
overtræde reglerne.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for overtræ-
delse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 6 bør være således, at mer-
udledning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar straffes med en bøde på 10 kr.
pr. kg kvælstof. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis for over-
gødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.
Merudledning på over 30 kg kvælstof pr. hektar bør efter Ministeriet for
Grøn Treparts opfattelse straffes med en bøde, der udmåles med 10 kr. pr.
kg kvælstof for merudledningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar og med 20
kr. pr. kg kvælstof for den del af merudledningen, der overstiger 30 kg kvæl-
stof pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis for over-
gødskning i strid med den gældende gødskningslovs § 12.
224
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0225.png
UDKAST
Det er endvidere Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at merudledning
på over 40 kg kvælstof pr. hektar bør straffes med en bøde, der udmåles med
10 kr. pr. kg kvælstof for merudledningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar,
og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af merudledningen, der ligger
mellem 30 kg og 40 kg kvælstof pr. hektar, og med 30 kr. pr. kg kvælstof
for den del af merudledningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar. Det
anførte bødeniveau svarer til gældende praksis for overgødskning i strid
med den gældende gødskningslovs § 12.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at en bøde for merudledning
som udgangspunkt ikke bør være mindre end 5.000 kr., selv om beregning
efter ovennævnte principper fører til en bøde, der er mindre end 5.000 kr.
Dette er ligeledes en videreførelse af gældende praksis for overgødskning i
strid med den gældende gødskningslovs § 12.
Det er endvidere Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at mindre over-
trædelser af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 6, herunder særligt i
førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør kunne afgøres ad-
ministrativt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved en
indskærpelse, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at reglerne er over-
trådt, og at overtrædelserne i sådanne tilfælde ikke medfører et administra-
tivt bødeforelæg eller en politianmeldelse.
3.12.5 Konfiskation
Gældende ret
Det følger af husdyrbruglovens § 93, stk. 2, at såfremt der ved en overtræ-
delse er opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straf-
felovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på
miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde.
Konfiskation har til formål at fjerne den økonomiske fordel, lovovertrædel-
sen har medført, men der er ikke tale om en bøde. Når den økonomiske for-
del er konfiskeret stilles lovovertræderen - i økonomisk henseende - som om
lovovertrædelsen ikke havde fundet sted. Konfiskation anvendes sammen
med en bøde, der står mål med den økonomiske fordel og den med lovover-
trædelsen forbundne miljørisiko.
Der findes ingen bestemmelser om konfiskation i den gældende gødsknings-
lov.
225
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0226.png
UDKAST
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
For at sikre, at det ikke kan betale sig at overtræde reglerne, indeholder lov-
forslaget – udover strafbestemmelserne – en mulighed for at konfiskere det
økonomiske udbytte ved at overtræde reglerne. En foranstaltning om konfi-
skation skal således kombineres med en bøde, som fastsættes på baggrund
af en beregning af den økonomiske fordel.
Der kan uanset bestemmelsen om konfiskation i lovforslaget nedlægges på-
stand om konfiskation i de pågældende straffesager efter konfiskationsbe-
stemmelserne i straffelovens 9. kapitel.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 66, stk. 5, at såfremt der ved en overtrædelse er opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel,
selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er frem-
kaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hen-
syn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Bestemmelsen svarer til den gældende husdyrbruglovs § 93, stk. 2.
Er der i forbindelse med en overtrædelse af loven opnået en økonomisk for-
del, er det udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres.
Konfiskation af et ulovligt udbytte bør kombineres med en passende bøde.
Hvor det er forbundet med betydelige vanskeligheder at fastsætte størrelsen
af den økonomiske fordel, kan der ikke ske konfiskation. I så fald foreslås
det, at bøden fastsættes således, at der tages højde for, at der har været en
økonomisk fordel.
3.12.6 Forældelse af strafansvar
Gældende ret
Det almindelige udgangspunkt for forældelse af strafansvar fremgår af straf-
felovens § 93, stk. 1, nr. 1, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når der ikke
er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Efter gældende
ret er straffelovens udgangspunkt for forældelsesfristen fraveget.
Efter gødskningslovens § 53, stk. 4 er forældelsesfristen for overtrædelser
af gødskningsloven eller regler fastsat i medfør af loven 4 år.
Overtrædelse af gødskningsloven vil ofte blive konstateret i forbindelse med
kontrol af gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet skal normalt indberet-
tes den 31. marts i året efter udløbet af planperioden. Det betyder, at der kan
226
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0227.png
UDKAST
forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at op-
dage en overtrædelse, der er foretaget i begyndelsen af planperioden. Da
myndighederne også skal have tid til at vurdere sagen, ville sådanne sager i
mange tilfælde være forældede efter de almindelige forældelsesregler i straf-
feloven, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rejses en straf-
fesag.
Efter husdyrbruglovens § 94 er forældelsesfristen for strafansvaret 5 år for
overtrædelser m.v. som omhandlet i § 91 og for overtrædelse af bestemmel-
ser i regler udstedt i medfør af loven.
Mange overtrædelser opdages først ved myndighedernes tilsyn, der somme-
tider finder sted et år eller mere efter, at overtrædelsen er sket.
Formålet med den særlige 5-årige forældelsesfrist er at sikre den nødvendige
tid til den administrative sagsbehandling af straffesagerne, herunder tilsyns-
myndighedens undersøgelser, politiets efterforskning, og anklagemyndig-
hedens forberedelse af sagen.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der fortsat er behov for en
forlængelse af den forældelsesfrist, som følger af straffeloven, ved overtræ-
delse af lovforslagets strafbelagte regler.
Som efter gældende ret vil der fortsat være en tidsmæssig forskydning mel-
lem tidspunktet for udbringning af gødningen og indberetningen af gød-
ningsregnskabet. Forældelsesfristen begynder at løbe fra tidspunktet for ud-
bringningen af gødning. Myndighedernes sagsbehandling kan herefter først
igangsættes efter begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, hvilket til-
siger, at der fortsat er behov for en forlængelse af forældelsesfristen. Hertil
kommer, at myndighedsbehandlingen, herunder hos anklagemyndigheden,
på grund af reglernes kompleksitet også tilsiger, at der fortsat er behov for
en forlængelse af forældelsesfristen.
Som følge af den foreslåede overflytning af reglerne i husdyrbruglovens §§
5 a – 5 c, jf. lovforslagets §§ 7-9, om anvendelse af gødning vil strafansvaret
for overtrædelse af disse regler efter forslaget være omfattet af de foreslåede
straffebestemmelser i lovforslagets §§ 66 og 67. Det er Ministeriet for Grøn
Treparts vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at forældelsesfristen for
overtrædelse af lovforslagets strafbelagte bestemmelser skal være 5 år. På
denne måde vil der gælde ensartede regler for strafansvaret for overtrædelse
af samtlige strafbelagte regler i lovforslaget.
227
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0228.png
UDKAST
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 66, stk. 6, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre forældelsesfristen på 5 år, som
er gældende efter husdyrbrugloven.
3.12.7 Strafansvar for juridiske personer
Gældende ret
Efter gødskningslovens § 53, stk. 5, kan der pålægges selskaber m.v. (juri-
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår endvidere af husdyrbruglovens § 93, stk. 1, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
En stor del af landbrugsvirksomhederne drives i selskabsform m.v. Det er
på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der fortsat vil
være behov for at kunne straffe selskaber og andre juridiske personer for
overtrædelse af lovens bestemmelser på lige fod med fysiske personer, med
henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af loven. Ministeriet finder der-
for, at hjemlen i den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5 og den gældende
husdyrbruglovs § 93, stk. 1, hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, bør vi-
dereføres.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 66, stk. 7, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 53,
stk. 5 og den gældende husdyrbruglovs § 93, stk. 1.
Selskaber m.v. (juridiske personer) er dermed omfattet af strafansvaret efter
lovforslagets § 66, stk. 7. Dette gælder både de straffebestemmelser, der er
foreslået i lovforslagets § 66, stk. 1 og de straffebestemmelser, der fastsættes
i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser i § 66, stk. 3, 1. pkt.
og stk. 3, 1. pkt.
228
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0229.png
UDKAST
3.12.8 Administrative bødeforelæg
Gældende ret
Det følger af gødskningslovens § 54, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Ministe-
riet for Grøn Trepart i nærmere angivne sager om overtrædelse af gødsk-
ningsloven og regler fastsat i medfør af gødskningsloven, der ikke skønnes
at medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg kan tilkendegive, at sagen
kan afgøres uden retssag. Dette forudsætter dog, at den, der har begået over-
trædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.
Denne bestemmelse er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 75, hvor-
efter administrative bødeforelæg kan udstedes i sager om overgødskning i
strid med gødskningslovens § 12.
Der udstedes alene administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i lo-
ven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædel-
serne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-
spørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager,
hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hen-
syn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er over-
trådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,
er uden skønsmæssige elementer af betydning. Hvis den pågældende dog
ikke erklærer sig skyldig, overgår sagen til anklagemyndigheden med hen-
blik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.
Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægnings praksis udstedes der som ud-
gangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt
gødning i strid med den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 12,
når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en beret-
tiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden.
Det følger af gødskningslovens § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.
Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens §
834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift
finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Det er desuden fastsat i rets-
plejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet udtrykkeligt skal gøres bekendt med
sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig.
229
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det følger af gødskningslovens § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bort-
falder videre forfølgning.
Det følger af husdyrbruglovens § 97 a, stk. 1, at ministeren for grøn trepart
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministe-
ren for grøn trepart i nærmere angivne sager om overtrædelse af regler fast-
sat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,
der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-
rer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet
i bødeforelægget.
Bemyndigelsen til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler
om administrative bødeforelæg vedrører husdyrbruglovens § 5 a, der hører
under ministeren for Grøn Treparts ressort, er delegeret til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
I medfør af husdyrbruglovens § 5 a kan der bl.a. fastsættes regler om tilde-
ling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og
fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning. Bestemmelsen er bl.a.
udmøntet ved det organiske kvælstofarealkrav, fosforarealkravet samt ved
oplysning om for højt fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bio-
aske i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som gælder for jordbrugsvirk-
somheder, hvilket vil sige virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab efter gødskningsloven.
Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til at give Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljø mulighed for at udstede administrative bødefore-
læg ved overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 5 a, hvor
overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæs-
sige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 97 a er udmøntet i gødningsanvendel-
sesbekendtgørelsens § 25, hvorefter administrative bødeforelæg kan udste-
des i sager om det organiske kvælstofarealkrav, fosforarealkravet eller op-
lysningskravet ved overførsel af gødning i strid med henholdsvis gødnings-
anvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 18, stk. 3 og 4.
Administrative bødeforelæg kan alene anvendes i overtrædelsessager, hvor
overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til
overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt,
230
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0231.png
UDKAST
og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden
skønsmæssige elementer af betydning.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den på-
gældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi
vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig
indforstået med, at sagen afgøres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sæd-
vanlig strafferetlig forfølgning.
Som på det sammenlignelige gødskningsområde udstedes der som udgangs-
punkt kun administrative bødeforelæg til jordbrugsvirksomheder, når bøde-
størrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø har en berettiget forventning om, at virksomheden er
indstillet på at betale bøden.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på så-
danne bødeforelæg, jf. § 97 a, stk. 2.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, jf. § 97 a, stk. 3.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ved administrative bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sankti-
oneringen. Samtidig vil virksomheden ofte opfatte bødeforelæg som en
mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgø-
relse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigts-
mæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem
de to muligheder. Anvendelsen af administrative bødeforlæg indebærer en
aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at den gældende ordning i
både gødskningslovens § 54 og husdyrbruglovens § 97 a om bemyndigelse
til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om udstedelse af admi-
nistrative bødeforelæg, bør videreføres.
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 67, stk. 1, at ministeren for grøn trepart efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for
grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, for nærmere angivne
sager om overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan
231
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforel-
ægget.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 54
og den gældende husdyrbruglovs § 97 a.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anven-
des til at give Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø mulighed
for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og
bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne
generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgs-
mål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager,
hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hen-
syn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er over-
trådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,
er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er endvidere en forud-
sætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i,
at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at
acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke øn-
sker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at
sagen afgøres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, overgår
sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig
forfølgning.
Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde,
hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses
for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der
kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i så fald vil overgive sagen til po-
litiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et
bødeforelæg.
Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer. Ad-
ministrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der
foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.
Det er hensigten, at der som udgangspunkt udstedes administrative bødefo-
relæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med bestemmelser
fastsat i medfør af den foreslåede § 11, når bødestørrelsen ikke overstiger
232
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomhe-
den er indstillet på at betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt et hø-
ringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er ind-
stillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om tilta-
lerejsning.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for
ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med
justitsministeren.
Det foreslås i lovforslagets § 67, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til
indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.
Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens §
834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift
finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være op-
lysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt person-
nummer eller lignende. Der skal endvidere være følgende oplysninger om
det strafbare forhold:
1)
den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de
2)
3)
4)
5)
fremgår af reglen,
forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,
straffehjemmelen,
en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angi-
velse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstæn-
digheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse,
og
i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil
blive påberåbt.
Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødefo-
relægget ikke har pligt til at udtale sig.
Det foreslås i § 67, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre for-
følgning.
233
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0234.png
UDKAST
3.12.9 Frakendelse af retten til at udøve virksomhed
Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, kan retten til at udøve virksomhed om-
fattet af kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte
1) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 196 eller
2) gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a)
overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf eller bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf,
b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjem-
mel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med
hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf eller
c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godken-
delse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 1 finder efter husdyrbruglovens § 95, stk. 2, tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af besty-
relsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som
kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver husdyrbrug omfattet
af kapitel 3.
Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 3. gælder reglerne i straffelovens § 79, stk.
3 og 4.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, at frakendelsen sker på tid fra 1 til 5
år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet
om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb
kan indbringes for retten efter de i straffelovens § 78, stk. 3, indeholdte reg-
ler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade,
at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forlø-
bet.
Efter straffelovens § 79, stk. 4, kan retten under behandlingen af de i stk. 1
og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virk-
somheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen be-
stemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
234
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0235.png
UDKAST
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i hus-
dyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødskningsloven, jf. forslaget til §§
7-9.
Som følge heraf foreslås der tillige indsat bestemmelser om miljøskade i
lovforslagets kapitel 4, der svarer til de regler, der er fastsat i husdyrbruglo-
vens kapitel 5 a, og bestemmelser om påbud og forbud i lovliggørelsessager,
selvhjælpshandlinger, anmelde- og afværgeforpligtelser og oplysningspligt
i forbindelse med forureningssager, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 38-
43, der svarer til bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 5.
Ministeriet for Grøn Trepart finder, at meget alvorlige overtrædelser af de
bestemmelser, der foreslås indarbejdet i gødskningsloven, der hidtil har væ-
ret reguleret i husdyrbrugloven, fortsat skal kunne føre til, at retten til at
udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel 3 frakendes ved
dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt
skærpende omstændigheder har overtrådt reglerne har undladt at efter-
komme forbud eller påbud.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 71, nr. 15 og 16, at husdyrbruglovens §
95, stk. 1, nr. 2, litra a og b ændres, så overtrædelse af de foreslåedes de
bestemmelser om miljøskade i lovforslagets kapitel 4, og bestemmelser om
påbud og forbud i lovliggørelsessager, selvhjælpshandlinger, anmelde- og
afværgeforpligtelser og oplysningspligt i forbindelse med forureningssager,
jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 38 – 43, også fremover kan føres til fra-
kendelse af retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens ka-
pitel 3.
Der er således ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet en ændring af gæl-
dende ret.
3.12.10 Andre følger af overtrædelser end straf
Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 1, skal følgende personer og selskaber
m.v. indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttel-
seslovens § 40 b:
1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende husdyr-
brug i henhold til denne lovs § 95 eller i henhold til straffelovens § 79.
2) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
235
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0236.png
UDKAST
3) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 91, stk. 2,
eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt
med hjemmel i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på
10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år
fra den strafbare handling.
4) Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til
det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden
i medfør af denne lovs § 48 og § 49, såfremt denne gæld er vedgået eller
fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er
forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller
afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.
Det følger af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afsluttes
ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bø-
devedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret. Det
følger endvidere af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at i sager om gæld
til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsyns-
myndighed indberetning til registeret.
Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 3, gives der meddelelse til den pågældende
person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registrerin-
gen finder sted.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i gødskningsloven.
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Ministeriet for Grøn Trepart finder det afgørende på grund af miljøgarantien
at sikre, at den forudsatte miljøindsats med den nye kvælstofreguleringsmo-
del indhentes. På grund af den målretning, som den nye kvælstofregule-
ringsmodel indebærer, er regelefterlevelse afgørende.
På grund af de alvorlige konsekvenser overtrædelser af reglerne om anven-
delse af gødning kan have for miljøet, finder Ministeriet for Grøn Trepart
det er formålstjenligt at videreføre regler om indberetning af alvorlige over-
trædelser af reglerne om anvendelse af gødning til det register, der er opret-
tet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40.
Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i hus-
dyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, indarbejdet lovforslagets §§ 7-9.
236
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der er imidlertid med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, og
det foreslås derfor, at reglerne om indberetning af oplysninger om overtræ-
delse af reglerne om anvendelse af gødning i det register, der er oprettet i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b videreføres.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 69, stk. 1, at følgende personer og sel-
skaber m.v. skal indberettes til det register, der er oprettet i medfør af mil-
jøbeskyttelseslovens § 40 b:
1) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
2) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 66, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelser, der er udstedt med
hjemmel i lovens §§ 7-9, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på
10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år
fra den strafbare handling.
3) Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til
det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden
i medfør af denne lovs §§ 39-40, såfremt denne gæld er vedgået eller
fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er
forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller
afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldneren.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 69, stk. 2, at i sager, der afsluttes
ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bø-
devedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret. I
sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den på-
gældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.
Endeligt foreslås det i § 69, stk. 3, at der gives meddelelse til den pågæl-
dende person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden regi-
streringen finder sted.
Det foreslås i endvidere i lovforslagets § 68, 1. pkt., at den, der straffes med
bøde for overtrædelser af regler fastsat i medfør af lovforslaget § 6, jf. § 66,
stk. 3, og hvor overtrædelsen medfører en negativ effekt på klimaet eller
miljø, i en efterfølgende planperiode skal iværksætte tilstrækkelige foran-
staltninger til at udligne denne.
Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at hvis en virksomhed
straffes med bøde, herunder vedtager et bødeforelæg efter lovforslagets §
67, for overtrædelse af strafbelagte regler udstedt i medfør af loven § 6, der
er fastsat med henblik på at opnå en klima- eller miljøeffekt, så vil virksom-
heden som en yderligere konsekvens af overtrædelsen, blive pålagt at ind-
hente den negative effekt i den efterfølgende planperiode.
237
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
De regler, som kan udløse den yderligere konsekvens, vil være regler, der i
overensstemmelse med lovens § 1, stk. 2, er fastsat i medfør af lovforslagets
§ 6 om en basisudvaskningsgrænse eller en udledningskvote. Det er således
ikke hensigten med bestemmelsen, at den vil skulle anvendes på strafbelagte
krav, der er fastsat for at kunne gennemføre kontrollen, men som ikke har
en miljø- eller klimaeffekt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre den tilsigtede positive
effekt på miljøet og klimaet af de fastsatte regler. Den foreslåede målretning
af kvælstofreguleringen indebærer, som ovenfor omtalt, at en del af kvæl-
stofkravene er bestemt af indsatsbehovet i det eller de vandoplande, som
virksomheden udleder til, og valget af virkemidler til opfyldelse af kvæl-
stofkravene er op til den enkelte virksomhed ud fra denne vurdering af, hvad
der er mest økonomisk optimal for den pågældende virksomhed. Ministeriet
for Grøn Trepart finder på den baggrund, at det vil være bedst i overens-
stemmelse med princippet om den målrettede, individualiserede lovgivning,
at også den tabte miljø- eller klimaeffekt i forbindelse med overtrædelser,
skal indhentes af den virksomhed, som har overtrådt reglerne.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 68, 2. pkt., at ministeren for grøn
trepart fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder hvordan den ne-
gative effekt opgøres. Hensigten med den foreslåede bemyndigelse er, at
ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau
om, hvordan og hvornår den yderligere konsekvens af overtrædelser skal
opfyldes, herunder hvordan den negative effekt af overtrædelsen opgøres.
Den foreslåede bemyndigelse kan udnyttes til at fastsætte, at den manglende
effekt på klimaet eller miljø som følge af overtrædelsen skal indhentes i den
planperiode, der følger umiddelbart efter den planperiode, hvori den pågæl-
dende virksomhed er blevet idømt eller har vedtaget en bøde for en overtræ-
delse.
Da der kan være forløbet mere end én planperiode fra overtrædelsen er be-
gået og indtil denne er pådømt, så kan der være behov for at kunne tage
højde for f.eks. en evt. ændring af de tilgængelige virkemidler og deres mil-
jøeffekt. Den foreslåede bemyndigelse indeholder derfor mulighed for, at
ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, hvordan den negative
effekt af overtrædelsen opgøres.
238
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig
selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Ved udnyttelse af lovens bemyndigelser vil der være økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for staten. Der udestår pt. væsent-
lige beslutninger om reguleringsmodellens konkrete indretning med direkte
effekt på omkostningsniveau for staten. Derfor kan disse først opgøres, når
der foreligger politisk beslutning herom og vil derfor blive kvantificeret i
forbindelse med udmøntning af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørel-
ser.
Digitaliseringsklar lovgivning
For så vidt angår lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mel-
lem Folketingets partier, vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at lovforsla-
get er i overensstemmelse hermed. Lovforslaget er dermed udformet, så det
opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital admi-
nistration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og
mere effektiv offentlig opgaveløsning.
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer først og fremmest, at lovforslaget ved
at samle reguleringen vedrørende forvaltning af næringsstoffer, der hidtil
har været reguleret i gødskningsloven og husdyrbrugloven, i én samlet lov
er i overensstemmelse med det første princip om enkle og klare regler.
Med hensyn til det andet princip om, at lovgivningen skal understøtte digital
kommunikation med borgere og virksomheder vurderes det, at lovforslaget
er i overensstemmelse med dette, idet ministeren for grøn trepart bemyndi-
ges til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation. Ministeren
for grøn trepart vil også kunne fastsatte bestemmelser om undtagelse fra
kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende
eller i tilfælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaffenhed ikke
er egnet til digital fremsendelse.
Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for en automatise-
ring og forenkling af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
bagvedliggende forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i overens-
4
239
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
stemmelse med det tredje princip om at muliggøre automatisk sagsbehand-
ling. Lovforslaget er formuleret ”teknologineutralt” og kan således rumme
implementering af nye og fremtidige teknologier, herunder f.eks. kontrol via
satellit. En mere udbredt anvendelse af satellitbaseret kontrol vil fremadret-
tet kunne medføre nye krav til styrelsens it-systemer. Det vil samtidig kunne
indebære, at kravene til virksomhedernes indberetninger eventuelt på sigt
vil kunne lempes, idet styrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra
satellitbilleder. Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan medføre, at der
fastsættes regler, der indebærer, at ansøgere skal have en smartphone med
henblik på at kunne indsende georefererede billeder til styrelsen.
Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgørelser i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven kan træffes alene ved hjælp af
automatisk behandling. Automatiserede afgørelser træffes alene, hvor afgø-
relsen kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det ligger helt fast
hvilke faktiske oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger det
indebærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. Lovforslagets be-
myndigelser sikrer, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der
indeholder sådanne objektive kriterier.
Den foreslåede videreførelse af standardbestemmelser inden for Ministeriet
for Grøn Treparts ressort vedrørende brug af obligatorisk digital kommuni-
kation er et eksempel på efterlevelse af det fjerde princip om sammenhæng
på tværs. Herudover sikrer lovforslaget, at der kan anvendes data og begre-
ber fra tidligere perioder, som kan understøtte en smidig overgang.
Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering bemærkes, at data-
sikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt. Da der tages ud-
gangspunkt i eksisterende systemer, vurderes princippet om tryg og sikker
datahåndtering at være fulgt.
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at den forventede udmøntning af mi-
nisteren for grøn treparts bemyndigelse i lovforslagets § 51 til at fastsætte
regler om obligatorisk digital kommunikation ved anvendelse af Ministeriet
for Grøn Treparts ”Tast selv” kan være en delvis fravigelse af det sjette prin-
cip om brug af fællesoffentlige løsninger. Fravigelsen skyldes dog, at an-
vendelsen af portalløsningen vil sikre, at den digitale kommunikation vil
være let, hurtig og af god kvalitet. Samtidig vil yderligere anvendelse af
”Tast selv” også indebære, at virksomhederne vil få et bedre overblik over
deres sager, og at alle meddelelser vil være digitale og samlet på ét sted.
Anvendelsen af Ministeriet for Grøn Treparts egne it-systemer indebærer
240
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
også, at der kan stilles forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til
rådighed for virksomhederne, der kan hjælpe dem med at foretage nødven-
dige indberetninger m.v. Der vil i vidt omfang blive tale om en videreførelse
af, hvordan der i dag fastsættes regler med krav om digital kommunikation.
I det omfang bemyndigelsen i lovforslagets § 51 i øvrigt benyttes til at fast-
sætte regler om, at kommunikationen til og fra Ministeriet for Grøn Trepart
om forhold omfattet af lovforslaget sker gennem den digitale postløsning
Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk, vurderes dette at være i
fuld overensstemmelse med det sjette princip.
Ministeriet for Grøn Trepart vurderer i relation til det syvende princip om
forebyggelse af snyd og fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrække-
ligt omfang at føre tilsyn og kontrollere og forebygge fejl og mangler. Lov-
forslaget bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan videreud-
vikles med henblik på en mere effektiv og sikker kontrol. Det vurderes ikke,
at lovforslaget vil øge mulighederne for snyd og fejl.
5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig
selv økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Ved udnyttelse af lovforslagets bemyndigelser vil der være økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervet og det offentlige. Der udestår pt.
væsentlige beslutninger om reguleringsmodellens konkrete indretning med
direkte effekt på omkostningsniveau for erhvervet. Derfor kan disse først
opgøres, når der foreligger politisk beslutning herom, og vil derfor blive
kvantificeret i forbindelse med udmøntning af lovforslagets bemyndigelser
i bekendtgørelser på området.
6 Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig
selv administrative konsekvenser for borgerne.
7 Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig
selv miljømæssige konsekvenser.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant omfang blive foretaget en
miljøvurdering i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og
programmer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.
241
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
januar 2023 med senere ændringer, hvor der også indgår regler om vurde-
ring af påvirkningen af klimaet.
Direkte klimamæssige konsekvenser
Den nye kvælstofreguleringsmodel forventes at have en positiv klimaeffekt,
da reguleringen forventes at medføre en reduktion af udledning af kvælstof
til vandmiljøet. Dette vil bidrage til en lavere lattergasudledning.
Indirekte klimamæssige konsekvenser
Den nye kvælstofreguleringsmodel kan også være indirekte medvirkende til
at øge incitamentet til at udtage landbrugsjorder, midlertidigt eller perma-
nent, hvilket har en positiv klimaeffekt. Særligt hvis det er kulstofrige land-
brugsjorder, hvor arealerne bliver vådlagt, hvilket har høj positiv klimaef-
fekt.
8 Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget er udformet som en bemyndigelseslov, og indebærer ikke i sig
selv miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget fastsætter således
hovedsageligt bemyndigelser for ministeren for grøn trepart til at fastsætte
regler for udmøntning af den i lovforslagets § 5 nævnte ramme for udledning
af næringsstoffer og drivhusgasser fra landbrugsaktiviteter og landbrugsare-
aler, de i lovforslagets §§ 6-9 nævnte foranstaltninger til begrænsning af
udvaskning af næringsstoffer, samt de i lovforslagets §§ 28-30 nævnte op-
gørelser af forbrug af gødning.
Ved udnyttelse af lovforslagets bemyndigelser i forbindelse med udstedel-
sen af bekendtgørelser, vil der i relevant omfang blive foretaget en miljø-
vurdering i overensstemmelse med lov om miljøvurdering i overensstem-
melse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. marts 2023.
Formålet med den nye kvælstofreguleringsmodel er at reducere landbrugets
udledning af kvælstof til især kystvande med henblik på opfyldelsen af mål-
sætningerne i vandrammedirektivet om god tilstand i vandmiljøet. Det frem-
går af Aftale om et Grønt Danmark, at et større indsatsbehov end i dag opnås
med henholdsvis arealomlægning og øget regulering. Reguleringsmodellen
skal både selv bidrage med kvælstofreduktioner, men også understøtte virk-
somhedernes incitament til at søge arealomlægningsordninger omfattet af
Danmarks Grønne Arealfond, som ligeledes er fastsat for at bidrage med
kvælstofreduktioner. Reguleringsmodellen skal således ses i sammenhæng
med andre tiltag, som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne i særligt
242
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
vandrammedirektivet, herunder særligt arealomlægningsindsatser i Dan-
marks Grønne Arealfond og ændringer af den eksisterende regulering af
landbruget.
Det er hensigten med lovforslaget at videreføre grundlæggende foranstalt-
ninger i medfør af efterlevelse af nitrathandlingsprogrammet, således at re-
guleringstrykket videreføres.
Den nye kvælstofreguleringsmodel er rettet mod landbruget generelt, men
omfanget er afhængigt af kvælstofindsatsbehovet i det pågældende kyst-
vandopland. Den nye kvælstofreguleringsmodel er udledningsbaseret, hvil-
ket indebærer, at kvælstofreduktionerne sikres ved, at der fastsættes et sam-
let udledningsmål for hvert vandopland, som bestemmer den samlede mak-
simale kvælstofudledning til kyst fra markarealet i det pågældende vandop-
land på baggrund af det opgjorte kvælstofindsatsbehov for at bringe Dan-
mark i mål med EU’s vandrammedirektiv.
Med den nye reguleringsmodel sættes der grænser for virksomhedernes
kvælstofudledning i kraft af disses udledningsbelastning af vandmiljøet.
Virksomhedernes udledning fra markarealer bliver derfor afgørende for op-
fyldelse af det fastsatte reduktionsniveau, hvorimod udledningen i højere
grad i dag reguleres efter input af gødning og aktiviteter på markarealerne.
Det er hensigten, at den nye reguleringsmodel skal erstatte den nuværende
målrettede kvælstofregulering fastsat i medfør af den gældende gødsknings-
lov.
I medfør af større indsatsbehov i vandområdeplanerne, er der fastsat mål for
belastningen, hvis kystvandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelast-
ningen). Det er målbelastningen, der er udgangspunkt for fastsættelse af
kystvandoplandets udledningsmål for landbruget og dermed udlednings-
grænsen. Vandområdeplanerne miljøvurderes særskilt. Da lovforslaget ud-
former rammerne for efterlevelse af vandområdeplanerne og det dertil sti-
gende indsatsbehov, vurderes lovforslaget at have en positiv miljømæssig
effekt på de enkelte kystvande, samt generelt på natur, flora og fauna og
vand indenfor kystvandoplandene. Forpligtelser i medfør af bl.a. nitratdi-
rektivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet
vil sikre opretholdelse af gældende beskyttelsesniveau generelt. Hertil vil
den mere målrettede udledningsbaserede regulering være med til at sikre, at
kvælstofudledningsreduktion håndteres mere lokalt. Der vil dog være me-
kanismer; bl.a. valg af kvotetildelingsmodel og fleksibilitet ift. placering af
243
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kvælstofreducerende virkemidler, som kan have indflydelse på natur og
miljø lokalt.
Det er ikke muligt at kvantificere ændringers betydning, foruden at et større
indsatsbehov og den målrettede regulering, vil bidrage til en højere målop-
fyldelse end i dag. Dette vil have positiv betydning for tilstanden i kyst-
vande, samt natur og miljø generelt. Der kan som med reguleringen i dag,
opstå lokale påvirkninger i medfør af sædskifteændringer og arealomlæg-
ninger. Disse kan både være lokalt positive, negative eller neutrale.
Husdyrefterafgrødekravet udgør i dag en tærskelværdi ift. VVM-reglerne,
og et afskæringskriterie ift. habitatdirektivet. Det er hensigten at videreføre
forpligtelserne i kravet, men implementeret på en måde, der i højere grad
end i dag, vil bidrage til at sikre nitratfølsom habitatnatur i Natura 2000-
områder mod den merudledning, der er fra anvendelsen af organisk gødning
i stedet for kunstgødning. Det forventes dermed, at lovforslaget vil have en
positiv effekt på disse områder. Implementeringen heraf vil blive miljøvur-
deret i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser.
Det er hensigten at videreføre de grundlæggende foranstaltninger i nuvæ-
rende regulering. Overordnet set forventes miljøkonsekvenser heraf at være
neutrale eller positive. Der kan som med reguleringen i dag, opstå lokale
påvirkninger på grund af bl.a. sædskifteændringer og arealomlægninger, og
disse kan både være lokalt positive, negative eller neutrale. En eventuel lo-
kal negativ påvirkning fra målretning af arealindsatser og sædskifteændrin-
ger vil håndteres indenfor kystvandoplandes grænser. Hertil skal viderefø-
relsen af bl.a. husdyrefterafgrødekravet, nitrathandlingsprogrammet, gødsk-
ningsregler og regler om bl.a. udbringningsteknikker være med til at sikre
mod negativ påvirkning fra landbrugsdrift.
Da alle kystvandoplande skal nå deres individuelle udledningsmål, sikres
det at arealindsatser ikke omfordeles mellem kystvandoplandene.
Det forventes, at reguleringen overordnet indenfor kystvandoplandenes af-
grænsninger og samlet i hele landet vil have en positiv indvirkning på vand,
natur, arter, arealanvendelse og luft. Det forventes ikke at reguleringen vil
have betydning for støj og affald.
Da der er tale om generel regulering, der på samme måde som i dag udgør
et stort areal, hvor virksomheder indenfor de givne rammer på deres arealer
og indenfor kystvandoplande har mulighed for at bestemme over valg af
sædskifte, gødningstildeling og valg af virkemidler, kan det ikke undgås, at
indsatser mellem årene vil ændre placering på arealerne.
244
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Samlet forventes det, at den nye reguleringsmodel og ændringer til den gæl-
dende regulering vil medføre forøget sikkerhed for, at målbelastningen for
at opnå god økologisk tilstand i kystvandoplande bliver opnået. Lovforsla-
get vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af miljøet.
9 Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser i lovforslaget bidrager til at sikre opfyldelse af
Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljø- og naturområdet, herunder sær-
ligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af
vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (her-
efter ”nitratdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-
skabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter ”vandrammedirektivet”),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006
om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter
”grundvandsdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter ”havstrategidirektivet”), Rådets
direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (her-
efter ”habitatdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (herefter
”fuglebeskyttelsesdirektivet”), Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986
om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i
landbruget af slam fra rensningsanlæg, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (inte-
greret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU (herefter ”VVM-direktivet”) og Rådets direktiv
98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (herefter ”drik-
kevandsdirektivet”).
De foreslåede foranstaltninger bidrager endvidere til den danske indsats for
at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslut-
ning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser
til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
Det primære formål med lovforslaget er at bidrage til opnåelse af de natio-
nale målsætninger for kvælstofreduktion i det danske vandmiljø, som er i
overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til nitratdirektivet
og vandrammedirektivet.
245
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser i bekendt-
gørelser vil bekendtgørelserne blive miljøvurderet, i det omfang krav herom
følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/42/EF af 27. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på mil-
jøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff. For så vidt angår de dele af
lovforslaget, der ikke udgør bemyndigelsesbestemmelser, er dele af disse
allerede blevet miljøvurderet, og det er Ministeriet for Grøn Treparts vurde-
ring, at lovforslaget ikke nødvendiggør en fornyet miljøvurdering af disse
dele. I forhold til de øvrige dele af lovforslaget, som er omfattet af miljø-
vurderingsdirektivets anvendelsesområde og ikke tidligere er blevet miljø-
vurderet, vil disse blive miljøvurderet, i det omfang det i den igangsatte
screening måtte blive vurderet, at de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
9.1 Nitratdirektivet
Nitratdirektivet har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller
fremkaldt af nitrater, som stammer fra landbruget, og at forebygge yderli-
gere forurening af denne art.
Med henblik på for alt vand at skabe et generelt niveau for beskyttelse mod
forurening skal medlemsstaterne desuden udarbejde et kodeks for godt land-
mandskab, jf. nitratdirektivets artikel 4, stk. 1. De bestemmelser, der kan og
skal indeholdes i kodeksen, fremgår af nitratdirektivets bilag II.
I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 7, skal
der foretages en planlægning af jordens anvendelse, herunder anvendelse af
vekseldrift og fastlæggelse af hvilken del af arealet, der skal anvendes til
henholdsvis permanente afgrøder og énårige afgrøder. Derudover fastlæg-
ger nitratdirektivet, at der skal opretholdes et mindstemål af plantedække,
som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage ni-
tratforurening af vand, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag II, B, nr. 8. Der skal ifølge
nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 9, udarbejdes
gødskningsplaner for hver enkelt virksomhed og løbende optegnelser om
anvendelse af gødning.
I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, A, nr. 6, skal
der fastsættes bestemmelser, der omhandler fremgangsmåder for tilførsel af
gødning, herunder hyppighed og ensartethed i forbindelse med spredning,
således at udvaskningen af næringssalte i vandet holdes på et acceptabelt
niveau.
Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt., nr. 3, litra a-c,
fastlægger, at der skal være en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden,
der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis under hensyntagen til
246
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
de særlige forhold, herunder i forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og
som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede
tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning. Det følger
endvidere af det nævnte punkt i bilag II, at en begrænsning af tilførslen af
gødning til jorden skal tage hensyn til jordens anvendelse og dyrkningsme-
toder, herunder vekseldrift.
Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vandområder (både
grund- og overfladevand), der er eller kan blive berørt af ovennævnte foru-
rening. Medlemsstaterne skal udpege alle kendte jordområder, der bidrager
til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vandområder,
som ”sårbare zoner”. For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne udar-
bejde handlingsprogrammer for sådanne sårbare zoner. Dog fritages med-
lemslandene for kortlægningspligten, hvis de anvender handlingsprogram-
merne for hele landet, jf. nitratdirektivets artikel 3, stk. 5. Danmark har valgt
at anvende handlingsprogrammerne for hele landet, og er derfor fritaget fra
kortlægningspligten.
Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a
og b, bestå af de bindende foranstaltninger, der fremgår af direktivets bilag
III, og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller
de kodekser for godt landmandskab (direktivets bilag II), med undtagelse af
de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag III.
Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende
eller skærpende foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis foran-
staltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål,
jf. formålsbestemmelsen i artikel 1.
Medlemsstaterne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 7, mindst hvert
4. år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere handlingspro-
grammerne, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet
i henhold til stk. 5.
9.1.1 Gældende implementering af nitratdirektivet
Gødskningsloven, gødskningsbekendtgørelsen og plantedækkebekendtgø-
relsen indeholder regler, der implementerer nitratdirektivets bestemmelser
om planlægning af jordens anvendelse, om opretholdelse af et mindstemål
af plantedække i nedbørsperioder, om udarbejdelse af gødskningsplaner for
hver enkelt virksomhed og registrering af gødningsanvendelse og om be-
grænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med
god landbrugspraksis under hensyntagen til de særlige forhold, herunder i
247
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og som bygger på ligevægt mel-
lem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrø-
den fra jorden og fra tilført gødning. Desuden indeholder gødskningsloven
bestemmelser om dyrkningsrelaterede tiltag i form af forbud mod jordbear-
bejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder og forbud mod omlæg-
ning af fodergræsmarker i visse perioder.
I den forbindelse fastlægger gødskningslovens § 12, at virksomheder, der er
registreret i Register for Gødningsregnskab efter loven, i hver planperiode
ikke må anvende mere kvælstofholdig gødning end den kvælstofkvote, der
er beregnet for den pågældende virksomhed. Virksomhedens kvælstofkvote
og indholdet af kvælstof i den anvendte husdyrgødning beregnes efter nær-
mere regler i loven og i overensstemmelse med kvælstofnormer angivet i
gødskningsbekendtgørelsen. Endvidere fastlægger gødskningslovens §§ 41
og 42, at virksomheder, som er tilmeldt registeret, for hver planperiode skal
foretage en gødningsplanlægning og udarbejde gødningsregnskab og indbe-
rette gødningsregnskabet til ministeren for grøn trepart. Disse bestemmelser
medvirker alle til implementeringen af nitratdirektivet. Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø foretager kontrol af de modtagne gødnings-
regnskaber for at sikre, at alle virksomheder, som er tilmeldt registeret, ikke
har gødsket med mere kvælstof, end hvad virksomhedens beregnede kvæl-
stofkvote for planperioden tillader.
Endvidere bidrager gødskningslovens § 38, stk. 1 om etablering af pligtige
efterafgrøder og husdyrefterafgrøder til implementering af nitratdirektivet.
I stedet for etablering af de efterafgrøder kan virksomheden anvende alter-
native virkemidler for at håndtere sit efterafgrødekrav, jf. gødskningslovens
§ 39, stk. 1. Det kan f.eks. være ved hjælp af tidlig såning eller udlægning
af mellemafgrøder. Hvis der registreres manglende overholdelse af efteraf-
grødekravene eller alternativerne ved kontrol, sanktioneres virksomheden
med en bøde.
Gødskningslovens § 38, stk. 1 og § 39 a indeholder hjemmel til at fastsætte
krav om etablering af målrettede efterafgrøder i kystvandoplande med et
indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne og til at yde tilskud til frivil-
lig udlægning af de målrettede efterafgrøder og/eller alternativer hertil i de
pågældende områder. Efterafgrøderne i den målrettede regulering, herunder
de efterafgrøder, der udlægges frivilligt, og tilskudsmodtagernes forplig-
telse efter den frivillige tilskudsordning, indgår ikke som foranstaltninger i
det danske nitrathandlingsprogram efter nitratdirektivets artikel 5, men bi-
drager til opfyldelse af direktivets formål.
248
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Husdyrbruglovens §§ 5 a- 5 c og gødningsanvendelsesbekendtgørelsen in-
deholder desuden regler, der implementerer nitratdirektivets bestemmelser
om perioder, hvor tilførsel af visse typer gødning til jorden er forbudt, om
perioder, hvor tilførsel af gødning til jorden er uhensigtsmæssig, om tilførsel
af gødning på stejle skråninger, om tilførsel af gødning til vandmættede,
oversvømmede, frosne eller snedækkede jorder, om betingelser for tilførsel
af gødning til jorden nær vandløb, om fremgangsmåder for tilførsel af både
kunstgødning og husdyrgødning, herunder hyppighed, og ensartethed i for-
bindelse med spredning, således at udvaskningen af næringssalte i vandet
holdes på et acceptabelt niveau, om begrænsning af tilførsel af gødning til
jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager
hensyn til de særlige forhold i sårbare zoner, som i Danmark omfatter hele
landet, og regler om at den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden
hvert år, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar
for hver virksomhed eller hvert husdyrbrug (170 kg N per hektar). I gød-
ningsanvendelsesbekendtgørelsen er der derudover fastsat supplerende og
skærpende foranstaltninger, som er anset for at være nødvendige til at nå de
mål, der er fastsat i nitratdirektivets artikel 1.
9.1.2 Lovforslagets forhold til nitratdirektivet
Lovforslaget viderefører ikke reglerne om kvælstofkvoten i den gældende
gødskningslovs § 12 eller de forskellige efterafgrøderegler fastsat i medfør
af den gældende gødskningslovs § 38, stk. 1, § 39, stk. 1 og § 39 a. Det er
hensigten, at disse regler erstattes af foranstaltninger fastsat i medfør af lov-
forslagets § 11, stk. 2, herunder af basisudvaskningsgrænser og udlednings-
kvoter. Reglerne indebærer fastsættelse af begrænsninger for mængden af
næringsstoffer, som må udvaskes fra virksomhedens arealer eller udledes til
det pågældende kystvandopland, som virksomhedens arealer befinder sig i.
Reglerne fastsat i medfør af lovforslagets § 11 vil herefter bidrage til imple-
mentering af nitratdirektivets bilag II, B, nr. 8 og bilag III, pkt. 1, nr. 3, litra
a-c.
Lovforslaget viderefører i vidt omfang bestemmelser om virksomheders re-
gistrering i Register for Gødningsregnskab, som med lovforslaget dog fore-
slås omdøbt til Register for Udlednings- og Bedriftsregnskab. Bestemmel-
serne vedrører udarbejdelse af gødningsplanlægning og udarbejdelse og ind-
sendelse af udlednings- og gødningsregnskab. Disse bestemmelser bidrager
fortsat til implementering af nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag
II, B, nr. 7 og 9.
249
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Kriterierne for hvilke virksomheder, der er omfattet af lovens anvendelses-
område og omfattet af forpligtelsen til at registrere sig i Register for Udled-
nings- og Gødningsregnskaber foreslås videreført med mindre justeringer.
Det vurderes ikke, at ændringen i kriterierne vil føre til en markant ændring
i kredsen af omfattede virksomheder i praksis. Ændringerne kan føre til, at
et større areal vil indgå i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
da definitionerne relateret til de omfattede virksomheder fremadrettet skal
forstås bredere. Virksomheder kan undtages lovforslagets anvendelsesom-
råde eller fra pligten til at registrere sig i registeret forudsat at det sker i
overensstemmelse med de direktivmæssige forpligtelser. Det vurderes der-
for, at de ændrede kriterier for optagelse i registeret fortsat er i overensstem-
melse med forpligtelserne, jf. nitratdirektivet.
Det foreslås, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, videreføres
i lovforslagets §§ 7-9. Det vurderes derfor, at reglerne overført fra husdyr-
brugloven fortsat er i overensstemmelse med forpligtelserne, jf. nitratdirek-
tivet.
9.2 Drikkevandsdirektivet
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljødirektiver, her-
under drikkevandsdirektivet. Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at
drikkevandet er ”sundt og rent”. Drikkevandsdirektivet indeholder således
en grænseværdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg pr. liter. Drik-
kevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav til grundvandet. Vandforsy-
ningen i Danmark er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at
det som udgangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel vand-
behandling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvandet således som ud-
gangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter drikkevandsdirektivet, at
grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænse-
værdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.
9.2.1 Implementering af drikkevandsdirektivet
Drikkevandsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning gennem vand-
forsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 om vand-
forsyning) og drikkevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1068 af 23.
august 2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).
I og med at loven har som formål at regulere anvendelsen af næringsstoffer
og drivhusgasser i landbruget og skovbruget med henblik på bæredygtig for-
valtning af næringsstoffer og drivhusgasser, vil loven bidrage med nærings-
stofreducerende effekt til opfyldelse af de danske forpligtelser efter drikke-
vandsdirektivet.
250
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
9.3
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
9.3.1 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets rammer
Vandrammedirektivet har overordnet til formål at fastlægge en ramme for
beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Efter vandrammedirektivets artikel 4, skal medlemslandene som udgangs-
punktet forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfla-
devandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god til-
stand for overfladevand og grundvand senest den 22. december 2015 (der
gælder dog særlige regler for kunstige og stærkt modificerede vandområ-
der). Fristen for at opnå god tilstand kan ifølge direktivet under visse betin-
gelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027, og direktivet indeholder derud-
over bestemmelser, der muliggør undtagelser fra direktivets krav i visse til-
fælde. Danmark har i henhold til vandrammedirektivet med enkelte undta-
gelser forlænget fristen for målopfyldelse til 2027 [eller senere].
EU-Domstolen har i en principiel dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13, Bund
für Umwelt und Naturschutz Deutschland, fastslået, hvad der skal forstås
ved ”forringelse af tilstanden” af overfladevand i direktivets forstand, se
nærmere nedenfor.
Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål skal medlemssta-
terne for hvert vandområdedistrikt blandt andet udarbejde miljømål og ind-
satsprogrammer, jf. direktivets artikel 4 og artikel 11. Indsatsprogrammet
skal indeholde grundlæggende foranstaltninger med henblik på at opfylde
de fastlagte mål. Grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der
skal opfyldes og består bl.a. af de foranstaltninger, der kræves for at gen-
nemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, herunder
foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i vand-
rammedirektivets bilag VI, del A. I dette bilag nævnes bl.a. VVM-direkti-
vet, nitratdirektivet og habitatdirektivet. Foranstaltninger til gennemførelse
af disse direktiver udgør således en grundlæggende foranstaltning i vand-
planlægningen. Hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige til at opfylde de fastlagte mål, skal indsatsprogrammet tillige indeholde
supplerende foranstaltninger.
Endvidere skal medlemsstaterne efter vandrammedirektivets artikel 13 for
hvert af vandområdedistrikterne udarbejde en vandområdeplan, der blandt
andet sammenfatter miljømålene, indsatsprogrammet, belastningsopgørel-
251
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ser og tilstandsvurderinger. Vandområdeplanen, herunder mål og program-
mer m.v., skal revideres hvert 6. år (den aktuelle vandområdeplan dækker
perioden 2021-2027).
Medlemsstaterne skal efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b,
nr. iii, iværksætte de nødvendige foranstaltninger, med henblik på at vende
enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et
hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet, med
henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Indhol-
det af nitrat har betydning for vurderingen af den kemiske tilstand i en
grundvandsforekomst. Definitionen af god kemisk tilstand for grundvand
fremgår af tabel 2.3.2 i bilag V til vandrammedirektivet. Heraf fremgår det,
at en af forudsætningerne for, at en grundvandsforekomst har god kemisk
tilstand, er, at grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således,
at koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de kvalitetskrav,
der gælder i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning i overens-
stemmelse med direktivets artikel 17.
Grundvandsdirektivet, der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, fast-
sætter specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forure-
ning af grundvandet med henblik på at opfylde vandrammedirektivets arti-
kel 17, stk. 1 og 2, jf. grundvandsdirektivets artikel 1. Bestemmelserne i
grundvandsdirektivet omfatter navnlig kriterier for vurdering af god kemisk
grundvandstilstand, jf. artikel 1, litra a), og kriterier for identifikation og
vending af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens, jf. artikel 1,
litra b). I grundvandsdirektivets bilag I er der bl.a. fastlagt et kvalitetskrav
for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal anvendes ved vurdering af,
om vandrammedirektivets mål om god grundvandstilstand er opnået. Dan-
mark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet over-
holdes. Overskrides dette kvalitetskrav, har grundvandsforekomsten ikke
opnået god kemisk tilstand. Foranstaltninger i medfør af direktivet skal
indgå i de indsatsprogrammer, som medlemslandene skal udarbejde i hen-
hold til vandrammedirektivets artikel 11 for hvert vandområdedistrikt, jf.
vandrammedirektivets artikel 17, stk. 3.
9.3.2 Gældende implementering af vandrammedirektivet og grundvands-
direktivet
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet er i dansk ret gennemført
ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar
2017, og tilhørende bekendtgørelser. De grundlæggende foranstaltninger,
der udgør en del af vandplanlægningen, udspringer af de forpligtelser, som
er opregnet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3. De grundlæggende
252
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
foranstaltninger omfatter ifølge § 20, stk. 2 i lov om vandplanlægning, ”for-
anstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sek-
torlovgivningen og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse
af EU-retlige forpligtelser”. Gødskningsloven og husdyrbrugloven udgør,
som en del af sektorlovgivningen, en del af de grundlæggende foranstaltnin-
ger.
Den reduktion af kvælstofudledningen, der skal sikre mod forringelse af til-
standen i vandmiljøet bidrager navnlig til efterlevelsen af nitratdirektivet,
der som nævnt udgør en del af vandrammedirektivets grundlæggende for-
anstaltninger. Den del af reguleringen, der skal medvirke til at opnå forbed-
ringer i tilstanden bidrager til opnåelse af vandrammedirektivets mål om god
tilstand senest i 2027.
I de danske vandområdeplaner for perioden 2021-2027, er det forudsat, at
der gradvist opnås god økologisk tilstand i vandmiljøet ved at bl.a. landbru-
gets udledning af kvælstof reduceres med 13.780 tons i vandmiljøet i 2027,
og senest i 2030.
Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til lov om vandplanlægning
og regler udstedt med hjemmel heri, der implementerer vandrammedirekti-
vet. Den målrettede kvælstofregulering, som fastsat i medfør af gødsknings-
lovens § 38, stk. 1, indfrier i medfør af vandområdeplanerne et indsatsbehov
på ca. 3.500 tons kvælstof om året. Denne forbedring af tilstanden i vand-
miljøet, medvirker til at opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedi-
rektivet.
Endvidere udgør gødskningslovens bestemmelser om dyrkningsrelaterede
tiltag (blandt andet jordbearbejdning) en del af de grundlæggende foranstalt-
ninger i det indsatsprogram, der skal udarbejdes i henhold til vandrammedi-
rektivet.
Bemyndigelsesbestemmelserne til brug for fastsættelse af fosforarealkravet
i husdyrbruglovens § 5 a og fastsættelse af krav om etablering af husdyreef-
terafgrøder i gødskningslovens § 38, stk. 1, bidrager også til overholdelsen
af Danmarks forpligtelser efter vandrammedirektivet.
9.3.3 Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet og grundvandsdirek-
tivet
Lovforslaget viderefører i første omgang indholdsmæssigt bestemmelserne
i husdyrbrugloven og gødskningslovens regler om de dyrkningsrelaterede
tiltag. Disse vurderes ikke at rumme nye EU-retlige aspekter i forhold til
253
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
vandrammedirektivet. Det er herved forudsat, at det eksisterende beskyttel-
sesniveau som minimum opretholdes, i forbindelse med udmøntningen af
lovens bemyndigelsesbestemmelser
Lovforslaget viderefører ikke regler om husdyrefterafgrøder eller den mål-
rettede kvælstofregulering. Lovforslaget indfører dog nye bemyndigelser
om iværksættelse af foranstaltninger med henblik på at begrænse udlednin-
gen af næringsstoffer og sikre den fortsatte effekt af de eksisterende kvæl-
stofreducerende ordninger. Bemyndigelser kan også udnyttes til at fastsætte
regler, der skal sikre en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i forhold til i
dag.
Lovforslaget som helhed bidrager til opfyldelse af de danske forpligtelser,
der følger af både vandramme- og grundvandsdirektivet. Det gælder blandt
andet med hensyn til den udledningskvote, der bidrager til at opnå de for-
bedringer af tilstanden i vandmiljøet, der er nødvendige for at nå vandram-
medirektivets mål om god økologisk tilstand senest i 2027.
Ifølge EU-Domstolens dom ovennævnte sag (C-461/13), vil der være tale
om forringelse af et overfladevand, når mindst ét af kvalitetselementerne
som omhandlet i direktivet (bilag V) falder ét niveau, selvom denne forrin-
gelse ikke fører til, at hele overfladevandet rykker en klasse ned. Hvis det
pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, ud-
gør enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af (over-
flade)vandområdets tilstand. Ministeriet for Grøn Trepart forstår EU-Dom-
stolens dom således, at et fald inden for den aktuelle økologiske tilstands-
klasse bedømt ud fra hvert af de relevante kvalitetselementer for den pågæl-
dende kategori og type overfladevand som følge af en øget menneskelig på-
virkning ikke i sig selv vil være i strid med vandrammedirektivet, med min-
dre det pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse (dårlig
tilstand).
Med hensyn til de dele af lovforslaget, der medfører ændringer af retstilstan-
den, fremgår det af afsnit 9 om de miljømæssige konsekvenser, at ændrin-
gerne af loven samlet set ikke vurderes at medføre negative, miljømæssige
konsekvenser. Det vurderes endvidere, at de dele af lovforslaget, der med-
fører ændringer af retstilstanden, hverken i sig selv og korrekt administreret,
strider mod EU-Domstolens dom i sag C-461/13.
9.4 Havstrategidirektivet
Havstrategidirektivet forpligter medlemsstaterne til at opnå og opretholde
god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1. Med henblik
254
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
herpå skal medlemsstaterne udarbejde og gennemføre havstrategier indehol-
dende tilstandsvurderinger, miljømål, overvågnings- og indsatsprogrammer,
jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 5, stk. 2.
I direktivets bilag I er god miljøtilstand i forhold til eutrofiering formuleret
således, at menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative
virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, ska-
delige algeforekomster og iltmangel på havbunden. Der skal i havstrategien
fastsættes miljømål og indsatser med henblik på at sigte imod opnåelsen af
denne tilstand, jf. havstrategidirektivets artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk.1.
Det følger af havstrategidirektivets artikel 5, stk. 2, at havstrategien skal
samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med. Af artikel 6
fremgår det endvidere, at hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender
medlemsstaterne med henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordi-
nering de eksisterende regionale havkonventioner, der omfatter den pågæl-
dende havregion eller subregion.
Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige tiltag i husdyrbrug-
loven. Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstra-
tegi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter havstrategilo-
ven), som i § 18 indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndigheder
ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af de miljømål og indsatspro-
grammer, der fastsættes i medfør af havstrategiloven.
Lovforslagets § 6-9 vil også kunne anvendes til at fastsætte foranstaltninger,
som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.
9.5 VVM-direktivet
VVM-direktivet stiller en række krav om forudgående miljømæssig vurde-
ring af projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-direktivet
er et proceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt miljøbe-
skyttelsesniveau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter em-
ner som mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab,
materielle goder og kulturarv.
Direktivet stiller ikke i sig selv krav om et bestemt miljøbeskyttelsesniveau
m.v. Direktivets krav retter sig derimod til bygherrer og myndigheders op-
lysningsgrundlag, procedurer, vurderinger, herunder med henblik på gen-
nemsigtighed og inddragelse af offentligheden. For så vidt angår inddra-
gelse af offentligheden og klageadgang, gennemfører VVM-direktivet kra-
vene i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstols-
prøvelse på miljøområdet.
255
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de nødvendige for-
anstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimen-
sioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på mil-
jøet, undergives et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvensvur-
dering. VVM-direktivets bilag I og II indeholder en udtømmende opregning
af de projekter, der er omfattet af direktivets forpligtelser, men projektkate-
gorierne skal forstås bredt. Projekter omfattet af bilag I er VVM-pligtige,
mens projekter omfattet af bilag II er screeningspligtige.
Projekter er i direktivets artikel 1 begrebsmæssigt defineret som »gennem-
førelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder«, og »andre
indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager
sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden«. EU-domstolen har i dom
af 19. april 2012 i sag C-121/11, Pro-Braine, og dom af 17. marts 2011 i sag
C-275/09, Bruxelles Lufthavn, fastslået, at et projekt i VVM-direktivets for-
stand forudsætter, at der er tale om arbejde eller indgreb, som ændrer områ-
dets fysiske karakteristika.
De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af direktivets bilag
I. Herudover er enhver ændring eller udvidelse af projekter omfattet af bilag
I obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændringen eller udvidelsen i sig selv over-
stiger de fastsatte grænser i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.
For projekter på direktivets bilag II skal der alene gennemføres en miljø-
konsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet,
jf. direktivets artikel 4, stk. 2. Vurderingen heraf – screeningen – har således
til formål at fastslå, om projektet ud fra navnlig sin art, placering og dimen-
sioner kan forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger. Hvis pro-
jektet ikke kan antages at få væsentlige miljømæssige indvirkninger, træffer
VVM-myndigheden afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt. Hvis VVM-
myndigheden finder, at projektet kan forventes at få væsentlige miljømæs-
sige konsekvenser, træffes afgørelse herom, og projektet undergår samme
VVM-proces som de projekttyper, der er optaget på bilag I.
Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at screening sker ved
en konkret vurdering af projektets indvirkning på omgivelserne. Det er dog
efter direktivet muligt for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurde-
ring i forhold til screeningen med generelle regler i form af tærskelværdier
eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-pro-
jekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet. Anvendelse af
denne mulighed forudsætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller krite-
rier sker under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i direktivets
256
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
bilag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, beliggenhed og mulige mil-
jøpåvirkninger. Tærskelværdier og kriterier kan ikke kun baseres på ét af
disse karakteristika, f.eks. størrelse, og tærskelværdierne må ikke bevirke,
at en hel projektkategori undtages fra direktivets regler.
Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at bestemme, hvornår der
hverken er behov for en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonse-
kvensvurdering, og hvornår et projekt under alle omstændigheder skal gen-
nem en fuld miljøkonsekvensvurdering. Der er således mulighed for at stan-
dardisere screeningen i generelle regler under forudsætning af, at udvælgel-
seskriterierne i bilag III er iagttaget, og i respekt for direktivets formål om,
at intet projekt, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet i direkti-
vets forstand, må unddrages en vurdering.
Projekter omfattet af bilag I eller II, og som allerede er tilladt eller godkendt,
er udført eller er ved at blive udført, kan ændres eller udvides. Sådanne æn-
dringer eller udvidelser er omfattet af bilag II og dermed kravet om scree-
ning, når ændringen eller udvidelsen kan have væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra a.
Projekter om ”intensiv husdyravl” er omfattet af VVM-direktivet. De pro-
jekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af direktivets bilag I,
punkt 17, og omfatter anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere
end 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner, 3.000 plad-
ser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer. Anlæg til intensiv
husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I nævnte dyretyper, eller som ikke
overskrider de i bilag I fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II,
punkt 1, litra e).
Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal ikke undergives
nogen vurdering i henhold til direktivet. Det afgørende er derfor i relation
til husdyravl i første omgang, om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv
husdyravl«. Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græssende
dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.
Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved
”intensiv”. Europa-Kommissionen har i vejledningen »Interpretation of de-
finitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive« fra
2015, side 40 og 41 anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke
udelukkende lever af det foder, som de har naturligt til rådighed, tillægges
betydning for vurderingen. Europa-Kommissionens vejledning findes elek-
tronisk på Kommissionens hjemmeside om VVM-direktivet (http://ec.eu-
ropa.eu/environment/eia/).
257
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirk-
ningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis
drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene.
Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyr-
gødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet. Husdyrgødnin-
gen anvendes som gødskning til afgrøderne, og afgrøderne anvendes i høj
grad som foder til dyrene.
For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for VVM-pligt), vil vur-
deringen af miljøpåvirkningen som følge af udbringning af husdyrgødning
på arealerne kunne ske ud fra kriterier som beskrevet ovenfor. Herved ville
en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et
husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at det ikke giver anledning
til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen af husdyrgødning fra det screeningsplig-
tige husdyrbrug sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at
der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.
For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-pligt), vil der
som udgangspunkt skulle foretages en konkret vurdering af hele projektet,
herunder skulle vurderes, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt.
Dette kan også i denne situation ske ved henvisning til generelle regler, der
sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-projekter. Derudover
skal der udarbejdes en VVM-redegørelse med en række oplysninger og vur-
deringer om projektets virkninger.
For projekter omfattet af bilag I eller bilag II er der – varierende – regler om
inddragelse af berørte myndigheder og offentligheden i øvrigt samt regler
om offentliggørelse af afgørelser.
9.5.1 Gældende implementering af VVM-direktivet
I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderings-
loven). Det følger dog af lovens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse
på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er
undtaget herfra.
Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven og af § 11 i gødskningsloven, at lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er
omfattet af husdyrbrugloven.
258
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl
omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrug-
loven. Der er således i og i medfør af husdyrbrugloven fastsat en ordning
om krav om godkendelser og tilladelser til husdyrbrug.
For projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpå-
virkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer,
hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldan-
læggene. Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen
af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet.
Husdyrbrugloven fastsætter den ordning for gennemførelse af VVM-direk-
tivets bilagspunkter om anlæg til intensivt husdyravl, at kommunalbestyrel-
sen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte konkrete vilkår, i det
omfang den ikke er afskåret herfra ved generelle regler, faste beskyttelses-
niveauer m.v.
Udbringning af husdyrgødning kan påvirke miljøet med kvælstof, ammo-
niak, fosfor og zink og kan desuden være forbundet med gener, navnlig i
form af lugtgener for omboende. For disse forhold er der derfor fastsat be-
skyttelsesniveauer; navnlig i form af generelle regler i gødningsanvendel-
sesbekendtgørelsen. Reglerne vedrører ammoniakteknikkrav for flydende
og fast husdyrgødning, afstrømning af gødning til vandmiljøet, foranstalt-
ninger til imødegåelse af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet og fos-
forarealkravet.
Herved er en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgød-
ning fra et screeningspligtigt projekt vedrørende husdyrbrug erstattet af ge-
nerelle regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, som sikrer, at der ikke
vil ske en væsentlig virkning på miljøet. For så vidt angår projekter vedrø-
rende husdyrbrug omfattet af obligatorisk VVM-pligt vil det forhold, at are-
alerne drives i overensstemmelse med gødningsanvendelsesbekendtgørel-
sens regler, erstatte den konkrete vurdering af, om husdyrgødningen hånd-
teres forsvarligt.
Kommunalbestyrelsen skal således ikke vurdere virkningerne på miljøet af
udbringning af husdyrgødning, idet der er fastsat generelle beskyttelsesni-
veauer for påvirkningerne af udbragt husdyrgødning.
Overskydende kvælstof fra udbragt husdyrgødning kan udvaskes til vand-
miljøet. Til imødegåelse heraf indeholder gødskningslovens § 38, stk. 1, en
bemyndigelse til ministeren for grøn trepart til at fastsætte krav om husdyr-
259
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
efterafgrøder. I plantedækkebekendtgørelsen er der herefter fastsat et hus-
dyrefterafgrødekrav, der modvirker den nitratudvaskning, som den øgede
udbringning af organisk gødning medfører i oplande til nitratfølsomme ha-
bitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anven-
delsen af organisk gødning i forhold til et referenceår. Der er endvidere fast-
sat krav om husdyrefterafgrøder i kystvandoplande med indsatsbehov i hen-
hold til vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrødekravet udgør et bidrag til
vandområdeplanernes målopfyldelse.
Plantedækkebekendtgørelsens krav om husdyrefterafgrøder udgør således
en af bekendtgørelsens tærskelværdier efter VVM-direktivet, der samlet set
sikrer mod væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning.
9.5.2 Lovforslagets forhold til VVM-direktivet
Det følger af § 4, stk. 3, i miljøvurderingsloven, at der skal tages udtrykkelig
stilling, hvis en lovgivning, der omfattes af denne lovs anvendelsesområde,
men som indeholder en egen implementering af VVM-reglerne, ikke skal
være omfattet af miljøvurderingsloven. Der er i husdyrbruglovens § 4 a og
i gødskningslovens § 11 udtrykkelig anført, at lov om miljøvurdering af pla-
ner og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse
på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven eller
regler udstedt i medfør heraf.
Med lovforslaget er det hensigten, at reglerne i husdyrbrugloven indholds-
mæssigt videreføres i lovforslagets §§ 7-9. Det er endvidere hensigten, at
kravet om husdyrefterafgrøder ikke videreføres, men erstattes af andre reg-
ler med hjemmel i lovforslagets § 6.
På denne baggrund er der i lovforslagets § 2 foreslået indsat bestemmelse
om, at ministeren for grøn trepart for regler fastsat i medfør af denne lov kan
fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder anvendelse, i det
omfang der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov
om husdyrbrug m.v. og regler fastsat i medfør heraf.
Udbringning af husdyrgødning kan påvirke miljøet med kvælstof, ammo-
niak, fosfor og zink og kan desuden være forbundet med gener, navnlig i
form af lugtgener for omboende. For disse forhold er der derfor fastsat be-
skyttelsesniveauer, som udgør tærskelværdier efter VVM-direktivet, der
samlet set sikrer mod væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgød-
ning; navnlig i form af generelle regler i gødningsanvendelsesbekendtgørel-
sen i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c og plantedækkebekendtgørel-
sen i medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1.
260
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at bemyndigelsen i lovforslagets § 2 i første omgang alene
vil blive benyttet i forhold til de regler, der afløser husdyrefterafgrødekravet
og de regler, som videreføres fra husdyrbrugloven. Som bemyndigelsen er
formuleret, er den imidlertid ikke til hinder for, at VVM-direktivet for så
vidt angår projekter omfattet af husdyrbrugloven i videre omfang gennem-
føres i den foreslåede lov.
Det er hensigten, at udnytte bemyndigelserne i lovforslagets §§ 7-9, til at
fastsætte generelle regler om ammoniakteknikkrav for flydende og fast hus-
dyrgødning, afstrømning af gødning til vandmiljøet, foranstaltninger til
imødegåelse af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet og fosforareal-
kravet svarende til de gældende regler i gødningsanvendelsesbekendtgørel-
sen. Det er derudover hensigten at udnytte bemyndigelsen i lovforslagets §
6, til at fastsætte regler om beskyttelse målrettet oplande til nitratfølsomme
habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af or-
ganisk gødning.
Kravene vil afløse de nuværende husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af
gødskningslovens § 38, stk. 1 og regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens
§§ 5 a-5 c, og vil indgå som en af tærskelværdierne eller afskæringskriteri-
erne for udbringning af husdyrgødning, der erstatter den konkrete vurdering
af påvirkningerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til
projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller
2.
En række regler fastsat i medfør af lovforslaget vil derfor fremover indgå i
implementeringen af VVM-direktivet for så vidt angår udbringning af hus-
dyrgødning.
På den baggrund vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at lovforslaget i for-
hold til husdyrefterafgrødekravet og reglerne, der overføres fra husdyrbrug-
lovens §§ 5 a-5 c, der udgør en tærskelværdi eller et afskæringskriterium i
forhold til nitratudvaskning til vandmiljøet, som forudsat i de gældende reg-
ler til sammen med de foranstaltninger til beskyttelse af overfladevand og
grundvand, der følger af lovforslaget i øvrigt og af anden lovgivning, vil
udgøre et tilstrækkeligt afskæringskriterium i forhold til at imødegå væsent-
lige påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning til vandmiljøet. Reg-
lerne, som afløser husdyrefterafgrødekravet vil som minimum varetage
samme beskyttelsesniveau som husdyrefterafgrøderne. Som det fremgår af
de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2, tilsigtes der med lovforslagets §§
7-9, ingen materielle ændringer i den hidtidige fastsættelse af reglerne fast-
sat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c. Det er således Ministeriet for
261
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Grøn Treparts vurdering, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med
VVM-direktivet.
Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at de
fastsatte tærskelværdier eller afskæringskriterier for udbringning af husdyr-
gødning, herunder udmøntningen af lovforslagets § 10, stk. 3 og 4, ikke som
forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af miljøet i alle situationer, og
at reglerne dermed er utilstrækkelige som afskæringskriterium, der i alle til-
fælde kan bidrage til at afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet.
9.6 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne
ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der
er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af sær-
lige bevaringsområder, habitatområderne, samt generel beskyttelse af visse
arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet.
Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter
og dyr, hvoraf ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter findes i Danmark.
Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s medlemslande til at beskytte og
forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebe-
skyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle.
Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige yngle-
fugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsva-
rende målsætninger om at sikre og genoprette bestande og levesteder for
fugle.
Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura
2000-områderne. De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Na-
tura 2000-områderne og Ramsarområderne.
Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe pas-
sende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og leveste-
derne for arterne i Natura 2000-områderne samt forstyrrelser af de arter, for
hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for direktivernes målsætning. Bestemmelsen forudsætter en
pligt til »at undgå en forringelse og forstyrrelser, der kan få væsentlige virk-
ninger med hensyn til [habitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-domstolens
dom af 14. januar 2016 i sag C-399/14, Grüne Liga Sachsen, præmis 37.
262
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der meddeles tilla-
delse til en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nød-
vendigt for Natura 2000-områdets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv
og i sammenhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke området
væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gen-
nemføres en konsekvensvurdering. Myndigheden må kun give tilladelse til
projektet, hvis det med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud
fra et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker skade på om-
rådets integritet, jf. også EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag
C-418/04, Kommissionen mod Irland, præmis 226 ff.
Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering, hvis det på for-
hånd – og på grundlag af objektive kriterier ud fra et videnskabeligt syns-
punkt – kan fastslås, at de projekter, der omfattes af regler med generelt
fastsatte afskæringskriterier, hverken i sig selv eller i sammenhæng med an-
dre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens dom af 6. april 2000 i sag C-256/98,
Kommissionen mod Frankrig, EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i
sag C-127/02, Hjertemusling-dommen, EU-Domstolens dom af 28. februar
2006 i sag C 98/03, Kommissionen mod Tyskland, EU-Domstolens dom af
13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, EU-Dom-
stolens dom af 4. marts 2010 i sag C-241/08, Kommissionen mod Frankrig
og EU-Domstolens dom af 7. november 2018 i de forenede sager C-293/17
og C-294/17, PAS-dommen.
Dertil kommer, at hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitat-
direktivets bilag IV skal varetages. Efter habitatdirektivets artikel 12 skal
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en
streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrear-
ter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig indfang-
ning eller drab af arterne, forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller øde-
læggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Beskyttelsen af bilag IV-arter
gælder både i og uden for Natura 2000-områderne.
Forbuddet kan betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder og
bestande opretholdes, og den økologiske funktionalitet af områderne opret-
holdes. Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger og eventu-
elt forudsætte projekttilpasninger med henblik på at undgå skade på den
økologiske funktionalitet for den pågældende art, herunder eventuelt i form
af foranstaltninger, som kan afværge, at yngle- eller rasteområder samlet set
beskadiges eller ødelægges. Hvis dette ikke er muligt, kan et projekt kun
263
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gennemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i direktivets artikel 16 er op-
fyldte.
9.6.1 Gældende implementering af habitatdirektivet og fuglebeskyttelses-
direktivet
Gødskningsloven og §§ 5 a-5 c i husdyrbrugloven har samlet set til formål
at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af gødningsstoffer i landbruget under
hensyntagen til de miljømæssige forpligtelser, der bl.a. følger af EU's natur-
og miljødirektiver. Gødskningsloven og husdyrbruglovens bestemmelser
har et stort ophæng i nitratdirektivet, men bidrager i høj grad også til at op-
fylde forpligtelser efter bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet.
I forhold til habitatdirektivet bidrager gødskningsloven og bestemmelserne
i husdyrbrugloven til dels at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus
for arter og naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, dels at undgå
forringelser af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2,
ved at begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet gennem be-
grænsninger i anvendelsen af gødning og foranstaltninger til at opveje evt.
udvaskning.
Husdyrefterafgrødekravet i plantedækkebekendtgørelsen udstedt i medfør
af gødskningsloven har tilknytning til et projekt omfattet af habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 3.
Ammoniakteknikkravene for flydende og fast husdyrgødning, regler om af-
strømning af gødning til vandmiljøet, regler om foranstaltninger til imøde-
gåelse af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet og fosforarealkravet i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbrugloven
har også tilknytning til projekter omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk.
3.
Som det fremgår af afsnit 8.5.2, er VVM-direktivet i dag – for så vidt angår
projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gen-
nemført i dansk ret i gødskningsloven og i husdyrbrugloven. Det fremgår
endvidere heraf, at det for projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væ-
sentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyr-
gødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret
del af driften af staldanlæggene, og at miljøpåvirkningen som følge af an-
vendelsen af husdyrgødning på arealerne følgelig skal vurderes som en del
af projektet.
264
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
9.6.2 Lovforslagets forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirek-
tivet
Lovforslaget bidrager til fortsat at opfylde forpligtelser efter habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 1, 2 og 3 ved at fastlægge regler for landbrugets anven-
delse af gødning.
I forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er der med ændringen af hus-
dyrbrugloven, jf. ovenfor om lovforslag nr. 114 af 12. januar 2017 om æn-
dring af lov om miljøgodkendelse m.v., foretaget en vurdering i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke
nødvendiggør en fornyet vurdering. For så vidt angår regler, der skal erstatte
husdyrefterafgrøderne vil disse blive vurderet i forbindelse med udmøntning
ved bekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 bestemmelser, der bemyndiger ministeren
for grøn trepart til bl.a. at fastsætte regler om anvendelse af gødning, sva-
rende til de gældende regler i husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c. Bemyndigel-
serne i husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c er udnyttet ved gødningsanvendelses-
bekendtgørelsen. Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelserne vil
blive anvendt til at videreføre reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørel-
sen.
Det er således hensigten, at ministeren for grøn trepart vil fastsætte regler
om teknikkrav til nedbringning af ammoniakemmissionerne fra udbragt
husdyrgødning i zoner omkring ammoniakfølsom natur, som vil bidrage til
opfyldelse af habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus, idet der ud-
lægges zoner omkring alle områder med ammoniakfølsomme habitatnatur-
typer på udpegningsgrundlaget.
Krav om særlige udbringningsteknikker i zoner op til al kategori 1-natur og
udvalgte dele af kategori 2-natur vil herudover sikre en ensartet beskyttelse
af den særligt ammoniakfølsomme natur også i naturens egenskab af leve-
sted for beskyttede plante- og dyrearter, herunder arter omfattet af habitat-
direktivets bilag IV. Der fastsættes således generelle regler, hvorved alle
naturområder i kategori 1-natur og alle eller nærmere afgrænsede naturom-
råder inden for kategori 2-natur vil blive omfattet af teknikkrav, hvor det i
dag kun er nogle områder.
Det kan ikke udelukkes, at der er få arealer, der ville have fået et vilkår om
beskyttelse af en bilag IV-art efter gældende ret, og som ikke omfattes af et
krav om en særlig udbringningsteknik efter regler fastsat i medfør af lov-
forslaget. De væsentligste ammoniakpåvirkninger af ammoniakfølsom na-
265
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
tur vil dog blive håndteret på samme niveau som hidtil i kraft af regler ved-
rørende ammoniakemissioner fra husdyrbrugets anlæg og videreførelsen af
gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om nedfældning eller forsu-
ring på arealer uden afgrøder til høst. Hertil kommer, at de generelle regler
for beskyttelse af naturtyper i forhold til kvælstof, fosfor, ammoniak og
overfladeafstrømning fra husdyrgødning sikrer det samme generelle beskyt-
telsesniveau som de gældende regler.
I lovforslaget § 7-9, foreslås ministeren for grøn trepart bemyndiget til at
fastsætte regler om etablering og opretholdelse af plantedække i særlige om-
råder og jordtyper i særlige perioder og områder. Det er hensigten, at be-
myndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der modvirker den ni-
tratudvaskning, som den øgede udbringning af organisk gødning medfører i
oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor
der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning. Derudover skal
reglerne bidrage til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter,
som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges. Det
forudsættes, at reglerne som minimum skal varetage samme beskyttelsesni-
veau som husdyrefterafgrøderne fastsat i medfør af den gældende gødsk-
ningslov.
Regler om beskyttelse af natur m.v. målrettet oplande til nitratfølsomme ha-
bitatnaturtyper i Natura 2000-områder fastsat i medfør af lovforslagets § 6,
vil fremover sammen med de øvrige afskæringskriterier i form af beskyttel-
sesniveauer for bl.a. ammoniak, fosfor og zink indgå som afskæringskrite-
rium, der afløser den konkrete vurdering efter habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, som udbringning af husdyrgødning er omfattet af.
Det er hensigten, at regler om beskyttelse af natur m.v. målrettet oplande til
nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder gøres stedfaste.
Derved sikres det, at den forudsatte effekt af reglerne fortsat opnås i de op-
lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor an-
vendelsen af organisk gødning har givet anledning til en øget miljøindsats.
Endvidere indeholder naturbeskyttelseslovens § 29 a et forbud mod at be-
skadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i artikel
12 i habitatdirektivet. Denne bestemmelse kan ifølge sin ordlyd anvendes til
at håndhæve de forventeligt få tilfælde, hvor den generelle beskyttelse even-
tuelt ikke er tilstrækkelig. I lyset heraf er det Ministeriet for Grøn Treparts
vurdering, at de påtænkte regler i sammenhæng med det gældende forbud
som minimum i samme grad som de nuværende regler vil beskytte bilag IV-
arternes yngle- og rasteområder.
266
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
På den baggrund vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at lovforslaget lever
op til habitatdirektivets krav om at sikre, at der ikke sker en væsentlig på-
virkning af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at de
tærskelværdier eller afskæringskriterier, der er fastsat for at imødegå påvirk-
ninger fra udbringning af husdyrgødning, herunder udmøntningen af lov-
forslagets §§ 6-9, ikke opfylder habitatdirektivet og dermed er i strid med
EU-retten, såfremt reglerne ikke som forventet sikrer mod væsentlige på-
virkninger af vandmiljøet i alle situationer, herunder af nitratfølsomme ha-
bitatnaturtyper og levesteder for arter i Natura 2000-områder. Der henvises
i den forbindelse til forslag nr. 114 af 12. januar 2017 til lov om ændring af
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v., jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 114 som fremsat, side 99.
9.7 NEC-direktivet
NEC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284
af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luft-
forurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse
af direktiv 2001/81/EF, har til formål at beskytte miljøet og den menneske-
lige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Den
nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet således, at de nationale emis-
sions af svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO2), flygtige organiske kul-
brinter (NMVOC) og ammoniak (NH3) skal reduceres med en given procent
i 2020 og 2030 i forhold til udledningen i 2005.
For Danmark er reduktionsforpligtelsen for ammoniak på 24 pct. både i
2020 og 2030. Alle kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissi-
onslofter. Ifølge seneste emissionsopgørelse stammer 94 pct. af ammoniak-
emissionen i Danmark fra landbruget.
NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr.
491 af 16. maj 2018 om nedbringelse af emissioner af svovldioxid, nitro-
genoxider, flygtige organiske forbindelser, fine partikler og ammoniak.
Danmark er endvidere forpligtet til reduktion af luftforurenende stoffer i
kraft af Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtræk-
kende grænseoverskridende luftforurening. Göteborg-protokollen er gen-
nemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007
om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering
og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om græn-
seoverskridende luftforurening over store afstande. For Danmark er reduk-
tionsmålene for ammoniak ligeledes her fastsat til 24 pct.
267
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I og med at loven har som formål at værne om natur, miljø, klima og men-
neskers sundhed, så land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og
skovbrugsarealer foretages på et bæredygtigt grundlag, særligt gennem bæ-
redygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbru-
get, vil loven bidrage positivt til opfyldelsen af NEC-direktivets reduktions-
mål i det omfang, loven fører til begrænsninger i forbruget af kunstgødning
og optimering af udnyttelsen af kvælstofindholdet i husdyrgødning og an-
den organisk gødning.
9.8 Slamdirektivet
Formålet med slamdirektivet er fastsætte bestemmelser for anvendelse af
slam i landbruget fra rensningsanlæg, således at skadelige virkninger på jor-
den samt på planter, dyr og mennesker undgås, og samtidig at tilskynde til
en korrekt anvendelse af sådant slam.
Reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen om det organiske kvæl-
stofarealkrav og fosforarealkravet fastsat i medfør af husdyrbrugloven ud-
gør en implementering af slamdirektivets artikel 8, 1. led, som foreskriver,
at der ved anvendelse af slam skal foregå på en sådan måde, at der tages
hensyn til planternes behov for næringsstoffer, og således at kvaliteten af
jord, overfladevand og grundvand ikke lider skade.
Det er hensigten, at husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c overføres fra husdyrbrug-
loven til den foreslåede lovs § 7-9. Det er hensigten, at reglerne i første om-
gang udmøntes i uændret form. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts
opfattelse, at lovforslaget fortsat bidrager til implementeringen af slamdi-
rektivet-direktivet på samme måde som hidtil.
9.9 IE-direktivet
IE-direktivet fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening fra industrielle aktiviteter. Det fastsætter også regler, der er ud-
formet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse
udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre
ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarboni-
sering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af men-
neskers sundhed og miljøet.
Direktivet finder anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forure-
ning som omhandlet i direktivets kapitel II til VIa.
For at sikre, at forurening forebygges og bekæmpes, bør hvert enkelt anlæg
kun kunne drives, hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller, for visse
268
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
anlæg og aktiviteter, der benytter organiske opløsningsmidler, kun hvis det
er i besiddelse af en godkendelse eller er registreret.
En godkendelse bør omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for
at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed og for at sikre,
at anlægget drives efter de generelle principper for driftslederens grundlæg-
gende forpligtelser. Godkendelsen bør desuden indeholde emissionsgræn-
seværdier for forurenende stoffer eller tilsvarende parametre eller tekniske
foranstaltninger, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse
samt overvågningskrav. Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den
bedste tilgængelige teknik.
BAT-konklusionerne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvil-
kårene. BAT-konklusioner er dokumenter, der indeholder de dele af et
BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den
bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vur-
dering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med
den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil
knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til
begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet.
9.9.1 Gældende implementering af IE-direktivet
IE-direktivet omfatter adskillige typer potentielt særligt forurenende indu-
strier, bl.a. store fjerkræ- og svinebrug. Direktivet omfatter krav om, at in-
dustrivirksomhederne skal begrænse udledninger og ressourceforbrug til
hvad, der er opnåeligt ved anvendelse af BAT (best available techniques)
for den pågældende branche. De såkaldte BAT-konklusioner fastsætter,
hvad der forstås ved BAT. De gældende BAT-konklusioner er implemente-
ret i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om afstrømning af gødning til
vandforsyningsanlæg og ammoniakteknikkrav for fast og flydende husdyr-
gødning fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c bidrager til imple-
mentering af IE-direktivets artikel 14, stk. 3.
9.9.2 Lovforslagets implementering af IE-direktivet
Det er hensigten, at husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c overføres fra husdyrbrug-
loven til den foreslåede lovs § 7-9. Det er hensigten, at reglerne i første om-
gang udmøntes i uændret form. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts
opfattelse, at lovforslaget fortsat bidrager til implementeringen af IE-direk-
tivet på samme måde som hidtil.
269
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0270.png
UDKAST
10 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
11 Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kommu-
ner og regioner
Implemente-
ringskonse-
kvenser for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
270
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0271.png
UDKAST
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af er-
hvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering af
ikke-erhvervs-
rettet EU-regu-
lering) (sæt X)
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-
retlige aspekter.«)
Ja
[X]
Nej
[X]
271
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
[Lovens anvendelsesområde]
Efter gødskningslovens § 1 har loven til formål at regulere jordbrugets an-
vendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof
og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om naturen og miljøet og
bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvalt-
ning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.
Loven bidrager til at standse eutrofieringen af de danske overfladevande og
reducere risikoen for, at mennesker indtager nitrat via drikkevandet og der-
med risikerer at udvikle akut nitritforgiftning. Med formålsbestemmelsens
fokus på respekt for menneskers livsvilkår er det tydeliggjort, at lovens
kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers sund-
hed.
Lovens formål vedrørende beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet
er særligt rettet mod den del af plantedækkereglerne, der handler om udlæg-
ning af husdyrefterafgrøder, som er målrettet mod arealer, hvor der udbrin-
ges husdyrgødning eller anden organisk gødning, og hvor der EU-retligt er
en forpligtigelse til at beskytte mod udvaskning af nitrat til overfladevand.
Husdyrefterafgrøder bidrager samtidig til overholdelsen af Danmarks EU-
retlige forpligtigelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grund-
vandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-
rektivet ved at modvirke den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af
nitrat, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden orga-
nisk gødning, og forhindre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller
rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, som
følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gød-
ning.
For så vidt angår lovens formål vedrørende hensyn til en smidig og ensartet
forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet, så indebærer dette, at
der i forbindelse med den nærmere fastsættelse af betingelser for ordnin-
gerne med hjemmel i lovens bemyndigelser, og tilrettelæggelse af forvalt-
ningen i den forbindelse, kan tages nogle andre og bredere hensyn til natur
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
og miljø for bl.a. at sikre ensartethed på tværs af lovområder. Det drejer sig
f.eks. om muligheden for ligesom i dag at fastsætte ensartede regler om
sprøjteforbud på braklagte arealer, selv om et sprøjteforbud ikke i sig selv
vedrører anvendelse af gødning. Endvidere vil der kunne inddrages hensyn,
der primært vedrører myndighedernes forvaltning og kontrol. F.eks. kan der
af hensyn til en enkel forvaltning fastsættes regler om mindstekrav til de
arealer, der etableres med efterafgrøder, eller hvortil der kan søges tilskud
til kvælstofreducerende virkemidler.
Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 1, skal loven medvirke til at værne om na-
tur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendel-
sen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 2, tilsigtes der bl.a. særligt med loven, at
forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund, samt
at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske
forhold som følge af husdyrhold og produktion, opbevaring og anvendelse
af husdyrgødning m.v., at fremme genanvendelse og begrænse problemer i
forbindelse med affaldsbortskaffelse, og at beskytte naturen med dens be-
stande af vilde planter og dyr og deres levesteder.
Efter husdyrbrugloven kapitel 1 a kan der fastsættes regler om tildeling af
gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvælstof og fosfor pr.
hektar der højst må tildeles fra gødning, med henblik på at beskytte jord,
vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod foru-
rening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde
dyr og planter.
Der er i medfør af husdyrbruglovens kapitel 1 a fastsat regler om den mak-
simale mængde kvælstof og fosfor fra organisk gødning, som må tildeles
per hektar harmoniareal (de såkaldte harmoniregler).
Harmonireglerne kontrolleres via gødningsregnskabet efter regler fastsat i
gødskningsloven.
Med lovforslaget er det hensigten at skabe rammerne for den fremtidige re-
gulering af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer til vandmil-
jøet og naturen og drivhusgasemissioner, herunder at skabe rammerne for
gennemførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor reguleringen
ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor der reguleres
på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrkningsfladen, til
i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den maksimale
273
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
mængde næringsstoffer, som må udledes fra marken ved overholdelse af en
basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote for virksomheden.
Med lovforslaget foreslås det, at bemyndigelserne i husdyrbruglovens kapi-
tel 1 a (§§ 5 a – 5 c) om anvendelse af gødning samles med den øvrige
markregulering for så vidt angår næringsstofholdig gødning og indarbejdes
i lovforslagets §§ 7-9.
Med henblik på understøttelse af øvrige initiativer i Aftale om et Grønt Dan-
mark, som f.eks. de kommende CO2-afgifter på landbrugsområdet, finder
Ministeriet for Grøn Trepart det hensigtsmæssigt, at lovforslaget også rum-
mer mulighed for at fastsætte regulering angående udledning af drivhusgas-
ser.
Det foreslås således i
stk. 1,
at loven skal finde anvendelse for alle ubebyg-
gede og ubefæstede arealer, der anvendes til land- og skovbrugsmæssige
formål, og for øvrige aktiviteter i land- og skovbruget med henblik på at
værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, så land- og skov-
brugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer foretages på et bæ-
redygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af
dyre- og plantelivet.
Lovforslaget omfatter alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der anvendes
til land- og skovbrugsmæssige formål. Ved bebyggede arealer forstås de
arealer, der står bygninger på, og ved befæstede arealer dem, der har belæg-
ning i form af asfalt eller grus på veje, fliser og lignende. Loven omfatter
således alle arealer, hvor der kan vokse planter.
Lovforslaget angår primært jorder, der anvendes til landbrugs- og skov-
brugsdrift, og som modtager gødning, men omfatter alle arealer, fordi tilde-
ling af gødning i visse tilfælde har indflydelse på andre arealer, som f.eks.
arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1217 af 25. november 2019 med senenere ændringer. Efter vand-
løbslovens § 69, stk. 1, må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænæn-
dring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker i landzone som ho-
vedregel ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb
og søer. Efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, må gød-
ning ikke udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk.
1.
274
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det betyder dog ikke, at alle regler udstedt i medfør af loven skal omfatte
alle jorder, jf. stk. 5. I de enkelte bekendtgørelser vil det nærmere blive præ-
ciseret, hvilke arealer, der omfattes.
Loven omfatter alle arealer uanset ejerskab, dvs. både offentligt og privat-
ejede arealer.
De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med for at være
omfattet af lovforslaget, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med skov-
og landbrugsaktiviteter.
Begrebet landbrug skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der be-
står i erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, herunder planteavlsbrug, gart-
nerier, planteskoler, og dyrkning af frugt, bær og nødder, og/eller erhvervs-
mæssig avl, opdræt og hold af husdyr.
Den traditionelle opfattelse af begrebet ”afgrøder” omfatter planter af en
bestemt slags, som dyrkes med henblik på deres udnyttelse til fødevarer,
foder, biomasse/energi m.m. Det kan f.eks. være de almindeligt kendte af-
grøder som korn og græs, men ligeledes f.eks. nåletræer i kort omdrift og
energiafgrøder.
Ved planteavlsbrug forstås efter en almindelige opfattelse det at drive land-
brug ved dyrkning af afgrøder, herunder f.eks. produktion af juletræer i
skov.
Begrebet gartneri er efter den traditionelle opfattelse et sted, hvor der er-
hvervsmæssigt dyrkes grøntsager, frugttræer og prydplanter. Planteskoler er
efter den almindelige opfattelse en virksomhed, der beskæftiger sig med at
dyrke og fremstille planter, typisk flerårige og vedagtige planter som træer,
buske og stauder.
Dyrkning af frugt, bær og nødder finder ofte sted i specialiserede plantager,
som f.eks. frugt- eller nøddeplantager, men kan ligeledes finde sted på land-
brugsjorder.
Det er vigtigt at tilføre planter næringsstoffer for at de trives og dermed sik-
res en sund og frodig vækst, herunder udbytte.
Afgrænsningen af de virksomheder, der er beskæftiget med erhvervsmæssig
dyrkning af afgrøder, frugt, bær og nødder, og som loven finder anvendelse
275
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
på, vil dermed som hidtil omfatte de virksomheder, hvori der anvendes næ-
ringsstofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.
Der findes ikke en fast definition af begrebet husdyr, og begrebet anvendes
forskelligt afhængig af den kontekst, som begrebet skal anvendes i.
I landbruget er de mest traditionelle husdyr får, geder, heste, grise, køer og
fjerkræ, men omfatter også bier og pelsdyr. Den traditionelle afgrænsning
af husdyr i landbruget er et funktionelt begreb og omfatter således dyr, der
holdes og bruges af mennesker i forbindelse med produktion af levende dyr
og produkter fra dem, som f.eks. kød, æg, mælk, skind, uld og lign. Begrebet
omfatter tillige dyr, der holdes og bruges af mennesker som arbejdskraft,
som f.eks. heste, der anvendes som trækdyr og transport, herunder til ride-
sport m.v.
Den traditionelle afgrænsning af begrebet omfatter således ikke selskabsdyr,
hvorved forstås alle dyr, der tilhører dyrearter, som normalt fodres og holdes
af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller landbrugsproduk-
tion. Det vil sige for eksempel hunde og katte m.v. Afgrænsningen omfatter
således heller ikke dyr i zoologiske haver, dyreparker, cirkus, forlystelses-
parker og lignende virksomheder, der som led i deres virksomhed fremviser
levende dyr. Endelig omfatter begrebet ikke butikker med almindelig dyre-
handel, dyrehospitaler og dyrehold på politigårde.
I dette lovforslag anvendes begrebet ”husdyr” i sin traditionelle forstand, og
lovens husdyrbegreb omfatter derfor dyr, der holdes og bruges af mennesker
som arbejdskraft eller i forbindelse med produktion af levende dyr og land-
brugsprodukter, herunder husdyr, som befinder sig på samlesteder, i ek-
sportisolationsstalde samt i karantænefaciliteter. Loven vil derfor omfatte
virksomheder, som er beskæftiget med de traditionelle husdyrhold, hvori
der produceres gødning, som f.eks. svineproduktioner, kvægproduktioner,
pelsdyravl, fåreavl, gedeavl og fjerkræproduktioner, stutterier og rideskoler.
Loven vil derfor ikke finde anvendelse på virksomhed, som består i hold af
bier, selskabsdyr og dyr i zoologiske haver, dyreparker, cirkus, forlystelses-
parker og lignende virksomheder, der som led i deres virksomhed fremviser
levende dyr. Herudover vil loven ikke finde anvendelse for butikker med
almindelig dyrehandel, dyrehospitaler og dyrehold på politigårde.
276
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Begrebet skovbrug skal i lovforslaget forstås som den virksomhed, der be-
står i dyrkning og pleje af skov med henblik på produktion af tømmer og
brænde, herunder biobrændsel.
Den foreslåede definition omfatter f.eks. dyrkning af nåletræer i lang om-
drift, og dyrkning af de mere traditionelle hjemmehørende træarter som
f.eks. bøg, eg, ask og birk. Ved biobrændsel forstås efter den traditionelle
opfattelse restprodukter fra skovproduktion, såsom træpiller og træflis.
Gødning bruges ofte ved nyplantning og i de første år efter etablering for at
give de unge træer en god start og booste deres vækst, men kan også være
aktuel i forhold til specifikke jordtyper, f.eks. på lette jorder, eller for at un-
derstøtte visse træarter, som f.eks. ved dyrkning af juletræer for at opnå øn-
sket farve og udseende.
Den foreslåede definition indebærer, at afgrænsningen af de skovbrugsvirk-
somheder, som loven finder anvendelse på, som hidtil omfatter de virksom-
heder med produktion af løvtræer og nåletræer, hvori der anvendes nærings-
stofholdig gødning, der kan udledes til naturen og vandmiljøet.
Det foreslås i
stk. 2,
at der med loven tilsigtes særligt gennem bæredygtig
forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget
1)
at forebygge og begrænse forurening af jord og vand som følge af pro-
duktion, opbevaring og anvendelse af gødning med indhold af nærings-
stoffer,
2)
at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres
levesteder,
3)
at begrænse lugtgener, støv, fluegener og uhygiejniske forhold som
følge af anvendelsen af gødning,
4)
at begrænse drivhusgasemissioner ved produktion og tildeling af gød-
ning, husdyrhold, samt driften af land- og skovbrugsarealer,
5)
at fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
6)
at inddrage offentligheden i sager efter loven.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at understrege lovens pri-
mære formål om at undgå natur-, miljø- og klimapåvirkninger igennem en
mere bæredygtig, målrettet og effektiv forvaltning af næringsstoffer og driv-
husgasser. Ved begrebet forvaltning forstås foranstaltninger i form af betin-
gelser og begrænsninger rettet mod land- og skovbrugsaktiviteter og driften
af land- og skovbrugsarealer, herunder ensartet forvaltning på tværs af
miljø- og landbrugsområdet, og håndtering af problemer i forbindelse med
277
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
affaldsbortskaffelse med henblik på at fremme genanvendelse til gødnings-
formål.
Næringsstoffer er fundamentale for land- og skovbrugsdrift, da de spiller en
afgørende rolle i væksten og udviklingen af afgrøder m.v. Uden tilstrække-
lige næringsstoffer kan planter ikke gennemføre fotosyntese effektivt, hvil-
ket fører til lavere udbytter og dårligere kvalitet af land- og skovbrugspro-
dukter.
Næringsstoffer kan opdeles i makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer
baseret på de mængder, planterne har brug for.
De næringsstoffer, der er genstand for lovforslaget, er makronæringsstoffer,
som omfatter:
-
Kvælstof (N), der er afgørende for plantens vækst og udvikling, da
det er en central komponent i aminosyrer, proteiner og klorofyl.
Det fremmer vegetativ vækst og er ofte den mest begrænsende fak-
tor i planteproduktion.
Fosfor (P), der er vitalt for energioverførsel i planten, da det er en
del af ATP (adenosintrifosfat). Det spiller også en vigtig rolle i fo-
tosyntesen, celledeling, DNA, cellemembraner og udviklingen af
rødder og frø.
-
Kalium (K) hører principielt også til gruppen af primære makronæringsstof-
fer, og regulerer mange fysiologiske processer i planter, herunder vandba-
lance, enzymaktivering og sukkertransport. Det hjælper også med at for-
bedre plantens sygdomsresistens. Kalium er ikke en del af den gældende
regulering, selvom det ofte optræder i gødninger sammen med N og P. Det
er således heller ikke hensigten, at den foreslåede lov fremover skal udgøre
hjemmelsgrundlaget for regulering af Kalium.
For så vidt angår drivhusgasser, så opfører de sig som glas i et drivhus: De
absorberer solens varme, der udstråles fra jordens overflade, holder det fast
i atmosfæren og forhindrer det i at slippe ud af rummet. Drivhuseffekten gør
jordens temperatur varmere, end den ellers ville være.
Mange drivhusgasser findes naturligt i atmosfæren, men menneskelig akti-
vitet bidrager til deres ophobning. Konsekvensen er, at drivhusgaseffekten i
atmosfæren øges, og det ændrer jordens klima, hvilket fører til skift i ned-
børsmønstre, en stigning i gennemsnitstemperaturen og ekstreme vejrfor-
hold som hedebølger og oversvømmelser.
278
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der findes forskellige typer af drivhusgasser, og deres potentiale til at på-
virke den globale opvarmning varierer. Naturligt forekomne gasser i atmo-
sfæren, der også nogle gange opstår pga. menneskelig aktivitet, er kuldioxid
(CO2
)
, metan (CH
4
) og lattergas (N
2
O).
-
Kuldioxid (CO
2
) produceres naturligt af dyr under vejrtrækning og
gennem nedbrydning af biomasse. Det kommer ud i atmosfæren
ved afbrænding af fossile brændstoffer og kemiske reaktioner. Det
fjernes fra atmosfæren af planter i processen, der er kendt som fo-
tosyntesen, der gør sollys til energi.
Metan (CH
4
) er en farveløs gas, der udgør hovedparten af naturgas.
Dens udslip er resultat af produktion eller transport af kul, naturgas
og olie, såvel som kvæg og andre landbrugspraksisser, landareal-
brug og henfald af organisk affald i kommunale lossepladser.
Lattergas (N
2
O) produceres først og fremmest som resultat af mi-
krobiel interaktion i jorden, brug af gødning, der indeholder nitro-
gen, afbrænding af træ og i kemisk produktion. Det udslippes f.eks.
i forbindelse med landbrugsaktiviteter på marken.
-
-
F.eks. kan udbringning af gødning tilsat nitrifikationshæmmere have en ne-
gativ klimaeffekt. Herudover kan visse teknologitiltag i forbindelse med
visse staldsystemer have en gavnlig miljøeffekt i visse sammenhænge, men
samtidig indebære andre negative miljø- og klimaeffekter.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven gælder for ejere og brugere af de arealer, der
omfattes af loven, jf. stk. 1, og virksomheder beskæftiget med skov- og land-
brugsdrift samt virksomheder knyttet til skov- og landbrugsdrift, jf. dog stk.
5.
Ved ejere og brugere forstås både fysiske og juridiske personer og sam-
menslutninger heraf. Med ejeren forstås den juridiske ejer, som kan være en
virksomhed, et selskab eller lignende såvel som en enkeltperson eller en
personkreds. Med en bruger forstås den fysiske eller juridiske person, som
enten i kraft af ejerskab eller i kraft af en aftale med ejeren har råderet over
et areal.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. de jordløse brug er omfattet
af loven, selvom de ikke driver arealer, ligesom loven også vil finde anven-
delse for gartnerier med lukkede systemer.
Virksomheder, der er knyttet til driften af skov- og landbrug, er også om-
fattet af loven. Det gælder f.eks. gødningsleverandører, herunder anlæg, der
279
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
modtager og behandler/forarbejder husdyrgødning, og afsætter det forarbej-
dede produkt til skov- og landbrugsvirksomheder med henblik på udbring-
ning på markarealet.
Det foreslås i
stk. 4,
at loven ikke skal finde anvendelse på forhold, der er
reguleret i lov om husdyrbrug m.v. og lov om miljøbeskyttelse.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør snitfladen over til husdyrbrugloven
og miljøbeskyttelsesloven, og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for
forhold, der er reguleret i disse love.
Endelig foreslås i
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om, at loven eller regler fastsat i medfør heraf kun skal gælde for en del af
de i stk. 1 nævnte arealer og aktiviteter. Ministeren for grøn trepart kan end-
videre fastsætte regler om, at loven eller regler fastsat i medfør heraf kun
skal gælde for visse af de i stk. 3 nævnte personer. Ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler om, at visse produktioner helt eller delvist undtages
fra loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at ministeren for grøn trepart
i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af lovens bemyndigelses-
bestemmelser nærmere kan afgrænse, hvilke arealer, aktiviteter, virksomhe-
der eller produktioner, som reglerne finder anvendelse på. Det indebærer
bl.a., at ministeren kan undtage visse virksomheder helt eller delvist fra be-
kendtgørelsernes anvendelsesområde, hvis der er særlige forhold, der gør
sig gældende. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor det er nødvendigt for kar-
toffelavlere at foretage jordbearbejdning af hensyn til opfyldelse af plante-
sundhedsreguleringen, selvom jordbearbejdning efter regler fastsat i medfør
af den foreslåede lov i den pågældende periode ikke er tilladt.
Til § 2
Det fremgår af gødskningslovens § 11, at ministeren for grøn trepart for
regler fastsat i medfør af gødskningsloven kan fastsætte regler om, at lov
om miljøvurderinger ikke finder anvendelse, i det omfang der er tale om
projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i medfør heraf.
I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om miljøvurderin-
ger (miljøvurderingsloven). Det følger dog af miljøvurderingslovens § 4,
stk. 3, at denne ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter,
som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.
280
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl
omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrug-
loven.
Efter husdyrbruglovs § 4 a finder lov om miljøvurderinger ikke anvendelse
på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf. En tilsvarende bestemmelse findes i gødskningslo-
vens § 11.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart for regler fastsat i medfør af
denne lov kan fastsætte regler om, at lov om miljøvurderinger ikke finder
anvendelse, i det omfang der er tale om projekter eller dele af projekter, der
er omfattet af lov om husdyrbrug og regler fastsat i medfør heraf.
Med lovforslaget er det hensigten, at reglerne i husdyrbruglovens kapitel 1
a om gødningsanvendelse overflyttes fra husdyrbrugloven og samles med
den øvrige markregulering, jf. lovforslagets §§ 7-9. Bestemmelserne i hus-
dyrbruglovens kapitel 1 a og som foreslås videreført med dette lovforslag,
er udmøntet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, hvori der er fastsat
generelle regler, som udgør beskyttelsesniveauer i forhold til de miljøpå-
virkninger, der følger af udbringning af gødning, særligt husdyrgødning.
Ligeledes er det hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets
§ 6, træffes foranstaltninger med henblik på begrænsning af merudvaskning
af nitrat fra organisk gødning, og dermed videreføre det beskyttelsesniveau,
der er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 4, fastsat i medfør
af gødskningslovens § 38, stk. 1, om husdyrefterafgrøder.
De regler om foranstaltninger, der kan fastsættes i medfør af lovforslaget,
med henblik på at videreføre de hidtidige beskyttelsesniveauer i forhold til
miljøpåvirkninger, vil indgå som en af afskæringskriterierne for udbring-
ning af husdyrgødning, der erstatter den konkrete vurdering af påvirknin-
gerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til projekter
om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2.
Den foreslåede bemyndigelse til udtrykkeligt at undtage regler i medfør af
lovforslaget fra miljøvurderingslovens anvendelsesområde er efter Ministe-
riet for Grøn Treparts vurdering nødvendigt for at undgå dobbeltregulering.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart i medfør af husdyrbruglovens
§ 4 a, miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, og den foreslåede bestemmelse i §
2 viderefører den gældende retstilstand, hvorefter VVM-direktivet – for så
vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I
281
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
eller II – i dansk ret ikke gennemføres i lov om miljøvurderinger, men i den
særlovgivning, der regulerer husdyrbrug. Denne særlovgivning udgøres
som hidtil af husdyrbrugloven, men vil med de foreslåede ændringer blive
suppleret af lovforslaget. I det omfang, der senere i eller i medfør af lov-
forslaget fastsættes regler, som udgør afskæringskriterier for udbringning af
husdyrgødning, vil lovforslagets § 2 også finde anvendelse for disse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9.5 vedrørende lovforslagets forhold til VVM-
direktivet.
Til § 3
[Planperioden]
Efter gødskningslovens § 10, 1. pkt., udgør planperioden perioden fra den
1. august til den 31. juli.
Planperioden er fastlagt i gødskningsloven, da de afgrøder, der sås og dyrkes
i den pågældende periode, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens
kvælstofkvote. Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som
lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal
udarbejdes og indsendes i henhold til gødskningslovens § 42, hvori opgø-
relsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden fore-
tages.
Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i gødskningslo-
vens kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag. I medfør af bemyndigelsen
i gødskningslovens § 38 er der i plantedækkebekendtgørelsen fastsat et for-
højet krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder for virksom-
heder, som i planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk gød-
ning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal.
Efter gødskningslovens § 10, 2. pkt., forlænges planperioden til 30. septem-
ber, hvis der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den
31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses
inden den 31. december.
Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes helt hen til sidst i september,
og gødningstildelingen i en dyrkningssæson vil derfor gå ind over to plan-
perioder. Bestemmelsen indebærer, at det bliver muligt at regne det gød-
ningsforbrug, der ligger i perioden efter den 31. juli og frem til den 30. sep-
tember, dvs. i den forlængede del af planperioden, med i opgørelsen af plan-
periodens gødningsregnskab.
282
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Med den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor der fremover reguleres med
udgangspunkt i udvaskning i stedet for tilførsel af gødning, og hvor udvask-
ningen fastlægges ved hjælp af NUAR-beregneren, er det ikke hensigtsmæs-
sigt at anvende perioden fra den 1. august til den 31. juli (evt. 30. september)
som planperiode. Dette skyldes at de landbrugsmæssige aktiviteter, der ud-
føres og har betydning for udvaskningsberegningen, kan rummes inden for
et kalenderår.
Det foreslås derfor, at planperioden ændres, således at den fremover følger
kalenderåret, og udgør perioden fra den 1. januar til den 31. december.
Forslaget indebærer bl.a., at den regnskabsperiode, der skal anvendes i for-
bindelse med virksomhedernes udarbejdelse af udlednings- og gødnings-
regnskaber, jf. lovforslagets § 30, udgør perioden fra den 1. januar til den
31. december.
Med forslaget ensrettes planperioden med f.eks. den periode, der årligt an-
vendes i forbindelse med grundbetalingen under EU’s fælles landbrugspo-
litik, og vil give mulighed for i større omfang at samordne og genbruge de
oplysninger, der indgives til myndighederne under de to regelsæt.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der
fastlægger og angiver en ramme for udledning af næringsstoffer og drivhus-
gasser fra landbrugsaktiviteter og landbrugsarealer med henblik på opfyl-
delse af forpligtelser ifølge Den Europæiske Unions retsakter og internatio-
nale konventioner og aftaler om forhold, der er omfattet af loven, jf. § 1.
Den foreslåede bestemmelse er ny, og der findes ikke tilsvarende bestem-
melser i den gældende gødskningslov eller husdyrbruglov.
Som det fremgår af afsnit 2, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe
rammerne for gennemførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor
reguleringen ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor
der reguleres på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrk-
ningsfladen, til i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den
maksimale mængde næringsstoffer, som må udledes fra marken ved over-
holdelse af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote for virksom-
heden, jf. den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget § 6.
Den nye kvælstofreguleringsmodel indebærer, at der som en nødvendig for-
udsætning for fastsættelsen af den individuelle basisudvaskningsgrænse og
samlede udledningskvote i kystvandoplandet for de enkelte virksomheder
283
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
først og fremmest fastsættes et overordnet udledningsmål for kystvandop-
landene på baggrund af vandområdeplanernes fastsatte mål for belastnin-
gen, hvis kystvandet skal opnå god økologisk tilstand (målbelastningen).
Målbelastningen angiver den maksimale udledning fra markarealet til kyst-
vandet, som er forenelig med indfrielse af kvælstofindsatsbehovet i medfør
af EU’s vandrammedirektiv.
På baggrund af det overordnede udledningsmål fastsættes en udlednings-
grænse for kystvandoplandet, som i udgangspunktet svarer til det samlede
udledningsmål på baggrund af vandområdeplanerne, idet der dog sættes kan
sættes en begrænsning i form af et loft for reguleringstrykket givet ved det
såkaldte braklægningspunkt.
Som det fremgår af delaftalen af 18. juni 2025, så er fastsættes braklæg-
ningspunktet beregningsteknisk oplandsspecifik svarende til, hvor vandop-
landet netop kan overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af vårbyg med
efterfølgende dyrkning af efterafgrøder, som forudsættes gødsket med den
anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handels-
gødning til norm på hele landbrugsarealet i vandoplandet.
Det fremgår af aftalen, at der i forbindelse med genbesøget af kvælstofind-
satsen skal træffes beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i de
oplande, hvor kombinationen af regulering op til braklægningspunktet og
arealomlægningen ikke er tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse.
Det er således hensigten, at den udledningsgrænse, der kan fastsættes for
kystvandoplandene, kan fastsættes uden det ovenfor nævnte loft for regule-
ringstrykket, såfremt det er nødvendigt for at sikre målopfyldelse.
Da udledningsgrænsen er en forudsætning for fastsættelsen af de individu-
elle virksomheders konkrete udledningskvote i det specifikke kystvandop-
land, er det hensigten, at udledningsgrænsen i de enkelte kystvandoplande
fordels efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.
Det er endvidere hensigten, at det konkrete udledningsmål og udlednings-
grænsen for de 108 afgrænsede kystvandoplande fastsættes på et kort, som
kundgøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kortpor-
tal, jf. forslaget til lovforslagets § 65.
Det er endvidere hensigten, at oplysningerne om de individuelle udlednings-
grænser indarbejdes i de IT-systemer, som udvikles i forbindelse med den
284
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
nye kvælstofreguleringsmodel, f.eks. med henblik på udarbejdelse og ind-
beretning af udlednings – og gødningsregnskaberne, jf. lovforslagets 30, og
dermed automatisk overføres hertil.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse på sigt også vil kunne an-
vendes til at fastsætte regler, der fastlægger og angiver en ramme for udled-
ning af drivhusgasser som følge af landbrugsaktiviteter som led i mulige
fremtidige klimatiltag.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
pligt til at afgive oplysninger til brug for fastlæggelse af rammen i stk. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne indhente oplysninger
om markarealet og eventuelt gødningsanvendelse i et kystvandopland forud
for fastsættelsen af udledningsgrænsen.
Det er hensigten, at indhentelse af de pågældende oplysninger i videst mu-
ligt omfang samordnes med de oplysninger, som virksomhederne er forplig-
tet til at afgive efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 28-30.
Til § 5
Det følger af nitratdirektivets artikel 5, at medlemsstaterne er forpligtet til
at udarbejde handlingsprogrammer for de sårbare zoner, som de har udpeget
i henhold til direktivets artikel 3. Handlingsprogrammerne udarbejdes med
henblik på gennemførelse af nitratdirektivets formål om at nedbringe vand-
forurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget,
og at forebygge yderligere forurening af denne art. De sårbare zoner omfat-
ter efter artikel alle kendte jordområder på en medlemsstats område, der bi-
drager til forurening af vand. Hele Danmark er udpeget som en sårbar zone
i henhold til nitratdirektivets artikel 3.
Handlingsprogrammerne skal efter artikel 5, stk. 4, bestå af foranstaltnin-
gerne i direktivets bilag III og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har
foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandskab, der er udarbejdet
i henhold til direktivets artikel 4, undtagen dem, der er overflødiggjort af
foranstaltningerne i bilag III.
Medlemsstaterne skal efter artikel 5, stk. 5, inden for rammerne af hand-
lingsprogrammerne desuden træffe de supplerende foranstaltninger eller
skærpede foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis det allerede
fra starten eller på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med
285
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
handlingsprogrammernes gennemførelse, viser sig, at foranstaltningerne i
stk. 4 ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål.
Medlemsstaterne skal efter nitratdirektivets artikel 5, stk. 7, mindst hvert
fjerde år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere deres
handlingsprogrammer, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger,
der er truffet i henhold til stk. 5.
Der findes ikke et egentlig lovgivningsmæssigt ophæng i gældende ret for
vedtagelse af handlingsprogrammerne, som det, der er fastsat i §§ 19 og 20
i lov om vandplanlægning for så vidt angår indsatsprogrammerne for vand-
områdedistrikterne med henblik på opfyldelse af miljømål fastlagt i regler
udstedt i medfør af § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning til opfyldelse af
forpligtelserne i vandrammedirektivet.
Med henblik på at ensarte praksis med henblik på offentliggørelse af indsat-
serne på vandområdet, foreslås det i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart
bemyndiges til at fastsætte regler, som fastlægger et nitrathandlingsprogram
i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. de-
cember 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget.
Det er hensigten med bestemmelsen, at nitrathandlingsprogrammet offent-
liggøres ved bekendtgørelse, som det er tilfældet med indsatsprogrammerne
for vandområdedistrikterne, der er fastsat ved bekendtgørelsen nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det er endvidere hensigten, at nitrathandlingsprogrammet, der fastsættes
ved bekendtgørelsen, vil omfatte alle de foranstaltninger, der indgår heri,
uanset om disse er iværksat i medfør af denne lov eller i medfør af anden
lovgivning.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at nitrathandlingsprogrammet og de heri fast-
satte foranstaltninger gennemgås og revideres i fornødent omfang mindst
hvert 4. år i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, stk. 7.
Til § 6
Efter gødskningslovens § 12, må en virksomheds forbrug af kvælstof til
gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30 og regler fastsat i medfør heraf, i
planperioden ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.
§§ 13-17 og regler fastsat i medfør heraf.
286
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
For nærmere oplysninger om virksomhedens kvælstofkvote for planperio-
den, henvises der til afsnit 3.2.1.1.1.
I gødskningslovens § 38, stk. 1, er ministeren for grøn trepart bemyndiget
til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder. Efter
gødskningslovens § 39, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart etablere sær-
lige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til
etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.
Ministeren kan efter gødskningslovens § 39, stk. 2, etablere pilotprojektord-
ninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lo-
kale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter reg-
ler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.
Efter gødskningslovens § 38, stk. 2, kan ministeren for grøn trepart endvi-
dere fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte peri-
oder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke
må finde sted.
For nærmere oplysninger om plantedækkekrav, henvises der til afsnit
3.2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
foranstaltninger med henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af § 1,
herunder med henblik på opfyldelse af forpligtelser ifølge Den Europæiske
Unions retsakter og internationale konventioner og aftaler om forhold, der
er omfattet af loven, jf. § 1.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der til enhver tid
kan fastsættes de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af de relevante
forpligtelser i henhold til miljø- og naturdirektiverne inden for lovens an-
vendelsesområde, herunder til iværksættelse af supplerende foranstaltnin-
ger.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart i lovforslagets stk.
2, 1. pkt.,
be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om udvaskningsgrænser og udled-
ningskvoter og virkemidler til opfyldelse heraf, herunder om hvordan ud-
vaskningen og udledningen fastlægges. Ministeren for grøn trepart foreslås
endvidere i lovforslagets
stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte regler om
krav til placering af virkemidler og øvrige betingelser knyttet til virkemid-
lernes reduktionseffekt, herunder om særlige frister og dokumentation.
287
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i lovforslagets
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte regler om krav om etablering og opretholdelse af plantedække
på særlige arealer og jordtyper i særlige perioder og områder.
Med de foreslåede bemyndigelser bliver det muligt at fastsætte de nødven-
dige bestemmelser, som med den nye kvælstofreguleringsmodel skal afløse
de regler, der i dag er fastsat i gødskningslovens §§ 12 og 13, §§ 15-17 og
§§ 38 og 39 om gødningskvoten og plantedække.
Det er således hensigten, at bemyndigelserne anvendes til at fastsætte de
materielle regler om virksomhedernes udledningskvote i de 108 kystvand-
oplande og virksomhedernes basisudvaskningsgrænse.
Formålet med fastsættelsen af basisudvaskningsgrænsen er at sikre fortsat
opfyldelse af nitratdirektivets krav i forhold til at beskytte vandkvaliteten
ved at fremme godt landmandskab, ved at forebygge og nedbringe forure-
ning af vandkvalitet forårsaget af nitrater fra landbruget, og formålet med
fastsættelsen af udledningskvoten er at implementere dele af vandrammedi-
rektivet i forhold til beskyttelse af kystvande.
Samtidig skal både basisudvaskningsgrænsen og udledningskvoten tage
højde for en række forhold i henhold til habitat-, fuglebeskyttelses- og
VVM-direktivet.
Udledningskvoten vil udgøre den mængde kvælstof, som maksimalt må ud-
ledes til kysten fra en virksomhed for at udledningsmålet for det eller de
kystvandoplande, som virksomhederne er beliggende i overholdes.
I medfør af bemyndigelserne kan ministeren for grøn trepart fastsætte de
nødvendige regler om de kvælstofreducerende virkemidler, der kan anven-
des til at opfylde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.
Det er således op til den enkelte virksomhed at tilrettelægge sin drift i over-
ensstemmelse med en basisudvaskningsgrænse, og i den forbindelse har
virksomheden selv mulighed for at vælge, hvilke virkemidler, som virksom-
heden vil benytte for at overholde basisudvaskningsgrænsen.
Det ligger inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, at ministe-
ren for grøn trepart kan fastsætte en skærpet basisudvaskningsgrænse, hvis
det er nødvendigt i forhold til direktivopfyldelse.
Det er hensigten, at regler om udledningskvoten skal erstatte reglerne i den
gældende gødskningslov om den målrettede kvælstofregulering.
288
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at virksomheden skal estimere
markernes udvaskning af kvælstof fra rodzonen ved hjælp af en beregnings-
modelformel (populært kaldet NUAR-beregneren), som tager udgangspunkt
i fem overordnede parametre:
1. Effekt af afgrøde og plantedække
2. Effekt af kvælstofanvendelse
3. Effekt af virkemidler
4. Effekt af jordbund
5. Effekt af afstrømning
Kvælstofnormerne indgår i datagrundlaget for beregningsmodellen. Yderli-
gere indgår de også i niveauet for fastsættelse af basisudvaskningsgrænsen
til nedbringelse af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen.
Det er hensigten, at de elementer, der indgår i beregningsmodellen vil blive
fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Endvidere kan der fastsættes regler om data, som virksomheden skal indbe-
rette til brug for opgørelsen af basisudvaskningsgrænsen og udledningskvo-
ten om den faktiske udledning af kvælstof, dyrkningshistorik m.v.
Det er ligeledes hensigten, at der kan fastsættes regler om kvælstofretentio-
nen, der er udtryk for den andel kvælstof, der bliver omsat eller tilbageholdt
fra kvælstoffet forlader rodzonen, og til det bliver udledt til kystvandet.
Det er forventningen, at den nyeste viden om retentionen vil tælle med i
opgørelsen af udledningen af kvælstof fra virksomheden og at indgå som et
vigtigt element i fastsættelsen af, hvor meget kvælstof, der må udledes fra
et kystvandopland og den enkelte virksomhed til kysten.
Det er endvidere hensigten, at der i tillæg til basisudvaskningsgrænsen og
udledningskvoten vil blive fastsat regler om dyrkningsrelaterede tiltag. Det
er således hensigten at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at
foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor
der vil blive sået vårsæd, og regler om perioder, hvor omlægning af foder-
græsmarker, som hovedregel ikke må finde sted i.
Ved opnåelse af forskningsresultater, ny viden, m.v. kan reglerne om dyrk-
ningsrelaterede tiltag justeres, såfremt der indhentes andre måder at varetage
formålet på.
289
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at bemyndigelserne kan anvendes til at fastsætte de foran-
staltninger, der er nødvendige for at leve op til direktivforpligtelserne.
Det er endvidere hensigten, at de foreslåede bemyndigelser vil blive udnyt-
tet til at fastsætte regler om pilotprojektordninger.
Det foreslås i
stk. 4,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
fleksibilitet mellem planperioder.
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kan ind-
føres mulighed for opsparing af uudnyttet udledningskvote for virksomhe-
derne, der kan anvendes i et efterfølgende år.
Formålet med en sådan mulighed er at udligne udsving mellem årene som
følge af sædskifte og vejrmæssige forhold, som påvirker virksomhedernes
mulighed for at overholde reguleringen. Det vil f.eks. i nogle år som følge
af vejrforholdene være hensigtsmæssigt for virksomheden at etablere efter-
afgrøder tidligt, hvilket vil tilskrives en større kvælstofreducerende effekt i
forbindelse med udledningsberegningen end en senere etablering af efteraf-
grøder. Dermed vil virksomheden forbruge mindre af sin tildelte udled-
ningskvote i det pågældende år, og har potentielt mulighed for at overop-
fylde reguleringen. I andre år kan efterafgrøderne som følge af ugunstige
vejrforhold først etableres sent med mindre effekt til følge, hvormed der vil
være en større kvælstofudledning og risiko for underopfyldelse af regulerin-
gen.
Hensynet til virksomhedens mulighed for at overopfylde reguleringen i et
givet år for senere lovligt at underopfylde reguleringen skal afvejes over for
hensynet til miljøet, da en kvælstofudledning, der overstiger virksomhedens
udledningskvote kan gå ud over vandmiljøet, hvis det ikke sikres, at regule-
ringen efterfølgende overopfyldes i tilstrækkelig grad.
Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i stk. 4 også kan fastsættes regler om en begræns-
ning på opsparingen af en uudnyttet udledningskvote for virksomheden (et
loft).
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4
desuden kan indføres en regel om mulighed for at overdrage udledningskvo-
ter mellem virksomheder inden for hvert kystvandopland.
290
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 7
Efter husdyrbruglovens § 5, a, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart fast-
sætter regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor
meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning med
henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande,
og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og planter.
Bemyndigelsen i § 5 a, stk. 1, er blandt andet udnyttet i gødningsanvendel-
sesbekendtgørelsen til at fastsætte reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 om
begrænsninger for tildeling af kvælstof og fosfor.
Der er således fastsat regler om den maksimale mængde kvælstof fra orga-
nisk gødning, som må tildeles per hektar harmoniareal (det organiske kvæl-
stofarealkrav). Ligeledes er der fastsat regler om fosforarealkravet, der er
udtrykt som et krav om et mindsteareal, virksomheden skal have råderet
over i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav). Formålet
med de fastsatte regler om fosforarealkrav er at begrænse ophobningen af
fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.
Harmoniarealer er arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor orga-
nisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale om-
stændigheder kan udbringes.
Herudover indeholder gødningsanvendelsesbekendtgørelsen regler om pe-
rioder, hvor forskellige typer af gødning ikke må udbringes, krav om anven-
delse af særlige udbringningsteknikker, der begrænser ammoniakemissio-
nerne fra udbragt husdyrgødning og nogle typer af kunstgødning samt for-
bud mod udbringning på en måde og på sådanne arealer, at der er risiko for
afstrømning til vandmiljøet samt enkelte regler om udbringning af gødning
til beskyttelse mod lugtgener.
Efter husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt. er ministeren for grøn trepart
bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan til-
lade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gødning
pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens
§ 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilladelse.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere efter husdyrbruglovens § 5 a, stk.
2, 2. pkt., fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse skal afslås, hvis
ansøgeren er straffet med bøde for ikke at have overholdt betingelser i en
tidligere meddelt tilladelse.
291
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Formålet med husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, er at skabe hjemmel til at ud-
nytte Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet, som senest meddelt ved EU-
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1074 af 17. juli 2020
om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til
Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forår-
saget af nitrater, der stammer fra landbruget.
Undtagelsen ophørte den 31. juli 2024, og er ikke efterfølgende fornyet på
baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen om vandmiljøets tilstand
i Danmark og det udestående kvælstofreduktionsbehov.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler
om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter for, hvor meget kvæl-
stof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gødning med henblik på at
beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvan-
det mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens be-
stand af vilde dyr og planter.
Forslaget indebærer en uændret videreførelse af husdyrbruglovens § 5 a, og
vil derfor fremover udgøre hjemmelsgrundlaget for reglerne i gødningsan-
vendelsesbekendtgørelsen som omtalt ovenfor.
Til § 8
Ministeren for grøn trepart er i husdyrbruglovens § 5 b bemyndiget til at
fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-
bringning af organisk gødning eller bioaske.
Formålet med bestemmelsen er, at der skal kunne fastsættes regler med det
formål at begrænse lugtgener i forbindelse med udbringning af organisk
gødning. Derudover kan bemyndigelsen i § 5 b benyttes til at fastsætte regler
om øvrige gener, der kan opstå i forbindelse med udbringning af organisk
gødning.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler
med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk
gødning eller bioaske.
Forslaget indebærer en uændret videreførelse af husdyrbruglovens § 5 b, og
vil derfor fremover udgøre hjemmelsgrundlaget for reglerne i gødningsan-
vendelsesbekendtgørelsen som omtalt ovenfor.
292
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 9
Efter husdyrbruglovens § 5 c kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler
om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyg-
gende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der
udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor potentielt har et
højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m
2
og
kystvande. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte regler om til-
synsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og ud-
formning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler
om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyg-
gende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der
udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor potentielt har et
højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og
kystvande. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte regler om til-
synsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og ud-
formning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.
Forslaget indebærer en uændret videreførelse af husdyrbruglovens § 5 c, og
vil derfor fremover udgøre hjemmelsgrundlaget for reglerne om erosionsfo-
rebyggende foranstaltninger fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Til § 10
[Hjemmel til ekspropriation]
Hverken gødskningsloven eller husdyrbrugloven indeholder i dag hjemmel
til at iværksætte ekspropriation til gennemførelse af foranstaltninger efter
lovene.
Den nye kvælstofreguleringsmodel er grundlæggende målrettet efter kvæl-
stofindsatsbehovet i det eller de pågældende kystvandoplande, som de til
virksomhedens tilhørende arealer er beliggende i. Samtidig har f.eks. jord-
bundsforhold og afgrødevalg betydning for den enkelte virksomheds mulig-
hed for at leve op til de kvælstofreduktionskrav, der gælder for den pågæl-
dende virksomhed.
Det kan derfor ikke udelukkes, at reguleringen i konkrete tilfælde indebærer
en betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed.
293
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at der vil kunne etableres kompenserende tiltag for helt
eller delvis at afbøde konsekvenserne af den nye kvælstofreguleringsmodel,
som f.eks. vil kunne indebære anvendelse af en vis økonomisk kompensa-
tion i en årrække med henblik på at give virksomhederne tid til at omstille
sig til den nye regulering.
I konkrete tilfælde, f.eks. som følge af særlige og/eller forskellige karakte-
ristika på virksomhedsniveau, kan det på trods af en eventuel kompensation
potentielt indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for enkelte land-
og skovbrugsvirksomheder, hvilket i visse tilfælde vil kunne udgøre ekspro-
priation.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den nye reguleringsmodel
overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering. Det taler
samlet set for, at der er tale om erstatningsfri regulering, at indgrebets formål
er at varetage væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn, samt at der er
tale om generel regulering, hvor der ikke sker overførsel af rettigheder.
Den nye kvælstofreguleringsmodel vil kunne rejse spørgsmål om ekspropri-
ation, da modellen kan påvirke en for land- og skovbrugsdriften central rå-
dighedsbeføjelse: retten til at dyrke de til virksomheden hørende arealer på
en sædvanlig kommerciel måde.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart eller den, ministeren
bemyndiger hertil, til gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede
lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med henblik på vare-
tagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, kan iværksætte ekspro-
priation.
Den foreslåede bestemmelse sikrer at foranstaltninger efter den foreslåede
lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med henblik på vare-
tagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, kan gennemføres, selvom
det vil medføre ekspropriation efter grundlovens § 73.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at hvis gennemførelse af foranstaltninger ef-
ter den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov med
henblik på varetagelse af hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1, udgør et
ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der foreligger ekspropriation, vil den på-
gældende land- eller skovbrugsvirksomhed have krav på fuldstændig erstat-
ning, jf. grundlovens § 73, jf. stk. 1, 3. pkt. Hvis der ikke kan opnås enighed
294
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene, jf. grundlo-
vens § 73, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1. Det fore-
slås endvidere i
stk. 3, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.
Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 eksempelvis kunne
oprettes særlige kommissioner, som skal behandle sager efter stk. 1, herun-
der regler om, hvordan kommissionerne skal nedsættes, og hvilke regler der
skal gælde for sagernes behandling i kommissionerne. Det vil ved udmønt-
ningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i eksisterende lovgivning
om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nødvendige tilpasninger,
som lovgivningen giver anledning til.
Det vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes
en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virk-
somhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.
Den forenklede model er en erstatningsmodel, hvor ekspropriationserstat-
ningen opgøres ud fra oplysninger om den pågældende land- eller skov-
brugsvirksomhed eller det pågældende areal og med brug af standardsatser
og standardiserede opgørelsesmetoder.
Til § 11-13
I gødskningslovens §§ 5-9 er der fastsat regler om Register for Gødnings-
regnskab. Reglerne vedrører forpligtelsen til at registrere sig, mulighed for
frivillig registrering, bevis for registrering, og afmelding fra registrering.
Reglerne vedrører også registerets opbygning og hvordan man kan regi-
strere sig, ajourføring, og dokumentation.
Det er hensigten, at gødskningslovens § 5, stk. 1, videreføres. Det foreslås
derfor i § 11,
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart fører Register for Udled-
nings- og Gødningsregnskaber.
Registeret er oprettet med henblik på administration af de virksomheder,
som anvender kvælstof- og fosforholdig gødning, og som opfylder betingel-
serne i gødskningslovens § 5, stk. 2. Det er hensigten, at det eksisterende
register videreføres, men at det omdøbes til Register for Udlednings- og
Gødningsregnskaber. Forslaget skyldes, at virksomhederne fremover bliver
forpligtet til at udarbejde regnskab over deres udledning af næringsstoffer.
295
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at loven også på sigt kan anvendes til at stille krav om
virksomhedens udledning af drivhusgasser.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at føre Re-
gister for Udlednings- og Gødningsregnskaber delegeres til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i § 11,
stk. 2,
at den, der driver virksomhed med landbrug, skov-
brug eller kombinationer heraf, skal lade sin virksomhed registrere i Regi-
ster for Udlednings- og Gødningsregnskaber såfremt
1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller
2) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virk-
somheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold,
der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med en standardnorm for
kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, eller
3)Virksomheden disponerer over et areal på 10 hektar eller derover, med en
standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
Den gældende gødskningslovs § 5, stk. 2 indeholder lignende kriterier for,
hvem der omfattet af gødskningslovens regler om gødningsanvendelse og
dermed er forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register
for Gødningsregnskab. Gødskningslovens § 5, stk. 2, finder også anvendelse
for regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a-5 c, der foreslås indar-
bejdet i lovforslagets §§ 7-9.
Gødskningslovens regler adskiller sig fra den foreslåede bestemmelse, idet
det foreslås, at arealerne ikke længere defineres som værende arealer med
en kvælstof- eller fosfornorm, men som arealer med en standardnorm for
kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover, jf. § 11, stk. 2, nr. 2 og 3. Mini-
steren for grøn trepart kan afgrænse arealerne og fastsætte en standardnorm
for kvælstof og fosfor i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk.
8.
Efter forslaget til § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, vil virksomhedens produktion af
gødning med et vist kvælstofindhold, medføre, at virksomheden bliver regi-
streringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber. Forsla-
get svarer til gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 2.
296
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter forslaget til § 11, stk. 2, nr. 3, vil virksomheder, der disponerer over et
areal på 10 hektar eller derover, med en standardnorm for kvælstof eller
fosfor på 0 kg eller derover, blive registreringspligtige i Register for Udled-
nings- og Gødningsregnskaber. I praksis vil bestemmelsen indholdsmæssigt
svare til gødskningslovens § 5, stk. 2, nr. 3, idet der dog ikke længere hen-
vises til arealer med en kvælstof- eller fosfornorm, men til arealer med en
standardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover. Virksomheden
skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet
af kriteriet. Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i op-
gørelsen.
Det foreslås i § 11,
stk. 3, 1. pkt.,
at registreringen skal finde sted i løbet af
det kalenderår, hvori registreringspligten indtræder.
Det foreslå i § 11,
stk. 3, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan registrere
virksomheder omfattet af stk. 2 i Register for Udlednings- og Gødnings-
regnskaber, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at virksomheden
uanset stk. 1, har undladt at lade sig registrere.
Tilsvarende bestemmelse findes i gødskningslovens § 5. Den foreslåede be-
stemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 5.
Det er hensigten at videreføre fremgangsmåden for tilmelding til registeret,
hvorefter virksomheden tilmelder sig registeret via Ministeriet for Grøn Tre-
parts Tast selv-service i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfyl-
der betingelserne for at være tilmeldt.
Manglende pligtmæssig registrering i registeret efter lovforslagets § 11, stk.
3, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 66, stk. 1 nr. 1.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at anmelde
en virksomhed til registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregn-
skaber efter den foreslåede § 11, stk. 3, delegeres til Styrelsen for Grøn Are-
alomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i § 11,
stk. 4,
at ministeren for grøn trepart efter anmodning kan
registrere den, som driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kom-
binationer heraf, og som ikke er omfattet af registreringsforpligtelsen i § 11,
stk. 2, i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber i følgende til-
fælde:
1) Virksomheden disponerer over et areal på 5 ha eller derover, med en stan-
dardnorm for kvælstof eller fosfor på 0 kg eller derover.
297
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
2) Virksomheden dyrker afgrøder på sit areal, som samlet er omfattet af en
standardnorm for kvælstof, på mindst 90 kg kvælstof pr. hektar pr. år.
Gødskningsloven indeholder tilsvarende en bestemmelse om, hvilke virk-
somheder, der frivilligt kan lade sig registrere i Register for Gødningsregn-
skab. Efter gødskningslovens § 6 kan virksomheder, der ikke er omfattet af
gødskningslovens § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, hus-
dyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmelde sin virksomhed til re-
gistrering i Register for Gødningsregnskab, i følgende tilfælde:
1) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller der-
over, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat
i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat
i medfør af § 5, stk. 6.
2) Virksomheden dyrker på sit areal afgrøder, som samlet er omfattet af en
kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr.
hektar pr. år.
Med forslaget til § 11, stk. 4, justeres kriteriet om kvælstof- og fosfornorm
til et kriterium om et areal med en standardnorm for kvælstof eller fosfor på
0 kg eller derover. Derudover justeres kriteriet om den, der driver virksom-
hed med husdyravl, planteavl, skovbrug eller kombinationer heraf, til den,
der driver virksomhed med landbrug, skovbrug eller kombinationer heraf.
I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade sig registrere, inde-
bærer den frivillige registrering, at virksomheden skal overholde de foran-
staltninger, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 6. Virksomheden er efter lovforslagets § 30 ligeledes forpligtet
til at udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskab for den af-
sluttede planperiode.
Registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber indebærer
afgiftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning, adgang til køb af kvæl-
stofholdig gødning med større kvælstofkoncentration i større pakninger og
dermed billigere kvælstof pr. kg, og at virksomhederne kan modtage og af-
give husdyrgødning og anden organisk gødning til andre virksomheder til-
meldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder for virksomheder,
der ikke er registreret i registeret. Disse forhold vil udgøre en tilskyndelse
til at lade sin virksomhed registrere frivilligt. Reglerne om Aktiv Landbru-
ger og Økologisk Arealtilskud indgår også som incitament til at tilmelde sig
frivilligt. Gruppen af frivilligt registrerede vil formentlig bestå af små virk-
somheder med et mindre gødningsforbrug.
298
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i § 11,
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart i særlige tilfælde og
efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold
til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virk-
somheden i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 7, stk. 2.
Hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det samme CVR-
nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteternes momsregnskaber, vil virk-
somheden normalt oprette administrative enheder, der identificeres med SE-
numre. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også dri-
ver virksomhed med landbrugsaktiviteter. Den foreslåede bestemmelse in-
debærer, at virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive
delregistreret i registeret for den del af virksomheden, som vedrører land-
brugsaktiviteter. I forhold til det konkrete eksempel med gødningsleveran-
dørvirksomheden, så vil en delregistrering betyde, at virksomhedens gød-
ningsleverancer holdes uden for det gødningsregnskab, som skal udarbejdes
og indberettes efter lovforslagets § 30, for så vidt angår landbrugsvirksom-
heden. Gødningsleverancerne vil i stedet skulle indberettes efter lovforsla-
gets §§ 14 og 37.
Det foreslås i § 11,
stk. 6, 1. pkt.,
at en virksomhed skal være tildelt et cen-
tralt virksomhedsregistreringsnummer (cvr-nummer) efter lov om Det Cen-
trale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register
for Udlednings- og Gødningsregnskaber. Det foreslås endvidere i § 11,
stk.
6, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fravige kravet i 1. pkt. på nær-
mere angivne betingelser efter regler fastsat i medfør af det foreslåede stk.
8, der er omtalt nedenfor.
Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 7, stk. 3.
Det foreslås i § 11,
stk. 7, 1. pkt.,
at registrering i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber har virkning for hele det kalenderår, hvori anmel-
delsen finder sted. Det foreslås i § 11,
stk. 7, 2. pkt.,
at ministeren for grøn
trepart i særlige tilfælde kan registrere en virksomhed med virkning for tid-
ligere kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 7, stk. 1.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts mulighed for at registrere
en virksomhed med virkning for tidligere planperioder vil blive anvendt i
særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksom-
hedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af registeret,
299
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed,
der er registreret i registeret. Udnyttelsen af bestemmelsen vil stemme
overens med Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000 (TfS
2000.672), hvorefter en virksomhed blev godtgjort kvælstofafgift for alle-
rede afsluttede planperioder, idet der forelå de kvalificerede særlige hensyn.
Som det fremgår ovenfor, er virkningen af at blive registreret med tilbage-
virkende kraft bl.a., at virksomheden kan få godtgjort kvælstofafgift for de
foregående planperioder. En registrering med tilbagevirkende kraft indebæ-
rer også, at virksomheden vil skulle have overholdt foranstaltninger fastsat
i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 i de foregående
planperioder. Det vil dog være svært for Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø at kontrollere, om virksomheden har overholdt reglerne
i de tidligere planperioder, idet styrelsen ikke vil være i besiddelse af oplys-
ninger om virksomhedens gødningsanvendelse i den mellemliggende peri-
ode.
Det foreslås i § 11,
stk. 8, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte regler om Register for Udlednings- og Gødningsregnskabers
opbygning og ajourføring, om anmodning om registrering og om krav om
dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt
om, hvilke oplysninger en anmodning om registrering skal indeholde.
Det foreslås endvidere i § 11,
stk. 8, 2. pkt.,
at ministeren endvidere bemyn-
diges til at fastsætte regler om betingelser for registrering af virksomheder,
der ikke er tildelt et cvr-nummer, jf. lovforslagets § 11, stk. 5.
Endelig foreslås det i § 11,
stk. 8, 3. pkt.,
at ministeren for grøn trepart be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4,
herunder om standardnormer for kvælstof og fosfor.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser bl.a. vil blive anvendt til
at fastsætte regler om, hvornår virksomheder, der frivilligt kan registrere sig
i registeret efter § 11, stk. 4, skal anmelde deres virksomhed til registrering,
for at registreringen får virkning for den indeværende planperiode.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er
tilknyttet et CVR-nummer, men som er relevante at have registreret i regi-
ster for Udlednings- og Gødningsregnskaber, skal eller kan registreres i re-
gistret. Det kan f.eks. gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der
driver virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-nummer. Be-
myndigelsen kan således udnyttes til at lade flere virksomheder registrere,
end hvad der følger af den foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.
300
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 8, 3.
pkt., at fastsætte nærmere regler om kriterierne nævnt i stk. 2 og 4, herunder
om standardnormer for kvælstof og fosfor.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler efter den foreslåede § 11, stk. 8, delegeres til Styrelsen for Grøn Are-
alomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i § 12,
stk. 1,
at der udstedes et bevis for registreringen i Regi-
ster for Udlednings- og Gødningsregnskaber i forbindelse med virksomhe-
dens registrering. Beviset benyttes som dokumentation for virksomhedens
ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof inde-
holdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte
opslag i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 8, stk. 1. Efter
lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. kan virksomheder, der
driver momspligtig handel med gødning (gødningsleverandørvirksomhe-
der) kræve dokumentation for, at virksomhederne, der ønsker at købe gød-
ning, er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det foreslås i § 12,
stk. 2,
at den, der driver momspligtig handel med gød-
ning, kan få adgang til ved opslag i Register for Udlednings- og Gødnings-
regnskaber at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gød-
ning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt gødskningslo-
vens § 8, stk. 2.
En virksomhed, der driver momspligtig handel med gødning, kan dermed få
oplysninger om, hvorvidt en køber er registreret i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber, og dermed har ret til at købe gødning afgiftsfrit,
ved at kræve dokumentation for registreringsforholdet eller ved selv at slå
op i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det foreslås i § 12,
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nær-
mere regler om gødningsleverandørers adgang til oplysning om købere af
afgiftsfri gødning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 8, stk. 3
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler efter den foreslåede § 12, stk. 3, delegeres til Styrelsen for Grøn Are-
alomlægning og Vandmiljø.
301
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i § 13,
stk. 1, 1. pkt.,
at en registrering i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber efter anmodning kan ophæves, når en virksomhed
ikke længere har pligt til at være registreret efter § 11, stk. 2, eller virksom-
heden ikke længere ønsker at være frivilligt registreret efter § 11, stk. 4.
Det foreslås i § 13,
stk. 1, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan ophæve
en registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber fra det
førstkommende kalenderår, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres,
at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, eller §
11, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt ordningen i
gødskningslovens § 9, stk. 1, og sikrer, at virksomheder, der ikke længere
har pligt eller ret til at være optaget i registeret, kan eller skal afmeldes her-
fra.
Det er hensigten, ministeren for grøn treparts kompetence til at afmelde en
virksomhed fra Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber efter den
foreslåede § 13, stk. 1, delegeres til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø.
En afmelding fra registrering indebærer, at virksomheden vil skulle betale
kvælstofafgift ved køb af kunstgødning. Virksomheden vil ikke længere
være underlagt reglerne om basisudvaskningsgrænse og udledningskvote
m.v. og vil heller ikke skulle indberette et udlednings- og gødningsregnskab.
Det foreslås i § 13,
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplys-
ninger en anmodning om ophævelse af registrering skal indeholde.
Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 9, stk. 2.
Det er hensigten, ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler om ophævelse af registrering efter den foreslåede § 13, stk. 2, dele-
geres til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvornår afmelding af en virksomhed fra registeret skal være modtaget i
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, for at afmeldingen får
virkning for den indeværende planperiode. Det forventes, at en afmelding
fra registrering f.eks. vil kunne ske ved at indberette et afsluttende udled-
nings- og gødningsregnskab.
302
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 14
[Leverandørregister]
Det foreslås i,
stk. 1,
at offentligt- eller privatejede virksomheder, herunder
anlæg, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller
modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, skal lade sig registrere i Le-
verandørregister for gødningsleverancer.
I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 36, stk. 1 er
der oprettet et Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er hensigten,
at dette register videreføres i lovforslaget.
Gødskningslovens § 3 indeholder en bestemmelse om anvendelsesområdet
for bestemmelserne om gødningsleverandører, og det følger deraf, hvilke
virksomheder m.v. der kan underlægges en forpligtelse til at indberette i Le-
verandørregister for gødningsleverancer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil videreføre det gældende anvendel-
sesområde for reglerne om gødningsleverandører.
De virksomheder mv., som efter gødskningslovens § 3 er omfattet af anven-
delsesområdet for reglerne om gødningsleverandører, vil således ligeledes
efter det foreslåede stk. 1 være omfattet af anvendelsesområdet for reglerne
om gødningsleverandører. Det drejer sig om virksomheder, herunder fælles
biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentlige
myndigheder, som modtager, sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforhol-
dig gødning. Virksomheder i det foreslåede stk. 1 skal forstås bredt. Indbe-
retningspligten kan både omfatte virksomheder, der er registreret i Register
for Udlednings- og Gødningsregnskab, og andre virksomheder. Virksom-
hedsbegrebet i denne bestemmelse omfatter desuden offentligt ejede virk-
somheder.
I relation til anvendelsesområdet er det hensigten, at begrebet gødning om-
fatter gødningstyperne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.
Det er hensigten, at anlæg, der både modtager og afsætter gødning til eller
fra en virksomhed registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregn-
skab fortsat skal være omfattet af anvendelsesområdet for reglerne om gød-
ningsleverandører, men at der for disse anlæg skal gælde yderligere regler
om indberetning i et balanceregnskab, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 37, stk. 3, 2. pkt.
303
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at føre og
administrere Leverandørregister for gødningsleverancer, herunder til at
træffe afgørelse, der er nødvendig for overholdelse af denne lov, delegeres
til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i
stk. 2, 1., pkt.,
at forpligtelsen efter stk. 1 til at lade sin virk-
somhed, herunder anlæg, registrere i Leverandørregister for gødningsleve-
rancer indtræder, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvæl-
stof- eller fosforholdig gødning til eller fra en virksomhed registeret i Regi-
ster for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Det foreslås i
stk. 2, 1., pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan registrere
virksomheder, herunder anlæg, omfattet af stk. 1 i Leverandørregister for
gødningsleverancer, hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at virk-
somheden uanset stk. 1 har undladt at lade sig registrere.
Tidspunktet for registreringspligtens indtræden videreføres fra gældende
ret, men som noget nyt er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere tidspunk-
tet direkte i loven. Det er fundet hensigtsmæssigt, da tidspunktet for regi-
streringspligtens indtræden også udgør skæringstidspunktet for, hvornår mi-
nisteren for grøn trepart kan tilmelde virksomheder mv. til leverandørregi-
stret.
Det er leverandørens afsættelse eller modtagelse af kvælstof- og fosforhol-
dig gødning, der udløser en pligt til at lade sig registrere. Det indebærer, at
både salg af gødning mod vederlag og afgivelse af gødning uden vederlag
er omfattet af bestemmelsen.
I dag findes der ikke regler i gødskningsloven om, at ministeren for grøn
trepart kan tilmelde virksomheder mv. til leverandørregistret, såfremt virk-
somheden har undladt at lade sig registrere. Derimod indeholder gødsk-
ningslovens § 5, stk. 4, en bemyndigelse til, at ministeren for grøn trepart
kan anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregn-
skab, hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere sig.
Det foreslås som noget nyt, at der gives ministeren for grøn trepart adgang
til at tilmelde virksomheder mv. til Leverandørregister for gødningsleveran-
cer, såfremt virksomheden har undladt at lade sig registrere.
Det er vurderet hensigtsmæssigt, at ministeren gives bemyndigelse til at til-
melde virksomheder i Leverandørregister for gødningsleverancer, da det
herved kan sikres også for leverandørregisteret, at virksomheder, der ikke
selv anmelder sig til registrering, alligevel kan blive anmeldt til registeret.
304
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er hensigten, at ministerens bemyndigelse til at tilmelde virksomheder
til Leverandørregister for gødningsleverancer delegeres til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i
stk. 3,
at der udstedes et bevis for registreringen i Leverandør-
register for gødningsleverancer i forbindelse med virksomhedens, herunder
anlæggets, registrering.
Efter gældende ret udstedes der allerede et bevis for registrering i leveran-
dørregistret, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 63, stk. 2, jf. gødskningslo-
vens § 37.
Efter gældende ret udstedes der i forbindelse med registreringen i Register
for Gødningsregnskab et bevis for registreringen, som kan benyttes som do-
kumentation for retten til at købe afgiftsfri gødning, jf. gødskningslovens §
8, stk. 1.
Det er vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at der også for Leverandørregister
for gødningsleverancer fastsættes en direkte lovbestemmelse om udstedelse
af bevis for registreringen i registret. Dette skal særligt ses i lyset af, at der
i lovforslagets § 66, stk. 1, nr. 2 gives mulighed for at pålægge bødestraf til
den, der undlader at opfylde sin forpligtelse i den foreslåede bestemmelse
til at lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for Gødningsleve-
rancer. Beviset kan således fungere som dokumentation på tilmeldingen i
registret under en eventuel straffesag, hvor virksomheden vil bestride de
faktiske omstændigheder ved registreringen i Leverandørregister for Gød-
ningsleverancer.
Det foreslås i
stk. 4,
at en registrering i Leverandørregister for gødningsle-
verancer efter anmodning kan ophæves med virkning fra påbegyndelsen af
det førstkommende hele kalenderår, hvis virksomheden, herunder anlægget,
ikke længere sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig
gødning.
Der findes ikke nogen tilsvarende bestemmelser i gødskningsloven for så
vidt angår Leverandørregister for Gødningsleverancer. Der findes derimod
i gødskningslovens § 9, stk. 1 en bestemmelse om afmelding fra Register
for Gødningsregnskab. Det følger således af gødskningslovens § 9, stk. 1,
at når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter § 5,
stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret
efter gødskningslovens § 6, kan virksomheden afmeldes fra Register for
Gødningsregnskab. Ministeren for grøn trepart kan afmelde en virksomhed
fra Register for Gødningsregnskab fra den førstkommende planperiode, hvis
305
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i gødskningslovens § 5,
stk. 2, eller § 6.
Det er fundet hensigtsmæssigt også for Leverandørregister for gødningsle-
verancer at indsætte en bestemmelse om ophævelse af registrering.
Som følge af, at planperioden foreslås ændret, jf. lovforslagets § 3, således
at planperioden nu følger kalenderåret, vil der være behov for at ændre re-
gistreringsperioden i Leverandørregister for gødningsleverancer. Bemyndi-
gelsen kan udnyttes til at fastsætte regler herom, herunder hvornår gødnin-
gen skal anses for værende afsat.
Det foreslås i
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere
regler om hvilke typer af virksomheder, herunder anlæg, der er omfattet af
registreringsforpligtelsen efter stk. 1.
Gødskningslovens § 3, stk. 3, indeholder bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte regler, der udvider anvendelsesområdet. Den foreslåede bestem-
melse i stk. 5 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, som præ-
ciserer anvendelsesområdet nærmere. Hensigten med den foreslåede be-
stemmelse er, at der dermed kan tages højde for den teknologiske udvikling
og det deraf følgende behov for at kunne fastsætte tilstrækkelige regler for
at sikre kontrollen med anvendelsen af kvælstof og fosfor.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk. 5, delegeres
til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i
stk. 6,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
Leverandørregister for gødningsleverancers opbygning og ajourføring, om
anmodning om registrering og om, hvilke oplysninger en anmodning om
registrering skal indeholde.
For så vidt angår Register for Gødningsregnskab indeholder gødskningslo-
vens § 7, stk. 4 en bestemmelse om, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring,
om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betin-
gelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om, hvilke oplysninger en
anmeldelse til registrering skal indeholde. Ministeren for grøn trepart kan
endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er til-
delt et cvr-nummer.
306
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at der skal fastsættes en til-
svarende bestemmelse for så vidt angår Leverandørregister for gødningsle-
verancer.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, delegeres til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det foreslås i
stk. 7,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
ophævelse af registrering, herunder om, hvilke oplysninger en anmodning
om ophævelse af registrering skal indeholde.
For så vidt angår Register for Gødningsregnskab indeholder gødskningslo-
ven i § 9, stk. 2, en bestemmelse om, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte regler om afmelding fra registrering, herunder om, hvilke oplysninger
en afmelding fra registrering skal indeholde.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at en tilsvarende bestem-
melse skal indsættes for så vidt angår Leverandørregister for gødningsleve-
rancer.
Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om,
at afmelding fra registret skal være modtaget i Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø senest den 31. december, for at afmeldingen får virk-
ning for den indeværende planperiode.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence til at fastsætte
regler efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, delegeres til Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Til §§ 15 – 22
[Miljøskade]
Husdyrbruglovens kapitel 5 a (§§ 54 a – 54 i) indeholder de særlige bestem-
melser, der skal gælde, når en forurening, omfattet af husdyrbrugloven, in-
debærer eller kan indebære en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade. Bestemmelserne definerer miljøskade, overhængende fare for
miljøskade samt hvem, der kan anses som ansvarlig for en miljøskade eller
en overhængende fare for miljøskade. Derudover indeholder kapitlet be-
stemmelser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af fore-
byggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt tilsynsmyndighe-
dens pligt til at vurdere og afgøre, om en forurening indebærer en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Tilsvarende bestemmelser
307
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
som de foreslåede bestemmelser om miljøskade og overhængende fare for
miljøskade i kapitel 5 a findes i de øvrige love på natur- og miljøområdet
Bestemmelserne i kapitel 5 a og de tilsvarende bestemmelser i de øvrige
love på natur- og miljøområdet skal sikre, at alle de negative påvirkninger
af natur og miljø, som indebærer miljøskade eller overhængende fare for
miljøskade, identificeres og behandles i overensstemmelse med de særlige
krav til sagernes behandling, som følger af miljøansvarsdirektivet. Dvs. in-
debærer forureningen en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade, behandles denne efter miljøskadeloven. Indebærer forureningen
ikke en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, behandles
sagen efter de almindelige tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i loven.
Der findes ikke tilsvarende bestemmelser om miljøskader i gødskningslo-
ven. Dette skyldes, at gødskningsloven ikke indeholder bestemmelser om
selve udbringning og tildeling af gødning, men alene regulerer jordbrugets
anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvæl-
stof ved hjælp af bl.a. fastsættelse af en samlet kvote for kvælstof, som land-
brugsvirksomhederne har mulighed for at anvende i den enkelte planperi-
ode, jf. gødskningslovens kapitel 2. Efter miljøskadelovens § 4, stk. 1, nr. 1,
finder denne ikke anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, hvis skaden eller faren er forvoldt ved diffus forurening,
hvor det ikke er muligt at fastslå sammenhængen mellem skaden og den
enkelte forureners handlinger eller undladelser.
Som følge af den foreslåede indarbejdelse af bemyndigelserne i husdyrbrug-
lovens kapitel 1 a om anvendelse af gødning, jf. forslaget til §§ 7-9, foreslås
der ligeledes indsat bestemmelser om miljøskader i lovforslaget, der svarer
til bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 54 a, at en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade skal forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i
miljøskadeloven.
Det foreslås i
§ 15,
at en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade skal forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvad der skal forstås ved en miljø-
skade og en overhængende fare for en miljøskade.
Efter miljøskadelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. forstås der ved en miljøskade på
beskyttede arter eller naturtyper en skade, som medfører en betydelig nega-
tiv påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus
308
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
for sådanne arter og naturtyper. Ved beskyttede arter og naturtyper forstås
efter miljøskadelovens § 15, stk. 3:
1) de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 79/409/EØF eller
opført i bilag I dertil eller opført i bilag II og IV til direktiv 92/43/EØF,
og
2) de naturtyper for arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv
79/409/EØF eller opført i bilag I dertil eller opført i bilag II til direktiv
92/43/EØF, og de naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv
92/43/EØF, og ynglepladser eller rastepladser for de arter, der er opført
i bilag IV til direktiv 92/43/EØF.
Påvirkningen skal efter miljøskadelovens § 7, stk. 1, 2. pkt. vurderes i for-
hold til den hidtidige tilstand. Ved hidtidig tilstand forstås efter miljøskade-
lovens § 16 den tilstand, som naturressourcerne og disses udnyttelsesmulig-
heder befandt sig i på det tidspunkt, hvor skaden indtrådte.
Miljøministeren er i miljøskadelovens § 18 bemyndiget til at fastsætte regler
om, hvilke forhold og kriterier der skal tages i betragtning ved afgørelsen
om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 471 af 12. maj
2025 om definitioner og kriterier i relation til miljøskadebegrebet samt om
afhjælpning af visse miljøskader.
Der findes en række undtagelser til stk. 1, i miljøskadelovens § 7, stk. 2-5.
Efter miljøskadelovens § 8 forstås der ved en miljøskade på vandmiljøet en
skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske
potentiale for vandforekomster, der er omfattet af lov om vandplanlæg-
ning, eller
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov om havstrategi,
hvis de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er om-
fattet af lov om vandplanlægning.
Efter miljøskadeloven § 8, stk. 2, er skader på vandmiljøet, der skyldes æn-
dringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i
grundvandsforekomstens niveau, og skader på vandmiljøet, der vil indebære
manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god til-
stand, ikke omfattet af loven, i det omfang disse skaders indtræden er en
309
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
konsekvens af ændringer og aktiviteter, der er sket eller udført i overens-
stemmelse med regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, jf. § 13, og i § 19,
stk. 1, i lov om vandplanlægning.
Efter miljøskadelovens § 9 forstås der ved en miljøskade på jord en jordfor-
urening, som er en følge af en direkte eller indirekte tilførsel af stoffer, or-
ganismer eller mikroorganismer til jord eller undergrund, og som medfører
en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt.
Ved en skade forstås der efter miljøskadelovens § 10 en målelig forringelse
af en naturressource eller af en naturressources udnyttelsesmuligheder, som
er indtrådt direkte eller indirekte.
Ved en overhængende fare for en miljøskade forstås efter miljøskadelovens
§ 11, at der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at en miljøskade vil ind-
træde i nær fremtid.
Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 1, forstås ved den ansvarlige for driften
den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 definerer, hvem der skal anses som den
ansvarlige for driften af aktiviteter, som kan give anledning til en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Begrebet svarer til miljøan-
svarsdirektivets definition af »operatør«, som er den fysiske eller juridiske,
privatretlige eller offentligretlige person, der driver eller kontrollerer den
erhvervsmæssige aktivitet. Det er ikke indeholdt i bestemmelsens formule-
ring, at der skal gennemføres ansvarsgennembrud.
Begrebet erhvervsmæssig aktivitet er defineret i miljøskadelovens § 5, stk.
2, og det fremgår heraf, at der ved erhvervsmæssig aktivitet forstås aktivitet,
der udføres i forbindelse med en økonomisk aktivitet, en forretning eller en
virksomhed, uanset om denne er privat eller offentlig, og uanset om den
udføres med eller uden økonomisk gevinst for øje.
Efter husdyrbruglovens § 54 b, stk. 2, forstås ved den ansvarlige for en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er
sket, medmindre stk. 3 eller 4 finder anvendelse.
Det foreslås i
§ 16, stk. 2,
at der ved den ansvarlige for en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften,
310
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket,
medmindre stk. 3 eller 4 finder anvendelse.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 b, stk. 3, at i sager om anvendelse til
jordbrugsformål af affaldsstoffer og husdyrgødning anses som den ansvar-
lige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der
som led i erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre
brugeren kan godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne
for brug og brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med
brugen.
Det følger endvidere af husdyrbruglovens § 54 b, stk. 4, at hvis brugeren
ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade
den, der erhvervsmæssigt har produceret eller importeret de affaldsstoffer
eller den husdyrgødning, der er brugt.
Endelig følger det af husdyrbruglovens § 54 b, stk. 5, at stk. 4 ikke finder
anvendelse, hvis producenten eller importøren kan godtgøre, at den skade-
lige virkning af en forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller
husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og at der ikke er udvist
uforsvarlig adfærd ved produktionen eller importen.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3,
at i sager om anvendelse til jordbrugsformål af
affaldsstoffer og husdyrgødning anses som den ansvarlige for en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervs-
mæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan
godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne for brug og
brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
Det foreslås endvidere i
§ 16, stk. 4,
at hvis brugeren ikke kan anses som
den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der erhvervs-
mæssigt har produceret eller importeret de affaldsstoffer eller den husdyr-
gødning, der er brugt.
Endelig foreslås det i
§ 16, stk. 5,
at stk. 4 ikke skal finde anvendelse, hvis
producenten eller importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en
forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning
ikke følger af fejl ved produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd
ved produktionen eller importen.
311
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4, indeholder et producentansvar på
et offentligretligt grundlag for skader, som anvendelse af produkterne af-
faldsstoffer og husdyrgødning til jordbrugsformål forårsager. Producentan-
svaret er subsidiært. Dette indebærer, at udgangspunktet fortsat, jf. stk. 3,
er, at det er den erhvervsmæssige virksomhed, som bruger disse produkter,
der anses som den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser efter
dette kapitel.
Kan brugeren imidlertid godtgøre, at produktet er anvendt i overensstem-
melse med forskrifterne herfor, og at der ikke i øvrigt er udvist uforsvarlig
adfærd i forbindelse hermed, kan producenten eller importøren under visse
betingelser anses som den ansvarlige og dermed rette adressat for afgørelser
efter det lovforslagets kapitel 4.
For så vidt angår anvendelse af affaldsstoffer til jordbrugsformål er produ-
cent-/importøransvaret med stk. 4 og stk. 5 foreslået udformet således, at
producenten eller importøren ikke er ansvarlig for en udviklingsskade, så-
fremt producenten/importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en
forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer ikke følger af fejl ved
produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller
importen. Ved en fejl ved produktet forstås her, at affaldsproduktet ikke har
opfyldt de fastsatte kvalitetskrav, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni
2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, hvorefter affaldet skal
overholde de fastsatte grænseværdier for en række stoffer og ikke må inde-
holde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer.
For så vidt angår anvendelse af husdyrgødning til jordbrugsformål er pro-
ducent-/importøransvaret med stk. 4 og stk. 5 foreslået udformet således, at
producenten eller importøren ikke er ansvarlig for en udviklingsskade, så-
fremt producenten/importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en
forurening som følge af anvendelse af husdyrgødning ikke følger af fejl ved
produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller
importen. Ved en fejl ved produktet forstås her, at husdyrgødningen har in-
deholdt væsentlige mængder af stoffer eller organismer, der ikke hidrører
direkte fra husdyrenes urin og fækalier, men som er tilført husdyrgødningen.
Producent-/importøransvaret vil gælde, uanset hvordan disse fremmede ele-
menter er tilført den leverede gødning.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 indebærer, at der som udgangspunkt er
tale om et ubetinget ansvar for miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade forårsaget af enhver forurenende aktivitet omfattet af husdyrlo-
ven, jf. direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, som medfører en miljøskade eller
312
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
en overhængende fare for en miljøskade. Bestemmelsen indebærer endvi-
dere, at der altid er en ansvarlig for en miljøskade, når der skal træffes for-
anstaltninger i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets regler herom.
I forhold til udenlandsk bosiddende producenter, dvs. producenter, der hver-
ken bor eller driver forretning i Danmark, kan tilsynsmyndigheden i Dan-
mark ikke håndhæve et påbud overfor vedkommende, hverken i form af et
handlekrav eller pengekrav. I tilfælde af, at der er tale om en udenlandsk
bosiddende producent vil det være den pågældende danske importør, der
ifalder ansvaret og pligten til at efterkomme påbuddet. Den danske importør
må enten i forbindelse med kontraktindgåelsen om importen sikre sig i for-
hold til omfanget af sit ansvar eller efterfølgende anvende civilretlige midler
til at lade producenten bære sin del af ansvaret.
Efter husdyrbruglovens § 54 c, stk. 1, skal den ansvarlige for en overhæn-
gende fare for en miljøskade straks iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for miljøskade.
Den ansvarlige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yder-
ligere skade.
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at den ansvarlige for en overhængende fare for en
miljøskade straks skal iværksætte de nødvendige forebyggende foranstalt-
ninger, der kan afværge den overhængende fare for miljøskade. Den ansvar-
lige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den ansvarlige har pligt til straks
og uden forudgående påbud at iværksætte de nødvendige foranstaltninger
for at afværge en overhængende fare for en miljøskade samt, hvis skaden er
indtrådt, straks at iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag til at be-
grænse og hindre yderligere miljøskade. Bestemmelsen rækker videre end
de forpligtelser, der følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
42.
Det bemærkes, at handlepligterne og håndhævelsen heraf forudsætter, at det
umiddelbart er muligt for den ansvarlige at konstatere, at en sket forurening
indebærer, at der er indtrådt en miljøskade, eller at en overhængende fare
for en miljøskade er opstået. Er dette ikke tilfældet, håndteres forureningen
efter lovforslagets øvrige regler, jf. §§ 42 og § 43.
313
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Forslaget gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 5, stk. 1, om den an-
svarliges pligt til at forebygge en overhængende fare for en miljøskade, for-
årsaget af erhvervsmæssige aktiviteter inden for det område, der følger af
regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, og artikel 6, stk. 1, litra a om
pligten til at begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 c, stk. 2, at tilsynsmyndigheden påser,
at pligterne opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 54
f.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes,
selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 19.
Efter den foreslåede bestemmelse skal tilsynsmyndigheden føre tilsyn med,
at den umiddelbare handlepligt efter stk. 1 opfyldes på et tidspunkt, hvor der
endnu ikke er truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Tilsynsmyndighedens for-
pligtelser ophører, når der er truffet afgørelse efter miljøskadeloven eller der
træffes forbyggende foranstaltninger eller øvrige tiltag efter miljøskadelo-
ven.
Efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 1, 1. pkt., kan tilsynsmyndigheden på-
byde den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren
at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der fore-
ligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren kan efter husdyrbruglovens § 54 e, stk. 1, 2.
pkt. påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af
stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en
stedfunden forurening.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
at tilsynsmyndigheden kan påbyde den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren at give
de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behand-
les efter miljøskadeloven. Det foreslås endvidere i
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
at den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren kan her-
under påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling
af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af
en stedfunden forurening.
314
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslaget
§ 54.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 2, at påbud kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren
har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet
skal der fastsættes en pligt til retablering af den forurenede ejendom.
Det foreslås endvidere i
§ 18, stk. 2,
at påbud kan meddeles, uanset om den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren har rå-
dighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet skal
der fastsættes en pligt til retablering af den forurenede ejendom.
Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at den, der er ansvarlig for den
aktivitet, der har medført forureningen, ikke altid har rådighed over den for-
urenede ejendom. I disse tilfælde skal der i påbuddet fastsættes pligt til re-
etablering af ejendommen, efter at undersøgelserne m.v. er afsluttet.
Det følger endvidere af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 3, at hvis den ansvar-
lige for driften eller brugeren, producenten eller importøren ikke har rådig-
hed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådig-
hed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres
ved den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren.
Det foreslås i
§ 18, stk. 3,
at hvis den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan til-
synsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud
om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften
eller brugeren, producenten eller importøren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilsynsmyndigheden kan meddele
påbud til den, der har rådighed over ejendommen om pligt til at tåle, at den
ansvarlige for driften, brugeren, producenten eller importøren efterkommer
tilsynsmyndighedens påbud om undersøgelser mv. af forureningen og dens
konsekvenser.
Endelig følger det af husdyrbruglovens § 54 e, stk. 4, at påbud efter stk. 3 er
bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en forurening.
Det foreslås i
§ 18, stk. 4,
at påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der
til enhver tid har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forure-
ning.
315
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor gennem-
førelse af undersøgelser m.v. vil udgøre en ekspropriation i grundlovens §
73’s forstand. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 skal forstås med den
begrænsning, at der ikke vil kunne meddeles påbud, hvor påbuddene vil ud-
gøre en ekspropriation.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 f, stk. 1, at hvis der foreligger en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Det foreslås i
§ 19, stk. 1,
at hvis der foreligger en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at tilsynsmyndigheden i de til-
fælde, hvor en forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, skal træffe udtrykkelig afgørelse herom, når denne
miljøskade eller overhængende fare herfor skal behandles efter miljøskade-
loven. Der skal således ikke træffes afgørelse om, at der foreligger en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis der ikke er en
adressat for afgørelsen, dvs. i de tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, fra
hvilke erhvervsmæssige aktiviteter forureningen hidrører, eller hvem der er
den ansvarlige for driften af disse aktiviteter og dermed for miljøskaden el-
ler den overhængende fare herfor.
Det bemærkes, at det ofte vil være en forudsætning for, at tilsynsmyndighe-
den kan træffe afgørelse om, hvorvidt en forurening indebærer en miljø-
skade eller en overhængende fare for en miljøskade, at det er undersøgt,
hvordan og hvornår forureningen er forårsaget og hvad forureningens kon-
sekvenser er for den eller de berørte naturressourcer. Hvis tilsynsmyndighe-
den ikke finder, at der er tale om en miljøskade eller overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, behandles sagen
efter de almindelige tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i loven. Heri
ligger implicit, at der ikke foreligger en miljøskade eller overhængende fare
herfor. Der henvises i øvrigt til forslaget til § 22 nedenfor, hvorefter en kla-
geberettiget under visse omstændigheder kan kræve, at der træffes afgø-
relse.
Efter husdyrbruglovens § 54 f, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler
om, at tilsynsmyndigheden skal forelægge et udkast til afgørelse med hen-
blik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
316
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i
en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
Det foreslås i
§ 19, stk. 2, 1. pkt.,
at miljøministeren kan fastsætte regler om,
at tilsynsmyndigheden skal forelægge et udkast til afgørelse med henblik på
at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der fo-
religger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter miljøskadeloven. Det foreslås i
§ 19, stk. 2, 2. pkt.,
at
miljøministeren desuden kan fastsætte regler om, at den bindende udtalelse
først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelo-
vens kapitel 2 eller 3.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., indebærer, at miljøministeren
får hjemmel til at fastsætte regler om, at tilsynsmyndighedens afgørelse om,
at der foreligger en sag, der skal behandles efter miljøskadeloven, skal fore-
lægges for miljøministeren. Den foreslåede bemyndigelse stk. 2, 2. pkt., in-
debærer, at der kan fastsættes regler om, at udskyde klage over den bindende
udtalelse som en parallel til, at klage over tilsynsmyndighedens afgørelse af
spørgsmålet udskydes.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 g, at hvis der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndighe-
den afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 54 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
Det foreslås i
§ 20,
at hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller
kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom,
uanset at der ikke efter den foreslåede § 19 kan træffes afgørelse om, hvem
der er ansvarlig for miljøskaden.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at gennemføre dele af miljøan-
svarsdirektivets artikel 15 om samarbejde mellem medlemsstaterne. Det føl-
ger af artikel 15, at i tilfælde af en miljøskade, der påvirker eller kan forven-
tes at påvirke andre medlemsstater, påhviler det den medlemsstat, på hvis
område skaden har sit udspring, at give tilstrækkelig information herom til
de potentielt berørte medlemsstater.
Med henblik på at sikre, at de relevante oplysninger om, at der er sket en
miljøskade, og om skadens karakter m.v. tilgår miljøministeren, følger det
af den foreslåede bestemmelse, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse
om, at der foreligger en miljøskade i de tilfælde, hvor miljøskaden påvirker
eller kan forventes at påvirke et andet EU-land. Dette gælder i de situationer,
hvor der efter lovforslagets almindelige ordning ikke ville blive truffet en
317
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
afgørelse herom, jf. lovforslagets § 19, dvs. hvor der ikke er en ansvarlig for
miljøskaden, f.eks. fordi den ansvarlige ikke kan findes, og sagen dermed
ikke skal behandles efter miljøskadeloven. Den foreslåede bestemmelse
gælder kun i de tilfælde, hvor der foreligger en miljøskade og ikke blot en
overhængende fare herfor.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 nedenfor sikres, at af-
gørelsen og det materiale, der har indgået i vurderingen af sagen, tilgår mil-
jøministeren med henblik på, at ministeren underretter det pågældende EU-
land.
Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 1, 1. pkt., sender tilsynsmyndigheden
afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til
miljøministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den
ansvarlige herfor, jf. husdyrbruglovens § 54 h, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
at tilsynsmyndigheden sender afgørelsen
om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljømi-
nisteren. Det foreslås endvidere i
§ 21, stk. 1, 2. pkt.,
at fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at når der er truffet
afgørelse om, at en forurening indebærer en miljøskade eller en overhæn-
gende fare herfor, som skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, sen-
des afgørelsen og det materiale, der ligger til grund for afgørelsen, til miljø-
ministeren, så det kan anvendes i den videre behandling af sagen.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt., at tilsynsmyndigheden
offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt, jf.
husdyrbruglovens § 54 h, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
at tilsynsmyndigheden offentliggør afgø-
relsen. Det foreslås endvidere i
§ 21, stk. 2, 2. pkt.,
at offentliggørelse kan
ske udelukkende digitalt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den brede kreds af
klageberettigede bliver underrettet om tilsynsmyndighedens afgørelse. Den
foreslåede bestemmelse giver endvidere tilsynsmyndigheden mulighed for
udelukkende at offentliggøre afgørelser om, at der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, digitalt på myndighedens
hjemmeside.
318
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 54 h, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler
om offentliggørelsen.
Det foreslås i
§ 21, stk. 3,
at miljøministeren kan fastsætte regler om offent-
liggørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere
regler om offentliggørelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om f.eks.
hvor og hvordan der skal annonceres, hvis der viser sig behov herfor. En
klage skal efter lovforslagets § 21, stk. 4, 2. pkt., jf. nedenfor, indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52. Klagefristen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet er efter miljøskadeloven § 52, stk. 3, 1. pkt., 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt. Når offentlig annoncering finder sted,
regnes klagefristen dog efter miljøskadelovens § 52, stk. 3, 2. pkt., altid fra
annonceringens dato. Den offentlig annoncering bør derfor ske samtidig
med, at afgørelsen meddeles sagens part.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 h, stk. 4, 1. pkt., at afgørelse om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage
over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal ind-
gives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52, jf. husdyrbruglovens
§ 54 h, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås i
§ 21, stk. 4, 1. pkt.,
at afgørelse om, at der foreligger en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgø-
relse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Det foreslås i
§ 21, stk. 4, 2.
pkt.,
at klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens §
52.
Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade, er det
en afgørelse, som kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den fo-
reslåede bestemmelse om udskydelse af klageadgangen skal sikre, at sags-
behandlingen ikke unødigt forsinkes som følge af en opdeling af sagsbe-
handlingen i to delafgørelser.
Efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden på anmod-
ning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1-3, og §§ 86 og 87 træffe afgø-
relse efter husdyrbruglovens § 54 f eller § 54 g.
319
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 54 i, stk. 2, skal anmodningen være ledsaget af
relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller overhængende
fare for en miljøskade.
Det følger af husdyrbruglovens § 54 i, stk. 3, at tilsynsmyndigheden kan
afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysnin-
ger som nævnt i stk. 2.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1,
at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en kla-
geberettiget efter § 56-58 skal træffe afgørelse efter § 19 eller § 20.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klageberettigede i forhold til af-
gørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller overhængende fare
herfor har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse om,
hvorvidt en forurening eller en overhængende fare herfor udgør en miljø-
skade eller en overhængende fare herfor.
Om hvem der er klageberettigede henvises til omtalen af lovforslagets §§
56-58 nedenfor.
Når tilsynsmyndigheden modtager en anmodning fra en klageberettiget, har
tilsynsmyndigheden pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare herfor.
Afgørelsen skal træffes efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§
19 eller 20. Den foreslåede bestemmelse i § 22 finder også anvendelse i
disse sager.
Det foreslås i
§ 22, stk. 2,
at anmodningen skal være ledsaget af relevante
oplysninger om den formodede miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade.
Bestemmelsen indebærer, at anmodningen skal være ledsaget af oplysnin-
ger, som er tilstrækkelige til, at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt
den beskrevne forurening eller overhængende fare for forurening kan ud-
gøre en miljøskade eller en overhængende fare herfor. Der er således ikke
tale om et krav om, at klageberettigede skal tilvejebringe alle de oplysnin-
ger, der måtte være nødvendige for at tilsynsmyndigheden kan træffe afgø-
relse efter bestemmelsen.
Kravet om, at en anmodning om afgørelse skal ledsages af oplysninger, skal
alene sikre, at tilsynsmyndigheden ikke skal behandle uforholdsmæssigt
320
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
mange anmodninger, idet der er krav om, at anmodningen i en vis grad un-
derbygges. Selvom en anmodning ikke er underbygget, kan det (efter til-
synsmyndighedens skøn) være relevant, at føre tilsyn for at sikre, at der ikke
sker eller er sket en miljøskade eller for at vurdere, om der er overhængende
fare herfor.
Det foreslås i
§ 22,
at tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor,
hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis anmodningen ikke er ledsa-
get af relevante oplysninger, har tilsynsmyndigheden ikke pligt til at træffe
afgørelse. Afgørelse om, at anmodningen ikke er ledsaget af relevante op-
lysninger kan påklages.
Til § 23
Efter gødskningslovens § 45, stk. 2, fører ministeren for grøn trepart tilsyn
med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen tilsyn med,
at husdyrbrugloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i husdyrbrug-
loven, overholdes, med undtagelse af tilsyn med overholdelse af de regler,
der er fastsat med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 a, for så vidt angår lofter
for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra
gødning, der efter husdyrbruglovens § 44, stk. 2, varetages af ministeren for
grøn trepart.
Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 3, fører kommunalbestyrelsen endvidere
tilsyn med, at bl.a. påbud og forbud efterkommes.
Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 5, videresender kommunalbestyrelsen sa-
ger om overtrædelse af ministeren for grøn treparts afgørelser efter stk. 3 til
ministeren. Ministeren for grøn trepart træffer i så fald afgørelse i sagen i
overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
Ministeren for grøn trepart har delegeret sine opgaver og beføjelser som til-
synsmyndigheden i forhold til gødskningsloven og reglerne fastsat i medfør
heraf til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
321
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er endvidere tilsynsmyn-
dighed for så vidt angår overholdelsen af visse regler fastsat i gødningsan-
vendelsesbekendtgørelsen i medfør af husdyrbruglovens § 5 a. Det er såle-
des Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der kontrollerer bl.a.
kvælstofkvoten, afgrødekravene og gødningsregnskabet under gødsknings-
loven og de såkaldte harmoniregler, der er fastsat i medfør af husdyrbruglo-
ven.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart fører tilsyn med overhol-
delsen af loven og af regler fastsat i medfør af loven, jf. dog stk. 2-3.
Det foreslås endvidere i stk.
2, at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med
overholdelsen af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9 med undta-
gelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 7, for så vidt angår lofter
for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra
gødning, og forbud mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet
af § 69, stk. 1, i lov om vandløb.
Med de foreslåede bestemmelser videreføres den opgavefordeling, der hidtil
har været gældende for så vidt angår tilsynet med anvendelse af gødning
efter husdyrbruglovens kapitel 1 a.
Endelig foreslås det i
stk. 3,
at kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn
med, at påbud og forbud meddelt vedrørende forhold omfattet af regler fast-
sat i medfør af lovens §§ 7-9, efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det almindelige tilsyn med mini-
steren for grøn treparts afgørelser for så vidt angår anvendelse af gødning
som hidtil påhviler kommunalbestyrelsen.
Til § 24
Efter husdyrbruglovens § 45, kan ministeren for grøn trepart bestemme, at
tilsyn i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
Ministeren for grøn trepart har anvendt bestemmelsen til at henlægge kon-
trollen med gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, om forbud
mod udbringning af gødning på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov
om vandløb, til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, idet sty-
relsen i øvrigt foretager tilsynet med overholdelsen af vandløbslovens § 69,
jf. bekendtgørelse nr. 462 af 30. april 2013 om tilsyn med bræmmer langs
vandløb og søer.
322
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
§ 24,
at ministeren for grøn trepart kan bestemme, at tilsyn i
visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
overføre kommunalbestyrelsens tilsynskompetence fastsat i den foreslåede
§ 23 til andre myndigheder, hvilket typisk vil kunne ske i tilfælde, hvor til-
synet på det pågældende område har nær tilknytning til de tilsynsopgaver,
som allerede løses af vedkommende myndighed, eller hvor det i øvrigt skøn-
nes hensigtsmæssig.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres ministeren for grøn treparts
adgang til at bestemme, at det tilsyn med regler, der er fastsat i medfør af de
foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, og som er henlagt til udførelse hos kom-
munalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 23 i visse tilfælde
skal udføres af andre myndigheder.
Der gøres opmærksom på, at kontrollen med gødningsanvendelsesbekendt-
gørelsens § 10, stk. 11, om forbud mod udbringning af gødning på arealer,
der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, i den foreslåede bestem-
melse i § 23, er undtaget fra kommunalbestyrelsens tilsynskompetence.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart fortsat vil henlægge kontrol-
len til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Til § 25
Efter husdyrbruglovens § 65, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører
andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 1999, at bestemmelsen forventedes at have et meget
begrænset anvendelsesområde, og det skønnedes derfor ikke, at den ville
medføre nævneværdige problemer.
Det foreslås i
§ 25,
at ministeren for grøn trepart kan beslutte, at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myn-
digheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Til § 26
I husdyrbruglovens § 54, stk. 1, er ministeren for grøn trepart bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse
af tilsynsvirksomhed.
323
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens
§ 13, hvorefter kommunalbestyrelsen er pålagt at udføre et passende antal
tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens erosionsbestemmelser i §§ 11
og 12.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere efter husdyrbruglovens § 54, stk.
2, over for en tilsynsmyndighed nærmere fastlægge omfanget af tilsynsmyn-
dighedens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode.
Endelig er ministeren for grøn trepart i husdyrbruglovens § 54, stk. 3, be-
myndiget til at fastsætte nærmere regler om, at tilsynsmyndighederne skal
indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, her-
under om resultaterne af målinger og undersøgelser.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december
2019 om miljøtilsyn.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere
regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte mere detaljerede regler vedr. den nærmere tilrettelæggelse af til-
synsmyndighedens tilsynsvirksomhed.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at ministeren over for en tilsynsmyndighed
for en bestemt periode nærmere kan fastlægge omfanget af tilsynsmyndig-
hedens tilsynsforpligtelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart for en
bestemt periode kan fastsætte omfanget af tilsynsindsatsen, hvis tilsynsmyn-
digheden ikke har grebet tilsynet an på en forsvarlig måde.
Endelig foreslås det i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nær-
mere regler om, at tilsynsmyndighederne skal indsende indberetninger om
deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af må-
linger og undersøgelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
anmode kommunalbestyrelserne om indberetninger om resultaterne af deres
af deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om ministeren
for grøn treparts mulighed for at fastsætte regler om tilsynsmyndighedens
tilsynsvirksomhed m.v.
324
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 27
Efter husdyrbruglovens § 66, 1. pkt., kan ministeren for grøn trepart pålægge
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering
af forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan efter husdyrbruglovens § 66, 2. pkt., forlanges
afgivet i en bestemt form.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december
2019 om miljøtilsyn.
Det foreslås i
1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan pålægge kommunal-
bestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes område.
Det foreslås endvidere i
2. pkt.,
at oplysningerne kan forlanges afgivet i en
bestemt form.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
indhente oplysninger om alle forhold, der reguleres efter regler fastsat i
medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, herunder afgørelser, der er
truffet af kommunalbestyrelserne, og data, der fremkommer som følge af
tilsynsaktiviteter.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om ministeren
for grøn treparts mulighed for at indhente oplysninger om alle forhold, der
hører under kommunalbestyrelsens tilsynsvirksomhed.
Til § 28
Efter gødskningslovens § 41, stk. 1, skal en virksomhed, der er registreret
eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planpe-
riode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.
Ministeren for grøn trepart kan efter gødskningslovens § 41, stk. 2, fastsætte
nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens fo-
retagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et
markkort, og indsendelse, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlæg-
ningen.
Gødskningslovens § 41 er beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.1.1, hvortil der hen-
vises.
325
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart er endvidere i gødningslovens § 44, stk. 1, be-
myndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af
gødskningslovens kapitel 4 og 5, hvert år skal indberette og opgøre virk-
somhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i
medfør af gødskningslovens § 38, stk. 1, og gødskningsloven §§ 39 og 39
a, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.
Ministeren er efter gødskningslovens § 44, stk. 2, endvidere bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om
udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.
Gødskningslovens § 44 er beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.1.2, hvortil der hen-
vises.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fast-
sat i medfør af loven, skal udarbejde mark- og gødningsplaner for det sam-
lede landbrugsareal i planperioden.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at planlægningen skal udarbejdes på særlige
skemaer, der er udarbejdet af ministeren for grøn trepart. Det foreslås i
stk.
2, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan godkende andre skemaer end de
skemaer, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lo-
vens formål omtalt ovenfor. Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses
i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 29 om for-
tegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau og
lovforslagets § 30 om udlednings- og gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhederne skal udarbejde
en markplan for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugs-
areal, herunder de individuelle markers størrelse og placering, og som viser
de afgrøder, som virksomheden har tænkt sig at dyrke på de individuelle
marker, og de virkemidler, som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af
i planperioden.
Herudover indebærer bestemmelsen, at virksomheden skal udarbejde en
gødningsplanlægning for virksomhedens samlede landbrugsareal, der viser
den påtænkte gødningsanvendelse på de enkelte marker, der indgår i virk-
somhedens landbrugsareal.
326
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlæg-
ningens foretagelse, om indhold og udformning, krav om tilknytning af et
markkort, om indsendelse og opbevaring af planlægningen med henblik på
kontrol, og om opgørelsen af det samlede landbrugsareal.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav
om, at virksomhederne skal tilknytte et markkort til deres mark- og gød-
ningsplanlægning, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede
landbrugsareal, markens størrelse og placering, markens afgrøde, markens
jordtype, markens dyrkningshistorisk, og placeringen af de virkemidler,
som virksomheden har tænkt sig at gøre brug af i planperioden.
Ved dyrkningshistorik forstås oplysninger om forfrugt og forforfrugt. Ved
forfrugt forstås den afgrøde, som dyrkes og høstes umiddelbart før en anden
afgrøde, hvilket vil sige en hovedafgrøde eller eventuelt en efterafgrøde, der
udsås efter høst af forårssåede hovedafgrøder.
Da dyrkningshistorikken på arealet indgår i beregningen af virksomhedens
udledning, jf. lovforslagets § 6, herunder effekten af eventuelle udlagte ef-
terafgrøder, vil mark- og gødningsplanlægningen skulle indeholde oplys-
ninger herom.
Ligeledes er det hensigten, at fastsætte regler om, at markplanen skal inde-
holde oplysninger om mængde og type af gødning, som påtænkes anvendt
på virksomhedens landbrugsareal, og tidspunktet herfor (forår/efterår).
Markplanlægningen kan også omfatte oplysninger om størrelse og fysisk
placering af gartneriaktiviteter og skovarealer, der skal modtage gødning,
ligesom markplanlægningen kan omfatte oplysninger om placeringen og
størrelsen af virksomhedens staldsystemer.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes
regler om opbevaring af planlægningen på virksomheden med henblik på
kontrol. Det er hensigten, at fastsætte regler om, at hvis mark- og gødnings-
planlægningen ændres i løbet af planperioden, skal den oprindelige plan-
lægning også opbevares.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes
regler om frist for udarbejdelse og indsendelse af planlægningen. Det er hen-
sigten, at fastsætte regler om, at planlægningen skal indberettes forud for
udlednings- og gødningsregnskabet.
327
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af planlægningen og fri-
ster herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte regler
om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre
planlægningen, såfremt de oplysninger, der indgår i planlægningen, ikke
længere stemmer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herun-
der i tilfælde af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den fore-
slåede bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt.
Til § 29
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fast-
sat i medfør af loven, skal udarbejde fortegnelser over gødningstildelinger
og andre aktiviteter på markniveau i planperioden.
Den foreslåede bestemmelse er ny og skal ses i sammenhæng med den fo-
reslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 om foranstaltninger til opfyldelse
af lovens formål omtalt ovenfor. Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes
ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 28 om
mark- og gødningsplanlægning og lovforslagets § 29 om udlednings- og
gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der er omfattet af
foranstaltninger fastsat i medfør af loven, skal udarbejde fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau i planperioden. Det
er hensigten, at virksomheden bliver forpligtet til at udarbejde en art logbog
over de foretagne gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.
Med andre aktiviteter på markniveau menes f.eks. tidspunkter for såning af
afgrøder eller foretagne jordbehandlinger.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at fortegnelserne skal udarbejdes på særlige ske-
maer, der er udarbejdet af ministeren for grøn trepart.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan godkende
andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om fortegnelserne, herunder om indhold og ud-
formning, om frister for fortegnelsernes udarbejdelse, og om indsendelse og
opbevaring med henblik på kontrol.
328
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I forhold til tildeling af gødning med indhold kvælstof er det hensigten, at
udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fortegnel-
sen skal indeholde oplysninger om mængde og type af gødning (organisk
eller mineralsk) på den enkelte mark, og det konkrete tidspunkt for tildelin-
gen.
Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at såfremt der er sket
tildeling af gødning via afgræssende dyr på den enkelte mark, skal forteg-
nelsen også indeholde oplysninger herom.
Det ligger ligeledes inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, at
der kan fastsættes regler om konkrete såtidspunkter i det omfang, det har
betydning for fastsættelsen og kontrollen med virksomhedens basisudvask-
ningsgrænse eller udledningskvote fastsat efter regler i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 6.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at
fastsætte regler om, hvordan fortegnelsen skal føres, herunder frister for,
hvornår indførelser i fortegnelsen senest skal være sket. Det er hensigten, at
der fastsættes regler om, at fortegnelsen skal foretages løbende.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at fortegnelsen skal opbe-
vares på virksomheden med henblik på kontrol.
Det ligger inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte
regler om, at fortegnelserne eller dele heraf indberettes med henblik på kon-
trol.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at ministeren kan endvidere bemyndiges til at
fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af fortegnelserne og om
frister herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte regler
om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige eller ajourføre
fortegnelserne, såfremt de oplysninger, der indgår i heri, ikke længere stem-
mer overens med de faktiske forhold på virksomheden, herunder i tilfælde
af, at de pågældende oplysninger er indberettet efter den foreslåede bemyn-
digelse i stk. 3, 1. pkt.
329
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 30
Efter gødskningslovens § 42, stk. 1 skal en virksomhed, der er registreret
eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år udar-
bejde et gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregn-
skabet skal indberettes til ministeren for grøn trepart.
Gødningsregnskabet skal efter gødskningslovens § 42, stk. 1, opgøres på
grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive føl-
gende:
1) Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksom-
hedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35.
2) Det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
3) Oplysninger om husdyrbesætning.
4) Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.
5) Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for ud-
bringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaf-
taler.
Ministeren for grøn trepart er i gødskningslovens § 42, stk. 3, bemyndiget
til at fastsætte regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, her-
under hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvi-
dere regler om opbevaring af bilag og om frister for indberetning af gød-
ningsregnskabet m.v.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fast-
sat i medfør af lovforslaget, skal udarbejde udlednings- og gødningsregn-
skaber for den afsluttede planperiode. Regnskaberne skal opgøres på bag-
grund af virksomhedens mark- og gødningsplaner, jf. lovforslagets § 28, og
virksomhedens fortegnelser over gødningstildelinger og andre aktiviteter på
markniveau, jf. lovforslagets § 29, og indberettes til ministeren for grøn tre-
part.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets §§ 6-9 om foranstaltninger til opfyldelse af lo-
vens formål omtalt ovenfor. Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses
i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 28 om
mark- og gødningsplanlægning og lovforslagets § 29 om fortegnelser over
gødningstildelinger og andre aktiviteter på markniveau.
330
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Gødningsregnskabet udgør den væsentligste del af kontrolgrundlaget for
overholdelsen af kvælstofkvoten i gødskningslovens § 12.
Gødningsregnskabet udgør endvidere kontrolgrundlaget for de såkaldte har-
monikrav, der omfatter det organiske kvælstofarealkrav og fosforarealkra-
vet, og som er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a. Efter gødsknings-
lovens § 42, skal gødningsregnskabet derfor bl.a. også indeholde oplysnin-
ger om det fosforloft, der er knyttet til gødningen, jf. stk. 2, nr. 2, og størrel-
sen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal, jf. stk. 2,
nr. 2.
Gødningsregnskabssystemet er principielt tænkt som et lukket kredsløb,
hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte kvælstof- og fosforholdig
gødning uden, at der redegøres herfor.
Det er hensigten, at de væsentligste dele af det eksisterende gødningsregn-
skab videreføres.
Det er endvidere hensigten, at virksomhederne fremover skal udarbejde ud-
ledningsregnskab, som skal anvendes i forbindelse med kontrol af virksom-
hedernes basisudvaskningsgrænse og udledningskvote efter regler fastsat i
medfør af lovforslagets § 6.
Det foreslås i
stk. 2,
at udledningsregnskabet skal angive en række nærmere
opregnede oplysninger.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 1 - 3,
at udledningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om dyrkningshistorik, afgrødevalg og virkemidler.
De pågældende oplysninger, som er omfattet af den foreslåede bestem-
melse, er oplysninger om de elementer, som efter den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 28 skal indgå i virksomhedens markplanlægning,
som skal foretages og forudsættes indberettet ved planperiodens begyn-
delse, og som forudsættes tilpasset, så oplysningerne stemmer overens med
de faktiske forhold på virksomheden.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 4 og 5,
at udledningsregnskabet skal inde-
holde oplysninger om virksomhedens gødningstildelinger og øvrige aktivi-
teter på markniveau.
De pågældende oplysninger, som er omfattet af den pågældende bestem-
melse, er først og fremmest oplysninger om virksomhedens gødningstilde-
linger i henholdsvis forår og efterår på markniveau, som efter den foreslåede
331
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
bestemmelse i lovforslagets § 28 skal indgå i virksomhedens mark- og gød-
ningsplanlægning, og som opgøres på baggrund af den fortegnelse, som
virksomhederne er forpligtet til at føre efter den foreslåede § 29, som forud-
sættes tilpasset, så oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold
på virksomheden.
Oplysningerne omfatter også de øvrige aktiviteter på markniveau, som har
betydning for opgørelsen af virksomhedens konkrete udledning eller over-
holdelse af basisudvaskningsgrænsen.
Det foreslås således i stk. 2,
nr. 6,
at udledningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om naturgivne forhold.
Med henblik på beregningen af kvælstofudvaskningen skal der anvendes en
række data om naturgivne forhold, som f.eks. jordbundsforhold, retentionen
og afstrømning.
Det er hensigten, at sådanne forhold udstilles på kortværk udarbejdet i med-
før af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 64, og skal indgå som
grundlag for de oplysninger, som den pågældende virksomhed, skal angive
i udledningsregnskabet.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at gødningsregnskabet skal angive en række
nærmere opregnede oplysninger.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 1,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i materiale
med gødningsværdi, som opgjort efter regler fastsat i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser i lovforslagets §§ 33-36.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af gødskningslovens
§ 42, stk. 2, nr. 1 for så vidt angår opgørelsen af virksomhedens samlede
forbrug af kvælstof og fosfor.
Opgørelsen heraf finder sted efter de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets §§ 33-36, der er beskrevet nedenfor.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 2,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, som fremgår af
de regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 7.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 42,
stk. 2, nr. 2, og anvendes i forbindelse med kontrollen af fosforarealkravet,
332
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
der foreslås fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
7, som afløser den tidligere bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 3 og 4,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om husdyrbesætning og staldsystemer.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 42,
stk. 2, nr. 3, som dog foreslås udbygget med oplysninger om virksomhedens
staldsystem.
Den foreslåede bestemmelse anvendes i forbindelse med kontrollen med op-
gørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgød-
ning, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 35.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 5,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om anvendte teknologier i stalden.
Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at anvendte teknologier i
stald og lager, som fremgår af Miljøstyrelsens teknologilister, jf. husdyrgod-
kendelsesbekendtgørelsen skal indgå i gødningsregnskabet.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 6,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og
harmoniareal.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 42,
stk. 2, nr. 4, og skal anvendes i forbindelse med bl.a. kontrollen af harmoni-
reglerne, der foreslås fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 7, som afløser den tidligere bemyndigelse i husdyrbruglovens §
5 a.
Det foreslås således i stk. 3,
nr. 7,
at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbring-
ning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 42,
stk. 2, nr. 5, og skal anvendes i forbindelse med bl.a. kontrollen af harmoni-
reglerne, der foreslås fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 7, som afløser den tidligere bemyndigelse i husdyrbruglovens §
5 a.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nær-
mere regler om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke op-
lysninger, der skal indberettes, og frister for regnskabernes udarbejdelse.
333
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart endvidere bemyn-
diges til at fastsætte regler om dokumentation vedr. prøvetagning og analy-
ser, overdragelser og produktion af kvælstof- og fosforholdig gødning og
arealer m.v.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om indsendelse og opbevaring af regnskaberne med tilhø-
rende bilag med henblik på kontrol og om frister for indberetning af regn-
skaber m.v.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om pligt til berigtigelse og revision af regnskaberne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til af egen drift at berigtige
eller ajourføre oplysningerne i de indberettede gødnings- og udlednings-
regnskaber, såfremt de oplysninger, der indgår heri, ikke længere stemmer
overens med de faktiske forhold på virksomheden.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, jf. stk. 2 og 3, der skal afgives
af nyregistrerede virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den nye kvælstofregulering,
der ikke har den forudgående dyrkningshistorisk.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at ministeren endvidere bemyndiges til at fast-
sætte regler om de oplysninger, der skal afgives, jf. stk. stk. 2 og 3, ved
ophør af ejerskab over eller brugsret til et areal, der er omfattet af forplig-
telserne efter stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den nye kvælstofregulering,
hvor modtager af det pågældende areal skal have oplysninger om gødnings-
tildelinger m.v.
Det foreslås i
stk. 6, 3. pkt.,
at ministeren fastsætter regler om udarbejdelse,
indhold, form, indberetning og frister for de oplysninger, der skal afgives
efter de bestemmelser, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i 1.
og 2. pkt.
Til § 31
Gødskningsloven eller husdyrbrugloven indeholder i dag ikke regler om af-
givelse af oplysninger på tro og love.
334
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i §
31,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at
oplysninger, der skal indsendes i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 28-
30, skal afgives på tro og love.
Erklæring af oplysninger på tro og love indebærer, at den erklærende bl.a.
vil kunne straffes, hvis der forsætligt afgives en falsk erklæring, jf. straffe-
lovens § 161.
Til § 32
Efter gødskningslovens § 43, stk. 4., skal virksomheden opbevare gødnings-
planlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.
Det foreslås, at virksomhederne skal opbevare de i §§ 28-30 nævnte doku-
menter med tilhørende bilag i mindst 5 år.
Til § 33
Efter gødningslovens § 12 må en virksomheds forbrug af kvælstof til gød-
ningsformål i planperioden, som opgjort efter gødskningslovens §§ 18, 19,
og 21-30 og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens
samlede kvote for kvælstof i planperiode, som opgjort efter reglerne i gødsk-
ningslovens §§ 13 – 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Oplysningerne om forbrug og kvælstofkvoten skal indberettes i virksomhe-
dernes gødningsregnskab, der skal udarbejdes for planperioden efter gødsk-
ningslovens § 42, jf. stk. 2, nr. 1.
Som det fremgår ovenfor, er gødningsregnskabssystemet principielt tænkt
som et lukket kredsløb, hvor det ikke er muligt at modtage eller afsætte gød-
ning uden, at der redegøres herfor. Hvis der ikke redegøres for, om en be-
stemt mængde gødning er afsat til en virksomhed, der skal udarbejde gød-
ningsregnskab, eller ikke fremgår af virksomhedens opgørelse af lagersta-
tus, formodes denne at være udbragt på virksomhedens arealer med den
virkning, at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af
kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden.
Efter gødskningslovens § 18, stk. 1, skal en virksomheds samlede forbrug
af kvælstof og fosfor i planperioden beregnes som summen af forbruget af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset
biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.
335
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter gødskningslovens § 18, stk. 2, medregnes afgiftsbelagt kvælstof i gød-
ning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på
arealer, der ikke er omfattet af gødskningslovens § 13, ikke i en virksomheds
forbrug af kvælstof.
I gødskningslovens § 19, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart fastsætte den
andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødnings-
typer. Ved blanding af gødning kan ministeren for grøn trepart efter gødsk-
ningslovens § 19, stk. 2, fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale
mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvæl-
stof for blandingen, skal opgøres.
Ministeren for grøn trepart kan endvidere efter gødskningslovens § 19, stk.
3, fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de
enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af
kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.
Endelig kan ministeren for grøn trepart efter gødskningslovens § 19, stk. 4,
fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og ef-
ter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof
ved beregningen af forbruget af kvælstof.
Det fremgår af gødskningslovens § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden orga-
nisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger heraf opgøres som
den totale mængde af fosfor i gødningstypen.
Efter gødskningslovens § 23, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart fastsætte
regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for
gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan be-
stemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver. Ministeren for grøn
trepart kan efter gødskningslovens § 23, stk. 2, fastsætte nærmere regler om
de repræsentative prøver og analysen af prøverne, jf. stk. 1, herunder om
egenbetaling og om, at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede
laboratorier.
Som det fremgår af afsnit 1, så er formålet med lovforslaget bl.a. at skabe
rammerne for gennemførelsen af den nye kvælstofreguleringsmodel, hvor
reguleringen ændres fra i væsentligt omfang at være tilførselsbaseret, hvor
der reguleres på den maksimale mængde af kvælstof, der må tilføres dyrk-
ningsfladen, til i stedet at være udledningsbaseret, hvor der reguleres på den
336
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
maksimale mængde næringsstoffer, som må udledes fra marken ved over-
holdelse af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote for virksom-
heden.
Forslaget indebærer, at reglerne om virksomhedens maksimale kvote for
kvælstof i planperioden, jf. gødskningslovens § 12, erstattes af regler fastsat
i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget § 6.
Som det fremgår ovenfor, så foreslås det som noget nyt i § 30, stk. 1, at
virksomheder, der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør af loven,
skal udarbejde udledningsregnskaber for hvert kystvandområde. De foreslå-
ede udledningsregnskaber erstatter den del af det eksisterende gødnings-
regnskab, som virksomhederne skal indberette i medfør af gødskningslo-
vens § 42, stk. 2, nr. 1, for så vidt angår opgørelsen af virksomhedens sam-
lede kvote for kvælstof.
For at sikre grundlaget for kontrollen med harmonireglerne, som fastsættes
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 7, og med henblik på at styrke
kontrollen med gødningskredsløbet, og dermed understøtte kontrollen med
den nye kvælstofreguleringsmodel, foreslås det i
stk. 1,
at en virksomheds
samlede forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden beregnes som sum-
men af forbruget af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at virksomhedens forbrug af kvælstof og fos-
for opgøres som den totale mængde af kvælstof og fosfor i materialet med
gødningsværdi.
Det foreslås i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af materiale med gødningsværdi,
der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens samlede forbrug, jf. stk. 1.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at ministeren for grøn
trepart ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at de gængse typer af
gødning skal indgå i opgørelsen, som husdyrgødning og forskellige andre
former for organisk gødning, som f.eks. afgasset biomasse, kunstgødning,
og bioaske. Ministeren for grøn treparts bemyndigelse vil dog også rumme
andre typer af gødning, som f.eks. materiale, der bliver produceret på virk-
somheder ved hjælp af teknologi, der laver kunstgødning fra luften, som
virksomheden f.eks. kan anvende til at berige sin gylle med eller anvende
på anden måde, eller biostimulanter, der tilfører en kvælstoffikserende ef-
fekt til ikke fikserende afgrøder.
337
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan det totale indhold af kvælstof og fosfor i mate-
riale med gødningsværdi, herunder blandinger, skal fastsættes og opgøres.
Som det fremgår ovenfor, så følger det af gødskningslovens § 23, stk. 1, at
ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om bestemmelse af indholdet
af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herun-
der at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved
repræsentative prøver. Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendt-
gørelsens §§ 44-50 og bilag 3.
Med den foreslåede bestemmelse til stk. 4, 1. pkt., videreføres muligheden
for fastsættelse af kvælstof- og fosforindholdet i andre former for gødning
end husdyrgødning. Dette indebærer at kvælstof- og fosforindholdet kan
fastsættes ud fra en beregning eller ud fra repræsentative målinger.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart for så vidt angår
blandinger kan fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fos-
for skal opgøres for hver enkelt gødningstype, der indgår i blandingen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at styrke kontrollen med gød-
ningskredsløbet, så gødningsregnskabet bliver mere retvisende.
Det foreslås i
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om,
at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan an-
vende en anden værdi for det totale indhold af kvælstof og fosfor end den,
der er fastsat i medfør af stk. 4, ved beregningen af forbruget af kvælstof og
fosfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhederne efter ansøgning
i særlige tilfælde delvist kan fratrække kvælstof og fosfor i deres gødnings-
regnskab og således fortsat overholde f.eks. harmonireglerne. Bestemmel-
sen er særligt tiltænkt de tilfælde, hvor gødningsværdien i husdyrgødning
eller forarbejdet husdyrgødning er nedsat, f.eks. på grund af krav fra offent-
lige myndigheder om særlig håndtering, f.eks. i forbindelse med forekomst
af smitsomme sygdomme i henhold til lov om hold af dyr.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor i materialet
med gødningsværdi fastsættes ved analyse af repræsentative prøver for virk-
somhedens regning. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte nær-
338
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
mere regler om de repræsentative prøver og analysen af prøverne, om egen-
betalingen og om, at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede
laboratorier, jf. forslaget til
stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at det totale indhold af kvælstof og fosfor i materialet
med gødningsværdi fastsættes ved analyse af repræsentative prøver for virk-
somhedens regning.
For så vidt angår krav om dokumentation i form af prøvetagning og analyser
fastsat i medfør af denne lov, kan der i medfør af denne bemyndigelse fast-
sættes regler om, hvornår prøver tages, hvor mange prøver der skal tages og
evt. med hvilket interval, der skal tages prøver. Endvidere kan der stilles
krav om, hvordan analyser af prøverne skal gennemføres, f.eks. at prøverne
skal udføres som akkrediteret prøvning af et laboratorium, der er akkredite-
ret til prøvning til den pågældende metode. Laboratoriet skal være akkredi-
teret af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende ak-
krediteringsorgan, der er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan iht. ar-
tikel 4 i forordning (EF) Nr. 765/2008 og med positivt resultat har været
underkastet peerevaluering på prøvning iht. artikel 10 i forordning (EF) Nr.
765/2008. Der kan også fastsættes regler om, at det er virksomheden selv,
der skal betale for analyserne.
Med de foreslåede bestemmelser videreføres de relevante dele af gødsk-
ningslovens § 18, § 20, og § 23 i tilpasset form med henblik på at styrke
kontrollen med gødningskredsløbet.
Til § 34
Det fremgår af gødskningslovens § 21, stk. 1, at den totale mængde af kvæl-
stof og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forar-
bejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for
bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i
den gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperio-
den til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er
afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket
planperiodens ultimolager.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 33, så er gødnings-
regnskabssystemet principielt tænkt som et lukket kredsløb, hvor det ikke er
muligt at modtage eller afsætte gødning uden, at der redegøres herfor. Be-
stemmelsen i gødskningslovens § 21, stk. 1, er udtryk for en formodnings-
339
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
regel, som omfatter den situation, at hvis der ikke redegøres for, om en be-
stemt mængde gødning er afsat til en virksomhed, der skal udarbejde gød-
ningsregnskab, eller ikke fremgår af virksomhedens opgørelse af lagersta-
tus, formodes denne at være udbragt på virksomhedens arealer med den
virkning, at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af
kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden. Formodningsreglen om-
tales i daglig tale som princippet om, at solgt er forbrugt.
Med henblik på at sikre grundlaget for kontrollen med harmonireglerne, og
understøtte den nye kvælstofreguleringsmodel, er det hensigten at videre-
føre det principielle princip, og det foreslås derfor i lovforslagets
stk. 1,
at
den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for mate-
riale med gødningsværdi, jf. § 33, stk. 3, som den mængde kvælstof og fos-
for, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået leveret
i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og fosfor i
materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primo-
lager og fratrukket planperiodens ultimolager.
Efter gødskningslovens § 29, opgøres en virksomheds primolager af kvæl-
stof og fosfor i hver gødningstype som den forudgående planperiodes ulti-
molager.
For så vidt angår opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fos-
for i de forskellige gødningstyper efter gødskningslovens § 29, for virksom-
heder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register
for Gødningsregnskab, er ministeren for grøn trepart bemyndiget i gødsk-
ningslovens § 31, til at fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af virksomhedernes primolager vide-
reføres, og det foreslås derfor i
stk. 2,
at en virksomheds primolager af fosfor
og kvælstof i materiale med gødningsværdi, jf. lovforslagets § 33, stk. 3,
opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til
at fastsætte regler om opgørelse af primolageret for virksomheder, der ikke
i den forudgående periode har været registreret i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart ved
bekendtgørelse kan fastsætte regler om, hvordan nyregistrerede virksomhe-
ders primolager skal fastsættes, f.eks. ved beregning eller måling per en be-
stemt dato eller driftsbilag m.v.
340
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart er efter gødskningslovens § 30, 1. pkt., bemyn-
diget til at fastsætte regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af
kvælstof og fosfor i hver gødningstype.
Ministeren for grøn trepart kan efter gødskningslovens § 30, 2. pkt., også
fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og
fosfor i gødning.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 30 er udnyttet ved gødskningsbe-
kendtgørelsens §§ 55-58.
Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om opgørelse af virk-
somhedernes ultimolager videreføres, og det foreslås derfor i stk.
4, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler om planpe-
riodens ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf.
lovforslagets § 33, stk. 3.
Det foreslås endvidere i stk.
4, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyn-
diges til at fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af
kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi, jf. lovforslagets § 33, stk.
3.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse som hidtil vil kunne ud-
nyttes til at fastsætte regler om opgørelse af virksomhedens ultimolager,
herunder regler om det maksimale ultimolager og eventuelle korrektioner af
ultimolageret. Der kan fastsættes regler om det maksimale ultimolager dif-
ferentieret efter materiale med gødningsværdi efter henholdsvis kvælstof og
fosfor. Endvidere vil det maksimale ultimolager kunne differentieres på be-
stemte gødningstyper, f.eks. forskellige typer af husdyrgødning.
Der kan endvidere differentieres mellem virksomheder, der producerer mere
end en vis mængde gødning, og der kan gøres undtagelse fra det maksimale
ultimolager for bestemte virksomheder, f.eks. for virksomheder, hvor
dybstrøelse udgør en større del af gødningsproduktionen, eller virksomhe-
der med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gød-
ning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før
hønsene sættes ud.
Til § 35
Efter gødskningslovens § 22, stk. 1, beregnes en virksomheds produktion af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning på grundlag af normer for det totale ind-
341
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
hold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstør-
relse og staldsystemer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau.
Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, kan produktionen af kvælstof og fosfor
i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau og i fodermængde
og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfak-
torer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.
Ministeren for grøn trepart er i gødskningslovens § 22, stk. 3, bemyndiget
til at fastsætte regler om det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyr-
gødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besæt-
ning og staldsystemer. Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 22, stk.
4, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrek-
tion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i pro-
duktionsniveau skal finde sted, og om korrektionsfaktorer. Ministeren fast-
sætter endvidere efter gødskningslovens § 22, stk. 4, 2. pkt., nærmere regler
om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsni-
veau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigel-
serne.
Til brug for beregningen af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor
i husdyrgødning er der i gødskningsbekendtgørelsens §§ 30-43 og bilag 2,
tabel 2 og 3, fastsat nærmere regler om husdyrnormer, opgørelse og doku-
mentation for virksomhedens besætning og staldsystemer samt korrektions-
faktorer og øvrige dokumentationskrav for afvigelserne.
Det foreslås i
stk. 1,
at en virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og
staldsystemer.
Med bestemmelsen videreføres gødskningslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., men
som noget nyt vil anvendte teknologier indgå i beregningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte
regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgød-
ning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og
staldsystemer.
Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil anvendes til at fastsætte hus-
dyrnormerne.
342
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der fastsættes som hidtil en husdyrnorm for hver enkelt kombination af hus-
dyrart, staldsystem og typen af husdyrgødning. Det forventes, at ministeren
vil fastsætte normer for en række kategorier af husdyrarter, staldsystemer
og husdyrgødningstyper inden for følgende husdyrgrupper: kvæg, svin, fjer-
kræ, pelsdyr, heste, geder og får, samt kategorien ”andre dyretyper”.
Normerne angiver, hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr ved normal
start- og/eller slutvægt/-alder producerer på 1 år. Ved beregning af produk-
tionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen ud fra husdyr-
normerne opnås en tilnærmet værdi, der kan variere fra den faktisk produ-
cerede mængde kvælstof og fosfor.
Det er hensigten, at produktionen fortsat bliver beregnet som antal dyr af
den pågældende dyreart eller -type ganget med den fastsatte husdyrgød-
ningsnorm for den tilsvarende dyreart eller -type og staldsystem. Virksom-
hedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes herefter
som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra alle
virksomhedens dyrearter eller -typer og staldsystemer i planperioden. For at
opgøre virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning er
det derfor relevant at kende sammensætningen af virksomhedens besætning
og indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen afhængigt af, hvilken
dyreart eller -type og staldsystem virksomheden anvender.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler om opgørelse af
virksomhedens besætning og staldsystemer, herunder fordelingen af besæt-
ningen i staldsystemerne. Det forventes, at besætningsstørrelsen, som i dag,
beregnes som antal af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i plan-
perioden. Antallet af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr opgøres
for hver husdyrart eller -type, staldsystem og besætningsnummer.
Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler om indberetningen af besæt-
ninger og staldsystemer, herunder f.eks. størrelse og fysisk placering af
staldsystemer. Ministeren for grøn trepart kan også som hidtil fastsætte reg-
ler om opgørelse af og dokumentation for en virksomheds besætning og
staldsystemer. Ministeren kan derudover fastsætte regler om hvordan besæt-
ningen skal fordeles i staldsystemerne, f.eks. ud fra en skematisk fordeling
beregnet på baggrund af størrelsen på stalden. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om fravigelse af den skematiske fordeling.
Ministeren for grøn trepart kan som noget nyt også fastsætte regler om, at
anvendelse af teknologier i stald og lager, som fremgår af Miljøstyrelsens
teknologiliste, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kan indgå i bereg-
ningen af den endelige produktion af kvælstof.
343
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter gødskningslovs § 22, stk. 2 kan produktionen af kvælstof og fosfor i
husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i foder-
mængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrek-
tionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.
Bestemmelsen medfører, at hvis virksomhedens produktion afviger fra de
standardforudsætninger, der ligger bag husdyrnormerne, kan og i visse til-
fælde skal virksomheden korrigere produktionen for afvigelser.
Bestemmelsen suppleres med den gældende § 22, stk. 4, hvorefter miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, for hvilke dyrear-
ter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvi-
gelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Mini-
steren fastsætter endvidere i medfør af den gældende § 22, stk. 4, nærmere
regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produk-
tionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for
afvigelserne.
Efter gældende ret er der fastsat regler om, at hvis besætningens produkti-
onsniveau afviger fra de standardværdier, som er fastsat i husdyrnormerne,
skal indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen for visse dyrearter
korrigeres (såkaldt type 1-korrektion). For visse dyrearter kan indholdet af
kvælstof og fosfor i husdyrgødning endvidere korrigeres, hvis ydelses- eller
produktionsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen afviger
fra standardværdierne som udtrykt i husdyrnormerne (såkaldt type 2-kor-
rektion).
Det foreslås, at reglerne om korrektioner for afvigelser i produktionsforhold
ift. standardforudsætningerne for husdyrgødning i vidt omfang videreføres.
Det foreslås således i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, her-
under dokumentation for afvigelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om kor-
rektioner for afvigelser i produktionsforhold ift. standardforudsætningerne,
f.eks. afvigelser i produktionsniveau eller fodermængde- og sammensæt-
ning. Afvigelser i produktionsniveau skal forstås bredt, og kan f.eks. omfatte
afvigelser i mælkeydelse, afgangsvægt eller alder, herunder også afvigelser
i fodringen. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, for hvilke dyr
korrektionerne skal finde sted, korrektionsfaktorer, korrektionsformer, typer
af afvigelser, m.v. Der kan også fastsættes regler om, at bestemte korrekti-
oner skal være obligatoriske eller frivillige.
344
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Bemyndigelsen kan rumme, at produktionen af husdyrgødning, herunder
fastsættelsen af husdyrnormerne og eventuelle korrektioner, fremover skal
opgøres eller beregnes på en anden måde i takt med at der kommer ny faglig
viden, nye produktionsmetoder m.v.
Det er hensigten som noget nyt at stille krav om at foretage en korrektion
for afvigelser i produktionsniveauet for mælkeydelsen for både kvælstof og
fosfor. Kravet om korrektionen af produktionsniveauet for mælkeydelsen
vil både kunne indfries ved en type 1- eller en type 2-korrektion af produk-
tionsniveauet for mælkeydelsen eller en kombination heraf. En virksomhed
vil kunne opfylde kravet om at korrigere for afvigelser i produktionsni-
veauet for mælkeydelse ved én af følgende muligheder:
1) ved at foretage en type 1-korrektion for både kvælstof og fosfor,
2) ved at foretage en type 2-korrektion for både kvælstof og fosfor,
3) ved at foretage en type 1-korrektion for kvælstof og en type 2-korrektion
for fosfor eller
4) ved at foretage en type 1-korrektion for fosfor og en type 2-korrektion
for kvælstof.
Ændringen vil medføre, at der som hidtil vil være krav om, at produktionen
af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter skal korrigeres for
afvigelser i produktionsniveau, som det er fastsat i den gældende § 22, stk.
1, 2. pkt., i gødskningsloven. Der vil som noget nyt blive stillet krav om, at
produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter skal
korrigeres for afvigelser i produktionsniveau for mælkeydelse. Ved opnå-
else af ny forskning, ny viden m.v. kan reglerne om korrektioner dog juste-
res.
Der vil som hidtil kunne fastsættes regler om dokumentation for afvigelser.
Det er hensigten, at der som hidtil vil blive fastsat regler om, at virksomhe-
dens afvigelser fra standardforudsætningerne skal dokumenteres ved ind-
købs-, salgs-, og driftsbilag og foderanalyser m.v., herunder regler om peri-
oden, som dokumentationen skal gælde for alt efter hvilken korrektion, der
skal dokumenteres.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 4, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte
regler for beregningen af en virksomheds produktion af andet materiale med
gødningsværdi, jf. § 33, stk. 3, herunder om prøvetagning og analyse og
dokumentation m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler for den gødning, der bliver produceret på virksomhederne
345
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ved hjælp af teknologi og efterfølgende anvendes til forbedring af gødning
eller som gødning på markerne. Bestemmelsen er et udtryk for ønsket om at
forbedre kilderne til gødning, der udbringes på markerne.
Til § 36
Gødskningslovens §§ 24-28 regulerer virksomheders overførsler af gød-
ning, herunder overførsler af gødning mellem andre virksomheder i Register
for Gødningsregnskab, gødning afsat til eller modtaget fra fælles biogasan-
læg eller forarbejdningsanlæg eller andre anlæg, afsætning af gødning ud af
landet og gødning afsat af udegående dyr. Der er fastsat nærmere regler
herom i gødskningsbekendtgørelsens §§ 19-29 og §§ 67-70.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1.3.5.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om fratræk af kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor,
herunder særlige betingelser og krav til dokumentation herfor.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte krav
om prøvetagning og analyse, herunder ved afvigelser i forholdet mellem
kvælstof og fosfor i gødning
Det er hensigten, at der i medfør af de foreslåede bemyndigelser fastsættes
regler om overførsler af gødning.
Det forventes, at reglerne i første omgang i vidt omfang fastsættes svarende
til de gældende regler.
Det er hensigten, at der fortsat skal være krav om, at den mængde kvælstof
og fosfor i gødning, der modtages fra en virksomhed, som er registreret i
Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, skal svare til den mængde
kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til
modtagerens virksomhed. Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der
modtages, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvæl-
stof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden.
Gødning anses for afsat uanset om det overdrages mod vederlag eller veder-
lagsfrit. Modtager skal i alle tilfælde kvittere for leverancen.
Bemyndigelserne kan anvendes til at fastsætte regler om, at en virksomhed,
der er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, og som
afsætter gødning, kan fratrække kvælstof og fosfor fra sine udlednings- og
gødningsregnskaber, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, som også er
346
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab eller til anlæg,
der er registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer eller til udlan-
det. Der kan endvidere fastsættes regler om, at virksomheder, som har afsat
gødning fra eget anlæg til en anden virksomhed, også kan fratrække denne
mængde af kvælstof og fosfor fra sit udlednings- og gødningsregnskab.
Det er hensigten, at det kun er kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fra-
trækkes. Registrerede virksomheder, der har eget anlæg, f.eks. biogas- eller
forarbejdningsanlæg, og som anvender gødning herfra på egne arealer, vil
ikke kunne fratrække den kvælstof og fosfor i gødningen, der er indgået i de
pågældende anlæg. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om krav til
virksomhedens eget anlæg, f.eks. at en virksomheds eget forbrændingsan-
læg eller brændingsanlæg skal være forsynet med varmemåler (kalorime-
ter), og at der inden asken bortskaffes er udtaget prøve heraf og at den bort-
skaffede aske skal kunne dokumenteres.
Der kan fastsættes nærmere regler om hvilke virksomheder (f.eks. ift. om
virksomheden er registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnska-
ber), gødningstyper og typer af anlæg, som reglerne om overførsler skal
gælde for, herunder om der skal gælde forskellige regler for forskellige virk-
somheder, gødningstyper og typer af anlæg. Bemyndigelserne kan således
rumme, at der udvikles nye gødninger og metoder til, at virksomheder kan
behandle gødning på. Bemyndigelsen vil tillige kunne anvendes til at til-
passe reguleringen til nye typer af anlæg, der måtte opstå.
Det bemærkes, at hvis en jordbrugsvirksomhed afgiver gødning til et anlæg,
vil anlægget være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og Leve-
randørregister for Gødningsleverancer sikrer, at ansvaret for den miljømæs-
sige forsvarlige håndtering kan følges videre i kæden. De foreslåede regler
for gødningsleverandører er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse kan udnyttes til at fastsætte
regler om kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående
dyr. Der kan f.eks. fastsættes regler om, at den afsatte gødning skal indgå i
virksomhedens opgørelse af gødning tilført på virksomhedens arealer. Der
kan i den forbindelse fastsættes regler om afgrænsning af arealerne. Herefter
kan den tilførte gødningsmængde indgå i virksomhedens udledningsbereg-
ning.
Til § 37
[Indberetning af gødningsleverancer]
347
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1,
at offentligt- eller privatejede virksomheder, herunder
anlæg, der sælger, afgiver eller modtager kvælstof- eller fosforholdig gød-
ning, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregi-
ster for gødningsleverancer.
Bestemmelsen suppleres af den foreslåede, stk. 3, 1. pkt., hvorefter ministe-
ren for grøn trepart fastsætter nærmere regler om form på og krav til indhold
af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgø-
relser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige
skemaer.
Det foreslås i
stk. 2,
at indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig
gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med
og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Bestemmelsen foreslås videreført uændret fra den gældende gødskningslovs
§ 36, stk. 3.
Ved afsætning af kunstgødning eller organisk gødning under visse betin-
gelser til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Udlednings-
og Gødningsregnskab eller en privatperson, skal leverandøren betale kvæl-
stofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter loven om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven). Formålet med kvælstof-
afgiften er at regulere kvælstofforbruget uden for de virksomheder, der er
registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab. Efter kvælstof-
afgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne an-
vendes i virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven eller ikke er
bestemt til gødningsformål eller afisning, er de afgiftsfrie eller kan fritages
for afgift.
Registrerede virksomheder kan levere gødning med indhold af kvælstof til
andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Hvis der le-
veres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede
virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven. Be-
talingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udlø-
bet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller
til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne
efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og
fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer.
348
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart endvidere bemyn-
diges til at fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse
af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og
videregivelse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gød-
ningen.
Gødskningslovens § 36, stk. 2 og 4 opregner hvilke oplysninger, som mini-
steren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der henholdsvis afsætter og
modtager gødning, skal indberette i Leverandørregister for gødningsleve-
rancer.
De oplysninger, som ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder,
der afsætter gødning, skal indberette i Leverandørregister for gødningsleve-
rancer, jf. gødskningslovens § 36, stk. 2, er følgende:
Hvortil der er afsat gødning
Den afsatte gødningstype og -mængde
Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning.
Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved be-
regning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.
5)
Det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v.
1)
2)
3)
4)
De oplysninger, som ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder,
der modtager gødning, skal indberette i Leverandørregister for gødningsle-
verancer, jf. gødskningslovens § 36, stk. 4, er følgende:
Hvorfra de modtager gødning.
Den modtagne gødningstype og -mængde.
Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning.
Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved be-
regning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.
5)
Det fosforloft, der er tilknyttet den modtagne gødning, jf. lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
1)
2)
3)
4)
Det er Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at den foreslåede bemyndigelse
i stk. 3, 1. pkt. til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold af indbe-
retningerne efter stk. 1, bl.a. kan anvendes til at fastsætte regler, der videre-
fører gældende ret vedrørende de oplysninger, som gødningsleverandører
omfattet af lovforslagets § 14, stk. 1, jf. stk. 5, skal indberette til Leveran-
dørregister for gødningsleverancer.
I den foreslåede stk. 3, 1. pkt., fastsætter ministeren for grøn trepart endvi-
dere nærmere regler om form på indberetningerne efter stk. 1.
349
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter gødskningslovens § 36, stk. 5 kan ministeren fastsætte regler om den
form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal
have.
Gødningsleverandøren skal indberette oplysninger om gødningsleveran-
cerne i Leverandørregister for gødningsleverancer efter en nærmere angivet
frist. Oplysninger om leverancerne noteres for den leverandør, der indberet-
ter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan foretage den pligtmæs-
sige indberetning, kræver det, at leverandøren opretter sig i systemet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. kan anvendes til at fastsætte
regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.
Den foreslåede stk. 3, 2. pkt. skal særligt ses i lyset af ønsket om, at styrke
dokumentationsgrundlaget i forbindelse med til- og fraførsel af husdyrgød-
ning- og anden organisk gødning mellem landbrugsvirksomhederne og sær-
ligt anlæg, der modtager, forarbejder og afgiver næringsstofholdig gødning,
således at der er større gennemsigtighed i forhold til næringsstofindholdet i
ind- og udgangsmaterialet. Det er hensigten, at der kan fastsættes regler om,
at gødningsleverandører, herunder anlæg, skal udarbejde et balanceregn-
skab for til- og fraførsel og om lagre og opbevaring af næringsstoffer, lige-
som der er behov for at kunne fastsætte regler om anvendelse af et toparts-
skema, således at der skabes mere klarhed over den gødningsværdi, som
virksomheden angiver i gødningsregnskabet. Det er desuden op til ministe-
ren for grøn trepart at fastsætte regler om, hvorvidt balanceregnskabet skal
indberettes til Ministeriet for Grøn Trepart, opbevares med henblik på kon-
trol eller videregives ved overdragelse af gødningen.
I den forbindelse kan begrebet gødning omfatte de følgende gødningstyper:
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden orga-
nisk gødning, bioaske og kunstgødning.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence efter stk. 3 til
at fastsætte regler delegeres til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø.
Det foreslås i
stk. 4,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laborato-
rier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om
indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo-
og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejd-
ningsprocessen i visse tilfælde.
350
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Biogasanlæg er væsentlige modtagere af husdyrgødning og anden organisk
gødning og leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning
og anden organisk gødning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i forbindelse med en
gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer
konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgå-
ende mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg. Bemyndigelsen åbner
mulighed for, at der kan fastsættes skærpede regler for leverandører eller
bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, således at
indberetningen eventuelt kan foretages hyppigere for f.eks. nye anlæg, hvis
disse afvigelser fortsætter.
Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne ind-
blik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til
de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i
gødningsregnskabet. Dette er med henblik på at kontrollere, om der er store
svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og
indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i
gødningsregnskabet. Det tænkes, at opgørelsen kan omhandle mængder for
alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på
leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt. lager-
beholdning fremgår af indberetningen.
Det foreslås i
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte
fristen for indberetningen af oplysningerne i stk. 1.
Ministeren for grøn trepart kan efter den gældende gødskningslovs § 36, stk.
2 fastsætte regler om en tidsfrist for indberetningen af oplysningerne i Le-
verandørregister for gødningsleverancer.
Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anvendes bl.a. ved kon-
trol af jordbrugsvirksomhedernes udledning af næringsstoffer.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart fortsat vil kunne fastsætte
regler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende periode, hvor
jordbrugsvirksomheden har mulighed for at bede om at få tallene fra indbe-
retningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, såfremt de er mis-
visende. Evt. dokumentation i forbindelse med en anmodning om ændring
vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gødningsleverancen,
351
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter handelsdokumen-
terne, hvor oplysningerne er automatisk indført.
Det er hensigten, at ministeren for grøn treparts kompetence efter stk. 5 de-
legeres til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Til § 38
Efter husdyrbruglovens § 46 skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulov-
ligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der svarer til hus-
dyrbruglovens § 46.
Det foreslås derfor i § 38, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Den foreslåede bestemmelse giver tilsynsmyndigheden mulighed for at und-
lade at lovliggøre forhold, som er af bagatelagtig karakter. Det gælder både,
hvor tilsynsmyndigheden selv bliver opmærksom på forhold, og hvor der er
modtaget en klage over et forhold.
Den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse både i forhold til tilsyns-
myndighedens behandling af forhold, hvor spørgsmålet er af bagatelagtig
karakter, og hvor myndigheden skal tage stilling til, om der er tale om for-
hold, som bør reguleres f.eks. ved påbud efter lovforslagets øvrige bestem-
melser.
Til § 39
Det følger af husdyrbruglovens § 48, stk. 1, at i de i § 46 nævnte situationer
skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulov-
lige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget, husdyranlægget
eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den
fastsatte frist er udløbet.
Efter husdyrbruglovens § 48, stk. 2, kan tilsynsmyndighedens afgørelser ef-
ter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.
352
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der i vidt omfang
svarer til husdyrbruglovens § 48.
Det foreslås således i
stk. 1,
at i de i § 38 nævnte situationer skal tilsyns-
myndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold
skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når
den fastsatte frist er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en nærmere opregning af de admi-
nistrative håndhævelsesskridt, tilsynsmyndigheden kan tage i anvendelse,
når der konstateres et ulovligt forhold.
Tilsynsmyndigheden kan vælge en eller flere af de nævnte reaktioner af-
hængigt af det ulovlige forholds karakter og omfang.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Til § 40
Det følger af husdyrbruglovens § 49, stk. 1, at i tilfælde af overhængende
alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er på-
krævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse,
foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den an-
svarliges regning.
Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndighe-
den efter husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 1. pkt., foretage det nødvendige
uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis hus-
dyrbruget er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksæt-
tes efter anden lovgivning, jf. husdyrbruglovens § 49, stk. 2, 2. pkt.
Efter husdyrbruglovens § 49, stk. 3, kan tilsynsmyndighedens afgørelser ef-
ter stk. 1 og 2 ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
353
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse om selvhjælps-
handlinger, der svarer til husdyrbruglovens § 49, stk. 1, jf. stk. 3.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det ikke er relevant for de
forhold, som reguleres i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, at
kunne foretage selvhjælpshandlinger i de tilfælde, som reguleres af husdyr-
bruglovens § 49, stk. 2, der f.eks. omfatter tilfælde, hvor en virksomhed er
gået konkurs.
Det foreslås således i
stk. 1,
at i tilfælde af overhængende alvorlig fare for
sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at af-
værge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager til-
synsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges reg-
ning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foretage
selvhjælpshandlinger for den ansvarliges regning i tilfælde, hvor der er
overhængende alvorlig fare for sundheden og i situationer, hvor øjeblikke-
lige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forurenin-
gens udbredelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Til § 41
Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person
har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser
i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ef-
ter § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), ikke i forhold til den mis-
tænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-
bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-
delse.
En myndighed skal efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, vejlede den mis-
tænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, skal sam-
tykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og in-
formeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.
354
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 50 kan tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor rets-
sikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, udføre nødvendige undersøgelser
for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller
kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der svarer til hus-
dyrbruglovens § 50.
Det foreslås således i
§ 41,
at tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor § 10 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter finder anvendelse, kan udføre nødvendige undersøgelser for
den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller
kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
Den foreslåede bestemmelse er i lighed med husdyrbruglovens § 50 tænkt
anvendt i tilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10, hvor tilsyns-
myndigheden ikke kan afkræve en person eller en virksomhed oplysninger,
fordi myndigheden har konkret mistanke om, at vedkommende har begået
en strafbar overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9,
som tilsynsmyndigheden har tilsyn med. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer,
at der kan blive tale om at politianmelde forholdet, vil denne være afskåret
fra at kræve oplysninger udleveret, som eventuelt vil kunne få betydning for
straffesagen. I sådanne tilfælde kan tilsynsmyndigheden anvende den fore-
slåede bestemmelse til at fremskaffe oplysningerne ved egne undersøgelser
og pålægge den pågældende virksomhed at betale herfor.
Til § 42
Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 1, skal den, som er ansvarlig for forhold
eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væ-
sentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.
Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade.
Efter husdyrbruglovens § 52, stk. 2, skal den, som er ansvarlig for forhold
eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væ-
sentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere ud-
ledning af forurenende stoffer m.v.
355
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse om anmelde- og
afværgepligt, der svarer til husdyrbruglovens § 52.
Det foreslås således i
stk. 1,
at den, som er ansvarlig for forhold, som kan
give anledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller over-
hængende fare for væsentlig forurening straks skal underrette tilsynsmyn-
digheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i til-
fælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.
Ved forhold, som nævnt i bestemmelsen, skal forstås som omfattende et-
hvert forhold, som kan give anledning til forurening.
Pligten til at anmelde en forurening eller en overhængende fare for forure-
ning er ubetinget og påhviler den, der er ansvarlig for den aktivitet som for-
ureningen eller forureningsfaren hidrører fra, uanset hvordan forureningen
eller faren er opstået eller sket. Pligten gælder således også, hvor faren eller
forureningen er forårsaget af force majeure-lignende forhold.
Anmeldepligten i den foreslåede bestemmelse indebærer ikke alene en pligt
til at underrette tilsynsmyndigheden om, at der er opstået en overhængende
fare for forurening eller er sket en forurening, men også en pligt til at give
tilsynsmyndigheden alle relevante oplysninger om den opståede situation,
sådan at tilsynsmyndigheden hurtigt kan danne sig et indtryk af situationen,
herunder situationens alvor. De oplysninger, der er pligt til at give, omfatter
de oplysninger, anmelderen allerede råder over, og ikke oplysninger, der
kun kan tilvejebringes efter forudgående udgiftskrævende undersøgelser
m.v.
Pligten til at anmelde forureningen eller den overhængende fare for forure-
ning til tilsynsmyndigheden efter den foreslåede bestemmelse gælder uanset
om faren afværges, eller der straks sker en fuldstændig oprensning efter for-
ureningen, da myndigheden skal have mulighed for at vurdere, bl.a. om for-
ureningen eller den overhængende fare for forurening indebærer, at f.eks.
arbejdsprocesser bør ændres for at undgå nye tilfælde af forurening eller
overhængende fare for forurening.
Det følger af miljøansvarsdirektivet, at alle miljøskader og overhængende
fare for miljøskader skal anmeldes. I de situationer, hvor en overhængende
fare for forurening er opstået eller en forurening sket, er der sjældent grund-
lag eller mulighed for at vurdere, hvorvidt den overhængende fare for foru-
356
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
rening eller forureningen indebærer eller ville kunne indebære en miljø-
skade eller en overhængende fare for en miljøskade. Med den foreslåede
bestemmelse er der underretningspligt ved al væsentlig forurening eller
overhængende fare for forurening, herunder miljøskade, således at en sådan
vurdering ikke vil være nødvendig på det tidspunkt, hvor der skal anmeldes.
Med den foreslåede underretningspligt sikres hermed tillige gennemførelsen
af miljøansvarsdirektivets art. 5, stk. 2, og art. 6, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at den, som er ansvarlig for forhold, som kan give an-
ledning til forurening, i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende
fare for væsentlig forurening straks skal afværge den overhængende fare for
forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 pålægger den ansvarlige for det forhold,
der har givet anledning til forurening eller overhængende fare for forure-
ning, en afværgepligt i forhold til den overhængende fare henholdsvis at
forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v.
Afværgepligten gælder i forhold til al overhængende fare for forurening og
pågående udledning af forurenende stoffer, forudsat væsentlighedskriteriet
er opfyldt.
Pligten til at afværge en overhængende fare for forurening henholdsvis for-
hindre yderligere forurening er ubetinget og påhviler den, der er ansvarlig
for den aktivitet, som forureningen eller forureningsfaren hidrører fra, uan-
set hvordan forureningen eller faren er opstået eller sket. Pligten gælder så-
ledes også, hvor faren eller forureningen er forårsaget af en tredjemand (der
ikke selv griber ind) eller er en følge af force majeure-lignende forhold.
Pligten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 til at afværge en overhæn-
gende fare for forurening henholdsvis forhindre at yderligere forurening til-
føres miljøet, er begrænset, således at den alene indebærer en forpligtelse til
at gøre, hvad der er øjeblikkeligt påkrævet og samtidigt umiddelbart er prak-
tisk muligt i forhold til at afværge faren eller forhindre yderligere forure-
ning.
Til § 43
Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for forhold
eller indretninger, der kan give anledning til forurening eller anden virkning
på miljøet, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning
357
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for
eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Oplysninger
skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt
opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Myndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne, samt af støj og rystelser,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der an-
vendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
eller virkningen på miljøet i øvrigt,
4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges,
og
5) klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller fo-
rebygges.
Efter husdyrbruglovens § 53, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden revidere vil-
kårene for et husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse for at forbedre hus-
dyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende
måde.
Som følge af forslaget om, at bestemmelserne om anvendelse af gødning i
husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås indarbejdet i lovforslaget, jf. forslaget
til §§ 7-9, foreslås det, at der indarbejdes en bestemmelse, der i al væsent-
lighed svarer til husdyrbruglovens § 53, stk. 1.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det ikke er relevant for de
forhold, som reguleres i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9, at
pålægge en virksomhed at føre egenkontrol, jf. husdyrbruglovens § 53, stk.
2.
Det foreslås således i § 43, at den, der er ansvarlig for forhold, der kan give
anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, efter anmodning fra
tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forurenin-
gen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller
forebyggende foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan herunder påbyde
den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes
til omgivelserne,
358
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der an-
vendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening
eller virkningen på miljøet i øvrigt,
4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges,
og
5)
klarlægge, hvordan andre virkninger på miljøet kan afhjælpes eller fo-
rebygges.
Til § 44
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan meddele de påbud,
der er nødvendige for overholdelse af forpligtelserne i lovforslagets § 11,
stk. 2, § 14, stk. 1, § 37, stk. 1 og § 47, stk. 1. Ministeren kan endvidere
meddele de påbud, der er nødvendige for overholdelsen af forpligtelserne
efter §§ 28-30 og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelser indebærer, at der kan meddeles et påbud for
manglende registrering i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
jf. lovforslagets § 11, stk. 2, eller manglende registrering i Leverandørregi-
ster for gødningsleverancer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. Herudover vil en
manglende indberetning af gødningsleverancer efter lovforslagets § 37, stk.
1, og manglende efterkommelse af anmodning fra tilsynsmyndigheden om
oplysninger i forbindelse med tilsyn og kontrol, jf. lovforslagets § 47, stk.
1, kunne håndhæves med påbud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det bliver muligt at
meddele påbud med henblik på efterlevelse af de foreslåede regler om ud-
arbejdelse og indsendelse af mark-og gødningsplaner efter lovforslagets §
28, om forpligtelsen til at føre en fortegnelse over gødningstildelinger og
andre aktiviteter på marken, jf. lovforslagets § 29, og om forpligtelsen til at
udarbejde og indberette udlednings- og gødningsregnskaber, jf. lovforsla-
gets § 30.
Påbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt komme til at
afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med administratio-
nen vil blive påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betin-
ger.
Som udgangspunkt vil påbud skulle meddeles den ansvarlige. Den relevante
myndighed vil dog undtagelsesvist kunne meddele påbud til personer, som
repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstændighederne gør, at
det ikke er muligt eller forsvarligt at afvente kontakt med den ansvarlige.
359
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Dette vil også komme til at gælde i situationer, hvor det ikke umiddelbart
kan være muligt at identificere den ansvarlige, og hvor påbud derfor vil
kunne rettes til den, der konkret håndterer sagen.
I de fleste tilfælde forudsætter påbud, at tilsynsmyndigheden har konstateret
en overtrædelse. Det vil dog efter omstændighederne kunne være muligt at
meddele påbud og forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst, at
der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes.
Gødskningsloven eller husdyrbrugloven indeholder i dag ikke hjemmel til
at udstede daglige tvangsmøder.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 2,
at hvis en virksomhed undlader at efter-
komme et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1, kan virksomheden
pålægges daglige tvangsbøder, hvis der med hensyn til varigheden eller al-
voren af overtrædelser af lovgivningen foreligger særlige omstændigheder.
Det foreslås i
stk. 2,
at en virksomhed med dårlig regelefterlevelse kan på-
lægges tvangsbøder (daglige bøder) for manglende efterkommelse af påbud,
hvis der foreligger særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller
alvor af overtrædelser af regler fastsat i medfør af loven.
Ved særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller alvor af over-
trædelser af regler fastsat i medfør af loven forstås, at virksomheden f.eks.
har undladt at indsende oplysninger, som er påkrævet af hensyn til gennem-
førelse af tilsyn eller kontrol, sit udlednings- og gødningsregnskab eller
mark- og gødningsplanlægning, hvorefter det ikke er muligt at føre kontrol
med om virksomheden har overholdt sine forpligtelser, eller virksomheden
har begået en grov overtrædelse som f.eks. dokumentfalsk eller indgivet
svigagtige oplysninger. Hvis virksomheden ud fra disse særlige omstændig-
heder herefter sanktioneres med et påbud eller forbud meddelt i medfør af
det foreslåede stk. 1, vil der derfor kunne pålægges virksomheden tvangs-
bøder.
Forslaget indebærer, at det i overensstemmelse med de almindelige forvalt-
ningsretlige principper, skal fremgå af afgørelsen om tvangsbøder, fra hvil-
ket tidspunkt tvangsbøderne vil blive pålagt. Det vil således af afgørelsen
om påbud eller forbud efter det foreslåede stk. 1 udtrykkeligt fremgå, at
virksomheden kan undgå tvangsbøderne ved at overholde afgørelsen inden
for den meddelte frist. Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed indebæ-
rer en afgørelse om tvangsbøder (daglige bøder), at tilsynsmyndigheden skal
følge op på afgørelsen om påbud henholdsvis forbud inden for rimelig tid
efter fristens udløb.
360
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Når påbuddet eller forbuddet efterkommes, bortfalder pålagte, men ikke be-
talte eller inddrevne tvangsbøder. Det bemærkes i den forbindelse, at
tvangsbøder ikke berører muligheden for en strafferetlig sanktion for mang-
lende efterkommelse af påbud eller forbud, meddelt efter det foreslåede stk.
1.
Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion og hviler derfor ikke på en
vurdering af, om der foreligger forsæt eller uagtsomhed bag den manglende
efterlevelse af påbuddet eller forbuddet. Grundlaget for tvangsbøder er så-
ledes alene den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efter-
kommet afgørelsen.
Til § 45
Efter husdyrbruglovens § 59, stk. 1, skal påbud eller forbud indeholde en
frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan
det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.
Når særlige grunde taler for det, kan kommunalbestyrelsen efter husdyr-
bruglovens § 59, stk. 2, bestemme, at klager over påbud eller forbud ikke
skal have opsættende virkning.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 59, stk. 2, skal ses i sammenhæng med
husdyrbruglovens § 80, hvori dansk rets almindelige udgangspunkt om, at
klager ikke har opsættende virkning, er fraveget. Efter bestemmelsen i § 80,
har klager som udgangspunkt opsættende virkning. Bestemmelsen er omtalt
nedenfor under forslaget til § 61, hvortil der henvises.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at påbud eller forbud skal indeholde en frist for
afgørelsens efterkommelse.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2. pkt.,
at når der foreligger særlige forhold,
kan det dog bestemmes, at påbud efter lovforslaget § 18, lovforslagets § 39
og § 43, eller forbud efter lovforslagets § 39 eller efter regler fastsat i medfør
af den foreslåede bemyndigelse i § 9, 2. pkt., skal efterkommes straks.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres den retsstilling, der gælder ef-
ter husdyrbruglovens § 59, stk. 1, for så vidt angår bestemmelser om påbud
og forbud vedrørende anvendelse af gødning, som indarbejdet i lovforslaget
som følge af overflytningen af reglerne om anvendelse af gødning fra hus-
dyrbrugloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at når særlige grunde taler for det, kan kommunalbesty-
relsen bestemme, at klager over påbud efter den foreslåede bestemmelse i
361
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0362.png
UDKAST
lovforslagets § 18 eller forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt., ikke skal have opsættende virk-
ning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 61.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, har sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 61, om opsættende virkning af påbud efter
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 eller forbud efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 9, 2. pkt.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i § 61 nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, videreføres den retsstilling, der
gælder efter husdyrbruglovens § 59, stk. 2, for så vidt angår bestemmelser
om visse påbud og forbud vedrørende anvendelse af gødning, som indarbej-
det i lovforslaget som følge af overflytningen af reglerne om anvendelse af
gødning fra husdyrbrugloven.
Til § 46
[Samkøring af oplysninger i kontroløjemed]
Efter gødskningslovens § 50 kan ministeren for grøn trepart eller den, mini-
steren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de op-
lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og
regler, der er fastsat i medfør heraf.
En tilsvarende bestemmelse findes i husdyrbruglovens § 70, 1. pkt., hvoref-
ter ministeren eller den, bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder
hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nød-
vendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i
medfør heraf. Myndighederne kan i forbindelse hermed foretage sammen-
stilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontrol-
øjemed, jf. husdyrbruglovens § 70. 2. pkt.
I dag indhentes og samkøres oplysninger om støtte fra Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø og oplysninger fra Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med Regi-
ster for Gødningsregnskab. Formålet med samkøringen er f.eks. behovet for
at kontrollere, om en virksomhed overholder pligten til at være registreret i
Register for Gødningsregnskab. Dette vil kunne ske ved at sammenstille op-
lysninger i eksempelvis CHR-registeret med Register for Gødningsregn-
skab.
362
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås, at videreføre ministeren for grøn treparts mulighed for at ind-
hente oplysninger hos andre offentlige myndigheder til brug for kontrol,
som fremgår af gødskningslovens § 50 og husdyrbruglovens § 70.
Det foreslås således i lovens
§ 46,
at tilsynsmyndigheden hos andre offent-
lige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre
tilsyn med og kontrollere overholdelsen af den foreslåede lov eller regler
fastsat i medfør af den foreslåede lov, bl.a. med henblik på registersamkø-
ring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatte-
forhold, eventuelt i elektronisk form.
Efter indførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og om ophævelse af di-
rektiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og lov nr. 502 af
23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) er det ikke
længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal have særskilt
hjemmel i en lov.
Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at den foreslåede
bestemmelse vil kunne omfatte registersamkøring og sammenstilling af op-
lysninger i kontroløjemed, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang her-
til, herunder også for så vidt angår oplysninger om juridiske personer. Be-
stemmelsen bliver dermed også udformet som tilsvarende bestemmelser på
Ministeriet for Grøn Treparts område, jf. f.eks. § 17 i lov nr. 407 af 25. april
2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der som hidtil til brug for plan-
lægning, gennemførelse eller opfølgning på tilsyn og kontrol i medfør af
lovforslaget hos andre offentlige myndigheder vil kunne indhentes de op-
lysninger, herunder fortrolige oplysninger, som vurderes at kunne bidrage
til en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete sa-
ger.
Det er således hensigten, at der i henhold til den foreslåede bestemmelse
som hidtil vil kunne indhentes oplysninger fra told- og skatteforvaltningen
og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som ovenfor beskrevet til
brug for kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov eller regler fastsat
i medfør af den foreslåede lov. Det er endvidere hensigten, at anvende be-
stemmelsen til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i
363
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
det omfang dette kan understøtte en styrkelse af myndigheds- og kontrol-
indsatsen af landbrugets udledning af kvælstof fra gødning som opfølgning
på beretning nr. 2/2024 om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra
gødning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilsynsmyndighederne vil kunne
fastlægge, hvilke oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, andre offent-
lige myndigheder skal udlevere, således at der vil kunne udføres en effektiv
myndigheds- og kontrolindsats både generelt og i relation til konkrete sager.
Ved udnyttelsen af adgangen i den foreslåede § 46 til indhentelse af oplys-
ninger og sammenstilling af disse skal reglerne i databeskyttelsesforordnin-
gen iagttages, herunder forordningens artikel 5 om principper for behand-
ling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af personoplys-
ninger og artikel 14 om oplysningspligt ved personoplysninger, der er ind-
samlet hos andre end den registrerede.
Til § 47
[Medvirken ved kontrol]
Efter gødskningslovens § 49, skal en virksomhed, der er omfattet af loven,
efter anmodning fra ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyn-
diger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-
mæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af,
om et forhold falder ind under lovens regler. Ministeren for grøn trepart eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor
forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kon-
trol.
Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led
i kontrollen med virksomhederne omfattet af gødskningsloven. Det vil også
være et vigtigt led i forbindelse med en kommende afgift på drivhusgas-
emissioner fra husdyr.
I forbindelse med evt. fysisk kontrol af gødningsregnskaberne anvendes be-
stemmelsen til at indhente en række informationer hos virksomheden til
brug for kontrol af de indberettede oplysninger, som f.eks. posteringslister
for salg af husdyr, slagteriafregninger, produktionsrapporter, dokumenta-
tion for ydelsesregistrering eller afregninger fra mejeri, fakturaer for kunst-
gødning, fakturaer for køb af foder, opgørelser over køb af kunstgødning,
posteringslister for køb af kunstgødning, følgesedler for anden organisk
gødning end husdyrgødning, analyser af anden organisk gødning end hus-
364
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
dyrgødning, driftsregnskaber, resultater fra jordprøveanalyser, græsningsaf-
taler, vandingstilladelser, kontrakter med grovvare- eller møllervirksomhed
om levering af hvede til brødfremstilling og dokumentation for placering af
harmoniarealer m.v.
Bestemmelsen anvendes endvidere til at indhente oplysninger brug for vur-
dering af, om et forhold falder ind under gødskningslovens regler, som f.eks.
oplysninger om, hvor meget gødning en virksomhed har købt og afsat i for-
bindelse med kontrol af, om virksomheden har pligt til at anmelde sin virk-
somhed til registrering i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslo-
vens § 5, stk. 2.
Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden vederlagsfrit forlange udskrif-
ter, fysiske og elektroniske data og kopier af relevant materiale samt prøver
af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af gødning.
Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves
afgivet i medfør af bestemmelsen, ligesom adgangen til dokumenter ikke
omfatter undersøgelse eller kopiering af dele af materiale, som måtte inde-
holde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt per-
sonoplysninger, f.eks. oplysninger om ansatte eller privat e-mailkorrespon-
dance.
Virksomhedernes oplysningspligt efter bestemmelsen er begrænset efter §
10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer
(herefter retssikkerhedsloven). Det følger af denne bestemmelse, at bestem-
melser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndig-
heden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke
om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse. Gødskningslovens § 49 kan dermed ikke anvendes i til-
fælde, hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, medmindre der
er tale om at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf. I de tilfælde hvor der foreligger mistanke
om et strafbart forhold, skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelo-
vens regler.
Det foreslås, at videreføre reglerne om land- og skovbrugsvirksomhedernes
pligt til medvirken ved kontrol, som dog foreslås tilpasset, således at de ens-
rettes med bestemmelser på Ministeriet for Grøn treparts område, som ek-
sempelvis CAP-lovens § 15.
365
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1,
at den, der er omfattet af reglerne i den foreslåede lov
eller regler fastsat i medfør af den foreslåede lov efter anmodning fra til-
synsmyndigheden, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af
tilsyn og kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under
den foreslåede lovs regler.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at den, der er omfattet af reglerne i den fore-
slåede lov eller af regler fastsat i medfør af den foreslåede lov vederlagsfrit
skal yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved kontrol, undersøgelser,
udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og ud-
skrifter af elektroniske data. Tilsynsmyndigheden kan uden at betale veder-
lag medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod kvittering.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilsynsmyndigheden uden at betale kompensation
herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til
brug for kontrol.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilsynsmyndigheden som led i løsningen af opgaver
i henhold til den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af den foreslåede
lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af gødning,
jord, planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.
Til § 48
[Adgang uden retskendelse]
I det meste af lovgivningen på det Ministeriet for Grøn Treparts område er
der indsat bestemmelser om tilsynsmyndighedernes adgang uden retsken-
delse.
Gødskningslovens § 51 og husdyrbruglovens § 71 indeholder således be-
stemmelser med hjemmel til adgang uden retskendelse.
Det fremgår således af gødskningslovens § 51, stk. 1, at ministeren for grøn
trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nød-
vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven
eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler
har ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, ad-
gang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forret-
ningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt,
omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren for grøn
trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at
366
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og
medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Mini-
steren for grøn trepart eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage
prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvitte-
ring for medtagne genstande skal udleveres.
Efter gødskningslovens § 51, stk. 2, skal virksomhedens ejer og de hos
denne ansatte yde ministeren for grøn trepart eller den, ministeren bemyn-
diger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i
stk. 1.
Ifølge husdyrbruglovens § 71, stk. 1, har tilsynsmyndigheden eller personer,
der af denne myndighed er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offent-
lige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre til-
syns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i lo-
ven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder
adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage do-
kumenter og medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for med-
tagne genstande skal udleveres.
Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor
der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse. I et
sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse, hvorefter
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe op-
lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gen-
nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Det foreslås i
stk. 1,
at tilsynsmyndigheden hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse, har adgang til of-
fentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, pa-
pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at
tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol og løsning
af opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens §
71 og husdyrbruglovens § 51. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, så den
svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Grøn
Treparts område, jf. bl.a. § 16, stk. 1, i lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
367
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at kontrollen i overensstemmelse med
retssikkerhedsloven i begrundede tilfælde kan ske uanmeldt og uden forud-
gående meddelelse, da dette kan være en forudsætning for, at myndigheden
vil kunne få et reelt billede af forholdene på den pågældende virksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet adgang til, at myndig-
heden kan foretage kontrol uden retskendelse. Kontrollen vil skulle gennem-
føres i overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herun-
der proportionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling i § 5.
Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt
for løsning af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Det
almindelige proportionalitetsprincip samt proportionalitetsprincippet i rets-
sikkerhedslovens § 2 indebærer herved, at myndigheden til enhver tid er
forpligtet til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er til-
strækkelig til opnåelse af formålet.
Tilsynsmyndigheden vil ikke have adgang uden retskendelse i de tilfælde,
hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse.
I et sådant tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendelse, hvorefter
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe op-
lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene vil kunne
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer vil skulle
forevise nødvendig legitimation for den ansvarlige ejer eller en repræsentant
for denne. Som udgangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes,
men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, vil kontrollen
kunne gennemføres uden at forevise legitimation. Kommer ejeren eller en
repræsentant for denne til stede senere, vil legitimation skulle forevises på
det tidspunkt.
Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte både
offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom land-
brugsvirksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes som
led i virksomheden. Myndighederne vil endvidere have ret til at gøre sig
bekendt med landbrugs virksomhedens skriftlige materiale herunder mate-
riale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for
at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbevaringssted.
Det forudsættes, at fotografering vil blive anvendt med mådehold, og alene
når dette er nødvendigt for at kunne dokumentere forhold af betydning for
afgørelse af en kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter
368
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
eller er vanskelige at beskrive. Fotografier og videooptagelser vil blive be-
handlet i overensstemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter og
oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven. Det følger af § 15 i offentlighedsloven, at
fotografier ligesom andre dokumenter i sagen skal journaliseres. Ligesom
det gør sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i afgørelsens
faktiske grundlag, forudsættes det, at der i forbindelse med en partshøring
oplyses om fotograferingen, jf. forvaltningslovens kapitel 5.
Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen eventuelt vil kunne være
behov for at foretage fotografiske optagelser eller lignende, herunder såvel
optagelser med almindeligt håndholdt kamera som optagelser med drone.
Optagelser med droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis og i
overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for professionel flyv-
ning med droner.
Kontrollen vil skulle gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikker-
hedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun
må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De
kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at fysisk kontrol er
proportional.
Myndighederne vil i øvrigt skulle overholde andre relevante bestemmelser
i retssikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse af deres beføjelser.
Det fremgår af gødskningslovens § 51, stk. 3, og husdyrbruglovens § 71,
stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen.
Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan
få adgang til et til en lokalitet, eller ejeren nægter at give adgang. Den på-
gældende minister kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere
regler om politiets bistand.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at politiet om nødvendigt bistand yder til gen-
nemførelse af kontrol efter stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til
efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler herom.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at tilsynsmyndigheden
med bistand fra politiet kan få adgang til private ejendomme, hvis det er
nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne varetage
opgaver inden for lovens område.
369
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer indholdsmæssigt til gødsknings-
lovens § 51, stk. 3 og husdyrbruglovens § 71, stk. 2. Den foreslåede bestem-
melse er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden
lovgivning på Ministeriet for Grøn Treparts område, jf. bl.a. § 16, stk. 2, i
lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsætter politiets bistand,
hvis tilsynsmyndighedernes adgang til private ejendomme forudsætter be-
hov for at gennembryde eller fjerne hindringer eller der er tale om en virk-
somhed, som nægter kontrolmyndigheden adgang. Det foreslås derfor, at
politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen i be-
stemmelsens stk. 1, og at der efter forhandling med justitsministeren kan
fastsættes regler herom. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov
om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre
myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering
af ressourcerne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning
om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage
mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil der blive givet mulighed for, at
tilsynsmyndigheden med bistand fra politiet vil kunne få adgang, hvis det er
nødvendigt for at kunne udføre kontrollen eller tilsynet efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, og hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke
adgang opnås.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes kun undtagelsesvis at blive
bragt i anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er en standardbestemmelse på Ministeriet for
Grøn Treparts område, og skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndi-
gelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for Grøn Treparts res-
sortområde.
Til § 49
[Gebyr]
Gødskningsloven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om anven-
delse af gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostnin-
ger ved administration og kontrol.
Husdyrbrugloven indeholder imidlertid i § 72 hjemmel til at fastsætte regler
om gebyrer og betaling af renter. Det fremgår således af husdyrbruglovens
§ 72, stk. 1, 1. pkt., at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
370
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved
administration og tilsyn i forbindelse med loven. Reglerne om gebyrer kan
efter § 72, stk. 1, 2. pkt., omfatte omkostninger ved administration og tilsyn
med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar.
Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 72 er udnyttet til at fastsætte regler i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1 om, at jordbrugsvirksom-
heder skal bidrage til dækning af de kommunale omkostninger i forbindelse
med tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 om
anvendelse af gødning. Taksterne fremgår af gødningsanvendelsesbekendt-
gørelsens § 22, stk. 4 og 5.
Ministeren for grøn trepart er i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, bemyndiget
til at fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for
sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven. Forrentningen sker fra
forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales,
dog mindst 50 kr.
Bemyndigelsen er udnyttet i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 22,
stk. 8, hvorefter der skal der betales rente, hvis en opkrævet brugerbetaling
ikke betales rettidigt efter reglerne i husdyrbruglovens § 72, stk. 2, 2. og 3.
pkt.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis dækning af de kommunale myndigheders omkost-
ninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven, jf. lovforslagets
§ 23, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt tilpasset version en
del af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 1. pkt., hvilket skyldes,
at den hidtidige bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a, stk. 2, angående
kvægundtagelsen ikke videreføres. Der henvises til bemærkningerne til af-
snit 3.2.2 og §§ 7-9 ovenfor. Som konsekvens heraf vil det heller ikke være
relevant at videreføre de hidtidige regler i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, 2.
pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om gebyr til omkostninger ved ad-
ministration og tilsyn med tilladelse til at anvende mere end 170 kg kvælstof
fra organisk gødning pr. hektar.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der fremover alene kan fastsættes
regler om gebyr til dækning af kommunale omkostninger på de områder,
371
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
hvor kommunalbestyrelsen efter lovforslagets §§ 23, stk. 2 og 3 er tillagt
kompetence som tilsynsmyndighed.
Der henvises til bemærkningerne til § 23 ovenfor.
Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
gebyrer for kommunernes administration og tilsyn vil der kunne tages hen-
syn til udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til
administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til til-
synsforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvil-
ken gebyret er betaling. Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes regler om, hvilke kommunale omkostninger der vil kunne
indgå i gebyrerne samt en nærmere procedure herfor. På den måde sikres en
ensartet og tydelig gebyropkrævning i kommunerne.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere
regler om gebyrer, herunder om forfaldstid og den praktiske fremgangsmåde
for betaling af gebyr, og om opkrævning og betaling af rente ved manglende
betaling af gebyrer opkrævet i henhold til loven, rentesats, bagatelgrænse,
mindsterentebeløb og andre omkostninger forbundet med den manglende
betaling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart be-
myndiges til at fastsætte regler om forfaldstid og den praktiske fremgangs-
måde for betaling af gebyrer, som f.eks. at gebyret skal betales ved elektro-
nisk overførsel eller giroindbetaling på et nærmere fastsat tidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for grøn
trepart bemyndiges til at fastsætte regler om, at der tillægges renter ved
manglende betaling af gebyrer, herunder i tilfælde af for sen betaling, om
rentesatsens størrelse, og om mindsterentebeløb, således at den tillagte rente
f.eks. mindst udgør 50 kr. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at
fastsætte en bagatelgrænse, således at gebyrkrav, der inden tillæg af renter
f.eks. udgør mindre end 50 kr., ikke inddrives. Endelig kan bemyndigelsen
udnyttes til at kunne fastsætte krav om betaling af et gebyr for erindrings-
skrivelser ved manglende eller for sen betaling af gebyr.
Bestemmelser om, at der løber renter på gebyrer ved udeblivende eller for-
sinket betaling, er almindeligt forekommende i forbindelse med regulering
vedrørende gebyrer, der ikke betales til tiden. De regler, der påtænktes fast-
sat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil give de virksomhe-
der, der er omfattet af lovforslaget, et incitament til at betale til tiden.
372
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 50
[Offentliggørelse af kontroloplysninger]
Gødskningslovs § 52 er der hjemmel til at fastsætte regler om offentliggø-
relse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater
på grundlag af kontrol og af vedtagne administrative bødeforlæg på grund-
lag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i med-
før heraf. Gødskningslovens § 52 er udmøntet i gødskningsbekendtgørel-
sens § 72. Tilsvarende regler findes ikke i husdyrbrugloven.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart med navns næv-
nelse tillægges kompetence til at offentliggøre resultater samt art og omfang
af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at klage ikke har
opsættende virkning på offentliggørelsen.
De foreslåede bestemmelser er i alt væsentligt udformet som tilsvarende be-
stemmelser om offentliggørelsesordninger i Ministeriet for Grøn Treparts
øvrige lovgivning, f.eks. lov om administration af den fælles landbrugspo-
litik m.v. Bestemmelsen vil give ministeren for grøn trepart hjemmel til at
fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt
art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i hen-
hold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Hjemmel til at offentliggøre resultaterne vil omfatte såvel ordinær offentlig
kontrol som andre relevante offentlige kontroller, f.eks. resultater af kon-
trolkampagner.
I forhold til bestemmelsens
2. pkt.,
hvorefter ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørel-
sen, vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareområdet har vist,
at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst muligt efter kontrollen, for
at resultaterne er relevante for borgerne. Bestemmelsen vil derfor give mu-
lighed for, at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater, inden
klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet endelig dom. Hvis et kon-
trolresultat påklages eller indbringes for domstolene, vil det offentliggjorte
kontrolresultat efterfølgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved
klageinstansen henholdsvis domstolene. Hjemlen til offentliggørelse uanset
373
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
klage vil kun blive anvendt, hvis dette vurderes nødvendigt for at opnå for-
målet med den enkelte offentliggørelsesordning.
Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforslaget ikke går vi-
dere, end hensynet til miljøinteresserne tilsiger. Det er derfor valgt ikke at
søge hjemmel til at offentliggøre oplysninger om sager om overskridelse af
foranstaltninger fastsat i medfør af den foreslåede § 6, der har medført poli-
tianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag. Det fo-
religgende lovforslag indeholder således ikke hjemmel til at kunne offent-
liggøre oplysninger herom.
Med lovforslaget kan offentliggørelse af udlednings- og gødningsregnska-
ber m.v., hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder,
kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort op-
mærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konse-
kvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort.
De virksomhedsoplysninger, som foreslås offentliggjort, vedrører virksom-
heder, hvor en opdeling af virksomheden i en forretningsmæssig del og en
privat del ofte ikke er mulig. De oplysninger, der efter den foreslåede be-
stemmelse kan offentliggøres, omhandler virksomhedens drift.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om,
på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgænge-
lige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser pligten til at gøre
kontrolresultater tilgængelige kan fraviges.
Bestemmelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilsyn-
myndighederne skal gøre kontrolresultater tilgængelige, herunder f.eks. ved
annoncering på en særlig hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse
kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal
offentliggøres.
Det er hensigten, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil
offentliggøre modtagne udlednings- og gødningsregnskaber for hver plan-
periode, når styrelsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte udled-
nings- og gødningsregnskaber for hele planperioden. Oplysningerne vil her-
efter være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke længere vil
374
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
være offentligt tilgængelige. Oplysninger, der inden for denne 5-års frist vi-
ser sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningen blive slettet eller berigtiget.
Det er hensigten, at offentliggørelsen første gang sker, når ændringer i op-
lysningerne som følge af sagsbehandling og kontrol er afsluttet. For de sa-
ger, hvor sagsbehandlingen fortsat pågår, kan der løbende ske offentliggø-
relse, når sagsbehandlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen kan
vedrøre oplysninger om aftaler med andre virksomheder om overførsel af
husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og hvem den er indgået med, vil
ikke fremgå af offentliggørelsen.
For udlednings- og gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol,
vil der i forbindelse med offentliggørelsen blive påført koder for henholds-
vis ”ingen bemærkninger”, ”påtale” og ”vedtaget administrativt bødefore-
læg”. Alle oplysninger, herunder udlednings- og gødningsregnskaber ved-
rørende sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejs-
ning, samt sager hvor der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort. Virk-
somhederne vil i forbindelse med et administrativt bødeforelæg tydeligt og
skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen
med en kode for administrativt bødeforelæg vil blive offentliggjort på inter-
nettet ved vedtagelse af bøden.
Det foreslås i
stk. 4,
at ministeren for grøn trepart kan bestemme, at offent-
liggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrø-
rende kontrolresultater.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart på ethvert tids-
punkt, herunder periodisk, kan videregive såvel enkeltstående oplysninger
som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af
modtagere.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at enhver vil have adgang til fra informations-
systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort eller
skal offentliggøres.
Det foreslås i
stk. 5, 3. pkt.,
at adgangen omfatter såvel enkeltstående oplys-
ninger som masseoplysninger.
Det er hensigten, at offentliggørelsen af oplysninger om udlednings- og gød-
ningsregnskaber vil ske på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljøs hjemmeside.
375
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 51
[Obligatorisk digital kommunikation]
Efter de enslydende bestemmelser i gødskningslovens § 38, stk. 1, og hus-
dyrbruglovens § 69 b, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Grøn Trepart om
forhold omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Grøn Trepart om forhold
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal fo-
regå digitalt.
Det foreslås således, at bestemmelserne i gødskningslovens § 38, stk. 1 og
husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, videreføres med uændret formulering i den
nye gødskningslov.
Krav om obligatorisk digital kommunikation er en fravigelse af det almin-
delige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virk-
somheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette
følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketings-
tidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mu-
lighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an-
vende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndi-
gelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes
regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres
en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fast-
sætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndig-
hederne, herunder anvendelse af digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
som Ministeriet for Grøn Trepart stiller til rådighed. Den foreslåede bestem-
melse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige
afsendere. Den foreslåede bemyndigelse vil ligesom hidtil blive udnyttet så-
ledes, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks.
en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller bor-
gerens vegne over for myndigheden.
Regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat lø-
bende i takt med, at digitale løsninger er udviklet og på plads. Ministeren
for grøn trepart kan anvende den foreslåede bestemmelse på enkeltområder,
efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet di-
gital, herunder automatiseret, sagsbehandling og digital kommunikation.
376
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart vil også kunne anvende den foreslåede bemyn-
digelse til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder.
Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst mu-
ligt omfang inden for lovforslagets område, og at der ikke er formkrav i
lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og
borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå
digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere
effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet
for Grøn Trepart. Ministeriet har allerede i dag automatiseret store dele af
sagsbehandlingen helt eller delvist. Forudsætningen for dette er, at kommu-
nikationen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug af portal-
løsningen ”Tast selv”.
En del af kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen inden for
både landbrugsområdet er allerede digitaliseret, herunder helt eller delvist
automatiseret, i medfør af de gældende bestemmelser om digital kommuni-
kation. Der er således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde,
som borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i dag kommu-
nikerer med ministerierne på. Bemyndigelsen er udformet generelt, således
at der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt kan fastsættes
regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gæl-
dende ret er omfattet af en sådan pligt.
Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte al kommunikation mellem på den
ene side virksomheder og borgere og på den anden side myndigheder samt
mellem offentlige myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for
kommunikation om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget eller reg-
ler, der vil blive fastsat i medfør heraf.
Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation indebærer, at hen-
vendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør
heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modta-
get, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I
sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvalt-
ningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne
på området, herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der,
f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågæl-
dende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist
eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget.
377
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det lægges til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehand-
ling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kom-
munikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger
de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis
partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af yderli-
gere krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myn-
digheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en
frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til år-
sagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsen-
delse i papirform, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsen-
delse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der
fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør
af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1, hvem der omfattes af
pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og
hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsen-
delse i overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til di-
gital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem ministerierne
og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne.
Det er også hensigten, at det vil komme til at fremgå hvilke praktiske og
tekniske forudsætninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om
vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere
bestemt art for at kunne leve op til lovgivningens krav.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil blive udnyttet til
at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem myndighe-
derne og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved
myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om
partshøring, afgørelser og lignende.
Der vil ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kunne fast-
sættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministe-
ren for grøn trepart vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om
obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at
visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være
omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne undta-
gelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra of-
fentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til
Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke
378
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af
Ministeriet for Grøn Trepart etableret portalløsning til kommunikation ved-
rørende forhold omfattet af dette lovforslag.
Efter gødskningslovens § 38, stk. 2, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 2, kan
ministeren for grøn trepart fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale
eID-løsning eller lign.
Det foreslås således, at bestemmelserne i gødskningslovens § 38, stk. 2, og
husdyrbruglovens § 69 b, stk. 2, videreføres med uændret formulering i den
nye gødskningslov,
Ministeren for grøn trepart vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2,
kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle
oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i for-
bindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette for-
ventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-
mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kunne
pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
Der vil også efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler med
krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kom-
munikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikker-
hed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.
Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer
(herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lig-
nende) og særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan hånd-
tere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentati-
onsmateriale har den fornødne validitet.
Ifølge gødskningslovens § 38, stk. 3, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 3,
anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
379
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at en digital meddelelse for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Det foreslås således, at bestemmelserne i gødskningslovens § 38, stk. 3, og
husdyrbruglovens § 69 b, stk. 3, videreføres med uændret formulering i den
nye gødskningslov.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil indebære, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulig-
hed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning,
om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af medde-
lelsen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirk-
ninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig
i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale post-
løsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage med-
delelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra of-
fentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret
anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-
sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at ved-
kommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet ko-
den til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten
at overvinde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil finde anvendelse på meddelelser,
som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digi-
talt.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tids-
punkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tids-
punkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning el-
ler et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset
om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan
modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge
af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan
fremskaffes pålidelige oplysninger herom.
380
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang
m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndighe-
den. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan
de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden in-
den for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke
kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en
meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myn-
digheden.
Efter gødskningslovens § 38, stk. 4, og husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4,
gælder det, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er
et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for grøn
trepart, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for
grøn trepart, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Det foreslås således, at bestemmelserne i gødskningslovens § 38, stk. 4, og
husdyrbruglovens § 69 b, stk. 4, videreføres med uændret formulering i den
nye gødskningslov.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, fraviger underskriftskrav for dokumen-
ter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Grøn Trepart, hvor der efter
loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er un-
derskrevet. Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller forudsæt-
ningsvist af de pågældende regler.
Underskrift på dokumenter, der udstedes af Ministeriet for Grøn Trepart el-
ler andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter for-
valtningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksom-
heder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved
personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at
underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifika-
tion af den pågældende, f.eks. eID.
381
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I henhold til gødskningslovens § 38, stk. 5, og husdyrbruglovens § 69 b, stk.
5, kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler om opfyldelse af under-
skriftskravet i stk. 4.
Det foreslås i
stk. 5,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.
Det foreslås således, at bestemmelserne i gødskningslovens § 38, stk. 5, og
husdyrbruglovens § 69 b, stk. 5, videreføres med uændret formulering i den
nye gødskningslov.
Herefter vil ministeren for grøn trepart ifølge den foreslåede bestemmelse i
stk. 5, kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyl-
des, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument
og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil
der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af
f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og lig-
nende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag til en
ansøgning, f.eks. i indscannet form.
Endvidere vil der ifølge den foreslåede bestemmelse kunne stilles krav om,
at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en
myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det
pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndig-
heden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.
Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene baseret på automa-
tisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling.
Bestemmelserne om obligatorisk digital kommunikation i gødskningslo-
vens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b, der foreslås videreført med lovforsla-
get, er standardbestemmelser i lovgivningen på Ministeriet for Grøn Tre-
parts område. Den foreslåede bestemmelse skal sikre ensartethed med til-
svarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Ministeriet for
Grøn Treparts ressortområde. Lovforslaget medfører således ikke ændringer
i forhold til gældende regulering på dette område.
Til §§ 52 og 53
Efter husdyrbruglovens § 61, kan lokale foreninger og organisationer, der
har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommu-
nalbestyrelsen om, at de ønsker underretning om bestemte typer af afgørel-
ser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 a. Foreningen
382
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt orga-
niseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljø og natur. Tilsvarende
gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.
Endvidere følger det af husdyrbruglovens § 62, at landsdækkende forenin-
ger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af miljø og
natur som hovedformål, kan underrette ministeren for grøn trepart om, at de
ønsker underretning om bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i
bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 a, hvorefter ministeren inden 14 dage
underretter vedkommende kommunalbestyrelse. Tilsvarende gælder lands-
dækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til for-
mål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører så-
danne interesser.
Bestemmelserne hænger sammen med de i bestemmelserne nævnte forenin-
gers klageret over afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i hus-
dyrbruglovens kapitel 3 og 4, der omhandler forholdene angående husdyr-
brugenes godkendelser og tilladelser, og kapitel 5 a, der indeholder bestem-
melserne om miljøskade, jf. husdyrbruglovens §§ 86-87. Disse bestemmel-
ser er omtalt nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets §§ 57-58.
Bestemmelserne har til formål at give de pågældende foreninger og organi-
sationer mulighed for at sikre sig, at de kan følge med på områder, hvor de
har mulighed for at klage.
At opfylde kravet i bestemmelserne om, at beskyttelse af natur- og miljø
skal være foreningens eller organisationens hovedformål indebærer, at for-
eninger og organisationer, der har flere formål, der ikke alle vedrører natur
og miljø, skal have den væsentligste del af interessevaretagelsen på miljø-
og/eller naturområdet.
Foreninger og organisationer er endvidere omfattet af bestemmelserne, når
de efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative in-
teresser og en afgørelse berører sådanne interesser. Ved rekreative interesser
forstå eksempelvis friluftsliv, sportsaktiviteter, sportsfiskeri m.v.
I kravet om, at der skal være tale om rekreative interesser ligger, at der i den
enkelte afgørelse skal være tale om forhold af væsentlig betydning for de
interesser, som foreningen varetager.
383
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der stilles endvidere krav til arten af de interesser, som organisationen kan
varetage, da det fremgår af bestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 86-87, at
klagen alene kan have til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Heri ligger, at der vil kunne klages over, at der efter foreningens opfattelse
ikke tages tilstrækkelige hensyn til natur og miljø på områder, hvor forenin-
gen varetager rekreative interesser, mens der ikke vil kunne klages over, at
der tages for vidtgående hensyn til natur og miljø. I sådanne situationer vil
det være afgørelsens adressat, der vil kunne indbringe en sådan klage. En
forening vil og naturligvis kunne klage som mandatar for afgørelsens adres-
sat.
Kravet om landsdækkende i husdyrbruglovens § 62 er f.eks. opfyldt, når
foreningen eller organisationen efter formålsangivelen arbejder for at
fremme miljø og natur uden nogen geografisk afgrænsning, og at foreningen
står åben for medlemmer fra hele landet.
Det foreslås i lovforslagets § 52,
1. pkt.,
at lokale foreninger og organisati-
oner, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette
kommunalbestyrelsen om, at de ønsker underretning om bestemte typer af
afgørelser truffet med hjemmel i lovforslagets kapitel 4 om miljøskader.
Med forslaget videreføres den ret lokale foreninger og organisationer, der
har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål har efter husdyrbruglo-
vens § 61 til at blive hørt over afgørelser vedr. miljøskader, og skal forstås
i overensstemmelse hermed.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 52,
2. pkt.,
at foreningen samtidig
skal fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og
at dens hovedformål er beskyttelse af miljø og natur. ’
Forslaget er en videreførelse af husdyrbruglovens § 61, 2. pkt., og skal for-
stås i overensstemmelse hermed.
Det foreslås endvidere i § 53,
3. pkt.,
at tilsvarende rettigheder og dokumen-
tationskrav, jf. 1. og 2. pkt., gælder lokale foreninger og organisationer, der
efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørel-
serne berører sådanne interesser.
Forslaget er en videreførelse af husdyrbruglovens § 61, 3. pkt., og skal for-
stås i overensstemmelse hermed.
384
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0385.png
UDKAST
Forslagets til § 52 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 57, jf. lov-
forslagets § 59, om de lokale foreninger og organisationers klageret neden-
for.
Det foreslås i § 53
1. pkt.,
at landsdækkende foreninger og organisationer,
der efter deres vedtægter har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål,
kan underrette ministeren for grøn trepart om, at de ønsker underretning om
bestemte typer af afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel
4, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommu-
nalbestyrelse.
Det foreslås i § 53,
2. pkt.,
at tilsvarende rettigheder og pligter, jf. 1. pkt.,
gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtæg-
ter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørel-
serne berører sådanne interesser.
Forslaget er en videreførelse af husdyrbruglovens § 62, 2. pkt., og skal for-
stås i overensstemmelse hermed.
Forslagets til § 53 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 58, jf. lov-
forslagets § 59, om landsdækkende foreninger og organisationers klageret
nedenfor.
Til § 54
Det følger af husdyrbruglovens § 76, stk. 1, at medmindre andet fremgår af
lovens bestemmelser, jf. dog § 78, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og
beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af næv-
nets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net.
Efter husdyrbruglovens § 76, stk. 2, gælder det tilsvarende for afgørelser
truffet af ministeren for grøn trepart i medfør af § 65 og afgørelser truffet af
ministeren i medfør af §§ 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af § 65.
Efter husdyrbruglovens § 78, er ministeren for grøn trepart beføjet til at af-
skære klageadgangen for afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning
for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden ad-
ministrativ myndighed.
385
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ministeren for grøn trepart kan efter husdyrbruglovens § 63, stk. 2, fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet en under ministe-
riet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende
minister andre statslige myndigheder i henhold til bemyndigelse efter hus-
dyrbruglovens § 63, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påkla-
ges.
Efter gødskningslovens § 47, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 39 a og 40 om frivillige ordninger
om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter gødskningslovens § 47, stk. 3, 2. pkt., kan ministeren for grøn trepart,
når denne henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under mi-
nisteriet, fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgø-
relser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage.
Det foreslås i
stk. 1,
at afgørelser truffet i henhold til den foreslåede lov eller
regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, hvis ikke andet er fastsat i den
foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets §§ 55 eller 60, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres adgangen i husdyrbruglovens
§ 76 til at påklage afgørelser efter loven. Afgangen til at etablere tilskuds-
ordninger, der er omfattet af klagebestemmelsen i gødskningslovens § 47,
stk. 1, videreføres ikke med lovforslaget, idet tilskudsordninger på området
kan etableres efter lov 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. Den foreslåede bestemmelse vil dog finde anvendelse
på hele den foreslåede lovs område.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indebærer, at afgørelser, der er truffet
efter dem foreslåede lov eller efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre der er tale
om afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 39 og 40,
eller ministeren for grøn trepart har udnyttet beføjelsen til at afskære klage-
adgangen i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 55, der er viderefø-
386
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
relse af husdyrbruglovens § 78, eller lovforslagets § 60, der er en viderefø-
relse af husdyrbruglovens § 63 og gødskningslovens § 47, stk. 3. Der hen-
vises til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer derfor endvidere, at de afgørelser, der er truffet
efter de foreslåede bestemmelser i §§ 15-22 om miljøskader inden for mil-
jøministerens ressort, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det fremgår af § 17 i lov 1715 af 27.
december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævns-
loven), at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, medmindre andet følger af den øvrige lovgivning.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 1. pkt. skal klage til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørel-
sen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 2. pkt., skal efterfølgende kommunika-
tion om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage
anses husdyrbruglovens § 77, stk. 1, 3. pkt., for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden.
Det følger af klagenævnslovens § 21, at indgivelse af klage til og efterføl-
gende kommunikation om klagesagen med nævnet skal ske ved anvendelse
af digital selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke indgives ved di-
gital selvbetjening. Efter klagenævnslovens § 21, stk. 2, kan nævnet undlade
at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening. Endvidere følger det af klagenævnsloven, at en
klage ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale
eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser. En-
delig fremgår det af klagenævnslovens § 21, stk. 4, at nævnet kan undlade
at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud
fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet
og 1. instans ved at behandle klagen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fø-
devareklagenævnet.
387
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen indebærer en pligt
for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er
grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling. Førsteinstansen
har med bestemmelsen endvidere adgang til at remonstrere den påklage af-
gørelse.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 2, sender myndigheden, når den videre-
sender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig en kopi af sin
udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærk-
ninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. 4, skal myndighedens videresendelse af
klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fø-
devareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det
samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgø-
relse om, at klagen ikke afvises.
Efter husdyrbruglovens § 77, stk. stk. 5, skal myndigheden, hvis en klage
ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, snarest videresende
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1,
4. og 5. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.
I forlængelse heraf foreslås det i
stk. 2, 2. pkt.,
at myndigheden som hidtil,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end tre uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås endvidere i
stk. 2, 3. pkt.,
at klagen ved videresendelsen som
hidtil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er ind-
gået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.
Det foreslås i
stk. 3,
at når myndigheden videresender klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø-
og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77,
stk. 2.
Det foreslås i
stk. 4.,
at myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenæv-
388
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
net skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sa-
ger, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men
hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke
afvises.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77,
stk. 4.
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at indgives en klage ikke ved anvendelse af
digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4 ikke anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af husdyrbruglovens § 77,
stk. 5.
Til § 55
Der følger af husdyrbruglovens § 78, at ministeren for grøn trepart kan fast-
sætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for be-
skyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden admini-
strativ myndighed.
Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren for grøn trepart tillægges en
generel bemyndigelse til at lade de kommunale myndigheder træffe den en-
delige beslutning i visse mindre sager. En række sager af mindre betydning
for beskyttelsen af natur, miljø og landskab vil med rimelighed kunne afgø-
res endeligt af kommunalbestyrelsen som myndighed, der har det lokale
kendskab til forholdene.
Bemyndigelsen er udnyttet ved gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 23,
hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørel-
sen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at videreføre ministeren for grøn treparts bemyndigelse til at
afskære klageadgangen afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for
beskyttelsen af natur, miljø og landskab.
Det foreslås derfor, at § 55, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at
fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for
beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
389
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er således hensigten, at videreføre bestemmelsen i gødningsanvendel-
sesbekendtgørelsens § 23 om afskærings af klageadgangen for så vidt angår
kommunalbestyrelsen afgørelser vedr. de regler, der udstedes i medfør af
lovforslagets § 7-9, og som ved i lovforslagets § 23 er henlagt til kommu-
nalbestyrelsernes som tilsynsmyndighed.
Til § 56
Efter husdyrbruglovens § 84, stk. 3, kan afgørelser truffet efter husdyrbrug-
lovens kapitel 5 a om miljøskader kan påklages af enhver, som berøres eller
kan forventes at blive berørt af en miljøskade.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens §§ 84 -87 om,
hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i henhold til
loven.
Bestemmelsen indebærer, at afgørelser truffet i medfør af husdyrbruglovens
kapitel 5 a, der vedrører miljøskader, kan påklages af enhver, som berøres
eller kan forventet af blive berørt af en miljøskade.
Med ”enhver” forstås fysiske og juridiske personer, som berøres eller kan
forventet at blive berørt af en miljøskade.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 54 i, hvoraf
det fremgår, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget ef-
ter bl.a. husdyrbruglovens § 84, stk. 3, og §§ 86 og 87, skal træffe afgørelse
efter husdyrbruglovens § 54 f eller § 54 g.
Det foreslås i § 56, at afgørelser truffet efter lovforslagets kapitel 4 kan på-
klages af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en mil-
jøskade.
Bestemmelsen er en videreførelse af retsstillingen efter husdyrbruglovens §
84, stk. 3, for så vidt angår enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade som følge af anvendelse af gødning, og skal forstås
i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 22, hvoraf det
fremgår, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter
bl.a. den foreslåede §§ 56-58, der omtalen nedenfor, skal træffe afgørelse
efter lovforslagets § 19 eller § 20.
390
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 57
Efter husdyrbruglovens 86, stk. 1, kan lokale foreninger og organisationer,
der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser,
som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 61.
Efter husdyrbruglovens § 86, stk. 2, kan lokale foreninger og organisatio-
ner, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, på-
klage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underret-
ning om, jf. § 61, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har
til formål at varetage natur og miljøbeskyttelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at lokale foreninger og organisationer, der har beskyt-
telse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som for-
eningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. lovforslagets §
52, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at lokale foreninger og organisationer, der efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser,
som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. lov-
forslagets § 52, 2. pkt., når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen
har til formål at varetage natur og miljøbeskyttelse.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af husdyrbruglovens § 86
for så angår lokale foreninger og organisationers adgang til at klager over
afgørelser truffet efter husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader som
følge af anvendelse af gødning, og skal forstås i overensstemmelse hermed.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de lokale foreningers og or-
ganisationers adgang til at anmode om at blive underrettet om i lovforslagets
§ 52, der er omtalt ovenfor.
Til § 58
Efter husdyrbruglovens § 87, stk. 1, kan landsdækkende foreninger og or-
ganisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø
som hovedformål, påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmel-
serne i bl.a. husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader.
Det følger af husdyrbruglovens § 87, stk. 2, at landsdækkende foreninger
og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væ-
sentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel
391
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
bl.a. i bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 a, når afgørelsen berø-
rer sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljø-
beskyttelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at landsdækkende foreninger og organisationer, der ef-
ter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, jf.
lovforslagets § 53, 1. pkt., kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i be-
stemmelserne i kapitel 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at landsdækkende foreninger og organisationer, der ef-
ter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interes-
ser, jf. lovforslagets § 53, 2. pkt., kan påklage afgørelser truffet med hjem-
mel i bestemmelserne i kapitel 4, når afgørelsen berører sådanne interesser
og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af retsstillingen efter hus-
dyrbruglovens § 87 for så vidt angår landsdækkende foreninger og organi-
sationers adgang til at klager over afgørelser truffet efter husdyrbruglovens
kapitel 5 a om miljøskader som følge af anvendelse af gødning, og skal for-
stås i overensstemmelse hermed.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de landsdækkende foreninger
og organisationers adgang til at anmode om at blive underrettet om i lov-
forslagets § 53, der er omtalt ovenfor.
Til § 59
Efter husdyrbruglovens § 88, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet til efter-
prøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen
fremsender vedtægterne.
Det foreslås i lovforslagets
§ 59,
at Miljø- og Fødevareklagenævnet til ef-
terprøvelse af klageberettigelsen kan forlange, at foreningen eller organisa-
tionen fremsender vedtægterne.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af retsstillingen efter hus-
dyrbruglovens § 88 for så angår klageberettigelse af visse foreninger og or-
ganisationers vedrørende afgørelser truffet efter husdyrbruglovens kapitel 5
a om miljøskader som følge af anvendelse af gødning, og skal forstås i over-
ensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lovforslagets
§ 22 og §§ 52 - 58, der er omtalt ovenfor.
392
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 60
[Delegation og klage]
Efter gødskningslovens § 47, stk. 3, kan ministeren for grøn trepart hen-
lægge sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet statslig
myndighed. Ministeren for grøn trepart kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder
om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed
og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet
klage. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om indgi-
velse af klager og formkrav hertil.
Beføjelser efter gødskningsloven er henlagt til Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 71 og plante-
dækkebekendtgørelsens § 43 er klageadgangen afskåret.
Efter husdyrbruglovens § 63, kan ministeren for grøn trepart bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister eller andre statslige myndigheder til at udøve de be-
føjelser, der i husdyrbrugloven er tillagt ministeren. Ministeren for grøn tre-
part kan derudover fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Ministeren for grøn tre-
part kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en
anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve.
Beføjelser efter husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der foreslås overført til den
nye lov, jf. lovforslagets § 7-9, og administrationen af harmonireglerne fast-
sat i medfør husdyrbruglovens § 5 a, jf. lovforslagets § 7, er henlagt til Sty-
relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Klageadgangen for så vidt
angår afgørelser truffet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø i relation til regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 a er ikke
afskåret.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis ministeren for grøn trepart henlægger
sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministe-
ren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser,
herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at ministeren endvidere kan fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
393
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås derudover i
stk. 2, 1 pkt.,
at ministeren efter forhandling med
vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation, kan
henlægge sine beføjelser efter loven til andre offentlige myndigheder eller
institutioner. Det foreslås i
stk. 2, 2 pkt.,
at ministeren for grøn trepart i for-
bindelse hermed kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighe-
dens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgi-
vet klage. Det foreslås i
stk. 2, 3 pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan ændre
afgørelserne, uden at der foreligger klage. Endelig foreslås det i
stk. 2, 4 pkt.,
at ministeren for grøn trepart bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Med de foreslåede bestemmelser vil ministeren for grøn trepart få mulighed
for at delegere administrationen eller dele af administrationen til en under
ministeriet oprettet statslig myndighed, andre statslige myndigheder eller
institutioner. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige
myndigheder eller institutioner helt eller delvist skal varetage kontrolopga-
ver, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne placeres
hos en sådan anden myndighed eller institution.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart efter for-
handling med vedkommende kommunale organisation også kunne fastsætte
regler om kommunale myndigheders eller institutioners medvirken ved va-
retagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Med be-
stemmelsen vil ministeren få mulighed for at delegere administrationen eller
dele af administrationen til kommunale myndigheder eller institutioner eller
sammenslutninger eller grupper af sådanne.
Ministeren vil i forbindelse med henlæggelse af opgaverne kunne fastsætte
regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens af-
gørelser.
Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fra-
vige princippet om, at der kan klages til den overordnede myndighed, men
derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der
ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.
Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse
er truffet alene på baggrund af automatisk sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministeren for grøn treparts mu-
lighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
394
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regu-
lere selve indsendelsen og behandlingen af klager. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler med en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav
til klagens form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør af be-
stemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at klager skal indgives
gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Modellen indebærer, at
myndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger.
Herved er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sagsgang.
Ministeren for grøn trepart vil bevare sine beføjelser, herunder instruktions-
beføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige myndigheder
eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende mini-
ster. Ministeren vil dermed også kunne ændre de andre statslige myndighe-
der eller institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart vil delegere sine opgaver og
beføjelser efter loven til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er samtidig hensigten, at adgangen til at klage til ministeren over afgø-
relser, der træffes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter
delegation, afskæres. Denne ordning vil svare til, hvad der ellers gør sig
gældende på gødskningslovens område i dag.
Til § 61
Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 1, har en klage over et påbud eller forbud
efter bl.a. husdyrbruglovens §§ 5 c eller 54 e eller over en afgørelse efter
bl.a. husdyrbruglovens § 50 opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fø-
devareklagenævnet bestemmer andet.
En klage over en forvaltningsretlig afgørelse har efter dansk rets almindelige
udgangspunkt ikke opsættende virkning.
Bestemmelsen i husdyrbrugloven indebærer, at de i bestemmelsen nævnte
påbud og forbud har opsættende virkning. I medfør af bestemmelsen kan
Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutte, at klagen alligevel ikke skal have
opsættende virkning.
Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 2, har en klage over et påbud eller et for-
bud meddelt efter bl.a. husdyrbruglovens. §§ 5 c eller 54 e, som kommunal-
bestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. § 59, dog ikke opsæt-
tende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer an-
det.
395
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0396.png
UDKAST
Bestemmelsen indebærer, at hvis førsteinstansen har truffet afgørelse om, at
et påbud eller et forbud skal efterkommes straks, så er udgangspunktet, at
klage ikke har opsættende virkning. I medfør af bestemmelsen kan Miljø-
og Fødevareklagenævnet ændre udgangspunktet.
Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 3, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet
beslutte, at en klage over et påbud eller forbud meddelt efter bl.a. husdyr-
bruglovens §§ 5 c eller 54 e, skal have opsættende virkning, uanset at kom-
munalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virk-
ning, jf. § 59, stk. 2.
Efter bestemmelsen kan førsteinstansen, når særlige grunde taler for det, be-
stemme, at klager over påbud og forbud ikke skal have opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ændre førsteinstansens beslutning.
Det foreslås i
stk. 1,
at klage over et påbud efter lovforslagets § 18 eller et
forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse efter §
9, 2. pkt., eller over en afgørelse efter lovforslagets § 41 har opsættende
virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at en klage over et påbud efter den foreslåede
bestemmelse i § 18 eller et forbud efter regler fastsat i medfør af den fore-
slåede bemyndigelse i § 9. pkt., som kommunalbestyrelsen har besluttet skal
efterkommes straks, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 45, stk.
1, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklage-
nævnet bestemmer andet.
Endelig foreslås det i
stk. 3,
at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte,
at en klage over et påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
18 eller forbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse
i § 9, 2. pkt., skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen
har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i § 45, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af husdyrbruglovens § 80
for så vidt angår påbud og forbud m.v., for så vidt angår anvendelse af gød-
ning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lovforslaget.
Til § 62
Efter husdyrbruglovens § 89, skal en afgørelse i en klagesag indeholde en
frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan
det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.
396
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
1. pkt.,
at en afgørelse i en klagesag skal indeholde en frist
for afgørelsens efterkommelse.
Det foreslås i
2. pkt.,
at når der foreligger særlige forhold, kan det dog be-
stemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af gældende ret efter hus-
dyrbruglovens § 89 for så vidt angår påbud og forbud m.v., der angår an-
vendelse af gødning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lov-
forslaget.
Til § 63
Efter husdyrbruglovens § 90, skal søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
husdyrbrugloven eller de regler, der fastsættes i medfør af husdyrbrugloven
være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er med-
delt. For afgørelser meddelt efter kapitel 5 a er fristen dog 12 måneder. Er
afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen
fra bekendtgørelsen.
Det foreslås i
1. pkt.,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser meddelt efter det
foreslåede kapitel 4 om miljøskader, skal være anlagt inden 12 måneder ef-
ter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.
Det foreslås endvidere i
2. pkt.,
at hvis afgørelsen eller beslutningen offent-
ligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af gældende ret efter hus-
dyrbruglovens § 90 for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter meddelt
efter husdyrbruglovens kapitel 5 a om miljøskader, der angår anvendelse af
gødning, som foreslås overflyttet af husdyrbrugloven til lovforslaget, jf. §§
7-9.
Til § 64
Efter gødskningslovens § 13, stk. 6, fastsætter ministeren for grøn trepart
jordbundstyper og udarbejder og vedligeholder et kort over disse.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bekendtgørelse nr. 936 af 23. juli
2024 om jordbundstypeklassifikation.
Grundlaget for fastsættelsen af jordbundstypen i bekendtgørelsen er det
jordbundstypekort, der er udarbejdet Aarhus Universitet (DCA) i 2024.
Jordbundstypekortet viser, hvordan jordbunden er sammensat i Danmark og
397
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
beskriver jordens indhold af sand, silt, ler og organisk materiale. Kortet har
en rumlig opløsning på 10 x 10 meter, og bygger på tilgængelige jordprøver
kombineret med 184 forklarende variable dataparametre.
For yderligere oplysninger om jordtypekortet henvises til afsnit 3.7.2 i de
almindelige bemærkninger.
Den fremtidige kvælstofregulering vil blive baseret på langt flere dataele-
menter end tidligere, herunder data som virksomheden ikke selv indberetter,
som f.eks. oplysninger om afstrømningsforhold, der er baseret på DMI’s
klimagrid.
Når kvælstof vaskes ud af rodzonen transporteres det via grundvandet til
overfladevandet, dvs. vandløb, søer, vådområder, og videre ud til havet. Un-
der denne transport vil en del af kvælstoffet, primært i form af nitrat, blive
omsat til kvælstof på gasform, som diffunderer op til atmosfæren. Denne
omsætning benævnes ofte denitrifikationen eller kvælstofretention. Omsæt-
ningen sker i iltfattige til iltfrie miljøer, hvilket kan forekomme i grundvan-
det samt i sedimenter i overfladevandssystemet. Pga. store variationer i det
fysiske system, er der også store geografiske variationer i hvor meget kvæl-
stof der forsvinder.
Da retentionen netop kan forekomme mange steder under hele transportve-
jen fra rodzone til kyst, er det ikke muligt at kortlægge retentionen ved di-
rekte målinger. Kvælstofretentionen kortlægges derfor med den nationale
kvælstofmodel (NKM). Modellen beskriver transport og omsætning af
kvælstof fra punktkilder og arealer (både marker, skove og natur) til havet.
Modelberegningerne kalibreres mod observerede kvælstoftransporter i
vandløbene fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. Retentionen
er forskellen mellem input (kvælstofkilder) og output (observerede trans-
porter). Med kvælstofmodellen er det muligt at opgøre, hvor omsætningen
sker under transporten. Disse resultater anvendes til udvikling af nationale
kort over retentionen i grundvand, overfladevand og den totale retention fra
rodzone til kyst.
Det foreslås i §
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan udarbejde kortværk
på baggrund af data om de elementer, der fremgår af § 1.
Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart i medfør af den foreslåede
bestemmelse kan udarbejde kortværk på baggrund af de data, der ligger til
grund for den nye kvælstofregulering til brug i forbindelse med regulerin-
gen. Med den foreslåede bestemmelse videreføres ministeren for grøn tre-
parts hidtidige bemyndigelse til at fastsætte jordtypekortet.
398
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det fremgår af gødskningslovens § 14, stk. 1, at hvis en virksomhed ønsker
at fravige den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i gødsk-
ningslovens § 13, stk. 6, skal virksomheden for egen regning foretage prø-
veudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver
resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en
anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der
nævnes i gødskningslovens § 13, stk. 6, kan virksomheden vælge at anvende
denne jordbundstype.
Efter gødskningslovens § 14, stk. stk. 2, skal resultatet af prøveudtagningen
og analysen af jordbundstypen kunne fremvises ved kontrol.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte nærmere
regler om ajourføring af kortværk, og om hvilke oplysninger der skal gives,
og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en ajourføring ønskes fo-
retaget, herunder fastsættelse af krav om foretagelse for egen regning af prø-
veudtagning og analyser. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte
i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives, herunder om
anvendelse af særlige digitale formater.
Med forslaget bliver det muligt at fastsætte en ramme for land- og skovbru-
gers mulighed for at få ajourført oplysninger om forholdene ejendommen,
som indgår i de data, som hele eller delvist ligger til grund for kortmaterialet.
Med bestemmelsen bliver det muligt at fastsætte regler om krav om prøve-
tagning og analyse for egen regning af f.eks. jordtyper, hvis der ønskes en
ajourføring af jordtypekortet.
Efter gødskningslovens § 14, stk. stk. 3, er ministeren for grøn trepart be-
myndiget til at fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jordbunds-
type, gyldighed af jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden
jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i
§ 13, stk. 6.
Bemyndigelsen er udmøntet ved jordbundstypeklassifikationsbekendtgørel-
sens § 3 til at fastsætte krav om, at der skal udtages en jordprøve for hver
påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen ønskes ændret, og at
analyserne af prøverne skal foretages af et laboratorium, der som minimum
skal have et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN
ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standar-
der. Herudover skal prøveudtagningen indtegnes på markkort, som skal
kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
399
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laborato-
rier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, og
gyldighedsperioden for prøvetagnings- og analyseresultater.
Den foreslåede indebærer, at der kan fastsætte regler om prøveudtagning,
herunder omfang af og standarder for udførelse af selve prøvetagningen. Det
kan inden for bemyndigelsen også fastsættes regler om, at analysen skal fo-
retages af et laboratorium, der er akkrediteret af Den Danske Akkredite-
ringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er med-
underskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale af-
tale om gensidig anerkendelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
proceduren for ajourføring af kortværk, herunder at anmodning om ajourfø-
ring kun kan finde sted i bestemte perioder.
Med forslaget bliver det muligt at fastsætte nærmere regler om selve proce-
duren i forbindelse med ajourføring af oplysninger om forholdene ejendom-
men.
Til § 65
[Undtagelse af kortværk fra kundgørelse i Lovtidende]
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at alle ministerielle bekendtgø-
relser indføres i Lovtidende. Fravigelse fra § 2, stk. 2, i lovtidendeloven,
kræver, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse,
eller at særlige hensyn gør sig gældende.
Regler udstedt med hjemmel i gødskningsloven eller husdyrbrugloven med
tilhørende kortgrundlag kan efter gældende ret ikke kundgøres autoritativt
på andre måder end i Lovtidende.
Det foreslås i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om,
at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kund-
gøres i Lovtidende.
Bestemmelsen indebærer, at kortværk kan kundgøres autoritativt på en
måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres til-
gængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der
sker kundgørelse i Lovtidende.
400
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
De kortværk, der vil kunne henvises til i regler udstedt i medfør af loven, er
eksempelvis kortlag i Internet Markkort (IMK), der er et offentligt dataregi-
ster med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk
sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer).
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart ved udnyttelse af bemyn-
digelsen i stk. 1, fastsætter regler om, hvordan kortværket skal kundgøres,
herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for grøn trepart i det
tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, bliver for-
pligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgø-
relsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikker-
hed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en
uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til
tidligere gældende kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt til-
gængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden
efter tidligere gældende kort kan fastslås.
Derudover vil ministeren for grøn trepart blive forpligtet til at fastsætte reg-
ler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle
kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed såle-
des via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplys-
ninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør
af denne lov.
Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering
udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lov-
givning på ministerområdet, som f.eks. § 20, stk. 1, i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til § 66
[Straf]
Det foreslås i
stk. 1,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at opfylde sin forpligtelse i § 11, stk. 2, til at lade sin virksom-
hed registrere i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
2) undlader at opfylde sin forpligtelse i § 14, stk. 1, til at lade sin virksom-
hed registrere i Leverandørregister for Gødningsleverancer,
3) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18, § 39, § 43 eller § 44,
401
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
4) undlader at udarbejde, indsende eller berigtige mark-og gødningsplaner
efter § 28, eller regler fastsat i medfør heraf,
5) undlader af føre, indsende eller berigtige fortegnelser over gødningstil-
delinger og andre aktiviteter på markniveau efter § 29 eller regler fastsat
i medfør heraf,
6) undlader at udarbejde, indberette eller berigtige udlednings- og gød-
ningsregnskaber efter § 30 eller regler fastsat i medfør her,
7) underlader at opbevare dokumenter efter § 32,
8) underlader at efterkomme et forbud meddelt efter § 39,
9) undlader at underrette tilsynsmyndigheden efter § 42, stk. 1,
10) undlader at iværksætte foranstaltninger efter § 17 eller § 42, stk. 2,
11) undlader at afgive oplysninger efter § 43 eller § 47, stk. 1,
12) undlader at stille bistand til rådighed efter § 47, stk. 2, eller
13) modvirker myndighedens adgang efter § 48.
Efter gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 2, kan den, der er registreringspligtig
i Register for Gødningsregnskab efter lovens § 5, stk. 2, men som undlader
at anmelde virksomheden til registrering, straffes med bøde, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 1,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde sin for-
pligtelse i den foreslåede § 11, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende gødskningslovs §
53, stk. 1, nr. 2, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 11, stk. 2,
om registreringspligt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke oplysninger om,
hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er re-
gistreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber, producerer el-
ler modtager. For at opretholde systemet er det derfor vigtigt, at virksomhe-
derne forpligtes til selv at lade sig registrere, hvis de er registreringspligtige
efter lovforslagets § 11, stk. 2. En virksomhed, der er registreringspligtig
efter lovforslagets § 11, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden
til registrering, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestem-
melse i stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2.
Den, der driver virksomhed med land- og skovbrugsaktiviteter eller kombi-
nationer heraf, og som desuden opfylder en af betingelserne i lovforslagets
§ 11, stk. 2 er forpligtet til at lade sin virksomhed registrere i Register for
Udlednings- og Gødningsregnskaber. Registreringen skal finde sted i løbet
af det kalenderår, hvori registreringspligten indtræder, jf. lovforslagets § 11,
402
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
stk. 3. Såfremt virksomheden ikke opfylder registreringsforpligtelsen i det
kalenderår, hvor registreringspligten indtræder, kan virksomheden straffes
med bøde.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at manglende overholdelse
af registreringspligten efter lovforslagets § 11, stk. 2, som udgangspunkt bør
medføre en bøde på 5.000 kr., hvilket er en videreførelse af det gældende
bødeniveau.
Gødskningslovens § 3 omhandler anvendelsesområdet for bestemmelserne
om gødningsleverandører, og det følger derfor af § 3, hvilke virksomheder
m.v. der kan underlægges en forpligtelse til at lade sig registrere i Leveran-
dørregister for Gødningsleverancer. I den gældende gødskningsbekendtgø-
relses § 63, stk. 1 er der fastsat en regel om registreringsforpligtelse i Leve-
randørregister for Gødningsleverancer for virksomheder, herunder anlæg,
og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gød-
ning.
Efter gældende ret findes der imidlertid ikke mulighed for at sanktionere en
eventuel manglende opfyldelse af registreringsforpligtelsen i Leverandørre-
gister for gødningsleverancer.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde sin for-
pligtelse i den foreslåede § 14, stk. 1, til at lade sin virksomhed registrere i
Leverandørregister for Gødningsleverancer.
Som anført ovenfor, er det allerede efter gødskningslovens § 53, stk. 1, nr.
2 strafbart at undlade at opfylde sin forpligtelse til at lade sin virksomhed
registrere i Register for Gødningsregnskab. Det vil nu også efter lovforsla-
gets stk. 1, nr. 2, være strafbart at undlade at opfylde sin forpligtelse til at
lade sin virksomhed registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Lovforslagets § 14, stk. 1, jf. stk. 5 regulerer, hvem der har pligt til at lade
sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er herefter
offentligt- eller privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger eller
afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning eller modtager kvælstof- eller
fosforholdig gødning, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. Desuden kan ministeren
for grøn trepart fastsætte nærmere regler om hvilke typer af virksomheder
og anlæg, der er omfattet af registreringsforpligtelsen efter stk. 1, jf. lov-
forslagets § 14, stk. 5.
403
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ifølge lovforslagets § 14, stk. 2 indtræder forpligtelsen efter stk. 1 til at lade
sin virksomhed eller anlæg registrere i Leverandørregister for gødningsle-
verancer, når der første gang sælges, afgives eller modtages kvælstof- eller
fosforholdig gødning.
Såfremt virksomheden ikke opfylder forpligtelsen til at lade sig registrere i
Leverandørregister for gødningsleverancer senest første gang, der sælges,
afgives eller modtages kvælstof- eller fosforholdig gødning, kan virksom-
heden straffes med bøde.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at manglende overholdelse
af registreringspligten i Leverandørregister for gødningsleverancer efter
lovforslagets § 14, stk. 1, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000
kr., hvilket er tilsvarende det foreslåede bødeniveau for overtrædelse af for-
pligtelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i
Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.
Ifølge den gældende husdyrbruglovs § 91, stk. 1, nr. 3 kan den, der undlader
at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berig-
tige et ulovligt forhold, straffes med bøde. Der findes ikke en lignende straf-
febestemmelse i den gældende gødskningslov, da der heller ikke findes be-
stemmelser om påbud og forbud i den gældende gødskningslov.
Det foreslås herefter, i stk. 1,
nr. 3,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme
påbud meddelt efter § 18, § 39, § 43 eller § 44, jf. nr. 3.
Den personkreds, der kan straffes efter lovforslagets stk. 1, nr. 3, er den
samme personkreds, der i henhold til de nævnte bestemmelser, kan medde-
les et påbud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18, § 39, §
43 eller § 44.
Efter gødskningslovens § 53, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder
gødskningslovens § 41, stk. 1, om gødningsplanlægning for det samlede
landbrugsareal, § 42, stk. 1 om udarbejdelse af indberetning af gødnings-
regnskab, og § 43, stk. 4 om opbevaring af gødningsplanlægningen og gød-
ningsregnskabet i mindst 5 år.
Lovforslaget indeholder i § 28, stk. 1, en bestemmelse om, at virksomheder,
der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør loven, skal udarbejde
mark- og gødningsplaner for det samlede areal, og kan i medfør af bestem-
melsens stk. 3, fastsætte regler om pligt til indsendelse og berigtigelse.
404
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
4,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at udarbejde,
indsende eller berigtige mark- og gødningsplaner efter § 28, eller regler fast-
sat i medfør heraf.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for den på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr.
Lovforslaget indeholder i § 29, stk. 1, en bestemmelse om, at virksomheder,
der er omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør loven, skal føre forteg-
nelse over gødningstildelinger og andre aktiviteter, og kan i medfør af be-
stemmelsens stk. 3, fastsætte regler om pligt til indsendelse og berigtigelse.
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
5,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at udarbejde,
indsende eller berigtige fortegnelser efter § 29, eller regler fastsat i medfør
heraf.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Lovforslaget indeholder i § 30, en bestemmelse om, at virksomheder, der er
omfattet af foranstaltninger fastsat i medfør loven, skal udarbejde udled-
nings- og gødningsregnskaber, og kan i medfør af bestemmelsen fastsætte
regler om pligt til indsendelse og berigtigelse.
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
6,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at udarbejde,
indsende eller berigtige udlednings- og gødningsregnskaber efter § 30, eller
regler fastsat i medfør heraf.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for den på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr., og i
gentagelsestilfælde kan bøden stige med 1.000 kr. pr. gentagelse.
Lovforslaget indeholder i § 32 en bestemmelse om, at virksomhederne skal
opbevare de i §§ 28-30 nævnte dokumenter med tilhørende bilag i mindst 5
år.
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
7,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opbevare ma-
teriale efter § 32.
405
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for den på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr. ved
gentagelse.
Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der undla-
der at efterkomme et forbud efter loven.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse i § 39, hvorefter myndigheden kan
foranledige et ulovlig forhold lovliggjort, herunder forbyde fortsat drift.
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
8,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efter komme
et forbud efter § 39.
Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, som und-
lader at afgive underretning som nævnt i § 52, stk. 1, eller at meddele op-
lysninger efter § 53.
Lovforslaget indeholder i § 42, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at
den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening,
skal underrette myndighederne.
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
9,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at underrette
tilsynsmyndigheden efter § 42, stk. 1.
Efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 8, straffes med bøde den, der undla-
der at efterkomme krav i en afgørelse efter § 51. Det fremgår endvidere af
husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 10, at med bøde straffes den, der undlader
at iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger over for en
overhængende fare for en miljøskade.
Lovforslaget indeholder i § 17 en pligt til at iværksætte de nødvendige fo-
rebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for mil-
jøskade, eller iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan be-
grænse skadens omfang.
Lovforslaget indeholder endvidere i § 42, stk. 2, en bestemmelse om, at den,
som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening, i til-
fælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for forurening, straks
skal afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderli-
gere udledning af forurenende stoffer m.v.
406
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås herefter i stk. 1, nr.
10,
at medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at iværksætte
foranstaltninger efter § 17 eller § 42, stk. 2.
Det fremgår af den gældende gødskningslovs § 53, stk. 1, nr. 2, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter §
46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4, at med bøde straffes
den, der undlader at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter husdyr-
bruglovens § 53, og det fremgår af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, at
med bøde straffes den, der modvirker myndighedernes adgang til ejen-
domme eller lokaliteter i strid med husdyrbruglovens 71.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 11, 12 og 13,
at medmindre strengere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
- undlader at afgive oplysninger efter § 43 eller 47, stk. 1, jf. nr. 11,
- undlader at stille bistand til rådighed efter § 47, stk. 2, jf. nr. 12, eller
- modvirker myndighedernes adgang efter § 48, jf. nr. 13.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende gødskningslovs §
53, stk. 1, nr. 2, og husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 4 og 6 med de ændrin-
ger, der følger af lovforslagets § 47, stk. 1 og 2 og § 48.
Lovforslagets 43, stk. 1, indeholder endvidere en bestemmelse om, at den,
der er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller anden
virkning på miljøet, skal give alle oplysninger, som har betydning for vur-
deringen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for at even-
tuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
Lovforslagets § 47, stk. 1, indeholder bestemmelse om, at den, der er om-
fattet af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, efter
anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til
gennemførelse af kontrol efter loven, herunder til afgørelse af, om et forhold
falder ind under lovens regler.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs adgang til virksomhe-
dens regnskaber og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de
nødvendige oplysninger er vigtige forudsætninger for styrelsens kontrol
med overholdelsen af reglerne. Kontrollen omfatter således ofte oplysnin-
ger, som alene virksomheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i stk. 1,
407
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
nr. 11, jf. § 43, stk. 1, og § 47, stk. 1, at den, der ikke efter anmodning giver
alle oplysninger af betydning for kontrollen, straffes med bøde.
Lovforslagets § 47, stk. 2 indeholder bestemmelse om, at den, der er omfat-
tet af reglerne i denne lov eller af regler fastsat i medfør af denne lov, ve-
derlagsfrit skal yde tilsynsmyndigheden, fornøden bistand ved kontrol, un-
dersøgelser, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt mate-
riale og udskrifter af elektroniske data. Tilsynsmyndigheden kan uden at be-
tale vederlag medtage sådant materiale i forbindelse med kontrol mod kvit-
tering.
I forbindelse med kontrollen kan det være nødvendigt, at myndighederne
kan foretage undersøgelser, udtage prøver til undersøgelser, fotografere, ko-
piere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande. Det kan i
den forbindelse være nødvendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte
om vejledning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 12,
at den, der ikke medvirker ved kontrollen efter lovforslagets § 47, stk. 2,
straffes med bøde.
Lovforslagets § 48, stk. 1, indeholder en bestemmelse om tilsynsmyndighe-
dens adgang uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at udføre kontrol.
I forbindelse med kontrollen kan det være nødvendigt at få adgang til doku-
menter m.v., der befinder sig i lokaler, der normalt ikke er afgang til. Derfor
foreslås det i stk. 1, nr. 13, at den der modvirker tilsynsmyndighedens ad-
gang straffes med bøde
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for de på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr.
Det foreslå i
stk. 2,
at straffen for overtrædelse af lovforslaget § 17, § 18, §
39, og § 42, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller men-
nesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens §
1, herunder luft, vand, og jord, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Gødskningslovens indeholder ikke hjemmel til fængselsstraf.
408
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I husdyrbruglovens er der i § 91, stk. 2, hjemmel til, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt
fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller øvrige
interesser, som loven tilsigter at beskytte, eller hvis der er opnået eller til-
sigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 1, omhandler de kvalificerede over-
trædelser, hvor overtrædelsen kan føre til frihedsstraf. Bestemmelsen tæn-
kes anvendt i helt særlige tilfælde, når der er tale om overtrædelse af lov-
forslagets § 17, § 18, § 39, og § 42. Der findes ikke retspraksis på husdyr-
bruglovens område, hvor personer er idømt frihedsstraf for overtrædelser af
den gældende regulering af husdyrbrug. Da strukturudviklingen for husdyr-
brugenes vedkommende går i retning af større husdyrbrug, kan det imidler-
tid ikke udelukkes, at frihedsstraf kan komme på tale i forbindelse med kva-
lificerede overtrædelser af lovforslagets strafbestemmelser.
Bestemmelsen kan kun anvendes, når de særlige betingelser, som er nævnt
i bestemmelsen, er til stede. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvor den
tiltalte har handlet groft uagtsomt eller med forsæt. Simpel uagtsomhed kan
således ikke føre til frihedsstraf, selv om de øvrige betingelser er opfyldt.
Betingelsen i stk. 2, nr. 2, om økonomisk fordel ved overtrædelsen skal for-
tolkes således, at der skal være tale om en økonomisk fortjeneste eller be-
sparelse af et betydeligt omfang.
Det fremgår af gødskningslovens § 53, stk. 3, at i regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i reglerne. Det fremgår ligeledes af husdyrbruglovens § 92, 1. pkt.,
at i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges til i
regler, der udstedes i medfør af denne lov, at fastsætte straf af bøde for over-
trædelse af bestemmelser i reglerne.
Bestemmelsen vil videreføre den gældende gødskningslovs § 53, stk. 3 og
den gældende husdyrbruglovs § 92, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. betyder, at der i de bekendtgø-
relser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser,
vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i
bekendtgørelserne. Det gælder således f.eks. for overtrædelse af regler om
409
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, som foreslås fastsat efter
den foreslåede bestemmelse i § 6.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., kan der f.eks. også fast-
sættes regler om straf af bøde for overtrædelse af regler om det organiske
kvælstofarealkrav og fosforarealkrav, som indeholder lofter for den højest
tilladelige mængde udbragt kvælstof fra organisk gødning og fosfor pr. hek-
tar harmoniareal fra gødning, som foreslås fastsat efter den foreslåede be-
stemmelse i § 7. Ligeledes er det Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at
der også kan fastsættes regler om straf af bøde for overtrædelse af regler,
som i dag er fastsat i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 c, der overføres
til lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 7-9, f.eks. regler om, at udbringning af
gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord ikke er
tilladt, jf. den gældende gødningsanvendelsesbekendtgørelses § 10, stk. 8,
3. pkt.
Det følger af bemærkningerne til den gældende gødskningslov, at visse til-
fælde af strafbare overtrædelser er så uvæsentlige og bagatelagtige, at sagen
ikke bør politianmeldes med mindre særlige forhold gør sig gældende.
For så vidt angår overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og fosfor-
arealkravet m.v., som forventes fastsat i medfør af lovforslagets §§ 7-9, samt
overtrædelse af udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, som for-
ventes fastsat i medfør af lovforslagets § 6, er det Ministeriet for Grøn Tre-
parts opfattelse, at der fortsat kan være tilfælde af så uvæsentlige og baga-
telagtige sager, at sagerne ikke bør politianmeldes. Hvorvidt der er tale om
et bagatelagtigt forhold, bør vurderes ud fra en afvejning af relevante hen-
syn. Det kan blandt andet være overtrædelsens alvor, omfang og miljøpå-
virkning.
For visse mindre overtrædelser, herunder særligt førstegangstilfælde, kan
sagen afsluttes med en indskærpelse. En indskærpelse er en påmindelse om,
at reglerne skal overholdes. Virksomheden gøres opmærksom på, at reg-
lerne er overtrådt, og at overtrædelserne i dette tilfælde ikke medfører et
administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse. Hvis en virksomhed
inden for de følgende to planperioder begår samme overtrædelse, forudsæt-
tes der givet en bøde.
For overtrædelser fra 3 hektar og derover forudsættes der givet en bøde på
1.200 kr. pr. manglende hektar harmoniareal, dog minimum 5.000 kr.
410
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det forudsættes, at en virksomhed, der oplyser et for højt fosforloft for or-
ganisk gødning afgivet til en anden virksomhed, skal sanktioneres med en
bøde på 1.200 kr. for hver hektar harmoniareal, som fosforarealkravet er
mindre ved anvendelse af de forkerte oplysninger om den organiske gød-
nings fosforloft end ved anvendelse af den afgivende organiske gødnings
korrekte fosforloft. Det forudsættes, at der sanktioneres, når afvigelsen er
over 3 hektar harmoniareal, og minimumsbødestørrelsen er 5.000 kr.
I forlængelse heraf foreslås det, at oplysning af modtageren af gødningen
om et for højt fosforloft sidestilles med overtrædelser af fosforarealkravet.
I de tilfælde, hvor en virksomhed har overtrådt både det organiske kvælstof-
arealkrav og fosforarealkravet, udmåles bøden i overensstemmelse med den
højeste bøde af de to overtrædelser. Bøderne kumuleres således ikke. Bag-
grunden for ikke at straffe i sammenstød mellem det organiske kvælstofare-
alkrav og fosforarealkravet er, at der er sammenfald mellem de omstændig-
heder, der kan begrunde overtrædelse af det organiske kvælstofarealkrav og
fosforarealkravet, og at de to bestemmelser begge varetager hensynet til at
undgå forurening af vandmiljøet med næringsstoffer. Oplysning om for højt
fosforloft ved afgivelse af organisk gødning og bioaske sanktioneres selv-
stændigt.
Hvis en jordbrugsvirksomhed inden for de følgende to planperioder begår
sammen overtrædelse, forudsættes der givet en bøde på 5.000 kr.
For så vidt angår overtrædelser af forbuddet mod udbringning af gødning på
vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord, jf. gødningsanven-
delsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8, 3. pkt., som forudsættes videreført i
medfør af lovforslagets § 7, og som er fastsat med det formål at forebygge
afstrømning af næringsstoffer fra gødning til vandmiljøet, så straffes over-
trædelserne efter gældende praksis med en bøde på et niveau mellem 10.000
– 20.000 kr.
Ministeriet for Grøn Trepart har efter en analyse konstateret, at bødernes
størrelse har kunnet give gennemsnitlige virksomheder en økonomisk ge-
vinst ved at udbringe gyllen ulovligt frem for at betale udgiften til at øge
opbevaringskapaciteten i gylletankene.
Som følge af de meget alvorlige konsekvenser som udbringning af gødning
i strid med forbuddet kan have for vandmiljøet, finder Ministeriet for Grøn
Trepart, at der er nødvendigt af præventive årsager at søge bødeniveauet
skærpet væsentligt, således at der ikke er en økonomisk gevinst i at risikere
en bøde.
411
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er Ministeriet for Grøn Treparts opfattelse, at bødeniveauet for de på-
gældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 50.000 kr.
Ifølge den gældende husdyrbruglovs § 92, 2. pkt. kan det i regler og for-
skrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 91,
stk. 2.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
om, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter eller men-
nesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens §
1, herunder luft, vand, og jord, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.
Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt. vil videreføre den gældende husdyrbruglovs
§ 92, 2. pkt., jf. § 91, stk. 2, og skal ses i sammenhæng med bestemmelsen
i stk. 2.
Det følger af gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovens § 12 med
bøde. Det følger af den gældende § 12, at i planperioden må en virksomheds
forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke overstige virksomhedens sam-
lede kvote for kvælstof. Bestemmelsen i § 12 gælder for virksomheder, der
er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab
efter § 5, stk. 2, eller § 6. Det er fastsat i gødskningslovens § 53, stk. 2, at
der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af lovens § 12 skal udmåles
en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvæl-
stof og i kg kvælstof pr. hektar.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 53, stk. 2, indebærer, at der i tilfælde
af overgødskning i strid med gødskningslovens § 12, jf. § 53, stk. 1, nr. 1,
udmåles en skærpet bøde. Den skærpede bøde markerer overtrædelsernes
strafværdighed og understreger dermed, at samfundet ser med betydelig al-
vor på overtrædelse af regler, som sikrer vandmiljøet. Derudover indebærer
den gældende bestemmelse, at bøden skal beregnes, så den bliver proporti-
onal i forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof.
412
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4,
at der for overtrædelser af virksomhedens udvasknings-
grænse eller virksomhedens udledningskvote fastsat i medfør af lovforsla-
gets § 6 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens om-
fang målt i kilogram kvælstof og i kilogram kvælstof pr. hektar.
Ændringen fra en tilførselsbaseret kvælstofregulering til en udledningsba-
seret kvælstofregulering medfører, at den nuværende strafbare overtrædelse
om overgødskning erstattes med en strafbar overtrædelse om merudledning.
Lovforslaget vil dermed medføre, at den nuværende strafskærpelse for over-
gødskning skal omsættes til strafskærpelse for merudledning af kvælstof.
Den foreslåede bestemmelse om strafskærpelse for merudledning vil vide-
reføre princippet fra den gældende gødskningslovs § 53, stk. 2 om, at straf-
udmålingen skal være proportional med omfanget af overtrædelsen af de
regler, som skal sikre vandmiljøet. Det er hensigten, at bødestraffen for mer-
udledning bør afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved merudledning,
og at bøden bør udmåles på baggrund af, hvor stor den del af udledningen,
der overstiger udledningskvoten og/eller basisudvaskningsgrænsen, har væ-
ret. Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv effekt
set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at over-
træde reglerne.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts hensigt, at de regler, som kan fastsættes
efter den foreslåede § 6 skal gælde for virksomheder, der er registrerede
eller registreringspligtige i Register for Udlednings- og Gødningsregnskab
efter den foreslåede § 11, stk. 2 eller stk. 4. Det er således også disse virk-
somheder, som kan ifalde et skærpet strafansvar efter den foreslåede be-
stemmelse i stk. 4.
Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tages hensyn både til den samlede
merudledning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning målt i
merudledningen af kg kvælstof pr. ha. Det er Ministeriet for Grøn Treparts
opfattelse, at der ved opgørelsen af merudledningen af kg kvælstof pr. hek-
tar bør tages udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse, således som det kan
fastlægges ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 28.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 93, stk. 2,
at såfremt der ved en overtrædelse er opnået en økonomisk fordel, konfiske-
res denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtræ-
delsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der
ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af
en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
413
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse om konfiskation i den gældende
gødskningslov.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 93, stk. 2 foreslås videreført i lovforsla-
get.
Det foreslås således i
stk. 5,
at såfremt der ved en overtrædelse er opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel,
selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er frem-
kaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hen-
syn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Det skal ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. Udgangspunktet efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er således, at den økonomiske fordel ved
en overtrædelse af lovforslaget skal konfiskeres.
Udgangspunktet gælder også, selv om der alene er tale om en formel over-
trædelse, det vil sige en overtrædelse, der ikke indebærer en skade eller fare
for skade på miljøet. For sådanne overtrædelser er udgangspunktet også, at
der skal ske konfiskation af den økonomiske fordel.
Konfiskation har til formål at fjerne den økonomiske fordel, lovovertrædel-
sen har medført, men der er ikke tale om en bøde. Når den økonomiske for-
del er konfiskeret stilles lovovertræderen - i økonomisk henseende - som om
lovovertrædelsen ikke havde fundet sted. Ved at anvende konfiskation sam-
men med en bøde, der står mål med den økonomiske fordel og den med
lovovertrædelsen forbundne miljørisiko, sikres en effektiv og konsekvent
håndhævelse.
I sager, hvor der sker konfiskation, bør bøden udmåles til ¼ af fortjenesten.
Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at dokumentere størrelsen af en øko-
nomisk fordel, således at konfiskation ikke lader sig gennemføre. I disse
tilfælde skal domstolene tage hensyn til den økonomiske fordel ved udmå-
lingen af straffen, jf. det foreslåede stk. 5, 2. pkt.
Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 4, er forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven 4
år. Efter den gældende husdyrbruglovs § 94 er forældelsesfristen for straf-
ansvaret 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 91 og for overtræ-
delse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af loven.
Forældelsesfristen på 5 år, som er gældende efter husdyrbrugloven, foreslås
videreført i lovforslaget.
414
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås således i
stk. 6,
at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.
De almindelige regler om forældelse af strafansvar findes i straffelovens 11.
kapitel. Det er heri fastsat, at strafferammen er afgørende for forældelsesfri-
stens længde. Det er således fastsat i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at for-
ældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år
for overtrædelsen. Da der i lovforslaget som udgangspunkt ikke er hjemlet
højere straf end bøde, ville strafansvaret efter de almindelige regler forældes
efter 2 år.
Forældelsesfristen regnes efter straffelovens § 94, stk. 1, fra den dag, da den
strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, om en forældelsesfrist på 5 år for straf-
ansvaret skal ses på baggrund af, at overtrædelser ofte først vil blive opdaget
sent, og der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de 2 år, der
følger af straffeloven.
Overtrædelse af lovforslaget vil ofte blive konstateret i forbindelse med kon-
trol af gødningsregnskabet. Der består en tidsmæssig forskydning mellem
forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, som er tidspunktet for udbring-
ning af gødningen, og indberetningen af gødningsregnskabet. Da myndig-
hederne også skal have tid til at vurdere sagen, ville sådanne sager i mange
tilfælde være forældede efter de almindelige forældelsesregler i straffelo-
ven, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rejses en straffesag.
Efter den gældende gødskningslovs § 53, stk. 5 og den gældende husdyr-
bruglovs § 93, stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i
stk. 7,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende gødskningslovs § 53,
stk. 5 og husdyrbruglovens § 93, stk. 1.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselska-
415
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myn-
digheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2,
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk.
1.
Selskaber m.v. (juridiske personer) er dermed omfattet af strafansvaret efter
lovforslagets stk. 6. Dette gælder både de straffebestemmelser, der er fore-
slået i lovforslaget, og de straffebestemmelser, der fastsættes i medfør af
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser.
Til § 67
[Administrative bødeforelæg]
Efter gødskningslovens § 54, stk. 1 kan ministeren for grøn trepart efter for-
handling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeriet i nærmere
angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af
loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforel-
ægget.
Efter gødskningslovens § 54, stk. 2 finder retsplejelovens regler om krav til
indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.
Efter gødskningslovens § 54, stk. 3, bortfalder videre forfølgning, hvis bø-
den vedtages.
Efter husdyrbruglovens § 97 a, stk. 1 kan ministeren for grøn trepart efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren i nær-
mere angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der
ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilken-
degive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ-
delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 5 a indeholder bl.a. bemyndigelse til at
fastsætte regler om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof
og fosfor pr. hektar fra gødning.
416
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 97 a, stk. 2 finder retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.
Efter husdyrbruglovens § 97 a, stk. 3 bortfalder videre forfølgning, hvis bø-
den vedtages.
Gødskningslovens § 54 og husdyrbruglovens § 97 a foreslås videreført i
lovforslaget, dog således at bestemmelsen finder anvendelse for hele lov-
forslagets anvendelsesområde og ikke er begrænset til regler, som udstedes
i medfør af husdyrbruglovens § 5 a, som overføres til lovforslaget, jf. lov-
forslagets § 7.
Det foreslås således i
stk. 1,
at ministeren for grøn trepart efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for grøn trepart
eller den, ministeren bemyndiger hertil, for nærmere angivne sager om over-
trædelser af denne lov eller af regler fastsat i medfør af denne lov, der ikke
skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær-
mere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anven-
des til at give Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø mulighed
for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og
bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne
generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgs-
mål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager,
hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hen-
syn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er over-
trådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,
er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er endvidere en forud-
sætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i,
at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at
acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke øn-
sker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at
sagen afgøres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, overgår
sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig
forfølgning.
417
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ved bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Sam-
tidig vil virksomhederne ofte opfatte bødeforelæg som en mere enkel og
mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som invol-
verer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virk-
somheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to mulighe-
der. Anvendelsen af administrative bødeforelæg indebærer en aflastning af
domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.
Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde,
hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses
for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der
kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i så fald vil overgive sagen til po-
litiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et
bødeforelæg.
Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer. Ad-
ministrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der
foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.
Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs gældende praksis
udstedes der som udgangspunkt administrative bødeforelæg til virksomhe-
der, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i gødsk-
ningslovens § 12, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når sty-
relsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at
betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver an-
ledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet på at betale bøden,
sendes sagen til politiet med anmodning om tiltalerejsning. Det er hensigten,
at denne praksis videreføres med en enkelt ændring, som følger af, at den
gældende bestemmelse i § 12 erstattes af regler om en udledningskvote og
en basisudvaskningsgrænse, som kan fastsættes i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 6.
Herefter er det hensigten, at der som udgangspunkt udstedes administrative
bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med bestem-
melser fastsat i medfør af den foreslåede § 6, når bødestørrelsen ikke over-
stiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virk-
somheden er indstillet på at betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt
et høringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er
indstillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om
tiltalerejsning.
418
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter gældende praksis skal der i tilfælde af manglende indsendelse af gød-
ningsregnskab, eller ufuldstændig/manglende udarbejdelse af gødnings-
regnskab, jf. gødskningslovens §§ 42 og 43, og manglende indberetning af
gødningsleverancer, jf. gødskningslovens § 36, som udgangspunkt ikke an-
vendes administrative bødeforelæg, idet der i disse typer sager normalt til-
lige anvendes tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1160 af 5. november 2024 med senere ændringer. Da tvangsbø-
der pålægges af domstolene, er det efter gældende ret nødvendigt i disse
typer af sager at foretage politianmeldelse, således at politiet kan indbringe
sagen for retten.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der nu anvendes administrative bøde-
forelæg i disse typer sager, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Anvendelsen af tvangsbøder i disse typer sager vil fremover som udgangs-
punkt ikke ske efter retsplejelovens § 997, stk. 3, da den foreslåede bestem-
melse i § 44, stk. 2, indebærer, at det fremover bliver muligt at pålægge
administrative tvangsbøder, hvis en virksomhed undlader at efterkomme et
påbud eller forbud. I disse typer sager vil der derfor som udgangspunkt ikke
fremover være behov for at foretage politianmeldelse, således at politiet kan
indbringe sagen for retten.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for
ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med
justitsministeren.
Det er hensigten, at mindre overtrædelser, herunder særligt i førstegangstil-
fælde, skal kunne afsluttes med en indskærpelse. En indskærpelse er en på-
mindelse om, at reglerne skal overholdes. Virksomheden gøres opmærksom
på, at reglerne er overtrådt, og at overtrædelserne i dette tilfælde ikke med-
fører et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-
klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder til-
svarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.
Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens §
834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift
finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
419
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være op-
lysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt person-
nummer eller lignende. Der skal endvidere være følgende oplysninger om
det strafbare forhold:
1)
den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de
fremgår af reglen,
2)
forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,
3)
straffehjemmelen,
4)
en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angi-
velse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstæn-
digheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse,
og
5)
i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil
blive påberåbt.
Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødefo-
relægget ikke har pligt til at udtale sig.
Det foreslås i
stk. 3,
at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølg-
ning.
Til §
68
[Andre følger af overtrædelser end straf]
Det foreslås i
1. pkt.,
at den, der straffes med bøde for overtrædelse af regler
fastsat i medfør af lovforslagets § 6, og hvor overtrædelsen medfører en ne-
gativ effekt på klimaet eller miljø, i en efterfølgende planperiode skal iværk-
sætte tilstrækkelige foranstaltninger til at udligne denne.
Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at hvis en virksomhed
straffes med bøde, herunder vedtager et bødeforelæg efter lovens § 67, for
overtrædelse af strafbelagte regler udstedt i medfør af lovforslagets § 6, der
er fastsat med henblik på at opnå en klima- eller miljøeffekt, så vil virksom-
heden som en yderligere konsekvens af overtrædelsen, blive pålagt at ind-
hente den negative effekt i den efterfølgende planperiode.
De regler, som kan udløse den yderligere konsekvens, vil være regler, der i
overensstemmelse med lovens § 1, stk. 2, er fastsat om en basisudvasknings-
grænse eller udledningskvoten. Det er således ikke hensigten med bestem-
melsen, at den vil skulle anvendes på strafbelagte krav, der f.eks. i lovforsla-
gets § 47 er fastsat for at kunne gennemføre kontrollen, men som ikke har
en miljø- eller klimaeffekt.
420
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre den tilsigtede positive
effekt på miljøet og klimaet af de fastsatte regler. Den foreslåede målretning
af kvælstofreguleringen indebærer, som ovenfor omtalt, at en del af kvæl-
stofkravene er bestemt af indsatsbehovet i det eller de vandoplande, som
virksomheden udleder til, og valget af virkemidler til opfyldelse af kvæl-
stofkravene er op til den enkelte virksomhed ud fra denne vurdering af, hvad
der er mest økonomisk optimalt for den pågældende virksomhed. Ministe-
riet for Grøn Trepart finder på den baggrund, at det vil være bedst i over-
ensstemmelse med princippet om den målrettede, individualiserede lovgiv-
ning, at også den tabte miljø- eller klimaeffekt i forbindelse med overtræ-
delser, skal indhentes af den virksomhed, som har overtrådt reglerne.
Det foreslås endvidere i
2. pkt.,
at ministeren for grøn trepart fastsætter nær-
mere regler om ordningen, herunder hvordan den negative effekt opgøres.
Hensigten med den foreslåede bemyndigelse er, at ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om, hvordan og hvornår
den yderligere konsekvens af overtrædelser skal opfyldes, herunder hvordan
den negative effekt af overtrædelsen opgøres. Den foreslåede bemyndigelse
kan udnyttes til at fastsætte, at den manglende effekt på klimaet eller miljø
som følge af overtrædelsen skal indhentes i den planperiode, der følger
umiddelbart efter den planperiode, hvori den pågældende virksomhed er
blevet idømt eller har vedtaget en bøde for en overtrædelse.
Da der kan være forløbet mere end én planperiode fra overtrædelsen er be-
gået og indtil denne er pådømt, så kan der være behov for at kunne tage
højde for f.eks. en evt. ændring af de tilgængelige virkemidler og deres mil-
jøeffekt. Den foreslåede bemyndigelse indeholder derfor mulighed for, at
ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, hvordan den negative
effekt af overtrædelsen opgøres.
Til § 69
Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 1, skal følgende personer og selskaber
m.v. indberettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttel-
seslovens § 40 b:
1)
Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende husdyr-
brug i henhold til denne lovs § 95 eller i henhold til straffelovens § 79.
2)
Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
3)
Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 91, stk. 2,
eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt
med hjemmel i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på
421
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år
fra den strafbare handling.
4)
Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover
til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndig-
heden i medfør af denne lovs § 48 og § 49, såfremt denne gæld er ved-
gået eller fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at
gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om hen-
stand eller afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til
skyldneren.
Det følger af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afsluttes
ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bø-
devedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret. Det
følger endvidere af husdyrbruglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at i sager om gæld
til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsyns-
myndighed indberetning til registeret.
Efter husdyrbruglovens § 96, stk. 3, gives der meddelelse til den pågældende
person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registrerin-
gen finder sted.
Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om anvendelse af gødning i hus-
dyrbruglovens §§ 5 a – 5 c, indarbejdet i lovforslagets §§ 7-9.
Der er imidlertid med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, og
det foreslås derfor, at reglerne om indberetning af oplysninger om overtræ-
delse af reglerne om anvendelse af gødning i det register, der er oprettet i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b, videreføres.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at følgende personer og selskaber m.v. skal ind-
berettes til det register, der er oprettet i medfør af miljøbeskyttelseslovens §
40 b:
4)
Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
5)
Personer og selskaber m.v., der er straffet efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 66, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelser, der er udstedt med
hjemmel i lovens §§ 7-9, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde
på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10
år fra den strafbare handling.
6)
Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover
til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndig-
heden i medfør af denne lovs §§ 39-40, såfremt denne gæld er vedgået
eller fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gæl-
den er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand
422
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
eller afdragsvis betaling, og at der er fremsendt to rykkere til skyldne-
ren.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at i sager, der afsluttes ved dom, og i sager,
der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foreta-
ger anklagemyndigheden indberetning til registeret. I sager om gæld til det
offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyn-
dighed indberetning til registeret.
Endeligt foreslås det i
stk. 3,
at der gives meddelelse til den pågældende
person eller det pågældende selskab m.v. om registrering, inden registrerin-
gen finder sted.
Til § 70
[Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser]
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21.
august 2025, ophæves.
Med den nye kvælstofreguleringsmodel ændres de væsentligste dele af den
hidtidige regulering i gødskningslovens til en mere udledningsbaseret regu-
lering i form af en basisudvaskningsgrænse og en udledningskvote.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager årligt ca.
27.000 gødningsregnskaber, som indberettes senest den 31. marts i det ka-
lenderår, der følger efter planperiodens udløb. Forud for fristen udsendes,
så vidt som muligt, påmindelsesbreve om indberetning af gødningsregnska-
bet. Når fristen for indberetning af gødningsregnskaber udløber, påbegyndes
sagsbehandlingsproceduren med udsendelse af politianmeldelser til jord-
brugsvirksomheder omfattet af gødskningsloven, som ikke har indberettet
deres gødningsregnskab, klargøring af data i kontrolsystemet og risikoud-
vælgelsen til kontrol. Kontrollen består af forskellige indsatser. Eventuelle
sager om overtrædelser politianmeldes løbende i takt med gennemførslen af
kontrollen. Dette betyder eksempelvis, at den administrative kontrol og
sagsbehandling af gødningsregnskaber, der foretages fra 3. kvartal 2025 og
frem, vedrører planperioden 2023/2024.
Overtrædelse af reglerne om det maksimale brug af kvælstofholdig gødning,
jf. gødskningslovens § 12, er strafbelagt i gødskningslovens § 53, stk. 1, nr.
1.
423
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at håndhævelsen af overtræ-
delser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (over-
gødskning) i tidligere planperioder ikke bliver påvirket af ændringen af re-
guleringsmodellen, idet baggrunden for ændringen af reguleringsmodellen
er behovet for at indføre en mere omkostningseffektiv reguleringsmodel
med henblik på at opnå den nødvendige begrænsning i udledningen af sær-
ligt kvælstof til vandmiljøet.
Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved den nye
kvælstofreguleringsmodel forudsætter, at det på et fagligt grundlag vurde-
res, at natur, overfladevand, grundvand og klima ikke forringes ved ændrin-
gen af reguleringen. Der er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der
ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets
strafværdighed, men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf.
straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.
Som følge af ovenstående vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø også efter lovforslagets fremsættelse og vedtagelse kontrollere og an-
melde overtrædelser af reglerne på det grundlag, der var gældende i den på-
gældende planperiode.
Det foreslås derfor i
stk. 3,
at loven ikke skal finde anvendelse på forhold,
der vedrører planperioden 2019/2020 til og med planperioden 2026/2027,
som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. au-
gust 2025. For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelserne i indebærer, at den gældende gødskningslov
opretholdes, og fortsat vil finde anvendelse for overtrædelser af lovgivnin-
gen begået i tidligere planperiode til og med planperioden 2026/2027.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
at regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte
lov forbliver i kraft, indtil de ophæves. Regler om straf for overtrædelse af
regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft indtil
bekendtgørelsen ophæves.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bekendtgørelserne udstedt i med-
før af den gældende gødskningslov opretholdes, og fortsat vil finde anven-
delse for overtrædelser af lovgivningen begået i tidligere planperioder til og
med planperioden 2026/2027.
Den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse skal
bedømmes på baggrund af reglerne for den pågældende planperiode, hvori
424
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
overtrædelsen har fundet sted, eller efter den regulering, der fastsættes i
medfør af lovforslaget, henhører dog under domstolene.
Det foreslås i stk.
5,
at virksomheder, der er registreret i Register for Gød-
ningsregnskab efter § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august
2025, på tidspunktet for lovens ophævelse i medfør af stk. 2, og som fortsat
skal eller ønsker at være registreret i Register for Udlednings- og Gødnings-
regnskaber, jf. lovforslagets §§ 11, stk. 2 og 4, forbliver registrerede.
Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder, der efter gældende ret skal
være registreret i Register for Gødningsregnskab, også vil være registreret,
når de nye regler om registrering i Register for Udlednings- og Gødnings-
regnskaber sættes i kraft den 1. januar 2027.
For virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, enten fordi de
skal, eller fordi de kan, men som efter de nye regler ikke skal være registre-
ret, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afmelde virksom-
heden fra registrering. Hvis virksomheden fortsat ønsker at være registreret
efter reglerne om frivillig registrering, må virksomheden således anmelde
virksomheden til registrering på ny.
Virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, men som efter de
nye regler hverken kan eller skal være registreret, vil udgå af registeret fra
den 1. januar 2027. Det er hensigten, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning
automatisk afmelder disse virksomheder fra registrering.
Det foreslås i
stk. 6,
at virksomheder, der er registreret i Leverandørregister
for gødningsleverancer efter § 36 i lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af
21. august 2025, på tidspunktet for lovens ophævelse jf. stk. 2, og som fort-
sat skal være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber,
jf. denne lovs § 14, forbliver registrerede.
Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder, der efter gældende ret skal
være registreret i Leverandørregister for gødningsleverancer, også vil være
registreret, når de nye regler om registrering i Leverandørregister for gød-
ningsleverancer sættes i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås endvidere i
stk. 7,
at regler fastsat i medfør af de bestemmelser
i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1065 af 21. august 2025, der foreslås ophævet ved lovforslagets § 71, nr.
nr. 4, 8, 9, 10, 11 og 17, forbliver i kraft, indtil de erstattes af regler fastsat i
425
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
medfør af §§ 7-9, § 51, § 49 og § 67, den foreslåede lov. Regler om straf for
overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, for-
bliver i kraft indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat
i medfør af den foreslåede lov.
Bestemmelsen indebærer, at reglerne i bekendtgørelse 931 af 16. juli 2024
om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, der er udstedt i medfør
af bl.a. bemyndigelsen i §§ 5 a- 5 c i husdyrbruglovens kapitel 1 a, som
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 71, og erstattet af bemyndigelserne i
dette lovforslag, opretholdes, indtil bekendtgørelsen erstattes af regler fast-
sat i medfør af den foreslåede lov.
Efter gødskningslovens § 15, stk. 1, skal en virksomheds samlede kvote for
kvælstof korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgænge-
ligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen
for planperioden. Efter gødskningslovens § 15, stk. 2, er ministeren for grøn
trepart bemyndiget til at fastsætte regler om kvælstofprognosen.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 15, stk. 2, er senest udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 345 af 31. marts 2025 om kvælstofprognosen for planperi-
oden 2024/2025.
Der henvises til afsnit 3.2.1.1.1 ovenfor om fastsættelsen af virksomhedens
samlede kvote for kvælstof i planperioden.
Som det fremgår ovenfor, så vil den gældende regulering i medfør af gødsk-
ningsloven, som fastsat i bl.a. gødskningsbekendtgørelsen for planperioden
2026/2027, som denne er defineret i den gældende gødsknings § 10, over-
lappe med den foreslåede regulering i medfør af lovforslaget for at undgå,
at overgangen til den nye kvælstofregulering får en negativ miljøeffekt.
Som konsekvens af forslaget i stk. 2 om ophævelse af gødskningsloven den
1. januar 2027, foreslås det i
stk. 8,
at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fastsætte regler om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027,
som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. au-
gust 2025.
Forslaget indebærer, at det bliver muligt at udstede bekendtgørelse om
kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, og sikre grundlaget for kor-
rigeringen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i henhold til jor-
dens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens
start i foråret 2027.
426
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Til § 71
[Husdyrbrugloven]
Til nr. 1
Den gældende lovs titel er lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. Titlen reflekterer, at loven omhandler flere forhold vedr. husdyrbrug,
herunder godkendelser og tilladelser heraf, og anvendelse af gødning, her-
under udbringning af husdyrgødning på arealer. Formuleringen ”m.v.” dæk-
ker bl.a. over, at loven også finder anvendelse på husdyranlæg, og gødnings.
og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt andre for-
hold forbundet med husdyrhold.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at husdyrbruglovens
titel
ændres
til lov om husdyrbrug m.v.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 2
Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 1. pkt., finder loven anvendelse på hus-
dyrbrug, husdyranlæg, gødnings. og ensilageopbevaringsanlæg og andre
forhold forbundet med husdyrhold. Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 1, 2.
pkt., finder loven desuden anvendelse på arealer, som modtager gødning.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Det foreslås som konsekvens heraf, at husdyrbruglovens
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 3
427
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 2, finder loven ikke anvendelse på forhold,
der er reguleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om nærings-
stofreducerende tiltag eller i regler fastsat i medfør heraf.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås lov om jordbrugets an-
vendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag ophævet, jf. lov-
forslagets § 70, stk. 2.
Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen i husdyrbruglovens
§ 2,
stk. 2,
til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofredu-
cerende tiltag ændres til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og
drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 4
Formålet med husdyrbruglovens kapitel 1 a er at give mulighed for at regu-
lere og sikre korrekt anvendelse af gødning i landbruget for at beskytte na-
turen og miljøet, herunder vandmiljøet, og samtidig sikre, at gødningen ud-
nyttes effektivt. Husdyrbruglovens kapitel 1 a er således især rettet mod, at
der fastsættes regler med henblik på at minimere risikoen for forurening af
grundvand og vandløb med næringsstoffer som fosfor og kvælstof, som kan
have negativ indvirkning på miljøet, f.eks. ved at forårsage eutrofiering
(overgødskning) i vandområder.
Bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 1 a indeholder bemyndigelses-
bestemmelser for ministeren for grøn trepart.
I husdyrbruglovens § 5 a, stk. 1, er ministeren for grøn trepart bemyndiget
til at fastsætte regler om tildeling af gødning i jordbruget, herunder lofter
for, hvor meget kvælstof og fosfor pr. hektar der højst må tildeles fra gød-
ning, med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder
kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte
naturen med dens bestand af vilde dyr og planter.
Endvidere er ministeren for grøn trepart efter husdyrbruglovens § 5 a, stk.
2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at ministeren efter ansøgning kan
tillade en jordbrugsvirksomhed at tildele en større mængde organisk gød-
ning pr. hektar, end hvad der følger af regler fastsat i medfør af husdyrbrug-
lovens § 5 a, stk. 1, herunder regler om betingelser for meddelelse af tilla-
delse.
428
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Herudover kan ministeren for grøn trepart i medfør af husdyrbruglovens §
5 b fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med
udbringning af organisk gødning eller bioaske.
Endelig kan ministeren for grøn trepart i medfør af husdyrbruglovens § 5 c
fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere
angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at
jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, og som derfor po-
tentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større
end 100 m2 og kystvande. Ministeren kan herunder fastsætte regler om til-
synsmyndighedens adgang til at meddele påbud om iværksættelse og ud-
formning af en konkret erosionsforebyggende foranstaltning.
Det foreslås, at husdyrbruglovens kapitel 1 a ophæves. Der er imidlertid med
forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, da bemyndigelserne i §§
5 a - 5 c i husdyrbruglovens kapitel 1 a foreslås er indarbejdet i lovforslaget,
jf. forslaget til §§ 7-9.
Til nr. 5
Ved kongelig resolution af 29. august 2024 blev Ministeriet for Grøn Tre-
part oprettet, således at der til dette ministerium, jf. § 2, nr. 1, i bekendtgø-
relse nr. 1005 af 29. august 2024 om ændring i forretningernes fordeling
mellem ministrene, bl.a. blev overført sager vedrørende miljøregulering af
husdyrbrug fra Miljøministeriet (nu Miljø- og Ligestillingsministeriet).
Miljøreguleringen vedrørende husdyrbrug er i al væsentlighed indeholdt i
husdyrbrugloven, der således henhører under ministeren for grøn treparts
ressort.
Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 5 a regler om miljøskade. Sagsområ-
det vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
henhører fortsat under miljøministerens ressort.
Med henblik på at tydeliggøre hvilken af de to ministre, der er ressortan-
svarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbruglo-
ven, foreslås det, at »Ministeren« ændres til: »Ministeren for grøn trepart« i
husdyrbruglovens
§ 34, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 4 og 5, § 54, stk. 2 og
3, § 72, stk. 2,
og
§ 84, stk. 5.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 6
429
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Efter husdyrbruglovens § 44, stk. 2, fører ministeren for grøn trepart tilsyn
med overholdelse af de regler, der er fastsat i med hjemmel i § 5 a, for så
vidt angår lofter for den højst tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor
pr. hektar fra gødning.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Det foreslås som konsekvens heraf, at husdyrbruglovens
§ 44, stk. 2,
ophæ-
ves, og stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
Der er imidlertid med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret, da
bestemmelserne om tilsynsmyndighederne er indarbejdet i gødskningslo-
ven, jf. lovforslagets § 23.
Til nr. 7
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 71, nr. 5, henhører miljøregule-
ringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyr-
brugloven, under ministeren for grøn treparts ressort.
Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af mil-
jøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under
miljøministerens ressort.
Med henblik på at tydeliggøre hvilken af de to ministre, der er ressortan-
svarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbruglo-
ven, foreslås det, at »Ministeren« i husdyrbruglovens §
54 h, stk. 3,
ændres
til »Miljøministeren«.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 8
Bemyndigelserne i husdyrbruglovens § 69 b indeholder bemyndigelser for
ministeren for grøn trepart til at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-
munikation.
Husdyrbruglovens § 69 b blev indsat med lov nr. 1590 af 28. december
2022. Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69 b er en standardbestemmelse
430
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
i lovgivningen på Ministeriet for Grøn Treparts område. Standardbestem-
melserne skal sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af
reguleringen inden for Ministeriet for Grøn Trepartsressortområde.
Det foreslås, at husdyrbruglovens § 69 b ophæves.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af gældende
ret, eftersom bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital
kommunikation er indeholdt i lovforslagets § 51. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 51.
Til nr. 9 - 11
Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart kan reg-
ler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger
ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Reglerne om gebyrer
kan omfatte omkostninger ved administration og tilsyn med tilladelse til at
anvende mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Reglerne
om gebyrer kan endvidere omfatte omkostninger ved administration og god-
kendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret mil-
jøeffekt.
Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at
der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer op-
krævet i henhold til denne lov. Forrentningen sker fra forfaldsdagen for ge-
byret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50
kr.
Efter husdyrbruglovens § 73 tillægges betalingsforpligtelser, som er opstået
som konsekvens af administration og tilsyn i medfør af § 72, stk. 1, 2. pkt.,
og som ikke opfyldes rettidigt, en årlig rente, der svarer til den fastsatte re-
ferencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr.,
som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med ti.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
431
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0432.png
UDKAST
Som følge heraf foreslås der tillige indsat en bemyndigelse i lovforslagets §
49 til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af de kom-
munale myndigheders omkostninger ved administration og tilsyn i forbin-
delse med lovforslagets §§ 7-9.
Det foreslås som konsekvens heraf i nr. 9 og 11, at husdyrbruglovens.
§ 72,
stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 73,
ophæves.
Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring af gældende
ret.
Herudover foreslås det i nr. 10, at »endvidere« udgår af husdyrbruglovens I
§ 72, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 2. pkt.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 12
Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 1, har en klage over et påbud eller forbud
efter husdyrbruglovens §§ 5 c, 39, 42 eller 54 e eller over en afgørelse efter
§ 50 eller § 51 har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevarekla-
genævnet bestemmer andet.
Efter husdyrbruglovens § 80, stk. 2, har en klage over et påbud eller et for-
bud, jf. §§ 5 c, 39, 42 eller 54 e, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal
efterkommes straks, jf. § 59, dog ikke opsættende virkning, medmindre
Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Det følger af husdyrbruglovens § 80, stk. 3, at Miljø- og Fødevareklagenæv-
net kan beslutte, at en klage over et påbud eller forbud, jf. §§ 5 c, 39, 42
eller 54 e, skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen
har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. § 59, stk. 2.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9, herunder bemyndigelsen til m
inisteren
for grøn trepart til at fastsætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til
at meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret erosi-
onsforebyggende foranstaltning.
432
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås i lovforslagets § 54, at medmindre andet er fastsat i lovforslaget
eller i regler fastsat i med før af lovforslaget, kan tilsynsmyndighedens af-
gørelser, herunder påbud meddelt efter regler fastsat i medfør af lovforsla-
gets § 9, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisning til husdyrbruglovens 5 c,
udgår af husdyrbruglovens
§ 80, stk. 1-3.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet en ændring af gældende
ret. Der gøres dog opmærksom på, at ministeren for grøn trepart har gjort
brug af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 78 til at fastsætte regler om, at
afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur,
miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed,
således, at der ikke kan klages over påbud meddelt efter husdyrbruglovens
§ 5 c, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 23.
Til nr. 13
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 71, nr. 5, henhører miljøregule-
ringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyr-
brugloven, under ministeren for grøn treparts ressort.
Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af mil-
jøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under
miljøministerens ressort.
Med henblik på at tydeliggøre hvilken af de to ministre, der er ressortan-
svarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbruglo-
ven, foreslås det, at »Ministerens« i husdyrbruglovens
§ 84, stk. 2,
ændres
til »Ministeren for grøn treparts«.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 14
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets § 71, nr. 5, henhører miljøregule-
ringen vedrørende husdyrbrug, der i al væsentlighed er indeholdt i husdyr-
brugloven, under ministeren for grøn treparts ressort.
Sagsområdet vedrørende undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af mil-
jøskader, der bl.a. fremgår af husdyrbruglovens kapitel 5 a henhører under
miljøministerens ressort.
433
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Med henblik på at tydeliggøre hvilken af de to ministre, der er ressortan-
svarlig minister for så vidt angår de enkelte bestemmelser i husdyrbruglo-
ven, foreslås det, at »ministerens« i husdyrbruglovens
§ 85, stk. 2-4,
ændres
til »ministeren for grøn treparts«.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 15 og 16
Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, kan retten til at udøve virksomhed om-
fattet af husdyrbruglovens kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold,
hvis den tiltalte
1) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 196 eller
2) gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf eller bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf,
b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjem-
mel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med
hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf eller
c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godken-
delse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf.
Efter husdyrbruglovens § 95, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af besty-
relsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som
kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver husdyrbrug omfattet
af kapitel 3.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Som følge heraf foreslås der tillige indsat bestemmelser om miljøskade i
lovforslagets kapitel 4, der svarer til de regler, der er fastsat i husdyrbruglo-
vens kapitel 5 a, og bestemmelser om påbud og forbud i lovliggørelsessager,
selvhjælpshandlinger, anmelde- og afværgeforpligtelser og oplysningspligt
434
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
i forbindelse med forureningssager, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 38
– 43, der svarer til bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 5.
Det er hensigten, at overtrædelser af de bestemmelser, der foreslås indarbej-
det i gødskningsloven, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, fort-
sat skal kunne føre til, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyr-
bruglovens kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den til-
talte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
overtrådt bestemmelser i husdyrbrugloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf eller bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf efter husdyrbruglovens § 95, stk. 1, nr. 2, litra a.
Det foreslås således i nr. 15, at »heraf,« i husdyrbruglovens
§ 95, stk. 1, nr.
2, litra a,
ændres til »lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og
drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven) eller forskrifter
udstedt i medfør her,«.
Forslaget indebærer, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyr-
bruglovens kapitel 3 frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den til-
talte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
overtrådt bestemmelser i den foreslåede gødskningslov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf.
Det foreslås endvidere i nr. 16, at
§ 95, stk. 1, nr. 2, litra b,
nyaffattes, såle-
des, at retten til at udøve virksomhed omfattet af husdyrbruglovens kapitel
3 efter husdyrbruglovens § 95, stk. 2, nr. 2, litra b, kan frakendes ved dom
for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt
skærpende omstændigheder har undladt at efterkomme forbud eller påbud,
som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf, eller med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, eller med hjemmel i lov om bæredygtig forvaltning af næ-
ringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven)
eller forskrifter udstedt i medfør her.
Der er således ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet en ændring af gæl-
dende ret.
Til nr. 17
Efter husdyrbruglovens § 97 a kan ministeren for grøn trepart kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren i nærmere
angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke
skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
435
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær-
mere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Det foreslås som konsekvens heraf, at husdyrbruglovens
§ 97 a
ophæves.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af gældende
ret, eftersom bemyndigelsen til at fastsætte regler om administrative bøde-
forelæg er indeholdt i lovforslagets § 67. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 67.
Til § 72
Til § 73
[Lov om vandplanlægning]
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at den bindende bekendtgørel-
sesform for alle ministerielle bekendtgørelser er indførsel i Lovtidende. Fra-
vigelse fra lovtidendelovens § 2, stk. 2, kræver, at der er tungtvejende hen-
syn, der begrunder en sådan fravigelse, eller at særlige hensyn gør sig gæl-
dende.
Det foreslås i lovforslagets § 65, at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fravige kundgørelseskravet i lovtidendeloven for så vidt angår kort-
værk.
Der findes ikke en tilsvarende undtagelse i den gældende lov om vandplan-
lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at der indføres en tilsvarende bemyndigelse i lov om vandplanlægning,
idet en række af de afgrænsninger af vandområdedistrikter og hovedvand-
oplande, som er fastsat i medfør af lov om planlægning ved bekendtgørelse
nr. 793 af 13. juni 2023 om vandområdedistrikter og hovedvandoplande,
ligeledes har betydning for de foranstaltninger, der fastsættes i medfør af
436
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
f.eks. den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 6. Afgrænsningerne fo-
retages i dag via ikke-interaktive kort i bekendtgørelsens bilag.
Med henblik på at øge datakvaliteten i forbindelse med iværksættelsen af
den nye udledningsbaserede og målrettede kvælstofregulering, foreslås det
i lovforslagets § 73, at ministeren for grøn trepart som en ny bestemmelse i
§ 35 a, stk. 1,
i lov om vandplanlægning, bemyndiges til at fastsætte regler
om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke
kundgøres i Lovtidende.
Bestemmelsen indebærer, at kortværk kan kundgøres autoritativt på en
måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres til-
gængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der
sker kundgørelse i Lovtidende.
De kortværk, der vil kunne henvises til i regler udstedt i medfør af loven, er
eksempelvis kortlag i Internet Markkort (IMK), der er et offentligt dataregi-
ster med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk
sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer).
Det er hensigten, at de kort, der i medfør af den foreslåede bemyndigelse
ikke kundgøres i Lovtidende, men f.eks. på Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljøs kortportal www.kort.lbst.dk.
Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i
§ 35 a, stk. 2,
i lov om
vandplanlægning, at ministeren for grøn trepart ved udnyttelse af den fore-
slåede bemyndigelse i stk. 1, bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan
kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kund-
gørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart i det
tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, bliver for-
pligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgø-
relsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikker-
hed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en
uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til
tidligere gældende kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt til-
gængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden
efter tidligere gældende kort kan fastslås.
Derudover vil ministeren for grøn trepart blive forpligtet til at fastsætte reg-
ler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle
437
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed såle-
des via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplys-
ninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør
af denne lov.
Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering
udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lov-
givning på ministerområdet, som f.eks. § 20, stk. 1, i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til § 74
[Miljømålsloven]
Til nr. 1
Efter lovtidendelovens § 3, stk. 1, 1. pkt. er den bindende bekendtgørelses-
form for love, anordninger og ministerielle bekendtgørelser, jf. § 2, stk. 2,
offentliggørelse i Lovtidende.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, at den bindende bekendtgørel-
sesform for alle ministerielle bekendtgørelser er indførsel i Lovtidende. Fra-
vigelse fra lovtidendelovens § 2, stk. 2, kræver, at der er tungtvejende hen-
syn, der begrunder en sådan fravigelse, eller at særlige hensyn gør sig gæl-
dende.
Det foreslås i lovforslagets § 65, at ministeren for grøn trepart bemyndiges
til at fravige kundgørelseskravet i lovtidendeloven for så vidt angår kort-
værk.
Der findes ikke en tilsvarende undtagelse i den gældende miljømålslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, som ændret ved lov 695 af 20.
juni 2025.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at der indføres en tilsvarende bemyndigelse i miljømålsloven, idet en
række af de afgrænsninger af internationale naturbeskyttelsesområder, som
er fastsat i medfør af miljømålsloven ved bekendtgørelse nr. 1098 af 21.
august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter, ligeledes har betydning for de
438
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
foranstaltninger, der fastsættes i medfør af f.eks. den foreslåede bemyndi-
gelse i lovforslagets § 6. Afgrænsningerne foretages i dag via ikke-interak-
tive kort i bekendtgørelsens bilag.
Med henblik på at øge datakvaliteten i forbindelse med iværksættelsen af
den nye udledningsbaserede og målrettede kvælstofregulering, foreslås det
i lovforslagets § 74, at ministeren for grøn trepart som en ny bestemmelse i
miljømålslovens
§ 47 a, stk. 1,
bemyndiges til at fastsætte regler om, at kort-
værk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres
i Lovtidende.
Bestemmelsen indebærer, at kortværk kan kundgøres autoritativt på en
måde, der er mere hensigtsmæssig, f.eks. i elektronisk form, og gøres til-
gængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der
sker kundgørelse i Lovtidende.
De kortværk, der vil kunne henvises til i regler udstedt i medfør af loven, er
eksempelvis kortlag i Internet Markkort (IMK), der er et offentligt dataregi-
ster med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk
sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer).
Det er hensigten, at de kort, der i medfør af den foreslåede bemyndigelse
ikke kundgøres i Lovtidende, men f.eks. på Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljøs kortportal www.kort.lbst.dk.
Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i miljømålslovens
§ 47 a,
stk. 2,
at ministeren for grøn trepart ved udnyttelse af den foreslåede bemyn-
digelse i stk. 1, bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan kortværket
skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart i det
tilfælde, hvor bemyndigelsen i den foreslåede stk. 1, udnyttes, bliver for-
pligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgø-
relsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikker-
hed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en
uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til
tidligere gældende kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt til-
gængelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden
efter tidligere gældende kort kan fastslås.
Derudover vil ministeren for grøn trepart blive forpligtet til at fastsætte reg-
ler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle
439
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed såle-
des via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplys-
ninger om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for regulering udstedt i medfør
af denne lov.
Det forudsættes, at adgangen til kortværk i elektronisk form, for regulering
udstedt i medfør af loven, skal være gratis for brugerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelse i anden lov-
givning på ministerområdet, som f.eks. § 20, stk. 1, i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til § 75
[Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet]
Til nr. 1
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som senest ændret ved lov nr. 640 af 11. juni 2024
(herefter klagenævnsloven), at for behandling af klager, der indbringes for
nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på
900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og organisatio-
ners vedkommende (2016-niveau).
Det følger af klagenævnslovens § 19, nr. 9, at der uanset § 18, stk. 1, ikke
opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser truffet bl.a. i henhold
til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende tiltag.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lov om jordbrugets anven-
delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovforslagets § 70,
stk. 2, foreslås det i lovforslagets § 75, at klagenævnslovens
§ 19, nr. 9,
ophæves, hvorefter klagenævnslovens § 19, nr. 10 bliver nr. 9.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter
Til § 76
[Miljøskadeloven]
Til nr. 1
Efter miljøskadelovens § 2, nr. 12, finder loven anvendelse på en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter
440
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0441.png
UDKAST
denne lov ifølge en afgørelse truffet efter
lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om
husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 71, nr. 1.
I forlængelse af forslaget om ændring af husdyrbruglovens titel foreslås det,
at miljøskadelovens § 2, nr. 12, konsekvensændres. Det foreslås således, at
»og anvendelse af gødning« udgår af miljøskadelovens
§ 2, nr. 12.
Den foreslåede ændring er en ændring af teknisk karakter.
Til nr. 2-4
Efter miljøskadelovens § 2, nr. 12, finder loven anvendelse på en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter mil-
jøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter
lov om husdyrbrug og anven-
delse af gødning m.v. Bestemmelserne om miljøskader er fastsat i husdyr-
bruglovens kapitel 5 a.
Miljøskadeloven finder endvidere anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskade-
loven ifølge en afgørelse truffet efter regler fastsat efter lov om havne, jf.
miljøskadelovens § 2, nr. 14, og en afgørelse truffet efter regler fastsat efter
lov om kystbeskyttelse, jf. miljøskadelovens § 2, nr. 15.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der indarbejdes bestemmelser om
miljø i gødskningsloven, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens
kapitel 5 a, jf. forslaget til kapitel 4 (§§ 15-22).
I forlængelse heraf foreslås det, at miljøskadeloven også skal finde anven-
delse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter gødsk-
441
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
ningsloven. Det foreslås således i lovforslagets § 76, nr. 4, at der i miljøska-
delovens
§ 2
efter nr. 15 som nyt
nr. 16
indsættes en henvisning til lov om
bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og
skovbruget (gødskningsloven).
Forslaget indebærer, at miljøskadeloven også skal finde anvendelse på en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behand-
les efter miljøskadeloven ifølge en afgørelse truffet efter den nye gødsk-
ningslov. Der er således ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en æn-
dring af gældende ret.
Som følge af forslaget om indsættelse af nyt nr. 16 i miljøskadelovens § 2,
foreslås det, at der foretages konsekvensrettelser i nr. 14 og 15 i opregningen
i miljøskadelovens § 2.
Det foreslås således i lovforslagets § 76 a, nr. 2, at »havne eller« i miljøska-
delovens
§ 2, nr. 14,
ændres til »havne,«.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 76, nr. 3, at »kystbeskyttelse.« mil-
jøskadelovens
§ 2, nr. 15,
ændres til »kystbeskyttelse eller«.
De foreslåede ændringer i nr. 2 og 3, er af lovteknisk karakter.
Til nr. 5-8
Efter miljøskadelovens § 47, stk. 1, er den ansvarlige for en miljøskade, jf.
§ 73 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 2, i lov om forurenet
jord, § 47 b, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 68 a, stk. 2, i lov
om vandforsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov om miljø og genteknologi, § 60 b, stk.
2, i lov om vandløb og § 33 b, stk. 2, i lov om råstoffer, ikke forpligtet til at
bære omkostningerne til opfyldelse af dennes forpligtelser efter de nævnte
love til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere skade
samt afholdte udgifter forbundet med afhjælpende foranstaltninger efter
miljøsladeloven, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan
1) bevise, at den er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at
passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) bevise, at den skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er
fastsat af en offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af på-
bud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne aktiviteter, eller
3) påvise, at den ansvarlige ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt, og
at miljøskaden er forvoldt ved en emission eller begivenhed, der udtryk-
442
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
keligt var tilladt i medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betin-
gelserne i en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at disse kan
sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke skyldes den an-
svarliges uforsvarlige adfærd, jf. dog stk. 3.
Efter miljøskadelovens § 47, stk. 2, er den ansvarlige for en overhængende
fare for en miljøskade, jf. § 73 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, § 38 b,
stk. 2, i lov om forurenet jord, § 47 b, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmil-
jøet, § 68 a, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov om miljø og
genteknologi, § 60 b, stk. 2, i lov om vandløb og § 33 b, stk. 2, i lov om
råstoffer, ikke forpligtet til at bære omkostningerne til opfyldelse af dennes
forpligtelser efter de nævnte love til at afværge den overhængende fare for
en miljøskade samt afholdte udgifter forbundet med forebyggende foran-
staltninger efter denne lov, hvis den ansvarlige kan bevise, at den overhæn-
gende fare for miljøskade er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods
for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet, eller skyldes forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 4.
Det følger af miljøskadelovens § 47, stk. 3, at stk. 1, nr. 3, ikke finder an-
vendelse for producenten og importøren som nævnt i § 73 b, stk. 4, i lov om
miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 4, i lov om forurenet jord, § 54 b, stk. 4, i lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og § 25 b, stk. 4, i lov om
miljø og genteknologi.
Efter miljøskadelovens § 47, stk. 5, kan miljøministeren træffe afgørelse om
godtgørelse af udgifter afholdt af den ansvarlige for en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade til opfyldelse af dennes forpligtelser
efter § 73 c og § 73 e i lov om miljøbeskyttelse, § 38 c og § 38 e i lov om
forurenet jord, § 47 c, § 47 e og § 47 f, stk. 2, i lov om beskyttelse af hav-
miljøet, § 67 og § 68 b, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., § 54 c og § 54
e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., § 25 c og § 25 e i lov
om miljø og genteknologi, § 60 c og § 60 d i lov om vandløb og § 33 c og §
33 d i lov om råstoffer samt denne lov, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte betingel-
ser er opfyldt.
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om
husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 71, nr. 1.
443
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I forlængelse af forslaget om ændring af husdyrbruglovens titel foreslås det,
at henvisningerne til husdyrbrugloven konsekvensændres. Det foreslås så-
ledes i § 76, nr. 5, at »og anvendelse af gødning« udgår af miljøskadelovens
§ 47, stk. 1 -3,
og
stk. 5.
Som en yderligere konsekvens af forslaget om, at bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, foreslås det endvidere, at der indarbejdes bestemmelser om
miljø i gødskningsloven, der svarer til bestemmelserne i husdyrbruglovens
kapitel 5 a, jf. forslaget til kapitel 4 (§§ 15-22).
I forlængelse heraf foreslås det i § 76, nr. 6, at der i miljøskadelovens
§ 47,
stk. 1
og
2,
efter »råstoffer,« indsættes en henvisning til § 16, stk. 2, i lov
om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land-
og skovbruget (gødskningsloven), og at »vandløb og« ændres til »vand-
løb,«.
Det foreslås endvidere i § 76, nr. 7, at der i miljøskadelovens
§ 47, stk. 3,
efter »genteknologi« indsættes en henvisning til § 16 b, stk. 4, i lov om bæ-
redygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skov-
bruget (gødskningsloven), og at »m.v. og« ændres til »m.v.,«.
Endelig foreslås det § 76, nr. 8, at »vandløb og« i miljøskadelovens
§ 47,
stk. 5,
ændres til »vandløb,«, og »råstoffer« ændres til »råstoffer, og § 17 og
§ 18, i lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser
m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven),«.
Der er ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet en ændring af gældende
ret.
Til § 77
[Miljøbeskyttelsesloven]
Med lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v.
i land- og skovbruget (gødskningsloven), foreslås bestemmelserne om an-
vendelse af gødning i husdyrbruglovens kapitel 1 a indarbejdet i gødsk-
ningsloven, jf. forslaget til §§ 7-9.
Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens titel ændres til lov om
husdyrbrug m.v., jf. lovforslagets § 71, nr. 1.
444
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
I forlængelse heraf foreslås henvisningerne i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som senest ændret ved lov
nr. 743 af 20. juni 2025, til husdyrbrugloven konsekvensrettet.
Det foreslås således, at »og anvendelse af gødning« udgår af miljøbeskyt-
telseslovens
§ 40 a, nr. 1
og
2, § 41 b, stk. 4, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1, § 84
b,
og
§ 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-b.
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter.
Til § 78
[Hjemmel til ekspropriation i udtagningsprojekter for at opfylde klimalo-
vens målsætninger]
Til nr. 1.
Efter naturbeskyttelseslovens § 60, kan der eksproprieres ejendom i land-
zone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlæg-
ning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder
og ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.
Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (herefter CAP-
loven) indeholder ikke hjemmel til at gennemføre ekspropriation.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. In-
gen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, jf.
grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld-
stændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
Det følger således af grundlovens § 73, stk. 1, at det alene er indgreb i en
ejers ejendom, der har karakter af en afståelse, der udgør ekspropriation.
Det er målet, at der foretages et paradigmeskifte på landbrugsområdet, hvor
man fremover igennem en helhedsorienteret indsats, får adresseret erhver-
vets klima- og naturudfordringer, først og fremmest via en historisk omlæg-
ning af det danske areal.
Motoren i paradigmeskiftet for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen
er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med fælles løs-
ninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lodsejeres area-
ler.
445
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra
tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningspro-
jekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte
lodsejere.
Det foreslås, at der som CAP- lovens § 7 a,
stk. 1,
indsættes en bestemmelse
om, at ministeren for grøn trepart eller kommunalbestyrelsen tillægges kom-
petence til at ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betyd-
ning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som
iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger
i lov om klima.
Hensigten med forslaget er at understøtte paradigmeskiftet på landbrugsom-
rådet, først og fremmest via en historisk omlægning af det danske areal. Mo-
toren heri er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget med
fælles løsninger i f.eks. form af udtagningsprojekter på tværs af flere lods-
ejeres arealer.
Den praktiske erfaring med udtagningsprojekter viser imidlertid, at der fra
tid til anden opstår situationer, hvor realiseringen af et større udtagningspro-
jekt med væsentlig reduktionseffekt støder på lodsejermodstand fra enkelte
lodsejere.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts forventning, at den foreslåede ekspro-
priationsbestemmelse anvendes meget restriktivt af de ansvarlige myndig-
heder, og ministeriet finder således, at de ansvarlige myndigheder bør lægge
følgende kriterier til grund i forbindelse vurderingen af, om der skal iværk-
sættes ekspropriation efter bestemmelsen:
1)
2)
3)
4)
Er alle andre, mindre indgribende muligheder afsøgt
Er der tale om, at det er enkelte lodsejere, der blokerer for et større
udtagningsprojekt
Er der tale om mindre arealer, der er afgørende for effekten af et
større projekt.
Vil den forventede erstatning ved ekspropriation af det pågældende
areal sandsynligvis være lavere end ved kompensationen i de frivillige
ordninger.
Hjemlen vil dog også indenfor formålet med bestemmelsen kunne anvendes
i andre situationer.
446
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Det foreslås, at der som CAP-lovens § 7 a,
stk. 2,
indsættes en bestemmelse
om, at muligheden for at foretage ekspropriation ikke skal kunne anvendes
i forbindelse foranstaltninger til fremme af statslig skovtilplantning,
Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens
§ 7 a, stk. 3,
at ved ek-
spropriationen efter den foreslåede bestemmelse i CAP-lovens § 7 a, stk. 1,
kan der
1) erhverves ejendomsret til landbrugsarealer,
2) pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at
udøve en særlig råden over landbrugsarealer,
3) foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt
andre rettigheder over landbrugsarealer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, omfatter de indgreb, der kan ret-
tes mod ejer af et landbrugsareal uden at indebære en fuldstændig afståelse
af ejendomsretten hertil. Herunder vil således kunne henføres de servitut-
og brugsrettigheder, der pålægges et areal i tilskudsordningerne om udtag-
ning. Det kan f.eks. være servitut-bestemmelser om forbud mod brug af gød-
ning og pesticider, ligesom der kan være forbud mod, at arealet heller ikke
må omlægges. Det vil sige, at arealet ikke må jordbehandles, tilsås mm. Det
kan endvidere brugsrettigheder, der indebærer, at de myndigheder, der f.eks.
ejer de øvrige udtagne arealer i et etableret klima-lavbundsvådområde, har
adgang til at foretage pleje af de pågældende arealer, således at vådområdet
virker efter hensigten.
Med bestemmelse den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, kan der ved
ekspropriation foretages begrænsninger i servitut- og brugsrettigheder m.v.
uden samtidig erhvervelse af ejendomsretten til den pågældende ejendom.
Det er forventningen, at de ansvarlige myndigheder i forbindelse med valget
af muligheder følger det almindelige proportionalitetsprincip, og at myndig-
heden vurderer, om pålæggelse af restriktioner i ejerens rådighed, såsom
krav om afskæring af dræn, vådgøring, permanent fastholdelse af arealet
som græs- eller naturareal, samt at arealet ikke må omlægges, gødskes eller
sprøjtes, vil være tilstrækkeligt til at opnå formålet, førend der overføres
ejendomsret til arealet.
Det foreslås, som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 a,
stk. 4,
at ved ek-
spropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det
eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
447
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
UDKAST
Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i det foreslåede § 7 a,
stk. 3, nr. 3, foreslås det som en ny bestemmelse i CAP-lovens 7 a,
stk. 5,
at
disse skal respekteres af andre rettighedshavere over arealet, medmindre an-
det bestemmes i det enkelte tilfælde.
Det foreslås som en ny bestemmelse i CAP-lovens § 7 b, at ministeren for
grøn trepart bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
ved ekspropriation efter stk. 1. Ministeren for grøn trepart kan endvidere
fastsætte regler om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart kan
fastsætte de nødvendige procedureregler for vurderingen af en eventuel ek-
spropriationserstatnings størrelse og udbetaling.
Det vil ved udmøntningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i ek-
sisterende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation med de nød-
vendige tilpasninger, som lovgivningen giver anledning til. F.eks. kan det
fastsættes, at man følger den samme procedure som er fastsat for så vidt
angår ekspropriationer efter naturbeskyttelseslovens § 60.
Det vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes
en forenklet model for erstatningsfastsættelsen, som den pågældende virk-
somhed kan vælge for at opnå en hurtigere erstatningsudbetaling.
Den forenklede model er en erstatningsmodel, hvor ekspropriationserstat-
ningen opgøres ud fra oplysninger om den pågældende land- eller skov-
brugsvirksomhed eller det pågældende areal og med brug af standardsatser
og standardiserede opgørelsesmetoder.
Til § 79
Efter § 59 i den gældende gødskningslov og husdyrbruglovens § 112 gælder
lovene ikke for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er overtaget.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, og ej heller
skal kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.
448
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0449.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 71.
I lov om husdyrbrug og an-
vendelse af gødning m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1065 af 21. august
2025, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om husdyrbrug m.v.«
Lov om husdyrbrug og anven-
delse af gødning m.v.
§ 2.
Loven finder anvendelse på
2.
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
husdyrbrug, husdyranlæg, gød-
nings- og ensilageopbevaringsan-
læg og andre forhold forbundet
med husdyrhold. Loven finder des-
uden anvendelse på arealer, som
modtager gødning.
Stk. 2.
Loven finder ikke anven-
delse på forhold, der er reguleret i
lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreduce-
rende tiltag eller i regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 3.
---
Kapitel 1 a
Anvendelse af gødning
§ 5 a.
Ministeren for grøn tre-
part fastsætter regler om tildeling
af gødning i jordbruget, herunder
lofter for, hvor meget kvælstof og
fosfor pr. hektar der højst må tilde-
les fra gødning med henblik på at
449
3.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »lov om
jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende til-
tag« til: »lov om bæredygtig for-
valtning af næringsstoffer og driv-
husgasser m.v. i jordbruget
(gødskningsloven)«.
4.
Kapitel 1 a
ophæves.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0450.png
UDKAST
beskytte jord, vandløb, søer, hav-
områder, herunder kystvande, og
grundvandet mod forurening samt
med henblik på at beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og
planter.
Stk. 2.
Ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler om, at mi-
nisteren efter ansøgning kan tillade
en jordbrugsvirksomhed at tildele
en større mængde organisk gød-
ning pr. hektar, end hvad der føl-
ger af regler fastsat i medfør af stk.
1, herunder regler om betingelser
for meddelelse af tilladelse. Mini-
steren kan endvidere fastsætte reg-
ler om, at ansøgning om tilladelse
skal afslås, hvis ansøgeren er straf-
fet med bøde for ikke at have over-
holdt betingelser i en tidligere
meddelt tilladelse.
§ 5 b.
Ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler med hen-
blik på at begrænse gener i forbin-
delse med udbringning af organisk
gødning eller bioaske.
§ 5 c.
Ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om, at den an-
svarlige for driften skal iværksætte
nærmere angivne forebyggende
foranstaltninger, når det er nødven-
digt for at sikre, at jord, hvor der
udbringes organisk gødning eller
bioaske, og som derfor potentielt
har et højt indhold af fosfor, ikke
eroderer til vandløb, søer større
end 100 m² og kystvande. Ministe-
ren kan herunder fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens adgang
450
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0451.png
UDKAST
til at meddele påbud om iværksæt-
telse og udformning af en konkret
erosionsforebyggende foranstalt-
ning.
§ 5 d - 5 r.
(Ophævet)
§ 34.
---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte
regler for beskyttelsesniveauet,
herunder hvad der er væsentlige
virkninger på miljøet.
Stk. 5.
---
§ 40.
---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte
regler om, hvordan sager om re-
vurdering skal behandles.
§ 41.
---
Stk. 2.-3.
----
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at andre afgørelser om
det samme husdyrbrug efter be-
stemmelser i loven eller efter reg-
ler udstedt i medfør af loven eller
efter miljøbeskyttelsesloven eller
regler udstedt i medfør heraf om
nødvendigt skal ændres i forbin-
delse med revurderinger som
nævnt i stk. 2 og 3, § 40, stk. 2, og
i regler udstedt i medfør af § 40,
stk. 3.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om, hvordan sager om re-
vurdering skal behandles.
§ 54.
---
5.
I
§ 34, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41,
stk. 4 og 5, § 54, stk. 2 og 3, § 72,
stk. 2,
og
§ 84, stk. 5,
ændres »Mi-
nisteren« til: »Ministeren for grøn
trepart«.
451
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0452.png
UDKAST
Stk. 2.
Ministeren kan over for en
tilsynsmyndighed for en bestemt
periode nærmere fastlægge omfan-
get af tilsynsmyndighedens tilsyns-
forpligtelse.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at tilsynsmyn-
dighederne skal indsende indberet-
ninger om deres kortlægnings- og
tilsynsvirksomhed, herunder om
resultaterne af målinger og under-
søgelser.
§ 72.
---
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at der skal betales rente
ved manglende eller for sen beta-
ling af gebyrer opkrævet i henhold
til denne lov. Forrentningen sker
fra forfaldsdagen for gebyret. Ge-
byret forrentes med 1,3 pct. må-
nedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i
hvilken gebyret skal betales, dog
mindst 50 kr.
§ 84.
---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser efter loven
kan påklages af bestemte myndig-
heder i andre lande.
§ 44.
---
6.
§ 44, stk. 2,
ophæves.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart
fører tilsyn med overholdelse af de Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
regler, der er fastsat med hjemmel
i § 5 a, for så vidt angår lofter for
den højest tilladelige mængde ud-
bragt kvælstof og fosfor pr. hektar
fra gødning.
Stk. 3.-5.
---
452
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0453.png
UDKAST
§ 54 h.
---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om offentliggørelsen.
Stk. 4.
---
§ 69 b.
Ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Grøn Trepart om
forhold omfattet af denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov
skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren for grøn trepart
kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater
og den til enhver tid gældende na-
tionale e-id-løsning el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse an-
ses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Stk. 4.
Hvor det efter denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf
er et krav, at et dokument, som er
udstedt af andre end ministeren for
grøn trepart, skal være underskre-
vet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog
stk. 5. Sådanne dokumenter side-
stilles med dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 5.
Ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om opfyldelse
af underskriftskravet i stk. 4.
§ 72.
Ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om gebyrer til
7.
I
§ 54 h, stk. 3,
ændres »Mini-
steren« til: »Miljøministeren«.
8.
§ 69 b
ophæves.
9.
§ 72, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
453
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0454.png
UDKAST
hel eller delvis dækning af myn-
dighedernes omkostninger ved ad-
ministration og tilsyn i forbindelse
med loven. Reglerne om gebyrer
kan omfatte omkostninger ved ad-
ministration og tilsyn med tilla-
delse til at anvende mere end 170
kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar. Reglerne om gebyrer
kan endvidere omfatte omkostnin-
ger ved administration og godken-
delse af teknologier til husdyrpro-
duktion, som har en dokumenteret
miljøeffekt.
Stk. 2.
---
§ 73.
Betalingsforpligtelser, som
er opstået som konsekvens af ad-
ministration og tilsyn i medfør af §
72, stk. 1, 2. pkt., og som ikke op-
fyldes rettidigt, tillægges en årlig
rente, der svarer til den fastsatte re-
ferencesats i renteloven med tillæg
fra forfaldsdagen at regne. Den til-
lagte rente udgør dog mindst 50 kr.
For rykkerbreve betales et gebyr
på 100 kr., som reguleres med til-
pasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet af-
rundes til nærmeste hele kronebe-
løb, der kan deles med ti.
§ 80.
En klage over et påbud el-
ler forbud efter §§ 5 c, 39, 42 eller
54 e eller over en afgørelse efter §
50 eller § 51 har opsættende virk-
ning, medmindre Miljø- og Føde-
vareklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 2.
En klage over et påbud el-
ler et forbud, jf. §§ 5 c, 39, 42 eller
54 e, som kommunalbestyrelsen
har besluttet skal efterkommes
10.
I
§ 72, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver
2. pkt., udgår »endvidere«.
11.
§ 73
ophæves.
12.
I
§ 80, stk. 1-3,
udgår »5 c,«.
454
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0455.png
UDKAST
straks, jf. § 59, har dog ikke opsæt-
tende virkning, medmindre Miljø-
og Fødevareklagenævnet bestem-
mer andet.
Stk. 3.
Miljø- og Fødevareklage-
nævnet kan beslutte, at en klage
over et påbud eller forbud, jf. §§ 5
c, 39, 42 eller 54 e, skal have op-
sættende virkning, uanset at kom-
munalbestyrelsen har besluttet, at
en klage ikke skal have opsættende
virkning, jf. § 59, stk. 2.
§ 84.
---
Stk. 2.
Ministerens afgørelser kan
påklages af
1) ---
2) ---
Stk. 3.-5.
---
§ 85.
---
Stk. 2.
Ferskvandsfiskeri-forenin-
gen for Danmark kan påklage
kommunalbestyrelsens og ministe-
rens afgørelser efter bestemmel-
serne i kapitel 3 og 4, for så vidt
angår spørgsmål om forurening af
vandløb og søer.
Stk. 3.
Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd kan påklage kommunal-
bestyrelsens og ministerens afgø-
relser, når væsentlige beskæftigel-
sesmæssige interesser er berørt.
Stk. 4.
Forbrugerrådet kan på-
klage kommunalbestyrelsens og
ministerens afgørelser i det om-
fang, de er væsentlige og princi-
pielle.
§ 95.
Retten til at udøve virk-
somhed omfattet af kapitel 3 kan
frakendes ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte
1) ---
13.
I
§ 84, stk. 2,
ændres »Ministe-
rens« til: »Ministeren for grøn tre-
parts«.
14.
I
§ 85, stk. 2-4,
ændres »mini-
sterens« til: »ministeren for grøn
treparts«.
15.
I
§ 95, stk. 1, nr. 2, litra a,
æn-
dres »heraf,« til: »lov om bære-
dygtig forvaltning af næringsstof-
fer og drivhusgasser m.v. i land-
og skovbruget (gødskningsloven)
455
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0456.png
UDKAST
2) gentagne gange eller under i øv-
rigt skærpende omstændigheder
har
a) overtrådt bestemmelser i
denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf eller be-
stemmelser i miljøbeskyttelses-
loven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf,
b) undladt at efterkomme for-
bud eller påbud, som er udstedt
med hjemmel i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør
heraf, eller med hjemmel i mil-
jøbeskyttelsesloven eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf
eller
c)
Stk. 2.-3.
---
eller forskrifter udstedt i medfør
her,«.
16.
§ 95, stk. 2, nr. 2, litra b,
affattes
således:
»b) undladt at efterkomme forbud
eller påbud, som er udstedt med
hjemmel i denne lov eller forskrif-
ter udstedt i medfør heraf, eller
med hjemmel i miljøbeskyttelses-
loven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, eller med hjemmel i
lov om bæredygtig forvaltning af
næringsstoffer og drivhusgasser
m.v. i land- og skovbruget (gødsk-
ningsloven) eller forskrifter ud-
stedt i medfør her«
17.
§ 97 a
ophæves.
§ 97 a.
Ministeren for grøn tre-
part kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler
om, at ministeren i nærmere an-
givne sager om overtrædelse af
regler fastsat i medfør af § 5 a, der
ikke skønnes at medføre højere
straf end bøde, i et bødeforelæg
kan tilkendegive, at sagen kan af-
gøres uden retssag, hvis den, der
har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og er-
klærer sig rede til inden en nær-
mere angiven frist at betale en
bøde som angivet i bødeforelæg-
get.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om
krav til indholdet af et anklage-
skrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder
456
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0457.png
UDKAST
tilsvarende anvendelse på sådanne
bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfal-
der videre forfølgning.
§ 72.
§ 73.
I lov om vandplanlægning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26.
januar 2017, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 35 indsættes i
kapitel 11:
Ȥ
35 a.
Ministeren for grøn tre-
part kan fastsætte regler om, at
kortværk, der henvises til i regler
fastsat i medfør af denne lov, ikke
kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2.
Ved udnyttelse af be-
myndigelsen i stk. 1 fastsætter mi-
nisteren for grøn trepart regler om,
hvordan kortværket skal kundgø-
res, herunder om sikkerhed i for-
bindelse med kundgørelsen.«
§ 74.
I miljømålsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 692 af 26. maj
2023, som ændret ved lov 695 af
20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 47 indsættes:
Ȥ
47 a.
Ministeren for grøn
trepart kan fastsætte regler om, at
kortværk, der henvises til i regler
fastsat i medfør af denne lov, ikke
kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2.
Ved udnyttelse af be-
myndigelsen i stk. 1 fastsætter mi-
nisteren for grøn trepart regler om,
457
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0458.png
UDKAST
hvordan kortværket skal kundgø-
res, herunder om sikkerhed i for-
bindelse med kundgørelsen.«
§ 19.
Uanset § 18, stk. 1, opkræ-
ves og betales ikke gebyr for kla-
ger i følgende sager:
1) – 8)
9) Klager over afgørelser truffet i
henhold til regler fastsat i med-
før af § 40 i lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag.
10) ---
§ 75.
I lov nr. 1715 af 27. decem-
ber 2016 om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, som senest ændret
ved lov nr. 640 af 11. juni 2024, fo-
retages følgende ændring:
1.
§ 19, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 bliver efter nr. 9.
§ 76.
I miljøskadeloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 923 af 18. juni
2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2.
Loven finder anvendelse på
en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter denne lov
ifølge en afgørelse truffet efter
1)-11)
12) lov om husdyrbrug og anven-
delse af gødning m.v.,
13) ---
14) regler fastsat efter lov om
havne eller
15) regler fastsat efter lov om kyst-
beskyttelse.
1.
I
§ 2, nr. 12,
udgår »og anven-
delse af gødning«.
2.
I
§ 2, nr. 14,
ændres »havne el-
ler« til: »havne,«.
3.
I
§ 2, nr. 15,
ændres »kystbe-
skyttelse.« til: »kystbeskyttelse el-
ler«.
4.
I
§ 2
indsættes efter nr. 15 som
nr. 16:
»16) Lov om bæredygtig for-
valtning af næringsstoffer og driv-
husgasser m.v. i land- og skovbru-
get (gødskningsloven).«
458
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0459.png
UDKAST
§ 47.
Den ansvarlige for en mil-
jøskade, jf. § 73 b, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 2, i
lov om forurenet jord, § 47 b, stk.
2, i lov om beskyttelse af havmil-
jøet, § 68 a, stk. 2, i lov om vand-
forsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov
om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov
om miljø og genteknologi, § 60 b,
stk. 2, i lov om vandløb og § 33 b,
stk. 2, i lov om råstoffer, er ikke
forpligtet til at bære omkostnin-
gerne til opfyldelse af dennes for-
pligtelser efter de nævnte love til
at begrænse en miljøskades om-
fang og forhindre yderligere skade
samt afholdte udgifter forbundet
med afhjælpende foranstaltninger
efter denne lov, jf. dog stk. 4, hvis
den ansvarlige for miljøskaden kan
1) – 3)
Stk. 2.
Den ansvarlige for en
overhængende fare for en miljø-
skade, jf. § 73 b, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse, § 38 b, stk. 2, i
lov om forurenet jord, § 47 b, stk.
2, i lov om beskyttelse af havmil-
jøet, § 68 a, stk. 2, i lov om vand-
forsyning m.v., § 54 b, stk. 2, i lov
om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., § 25 b, stk. 2, i lov
om miljø og genteknologi, § 60 b,
stk. 2, i lov om vandløb og § 33 b,
stk. 2, i lov om råstoffer, er ikke
forpligtet til at bære omkostnin-
gerne til opfyldelse af dennes for-
pligtelser efter de nævnte love til
at afværge den overhængende fare
for en miljøskade samt afholdte
5.
I
§ 47, stk. 1 -3,
og
stk. 5,
udgår
»og anvendelse af gødning«.
6.
I
§ 47, stk. 1
og
2,
ændres
»vandløb og« til: »vandløb,«, og
efter »råstoffer,« indsættes: »og §
16, stk. 2, i lov om bæredygtig for-
valtning af næringsstoffer og driv-
husgasser m.v. i land- og skovbru-
get,«.
459
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0460.png
UDKAST
udgifter forbundet med forebyg-
gende foranstaltninger efter denne
lov, hvis den ansvarlige kan be-
vise, at den overhængende fare for
miljøskade er forvoldt af tredje-
mand og er indtrådt, til trods for at
passende sikkerhedsforanstaltnin-
ger var truffet, eller skyldes for-
hold som nævnt i stk. 1, nr. 2, jf.
dog stk. 4.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3, finder ikke
anvendelse for producenten og im-
portøren som nævnt i § 73 b, stk.
4, i lov om miljøbeskyttelse, § 38
b, stk. 4, i lov om forurenet jord, §
54 b, stk. 4, i lov om husdyrbrug
og anvendelse af gødning m.v. og
§ 25 b, stk. 4, i lov om miljø og
genteknologi.
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Miljøministeren kan
træffe afgørelse om godtgørelse af
udgifter afholdt af den ansvarlige
for en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade
til opfyldelse af dennes forpligtel-
ser efter § 73 c og § 73 e i lov om
miljøbeskyttelse, § 38 c og § 38 e i
lov om forurenet jord, § 47 c, § 47
e og § 47 f, stk. 2, i lov om beskyt-
telse af havmiljøet, § 67 og § 68 b,
stk. 2, i lov om vandforsyning
m.v., § 54 c og § 54 e i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gød-
ning m.v., § 25 c og § 25 e i lov
om miljø og genteknologi, § 60 c
og § 60 d i lov om vandløb og § 33
c og § 33 d i lov om råstoffer samt
denne lov, hvis de i stk. 1 og 2
nævnte betingelser er opfyldt.
Stk. 6.
---
7.
I
§ 47, stk. 3,
ændres »m.v. og«
til: »m.v.,« og »efter gentekno-
logi« indsættes: »og § 16, stk. 4, i
lov om bæredygtig forvaltning af
næringsstoffer og drivhusgasser
m.v. i land- og skovbruget (gødsk-
ningsloven),«.
8.
I
§ 47, stk. 5,
ændres »vandløb
og« til: »vandløb,«, og »råstoffer«
ændres til: »råstoffer, og § 17 og §
18, i lov om bæredygtig forvalt-
ning af næringsstoffer og drivhus-
gasser m.v. i land- og skovbruget
(gødskningsloven),«.
460
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0461.png
UDKAST
§ 77.
I lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af
11. oktober 2024, som senest æn-
dret ved lov nr. 743 af 20. juni
2025, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 40 a.
Anvendelse af § 34, stk.
4, og § 41 d finder sted over for
følgende:
1) Personer, der er blevet frakendt
retten til at drive forurenende
virksomhed i henhold til denne
lovs § 110 b, § 95 i lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gød-
ning m.v. eller i henhold til
straffelovens § 79.
2) Personer, der er dømt efter straf-
felovens § 196.
3) – 4)
§ 41 b. ---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Ministeren fastsætter reg-
ler om, at andre afgørelser om den
samme virksomhed efter bestem-
melser i loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven eller efter
lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v. om nødvendigt
skal ændres i forbindelse med re-
vurderinger som nævnt i stk. 1 og
2 og i § 41 a, stk. 2.
§ 74.
---
Stk. 2.
Underretning til de perso-
ner, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr.
2, kan dog finde sted ved offentlig
annoncering. Der skal altid foreta-
ges offentlig annoncering, når der
meddeles godkendelse efter kapitel
5. Offentlig annoncering efter 1.
461
1.
I
§ 40 a, nr. 1
og
2, § 41 b, stk.
4, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1, § 84 b,
og
§ 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-b,
udgår: »og anvendelse af gød-
ning«.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0462.png
UDKAST
og 2. pkt. kan ske udelukkende di-
gitalt. Miljøministeren fastsætter
regler om, i hvilke tilfælde der skal
ske annoncering af andre tilladel-
ser, der meddeles en listevirksom-
hed efter bestemmelser i loven el-
ler efter regler udstedt i medfør af
loven eller efter lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning
m.v. Ministeren fastsætter nær-
mere regler om, at der tillige skal
ske annoncering af visse afgørelser
i sager om revurdering efter § 37
b, § 41 a og § 41 b. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om an-
nonceringen.
Stk. 3.
---
§ 79.
Miljøministeren kan fast-
sætte regler om inddragelse af of-
fentligheden forud for godkendel-
ses- henholdsvis tilsynsmyndighe-
dens afgørelser efter § 33, stk. 1, §
37 b, § 41 a og § 41 b samt andre
afgørelser vedrørende listevirk-
somhed, der træffes efter bestem-
melser i loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven eller efter
lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v.
Stk. 2.-5.
---
§ 84 b.
Myndigheder, der træffer
afgørelse om samme virksomhed
efter bestemmelser i loven, regler
udstedt i medfør af loven, lov om
husdyrbrug og anvendelse af gød-
ning m.v. eller regler udstedt i
medfør heraf, skal koordinere de-
res afgørelser i det omfang, det er
nødvendigt for at sikre, at lovens
formål opfyldes.
462
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0463.png
UDKAST
§ 110 b.
Retten til at udøve virk-
somhed omfattet af kapitel 5 kan
frakendes ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte
1) ---
2) gentagne gange eller under i øv-
rigt skærpende omstændigheder
har
a) overtrådt bestemmelser i
denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf eller be-
stemmelser i lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning
m.v. eller forskrifter udstedt i
medfør heraf,
b) undladt at efterkomme forbud
eller påbud, som er udstedt med
hjemmel i denne lov eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf,
eller med hjemmel i lov om
husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v. eller forskrifter
udstedt i medfør heraf eller
c) ---
Stk. 2.-3.
---
§ [78]
I lov nr. 407 af 25. april 2023
om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. foretages føl-
gende ændring:
Lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.
1.
Efter § 7 indsættes i
kapitel 3:
§ 7 a.
Ministeren for grøn trepart
eller kommunalbestyrelsen kan ek-
spropriere landbrugsarealer, hvis
det er af væsentlig betydning at
råde over disse arealer for at gen-
nemføre foranstaltninger, som
iværksættes for at forbedre klimaet
463
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
3083734_0464.png
UDKAST
til opfyldelse af bindende målsæt-
ninger i lov om klima.
Stk. 2.
Stk. 1 kan ikke anvendes
til at fremme statslig skovtilplant-
ning.
Stk. 3.
Ved ekspropriationen ef-
ter stk. 1 kan der
4) erhverves ejendomsret til land-
brugsarealer,
5) pålægges indskrænkninger i
ejernes rådighed eller erhver-
ves ret til at udøve en særlig
råden over landbrugsarealer,
6) foretages begrænsninger i
brugsrettigheder, servitutret-
tigheder samt andre rettigheder
over landbrugsarealer.
Stk. 4.
Ved ekspropriation til er-
hvervelse af ejendomsret bortfalder
alle rettigheder til det eksproprie-
rede, medmindre andet bestemmes i
det enkelte tilfælde.
Stk. 5.
Stiftes der ved ekspropri-
ation rettigheder som nævnt i stk. 3,
nr. 2, skal disse respekteres af andre
rettighedshavere over arealet, med-
mindre andet bestemmes i det en-
kelte tilfælde.
§ 7 b.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmå-
den ved ekspropriation efter stk. 1.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om sagens behandling og
om erstatningens fastsættelse og
udbetaling.
464