Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 32
Offentligt
3083733_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. oktober 2025
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af
næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget.
Lovforslaget er en del af implementering af
den politiske rammeaftale,
som blev indgået den 18.
november 2024 af Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med henblik på at skabe de
nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i
Aftale om et Grønt Danmark,
der blev
indgået den 24. juni 2024 mellem regeringen og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer,
Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og
Kommunernes Landsforening).
Rammeaftalen er efterfølgende suppleret af
delaftale af 18. juni 2025
om principper for ny
reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, som led i Implementering af et Grønt Danmark.
Lovforslaget udgør grundlaget for gennemførelse af et af aftalens centrale elementer om erstatning af
den nuværende markregulering i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, med en ny
udledningsbaseret markregulering (ny kvælstofreguleringsmodel, NRM) fra kalenderåret 2027 med
henblik på reduktion af udledninger af næringsstoffer fra landbruget
Lovforslaget er udformet som en rammelov, der inden for lovforslagets rammer giver ministeren for
grøn trepart bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige regler for at gennemføre den konkrete
næringsstofregulering ved bekendtgørelse, som f.eks. landbrugsbedrifternes udledningsrammer og de
foranstaltninger, som skal sikre, at landbrugsbedrifterne overholder udledningsrammerne.
Det er hensigten, at udkast til bekendtgørelser til udmøntning af lovforslagets bemyndigelser vil blive
sendt i offentlig høring samtidig med lovforslagets forventede fremsættelse. I forbindelse hermed vil de
samlede økonomiske og administrative konsekvenser af NRM blive vurderet og offentliggjort.
Det bemærkes, at visse elementer af NRM afventer endelig politisk stillingtagen, som f.eks. den
konkrete kvotetildelingsmodel. Der tages derfor forbehold for, at indholdet af lovforslaget kan påvirkes
af den endelige stillingtagen til de udestående elementer i NRM. Eventuelle væsentlige ændringer i
lovforslaget i forlængelse heraf vil blive sendt i supplerende høring.
Lovforslaget er i dag sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der er angivet på
høringslisten.
Vedlagt dette brev er udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste, hvortil der henvises.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København
Tlf. 33 33 33 50
• CVR 12854358 • EAN 5798000000506 •
mgtp@mgtp
• www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 32: Lovudkast: udkast til forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, fra ministeren for grøn trepart
[På grund af lovforslagets kompleksitet vil Ministeriet for Grøn Trepart i forbindelse med den
forventede fremsættelse af lovforslaget i 1. kvartal 2026 tilbyde udvalget en teknisk gennemgang af
hovedelementerne i dette.]
Jeppe Bruus
/
Vicedirektør Lars Solskov Lind
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø
Bilag:
Bilag 1
Lovforslag
Bilag 2
Høringsbrev
Bilag 3
Høringsliste
2