Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 23
Offentligt
3082204_0001.png
BEATE 2023
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Tlf. 4171 5400
Digital Post til os:
Send via
virk.dk
Send via
borger.dk
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0002.png
FORSYNINGSTILSYNET |
Indhold
RESUMÉ ............................................................................................................................. 3
1. INTRODUKTION .............................................................................................................. 4
2. AFFALDSMÆNGDER ...................................................................................................... 8
3. ØKONOMI ...................................................................................................................... 11
4. MILJØ ............................................................................................................................. 20
OM BEATE ......................................................................................................................... 23
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 3/23
RESUMÉ
Denne benchmarking dækker økonomi og miljø på aktive, danske deponeringsanlæg
for 2023. Rapporten præsenterer data for perioden 2013 til 2023. Siden
EU’s
deponeringsdirektiv blev implementeret i 2009, er antallet af deponeringsanlæg i
Danmark markant reduceret da mange anlæg ikke ønskede, eller kunne, fortsætte
driften efter de nye regler. Benchmarkingen omfatter nu 34 anlæg. Siden BEATE 2021,
hvor tre anlæg blev tilføjet, er der ikke kommet nye anlæg til. Derimod er seks anlæg
fjernet fra benchmarkingen siden 2022, da de er under nedlukning.
De 34 deponeringsanlæg, der indgår i benchmarkingen, er godkendt til at modtage
affald i henhold til bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. Af disse er 7 kommunalt
ejede selskaber (A/S) (11 pct. af restkapaciteten), 3 privatejede (30 pct. af
restkapaciteten), 15 fælles kommunalt ejede (I/S) (52 pct. af restkapaciteten) og 9
kommunalt ejede (8 pct. af restkapaciteten). I rapporten anvendes faste 2023-priser,
hvilket medfører afvigelser i forhold til benchmarkingen for 2022. Opgørelsen over
takster for håndtering af affaldsklasser viser de forskellige gældende takster.
Affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har været relativt stabile i perioden
2013-2023. Fra 2014 til 2015 var der et betydeligt fald på 100.000 ton. Mængderne har
derefter været stabile frem til 2020, hvorefter der skete en markant stigning fra 2020 til
2021 på 120.000 ton. I 2023 er mængden steget med 6.000 ton i forhold til 2022,
svarende til en stigning på under 1 pct. Mængderne har fluktueret mellem 430.000 ton
og 570.000 ton de seneste 10 år.
Mængderne af deponeret, forurenet jord er faldet fra 2.010.000 ton i 2013 til 44.000
ton i 2023. Dette afspejler, at mængden af deponeret, forurenet jord mellem 2020 og
2021 faldt med 2.210.000 ton pga. manglende kapacitet på to Sjællandske
deponeringsanlæg. Det har ført til mellemdeponering af forurenet jord, indtil ny
kapacitet etableres. Fra 2022 til 2023 steg mængden af deponereret, forurenet jord
med 3.000 ton.
Deponiernes indtægter svinger på grund af variation i både, hvilke affaldsklasser
anlæggene modtager og deponeringstaksterne på disse affaldsklasser. I 2023 er den
gennemsnitlige deponeringstakst for hhv. blandet og mineralsk affald højest og ligger
på hhv. 486 kr./ton og 472 kr./ton (eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse).
Sikkerhedsstillelsen i 2023 varierer mellem 1 kr./ton og 850 kr./ton afhængigt af
affaldsklassen. Den nationale, gennemsnitlige sikkerhedsstillelse, vægtet efter den
deponerede mængde, er steget med 15 pct. fra 2022 til 2023 grundet højere takster.
Dette skyldes hovedsageligt to anlæg, for hvem den gennemsnitlige sikkerhedsstillelse
er steget med hhv. 53% og 117% fra 2022 til 2023. I 2023 er den opsamlede mængde
gas på godt 2,1 mio. m
3
, hvilket svarer til mængden i 2022.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0004.png
Side 4/23
1. INTRODUKTION
Figur 1.1 viser et kort over de deponeringsanlæg i Danmark, der indgår i denne
rapport. Cirklerne er skaleret i forhold til anlæggenes restkapacitet per 31.12.2023.
FIGUR 1.1 |
KORT OVER DEPONERINGSANLÆG I BEATE 2023
Note: KMC Nordhavn er medtaget på trods af en restkapacitet på 0, da anlægget mellemdeponerer.
Anlægget er markeret med en rød prik.
Figur 1.2 og Figur 1.3 viser de enkelte deponeringsanlægs restkapacitet defineret som
deres restkapacitet til ultimo 2023 og den forventede restkapacitet ultimo 2026 og
2032. Tabel 1.1 viser den nationale restkapacitet, defineret som restkapacitet ultimo
2023 og den forventede restkapacitet ultimo 2026 og 2032, og det fremgår, at flere
anlæg forventer udvidelser af kapaciteten frem mod 2032. Figur 1.2 viser, at
deponianlæggenes individuelle restkapacitet i 2023 varierer fra få tusinde ton til over 1
mio. ton.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0005.png
Side 5/23
FIGUR 1.2 |
NUVÆRENDE OG FORVENTET RESTKAPACITET, SORTERET EFTER
2023 RESTKAPACITET
Over 200.000 ton
Frederikshavn Affald A/S
AffaldPlus Forlev
Klintholm
Tønder deponi
Nordic Sugar Nakskov
Odense Nord Miljøcenter
Horsens Deponeringsanlæg
REFA Miljøcenter Hasselø
AV Miljø
AffaldPlus Faxe
Refa Miljøcenter Gerringe
Reno Djurs
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Nordic Sugar A/S Nykøbing
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
1.000 ton
Restkapacitet per 31.12.23 i 1000 ton
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i 1000 ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i 1000 ton
Note 1: Det varierer mellem anlæg om de medtager kapacitet, der endnu ikke er godkendt.
Note 2: Udelukkende anlæg med kapacitet er vist
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0006.png
Side 6/23
FIGUR 1.3 |
NUVÆRENDE OG FORVENTET RESTKAPACITET, SORTERET EFTER
2023 RESTKAPACITET
Under 200.000 ton
BIOFOS Renseanlæg Avedøre
Affaldscenter Harpesdal
Skodsbøl Deponi
Genbrugsgården
Miljøanlæg Stadevej
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Miljøanlæg Trynbakke
Bofa kontrollerede losseplads
Kåstup Losseplads
Skibstrup Affaldscenter
Renovest A/S
Renseanlæg Øst
Renseanlæg Vest
Audebo Miljøcenter
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Randers Affaldsterminal
BIOFOS Renseanlæg Lynetten
Fredericia Kommunes Deponi
Nordværk I/S
0
100
200
300
400
500
600
700
1.000 ton
Restkapacitet per 31.12.23 i 1000 ton
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i 1000 ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i 1000 ton
Note 1: Det varierer mellem anlæg, om de medtager kapacitet, der endnu ikke er godkendt.
Note 2: Udelukkende anlæg med kapacitet er vist
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0007.png
Side 7/23
TABEL 1.1 |
NUVÆRENDE OG FORVENTET RESTKAPACITET I TON
Offentlige anlæg
1
Per 31.12.23
Per 31.12.26
Per 31.12.32
8.279.000
9.052.000
11.150.000
Privatejede anlæg og askedeponier
3.479.000
2.846.000
2.173.000
Alle anlæg
11.758.000
11.898.000
13.324.000
Figur 1.4 viser, at offentlige deponeringsanlæg råder over 70 pct. af den nationale
restkapacitet ultimo 2023, hvilket svarede til 71 pct. i 2022.
FIGUR 1.4 |
EJERSKABSFORHOLD OVER DEPONI VÆGTET EFTER KAPACITET PER
31.12.2023
Kommunalt ejede
8%
Privatejede
30%
Kommunalt ejede
selskaber (A/S)
11%
Fælles kommunalt
ejet (I/S)
52%
”Offentlige
anlæg”
omfatter
anlæg der er kommunalt ejede, fælleskommunalt ejede (I/S) samt kommunalt
ejede selskaber (A/S)
1
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0008.png
Side 8/23
2. AFFALDSMÆNGDER
Deponeringsanlæg kan modtage affald i fire affaldsklasser ekskl. jord
2
:
1.
2.
3.
4.
Blandet affald (Affald som består af en blanding af både organisk og uorganisk
materiale, og som har et højt indhold af organiske stoffer.)
Mineralsk affald (Affald der primært består af uorganisk, mineralsk materiale med
et lavt indhold af organiske og bionedbrydelige stoffer.)
Inert affald (Affald der ikke gennemgår væsentlige fysiske, kemiske eller
biologiske ændringer med et lavt indhold af organiske stoffer.)
Farligt affald (Affald der indeholder stoffer, der udgør en risiko for mennesker,
dyr eller miljøet).
Hvilke affaldsklasser, der kan modtages på det enkelte anlæg, fremgår af dets
miljøgodkendelse. Kun få anlæg har faciliteter til at deponere alle affaldsklasser, og
der er betydelig variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager inden for
de forskellige klasser.
Figur 2.1 viser, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) var relativt stabile i
perioden 2013–2023. I 2023 er mængden steget med 6.000 ton i forhold til 2022,
svarende til en stigning på under 1 pct. Variationerne i deponeringen tilskrives primært
naturlige fluktuationer, herunder mindre fald og stigninger blandt flere anlæg. Blandet
affald er steget med 30.000 ton (10 pct.) fra 2022 til 2023, mens mineralsk affald er
faldet med 14.000 ton (8 pct.). Ændringen i mængden af blandet affald skyldes en
markant stigning på 50.000 tons på et anlæg. Ændringen i mængden af mineralsk og
inert affald skyldes et markant fald på 16.000 ton på et anlæg.
FIGUR 2.1 |
AFFALDSMÆNGDER EKSKL. JORD TIL DEPONERING
600.000
500.000
400.000
Ton
300.000
200.000
100.000
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Blandet affald
Mineralsk affald
Inert affald
Farligt affald
2
På baggrund af deponeringsbekendtgørelsen
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0009.png
Side 9/23
Figur 2.2 viser, at den samlede mængde affald til deponering (inkl. jord), opdelt i
affaldsklasser, har varieret betydeligt over perioden 2013-2023. I 2023 faldt den
samlede mængde deponereret affald inkl. jord med 86.000 ton i forhold til 2022
svarende til 11 pct. af den deponerede mængde. Figur 2.2 viser, at dette primært
skyldes et fald i deponeret ren jord, på 95.000 ton svarende til et fald på 47 pct.
Det markante fald i mængden af deponeret, forurenet jord mellem 2020 og 2021,
skyldes, at restkapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt. I stedet
mellemdeponeres den forurenede jord, indtil ny kapacitet er etableret. I alt
mellemdeponeres der på fem anlæg spredt geografisk over hele landet.
Mellemdeponering inden deponi indebærer, at affald midlertidigt opbevares på et
specifikt område i et deponeringsanlæg.
FIGUR 2.2 |
AFFALDSKLASSER INKL. JORD TIL DEPONERING, INKL.
MELLEMDEPONERING
3.500.000
3.000.000
2.500.000
Tons
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Forurenet jord
Mineralsk affald
Mellemdeponeret affald
Ren jord
Inert affald
Blandet affald
Farligt affald
Mængden af jord til deponering er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten,
især i byområder hvor jorden i højere grad er forurenet. Meget store anlægsarbejder,
som f.eks. udvidelse af Københavns metro, vil have stor indflydelse på mængderne.
Mængden af jord til deponering afhænger desuden af tilgængeligheden af alternative
afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv.
Tabel 2.1 viser, at der er store regionale forskelle i deponerede mængder. På
Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster blev der i 2023 sammenlagt deponeret 275.000
ton affald (ekskl. mellemdeponi), hvoraf blandet affald udgjorde 193.000 ton og
mineralsk affald udgjorde 70.000 ton. På Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster blev
der i 2023 mellemdeponeret 1.010.000 ton jord, hvoraf 991.000 ton affald blev
mellemdeponeret i Københavns kommune. På de fynske anlæg er der deponeret
183.000 ton, hvoraf ren jord udgør den største andel med 75.000 ton efterfulgt af
forurenet jord, der udgør 41.000 ton.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0010.png
Side 10/23
De fynske anlæg deponerede den største andel af farligt affald, der udgjorde 35.000
ton (57 pct. af den deponerede mængde i 2023). På de jyske deponianlæg er der
blevet deponeret 229.000 ton affald, hvoraf blandet affald udgjorde den største andel
med 102.000 ton efterfulgt af mineralsk affald med 76.000 ton.
TABEL 2.1 |
FORDELING AF MÆNGDER PÅ LOKATION, AFFALDSKLASSE, 1000
TON, 2023
Fyn
Mellemdeponeret jord
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk affald
Inert affald
Farligt Affald
13
41
75
26
7
-
35
Jylland
-
2
21
102
76
2
26
Sjælland, Lolland og Falster,
Bornholm
1.010
1
10
193
70
-
-
Total
1.023
44
106
320
154
2
61
Andel
-
6%
15%
47%
22%
0%
9%
Note 1: Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald.
Note 2: Mellemdeponerede mængder er ikke medregnet i andelen
De deponerede affaldsmængder fordelt på landsdele kan variere betydeligt. Blandet
affald udgør den største andel af det deponerede affald (47 pct.) som typisk stammer
fra de kommunale genbrugspladser, efterfulgt af mineralsk affald (22 pct.). Inert affald
udgør den mindste andel (0,3 pct.) af det endeligt deponerede affald i 2023.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0011.png
Side 11/23
3. ØKONOMI
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for de
privatejede deponeringsanlæg, hvorfor de ikke indgår i dette afsnit om anlæggenes
økonomi, bortset fra i Figur 3.12 om fyldhøjde.
Taksterne justeres for prisudviklingen i Danmark ved hjælp af BVT-deflatoren (basisår
2023). BVT-deflatoren anvendes her som et mål for inflation og defineres som
”udviklingen i prisen på dansk værditilvækst opgjort ved basispriser, dvs.
stigningstakten i deflatoren for bruttoværditilvæksten, BVT”
3
. BVT-deflatoren bruges
således til at skabe sammenlignelige priser korrigeret for inflation. Da BVT-deflatoren
ændrer sig fra år til år, kan de justerede takster i BEATE også variere årligt. Taksterne
illustreres uden affaldsafgift og sikkerhedsstillelse gennem hele dette afsnit
4
, og
takster, omkostninger og sikkerhedsstillelse angives ifølge BVT-deflatoren. Hvor der
anvendes vægtede tal, er disse vægtet med de enkelte anlægs deponerede mængder.
Figur 3.1 viser den totale takstindtægt for offentlige anlæg (kommunalt ejede, fælles
kommunalt ejede (I/S) og kommunalt ejede selskaber (A/S) anlæg)
5
. Det fremgår, at de
samlede indtægter har varieret fra 2013 til 2023 for forurenet og ren jord, men ligget
stabilt fra for de øvrige affaldsklasser. Fra 2022 til 2023 er takstindtægterne ekskl.
mellemdeponi faldet med 1,2 mio. kr. svarende til 1 pct.
FIGUR 3.1
| TAKSTINDTÆGTER FOR DEPONERET AFFALD PÅ OFFENTLIGE ANLÆG
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Mio. kr.
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk affald
Inert affald
Farligt affald
Note: Faldet i takstindtægter fra 2020 til 2021, skyldes fald i mængden af forurenet jord, der deponeres.
3
4
https://www.nationalbanken.dk/media/qd3nlwjm/virksomhedernes-indtjening-og-inflation.pdf
Alle deponeringsanlæg skal via taksten opkræve beløb til sikkerhedsstillelse, som dækker slutafdækning og
reetablering ved nedlukning samt monitering og drift i efterbehandlingsperioden bl.a. monitering af perkolat,
overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse andre omkostninger.
5
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for de privatejede
deponeringsanlæg, da de alene håndterer eget affald og derfor ikke har separat bogføring for deres
deponiaktiviteter. De privatejede anlæg samt BIOFOS’
to askedeponier,
Figur 3.12indgår derfor ikke i dette
afsnit om anlæggenes økonomi, bortset fra i om fyldhøjde.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0012.png
Side 12/23
Figur 3.2 viser udvikling i de gennemsnitlige takster for de enkelte affaldsklasser til
deponi for perioden 2013-2023. Fra og med udgivelsen af BEATE 2017 er der anvendt
en ny beregningsmetode for den gennemsnitlige årlige takst for mineralsk affald og
inert affald. Dette betyder, at taksterne frem til 2017 ikke kan sammenlignes direkte
med taksterne efter 2017.
Deponeringstaksterne for blandet affald og ren jord har ligget relativt stabilt over
perioden. Tilsvarende for deponeringstaksten for farligt affald, der dog viser en stigning
i 2016 efterfulgt af et tilsvarende fald i 2017. Deponeringstaksten for mineralsk og inert
affald har været jævnt stigende siden 2017. Forurenet jord er faldet fra 163 kr./ton i
2022 til 154 kr./ton i 2023.
FIGUR 3.2 |
UDVIKLING I GENNEMSNITLIGE VÆGTEDE TAKSTER, OFFENTLIGE
ANLÆG
500
450
400
350
kr/ton
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Blandet affald
Note: Mineralsk og inert affald vises under en samlet betegnelse
”mineralsk inkl. inert”, da data ikke
altid har været indsamlet separat.
Figur 3.3 viser de vægtede gennemsnitstakster i 2023, hvor taksterne for blandet og
mineralsk affald var højest og lå på hhv. 486 kr./ton og 472 kr./ton.
Gennemsnitstaksten for ren jord er lavest og ligger på 40 kr./ton.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0013.png
Side 13/23
FIGUR 3.3 |
GENNEMSNITLIGE, VÆGTEDE TAKSTER I 2023 FOR OFFENTLIGE
ANLÆG
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
486
445
472
kr/ton
259
154
40
Blandet affald
Inert
Mineralsk
Farligt affald Forurenet jord
Ren jord
Figur 3.4 til Figur 3.8 viser deponeringstaksterne for de relevante anlæg for hhv. ren
jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk affald for 2023. Antallet
af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldsklasse. Inert affald er ikke illustreret, da der i 2023 kun var ét anlæg, der modtog
dette til en takst på 445 kr./ton. Dette er en stigning på 21 kr./ton i forhold i 2022.
Figur 3.4 viser deponeringstaksterne for ren jord, ekskl. afgifter, der ligger mellem 25
kr./ton og 311 kr./ton i 2023, med et gennemsnit på 40 kr./ton. Deponeringstaksterne
er steget marginalt fra 2022 til 2023, og den vægtede gennemsnitstakst er ligeledes
steget. Taksterne vises sammen med den deponerede mængde for at illustrere
sammenhængen mellem takst og vægtet gennemsnit. Nogle deponier har en høj takst,
men modtager meget lidt til deponering og omvendt, hvilket påvirker det vægtede
gennemsnit.
FIGUR 3.4 |
DEPONERINGSTAKSTER OG MÆNGDER FOR REN JORD, 2023
350
300
250
70.000
60.000
50.000
40.000
200
150
100
50
0
Takst
Deponeret mængde - ton
Vægtet gns. takst
Note: Søjler afspejler de anlæg, der har oplyst en takst og modtaget en mængde ren jord.
30.000
20.000
10.000
0
Deponeret mængde, ton
kr./ton
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0014.png
Side 14/23
Figur 3.5 viser at taksten for modtagelse af forurenet jord varierer betydeligt fra mellem
40 kr./ton til 478 kr./ton i 2023. Dette skyldes blandt andet, at anlæg, der har
specialdepoter kan håndtere forurenet jord billigere. Det vægtede gennemsnit er på
154 kr./ton.
FIGUR 3.5 |
DEPONERINGSTAKSTER OG MÆNGDER FOR FORURENET JORD, 2023
500
400
30.000
24.000
kr/ton
300
200
100
0
Takst
Deponeret mængde - ton
Vægtet gns. takst
18.000
12.000
6.000
0
Note: Søjler afspejler de anlæg, der har oplyst en takst og modtaget en mængde forurenet jord.
Figur 3.6 viser at et enkelt deponeringsanlæg har en væsentlig højere
deponeringstakst for blandet affald end de øvrige anlæg. Dette anlæg påvirker derfor
kun det vægtede gennemsnit i et begrænset omfang. Taksten varierer mellem 205
kr./ton og 2.843 kr./ton, med et gennemsnit på 486 kr./ton.
FIGUR 3.6 |
DEPONERINGSTAKSTER OG MÆNGDER FOR BLANDET AFFALD, 2023
3.000
2.500
2.000
48.000
40.000
32.000
24.000
16.000
8.000
0
Takst
Deponeret mængde
Vægtet gns. takst
1.500
1.000
500
0
Note: Søjler afspejler de anlæg, der har oplyst en takst og deponeret en mængde blandet affald.
Deponeret mængde, ton
kr./ron
Deponeret mængde, ton
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0015.png
Side 15/23
Figur 3.7 viser at gennemsnitstaksten for at deponere farligt affald er forholdsvis lav.
Det skyldes, at selvom de andre anlæg har oplyst en takst, er der tale om to anlæg,
som har modtaget 99% af deponeret farligt affald i 2023. Disse to anlæg modtager
derved så store mængder farligt affald, at de forventes at kunne udnytte
stordriftsfordele og på denne måde holde taksten nede. Taksten varierer mellem 235
kr./ton og 1.014 kr./ton, med en gennemsnitstakst på 259 kr./ton.
FIGUR 3.7 |
DEPONERINGSTAKSTER OG MÆNGDER FOR FARLIGT AFFALD, 2023
1.000
800
35.000
kr./ton
600
400
200
0
Takst
Deponeret mængde - ton
Vægtet gns. takst
21.000
14.000
7.000
0
Note 1: De blå søjler indikerer den deponerede mængde.
Note 2: Søjler afspejler de anlæg, der har oplyst en takst og deponeret en mængde farligt affald.
Figur 3.8 viser deponeringstaksterne for mineralsk affald. Taksten varierer mellem 225
kr./ton og 1.192 kr./ton, med en gennemsnitstakst på 472 kr./ton.
FIGUR 3.8 |
DEPONERINGSTAKSTER OG MÆNGDER FOR MINERALSK AFFALD,
2023
1.200
1.000
42.000
35.000
800
kr./ton
600
400
200
0
28.000
21.000
14.000
7.000
0
Takst
Deponeret mængde - ton
Gns. takst
Note 1: De blå søjler indikerer den deponerede mængde.
Note 2: Søjler afspejler de anlæg, der har oplyst en takst og modtaget en mængde mineralsk affald.
Deponeret mængde, ton
Deponeret mængde, ton
28.000
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 16/23
Figur 3.9 og Figur 3.10 viser fordelingen af anlæggenes omkostninger i kr. for 2023.
Der er en variation i omkostningerne, hvilket overvejende skyldes, at anlæggene har
forskellig opbygning og alder. En del af variationen kan dog også skyldes forskelle i
spildevandsafgifter og særbidrag for de anlæg, der afleder perkolat til det kommunale
rensningsanlæg.
I 2023 udgør driftsomkostningerne til håndtering af perkolat (og gas) i gennemsnit 20
pct. af de samlede driftsomkostninger for de deponianlæg, der selv behandler perkolat.
Enkelte af anlæggene har haft ekstraordinære omkostninger. Der er ikke taget højde
for ekstraordinære omkostninger i figuren.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0017.png
Side 17/23
FIGUR 3.9 |
FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ DEPONERINGSANLÆG, 2023
(OFFENTLIGE ANLÆG EKSKL. ASKEDEPONIER), SAMLEDE OMKOSTNINGER
Anlæg med omkostninger under 5 mio. kr.
5
4
Mio. kr.
3
2
1
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
FIGUR 3.10 |
FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ DEPONERINGSANLÆG, 2023
(OFFENTLIGE ANLÆG EKSKL. ASKEDEPONIER), SAMLEDE OMKOSTNINGER
Anlæg med omkostninger over 5 mio. kr.
50
40
Mio. kr.
30
20
10
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Begge figurer: Hver søjle repræsenterer et deponeringsanlæg
Note 2: Begge figurer: To anlæg har ikke angivet omkostninger i 2023
Som en del af deponeringsanlæggenes omkostninger indgår omkostninger til
sikkerhedsstillelse. Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets
driftsperiode opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
•
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og reetablering af arealet,
•
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat, overfladevand
og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse andre omkostninger.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0018.png
Side 18/23
Efterbehandlingsperioden er som udgangspunkt minimum 30 år, men beror på en
stedspecifik vurdering af hvert enkelt anlæg. Beløb til dækning af uforudsigelige
omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.)
er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen på omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg
vil være betinget af forhold vedrørende det deponerede affald og øvrige specifikke
forhold på det konkrete anlæg. Nedlukningsomkostninger afhænger blandt andet af:
•
•
•
•
•
•
Affaldsmængden
Affaldsklasser og affaldets vægtfylde
Deponeringsenhedernes fyldhøjde
Mængden af perkolat
Omfanget og arten af reetablering af arealet og hermed
efterbehandlingsperiodens varighed m.m.
Anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte
deponeringsanlæg.
Figur 3.11 viser anlæggenes gennemsnitlige sikkerhedsstillelse på tværs af
affaldsklasser, der varierer fra 23 kr./ton til 250 kr./ton.
Et enkelt deponianlæg har en gennemsnitssikkerhedsstillelse på 850 kr./ton.
Sikkerhedsstillelse per affaldsklasse varierer mellem 1 kr./ton, og 850 kr./ton. Det
vægtede gennemsnit på tværs af alle anlæg og alle affaldsklasser, var på 75 kr./ton i
2023. Variationen kan bl.a. skyldes anlæggenes alder, modtagne affaldsklasser og
mængder samt mængde af perkolat.
FIGUR 3.11 |
SIKKERHEDSSTILLELSE, VÆGTET FOR ALLE AFFALDSKLASSER
(EKSKL. REN JORD), 2023, OFFENTLIGE ANLÆG (EKSKL. ASKEDEPONIER)
900
108.000
96.000
84.000
72.000
60.000
48.000
36.000
24.000
12.000
Sikkerhedsstillelse, gns anlæg
Sikkerhedsstillelse, gns. År.
0
Deponeret mængde, ekskl. Ren jord
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Note 1: De blå søjler indikerer den deponerede mængde.
Note 2: Søjler afspejler de anlæg der har angivet en sikkerhedsstillelse.
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har stor betydning for økonomien.
Den samlede kapacitet afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden
Deponeret mængde ekskl. ren jord, ton
kr./ton
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0019.png
Side 19/23
angiver højden af affaldet, for alle affaldsklasser. Figur 3.12 viser den godkendte
fyldhøjde på anlæggene uanset affaldsklasse. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de
respektive anlæg varierer fra 1 meter og op til 30 meter.
FIGUR 3.12 |
GENNEMSNITLIG GODKENDT FYLDHØJDE PÅ ANLÆGGENE
35
30
25
Meter
20
15
10
5
0
Fyldhøjde
Gns. fyldhøjde
Note: Søjlerne indikerer den godkendte fyldhøjde på hvert anlæg.
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0020.png
Side 20/23
4. MILJØ
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al perkolat
(forurenet vand), som stammer fra nedbør og fra væskeindhold i affaldet, hvorefter det
renses on-site eller ledes til behandling på et rensningsanlæg. Desuden udføres et
passende antal monitoreringsboringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til
kemisk analyse med henblik på at afdække, hvorvidt perkolat finder vej fra deponiet til
grundvandet. Opsamling og behandling af perkolat, monitorering samt vedligeholdelse
og drift af de miljøbeskyttende systemer fortsætter i efterbehandlingsperioden, dvs.
indtil perkolatet ud fra en miljøbetragtning kan udledes i omgivelserne. Herefter
overgår anlægget til passiv tilstand, og driften indstilles, hvilket betyder, at de
miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 4.1 viser hvordan anlæggene, som har modtaget affald, håndterer perkolatet i
2023 fordelt på affaldsklasser. Af figuren fremgår det, at størstedelen af anlæggene
sender perkolat til rensning uden for deponeringsanlægget.
FIGUR 4.1 |
BEHANDLING AF PERKOLAT, ANDEL AF SAMLET ANTAL ANLÆG DER
MODTAGER DEN GIVNE AFFALDSKLASSE, 2023
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Blandet
Sendes til rensning udenfor anlæg
Inert
Rensning på anlæg
Mineralsk
Farligt
Ingen behandling (direkte udledning)
13
2
1
19
1
2
4
3
Note 1: Der er kun ét anlæg, som har deponeret inert affald.
Note 2: Figuren er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldsklasse.
Nogle af de anlæg, der renser perkolat uden for deponeringsanlægget, anvender også
andre håndteringsmetoder eller forbehandling, f.eks. recirkulation eller delvis rensning
på anlægget, før det sendes til rensning uden for anlægget. Dette kan f.eks. være for
at transportere mindre perkolat eller for at reducere udgifterne ved ekstern rensning.
Figur 4.2 viser, hvordan de anlæg, der sender perkolat til rensning uden for anlægget,
håndterer det, inden det sendes til rensning. Det fremgår, at størstedelen af
anlæggene sender det til rensning uden for anlægget uden forbehandling.
andel af anlæg
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0021.png
Side 21/23
FIGUR 4.2 |
HÅNDTERING AF PERKOLAT INDEN RENSNING UDEN FOR ANLÆGGET
FORDELT PÅ AFFALDSKLASSER, 2023
20
18
16
14
Antal anlæg
12
10
8
6
4
2
0
Blandet
Ingen forbehandling
Recirkulation
Mineralsk
Farligt
Anden måde
Mekanisk og/eller biologisk behandling
Note 1: Der er ikke noget perkolat fra inert affald, som sendes til rensning uden for anlæg. Søjlen for
inert affald er derfor ikke vist.
Note 2: Figuren er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldsklasse.
På deponeringsanlæg kan der ved nedbrydning af deponeret organisk affald under
anaerobe forhold dannes metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1.
januar 1997 et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald.
På gamle deponeringsanlæg, samt anlæg der modtager shredderaffald, produceres
der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller
varme.
Figur 4.3 viser hvor meget gas, der er blevet indvundet på deponeringsanlæggene i
perioden fra 2013 til 2023. Fra 2013 til 2017 har den opsamlede gas på
deponeringsanlæggende været relativ konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 steg
den opsamlede gas dog til 3 mio. m³ gas, hvorefter den sidenhen er faldet. I 2023
ligger den på 2,14 mio. m³ gas. Der indvindes gas på seks aktive anlæg, som alle
udnytter gassen til energiproduktion. I flere tilfælde indvindes gassen kun på dele af
anlæggene. DTU har også undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderede, at
der var potentiale for at effektivisere gasopsamlingen primært med sigte på at
reducere udledningen af drivhusgasser.
6
6
En metode til at reducere udledningerne er ved hjælp af et biocover
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3082204_0022.png
Side 22/23
FIGUR 4.3 |
OPSAMLET GAS PÅ DEPONERINGSANLÆGGENE
3,5
Mio. m³ opsamlet gas
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
 MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 23: Benchmarking af deponier for dataåret 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 23/23
OM BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald i
overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, er
forpligtede til at deltage i benchmarkingen. Undtagelsen er dog anlæg, der håndterer
havbundssedimenter.
Forsyningstilsynet har udarbejdet et spørgeskema i Excel-format til indsamling af data.
Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Norion Consult, før det blev
udsendt som en del af årets BEATE-indsamling.
I 2023 har Norion Consult indsamlet og behandlet den data, som er blevet anvendt i
benchmarkingen og til at opstille figurer og tabeller. Data for tidligere år er leveret af
Forsyningstilsynet. Kvalitetssikringen af data er blevet gennemført af Norion Consult i
samarbejde med Miljøstyrelsen og Brancheforeningen Cirkulær.
Brancheforeningen Cirkulær har haft adgang til data fra sine medlemsanlæg og har
ydet bistand til kvalitetssikringen af disse data.