Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 19
Offentligt
3081599_0001.png
Koncernstyring og Tilsyn
J.nr. 2025 - 113
Den 15. oktober
Notat vedrørende høring over udkast til ny hovedbekendtgørelse til henholds-
vis erstatnings- og taksationsbekendtgørelsen, nedlukningsbekendtgørelsen
og bekendtgørelsen om forenklet model samt øvrige hovedbekendtgørelser på
minkområdet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) har i perioden fra 17. september
2025 til 6. oktober 2025 haft følgende udkast til bekendtgørelser i høring:
udkast til ny hovedbekendtgørelse til bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner,
overerstatnings- og taksationskommissioner og øvrige kompetente myndigheder til behandling af
sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv (tidligere
”Be-
kendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskom-
missioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse
følgeerhverv”)
(herefter ” erstatnings-
og taksationsbekendtgørelsen”),
udkast til ny hovedbekendtgørelse til bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation
til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som
følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (herefter
”nedlukningsbekendtgørelsen”),
udkast til ny hovedbekendtgørelse til bekendtgørelse om forenklet model for fuldstændig erstat-
ning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent
nedlukning af minkvirksomhedens drift (herefter
”bekendtgørelse
om forenklet model”),
udkast til ny hovedbekendtgørelse til bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensa-
tion til minkavlere med mink i 2020
(herefter ”værdisikringsbekendtgørelsen”) og
udkast til ny hovedbekendtgørelse til bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstat-
ning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge
af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen
(herefter” bekendtgørelse
om
minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation”).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Dansk Pelsdyravlerforening A.M.B.A. (herefter
”Dansk Pelsdyravlerforening”)
og formændene for erstatnings- og taksationskommissionerne.
Nedenfor fremgår de væsentligste bemærkninger fra høringsparterne og Fødevareministeriets bemærk-
ninger hertil. Fødevareministeriets bemærkninger vil fremgå kursiveret. Det bemærkes, at høringspar-
terne ikke har anført bemærkninger til værdisikringsbekendtgørelsen eller bekendtgørelse om mink-
virksomheders ansøgning om erstatning og kompensation.
1. Generelle bemærkninger
1.1. Implementering af nye hovedbekendtgørelser
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at erhvervet er bekymrede over, der foretages en sammenskrivning
af diverse gældende erstatningsbekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser samt på visse punkter æn-
drer reglerne for sagsbehandlingen og erstatningsfastsættelsen, idet erhvervet flere gange har oplevet,
at regelændringer medfører lange ”tomgangsperioder” i Minksekretariatets sagsbehandling, hvor sekre-
tariatet skal omstille sagsbehandlingsprocesserne og afgørelsesudkast til nye regler.
Dansk Pelsdyravlerforening anfører endvidere, at Dansk Pelsdyravlerforening er stærkt bekymrede for
ændringernes tidsmæssige påvirkning af, hvornår den sidste minkvirksomhed får opgjort og udbetalt sin
erstatning, og at der pt. er gået næsten fem år siden nedlukningen af minkerhvervet og langt under halv-
delen af virksomhederne har modtaget deres erstatning.
Fødevareministeriet bemærker overordnet, at formålet med reglerne er at effektivisere sagsbehandlin-
gen med henblik på en hurtigere afslutning af alle sager om nedlukningserstatning til minkvirksom-
heder og følgeerhverv.
Fødevareministeriet bemærker endvidere, at regelændringerne er foretaget i tæt samarbejde med re-
levante myndigheder, herunder Minksekretariatet, og at ændringerne samlet set forventes at med-
virke til en mere effektiv sagsbehandling af sagerne, selv hvis der tages højde for de relevante myn-
digheders implementering af de nye regler i sagsbehandlingen. Dette skal ses i lyset af, at der
for så
vidt angår de materielle regler om opgørelse af erstatning mv.
hovedsageligt er tale om forenklinger
og præciseringer af regelgrundlaget. Minksekretariatet har således indgået i arbejdet med regelæn-
dringer og har været med til at vurdere, at ændringerne kan fremskynde tidsplanerne. Det bemærkes
desuden, at erstatning for driftsindtjeningen efter den skemalagte model påvirkes ikke af bekendtgø-
relsesændringerne.
2.
Bemærkninger til erstatnings- og taksationsbekendtgørelsen
2.1. Erstatning og kompensation til minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i
2020 og udlejningsvirksomheder
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at det er stærkt bekymrende, at afgørelseskompetencen for så vidt
angår sager med minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder
flyttes til Fødevarestyrelsen, som er virksomhedernes modpart i erstatningssagerne.
2
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Dansk Pelsdyravlerforening anfører endvidere, at dette sker på et tidspunkt, hvor der kun foreligger en
yderst begrænset praksis fra erstatnings- og taksationskommissionen
pt. blot fem afgørelser
og at slet
ingen af disse vedrører udlejningsvirksomheder, og at det derfor er afgørende, at det indskærpes, at overer-
statnings- og taksationskommissionens senere behandling af de første ankesager om minkvirksomheder
uden dyr i 2020 samt udlejningsvirksomheder gennemføres med helt friske og kritiske øjne i forhold til 1.
instans sparsomme praksis. Dansk Pelsdyravler forening anfører desuden, at foreningen forventer, at
der for udlejningsvirksomheder fastsættes en substansværdierstatning baseret på den model, som er-
statnings- og taksationskommissionerne har anvendt ved erstatningsfastsættelsen af tilsvarende aktiver
i sambehandlingssager.
Dansk Pelsdyravlerforening anfører herudover, at det ikke fremgår af den foreslåede § 9, at Fødevare-
styrelsen ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Fødevareministeriet bemærker, at Fødevarestyrelsen ved behandling af sager om minkvirksomheder
uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder skal følge den praksis, der er etable-
ret, og som fremadrettet etableres i erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og
taksationskommissionerne.
For så vidt angår behandlingen af sager med udlejningsvirksomheder er det korrekt, at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er truffet afgørelser herom af erstatnings- og taksationskommissionen. Det er
imidlertid forventningen, at erstatnings- og taksationskommissionen inden årets udgangs vil træffe
konkrete afgørelser om kompensation mv. til udlejningsvirksomheder. Fødevarestyrelsen vil ikke
træffe afgørelse om kompensation mv. til udlejningsvirksomheder, før der er truffet afgørelse herom
af erstatnings- og taksationskommissionen, idet det er hensigten, at Fødevarestyrelsen skal følge den
praksis, som erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og taksationskommissi-
onerne fastlægger.
Fødevareministeriet skal understrege, at Fødevarestyrelsens behandling af sager med minkvirksom-
heder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder vil ske i overensstemmelse med
den af erstatnings- og taksationskommissionerne fastlagte praksis, og når overerstatnings- og taksa-
tionskommissionerne vil træffe afgørelser i disse sager, vil Fødevarestyrelsen følge den af overerstat-
nings- og taksationskommissionerne fastlagte praksis.
Hvis Fødevarestyrelsen har truffet afgørelse i sager i overensstemmelse med den af erstatnings- og
taksationskommissionerne fastlagte praksis, og overerstatnings- og taksationskommissionerne æn-
drer denne praksis, vil Fødevarestyrelsen genoptage de pågældende sager, hvis betingelserne for gen-
optagelse er opfyldt.
For så vidt angår det af Dansk Pelsdyravlerforening anførte i relation til, om Fødevarestyrelsen er
undergivet instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, bemærker Fødevareministe-
riet, at der i relation til Fødevarestyrelsens behandling af sager om minkvirksomheder uden egenpro-
duktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder gælder de almindelige over-/underordnelsesbefø-
jelser.
3
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fødevareministeriet har ikke til hensigt at tilsidesætte eller intervenere i Fødevarestyrelsens behand-
ling af sagerne. Den konkrete tilrettelæggelse og sagsbehandling varetages af Fødevarestyrelsen, her-
under med henblik på at sikre, at styrelsens behandling af sagerne stemmer overens med den af kom-
missionerne fastlagte praksis.
2.2. Kompetence til at træffe afgørelse om erstatningsberettigelse for minkvirksomheder
med egenproduktion af mink i 2020
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en minkvirk-
somhed er berettiget til erstatning efter den skemalagte model, overgår til Besigtigelsesenheden, idet
man herved undgår, at en sag først skal behandles af en kommission, inden sagen går videre til Besigti-
gelsesenheden.
Fødevareministeriet er enig i Dansk Pelsdyravlerforenings forslag, som ministeriet parallelt med hø-
ringsperioden har overvejet at fremsætte af egen drift. Det er ministeriets vurdering, at sagsbehand-
lingen vil blive effektiviseret yderligere ved at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om erstat-
ningsberettigelse for minkvirksomheder omfattet af den skemalagte model, idet Besigtigelsesenheden
herved vil kunne tage stilling til erstatningsberettigelsen i forbindelse med Besigtigelsesenhedens øv-
rige sagsbehandling. Fødevareministeriet har på den baggrund fundet anledning til at ændre den fo-
reslåede § 14. Fødevareministeriet bemærker desuden, at Besigtigelsesenhedens afgørelse om erstat-
ningsberettigelse vil kunne indbringes for overerstatnings- og taksationskommissionen.
2.3. Behandling af godtgørelse for sagkyndig bistand ved overerstatnings- og taksations-
kommissionen
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at § 30, stk. 4, bør præciseres, så det fremgår, at spørgsmål om
godtgørelse, der er indbragt for overerstatnings- og taksationskommissionen efter bekendtgørelsens §
33, stk. 2 eller 3, efter formandens beslutning kan behandles på skriftligt grundlag.
Fødevareministeriet vurderer, at ændringen alene er en præcisering af gældende ret. Fødevaremini-
steriet er således enig i den af Dansk Pelsdyravlerforening foreslåede ændring, og ministeriet vil der-
for i den foreslåede § 30, stk. 4, indsætte en henvisning til § 33, stk. 3, således overerstatnings- og
taksationskommissionens formand kan bestemme, at en sag kan afgøres uden besigtigelse og ved
skriftlig forelæggelse for medlemmerne, uden at der afholdes møde, hvis det alene er spørgsmålet om
godtgørelse efter den foreslåede § 33, stk. 2 eller 3, der er indbragt for overerstatnings- og taksations-
kommissionen.
2.4. Opgørelse af godtgørelse for sagkyndig bistand til minkvirksomheder uden egenpro-
duktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at forslaget om at indføre en fast takst for opgørelse af godtgørelse
for sagkyndig bistand har potentiale, men at der på nuværende tidspunkt vanskeligt kan fastsættes én
takst, der på rimelig vis kan favne de mange erstatningssager for minkvirksomheder uden egenproduk-
tion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder. Dette skyldes ifølge Dansk Pelsdyravlerforening, at
4
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3081599_0005.png
mange af disse virksomheder allerede nu og i forskellig grad har gjort brug af sagkyndig bistand, og at
indførelsen af en fast takst ikke skal komme disse virksomheder til last.
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at standardtaksten fastsættes som en procentdel af de omkostninger,
som virksomheden har afholdt til sagkyndig bistand til erstatningssagens førelse, og at procentsatsen fast-
sættes på baggrund af godtgørelsesniveauet i den foreliggende praksis fra overerstatnings- og taksations-
kommissionen vedrørende erstatningssager behandlet efter skematisk model. Alternativt foreslår Dansk
Pelsdyravlerforening, at den foreslåede bestemmelse ændres, så godtgørelsen fastsættes som en standard-
sats, men at godtgørelsen på baggrund af en konkret vurdering i tilfælde af et større omfang af omkostninger
til sagkyndig bistand forhøjes på baggrund af en procentuel andel af de ekstraordinære omkostninger.
Fødevareministeriet noterer sig Dansk Pelsdyravlerforenings bemærkning om, at indførelsen af en
takst for opgørelse af godtgørelse for sagkyndig bistand i sager med minkvirksomheder uden egen-
produktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder har potentiale.
For så vidt angår Dansk Pelsdyravlerforenings bemærkning om vanskeligheden ved at fastsætte en
takst, som følge af, at der er forskel på virksomhedernes nuværende forbrug på sagkyndig bistand,
bemærker Fødevareministeriet, at en del af virksomhederne allerede har indsendt revisorpåtegnet op-
lysningsskema til Minksekretariatet, mens andre alene har indsendt enkeltstående dokumentation, og
andre igen ikke har indsendt oplysninger. Fødevareministeriet har af egen drift parallelt med hørings-
perioden indhentet vurderinger fra to revisionsfirmaer af omkostningerne til sagkyndig bistand for
avlere uden mink og udlejning med henblik på at indføre satser, der så vidt muligt afspejler de forskel-
lige omkostningsniveauer til sagkyndig bistand. Fødevareministeriet er således enig i behovet for fast-
sættelse af flere satser for sagkyndig bistand afhængig af dels, om der forud for ændringerne er ind-
sendt det mere omfattende revisorattesterede oplysningsskema til Minksekretariatet, eller om virk-
somheden har indsendt det mere simple revisorpåtegnede oplysningsskema til Fødevarestyrelsen.
Fødevareministeriet foreslår på den baggrund følgende standardsatser:
Op til og med 3000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til Minksekreta-
riatet
Over 3000 og til og med 6000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til
Minksekretariatet
Over 6000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til Minksekretariatet
Op til og med 3000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til Fødevaresty-
relsen
Over 3000 og til og med 6000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til Fø-
devarestyrelsen
Over 6000 avlstæver og indsendt oplysningsskema til Fødevarestyrelsen
120.000 kr.
90.000 kr.
215.000 kr.
80.000 kr.
155.000 kr.
145.000 kr.
I relation til de af Dansk Pelsdyravlerforening fremsatte forslag til metoden til fastsættelse af taksten
bemærker Fødevareministeriet, at behovet for rådgiverbistand ved behandlingen i Fødevarestyrelsen
af (dele af) nedlukningserstatningen til avlere uden mink i 2020 og udlejningsvirksomheder ikke kan
5
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
sammenlignes med behovet for rådgiverbistand i den skemalagte og mere omfattende erstatningsmo-
del. Det fremgår endvidere af overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelser om godtgø-
relse for sagkyndig bistand i de første 25 behandlede sager efter den skemalagte model, som danner
grundlag for en væsentlig del af den nuværende praksis i overerstatnings- og taksationskommissio-
nen, at godtgørelsen er fastsat under hensyntagen til, at sagen er en af de første 25 sager. Den forelig-
gende praksis kan derfor ikke anses for repræsentativ for fremtidige sager.
Fødevareministeriet har derfor fastsat satser til godtgørelse for sagkyndig bistand på baggrund af
indhentelse af vurderinger fra to anerkendte revisionsfirmaer af den gennemsnitlige omkostning til
sagkyndig bistand for farme med plads til henholdsvis under og over 3000 avlstæver med hvalpe ved
indsendelse af henholdsvis oplysningsskema til Minksekretariatet og til Fødevarestyrelsen, idet vur-
deringen udover udfyldelse af oplysningsskema skulle indregne bistand til revisorattest, deltagelse i
besigtigelse af virksomhedens minkrelaterede aktiver udført af ekstern leverandør sammen med an-
søger, svar på én opfølgende høring med spørgsmål til oplysninger i sagen og rådgivning i forbindelse
med forslag til afgørelse.
2.5. Genoptagelse af afgørelser om erstatning og kompensation mv.
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at genoptagelsesbestemmelsen i § 34 udvides, så lov- og bekendt-
gørelsesændringer kan danne grundlag for genoptagelse. Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at den
oprindelige hensigt bag bestemmelsen hele tiden har været at sikre, at de virksomheder, der tidsmæssigt
er frontløbere i sagsbehandlingen i kommissionssystemet, ikke skulle risikere, at de processuelt eller er-
statningsmæssigt blev stillet ringere, end de virksomheder, som erstattes til sidst.
Fødevareministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvornår nye regler skal finde anvendelse på ned-
lukningssager, hvor der på ikrafttrædelsestidspunktet er truffet afgørelse om erstatning og kompen-
sation mv., reguleres i overgangsbestemmelserne i de enkelte bekendtgørelser.
Fødevareministeriet finder på den baggrund ikke anledning til, at der indsættes en generel bestem-
melse om mulighed for genoptagelse som følge af ændring af retsgrundlaget.
Fødevareministeriet har dog
i lyset af Dansk Pelsdyravlerforenings bemærkninger vedrørende de
nye regler om kompensation for passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, jf. pkt. 3.4 nedenfor
konkret fundet anledning til at udelade den foreslåede overgangsbestemmelse i § 42, stk. 4, i hørings-
versionen af den nye hovedbekendtgørelse til nedlukningsbekendtgørelsen, hvilket indebærer, at den
foreslåede § 34 i nedlukningsbekendtgørelsen tillige finder anvendelse ved afgjorte sager. Der henvises
til pkt. 3.4 nedenfor.
3. Bemærkninger til nedlukningsbekendtgørelsen
3.1 Erstatningsberettigede bygninger
Dansk Pelsdyravlerforening anfører
med henvisning til høringssvar af 25. juli 2025
at § 7 vedrørende
erstatningsberettigede minkspecifikke bygninger er et bevis på magtfordrejning og magtarrogance hos
6
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
staten og Kammeradvokaten, samt at ministeriet uden den fornødne hjemmel har gennemført indskræn-
kende regeludstedelse med tilbagevirkende kraft og har tilsidesat indholdet i den politiske aftale, minkloven
og taksationsbekendtgørelsens regler.
Fødevareministeriet bemærker, at der ikke lægges op til at ændre bestemmelsen i den nugældende § 5
a, som blev indføjet i nedlukningsbekendtgørelsen ved bekendtgørelsesændringen af 4. juli 2025. Fø-
devareministeriet kan i relation hertil henvise til ministeriets høringsnotat af 3. juli 2025 til ændrings-
bekendtgørelsen af nedlukningsbekendtgørelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen er i over-
ensstemmelse med retsgrundlaget, herunder minkloven og intentionerne i minkloven og den politiske
aftale af 25. januar 2021.
3.2. Udlejningsvirksomheders indsendelse af oplysningsskema
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at bekendtgørelsesforslaget mangler en præcisering af, at udlej-
ningsvirksomheder skal indsende et oplysningsskema mv., medmindre ”udlejningsvirksomhed” –
som
defineret i § 2, nr. 3
er omfattet af begrebet følgeerhverv.
Fødevareministeriet bemærker, at udlejningsvirksomheder er omfattet af begrebet ”følgeerhverv” i
nedlukningsbekendtgørelsen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, litra b. Udlejningsvirksomhe-
ders erstatning opgøres på den baggrund i henhold til de foreslåede §§ 16 og 17, ligesom udlejnings-
virksomheder er forpligtede til at indsende revisorattesterede oplysninger i henhold til den foreslåede
§ 21, stk. 4.
Fødevareministeriet bemærker desuden, at udlejningsvirksomheder ikke er forpligtede til at indsende
et anlægskartotek i henhold til den foreslåede § 22 i nedlukningsbekendtgørelsen. Fødevareministeriet
har på den baggrund fundet anledning til at præcisere dette i den foreslåede § 22, stk. 1.
3.3. Nedrivning og bortskaffelse af læhegn
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at § 23, stk. 4, giver den kompetente myndighed ret til uden an-
modning fra minkvirksomheden at beslutte, at staten ikke erhverver ret til nedrivning og bortskaffelse af
læhegn. Dansk Pelsdyravlerforening anfører endvidere, at det fremgår af høringsbrevet, at bestemmelsen
udelukkende påtænkes anvendt, hvis det ikke er muligt for staten at erhverve ret til nedrivning og bortskaffelse
af læhegnet.
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at det i bekendtgørelsesteksten præciseres, at myndigheden kun kan
beslutte, at hele eller dele af et læhegn ikke nedrives og bortskaffes, i det omfang staten ikke kan erhverve ret
til læhegnet eller de pågældende dele af et læhegn.
Dansk Pelsdyravlerforening anfører desuden, at foreningen desværre har et indtryk af, at myndighederne
herunder særligt Bygningsstyrelsen
løbende her på bagkant forsøger at begrænse deres nedrivningsop-
gave.
7
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fødevareministeriet har i lyset af Dansk Pelsdyravlerforenings høringssvar fundet anledning til at
præcisere den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 4, 2. pkt., således at det nu fremgår eksplicit af ord-
lyden, at bestemmelsen kun kan finde anvendelse, hvis det ikke er muligt for staten at erhverve ret til
nedrivning og bortskaffelse af det levende hegn. Der er med præciseringen ikke foretaget materielle
ændringer af bestemmelsen.
3.4. Kompensation for passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold til minkvirksomheder
uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder
Dansk Pelsdyravlerforening anfører, at forslaget om en kompensationsmodel vedrørende omkostninger
til nødtørftigt vedligehold og passiv bevarelse for minkvirksomheden uden egenproduktion af mink i 2020
og udlejningsvirksomheder, hvorved man adopterer den tilsvarende og nugældende model for minkvirk-
somheder med egenproduktion af mink i 2020, er fornuftigt, da metoden i en længere periode er gennem-
prøvet i såvel den skematiske model som i den forenklede model og da metoden i særdeleshed har skabt
effektivisering af sagsbehandlingen.
Dansk Pelsdyravlerforening anfører desuden, at § 42, stk. 4, må bero på en fejl, da overgangsbestem-
melsen indebærer, at de minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020, der har modtaget et
forslag til afgørelse, ikke kan kompenseres efter den foreslåede kompensationsmodel.
Dansk Pelsdyravlerforening anfører i forlængelse heraf, at denne overgangsbestemmelse ud fra en for-
valtningsretlig lighedsbetragtning er uacceptabel. Dansk Pelsdyravlerforening henviser i den forbin-
delse til, at pendanten hertil for minkvirksomheder i skematisk model (0,31% pr. måned) i modsætning
til det aktuelle forslag til § 42, stk. 4, gælder for alle verserende eller genoptagne sager ved erstatnings-
og taksationskommissionerne eller overerstatnings- og taksationskommissionerne.
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at § 42, stk. 4, ændres, så § 34 finder anvendelse på alle verserende
sager eller genoptagne sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne eller overerstatnings- og tak-
sationskommissionerne.
Fødevareministeriet noterer sig Dansk Pelsdyravlerforenings tilfredshed med den foreslåede kompen-
sationsmodel for omkostninger til nødtørftigt vedligehold og passiv bevarelse for minkvirksomheden
uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder.
For så vidt angår overgangsbestemmelsen i § 42, stk. 4, i høringsversionen til nedlukningsbekendtgørel-
sen har Fødevareministeriet fundet anledning til at udelade denne overgangsbestemmelse. Dette inde-
bærer, at de nye regler for fastsættelse af kompensation til minkvirksomheder uden egenproduktion af
mink i 2020 og udlejningsvirksomheder for omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold
i den foreslåede § 34 i nedlukningsbekendtgørelsen også finder anvendelse i sager, der verserer ved over-
erstatnings- og taksationskommissionen, samt i genoptagne sager. Fødevareministeriet bemærker, at
der er tale om et fåtal af sager, som ikke ville være omfattet af den overgangsbestemmelse, som blev
sendt i høring. For at sikre ens behandling af sagerne, undlades overgangsbestemmelsen derfor.
8
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3.5. Fordeling af erstatning og kompensation til rettighedshavere
Formændene for erstatnings- og taksationskommissionerne anfører, at der sker en fravigelse af de al-
mindelige regler om sikring af rettigheder og prioritetsstilling efter tinglysningsloven.
Formændene for erstatnings- og taksationskommissionerne foreslår desuden, at samtlige rettighedsha-
vere med rettigheder (pant, udlæg eller andre rettigheder) i minkvirksomheden og/eller de aktiver, som
erstattes og overtages af staten, skal som et vilkår for erstatningsudbetalingen frivilligt give afkald på
deres rettigheder over aktiver, der indgår i erstatningsopgørelsen, uanset om rettigheden er stiftet før
eller efter den 4. november 2020. Formændene for erstatnings- og taksationskommissionen anfører
endvidere, at fordelingen vil ske i prioritetsordenen, medmindre der gives afkald og en anden fordeling
aftales.
Fødevareministeriet bemærker, at den foreslåede præcisering i § 35 om, at det alene er rettighedsha-
vere med rettigheder stiftet pr. 4. november 2020, der modtager en andel af erstatningen og kompen-
sationen, ikke indebærer en ændring af gældende ret.
Retsstillingen har hele tiden været, at det alene er rettighedshavere med rettigheder, der bestod pr. 4.
november 2020, som har undergået en værdiforringelse som følge af nedlukningen, der kan modtage
en andel af erstatningen og kompensationen i medfør af nedlukningsbekendtgørelsen. Denne forstå-
else har også været lagt til grund i praksis fra erstatnings- og taksationskommissionerne, jf. bl.a. kom-
missionens afgørelse af 15. november 2023 (j.nr. 2021-046520), som er blevet tiltrådt af overerstat-
nings- og taksationskommissionerne.
Formålet med at indsætte bestemmelsen i bekendtgørelsen er således alene at kodificere gældende
praksis og skabe klarhed for ansøgere og rettighedshavere. Der er derfor ikke tale om en materiel
ændring af retstilstanden.
Bestemmelsen indeholder heller ikke nogen fravigelse af reglerne om sikring af rettigheder eller ret-
tighedshavernes prioritetsstilling. Fordelingen af erstatningen og kompensationen sker fortsat i over-
ensstemmelse med den prioritetsstilling, som bestod pr. 4. november 2020.
Det bemærkes endvidere, at rettighedshavere med rettigheder stiftet efter den 4. november 2020 fort-
sat har mulighed for at sikre sig. Det kræver således en accept af vilkår fra alle aktuelle rettighedsha-
vere, det vil sige også rettighedshavere med rettigheder stiftet efter 4. november 2020, som ikke får
andel i erstatningen, for at virksomheden har opfyldt afgørelsens vilkår og erstatningen kan udbeta-
les.
Dette er en konsekvens af, at det er en betingelse for udbetaling af erstatning, at omfattede minkrela-
terede aktiver overdrages til staten fri af rettigheder. Det er således både for så vidt angår rettigheds-
havere med rettigheder stiftet før og efter 4. november 2020 virksomhedens risiko, at rettighedsha-
verne er indstillede på at acceptere at opgive eller indskrænke sit pant mod at få en større, mindre
eller ingen andel af erstatningen.
9
MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 19: Orientering om fem nye hovedbekendtgørelser på minkområdet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hvis en rettighedshaver ikke vil underskrive vilkårserklæringen, har virksomheden mulighed for at
indgå aftale med rettighedshaver om hel eller delvis indfrielse af gæld eller om transport i den del af
erstatningsbeløbet, der udbetales til minkvirksomheden.
4.
Bemærkninger til bekendtgørelsen om forenklet model
Dansk Pelsdyravlerforening foreslår, at bekendtgørelsens § 12, stk. 4, der vedrører opgørelsen af antal
solgte levende avlsdyr, ændres, så den stemmer overens med overerstatnings- og taksationskommissio-
nens afgørelser af 31. januar 2025 (sagsnr. 2023-153128 og 2023-146379). Det indebærer, at prisen for
vurderingen af, om der er tale om et solgt levende avlsdyr opgøres til minimum 148 kr. for avlstæver og
252 kr. for avlshanner, og at tidspunktet for salget har betydning for, hvilken pris minken skal være solgt
til, for at den anses som solgt som levende avlsdyr.
Fødevareministeriet bemærker, at den forenklede model bygger på standardsatser med henblik på at
understøtte en hurtigere sagsbehandling. For så vidt angår erstatning for salg af avlsdyr, er det fast-
sat, at antal solgte avlsdyr fastsættes på grundlag af virksomhedens salg af levende mink i 2019 til en
pris på mindst 199 kr. Dette svarer til praksis efter den skemalagte model for avlstæver solgt i forbin-
delse med den sædvanlige parringstid. Selvom overerstatnings- og taksationskommissionens praksis
medfører, at der i den skemalagte model skal tages højde for sparede foderomkostninger som følge af
salgstidspunktet, og hvorvidt der er tale om avlstæver eller avlshanner, ved avlsdyrsalg uden for dette
tidsrum, giver det ikke anledning til at ændre den faste minimumspris for et solgt avlsdyr i den for-
enklede model. Der henvises til hensynet til en også fremadrettet hurtig sagsbehandling og til, at der
på nuværende tidspunkt er udsendt over 280 endelige afgørelser efter den forenklede model i henhold
til de nugældende regler.
10