MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 11
Offentligt

STØRRELSE OG UDVIKLING AF

FUGLEBESTANDE I DANMARK – 2025

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 672

2025

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

STØRRELSE OG UDVIKLING

AF FUGLEBESTANDE I DANMARK – 2025

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

No. 672

2025

Jesper R. Fredshavn

Thomas Eske Holm

Thomas Bregnballe

Jacob Sterup

Claus Lunde Pedersen

Rasmus Due Nielsen

Preben Clausen

Timme Nyegaard

Daniel Palm Eskildsen

Knud N. Flensted

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife

AARHUS

UNIVERSITY

DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Datablad

Serietitel og nummer:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 672

Kategori:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institutioner:

Rådgivningsrapporter

Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Jesper R. Fredshavn

, Thomas Eske Holm

, Thomas Bregnballe

, Jacob Sterup

, Claus

Lunde Pedersen

, Rasmus Due Nielsen

, Preben Clausen

, Timme Nyegaard

, Daniel Palm

Eskildsen

& Knud N. Flensted

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Oktober 2025

Rasmus Due Nielsen og Thomas Eske Holm (Sammenfatning), Jesper Fredshavn (Artsgrup-

perne)

Camilla Uldal

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

SGAV og MST har kommenteret på rapporten.

Kommentarerne findes her.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Fredshavn J., Holm T.E., Bregnballe T., Sterup J., Pedersen C.L., Nielsen R.D., Clausen P.,

Nyegaard T. & Eskildsen D.P. 2025. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark -

2025. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, 48 s. –

Videnskabelig rapport nr. 672

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Ministeriet for Grøn Trepart fremsendte i Oktober 2025 Danmarks Artikel 12-rapportering

for perioden 2019-2024 til EU-kommissioen. Rapporteringen i 2025 er foretaget af Sty-

relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som ansvarlig myndighed på grundlag af

rådgivning og metodevalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Dansk Ornitologisk Foren-

ing / BirdLife Danmark (DOF) har bidraget med data og analyser for fuglearter, der ikke er

omfattet af NOVANA-overvågningen. Formålet med denne rapport er derfor at skabe et

overblik over resultaterne af den danske Artikel 12-rapportering. Afrapporteringen af fu-

glearterne er landsdækkende og omhandler i alt 276 arter, der omfatter 69 overvintrende

arter, 201 ynglefuglearter og yderligere seks arter, der kun forekommer i trækperioden.

Dermed er alle arter, der er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og som er regelmæssigt

forekommende i Danmark omfattet af afrapporteringen.

Fuglebeskyttelsesdirektivet, Artikel 12

Almindelig ryle, Torben Andersen.

978-87-7156-983-4

2244-9981

Emneord:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Indhold

Forord .......................................................................................................................................... 5

Sammenfatning ...................................................................................................................... 7

Summary................................................................................................................................. 10

Ænder.............................................................................................................................. 14

Lappedykkere og andre vandfugle ..................................................................... 16

Rovfugle ........................................................................................................................ 18

Hønsefugle, vandhøns, hejre og trane............................................................... 20

Måger, terner og alkefugle .................................................................................... 22

Vadefugle ..................................................................................................................... 24

Duer, spætter, ugler mm ......................................................................................... 26

Svaler, lærker m.m. .................................................................................................... 28

Drosler og andre småfugle ...................................................................................... 30

10 Sangere m.m. ............................................................................................................... 32

11 Kragefugle og tornskader ....................................................................................... 34

Mejser og andre småfugle ..................................................................................... 36

Finker, værlinger m.m. ............................................................................................. 38

Overvintrende vandfugle ....................................................................................... 40

15 Øvrige overvintrende fugle ..................................................................................... 44

16 Referencer..................................................................................................................... 48

Forord

Hvert sjette år skal Danmark, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12, rap-

portere størrelse og udvikling af fuglebestande samt Natura 2000-forvalt-

ningsindsatsen til EU-kommissionen. Ministeriet for Grøn Trepart (Treparts-

ministeriet) fremsendte i oktober 2025 Danmarks Artikel 12-rapportering for

perioden 2019-2024. Rapporteringen i 2025 er foretaget af Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) som ansvarlig myndighed på grund-

lag af rådgivning og metodevalg fastlagt af DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, Aarhus Universitet. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Dan-

mark (DOF) har bidraget med data og analyser for fuglearter, der ikke er om-

fattet af NOVANA-overvågningen.

Denne rapport resumerer indholdet i de fremsendte data til EU-kommissio-

nen. Rapportens tabeller er trukket fra de fremsendte data, og teksten redegør

kort for statusvurderingerne.

Inden opgavens udførelse forelå en klar opgavefordeling mellem DCE, SGAV

og DOF, hvor hvert element i afrapporteringen var fastlagt. DCE har leveret

analyser og vurderinger af ynglefugle og overvintrende fuglearter på grund-

lag af data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. SGAV har

bidraget med oplysninger om udpegning af fuglebeskyttelsesområder, for-

valtningsindsats og fremtidige trusler. DOF har leveret data for samtlige yng-

lefuglearters udbredelse på grundlag af data fra DOFbasen og analyser og

vurderinger for ynglefuglearter, der ikke er omfattet af NOVANA-program-

met. DCE har stået for den faglige kvalitetssikring af rapporteringen, mens

det er SGAV som ansvarlig myndighed, der har fremsendt de endelige data

til EU-kommissionen.

Tilvejebringelse af analyser af bestandsopgørelser og udvikling m.m. til brug

for Danmarks Artikel 12-rapportering har været bistået af en faglig arbejds-

gruppe bestående af:

Michael Borch Grell, SGAV

Timme Nyegaard, Dansk Ornitologisk Forening

Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening

Thomas Eske Holm, DCE, Aarhus Universitet

Thomas Bregnballe, DCE, Aarhus Universitet

Jacob Sterup, DCE, Aarhus Universitet

Rasmus Due Nielsen, DCE, Aarhus Universitet

Preben Clausen, DCE, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE, Aarhus Universitet

Michael Borch Grell fra SGAV har været ansvarlig for den danske Artikel

12-rapportering. Timme Nyegaard, Knud Flensted og Daniel Palm Eskildsen

fra DOF, har bidraget med datagrundlag og analyser for flertallet af arterne

uden for NOVANAs overvågningsprogram. Rapportens tekst er forfattet af

DCE, og DOF har bidraget til opdateringerne i kapitlerne 9-14. En stor tak skal

lyde til de kolleger i SGAV, DCE og DOF, samt ikke mindst et stort antal fri-

villige rapportører, der gennem mere end 40 år har leveret helt uundværlige

data, der har muliggjort en så omfattende rapportering.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Klyder. Foto: Torben Andersen.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Sammenfatning

Den danske Artikel 12-rapportering er fremsendt til EU-kommissionen i okto-

ber 2025. Afrapporteringen af fuglearterne er landsdækkende og omhandler i

alt 235 arter. Da flere af arterne er afrapporteret både som ynglefugle og som

trækfugl, er der i alt foretaget 276 artsrapporteringer for 69 overvintrende arter,

201 ynglefuglearter og yderligere seks arter, der kun optræder i trækperioden.

Dermed er alle arter, der er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og som er

regelmæssigt forekommende i Danmark omfattet af afrapporteringen.

Det er tredje gang Danmark fremsender en Artikel 12-rapport. De tidligere

rapporteringer i 2013 (Pihl & Fredshavn 2015) og i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019)

giver således mulighed for at følge udviklingen i fuglearternes bestande og

yngleudbredelse. Medlemslandenes rapporter er tilgængelige på EU-kommis-

sionens hjemmeside, men ud fra datatabellernes resultater er det vanskeligt at

få et overblik over rapporteringen. Formålet med denne rapport er derfor at

give dette overblik over resultaterne af den danske Artikel 12-rapportering.

DCE’s faglige grundlag for Artikel 12-rapporteringen er tilgængelig på nettet

under www.novana.au.dk. NOVANA-overvågningen omfatter data fra 45 yng-

lefuglearter og 54 overvintrende arter samt tre sjældent forekommende arter.

For 166 fuglearter, der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen, har DOF

benyttet data fra DOF’s atlasprojekter 1971-1974, 1993-1996 og 2014-2017 (Dyb-

bro 1976, Grell 1998, Vikstrøm m.fl. 2020), DOF’s punkttællinger (Vikstrøm m.fl.

2023), DOF’s projekt om truede og sjældne ynglefugle (Nyegaard m.fl. 2014,

Nyegaard & Jørgensen 2024) samt data fra DOFbasen (www.dofbasen.dk). Be-

standsstørrelser for de almindeligste arter er vurderet ud fra Jacobsen (1997) i

kombination med punkttællingstrends, dog med ekspertjusteringer for arter,

hvor det er vurderet, at estimatet i Jacobsen 1997 ikke har været retvisende. DCE

har kvalitetssikret metoder og vurderinger, og Styrelsen for Grøn Arealomlæg-

ning og Vandmiljø er den ansvarlige myndighed over for EU-kommissionen.

I NOVANA-overvågningen er der i 2018-23 foretaget en intensiv overvåg-

ning af ynglefuglearter baseret på registreringer af SGAVs medarbejdere o.a.,

hvor bestandsstørrelsen opgøres i form af fuldstændige optællinger. I 2018-24

er der endvidere foretaget en ekstensiv overvågning, baseret på data fra DOF,

hvor alene arternes udbredelse registreres. For de overvintrende vandfugle

er overvågningen foretaget af DCE, Aarhus Universitet, som også har opgjort

bestandsestimaterne. Udviklingen i bestandsstørrelse for den korte periode,

2013-2024, og den lange periode, 1980-2024, dokumenteres i det omfang, der

er data hertil. De samlede resultater fra NOVANA-programmets fugleover-

vågning er sammenfattet af Nielsen m.fl. (2024).

Bestandstallene i Artikel 12-rapporten er baseret på opgørelsen i 2024 eller så tæt

herpå som muligt. For 166 fuglearter, der ikke er omfattet af NOVANA-over-

vågningen er resultaterne baseret på data indsamlet af DOF og stillet til rådig-

hed via en kontrakt mellem Trepartsministeriet og Dansk Ornitologisk Forening.

Bestandstallene for ynglefugle er opgivet i antal ynglepar, mens bestandstallene

for trækfugle er opgjort som individer. Foruden bestandstallene er angivet trend

for bestandsudviklingen i hhv. den korte periode fra 2013-2024, og den lange pe-

riode fra 1980-2024. Stabile bestande er her defineret som en bestandsudvikling,

hvor bestandstallene i perioden højst svinger mellem –10 % og +10 %. Fremgang

i perioden er opdelt i tre kategorier, 0-100 %, 100-500 % og mere end 500 %. Tilba-

gegang er også opdelt i tre kategorier, 0-30%, 30-50 % og 50-100 %. Bestande med

meget fluktuerende bestandsstørrelser er angivet som fluktuerende og endelig

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

+++

---

er der mulighed for at angive om bestandsstørrelsen er ukendt eller data er så

sparsomme eller ufuldstændige, at den er vurderet usikker.

Udviklingen i ynglefuglenes bestandsstørrelser

Figur 1a viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene i den

seneste 12 års periode (2013-2024). Heraf fremgår at 17 % af arterne har haft en

stabil bestand i de seneste 12 år (blå, =) og 1 % har haft fluktuerende bestands-

størrelser (gul, <>). 33 % af arternes bestandsstørrelser har været i forskellige

grader af fremgang:

19 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

9 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

5 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 46 % af arterne haft tilbagegang:

23 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang (-)

14 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang (--)

9 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang (---)

1 % af arterne har ukendt (grå, x), og knap 1 %har usikker (hvid, ?) udvikling.

Figur 1b viser udviklingen i bestandsstørrelser i ynglefuglebestandene siden

1980, altså en op til 44 år lang periode. 13 % af arterne har haft en stabil udvik-

ling (blå, =) og 2 % har haft en fluktuerende udvikling (gul, <>). 39 % af arter-

nes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

10 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

10 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

19 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Og tilsvarende har 44 % af arterne haft tilbagegang:

7 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

10 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

27 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

Figur 1.

Procentvis fordeling i

ynglefuglenes bestandsudvikling i

den korte periode, 2013-24 (a) og

den lange periode, 1980-2024 (b).

Udviklingen i trækfuglenes bestandsstørrelser

+++

---

Figur 2a viser udviklingen i bestandsstørrelser ved midvinter i trækfuglebe-

standene i perioden 2013-2024. 25 % af trækfuglene har haft en stabil bestand

(blå, =) og 17 % har haft fluktuerende bestandsstørrelser (gul, <>). 36 % af ar-

ternes bestandsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

10 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang i bestandsstørrelse

13 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang i bestandsstørrelse

13 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang i bestandsstørrelse

Tilsvarende har 14 % af arterne haft tilbagegang:

6 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

1 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

7 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

4 % af arterne har ukendt (grå, x) og 3 % har haft usikker (hvid, ?) udvikling.

Figur 2b viser udviklingen i bestandsstørrelser i trækfuglebestandene i den

lange periode fra 1980-2024. 7 % af arterne har haft en stabil udvikling (blå,

=) og 17 % har haft en fluktuerende udvikling (gul, <>). 32 % af arternes be-

standsstørrelser har været i forskellige grader af fremgang:

3 %: Lysegrøn, 0-100 % fremgang (+)

4 %: Mellemgrøn, 100–500 % fremgang (++)

25 %: Mørkegrøn, >500 % fremgang (+++)

Og tilsvarende har 19 % af arterne haft tilbagegang:

4 %: Lyserød, 0-30 % tilbagegang i bestandsstørrelse

6 %: Mellemrød, 30–50 % tilbagegang i bestandsstørrelse

9 %: Mørkerød, 50-100 % tilbagegang i bestandsstørrelse

23 % af arterne har ukendt (grå, x) og 1 % har haft usikker (hvid, ?) udvikling

Figur 2.

Procentvis fordeling i

trækfuglenes bestandsudvikling i

den korte periode, 2013-24 (a) og

den lange periode, 1980-2024 (b).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Udviklingen i ynglefuglenes udbredelse

13%

19%

67%

Foruden bestandenes status og udvikling indeholder rapporteringen en over-

sigt over frem- og tilbagegange i arternes udbredelse. Til vurdering af yngle-

fuglenes aktuelle udbredelse benyttes registreringer af arternes seneste yng-

lefund. Trend i udbredelsen er baseret på registreringer i 10x10 km kvadrater

i DOFbasen og Atlas I (Dybbro 1976), suppleret med data fra NOVANA.

Figur 3 viser udviklingen i ynglefuglenes udbredelsesareal. Heraf fremgår at

for ca. to tredjedele (67 %) af ynglefuglene har deres udbredelse været stabil

(blå), ca. 19 % har haft fremgang (grøn) og 13 % har haft en tilbagegang (rød)

i udbredelse i den seneste 12 års periode (Figur 3a). I den lange periode fra

1980-2024 (figur 3b) har ca. en tredjedel (35 %) af ynglefuglene haft fremgang

i udbredelse og ca. en tredjedel (32 %) har haft tilbagegang, mens den sidste

tredjedel (32 %) har haft en stabil udbredelse. To arter, blå kærhøg og biæder

har haft store fluktuationer i udbredelsen i den lange periode.

32%

35%

32%

Figur 3.

Udviklingen i ynglefug-

lenes udbredelsesareal i den

korte periode, 2013-24 (a) og den

lange periode, 1980-2024 (b).

Rapportens opbygning

Ynglefuglene er beskrevet i kapitlerne 1-13, og de overvintrende vandfugle og

øvrige overvintrende arter samt trækfugle er beskrevet i kapitel 14 og 15. Der

er i flere tilfælde overlap, således at nogle ynglefugle også kan optræde som

overvintrende, fx nogle arter af ænder og gæs. Hvert kapitel er opbygget med

en figur for bestandsudviklingen i den seneste 12 års periode og den lange

periode fra 1980 til 2024. Tabel 1 viser en oversigt over påvirkningsfaktorer

på de arter, der er på udpegningsgrundlag eller er jagtbare, og for hvilke på-

virkningsfaktorerne skal indberettes. Tabellen viser kun et kort sammendrag

af den oprindelige rapportering, hvor der for hver fugleart er angivet op til

20 påvirkninger blandt 177 mulige, og for hver påvirkning er angivet hvilken

betydning og bestandsmæssigt omfang den har, samt om påvirkningen har

fundet, stadig finder eller fremover vil finde sted. Desuden angives hvor på-

virkningen finder sted (i DK, i EU eller uden for EU). Tabel 2 angiver arter-

nes bestandsstørrelser, udvikling heri samt for ynglefuglenes vedkommende

også udviklingen i deres udbredelse. Endelig viser tabellen også bestands-

størrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområderne for udpegningsarterne.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Summary

The Danish Article 12 National Report submitted to the EU Commission in

October 2025 was in the form of a database covering 235 different species.

Several species are reported as both breeding species and wintering species,

and thus the reporting includes 276 species reports for 69 wintering species,

201 breeding species and six additional species that occur only during the mi-

gratory period. The reported data covers all regularly occurring Danish spe-

cies listed on the Annexes of the Bird Directive. The reports from the Member

States are available on the European Commission’s website, but the presen-

tation of the results in the form of a data tables makes it difficult to have an

overview of the reporting process. The purpose of this report is therefore to

provide a synopsis of the results of the Danish Article 12 reporting, giving an

overview of the patterns in changes in migratory and overwintering species

as well as breeding abundance and distributions monitored in the short (2013-

2024) and longer term (1980-2024).

The existing NOVANA national environmental monitoring programme gen-

erates data for 45 Danish breeding bird species and 46 wintering species. The

methods used to provide Article 12 reporting for these species are accessi-

ble online at www.novana.au.dk. For the remaining 166 bird species not cov-

ered by NOVANA monitoring, information has been derived from a variety

sources, mostly accumulated by the Danish Ornithological Society/Birdlife

Denmark (DOF). These include three Atlas Surveys 1971-1974, 1993-1996 og

2014-2017 (Dybbro 1976, Grell 1998, Vikstrøm et al. 2020), the annual trends

in winter and breeding bird abundance based on point counts from Common

Bird Census (Vikstrøm et al. 2020) and DOFs Rare Breeding Bird Monitoring

(Nyegaard et al. 2014, Nyegaard & Jørgensen 2024). Information from unsys-

tematic but extremely abundant data from the DOF bird observation portal

DOFbasen (www.dofbasen.dk) were also incorporated in assessments. Popu-

lation sizes for the most common species have been estimated from Jacobsen

(1997), combined with the trends generated from the Common Bird Census.

The Danish Centre for Environment and Energy (DCE) at Aarhus University

was responsible for collating the data and has quality-assured both the meth-

ods and assessments. The Agency for Green Transition and Aquatic Environ-

ment (AGTAE) is the ultimate responsible authority for the supply of the data

to the European Commission.

Under the NOVANA monitoring programme, intensive monitoring of breed-

ing bird species was carried out during 2018-23 based on surveys by AGTAE

staff and other professionals, where the annual local breeding abundance was

calculated based on complete counts. Additional monitoring was supple-

mented using data from DOF, although in some cases only changes in species

distributions could be recorded in this way. Monitoring of migratory, staging

and wintering waterbird abundance as well as an assessment of their status

and trends was undertaken by DCE. The short term trends in annual abun-

dance (for the period 2013-2024) and in the longer term (1980-2024) are docu-

mented to the extent that currently available data can support such analyses.

The overall results from the NOVANA bird-monitoring programme are sum-

marized in Nielsen et al. (2024).

The estimates of species abundance in the Article 12 report are based on as-

sessments in 2024 or using the closest available data. For the 166 bird species

not covered under the NOVANA monitoring, the results are based on data

reported under a contract between the Ministry of Green Transition and DOF.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

All species abundance estimates for breeding birds are given as numbers of

breeding pairs, whereas estimates for wintering birds area given as individu-

als. In addition to estimates of abundance, the associated short- (2013-2024)

and long-term (1980-2024) trends are provided for all species. We here define

stable trends where abundance has fluctuated between a maximum of –10%

and +10% about the mean. Significant increases during each period is divided

into three categories, 0-100%, 100-500% and more than 500%. Declines are also

divided into three categories, 0-30%, 30-50% and 50-100%. Populations that

show very large variability in abundance are characterised as fluctuating and

where it is not possible to assess population size or the available data are too

sparse or incomplete to make a reasonable assessment are classified as being

of uncertain status.

Trends in species breeding abundance

+++

---

Figure 1a shows the overall patterns in avian species breeding abundance

over the last 12 years (2013-2024), showing 17% of species have shown a sta-

ble trend over this period (light blue, =) and 1% fluctuating without trends in

abundance (yellow, <>). A further 33% of species’ showed increases of some

kind:

19% show a 0-100% increase (light green, +)

9% 100-500 % (mid green, ++)

5% > 500 % (dark green, +++)

Overall 46% of species showed declines:

23% at a rate of 0-30% (pink, -)

14% at 30-50% (red, --)

9% at 50-100% (darkred, ---)

The remaining 1% of species have unknown (grey, x) or uncertain status

(white, ?).

Figure 1b shows the overall patterns in avian species breeding abundance

since 1980 (i.e. more than 40 years), showing 13% of species have shown a

stable trend over this period (light blue, =) and 2% fluctuating without trends

(yellow, <>). A further 39% of species’ showed increases of some kind:

10% show a 0-100% increase (light green, +)

10% 100-500% (mid green, ++)

19% > 500% (dark green, +++)

Overall 44% of species experienced declines:

7% at a rate of 0-30% (pink, -)

10% at 30-50% (red, --)

27% at 50-100% (darkred, ---)

Figure 1.

Pie chart showing the

per-centage of Danish breed-

ing bird species in each of the

different trends in abun-dance

categories over the short period,

2013-24 (a) and the long period,

1980-2024 (b).

+++

---

Trends in migratory species abundance

Figure 2a shows the overall patterns in migratory bird species abundance

in Denmark over the last 12 years (2013-2024), showing 25% of species have

shown a stable trend over this period (light blue, =) and 17% fluctuating with-

out trends (yellow, <>). A further 36% of species’ showed increases of some

kind:

10% show a 0-100% increase (light green, +)

13% 100-500% (mid green, ++)

13% > 500% (dark green, +++)

Figure 2.

Pie chart showing the per-centage of Danish migratory bird species in each of

the different trends in abun-dance categories over the short period, 2013-24 (a) and the

long period, 1980-2024 (b).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Overall 14% of species showed declines:

6% at a rate of 0-30% (pink, -)

1% at 30-50% (red, --)

7% at 50-100% (dark red, ---)

and 4% of species have unknown (grey, x) and 3% have uncertain (white, ?).

Figure 2b shows the overall patterns in migratory bird species abundance

during 1980-2024, showing 7% of species have shown a stable trend over this

period (light blue, =) and 17% fluctuating without trends (yellow, <>). A fur-

ther 32 % of species’ showed increases of some kind:

3% show a 0-100% increase (light green, +)

4% 100-500% (mid green, ++)

25% > 500% (dark green, +++)

Overall 19% of species experienced declines:

4% at a rate of 0-30% (pink, -)

6% at 30-50% (red, --)

9% at 50-100% (dark red, ---)

The remaining 23% of species have unknown (grey, x) and 1% uncertain sta-

tus (white, ?).

Changes in breeding bird distributions

As well as assessing the status and trends of breeding bird species in Den-

mark, the report presents an overview of range expansions and contractions

in species distribution, based on the most recent assessments of breeding dis-

tributions. Trends in breeding distributions of species were assessed based on

breeding records within 10x10 km squares from DOFbasen and DOF’s Atlas I

(Dybbro 1976), supplemented with data from NOVANA.

13%

19%

67%

Figure 3 summarises patterns in changes in distribution of Danish breeding

bird species. Approximately two-third (67%) of breeding birds have shown

no change in distribution, 19% have expanded their breeding range and 13%

have shown reductions in distribution over the past 12 years (Figure 3a). Over

the longer term (1980-2024), one third (35%) of breeding bird species have

expanded their range, one-third (32%) have contracted, while the rest (32%)

have shown no overall change. Changes in the distribution of Hen Harrier

Circus cyaneus

and European Bee-eater

Merops apiaster

was not possible to de-

termine over the longer period.

32%

35%

Structure of the report

Breeding bird species are described in discrete taxonomic or ecological group-

ings in Chapters 1-13, and the wintering waterbirds are described in Chapter

14 and 15. In several cases, there is some overlap, as in the case of wintering

waterbird species that also breed in Denmark (e.g. some species of ducks and

geese). Each species account provides a figure showing changes in abundance

over the past 12 years and in the longer term since 1980. Table 1 shows an

overview of threats affecting the abundance of species on Annex I or huntable

species. The table is only a short summary of the detailed information report-

ed to EU, where up to 20 threats from a total of 177 possible threats is report-

ed, and for each threat the timing, the influence, the scope and the location (in

DK, in EU, outside EU) is characterised. Standard information is provided in

Table 2 on species abundance, trends and changes in breeding distributions.

Finally, there is an assessment of current levels of abundance stock size and

degree of protection provided by protection areas where these species are de-

scribed in the formal designation of such sites.

32%

Figure 3.

Pie chart showing the

per-centage of Danish breed-

ing bird species in each of the

different trend categories relating

to range changes over the short

period, 2013-24 (a) and the long

period, 1980-2024 (b).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Skestork. Foto: Thomas Eske Holm.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Ænder

Toppet skallesluger. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Der yngler 15 arter af ænder i Danmark. De deles traditionelt op i gravænder,

svømmeænder og dykænder.

Bestandsudvikling

Ser man på gruppen af svømmeænder (pibeand, krikand, atlingand, gråand,

knarand, spidsand og skeand) samt gravand, har fire arter (atlingand, krik-

and, spidsand og gravand) været i tilbagegang i perioden efter 1980. I den

korte periode har gråand, skeand, gravand og spidsand været i tilbagegang.

I perioden siden 1980 har knarand været i fremgang, og knarand er nu den

talrigeste art efter gråand af de egentlige svømmeænder. Knarand blev første

gang med sikkerhed registreret som dansk ynglefugl i 1933, og bestanden er

siden vokset gradvist. I 1978-81 blev der optalt 53-87 par på ca. 50 lokaliteter,

mens dette tal var steget til 178-298 par på 121 lokaliteter i 1993-96, og bestan-

den vurderes nu til 1.200 par.

De ferskvandstilknyttede dykænder, der yngler i Danmark, omfatter taffel-

and, troldand, rødhovedet and og hvinand. For disse arter er frem- og tilba-

gegangene nogenlunde ligeligt fordelt. Rødhovedet and er vendt tilbage som

dansk ynglefugl efter at være forsvundet i en årrække. Hvinand indvandrede

som ynglefugl omkring 1980 og har været i langsigtet fremgang, men i den

korte periode er bestanden stabiliseret. Taffeland er gået tilbage og har stabi-

liseret sig på det nuværende niveau, mens troldand modsat har været stabil

siden 1980, men er gået tilbage i den korte periode efter 2013.

Edderfugl samt toppet skallesluger og stor skallesluger opfostrer oftest deres

unger i brak- og saltvand (stor skallesluger dog også ved større søer). Yng-

lebestanden af edderfugl har været i tilbagegang i den korte periode siden

2013 men stabil i den lange periode siden 1980. Toppet skallesluger er gået

Figur 1.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 1.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af ænder. Påvirknin-

gens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H), middel

(M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Jagt og regulering

Intensiv skovbrug

Græsningsophør

Kode Art

Yngleudbredelse

Ændringer i yngleudbredelsen viser nogen-

lunde samme tendens som bestandsudvik-

lingen, og 7 af 15 andearter har mindsket

deres udbredelse siden 1980, mens det i den

korte periode er 4 ud af 15. Hvinand, rød-

hovedet and og stor skallesluger er her ek-

sempler på det modsatte, idet arterne i den

korte periode har øget deres udbredelse i

Danmark markant.

Påvirkningsfaktorer

Ynglebestandene for ænderne er påvirket

af en lang række faktorer. For de fleste af

arterne gælder, at jagt påvirker bestands-

størrelsen af ynglefugle. Det er dog ikke

alle jagtbare arter, der påvirkes lige meget

af jagt, fx vurderes det at jagt kun har en lil-

le, eller ingen påvirkning på edderfugl, som

til gengæld påvirkes af invasive arter, især

mårhund. Lidt over halvdelen af andefug-

lene vurderes påvirket af eutrofiering.

A063

A053

A889

A069

A857

A061

A059

A070

A856

A052

A067

A054

A855

Edderfugl

Gråand

Knarand

Toppet skallesluger

Skeand

Troldand

Taffeland

Stor skallesluger

Atlingand

Krikand

Hvinand

Spidsand

Pibeand

Tabel 1.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). Bestandenes fremgang er vist i tre kategorier: ”+” (0-100%, lys grøn), ”++” (100-500%, ml. grøn), ”+++” (>500%,

mørk grøn). Tilbagegang er vist som ”-” (0-30%, lys rød), ”--” (30-50%, ml. rød), ”---” (50-100%, mørk rød)”. Øvrige symboler er

”=” (stabil, blå), ”<>” (fluktuerende, gul), ”?” (usikker, hvid) og ”x” (ukendt, grå). Trend for udbredelse er vist med samme symbo-

ler og farver, dog uden graduering af frem- og tilbagegange. N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområ-

der for arter på udpegningsgrundlag. "ID" er Ingen Data.

Bestand

Art

Edderfugl

Gråand

Knarand

Gravand

Toppet skallesluger

Skeand

Troldand

Taffeland

Stor skallesluger

Atlingand

Rødhovedet and

Krikand

Hvinand

Spidsand

Pibeand

Videnskabeligt navn

Somateria mollissima

Anas platyrhynchos

Mareca strepera

Tadorna tadorna

Mergus serrator

Spatula clypeata

Aythya fuligula

Aythya ferina

Mergus merganser

Spatula querquedula

Netta rufina

Anas crecca

Bucephala clangula

Anas acuta

Mareca penelope

ynglepar

16500-17500

7600-21700

1000-1500

610-1800

1300-3700

151-1600

262-768

109-493

210

50-475

20-50

125

100-150

Bestandstrend

kort

––

–

––

–

lang

+++

–––

+++

–––

+++

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

trend

Klimaændringer

Invasive arter

Afgræsning

Forurening

Bifangst

tilbage både på kort og lang sigt, mens stor

skallesluger er gået frem i begge perioder. I

alt har 6 ud af 15 andearter oplevet tilbage-

gang i bestanden siden 1980, mens der si-

den 2013 har været tilbagegang for de 7 af

arterne (Tabel 1.2).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Lappedykkere og andre vandfugle

Gråstrubet lappedykker. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Denne gruppe er meget divers og består af fire arter lappedykkere, seks arter

af svaner og gæs samt af skarv, skestork og hvid stork.

Bestandsudvikling

Flertallet af ynglefuglene i denne gruppe har som helhed klaret sig fint set i det

lange perspektiv fra 1980. Ud af 13 arter er det blot hvid stork og tre arter af lap-

pedykkere (lille, gråstrubet og toppet), som er gået antalsmæssigt tilbage, mens

de øvrige arter enten har holdt sig på et stabilt niveau eller er gået frem.

Bramgås blev første gang registreret som dansk ynglefugl på Saltholm i 1992,

og frem til 2018 har antallet af ynglefugle været stigende. Siden 2018 er yng-

lebestanden af bramgås gået markant tilbage pga. forringede yngleforhold

for arten på Saltholm, som huser mere end 95 % af landets ynglebestand. Da

bestanden voksede mest, voksede den med årlige vækstrater helt op til 64 %.

I perioden er sangsvane ligeledes indvandret som ny ynglefugl og bestanden

er langsomt vokset, siden de første ynglefugle etablerede sig i Jylland i 2002.

Skestork genindvandrede til Danmark i 1996. Genindvandringen var udløst

af forstyrrelser i flere hollandske ynglekolonier. Skestorkene har kunnet finde

flere egnede yngle- og fødesøgningsområder herhjemme, og i den efterføl-

gende periode er ynglebestanden vokset jævnt til 438 par i 2023.

Efter en eksplosiv fremgang gennem 1980erne og begyndelsen af 1990erne

gik skarven tilbage som ynglefugl mellem 2006 og 2013. I 2014 steg bestan-

den igen, og siden har yngleantallet ligget stabilt mellem 30.000 og 33.000 par.

Figur 2.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af lappedykkere og

andre vandfugle. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er

angivet som høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Invasive arter/prædation

Kollision (Vindmøller, el)

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Jagt og regulering

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

Oversvømmelser

Yngleudbredelse

Yngleudbredelsen for næsten alle arterne i

denne gruppe er stabil eller stigende i pe-

rioden efter 1980, dog med undtagelse af

hvid stork, hvis udbredelsesområde er ble-

vet indskrænket (Tabel 2.2). Udbredelses-

området for knopsvane, toppet lappedyk-

ker og sorthalset lappedykker har ligget på

et stabilt niveau, mens udbredelsesområdet

for de øvrige arter er

øget.

Blandt disse ar-

ter er skestork, som efter genindvandringen

først slog sig ned i Limfjorden, og senere

har spredt sig til Ringkøbing Fjord og Va-

dehavet. Registreringer af skestork i andre

danske områder tyder på, at arten vil kun-

ne fortsætte ekspansionen i Danmark. I den

korte periode efter 2013 har de fleste af ud-

bredelsesområderne også været stabile eller

i fremgang. Kun for bramgås og sorthalset

lappedykker er der registreret tilbagegange.

Natura 2000-andel

Bestanden inden for fuglebeskyttelsesom-

råderne er vurderet for fem arter. Antallet

Kode

A391

Art

Skarv

A043-A Grågås

A045-C Bramgås

A034

A038

Skestork

Sangsvane

A044-X Canadagås

A031-B Hvid stork

af ynglende sangsvane er stigende i områderne, mens den for

skarv er fluktuerende. Stort set alle skestorke og bramgæs yng-

ler inden for fuglebeskyttelsesområder.

Påvirkningsfaktorer

Bestandsstørrelsen af lappedykkere og andre vandfugle på-

virkes af flere faktorer, hvoraf flest arter påvirkes af jagt og

regulering samt invasive arter og havørne. Hvid stork er den

art, hvis bestand påvirkes af flest faktorer, herunder intensivt

landbrug og især eutrofiering, men også kollisioner, jagt i vin-

terområderne og klimaændringer har betydning.

Tabel 2.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Knopsvane

Toppet lappedykker

Skarv

Grågås

Lille lappedykker

Gråstrubet lappedykker

Bramgås

Skestork

Sorthalset lappedykker

Canadagås

Nilgås

Sangsvane

Hvid stork

Videnskabeligt navn

Cygnus olor

Podiceps cristatus

Phalacrocorax carbo sinensis

Anser anser

Tachybaptus ruficollis

Podiceps grisegena

Branta leucopsis

Platalea leucorodia

Podiceps nigricollis

Branta canadensis

Alopochen aegyptiaca

Cygnus cygnus

Ciconia ciconia

ynglepar

3400-9100

2000-4000

31100

6000-23300

402-3800

432-1200

2800-2800

438

139-278

20-200

10-20

9-12

Bestandstrend

kort

–

––

–

lang

–––

+++

–––

––

+++

–

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

2800–2800

438

22300

N2000

bestand

trend

Klimaændringer

I den korte periode efter 2013 har der væ-

ret mindre bestandstilbagegange for toppet

lappedykker, gråstrubet lappedykker og

sorthalset lappedykker.

Bifangst

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Rovfugle

Rørhøg. Foto: J.P. Kjeldsen/ornit.dk.

Der er blevet indrapporteret oplysninger om 14 arter af rovfugle til EU, hvor-

af de 13 er regelmæssige ynglefugle i Danmark. Blå kærhøg har godt nok

ynglet i flere områder i Vest- og Sønderjylland i begyndelsen af 1990erne,

men det er ikke lykkedes for arten at etablere sig som regelmæssig yngle-

fugl i Danmark.

Figur 3.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

Bestandsudvikling

Set over den lange periode fra 1980 er bestandene af duehøg, spurvehøg, he-

dehøg og blå kærhøg gået tilbage. Bestanden af hvepsevåge og musvåge har

holdt sig på et stabilt niveau, mens de øvrige rovfugle må siges at have klaret

sig godt og for de fleste arter med store bestandsfremgange (Tabel 3.2). Til-

bagegangen for duehøg skal ses i sammenhæng med en fremgang for arten

efter fredningen af rovfugle i 1967, og er derfor overraskende. Holland er et

langt mere industrialiseret og tæt befolket land end Danmark, men i Holland

er duehøgebestanden ikke desto mindre meget tættere end i Danmark. En

anden art, som har større og tættere ynglebestande i vores nabolande, er lær-

kefalk. Denne art er godt nok gået frem siden 1980, men bestanden er stadig

meget lille, og det indrapporterede antal ynglepar for lærkefalk var 25. Det

danske mosaiklandskab med marker, søer, skove og enge passer godt til lær-

kefalk, men det er på trods af dette, ikke lykkedes arten at opbygge en særlig

stor bestand. Listen af ynglende rovfugle i Danmark er øget med to arter i pe-

rioden efter 1980, idet havørn vendte tilbage med to succesfulde par i 1996 og

har siden spredt sig til hele landet. Kongeørn er ikke tidligere kendt som yng-

lefugl i Danmark, men et par slog sig ned i Lille Vildmose i 1997 og fik med

sikkerhed unger på vingerne i 1999. Bestanden er nu oppe på 4 par. I den kor-

te periode efter 2013 er der en bestandstilbagegang for musvåge, spurvehøg,

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af rovfugle. Påvirknin-

gens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H), middel

(M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Fjernelse af gamle træer

Rekreative forstyrrelser

Jagt og regulering

Intensiv skovbrug

Intensiv landbrug

Kode Art

Yngleudbredelse

Gruppen af rovfugle har med hensyn til

ændringer i udbredelse klaret sig særdeles

godt. Alle arter har haft et stabilt eller sti-

gende udbredelsesområde siden 1980, med

udtagelse af blå kærhøg, som ikke længere

yngler i Danmark. Det samme er gældende

for den korte periode siden 2013. På trods

af en antalsmæssig tilbagegang for duehøg,

ser det ud til, at artens udbredelse ikke er

påvirket. Udbredelsesområdet for lærkefalk

er øget i den lange periode, såvel som den

korte periode.

Natura 2000-andel

Bestandsstørrelse- og udvikling inden for

fuglebeskyttelsesområderne er vurderet for

ni arter. Omtrent en tredjedel af rørhøgene

yngler inden for fuglebeskyttelsesområder,

mens dette er tilfældet for to ud af fire par

kongeørne. Bestandsudviklingen inden for

fuglebeskyttelsesområderne er ukendt for

de fleste arter.

A081

A072

A074

A075

A084

A103

A094

A091

A082

Rørhøg

Hvepsevåge

Rød glente

Havørn

Hedehøg

Vandrefalk

Fiskeørn

Kongeørn

Blå kærhøg

Påvirkningsfaktorer

Den største påvirkning af rovfuglebestandene er rekreative

forstyrrelser, som har en høj betydning for alle arterne (Tabel

3.1). Forfølgelse i form af ulovlig jagt og forgiftning, der nok

primært finder sted uden for EU, påvirker også flere arter. In-

tensivt landbrug og intensivt skovbrug har stor betydning for

henholdsvis hedehøg og fiskeørn.

Tabel 3.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Musvåge

Spurvehøg

Tårnfalk

Rørhøg

Duehøg

Hvepsevåge

Rød glente

Havørn

Lærkefalk

Hedehøg

Vandrefalk

Fiskeørn

Kongeørn

Blå kærhøg

Videnskabeligt navn

Buteo buteo

Accipiter nisus

Falco tinnunculus

Circus aeruginosus

Accipiter gentilis

Pernis apivorus

Milvus milvus

Haliaeetus albicilla

Falco subbuteo

Circus pygargus

Falco peregrinus

Pandion haliaetus

Aquila chrysaetos

Circus cyaneus

ynglepar

4500-5000

2500-3000

1500-1700

809-1100

500

350-450

350-400

151

20-30

Bestandstrend

kort

––

–

+++

––

–

+++

lang

––

+++

–

+++

–

+++

–

Yngleudbredelse

kort

lang

284

N2000

bestand

trend

Ulovlig jagt

Forgiftning

duehøg og hvepsevåge. For den ellers tal-

rige musvåge skyldes tilbagegangen måske

braklægningsophør, hvilket er gået ud over

bestanden af mus og andre fødeemner. Blå

kærhøg har ikke ynglet i perioden. De reste-

rende arter er alle stabile eller i fremgang.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Hønsefugle, vandhøns, hejre og trane

Trane. Foto: Peter Bundgaard.

Denne gruppe består af fire arter hønsefugle, fem arter vandhøns, tre hejre-

arter og trane. Den ene af arterne, fasan, er ikke naturligt hjemmehørende i

Danmark, men stammer udelukkende fra udsætninger af fugle som oprinde-

ligt kommer fra Asien. Også for agerhøne er en del af bestanden baseret på

udsætninger.

Bestandsudvikling

Bestandsudviklingen efter 1980 har været broget for denne gruppe fugle, og

der er næsten lige mange frem- og tilbagegange i bestandene set over den

lange periode (Tabel 4.2). En af de arter, som er gået meget frem i perioden,

er trane. I 1980 var der ganske få tranepar fordelt på nogle hedemoser i Nord-

jylland, men op igennem 1990erne spredte fuglene sig først til Bornholm og

senere til landets øvrige dele, så der i dag er mellem 583-900 par traner i Dan-

mark. Sølvhejre er en anden art, som er gået frem. Den ynglede første gang i

Danmark på Saltholm i 2014 med to par, og har nu bredt sig til flere kolonier

med i alt 73 ynglepar i 2024. For flere af arterne i denne gruppe er der bety-

delige fluktuationer i forekomsten fra år til år. Dette gælder bl.a. vagtel og

engsnarre, der begge vurderes at være gået frem på lang sigt, samt plettet rør-

vagtel, der overordnet set har været stabil. Urfugl er forsvundet som dansk

ynglefugl i perioden. I den korte periode efter 2013 er der flest arter, der er

i tilbagegang. Fremgang ses især for trane og sølvhejre, men også fiskehejre

og vandrikse vurderes at være gået frem, mens rørdrum, engsnarre og plettet

rørvagtel har stabile bestande.

Figur 4.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 4.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af hønsefugle, vand-

høns, hejre og trane. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er

angivet som høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Yngleudbredelse

Udviklingen i udbredelse for denne gruppe

er mere positiv end bestandsudviklinger-

ne og består udelukkende af stabilitet eller

fremgang i den korte periode. I den lange

periode siden 1980 er fire arter gået tilbage

i udbredelsen. Urfugl blev sidst registreret i

Danmark i 1998 og regnes som forsvundet

som dansk ynglefugl, mens agerhøne mi-

ster levesteder. Tranes og sølvhejres store

bestandstilvækst er reflekteret i en udvidel-

se af udbredelsesområdet set både over den

lange og korte periode. På trods af stabile

antal for rørdrum og engsnarre i den kor-

te periode efter 2013 har udbredelsen været

stigende for disse arter.

Natura 2000-andel

Bestandsstørrelsen inden for fuglebeskyt-

telsesområderne er vurderet for fem arter,

hvoraf det for rørdrum og plettet rørvagtel

er størsteparten af bestanden, der yngler in-

den for fuglebeskyttelsesområderne.

Påvirkningsfaktorer

Det er rekreative forstyrrelser og jagt og re-

gulering, der påvirker flest bestande i den-

ne gruppe (Tabel 4.1). Blishøne er påvirket

af flest faktorer med høj betydning, hvilket

Afvanding, vandindvinding

Fjernelse af småbiotoper

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Jagt og regulering

Intensiv landbrug

Græsningsophør

Klimaændringer

Kode

A125

A644

A127

A021

A122

A119

A773

A876

Art

Blishøne

Agerhøne

Trane

Rørdrum

Engsnarre

Plettet rørvagtel

Sølvhejre

Urfugl

A115-X Fasan

M M

kan være med til at forklare artens bestandsnedgang. Engsnar-

re er den art, der er påvirket af flest faktorer samlet set, hvoraf

de fleste er effekter fra landbruget, såsom intensivt landbrug,

fjernelse af småbiotoper, græsningsophør og brug af pestici-

der. I et fremtidigt perspektiv vil levestederne for rørdrum

og plettet rørvagtel kunne blive ramt af oversvømmelser eller

vandstandsstigninger på grund af klimaændringer.

Tabel 4.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Fasan

Fiskehejre

Blishøne

Agerhøne

Grønbenet rørhøne

Vandrikse

Trane

Vagtel

Rørdrum

Engsnarre

Plettet rørvagtel

Sølvhejre

Urfugl

Videnskabeligt navn

Phasianus colchicus

Ardea cinerea

Fulica atra

Perdix perdix

Gallinula chloropus

Rallus aquaticus

Grus grus

Coturnix coturnix

Botaurus stellaris

Crex crex

Porzana porzana

Ardea alba

Lyrurus tetrix tetrix

ynglepar

67900-103600

2800-9600

2800-8400

1500-7000

1500-4500

1000-4000

583-900

202-1200

505

31-230

69-168

72-73

Bestandstrend

kort

–

––

–

+++

––

+++

–––

lang

––

–––

+++

–––

Yngleudbredelse

kort

lang

–

305

262

N2000

bestand

trend

Ingen trussel

Forurening

Pesticider

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Måger, terner og alkefugle

Sildemåge. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Med otte arter dominerer måger denne gruppe, og samtidig er mågerne de

individmæssigt talrigeste arter i gruppen. Der er endvidere syv arter terner,

hvoraf en art, sortterne, hører til moseternerne, foruden tre arter af alkefugle.

Bestandsudvikling

Mågerne har klaret sig relativt godt i perioden efter 1980, dog er to arter,

stormmåge og hættemåge, gået ret kraftigt tilbage i antal (Tabel 5.2). Ynglebe-

standen af stormmåge er faldet til 30 % af det antal, der ynglede i landet i be-

gyndelsen af 1980erne, og tilbagegangen ses både for den lange og den korte

periode. Hættemåge yngler ved søer og moser, samt på småøer nær kyster og

i fjorde. Hættemåge gik tilbage efter midten af 1980erne, og i 2010 var antallet

faldet til omkring 40 % af det tidligere antal. Takket være etableringen af nye

vådområder er bestanden sidenhen gået noget frem. Alkefuglene har klaret

sig godt, og bestandene for alle tre arter er gået frem. Blandt ternerne er især

rovterne og fjordterne gået frem, hvorimod havterne er gået tilbage,

både efter

1980 og efter 2013.

Rovterne genindvandrede til landet i 2008 efter at have væ-

ret fraværende i en lang årrække, og bestanden er nu over 100 par. Sorthove-

det måge har siden 1998 ynglet årligt, om end fåtalligt, særligt i den sydlige

del af landet. Arten yngler oftest i kolonier af hættemåge. Dværgmåge og

sandterne yngler ikke længere årligt i Danmark. Splitterne, som i den lange

periode siden 1980 har været stabil, blev ramt af et udbrud af fugleinfluenza i

2022, og antallet faldt i forhold til yngleantallet årene før. Men sammenholdt

med antallet i 2013 har nedgangen været beskeden, og derfor regnes bestan-

den også som stabil for den korte årrække. Dværgterne er efter nogle år med

en ret stabil bestand gået frem efter 2013. Sildemåge som art gik frem efter

1980, men underarten baltisk sildemåge er gået fra en ynglebestand på ca.

1000 par i 1950 til ikke længere at yngle i Danmark. Over de senere år er den

samlede danske bestand af ynglende sildemåge gået tilbage.

Figur 5.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 5.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af måger, terner og al-

kefugle. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som

høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Yngleudbredelse

Udviklingen i udbredelse for måger, ter-

ner og alkefugle er mindre positiv end be-

standsudviklingerne, idet udbredelsen for

halvdelen af arterne er gået tilbage siden

1980. For mågerne og alkefuglene er der

overvægt af arter i fremgang, men for ter-

nerne er det blot rovterne, hvis udbredelse

er i fremgang, mens resten er i tilbagegang.

I den korte periode siden 2013 ses fortsat til-

bagegang for splitterne, sortterne og sand-

terne, mens udbredelsen for de øvrige arter

i gruppen er stabil eller i fremgang.

Natura 2000-andel

Bestandsstørrelse og -udvikling inden for

fuglebeskyttelsesområderne er vurderet for

10 arter. For alle ternerne yngler en meget

stor andel af bestanden inden for fuglebe-

skyttelsesområder. Fjordterne og rovterne

går,

som i resten af landet, frem inden for dis-

se områder, mens havterne er i tilbagegang.

Påvirkningsfaktorer

Flere af de arter, der er yngler langs kysterne,

såsom havterne, er truet af både rekreative

aktiviteter, invasive arter, oversvømmelser

og klimaændringer, hvilket kan have en me-

get høj påvirkning på bestandene (Tabel 5.1).

Afvanding, vandindvinding

Fjernelse af småbiotoper

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Jagt og regulering

Oversvømmelser

–

Kode Art

A179

A184

A182

A489

A187

A863

A194

A202

A193

A885

A894

A197

A176

A189

A862

Hættemåge

Sølvmåge

Stormmåge

Sildemåge

Svartbag

Splitterne

Havterne

Tejst

Fjordterne

Dværgterne

Rovterne

Sortterne

Sorthovedet måge

Sandterne

Dværgmåge

M M M M

Tabel 5.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Hættemåge

Sølvmåge

Lomvie

Stormmåge

Sildemåge

Svartbag

Splitterne

Alk

Havterne

Tejst

Fjordterne

Dværgterne

Ride

Rovterne

Sortterne

Sorthovedet måge

Sandterne

Dværgmåge

Videnskabeligt navn

Larus ridibundus

Larus argentatus

Uria aalge

Larus canus

Larus fuscus

Larus marinus

Thalasseus sandvicensis

Alca torda

Sterna paradisaea

Cepphus grylle

Sterna hirundo

Sternula albifrons

Rissa tridactyla

Hydroprogne caspia

Chlidonias niger

Larus melanocephalus

Gelochelidon nilotica

Hydrocoloeus minutus

ynglepar

87000-103000

80000

19500

9600

4200

3200

3100

3000

2200

1900

1500

610

530

115

84-87

24-29

Bestandstrend

kort

–

––

–

––

+++

–––

lang

–––

+++

–––

+++

–

+++

–

+++

–

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

114

81–82

1800

1400

852

534

3000

N2000

bestand

trend

Klimaændringer

Invasive arter

Afgræsning

Pesticider

Bifangst

Fiskeri

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Vadefugle

Lille præstekrave. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Indrapporteringen omfatter 18 arter af vadefugle, hvoraf hjejle dog nu er

forsvundet som dansk ynglefugl. Vadefuglene yngler på enge, strandenge,

strande, hedemoser, heder og i skov. Mange af arterne er fåtallige, og kun syv

af disse arter har danske ynglebestande på mere end 1.000 par.

Bestandsudvikling

Hovedparten af vadefuglene har øjensynlig haft svært ved at opretholde de

danske ynglebestande, og kun fem af de atten arter er gået frem i antal i pe-

rioden efter 1980. Det er især tinksmed og lille præstekrave, der er gået frem

i antal, mens stylteløber er kommet til som ny ynglefugl. Skovsneppe og sva-

leklire har haft stabile bestande. De resterende 11 arter er alle i tilbagegang

(Tabel 6.2). I den korte periode efter 2013 er bestanden af otte arter i tilbage-

gang, og der er særligt store tilbagegange for allerede fåtallige arter som stor

kobbersneppe, engryle, brushane og stenvender. Det er bemærkelsesværdigt,

at bestandene for de tre talrigeste arter af vadefugle, vibe, rødben og strand-

skade, er gået tilbage, både når man betragter den lange og den korte periode.

Yngleudbredelse

Udviklingen i udbredelse er lige så negativ for denne gruppe som bestands-

udviklingerne (Tabel 6.2). I den lange periode efter 1980 er udbredelsen af

to arter gået frem, mens tre har holdt sig stabile. For de resterende 13 arter

er udbredelsesområdet blevet reduceret. I den korte periode har kun én art

(hvidbrystet præstekrave) udvidet udbredelsesområdet, 10 arter har haft sta-

bil udbredelse og for syv arter er udbredelsen reduceret.

Natura 2000-andel

Bestandsstørrelse og -udvikling inden for fuglebeskyttelsesområderne er vur-

deret for otte arter. For stor kobbersneppe, tinksmed, hvidbrystet præstekra-

ve og engryle yngler stort set hele bestanden inden for fuglebeskyttelsesom-

Figur 6.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 6.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af vadefugle. Påvirknin-

gens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H), middel

(M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Afvanding, vandindvinding

Fjernelse af småbiotoper

Rekreative forstyrrelser

Jagt og regulering

Oversvømmelser

Græsningsophør

Klimaændringer

–

Invasive arter

Afgræsning

Påvirkningsfaktorer

Der er flere betydelige trusler for vadefugle-

ne (Tabel 6.1). Det er især afvanding, græs-

ningsophør, intensiv græsning, rekreative

forstyrrelser og jagt og regulering, der på-

virker fuglene negativt. Som eksempler kan

nævnes hvidbrystet præstekrave og dob-

beltbekkasin, som er under pres af vidt for-

skellige faktorer. Hvidbrystet præstekrave

yngler ved kysterne, og bestanden er gået

tilbage parallelt med menneskers rekreative

udnyttelse af kysterne og dermed en mar-

kant stigning i forstyrrelsestrykket på fug-

lene. For dobbeltbekkasin er tilbagegangen

sket parallelt med tab af ynglebiotoper i

form af våde enge med vandpytter og tuer,

og det er blevet sjældent at høre artens ka-

rakteristiske brummen, når den styrtdykker

med udspilede halefjer for at markere sit

territorium.

Kode

A142

A162

A130

A132

A155

A153

A768

A166

A138

A861

A131

A140

Art

Vibe

Rødben

Strandskade

Klyde

Skovsneppe

Dobbeltbekkasin

Storspove

A614-A Stor kobbersneppe

Tinksmed

Hvidbrystet præstekrave

Brushane

Stylteløber

Hjejle

A466-B Engryle (almindelig ryle)

Tabel 6.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Vibe

Rødben

Strandskade

Klyde

Stor præstekrave

Skovsneppe

Dobbeltbekkasin

Storspove

Lille præstekrave

Stor kobbersneppe

Tinksmed

Hvidbrystet præstekrave

Engryle (almindelig ryle)

Svaleklire

Brushane

Stenvender

Stylteløber

Hjejle

Videnskabeligt navn

Vanellus vanellus

Tringa totanus

Haematopus ostralegus

Recurvirostra avosetta

Charadrius hiaticula

Scolopax rusticola

Gallinago gallinago

Numenius arquata arquata

Charadrius dubius

Limosa limosa limosa

Tringa glareola

Charadrius alexandrinus

Calidris alpina schinzii

Tringa ochropus

Calidris pugnax

Arenaria interpres

Himantopus himantopus

Pluvialis apricaria

ynglepar

8600-20000

4600-11400

4000-8200

2800

465-4300

1200-2400

647-2600

500

420-550

328

245

143

4-6

Bestandstrend

kort

––

–

––

+++

––

–––

lang

–––

––

–––

+++

–

–––

–

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

322

245

143

2500

N2000

bestand

trend

Ukendt

råder, mens dette er tilfældet for ca. 90 %

af klyderne (2547 ud af 2800 ynglepar). For

stor kobbersneppe er antallet af yngleloka-

liteter faldende, så fuglene nu i højere grad

er koncentreret på få, store lokaliteter som

Tipperne og Vejlerne. Bestanden er dermed

også mere sårbar over for lokale ændringer.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Duer, spætter, ugler mm

Lille flagspætte. Foto: Bjørn Frikke.

I denne gruppe er der 23 arter fra otte familier, med ugler (syv arter), duer

(fem arter) og spætter (seks arter) som de talrigeste familier. Endvidere findes

fem familier med hver en enkelt art: Gøg, mursejler, natravn, isfugl og biæder.

Bestandsudvikling

Blandt disse fugle findes tre arter, som har etableret sig siden 1980erne. Stor

hornugle har opbygget en solid ynglebestand i Jylland fra 1984 efter massive

udsætninger af arten i Nordtyskland. Den anden art er perleugle, som ind-

vandrede i 1979. Arten blev i en årrække alene registreret på Bornholm, men

er de senere år også observeret som ynglende i Jylland. Den tredje art er bi-

æder, der siden slutningen af 1990erne ved flere lejligheder har ynglet i Dan-

mark. Spætterne har klaret sig bedst i denne gruppe med fem ud af seks arter

i fremgang efter 1980 (Tabel 7.2). Blandt duerne er tre arter gået frem, mens

to arter, tyrkerdue og turteldue er gået tilbage. Fem uglearter udviser en po-

sitiv bestandsudvikling, mens to arter – kirkeugle og mosehornugle – er gået

tilbage. Gøg og mursejler er gået tilbage, mens isfugl og biæder er steget i pe-

rioden. Natravn yngler i åbne, sandede fyrreskove, på grænsen mellem skov

og hede eller i åbne dele af nåleskovsplantager. Arten har udvist stor stabilitet

i yngleantal i perioden efter 1980. Lille flagspætte har efter det første yngle-

fund i 1964 spredt sig til de østlige landsdele som resultat af en indvandring

fra Sverige. I Sønderjylland blev det første ynglefund gjort i 1974, og arten har

nu en stabil ynglebestand i Danmark. Mellemflagspætte ynglede i Danmark

indtil 1959, hvorefter den uddøde. I takt med, at arten er gået frem i Nord-

tyskland, begyndte den fra 2011 igen at blive observeret i Danmark og arten

yngler nu med få par i Sønderjylland. I den korte periode efter 2013 er ni ar-

ter i bestandsfremgang, mens seks af de 22 arter ikke udviser nævneværdige

forandringer i antal heriblandt skovhornugle og sortspætte. Tilbagegange er

registreret for tyrkerdue, gøg, mursejler, natugle, turteldue, mosehornugle og

kirkeugle, mens biæder har fluktueret.

Figur 7.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 7.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af duer, spætter, ugler

mm. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj

(H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F)

Yngleudbredelse

Som helhed ser udviklingen i udbredel-

se mere positiv ud for denne gruppe end

bestandsudviklingerne. I den lange perio-

de efter 1980 har udbredelsen for 17 arter

ekspanderet eller været stabil, mens fem

arter har indskrænket deres udbredelse,

heriblandt mursejler og kirkeugle. Biæder

har haft en fluktuerende udbredelse (Tabel

7.2). I den korte periode har tre arter haft

en faldende yngleudbredelse, 14 arter har

været stabile, mens seks arter har oplevet

en fremgang.

Natura 2000-andel

Bestandsudviklingen inden for fuglebe-

skyttelsesområderne er vurderet for otte

arter, hvoraf den er stigende for mellem-

flagspætte. For de resterende arter er ud-

viklingen ukendt.

Fjernelse af gamle træer

Rekreative forstyrrelser

Jagt og regulering

Intensiv skovbrug

Infrastruktur

Afgræsning

Kode

A687

A206-X

A209

A224

A229

A236

A215

A223

A868

A222

Art

Ringdue

Klippedue

Tyrkerdue

Natravn

Isfugl

Sortspætte

Stor hornugle

Perleugle

Mellemflagspætte

Mosehornugle

Påvirkningsfaktorer

De største trusler for arterne i denne gruppe er jagt og regulering,

rekreative forstyrrelser og fjernelse af gamle træer (Tabel 7.1).

Tabel 7.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2

Bestand

Art

Ringdue

Klippedue

Stor flagspætte

Tyrkerdue

Gøg

Mursejler

Natugle

Skovhornugle

Huldue

Natravn

Grønspætte

Isfugl

Slørugle

Vendehals

Sortspætte

Stor hornugle

Lille flagspætte

Kirkeugle

Perleugle

Biæder

Mellemflagspætte

Turteldue

Mosehornugle

Videnskabeligt navn

Columba palumbus palumbus

Columba livia

Dendrocopos major

Streptopelia decaocto

Cuculus canorus

Apus apus

Strix aluco

Asio otus

Columba oenas

Caprimulgus europaeus

Picus viridis

Alcedo atthis

Tyto alba

Jynx torquilla

Dryocopus martius

Bubo bubo

Dryobates minor

Athene noctua

Aegolius funereus

Merops apiaster

Leiopicus medius

Streptopelia turtur

Asio flammeus

ynglepar

223400-321500

25000-125000

36500-64000

10200-21500

10800-17300

4300-14600

513-6300

620-8600

705-2300

906-2400

500-1200

440-942

500-800

300-500

334-566

200

100-150

8-10

2-4

Bestandstrend

kort

––

–

––

–

+++

–––

lang

––

+++

–––

+++

–––

–

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

2–3

N2000

bestand

trend

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Svaler, lærker m.m.

Gul vipstjert. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Denne gruppe består af 15 arter af spurvefugle og omfatter lærker (tre arter),

svaler (tre arter), pibere (fire arter), vipstjerter (tre arter) samt vandstær og

jernspurv.

Figur 8.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

Bestandsudvikling

Gruppen har som helhed klaret sig mindre godt i den lange periode (Figur

9.1). Tre arter er gået frem i bestandsudviklingen, mens ti arter er gået tilbage

(Tabel 8.2). Bysvale er rapporteret som stabil og vandstær som fluktuerende.

Digesvale er fortsat en af de arter, som er i tilbagegang. Bestandsestimatet er

dog mere end fordoblet siden seneste rapportering, men det skyldes bedre

viden som følge af grundigt optællingsarbejde i Sønderjylland (Tofft et al.

2024), der har afsløret, at tidligere estimater har været sat alt for lavt. Udvik-

lingstendensen er der desværre næppe tvivl om. Den har hele tiden været,

og er fortsat, nedadgående (Vikstrøm et al. 2023). Blandt de sjældneste arter

i gruppen (med færre end 100 ynglepar) har der i den lange periode været

kraftig tilbagegang for både markpiber (der formentlig er helt forsvundet som

dansk ynglefugl), toplærke (som i mange år kun har haft en enkelt yngleloka-

litet i Danmark) og skærpiber, mens tendensen er usikker for vandstær, hvor

bestanden altid har ligget på et lavt niveau. Hedelærke adskiller sig fra de

andre arter i gruppen, ved at have haft kraftig fremgang på både kort og lang

sigt. Dette skyldes ekspansion af artens yngleudbredelse mellem 1990erne og

2010erne (Grell 1998, Vikstrøm et al. 2020). I den korte periode efter 2013 er

der ligeledes 10 arter i tilbagegang, to arter er i fremgang, mens to arter har

haft en stabil bestandsudvikling. Listen over arter, der har tilbagegang i både

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Yngleudbredelse

Blandt arterne i gruppen med bestandsstør-

relser på mere end 20.000 par, er der ikke

registreret ændringer i udbredelse, hver-

ken i den lange eller korte periode. Ud af de

ti mindst talrige arter, er der for otte arter

registeret et fald i udbredelsen i den lange

periode. Hedelærke og bjergvipstjert har

som de eneste arter i gruppen forøget de-

res udbredelsesområde i den lange periode.

Vandstær har øget udbredelsen i de seneste

år, men på grund af de store fluktuationer

i bestandsstørrelsen var der kun ét par ved

seneste optælling.

Påvirkningsfaktorer

Bestandene er påvirket af en lang række

faktorer, herunder intensivt landbrug i det

åbne land, og dræning og kystsikring for

arter tilknyttet våde enge og kystskrænter.

Kun for hedelærke og markpiber er der rap-

porteret påvirkningsfaktorer til EU, og her

er det kun rekreative forstyrrelser, der har

betydning for markpiber.

Rekreative forstyrrelser

Bestandstrend

kort

–

––

–

––

–

+++

––

–––

lang

–––

–

–––

––

–––

+++

–––

–

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

den korte og den lange periode er dermed

blevet længere end ved sidste rapportering:

sanglærke, landsvale, jernspurv, digesvale,

skovpiber, skærpiber og markpiber.

Tabel 8.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af svaler, lærker m.m..

Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H),

middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Kode

A246

A255

Art

Hedelærke

Markpiber

Tabel 8.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Sanglærke

Landsvale

Hvid vipstjert

Jernspurv

Bysvale

Digesvale

Engpiber

Skovpiber

Gul vipstjert

Hedelærke

Bjergvipstjert

Skærpiber

Toplærke

Vandstær

Markpiber

Videnskabeligt navn

Alauda arvensis

Hirundo rustica

Motacilla alba

Prunella modularis

Delichon urbicum

Riparia riparia

Anthus pratensis

Anthus trivialis

Motacilla flava

Lullula arborea

Motacilla cinerea

Anthus petrosus

Galerida cristata

Cinclus cinclus

Anthus campestris

ynglepar

491700-655300

117000-203100

54900-129900

28200-54500

12500-40300

15000-50000

11000-31400

6000-11500

3600-12900

1100-1700

280-390

10-272

trend

Ukendt

()

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Drosler og andre småfugle

Blåhals. Foto: Kevin Kuhlmann Clausen.

I denne gruppe finder vi 12 arter af spurvefugle, nemlig drosler (fire arter,

jorddrosler (fem arter), bynkefugle (to arter) og stenpikker.

Bestandsudvikling

I den lange periode er der store forskelle på bestandsudviklingen for arterne i

denne gruppe (Tabel 9.2). Fem arter er gået frem, og fem er gået tilbage, mens

to arter har holdt sig stabile. I gruppen findes Danmarks talrigeste ynglefugl,

solsort, med 1,8 mio. par. Blåhals og sortstrubet bynkefugl har haft stor vækst

i både antal og udbredelse på både kort og lang sigt. De har begge spredt sig

til store dele af Jylland og nu også på Fyn og Sjælland. I den korte periode ef-

ter 2013 er der registreret tilbagegang for tre arter, mens seks arter har været

i fremgang. Bynkefugl og nattergal er to af de arter, der har haft det sværest,

med bestandsnedgange på både kort og på lang sigt.

Yngleudbredelse

De fleste arter i gruppen har haft et stabilt eller voksende udbredelsesområ-

de i den korte periode. Kun udbredelsen af sjagger er under indskrænkning,

hvilket står i kontrast til en lille bestandsvækst i den korte periode efter en

langvarig tilbagegang. Bynkefugl og nattergal har foruden bestandsnedgan-

gene også oplevet en langvarig indskrænkning af udbredelsesområderne.

Figur 9.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Påvirkningsfaktorer

Faktorer, der påvirker bestandene for arter-

ne i denne gruppe, er blandt andet intensivt

landbrug (bynkefugl og stenpikker) samt

jagt på drosler i vinterkvartererne. Kun for

blåhals er der rapporteret påvirkningsfak-

torer til EU, og her er ingen kendte trusler

(Tabel 9.1).

Tabel 9.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af drosler og andre små-

fugle. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj

(H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Kode

A272

Art

Blåhals

Ingen trusler

()

Tabel 9.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Solsort

Sangdrossel

Rødhals

Rødstjert

Misteldrossel

Nattergal

Bynkefugl

Blåhals

Stenpikker

Husrødstjert

Sortstrubet bynkefugl

Sjagger

Videnskabeligt navn

Turdus merula

Turdus philomelos

Erithacus rubecula

Phoenicurus phoenicurus

Turdus viscivorus

Luscinia luscinia

Saxicola rubetra

Luscinia svecica

Oenanthe oenanthe

Phoenicurus ochruros

Saxicola torquatus

Turdus pilaris

ynglepar

1620000-2010000

187600-280600

140400-225000

44500-105300

9800-27700

4900-8600

839-3100

1500-2000

356-3700

1000-2000

750-950

293-999

Bestandstrend

kort

–

––

+++

–

lang

––

–––

+++

–––

+++

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

trend

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

10 Sangere m.m.

Tornsanger. Foto: Erik Biering.

Sangerne er med deres 16 arter de mest talstærke i denne gruppe af spurve-

fugle, der desuden rummer to fuglekonger og to fluesnappere.

Figur 10.1.

Procentvis fordeling

i bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

Bestandsudvikling

Denne gruppes bestandsudvikling er præget af tilbagegang og blot fire ar-

ter, rødtoppet fuglekonge, munk, sivsanger og gransanger kan mønstre en

stigning i bestandstal i perioden efter 1980 (Tabel 10.2). Tornsanger har holdt

et stabilt bestandsniveau, mens 14 arter har haft aftagende ynglebestande i

Danmark. Fælles for arterne er, at de er insektædere, og bortset fra gransan-

ger, munk og de to fuglekonger overvintrer gruppens fugle i Afrika syd for

Sahara. Gransanger overvintrer ved Middelhavet og i Nordafrika. Gransan-

ger er den sanger, der forekommer tidligst på året på vore breddegrader, og

dens sang høres allerede fra marts måned. Arten har haft en stigende bestand

i hele perioden efter 1980, og har overhalet løvsangeren, som den talrigeste af

de små grønne sangere. Broget fluesnapper har modsat været i tilbagegang i

hele perioden efter 1980. Arten yngler i ældre løvskove, gerne med parkag-

tig karakter, og det er et åbent spørgsmål, om grunden til denne arts tilbage-

gang skal findes i yngleområderne eller i vinterkvarteret i tropisk Afrika. Den

langsigtede tilbagegang for stort set samtlige insektædende Afrikatrækkere

i denne gruppe kunne tyde på, at forholdene under træk og i overvintrings-

områderne i Vestafrika også spiller ind for broget fluesnapper. De nærmere

årsagssammenhænge er dog vanskelige at dokumentere. Bestanden af fug-

lekonge er i tilbagegang i Danmark, mens rødtoppet fuglekonge fortsætter

sin indvandring sydfra, og både bestandsstørrelsen og udbredelsen er stigen-

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

de. Fluesnapperne er blandt de arter i grup-

pen, der har oplevet størst nedgang både

på lang og på kort sigt. I den korte periode

efter 2013 er mønsteret i bestandsudvikling

næsten det samme som i den lange periode,

om end der er registreret stabile bestande

for flere arter i den korte periode. Tre arter

er stabile, 11 arter i tilbagegang og fem ar-

ter i fremgang. Havesanger og gærdesanger

ser ud til at have stabiliseret bestanden ef-

ter langvarig tilbagegang, og også gransan-

gers fremgang ser ud til at være stabiliseret.

Drosselrørsanger har haft nogle gode år ef-

ter stor langvarig tilbagegang. Høgesanger,

der ellers var vurderet uddød i Danmark,

har højst overraskende ynglet to år i træk på

Møn i 2022 og 2023 (Nyegaard & Jørgensen

2024), men altså ikke i 2024, som er anvendt

som årstal for bestandsopgørelse i denne

analyse. Dette er forklaringen på, at den

korte trend er angivet til fremgang, trods en

bestandsstørrelse på 0 ynglepar.

Tabel 10.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af sangere m.m..

Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som høj (H),

middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Kode

AB13

Art

Høgesanger

Ukendt

Yngleudbredelse

For særligt de talrige og udbredte arter i Danmark skal der ske

store ændringer i bestandene, før det giver sig udslag i udbre-

delsesmønstret. Således er tilbagegangen i bestandsstørrelse

for grå fluesnapper endnu ikke slået igennem på yngleudbre-

delsen i Danmark, mens broget fluesnapper er den eneste art,

hvor indskrænkning af yngleudbredelse har været langvarig

og stadig pågår.

Påvirkningsfaktorer

Kun for høgesanger er der rapporteret påvirkninger, og det er

ukendt, hvad truslerne er (Tabel 10.1).

Tabel 10.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Munk

Gransanger

Tornsanger

Løvsanger

Havesanger

Gærdesanger

Rørsanger

Fuglekonge

Kærsanger

Grå fluesnapper

Sivsanger

Gulbug

Broget fluesnapper

Skovsanger

Græshoppesanger

Rødtoppet fuglekonge

Savisanger

Drosselrørsanger

Lundsanger

Høgesanger

Videnskabeligt navn

Sylvia atricapilla

Phylloscopus collybita

Curruca communis

Phylloscopus trochilus

Sylvia borin

Curruca curruca

Acrocephalus scirpaceus

Regulus regulus

Acrocephalus palustris

Muscicapa striata

Acrocephalus schoenobaenus

Hippolais icterina

Ficedula hypoleuca

Phylloscopus sibilatrix

Locustella naevia

Regulus ignicapilla

Locustella luscinioides

Acrocephalus arundinaceus

Phylloscopus trochiloides

Curruca nisoria

ynglepar

416100-592500

215000-400900

205000-300200

176800-239200

109900-172500

68900-141400

20400-38100

17700-34600

18600-32800

5000-10000

3200-6800

2000-10000

1300-3600

318-1600

300-430

Bestandstrend

kort

–

–––

––

–

––

–

–––

lang

–––

––

–––

–

–––

––

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

trend

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

11 Kragefugle og tornskader

Stor tornskade. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Kragefugle dominerer med syv arter i denne gruppe, som endvidere omfat-

ter to tornskader.

Bestandsudvikling

Siden 1980 er tre kragefugle gået frem i antal, fire arter har formået at opret-

holde stabile ynglebestande i Danmark, mens to arter er gået tilbage (Tabel

11.2). Ravn er et eksempel på en succesfuld kragefugl. Intensiv forfølgelse,

bl.a. med forgiftede hønseæg, bragte den danske ravnebestand ned på et mi-

nimum i midten af 1900-tallet, hvor den samlede danske bestand blev vurde-

ret til omkring 10 par. I den følgende periode voksede bestanden, og det vur-

deres, at der omkring 1980 var ca. 200 par i Danmark. Efter 1980 har der været

fart på tilvæksten til de godt 1.300 par bestanden tæller i øjeblikket. Blandt

tornskaderne er stor tornskade gået tilbage, og er formentlig helt forsvundet

som dansk ynglefugl, mens bestanden af rødrygget tornskade har været stabil

efter 1980. De samme tendenser er også gældende for bestandsudviklingen i

den korte periode efter 2013. Ravn og råge fortsætter deres fremgang i den

korte periode, mens krage, husskade og skovskade er i tilbagegang. Nødde-

krige er en uregelmæssigt forekommende dansk ynglefugl.

Figur 11.1.

Procentvis fordeling i

bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Jagt og regulering

Intensiv landbrug

Yngleudbredelse

De fleste af arterne har haft en stabil ud-

bredelse, selv ravn er nu spredt så meget,

at væksten ikke længere afspejles i udbre-

delsen.

Påvirkningsfaktorer

Jagt og regulering er de vigtigste påvirk-

ningsfaktorer for denne gruppe, hvor både

bestandene af husskade og krage påvirkes

markant (Tabel 11.1). Intensivt landbrug

påvirker rødrygget tornskade, om end på et

lavt niveau.

Tabel 11.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af kragefugle og torn-

skader. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som

høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

Kode

A343

A349

A342

A338

Art

Husskade

Krage

Skovskade

Rødrygget tornskade

Tabel 11.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Husskade

Krage

Allike

Råge

Skovskade

Rødrygget tornskade

Ravn

Nøddekrige

Stor tornskade

Videnskabeligt navn

Pica pica

Corvus corone

Corvus monedula

Corvus frugilegus

Garrulus glandarius

Lanius collurio

Corvus corax

Nucifraga caryocatactes

Lanius excubitor

ynglepar

87100-194900

130000

60000-147600

56000-122000

16400-34100

1400-2800

637-2300

Bestandstrend

kort

–

–––

lang

+++

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

636

N2000

bestand

trend

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Mejser og andre småfugle

Halemejse. Foto: Peter Bundgaard.

Denne gruppe består hovedsageligt af mejser, men også træløbere, gærde-

smutte, stær og pirol. Gruppen indeholder nogle af de mest talrige ynglefugle

i Danmark, og ikke mindre end tre arter, som har koloniseret Danmark efter

1960: pungmejse, skægmejse og senest fyrremejse.

Bestandsudvikling

For otte ud af gruppens 15 arter har bestandsudviklingen efter 1980 været

negativ (Tabel 12.2). I den korte periode er der tilbagegang hos hele 11 ar-

ter. Nogle af de hårdest ramte arter er stær, topmejse, pungmejse og pirol,

men også musvit, sortmejse, sumpmejse og halemejse udviser en bekymren-

de bestandsudvikling. Kun gærdesmutte, skægmejse og korttået træløber vi-

ser fremgange, som er en fortsættelse af langvarig bestandstilvækst. Gærde-

smutte og skægmejse har draget fordel af det generelt mildere vinterklima.

Fyrremejse, som ellers også har været i kraftig vækst og nordlig ekspansion

i Jylland siden indvandringen i Sønderjylland i 1980erne, har i de seneste år

været i tilbagegang.

Figur 12.1.

Procentvis fordeling

i bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Yngleudbredelse

For langt de fleste arter i gruppen, har ud-

bredelsesområdet holdt sig stabilt eller i

fremgang, både på lang sigt, som på kort

sigt, på trods af udbredte bestandstilbage-

gange i perioden. Det skyldes, at arterne er

så udbredte i Danmark, at der skal ske me-

get store ændringer i bestandene, før det gi-

ver sig udslag i udbredelsesmønstret.

Påvirkningsfaktorer

Intensivt skovbrug og mangel på insekter

til føde kan påvirke bestandsstørrelserne.

Ingen af arterne er på udpegningsgrundlag

eller jagtbare, så derfor er der ikke rapporte-

ret trusler til EU for nogen af arterne.

Tabel 12.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Musvit

Gærdesmutte

Stær

Blåmejse

Sortmejse

Spætmejse

Træløber

Sumpmejse

Topmejse

Halemejse

Skægmejse

Korttået træløber

Fyrremejse

Pungmejse

Pirol

Videnskabeligt navn

Parus major

Troglodytes troglodytes

Sturnus vulgaris

Cyanistes caeruleus

Periparus ater

Sitta europaea

Certhia familiaris

Poecile palustris

Lophophanes cristatus

Aegithalos caudatus

Panurus biarmicus

Certhia brachydactyla

Poecile montanus

Remiz pendulinus

Oriolus oriolus

ynglepar

475000-642200

284800-398000

143800-285100

140000-239700

50700-94200

14000-40200

5500-17900

6000-15400

4400-17300

1500-6500

2200-4200

2200-3400

350-660

6-9

Bestandstrend

kort

–

––

–

––

–––

lang

––

–––

––

–––

+++

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

trend

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Finker, værlinger m.m.

Rørspurv. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Denne gruppe består af finker (11 arter), værlinger (hvor de danske ynglefug-

le er gulspurv, rørspurv og bomlærke), samt de egentlige spurve. Gulirisk har

ynglet periodisk, efter det første ynglepar blev registreret i 1948.

Bestandsudvikling

I den lange periode efter 1980 har tre arter været i fremgang, 10 arter har væ-

ret i tilbagegang og to arter har været stabile (Tabel 13.2). Også i den korte

periode er der stor tilbagegang at spore (12 arter), kun to stabile arter og kun

dompap har vist fremgang. En bekymrende udvikling for arterne, der fore-

kommer både i det åbne kulturlandskab, i haver samt i skove.

Gråsisken er én af arterne i tilbagegang. Arten blev første gang fundet ynglen-

de i Danmark i 1954 i Vestjylland formentlig med oprindelse i England. Arten

spredte sig først til nåletræsplantager i Jylland og snart derefter til det øvrige

land. Bestanden toppede øjensynligt i 1970erne med 10.000-20.000 par, men

har været i tilbagegang siden.

Et modstykke til gråsisken er karmindompap, som har koloniseret Danmark

fra øst. Fra begyndelsen af 1970erne slog fuglene sig ned ved kystnære lokali-

teter med strandoverdrev, smålunde, kratbevoksning og tilgroede moseom-

råder og skabte hurtigt en bestand på flere hundrede ynglepar. Bestanden er

dog siden gået tilbage og arten er forsvundet fra mange tidligere yngleområ-

der. Gulspurv hører til i det danske kulturlandskab og forekommer overalt i

Figur 13.1.

Procentvis fordeling

i bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Danmark. På trods af en konstant tilbage-

gang er gulspurv stadig en af Danmarks al-

mindeligste fugle.

Yngleudbredelse

På trods af store bestandstilbagegange har

udbredelsen været uændret for stort set alle

gruppens arter, og for de fleste af gruppens

fåtallige arter ses endda ekspansion i udbre-

delsen sammenlignet med 1970erne.

Påvirkningsfaktorer

Ingen af arterne er på udpegningsgrundlag

eller jagtbare, så derfor er der ikke rapporte-

ret trusler til EU for nogen af arterne.

Tabel 13.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Bogfinke

Skovspurv

Gråspurv

Grønirisk

Gulspurv

Tornirisk

Rørspurv

Dompap

Stillids

Bomlærke

Kærnebider

Gråsisken

Lille korsnæb

Grønsisken

Karmindompap

Gulirisk

Videnskabeligt navn

Fringilla coelebs

Passer montanus

Passer domesticus

Chloris chloris

Emberiza citrinella

Linaria cannabina

Emberiza schoeniclus

Pyrrhula pyrrhula

Carduelis carduelis

Emberiza calandra

Coccothraustes coccothraustes

Acanthis flammea

Loxia curvirostra

Spinus spinus

Carpodacus erythrinus

Serinus serinus

ynglepar

944700-1170000

191000-490600

194800-367700

174100-337100

135000-183400

52700-108700

21300-50500

15400-41500

8600-45400

14100-31800

2400-10900

1800

80-516

100-500

20-40

0-10

Bestandstrend

kort

–

––

–––

––

–

––

–––

lang

–––

–

––

–––

Yngleudbredelse

kort

–

lang

–

N2000

bestand

trend

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Overvintrende vandfugle

Grågæs. Foto: Torben Andersen.

Denne gruppe adskiller sig fra alle de foregående grupper ved ikke at omfatte

ynglebestanden, men alene fugle optalt ved midvinter på raste- eller foura-

geringspladser. For de fleste arter er de seneste afrapporterede antal baseret

på den landsdækkende optælling af vandfugle, der blev udført i januar 2023,

mens udviklinger beskrives ud fra tidligere års landsdækkende tællinger eller

årlige indeks (Nielsen m.fl. 2024). Kun en mindre del af de her behandlede ar-

ter optræder i størst antal om vinteren, og en lang række arter, fx islandsk ryle

og krikand, ville have været langt mere talrige, hvis de afrapporterede antal

var baseret på optællinger foretaget i forårs- eller efterårstræktiden.

For de fleste arter inden for denne gruppe er der angivet andelen af fugle op-

talt i fuglebeskyttelsesområder. Dette kan lade sig gøre, fordi fuglene er optalt

med geografiske koordinater, så det let kan konstateres, om de er inden for et

af disse områder.

De overvintrende vandfugle i denne gruppe består af i alt 39 arter og omfatter

primært andefugle (31 arter), men også tre arter lommer, to arter lappedyk-

kere samt skarv, blishøne og søkonge. Seks arter i gruppen er nye siden den

seneste Artikel 12-afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019). En række af de over-

vintrende vandfugle i denne gruppe indgår i fuglebeskyttelsesområdernes

udpegningsgrundlag, og overvåges derfor i NOVANA-programmet. Endvi-

dere er der en lang tradition for at overvåge disse arter.

Bestandsudvikling

Da fuglene er optalt ved midvinter, varierer de mere i antal fra år til år end

ynglefuglene. En række, især mindre, vandfuglearter bliver i Danmark i mil-

de vintre, hvorimod de i hårde vintre trækker ud af landet. Med det ændrede

klima og de generelt mere varme vintre, er midvinterbestandene for en række

arter, der tidligere var fluktuerende, blevet mere stabile. Vurdering af langtid-

strend for lommer og havdykænder besværliggøres af, at optællingsmetoder-

Figur 14.1.

Procentvis fordeling

i bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 14.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af overvintrende vand-

fugle. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet som

høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

ne er blevet ændret over tid. Tidligere blev

det tilstræbt at optælle alle individer i arter-

nes primære forekomstområde, men senere

er det ændret til en metode, hvor man ud

fra optællinger fra fly, foretaget langs pa-

rallelle transekter, estimerer de totale an-

tal. Denne metodeforskel gør tallene svæ-

re at sammenligne. Bestandsudvikling for

rødstrubet lom er vurderet som stabil i den

korte periode, hvorimod langtidstrenden

er ukendt. For sortstrubet lom er udviklin-

gen ukendt. Islom er afrapporteret for første

gang i nærværende afrapportering. Skarv er

vurderet som stigende, både i den korte og

lange periode. Blandt svanerne er knopsva-

ne gået frem på kort sigt, sangsvanen sy-

nes at være stabiliseret efter en lang periode

med fremgang, mens den mindste art, pi-

besvane, fortsat fluktuerer i antal. Antallet

af overvintrende gæs i Danmark afhænger

i høj grad af vinterens hårdhed, hvorfor de

varierer mere i antal sammenlignet med an-

dre arter. Canadagås og tajgasædgås er dog

gået tilbage i den korte periode, formentlig

på grund af de varmere vintre, hvilket til-

lader at fuglene overvintrer længere mod

nord. Grågåsens langsigtede fremgang la-

der til at være stabiliseret i de senere år. I

den lange periode siden 1980 har der været

fremgang hos grågås, blisgås og tundrasæd-

gås. Bramgås fortsætter fremgangen i både

antal og udbredelse. Heldbjerg m.fl. (2025)

giver en mere detaljeret beskrivelse af ud-

viklingen. Langt de fleste svømmeænder er

med de hyppigere milde vintre gået mar-

kant frem ved midvinter i Danmark. Eneste

undtagelse er gråand, der er gået tilbage, på

både lang og kort sigt. Troldand er stabil i

den korte periode, efter at have været i til-

bagegang i begge perioder ved den seneste

afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019). Hav-

dykænderne er, som beskrevet tidligere,

vanskelige at opgøre antalsmæssigt, da de

ofte forekommer i områder langt fra land,

og ændringer i optællingsmetoder besvær-

liggør en sammenligning på lang sigt. Ed-

derfugl blev dog optalt i højere antal i tre

vintre i slutningen af 1980erne, hvorfor be-

standen på lang sigt vurderes som værende

i tilbagegang på trods af de forskellige op-

gørelsesmetoder. Arten er ligeledes vurde-

ret som værende i tilbagegang på kort sigt.

Sortand, fløjlsand og havlit vurderes alle at

Kollision (Vindmøller, el)

Rekreative forstyrrelser

Jagt og regulering

Intensiv skovbrug

Ændret hydrologi

Græsningsophør

Klimaændringer

Invasive arter

Kode

A063

Art

Edderfugl

L M L M

()

M L M L M

A045-C Bramgås

A900

A855

A125

A053

A061

Sortand

Pibeand

Blishøne

Gråand

Troldand

A043-A Grågås

A067

A036

A038

A066

A064

A069

A052

A391

A048

A054

A394

Hvinand

Knopsvane

Sangsvane

Fløjlsand

Havlit

Toppet skallesluger

Krikand

Skarv

Gravand

Spidsand

Blisgås

L M L

L M

L M L

()

M L

()

A040-A Kortnæbbet gås

A062

A070

A001

A059

Bjergand

Stor skallesluger

Rødstrubet lom

Taffeland

A674-B Lysbuget knortegås

A702

A889

A675

A767

A701

A006

A037

A002

A857

A007

A003

Tundrasædgås

Knarand

Mørkbuget knortegås

Lille skallesluger

Tajgasædgås

Gråstrubet lappedykker

Pibesvane

Sortstrubet lom

Skeand

Nordisk lappedykker

Islom

()

Ingen trusler

()

Forurening

Skibstrafik

Bifangst

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

være stabile på kort sigt. Lille skallesluger er formentlig stabil efter at være

gået frem på lang sigt. Blishøne har været stabil i den lange periode, og er,

efter at have været i tilbagegang i den korte periode ved den sidste Artikel

12-rapportering, nu tilsyneladende i fremgang, hvilket dog ikke er tilfældet

med den danske ynglebestand (jf. Tabel 4.2).

Natura 2000-andel

Ud over de samlede antal individer af de enkelte arter ved midvinter, viser

Tabel 14.2 også antallet af fugle i fuglebeskyttelsesområderne. Blandt de ar-

ter, som først og fremmest opholder sig i Vadehavet (fx gravand), forekom-

mer næsten hele bestanden inden for fuglebeskyttelsesområder, men andelen

er også høj for arter, som foretrækker fjorde, laguner og andre lavvandede

kystområder, bl.a. knopsvane, pibeand og blishøne. Andelen er mindst for

de arter, der foretrækker at fouragere i landbrugsområder, som kortnæbbet

gås og begge underarter af sædgås. Udviklingen er stort set stabil eller po-

Tabel 14.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Art

Edderfugl

Bramgås

Sortand

Pibeand

Blishøne

Gråand

Troldand

Grågås

Hvinand

Knopsvane

Sangsvane

Fløjlsand

Havlit

Toppet skallesluger

Krikand

Skarv

Gravand

Spidsand

Blisgås

Kortnæbbet gås

Bjergand

Stor skallesluger

Canadagås

Rødstrubet lom

Taffeland

Lysbuget knortegås

Tundrasædgås

Knarand

Mørkbuget knortegås

Lille skallesluger

Tajgasædgås

Gråstrubet lappedykker

Pibesvane

Sortstrubet lom

Skeand

Nordisk lappedykker

Islom

Søkonge

Rødhovedet and

Videnskabeligt navn

Somateria mollissima

Branta leucopsis

Melanitta nigra

Mareca penelope

Fulica atra

Anas platyrhynchos

Aythya fuligula

Anser anser

Bucephala clangula

Cygnus olor

Cygnus cygnus

Melanitta fusca

Clangula hyemalis

Mergus serrator

Anas crecca

Phalacrocorax carbo sinensis

Tadorna tadorna

Anas acuta

Anser albifrons albifrons

Anser brachyrhynchus

Aythya marila

Mergus merganser

Branta canadensis

Gavia stellata

Aythya ferina

Branta bernicla hrota

Anser fabalis rossicus

Mareca strepera

Branta bernicla bernicla

Mergellus albellus

Anser fabalis fabalis

Podiceps grisegena

Cygnus columbianus bewickii

Gavia arctica

Spatula clypeata

Podiceps auritus

Gavia immer

Alle alle

Netta rufina

Bestand

individer

377300

277600

239500

169500

130100

120300

117200

88200

72800

62900

55100

53900

45400

44200

31100

29600

27800

26300

25400

24500

16000

14300

8900

7300-7600

6600

5700

4000

3400

3200

2600

2400

1800-2500

1200

250-500

308

100-250

25-100

Bestandstrend

kort

lang

–

––

+++

–

–––

+++

––

–

–––

––

–––

+++

–––

+++

N2000

bestand

trend

182400

–

147300

–

127800

137100

79200

87400

53200

29300

–

49700

50400

8400

–

28500

33000

25600

25300

14000

26700

25900

5700

2400

–

9300

9100

3300

3900

3300

196

2000

2500

1800

731

225

30–65

283

15–80

–

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

sitiv for de fleste arter, men der ses dog svage tilbagegange i antallet inden

for fuglebeskyttelsesområderne for arter som fx bramgås og sangsvane. Dette

kan dog skyldes tilfældigheder, fx at fuglene ikke var til stede under optæl-

lingerne i fuglebeskyttelsesområderne, da de i stigende grad fouragerer på

agerjorde uden for, men stadig i høj grad overnatter inden for fuglebeskyt-

telsesområderne. For havlit og rødstrubet lom er andelen af fugle inden for

fuglebeskyttelsesområderne steget, hvilket primært skyldes, at tre nye fugle-

beskyttelsesområder blev udlagt og fire andre udvidet i 2021-2023 – alle med

meget omfattende marine arealer, og dækkende områder som fuglene benyt-

ter. Herved er andelen af disse udpræget marine arter i fuglebeskyttelsesom-

råderne steget.

Påvirkningsfaktorer

Påvirkningsfaktorer på overvintrende vandfugle kan ses i Tabel 14.1, hvor det

ses, at især menneskeskabte påvirkninger har indflydelse på en lang række af

de overvintrende arter. Dette gælder specielt de mere marine arter, hvor blandt

andet jagt, bifangst, skibstrafik og havvindmøller kan påvirke bestandene.

Blisgæs og kortnæbbede gæs.

Foto: Hans Meltofte.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

15 Øvrige overvintrende fugle

Trækfugle. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Denne gruppe består af i alt 35 arter og omfatter vadefugle (18 arter), måger

(syv arter), rovfugle (fire arter) samt sort stork, sølvhejre, fiskehejre, rørdrum,

mosehornugle og ringdue. 22 arter i gruppen er nye siden den seneste Artikel

12-afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019). For de fleste af arterne i gruppen er

det forekomsten ved midvinter, der er rapporteret, men for seks arter (hvid-

klire, småspove, sortklire, pomeransfugl, odinshane og sort stork) er det fore-

komsten i trækperioden.

Bestandsudvikling

Fælles for mange af arterne i gruppen er, at de ikke indgår i det nationale over-

vågningsprogram, NOVANA, hvorfor deres bestande ved midvinter ikke tid-

ligere er opgjort i forbindelse med afrapporteringen til EU. For en række af

arterne er de her afrapporterede antal baseret på allerede eksisterende viden,

mens det for andre arter er grove estimater, baseret på data indtastet i DOF-

basen. En række arter (f.eks. måger og ringdue) er her afrapporteret med gan-

ske store intervaller, hvilket afspejler begrænset viden om størrelsen af den

danske vinterbestand, samt at nogle arters bestande ved midvinter forment-

lig fluktuerer en del. For nogle arter vil reelle artsspecifikke optællinger for-

mentlig kunne give mere præcise estimater for de respektive arters overvin-

trende bestande, men mange af arterne i denne gruppe er generelt vanskelige

at tælle op. Trends for arterne i denne gruppe er baseret på en nyudviklet me-

tode (Nyegaard 2023), DOF’s vinterpunkttællingsindeks (Vikstrøm m.fl. 2023)

eller, for de mere fåtallige arter, på deciderede årlige opgørelser. Ringdue er

Figur 15.1.

Procentvis fordeling

i bestandsudviklingen i den korte

periode, 2013-2024 (a), og den

lange periode, 1980-2024 (b). Far-

vekoderne er beskrevet i Tabel 1.2.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 15.1.

Påvirkningsfaktorer for udvalgte arter af øvrige overvin-

trende fugle. Påvirkningens betydning for bestandsstørrelsen er angivet

som høj (H), middel (M), lav (L), ukendt () eller fremtidig (F).

den almindeligste art i denne gruppe, men

der er stor usikkerhed på estimatet af antal

overvintrende fugle i Danmark, og antallet

lader til at fluktuere. I Danmark er tre af de

fire almindeligst overvintrende måger (sølv-

måge, svartbag og hættemåge) gået tilbage,

både på kort og på lang sigt, mens stormmå-

ge udviser fremgang på lang sigt. For alle fire

arter beror de overvintrende antal på grove

estimater. For de to fåtalligt forekommende

mågearter, gråmåge og hvidvinget måge, så

er gråmåge i tilbagegang både på kort og på

lang sigt, mens hvidvinget måge på kort sigt

synes at være stabil.

Stort set alle vadefuglene overvintrer i hø-

jere antal end tidligere, hvilket hovedsage-

ligt skyldes de varmere vintre. For arterne

dobbeltbekkasin, enkeltbekkasin og skov-

sneppe er estimaterne af antallet af overvin-

trende fugle meget usikre. De tre arter lever

alle meget skjult, og det er derfor kun et fåtal

af de forekommende fugle, der registreres.

Havørn og rød glente overvintrer begge i sti-

gende antal, hvilket skal ses i sammenhæng

med en stigning i ynglebestanden (tabel 3.2).

Dværgfalk og blå kærhøg overvintrer begge

fåtalligt i Danmark, og bestandene vurde-

res at være henholdsvis i fremgang og stabil

i den korte periode. Sølvhejre er gået meget

frem om vinteren, og fra at være en sjælden

gæst overvintrer den nu fåtalligt over det

meste af landet. Fiskehejre vurderes ligele-

des at være i fremgang i den korte periode.

Seks arter er rapporteret på baggrund af de-

res trækbestand, opgjort på det tidspunkt,

hvor de forekommer i størst antal nationalt.

Sort stork og odinshane er begge fåtallige

trækgæster og forekommer i fluktuerende

antal. Pomeransfugl er gået frem i den lan-

ge periode, mens antallet har været fluktu-

erende på kort sigt. Hvidklire og sortklire er

begge stabile i den korte periode.

Fjernelse af småbiotoper

Kollision (Vindmøller, el)

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Jagt og regulering

Græsningsophør

Klimaændringer

Kode

A687

A184

A182

A179

A130

A149

A768

A153

A155

A187

A142

A143

A164

A140

A152

A158

A161

A162

A144

A157

A075

A074

A141

A082

A862

A773

A727

A222

A021

A098

A170

A030

Art

Ringdue

Sølvmåge

Stormmåge

Hættemåge

Strandskade

Almindelig ryle

Storspove

Dobbeltbekkasin

Skovsneppe

Svartbag

Vibe

Islandsk ryle

Hvidklire

Hjejle

Enkeltbekkasin

Småspove

Sortklire

Rødben

Sandløber

Lille kobbersneppe

Havørn

Rød glente

Strandhjejle

Blå kærhøg

Dværgmåge

Sølvhejre

Pomeransfugl

Mosehornugle

Rørdrum

Dværgfalk

Odinshane

Sort stork

M M M

()

A044-X Canadagås

Ingen trusler

Afgræsning

Ulovlig jagt

Forgiftning

Ukendt

Fiskeri

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Natura 2000-andel

Antallet af fugle inden for fuglebeskyttelsesområderne er rapporteret for 22

arter i denne gruppe. For de fleste af vadefuglene optræder langt størstepar-

ten af fuglene inden for fuglebeskyttelsesområder. Det er i særlig grad Vade-

havet, der har stor betydning for disse arter. Udviklingen i antallet inden for

områderne følger den generelle bestandstrend. For rovfuglene er det svært at

opgøre antallet inden for fuglebeskyttelsesområder, da flere af arterne i højere

grad end andre arter forekommer på tværs af grænserne af disse. For en ræk-

ke af arterne i Tabel 15.2 beror de nationale antal på estimater eller på ikke-

landsdækkende optællinger, hvilket også er ensbetydende med, at det ikke

har været muligt at opgøre antallet inden for fuglebeskyttelsesområderne.

Tabel 15.2.

Bestandsstørrelser samt trend for bestandsudvikling og udbredelse i perioden 2013-2024 (kort) og perioden 1980-

2024 (lang). N2000 er bestandsstørrelse og udvikling i fuglebeskyttelsesområder for arter på udpegningsgrundlag. Farvekoder

og symboler er som i Tabel 2.2.

Bestand

Art

Ringdue

Sølvmåge

Stormmåge

Hættemåge

Strandskade

Almindelig ryle

Storspove

Dobbeltbekkasin

Skovsneppe

Svartbag

Vibe

Fiskehejre

Islandsk ryle

Hvidklire

Hjejle

Enkeltbekkasin

Småspove

Sortklire

Rødben

Sandløber

Lille kobbersneppe

Havørn

Rød glente

Sortgrå ryle

Strandhjejle

Blå kærhøg

Dværgmåge

Sølvhejre

Pomeransfugl

Mosehornugle

Rørdrum

Dværgfalk

Odinshane

Sort stork

Hvidvinget måge

Gråmåge

Videnskabeligt navn

Columba palumbus palumbus

Larus argentatus

Larus canus

Larus ridibundus

Haematopus ostralegus

Calidris alpina

Numenius arquata arquata

Gallinago gallinago

Scolopax rusticola

Larus marinus

Vanellus vanellus

Ardea cinerea

Calidris canutus

Tringa nebularia

Pluvialis apricaria

Lymnocryptes minimus

Numenius phaeopus

Tringa erythropus

Tringa totanus

Calidris alba

Limosa lapponica

Haliaeetus albicilla

Milvus milvus

Calidris maritima

Pluvialis squatarola

Circus cyaneus

Hydrocoloeus minutus

Ardea alba

Eudromias morinellus

Asio flammeus

Botaurus stellaris

Falco columbarius

Phalaropus lobatus

Ciconia nigra

Larus glaucoides

Larus hyperboreus

individer

100000-1000000

100000-250000

50000-250000

50000-200000

41600

38500

22900

1000-20000

5000-15000

6500

5500-7300

5400

5000

3900

100-5000

1000-4000

1900

1800

1600

1200

500-1200

400-1000

754

731

400-1000

50-1000

450-500

300

50-200

40-100

7-9

6-7

Bestandstrend

kort

–––

–

–––

+++

–––

lang

––

–––

+++

–––

–

–––

+++

––

+++

–––

707

165-413

1-30

311

123

11-132

11-63

17-60

1800

1200

1100

280-670

5400

4700

3300

41000

38100

21000

N2000

bestand

trend

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Påvirkningsfaktorer

En lang række forskellige faktorer påvirker arterne i denne gruppe. Nogle af

disse påvirker bestandene i fuglenes yngleområde nord og øst for Danmark,

mens andre gør sig gældende her i landet. Jagt og regulering er angivet som

påvirkningsfaktor for flest arter, mens klimaændringer vurderes at kunne på-

virke en del af arterne fremadrettet.

Øverst: Lille kobbersneppe. Foto: Kim Fischer. Nederst: Hvidklire. Foto: Torben Andersen.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

16 Referencer

Dybbro, T. 1976. De danske ynglefugles udbredelse: resultaterne af Atlas-projektet, kort-

lægningen af Danmarks ynglefugle 1971-74. Dansk Ornitologisk Forening.

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen,

D.P. & Flensted, K.N. 2019. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel

12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363

http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. - Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening. Grell,

M.B. (red.).

Jacobsen, E.M. 1997. Hvor mange fugle yngler i Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings

Tidsskrift 91: 93-100.

Lehikoinen, A., Jaatinen, K., Vähätalo, A.V., Clausen, P., Crowe, O., Deceuninck, B.,

Hearn, R.D., Holt, C.A., Hornman, M., Keweller, V., Langendoen, T., Nilsson, L., Toman-

kova, I., Wahl, J. & Fox, A.D. 2013. Rapid climate driven shifts in wintering distribution of

three common winter waterbird species. - Global Change Biology 19: 2071-2081.

Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J.,

Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2019. Fugle 2012-2017. NOVANA. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport nr. 314.

Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Sterup, J., Pedersen, C.L., Clausen, K.K., Bregnballe,

T., Thomsen, H.M., Balsby, T.J.S., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Dalby, L. & Mellerup, K.A.

2024. Fugle 2018-2023. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. Videnskabelig rapport nr. 633.

https://novana.au.dk/fugle/2018-2023

Nyegaard, T. 2023. Opdateret vurdering af udviklingsretning for 24 fuglearter. DOF Bird-

life-Notat til SGAV. Upubl.

Nyegaard, T. & Jørgensen, M.F. 2024. Projekt truede og sjældne ynglefugle 2018-2023.

– Fugleåret 2023 s. 265-266. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. 2014. Truede og sjældne ynglefugle i

Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

Pavón-Jordán, D., Fox, A.D., Clausen, P., Dagys, M., Deceuninck, B., Devos, K., Hearn, R.D.,

Holt, C.A., Hornman, M., Keller, V., Langendoen, T., Ławicki, Ł., Lorentsen, S.-H., Luigujõe,

L., Meissner, W., Musil, P., Nilsson, L., Paquet, J.-Y., Stipniece, A., Stroud, D.A., Wahl, J.,

Zenatello, M. & Lehikoinen, A. (2015). Climate-driven changes in winter abundance of a mi-

gratory waterbird in relation to EU protected areas. Diversity and Distributions 21: 571–582.

Pihl, S. & Fredshavn, J.R. 2015. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel

12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – National Center for Miljø

og Energi nr. 176.

http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf

Tofft, J., M. Hartung-Struer og G. Fahlberg 2024. Ynglende digesvaler i Sønderjylland

2024. Panurus.

Vikstrøm, T., D.P. Eskildsen & M.F. Jørgensen 2023. Overvågning af de almindelige fugle-

arter i Danmark 1975-2023. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk

Forening.

Vikstrøm, T., Moshøj, C. M., Ali, N. Y., Askov, T., Desholm, M., Eskildsen, D. P., Held-

bjerg, H., Jacobsen, E. M., Jeppesen, T. S., Jørgensen, K. S., Jørgensen, M. F., Lehmberg, T.,

Levinsky, I., Per Frydenlund, N., Nyegaard, T., Olsen, A., & Sørensen, I. H. 2020. Fugleat-

las: De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S.

Vikstrøm, T., Nyegaard, T., Fenger, M., Brandtberg, N. & Thomsen, H. 2015. Status og

udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleområder (IBA’er). - Dansk

Ornitologisk Forening. DOF rapport nr. 17. 83 s. + CD-rom med 171 lokalitetsbeskrivelser.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

STØRRELSE OG UDVIKLING AF

FUGLEBESTANDE I DANMARK – 2025

Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet

Ministeriet for Grøn Trepart fremsendte i oktober 2025

Danmarks Artikel 12-rapportering for perioden 2019-2024

til EU-kommissioen. Rapporteringen i 2025 er foretaget

af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

som ansvarlig myndighed på grundlag af rådgivning og

metodevalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Dansk Or-

nitologisk Forening / BirdLife Danmark (DOF) har bidraget

med data og analyser for fuglearter, der ikke er omfattet af

NOVANA-overvågningen. Formålet med denne rapport er

derfor at skabe et overblik over resultaterne af den danske

Artikel 12-rapportering. Afrapporteringen af fuglearterne er

landsdækkende og omhandler i alt 276 arter, der omfatter

69 overvintrende arter, 201 ynglefuglearter og yderligere

seks arter, der kun forekommer i trækperioden. Dermed er

alle arter, der er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og

som er regelmæssigt forekommende i Danmark omfattet

af afrapporteringen

ISBN: 978-87-7156-983-4

ISSN: 2244-9981