MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
MOF Alm.del Bilag 11
Offentligt

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2025

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 673

2025

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2025

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 673

2025

Jesper Fredshavn

Bettina Nygaard

Rasmus Ejrnæs

Liselotte Sander Johansson

Karsten Dahl

Jesper Philip Aagaard Christensen

Christian Kjær

Morten Elmeros

Rasmus Mohr Mortensen

Julie Dahl Møller

Henning Heldbjerg

Signe Sveegaard

Anders Galatius

Ane Kirstine Brunbjerg

Mikkel Boel

Morten Tune Strandberg

Rikke Reisner Hansen

Anette Baisner Alnøe

Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energ

Universitet, Institut for Ecoscience

WSP Danmark A/S

Aarhus

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Datablad

Serietitel og nummer:

Kategori:

Titel:

Undertitel:

Forfatter(e):

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 673

Rådgivningsrapporter

Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Jesper Fredshavn

, Bettina Nygaard

, Rasmus Ejrnæs

, Liselotte Sander Johansson

Karsten Dahl

, Jesper Philip Aagaard Christensen

, Christian Kjær

, Morten Elmeros

Rasmus Mohr Mortensen

, Julie Dahl Møller

, Henning Heldbjerg

, Signe Sveegaard

Anders Galatius

, Ane Kirstine Brunbjerg

, Mikkel Boel

, Morten Tune Strandberg

Rikke Reisner Hansen

& Anette Baisner Alnøe

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energ

Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

WSP Danmark A/S

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Oktober 2025

Bettina Nygaard og Christian Kjær (Indledende kapitler), Jesper Fredshavn

(naturtype- og artskapitler)

Camilla Uldal

SGAV

og MST

har kommenteret på rapporten.

Kommentarerne findes her.

SGAV – Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C,

Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., Brunbjerg

A.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus for

naturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s.

Videnskabelig rapport nr. 673

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Hvert sjette år skal Danmark, jf habitatdirektivets Artikel 17, rapportere bevaringsstatus

for naturtyper og arter til EU-kommissionen. Oktober 2025 fremsendte SGAV

Danmarks rapportering i form af datatabeller. Denne rapport er et kort overblik

over de fremsendte data. Af de 60 rapporterede naturtyper er 93 pct i enten stærkt

ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus og af de 88 rapporterede arter er

56 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. For både naturtyper og arter bygger

vurderingen af bevaringsstatus på en række delstatusvurderinger, der fremgår af

rapporten.

Habitatdirektivet, Artikel 17, bevaringsstatus.

Slåen Sø, Jesper R. Fredshavn.

978-87-7156-984-1

2244-9981

Institution(er):

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Emneord:

Foto forside:

ISBN:

ISSN:

Sideantal:

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Indhold

Forord ...........................................................................................................................................5

1 Indledning............................................................................................................................6

2 Naturtyper ...........................................................................................................................8

2.1 Marine naturtyper........................................................................................................................................................12

2.2 Strande og strandeng .............................................................................................................................................14

2.3 Kystklitter ..............................................................................................................................................................................16

2.4 Søer og vandløb ..........................................................................................................................................................18

2.5 Indlandsklitter, hede og krat ..............................................................................................................................20

2.6 Overdrev, eng og klipper .....................................................................................................................................22

2.7 Moser ......................................................................................................................................................................................24

2.8 Skove ......................................................................................................................................................................................26

3 Arter ....................................................................................................................................28

3.1 Havpattedyr .....................................................................................................................................................................32

3.2 Pattedyr ................................................................................................................................................................................34

3.3 Flagermus I .......................................................................................................................................................................36

3.4 Flagermus II ......................................................................................................................................................................38

3.5 Fisk og krebsdyr ............................................................................................................................................................40

3.6 Padder og krybdyr ......................................................................................................................................................42

3.7 Guldsmede, sommerfugle m.m. ...................................................................................................................44

3.8 Snegle, muslinger og igler ...................................................................................................................................46

3.9 Karplanter, mosser og laver ...............................................................................................................................48

4 Opgavefordeling ............................................................................................................50

5 Referencer........................................................................................................................51

Forord

Hvert sjette år skal Danmark, jf. habitatdirektivets Artikel 17, rapportere be-

varingsstatus for naturtyper og arter samt Natura 2000-forvaltningsindsatsen

til EU-kommissionen. Ministeriet for Grøn Trepart fremsendte i oktober 2025

Danmarks Artikel 17-rapportering for perioden 2019-2024. Rapporteringen i

2025 er foretaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV)

og Miljøstyrelsen (MST) som ansvarlige myndigheder på grundlag af rådgiv-

ning og metodevalg fastlagt af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet (DCE).

Denne rapport er et kort koncentrat af de fremsendte regneark til EU-kom-

missionen. Rapportens tabeller er trukket direkte fra regnearkene, og teksten

redegør kort for statusvurderingerne.

Selv om rapporteringen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DCE og

SGAV har der været en klar opgavefordeling. DCE har leveret analyser og

vurderinger på grundlag af data fra det nationale overvågningsprogram NO-

VANA. SGAV og MST har leveret oplysninger om forvaltningsindsatsen i

Natura 2000-planerne, fremtidsudsigterne for naturtyper og arter, og det er

SGAV og MST som ansvarlige myndigheder, der har fortolket habitatdirek-

tivet og fremsendt de endelige data til EU-kommissionen.

For habitatarten ulv

har Ministeriet for Grøn Trepart dog valgt at fravige den oprindelige opgavefordeling,

således at DCE’s vurdering vedr. ulvens bestandsstatus ikke er fulgt, men at det i

stedet er Ministeriets vurdering, der er rapporteret.

Dette er den fjerde Artikel 17-rapportering fra Danmark (2007, 2013, 2019 og

2025), der bygger på et nationalt overvågningsprogram, og de opbyggede

tidsserier giver derfor mulighed for en vurdering af udviklingen gennem

årene for de fleste naturtyper og arter. Generelt bygger rapporteringen på en

omfattende viden fra en lang række fagkolleger i NOVANA-overvågningen,

og forfatterne ønsker at takke SGAV og MST, ikke mindst SGAV’s projektle-

der Anders Bergholtz Friis, men også de mange kolleger ved SGAV, MST og

DCE, der har bidraget til arbejdet.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

1 Indledning

Vurderingen af bevaringsstatus for naturtyper og arter er resultatet af flere

underliggende statusvurderinger. Vurderingerne foretages inden for hver af

de to biogeografiske regioner, den atlantiske og den kontinentale region, der

findes i Danmark (Figur 1.1). Grænsen mellem de to regioner går midt ned

gennem Jylland. De marine naturtyper og arter inddeles i to marine regioner,

den marin atlantiske region, der er Nordsøen, Skagerrak og de nordlige dele

af Kattegat, og den marin baltiske region, der er den sydlige del af Kattegat,

de indre danske farvande og Østersøen (Figur 1.1).

For hver af de 60 danske habitatnaturtyper vurderes fire statuselementer i

den samlede bevaringsstatus: udbredelsesareal, forekomstareal, struktur/

funktion samt fremtidsudsigter for hver biogeografisk region (Figur 1.2). Til-

svarende vurderes de i alt 88 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstør-

relse, levesteders tilstand (habitatkvalitet) og fremtidsudsigter, og der udar-

bejdes en samlet vurdering af artens bevaringsstatus inden for hver af de to

biogeografiske regioner.

For hvert af de fire statuselementer vurderes status som gunstig (grøn), mo-

derat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (grå). Hvis der er fire

gunstige vurderinger, eller tre gunstige og én ukendt, er den samlede beva-

ringsstatus gunstig. Er blot én af delvurderingerne stærkt ugunstig er beva-

ringsstatus stærkt ugunstig. Er én eller flere delvurderinger moderat ugunstig

og ingen er stærkt ugunstig, så er bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de

øvrige tilfælde er bevaringsstatus ukendt.

4°Ø

6°Ø

8°Ø

10°Ø

12°Ø

Figur 1.1.

Afgrænsning af Dan-

marks to biogeografiske regio-

ner og de to marine regioner.

14°Ø

16°Ø

58°N

Marin atlantisk region

Marin baltisk region

Kattegat

56°N

Østersøen

Nordsøen

54°N

100 km

4°Ø

6°Ø

8°Ø

10°Ø

12°Ø

14°Ø

16°Ø

54°N

56°N

58°N

Danmarks

territorialgrænse

Atlantisk region

Kontinental region

Boreal region

Skagerrak

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Figur 1.2.

Bevaringsstatus er en

samlet vurdering af fire delstatus.

Udbredelse

Areal

Bestand

Struktur og funktion

Levesteder

Fremtidsudsigter

Samlet vurdering af naturtypens/artens bevaringsstatus

Gunstig

Moderat

ugunstig

Stærkt

ugunstig

Ukendt

Figur 1.3 giver en samlet oversigt over vurderingerne af bevaringsstatus for

hhv. naturtyper og arter, hvor det fremgår at 93 % af naturtypevurderingerne

og 56 % af artsvurderingerne er enten moderat ugunstige eller stærkt ugun-

stige. Det er en lille ændring i forhold til 2019-vurderingerne, hvor 95 % af

naturtyperne og 57 % af arterne havde enten moderat eller stærkt ugunstig

bevaringsstatus. Årsagerne til de små ændringer kan være reelle ændringer

på baggrund af nye data, men i nogle tilfælde også nye metoder til at fore-

tage vurderingerne. Umiddelbart kan procenttallene derfor være vanskelige

at sammenlignelige. For hver enkelt naturtype eller art rapporteres årsagerne

til ændringerne til EU. I Artikel 17-rapporteringen indgår også en analyse

af udviklingen i den foregående 12-årsperiode (2013-2024), eller data så tæt

herpå som muligt. For flertallet af naturtyper og arter er udviklingstenden-

serne beregnet ud fra overvågningsdata. En oversigt over denne udvikling er

vist i indledningen til de to samlede kapitler for hhv. naturtyper og arter, og

der er ydermere foretaget en sammenligning af udviklingen for hele landet og

udviklingen i de udpegede Natura 2000-områder.

Danmark har frem til 2025 udpeget 269 habitatområder, udpeget på grundlag

af forekomsten af én eller flere af habitatnaturtyperne angivet i Bilag I og/

eller habitatarterne på Bilag II i habitatdirektivet (udpegningsgrundlaget).

Medlemslandene er forpligtet til at gøre en særlig indsats i disse områder,

hvor naturtyperne og arterne samtidig er særligt beskyttede. Artikel 17-rap-

porteringen giver således et overblik over status og udvikling i hele landet

såvel som i Natura 2000-områderne.

Figur 1.3.

Den procentvise

fordeling af bevaringsstatus for

de vurderede 60 naturtyper og

88 arter omfattet af habitatdi-

rektivet.

Naturtyper

16%

Arter

18%

26%

Bevaringsstatus

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

77%

49%

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2 Naturtyper

Åmølle v. Mariager Fjord.

Foto: Henriette Bjerregaard.

Af alle naturtyperne på habitatdirektivets Bilag I forekommer 60 habitatna-

turtyper i Danmark. Der er otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper

og 44 terrestriske naturtyper, hvoraf 10 er skovnaturtyper. For naturtyperne

indgår fire statuselementer i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal,

forekomstareal, struktur og funktion samt fremtidsudsigter. Figur 2.1 viser den

procentvise fordeling af de fire delstatusvurderinger samt den samlede beva-

ringsstatus fordelt på de fire statuskategorier, gunstig (grøn), moderat ugun-

stig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (grå). Hovedparten af naturtyperne

forekommer i begge de to biogeografiske regioner og de tæller dermed dobbelt

i statusvurderingerne. Samlet er der foretaget 111 statusvurderinger på de 60

naturtyper.

a) Udbredelsesareal

b) Forekomstareal

11%

10%

14%

c) Struktur og funktion

15%

d) Fremtidsudsigter

21%

e) Bevaringsstatus

16%

92%

66%

76%

71%

77%

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Figur 2.1.

Procentvis fordeling af statusvurderingerne for de 60 naturtyper for hhv. udbredelsesareal (a), forekomstareal

(b), struktur og funktion (c), fremtidsudsigter (d) og den samlede bevaringsstatus (d). I alt er foretaget 111 vurderinger.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Udbredelsesareal og forekomstareal har for de fleste naturtyper en gunstig sta-

tus. Arealerne er sammenlignet med arealstørrelserne ved direktivets ikrafttræ-

den i 1994, og et stabilt eller stigende areal vurderes gunstigt. Kun hvis arealet

er for lille til, at naturtypen vurderes at kunne opretholde sig selv fremover, el-

ler det signifikant er svundet siden 1994, vurderes areal og udbredelsesområde

ugunstigt. Det er fx tilfældet for våd hede, kalkoverdrev og rigkær.

Det er hovedsageligt status for naturtypernes struktur og funktion, der er af-

gørende for, at hovedparten af naturtyperne har ugunstig bevaringsstatus.

Vurderingen er foretaget som en sammenvejning af en række indikatorer, der

er indsamlet i det nationale overvågningsprogram, NOVANA, der i tilfælde

af ugunstig status typisk beror på, at fx artssammensætning, tilgroningsgrad,

skovstruktur, næringsstatus eller hydrologi ikke er i en gunstig tilstand for

den givne naturtype.

Den samlede vurdering af bevaringsstatus viser, at 5 % af vurderingerne

er gunstige, og 93 % er ugunstige. Heraf er 16 % moderat ugunstige og 77 %

stærkt ugunstige. Desuden har 2 % ukendt bevaringsstatus. De tilsvarende

tal for Artikel 17-rapporteringen i 2019 var 5 % gunstige, 18 % moderat ugun-

stige, 77 % stærkt ugunstige og ingen havde ukendt bevaringsstatus. Andelen

af gunstige og ugunstige er altså på niveau med rapporteringen i 2019.

Figur 2.2 viser udviklingen i forekomstareal i hele landet (a) og i Natura

2000-områderne (b) i den seneste 12-års periode, 2013-2024, som procentan-

delen af naturtyper med hhv. fremgang (grøn), stabil (lys blå), tilbagegang

(rød), usikker (hvid) eller ukendt (grå). 9 % af naturtyperne har haft fremgang

og 16 % har haft tilbagegang i arealudviklingen, mens 59 % har været stabile.

For 16 % af naturtyperne har udviklingen været enten usikker eller ukendt.

Det er markant anderledes end i Natura 2000-områderne, hvor hele 81 % af

naturtyperne har haft en stabil arealudvikling, 10 % har haft fremgang og der

har stort set ikke været tilbagegange, og kun 8 % har haft ukendt udvikling.

a) Trend – forekomstareal

14%

b) Trend – N2000 areal

10%

16%

Figur 2.2.

Procentvis

fordeling af udvik-

lingen i status for

forekomstareal i hele

landet (a) og i Natura

2000-områderne (b).

59%

81%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

Figur 2.3 viser udviklingen i andelen af naturtypearealet i god tilstand, målt

på struktur og funktion, dels for hele landet (a) og dels for Natura 2000-om-

råderne (b). Også her er der forskelle mellem udviklingen i hele landet og i

Natura 2000-områderne. Der har været tilbagegang i andelen af areal i god

tilstand på knap halvdelen af naturtyperne i hele landet (48 %), mens det

tilsvarende tal i Natura 2000-områderne er 38 %. 14 % har vist fremgang i

arealandelen med god tilstand i hele landet og 13 % af naturtyperne i Natura

2000-områderne. 19 % er stabile og 19 % har haft ukendt udvikling i hele lan-

det, mens de samme tal for Natura 2000-områderne er 26 % og 23 %.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

a) Trend – struktur og funktion b) Trend – N2000 struktur

14%

17%

19%

26%

13%

Figur 2.3.

Procentvis

fordeling af udviklingen

i status for arealandelen

i god tilstand (struktur

og funktion) i hele

landet (a) og i Natura

2000-områderne (b).

48%

38%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

Endelig viser Figur 2.4 udviklingen i den samlede bevaringsstatus for hele

landet. 11 % har vist fremgang, mens 49 % har vist tilbagegang. 36 % har vist

en stabil udviklingen og kun 5 % har haft en ukendt udvikling.

Denne udvikling er markant i forhold til rapporteringen i 2019. Her havde

kun 5 % vist fremgang, mens 33 % havde forringet status i perioden 2013-

2018. 13 % havde stabil udvikling og halvdelen af alle naturtyper havde en

ukendt udvikling i bevaringsstatus.

For naturtyperne omfatter statusvurderingerne:

Udbredelsesareal

er det areal, der omslutter samtlige forekomster af naturty-

pen. Status for udbredelsesareal er gunstig, hvis naturtypens aktuelle udbre-

delsesareal svarer til det naturlige udbredelsesområde, og naturtypen vurde-

res at kunne opretholdes på længere sigt inden for dette område. Hvis den

nuværende udbredelse vurderes at udgøre mellem 90-98 % af det gunstige

udbredelsesareal er status moderat ugunstig, og hvis det er mindre end 90 %

af det gunstige areal, er status stærkt ugunstig. Eventuelt er udbredelsesarea-

let ukendt. Foruden status for udbredelsesareal er udviklingen i status i den

seneste 12 års periode også vurderet.

Forekomstareal

er de konkrete, kendte forekomster af habitatnaturtypen. Status

for forekomstarealet er gunstigt, hvis det aktuelle forekomstareal vurderes

at kunne opretholde naturtypen på længere sigt. Hvis det nuværende areal

udgør mellem 90-98 % af det gunstige areal, der kræves for at opretholde

naturtypen på længere sigt, så er status moderat ugunstig, og hvis det aktu-

elle areal er mindre end 90 % af det krævede areal, er status stærkt ugunstig.

Eventuelt er forekomstarealet ukendt. Foruden status for forekomstareal er

udviklingen i status i den seneste 12 års periode også vurderet.

Struktur og funktion

er strukturer og processer, der er nødvendige for oprethol-

delse af naturtypen på lang sigt, og mange af disse strukturer og processer ud-

gør de indikatorer, der indgår i overvågningen af naturtyperne. Vurderingen af

status for struktur og funktion består bl.a. i en vurdering af andelen af forekom-

starealet, hvor disse strukturer og funktioner er i god tilstand, i ikke-god til-

stand og i ukendt tilstand. Efter EU-kommissionens guidelines vurderes status

for struktur og funktion som gunstig, hvis arealandelen i god tilstand oversti-

ger 90 % af det samlede areal. Status er stærkt ugunstig, hvis arealet i ikke-god

tilstand overstiger 25 %, og status er moderat ugunstig i de øvrige tilfælde. DCE

har for de terrestriske naturtyper udviklet en multikriteriemodel baseret på de

indikatorer, der er registreret i NOVANA-overvågningsprogrammet. Multik-

riteriemodellen angiver hvor mange procentdele af arealet, der opfylder hhv.

lempede og skærpede kriterier. Den andel af arealet, der opfylder de lempede

kriterier betragtes som andel i god tilstand. For de øvrige naturtyper foretages

Trend – bevaringsstatus

11%

49%

36%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

Figur 2.4.

Procentvis fordeling

af udviklingen i bevaringsstatus

i hele landet.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

en faglig vurdering af data, men i nogle tilfælde er data så ufuldstændige, at

status er vurderet ukendt. Foruden status for struktur og funktion er udviklin-

gen i status i den seneste 12 års periode også vurderet.

Fremtidsudsigterne er en vurdering af naturtypernes forventede udvikling de

kommende 12 år (2025-36) under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfakto-

rer og de forvaltningstiltag, der skal modvirke disse. Vurderingen er foretaget

af SGAV, og for de marine naturtyper af MST. Foruden status for fremtidsud-

sigterne er udviklingen i status i den seneste 12 års periode også vurderet.

Bevaringsstatus er den samlede vurdering på grundlag af de fire grundlæg-

gende statusvurderinger af udbredelse, forekomstareal, struktur og funkti-

on samt fremtidsudsigter. Hvis der er fire gunstige delvurderinger, eller tre

gunstige og én ukendt, er den samlede bevaringsstatus gunstig. Er blot én af

delvurderingerne stærkt ugunstig er bevaringsstatus stærkt ugunstig. Er én

eller flere delvurderinger moderat ugunstig og ingen er stærkt ugunstig, så er

bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de øvrige tilfælde er bevaringsstatus

ukendt. Foruden bevaringsstatus er udviklingen i bevaringsstatus i den sene-

ste 12 års periode også vurderet.

Natura 2000-andel er den procentdel af forekomstarealet, der ligger inden for

de udpegede Natura 2000-områder. Medlemslandene er ifølge habitatdirekti-

vet kun forpligtet til at gøre en indsats inden for Natura 2000-områderne. En

lille Natura 2000-andel kan altså betyde, at selv en stor forvaltningsindsats i

Natura 2000-områderne ikke har tilstrækkelig effekt på den samlede natio-

nale status, der vurderes for hele landet. Foruden Natura 2000-andelen er an-

givet udviklingen i såvel forekomstarealet inden for Natura 2000-områderne

(Areal), som udviklingen i den del af forekomstarealet, der er i god tilstand

inden for Natura 2000-områderne (Tilstand).

I det følgende bliver naturtyperne præsenteret i otte overordnede naturty-

pegrupper, hvor hver naturtypegruppe er vist på et 2-siders opslag med en

beskrivelse

af naturtyperne, en oversigt over

bevaringsstatus,

de vigtigste

på-

virkningsfaktorer

samt tre tabeller med hhv. statusvurderinger, påvirknings-

faktorer og en oversigtstabel med centrale arealtal og Natura 2000-andele.

Tabel a

i hvert opslag viser statusvurderinger af udbredelse, forekomstareal,

struktur og funktion, fremtidsudsigter og den samlede bevaringsstatus angi-

vet som farvede felter, hvor status kan være

gunstig

(FV, grøn),

moderat ugun-

stig

(U1, orange),

stærkt ugunstig

(U2, rød) eller

ukendt

(XX, grå). Desuden er

der i hvert felt angivet med et trendsymbol udviklingen i status som enten

stigende

(+),

faldende

(-),

stabil

(=),

usikker

(?) eller

ukendt

(x).

Tabel b

viser en række overordnede påvirkningsfaktorers betydning for natur-

typerne. For hver naturtype er angivet, om påvirkningen har

høj

(H),

middel

(M)

eller

lav

(L) betydning for naturtypens tilstand. Desuden er angivet om påvirk-

ningen først forventes at få betydning i de

fremtidige perioder

(F). Tabellen viser

kun et kort sammendrag af den oprindelige rapportering, hvor der for hver

naturtype er angivet op til 20 påvirkninger blandt 177 mulige, og for hver på-

virkning er angivet hvilken betydning og arealmæssigt omfang den har, samt

om påvirkningen har fundet, stadig finder eller fremover vil finde sted.

Tabel c

giver de rapporterede tal for udbredelsesareal, forekomstareal, area-

landel i god tilstand og Natura 2000-andel i procent, samt udviklingstrend i

Natura 2000-områderne for hhv. hele forekomstarealet (Areal), som for fore-

komstarealet i

god tilstand

(Tilstand) af naturtyperne ved trendsymbolerne

sti-

gende

(+),

faldende

(-),

stabil

(=),

usikker

(?) eller

ukendt

(x).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.1 Marine naturtyper

Foto 2.1.

Stenrev i det centrale Kattegat.

Foto: Karsten Dahl.

Sandbanke

(1110) er dannet ved materialetransport

langs kysterne fx i form af revler, der kan være ube-

voksede eller evt. med ålegræs.

Flodmunding

(1130)

fra større åer er indskæringer i kysten eller bunden af

fjorde evt. med aflejringer i form af delta (Skjern Å).

Vadeflade

(1140), der blotlægges ved ebbe, forekom-

mer primært i Vadehavet, men findes også i de indre

danske farvande fra Læsø til Lolland.

Lagune

(1150) er

brakvandssøer, helt eller delvist afsnøret fra havet, og

udgør dermed en overgangszone mellem de inden-

landske søer og kysthabitaterne.

Bugt

(1160) er lav-

vandede områder med begrænset fersk påvirkning,

og udgør dermed størstedelen af fjordene i de indre

farvande.

Rev

(1170) er områder på havbunden med

hård bund, fx stenrev, ofte med en stor artsrigdom af

dyr og planter.

Boblerev

(1180) er helt unikke dannel-

ser af sammenkittede sandsten forårsaget af årtusin-

ders udstrømmende metangasser fra dybe lag under

havbunden. Boblerevene rummer et meget artsrigt

dyreliv.

Havgrotte

(8330) findes kun på Bornholm.

Bevaringsstatus

Flere af de marine naturtyper er ret mangelfuldt kort-

lagt, og den kortlægning der er, er fortrinsvist i de

udpegede Natura 2000-områder. Bugt og rev er de

eneste naturtyper, som er kortlagt udenfor Natura

2000-områderne. Det vurderes derudover at udbredel-

sen af boblerev og havgrotte er nogenlunde dækket.

Bevaringsstatus for de marine naturtyper bygger pri-

mært på overvågningsdata og tilstandsvurderingerne

i vandplanerne, udviklings- og tilstandsvurderinger

fra DCE’s NOVANA-rapport Marine områder 2023, og

kendte påvirkningsfaktorer. På baggrund af de kort-

lagte forekomster er struktur og funktion for de ma-

Tabel 2.1a.

Statusvurderinger for marine naturtyper i de to marine regioner (ATL og CON for lagune). Statusvurderingerne

er hhv. FV-gunstig (grøn), U1-moderat ugunstig (gul), U2 stærkt ugunstig (rød) eller XX-ukendt (grå). De efterfølgende

symboler er udviklingen, stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Udbredelse

Kode

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

8330

Naturtype

Sandbanke

Flodmunding

Vadeflade

Lagune

Bugt

Rev

Boblerev

Havgrotte

MATL

FV =

MBAL

FV =

Forekomstareal

MATL

XX –

XX =

FV =

FV +

FV x

FV =

MBAL

XX –

XX =

XX +

FV =

U1 +

Struktur og

funktion

MATL

U2 –

U2 x

U2 –

U2 =

XX x

MBAL

U2 –

U2 x

U2 –

U2 =

Fremtidsudsigter

MATL

MBAL

Bevaringsstatus

MATL

U2 –

U2 =

U2 –

U2 +

U2 =

FV =

MBAL

U2 –

U2 =

U2 –

U2 +

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.1b.

Påvirkningsfaktorer på marine naturtyper.

rine habitattyper vurderet til generelt at være

stærkt ugunstig. Tilstanden for sandbanker,

laguner, flodmundinger og bugte vurderes

at være faldende og kun tilstanden for rev og

boblerev vurderes at være stabil. Kun stenrev

i Natura 2000-områder i de åbne farvande er

vurderet. For størstedelen af de kortlagte rev

er status ukendt, særligt rev uden for Natura

2000-områderne. Status for stenrev i vand-

områderne er baseret på bentiske indikatorer

for vandområdeplanerne og status for sten-

rev i habitatområderne i Kattegat er baseret

på vurderingerne i Marine områder 2023.

Kendskabet til havgrotterne på Bornholm er

så mangelfuldt, at bevaringsstatus er ukendt.

Udvinding af råstoffer

Næringsbelastning

Klimaændringer

Landindvinding

Invasive arter

Ballastvand

–

Forurening

Kystsikring

Dumpning

Kode Naturtype

1110 Sandbanke

1130 Flodmunding

1140 Vadeflade

1150 Lagune

1160 Bugt

1170 Rev

1180 Boblerev

8330 Havgrotte

()

M M

Påvirkningsfaktorer

De marine naturtyper er fortsat under på-

virkning af næringsstoffer tilført fra overfla-

devand og fra atmosfærisk nedfald, og det

tyder ikke på der er sket de store ændrin-

ger i tilførslen af næringsstoffer siden star-

ten af dette århundrede, med undtagelse af

den atmosfæriske deposition, som er faldet

i nærheden af 30 % siden årtusindskiftet.

Klimaforandringerne er for alvor begyndt

at påvirke det danske havmiljø og det vur-

deres, at hastigt stigende havtemperaturer,

især siden 2010, sammen med en fortsat høj

næringsstoftilførsel, er de primære grunde

til faldende miljøtilstand i de kystnære far-

vande. Forurening med invasive arter er et

udbredt problem i de marine naturtyper,

der kun kan forventes at stige i takt med kli-

maændringerne. Et eksempel herpå er stil-

lehavsøsters, der fortrænger blåmuslinger i

vadehavet samt den nye asiatisk strandkrabbe som også findes

i Vadehavet. De økologiske effekter af forurening med miljøfar-

lige stoffer er usikre, men i overvågningen af biologiske effekter

i fisk og muslinger ses signifikant, men ikke alarmerende på-

virkning i de fleste områder. Påvirkning af TBT i konksnegle er

faldende. Fiskeri af tobis og muslingeskrab på sandbanker og i

lavvandede bugte og vige fjerner vigtige nøglearter, og trawl og

garnredskaber gør skade på rev og boblerev. Vandstandsstig-

ninger som følge af klimaforandringerne har betydning for bl.a.

rev, hvor vanddybden har betydning for lystilgængeligheden

og dermed forekomsten af dyr og planter. Desuden har den be-

tydning for vadefladerne, som risikerer at blive oversvømmede

og klemt de steder, hvor kystsikring forhindrer, at de breder

sig ind i landet. Råstofindvinding er også en faktor af væsentlig

betydning, især på sandbanker, hvor der foregår sandsugning,

som derved ødelægger eller helt fjerner de marine naturtyper.

Tabel 2.1c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for de marine naturtyper i de to marine regioner (ATL og CON for lagune). Sym-

bolerne for udvikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

MATL

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

8330

Sandbanke

Flodmunding

Vadeflade

Lagune

Bugt

Rev

Boblerev

Havgrotte

20863

356

5860

7980

6211

52707

4911

MBAL

16163

5606

14551

15643

29450

Forekomstareal

MATL

1405

570

372

3713

1088-5421

0,40

0,00015

MBAL

305

2,0

133

5955

4955

God tilstand

pct

MATL

MBAL

N2000

pct

MATL

100

20-100

100

MBAL

100

N2000 udvikling

Areal

MATL

MBAL

Tilstand

MATL

–

MBAL

Ukendt

Fiskeri

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.2 Strande og strandeng

Foto 2.2.

Strandeng.

Foto: Peter Wind.

Langs Danmarks 7.000 km lange kystlinje dannes,

ved havets og vindens kraft, en lang række forskel-

lige naturtyper, der hører til Danmarks mest ube-

rørte og dynamiske natur. På stenede eller grusede

strande hvor havet aflejrer tang eller grus dannes

strandvolde med enårige planter

(1210) og

strandvolde

med flerårige planter

(1220), med hhv. en ret ustabil en-

årig domineret vegetation og en mere stabil flerårig

vegetation. På de stejle klinter og klipper ganske nær

havet, præget af saltpåvirkning og naturlige forstyr-

relser, findes habitattypen

kystklint eller -klippe

(1230).

Langs de beskyttede kyster, hvor vind- og bølgeener-

gien er reduceret på grund af en lavere vanddybde

og læ dannes en række strandengstyper præget af en

stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser

med saltvand. Ud over den egentlige

strandeng

(1330)

med salttolerante græsser og urter, findes

pletvis en-

årig strandengsvegetation

(1310) og flerårige pionerve-

getationer domineret af

vadegræssamfund

(1320) hvor

saltholdigheden er høj. Endelig findes den sjældne

indlandssalteng

(1340) på indlandslokaliteter i den

kontinentale region, hvor saltholdigt grundvand

træder frem.

Bevaringsstatus

Selvom kystzonen rummer den mest uberørte natur

i Danmark vurderes det, at seks ud af syv strand- og

strandengstyper har moderat eller stærkt ugunstig

bevaringsstatus. Det er således kun vadegræssam-

fund der har gunstig bevaringsstatus. For de fleste

kysttyper er forekomstareal og udbredelsesområde

vurderet stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse. Det vurderes dog at arealet med enårig

strandengsvegetation er utilstrækkeligt i begge bioge-

ografiske regioner og stærkt ugunstigt i den atlantiske

region. Det er ukendt om arealet med vadegræssam-

fund er tilstrækkeligt stort, da naturtypens karakterart

er invasiv og bekæmpes aktivt i fx LIFE-projekter. For

de seks kystnære typer er det usikkert om arealet er

i tilbagegang som følge af havstigninger. Struktur og

funktion er vurderet gunstig for enårig strandengsve-

getation i kontinental region og for vadegræssamfund

i begge regioner. Strandvold med enårige planter vur-

deres moderat ugunstig, for på trods af en høj area-

landel med tang-, sten- eller grusvolde med en artsrig

flora og en bølgepåvirket rullestenskyst, er der også er

spredt forekomst af invasive arter (rynket rose). Synlig

Tabel 2.2a.

Statusvurderinger for strande og strandenge i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og udvikling

er som i Tabel 2.1.a.

Udbredelse

Kode

1210

1220

1230

1310

1320

1330

1340

Naturtype

Strandvold med enårige pl.

Strandvold med flerårige pl.

Kystklint/klippe

Enårig strandengsvegetation

Vadegræssamfund

Strandeng

Indlandssalteng

ATL

FV =

CON

FV =

XX =

Forekomstareal

ATL

FV x

U2 x

XX x

FV x

CON

FV x

U1 x

XX x

FV x

FV =

Struktur og

funktion

ATL

U1 =

U2 ?

U2 -

U1 =

FV =

U2 =

CON

U1 ?

U2 =

U2 -

FV =

U2 -

Fremtidsudsigter

ATL

CON

Bevaringsstatus

ATL

U1 =

U2 x

U2 -

U2 =

FV =

U2 =

CON

U1 x

U2 =

U2 -

U1 =

FV =

U2 -

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.2b.

Påvirkningsfaktorer på strande og strandenge.

næringspåvirkning fra landbrugsdrift, do-

minans af næringselskende arter og udbre-

delse af invasive arter (sitkagran og rynket

rose) er hovedårsagen til at struktur og funk-

tion vurderes stærkt ugunstig for kystklint

og -klippe. Enårig strandengsvegetation i at-

lantisk region er moderat ugunstig som føl-

ge af en tæt og høj artsfattig vegetation med

dominans af græsser. På strandeng er vege-

tationen højtvoksende og er påvirket af næ-

ringsstoffer. De sårbare strandengsplanter er

i stort omfang udkonkurreret af næringsel-

skende arter, hvilket er særligt udpræget i

den kontinentale region. Indlandssalteng har

stærkt ugunstig bevaringsstatus som følge af

næringsstofpåvirkning og tilgroning. Over-

vågningsdata viser endvidere en forværring

af tilstanden i kystklint og -klippe, strandeng

og indlandssalteng i perioden 2011-2022,

mens der ikke er en entydig forandring i til-

standen for strandvold med enårige planter

i den kontinentale region og strandvold med

flerårige planter i atlantisk region. For de øv-

rige er tilstanden vurderet stabil.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Biocider, sygdom...

–

Græsningsproces

Kode

Naturtype

1210 Strandvold med

enårige planter

1220 Strandvold med

flerårige planter

1230 Kystklint/klippe

1310 Enårig strandengs-

vegetation

1320 Vadegræssamfund

1330 Strandeng

1340 Indlandssalteng

M M M

M M

Påvirkninger

I kystøkosystemet har naturlige processer

som oversvømmelser, erosion og aflejring

været med til at skabe varierede levesteder

for dyr og planter og en af de største trus-

ler mod naturtypernes opretholdelse er

kystsikring i form at høfder og diger, der

effektivt begrænser den naturlige dynamik.

Selvom rørsumpe kan rumme sjældne arter,

medfører manglende græsning at en række

levesteder for varme- og lyskrævende dyr

og planter på strandeng og indlandssalteng

forsvinder.

Afvanding i form af grøfter og dræn påvirker især de indre

dele af strandengen og indlandssaltengene. Næringsbelast-

ning i form af direkte gødskning, afdrift af gødningsstoffer

og pesticider fra omkringliggende marker, næringsbelastet

dræn- og overfladevand og atmosfærisk deposition favori-

serer kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere

fåtallige og sjældne nøjsomme arter og pesticider påvirker

insekterne direkte og ved en reduktion i blomsterressourcer.

For nogle naturtyper er invasive arter en særlig udfordring

(særligt rynket rose). Arealanvendelseskonflikter mellem na-

turbeskyttelse og aktiviteter,

såsom

intensivt landbrug og jagt,

begrænser genopretning af naturlige processer som græsning,

kystdynamik og naturlig hydrologi. Og endelige kan klima-

ændringer i form af havstigninger og øget bølgepåvirkning

føre til tab af levesteder (coastal squeeze), ligesom stigende

temperaturer forventes at påvirke arternes levemuligheder.

Tabel 2.2c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for strande og strandenge i de biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling

er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

1210

1220

1230

1310

1320

1330

1340

Strandvold m. enårige pl-

Strandvold m. flerårige pl.

Kystklint/klippe

Enårig strandengsveg.

Vadegræssamfund

Strandeng

Indlandssalteng

4389

720

4389

CON

206

16869

1908

16869

586

Forekomstareal

ATL

0,1

3,4

2,5

5,2

0,5

165

CON

1,5

9,4

8,8

0,20

218

0,30

God tilstand

pct

ATL

100

30-69

CON

100

14-39

16-68

N2000

pct

ATL

CON

N2000 udvikling

Areal

ATL

CON

Tilstand

ATL

CON

Klimaændringer

Atm. Deposition

Fragmentering

Arealkonflikter

Invasive arter

Kystsikring

Afvanding

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.3 Kystklitter

Foto 2.3.

Klithede.

Foto: Peter Wind.

Langs de eksponerede kyster, der er særligt udsatte

for havets og vindens påvirkning, foregår en omfat-

tende materialetransport af havsand ind over land,

hvorved kystklitterne dannes. Yderst langs havet

dannes habitattyperne

forklit

(2110) og

hvid klit

(2120)

og i de stabile klitter længere inde i landet findes en

række forskellige vegetationstyper afhængig af san-

dets kalkindhold, fugtighed og forstyrrelsesgrad.

Grå/grøn klit

(2130) består af et mere eller mindre luk-

ket plantedække med græsser, urter, mosser og la-

ver. Typen dækker over to undertyper, hvor grå klit

er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig

rig mos- og lavflora. Hvor sandet har et højt kalkind-

hold, findes den artsrige variant grønsværsklit. Ved

en yderligere udvaskning og stabilisering af sandet

dannes

klithede

(2140) med dominans af

dværgbuske

og enebærklit

(2250) med mere eller mindre spredt

forekomst af enebær. Hvor grundvandsstanden er

høj, ses fugtige eller

vanddækkede klitlavninger

(2190)

med en række forskellige plantesamfund med eng-

vegetation, rørsump eller små klitsøer. Uden natur-

lige forstyrrelser, der holder vegetationen åben, vil

klitterne gro til i mere eller mindre åbne krat med

forskellige træer og buske. På kalkrig bund dannes

havtornklit

(2160) ofte med islæt af havtorn og på

mere sur og udvasket bund findes

grårisklit

(2170)

med pilearten gråris. Som sidste stadie i tilgronin-

gen etableres egentlig

skovklit

(2180), der præsenteres

sammen med de øvrige skovtyper i afsnit 2.8. Skove.

Bevaringsstatus

Selvom kystklitterne rummer den mest uberørte na-

tur i Danmark vurderes det, at bevaringsstatus kun

er gunstig i forklit i den atlantiske region. Hvid klit

og klithede i begge regioner, samt forklit i kontinental

region har moderat ugunstig bevaringsstatus, medens

Tabel 2.3a.

Statusvurderinger for kystklitter i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og udvikling er som i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2190

2250

Forklit

Hvid klit

Grå/grøn klit

Klithede

Havtornklit

Grårisklit

Klitlavning

Enebærklit

FV =

CON

FV =

Forekomstareal

ATL

FV =

CON

FV =

Struktur og

funktion

ATL

FV =

U1 -

U2 -

U1 -

U2 -

U2 ?

CON

U1 =

U1 -

U2 -

U1 -

U2 -

U2 ?

Fremtidsudsigter

ATL

CON

Bevaringsstatus

ATL

FV =

U1 -

U2 -

U1 -

U2 -

U2 =

CON

U1 =

U1 -

U2 -

U1 -

U2 -

U2 =

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.3b.

Påvirkningsfaktorer på kystklitter.

de øvrige klittyper har stærkt ugunstig be-

varingsstatus. For alle otte klittyper er fore-

komstareal og udbredelsesområde vurderet

stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse. Struktur og funktion er vurde-

ret moderat ugunstig for forklit i kontinental

region og i hvid klit, blandt andet som følge

af tilgroning med den invasive planteart ryn-

ket rose. Klithede er vurderet moderat ugun-

stig i begge regioner, mens de øvrige klitty-

per har stærkt ugunstig struktur og funktion.

Det er især påvirkning af næringsstoffer og

mangel på naturlige forstyrrelser i form af

erosion, sandpålejring og græsning, der gør

det vanskeligt at opretholde de varme og

lysåbne levesteder, der er karakteristiske for

kystklitterne. Havtorn- og grårisklitterne er

vurderet stærkt ugunstige, da vegetationen

er præget af næringsstoffer og invasive ar-

ter (særligt rynket rose). Overvågningsdata

viser endvidere tegn på en forværring af til-

standen i hvid klit, grå/grøn klit, klithede,

havtornklit, grårisklit og klitlavning i kon-

tinental region i perioden 2011-2022. Der er

ikke en entydig ændring i tilstanden for klit-

lavning i atlantisk region og for enebærklit

i begge regioner, mens tilstanden vurderes

stabil i forklit.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Biocider, sygdom...

–

Græsningsproces

Kode Naturtype

2110 Forklit

2120 Hvid klit

2130 Grå/grøn klit

2140 Klithede

2160 Havtornklit

2170 Grårisklit

2190 Klitlavning

2250 Enebærklit

M M

M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

I klitøkosystemet har dynamiske processer i

form af erosion og sandaflejring været med

til at skabe de meget varierede levesteder for

dyr og planter og en af de største trusler mod

klittypernes opretholdelse er kystsikring og

sanddæmpende foranstaltninger, der ef-

fektivt begrænser den naturlige dynamik. Næringsbelastning,

primært i form af atmosfærisk deposition, øger produktionen

af plantebiomasse i klitterne og forringer konkurrencevilkå-

rene for de lavtvoksende og nøjsomme urter, laver og mosser.

Tilgroning med invasive arter (rynket rose og bjergfyr) er en

særlig udfordring for mange klittyper og fravær af græssende

dyr medfører, at en række levesteder for varme- og lyskræven-

de dyr og planter forsvinder. Afvanding, eksempelvis i form

af vandindvinding, sænker grundvandsstanden i kystklitterne

og forringer de økologiske kår i fugtige klitheder og klitlav-

ninger. Arealanvendelseskonflikter mellem naturbeskyttelse

og aktiviteter såsom beboelse og jagt, begrænser genopretning

af naturlige processer som græsning, kystdynamik og naturlig

hydrologi. Endelige kan øget bølgepåvirkning og stigende tem-

peraturer som følge af klimaændringer føre til ændringer i de

dynamiske processer og tab af levesteder.

Tabel 2.3c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for kystklitter i de biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er stigende

(+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2190

2250

Forklit

Hvid klit

Grå/grøn klit

Klithede

Havtornklit

Grårisklit

Klitlavning

Enebærklit

775

CON

527

Forekomstareal

ATL

6,3

117

266

4,4

0,10

CON

5,9

131

117

9,2

3,5

9,2

God tilstand

pct

ATL

24-70

70-88

10-25

27-64

36-69

13-46

CON

25-66

64-82

37-55

41-50

18-45

13-45

N2000

pct

ATL

CON

ATL

N2000 udvikling

Areal

CON

–

Tilstand

ATL

CON

Klimaændringer

Atm. Deposition

Fragmentering

Arealkonflikter

Invasive arter

Kystsikring

Afvanding

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.4 Søer og vandløb

Foto 2.4.

Bøllingsø.

Foto: MartinSøndergaard.

Lobeliesø

(3110) er kalk- og næringsfattige søer og

vandhuller karakteriseret ved især grundskudsplan-

ter og lav pH.

Søbred med småurter

(3130) er ret næ-

ringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske

planter ved bredden.

Kransnålalgesø

(3140) er kalkri-

ge søer og vandhuller med kransnålalger, der typisk

er ganske rene eller kun lidt eutrofierede.

Næringsrig

sø

(3150) er naturligt næringsrige søer og vandhuller,

typisk med flydeplanter eller store vandaks.

Brun-

vandet sø

(3160) er søer og vandhuller, hvor vandets

brune farve skyldes et højt indhold af humusstoffer.

Typisk er det også ret sure søer med lave pH-værdier

på 3-6.

Vandløb med vandplanter

(3260) findes vidt ud-

bredt over hele landet. Ligeledes forekommer

urte-

bræmme

(6430) med høj urtevegetation skønsmæssigt

langs 80 procent af danske vandløb, ligesom natur-

typen også findes langs skyggende skovbryn, uden

at dens forekomst her er kendt.

Åmudderbanke

(3270)

er vandløb med tidvist blottede mudderflader med

forekomst af én-årige planter. Naturtypen forekom-

mer yderst spredt og typisk kun som få kvadratme-

ter store flader i større vandløb.

Bevaringsstatus

Sønaturtyperne er overvåget siden 2004, og det vur-

deres, at de alle har moderat ugunstig eller stærkt

ugunstig bevaringsstatus. Lobeliesøerne har stærkt

ugunstig bevaringsstatus i den atlantiske region og

moderat ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale

region. Naturtypen er den mest næringsfattige og

sårbare af alle sønaturtyperne, og ved en forringelse

forårsaget af øget eutrofiering, ændres artssammen-

sætningen i plantesamfundet, og søen skifter type til

én af de mere næringsrige sønaturtyper og tæller ikke

længere med i opgørelsen af lobeliesøer. Kransnål-

algesøerne, de næringsrige søer og de brunvandede

søer vurderes alle at have stærkt ugunstig bevarings-

status i både den atlantiske region og den kontinen-

tale region. Søbred med småurter er også vurderet

til at have stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge

regioner. Generelt er status for både udbredelse og

forekomstareal vurderet til at være gunstig for alle

sønaturtyperne. I forhold til den forrige afrapporte-

ring er det totale areal af kortlagte søer øget og data-

grundlaget er dermed forbedret, men kortlægningen

Tabel 2.4a.

Statusvurderinger for søer og vandløb i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og udvikling er som

i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalge-sø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Å-mudderbanke

Urtebræmme

FV –

FV =

U1 =

XX x

U1 =

CON

FV -

FV +

FV =

U1 =

XX x

U1 =

Forekomstareal

ATL

FV +

U1 ?

XX x

U2 –

CON

FV –

FV +

FV –

U1 ?

XX x

U2 –

Struktur og

funktion

ATL

U2 +

U2 –

U2 +

U2 -

U2 +

XX x

U2 +

CON

U1 +

U2 +

U2 -

U2 +

XX x

U2 –

Fremtidsudsigter

ATL

CON

Bevaringsstatus

ATL

U2 =

U2 –

U2 +

U2 –

U2 =

XX x

U2 –

CON

U1 –

U2 +

U2 –

U2 =

XX x

U2 –

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.4b.

Påvirkningsfaktorer på søer og vandløb.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Intensiv landbrug

Invasive arter

Vandløb er overvåget siden 2004, mens

åmudderbanke og urtebræmme først er

overvåget fra og med 2012. Manglende data

for åmudderbanke har betydet, at udbredel-

se, areal samt struktur og funktion ikke kan

vurderes, og dermed er bevaringsstatus og

udvikling angivet som ukendt. For de to øv-

rige vandløbstyper er data også begrænse-

de, men bevaringsstatus er vurderet stærkt

ugunstig, primært fordi status for struktur

og funktion er vurderet stærkt ugunstig.

Forekomstarealet af urtebræmmer er vur-

deret for lavt til, at naturtypen kan klare sig

på længere sigt, og status er dermed stærkt

ugunstigt, mens status for udbredelsen af

begge vandløbstyper og forekomstarealet

for vandløb er vurderet moderat ugunstig.

Kode Naturtype

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalge-sø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Å-mudderbanke

Urtebræmme

Påvirkningsfaktorer

Den største trussel mod sønaturtyperne er

generelt eutrofiering med næringssalte via

direkte tilløb og diffus tilførsel fra oplandet,

bl.a. forårsaget af intensiv landbrugsdrift på

naboarealerne. Overskud af næringssalte

forårsager øget algevækst og forstyrrer den

økologiske balance mellem søens planter,

rovfisk/fredfisk, dyreplankton og smådyr.

De seneste års klimatiske ændringer med

øget nedbør og øget vandtemperatur vil

for nogle søer formentlig forstærke disse ef-

fekter. Jo mere næringsfattig en sø er, des mere sårbar er den

overfor tilledning af næringssalte. Grundskudsplanter, som er

typedefinerende for de næringsfattige lobeliesøer og søbred

med småurter samt kransnålalger i søer af type 3140, vil fx

være i risiko for at blive udkonkurreret af mere næringskræ-

vende arter. Ændret hydrologi i form af afvanding og dræ-

ning i oplandet til søerne vil forringe levestederne for søens

dyr og planter.

Vandløb påvirkes primært af forstyrrelser i form af grødeskæ-

ring og bundoprensning, samt i et vist omfang af eutrofiering

i form af forhøjede koncentrationer af fosfor. Urtebræmme

påvirkes primært af næringsstoftilførsel fra tilstødende dyr-

kede arealer, og desuden af forstyrrelser i form af slåning og

græsning, samt af tilgroning med buske/træer og store urter.

Åmudderbanke er især følsomme for fysiske forstyrrelser og

ændringer i den naturlige hydrologi, samt af tilgroning.

Tabel 2.4c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for søer og vandløb i de biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er

stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). ID er Ingen Data.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalge-sø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Å-mudderbanke

Urtebræmme

3986

13484

12097

12202

CON

3432

19088

29578

27180

27068

Forekomstareal

ATL

6,3

3,2

CON

6,8

4,8

183

217

God tilstand

pct

ATL

CON

N2000

pct

ATL

CON

ATL

N2000 udvikling

Areal

CON

–

Tilstand

ATL

CON

Oprensning

Afgræsning

Afvanding

af sønaturtyper i Natura 2000-områderne

er endnu ikke afsluttet. Det betyder, at den

generelle udvikling både i Natura 2000 og

på landsplan ikke kan beskrives med sik-

kerhed.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.5 Indlandsklitter, hede og krat

Foto 2.5.

Våd hede.

Foto: PeterWind.

Uden for kystzonen kan der opstå klitter på flyve-

sandsaflejringer fra den sidste istid. Disse indlands-

klitter findes på meget tør, varm, sur og udvasket

sandbund og vegetationen er anderledes end i kyst-

klitterne. Indlandsklitterne omfatter visse-indlandsk-

lit

(2310) og

revling-indlandsklit

(2320), der begge er

præget af

hedevegetation og græs-indlandsklit

(2330)

med en overdrevslignende vegetation domineret af

græsser og urter. På sandede, næringsfattige jorder

med typisk mordannelse findes hederne hvor vege-

tationen er domineret af dværgbuske og ofte en rig

mos- og lavflora. På fugtige og våde arealer findes

våd hede

(4010) ofte med klokkelyng og en rig urteve-

getation og på den tørre bund findes

tør hede

(4030)

med hedelyng, revling, tyttebær og hede-melbærris.

På heder og overdrev, hvor der sker tilgroning med

ene-buske, findes naturtypen

enekrat

(5130). Naturty-

pen findes oftest, hvor græssende dyr har skabt mu-

lighed for enebuskenes frøspiring og etablering.

Bevaringsstatus

Alle seks naturtyper har ugunstig bevaringsstatus i

begge biogeografiske regioner. Visse-indlandsklit og

græs-indlandsklit samt enekrat i kontinental region

har moderat ugunstig bevaringsstatus, mens de øv-

rige er vurderet stærkt ugunstige. For våd hede i den

kontinentale region vurderes udbredelsesområdet

at være utilstrækkeligt til at opretholde naturtypen i

dens fulde variationsbredde, medens udbredelsesom-

rådet i den atlantiske region og for de øvrige typer er

vurderet stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse. I den kontinentale region er arealet med

de meget sporadisk forekommende indlandsklittyper

visse-indlandsklit og græs-indlandsklit utilstrække-

Tabel 2.5a.

Statusvurderinger for indlandsklitter, hede og krat i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og

udvikling er som i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Visse-indlandsklit

Revling-indlandsklit

Græs-indlandsklit

Våd hede

Tør hede

Enekrat

FV =

CON

FV =

U1 =

FV =

Forekomstareal

ATL

FV =

U1 –

FV =

CON

U1 =

FV =

U1 =

U2 –

FV =

Struktur og

funktion

ATL

U1 +

U2 –

U1 ?

U2 –

CON

U1 –

U2 –

U1 ?

U2 –

U1 ?

Fremtidsudsigter

ATL

CON

Bevaringsstatus

ATL

U1 +

U2 –

U1 =

U2 –

CON

U1 –

U2 –

U1 =

U2 –

U1 =

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.5b.

Påvirkningsfaktorer på indlandsklitter, hede og krat.

ligt og derfor vurderet moderat ugunstigt.

Der er registreret en øget tilgroning med

vedplanter på hederne, samt en tilbagegang

i dækningen af klokkelyng på den våde hede

og dværgbuske på den tørre hede, hvilket

peger på, at naturtypernes forekomst areal

er i tilbagegang. I den kontinentale region er

det aktuelle forekomstareal med våd og tør

hede utilstrækkeligt og derfor er status vur-

deret stærkt ugunstig.

Struktur og funktion er vurderet moderat

ugunstig for visse-indlandsklit og græs-

indlandsklit og for enebærkrat i kontinental

region, mens status er stærkt ugunstig for de

øvrige. Den ugunstige tilstand skyldes især

mangel på forstyrrelser, der kan holde ind-

landsklitternes plantedække lavt og åbent.

På hederne er tilstanden ugunstig som følge

af forsuring samt ophobning og mobilisering

af kvælstofpuljer i jorden, der fører til domi-

nans af næringselskende arter. Endvidere

sker der også en tilgroning med vedplanter

som følge af manglende forstyrrelser. Til-

standen i enekrat er præget af manglende

forstyrrelser, der kan holde vegetationen i et

relativt ungt succesionsstadium og begrænse

udbredelsen af invasive arter. Overvågnings-

data viser endvidere tegn på en forværring

af tilstanden i revling-indlandsklit, våd hede

og tør hede samt visse-indlandsklit i konti-

nental region og enekrat i atlantisk region i

perioden 2011-2022. Der er ikke en entydig

ændring i tilstanden for græs-indlandsklit og

for enekrat i kontinental region, mens tilstan-

den vurderes i fremgang for visse-indlands-

klit i atlantisk region.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Biocider, sygdom...

–

Græsningsproces

Kode Naturtype

2310 Visse-indlandsklit

2320 Revling-indlandsklit

2330 Græs-indlandsklit

4010 Våd hede

4030 Tør hede

5130 Enekrat

M M M

Påvirkningsfaktorer

Næringsbelastning, især i form af atmosfærisk deposition,

men også direkte gødskning og afdrift fra omkringliggende

marker, favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt

græsser) og forringer konkurrencevilkårene for dværgbuske

og lavtvoksende, nøjsomme urter, laver og mosser. Utilstræk-

keligt græsning og tilgroning med invasive vedplanter (især

bjergfyr, glansbladet hæg og rynket rose) medfører at en

række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter

i indlandsklitter, heder og enekrat forsvinder. Men intensiv

sommergræsning og maskinel naturpleje har også en negativ

effekt på levesteder og blomsterressourcer. Afvanding i form

af grundvandsindvinding samt grøfter og dræn påvirker våd

hede negativt. En særlig trussel er arealanvendelseskonflikter

mellem fx jagtinteresser, landbrugsaktiviteter og naturbeskyt-

telse, der begrænser genopretning af naturlige processer som

græsning og naturlig hydrologi. Endelig kan fragmentering

og stigende temperaturer som følge af klimaændringer påvir-

ke naturtypernes struktur og funktion.

Tabel 2.5c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for indlandsklitter, hede og krat i de biogeografiske regioner. Symbolerne for ud-

vikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Visse-indlandsklit

Revling-indlandsklit

Græs-indlandsklit

Våd hede

Tør hede

Enekrat

724

13250

13459

12700

CON

154

13258

24099

29044

Forekomstareal

ATL

6,4

1,2

146

3,0

CON

0,50

0,20

8,3

God tilstand

pct

ATL

3-76

12-58

64-83

13-65

2-68

22-70

CON

4-77

14-70

63-83

6-55

0-47

24-75

N2000

pct

ATL

CON

ATL

N2000 udvikling

Areal

CON

Tilstand

ATL

–

CON

Klimaændringer

Atm. Deposition

Fragmentering

Arealkonflikter

Invasive arter

Afvanding

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.6 Overdrev, eng og klipper

Foto 2.6.

Kalkoverdrev.

Foto: Peter Wind.

Overdrev er naturligt lysåbne, urtedominerede ve-

getationer på veldrænet bund, der er under påvirk-

ning af tilbagevendende forstyrrelser, typisk i form

af græsning. Den relativt sjældne naturtype

tørt kalk-

sandsoverdrev

(6120) er kendetegnet ved naturligt at

opretholde en lav, artsrig vegetation på grund af

tørke og hyppige forstyrrelser.

Kalkoverdrev

(6210)

surt overdrev

(6230) på hhv. kalkrig og kalkfattig

bund findes i mange varianter og overgangsformer

afhængig af jordbundsforholdene.

Tidvis våd eng

(6410) er først og fremmest betinget af en fluktueren-

de vandstand og i mindre grad af jordbunden. Den

er derfor meget variabel; den kan på de vådeste og

mest kalkrige forekomster ligne rigkær, mens der på

kalkfattig bund er tale om mere eller mindre fugtig,

mager græs-urtevegetation med færre arter. Natur-

typen findes ofte i overgangen mellem vådbundsty-

per og overdrev eller hede.

Indlandsklippe

(8220) og

indlandsklippe med pionerplanter

(8230) findes på Born-

holm på tørre, blottede kalkfattige klipper (typisk af

granit, serpentinit og gnejs), som ikke ligger ud til

havet.

Bevaringsstatus

De tre overdrevstyper og tidvis våd eng har stærkt

ugunstig bevaringsstatus i begge biogeografiske re-

gioner, dog er status moderat ugunstig for surt over-

drev i atlantisk region. Bevaringsstatus for indlands-

klipperne er gunstig, selvom tilstanden er ukendt.

For alle seks naturtyper er udbredelsesområdet vur-

deret stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse.

For tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev er fore-

komstarealet vurderet utilstrækkeligt til at opret-

holde naturtyperne, og for kalkoverdrev peger den

øgede tilgroning endvidere på, at arealet er i tilba-

gegang. Arealet med den kalkrige variant af tidvis

Tabel 2.6a.

Statusvurderinger for enge, overdrev og indlandsklipper i de to biogeografiske regioner. Symboler for status

og udvikling er som i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

6120

6210

6230

6410

8220

8230

Tørt kalksandsoverdrev

Kalkoverdrev

Surt overdrev

Tidvis våd eng

Indlandsklippe

Indlandsklippe med pionerpl.

FV =

CON

FV =

U2 –

U1 –

FV =

Forekomstareal

ATL

CON

U2 =

U2 –

U1 –

U2 –

FV =

U2 –

U1 –

U2 ?

Struktur og

funktion

ATL

CON

U2 –

XX ?

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 –

U1 –

U2 =

Bevaringsstatus

ATL

CON

U2 –

FV =

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.6b.

Påvirkningsfaktorer på enge, overdrev og indlandsklipper.

våd eng i kontinental region vurderes util-

strækkeligt og overvågningsdata peger på

en arealtilbagegang i begge regioner som

følge af en generel forværring i tilstanden.

Selvom arealet vurderes tilstrækkeligt stort

for surt overdrev, er status moderat ugun-

stigt, da arealet er i tilbagegang som følge

af tilgroning. Til gengæld vurderes arealet

med indlandsklipper at være stabilt og til-

strækkeligt stort.

Status for struktur og funktion er vurderet

stærkt ugunstig for alle tre overdrevstyper og

tidvis våd eng, dog er status moderat ugun-

stig for surt overdrev i atlantisk region. Fæl-

les for de fire naturtyper er, at vegetationen

er tydeligt præget af næringselskende arter og

der mangler i nogen grad naturlige forstyrrel-

ser (fx græsning), der kan holde plantedæk-

ket i et ungt succesionsstadium med en lav og

åben vegetation. Status for indlandsklipperne

er vurderet ukendt pga. utilstrækkelig viden

om de særlige strukturer og funktioner, der

karakteriserer naturtypen.

Overvågningsdata viser endvidere tegn

på en forværring af tilstanden i tørt kalk-

sandsoverdrev og kalkoverdrev samt for

tidvis våd eng i kontinental region. Udvik-

lingen for tidvis våd eng i atlantisk region

og indlandsklipperne vurderes usikker, da

der er ikke en entydig ændring i tilstanden.

Kode Naturtype

6120 Tørt kalksandsoverdrev

6210 Kalkoverdrev

6230 Surt overdrev

6410 Tidvis våd eng

8220 Indlandsklippe

8230 Indlandsklippe m pionerpl

Påvirkningsfaktorer

Enge, overdrev og indlandsklipper er påvirket

af næringsbelastning ved direkte gødskning,

randpåvirkning fra tilgrænsende dyrkede

marker, tilførsel i form af næringsrigt over-

fladevand og grundvand samt atmosfærisk

deposition. Næringsbelastningen favoriserer kvælstofelskende

plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene

for de lavtvoksende og nøjsomme arter (urter, halvgræsser, la-

ver og mosser). Tidligere tiders brug af fosforholdig gødning på

overdrevene øger risikoen for, at kvælstoftilførsel fra luften gi-

ver øget plantevækst og tab af arter. Utilstrækkelig græsning og

tilgroning med høje urter og vedplanter, medfører at en række

levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter på over-

drev, enge og indlandsklipper forsvinder og intensiv sommer-

græsning eller maskinel høslæt fjerner blomsterne fra arealerne

og dermed nektar og pollenkilderne til insekterne. De kystnære

arealer er endvidere påvirket af begrænsninger af den naturlige

kystdynamik. Afvanding i form af vandindvinding samt lokale

grøfter og dræn har en negativ effekt på indlandsklipperne og

særligt reduktionen i de naturlige fluktuationer i grundvands-

standen påvirker tidvis våd eng. Arealanvendelseskonflikter

mellem naturbeskyttelse og aktiviteter såsom intensiv landbrug

og jagt, begrænser genopretning af naturlige processer som

græsning og naturlig hydrologi. Endelig påvirkes naturtyper-

nes struktur og funktion af fragmentering (gælder særligt tørt

kalksandsoverdrev) og klimaforandringer i form af stigende

temperaturer og ekstremnedbør.

Tabel 2.6c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for enge, overdrev og indlandsklipper i de biogeografiske regioner. Symbolerne

for udvikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). ID er Ingen Data.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

6120 Tørt kalksandsoverdrev

6210 Kalkoverdrev

6230 Surt overdrev

6410 Tidvis våd eng

8220 Indlandsklippe

8230 Indlandsklippe m pionerpl.

9424

13473

CON

4957

29461

29566

565

3,8

Forekomstareal

ATL

CON

1,2

106

0,80

20-71

22-79

16-51

God tilstand

pct

ATL

CON

18-65

13-51

18-65

12-36

N2000

pct

ATL

CON

N2000 udvikling

Areal

ATL

CON

–

Tilstand

ATL

CON

–

Skovdrift

Kystsikring

Græsningsproces

Afvanding

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Atm. Deposition

Arealkonflikter

Rekreative forstyrrelser

Invasive arter

Fragmentering

Biocider, sygdom...

Klimaændringer

H H

M H

H M H H L H H F

H M H H L M H F

H H H H L

L H F

M M F

H H H H M H H

H L M M H L H M M M F

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.7 Moser

Foto 2.7.

Hængesæk.

Foto: Peter Wind.

Moser findes naturligt på arealer med en høj vand-

stand og rummer en lang række plantesamfund,

hvoraf syv er omfattet af habitatdirektivet.

Hængesæk

(7140) er en floristisk variabel naturtype, der starter

ved at danne et flydende plantedække i vand, langs

søer og kildevæld eller i lavninger i kær og heder.

Ved tilgroning med især sphagnum-arter kan tørve-

laget gradvist miste kontakt til grundvandet og den

ekstremt næringsfattige og sure mosetype

aktiv høj-

mose

(7110) udvikles, hvor vand- og næringstilførslen

alene kommer via nedbøren. Ved afvanding og/eller

næringsbelastning udvikler den aktive højmose sig til

en degenereret udgave, der i habitatdirektivet opfat-

tes som en selvstændig naturtype,

nedbrudt højmose

(7120). Tørveskrælning, optrædning eller naturlig dy-

namik kan give anledning til den sjældne naturtype

tørvelavning

(7150), der findes naturligt som pioner-

vegetation på blottet tørv og sand. Naturlig dynamik

omfatter fx frost- og vanderoderede partier eller våde

og tidvis oversvømmede sandflader i fugtige heder og

moser, der kan udvikle sig til tørvelavninger. På kal-

krig, fugtig bund med høj grundvandsstand udvikles

den artsrige naturtype

rigkær

(7230). Dominerer den

anselige halvgræs, hvas avneknippe, henføres natur-

typen til

avneknippemose

(7210).

Kildevæld

(7220) findes

hvor fremvældende kalkrigt grundvand danner frit

rindende vand i hovedparten af året.

Bevaringsstatus

Med undtagelse af hængesæk og tørvelavning i at-

lantisk region, hvor bevaringsstatus er moderat

ugunstig, er bevaringsstatus vurderet stærkt ugun-

stig for alle mosetyperne i begge regioner. For alle

syv mosetyper er udbredelsesområdet vurderet sta-

bilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet oprethol-

delse. Forekomstarealet vurderes stabilt for alle mo-

setyperne undtaget rigkær, hvor overvågningsdata

peger på en arealtilbagegang som følge af en generel

Tabel 2.7a.

Statusvurderinger for moser i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og udvikling er som i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

7110

7120

7140

7150

7210

7220

7230

Aktiv højmose

Nedbrudt højmose

Hængesæk

Tørvelavning

Avneknippemose

Kildevæld

Rigkær

FV =

CON

FV =

U1 –

Forekomstareal

ATL

U2 =

XX =

FV =

U1 =

CON

U1 =

XX =

FV =

U1 =

FV =

U1 –

U2 –

Struktur og

funktion

ATL

U2 ?

U2 –

U1 –

U1 ?

CON

U2 –

U2 ?

U2 –

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 –

Bevaringsstatus

ATL

U2 =

U2 –

U1 –

U1 =

CON

U2 –

U2 =

U2 –

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.7b.

Påvirkningsfaktorer på moser.

forværring i tilstanden. Arealet vurderes at

være utilstrækkeligt til at opretholde natur-

typen i hele dens variationsbredde for ak-

tiv højmose (særligt i atlantisk region), og

tørvelavning. Det er ukendt om arealet med

nedbrudt højmose er tilstrækkeligt stort,

da naturtypen er defineret som en degene-

reret udgave af aktiv højmose. Struktur og

funktion er vurderet stærkt ugunstig for

alle mosetyperne, undtaget hængesæk og

tørvelavning i atlantisk region, hvor tilstan-

den er moderat ugunstig. Særligt for ned-

brudt højmose og kildevæld er arealande-

len i en gunstig tilstand meget lille. For de

fleste mosetyper er vegetationen tydeligt

præget af næringselskende arter og løvets

næringsindhold tyder på en vis nærings-

påvirkning fra omgivelserne. Der mangler

endvidere naturlige forstyrrelser (fx græs-

ning og grundvandspåvirkning), der kan

holde plantedækket i et ungt succesionssta-

dium med en lav og åben vegetation. Over-

vågningsdata viser endvidere tegn på en

forværring af tilstanden i moserne i perio-

den 2011-2022. Dog er udviklingen for aktiv

højmose og tørvelavning i atlantisk region

og kildevæld i kontinental region vurderet

som usikker, da der er ikke en entydig æn-

dring i tilstanden.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Biocider, sygdom...

–

Græsningsproces

Kode Naturtype

7110 Aktiv højmose

7120 Nedbrudt højmose

7140 Hængesæk

7150 Tørvelavning

7210 Avneknippemose

7220 Kildevæld

7230 Rigkær

H M L

H M M L

H M H M

H H H M H M H

H H M

M H M H

M M H H M L

L M F

H M F

M M F

M F

H H H H M H H

M H H H H M H H

Påvirkningsfaktorer

Moserne er påvirkede af næringsbelastning

ved atmosfærisk deposition, direkte gødsk-

ning, afdrift fra omkringliggende marker

samt via overfladevand og grundvand, der

favoriserer kvælstofelskende plantearter

(særligt græsser) og forringer konkurrence-

vilkårene for både dværgbuske og lavtvoksende, nøjsomme

urter, halvgræsser og mosser. Ændret hydrologi som følge

af vandindvinding og udtørring pga. lokale grøfter og dræn,

sænker vandstanden og reducerer grundvandstrykket, hvil-

ket fører til en forøget tilgængelighed af næringsstoffer og en

accelereret tilgroning med vedplanter. Skygningen fra høje

planter på grund af utilstrækkelig græsning medfører, at en

række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter

i rigkær og kildevæld forsvinder. Og i rigkærene fjerner in-

tensiv sommergræsning eller maskinel høslæt blomsterne fra

arealerne og dermed nektar og pollenkilderne til insekterne.

Arealanvendelseskonflikter mellem naturbeskyttelse og ak-

tiviteter såsom intensiv landbrug og jagt, begrænser genop-

retning af naturlige processer som græsning og naturlig hy-

drologi. Endelig påvirkes naturtypernes struktur og funktion

af fragmentering (gælder særligt tørvelavning) og klimafor-

andringer i form af stigende temperaturer og ekstremnedbør.

Tabel 2.7c.

redelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for moser i de biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er stigende (+),

stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

7110 Aktiv højmose

7120 Nedbrudt højmose

7140 Hængesæk

7150 Tørvelavning

7210 Avneknippemose

7220 Kildevæld

7230 Rigkær

13473

2941

9943

13473

13138

CON

8315

19653

29566

11566

4870

29566

0,90

Forekomstareal

ATL

0,50

3,2

CON

0-4

1-20

God tilstand

pct

ATL

0-29

0-3

40-77

33-90

CON

3-30

0-4

24-61

7-55

11-71

2-18

1-19

N2000

pct

ATL

CON

ATL

N2000 udvikling

Areal

CON

–

Tilstand

ATL

CON

Klimaændringer

Atm. Deposition

Fragmentering

Arealkonflikter

Invasive arter

Kystsikring

Afvanding

Skovdrift

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

2.8 Skove

en rig bundflora af kalkelskende arter.

Ege-blandskov

(9160) er en variabel skovtype med eg og avnbøg på

relativt kalkholdig, og ofte lidt vandlidende bund,

der hindrer bøgen i at trives og ask i at dominere.

Den sjældne skovtype

vinteregeskov

(9170) omfatter

naturlige egeskove med mere vinter-eg end stilk-

eg. I egeskove på mager, sur bund med dominans af

stilk-eg findes stilkegekrat (9190), der ofte har artsrig

træsammensætning og et rigt bunddække af bregner

og andre nøjsomhedsplanter.

Skovbevokset tørvemose

(91D0) er domineret af birk, skovfyr eller rødgran, og

forekommer på relativ næringsfattig, sur bund med

højt grundvandsspejl.

Elle- og askeskov

(91E0) findes

på naturlig næringsrig, kalkholdig og ret fugtig jord-

bund og er typisk domineret af vådbundstolerante

og grundvandselskende træarter såsom el og ask.

Foto 2.8.

Bøg på mor, Jernhatten.

Foto: Jesper Fredshavn.

Bevaringsstatus

I Danmark findes 10 skovnaturtyper, der er beskyt-

tet af habitatdirektivet og de har alle deres hovedud-

bredelse i den kontinentale region, på nær skovklit.

Skovtyperne omfatter fire bøgeskovstyper, tre ege-

skovstyper, en skovtype, der dannes langs de ekspo-

nerede kyster og to sumpskovstyper, der udvikles på

fugtig-våd bund.

Skovklit

(2180) findes som naturlige

skovsamfund i kystklitterne, både som egentlig skov

og som krat. I bøgeskove på sur og morbundsdan-

nende bund findes

bøg på mor

(9110) og

bøg på mor

med kristtorn

(9120), der begge har sparsom bundflo-

ra præget af surbundsarter.

Bøg på muld

(9130) er are-

almæssigt den mest udbredte bøgeskovstype med en

stor variation i artsindhold, afhængig af jordbundens

surhedsgrad og fugtighed. På meget kalkrig bund el-

ler på tertiært plastisk ler findes

bøg på kalk

(9150) med

For samtlige skovtyper er bevaringsstatus vurde-

ret stærkt ugunstig i begge biogeografiske regioner.

Med undtagelse af den sjældne skovtype vinterege-

skov, vurderes areal og udbredelsesområde for alle

skovtyperne at være stabilt og tilstrækkeligt stort

til en langsigtet opretholdelse. Det er ukendt om

udbredelsesområdet for vinteregeskov er tilstræk-

keligt stort, medens forekomstarealet vurderes util-

strækkeligt, og dermed stærkt ugunstigt. Struktur og

funktion er vurderet stærkt ugunstig for alle skovty-

perne og med undtagelse af skovklit er arealandelen

i en gunstig tilstand yderst begrænset. En stor del af

skovenes samlede biodiversitet vurderes at være ar-

ter knyttet til gamle og døende træer, samt pollen og

nektarressourcer fra de blomstrende træer og buske.

Overvågningsdata viser, at skovene i udpræget grad

mangler dødt ved, levende træer med hulheder og

råd, store træer samt blomstrende træer og buske.

Tabel 2.8a.

Statusvurderinger for skove i de to biogeografiske regioner. Symboler for status og udvikling er som i Tabel 2.1.a.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Ege-blandskov

Vinteregeskov

Stilkege-krat

Skovbevokset tørvemose

Elle- og askeskov

FV =

CON

FV =

XX =

FV =

Forekomstareal

ATL

FV =

CON

FV =

U2 =

FV =

U2 =

U2 –

Struktur og

funktion

ATL

U2 +

U2 =

U2 –

U2 +

CON

U2 ?

U2 =

U2 +

U2 =

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 =

U2 –

Bevaringsstatus

ATL

U2 +

U2 =

U2 –

U2 +

CON

U2 =

U2 +

U2 =

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 2.8b.

Påvirkningsfaktorer på skove.

Der er tegn på stabilisering af tilstanden i

perioden 2011-2022 for en lang række skov-

typer. Det gælder bøg på mor, vinterege-

skov, stilkegekrat, skovbevokset tørvemose

og elle- og askeskov, samt for egeblandskov

i kontinental region. Overvågningsdata pe-

ger på en forværring i tilstanden for bøg på

mor med kristtorn og egeblandskov i atlan-

tisk region, mens der er en fremgang for

bøg på muld og bøg på kalk, samt skovklit i

atlantisk region. Endelig er udviklingen for

skovklit i kontinental region vurderet som

usikker, da der er ikke en entydig ændring

i tilstanden.

Rekreative forstyrrelser

Grundvandsindvinding

Næringsbelastning

Biocider, sygdom...

Kode Naturtype

2180 Skovklit

9110 Bøg på mor

9120 Bøg på mor med kristtorn

9130 Bøg på muld

9150 Bøg på kalk

9160 Ege-blandskov

9170 Vinteregeskov

9190 Stilkege-krat

91D0 Skovbevokset tørvemose

91E0 Elle- og askeskov

H H M

M H H M

H H H

M F

H M F

M F

L M H H

L M M F

Påvirkningsfaktorer

Skovene er påvirkede af intensiv forstlig

drift med hugst af de store, men biologisk

set stadig unge træer, de skadede og ”kro-

gede” træer med hulheder og rådne partier

samt tynding af skovbundens opvoksende

underskov med blomstrende træer og bu-

ske. Skovene bliver tætte og mørke, da de

mangler et naturligt forstyrrelsesregime i

form af græssende dyr, der skaber åbninger

og levesteder for varme- og lyskrævende

dyr og sikrer nektar og pollenkilder til insek-

terne. Eutrofieringen af skovene er sjældent

i form af direkte gødskning, men snarere en

generelt højere afsætning af luftbåret kvæl-

stof da de rager op i landskabet. Sjældne og

sårbare arter knyttet til gamle træer og dødt

ved er ofte så fragmenterede og spredte at

deres genetiske udveksling og sprednings-

H H H M

H H H

H M L

H H M M H H

muligheder er begrænsede. Særligt små forekomster af de to

sumpskovstyper (91D0 og 91E0) er meget påvirkelige over for

vandindvinding og afvanding ved grøfter og dræn og eutro-

fiering fra næringsbelastet overflade- og grundvand. Tilstan-

den i skovklit påvirket af kystbeskyttelse og sanddæmpende

foranstaltninger, der hæmmer de naturlige dynamiske pro-

cesser i kystklitterne. Arealanvendelseskonflikter mellem na-

turbeskyttelse og aktiviteter såsom intensiv skovbrug og jagt,

begrænser genopretning af naturlige processer som græsning,

kystdynamik og naturlig hydrologi. Endelig påvirkes natur-

typernes struktur og funktion af klimaforandringer i form af

stigende temperaturer.

Tabel 2.8c.

Udbredelses- og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000-områder og Natura

2000-udvikling for både areal og tilstand for skove i de biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er stigende (+),

stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

2180 Skovklit

9110 Bøg på mor

9120 Bøg på mor med kristtorn

9130 Bøg på muld

9150 Bøg på kalk

9160 Ege-blandskov

9170 Vinteregeskov

9190 Stilkege-krat

91D0 Skovbevokset tørvemose

91E0 Elle- og askeskov

10989

13473

3241

775

4378

2281

2116

CON

527

21327

8927

24103

2998

24332

241

19169

29566

13-14

8,1-9,1

3,1-7,8

5,7-9,9

Forekomstareal

ATL

2,9

2,6-5,8

2-2,4

CON

32-86

378-516

6,7

77-90

0,8

31-34

45-52

78-185

0-13

0-4

God tilstand

pct

ATL

21-69

0-23

0-5

CON

6-73

0-24

0-5

2-56

0-5

0-4

1-36

0-3

0-14

45-49

63-70

16-40

17-29

N2000

pct

ATL

19-24

13-29

15-19

CON

24-25

13-33

19-26

25-29

100

45-51

63-72

17-40

N2000 udvikling

Areal

ATL

CON

–

Tilstand

ATL

–

CON

1,1-1,5 176-181

Klimaændringer

Atm. Deposition

Fragmentering

Arealkonflikter

Invasive arter

Kystsikring

Afvanding

Skovdrift

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3 Arter

Stellas mosskorpion. Foto: Jørgen Lissner.

Af alle arterne på habitatdirektivets Bilag II, IV og V forekommer 88 habi-

tatarter i Danmark. Desuden optræder nogle få arter så sporadisk, at de ikke

afrapporteres her. Arterne spænder over alle medier, både havet, de ferske

vande og landjorden, og lige fra større pattedyr til undseelige mosskorpio-

ner og snegle. For arterne indgår fire statusvurderinger i den samlede beva-

ringsstatus: udbredelsesareal, bestandsstørrelse, habitatkvalitet (levested) og

fremtidsudsigter. Figur 3.1 viser den procentvise fordeling af de fire delsta-

tusvurderinger samt den samlede bevaringsstatus fordelt på de fire statuska-

tegorier,

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) og

ukendt

(hvid). Hvis arten forekommer i begge biogeografiske regioner, tæller status-

a) Udbredelse

b) Bestandsstørrelse

c) Habitatkvalitet

d) Fremtidsudsigter

e) Bevaringsstatus

16%

23%

44%

39%

31%

29%

25%

28%

26%

18%

26%

32%

33%

49%

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Figur 3.1.

Procentvis fordeling af statusvurderingerne for de 88 habitatarter for hhv. udbredelsesareal (a), bestandsstør-

relse (b), habitatkvalitet (c), fremtidsudsigter (d) og den samlede bevaringsstatus (d). I alt er foretaget 138 vurderinger.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

vurderingerne med to gange. Samlet er der foretaget 138 statusvurderinger

på de 88 arter.

Udbredelsesarealet er vurderet i forhold til artens forventede naturlige ud-

bredelse ved direktivets ikrafttræden i 1994, og 44 % af arterne har haft et

stabilt eller stigende areal, og dermed en gunstig status. Hvis udbredelsen er

for lille til at arten vurderes at kunne opretholde sig selv på længere sigt, eller

udbredelsesarealet er signifikant svundet siden 1994, hvilket har tilfældet en

tredjedel af arter, vurderes status for udbredelsesområde ugunstigt. 23 % har

ukendt udbredelsesareal.

Status for arternes bestandsstørrelse er for 16 % af arterne vurderet gunstig.

Vurderingen er foretaget ud fra data indsamlet i det nationale overvågnings-

program, NOVANA, og bygger hovedsagelig på antallet af positive fund

snarere end et egentlig individantal. 40 % af arterne har haft en ugunstig

bestandsstørrelse, hvoraf 32 % er stærkt ugunstig, svarende til, at bestands-

størrelsen er mindre end 75 % af det antal individer, der er nødvendig for at

opretholde en levedygtig bestand. Hele 44 % af arterne har stadig en ukendt

bestandsstørrelse.

Habitatkvalitet er kvaliteten af artens levesteder. Denne vurdering bygger

kun sjældent på data fra artens overvågningsprogram, men hyppigere på en

generel viden om levestedernes kvalitet ud fra kendskab til naturtyperne eller

det fødeudbud, der er tilgængeligt. 29 % af arterne har gunstig habitatkvali-

tet, 40 % ugunstig og 31 % har ukendt habitatkvalitet.

Af den samlede bevaringsstatus fremgår, at 18 % er gunstige, og 56 % er

ugunstige. Heraf er 7 % moderat ugunstige og 49 % stærkt ugunstige. 26 %

af vurderingerne har ukendt bevaringsstatus. De tilsvarende tal for Artikel

17-rapporteringen i 2019 var 18 % gunstige, 25 % moderat ugunstige, 32 %

stærkt ugunstige og i 2019 havde 24 % ukendt bevaringsstatus. Andelen af

ugunstige er altså stort set uændret, men andelen af stærkt ugunstige er steget

fra 32 % til 49 %. Andelen med gunstig bevaringsstatus er uændret, ligesom

andelen med ukendt bevaringsstatus stort set også er uændret.

Figur 3.2 viser udviklingen i arternes bestandsstørrelse i hele landet (a), og i

Natura 2000-områderne (b) i den seneste 12-års periode, 2013-2024, som pro-

centandelen af arter med hhv. fremgang (grøn), stabil (lys blå), tilbagegang

(rød), usikker (hvid) eller ukendt (grå). 23 % af arterne har haft fremgang, 16

% stabil og 14 % har haft tilbagegang i bestandsstørrelsen i perioden. For næ-

sten halvdelen (47 %) af arterne har det ikke været muligt at følge bestands-

udviklingen. De tilsvarende tal for Natura 2000-områderne har vist en noget

bedre udvikling, da 39 % af udpegningsarterne har haft fremgang, 15 % har

været uændret, og 11 % har vist tilbagegang i perioden. 36 % af arterne har

stadig ukendt bestandsstørrelse i Natura 2000-områderne.

a) Population

b) Trend – N2000 bestandsstørrelse

23%

43%

13%

22%

38%

16%

Figur 3.2.

Procentvis

fordeling af udviklin-

gen i status for be-

standsstørrelse i hele

landet (a) og i Natura

2000-områderne (b).

14%

11%

16%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Figur 3.3 viser udviklingen i habitatkvalitet i hele landet (a) og i Natura

2000-områderne (b). Kun 4 % af arterne har haft fremgang i habitatkvaliteten,

28 % en stabil udvikling, mens 12 % har vist tilbagegang. For 56 % af arterne

er kravet til habitatkvalitet ukendt eller der mangler data. I Natura 2000-om-

råderne er der for udpegningsarterne ingen fremgang, 24 % har uændrede

forhold, 16 % har tilbagegang og 59 % har ukendt habitatkvalitet.

a) Habitat

24%

28%

b) Habitat N2000

56%

12%

53%

Figur 3.3.

Procentvis

fordeling af udviklingen

i status for habitatkva-

litet i hele landet (a) og

i Natura 2000-områ-

derne (b).

16%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

For den samlede bevaringsstatus for hele landet viser Figur 3.4, at 15 % af ha-

bitatarterne er vurderet at være i fremgang, 25 % er stabile og 17 % er vurderet

at være i tilbagegang. For 43 % af arterne kan der ikke angives en udviklings-

tendens for bevaringsstatus.

I forhold til udviklingen i den forudgående 12-års periode ved rapporterin-

gen i 2019 synes udviklingen at være bremset op, da 25 % af arterne her viste

en fremgang, 17 % havde en stabil udvikling og 22 % var i tilbagegang. 36 %

havde en ukendt udvikling i bevaringsstatus.

For arterne omfatter statusvurderingerne:

Udbredelsesareal er det areal, der omslutter samtlige artens forekomster.

Status for udbredelsesareal er gunstig, hvis artens aktuelle udbredelsesareal

svarer til dens naturlige udbredelsesområde og bestanden vurderes at kunne

opretholdes på længere sigt inden for dette område. Hvis den nuværende ud-

bredelse vurderes at udgøre mellem 90-98 % af det gunstige udbredelsesareal

er status moderat ugunstig, og hvis det er mindre end 90 % af det gunstige

areal, er status stærkt ugunstig. Eventuelt er udbredelsesarealet ukendt. For-

uden status for udbredelsesareal er udviklingen i status i den seneste 12 års

periode også vurderet.

Bestandsstørrelse er antallet af individer i hvert af de to biogeografiske områ-

der. I de fleste tilfælde har det ikke været muligt, ud fra overvågningsdata, at

kalkulere en bestandsstørrelse i antal individer (i), og i stedet har medlems-

landene mulighed for at angive indirekte mål såsom antal lokaliteter (lok),

antal aktive bosteder (bo), antal kvadrater á 10 × 10 km (kv10), antal kvadrater

á 1 × 1 km (kv1), antal kvadratmeter med arten (m

), antal individer pr. 100 m

undersøgt (100 m), antal træer med positivt fund (træ), Counts Per Unit Effort

(CPUE) eller antal voksne individer (adults). Status for bestandsstørrelsen er

vurderet i forhold til referencepopulationen, der er den nødvendige bestands-

størrelse for at sikre artens overlevelse på længere sigt. Svarer den aktuelle

bestandsstørrelse til dette tal, eller er den større end det, så er status gunstig.

Hvis den aktuelle bestand kun udgør mellem 75-100 % af referencestørrel-

sen, er status moderat ugunstig, og er den mindre end 75 % er status stærkt

ugunstig. Eventuelt er status ukendt. Foruden status for bestandsstørrelse er

udviklingen i status i den seneste 12 års periode også vurderet.

43%

Trend – status

15%

25%

17%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

Figur 3.4.

Procentvis fordeling

af udviklingen i bevaringsstatus

i hele landet (a).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Habitatkvalitet er en vurdering af artens levesteder. For at opnå en gunstig

status for habitatkvalitet skal både arealet og kvaliteten af levesteder være til-

strækkeligt stort og af tilstrækkelig kvalitet til, at referencepopulationen kan

opretholde sig på længere sigt. Er areal eller kvalitet utilstrækkelig, er status

stærkt ugunstig, og i de øvrige tilfælde er det moderat ugunstig. Ofte foreta-

ges vurdering af status for habitatkvalitet ud fra en ekspertvurdering. Mang-

lende data er tit årsag til ukendt status. Foruden status for habitatkvalitet er

udviklingen i status i den seneste 12 års periode også vurderet.

Fremtidsudsigterne er en vurdering af arternes forventede udvikling de kom-

mende 12 år under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfaktorer og de for-

valtningstiltag, der skal modvirke disse. Vurderingen er foretaget af SGAV ,

og for de marine havpattedyr af MST.

Bevaringsstatus er den samlede vurdering på grundlag af de fire delstatus-

vurderinger af udbredelse, bestandsstørrelse, habitatkvalitet og fremtidsud-

sigter. Foruden bevaringsstatus er udviklingen i bevaringsstatus i den seneste

12-års periode også vurderet.

Natura 2000-andel er den procentdel af bestandsstørrelsen, der forekommer

inden for de udpegede Natura 2000-områder. Andelen er kun angivet for Bi-

lag II-arterne, da de er udpegningsarter for habitatområderne. Medlemslan-

dene er kun forpligtet til at gøre en indsats for Bilag II-arterne inden for Na-

tura 2000-områderne. En lille Natura 2000-andel kan altså betyde, at selv en

stor forvaltningsindsats i habitatområderne ikke har den store effekt på artens

nationale status, der vurderes for hele landet. Foruden Natura 2000-andelen

er angivet udviklingen i såvel bestandsstørrelse, som i habitatkvalitet inden

for Natura 2000-områdene.

I det følgende bliver arterne præsenteret i ni artsgrupper, hvor hver arts-

gruppe er vist på et 2-siders opslag med en beskrivelse af arterne, en oversigt

over bevaringsstatus, de vigtigste påvirkningsfaktorer samt tre tabeller med

statusvurderinger, påvirkningsfaktorer og en oversigtstabel med centrale be-

standsoplysninger og Natura 2000-andele.

Tabel a

i hvert opslag viser statusvurderinger af udbredelse, bestandsstørrel-

se, habitatkvalitet, fremtidsudsigter og den samlede bevaringsstatus angivet

som farvede felter, hvor status kan være

gunstig

(FV, grøn),

moderat ugunstig

(U1, orange),

stærkt ugunstig

(U2, rød) eller

ukendt

(XX, grå). Desuden er der i

hvert felt angivet med et trendsymbol udviklingen i status som enten

stigende

(+),

faldende

(-),

stabil

(=),

usikker

(?) eller

ukendt

(x).

Tabel b

viser en række overordnede påvirkningsfaktorers betydning for ud-

pegningsarterne. For hver art er angivet om påvirkningen har

høj

(H),

middel

(M) eller

lav

(L) betydning for artens tilstand. Desuden er angivet om påvirk-

ningen først forventes at få betydning i de fremtidige perioder (F). Tabellen

viser kun et kort sammendrag af den oprindelige rapportering, hvor der for

hver art er angivet op til 20 påvirkninger blandt 177 mulige, og for hver på-

virkning er angivet hvilken betydning og bestandsmæssigt omfang den har,

samt om påvirkningen har fundet, stadig finder eller fremover vil finde sted.

Tabel c

i hvert opslag giver de rapporterede tal for udbredelsesareal, be-

standsstørrelser, Natura 2000-andel. Herudover vises udviklingen i Natura

2000-områderne i hhv. bestandsstørrelse (bestand) og habitatkvalitet (leve-

sted) ved trendsymbolerne

stigende

(+),

faldende

(-),

stabil

(=),

usikker

(?) eller

ukendt

(x).

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.1 Havpattedyr

sydlige Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige

Østersø Bestanden i Østersøen blev i 2011-13 under

SAMBAH-projektet estimeret til 500 individer. Der-

udover overvåges de danske Natura 2000-områder

for marsvin med brug af flysurveys og passiv aku-

stisk monitering. Hvidnæse, vågehval, grindehval,

spækhugger og finhval forekommer i den danske

Nordsø og indgår også i denne vurdering.

Bevaringsstatus

Foto 3.1.

Gråsæl.

Foto: Anders Galatius.

Danmarks tre mest talrige havpattedyr er

spættet sæl,

gråsæl

marsvin.

Spættet sæl blev næsten og gråsæl

blev totalt udryddet i Danmark i starten af 1900-tal-

let. Da spættet sæl herefter blev totalfredet i 1977,

var der anslået kun et par tusinde individer tilbage.

Samtidig med fredningen oprettedes en række reser-

vater omkring hvile- og ynglepladser. Optællinger af

de spættede sæler blev indledt i 1979 og bestanden

har været støt stigende, kun afbrudt af to udbrud af

virussygdommen Phocine Distemper Virus (PDV).

PDV er kun dødelig for de spættede sæler, og slog

ca. 50 procent af sælerne ihjel i 1988 og 2002. Grå-

sælen blev totalfredet allerede i 1967, hvor den kun

forekom sporadisk i landet. Siden 2000 er arten regi-

streret jævnligt og med stigende antal i Vadehavet,

Kattegat, den vestlige Limfjord og i Østersøen. Siden

2003 er gråsælen igen ynglende i Danmark med op til

27 unger pr. år. Marsvin blev i 2011 en del af NOVA-

NA-overvågningen. I 1994, 2005, 2016 og 2022 gen-

nemførtes europæiske optællinger af marsvin og an-

dre hvaler vha. linje-transektmetoden fra skib og fly.

I 2012 og 2020 blev den samme metodik anvendt i det

Bevaringsstatus for spættet sæl vurderes som gunstig i

begge marine regioner. Arten forekommer i Danmark

i fire populationer: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat

og Østersøen. Bestandene i Vadehavet og Kattegat

(delt med hhv. Holland/Tyskland og Sverige) er store

og langsigtet levedygtige, mens bestandene i Limfjor-

den og Østersøen er mindre og mere sårbare. Arten

har i de seneste 10 år været i tilbagegang i det dan-

ske Vadehav og Kattegat, mens den har været stabil

i Limfjorden og i fremgang i Østersøen. Spættet sæl

forekommer i alle danske farvande, efter at den i de

seneste år er genindvandret til Det sydfynske Øhav og

Lillebælt, hvor den blev lokalt udryddet i slutningen

af 1800-tallet. Gråsælens status vurderes som ugun-

stig, men i bedring i begge marine regioner. Gråsæ-

len har siden 2003 etableret sig som ynglende art på

enkelte lokaliteter og forekommer i stigende antal i

danske farvande. Gråsæler i Danmark stammer fra

to overordnede populationer i hhv. Nordsøen og den

centrale Østersø. Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden

og en del af sælerne i Kattegat stammer fra bestanden

i Nordsøen. Gråsælerne i de indre farvande og dele af

Kattegat, stammer fra den centrale Østersø. Forekom-

sten og yngleaktiviteten i Danmark vurderes dog at

være meget langt fra områdernes bæreevne og histo-

risk reference. Bevaringsstatus for marsvin er vurderet

gunstig i den marine atlantiske region, idet optællin-

Tabel 3.1a.

Statusvurderinger for havpattedyr i de to marine regioner. Statusvurderingerne er hhv. FV-gunstig (grøn),

U1-moderat ugunstig (gul), U2 stærkt ugunstig (rød) eller XX-ukendt (grå). De efterfølgende symboler er udviklingen,

stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x).

Kode

Artsnavn

Udbredelse

MATL

1351

1364

1365

2027

2029

2032

2618

2621

Marsvin

Gråsæl

Spættet sæl

Spækhugger

Langluffet grindehval

Hvidnæse

Vågehval

Finhval

FV =

FV +

FV =

XX x

FV =

XX x

MBAL

FV =

Bestandsstørrelse

MATL

FV =

U2 +

FV =

XX x

FV =

XX x

MBAL

U2 –

U2 +

FV =

Levested

MATL

FV x

FV –

XX x

FV x

XX x

MBAL

U2 –

FV –

Fremtidsudsigter

MATL

MBAL

Bevaringsstatus

MATL

FV =

U2 =

FV –

XX x

FV =

XX x

MBAL

U2 –

U2 =

FV –

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.1b.

Påvirkningsfaktorer på havpattedyr.

ger i Nordsøen i 1994, 2005, 2016 og 2022 ikke

viste nogen nedgang i antal. I den baltiske re-

gion lever to bestande i dansk farvand: én i

de indre danske farvande og én i den indre

Østersø inkl. farvandet omkring Bornholm.

Disse to bestande vurderes samlet at have

stærk ugunstig bevaringsstatus, idet bestan-

den i Østersøen er meget lille og betragtes

som kritisk truet af IUCN og fordi bestanden

i de indre farvande har vist en kraftig tilba-

gegang i perioden 2005 til 2022. Optællinger

af hvidnæse og vågehval i 1994, 2005, 2016

og 2022 tyder på stabile forekomster og ud-

bredelser for begge arter. Spækhugger obser-

veres ofte i Skagerrak, hvorimod finhval og

grindehval kun forekommer sporadisk i den

danske del af den atlantiske region, og her er

datagrundlaget for sparsomt til at foretage

vurderinger af antal, udbredelse og trends.

Habitatkvaliteten for havpattedyr er i tilba-

gegang på grund af overfiskning, eutrofie-

ring og forstyrrelser, særligt i den marine bal-

tiske region, og for marsvin, tyder en kraftig

tilbagegang på at habitatet ikke længere er af

tilstrækkelig kvalitet. For spættet sæl er ud-

viklingen i antal og i habitatkvalitet inden for

danske Natura 2000-områder stabil. For grå-

sæl vurderes antal at være i stigning, og ha-

bitatkvaliteten er stabil. For marsvin er antal

og habitatkvaliteten indenfor danske Natura

2000-områder i tilbagegang i den marine at-

lantiske region. I den marine baltiske region

er antal i Natura 2000-områderne stigende,

mens habitatkvaliteten vurderes stabil, idet

stigningen i antal marsvin indenfor N2000

indikerer, at levevilkårene er bedre her end i

den resterende marine baltiske region.

Rekreative forstyrrelser

Næringsbelastning

Kode Artsnavn

1351 Marsvin

1364 Gråsæl

1365 Spættet sæl

2032 Hvidnæse

2618 Vågehval

M M

M M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

Forstyrrelser forårsaget af skibsfart, anlægsarbejder (fx broer

og havvindmølleparker) og fritidsaktiviteter på havet kan på-

virke alle havpattedyrarterne i form af støj, habitatreduktion

og fysiske forstyrrelser. Sæler på land er fx meget sårbare over

for forstyrrelser fra mennesker uanset om det er fra land, vand

eller fra luften. Fiskeri kan påvirke alle arter ved at reducere

tilgængelig fødemængde, samt ved utilsigtet bifangst, eller

ved habitatnedbrydning i forbindelse med f.eks. bundtrawl.

En del gråsæler drukner i fiskeredskaber, og især marsvin er

sårbare over for bifangst.

Miljøfremmede stoffer som fx tungmetaller, organokloriner

og perfluorerede stoffer opkoncentreres i fødekæden, og kan

påvirke helbred og forplantning hos alle havpattedyrarterne.

Støjforurening fx fra seismiske undersøgelser, ramninger ved

havmøllekonstruktioner og eksplosioner er vigtige påvirk-

ningsfaktorer i form af forstyrrelser og muligvis høreskader

for alle arter. Konstruktioner til havs, støj og skibstrafik kan

desuden forringe og fragmentere levestederne og adgang til

ynglepladser. Hvidnæsen er sårbar over for klimaforandrin-

ger, herunder højere havtemperatur.

Tabel 3.1c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-ud-

vikling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for havpattedyr i de to marine regioner. Symbolerne for udvikling er

stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er individer (i). ID er Ingen Data.

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1351 Marsvin

1364 Gråsæl

1365 Spættet sæl

2027 Spækhugger

2029 Langluffet grindehval

2032 Hvidnæse

2618 Vågehval

2621 Finhval

Bilag

II;IV

II;V

MATL

76600

8950

37000

MBAL

28700

17200

MATL

44086 i

417 i

6027 i

46300 i

7856 i

MBAL

5327 i

1512 i

2515 i

100

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

MATL

100

N2000 udvikling

Bestand

–

Levested

–

MBAL MATL MBAL MATL MBAL

Jagt og regulering

Marine aktiviteter

Intensiv fiskeri

Forurening

Bundtrawl

Skibsstøj

Bifangst

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.2 Pattedyr

overvågningsperiode, men i 2024 blev der tilfældigt

observeret et individ i Draved Skov. På Fyn og Sjæl-

land forekommer arten tilsyneladende i meget små

og spredte populationer med stærkt ugunstig beva-

ringsstatus. Birkemus har stærkt ugunstig bevarings-

status i begge biogeografiske regioner. Der mangler

generelt viden om dens udbredelse, levesteder og

bestandsstørrelser. Mange af de fugtige habitattyper,

som arten er tilknyttet, fx mose og eng, er i tilbage-

gang. Bæver har stærkt ugunstig bevaringsstatus

i den atlantiske region, men arten har en stigende

udbredelse og bestandsstørrelse. I den kontinentale

region er bestanden både mindre i antal og mindre

udbredt, men begge parametre er stigende. Ulv har

spredt sig til hele Jylland, og forekommer derfor i

hele den atlantiske region, og de dele af den konti-

nentale region, hvor den forventes at kunne spredes

til inden for overskuelig fremtid.

For ulv har DCE vurderet at status for bestandsstør-

relsen er stærkt ugunstig, da den nuværende be-

stand er mindre end 75 % af den bestandsstørrelse,

der vurderes at kunne opretholde sig selv på længere

sigt. Bestanden er dog i stærk stigning. Ministeriet

for Grøn Trepart har valgt ikke at følge DCE’s fag-

lige rådgivning, og i stedet rapporteret status for be-

standsstørrelsen som ukendt i begge de to regioner

for nu. Ulvens bevaringsstatus er indrapporteret som

gunstig, hvilket er i modsætning til en bevarings-

status som stærkt ugunstig, der ville have været en

følge af DCE’s anbefalinger. Denne ændring er vist

i Tabel 3.2a.

Odder vurderes at have gunstig bevaringsstatus i

den atlantiske region og i Jylland som helhed. Od-

der er udbredt på Fyn, men om bestanden er oppe

på øens bæreevne, er uvist. Overvågningen genfandt

Foto 3.2.

Hasselmus.

Foto: Danielle Schwarz/Wikimedia commons.

Hasselmus

er registreret i små bestande i løvskovs-

områder på Fyn og Sjælland. Birkemus kendes ude-

lukkende fra det jyske fastland, hvor den er fundet i

enge, moser og andre naturtyper med høj fugtighed

og et tæt urtedække tæt på områder med egnede vin-

terrastesteder, samt i diger og skrænter.

Bæver

findes

i ferskvandssystemer hovedsageligt i Nordvestjyl-

land og et mindre område af Nordsjælland.

Ulv

fore-

kommer i hele Jylland. I hele Jylland og på Fyn fore-

kommer odder i både ferske vande og langs kyster.

På Sjælland er odder under spredning, og seneste

overvågning bekræftede forekomsten på Lolland-

Falster. Skovmår forekommer i det meste af Jylland

syd for Limfjorden og på Sjælland. Ilder er udbredt i

hele landet med undtagelse af Bornholm og mindre

øer, men arten er i tilbagegang.

Bevaringsstatus

Hasselmus findes kun i den kontinentale region, hvor

der stedvis findes egnede habitater for hasselmus.

I Jylland er arten ikke registreret i denne og sidste

Tabel 3.2a.

Statusvurderinger for pattedyr i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderinger og udvikling

er som i Tabel 3.1a.

Bemærk at for ulv, er status for bestandsstørrelse ikke DCE’s vurdering, men en statusvurdering foretaget af

Ministeriet for Grøn Trepart.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL

1337

1341

1343

1352

1355

1357

1358

Bæver

Hasselmus

Birkemus

Ulv

Odder

Skovmår

Ilder

U2 ?

FV +

FV =

FV x

U2 +

CON

U2 +

U2 ?

FV +

U2 +

FV x

U2 x

XX +

XX =

XX x

U2 –

Bestandsstørrelse

ATL

FV +

CON

U2 +

U2 x

XX +

XX x

U2 –

FV =

FV x

XX x

U1 x

Levested

ATL

FV =

CON

FV =

U2 –

FV =

U1 x

XX x

U1 x

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 x

Fv +

FV =

XX x

U2 x

Bevaringsstatus

ATL

U2 +

CON

U2 +

U2 x

Fv +

U2 =

XX x

U2 x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.2b.

Påvirkningsfaktorer på pattedyr.

odder i Vestsjælland og på Lolland-Falster.

Siden sidste overvågning er odder fundet

regelmæssigt i Nordsjælland efter indvan-

dring af individer fra Sverige (de Plessis &

Elmeros, upubl.). Trods fremgangen på Fyn

og Sjælland, vurderes odder at have stærkt

ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale

region. Forringelserne i forhold til sidste

Artikel 17-vurdering skyldes primært æn-

dringer i vurderingskriterierne. Skovmår

og ilder overvåges ikke i NOVANA. Be-

varingsstatus for skovmår vurderes som

ukendt i begge biogeografiske regioner.

Den synes at være vidt udbredt i skove og

mosaiklandskaber med småskove og diver-

se levende hegn, inkl. i det vestlige Jylland.

Arten er dog forsvundet fra Fyn siden habi-

tatdirektivet trådte i kraft i Danmark, og be-

standsstørrelser og -udvikling er ukendte.

Bevaringsstatus for ilder er vurderet som

stærkt ugunstig i begge biogeografiske re-

gioner.

Rekreative forstyrrelser

Intensiv landbrug

Klimaændringer

Invasive arter

Infrastruktur

Forurening

Lystfiskeri

Kode Artsnavn

1337 Bæver

1341 Hasselmus

1343 Birkemus

1352 Ulv

1355 Odder

1357 Skovmår

1358 Ilder

M M

M M M

M M M M M M M

Påvirkningsfaktorer

Hasselmusens levevilkår er påvirket af in-

tensiv skov- og landbrugsdrift og intensiv

græsning i skov, der hindrer de krat, hegn

og underskov, hvor arten kan trives.. Bir-

kemus er ligeledes under påvirkning af in-

tensiv landbrugsdrift, hvor antallet af diger

og levende hegn reduceres. Hertil kommer

habitatfragmentering, dræning eller over-

svømmelse af dens levesteder. Bæver er

i høj grad afhængig af skovhabitater nær

ferskvandsområder og den hydrologiske

forvaltning af disse. Ulven har en tilsyneladende høj kryptisk

dødelighed, som kan skyldes illegal jagt, men bl.a. trafikdrab

kan også påvirke bestanden. Den væsentligste menneskeskab-

te, direkte mortalitetsfaktor for odder er formentlig trafikdrab.

Vejpassager af vandløb kræver særlige hensyn til odder, og

drukning i fiskeredskaber uden spærreanordninger udgør

fortsat en risiko for bestandene. Se endvidere beskrivelser af

påvirkninger og forvaltningstiltag i Elmeros m.fl. (2024). Be-

standene af skovmår og ilder er ligeledes påvirket af trafik-

drab. Med stigende trafikmængder på vejene vil trafikdrab og

fragmentering af arternes levesteder stige. Manglende under-

skov vil forringe kvaliteten af skovmårs levesteder. Årsagerne

til bestandstilbagegangen for ilder kendes ikke, men arten kan

fortsat reguleres året rundt.

Tabel 3.2c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvik-

ling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for pattedyr i de to biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er

stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er individer (i) og antal 10x10 km

kvadrater

(kv10). ID er Ingen Data.

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1337 Bæver

1341 Hasselmus

1343 Birkemus

1352 Ulv

1355 Odder

1357 Skovmår

1358 Ilder

Bilag

II;IV

2641

11637

13483

ATL

6017

CON

2423

1553

412

11832

23816

26 i

35 i

171 kv10

24 i

ATL

213-320 i

CON

87-131 i

66 i

4 i

7 i

263 kv10

152 i

100

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Hydrologi

Jagt m.m.

Skovdrift

Bifangst

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.3 Flagermus I

Der er registreret 17 arter flagermus i Danmark.

Desuden blev der sidste år fundet en 18. art under

unaturlige forhold i Danmark. Den art indgår ikke

i Artikel 17 vurderingerne. Ændringer i alle flager-

musarternes udbredelse overvåges samlet i NOVA-

NA-programmet, men bestandene og deres leve-

steder overvåges ikke. Otte arter behandles i denne

første gruppe af flagermus, der har en relativt stor

udbredelse (damflagermus,

vandflagermus, troldflager-

mus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus,

sydflagermus

skimmelflagermus).

Bevaringsstatus

Seks af de otte vidt udbredte flagermusarter (trold-

flagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus,

brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus)

vurderes at have gunstig bevaringsstatus i begge bio-

geografiske regioner. De seks arter er karakteriseret

ved typisk at jage i menneskeskabte mosaiklandska-

ber med skove med mange ældre træer, lysåbne na-

turområder, bebyggelser og agerland. De vurderes at

have store og relativt stabile udbredelsesområder. For

de fleste arter er forekomsten dog begrænset i det vest-

lige af Jylland og i Vendsyssel i yngletiden, formentlig

fordi der er relativt få egnede levesteder i de lands-

dele. Skimmelflagermusen er muligvis under spred-

ning vestover i Jylland, hvor den endnu ikke er lige

så almindelig som på Sjælland. Pipistrelflagermus har

fortsat en sydlig udbredelse i Jylland og på Sjælland,

men den forekommer også spredt i resten af Jylland

og Sjælland. Den synes ikke at være i tilbagegang.

Damflagermus og vandflagermus vurderes at have

henholdsvis stærkt ugunstig og moderat ugunstig be-

varingsstatus. De to arter jager ofte over søer og større

vandløb, i fjordområder og langs kyster. Vandflager-

Foto 3.3.

Brunflagermus.

Foto: Morten Elmeros.

Tabel 3.3a.

Statusvurderinger for flagermus I i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderinger og udvikling

er som i Tabel 3.1a.

Kode

1309

1312

1314

1317

1318

1327

1332

5009

Artsnavn

Pipistrelflagermus

Brunflagermus

Vandflagermus

Troldflagermus

Damflagermus

Sydflagermus

Skimmelflagermus

Dværgflagermus

Udbredelse

ATL

FV ?

FV =

FV ?

CON

FV ?

FV =

Bestandsstørrelse

ATL

XX x

U1 -

XX x

U2 -

XX x

CON

XX x

U1 -

XX x

U2 -

XX x

Levested

ATL

FV x

XX x

FV x

CON

FV x

Fremtidsudsigter

ATL

CON

Bevaringsstatus

ATL

FV x

U1 -

XX x

U2 -

FV x

CON

FV x

U1 -

FV x

U2 -

FV x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.3b.

Påvirkningsfaktorer på flagermus I.

musen er udbredt i hele landet, mens damflagermu-

sen primært findes i Midt- og Østjylland og omkring

det vestlige Limfjordsområde. Optællinger i udflyv-

ningsperioden fra de to største vinterrastesteder i Jyl-

land, hvor størstedelen af de jyske bestande af de to

arter overvintrer, viser en tilbagegang i bestandene af

begge arter (Elmeros et al. 2022). Der er ikke tilsva-

rende bestandstal fra Østdanmark for hverken vand-

eller damflagermus. Forekomsten af vandflagermus

er stabil og den lille forekomst af damflagermus i Syd-

østsjælland synes at være stigende.

Fjernelse af småbiotoper

Fjernelse af gamle træer

–

Kode Artsnavn

1309 Pipistrelflagermus

1312 Brunflagermus

1314 Vandflagermus

1317 Troldflagermus

1318 Damflagermus

1327 Sydflagermus

1332 Skimmelflagermus

5009 Dværgflagermus

M M M M M

M M M H

M M

M M M M M M M M M

Påvirkningsfaktorer

Alle flagermusarter har relativt lange levetider, lave

reproduktionsrater og lave bestandstætheder. Sam-

menlignet med andre små dyr er flagermus’ leveste-

der meget større, og de kan ikke forvaltes på små-

skalaniveau. Pga. bestandsdynamikken er flagermus

meget følsomme over for øget dødelighed og tab

af levesteder, og de er lang tid om at genvinde be-

standsstørrelsen efter tilbagegange. Udbygning af

vindenergiproduktionen og transportinfrastruktu-

rer medfører stigende risiko for flagermusbestan-

dene i form af direkte dødelighed og forringelse og

tab af levesteder, især når anlæggene placeres i og

nær ved skov. Solcelleanlæg medfører også tab af

jagtområder. Flagermus påvirkes negativt af forstyr-

relse og ødelæggelse af deres yngle- og rasteområ-

der. På overvintringssteder er flagermusene meget

følsomme over for forstyrrelser og ændringer i mi-

kroklimaet, der medfører, at flagermusene bruger af

deres sparsomme fedtreserver. Sommerens yngle-

og rastekvarterer skal være uforstyrrede, relativt

varme og beskyttet mod rovdyr og -fugle. Flagermus

skal have adgang til flere egnede kvarterer, og flere

M M M H

jagtområder med mange insekter gennem sommer-

halvåret for at bevare den økologiske funktionalitet

af yngleområder. Flagermusarter med yngle- og ra-

stesteder i hulheder i træer er følsomme over for in-

tensiv skovdrift og træpleje. Fjernelse af underskov,

topkapning og lignende af træer med hulheder for-

ringer ligeledes skoves kvalitet som levesteder for

flagermusene. Arter med yngle- og rastekvarterer i

bygninger er følsomme over for nedrivning og reno-

vering, og belysning af bygninger kan helt fortrænge

flagermusene fra deres ynglekvarterer. Betydningen

af lys- og lydforurening, forringelse af levesteder og

effekter af forurening med pesticider og andre miljø-

gifte er ukendt. Se endvidere beskrivelser af påvirk-

ninger og forvaltningstiltag i Elmeros m.fl. (2024).

Tabel 3.3c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvik-

ling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for flagermus I i de to biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling

er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal lokaliteter (lok).

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1309 Pipistrelflagermus

1312 Brunflagermus

1314 Vandflagermus

1317 Troldflagermus

1318 Damflagermus

1327 Sydflagermus

1332 Skimmelflagermus

5009 Dværgflagermus

Bilag

II;IV

ATL

5665

8101

12084

12499

8384

12033

10402

10503

CON

8773

26972

26973

28418

13738

27112

19712

26980

ATL

13 lok

17 lok

41 lok

42 lok

21 lok

40 lok

19 lok

28 lok

CON

43 lok

124 lok

136 lok

123 lok

46 lok

129 lok

52 lok

135 lok

–

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Vindmøller og solenergi

Rekreative forstyrrelser

Intensiv landbrug

Fragmentering

Træfældning

Infrastruktur

Forurening

Biocider

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.4 Flagermus II

liserede overvågninger indikerer, at de to arter er

mere udbredt end tidligere antaget i den kontinen-

tale region, hvor de to arter vurderes at have gunstig

bevaringsstatus. I den atlantiske region er forekom-

sten af brun langøre og især frynseflagermus meget

begrænset. Der er formentlig meget få egnede leve-

steder i det vestligste og nordlige Jylland. De to ar-

ters bevaringsstatus vurderes som ukendt.

Bevaringsstatus for både Bechsteins flagermus og

skægflagermus vurderes at være ukendt. Udbre-

delsen her i landet er begrænset til Bornholm, og

bestandene formodes at være meget små, især for

Bechsteins flagermus.

Foto 3.4.

Frynseflagermus.

Foto: Morten Elmeros.

Der er 17 arter flagermus i Danmark, heraf 9 arter i den-

ne anden gruppe af mindre almindelige flagermusar-

ter med en begrænset udbredelse (Bechsteins

flagermus,

Brandts flagermus, skægflagermus, frynseflagermus, stor

museøre, Leislers flagermus, nordflagermus, brun bredøre

bredøret flagermus).

Ændringer i flagermusarters ud-

bredelse overvåges samlet i NOVANA-programmet,

men bestandene og deres levesteder overvåges ikke.

To af de ni arter forekommer meget sporadisk og har

formentlig ikke faste ynglebestande i landet. En af de

sidstnævnte, stor museøre, er ny på den danske refe-

renceliste og er vurderet for første gang.

Brandts flagermus er udbredt på Bornholm og re-

gistreres spredt på Sydsjælland, Lolland-Falster og

Møn. I Jylland findes den spredt i den kontinentale

region og meget sjældent i den atlantiske region. Der

overvintrer et stabilt, men lavt antal Brandts flager-

mus i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland.

Den vurderes at have ukendt bevaringsstatus i begge

biogeografiske regioner.

Bredøret flagermus’ udbredelse er begrænset til

Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Den har dog

øget sin udbredelse nordover på Sjælland i de sene-

ste overvågningsperioder, men bevaringsstatus vur-

deres som ukendt, da bestandsstørrelsen fortsat må

være meget begrænset.

Nordflagermus synes at være under indvandring i

den kontinentale region i Danmark. Den er fundet

regelmæssigt på lokaliteter af den danske side af

Øresund, men flere nye fund på Bornholm i yngleti-

den tyder på, at arten har etableret sig på øen. Nord-

flagermus registreres også sporadisk på lokaliteter

Bevaringsstatus

Bortset fra nordflagermus er disse 9 arter i stor grad

knyttet til områder med ældre skove og tætte mosa-

iklandskaber med mange gamle træer. Brun langøre

og frynseflagermus har meget svage ekkolokalise-

ringsskrig og er derfor svære at registrere ved den

akustiske overvågning. En mere intensiv overvåg-

ningsmetode i de seneste perioder og mere specia-

Tabel 3.4a.

Statusvurderinger for flagermus II i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderinger og udvikling

er som i Tabel 3.1a.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL

1308

1313

1320

1322

1323

1324

1326

1330

1331

Bredøret flagermus

Nordflagermus

Brandts flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins flagermus

Stor museøre

Langøret flagermus

Skægflagermus

Leislers flagermus

XX ?

XX x

XX ?

CON

FV +

XX +

FV ?

XX x

FV ?

XX x

Bestandsstørrelse

ATL

CON

XX +

XX x

Levested

ATL

CON

XX x

FV x

XX x

Fremtidsudsigter

ATL

CON

XX x

Bevaringsstatus

ATL

CON

XX =

XX x

FV x

XX x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.4b.

Påvirkningsfaktorer på flagermus II.

Fjernelse af småbiotoper

Fjernelse af gamle træer

Vindmøller og solenergi

Rekreative forstyrrelser

Intensiv landbrug

i Østjylland. Nordflagermus har fortsat en

begrænset forekomst og vurderes at have

ukendt bevaringsstatus.

Fragmentering

Leislers flagermus og stor museøre er fun-

det enkelte gange i landet, men de formodes

ikke at have ynglende bestande. De to arter

vurderes at have ukendt bevaringsstatus i

den kontinentale region. I levevis minder

Leislers flagermus meget om brunflagermus.

Kode Artsnavn

1308 Bredøret flagermus

1313 Nordflagermus

1320 Brandts flagermus

1322 Frynseflagermus

1323 Bechsteins flagermus

1324 Stor museøre

1326 Langøret flagermus

1330 Skægflagermus

1331 Leislers flagermus

M M M M M M M M M

M M M M M M M M

M M M M M M M

M M M M M M M M M

M M M M M M M

M M M M M M M M

Påvirkningsfaktorer

Alle flagermusarter har relativt lange leve-

tider, lave reproduktionsrater og lave be-

standstætheder. Sammenlignet med andre

små dyr er flagermus’ levesteder også me-

get større og de kan ikke forvaltes på små-

skalaniveau. Pga. bestandsdynamikken er

flagermus meget følsomme over for øget

dødelighed og tab af levesteder, og de er

lang tid om at genvinde bestandsstørrelsen

efter tilbagegange. Udbygning af vindener-

giproduktionen og transportinfrastrukturer

medfører stigende risiko for flagermusene i

form af direkte dødelighed samt forringelse

og tab af levesteder. Tab af levesteder er en

væsentlig negativ påvirkning for skovtil-

knyttede arter, hvis vindmøller og veje pla-

ceres i skov. Flagermus påvirkes negativt af

forstyrrelse og ødelæggelser af deres yngle-

og rasteområder. På overvintringssteder

er flagermus meget følsomme over for for-

styrrelser og ændringer i mikroklimaet, der

medfører, at flagermusene bruger af deres

sparsomme fedtreserver. Sommerens yngle-

og rastekvarterer skal være uforstyrrede, relativt varme og be-

skyttet mod prædatorer. Flagermusene skal have adgang til fle-

re egnede kvarterer og flere jagtområder med insekter gennem

sommerhalvåret for at bevare den økologiske funktionalitet af

yngleområder. Flagermusarter med yngle- og rastesteder i hul-

heder i træer er følsomme over for intensiv skovdrift og træple-

je. Fjernelse af underskov, topkapning og lignende af træer med

hulheder forringer ligeledes skoves kvalitet som levesteder for

flagermusene. Arter med yngle- og rastekvarterer i bygninger

er følsomme over for nedrivning og renovering, og belysning

af bygninger kan helt fortrænge flagermusene fra deres yng-

lekvarterer. Betydningen af lys- og lydforurening, forringelse

af levesteder og effekter af forurening med pesticider og andre

miljøgifte er ukendt. Se endvidere beskrivelser af påvirkninger

og forvaltningstiltag i Elmeros m.fl. (2024).

Tabel 3.4c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-ud-

vikling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for flagermus II i de to biogeografiske regioner. Symbolerne for udvik-

ling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal lokaliteter (lok).

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1308 Bredøret flagermus

1313 Nordflagermus

1320 Brandts flagermus

1322 Frynseflagermus

1323 Bechsteins flagermus

1324 Stor museøre

1326 Langøret flagermus

1330 Skægflagermus

1331 Leislers flagermus

Bilag

II;IV

2267

340

ATL

CON

3444

509

277

6692

100

11576

100

639

6 lok

0 lok

3 lok

ATL

CON

19 lok

9 lok

4 lok

33 lok

2 lok

1 lok

49 lok

1 lok

6 lok

100

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Træfældning

Infrastruktur

Biocider

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.5 Fisk og krebsdyr

bestand for længst er forsvundet fra Gudenå, har det

været muligt at redde de oprindelige bestande i flere

vestjyske vandløb (fx Skjern Å) fra total udryddelse.

Bevaringsstatus

Foto 3.5.

Pigsmerling.

Foto: Ron Offermans/Wikimedia commons.

Bæklampret

er udbredt over det meste af landet. Den

forekommer især i de jyske vandløb, hvorimod fore-

komsten er mere spredt på øerne og særligt Sjælland.

De voksne lever kortvarigt og gyder på grusbund,

mens larverne lever ca. 5 år i blød bund med lav

strømhastighed.

Pigsmerling

findes i vandløb og søer

på Fyn, Sjælland, Lolland og Als. Den er knyttet til

siltet-sandet bund med spredt vegetation. Laksefi-

sken

snæbel

er en totalfredet og prioriteret art på Bilag

II og IV, der kun findes i sydvestjyske åer med udløb

i Vadehavet. Den gyder i vandløbene, hvor de små

larver også vokser op, inden de vandrer ud i havet.

Stallingen

er ligeledes naturligt knyttet til en række

vestjyske, sandede vandløb, men er udsat i øvre Gu-

denå, hvor der findes veletablerede bestande.

Laks

knyttet til vores største jyske åer i både den atlanti-

ske og den kontinentale region. Mens den naturlige

Der er ikke tegn på tilbagegang i udbredelsen af bæk-

lampret, hverken i den atlantiske eller den kontinen-

tale region, men bestanden er gået tilbage i den konti-

nentale region. Bevaringsstatus for den kontinentale

region er derfor stærkt ugunstig, men gunstig i den

atlantiske region. Bevaringsstatus for flodlampret er

ukendt, da der ikke er indsamlet data siden sidste

overvågningsperiode. Havlampret er på grund af sin

begrænsede udbredelse og levestedets kvalitet vur-

deret at have stærkt ugunstig bevaringsstatus. Pigs-

merling findes kun i den kontinentale region, hvor

den har en mindre historisk udbredelse. Bestanden

er gået stærkt tilbage i denne overvågningsperiode

og derfor er den vurderet at være i stærkt ugunstig

bevaringsstatus. Udsætningen af lakseyngel og smolt

i de jyske åer har båret frugt, og laksebestanden er i

stigning i den atlantiske region. Bevaringsstatus vur-

deres derfor i den atlantiske region samlet at være

gunstig. Gudenåbestanden er ikke oprindelig, og er

afhængig af udsætning. Levestedkvaliteten er ikke

tilfredsstillende så i den kontinentale region er beva-

ringsstatus stærkt ugunstig. Bevaringsstatus for stal-

ling er stærkt ugunstig i den atlantiske region, fordi

bestanden er lille. I den kontinentale region er beva-

ringsstatus ligeledes vurderet stærkt ugunstig, fordi

artens udbredelse er begrænset. Der er hverken data

for størrelsen af bestanden eller levestedets kvalitet.

Den samlede bestand af snæbel er endnu meget lav

Tabel 3.5a.

Statusvurderinger for fisk og krebsdyr i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderinger og

udvikling er som i Tabel 3.1a.

Kode

1091

1095

1096

1099

1102

1103

1106

1109

1113

1145

1149

2492

6353

Flodkrebs

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Maj-sild

Stavsild

Laks

Stalling

Snæbel

Dyndsmerling

Pigsmerling

Heltling

Helt

U2 –

Artsnavn

Udbredelse

ATL

XX x

U2 +

FV =

XX x

FV =

U2 =

U2 –

U2 =

U2 –

CON

XX +

XX x

FV =

XX x

FV +

U2 x

Bestandsstørrelse

ATL

XX x

FV +

XX x

FV +

U2 =

U2 +

U2 –

FV +

U2 x

CON

U2 –

XX x

U2 –

XX x

Levested

ATL

XX x

FV =

XX =

XX x

FV =

XX x

U2 x

FV x

XX x

U2 x

CON

XX x

FV =

XX =

XX x

U2 x

XX x

Fremtidsudsigter

ATL

U2 –

CON

Bevaringsstatus

ATL

XX x

U2 x

FV +

XX x

FV +

U2 =

U2 x

U2 –

U2 x

CON

U2 x

XX x

U2 –

XX x

U2 x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.5b.

Påvirkningsfaktorer på fisk og krebsdyr.

og udbredelsen begrænset. Bevaringsstatus

for snæbel vurderes derfor at være stærkt

ugunstig. Heltens udbredelse er reduceret,

og stærkt ugunstig i begge de biogeogra-

fiske regioner. Der er også tilbagegang i

bestandsstørrelsen i den atlantiske region,

hvorimod den er i stigning i den kontinen-

tale region. Samlet er den dog vurderet at

være i stærkt ugunstig bevaringsstatus i

begge regioner. Det samme gælder for hel-

ting, som i denne overvågningsperiode har

både en reduceret udbredelse og bestand.

Opgravning, udretning

Næringsbelastning

Trusler udenfor EU

Intensiv landbrug

Ændret hydrologi

Klimaændringer

Invasive arter

Forurening

Kode Artsnavn

1091 Flodkrebs

1095 Havlampret

1096 Bæklampret

1099 Flodlampret

1102 Maj-sild

1103 Stavsild

1106 Laks

1109 Stalling

1113 Snæbel

1145 Dyndsmerling

1149 Pigsmerling

2492 Heltling

6353 Helt

M M M M M M M

M M M M M M

M M M M M M M

M M M

M M

M M M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

Eutrofiering og forurening med nærings-

stoffer, okker, miljøfremmede stoffer m.m.

kan lokalt være et problem. I søerne vurde-

res forurening med næringsstoffer at være

en vigtig negativ påvirkningsfaktor for helt-

ling, da reduceret sigtbarhed i vandet vil

forringe dens fødesøgning. Udsætning af

sandart, som har samme fourageringsstra-

tegi som heltling, anses også for at påvirke

bestanden af heltling negativt. Helt er af-

hængig af at kunne vandre mellem salthol-

digt vand og ferskvand i forskellige stadier

af dens livscyklus og vil derfor være nega-

tivt påvirket, hvis fysiske spærringer for-

ringer mulighederne for denne vandring. I

vandløbene er krebsdyr og fisk dog generelt

mest påvirket af fysiske forringelser i form

af uddybning/udretning af naturlige vand-

M M M M M M

M M

M M M

M M

løb, hvilket reducerer den naturlige variation, samt etablering

af anlæg, der forhindrer nødvendige vandringer til og fra gy-

depladserne. Forbedret adgang til gyde- og opvækstområder-

ne for snæbel og laks, samt forøgelse og kvalitetsforbedring af

disse områder har haft positiv effekt. Men specielt for snæblen

mangler der at blive genskabt bagvande, hvor den spæde yn-

gel kan vokse op på dens vej mod Vadehavet. Skarven kan

tids- og stedvis være en alvorlig trussel mod stalling og laks.

Tabel 3.5c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvikling

for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for fisk og krebsdyr i de to biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling er

stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er individer (i). Bestandsenhed er individer (i),

antal 1x1 km

kvadrater (kv1), individer pr 100 m undersøgt (100 m) og Counts pr Unit Effort (CPUE). ID er Ingen Data.

Udbredelsesareal

Kode

Artsnavn

Bilag

II;V

II;IV

3000

ATL

300

4600

12600

7300

4900

3195

100

5100

300

2200

0,30 CPUE

CON

1000

1700

18600

1300

1100

ATL

100 kv1

69 i

267 i

13071 i

1 100m

4778 i

23 i

180 i

2,30 CPUE

0,30 CPUE

100

CON

700 kv1

89 i

870 i

100

–

ATL

1091 Flodkrebs

1095 Havlampret

1096 Bæklampret

1099 Flodlampret

1102 Maj-sild

1103 Stavsild

1106 Laks

1109 Stalling

1113 Snæbel

1145 Dyndsmerling

1149 Pigsmerling

2492 Heltling

6353 Helt

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Lystfiskeri

Bifangst

Fiskeri

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.6 Padder og krybdyr

Foto 3.6a.

Løvfrø.

Foto: THAWonderland/Wikimedia commons.

Foto 3.6b.

Klokkefrø.

Foto: Christian Kjær.

Alle danske paddearter er afhængige af adgang til

vandhuller og vådområder for at kunne yngle. Nogle

arter, som fx

klokkefrø

stor vandsalamander,

benytter

også vandhuller og søer som levested uden for yng-

letiden. For andre arter kan vandhullet undertiden

fungere som overvintringssted. De enkelte arter va-

rierer i udbredelse og foretrukne ynglehabitater.

Stor

vandsalamander, løgfrø

løvfrø

foretrækker lysåbne,

vegetationsrige vandhuller med rent vand.

Grønbro-

get tudse

strandtudse

foretrækker lysåbne vand-

huller og markoversvømmelser, ofte med ringe eller

ingen vegetation.

Klokkefrø

er knyttet til lysåbne, ofte

lavvandede vandhuller med rent vand og rig under-

vands- eller flydebladsvegetation, mens

spidssnudet

frø

springfrø

foretrækker vandhuller, som indgår i

sammenhængende naturområder, især enge og mo-

ser. Det eneste danske krybdyr på habitatdirektivets

bilag er

markfirben,

der forekommer spredt i store

dele af landet på åbne og varme, solrige lokaliteter

som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger,

heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskræn-

ter, klitter og sandede bakkeområder.

Bevaringsstatus

Udbredelsesområdet for butsnudet frø har i de se-

nere år været stabilt i begge regioner, mens antallet

af lokaliteter på landsplan er forøget med cirka en

tredjedel siden sidste overvågningsperiode. Arealet

af klokkefrøs udbredelse er stigende, men antallet af

lokaliteter er faldende. For springfrø er der sket en for-

dobling af forekomstareal og en fremgang i bestands-

størrelse, målt som antallet af lokaliteter. Bestanden af

strandtudse har været i tilbagegang gennem en læn-

gere årrække og er nu, i den atlantiske region, stabi-

liseret på et lavt leje. Arten er forsvundet fra de fleste

indlandslokaliteter og forekommer i små, spredte og

isolerede bestande. For løvfrø er antallet af lokaliteter

stabilt, mens udbredelsen i den kontinentale region er

i kraftig fremgang. I den atlantiske region har udbre-

delsen af spidssnudet frø været stabil, mens antallet

af lokaliteter er steget siden sidste overvågningspe-

riode. I den kontinentale region er bestandsstørrelsen

stabil, men lav. Udbredelsesområde og arealet af le-

vesteder er stabilt. For løgfrø er der sket et stort fald i

både udbredelsesareal såvel som bestandsstørrelsen i

Tabel 3.6a.

Statusvurderinger for padder og krybdyr i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderinger og

udvikling er som i Tabel 3.1a.

Kode

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

Artsnavn

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

XX x

FV =

U1 +

U2 +

U2 –

Udbredelse

ATL

FV =

CON

FV =

FV +

U2 –

FV +

FV =

U1 =

U2 =

XX x

U2 =

XX x

FV +

U1 +

U1 =

U2 –

Bestandsstørrelse

ATL

FV +

CON

FV +

U2 –

FV =

FV +

U2 =

U1 +

U2 –

XX x

U2 =

XX x

FV =

XX x

U2 =

U2 x

Levested

ATL

U1 =

CON

U1 =

U2 =

U2 x

FV =

U1 =

FV =

U1 =

XX x

U2 =

XX x

U2 –

Fremtidsudsigter

ATL

CON

XX x

FV +

U1 +

U1 =

U2 +

U2 –

Bevaringsstatus

ATL

U1 +

CON

U1 +

U2 =

U2 –

FV +

U1 +

FV +

U2 =

U1 =

U2 –

XX x

U2 –

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.6b.

Påvirkningsfaktorer på padder og krybdyr.

begge biogeografiske regioner. For grønbro-

get tudse ses en overordnet stabil udvikling.

Samlet set er stor vandsalamander fundet i

flere kvadrater, ligesom antallet af lokaliteter

også er forøget. Det kan bero på en mindre

overvågningsindsats i forrige overvågnings-

periode. Overordnet set har der været en

positiv udvikling i forekomst og udbredelse

for markfirben i både den atlantiske og kon-

tinentale region.

Butsnudet frø og løvfrø er vurderet i gunstig

bevaringsstatus. Bevaringsstatus for mark-

firben, springfrø og stor vandsalamander

er vurderet som moderat ugunstig i de bio-

geografiske regioner, hvor de forekommer.

Klokkefrø, løgfrø, spidssnudet frø, grønbro-

get tudse og strandtudse har alle en stærkt

ugunstig bevaringsstatus i de regioner, hvor

de forekommer. Spidssnudet frø er vurderet

stærkt ugunstig i den kontinentale region og

moderat ugunstig i den atlantiske region.

For latterfrø og grøn frø, der ikke overvåges,

er det ikke muligt at vurdere bevaringsstatus,

som derfor er ukendt. Markfirben er vidt ud-

bredt i begge biogeografiske regioner, men

forekomsten er klumpet fordelt med mange

isolerede bestande. Det gælder især for ind-

landsbestandene, men der spores en tilsva-

rende tendens for de tidligere kontinuerte

bestande langs kysterne. Bevaringsstatus er

derfor vurderet som moderat ugunstig for

markfirben i begge biogeografiske regioner.

Fjernelse af småbiotoper

Intensiv landbrug

Ændret hydrologi

Græsningsophør

Klimaændringer

Fragmentering

Jagt og fiskeri

Kode Artsnavn

1166 Stor vandsalamander

1188 Klokkefrø

1197 Løgfrø

1203 Løvfrø

1209 Springfrø

1213 Butsnudet frø

1214 Spidssnudet frø

1261 Markfirben

6284 Strandtudse

6938 Latterfrø

6976 Grøn frø

6997 Grønbroget tudse

M M

M M M

Påvirkningsfaktorer

De fleste paddearter er i højere eller mindre grad påvirket af

vandforurening i form af eutrofiering. Generelt er der størst

ynglesucces i vandhuller beliggende i tilknytning til større,

udyrkede eller ekstensivt drevne arealer – eller i rene natur-

områder. Opfyldning og dræning af vandhuller samt tilgro-

ning af levestederne kan – især lokalt – påvirke paddebestan-

dene negativt. Desuden kan veje og store, intensivt udnyttede

landbrugsarealer fragmentere og opsplitte bestandene og

medføre øget mortalitet og indavlsrisiko.

Tabel 3.6c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvikling

for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for padder og krybdyr i de to biogeografiske regioner. Symbolerne for udvikling

er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal lokaliteter (lok). ID er Ingen Data.

Udbredelsesareal

Bilag

ATL

CON

II;IV

7338

26401

II;IV

1468

5479

9207

7663

8295

11696

24302

11237

23068

11504

22635

5412

11474

4073

Bestandsstørrelse

ATL

105 lok

43 lok

CON

655

130

244

382

228

182

102

N2000

Pct

ATL

CON

N2000 udvikling

Bestand

Levested

ATL

CON

ATL

CON

–

Kode

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

Artsnavn

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

177

128

lok

Invasive arter

Infrastruktur

Afgræsning

Forurening

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.7 Guldsmede, sommerfugle m.m.

vesteder er tørre, varme lokaliteter såsom overdrev,

heder og klitter med forekomst af værtsplanterne

timian og/eller merian samt en specifik værtsmyre.

Bred vandkalv

lys skivevandkalv

findes i både store

og små søer, der kan være naturligt såvel som kun-

stigt dannede. Søerne er gerne permanente og sol-

beskinnede med ret klart eller brunligt vand med

en bredvegetation af forskellige sumpplanter.

Bred

vandkalv

kendes især fra Bornholm, men er gennem

tiden også fundet på enkelte lokaliteter i Jylland.

Lys

skivevandkalv

findes især på Bornholm og Sjælland,

men er i nyere tid også fundet på en enkelt lokali-

tet i Jylland.

Eremit

(billeart) og

Stellas mosskorpion

knyttet til hensmuldrende ved i hule løvtræer, ofte

i forbindelse med boer af bier, hvepse og fugle. De

findes især i løvtræer i gamle skove, fx dyrehaver,

men også ofte i ældre park- eller allètræer uden for

skovene.

Foto 3.7.

Sortplettet Blåfugl.

Foto: PJC&Co/Wikimedia commons.

Grøn kølleguldsmed

er en rentvandsart, der yngler i

hurtigt strømmende og rene, iltrige vandløb, og den

forekommer i fem store vandløbssystemer i Jylland.

Stor kærguldsmed

yngler især i rene, næringsfattige

søer og vandhuller, men findes også i brunvandede

skovsøer og ved gamle, delvis tilgroede tørvegrave

med surt vand. Arten har to hovedudbredelsesom-

råder i Østdanmark, henholdsvis Nordøstsjælland

og Falster-Møn.

Grøn mosaikguldsmed

er knyttet til

forskellige vande, ofte med værtsplanten krebseklo,

som hunnen typisk bruger til æglægningen. Yngleha-

bitaterne varierer fra små vandhuller, større søer og

gamle tørvegrave til vegetationsrige kanaler og di-

gegrave med stillestående vand.

Hedepletvinge

findes

kun i Nordjylland, hvor den typisk lever i overgangs-

zonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord

såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødede enge

med forekomst af værtsplanten djævelsbid. Sortplet-

tet blåfugl

findes kun på Møn, hvor de foretrukne le-

Bevaringsstatus

Grøn kølleguldsmed er fundet på flere lokaliteter i

den kontinentale region. Udbredelsen er øget i den

atlantiske region, mens den har været stabil i den kon-

tinentale region. Stor kærguldsmed er i forbindelse

med NOVANA-overvågningen udelukkende fundet

i Østdanmark, men der er i de senere år gjort andre

fund af arten i Jylland, på Fyn og Bornholm. Der er

således tale om en overordnet positiv udvikling for

arten i Danmark. Udbredelsen og bestanden af grøn

mosaikguldsmed har været stigende. Bevaringssta-

tus for grøn kølleguldsmed og stor kærguldsmed

er stærkt ugunstig, mens grøn mosaikguldsmed er

vurderet som moderat ugunstig. Hedepletvinges ud-

bredelse er gået tilbage i den kontinentale region og

bestanden er stabil. Bevaringsstatus er vurderet som

stærkt ugunstig i regionen. Hedepletvinge er registre-

Tabel 3.7a.

Statusvurderinger for guldsmede, sommerfugle m.m. i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvur-

deringer og udvikling er som i Tabel 3.1a.

Kode

1037

1042

1048

1058

1065

1076

1081

1082

1084

1936

Artsnavn

Grøn kølleguldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn mosaikguldsmed

Sortplettet blåfugl

Hedepletvinge

Natlyssværmer

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Eremit

Stellas mosskorpion

U2 +

Udbredelse

ATL

U1 +

U2 +

FV +

CON

U1 =

U2 +

FV +

U2 =

U2 –

XX x

U2 ?

XX x

U2 +

Bestandsstørrelse

ATL

U2 =

U2 +

FV +

CON

U2 +

FV +

U2 +

U2 =

FV x

U2 =

XX =

U2 +

Levested

ATL

U2 =

U2 x

U1 +

CON

U2 =

U2 +

U1 +

U2 =

U2 +

XX x

U2 ?

U2 =

XX x

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 +

Bevaringsstatus

ATL

U2 +

U2 =

U1 +

CON

U2 +

U1 +

U2 +

U2 =

XX x

U2 x

U2 =

XX x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.7b.

Påvirkningsfaktorer på guldsmede, sommerfugle m.m.

ret på en enkelt lokalitet i den atlantiske re-

gion i perioden og bevaringsstatus er derfor

vurderet som stærkt ugunstig her. Sortplet-

tet blåfugl, som tidligere var kendt fra 50 lo-

kaliteter fordelt over hele landet, findes nu

kun på Møn. Bestanden af sortplettet blåfugl

i og omkring Høvblege Bakker på Møn synes

stabil, men på grund af den lille bestand og

meget begrænsede udbredelse er bevarings-

status fortsat vurderet som stærkt ugunstig.

Natlyssværmer overvåges ikke i NOVANA,

og der foreligger ikke et tilstrækkeligt da-

tagrundlag for en vurdering af bevarings-

status, som derfor er vurderet som ukendt.

Det er vanskeligt at vurdere udviklingen for

bred vandkalv og lys skivevandkalv, men

der er indikationer på, at arterne kan være

mere udbredte end tidligere antaget. Beva-

ringsstatus for både bred vandkalv og lys

skivevandkalv, som kun er fundet på gan-

ske få lokaliteter, er vurderet som stærkt

ugunstig. I den seneste Artikel 17 rapporte-

ring blev bevaringsstatus for eremit vurde-

ret som stærkt ugunstig. Årsagen var og er

fortsat, at den findes i isolerede bestande i et

lavt antal hule træer med ringe mulighed for

at sprede sig til nye lokaliteter, da den har

en ringe spredningsevne. Stellas mosskor-

pion kendes fra syv lokaliteter på Sjælland,

Fyn og i Østjylland. Stellas mosskorpion er

yderst vanskelig at overvåge på grund af

dens skjulte levevis og det er derfor ikke mu-

ligt at vurdere udviklingen. Bevaringsstatus

er vurderet som ukendt.

Kode Artsnavn

1037 Grøn kølleguldsmed

1042 Stor kærguldsmed

1048 Grøn mosaikguldsmed

1058 Sortplettet blåfugl

1065 Hedepletvinge

1076 Natlyssværmer

1081 Bred vandkalv

1082 Lys skivevandkalv

1084 Eremit

1936 Stellas mosskorpion

M M

M M M

M M M M

M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

Guldsmede er generelt følsomme over for eutrofiering, opfyld-

ning og dræning af vandhuller m.v. I de tilfælde, hvor der er

set en fremgang, skyldes det efter alt at dømme et resultat af

en forbedret vandkvalitet. Hedepletvinge og sortplettet blåfugl,

som begge er tilknyttet lysåbne og næringsfattige naturtyper

i form af ugødede, ekstensivt græssede enge og overdrev, er

under påvirkning af eutrofiering, tilgroning og ændringer i

landbrugsdrift i form af fx uhensigtsmæssig afgræsning – samt

fragmentering af bestande med øget risiko for indavl. Vandkal-

ve, som alle er tilknyttede vandhuller, søer, kanaler og vandløb

er generelt følsomme over for eutrofiering af vandhuller m.v.

Eremit og Stellas mosskorpions levested i gamle, hule træer er

sjældne og mange lokaliteter mangler de træer, der på sigt kan

udvikle sig til egnede værtstræer for de to arter.

Tabel 3.7c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvik-

ling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for guldsmede, sommerfugle m.m. i de to biogeografiske regioner. Sym-

bolerne for udvikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal lokaliteter

(lok), antal 1x1 km

(kv1) og 10x10 km

(kv10) kvadrater, antal voksne (adults) og antal positive træer (træ).

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1037 Grøn kølleguldsmed

1042 Stor kærguldsmed

1048 Grøn mosaikguldsmed

1058 Sortplettet blåfugl

1065 Hedepletvinge

1076 Natlyssværmer

1081 Bred vandkalv

1082 Lys skivevandkalv

1084 Eremit

1936 Stellas mosskorpion

Bilag

II;IV

400

ATL

5562

900

6176

CON

3381

3600

11003

1680

6174

100

389

1024

879

2 kv1

ATL

60 lok

2 lok

25 lok

CON

lok

adults

kv1

kv10

lok

træ

100

–

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Fjernelse af gamle træer

Næringsbelastning

Intensiv landbrug

Ændret hydrologi

Græsningsophør

Klimaændringer

Jagt og fiskeri

Træfældning

Afgræsning

Forurening

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.8 Snegle, muslinger og igler

Foto 3.8.

Sumpvindelsnegl.

Foto: Jørgen Lissner.

Foto 3.8.

Kildevældsvindelsnegl.

Foto: Jørgen Lissner.

Kildevældsvindelsnegl

lever i kalkrige kær og kilde-

væld med konstant fugtige omgivelser. Det afspej-

ler sig også i, at langt de fleste fund er gjort i Him-

merland, som med mange kalkrigkær må formodes

at være et kerneområde for arten i Danmark. Den er

dog også fundet på nogle få lokaliteter i Nord- og

Østjylland samt på Sjælland.

Sumpvindelsnegl

lever

på fugtige steder langs søer og åer, fx ellesumpe,

hvor den især er knyttet til stængler og blade af

starplanter. Arten er vidt udbredt i den kontinentale

region i Danmark med relativt høje bestandstæthe-

der på de fleste levesteder landet over.

Skæv vindel-

snegl

er ikke nær så specialiseret i sine biotopkrav,

som

sump- og kildevældsvindelsnegl.

Den lever både på

fugtige enge, rigkær, starsumpe og strandvolde tilli-

ge med mere tørre levesteder som overdrev, blandet

løvskov, markhegn og stengærder. Overvågningen

dokumenterede, at skæv vindelsnegl fortsat har en

fragmenteret forekomst i den kontinentale biogeo-

grafiske region i Danmark, mens den mangler i den

atlantiske biogeografiske region.

Vinbjergsnegl

findes

især i Østjylland og på øerne, ofte omkring byerne.

Her finder man den på bakker, skrænter og i åbne

krat, mere sjældent i haver. De fleste steder er den

udsat af mennesker.

Tykskallet malermusling

findes

kun i tre vandsystemer på Fyn og Sydsjælland. Den

er knyttet til sandet bund med spredte sten.

Flodper-

lemusling

kendes kun fra en kort, stenet strækning

af Varde Å, hvor den muligvis stadig findes. Begge

arters formering er afhængig af, at muslingelarverne

kan parasitere på en egnet værtsfisk.

Lægeigle

findes

på Bornholm i en række småsøer. Men ellers er den

sjælden og findes kun nogle få steder i Nordsjælland

og et par enkelte andre steder. Både

flodperlemusling

lægeigle

er på habitatdirektivets Bilag V, som om-

handler dyre- og plantearter, hvis indsamling i natu-

ren og udnyttelse vil kunne blive genstand for for-

valtningsforanstaltninger, hvis en overvågning viser

at arternes udbredelse er i tilbagegang.

Tabel 3.8a.

Statusvurderinger for snegle, muslinger og igler i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderin-

ger og udvikling er som i Tabel 3.1a.

Kode

1013

1014

1016

1026

1029

1032

1034

Artsnavn

Kildevældsvindelsnegl

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

Vinbjergsnegl

Flodperlemusling

Tykskallet Malermusling

Lægeigle

XX x

Udbredelse

ATL

U2 x

CON

U2 =

FV =

XX x

Bestandsstørrelse

ATL

U2 =

CON

U2 =

FV =

XX x

FV x

XX x

Levested

ATL

XX x

CON

XX x

FV =

FV x

Fremtidsudsigter

ATL

CON

XX x

Bevaringsstatus

ATL

U2 x

CON

U2 =

FV =

XX x

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.8b.

Påvirkningsfaktorer på snegle, muslinger og igler.

Sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er

vidt udbredte og talrige i den kontinentale

region. Udbredelsesområdet synes stabilt

og bevaringsstatus vurderes som gunstig.

Overvågningen af kildevældsvindelsnegl

har i store træk bekræftet resultatet fra de

forrige overvågningsperioder. Artens beva-

ringsstatus er i begge biogeografiske regio-

ner vurderet stærkt ugunstig. I den atlanti-

ske region er den således kun fundet på én

lokalitet. Der er i denne overvågningspe-

riode ikke kommet nye data på udbredelse

og bestandsstørrelse af tykskallet maler-

musling og flodperlemusling, så bevarings-

status er vurderet ukendt. Vinbjergsnegl og

lægeigle overvåges ikke i NOVANA, og der

foreligger ikke et tilstrækkeligt datagrund-

lag for en vurdering af bevaringsstatus, som

derfor begge er vurderet som ukendt.

Fjernelse af småbiotoper

Bevaringsstatus

Intensiv landbrug

Ændret hydrologi

Høst, indsamling

Græsningsophør

Klimaændringer

Træfældning

Infrastruktur

Afgræsning

Forurening

Kode Artsnavn

1013 Kildevældsvindelsnegl

1014 Skæv vindelsnegl

1016 Sumpvindelsnegl

1026 Vinbjergsnegl

1029 Flodperlemusling

1032 Tykskallet Malermusling

1034 Lægeigle

M M M M M

M M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

Alle tre arter af vindelsnegle er knyttet til

fugtige miljøer, og derfor under påvirk-

ning af vandforurening – primært i form af

eutrofiering. Desuden er de følsomme over

for tilgroning af især vedplanter. Tykskallet

malermusling er følsom over for tilslamning

af den sandbund, hvor de unge muslinger

lever helt nedgravet. Desuden er artens for-

mering helt afhængig af tilstedeværelsen af

egnede værtsfisk (primært elritse). Flodper-

lemuslingen har lignende krav til larvernes

levested, men kræver i stedet ørred og laks i

den rette størrelse som værtsfisk.

Tabel 3.8c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvik-

ling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for snegle, muslinger og igler i de to biogeografiske regioner. Symboler-

ne for udvikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal lokaliteter (lok),

antal 1x1 km

(kv1) og 10x10 km

(kv10) kvadrater.

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1013 Kildevældsvindelsnegl

1014 Skæv vindelsnegl

1016 Sumpvindelsnegl

1026 Vinbjergsnegl

1029 Flodperlemusling

1032 Tykskallet Malermusling

1034 Lægeigle

Bilag

II;V

II;IV

13101

ATL

424

CON

7048

15392

14021

30467

455 kv10

0 kv1

ATL

1 lok

CON

38 lok

146 lok

176 lok

153 kv10

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

3.9 Karplanter, mosser og laver

søer på sand- eller kalkbund. Der er seks arter af ul-

vefod i Danmark på heder, klitter, klitlavninger og

i lyse skove samt på vejskrænter.

Grøn buxbaumia

et flerårigt bladmos, der især vokser på ved under

nedbrydning i skove med fugtigt mikroklima og

moderat soleksponering.

Blank seglmos

er et flerårigt

bladmos, der vokser i lysåbne kilder og vældpå-

virkede kær hovedsageligt i Midt- og Nordjylland.

Almindelig hvidmos

findes på meget næringsfattig,

lidt fugtig bund i skove, på heder og i hedemoser.

Tørvemos

(Sphagnum sp.) omfatter 38 danske arter,

hovedsageligt i sure og næringsfattige tørvemoser.

Rensdyrlav

er en gruppe laver, der vokser på lysåben,

næringsfattig jordbund i klitter og heder.

Bevaringsstatus

Foto 3.9.

Mygblomst.

Foto: Jesper Moeslund.

Enkelt månerude

forekommer vagabonderende på fire

lokaliteter med strandoverdrev på Sjælland.

Gul sten-

bræk

vokser i lysåbne væld og vældmoser.

Fruesko

vokser i Danmark på to himmerlandske skråninger

med en jordbund med højt kalkindhold.

Mygblomst

vokser på kalkrige enge og rigkær.

Krybende sump-

skærm

er kun kendt fra Fyn og senest registreret i

1998.

Guldblomme

vokser på heder og anden mager

bund. Den er gået tilbage og er nu registreret som

’næsten truet’ på den danske rødliste.

Vandranke

vok-

ser i Vestjylland i næringsfattige vandløb og kanaler.

Liden najade

vokser i klart og næringsfattigt vand i

Grøn buxbaumia er øget i udbredelsesareal og po-

pulationsstørrelse i begge regioner, primært fordi

kendskabet til den er øget. Metoden for registrering

af blank seglmos er ændret i 2018 og udviklingen i po-

pulationsstørrelse er derfor ukendt. Enkelt månerude,

gul stenbræk, fruesko og mygblomst har stærkt be-

grænsede forekomster og deres bevaringsstatus er

vurderet som stærkt ugunstig i de biogeografiske re-

gioner, hvor de forekommer. For fruesko har der væ-

ret en negativ udvikling i antallet af skud. Mygblomst

har store udsving i antallet af individer, men viser en

overordnet positiv udvikling i antallet af individer

på trods af en indskrænkning af udbredelsesarealet.

Udviklingen for gul stenbræk har været positiv i beg-

ge biogeografiske regioner. Krybende sumpskærm,

guldblomme, almindelig hvidmos og arter af ulvefod,

Tabel 3.9a.

Statusvurderinger for karplanter, mosser og laver i de to biogeografiske regioner. Symboler for statusvurderin-

ger og udvikling er som i Tabel 3.1a.

Kode

1378

1386

1400

1409

1413

1419

1528

1762

1831

1833

1902

1903

6216

7048

Rensdyrlav

Grøn buxbaumia

Almindelig hvidmos

Shpagnum spp.

Ulvefod spp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Blank seglmos

Krybende sumpskærm

U1 =

XX =

FV =

U2 –

U2 =

U2 –

U1 =

U2 =

U1 ?

Artsnavn

Udbredelse

ATL

FV =

CON

FV =

U2 ?

U1 =

XX =

U1 +

XX x

U2 –

U1 +

U1 ?

U2 =

U2 –

Bestandsstørrelse

ATL

XX x

FV ?

XX x

CON

XX x

FV ?

XX x

U2 ?

U1 +

XX x

U2 –

U1 =

U2 –

U2 =

U2 –

U2 x

Levested

ATL

U2 =

CON

U2 =

U2 x

U2 –

Fremtidsudsigter

ATL

CON

U2 =

U2 –

U2 =

Bevaringsstatus

ATL

U2 =

CON

U2 =

U2 x

U2 =

U2 –

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

Tabel 3.9b.

Påvirkningsfaktorer på karplanter, mosser og laver.

rensdyrlav og sphagnum overvåges ikke i

det nuværende NOVANA-artsprogram, så

for disse arter, såvel som grøn buxbaumia og

blank seglmos bygger vurderingerne af be-

varingsstatus primært på artsregistreringer

i NOVANA-naturtypeprogrammet og deres

levesteders status. Bevaringsstatus for alle

arterne er på den baggrund vurderet stærkt

ugunstig. Vandplanterne vandranke og li-

den najade har begge meget begrænset ud-

bredelse i den atlantiske region. Bestanden af

vandranke har været kraftigt faldende og det

har ikke været muligt at finde liden najade

i indeværende overvågningsperiode. Begge

arter er derfor vurderet i stærkt ugunstig be-

varingsstatus.

Afvanding, vandindvinding

Ændret arealanvendelse

Næringsbelastning

Intensiv landbrug

Høst, indsamling

Klimaændringer

Invasive arter

Afgræsning

Kystsikring

Skovdrift

Kode Artsnavn

1378 Rensdyrlav

1386 Grøn buxbaumia

1400 Almindelig hvidmos

1409 Shpagnum spp.

1413 Ulvefod spp.

1419 Enkelt månerude

1528 Gul stenbræk

1762 Guldblomme

1831 Vandranke

1833 Liden najade

1902 Fruesko

1903 Mygblomst

6216 Blank seglmos

7048 Krybende sumpskærm

M M

Påvirkningsfaktorer

Generelt er de stedbundne karplanter, mos-

ser og laver påvirket af de samme påvirk-

ningsfaktorer som de naturtyper, de vok-

ser i. Ændret hydrologi og eutrofiering er

således et problem for de vandtilknyttede

arter, fx blank seglmos, gul stenbræk, myg-

blomst og ikke mindst de to vandplanter,

vandranke og liden najade. Forurening med

næringssalte skaber gode vækstmuligheder

for konkurrerende plantearter og hæmmer

lysnedtrængningen i vandet. Derudover er

utilstrækkelig eller manglende forvaltning

problematisk for små og konkurrencesvage arter, der ikke tåler

tilgroning fx mygblomst. For flere af arterne med meget små,

spredte bestande er den genetiske isolation et problem, fx i til-

fældet med fruesko. Krybende sumpskærm er ikke fundet i de

seneste 25 år i Danmark, og påvirkningen er derfor ukendt.

Tabel 3.9c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandelen heraf i Natura 2000-områder og Natura 2000-udvik-

ling for både bestandsstørrelse og habitatkvalitet for karplanter, mosser og laver i de to biogeografiske regioner. Symbo-

lerne for udvikling er stigende (+), stabil (=), faldende (-), usikker (?) eller ukendt (x). Bestandsenhed er antal individer (i),

antal 1x1 km

(kv1) kvadrater og individer pr kvadratmeter (m

Udbredelsesareal

Kode Artsnavn

1378 Rensdyrlav

1386 Grøn buxbaumia

1400 Almindelig hvidmos

1409 Shpagnum spp.

1413 Ulvefod spp.

1419 Enkelt månerude

1528 Gul stenbræk

1762 Guldblomme

1831 Vandranke

1833 Liden najade

1902 Fruesko

1903 Mygblomst

6216 Blank seglmos

7048 Krybende sumpskærm

Bilag

II;IV

2567

121

11568

1345

100

2554

4436

2548 kv1

ATL

13484

CON

29578

158

1128

11118

18825 m2

0 m2

1208 i

4182-6295 i

15460 kv1

0 m2

100

–

574 i

0-71 i

5983 i

100

–

5,3-11 kv1

3270-6541 kv1

ATL

CON

ATL

Bestandsstørrelse

N2000

Pct

CON

ATL

N2000 udvikling

Bestand

CON

Levested

ATL

CON

Ukendt

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

4 Opgavefordeling

Hvert år rapporterer DCE resultatet af overvågningsdata i videnskabelige rap-

porter, der danner grundlag for Danmarks rapportering til EU-Kommissionen.

Overvågningsresultaterne for de terrestriske naturtyper og arterne er tilgænge-

lige på AU’s hjemmeside på

novana.au.dk.

Her er også henvist til de tidligere

pdf-rapporter, der udgør det faglige grundlag for DCE’s rapportering.

DCE’s bidrag til naturtyperapporteringen består i beregninger af naturtyper-

nes areal inden for hver af de to biogeografiske regioner og opgørelser af de-

res udbredelsesområder baseret på en beregningsmodel Kommissionen har

leveret. DCE har for de terrestriske naturtyper udviklet en multikriteriemo-

del baseret på de indikatorer, der er registreret i NOVANA-overvågningspro-

grammet. Multikriteriemodellen angiver hvor mange procentdele af arealet,

der opfylder hhv. lempede og skærpede kriterier. Den andel af arealet, der

opfylder de lempede kriterier betragtes som andel i god tilstand, der danner

grundlag for statusvurderingen. For de øvrige naturtyper er foretaget en fag-

lig vurdering af data, og i nogle tilfælde er data så ufuldstændige, at status er

vurderet ukendt.

For habitatarten ulv har Ministeriet for Grøn Trepart dog valgt

at fravige den oprindelige opgavefordeling, således at DCE’s vurdering vedr. ulvens

bestandsstatus ikke er fulgt, men at det i stedet er Ministeriets vurdering, der er rap-

porteret.

DCE’s bidrag til artsrapporteringen består i beregninger af arternes udbredel-

sesområder efter EU’s beregningsmodel, og opgørelser af bestandsstørrelser i

form af individantal eller antal positive fund af arten. DCE har yderligere bi-

draget med vurderinger af levestedernes habitatkvalitet i det omfang, oplys-

ningerne indgår i overvågningen. I mange tilfælde er grundlaget dog endnu

for utilstrækkeligt, eller arten indgår ikke i det nationale overvågningspro-

gram, og status er vurderet ukendt.

For både naturtyper og arter har DCE bidraget med opgørelser over påvirk-

ningsfaktorer, der har haft betydning for naturtypernes tilstand og arternes

bestandsudvikling gennem de seneste seks år.

SGAV har indrapporteret hvilke forvaltningstiltag, der allerede er foretaget

til at forbedre status for naturtyper og arter, og baseret på deres forventede

effekt har SGAV vurderet de fremtidige trusler og status for fremtidsudsigter

for naturtyper og arter i de kommende 12 år. På grundlag af de fire delsta-

tusvurderinger giver guidelines en fast opskrift på hvorledes den endelige

vurdering af bevaringsstatus for naturtyperne og arterne ser ud, og SGAV har

fremsendt de samlede oplysninger til EU-kommissionen. Danmarks, og de

øvrige medlemslandes, indrapportering er tilgængelig på EU-kommissionens

hjemmeside.

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

5 Referencer

Baagøe HJ 2012. Bechsteins flagermus – ynglende bestand på Bornholm. Natur på Born-

holm 10: 55-59.

Carl, H. og Møller, P.R., 2012 (eds.) Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistor-

iske Museum, Københavns Universitet.

Deacon, M (2015). Status for snæbel. Overvågning 2011-2015. Notat fra Naturstyrelsen

Vadehavet.

Elmeros M, Asferg T & Søgaard B 2015. Metoder til vurdering af status og overvågning af

ilder og skovmår iht. Habitatdirektivet. – Scientific report from Department of Bioscience

and Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University, no. 161.

Elmeros M 2017. Bestandsudvikling og spredning af bæver i Jylland. - Notat fra Institut

for Bioscience og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

EU-kommissionen, 2016. Report format for the period 2013-2018, final version – Novem-

ber 2016.

EU-kommissionen, 2017. Explanatory Notes and Guidelines for the period 2013-2018, final

version – May 2017.

Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M.,

Wind, P., Johansson, L.S., Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard,

S., Galatius A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitat-

direktivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport nr. 340.

Galatius A, Sveegaard S, Teilmann J. 2019. Havpattedyr. In Hansen JW (ed): Marine Om-

råder 2017. Scientific Report from DCE/Aarhus University.

Hansen J.W., Lønborg, C. & Høgslund S. (red.) 2024. Marine områder 2023. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 201 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE nr. 632.

Hammond PS, Lacey C, Gilles A, Viquerat S, Börjesson P, Herr H, McLeod K, Ridoux V,

Santos MB, Scheidat M, Teilmann J, Vingada J, Øien N 2017. Estimates of cetacean abun-

dance in European Atlantic waters in summer 2016 from the SCANS-III aerial and ship-

board surveys. Wageningen University. 40 s.

http://edepot.wur.nl/414756

Koed A., Sivebæk F., og Nielsen E. E. 2017. Status for laksen og dens forvaltning i Dan-

mark 2017. DTU Aqua-rapport nr 322-2017.

Larsen, F. G., & Wiberg-Larsen, P,. 2006. Udbredelse og hyppighed af Tykskallet Maler-

musling (Unio crassus Philipson,1788) i Odense Å-systemet. Flora og Fauna 112(4): 89-98.

Laursen, K.D. (2003). Vandranke. - Gejrfuglen 39, 4: 1-4.

Magård, E. (1993). Vandrankeregistrering - Ringkjøbing Amtskommune. Ringkøbing.

Rabjerg, S. & Deacon, M. (2008). Undersøgelse af Vandranke i Gødel Kanal, Aner Å og

Sønderå 2008. Miljøcenter Ribe.

Rasmussen J. J., Andersen D. K. og Alnøe A. B. 2018. Vandløb 2016, Økologisk tilstand,

miljøfremmede stoff er og tungmetaller samt naturtyper og arter. DCE rapport nr. 260.

Sveegaard S, Galatius A, Teilmann J. 2018. Havpattedyr. In Hansen JW (ed): Marine Om-

råder 2016. Scientific Report from DCE/Aarhus University,

https://dce2.au.dk/pub/

SR253.pdf

MOF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Materiale fra teknisk gennemgang 8/10-25 om endelig afrapportering fra DCE om bevaringsstatus for naturtyper og arter 2025, fra ministeren for grøn trepart

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2025

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Hvert sjette år skal Danmark, jf habitatdirektivets Artikel

17, rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til

EU-kommissionen. September 2025 fremsendte SGAV

Danmarks rapportering i form af datatabeller. Denne rap-

port er et kort overblik over de fremsendte data. Af de 60

rapporterede naturtyper er 93 pct i enten stærkt ugunstig

eller moderat ugunstig bevaringsstatus og af de 88 rap-

porterede arter er 56 pct. i stærkt eller moderat ugunstig

status. For både naturtyper og arter bygger vurderingen

af bevaringsstatus på en række delstatusvurderinger, der

fremgår af rapporten.

ISBN:

978-87-7156-984-1

ISSN: 2244-9981