Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 7
Offentligt
3077981_0001.png
Ministeriet for Grøn Trepart
Bilag 5 - Én indgang på natur og miljø for energiparkerne
16. september 2025
I følgende gives en status på én indgang på natur og miljø for energiparkerne, som
lovet aftalekredsen i
Klimaaftalen om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.
Med
Klimaaftalen 2023
er det besluttet, at der skal udpeges arealer til energiparker
med én indgang til statslig myndighedsbehandling af miljøvurdering på natur og
miljøområdet. Indgangen, den såkaldte One Stop Shop (OSS), skal yde vejledning
til kommunernes konkrete sagsbehandling, koordinere de relevante statslige myn-
digheders sagsbehandling og eventuelt overtage myndighedsbehandlingen af miljø-
vurderingen og eventuelle miljøtilladelser. Det fremgår desuden, at Miljøstyrelsen,
nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), via den foreslåede
myndighedsmodel for energiparker på natur- og miljøområdet, vil kunne yde en
styrket vejledningsindsats inden for SGAVs kompetenceområde, herunder generel
vejledning om naturdirektiver, proces for miljø-vurdering samt dispensationsmulig-
heder i forhold til beskyttelseskrav i nationale regler.
Aktuel status
Én indgang på styrelsens hjemmeside
SGAV har udviklet en temaside om energiparker, der skal udgøre indgangen til OSS
for energiparker på miljøvurderingsområdet. Temasiden på styrelsens hjemmeside
blev lanceret 1. marts 2025 og indeholder en kontaktformular, der muliggør, at
kommunerne kan kontakte SGAV direkte for spørgsmål til miljøvurderinger, en
Q/A side der opdateres løbende ud fra indkomne spørgsmål, samt en række vej-
ledningsspor, der samler relevante vejledningsmaterialer indenfor en række temaer
i både miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) samt EU's naturdirektiver til be-
skyttelse af arter, natur og vandmiljø. Siden er således målrettet til brug for miljø-
vurderinger af de udpegede energiparker, men kan også anvendes i øvrige miljøvur-
deringssager, da forpligtelserne i direktiverne gælder for alle typer planer og projek-
ter.
Styrket vejledningsindsats
SGAV har siden foråret 2024 rekrutteret og oplært medarbejdere med henblik på
at kunne varetage konkret sagsbehandling af miljøvurderinger i forbindelse med
energiparker samt håndtering af vejledningsindsatserne. Med vejledningsindsatsen
vil SGAV kunne bidrage til at forbedre det grundlag, som både ansøgere og myn-
digheder kan lægge til grund i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgninger og
myndighedsbehandlingen af ansøgninger om energiparker.
Vejledningsindsatsen vedrører både udarbejdelse af nye specifikke vejlednings-ma-
terialer samt kortlægning af eksisterende vejledningsmaterialer indenfor styrelsens
myndighedsområde, der er gjort tilgængelige for kommunerne på den nye samlede
brugerflade på styrelsens hjemmeside, og som også kan anvendes af rådgivere og
KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 7: Orientering om justering af evaluering af klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land af 12. december 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 2 af 2
borgere mv. Med lanceringen af hjemmesiden 1. marts er der således allerede taget
et væsentligt skridt hertil.
Nye projekterede vejledningsmaterialer vil også blive publiceret her og få et digitalt
format, som muliggør løbende justeringer og tilretninger efter behov og efterspørg-
sel. Indholdet forventes at afspejle emner i forhold til miljøvurderingsprocessen,
eksempelvis i form af trin-for-trin-guide og konkret vejledningsmateriale om bilag
IV-arter, Natura 2000 og vandrammedirektivet som er specielt relevante for VE-
projekter, herunder krav til feltundersøgelser (dokumentation), redegørelser og vur-
deringer, afværgeforanstaltninger, kompenserende foranstaltninger og fravigelse,
med fokus på håndtering af udvalgte naturtyper eller artsgrupper, f.eks. fugle og
flagermus, som er specielt sårbare i forhold til VE-projekter.
Udarbejdelsen af nyt specifikt materiale er igangsat og forventes løbende i 2025 og
2026 at udmøntes i vejledningsmaterialer, der publiceres på temasiden.
Digitaliseringstiltag
SGAV har i forbindelse med
Klimaaftalen 2023
modtaget øremærkede midler til visse
digitaliseringstiltag til miljøvurderingsprocessen for energiparker, som vedrører ud-
vikling af de fælles offentlige løsninger EA Hub og EA Tools ved Danmarks Mil-
jøportal. Systemerne samler nøgledata om og til miljøvurderinger, så disse bedst
udnyttes ved analyse af projektarealer og dermed udformning af ansøgninger, rap-
porter mv. i miljøvurderingsprocesser både fsva. VE-projekter og øvrige projekter
og planer.
Midlerne er bl.a. udmøntet i udviklingen af en funktionalitet på EA Hub, der siden
lanceringen i januar 2025 har muliggjort nem fremsøgning vha. AI af relevante kla-
genævnsafgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet. Af-
gørelserne illustrerer, hvornår en miljøvurderingssag retligt er vurderet tilstrækkeligt
oplyst, og funktionen kan dermed benyttes ifm. VE-miljøvurderingsprocesser til at
oplyse ansøgningsmaterialer mv. efter forvaltningens best practice.