KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 34: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om konti-nentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet (Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvi-delse af tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkel-område og søterritorie m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 34
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26

KEF Alm.del - Bilag 34

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om

kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet

(Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde

m.v. på undergrundsområdet, udvidelse af tilladelsesordningen for transit-

rørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr.

1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 697 af 20.

juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 10 a

ophæves.

§ 24 b, stk. 1,

ændres »en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og

17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding

og transport, jf. § 32 a« til: »af en plan for indvindingsvirksomhed, jf. § 10,

meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg, jf. § 17,

og inden godkendelse af et afviklingsprojekt vedrørende indvinding og

transport, jf. § 33, stk. 3«.

§ 28 a

§ 28 e, 1. pkt.,

ændres »og § 28, stk. 1 og 3« til: »§ 28, stk. 1

og 3, og § 33, stk. 3«.

§ 32 a, stk. 1,

stk. 4, 1. pkt.,

ændres »23« til: »23 d«.

§ 32 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »godkendt« til: »tilladt eller godkendt«.

§ 33

indsættes som

stk. 2-5:

»Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal umiddelbart efter

en tilladelses udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse, og umiddelbart

efter at anlæg, der er etableret af rettighedshaver, har udtjent deres formål,

træffe afgørelse om, hvorledes der skal forholdes med de pågældende anlæg.

Stk. 3.

Anlæg, der ikke forventes at blive anvendt længere, skal afvikles,

så snart det er praktisk muligt. Inden afviklingsprojektet iværksættes, skal

det godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved

afgørelser efter stk. 2 og godkendelser efter stk. 3.

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 34: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om konti-nentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet (Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvi-delse af tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkel-område og søterritorie m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om afvikling.«

Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a.

Genanvendelse af anlæg til anden virksomhed end den af tilla-

delsen omfattede skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

For så vidt angår anlæg i undergrunden, er godkendelse efter 1. punktum

betinget af, at ansvaret for anlægget overdrages til den rettighedshaver, der

påtænker at genanvende anlægget, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Ansvaret for et anlæg kan overdrages til en anden rettighedshaver,

der genanvender eller påtænker at genanvende anlægget, hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren godkender overdragelsen og vilkårene her-

for.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren, som

anlægges overdrages til, vurderes at have den fornødne tekniske og finan-

sielle kapacitet.

Stk. 4.

Reglerne om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser i lovens

§ 29 a finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvaret for anlæg

efter stk. 2.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved

godkendelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om genanvendelse.«

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.

ændres »23 d, 28« til: »23 d, 23 k, 28, 33«.

§2

I lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 458

af 14. maj 2025, og § 9 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven udgår »til transport af kulbrinter«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2026.

UDKAST

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Genanvendelse, overdragelse af ansvar og subsidiær hæftelse

for anlæg omfattet af undergrundsloven

Gældende ret

Rettigheder og forpligtelser efter undergrundsloven og tilla-

delser meddelt efter loven

Overdragelse af tilladelser meddelt efter undergrundsloven og

subsidiær hæftelse for udgifter til afvikling af anlæg

Håndtering af anlæg efter endt anvendelse og ved ophør af til-

ladelser

Mulighed for genanvendelse af anlæg m.v. efter undergrunds-

loven

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Afvikling af anlæg og afviklingsplaner i henhold til under-

grundslovens § 32 a

Gældende ret

Afvikling af anlæg

Afviklingsplaner i henhold til undergrundslovens § 32 a

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.2.

2.2.3.

UDKAST

2.3.

Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om afbræn-

ding af kulbrinter

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Udvidelse af tilladelsesordningen i kontinentalsokkelloven for

etablering og drift af transitrørledninger til transport af gasar-

ter og væsker på dansk kontinentalsokkelområde og søterrito-

rie

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Rettelse af fejl i undergrundslovens § 24 b, stk. 1, om teknisk

og finansiel kapacitet, og undergrundslovens § 32 a, stk. 1 og

4, om afviklingsplaner

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

UDKAST

10.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har for det første til formål at skabe klare regler for genanven-

delse og afvikling af anlæg, installationer, rørledninger, og anden infrastruk-

tur på overfladen og i undergrunden (anlæg m.v.), der har været anvendt i

forbindelse med udnyttelse af undergrunden, herunder genanvendelse med

henblik på CO₂-lagring.

De foreslåede regler om genanvendelse og afvikling på undergrundsområdet

følger op på aftalen om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark mellem den

daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, Konservative, Alter-

nativet og Liberal Alliance fra juni 2022.

Efter § 33 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved lov nr. 697 af

20. juni 2025 (undergrundsloven), fastsættes der i tilladelser meddelt efter

loven bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens ophør skal forholdes

med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om hvorledes der skal

forholdes med anlæg, der forinden ophør af tilladelsen har udtjent deres for-

mål. Bestemmelserne giver mulighed for at kræve anlæg fjernet, eller at sta-

ten overtager anlæg, eventuelt mod betaling, men adresserer ikke mulighe-

den for genanvendelse, og fastsætter ikke de nærmere rammer for afvikling,

eller hvad der skal ske med anlæg i øvrigt.

For at sikre en hensigtsmæssig, ensartet og gennemsigtig administration af,

hvad der skal ske med anlæg, særligt ift. genanvendelse og afvikling, fore-

slås at det fastsættes direkte i undergrundsloven, at anlæg m.v., betinget af

klima-, energi- og forsyningsministen godkendelse, skal kunne genanven-

des, og at der fastsættes regler om godkendelse af afviklingsprojekter direkte

i undergrundsloven.

Det foreslås samtidig, at ansvaret for anlæg m.v. kan og i visse tilfælde skal

overdrages til en anden rettighedshaver, hvis anlægget ønskes genanvendt.

Det foreslås i den sammenhæng, at de eksisterende regler om subsidiær hæf-

telse, der i dag kun gælder ved overdragelse af eneretstilladelser meddelt

efter undergrundsloven, med de nødvendige tilpasninger skal gælde ved

overdragelse af ansvaret for anlæg m.v. Endelig foreslås det, at ministeren

skal kunne fastsætte vilkår og nærmere regler om genanvendelse og afvik-

UDKAST

ling, eksempelvis til fastsættelse af mere detaljerede regler om ansvarsfor-

hold ved genanvendelse, monitorering af dele af anlæg m.v., der ikke er ble-

vet fjernet, og koordineret fjernelse af anlæg m.v.

Med de foreslåede ændringer sikres klarere rammer for genanvendelse af

anlæg m.v., herunder klarhed om ansvaret for forsvarlig drift, samt afvikling

efter endt brug.

Lovforslaget skal for det andet udvide tilladelsesordningen for transitrørled-

ninger til ud over kulbrinter, at omfatte andre typer gasarter og væsker, f.eks.

brint og CO₂, bl.a. for at sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse efter

artikel 79 i De Forenede Nationers Havretskonvention (Havretskonventio-

nen), undertegnet i Montego Bay den 10. december 1982, tillige med den

dertil knyttede aftale om anvendelse af Konventionens kapitel XI, vedtaget

i New York den 28. juli 1994, til, at andre stater kan etablere og drive tran-

sitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer at modtage konkrete an-

søgninger om etablering af transitrørledninger til transport af CO

og brint

inden for de nærmeste år. Transitrørledninger til transport af f.eks. brint og

vil, hvis de føres i land i Danmark, kunne spille en vigtig rolle i forhold

til anvendelse af brint i energisektoren og lagring af CO

i undergrunden.

Tilladelsesordningen i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på sø-

territoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, som ændret ved

§ 19 i lov nr. 468 af 14. maj 2025 og § 9 i lov nr. 560 af 27. maj 2025

(kontinentalsokkelloven), finder i dag kun anvendelse på forundersøgelse,

etablering og ændring af transitrørledninger til transport af kulbrinter på

dansk kontinentalsokkelområde og dansk søterritorie. Det foreslås derfor, at

tilladelsesordningen udvides til også at gælde for transport af andre gasarter

og væsker end kulbrinter. Dermed tilvejebringes et transparent retsgrundlag

i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Havretskonventionen.

Det foreslås for det tredje, at undergrundslovens § 10 a ophæves. Bestem-

melsen bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig

afbrænding af kulbrinter (flaring). Bestemmelsen er blevet overflødiggjort

ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni

2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren (metanforordnin-

gen), der gælder umiddelbart i Danmark fra den 4. august 2024, og lov nr.

1453 af 10. december 2024 om supplerende bestemmelser til forordning om

UDKAST

reduktion af metanemissioner i energisektoren (suppleringsloven), der

trådte i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås for det fjerde, at rette en række fejlagtige betegnelser og hen-

visninger i undergrundslovens § 24 b, stk. 1, om teknisk og finansiel kapa-

citet, og i undergrundslovens § 32 a, stk. 1 og 4, om afviklingsplaner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Genanvendelse, overdragelse af ansvar og subsidiær hæf-

telse for anlæg omfattet af undergrundsloven

2.1.1. Gældende ret

Genanvendelse er ikke reguleret i undergrundsloven, og der er, bortset fra

tilladelsesordningen i undergrundslovens § 17 om etablering og drift af rør-

ledningsanlæg, ikke bestemmelser i loven, der direkte regulerer adgangen

til at etablere og drive anlæg m.v.

Retten til at etablere og drive anlæg m.v. og ansvaret herfor i øvrigt, er en

integreret del af tilladelser meddelt efter undergrundsloven. En tilladelse gi-

ver kun adgang til at anvende anlæg m.v. til virksomhed omfattet af den

pågældende tilladelse, og undergrundsloven indeholder ikke regler om over-

gang eller fordeling af rettigheder og forpligtelser ved genanvendelse af an-

læg m.v., men kun i forbindelse med overdragelse af tilladelser.

Anlæg, der f.eks. har været anvendt i forbindelse med kulbrinteindvinding,

kan efter de gældende regler genanvendes til f.eks. CO

-lagring, hvis der

meddeles en ny tilladelse efter undergrundslovens § 23, men fordelingen af

ansvaret for anlægget er efter de gældende regler ikke i alle tilfælde klart.

2.1.1.1. Rettigheder og forpligtelser efter undergrundsloven og

tilladelser meddelt efter loven

Der kan efter undergrundsloven meddeles en række forskellige typer tilla-

delser, der vedrører udnyttelse af undergrunden og aktiviteter nært forbun-

det hermed. De vigtigste tilladelsestyper meddeles efter undergrundslovens

§ 5, hvorefter der kan meddeles tilladelser med eneret til efterforskning og

indvinding af et eller flere råstoffer, eksempelvis kulbrinter (olie og gas) og

§ 23, hvorefter der kan meddeles tilladelser med eneret til efterforskning og

anden anvendelse af undergrunden end indvinding, eksempelvis lagring af

Undergrundsloven indeholder desuden en række andre tilladelsestyper, der

supplerer § 5 og § 23. Eksempelvis kan der meddeles tilladelse efter lovens

UDKAST

§ 3 til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af de

af loven omfattede råstoffer eller med henblik på anden anvendelse af un-

dergrunden, tilladelser til videnskabelige undersøgelser af undergrunden ef-

ter lovens § 24, og tilladelser efter § 17 til etablering og drift af rørlednings-

anlæg i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter i Dan-

mark.

Uanset hvilken type tilladelse der er tale om, omfatter tilladelserne en række

rettigheder og forpligtelser, der afhænger af den konkrete tilladelse. Fælles

for alle tilladelsestyper er, at de omfatter en afgrænset ret til anvendelse af

undergrunden, eksempelvis eneret efter undergrundslovens § 5 til efter-

forskning og indvinding af et råstof, og visse afledte rettigheder, der er nød-

vendige for at udnytte denne, eksempelvis retten til at etablere nødvendige

anlæg på havet og udføre arbejder i undergrunden. Fælles for tilladelserne

er desuden, at de meddeles for en begrænset periode, og at forpligtelserne,

der følger med tilladelsen, består, indtil de er opfyldt.

Aktiviteter i undergrunden omfattet af undergrundsloven kræver, i tillæg til

en tilladelse efter undergrundslovens §§ 3, 5, 23 eller 24, efter omstændig-

hederne tillige godkendelse efter § 10 eller § 23 d, samt § 28. Godkendelse

af anlæg sker i forbindelse med godkendelse af en plan for virksomhed om-

fattet af tilladelsen efter lovens § 10 eller § 23 d, medens konkrete arbejder

godkendes efter lovens § 28.

For så vidt angår overfladeanlæg er der forskel på, om aktiviteterne foregår

på dansk havområde eller på land. På dansk havområde har selskaber og

individer som udgangspunkt ikke ret til at etablere noget uden statens tilla-

delse. På land er udgangspunktet derimod, at ejendomsretten til jorden giver

lodsejer ret til at etablere og drive forskellige typer anlæg, uanset hvad de

skal anvendes til, forudsat at relevante tilladelser og godkendelser indhentes

fra myndighederne.

Rettighedshavers adgang til at etablere anlæg på land og på havet og udføre

de nødvendige aktiviteter, håndteres i de enkelte tilladelser. Det fremgår ek-

sempelvis af § 8 i ”Tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk

energi i Sønderborg-området”, og af § 2 i ”Modeltilladelsen for efterforsk-

ning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsy-

ning”, at rettighedshaver er berettiget til at foretage geologiske, geotekniske,

geofysiske og topografiske undersøgelser samt at udføre boringer, etablere

indvindingsanlæg og i øvrigt udøve sådan virksomhed, som er nødvendig

for udførelsen af dennes efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, jf. dog

undergrundslovens §§ 10 og 28.

UDKAST

Selve etableringen og driften af anlæg håndteres i forbindelse med godken-

delser af planer for virksomhed omfattet af tilladelserne efter undergrunds-

lovens § 10, stk. 1 og 3, og § 23 d, stk. 2 og 4. Godkendelserne skal sikre,

at virksomhed omfattet af tilladelserne sker på en forsvarlig og hensigts-

mæssig måde. Tilrettelæggelse af virksomhed omfattet af tilladelsen, samt

aktiviteter og anlæg, der skal anvendes hertil, inddrages i godkendelser efter

hhv. § 10, stk. 1 og 3, og § 23 d, stk. 2 og 4. For § 17’s vedkommende

håndteres både etablering og drift i forbindelse med meddelelse af tilladel-

sen og tilsynet hermed.

Tilladelser meddeles med forskellig varighed. Eksempelvis er tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter blevet meddelt med en efterforsk-

ningsperiode på indledningsvis 6 år, jf. undergrundslovens § 13, stk. 1, med

ret til forlængelse med henblik på indvinding i 30 år, jf. undergrundslovens

§ 13, stk. 2. Efter undergrundslovens § 13, stk. 6, kan tilladelser til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter ikke meddeles eller forlænges længere

end til den 31. december 2050.

Udover ved udløb, kan tilladelser ophøre ved rettighedshavers opgivelse,

klima-, energi- og forsyningsministeren tilbagekaldelse eller ved tilladel-

sens bortfald efter sit indhold, f.eks. hvis rettighedshaver ikke forpligter sig

til at gå videre med et efterforskningsprogram eller opgiver indvindingen.

Efter ophør af en tilladelse, eksisterer den specifikke ret, der fulgte med til-

ladelsen (retten til indvinding, lagring etc.) ikke længere. De afledte ret-

tigheder består som udgangspunkt kun i det omfang, det er nødvendigt for

at opfylde forpligtelser, der endnu ikke er opfyldt. Eksempelvis vil en ret-

tighedshaver efter ophør af sin tilladelse ikke længere have ret til at etablere

og drive anlæg på havet, foretage nye boringer eller etablere brønde. Uop-

fyldte forpligtelser ophører imidlertid ikke, og der er i overensstemmelse

med undergrundslovens § 33, fastsat bestemmelser i tilladelser meddelt efter

loven, om i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter ud-

løb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse. Det fremgår eksempelvis af §

36, stk. 1, i den seneste modeltilladelse for efterforskning og indvinding af

kulbrinter, at ophør af tilladelsen ikke fritager rettighedshaver for opfyldel-

sen af forpligtelser, der følger af lovgivningen, tilladelsen eller andre fast-

satte bestemmelser, vilkår eller påbud. Tilsvarende bestemmelser er fastsat

i øvrige tilladelser meddelt efter undergrundsloven.

Visse forpligtelser vil efter ophør af en tilladelse efter deres art eller indhold

ikke være relevante eller vil ændre karakter. Eksempelvis vil det efter ophør

UDKAST

af en eneretstilladelse til indvinding ikke være relevant at indsende produk-

tionsdata, og det vil alt efter omstændighederne ej heller være relevant at

udarbejde eller ændre en indvindingsplan, jf. undergrundslovens § 10. An-

dre forpligtelser, som for eksempel forpligtelsen efter undergrundslovens §

24 a, stk. 1, hvorefter rettighedshaver skal have fornøden teknisk og finan-

siel kapacitet og kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfun-

det har mest mulig indsigt i og gavn af denne, rettighedshavers objektive

erstatningsansvar for skader, jf. undergrundslovens § 35, og den tilknyttede

forpligtelse for rettighedshaver til at tegne forsikring til dækning heraf, jf.

undergrundslovens § 24 e, stk. 1, bortfalder ikke, men vil ændre karakter,

alt efter hvilke tilbageværende aktiviteter og forpligtelser, f.eks. i forhold til

afvikling, der består. Tilsvarende består forpligtelsen til at betale for udgifter

forbundet med myndighedernes sagsbehandling i medfør af undergrundslo-

vens § 25, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2024 om refusion af

udgifter ved myndigheders sagsbehandling i forbindelse med undergrunds-

aktiviteter (refusionsbekendtgørelsen).

2.1.1.2. Overdragelse af tilladelser meddelt efter undergrundslo-

ven og subsidiær hæftelse for udgifter til afvikling af anlæg

Det fremgår af undergrundslovens § 29, stk. 1, at en tilladelse meddelt efter

undergrundsloven ikke kan overdrages, hverken direkte eller indirekte,

medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen

og godkender vilkårene for denne. Det fremgår videre af undergrundslovens

§ 29, stk. 2, at en overdragelse kun kan godkendes, hvis rettighedshaveren

også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finan-

sielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfun-

det har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Dette betyder bl.a., at kravene

i undergrundslovens kapitel 7 a til teknisk og finansiel kapacitet, jf. under-

grundslovens § 24 a, forsikring, jf. undergrundslovens § 24 e, og sikker-

hedsstillelse, jf. undergrundslovens § 24 f, skal være opfyldt også efter en

overdragelse.

Som nævnt under 2.1.1.1. er rettigheder og forpligtelser efter undergrunds-

loven og tilladelser meddelt efter loven knyttet til tilladelserne. Som konse-

kvens heraf er rettighedshaver såvel rettigheds- som pligtsubjekt. Det bety-

der bl.a., at det er rettighedshaver, der har retten til at etablere og drive anlæg

mhp. virksomhed omfattet af tilladelsen, og at retten overgår til en ny ret-

tighedshaver, hvis tilladelsen overdrages, jf. undergrundslovens § 29. Til-

svarende overgår forpligtelserne i en tilladelse til den nye rettighedshaver.

Det fremgår af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, 1. pkt., at den, der helt eller

delvis, direkte eller indirekte overdrager en tilladelse til efterforskning og

UDKAST

indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering og

drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding efter § 23 eller

regler udstedt i medfør af § 23 x, er subsidiært økonomisk ansvarlig over for

de øvrige deltagere med andel i tilladelsen for så vidt angår udgifter til af-

vikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a,

som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Overdrager er desuden sub-

sidiært økonomisk ansvarlig over for staten, hvis de udgifter, der er nævnt i

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen, jf. § 29

a, stk. 1, 2. pkt., og hvis staten har måttet påtage sig afvikling for rettigheds-

haverens regning, jf. § 29 a, stk. 2.

Af § 29 a, stk. 3, fremgår, at det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes

på grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne

til gennemførelse af afviklingen. Af § 29 a, stk. 4, fremgår, at overdragers

økonomiske ansvar gælder, uanset om andelen eller dele heraf senere over-

drages, dog således at krav først rettes mod den deltager, som senest har

overdraget andelen. I henhold til § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning for

godkendelse efter § 29 af en hel eller delvis overdragelse af en tilladelse til

efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse

til etablering og drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til efterforskning

og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding,

at overdrager har afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. under-

grundslovens § 29 a, stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid udgør

rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten. Klima-, energi- og for-

syningsministeren skal i henhold til undergrundslovens § 29 a stk. 6, god-

kende erklæringer om subsidiær hæftelse efter undergrundslovens § 29 a,

stk. 5, og kan fastsætte vilkår herfor. Det fremgår endelig af undergrundslo-

vens § 29 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige til-

fælde kan undtage fra kravet om subsidiær hæftelse. Det fremgår af bestem-

melsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 179, side

24-25, at § 29 a, stk. 7, gør det muligt for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren at undtage en overdrager fra kravet om subsidiært ansvar i situatio-

ner, hvor det efter en konkret vurdering vil have begrænset betydning at på-

lægge overdrager subsidiært økonomisk ansvar. Det fremgår videre, at dis-

pensationsmuligheden primært forventes anvendt, hvor det subsidiære øko-

nomiske ansvar ikke forventes at give yderligere sikkerhed. Eksempelvis

hvor de anlæg m.v., der er omfattet af det subsidiære økonomiske ansvar, er

af meget begrænset omfang. Et andet eksempel er ved direkte eller indirekte

overdragelser af tilladelser mellem selskaber i samme koncern, hvor det vur-

UDKAST

deres, at overdragelsen ikke får væsentlig betydning for deltagerens finan-

sielle kapacitet til at opfylde samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen,

da moderselskabet, som stiller med en garanti, forbliver det samme.

Afgørelse om dispensation kan alene træffes i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler.

Undergrundsloven giver ikke, bortset fra hvis området for en tilladelse op-

deles efter undergrundslovens § 24 g, mulighed for at udskille og eventuelt

overdrage specifikke rettigheder og forpligtelser separat.

2.1.1.3. Håndtering af anlæg efter endt anvendelse og ved op-

hør af tilladelser

Det fremgår ikke direkte af den gældende undergrundslov, hvad der skal ske

med anlæg m.v., der ikke anvendes mere og efter ophør af den tilladelse, det

er omfattet af. Anlæg m.v. i undergrundslovens forstand kan efter omstæn-

dighederne omfatte enhver type anlæg, installationer, rørledninger, brønde,

kaverner m.v., der anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse med virk-

somhed omfattet af en tilladelse efter undergrundsloven.

I henhold til undergrundslovens § 33 skal der i tilladelser efter loven fast-

sættes nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, op-

givelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etab-

leret af rettighedshaveren, samt om hvorledes der skal forholdes med anlæg,

der forinden har udtjent deres formål. Det fremgår af bestemmelsens forar-

bejder, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4497, at bestemmel-

sen ikke indeholder en automatisk (vederlagsfri) hjemfaldsret til staten, men

forudsætter, at der i de enkelte tilladelser tages stilling til, hvorledes der skal

forholdes med anlæg etableret af rettighedshaveren. Efter bestemmelser

fastsat i tilladelserne, kan klima-, energi- og forsyningsministeren kræve an-

læg fjernet helt eller delvist.

Bestemmelsen fik sin nuværende udformning ved lov nr. 310 af 17. maj

1995 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Efter den

dagældende bestemmelse skulle der i tilladelser efter loven alene fastsættes

nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse,

bortfald eller tilbagekaldelse (ophør) skulle forholdes med anlæg, der er

etableret af rettighedshaveren. Ændringen indebar, at der i tilladelserne li-

geledes skal fastsættes bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med

anlæg, der forinden tilladelsens ophør, har udtjent deres formål, således at

en eventuel fjernelse ikke skal afvente tilladelsens udløb, se hertil Folke-

UDKAST

tingstidende 1994-95, tillæg A, spalte 1648-1649. Bestemmelsen gen-

nemførte resolution IMO A.672(16)

Guidelines and Standards for the Re-

moval of Offshore Installations and Structures on the Continental Shelf and

in the Exclusive Economic Zone

af 19. oktober 1989 fra FN's søfartsorgani-

sation (IMO – International Maritime Organization). Bestemmelser om fjer-

nelse efter endt brug var dog allerede i de senere år inden lovændringen i

1995 blevet indsat som vilkår for godkendelser af feltudbygninger og rør-

ledninger i henhold til undergrundsloven.

Bestemmelserne i de enkelte tilladelser, fastsat med hjemmel i undergrunds-

lovens § 33, er ikke ens, men adresserer grundlæggende de samme forhold,

nemlig en ret for staten til eventuelt mod betaling at overtage anlæg, en op-

rydningspligt, hvorefter staten kan kræve, at rettighedshaver fjerner anlæg

eller træffer nødvendige foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at anlæg

frembyder risiko eller ulempe, og en pligt til vedligeholdelse, hvorefter ret-

tighedshaver er forpligtet til, indtil anlæg er afviklet, dvs. fjernet eller sikret

og efterladt, eller overtaget af staten, at sørge for, at de er i forsvarlig stand.

Se hertil bl.a. § 37, stk. 6 og 7, i den seneste modeltilladelse for efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter og § 12, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 372 af

7. november 1963 om eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af

kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund (Eneretsbevillingen).

Det nærmere indhold af tilladelserne og bestemmelserne om afvikling heri

afhænger af, hvilken type tilladelse der er tale om, hvornår tilladelsen er

meddelt, eksempelvis før eller efter 1995, og hvilket område tilladelsen

dækker, eksempelvis om tilladelsen omfatter undergrunden under dansk

havområde eller under land.

Der har ikke hidtil været tilfælde, hvor staten har overtaget anlæg, og der

har ikke, bortset fra enkelte kulbrinteanlæg, der aktuelt ønskes genanvendt

i forbindelse med lagring af CO

, været interesse for genanvendelse. Anlæg

har således som udgangspunkt skullet afvikles efter endt brug. I overens-

stemmelse med god forvaltningsskik, bør der tages stilling til anlægs hånd-

tering inden for rimelig tid efter ophør af tilladelsen, eller efter at de ikke

anvendes mere, afhængig af, hvad der indtræffer først. Det kan ikke på for-

hånd fastsættes, hvad der i alle tilfælde er rimelig tid, men inden der kan

træffes afgørelse, er det altid nødvendigt, at den pågældende sag oplyses

tilstrækkeligt. Inden endelig stillingtagen til, hvad der skal ske med et anlæg,

kan der være behov for afklaring af en række forhold, f.eks. om de nærmere

betingelser for eventuel statslig overtagelse eller eventuel genanvendelse.

UDKAST

For en mere uddybende beskrivelse af gældende ret vedrørende afvikling

henvises til afsnit 2.2.1.1.

2.1.1.4. Mulighed for genanvendelse af anlæg m.v. efter under-

grundsloven

Undergrundsloven indeholder ikke bestemmelser om genanvendelse af an-

læg eller om ansvaret for genanvendte anlæg. Etablering og drift af anlæg,

anvendt til virksomhed omfattet af en tilladelse meddelt efter undergrunds-

loven, kræver både en tilladelse, meddelt efter undergrundslovens §§ 3, 5,

17 eller 23, og godkendelse i forbindelse med godkendelse af planen for

virksomheden efter undergrundslovens § 10 eller § 23 d. Arbejder ifm. etab-

lering eller ændring af anlæg i undergrunden kræver desuden godkendelse

efter undergrundslovens § 28. I forbindelse med godkendelser efter § 10 og

§ 23 d, bliver der taget stilling til, hvilke anlæg

der forventes at blive anvendt ifm. virksomhed omfattet af tilladelsen. Når

en tilladelse ophører, eller hvis et anlæg ikke anvendes mere, skal der desu-

den tages stilling til anlæggets håndtering. Dette indgår i godkendelser af

væsentlige ændringer af planen for virksomheden efter undergrundslovens

§ 10, stk. 3 eller § 23 d, stk. 4.

Hvis et anlæg ønskes genanvendt, eksempelvis i forbindelse med en anden

tilladelse meddelt efter undergrundslovens §§ 3, 5 eller 23, skal Energisty-

relsen således allerede i dag tage stilling til, hvordan anlægget kan gå fra at

indgå i den første tilladelse, til at indgå i den anden. Hvis et anlæg, der ek-

sempelvis har været anvendt i forbindelse med kulbrinteindvinding, ønskes

genanvendt til lagring af CO

, skal Energistyrelsen i forbindelse med kul-

brintetilladelsen, der er meddelt efter undergrundslovens § 5, godkende,

som en væsentlig ændring af planen for indvindingsvirksomheden, jf. un-

dergrundslovens § 10, stk. 3, at anlægget ikke længere indgår i kulbrinte-

produktionen og -tilladelsen. Energistyrelsen skal desuden iht. undergrunds-

lovens § 23 d, stk. 2 eller stk. 4, godkende, at anlægget kan indgå i CO

lagringstilladelsen, der er meddelt efter undergrundslovens § 23.

I forbindelse med godkendelse efter § 10 og § 23 d skal der desuden tages

stilling til, om rettighedshaver opfylder andre relevante forpligtelser efter

undergrundsloven, eksempelvis kravene til teknisk og finansiel kapacitet ef-

ter undergrundslovens §§ 24 a – 24 c.

Efter gældende ret påhviler ansvaret for et anlæg rettighedshaveren til den

tilladelse efter undergrundsloven, anlægget er omfattet af. Dette omfatter

UDKAST

bl.a. ansvaret for, at anlægget er i forsvarlig stand og kan anvendes til virk-

somhed omfattet af tilladelsen, ansvaret for skader, der forvoldes ved den i

henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, og ansvaret for, at anlægget bli-

ver afviklet på forsvarlig vis.

Hvis et anlæg, i tillæg til virksomhed omfattet af den oprindelige tilladelse,

anvendes til tredjepartsadgang, påhviler ansvaret for anlægget som sådan

fortsat den oprindelige rettighedshaver, men ansvaret for udstyr og virksom-

hed, der alene relaterer sig til tredjepartsadgangen, påhviler tredjeparten.

Eksempelvis påhviler ansvaret for skader, der forvoldes ved den i henhold

til tredjepartens tilladelse udøvede virksomhed, tredjeparten, jf. under-

grundslovens § 35, stk. 1. Afviklingsforpligtelsen for udstyr, der alene an-

vendes af tredjeparten, påhviler ligeledes tredjeparten.

Ansvarsfordelingen ved genanvendelse er ikke eksplicit reguleret, men

visse af de gældende regler i undergrundsloven finder umiddelbart anven-

delse efter deres indhold. Det følger således af undergrundslovens § 35, stk.

1, at rettighedshaver er ansvarlig for skader, der forvoldes ved den i henhold

til tilladelsen udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig. Såfremt der

sker en skade, der kan henføres til et anlæg eller et område, der er blevet

genanvendt, vil det skulle afgøres, hvilken virksomhed og dermed hvilken

tilladelse, skaden kan henføres til. Dette er et spørgsmål om kausalitet, men

det må som udgangspunkt formodes, at den nye rettighedshaver er ansvarlig,

hvis den virksomhed der aktuelt udøves, umiddelbart kun vil kunne henføres

til den nye tilladelse. Tilsvarende må det formodes, for så vidt angår genan-

vendelse af geologiske strukturer, at ansvaret for utilsigtede hændelser

umiddelbart vil skulle tilskrives den aktive tilladelse, eller, hvis der ikke

længere er en aktiv tilladelse, den nyeste tilladelse. Det kan i sidste ende

ikke afvises, at et ansvar vil kunne gøres gældende mod en tidligere rettig-

hedshaver, men spørgsmålet om ansvar vil i alle tilfælde afhænge af, om der

kan påvises en kausal sammenhæng mellem virksomhed omfattet af en til-

ladelse, og den pågældende hændelse.

Hvis genanvendelse minder om traditionel 3. partsadgang, for eksempel

hvis der alene er tale om delvis genanvendelse af en platform, og resten af

platformen enten ikke anvendes mere, eller fortsat anvendes i den oprinde-

lige tilladelse, vil værten som udgangspunkt fortsat have ansvaret for anlæg-

get som sådan i forhold til drift, vedligehold og afvikling, være forpligtet til

at bibeholde tilstrækkelig teknisk og finansiel kapacitet, og i øvrigt opfylde

relevante krav i undergrundsloven og i den oprindelige tilladelse. Værten vil

desuden fortsat være forpligtet til at afvikle anlægget efter endt brug.

UDKAST

Uanset hvilke typer anlæg, der ønskes genanvendt, skal Energistyrelsen og

andre relevante myndigheder føre tilsyn med overholdelse af gældende reg-

ler og bestemmelser. Det bemærkes, at eksempelvis miljø- og sikkerheds-

forhold i forhold til tilladelser til henholdsvis kulbrinteindvinding og lagring

af CO

, ikke nødvendigvis reguleres af og godkendes efter de samme be-

stemmelser, endsige hører under de samme myndigheder. Der kan desuden

være forskelle i de saglige hensyn, der skal varetages, afhængig af hvilke

aktiviteter, der er tale om.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

I takt med, at kulbrinteindvindingen i den danske del af Nordsøen afsluttes,

skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de anlæg, der har været

anvendt. Praksis har hidtil været, at anlæg afvikles, og dette forventes fortsat

at være relevant for langt de fleste anlæg. Det forventes dog, at anlæg ønskes

genanvendt til andre formål, end det der var tilladt under den oprindelige

tilladelse efter undergrundsloven. Dette kan eksempelvis være genbrug af

gamle kulbrinteanlæg til lagring af CO

, hvilket er aktuelt med f.eks. Green-

sand-projektet i Nordsøen, men genanvendelse med henblik på andre formål

vil også kunne blive relevant. Genanvendelse vil, hvor det teknisk kan lade

sige gøre, og anlæggene er egnede, som hovedregel være en fordel, da de

økonomiske omkostninger forbundet med etablering af nye anlæg potentielt

er mange gange større end omkostningerne ved genanvendelse. De potenti-

elle konsekvenser for miljøet og det generelle ressourceforbrug må ligeledes

forventes at være væsentligt mindre ved genanvendelse end ved etablering

af nye anlæg. Hertil kommer, at udskydelse af afvikling og dermed udsky-

delse af afviklingsomkostningerne forventes at udgøre en væsentlig økono-

misk fordel for rettighedshaver. Det må derfor, uanset om man ser på de

samfundsmæssige, økonomiske eller miljømæssige fordele, eller mulighe-

derne og fordelene for de involverede selskaber, betragtes som fornuftigt og

hensigtsmæssigt, at anlæg bliver genanvendt.

Genanvendelse rejser en række spørgsmål om rettigheder og forpligtelser,

der ikke fuldt ud er håndteret i hverken undergrundsloven eller i tilladelserne

meddelt efter loven.

Hvis et anlæg ønskes genanvendt, vil genanvendelse ske på et andet grund-

lag og med et andet formål end den oprindelige tilladelse, da den gamle til-

ladelse netop ikke giver ret til den nye anvendelse. Eksempelvis giver en

eneretstilladelse efter undergrundslovens § 5 til efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter ikke ret til f.eks. lagring af CO

. Genanvendelse af anlæg,

i hvert fald i tilfælde, der omfatter anvendelse af undergrunden, forudsætter

derfor, da der ikke eksisterer en decideret tilladelsesordning for anlæg på

UDKAST

havet, en ny selvstændig tilladelse efter f.eks. undergrundslovens § 5 eller §

23, der kan rumme den nye anvendelse.

Det må desuden forventes, at genanvendelse ofte kun vil være relevant i

forhold til en del af de anlæg og en del af området på overfladen og i under-

grunden, som en tilladelse omfatter. Det bør derfor være muligt at genan-

vende dele af de anlæg, der er omfattet af en tilladelse og dele af området

og undergrunden, uden at ansvaret for og forpligtelserne forbundet med de

øvrige anlæg og det resterende område følger med.

Ved genanvendelse skal der blandt andet tages stilling til ansvaret for opfyl-

delse af specifikke forpligtelser, som f.eks. pligten til afvikling, og pligten

til, at anlæg vedligeholdes og drives på en hensigtsmæssig og sikker måde,

pligten til at have tilstrækkelig teknisk og finansiel kapacitet, samt ansvaret

for eventuelle skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede

virksomhed.

Det er klima-, energi- og forsyningsministeriets vurdering, at de eksiste-

rende regler på området ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at genanvendelse

kan finde sted på en hensigtsmæssig, gennemsigtig og forudsigelig måde.

Der er usikkerheder forbundet med ansvarsforholdene ved genanvendelse,

særligt ifm. afvikling, og der er ikke i den gældende undergrundslov bestem-

melser om overgang eller overdragelse af ansvaret for anlæg. Denne usik-

kerhed kan i sig selv være en barriere for selskabers muligheder for at gen-

anvende anlæg. Der er heller ikke, som ved overdragelse af tilladelser, hjem-

mel til, at en overdrager hæfter subsidiært for udgifter til afvikling af anlæg,

hvilket øger risikoen for, at staten i sidste ende kan komme til at hæfte for

afviklingsudgifter.

Hvis et anlæg genanvendes, uanset om der er tale om en situation, der min-

der om 3. partsadgang, eller en situation hvor anlægget helt overgår til den

nye anvendelse, kan det være relevant og hensigtsmæssigt, at ansvaret over-

går til den nye rettighedshaver. Hvor der er tale om anlæg i undergrunden,

er det efter ministeriets opfattelse klart mest hensigtsmæssigt, at det er den

rettighedshaver, der fremadrettet vil have aktiviteter forbundet med anlæg-

get, der har ansvaret. I tilfælde hvor f.eks. en brønd, der har været anvendt

ifm. kulbrinteindvinding overgår fuldstændig til CO

-lagring, og den videre

drift derfor er tæt knyttet til virksomhed og aktiviteter omfattet af den nye

tilladelse, vil det eksempelvis efter omstændighederne ikke give mening at

føre tilsyn i regi af kulbrintetilladelsen.

For at sikre, at det alene er selskaber, der må forventes at kunne opfylde

forpligtelserne knyttet til et anlæg, herunder forpligtelsen til i sidste ende at

UDKAST

afvikle anlægget, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfat-

telse, at overdragelse af ansvar for anlæg alene bør være muligt, hvis ansva-

ret overdrages til en anden rettighedshaver efter undergrundsloven. Dermed

sikres det, at den gældende regulatoriske ramme i undergrundsloven fortsat

finder anvendelse, og at de relevante bestemmelser i tilladelser meddelt efter

loven, kan anvendes.

Overdragelse af ansvaret for anlæg har mange lighedspunkter med overdra-

gelser af eneretstilladelser. Ved overdragelse af ansvaret for et anlæg vil det

eksempelvis som ved godkendelse af overdragelser af tilladelser efter den

gældende undergrundslovs § 29, stk. 1, være relevant og nødvendigt at vur-

dere, om den rettighedshaver, der fremover vil have ansvaret for anlægget

har den nødvendige tekniske og finansielle kapacitet. Reglerne om subsi-

diær hæftelse for afviklingsomkostninger efter den gældende undergrunds-

lovs § 29 a, vil efter ministeriets opfattelse også være relevante ved over-

dragelse af ansvaret for et anlæg, da reglerne netop adresserer situationer,

hvor (afviklings)ansvaret for et eller flere anlæg overgår til en anden rettig-

hedshaver.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at der for overdragelse af ansvaret for

anlæg, med nødvendige tilpasninger, bør gælde tilsvarende regler som for

overdragelse af eneretstilladelser.

I modsætning til ved overdragelse af eneretstilladelser, der kan overdrages

helt eller delvist, er det ministeriets opfattelse, at ansvaret for et anlæg skal

og bør være samlet hos én rettighedshaver, og at ansvaret derfor ikke bør

kunne overdrages delvist eller i øvrigt deles op. Der er dog ikke efter mini-

steriets opfattelse umiddelbart noget til hinder for, at ansvaret for forskellige

anlæg, der har været omfattet af den samme tilladelse, overgår til flere for-

skellige, nye rettighedshavere. Hvad der i det enkelte tilfælde vil give me-

ning, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, og af en konkret

afgrænsning af de enkelte anlæg.

En anden vigtig forskel på godkendelse af overdragelse af tilladelser efter

undergrundslovens § 29, og godkendelse af overdragelse af ansvaret for et

anlæg er, at overdragelse af en tilladelse skal godkendes, uanset om tilladel-

sen overdrages direkte eller indirekte. Da overdragelse af ansvaret for et an-

læg efter ministeriets opfattelse alene bør kunne finde sted mellem rettig-

hedshavere til tilladelser efter undergrundsloven, og ansvaret for et anlæg

vil blive omfattet af den nye rettighedshavers tilladelse, vil en eventuel in-

direkte overdragelse af ansvaret for et anlæg allerede efter de gældende reg-

UDKAST

ler i undergrundslovens § 29 skulle godkendes af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren. Grunden til dette er, at den indirekte overdragelse af an-

svaret for anlægget vil være en del af en indirekte overdragelse af en tilla-

delse.

Det er endelig ikke klart om den vurdering, der i dag foretages efter under-

grundslovens § 10 og § 23 d, ifm. genanvendelse, i tilstrækkelig grad ind-

drager de relevante hensyn, der skal varetages efter undergrundsloven. Ved

godkendelse efter § 10 og § 23 d, tages der eksempelvis kun fagligt stilling

til, om et anlæg kan tages ud af en tilladelse, og indgå i en ny, og om de

respektive rettighedshavere opfylder lovens krav. Det er ministeriets vurde-

ring, for utvetydigt at slå fast, at genanvendelse af et anlæg sker med statens

accept, at det vil være hensigtsmæssigt, at det fremgår direkte af under-

grundsloven, at genanvendelse som sådan skal godkendes af klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Det forudsættes, at der ofte vil være et vist tidsrum, fra en rettighedshaver

indledningsvis afsøger mulighederne for genanvendelse af et anlæg, og til

det i praksis vil kunne blive genanvendt. Der er ikke efter Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering noget til hinder for, at genanvendelse

godkendes på et tidligt tidspunkt i processen, men det vil i så fald være nød-

vendigt løbende at kunne sikre fremdrift i processen. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer i den sammenhæng, at det vil være relevant

at kunne fastsætte vilkår om eksempelvis dokumentation og tidsfrister. Vil-

kårene skal bl.a. sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan vur-

dere, om genanvendelse er realistisk, rent teknisk kan lade sig gøre, og kan

ske inden for rimelig tid. Klima-, energi- og forsyningsministeriet vurderer

ligeledes, at det kan være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om genanven-

delse, herunder om generelle dokumentationskrav og tidsfrister.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, for at tilvejebringe et klart hjemmelsgrundlag for håndtering af

genanvendelse af anlæg på undergrundsområdet, at det fastsættes direkte i

undergrundsloven i en ny § 33 a, stk. 1, 1. pkt., at genanvendelse skal god-

kendes af klima-, energi-, og forsyningsministeren.

For at sikre, at genanvendelse af anlæg i undergrunden, hvor driften er ulø-

seligt knyttet til virksomhed omfattet af tilladelsen, sker på en hensigtsmæs-

sig måde, foreslås det i en ny § 33 a, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse af gen-

anvendelse af anlæg i undergrunden betinges af, at ansvaret overdrages til

den nye rettighedshaver. Hvis det ønskes at genanvende anlæg, der ikke er

UDKAST

i undergrunden, foreslås det, at de involverede rettighedshavere har mulig-

hed for at overdrage ansvaret, men at dette ikke skal være et krav.

Overdragelse af ansvaret vil under alle omstændigheder være betinget af

klima-, energi-, og forsyningsministerens godkendelse, jf. den foreslåede

nye bestemmelse i § 33 a, stk. 2. Ansvaret vil kun kunne overdrages helt,

dvs. delvis overdragelse af ansvaret vil ikke være muligt. Indirekte overdra-

gelse af ansvaret, dvs. hvor det ikke er selve ansvaret, der overdrages, men

bestemmende indflydelse over det selskab, der har ansvaret, skal ikke god-

kendes efter den foreslåede ordning. Indirekte overdragelse af ansvaret for

anlæg vil blive godkendt i forbindelse med godkendelse efter de gældende

regler i undergrundslovens § 29 af overdragelse af den tilladelse, som an-

lægget er knyttet til.

Overdragelse af ansvaret vil kun kunne godkendes, hvis rettighedshaveren

også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finan-

sielle kapacitet, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 33 a, stk. 3.

Det foreslås i en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 4, at de gældende regler i

undergrundslovens § 29 a om subsidiært ansvar for udgifter til afvikling af

anlæg, finder tilsvarende anvendelse i situationer, hvor ansvaret for et anlæg

overdrages. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rettighedshaver,

der overdrager ansvaret for et anlæg vil hæfte subsidiært for afviklingsom-

kostningerne hertil, hvis den rettighedshaver, ansvaret er overdraget til, ikke

kan afholde disse. Den foreslåede bestemmelse skal sikre staten mod at

skulle afholde afviklingsomkostninger, hvis en rettighedshaver, der overta-

ger et anlæg, ikke kan finansiere den endelige afvikling heraf. Da ansvaret

efter den foreslåede § 33 a, stk. 2, alene kan overdrages helt, og ikke delvist,

som ved overdragelse af tilladelser, vil undergrundslovens § 29 a, stk. 1, 1.

pkt., ikke være relevant.

Overdragelse af ansvaret vil i alle tilfælde afhænge af, at de involverede

parter indgår aftale herom, og ansøger ministeren om godkendelse heraf.

Ved afgørelser om godkendelse af overdragelse af ansvaret for anlæg efter

den foreslåede nye bestemmelse i § 33 a, stk. 2, foreslås det i en ny bestem-

melse i § 33 a, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte vilkår. Hjemlen forudsættes anvendt til bl.a. at fastsætte vilkår om do-

kumentation og tidsfrister i forhold til, at genanvendelse er realiserbart og

realistisk.

Endelig foreslås det i en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 6, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om genanvendelse.

UDKAST

Den foreslåede hjemmel forudsættes anvendt til i nødvendigt omfang, at

fastsætte generelle regler om dokumentation og tidsfrister.

2.2. Afvikling af anlæg og afviklingsplaner i henhold til undergrundslo-

vens § 32 a

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Afvikling af anlæg

Som anført i afsnit 2.1.1.3. indeholder undergrundsloven ikke specifikke be-

stemmelser om, hvad der skal ske med anlæg efter endt brug, herunder om

afvikling og godkendelse af afviklingsprojekter. I henhold til § 32 a, der er

behandlet nærmere neden for under 2.2.1.2., skal ansøgning om tilladelse

eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 ledsages af en plan for afvik-

ling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle

eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med

den tilladelse omfattet af denne lov, som ansøgningen vedrører. Formålet

med bestemmelsen er at reducere risikoen for, at en deltager i en tilladelse

til efterforskning og indvinding af kulbrinter kommer til at betale for andre

deltageres andel af fjernelsesomkostningerne, hvis de andre deltagere ikke

selv er i stand til det, samt at sikre indarbejdelse af hensyn vedrørende fjer-

nelse af anlæg og installationer m.v. allerede i planlægningen af udbygnin-

gen af et felt. Afviklingsprojekter godkendes ikke i medfør af § 32 a, og der

tages heller ikke ifm. godkendelse efter § 32 a, stilling til de konkrete meto-

der og forhold omkring afvikling.

Med hjemmel i undergrundslovens § 33, er der fastsat nærmere bestemmel-

ser i de enkelte tilladelser om, hvorledes der ved tilladelsens ophør, skal

forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om hvorle-

des der skal forholdes med anlæg, der forinden har udtjent deres formål.

Som nævnt under 2.1.1.3. er hjemlen i § 33 blevet udnyttet til at fastsætte

bestemmelser i tilladelser meddelt efter undergrundsloven om hvorvidt sta-

ten, eventuelt mod betaling, skal overtage anlæg, om rettighedshaver skal

fjerne anlæg helt eller delvist, og om hvorvidt rettighedshaver skal træffe

andre, nødvendige foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at anlæg frem-

byder risiko eller ulempe for andre. Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan kræve anlæg fjernet, og kan desuden til enhver tid pålægge rettigheds-

haveren at træffe andre fornødne foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at

anlæg frembyder risiko eller ulempe, jf. bl.a. § 37, stk. 6 og 7, i den seneste

modeltilladelse for efterforskning og indvinding af kulbrinter og § 12, stk.

6 i Eneretsbevillingen.

UDKAST

Ved vurderingen af et afviklingsprojekt skal Danmarks internationale for-

pligtelser desuden inddrages. Danmark har ved sin tiltrædelse til bl.a. Kon-

tinentalsokkelkonventionen, Havretskonventionen, og OSPAR-konventio-

nen, forpligtet sig til at sikre, at anlæg og installationer fjernes, så snart de

ikke anvendes mere. Af artikel 5, stk. 5, 2. pkt. i Kontinentalsokkelkonven-

tionen, som Danmark ratificerede den 31. maj, 1963, fremgår det således, at

enhver installation, som nedlægges, eller som ikke længere anvendes, skal

fjernes fuldstændigt. Af samme konventions artikel 5, stk. 1, der bl.a. om-

fatter afvikling, fremgår, at udforskningen af den kontinentale sokkel og ud-

nyttelsen af dens naturforekomster ikke må medføre uberettigede forstyr-

rende indgreb i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen af havets levende rig-

domskilder. Af Havretskonventionens artikel 60, stk. 3, 2. og 3. pkt., som

Danmark ratificerede den 2. september 2004, fremgår, at enhver installation

eller ethvert anlæg i den Eksklusive Økonomiske Zone, som er forladt eller

ikke mere er i brug, skal fjernes, for at sikre sejladsen under behørig hen-

syntagen til almindeligt anerkendte internationale normer fastlagt i denne

forbindelse af den kompetente internationale organisation. Fjernelse skal

også tage behørigt hensyn til fiskeriet, beskyttelsen af havmiljøet og andre

staters rettigheder og pligter. FN’s organ for internationale forhold på sø-

fartsområdet, Den Internationale Maritime Organisation (IMO), vedtog den

19. oktober 1989 resolution A.672(16) om retningslinjer og standarder ved-

rørende fjernelse af offshore installationer og anlæg på kontinentalsokkel-

området og i den eksklusive økonomiske zone. Af resolutionens pkt. 1.1-1.4

fremgår bl.a., at anlæg og installationer skal fjernes, så snart det er rimeligt,

praktisk muligt, når ikke de anvendes mere, medmindre efterladelse eller

delvis fjernelse er i overensstemmelse med kravene i resolutionen. Af

OSPAR Decision 98/3 om bortskaffelse af offshore installationer, der ikke

længere er i brug, fremgår klart, at udgangspunktet er fjernelse, men at der

er enkelte tilfælde, hvor hel eller delvis efterladelse kan tillades, jf. OSPAR

Decision 98/3, Annex 1.

De nævnte internationale instrumenter adresserer ikke direkte, hvad der skal

ske med anlæg i undergrunden, eksempelvis brønde, efter endt anvendelse.

Det må imidlertid forudsættes, at afviklingen heraf, lige som etablering og

drift, skal ske med respekt for relevante internationalretlige normer, herun-

der hensyn til skibsfarten, miljøet og anden anvendelse. Anlæg i undergrun-

den kan ikke som overfladeanlæg fjernes, men de skal afvikles på en måde,

så de ikke frembyder risiko eller ulempe for andre. Dette betyder i praksis,

at f.eks. brønde skal lukkes og sikres på forsvarlig vis, således at de ikke

UDKAST

stikker op over havbunden, at der ikke kan ske udsivninger fra dem, og så-

ledes at der i rimeligt omfang tages hensyn til eventuel fremtidig anvendelse

af undergrunden, havbunden og havet i øvrigt.

Afgørelser om hvad der skal ske med anlæg, og afgørelser om selve afvik-

lingsprojekterne, sker i dag i forbindelse med godkendelse af væsentlige

ændringer af planen for virksomhed omfattet af den tilladelse, som anlægget

har været omfattet af, jf. undergrundslovens § 10, stk. 3, for så vidt angår

indvinding af råstoffer og § 23 d, stk. 4, for så vidt angår lagring og anden

anvendelse af undergrunden. Afhængig af hvilken type anlæg og hvilken

type tilladelse, der er tale om, kan det efter omstændighederne være nød-

vendigt at træffe en række delafgørelser om afvikling. For visse anlæg om-

fattet af en tilladelse, eksempelvis platforme, kan det være klart, at de skal

fjernes, og hvordan og hvornår det skal ske, mens der for andre anlæg, ek-

sempelvis rørledninger, kan være behov for yderligere afklaring eller under-

søgelser af fysiske og praktiske forhold, inden der kan træffes endelig afgø-

relse om afvikling. Det må dog under alle omstændigheder forudsættes, at

eventuelle udeståender så vidt muligt endeligt afklares inden for rimelig tid

efter, at et anlæg ikke anvendes mere.

Ved vurderingen af et afviklingsprojekt inddrages projektets tekniske gen-

nemførlighed, omkostninger og omfang, og i hvilken grad projektet vil være

til risiko eller ulempe for andre. Vurderingen omfatter hele projektet, her-

under konsekvenserne ved de valgte teknikker, fremgangsmåder og materi-

aler, hvornår og hvor hurtigt afviklingen planlægges at foregå, og konse-

kvenserne for anden nutidig, planlagt og potentiel anvendelse af området på

overfladen og af undergrunden.

Aktuelle og potentielle miljøpåvirkninger, herunder udledninger til omgi-

velserne, påvirkninger af arter, habitater m.v., inddrages, jf. § 1, stk. 2 i lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (miljøvurderingslo-

ven), undergrundslovens § 28 a, § 28 b og § 28 e, samt bekendtgørelse nr.

846 af 26. juni 2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter ved videnskabelige undersøgelser, for-

undersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i under-

grunden, rørledninger, m.v. offshore (offshorehabitatbekendtgørelsen). In-

den ansøgning om godkendelse af et afviklingsprojekt skal der desuden efter

omstændighederne være foretaget en miljøkonsekvensvurdering i henhold

til miljøvurderingslovens § 15.

UDKAST

For så vidt angår anden anvendelse af det pågældende område, er det på

havet relevant at inddrage hensyn til skibsfarten, herunder retten til fri sej-

lads, fiskeri, samt placering af anden infrastruktur, eksempelvis vindmølle-

parker, andre rørledninger og kabler m.v. I forbindelse med afvikling af

brønde, kaverner og andre strukturer i undergrunden, skal det så vidt muligt

sikres, at risikoen for negative påvirkninger på overfladen og i undergrun-

den, eksempelvis ved udsivning til overfladen og til drikkevandslag i under-

grunden, minimeres, og at det berørte område på overfladen og de berørte

strukturer i undergrunden så vidt muligt kan genanvendes.

Ved afvikling af rørledninger kan det, hvis rørledningerne ikke er blevet

fjernet helt som led i afviklingen, være nødvendigt at overvåge havbunden

eventuelt i en længere årrække for at sikre, at der ikke som følge af eksem-

pelvis strømforholdene opstår såkaldt frit spænd (free span). Frit spænd

kan udgøre en risiko for skibssikkerheden, da ankre, net og trawl kan sætte

sig fast mellem havbunden og de efterladte rørledninger. Tilsvarende kan

det efter omstændighederne være relevant at overvåge afviklede brønde i

en årrække for at sikre, at de er afviklet forsvarligt, og at der ikke efterføl-

gende sker udsivninger.

Der kan desuden være visse anlæg, der ikke hverken helt eller delvist kan

fjernes på sikker vis, f.eks. på grund af gennemtæring, eller hvor fjernelse

vil have miljø- eller sikkerhedsmæssige konsekvenser i et omfang som gør,

at efterladelse og sikring er nødvendigt. Dette vil bero på en konkret vurde-

ring.

Der kan således efter endt afvikling være behov for at monitorere eksempel-

vis efterladte anlæg eller de områder, hvor anlæggene har været, indtil der

er opnået tilstrækkelig sikkerhed for, at de efterladte anlæg m.v. eller de

pågældende områder, ikke udgør en risiko eller gene for andre.

Indtil der er truffet endelig afgørelse om, at afviklingen af et anlæg er af-

sluttet og alle relevante vilkår i afgørelsen om afvikling er opfyldt, skal ret-

tighedshaver desuden i relevant omfang sørge for at opfylde undergrunds-

lovens øvrige krav, herunder kravet om tilstrækkelig teknisk og finansiel

kapacitet, jf. lovens § 24 a, og kravet i § 24 e om forsikringsdækning af

rettighedshavers objektive erstatningsansvar efter lovens § 35. Der kan

f.eks. være behov for monitorering gennem en længere årrække, indtil sagen

er tilstrækkeligt oplyst, dvs. indtil der er opnået tilstrækkelig sikkerhed for,

at afviklingen ikke udgør risiko eller gene for andre for andre, herunder ift.

anden anvendelse af undergrunden og overfladen i øvrigt.

UDKAST

Hvis anlæg ikke fjernes som led i afvikling, men helt eller delvist efterlades,

har rettighedshaver ansvaret for, at de pågældende anlæg ikke fremadrettet

udgør risiko eller ulempe for andre. Energistyrelsen kan desuden kræve,

hvis det under monitoreringsperioden eller efterfølgende viser sig, at det

ikke længere vurderes at være forsvarligt, at anlægget efterlades helt eller

delvist, at rettighedshaver fjerner anlægget.

Inden et afviklingsprojekt kan iværksættes, skal rettighedshaver dokumen-

tere, at have tilstrækkelig teknisk og finansiel kapacitet til, at afviklingspro-

jektet kan gennemføres på forsvarlig vis, jf. undergrundslovens § 24 b, stk.

Ved godkendelse af afviklingsprojekter fastsættes i dag vilkår efter under-

grundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5. Afhængig af afviklingsprojektets

karakter, fastsættes der eksempelvis vilkår om dokumentation for at speci-

fikke forhold er tilstede eller opfyldt inden afvikling iværksættes, om be-

stemte fremgangsmåder ved fjernelse eller sikring af anlæg, om løbende

monitorering og dokumentation af f.eks. projektets fremdrift og undergrun-

den og omgivelsernes tilstand både under afviklingsprojektets gennemfø-

relse og efter afslutningen heraf. Der fastsættes desuden tidsfrister for gen-

nemførelse af afviklingsprojekter, herunder gennemførelse af delelementer

af et afviklingsprojekt. Dette kan være relevant, hvis et afviklingsprojekt

omfatter flere anlæg, eksempelvis flere separate platforme eller brøndanlæg

og platforme. Ved fastsættelse af tidsfrister inddrages de konkrete forhold

omkring afviklingsprojektet, herunder om der er særlige forhold, der tilsi-

ger, at afvikling skal være afsluttet på et bestemt tidspunkt eller evt. så hur-

tigt som muligt. Hvis et anlæg, eksempelvis et brøndanlæg, er i en tilstand,

hvor der er øget risiko for udslip, fastsættes en tilpas kort frist for gennem-

førelse af afviklingsprojektet.

Der kan desuden fastsættes vilkår om dokumentation for gennemførelse af

afviklingsaktiviteterne, og opfyldelse af vilkår, herunder, hvor relevant, ud-

førelse af afsluttende ”as left”-survey, at området/havbunden er ryddet for

udstyr og affald, redegørelse for evt. monitoreringsprogram, samt en øko-

nomisk redegørelse for gennemførelse af hele afviklingsprogrammet. For-

men på og indholdet af dokumentationen vil afhænge af det konkrete afvik-

lingsprojekt. Det kan, for at sikre kvaliteten af datagrundlaget og rapporte-

ringen, være nødvendigt at fastsætte vilkår om godkendelse af dataindsam-

lingsprogrammet, herunder godkendelse af de valgte metoder, og det kan,

for at sikre, at indholdet er fyldestgørende, være nødvendigt at fastsætte ind-

holdskrav til programmer for afviklingsaktiviteter og dokumentation for ud-

førelse her af.

UDKAST

I tilfælde af, at et anlæg i forbindelse med afvikling ikke fjernes helt, ek-

sempelvis hvis et rørledningsanlæg ikke fjernes helt, eller ved afvikling af

brønde, der i sagens natur ikke kan fjernes fuldstændigt, fastsættes der efter

omstændighederne vilkår om løbende monitorering i en passende årrække

for at sikre, at der eksempelvis ikke opstår frit spænd, og at brøndene er

lukket forsvarligt. Monitoreringen skal fortsætte i så tilpas lang tid, at der er

tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om anlægget udgør gene eller risiko.

Da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er miljømyndighed for projek-

ter på havområdet omfattet af undergrundsloven, vil afgørelser om afvik-

lingsprojekter efter § 10, stk. 3, eller § 23 d, stk. 4, efter omstændighederne

indeholde vilkår om relevante miljøforhold. Vilkår om miljøforhold fastsæt-

tes med hjemmel i § 28 b og § 28 e, og kan bl.a. vedrøre mitigerende foran-

staltninger og afværgeforanstaltninger, eksempelvis krav om boble-gardiner

ved visse offshore-arbejder, bestemte fremgangsmåder og f.eks. tidspunkter

arbejdet må udføres på, krav om miljømæssig monitorering af udledninger,

støjforhold m.v. Det kan desuden være relevant at fastsætte vilkår om doku-

mentation for rensningsniveauet af et anlæg, herunder analyseresultater, ek-

sempelvis ifm. afvikling af rørledningsanlæg. Indholdet af relevante stoffer

og de tilhørende grænseværdier indgår i afgørelsen af, hvordan et anlæg sik-

kert kan afvikles.

I overensstemmelse med god forvaltningsskik bør afviklingsprojekter være

godkendt og efterfølgende gennemført inden for rimelig tid efter, at det er

klart, at et anlæg skal afvikles. Det kan ikke på forhånd fastsættes, hvad der

i alle tilfælde er rimelig tid, men inden der kan træffes afgørelse, er det nød-

vendigt, at sagen oplyses tilstrækkeligt. Genanvendelse kan efter omstæn-

dighederne være en saglig grund til at udskyde tidspunktet for afvikling, og

der kan herudover være miljømæssige, praktiske og økonomiske forhold,

der tilsiger, at anlæg m.v. bør afvikles på et senere tidspunkt. Eksempelvis

hvis flere anlæg planlægges afviklet i en såkaldt afviklingskampagne. Hvis

rettighedshaver ønsker at udskyde afvikling, skal begrundelsen herfor være

konkret, og det skal dokumenteres, at f.eks. genanvendelse eller kampagne-

baseret afvikling er muligt og realistisk, og at genanvendelse eller endelig

afvikling vil finde sted inden for få år efter endt anvendelse af det pågæl-

dende anlæg.

Anlæg omfattet af tilladelser efter undergrundsloven kan variere fra min-

dre brønde på land, der kan afvikles på kort tid, måske få uger, til store an-

læg på havet, der kræver specialfartøjer, og hvor afvikling er afhængigt af

eksterne forhold som vind og vejr. Anlæg kan også omfatte kaverner i salt-

UDKAST

strukturer i undergrunden, hvor der skal tages hensyn til risikoen for ind-

synkning, og hvor der kan være behov for, at kavernen opnår termisk lige-

vægt med den omgivende undergrund.

Ved vurderingen af hvad der i et konkret tilfælde er rimelig tid, er det der-

for nødvendigt at inddrage de nærmere, konkrete forhold omkring det eller

de berørte anlæg, herunder hvor kompleks og omkostningstung afviklin-

gen forventes at være, og hvilke konsekvenser for f.eks. miljø og natur, der

er relevante at tage i betragtning.

Der er i undergrundslovens § 2 a hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller

anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er om-

fattet af undergrundsloven, herunder forordninger, direktiver og beslutnin-

ger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium, i dansk eksklusiv økono-

misk zone og på dansk kontinentalsokkelområde. Efter undergrundslovens

§ 28 a fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på

gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på

naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17,

stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.

Hjemlen i § 2 a, er ikke udnyttet, men § 28 a er blevet anvendt til at fast-

sætte regler i offshorehabitatbekendtgørelsen. Reglerne finder, jf. bekendt-

gørelsens § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, bl.a. anvendelse ved godkendelse af afvik-

lingsprojekter efter undergrundslovens § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4.

Der er ikke herudover hjemmel i den gældende undergrundslov til at fast-

sætte regler om afvikling.

2.2.1.2. Afviklingsplaner i henhold til undergrundslovens §

32 a

Det fremgår af undergrundslovens § 32 a, stk. 1, at ansøgning om tilladelse

eller godkendelse efter undergrundslovens §§ 10, 17, 23 og 28, skal ledsages

af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af

ansøgningen og alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer

m.v. i forbindelse med den tilladelse omfattet af undergrundsloven, som an-

søgningen vedrører. I henhold til § 32 a, stk. 2, skal der i afviklingsplanen

indgå en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklings-

planen og en beskrivelse af, hvorledes der etableres sikkerhed for, at mid-

lerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen

skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, der kan fastsætte

UDKAST

vilkår for godkendelsen. Af § 32 a, stk. 3, fremgår, at godkendelse efter §

28, stk. 1 eller 3, af et program for midlertidigt at efterlade en efterforsk-

nings- eller vurderingsboring kun kan meddeles, hvis rettighedshaver har

stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning. I henhold til § 32 a,

stk. 4, skal rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer

m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den

19. juli 2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10,

17 eller 23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den

19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi-

og forsyningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog fremsen-

des senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt,

hvor et eller flere anlæg forventes at ville have udtjent deres formål. Afvik-

lingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren,

som kan fastsætte vilkår for godkendelsen. I henhold til § 32 a, stk. 5, skal

afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 omfatte afvikling af samtlige anlæg og in-

stallationer m.v. og en opgørelse af forventede udgifter til gennemførelse af

planen. I afviklingsplanen skal indgå, hvordan og på hvilke tidspunkter der

etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanerne

er til rådighed.

§ 32 a blev vedtaget med § 1, nr. 22 i lov nr. 535 af 29. april 2015, og gen-

nemfører kravet i artikel 4, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter (offshoresikkerhedsdirektivet), om sikring af den for-

nødne finansielle kapacitet i den relevante fase af olie og gasaktiviteterne.

Af bemærkningerne til § 32 a fremgår, jf. Folketingstidende 2014-15 (1.

samling), tillæg A, L 116, side 31-33, at formålet med bestemmelsen er at

reducere risikoen for, at en deltager i en tilladelse til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter kommer til at betale for andre deltageres andel af fjer-

nelsesomkostningerne, hvis de andre deltagere ikke selv er i stand til det,

samt at sikre indarbejdelse af hensyn vedrørende fjernelse af anlæg og in-

stallationer m.v. allerede i planlægningen af udbygningen af et felt.

Afviklingsplanen bruges til at vurdere rettighedshavers økonomiske forud-

sætninger, herunder om der er tilstrækkelig sikkerhedsstillelse. Det er imid-

lertid ikke muligt at vurdere de økonomiske forudsætninger, hvis ikke det

samtidig bliver vurderet, om programmet for afvikling, der er beskrevet i

afviklingsplanen og de planlagte metoder, er hensigtsmæssige og i overens-

stemmelse med almen industripraksis. Godkendelse af selve afviklingspro-

jektet sker som nævnt ovenfor i 2.2.1.1. efter undergrundslovens § 10, stk.

3, eller § 23 d, stk. 4.

UDKAST

Indholdet af og detaljeringsgraden i afviklingsplaner, vil ændre sig væsent-

ligt over tid. Afviklingsplaner der indsendes ved overgangen fra efterforsk-

nings- til indvindingsfasen i en tilladelse til efterforskning og indvinding af

råstoffer efter undergrundslovens § 5, vil i sagens natur ofte være overord-

nede, nærmest skitseagtige, da det ikke vil være klart, præcis hvilke anlæg,

der vil blive etableret i løbet af tilladelsens levetid, og det derfor vil være

vanskeligt at udarbejde en endelig, detaljeret afviklingsplan, og at angive

præcise estimater for afviklingsomkostninger. Afviklingsplaner, der indsen-

des i forbindelse med ophør af en tilladelse, eller når et anlæg har udtjent sit

formål, skal være langt mere præcise og detaljerede ift. hvordan afviklingen

konkret skal foregå. I andre tilfælde, f.eks. ved godkendelse efter under-

grundslovens § 28, stk. 1 eller stk. 3 af boringer og brønde, er der tale om

konkrete arbejder, hvor afvikling kan blive relevant kort tid efter godken-

delse, f.eks. som følge af undergrundens beskaffenhed, eller hvis boringen

eller brønden har væsentlige integritetsproblemer. Afviklingsplanen vil der-

for kunne være detaljeret og præcis. Tilsvarende gælder ved endeligt ophør

af f.eks. en eneretstilladelse til indvinding eller lagring, hvor det vil være

kendt præcis, hvilke anlæg tilladelsen omfatter, hvordan de er etableret, og

hvilke materialer og metoder, der er blevet anvendt. Når tidspunktet for af-

vikling kommer nærmere, vil det i højere grad være muligt at tage konkret

stilling til, hvad og hvordan, der skal afvikles, og vurdere hvad afvikling vil

koste.

Det fremgår af undergrundslovens § 32 a, stk. 6, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af en afviklings-

plan, herunder om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af

anlæg og installationer m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering

af sikkerhed for midler til fjernelse. Ministeren kan endvidere fastsætte nær-

mere regler om opgørelse af udgifter og krav til etablering af sikkerhed for

midler til permanent lukning af efterforsknings- og vurderingsboringer.

Hjemlen er ikke udnyttet.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Som anført i afsnit 2.2.1.1. og afsnit 2.1.1.3. er der med hjemmel i under-

grundslovens § 33 fastsat nærmere bestemmelser i tilladelser meddelt efter

undergrundsloven om, hvorledes der skal forholdes med anlæg efter ophør

af tilladelsen, samt når de har udtjent deres formål. Det er imidlertid ikke

klart ud fra lovteksten og ej heller altid efter bestemmelserne i tilladelserne,

hvad der skal ske med de pågældende anlæg, eller hvornår Energistyrelsen

skal tage stilling hertil. Som konsekvens her af er det ikke altid klart, hver-

ken for rettighedshaver eller tilsynsmyndighederne, hvad der skal ske med

UDKAST

anlæg umiddelbart efter endt anvendelse eller efter ophør af en tilladelse.

Dette er i sig selv uhensigtsmæssigt og øger risikoen for, at området ikke

administreres ensartet.

Danmarks internationale forpligtelser på området varetages i dag i forbin-

delse med administrationen af området, herunder i forbindelse med godken-

delse af konkrete afviklingsplaner og afviklingsprojekter. Danmark er for-

pligtet til at sikre, at anlæg m.v. afvikles efter endt anvendelse. Som nævnt

er der ikke konkrete bestemmelser i hverken undergrundsloven eller i tilla-

delser meddelt efter undergrundsloven, hvoraf det fremgår, at anlæg altid

skal fjernes, men alene at klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-

lægge rettighedshaver at fjerne anlæg og træffe andre foranstaltninger med

henblik på, at anlæg ikke frembyder risiko eller ulempe. Dette er efter mi-

nisteriets opfattelse mindre hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at Dan-

marks internationale forpligtelser til afvikling gennemføres rettidigt.

Det er derfor ministeriets vurdering, at det bør fremgå direkte af under-

grundsloven, at afvikling skal være gennemført, så snart det er praktisk mu-

ligt, og at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende afviklings-

projekter, at klima-, energi- og forsyningsministeren i den forbindelse, som

efter de gældende regler i undergrundsloven, skal have hjemmel til at fast-

sætte nødvendige vilkår i afgørelser om afvikling.

For fremadrettet at kunne sikre hensigtsmæssige rammer for afvikling, er

det endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i

undergrundsloven bør indføres bemyndigelse for klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at kunne fastsætte bestemmelser om afvikling. Bemyn-

digelsen forudsættes anvendt som supplement til de gældende bemyndigel-

ser i § 2 a og § 28 a, og forudsættes anvendt til at fastsætte regler om for-

hold, der i dag hovedsageligt håndteres i forbindelse med fastsættelse af

vilkår ved godkendelse af afviklingsprojekter, herunder regler om tidsfri-

ster, dokumentation, godkendelse af programmer og metoder for afvikling,

monitoreringsprogrammer og dataindsamling.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undergrundsloven ændres, så det fremgår direkte af loven i

en ny § 33, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren umiddelbart

efter en tilladelses ophør, og umiddelbart efter at anlæg, der er etableret af

rettighedshaver, har udtjent deres formål, skal træffe afgørelse om, hvorle-

des der skal forholdes med anlæg. Den foreslåede bestemmelse skal sikre

gennemsigtighed i forhold til, hvornår der skal tages stilling til anlægs hånd-

tering, herunder om de skal afvikles, genanvendes eller overtages af staten,

UDKAST

og en mere ensartet administration af de forskellige tilladelser og tilladel-

sestyper på undergrundsområdet.

Det foreslås videre i en ny bestemmelse i lovens § 33, stk. 3, at anlæg, der

ikke forventes anvendt længere, uanset årsag, skal afvikles, så snart det er

praktisk muligt, og så snart sagen er tilstrækkeligt oplyst. Dette kræver bl.a.,

at konsekvenserne ved afviklingsprojektet, herunder særligt i forhold til de

praktiske, ressourcemæssige, miljømæssige, og økonomiske forhold, er til-

strækkeligt belyst. Manglende viden og data vil derfor efter omstændighe-

derne udskyde tidspunktet for afvikling.

De materielle retlige forhold, eksempelvis om statens ret til overtagelse, der

er reguleret i de enkelte tilladelser, ændres ikke med den foreslåede ordning.

Det foreslås i en ny bestemmelse i lovens § 33, stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren, kan fastsætte vilkår i afgørelser efter stk. 2 og ved

godkendelse efter stk. 3.

Den foreslåede hjemmel til at fastsætte vilkår ved afgørelser efter den fore-

slåede § 33, stk. 2, er ny, og vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår om

relevante forhold i forbindelse med afgørelser om, hvad der skal ske med

anlæg, der har udtjent deres formål, og efter ophør af den tilladelse, anlæg-

get er omfattet af. Det er uvist, i hvilket omfang staten eventuelt vil over-

tage anlæg i fremtiden, eller i hvilket omfang anlæg ønskes genanvendt.

Det er heller ikke muligt at forudse, hvilke former for anlæg, der i fremti-

den vil blive anvendt i forbindelse med efterforskning og anvendelse af

undergrunden. I forbindelse med afgørelse om et anlægs fremtid, vil det,

særligt hvis staten overvejer at overtage anlægget eller det overvejes at

genanvende anlægget, være nødvendigt at fokusere på mulighederne for

anlæggets fortsatte drift, herunder anlæggets stand og hvornår det eventu-

elt vil kunne overtages. Den foreslåede bestemmelse vil således kunne an-

vendes til at fastsætte vilkår om eksempelvis dokumentation for mulighe-

derne for videre drift, frister for fremsendelse til Energistyrelsen heraf, og

frister for overholdelse af relevante bestemmelser i tilladelserne.

Den foreslåede hjemmel til at fastsætte vilkår ved godkendelser af afvik-

lingsprojekter, jf. den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt., træder for så vidt angår

afviklingsprojekter i stedet for den gældende, mere generelle hjemmel til at

fastsætte vilkår i hhv. undergrundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5. Den

foreslåede bestemmelse vil, som de gældende, generelle bestemmelser i

hhv. § 10, stk. 4 og § 23 d, stk. 5, f.eks. kunne anvendes til i nødvendigt

omfang at fastsætte vilkår om dokumentation for, at specifikke forhold er

tilstede eller opfyldt inden afviklingsprojektet iværksættes, om bestemte

UDKAST

fremgangsmåder ved fjernelse eller sikring af anlæg, om løbende monitore-

ring og dokumentation af f.eks. projektets fremdrift og undergrunden og

omgivelsernes tilstand både under afviklingsprojektets gennemførelse og

efter afslutningen heraf.

Det foreslås endelig i en ny bestemmelse i lovens § 33, stk. 5, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til fastsættelse af regler om forhold, der

i dag hovedsageligt håndteres ifm. fastsættelse af vilkår ved godkendelse af

afviklingsprojekter, herunder regler om tidsfrister, dokumentation, godken-

delse af programmer, monitorering og metoder for afvikling og dataindsam-

ling. Der kan således være tale om regler om, hvilke oplysninger der som

udgangspunkt altid skal afgives til Energistyrelsen i forbindelse med afvik-

lingsprojekter, f.eks. om potentiale for anden anvendelse, og hvilke saglige

kriterier, der som udgangspunkt altid skal inddrages i forbindelse med af-

vikling. Det kan også være relevant af fastsætte regler om dokumentation

for at specifikke forhold er tilstede eller opfyldt inden afvikling iværksættes

og løbende under og efter afviklingsprojektets udførelse, om bestemte frem-

gangsmåder ved fjernelse eller sikring af anlæg, om løbende monitorering

og dokumentation af f.eks. projektets fremdrift og undergrunden og omgi-

velsernes tilstand både under afviklingsprojektets gennemførelse og efter

afslutningen heraf. Det kan også være relevant at fastsætte regler om tids-

frister eller principper for fastsættelse af tidsfrister for opfyldelse af forplig-

telser, eksempelvis hvornår et afviklingsprojekt skal være afsluttet, hvornår

dokumentation skal være indsendt, og regler om metoder for eksempelvis

dataindsamling.

2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om afbrænding af

kulbrinter

2.3.1. Gældende ret

I henhold til undergrundslovens § 10 a, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren, efter orientering af et af Folketinget nedsat udvalg, fastsætte reg-

ler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig af-

brænding af kulbrinter (flaring). Bestemmelsen blev indsat i undergrunds-

loven ved § 3, nr. 1, i lov nr. 744 af 13. juni 2023 om ændring af lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat,

lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov

om anvendelse af Danmarks undergrund. Formålet med bestemmelsen var

at kunne fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud

mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter (flaring).

UDKAST

Metanforordningen har siden den 4. august 2024 haft direkte virkning i Dan-

mark. Forordningens kapitel 3 omfatter blandt andet restriktioner for afblæs-

ning og afbrænding, herunder forbud mod rutinemæssig afbrænding af kul-

brinter med undtagelse af tilfælde af nødsituation eller funktionsfejl. For-

ordningen er ledsaget af suppleringsloven, der trådte i kraft den 1. januar

2025. Loven fastsætter regler om tilsyn, kontrol, oplysningspligt, påbud,

tvangsbøder og straffebestemmelser i relation til metanforordningen. Me-

tanforordningen og suppleringsloven regulerer fuldt ud de forhold, der er

reguleret af § 10 a, hvorfor § 10 a ikke længere har et selvstændigt indhold.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

I forbindelse med Folketingsbehandlingen af lovforslaget til indsættelse af

§ 10 a, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 80 som frem-

sat, side 17, blev der gjort opmærksom på, at der i EU-regi pågik forhand-

linger om metanforordningen, der sigtede mod blandt andet at indføre et

forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. Det blev fremhævet, at

når forordningen trådte i kraft, ville det formentlig være nødvendigt at op-

hæve § 10 a for at undgå dobbeltregulering.

Da metanforordningen, der gælder direkte i Danmark, og suppleringsloven

fuldt ud regulerer afbrænding af kulbrinter, herunder forbud mod rutine-

mæssig afbrænding af kulbrinter (flaring), er det Klima-, Energi og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at bemyndigelsen i § 10 a bør ophæves. Be-

myndigelsen har været udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 810 af

16. juni 2023 om afbrænding af kulbrinter (flaringsbekendtgørelsen), der er

ophævet pr. 1. juli 2025.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 10 a ophæves, da bestemmelsen er overflødiggjort af me-

tanforordningen og suppleringsloven.

2.4. Udvidelse af tilladelsesordningen i kontinentalsokkelloven for etab-

lering og drift af transitrørledninger til transport af gasarter og væsker

på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie

2.4.1. Gældende ret

Kontinentalsokkelloven regulerer bl.a. adgangen til at nedlægge transitrør-

ledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og

dansk søterritorium fra og til fremmede stater, samt rørledninger til transport

af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark. Lovens regulering af rør-

ledninger er således afgrænset til transitrørledninger, jf. de almindelige be-

mærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 2019.

UDKAST

Kontinentalsokkelloven finder således ikke anvendelse på rørledninger til

transport af dansk producerede kulbrinter, der er reguleret i undergrundslo-

ven, i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie

og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27. februar 2024 (rørlednings-

loven), samt lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023 om gasforsyning

(gasforsyningsloven).

Kontinentalsokkelloven omfatter bl.a. tilladelser til forundersøgelse i for-

bindelse med nedlæggelse af nye eller ændringer af eksisterende transitrør-

ledninger til transport af kulbrinter, jf. § 2 a, stk. 1, og tilladelser til nedlæg-

gelse af nye transitrørledninger til transport af kulbrinter på henholdsvis på

kontinentalsoklen, jf. § 4 a, stk. 1, og søterritoriet, jf. § 3 a, stk. 1.

I medfør af Havretskonventionens artikel 79 er alle stater berettigede til at

udlægge undersøiske transitelkabler og -rørledninger på kontinentalsoklen.

I medfør af artiklen må en kyststat ikke hindre udlægning eller vedligehol-

delse af sådanne kabler eller rørledninger med forbehold for sin ret til at

træffe rimelige foranstaltninger med henblik på efterforskning af kontinen-

talsoklen, udnyttelse af dens naturlige ressourcer samt forebyggelse, be-

grænsning og kontrol af forurening fra rørledninger. Linjeføringen skal god-

kendes af kyststaten. Danmark har som kyststat dermed en godkendelsesbe-

føjelse for så vidt angår transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelom-

råde. Havretskonventionen sondrer ikke mellem, hvilke gasarter og væsker

der transporteres i transitrørledninger. Forundersøgelser forbundet med ned-

læggelse af transitrørledninger er i praksis en forudsætning for, at en tran-

sitrørledning kan etableres, og er derfor omfattet af Danmarks forpligtelser

efter Havretskonventionens artikel 79.

I medfør af bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om afgrænsning af Dan-

marks søterritorium, er søterritoriet defineret som det ydre territoriale far-

vand omfattende de områder af havet, der er beliggende mellem kystlinjen

(basislinjer) til 12 sømil (22,224 km) ud i havet. Havretskonventionen arti-

kel 76 definerer kontinentalsoklen, som omfattende havbunden i de under-

søiske områder, der i hele den naturlige længde af kyststatens landterrito-

rium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmarge-

nen eller til en afstand på 200 sømil (370,4 km) fra basislinjer, hvorfra sø-

territoriet måles.

Danmark er endvidere forpligtet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet),

UDKAST

som i Danmark er implementeret ved offshorehabitatbekendtgørelsen. Ha-

bitatdirektivet fastsætter krav til projekter. I EU-Domstolens sag C-127/02,

Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenze, blev det klarlagt, at

projektbegrebet, der gør sig gældende for habitatdirektivet, følger definitio-

nen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/43/EF af 27. juni 2001

om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet

(VVM-direktivet), der definerer projekter som ”gennemførelse af anlægsar-

bejder eller andre installationer eller arbejder”. Det brede projektbegreb

medfører, at VVM-direktivet i relation til transport i transitrørledninger om-

fatter andet og mere end transport af kulbrinter. Danmark er således forplig-

tet til at foretage habitatvurderinger for projekter omfattet af direktivets an-

vendelsesområde uanset, hvilke gasarter eller væsker der transporteres i

transitrørledninger.

Ved fortolkning af rækkevidden af dansk højhedsret over kontinentalsoklen

og søterritoriet, og ved analog anvendelse af reglerne i kontinentalsokkello-

ven har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at der er hjem-

mel til at behandle ansøgninger om tilladelse til forundersøgelser med hen-

blik på nedlæggelse af nye transitrørledninger og ansøgninger om tilladelse

til nedlæggelse af transitrørledninger til transport af andre gasarter og væ-

sker end kulbrinter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ligeledes vurderet, at der er

hjemmel til at stille visse vilkår relateret til transitrørledningers linjeføring,

udformning, hvordan og hvornår arbejdet kan udføres, forsikring m.v., ba-

seret på hensyn til miljø og sikkerhed, samt andres brug af havet, herunder

f.eks. råstofindvinding, fiskeri, sejlads, og eksisterende og fremtidig infra-

struktur m.v. i relation til transport af såvel kulbrinter som af andre gasarter

og væsker end kulbrinter. Der er dog efter ministeriet opfattelse grænser

for, hvilke vilkår der kan fastsættes, da vilkår af særligt indgribende karakter

kræver udtrykkelig lovhjemmel. Det er således efter klima-, energi og for-

syningsministeren opfattelse alene muligt at anvende kontinentalsokkello-

vens straffebestemmelser, jf. § 5, og opkrævning af betaling for udgifterne

ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, jf. § 4 d, i relation til

tilladelser til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af transitrørled-

ninger og tilladelser til nedlæggelse af transitrørledninger til transport af

kulbrinter, men ikke i relation til tilladelser vedrørende transitrørledninger

til transport af andre gasarter og væsker.

UDKAST

Loven ligestiller som udgangspunkt behandlingen af ansøgninger om tilla-

delser til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye transitrørled-

ning og tilladelser til nedlæggelse og ændringer af rørledningsanlæg på kon-

tinentalsoklen og søterritoriet. Der er dog den væsentlige forskel, at klima-,

energi- og forsyningsministeren i medfør af § 3 a, stk. 2, kun kan meddele

tilladelse til nedlæggelse af nye rørledninger på søterritoriet, hvis det er for-

eneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Udenrigsministeren afgiver en indstilling herom, hvilket ikke er en afgø-

relse. Udenrigsministeren skal derfor ikke iagttage forvaltningslovens regler

om blandt andet partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen

af indstillingen.

I medfør af § 6 a, stk. 6 kan Energiklagenævnet ikke prøve indstillingen fra

udenrigsministeren, ligesom afslag på en ansøgning, der meddeles på bag-

grund af udenrigsministerens indstilling, ikke kan indbringes for hverken

Energiklagenævnet eller anden administrativ myndighed.

I medfør af § 2 a, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren med-

dele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye tran-

sitrørledninger eller ændringer af eksisterende transitrørledninger til trans-

port af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterrito-

rium. I medfør af § 2 a, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte vilkår for forundersøgelser, herunder de forhold, der skal undersø-

ges, om forundersøgelsens forløb og tidsrum og om overholdelse af miljø-

og sikkerhedskrav. Endvidere kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeren

i medfør af § 2 a, stk. 3 pålægge ansøgeren af meddele alle nødvendige op-

lysninger for behandlingen af ansøgningen og i den forbindelse pålægge an-

søgeren at foretage undersøgelser af nærmere bestemt indhold. Klima-,

energi og forsyningsministeren kan, jf. § 2 a, stk. 4, fastsætte nærmere regler

om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk. 1. Der er ikke udstedt be-

kendtgørelse i medført af denne bemyndigelse.

I medfør af § 3 a, stk. 1 og § 4, stk. 1, er nedlæggelse af nye transitrørled-

ninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium og på dansk konti-

nentalsokkelområde betinget af en tilladelse meddelt af klima-, energi- og

forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes. Bekendtgørelse nr.

1520 af 15. december 2017 om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og

kontinentalsoklen er udstedt i medfør af § 3 a, stk. 4, § 4, stk. 2, § 4 d, stk.

1 og § 5, stk. 3. Bekendtgørelsen omhandler regler for tilladelser til etable-

ring og drift af transitrørledning til transport af kulbrinter, herunder regler

UDKAST

for indhentelse af indstilling fra udenrigsministeren om nedlæggelse af tran-

sitrørledninger på søterritoriet er foreneligt med rigets udenrigs-, sikker-

heds- og forsvarspolitiske interesser. Bekendtgørelsen indeholder ikke reg-

ler for tilladelser i relation til nedlæggelse af transitrørledninger for transport

af andre gasarter og væsker end kulbrinter.

Det følger af kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 3, § 4, stk. 2, og regler

udstedt i medfør af § 4 a, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte vilkår i tilladelser med hensyn til udforskning af kontinentalsoklen

og søterritoriet, udnyttelse af disses naturforekomster, forebyggelse og be-

grænsning af forurening fra rørledninger og mulighed for at kunne reparere

eksisterende rørledninger for at undgå, forebygge eller begrænse og om mu-

ligt neutralisere væsentlige skadevirkninger på miljøet samt for at undgå

forringelse af naturtyper og levestederne for arterne i udpegede internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og undgå forstyrrelse af de arter, for hvilke

områder er udpeget.

Offshorehabitatbekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 1 a, § 2 a, stk. 4, §

4 a, § 4 e og § 5, stk. 3. Bekendtgørelsen fastsætter regler for administration

af internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget i medfør af lov

om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyt-

telse af visse dyrearter i forbindelse med at Energistyrelsen træffer afgørelse

om blandt andet tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse

af rørledninger eller tilladelser til nedlæggelser af rørledninger transport af

kulbrinter på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde.

I medfør af § 4 b kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe pas-

sende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse

af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og leveste-

derne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrel-

ser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har

betydelige konsekvenser for målsætningerne i habitatdirektivet.

I medfør af § 4 c, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren på-

lægge ejere af anlæg på kontinentalsokkelområdet og søterritoriet, at med-

dele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger

og vurderinger omfattet af §§ 3 a – 4 a, samt for tilsynet med anlægget. I

den forbindelse kan ministeren pålægge anlæggets ejer at foretage undersø-

gelse af nærmere bestemte forhold. I medfør af § 4 c, stk. 2 har ejeren af

anlæg på søterritoriet endvidere pligt til uden ugrundet ophold at meddele

UDKAST

ministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt

ministeren.

I medfør af § 4 d kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte reg-

ler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbe-

handling, herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og § 3 a – 4 c. I medfør af

bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2024 om refu-

sion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med un-

dergrundsaktiviteter m.v. (refusionsbekendtgørelsen), samt bekendtgørelse

nr. 1735 af 30. december 2024 om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen.

[Refusionsbekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 1735 af 30. december

2024 om betaling for myndighedsbehandling forventes at blive ophævet

som følge af udstedelse af en fælles gebyrbekendtgørelse for Energistyrel-

sen, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.]

I medfør af § 4 f er ejeren af transitrørledninger på kontinentalsokkelområ-

det og søterritoriet erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvol-

der, selvom skaden er hændelig. Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring. Der er ikke

udstedt bekendtgørelse i medfør af denne bemyndigelse.

I medfør af § 5 straffes den, som krænker statens eneret efter § 1, med bøde

eller fængsel i indtil 6 måneder medmindre anden lovgivning medfører hø-

jere straf. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Med bøde straffes desuden den, der

overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af

loven, undlader af efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, eller undlader

at meddele væsentlige ændringer efter § 4 c, stk. 2.

I medfør af § 6 a er der klageadgang for enhver med en væsentlig og indivi-

duel interesse i afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i

medfør af loven. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger og orga-

nisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som

efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgø-

relse berører sådanne interesser, også klageberettigede for så vidt angår de

miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk. 1, § 3

a, stk. 1 og § 4, stk. 1, hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler

udstedt i medfør af § 4 a eller miljøvurderingsloven. Energiklagenævnet er

UDKAST

klageinstans, og dets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, energi- og forsyningsministeriet vurderer, at der ikke i dag er til-

strækkelig klar og transparent hjemmel til at meddele tilladelser til nedlæg-

gelse af transitrørledninger til transport af CO

, brint eller andre former for

gasarter eller væsker end kulbrinter på dansk kontinentalsokkel og søterri-

torie i den gældende lovgivning, selvom Danmark i henhold til Havretskon-

ventionen er forpligtet at behandle ansøgninger herom.

Klima- energi- og forsyningsministeriet vurderer, at der inden for få år kan

forventes ansøgninger om tilladelse til forundersøgelser til transport af CO

og brint i transitrørledninger i de danske farvande. Klima- energi- og forsy-

ningsministeriet vurderer endvidere, at den teknologiske udvikling inden for

en overskuelig fremtid vil kunne skabe behov for transittransport af andre

gasarter og væsker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det er hensigts-

mæssigt at tilvejebringe en sådan tilladelseshjemmel af hensyn til rettidig

justering af lovgivningen til gavn for den grønne omstilling og nedbringelse

af udledning af drivhusgasser såvel nationalt som internationalt. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at de gældende tilladel-

sesordninger med fordel bør udvides til at omfatte tilladelser til transitrør-

ledninger til transport af andre gasarter og væsker end kulbrinter.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke skal

udarbejdes en strategisk miljøvurdering af den foreslåede lovændring i hen-

hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001

om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet

(SMV-direktivet). Efter SMV-direktivets artikel 2, litra a er ”planer og pro-

grammer” sådanne, som 1) udarbejdes og/eller vedtages af en national, re-

gional eller lokal myndighed, og som 2) kræves ifølge love og administra-

tive bestemmelser. Den første betingelse vil med hensyn til generel regule-

ring, herunder love, i almindelighed uden videre være opfyldt. Om den an-

den betingelse også er opfyldt beror efter dansk forståelse af SMV-direktivet

på en vurdering af, om loven vedtages til opfyldelse af en EU-retlig eller

folkeretlig forpligtigelse eller ej. Denne forståelse er udtrykt i Miljø- og Fø-

devareministeriets notat af februar 2018 om ”Miljøvurdering af generel re-

gulering – miljøvurderingsdirektivets plan- og program begreb i lyset af EU-

dommen i sag C-290/15, D’Oultremont”.

UDKAST

Den foreslåede lovændring vil ikke blive vedtaget med henblik på opfyl-

delse af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtigelse, men udgør derimod na-

tionalt initieret lovgivning, der ikke indgår i et normativt hierarki. Det inde-

bærer, at den foreslåede lovændring ikke opfylder betingelsen om at være

”krævet” ifølge love og administrative bestemmelser, jf. SMV-direktivets

artikel 2, litra a, 2. led.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kontinentalsokkellovens § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 4, stk.

1 og § 4 c, stk. 2, ændres, så lovens tilladelsesordning bliver udvidet, så den

fremover vil omfatte tilladelser til forundersøgelser med henblik på nedlæg-

gelse af nye transitrørledninger og tilladelse til nedlæggelse af nye transit-

rørledninger uanset, hvilke former for gasarter og væsker der ønskes trans-

porteres.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på indholdet af lovens tilladelsesord-

ning. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil som følge af forslaget

kunne meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse

af nye transitrørledninger eller ændringer af eksisterende rørledninger eller

nedlæggelse af nye transitrørledninger på søterritoriet og kontinentalsoklen

fra og til fremmede stater, samt rørledninger fra en fremmed stat til Dan-

mark.

Forinden tilladelse til nedlæggelse af transitrørledninger på søterritoriet kan

meddeles, vil der uanset, hvilke gasarter og væsker der ønskes transporteret,

som efter den gældende tilladelsesordning for transitrørledninger til trans-

port af kulbrinter, skulle indhentes en indstilling fra udenrigsministeren om

ansøgningens forenelighed med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspo-

litiske interesser, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a.

Med lovforslaget vil der blive tilvejebragt en klar og transparent hjemmel

med henblik på vurdering af ansøgninger om tilladelse til forundersøgelse

med henblik på nedlæggelse af transitrørledninger og tilladelser til nedlæg-

gelse af transitrørledninger i henhold til kontinentalsokkellovens regler om

miljøvurderinger og vilkår uanset hvilke gasarter og væsker, der ønskes

transporteret.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for tilla-

delser, herunder eventuelle overvågningsforanstaltninger. Vilkår vil kunne

stilles under hensyntagen til udforskning af kontinentalsoklen, udnyttelse af

UDKAST

dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rør-

ledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rør-

ledninger for at undgå, forebygge eller begrænse om muligt neutralisere væ-

sentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt at undgå forringelse af na-

turtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbe-

skyttelsesområder og forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpe-

get.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere kunne træffe pas-

sende foranstaltninger, herunder fastsættelse af vilkår eller meddelelse af

påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne

for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelse af de

arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for målsætningerne i habitatdirektivet.

Herudover vil den eksisterende tilladelsesordning og reguleringen der knyt-

ter sig hertil i det hele gælde også for udvidelsen, herunder bestemmelser

om tilsyn, gebyr, klage, straf m.v. Tilhørende bekendtgørelser vil blive til-

svarende udvidet. Der henvises til gennemgangen heraf i afsnit 2.4.1.

2.5. Rettelse af fejl i undergrundslovens § 24 b, stk. 1, om teknisk og

finansiel kapacitet, og undergrundslovens § 32 a, stk. 1 og 4, om afvik-

lingsplaner

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af undergrundslovens § 24 b, stk. 1, at rettighedshaveren til en

tilladelse omfattet af loven, hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er

opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejdsfor-

pligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vurderingsbo-

ring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og

inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og trans-

port, jf. § 32 a, skal dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel ka-

pacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Bestemmelsen sikrer, at deltagere i tilladelser efter undergrundsloven på en

række forudbestemte tidspunkter, skal dokumentere at have fornøden tek-

nisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfat-

tet af tilladelsen.

Det fremgår af undergrundslovens § 32 a, stk. 1, at ansøgning om tilladelse

eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for

afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen

UDKAST

og alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbin-

delse med den tilladelse omfattet af undergrundsloven, som ansøgningen

vedrører.

Det fremgår videre af den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 4, 1. pkt.,

at rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til

brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli

2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller

23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den 19. juli

2018 skal fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse.

Godkendelse af afviklingsplaner efter § 32 a, stk. 1 og stk. 4, skal sikre, at

rettighedshaveres opgørelse af udgifter til afvikling af afviklingsomkostnin-

ger er retvisende. Bestemmelserne er således medvirkende til at sikre, at ret-

tighedshavere har den fornødne finansielle kapacitet i den relevante fase af

olie og gasaktiviteterne.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Den nuværende affattelse af undergrundslovens § 24 b, stk. 1, der henviser

til godkendelse efter §§ 10 og 17, er ikke korrekt. Undergrundslovens § 17

indeholder en tilladelsesordning til etablering og drift af rørledningsanlæg

til transport af kulbrinter, indvundet i Danmark. Der meddelelse således til-

ladelser efter § 17, ikke godkendelser.

Den nuværende affattelse af undergrundslovens § 32 a, stk. 1 og 4, 1. pkt.,

hvorefter der henvises til afviklingsplaner ifm. godkendelse efter § 23, er

ikke korrekt. Undergrundslovens § 23 indeholder en tilladelsesordning,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse

med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller

andre formål end indvinding, dog ikke visse tilladelser til lagring af CO

på

under 100 kt. Ved meddelelse af tilladelse efter § 23 vil det som udgangs-

punkt ikke være klart, hvilke og hvor mange anlæg, der vil blive etableret.

Dette vil være klart, når rettighedshaver ansøger om godkendelse efter § 23

d, af planen for virksomhed omfattet af tilladelsen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er nød-

vendigt, at rette fejlhenvisningerne i § 24 b, stk. 1, og § 32 a, stk. 1 og 4, 1.

pkt., således at der på korrekt vis i § 24 b, stk. 1, henvises til tilladelser

meddelt efter undergrundslovens § 17, og i § 32 a, stk. 1 og 4, 1. pkt., på

UDKAST

korrekt vis henvises til godkendelse efter § 23 d. Ændringerne vil ikke have

indholdsmæssig betydning.

Formålet med de ændrede formuleringer er alene, at der fremover anvendes

korrekt terminologi, og at der henvises til de korrekte bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Energistyrelsen godkender allerede i dag efter de gældende regler i under-

grundsloven genanvendelse af anlæg og afvikling heraf. Danmark er desu-

den allerede i dag forpligtet til at godkende nedlæggelse af transitrørlednin-

ger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie, uanset hvilke gasarter

og væsker, der ønskes transporteret.

De foreslåede ændringer af undergrundsloven om genanvendelse og afvik-

ling, og den foreslåede ændring af kontinentalsokkelloven om udvidelse af

tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelom-

råde og søterritorie, forventes at gøre Energistyrelsens administration enk-

lere og mere gennemsigtig, og forventes ikke i sig selv at medføre et øget

behov for ressourcer i Energistyrelsen eller hos andre offentlige myndighe-

der.

De foreslåede ændringer af undergrundsloven om genanvendelse og afvik-

ling vil ikke medføre væsentlige ændringer i Energistyrelsens sagsbehand-

ling, men kan medføre mindre effektiviseringsgevinster. Der vil dog, i takt

med, at anlæg m.v., der har været anvendt ifm. kulbrinteindvinding i Nord-

søen skal afvikles, komme mange flere sager om genanvendelse og særligt

om afvikling, end Energistyrelsen hidtil har håndteret.

Energistyrelsens sagsbehandling efter undergrundsloven, herunder ifm.

genanvendelse og afvikling af anlæg, og efter kontinentalsokkelloven ifm.

meddelelse af tilladelser til etablering og drift af transitrørledninger samt

tilsyn hermed, er gebyrfinansieret.

Den foreslåede ændring af undergrundsloven om subsidiært ansvar for ret-

tighedshavere, hvis et anlæg genanvendes af andre rettighedshavere og an-

svaret for anlægget overdrages til disse, vil reducere risikoen for, at staten

vil skulle afholde udgifter ved manglende fjernelse af udtjente anlæg m.v.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt

i det omfang de er relevante for lovforslaget. Lovforslaget vil ikke medføre

UDKAST

krav om brug af eller behov for nye IT-systemer eller nye krav om digital

indberetning.

De foreslåede ændringer af undergrundsloven indeholder bemyndigelsesbe-

stemmelser, efter hvilke klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om genanvendelse og afvikling. Ved udmøntningen heraf, vil

der blive lagt vægt på, at principperne om digitaliseringsklar lovgivning

overholdes.

Det forventes, at de foreslåede ændringer af undergrundsloven og kontinen-

talsokkelloven, og regler udstedt i medfør heraf, i vidt omfang vil kunne

implementeres ved brug af eksisterende sagsbehandlingssystemer og kom-

munikationsveje.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i undergrunds-

loven for så vidt angår hjemmel til at fastsætte regler om genanvendelse, og

regler om afvikling, forventes ikke at medføre implementeringskonsekven-

ser for staten, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at kunne have begrænsede økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre adfærdsændringer hos erhvervslivet

m.v. Energistyrelsen godkender allerede i dag efter de gældende regler i un-

dergrundsloven genanvendelse af anlæg og afvikling heraf. Danmark er des-

uden allerede i dag forpligtet til at godkende nedlæggelse af transitrørled-

ninger på dansk kontinentalsokkelområde, uanset hvilken type gasart elle

væske, der ønskes transporteret. De foreslåede ændringer forventes at gøre

Energistyrelsens administration enklere og mere gennemsigtig, men forven-

tes ikke i sig selv at medføre, at der vil være interesse for at genanvende

flere anlæg m.v. på undergrundsområdet, eller at der vil være interesse for

at etablere flere transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og

søterritorie.

De foreslåede ændringer i undergrundsloven om genanvendelse og afvik-

ling vurderes samlet set at reducere omkostningerne for virksomheder, der

ønsker at genanvende eksisterende anlæg m.v. til f.eks. CO₂-lagring, da de

i så fald ikke selv skal etablere de pågældende anlæg. Det vurderes desu-

den, at de foreslåede ændringer vil reducere afviklingsomkostningerne for

UDKAST

de virksomheder (rettighedshavere), der har anlæg, der kan genanvendes,

men som ellers skulle have været afviklet efter endt anvendelse.

Det foreslåede krav om subsidiært ansvar for rettighedshavere, hvis anlæg

genanvendes af andre rettighedshavere, vil isoleret set medføre begræn-

sede økonomiske og administrative konsekvenser for de pågældende ret-

tighedshavere, da rettighedshaverne potentielt hæfter for afviklingsom-

kostninger indtil de pågældende anlæg er endeligt afviklet. Dette svarer til

den eksisterende ordning ved overdragelse af eneretstilladelser meddelt ef-

ter undergrundslovens § 5 og § 23.

For erhvervslivet m.v. vil de foreslåede ændringer af undergrundsloven

skabe en mere smidig og gennemsigtig proces, især i forbindelse med gen-

anvendelse af eksisterende infrastruktur. Det forventes, at den administra-

tive byrde vil blive lettet, da ansvarsfordelingen bliver tydeligere, og sags-

behandlingen i Energistyrelsen potentielt vil kunne effektiviseres.

Der kan som konsekvens af de foreslåede ændringer af undergrundsloven

være behov for at foretage ændringer i kulbrinteskatteloven, herunder ved

at fastsætte særlige regler om den skattemæssige behandling af beløb, der

betales ved overdragelse af kulbrinteanlæg med henblik på genanvendelse

ifm. CCS. Disse forhold håndteres ikke i undergrundsloven, men i skatte-

lovgivningen, og berører ikke nærværende lovforslag.

De foreslåede ændringer i kontinentalsokkelloven giver en klar ramme for

håndtering af tilladelser til etablering og drift af transitrørledninger til trans-

port af andet end kulbrinter, hvilket kan reducere omkostningerne for de

involverede virksomheder. Klare administrative rammer vil kunne effekti-

visere sagsbehandlingen, hvilket kan reducere den nødvendige arbejdstid og

dermed omkostningerne forbundet med gebyrbetaling for virksomhederne.

Konsekvenserne for erhvervslivet m.v. vil dog afhænge af, hvor mange kon-

krete projekter, der er tale om, samt projekternes størrelse og type.

Samlet set forventes lovforslaget at skabe en mere fleksibel og transparent

regulering, der kan lette virksomhedernes økonomiske og administrative

byrder og muliggøre nye investeringer. De økonomiske og administrative

konsekvenser afhænger af den fremtidige anvendelse af de nye mulighe-

der, men vurderes at være positive for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige øvrige efterlevelseskon-

sekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

Lovforslaget indeholder ikke krav om investeringer i nyt udstyr eller æn-

dringer i fysisk indretning, og der forventes heller ikke produktionsbe-

grænsninger. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige løbende omkost-

ninger eller besparelser forbundet med efterlevelse af lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget er alene rettet mod erhvervslivet, og vil ikke medføre admini-

strative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke væsentlige klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Den foreslåede lovændring har ikke væsentlige miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der udvider den gældende ordning

i undergrundslovens § 29 a om subsidiært økonomisk ansvar for afviklings-

omkostninger til at gælde ved godkendelse af overdragelse af ansvaret for

anlæg.

Efter den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministe-

ren i særlige tilfælde kunne undtage fra kravet om subsidiært økonomisk

ansvar. Hvis konkrete dispensationer i medfør af den foreslåede bestem-

melse mod forventning vurderes at indebære statsstøtte iht. EU-traktatens

art. 107, stk. 1, vil der kun kunne træffes afgørelse om dispensation i over-

ensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om ophævelse af under-

grundslovens § 10 a, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren efter

orientering af et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte regler om af-

brænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding af

kulbrinter. Da metanforordningen, der gælder direkte i Danmark, og supple-

ringsloven fuldt ud regulerer afbrænding af kulbrinter, foreslås under-

grundslovens § 10 a ophævet.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Aalborg Portland A/S, TotalEnergies E&P Denmark A/S, INEOS Energy

E&P A/S, Nordsøfonden, BlueNord Energy Denmark A/S, Danoil Explora-

tion A/S, Wintershall DEA International GMBH, Noreco Olie- og Gasud-

vinding Danmark B.V, Petrogas Denmark Aps, Danish Oil Pipe A/S, DEA

Deutsche Erdoel AG, CO-industri, Concito, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danske

Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske

Maritime, Debra – Energibranchen, De frie Energiselskaber, Dyas Denmark

Aps, Edison International S.P.A., Energi- og OIieforum.dk, E. On Danmark

A/S, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, FSR danske

revisorer, Gassco, Gaz-System S. A., Green Network, Greenpeace, Hansa

Hydrocarbons Limited, HOFOR A/S, Inforse, Ingeniørforeningebn i Dan-

mark (IDA), Kommunerne Landsforeningen (KL), Landsforeningen Le-

vende Hav, Landbrug & Fødevarer, Mærsk Olie & Gas A/S, NEAS Energy

A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nogat B. V., Noreco,

Nordstream AG, Nordstream 2 AG, Offshore Center Danmark, Offshoree-

nergy.dk, Olie Gas Danmark, Petrogas E&P UK Limited, Reel Energi Op-

lysning, Shell Olie & Gasudvinding Danmark B. V. Holland Dansk Filial,

Spyker Energy Aps, Statoil A/S, Swedegas, Verdens Skove, Wintershall

Noordzee B. V., VNG Danmark ApS, WWF, Aarhus Universitet, DTU

Aqua, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danske Regioner, Energikla-

genævnet, Grønlands Selvstyre,

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Den foreslåede ændring af under-

konsekvenser for grundsloven om subsidiært ansvar for

stat, kommuner rettighedshavere, hvis et anlæg gen-

og regioner

anvendes af andre rettighedshavere

og ansvaret for anlægget overdrages

til disse, vil reducere risikoen for, at

staten vil skulle afholde udgifter ved

manglende fjernelse af udtjente anlæg

m.v.

Ingen

UDKAST

Implemente-

De foreslåede ændringer af under-

ringskonsekven- grundsloven om genanvendelse og af-

ser for stat, kom- vikling og de foreslåede ændringer af

muner og regio- kontinentalsokkelloven om udvidelse

ner

af tilladelsesordninger for transitrør-

ledninger, vil ikke medføre væsent-

lige ændringer i Energistyrelsens

sagsbehandling, men kan medføre

mindre effektiviseringsgevinster.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

De foreslåede ændringer i under-

Det foreslåede krav om subsidiært

grundsloven om genanvendelse og af- ansvar for rettighedshavere, hvis an-

vikling vurderes samlet set at redu- læg genanvendes af andre rettig-

cere omkostningerne for virksomhe- hedshavere, vil isoleret set medføre

der, der ønsker at genanvende eksi- begrænsede økonomiske og admini-

sterende anlæg m.v. til f.eks. CO₂-

strative konsekvenser for de pågæl-

lagring, da de i så fald ikke selv skal dende rettighedshavere, da rettig-

etablere de pågældende anlæg. Det hedshaverne potentielt hæfter for af-

vurderes desuden, at de foreslåede

viklingsomkostninger indtil de på-

ændringer vil reducere afviklingsom- gældende anlæg er endeligt afviklet.

kostningerne for de virksomheder

(rettighedshavere), der har anlæg, der

kan genanvendes, men som ellers

skulle have været afviklet efter endt

anvendelse.

De foreslåede ændringer af under-

grundsloven forventes at skabe en

mere smidig og gennemsigtig proces,

især i forbindelse med genanvendelse

af eksisterende infrastruktur. Det for-

ventes, at den administrative byrde

vil blive lettet, da ansvarsfordelingen

bliver tydeligere, og sagsbehandlin-

gen i Energistyrelsen potentielt vil

kunne effektiviseres.

De foreslåede ændringer i kontinen-

talsokkelloven giver en klar ramme

for håndtering af tilladelser til etable-

ring og drift af transitrørledninger til

transport af andet end kulbrinter,

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

UDKAST

hvilket kan reducere omkostningerne

for de involverede virksomheder.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Med lovforslaget foreslås en bestemmelse, hvorefter der kan træffes afgø-

relse om dispensation for subsidiært økonomisk ansvar for afviklingsom-

kostninger ved godkendelse af overdragelse af ansvaret for et anlæg.

Hvis konkrete dispensationer mod forventning vurderes at indebære stats-

støtte iht. EU-traktatens art. 107, stk. 1, vil der kun kunne træffes afgørelse

om dispensation i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Med lovforslaget foreslås desuden en bestemmelse om ophævelse af un-

dergrundslovens § 10 a, om fastsættelse af regler om afbrænding af kul-

brinter. Da metanforordningen og suppleringsloven fuldt ud regulerer af-

brænding af kulbrinter, foreslås undergrundslovens § 10 a ophævet.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende undergrundslovs § 10 a, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter orientering af et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte

regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig

afbrænding af kulbrinter. Hjemlen er blevet anvendt til at fastsætte regler i

flaringsbekendtgørelsen, der blev ophævet den 1. juli 2025, efter at metan-

forordningen og suppleringsloven hertil trådte i kraft hhv. den 4. august

2024 og den 1. januar 2025. Metanforordningens kapitel 3 om metanemis-

sioner i olie og gassektoren og suppleringsloven regulerer fuldt ud forhold

om afbrænding af kulbrinter, herunder forbud mod rutinemæssig afbræn-

ding af kulbrinter (flaring).

Det foreslås, at undergrundslovens

§ 10 a

ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ikke længere med hjemmel i undergrundslovens § 10 a, kan fast-

sætte regler om afbrænding af kulbrinter.

Til nr. 2

Efter den gældende undergrundslovs § 24 b, stk. 1, skal rettighedshaveren

til en tilladelse omfattet af denne lov, hvis virksomheden i henhold til tilla-

delsen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for

arbejdsforpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vur-

deringsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10

og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding

og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel

kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Bestemmelsen sikrer, at deltagere i tilladelser efter undergrundsloven på en

række forudbestemte tidspunkter, skal dokumentere at have fornøden tek-

nisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfat-

tet af tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 og pkt. 2.5.1.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger om gældende ret.

Side 51/68

UDKAST

Det foreslås, at

§ 24 b, stk. 1,

ændres, så »en plan for indvindingsvirksom-

hed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg

til indvinding og transport, jf. § 32 a« ændres til: »en plan for indvindings-

virksomhed, jf. § 10, meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørled-

ningsanlæg, jf. § 17, og inden iværksættelse af et afviklingsprojekt vedrø-

rende indvinding og transport, jf. § 33, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den nuværende fejlbehæftede affat-

telse af undergrundslovens § 24 b, stk. 1, hvori der henvises til en godken-

delse efter § 17, rettes, så der korrekt henvises til meddelelse af tilladelser

efter § 17. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Den foreslåede ændring, der skal ses i sammenhæng med den foreslåede

ændring i § 33, stk. 3, i henhold til hvilken afviklingsprojekter fremover vil

skulle godkendes, vil desuden medføre, at godkendelse af rettighedshave-

rens tekniske og finansielle kapacitet efter § 24 b, stk. 1, som hidtil også vil

skulle ske inden iværksættelse af et afviklingsprojekt vedrørende indvinding

og transport af kulbrinter.

Til nr. 3

Efter den gældende undergrundslovs § 28 a, fastsætter klima-, energi- og

forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af Den Europæiske

Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i

hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser kan meddeles bl.a. efter §

10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4.

Efter den gældende undergrundslovs § 28 e, kan der i bl.a. godkendelser

efter § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4, fastsættes miljømæssige betingelser og

vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væ-

sentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der kan i den forbindelse fast-

sættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om gældende ret.

Det foreslås, at der i

§§ 28 a og e

indsættes en henvisning til § 33, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 28 a, vil medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler med henblik på gennemførelse af

Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesom-

rådet om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser om afviklings-

projekter kan meddeles i medfør af den foreslåede § 33, stk. 3.

Side 52/68

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 28 e, vil medføre, at der vil kunne fastsættes

miljømæssige betingelser og vilkår i afgørelser om afviklingsprojekter efter

den foreslåede § 33, stk. 3.

De foreslåede ændringer har ikke indholdsmæssig betydning, men er alene

en konsekvens af, at afviklingsprojekter fremover vil skulle godkendes efter

den foreslåede § 33, stk. 3, og ikke som hidtil efter de gældende bestemmel-

ser i hhv. § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4.

Til nr. 4

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 1, skal ansøgning om tilla-

delse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 ledsages af en plan for

afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen

og alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbin-

delse med den tilladelse omfattet af undergrundsloven, som ansøgningen

vedrører.

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 4, skal rettighedshavere til

tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for virksomhed

omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og

installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu

ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den 19. juli 2018 fremsende af-

viklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelse.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 32 a, stk. 1,

stk. 4, 1. pkt.,

til § 23 ændres

til § 23 d.

Henvisningen i den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 1 og stk. 4, 1.

pkt., til undergrundslovens § 23 er en fejl, da undergrundslovens § 23 ved-

rører ansøgninger om eneretstilladelser, der ikke omfatter anlæg og instal-

lationer m.v. Anlæg og installationer m.v. håndteres, fsva. eneretstilladelser

meddelt efter lovens § 23, i forbindelse med godkendelser af planen for virk-

somhed omfattet af tilladelsen, jf. lovens § 23 d, stk. 2, og godkendelse af

ændringer af planen, jf. § 23 d, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen i § 32 a, stk. 1 og stk.

4, 1. pkt., fremover vil være korrekt.

Fejlene i bestemmelserne er hidtil blevet fortolket og administreret i over-

ensstemmelse med den foreslåede ændring.

Side 53/68

UDKAST

Til nr. 5

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 4, 1. pkt., skal rettigheds-

havere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for

virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og

anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men

som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den 19. juli 2018 frem-

sende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens godkendelse.

Det foreslås i

§ 32 a, stk. 4, 1. pkt.,

at ændre »godkendt« til: »tilladt eller

godkendt«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den nuværende fejlbehæftede affat-

telse af § 32 a, stk. 4, 1. pkt., hvor der henvises til godkendelse efter § 17,

rettes, så der korrekt henvises til tilladelser efter § 17. Ændringen vil ikke

have indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Undergrundsloven indeholder ikke specifikke bestemmelser om godken-

delse af, hvad der skal ske med anlæg efter endt brug, eller om godkendelse

af afviklingsprojekter. Med hjemmel i undergrundslovens § 33, er der fastsat

nærmere bestemmelser i de enkelte tilladelser om, hvorledes der ved tilla-

delsens ophør, skal forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshave-

ren, samt om hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden har ud-

tjent deres formål.

Efter disse bestemmelser træffer klima-, energi- og forsyningsministeren af-

gørelse om, hvorvidt staten, eventuelt mod betaling, skal overtage anlæg,

om rettighedshaver skal fjerne anlæg helt eller delvist, og om hvorvidt ret-

tighedshaver skal træffe andre, nødvendige foranstaltninger, som tilsigter at

hindre, at anlæg frembyder risiko eller ulempe for andre. Afgørelse sker i

dag i forbindelse med godkendelse af væsentlige ændringer af planen for

virksomhed omfattet af den tilladelse, som anlægget har været omfattet af,

der meddeles efter undergrundslovens § 10, stk. 3, fsva. indvinding af rå-

stoffer og § 23 d, stk. 4, fsva. lagring og anden anvendelse af undergrunden.

Ved godkendelse af afviklingsprojekter fastsættes i dag vilkår efter under-

grundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5, og miljømæssige vilkår efter

undergrundslovens § 28 b og § 28 e.

Side 54/68

UDKAST

Staten har ikke hidtil været interesseret i at overtage anlæg, og der har ikke,

bortset fra enkelte kulbrinteanlæg, der aktuelt ønskes genanvendt i forbin-

delse med lagring af CO

, været interesse for genanvendelse. Anlæg er der-

for som udgangspunkt blevet afviklet efter endt brug.

I overensstemmelse med god forvaltningsskik, bør der tages stilling til, hvad

der skal ske med anlæg inden for rimelig tid efter ophør af tilladelsen, eller

efter at de ikke anvendes mere, afhængig af, hvad der indtræffer først.

Tilsvarende bør afviklingsprojekter være godkendt og efterfølgende gen-

nemført inden for rimelig tid efter, at det er klart, at et anlæg skal afvikles.

Det kan ikke på forhånd fastsættes, hvad der i alle tilfælde er rimelig tid,

men inden der kan træffes afgørelse, er det altid nødvendigt, at den pågæl-

dende sag oplyses tilstrækkeligt.

Ved vurderingen af, hvordan et afviklingsprojekt kan og skal gennemføres,

skal Danmarks internationale forpligtelser desuden inddrages. Danmark

har ved sin tiltrædelse til bl.a. Kontinentalsokkelkonventionen, Havrets-

konventionen og OSPAR-konventionen, forpligtet sig til at sikre, at anlæg

og installationer fjernes, så snart de ikke anvendes mere. De nævnte inter-

nationale instrumenter adresserer ikke direkte, hvad der skal ske med an-

læg i undergrunden, eksempelvis boringer, brønde, m.v., efter endt anven-

delse, men det må forudsættes, at afvikling af anlæg i undergrunden, lige

som etablering og drift, skal ske med respekt for relevante internationalret-

lige normer, herunder hensyn til skibsfarten, miljøet og anden anvendelse.

Anlæg i undergrunden kan ikke som overfladeanlæg fjernes, men de skal

afvikles på en måde, så de ikke aktuelt og fremadrettet frembyder risiko el-

ler ulempe for andre, og således at der i rimeligt omfang tages hensyn til

eventuel fremtidig anvendelse af undergrunden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om gældende ret.

Det foreslås i

§ 33

at indsætte et

stk. 2,

hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren umiddelbart efter en tilladelses udløb, opgivelse, bortfald

eller tilbagekaldelse, og umiddelbart efter at anlæg, der er etableret af ret-

tighedshaver, har udtjent deres formål, skal træffe afgørelse om, hvorledes

der skal forholdes med de pågældende anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren så hurtigt som mu-

ligt efter ophør af tilladelser og efter endt anvendelse af anlæg, vil skulle

Side 55/68

UDKAST

træffe afgørelse om, hvorledes der skal forholdes med det eller de pågæl-

dende anlæg. Det nærmere indhold af afgørelsen vil afhænge af indholdet

af den konkrete tilladelse og hvilke anlæg, der har været anvendt i forbin-

delse med tilladelsen. Det vil f.eks. være relevant at tage stilling til, om sta-

ten ønsker at overtage anlæg, i hvilket omfang anlæg skal afvikles, om ret-

tighedshaver eller andre ønsker at genanvende anlæg, og i givet fald om

genanvendelse er realistisk. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på ret-

tigheder og forpligtelser fastsat i undergrundsloven eller i tilladelserne med-

delt i medfør af loven.

Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse vil ikke altid i deres helhed

kunne være endelige, da der kan være behov for yderligere afklaring, f.eks.

om de nærmere betingelser for eventuel statslig overtagelse eller eventuel

genanvendelse. Det må dog forudsættes, at afklaring så vidt muligt vil skulle

ske inden for rimelig tid efter, at et anlæg ikke anvendes mere.

Det foreslås i § 33 at indsætte et

stk. 3, 1. pkt.,

hvorefter anlæg, der ikke

forventes at blive anvendt mere, skal afvikles, så snart det er praktisk muligt.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når klima-, energi- og forsyningsmini-

steren efter den foreslåede § 33, stk. 2, har truffet afgørelse om, at et anlæg

skal afvikles.

Den foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at det fremgår direkte af

loven, at anlæg skal afvikles efter endt brug, og at afvikling skal være gen-

nemført, så snart det er praktisk muligt. Forpligtelsen vil gælde, uanset om

den tilladelse, det pågældende anlæg er omfattet af, er ophørt eller ej, og

uanset hvad der sker med øvrige anlæg omfattet af tilladelsen. Den foreslå-

ede bestemmelse lovfæster den gældende ordning, hvorefter der træffes af-

gørelse om afvikling med hjemmel i bestemmelser fastsat i tilladelser med-

delt efter undergrundsloven, og efter de gældende bestemmelser i hhv. § 10,

stk. 3 og § 23 d, stk. 4.

Det foreslås i § 33, stk. 3, at indsætte et

2. pkt.,

hvorefter afviklingsprojektet,

inden det iværksættes, skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren.

Den foreslåede § 33, stk., 3, 2. pkt., vil medføre, at et afviklingsprojekt vil

skulle godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden det kan

iværksættes. En godkendelse af et afviklingsprojekt efter den foreslåede be-

stemmelse vil ikke altid kunne omfatte samtlige anlæg, der er blevet anvendt

i forbindelse med en tilladelse eller en forekomst eller et felt. Tilladelser

Side 56/68

UDKAST

efter undergrundsloven omfatter sjældent ét enkelt anlæg, og ofte vil et eller

flere anlæg skulle tages ud af brug før de resterende. Eksempelvis omfatter

tilladelser til efterforskning af kulbrinter, meddelt efter undergrundslovens

§ 5, en eller flere kulbrinteforekomster eller felter, der hver især anvender

eller har anvendt en række anlæg – platforme, rigge, rørledninger, tanke,

boringer og brønde etc. Efterhånden som et anlæg har opfyldt sin funktion

eller ikke kan anvendes mere, eksempelvis som følge af ændringer i produk-

tionen, utilsigtede hændelser, eller blot fordi anlægget er udtjent, vil der

skulle tages stilling til, hvad der skal ske med det pågældende anlæg. Selv i

tilfælde, hvor der skal tages stilling til flere anlæg under samme tilladelse

på samme tid, vil det ikke altid være muligt at træffe én endelig afgørelse,

der omfatter samtlige anlæg. Der kan være behov for afklaring af for eksem-

pel tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er forskellige fra an-

læg til anlæg, både i forhold til typen af anlæg og anlæggenes stand. Der

kan derfor være stor forskel på, hvad der skal vurderes, og hvor lang tid det

tager, og processen frem mod endelig afvikling af et anlæg strækker sig der-

for i sagens natur over en længere periode. Fra ansøgning om godkendelse

af en ændring af planen for virksomheden efter undergrundslovens § 10, stk.

3 eller § 23 d, stk. 4, til det konkrete afviklingsprojekt er endeligt afsluttet,

eventuelt efter en periode med monitorering efter endt afvikling, går der ty-

pisk adskillige år.

I det omfang afvikling af et anlæg kan ske uafhængigt af afvikling af andre

anlæg, vil afvikling heraf og afgørelse herom ikke skulle afvente eventuelle

afklaringer ift. andre anlæg.

Det foreslås i § 33 at indsætte et

stk. 4,

hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vilkår ved afgørelser efter den foreslåede §

33, stk. 2 og godkendelser efter den foreslåede § 33, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte vilkår ved afgørelser efter den foreslåede §

33, stk. 2. Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte

vilkår om relevante forhold i forbindelse med afgørelser om, hvad der skal

ske med anlæg, der har udtjent deres formål, og efter ophør af den tilladelse,

anlægget er omfattet af. Det er uvist, i hvilket omfang staten eventuelt vil

overtage anlæg i fremtiden, eller i hvilket omfang anlæg ønskes genanvendt.

Det er heller ikke muligt at forudse, hvilke former for anlæg der i fremtiden

vil blive anvendt i forbindelse med efterforskning og anvendelse af under-

grunden. I forbindelse med afgørelse om et anlægs fremtid, vil det, særligt

hvis staten overvejer at overtage anlægget eller det overvejes at genanvende

Side 57/68

UDKAST

anlægget, være nødvendigt at fokusere på mulighederne for anlæggets fort-

satte drift, herunder anlæggets stand og hvornår det eventuelt vil kunne

overtages. Den foreslåede bestemmelse vil således kunne anvendes til at

fastsætte vilkår om eksempelvis dokumentation for mulighederne for videre

drift, frister for fremsendelse til Energistyrelsen heraf, og frister for over-

holdelse af relevante bestemmelser i tilladelserne.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår ved godkendelser efter den

foreslåede § 33, stk. 3. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte vilkår ved

godkendelser af afviklingsprojekter, jf. den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt.,

vil i disse tilfælde træde i stedet for hjemlen til at fastsætte vilkår i hhv.

undergrundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5. Den foreslåede bestem-

melse vil, som de gældende bestemmelser i hhv. § 10, stk. 4 og § 23 d, stk.

5, f.eks. kunne anvendes til at fastsætte tidsfrister for gennemførelse af af-

viklingsprojekter, herunder gennemførelse af delelementer af et afviklings-

projekt. Dette kan være relevant, hvis et afviklingsprojekt omfatter flere an-

læg, eksempelvis separate platforme eller brøndanlæg og platforme. Ved

fastsættelse af tidsfrister inddrages de konkrete forhold omkring afviklings-

projektet, herunder om der er særlige forhold, der tilsiger, at afvikling skal

være afsluttet på et bestemt tidspunkt eller evt. så hurtigt som muligt. Hvis

et anlæg, eksempelvis et brøndanlæg, er i en tilstand, hvor der er øget risiko

for udslip, fastsættes en tilpas kort frist for gennemførelse af afviklingspro-

jekt. Den foreslåede bestemmelse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte

vilkår om fremsendelse af dokumentation for, at specifikke forhold er til-

stede eller opfyldt, om fremsendelse af detaljerede programmer for udfø-

relse af afviklingsprojektet, eksempelvis (offshore) programmer for fjer-

nelse af jacket og platforme, rensning og afkobling af rørledninger og for-

syningsledninger m.v. Den foreslåede bestemmelse vil desuden kunne an-

vendes til at fastsætte vilkår om løbende monitorering og dokumentation af

f.eks. projektets fremdrift og undergrunden og omgivelsernes tilstand både

under afviklingsprojektets gennemførelse og efter afslutningen heraf.

Det foreslås i § 33 at indsætte et

stk. 5,

hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelsesform om afvikling og

afviklingsprojekter.

Side 58/68

UDKAST

Bemyndigelsen i den foreslåede § 33, stk. 5, forudsættes anvendt til fastsæt-

telse af regler om forhold, der i dag hovedsageligt håndteres ifm. fastsættelse

af vilkår ved godkendelse af afviklingsprojekter, herunder regler om tidsfri-

ster, løbende dokumentation og monitorering, godkendelse af programmer

og metoder for afvikling og dataindsamling, herunder ifm. fjernelse af anlæg

og sikring af efterladte anlæg, eksempelvis brønde og efterladte rørlednin-

ger. I forbindelse med efterladte anlæg, kan det være relevant at fastsætte

regler om monitorering efter endt afvikling.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med hjemmel i den gældende

undergrundslovs § 24 e, stk. 6, fastsætte regler om forsikring og sikkerheds-

stillelse i forhold til afvikling, herunder i forhold til efterladte anlæg.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte regler om afvikling, der

vil kunne supplere klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse

til i henhold til den gældende undergrundslovs § 2 a, at fastsætte regler eller

træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internati-

onale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af under-

grundsloven, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbe-

skyttelse på dansk søterritorium i dansk eksklusiv økonomisk zone og på

dansk kontinentalsokkelområde.

Ved udstedelse af regler om afvikling efter den foreslåede stk. 5, vil der med

hjemmel i undergrundslovens § 38, stk. 2, kunne fastsættes regler om straf i

form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse heraf.

Til nr. 7

Den gældende undergrundslov indeholder ikke bestemmelser om genanven-

delse af anlæg eller om ansvaret for opfyldelse af forpligtelser i medfør af

undergrundsloven vedrørende genanvendte anlæg. Etablering og drift af an-

læg, anvendt til virksomhed omfattet af en tilladelse meddelt efter under-

grundsloven, kræver både en tilladelse meddelt efter undergrundslovens §§

3, 5, eller 23, og godkendelse i forbindelse med godkendelse af planen for

virksomheden efter undergrundslovens § 10 eller § 23 d. Arbejder ifm. etab-

lering eller ændring af anlæg i undergrunden kræver desuden godkendelse

efter undergrundslovens § 28. I forbindelse med godkendelser efter § 10 og

§ 23 d, bliver der taget stilling til, hvilke anlæg der forventes at blive anvendt

i forbindelse med virksomhed omfattet af tilladelsen. Når en tilladelse op-

hører, eller hvis et anlæg ikke anvendes mere, skal der desuden tages stilling

Side 59/68

UDKAST

til anlæggets håndtering. Dette sker i forbindelse med godkendelser af væ-

sentlige ændringer af planen for virksomheden efter undergrundslovens §

10, stk. 3 eller § 23 d, stk. 4.

Hvis et anlæg ønskes genanvendt, eksempelvis i forbindelse med en anden

tilladelse meddelt efter undergrundslovens §§ 3, 5 eller 23, skal Energisty-

relsen således allerede i dag tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang

anlægget ikke længere skal være omfattet af den første tilladelse, og efter-

følgende skal være omfattet af en anden. Hvis et anlæg, der eksempelvis har

været anvendt i forbindelse med kulbrinteindvinding, ønskes genanvendt til

lagring af CO

, skal Energistyrelsen i forbindelse med kulbrintetilladelsen,

der er meddelt efter undergrundslovens § 5, godkende, som en væsentlig

ændring af planen for indvindingsvirksomheden, jf. undergrundslovens §

10, stk. 3, at anlægget ikke længere indgår i kulbrinteproduktionen. Energi-

styrelsen skal desuden iht. undergrundslovens § 23 d, stk. 2, godkende en

plan for CO

-lagringsvirksomheden, inden anlægget kan indgå i CO

-lag-

ringstilladelsen, der er meddelt efter undergrundslovens § 23.

I forbindelse med godkendelse efter § 10 og § 23 d skal der desuden tages

stilling til, om rettighedshaver opfylder andre relevante forpligtelser efter

undergrundsloven, eksempelvis kravene til teknisk og finansiel kapacitet ef-

ter undergrundslovens §§ 24 a – 24 c.

Ansvaret for opfyldelse af forpligtelser iht. undergrundsloven og tilladelser

meddelt efter undergrundsloven vedrørende anlæg, påhviler efter gældende

ret rettighedshaveren til den tilladelse efter undergrundsloven, anlægget er

omfattet af. Dette omfatter bl.a. ansvaret for, at anlægget er i forsvarlig stand

og kan anvendes til virksomhed omfattet af tilladelsen, ansvaret for skader,

der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, og an-

svaret for, at anlægget bliver afviklet på forsvarlig vis.

Hvis et anlæg i tillæg til virksomhed omfattet af den oprindelige tilladelse

anvendes til tredjepartsadgang, påhviler ansvaret for anlægget som sådan

fortsat den oprindelige rettighedshaver, men ansvaret for udstyr og virksom-

hed, der alene relaterer sig til tredjepartsadgangen, påhviler tredjeparten.

Eksempelvis påhviler ansvaret for skader, der forvoldes ved den i henhold

til tredjepartens tilladelse udøvede virksomhed, tredjeparten, jf. under-

grundslovens § 35, stk. 1. Tilsvarende påhviler afviklingsforpligtelsen for

udstyr, der alene anvendes af tredjeparten, ligeledes tredjeparten.

Side 60/68

UDKAST

Ansvarsfordelingen ved genanvendelse, hvor et anlæg ønskes anvendt til

virksomhed, der ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse, er ikke regu-

leret i undergrundsloven. Bortset fra ved egentlige overdragelser af enerets-

tilladelser, der skal godkendes efter undergrundslovens § 29, stk. 1, er der

hverken i undergrundsloven eller i tilladelser meddelt efter undergrundslo-

ven taget stilling til rettighedshaveres rettigheder og forpligtelser i forhold

til anlæg, der ønskes anvendt af andre, til formål, der ikke er omfattet af den

eksisterende tilladelse.

Ved overdragelse af en eneretstilladelse overgår samtlige rettigheder og for-

pligtelser, herunder det videre ansvar for anlæg og afviklingsforpligtelsen.

En overdragelse kan derfor kun godkendes, hvis rettighedshaveren også ef-

ter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle ka-

pacitet, og kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har

mest mulig indsigt i og gavn af denne, jf. undergrundslovens § 29, stk. 2.

Dette betyder bl.a., at kravene i undergrundslovens kapitel 7 a til teknisk og

finansiel kapacitet, jf. undergrundslovens § 24 a, forsikring, jf. undergrunds-

lovens § 24 e, og sikkerhedsstillelse, jf. undergrundslovens § 24 f, skal være

opfyldt også efter en overdragelse.

Hvis det selskab, tilladelsen eller dele af tilladelsen er blevet overdraget til,

ikke afholder udgifterne til afvikling af anlæg, der eksisterede på tidspunktet

for overdragelsen, hæfter overdrager desuden fortsat (subsidiært) over for

andre deltagere i tilladelsen eller over for staten for udgifter til afvikling,

som de har måttet afholde, jf. undergrundslovens § 29 a, stk. 1 og 2.

En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke for genanvendelse af anlæg, og

det er derfor ikke klart ud fra de gældende regler i undergrundsloven eller i

bestemmelser fastsat i de enkelte tilladelser, hvorledes der skal forholdes

med rettigheder og forpligtelser i forhold til de pågældende anlæg. Som

nævnt ovenfor godkendes det allerede efter de gældende regler i under-

grundsloven, at et anlæg ikke længere anvendes i én tilladelse, og indgår i

en anden, men den prøvelse der sker efter hhv. undergrundslovens § 10, stk.

3 og § 23 d, stk. 4, tager ikke direkte stilling til, i hvilket omfang de enkelte

rettigheder og forpligtelser består, og der er f.eks. ikke i dag hjemmel til, at

reglerne om subsidiær hæftelse i undergrundsloven finder anvendelse ved

genanvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om gældende ret.

Side 61/68

UDKAST

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter

genanvendelse af anlæg til anden virksomhed end den af tilladelsen omfat-

tede, skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det klart fremgår af under-

grundsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende gen-

anvendelse af anlæg. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. sikre, at der tages

konkret stilling til genanvendelse af anlæg i hvert enkelt tilfælde.

Det er ikke muligt på forhånd at forudse, hvilke former for genanvendelse

der vil være interesse for, men det forventes, at genanvendelse primært vil

være relevant i forhold til virksomhed omfattet af undergrundsloven, dvs.

virksomhed omfattet af undergrundslovens § 1, stk. 2, nr. 1-5. Det kan dog

ikke afvises, at genanvendelse vil være relevant i situationer, der ikke er

omfattet af undergrundsloven.

Uanset om genanvendelsen omfatter virksomhed omfattet af undergrunds-

loven eller ej, skal ministeren ved godkendelse efter den foreslåede § 33 a,

stk. 1, 1. pkt., vurdere, om genanvendelse er foreneligt med en hensigtsmæs-

sig anvendelse af undergrunden, jf. undergrundslovens § 1, stk. 1, herunder

om genanvendelse af et anlæg er til gene, risiko eller ulempe for andre eller

for anden planlagt eller potentiel anvendelse af det berørte område. Genan-

vendelse må ikke finde sted, før godkendelse efter den foreslåede § 33 a,

stk. 1, 1. pkt., foreligger.

Afslag på en ansøgning om genanvendelse vil kunne begrundes med hen-

visning til, at genanvendelse ikke er foreneligt med de hensyn, der skal va-

retages efter undergrundsloven, jf. umiddelbart ovenfor.

Genanvendelse kan medføre, at et anlæg kan fortsætte i drift i måske lang

tid efter, at det ellers ville have været afviklet. Som konsekvens her af, skal

et anlæg der genanvendes først afvikles, når det ikke genanvendes mere.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 1,

2. pkt.,

hvorefter

godkendelse af genanvendelse af anlæg i undergrunden efter den foreslåede

bestemmelse i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., betinges af, at ansvaret for anlægget

overdrages til den rettighedshaver, der påtænker at genanvende anlægget, jf.

den foreslåede § 33 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at genan-

vendelse af anlæg i undergrunden ikke kan ske, medmindre ansvaret for det

pågældende anlæg overdrages, og at overdragelsen godkendes af klima-,

Side 62/68

UDKAST

energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a,

stk. 2. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er den rettighedshaver,

der fremadrettet har aktiviteter forbundet med anlægget, der også har ansva-

ret. Det vil være en forudsætning for genanvendelse af anlæg i undergrun-

den, at overdragelsen af ansvaret er godkendt efter § 33 a, stk. 2, med virk-

ning senest fra det tidspunkt, hvor det pågældende anlæg tages i brug i den

nye tilladelse.

Genanvendelse af anlæg, der ikke er i undergrunden, er ikke betinget af

overdragelse af ansvaret for anlægget. Den oprindelige rettighedshaver vil

derfor, medmindre ansvaret overdrages efter den foreslåede bestemmelse i

§ 33 a, stk. 2, fortsat have ansvaret for anlægget. Overdragelse af ansvaret

for anlæg, der ikke er i undergrunden, vil kunne ske efter aftale mellem ret-

tighedshavere, men er i givet fald tilsvarende betinget af klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse efter § 33 a, stk. 2.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,

stk. 2,

hvorefter ansvaret

for et anlæg kan overdrages til en anden rettighedshaver, der genanvender

eller påtænker at genanvende anlægget, hvis klima-, energi- og forsynings-

ministeren godkender overdragelsen og vilkårene herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overdragelse af ansvaret for et

anlæg og vilkårene herfor, vil kræve klima-, energi- og forsyningsministe-

rens godkendelse. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at mi-

nisteren kan godkende, at ansvaret for et anlæg, uanset om der er tale om et

anlæg i undergrunden eller på overfladen, på givne vilkår kan overdrages

fra den oprindelige rettighedshaver til en ny rettighedshaver, der ønsker at

genanvende anlægget. Godkendelse efter den foreslåede bestemmelse sva-

rer med visse nødvendige tilpasninger til godkendelser efter den gældende

bestemmelse i undergrundslovens § 29, hvorefter overdragelse af tilladelser

efter undergrundsloven er betinget af ministerens godkendelse. Det er f.eks.

muligt, at godkende en delvis overdragelse af en tilladelse efter under-

grundslovens § 29, men det vil ikke være muligt, at godkende en delvis

overdragelse af ansvaret for et anlæg. § 29 omfatter desuden både direkte

og indirekte overdragelser af tilladelser, mens den foreslåede bestemmelse

i § 33 a, stk. 2, alene vil finde anvendelse ved direkte overdragelser af an-

svaret.

Godkendelse af overdragelse af ansvaret, uanset om anlægget er i under-

grunden eller på overfladen, kan ske med virkning fra det tidspunkt, hvor

det pågældende anlæg er taget i brug i en ny tilladelse, og så længe den er

Side 63/68

UDKAST

aktiv, dvs. så længe den nye tilladelse ikke er ophørt, eksempelvis ved ud-

løb, opgivelse eller tilbagekaldelse.

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,

stk. 3,

hvorefter god-

kendelser efter stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren, som anlægges

overdrages til, vurderes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-

citet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansvaret kun vil kunne overdra-

ges, hvis den nye rettighedshaver skønnes at have den fornødne tekniske og

finansielle kapacitet. Dette betyder i praksis, som ved godkendelser af over-

dragelser af tilladelser efter den gældende undergrundslovs § 29, at den nye

rettighedshaver skal kunne dokumentere at overholde kravene til teknisk og

finansiel kapacitet i undergrundslovens kapitel 7 a.

Godkendelse af overdragelse af ansvaret for anlæg betinges ikke, som god-

kendelse af overdragelser af tilladelser efter lovens § 29, af, at den nye ret-

tighedshaver skal kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfun-

det har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Dette kriterie findes ikke at

være relevant ved overgang af ansvaret for anlæg, da det må forventes at

være opfyldt som led i rettighedshavernes overholdelse af bestemmelser i

tilladelserne og i tilladelsernes arbejdsprogrammer.

Det bemærkes, at der alene er tale om et lovmæssigt udgangspunkt for pla-

ceringen af ansvaret for overholdelse af forpligtelser i medfør af under-

grundsloven. Ministerens godkendelse af overdragelse af ansvaret for et an-

læg forhindrer ikke, at rettighedshavere indgår aftaler på kommercielle vil-

kår om eksempelvis risikoafdækning for ansvar for forpligtelser i medfør af

undergrundsloven.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,

stk. 4,

hvorefter reglerne

om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser i lovens § 29 a finder til-

svarende anvendelse ved overdragelse af ansvaret for anlæg efter den fore-

slåede § 33 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rettighedshaver, der over-

drager ansvaret for et anlæg hæfter subsidiært for afviklingsomkostningerne

hertil, hvis den rettighedshaver, ansvaret er overdraget til, ikke kan afholde

disse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten ikke vil skulle af-

holde afviklingsomkostninger til anlæg, hvis en rettighedshaver, der har fået

overdraget ansvaret for et anlæg, ikke kan afholde disse.

Side 64/68

UDKAST

Anvendelse af undergrundslovens § 29 a, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 33 a, stk. 4, ifm. overdragelse af ansvar for anlæg, efter den foreslåede

bestemmelse i 33 a, stk. 2, adskiller sig fra anvendelse af den gældende be-

stemmelse i undergrundslovens § 29 a, ifm. overdragelser af tilladelser efter

lovens § 29. Ansvaret for et anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33

a, stk. 2, vil i modsætning til hvad der gælder for tilladelser efter under-

grundsloven, kun kunne overdrages helt. En tilladelse eller en andel af en

tilladelse kan overdrages helt eller delvist, og størrelsen på det subsidiære

ansvar tilpasses efter, hvad der er blevet overdraget. Overdrager af en tilla-

delse hæfter desuden over for de øvrige deltagere i tilladelsen, jf. den gæl-

dende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, 1. pkt. Dette vil ikke være relevant

ifm. overdragelse af ansvaret for anlæg, da ansvaret for et anlæg påhviler

rettighedshaveren som sådan. Deltagerne i en tilladelse har derfor et solida-

risk ansvar for anlæg omfattet af tilladelsen, og dette ansvar vil ikke, i mod-

sætning til en tilladelsesandel, kunne opdeles eller overdrages delvist.

Da overdragelse af ansvar efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2,

kun vil kunne ske mellem rettighedshavere til tilladelser efter undergrunds-

loven, og ansvaret ikke vil kunne deles op eller overdrages delvist, vil § 29

a, stk. 1, 1. pkt., ikke være relevant. § 29 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7 vil

finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvar for anlæg efter den

foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2.

Det bemærkes, at hvis konkrete dispensationer i medfør af § 29 a, stk. 7,

mod forventning vurderes at indebære statsstøtte iht. EU-traktatens art. 107,

stk. 1, vil afgørelse om dispensation alene træffes i overensstemmelse med

EU’s statsstøtteregler.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,

stk. 5,

hvorefter klima-

, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter

de foreslåede bestemmelser i undergrundslovens § 33 a, stk. 1, 1. pkt., om

genanvendelse af anlæg og § 33 a, stk. 2, om overgang af ansvaret for anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår ved

afgørelser efter den foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., eksempelvis om ind-

sendelse af dokumentation for behovet for genanvendelse af et anlæg, og

om hvorvidt anlægget er egnet her til. Det kan desuden være relevant at

fastsætte tidsfrister for indsendelse af dokumentation.

Side 65/68

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil desuden kunne anvendes til at fastætte vil-

kår ved afgørelser efter den foreslåede § 33 a, stk. 2, eksempelvis om sik-

kerhedsstillelse, indgåelse af samarbejdsaftaler m.v.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,

stk. 6,

hvorefter klima-

, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om genanvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler på

bekendtgørelsesform om f.eks. dokumentationskrav, tidsfrister, prioritering

og varighed af anden anvendelse. Det vil f.eks. være muligt, at fastsætte

regler om, at visse typer genanvendelse ikke vil kunne blive godkendt, eller

kun vil kunne blive godkendt for en begrænset periode.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale

og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsent-

lige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er kla-

geberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i hen-

hold til §§ 10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO

på

under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye

produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfat-

tet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller miljøvurderingsloven.

Efter den gældende undergrundslovs § 10 og § 23 d, træffes der i dag afgø-

relser om afviklingsprojekter, hvor de af bestemmelsen omfattede forenin-

ger og organisationer er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige

forhold.

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

at indsætte en henvisning til § 23 k og §

33, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de af bestemmelsen omfattede for-

eninger og organisationer fortsat vil være klageberettigede for så vidt angår

de miljømæssige forhold i afgørelser om afviklingsprojekter, efter § 23 k og

den foreslåede § 33, stk. 3. Da de af bestemmelsen omfattede foreninger og

organisationer allerede i dag er klageberettigede for så vidt angår afgørelser

om afviklingsprojekter, er der ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Det bemærkes, for så vidt angår tilføjelsen af afgørelser efter § 23 k, at de

fysiske arbejder forbundet med lukning af en CO

-lagringslokalitet, allerede

i dag skal godkendes efter undergrundslovens § 23 d, stk. 4, som er omfattet

Side 66/68

UDKAST

af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 3. Det kan i den forbindelse ikke

helt udelukkes, at der kan være visse fysiske arbejder, som forudsætter god-

kendelse efter § 23 k, uden at være omfattet af godkendelseskravet i § 23 d,

stk. 4. Den foreslåede indsættelse vil sikre klageretten i sådanne tilfælde.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende kontinentalsokkellovs § 2 a, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser

med henblik på nedlæggelse at nye rørledninger til transport af kulbrinter

eller ændringer af eksisterende rørledninger til transport af kulbrinter på

dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorium.

I medfør af § 3 a, stk. 1, kræver nedlæggelse af rørledninger til transport af

kulbrinter på dansk søterritorium tilladelse meddelt af klima-, energi- og

forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

I medfør af § 4, stk. 1, kræver nedlæggelse af rørledninger til transport af

kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde tilladelse meddelt af klima-,

energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

I medfør af § 4 c, stk. 2, skal ejere af rørledninger til transport af kulbrinter

som nævnt i § 3 a, stk. 1, meddele klima-, energi- og forsyningsministeren

væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren.

Meddelelsen skal gives uden ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter,

at ejeren er blevet bekendt med ændringerne.

Det foreslås, at

til transport af kulbrinter« udgår overalt i loven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at »til transport af kulbrinter« udgår to

steder i lovens § 2 a, stk. 1, og i § 3 a, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 4 c, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil udvide kontinentalsokkellovens tilladelsesord-

ning, således at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele

tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye eller æn-

dringer af eksisterende transitrørledninger og nedlæggelse af nye transitrør-

ledninger på det danske kontinentalsokkelområde og dansk søterritorium

uanset hvilke gasarter og væsker, der ønskes transporteret.

Side 67/68

UDKAST

Den foreslåede lovændring vil medføre, at lovens øvrige bestemmelser, der

i dag alene regulerer transitrørledninger til transport af kulbrinter, tilsva-

rende vil gælde for transitrørledninger til transport af andre gasarter og væ-

sker.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2017 om visse rørledninger på sø-

territoriet og kontinentalsoklen og offshorehabitatbekendtgørelsen vil blive

ændret som følge af den foreslåede lovændring.

Den foreslåede lovændring vil ikke medføre ændringer af fremmede staters

rettigheder i medfør af Havretskonventionen artikel 79, stk. 1, til at ned-

lægge og vedligeholde transitrørledninger på den danske kontinentalsokkel,

dog under den forudsætning, at Danmark som kyststat skal godkende linje-

føringen for udlægningen af rørledningen og i den forbindelse kan stille ri-

melige vilkår under hensyntagen til udnyttelse af naturlige ressourcer, fore-

byggelse, begrænsning og kontrol af forurening af rørledninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1. og 3.4.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Side 68/68