KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 33: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om vandløb og lov om skove (Tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO2-fangst, -rørtransport og -lagringsprojekter på land), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 33
Offentligt

UDKAST

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO

lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov

om skove

(Tiltag til fremme af projekter om CO

-fangst, -rørtransport og -lagring)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,

som senest ændret ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 36, stk. 1,

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For CO

-lagringsprojekter efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 blandt andet ske

ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige

supplerende foranstaltninger.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 37 a, stk. 2,

indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 4«.

§ 37 a, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om CO

-lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.«

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »lov om miljøvurderinger«: », jf. dog stk. 4«.

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om CO

-lagring på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der

som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.«

§ 37 a, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til:

»Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

§ 37 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 33: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om vandløb og lov om skove (Tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO2-fangst, -rørtransport og -lagringsprojekter på land), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

»Stk. 4.

Afgørelser om CO

-lagring på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§2

I lov om rørført transport af CO

, jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024, som ændret ved § 36 i lov nr. 468

af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom

§ 8 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning, hvis det skønnes nødvendigt

med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger, tillade midlertidig adgang

til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser, herunder

arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige. 1. pkt. finder ikke anvendelse på adgang til

privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet

private boliger.

Stk. 2.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1, skal

erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom. Ved uenighed

mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse

fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 3.

Indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom skal underrette de

berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt.

For arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt. skal underretning dog ske mindst 28 dage før

gennemførelsen. Hvis det ikke er muligt at underrette med det i 1. og 2. pkt. nævnte varsel, skal

oplysning om forundersøgelserne offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelse til

midlertidig adgang efter stk. 1, 1. pkt., herunder om ansøger, ansøgning og sagsbehandling af

ansøgninger.

Kapitel 2 b

Byggelinjer

UDKAST

§ 8 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning pålægge byggelinjer, når det

er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg. Byggelinjer kan pålægges for en

periode af højst 5 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges én gang med op til 5 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør hurtigst muligt og inden for 7

arbejdsdage byggelinjepålæg efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren sender hurtigst

muligt efter offentliggørelsen meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af

pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 3.

Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30,

tinglyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve et byggelinjepålæg efter

stk. 1. Ved ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Når

fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, aflyser

byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om pålæg af

byggelinjer efter stk. 1, 1. pkt., og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg efter stk. 4, 1. pkt.,

herunder om ansøger, ansøgning og sagsbehandling af ansøgninger.

§ 8 c.

Et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, skal respekteres af enhver indehaver af rettigheder

over de berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder

er erhvervet.

Stk. 2.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke fra

byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse,

foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres

andre anlæg eller indretninger af blivende art.

§ 8 d.

Byggelinjerettighedshaver betaler efter anmodning fra ejeren af et areal, der er pålagt

byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk

rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer

til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Stk. 2.

Afslår byggelinjerettighedshaver ejerens anmodning efter stk. 1, eller kan der ikke opnås

enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v.

tilsvarende anvendelse.«

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »denne lov«: », herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af

bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.«

UDKAST

§ 30, stk. 2,

ændres »væsentlig og individuel interesse« til: »væsentlig, individuel og retlig

interesse«.

§ 30, stk. 2,

indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 4.«

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »sådanne afgørelser«: », jf. dog stk. 4«.

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om rørledningsanlæg på land er kun landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.«

§ 30, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til:

»Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

§ 30

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Afgørelser om rørledningsanlæg på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§3

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret senest ved

lov nr. 743 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 91, stk. 1,1. pkt.,

indsættes efter », jf. dog«: »stk. 4 og«.

§ 91

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klager omfattet af stk. 1 over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO

på land

kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.«

§ 98, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »sagens udfald«: », jf. dog stk. 5«.

§ 98, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitel 3, 4 og 5«: », jf. dog stk. 5«.

§ 98

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan

kun påklages af personer, der er omfattet af stk. 1 og 3, jf. dog § 100, og som har retlig interesse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

UDKAST

§ 99, stk. 1,

indsættes efter »havet«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 2,

indsættes efter »søer«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 3,

indsættes efter »berørt«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 4,

indsættes efter »principielle«: », jf. dog stk. 5«.

10.

§ 99

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring

af CO

på land.«

11.

§ 100, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog stk. 4«.

12.

§ 100, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »natur- og miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk. 4«.

13.

§ 100

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Stk. 1 og 3 gælder ikke for afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller

lagring af CO

på land.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

14.

§ 100, stk. 4,

der bliver til stk. 5, ændres »3«: til »4«.

§4

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.

1467 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 78, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Afgørelser efter § 50, stk. 1, i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan dog kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.«

§ 78, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitel«: », jf. dog stk. 5«.

§ 78

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts

afgørelser efter § 65, stk. 4, og § 69 og miljøministerens afgørelser efter § 65 b i sager, der vedrører

projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Miljø- og Fødevareklagenævnet

UDKAST

behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 86

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5, er

1) enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen, og

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 86, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »jf. stk. 2, nr. 2,«: »og stk. 3, nr. 2,«.

§ 87, stk. 7,

indsættes efter »§ 27, stk. 1 og 2«: », og klage over afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65,

stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i sager, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO

på land«.

§5

I lov om miljøvurderinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov

nr. 612 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 499 af 20. maj 2025 og § 2 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages

følgende ændringer:

§ 49, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.

§ 49

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Afgørelser efter § 25 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige

spørgsmål. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

§ 50, stk. 1,

indsættes efter »medlemmer«: », jf. dog stk. 3«.

§ 50

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter §§ 21 og 25 i sager, der

vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, er personer, der har en

væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer,

hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer

deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.«

§ 53

indsættes som

stk. 2:

UDKAST

»Stk. 2.

Klager over afgørelser efter §§ 21 og 25 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst,

transport eller lagring af CO

på land, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemmer andet.«

§6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og senest ved § 8 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 80, stk. 1,

indsættes efter »ikke påklages«: », og afgørelser efter § 47 i sager, der vedrører

projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan kun påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål«.

§ 82, stk. 6,

indsættes som

3. pkt.:

»Klager over afgørelser truffet efter § 47 i sager, der vedrører fangst, transport eller lagring af

på land har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter

andet.«

§7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af

3. juni 2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, § 20 i lov nr. 614 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 695

af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 60, stk. 1,

indsættes efter: »lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet«: », jf. dog stk. 3«.

§ 60

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Afgørelser efter § 6 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

§ 62, stk. 2,

indsættes efter »loven, kan«: », jf. dog stk. 3,«.

§ 62

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afgørelser efter § 6 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan påklages af

1) enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og

UDKAST

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 62, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »nr. 2 og 3,«: »stk. 3, nr. 2,«, og »og stk. 3« ændres

til: »og stk. 4«.

§ 63, stk. 8,

indsættes som

2. pkt.:

»Klage over en afgørelse efter § 6 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemmer andet.«

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2026.

Stk. 2.

Lovens regler om opsættende virkning finder ikke anvendelse på sager, der er påklaget før

den 1. marts 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler om opsættende virkning

anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af § 98, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 3, nr. 5.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Begrænsning af klageadgang

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.2.

Adgang til arealer i forbindelse med forundersøgelser på privat

ejendom

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Adgang til ekspropriation

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Arealreservation i form af byggelinjer

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

UDKAST

3.4.3.

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Den 7. oktober 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) sammen med

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

aftale om Tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO

-fangst, -rørtransport, og -

lagringsprojekter under land.

Lovforslaget gennemfører ovenstående aftale om Tiltag til fremme af smidigere

myndighedsbehandling af CO

-fangst, -rørtransport, og -lagringsprojekter under land ved i de

respektive love at indføre en række tiltag vedrørende myndighedsbehandlingen af projekter for CO

fangst, -rørtransport- og -lagring (samlet kaldet CCS-projekter) på land.

Realiseringen af CCS-projekter er præget af en række risici. Konkret udfordres projekternes

tidsplaner af en række

–

og i nogle tilfælde overlappende

–

myndighedsprocesser, samt potentiel

klagesagsbehandling, hvor det af gældende lovgivning visse steder følger, at klager er tillagt

opsættende virkning. Projekterne er ofte store og komplekse og med en stram tidsplan, hvorfor selv

små forsinkelser kan have afgørende betydning for projekternes gennemførelse og bidraget til 2030-

klimamålet.

Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte CCS gennem en balanceret tilgang, som sigter

mod at sikre fremdrift, gennemsigtighed og løse konkrete udfordringer for projekterne. Regeringen

UDKAST

ønsker samtidig, at de grundlæggende principper og overordnede klagestrukturer fastholdes, således

at enhver, som har en væsentlig, individuel, og retlig interesse i en sags udfald, samt de

landsdækkende foreninger og organisationer, der har natur og miljø som hovedformål, fortsat skal

have adgang til at klage til de respektive klagenævn.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag, der skal medvirke til at minimere procesrisici

forbundet med udviklingen af CCS-projekter i Danmark. Reduktionen af procesrisici vil forbedre

vilkårene for at udvikle CCS og herigennem understøtte, at CCS leverer de forventede bidrag til 2030-

klimamålet.

Lovforslaget indeholder forslag om at begrænse klageadgang til Energiklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet til enhver, som har en væsentlig, individuel, og retlig interesse i en sags udfald,

samt de landsdækkende foreninger og organisationer, der har natur og miljø som hovedformål, og

alene for en sags retlige spørgsmål. Lovforslaget indeholder forslag om, at klager ikke har opsættende

virkning, medmindre klagenævnene efter en konkret vurdering tillægger opsættende virkning.

Lovforslaget indeholder desuden en række øvrige tiltag, som har til formål at smidiggøre og præcisere

rammerne om CO

-transport og -lagringsprojekter.

Lovforslaget indeholder forslag om, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives kompetence til

at give midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på at gennemføre

forundersøgelser, der er nødvendige for et CCS-projekt.

Lovforslaget indeholder forslag om, at det af hensyn til myndigheder, virksomheder og borgere

eksemplificeres, at der bl.a. kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg,

tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger for så vidt angår CO

-rørtransport og -

lagringsprojekter.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der indsættes en hjemmel til at foretage

arealreservation for CO

-transport- og lagringsprojekter i form af byggelinjer, så projekter kan

planlægges effektivt og placere f.eks. rørledninger optimalt.

Lovforslaget vil alene vedrøre CCS-projekter på land, som er alle projekter, der ikke vedrører

havområdet.

Der forventes fastsat regler i bekendtgørelse om gebyrer for indbringelse af klager over CCS-

projekter til Energiklagenævnet, som det gælder for klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der

forventes endvidere fastsat regler i bekendtgørelse om Energiklagenævnets sagsbehandlingstid på 6

måneder for sager, der vedrører de i lovforslaget omhandlede CCS-projekter, og regler om, at

Energiklagenævnets prøvelse begrænses til de retlige forhold, der klages over.

UDKAST

2. Baggrund

Der er siden 2020 indgået en række politiske aftaler, der skal understøtte en markedsbaseret udrulning

af CCS i Danmark og bidrage til at indfri 2030-klimamålet. Der er bl.a. afsat 38 mia. kr. i op til 20 år

til at støtte udviklingen af CCS-projekter, som forventes at bidrage med 2,9 mio. ton CO

til klimamål

i 2030 og frem.

Som følge af tidligere udmøntning af støttemidler til CCS (CCUS-puljen og NECCS-puljen) samt

tildeling af tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

er der i dag flere større CCS-projekter i planlægningsfasen på land, som er relevante for indfrielsen

af 2030-klimamålet. Til december 2025 er der frist for endelige bud til CCS-puljen på 28,7 mia. kr.,

der skønnes at bidrage med 2,3 mio. ton CO

til 2030-klimamålet. Gennem markedsdialog er det

tilkendegivet, at etablering af operationelle CO

lagre på land i Danmark i 2030 er afgørende for, om

der gennem projekterne kan leveres reduktioner i 2030. Adgang til CO

-lagring i andre lande

forventes at være begrænsede i 2030.

Særligt selskaber bag CO

-rørtransport og -lagringsprojekterne har bl.a. i forbindelse med

markedsdialogen om det nuværende udbud påpeget en række udfordringer relateret til processerne

for myndighedsbehandling af CCS-projekter, som kan medføre en væsentlig risiko for, at flere af

projekterne forsinkes og fordyres, hvilket mindsker villigheden til at indgive endelige bud til CCS-

puljen og reducerer sandsynligheden for, at de skønnede CO

-reduktioner fra CCS til 2030-

klimamålet realiseres. Udfordringerne påvirker også udviklingen af CCS-markedet mere generelt.

CCS-branchen har i forbindelse med løbende markedsdialog påpeget, at procesrisici fra blandt andet

lange og komplekse myndighedsprocesser, klager over CCS-projekter og adgang til arealer generelt

udgør en usikkerhed for investeringsvillighed i markedet samt planlægning og udviklingen af CCS-

projekter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Begrænsning af klageadgang

3.1.1. Gældende ret

CCS-projekter er i efterforsknings- og anlægsfasen efter gældende lovgivning underlagt en række

tilladelser, godkendelser og dispensationer. Når myndigheder træffer afgørelser om sådanne

tilladelser, godkendelser og dispensationer, kan der opstå tvister herom med borgere, virksomheder

eller organisationer, som kan påklages til henholdsvis Energiklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

UDKAST

Formålet med klagenævnsbehandlingen er at give borgere, virksomheder og andre berørte parter

mulighed for uafhængigt at få prøvet lovligheden af en myndighedsafgørelse af et nævn uden at skulle

gå til domstolene. Klagebehandlingen kan, ligesom en evt. efterfølgende domstolsbehandling, i nogle

sager tage lang tid, og klagerne har i nogle tilfælde opsættende virkning efter gældende lovgivning.

Særligt opsættende virkning kan medføre en betydelig forsinkelse i rettighedshaverens

arbejdsprogram i efterforskningsfasen samt senere i en eventuel etableringsfase. Det bemærkes, at

projektejer, der vælger at fortsætte, mens en klage eller retssag behandles, selv bærer procesrisikoen

herfor, og dermed kan være pligtig til at genoprette den skade, der måtte være forvoldt, såfremt en

ulovlig myndighedstilladelse er udnyttet.

Afgørelser efter §§ 21 og 25 i lov om miljøvurderinger kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, jf. 49, stk. 1. Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bestemme, at en afgørelse efter § 21 eller en tilladelse efter § 25

ikke må udnyttes, jf. § 53 i lov om miljøvurderinger, hvis der f.eks. er risiko for uoprettelig skade på

natur eller værdier. I praksis sker dette dog kun helt undtagelsesvist og efter anmodning fra en af

sagens parter.

Energistyrelsens tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund kan påklages til

Energiklagenævnet efter § 37 a. Det samme kan Energistyrelsens tilladelser efter lov om rørført

transport af CO

efter § 30 i lov om rørført transport af CO

. Klager tillægges som udgangspunkt ikke

opsættende virkning. Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en klage skal tillægges opsættende

virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette, jf. § 6, stk. 2, i lov om Energiklagenævnet.

Det bemærkes, at der gælder særlige regler for aktiviteter inden for bygge- og beskyttelseslinjer og

andre særlige områder, som f.eks. klitfredede arealer, § 3-natur og Natura 2000-områder. Er det

nødvendigt for en rettighedshaver at foretage arbejder inden for disse bygge- og beskyttelseslinjer og

andre særlige områder, kan det være nødvendigt, at rettighedshaveren opnår en dispensation til disse

arbejder fra den kompetente myndighed. For bygge- og beskyttelseslinjer gælder reglerne i §§ 15-18

i lov om naturbeskyttelse, for klitfredede arealer gælder § 8 i lov om naturbeskyttelse. Dertil er der

en række regler om Natura 2000-områder og om bilag IV-dyre- og plantearter. Klager over afgørelser

efter lov om naturbeskyttelse behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Ministeriet for Grøn

Trepart, som administrerer lov om naturbeskyttelse har vurderet, at klager som udgangspunkt har

opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. § 87, stk. 7, i

lov om naturbeskyttelse.

En rekursmyndighed kan alene behandle klager fra personer, virksomheder eller foreninger mv., som

er klageberettigede. Når sektorlovgivningen ikke indeholder særskilte regler om, hvem der er

UDKAST

klageberettigede, foretages vurderingen ud fra almindelige forvaltningsretlige regler om

klageberettigelse.

Om en person m.v. er klageberettiget afhænger af, om vedkommende kan anses for at have den

fornødne væsentlig og individuelle interesse i sagen og dens udfald. I visse tilfælde forudsættes også

en retlig interesse i sagen og dens udfald.

Om en interesse er væsentlig, individuel og retlig må afgøres konkret i den enkelte sag.

At interessen i afgørelsen skal være væsentlig indebærer, at betydningen af afgørelsen for den

pågældende skal være af en vis styrke og intensitet. En moralsk eller mere generel præget interesse

er således ikke i sig selv tilstrækkelig. Selv om det som udgangspunkt kun er den, der bliver direkte

berørt af en afgørelse, der er klageberettiget, kan afledte interesser dog i visse tilfælde være så

væsentlige, at de udløser klageberettigelse.

En interesse skal imidlertid

–

udover at være væsentlig

–

også være individuel. Det betyder, at den

pågældende afgørelse skal være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre

personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde af en

afgørelse, har de enkelte personer således ikke en individuel interesse i afgørelsen.

Hvor interessen desuden skal være retlig sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i

en sags udfald ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse. Er interessen meget stærk

og anerkendelsesværdig, vil dette dog efter omstændighederne kunne blive anset for tilstrækkeligt til

at medføre klageberettigelse, uanset at det kan være tvivlsomt, om interessen kan karakteriseres som

retlig.

Kredsen af klageberettigede personer er forskellige i de enkelte love.

Efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund er enhver med væsentlig og individuel interesse i

afgørelsen og under visse betingelser lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer

klageberettigede, jf. § 37 a, stk. 1 og 2. Tilsvarende gælder efter § 30, stk. 2 og 3, i lov om rørført

transport af CO

Landsdækkende foreninger og organisationer er defineret forskelligt i de enkelte love og i

klagenævnspraksis. I flere af de i lovforslaget berørte love er der krav om, at foreningen skal

repræsentere mindst 100 medlemmer. Dette er eksempelvis tilfældet i lov om miljøvurderinger men

ikke i for eksempel lov om naturbeskyttelse og lov om skove.

UDKAST

I de fleste af de i lovforslaget berørte love er det et krav, at det kan dokumenteres, at det fremgår af

foreningens eller organisations vedtægter, at formålet er fremme af natur og miljø.

I lov om miljøbeskyttelse er den klageberettigede personkreds afgørelsens adressat, enhver, der har

en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, lokale foreninger og organisationer, der har

beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, hvis foreningen eller organisationen har ønsket

underretning om afgørelsen, lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser, hvis foreningen eller organisationen har ønsket underretning om

afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål og landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres

vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser.

I lov om naturbeskyttelse er kredsen af klageberettigede adressaten for afgørelsen, ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde oprettet efter

lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i

afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

I lov om miljøvurderinger er kredsen af klageberettigede miljøministeren, enhver med retlig

interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har

beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for

arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer

mindst 100 medlemmer.

I lov om skove er kredsen af klageberettigede adressaten for afgørelsen, enhver, som i øvrigt har en

individuel, væsentlig interesse i sagen, samt i visse sager også berørte nationalparkfonde,

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og lokale foreninger og organisationer, som har

en væsentlig interesse i afgørelsen.

Bestemmelser om Energiklagenævnets nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling er reguleret

i lov om Energiklagenævnet, jf. lov nr. 468 af 14. maj 2025. For Miljø- og Fødevareklagenævnet er

nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling reguleret i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø- og Fødevareklagenævnet med senere ændringer.

Der foretages som udgangspunkt en fuld prøvelse ved klagenævnene, dvs. en prøvelse af såvel sagens

retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed. En fuld prøvelse omfatter således

UDKAST

en prøvelse af såvel processuel og materiel lovlighed som skønsmæssige dele af en afgørelse. I dag

har både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet mulighed for at vurdere emner, der

ikke er omfattet af klagen, men som klagenævnet med udgangspunkt i officialmaksimen mener bør

undersøges.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Processen med at behandle klager enten gennem et klagenævn eller ved domstolene kan potentielt

forsinke projekterne. Dette skyldes dels, at der efter den gældende lovgivning undervejs i

myndighedsbehandlingen er flere afgørelser, der kan påklages, dels at klager over flere afgørelser

som udgangspunkt tillægges opsættende virkning i følge gældende ret, hvorefter projekterne står stille

for at undgå risiko for uoprettelige indgreb, mens sagerne behandles i nævnene eller domstolene.

For de enkelte projekter er perioden, hvor projektejer udvikler projektet, og myndighederne foretager

myndighedsbehandling af projekterne, og herefter eventuel behandling af klager over nødvendige

afgørelser for projekterne, afgørende for, om de kan følge tidsplanen.

Behandlingen af konkrete klager over tilladelser til CCS-projekter ved klagenævnene, herunder med

opsættende virkning, har allerede øget risikoen for forsinkelse af ét CO

-lagringsprojekt, og andre

projekter forventes med høj sandsynlighed at stå over for de samme udfordringer, når de kommer

længere i deres arbejdsprogrammer.

Generelt kan det om projekterne bemærkes, at der er tale om en begrænset projektgruppe. Der er givet

VVM-tilladelse til enkelte fangst-anlæg og enkelte efterforskningstilladelser på land, hvor

rettighedshaver undersøger undergrundens egnethed til at lagre CO

på en sikker og miljømæssig

forsvarlig måde. Dertil kommer, at der er enkelte CO

-rørprojekter under udvikling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at håndtere de beskrevne risici

for CCS-projekter på land med henblik på bidrag til at udvikle markedet for CCS generelt, indfrielsen

af 2030-målet og for at øge sandsynligheden for endelige bud til CCS-puljen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der på trods af den nylige Aftale om

udbygningen af sol og vind på land 2025 af den 10. oktober 2025, hvor det blev besluttet at indføre

et loft over sagsbehandlingstid på seks måneder for klager over CCS-projekter, er behov for at

begrænse klageadgang i afgørelser, der har direkte betydning for CCS-projekter, og at sikre, at klager

som vidt muligt ikke tillægges opsættende virkning. Det forventes udmøntet i bekendtgørelse med

hjemmel i lov om Energiklagenævnet, at klagenævnets prøvelse vil være begrænset til de retlige

forhold, der klages over.

UDKAST

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at begrænse

klageadgang til henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet. Det er

ministeriets vurdering, at klageadgang skal begrænses til enhver, der har en væsentlig, individuel og

retlig interesse i sagen i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret, og til de

landsdækkende organisationer og foreninger, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø.

Klageadgangen begrænses af hensyn til at nedbringe det samlede antal af klager, mens hensyn om

beskyttelse af natur og miljø fortsat kan varetages af landsdækkende foreninger med dette formål.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at klager over afgørelser, der vedrører

CCS-projekter, alene skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet

for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at bestemmelser i den gældende

lovgivning, der automatisk tillægger en klage, som har betydning for et projekt for CCS, opsættende

virkning, vil skulle ændres, således at udgangspunktet er, at en klage ikke har opsættende virkning,

medmindre det respektive klagenævn efter konkret vurdering bestemmer det.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO

lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov

om skove, således at klager over afgørelser, der vedrører CCS-projekter på land, alene kan påklages

til henholdsvis Energiklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige

spørgsmål. Det vil medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige

spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne

prøves ved domstolene.

Det foreslås i de respektive love, at klageberettigede i sager vedrørende CCS-projekter begrænses til

fysiske og juridiske personer, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen. Om en

interesse er væsentlig, individuel og retlig må afgøres konkret i den enkelte sag. At interessen i

afgørelsen skal være væsentlig indebærer, at betydning af afgørelsen for den pågældende skal være

af en vis styrke og intensitet. At interessen i afgørelsen skal være individuel indebærer, at den

pågældende afgørelse skal være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre

personer, som berøres af afgørelsen. At interessen i afgørelsen skal være retlig indebærer, at en

moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udløse

klageberettigelse.

Det foreslås ligeledes, at det kun er landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål

er beskyttelse af natur og miljø, der kan klage over afgørelser, som har betydning for CCS-projekter.

UDKAST

Landsdækkende foreninger og organisationer, der ikke har miljø og natur som hovedformål, og lokale

foreninger og organisationer, vil dermed som udgangspunkt være afskåret fra at klage, medmindre

disse konkret vurderes at have den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen i

overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Den foreslåede ændrede kreds af klageberettigede indskrænkes i lov om miljøbeskyttelse, lov om

naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger og lov om skove, hvorefter klageberettigede i alle sager

om CCS-projekter er ens i disse love.

Det foreslås i lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove, at klage over en afgørelse

efter disse love i sager, der vedrører CCS-projekter på land, ikke har opsættende virkning, medmindre

Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås, at CCS-projekter omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst

af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

. Anlæg til fangst af CO

dækker anlæg til opsamling

af CO

-strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med

henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller

anlæg til fangst af atmosfærisk CO

med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO

, som omfattet af § 2, nr. 4, i

lov om rørført transport af CO

. Anlæg til lagring dækker en CO

-lagringslokalitet, som omfattet af

§ 23 e, stk. 2, nr. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det foreslås at afgrænse begrænsningen af klageadgangen til CCS-projekter på land.

Ved ” på land”

vil skulle forstås alle afgørelser for CO2-lagringsprojekter, der ikke vedrører havområdet. Ved

”havområdet” vil skulle forstås dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk

kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk

højhedsret over den kontinentale sokkel.

3.2. Adgang til arealer i forbindelse med forundersøgelse på privat ejendom efter lov om rørført

transport af CO

3.2.1. Gældende ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i lov om rørført transport af CO

om, at

klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse

af de af loven omfattede foranstaltninger, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat

ejendom med henblik på, at der foretages forundersøgelser, herunder arkæologiske, geotekniske og

miljø- og naturmæssige, af udendørsarealer på privat ejendom.

UDKAST

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forundersøgelser, som f.eks. arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige undersøgelser,

der er nødvendige i forbindelse med et CO

- transportprojekt, forudsætter ofte adgang til

udendørsarealer på privat ejendom. At få adgang til udendørsarealer på privat ejendom kan være

tidskrævende, særligt i tæt befolkede områder, og i nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå

frivilligt samtykke til adgang med henblik på forundersøgelser på privat ejendom.

Den manglende mulighed for at tillade adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på

forundersøgelser vanskeliggør planlægningen af projekterne og medfører risiko for forsinkelse ved,

at projekterne ikke oplever den optimale fremdrift, hvilket tillige kan medføre en fordyrelse af

projekterne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at sikre midlertidig

adgang til arealer på privat ejendom i forbindelse med forundersøgelser med henblik på at sikre, at

der vil kunne foretages de nødvendige forundersøgelser for at understøtte muligheden for at

planlægge og gennemføre projekter for rørledningsanlæg rettidigt og økonomisk optimalt. Det er på

den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at indføre en

bestemmelse om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan

foretages forundersøgelser i lov om rørført transport af CO

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke skal være adgang til privat

ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private

boliger.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO

, at klima-, energi- og

forsyningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af de af loven

omfattede foranstaltninger, vil kunne tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom

med henblik på, der kan foretages forundersøgelser, herunder arkæologiske, geotekniske og miljø-

og naturmæssige undersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne træffe afgørelse om midlertidig adgang til privat ejendom med

henblik på at kunne gennemføre forundersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt for at fremme CO

transportprojektet.

UDKAST

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO

, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ikke vil kunne meddele tilladelse til adgang til privat ejendom med henblik på

at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger. Det vil som i dag

indebære, at der vil skulle opnås enighed herom mellem den enkelte ejer, og den der ønsker at foretage

en forundersøgelse på vedkommendes ejendom.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO

, at tab forvoldt ved skade eller

ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1, vil skulle erstattes af indehaver af tilladelse

til adgang til den private ejendom. Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 2. pkt., at ved uenighed mellem

skadelidte og indehaver af tilladelse til adgang til den private ejendom om erstatningens størrelse vil

denne skulle fastsættes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO

, at indehaveren af en tilladelse til

adgang til den private ejendom vil skulle underrette de berørte ejere og brugere mindst 14 dage før

gennemførelsen af forundersøgelser. Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 2. pkt., at underretning for

arkæologiske forundersøgelser dog vil skulle ske mindst 28 dage før gennemførelsen. Endelig

foreslås i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., at hvis det ikke er muligt at underrette med hhv. 14 og 28 dage, vil

oplysning om forundersøgelserne skulle offentliggøres i lokale medier el.lign.

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, i lov om rørført transport af CO

, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tilladelse til midlertidig adgang efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1.

pkt., herunder om ansøger, ansøgning og sagsbehandling af ansøgninger. Bemyndigelsen vil for

eksempel kunne anvendes til fastsættelse af regler om minimumskrav til ansøgning om midlertidig

adgang.

3.3. Ekspropriation efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført

transport af CO

3.3.1. Gældende ret

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført transport af CO

indeholder identiske

bestemmelser om ekspropriation.

Det følger af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og i § 22, stk. 1, i lov om

rørført transport af CO

, at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade,

at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven.

UDKAST

Det følger af § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og i § 22, stk. 2, i lov om

rørført transport af CO

, at ekspropriation i henhold til § 36, stk. 1, og § 22, stk. 1, finder sted efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

De gældende bestemmelser indeholder ikke konkrete eksempler på, hvad der vil kunne eksproprieres

til efter disse love for så vidt angår CO

-lagringsprojekter og CO

-rørledningsprojekter.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at fraværet af eksempler på, hvad der vil

kunne eksproprieres til for så vidt angår CO

-lagringsprojekter og CO

-rørledningsprojekter, kan

indebære usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde for både borgere, private aktører og

myndigheder.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det i lov om

anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført transport af CO

skal eksemplificeres, hvad

der kan eksproprieres til, ved CO

-lagringsprojekter og CO

-rørledningsprojekter.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i en ny § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der for CO

lagringsprojekter vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg,

tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Det foreslås i den gældende § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO

, at der herunder kan ske

ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige

supplerende foranstaltninger.

Det vil med de foreslåede bestemmelser blive tydeligere, at der bl.a. vil kunne ske ekspropriation til

nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende

foranstaltninger.

Der tiltænkes med forslagene ikke foretaget en indsnævring af den adgang til ekspropriation, der i

dag gælder i medfør af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og i § 22, stk. 1, i

lov om rørført transport af CO

. Forslagene vil ligeledes ikke ændre på selve

ekspropriationsprocessen. Tiltaget ændrer derfor ikke retstilstanden for borgerne i forhold til

beskyttelse af privat ejendomsret.

UDKAST

3.4. Arealreservation i form af byggelinjer for CO

-rørtransport- og lagringsprojekter

3.4.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i lov om rørført transport af CO

til, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan foretage arealreservation i form af byggelinjer.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at indføre en hjemmel

til, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kan pålægge byggelinjer, når det er

nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg med henblik på at friholde et areal til

fremtidige CO

-transport- og lagringsprojekter.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at adgang til arealreservation i form af

byggelinjer vil have en stor tidsbesparende effekt, hvilket vil kunne få afgørende betydning for især

udrulning af rørinfrastrukturen. Det skyldes, at herved i højere grad vil kunne sikres, at projekterne

vil kunne planlægges effektivt, herunder at f.eks. rørledninger vil kunne placeres optimalt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en arealreservation vil skulle kunne

gælde i op til fem år med mulighed for ved en konkret afgørelse at kunne forlænge arealreservationen

én gang i op til fem år.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at indehaver af rettigheder

over de ejendomme, der er pålagt byggelinjer, vil skulle have ansvaret for og rettigheden til at kunne

give samtykke til, at der på arealer, der ligger inden for en byggelinje, vil kunne opføres ny

bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i

eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger

af blivende art, ligesom denne under visse betingelser vil skulle betale erstatning til ejeren efter

anmodning.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning vil

kunne pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at byggelinjer vil kunne pålægges for en periode af højst 5 år. Det

foreslås i § 8 b, stk. 1, 3. pkt., at byggelinjepålægget ved et nyt pålæg vil kunne forlænges én gang

med op til 5 år.

UDKAST

Det foreslås i § 8 b, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt og inden

for 7 arbejdsdage vil skulle offentliggøre et byggelinjepålæg. Det foreslås i § 8 b, stk. 2, 2. pkt., at

klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt efter offentliggørelsen vil skulle sende

meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst

fremgår af tingbogen.

Det foreslås i § 8 b, stk. 3, at når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle

klagesager, vil rettighedshaver skulle tinglyse byggelinjepålægget.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve

et byggelinjepålæg efter stk. 1. Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 2. pkt., at ved ændring eller ophævelse af

byggelinjepålæg finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 3. pkt., at når fristen

for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, aflyser

byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Det foreslås i § 8 b, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om pålæg af byggelinjer efter stk. 1, 1. pkt., og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg efter

stk. 4, 1. pkt., herunder om ansøger, ansøgning og sagsbehandling af ansøgninger. Bemyndigelsen vil

for eksempel blandt andet kunne anvendes til fastsættelse af regler om minimumskrav til ansøgning

om midlertidig adgang.

Det foreslås i § 8 c, stk. 1, at et byggelinjepålæg vil skulle respekteres af enhver indehaver af

rettigheder over de berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres

rettigheder er erhvervet.

Det foreslås i § 8 c, stk. 2, at på arealer, der ligger inden for en byggelinje, ikke uden samtykke fra

rettighedshaver må opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages

væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre

anlæg eller indretninger af blivende art.

Det foreslås i § 8 d, stk. 1, at rettighedshaver efter anmodning fra ejeren af et areal, der er pålagt

byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, vil skulle betale erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der

er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og

som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Det foreslås i § 8 d, stk. 2, at afslår rettighedshaver ejerens anmodning om erstatning eller kan der

ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, vil sagen kunne indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

UDKAST

Endelig foreslås det foreslås i § 8 d, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 vil § 103 i lov

om offentlige veje m.v. tilsvarende finde anvendelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have begrænsede negative og begrænsede positive økonomiske

konsekvenser for Energiklagenævnet, Energistyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Lovforslagets del om begrænsning af klageadgang forventes at medføre begrænsede positive

økonomiske konsekvenser, fordi lovforslaget forventes at medføre færre klager og mere fokuseret

klagebehandling ved klagenævnene i forhold til de typer projekter, der er omfattet af lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslagets dele om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med

henblik på, der kan foretages forundersøgelser, og hjemmel til at træffe afgørelse om arealreservation

i form af byggelinjer kan have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for Energistyrelsen,

idet Energistyrelsen skal behandle ansøgninger herom. Denne vurdering underbygges af, at

erhvervslivet efterspørger den foreslåede regulering. Energistyrelsens udgifter til denne

sagsbehandling vil være gebyrfinansieret, hvilket følger af refusionsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, som

er udstedt i medfør af § 15, stk. 2, i lov om rørført transport af CO

, som reglerne om midlertidig

adgang til udendørsarealer på privat ejendom og byggelinjepålæg foreslås indsat i.

Lovforslaget vurderes ikke at have andre økonomiske- eller implementeringskonsekvenser for staten

end ovenstående.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske- eller implementeringskonsekvenser for regioner

eller kommuner.

Lovforslaget vurderes desuden at være i overensstemmelse med de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede positive økonomiske og administrative konsekvenser

for den del af erhvervslivet, der beskæftiger sig med CCS-projekter og begrænsede negative

økonomiske og administrative konsekvenser for den del af erhvervslivet, der beskæftiger sig med

CCS-projekter.

De positive økonomiske konsekvenser skyldes, at lovforslagets begrænsning af klageadgang ved

myndighedsafgørelser for etablering af CCS-projekter forventes at medføre færre klager. Dermed

forventes forslaget at medføre mindre risiko for forsinkelse ved anlæg og drift af CCS-projekter,

UDKAST

herunder også henset til lovforslagets ændringer i relevant sektorlovgivnings regler om opsættende

virkning ved klage.

De negative økonomiske konsekvenser relaterer sig til den forventede øgede sagsbehandling ved

Energistyrelsen. Energistyrelsens udgifter til denne sagsbehandling vil være gebyrfinansieret, hvilket

følger af refusionsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, som blandt andet er udstedt i medfør af § 15, stk. 2, i

lov om rørført transport af CO

., som reglerne om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat

ejendom og byggelinjepålæg foreslås indsat i. Det vil derfor medføre begrænsede negative

økonomiske konsekvenser for den del af erhvervslivet, der vælger at ansøge om adgang til privat

ejendom i forbindelse med forundersøgelser eller arealreservation i form af byggelinjer.

Energistyrelsen har endnu ikke erfaring med de omtalte sagsbehandlingsforløb, da der på nuværende

tidspunkt ikke har været nogle ansøgninger herom. Størrelsen på udgiften til myndighedsbehandling

vil i praksis afhænge af det konkrete sagsbehandlingsforløb, herunder kvaliteten af

ansøgningsmaterialet samt tilladelsens kompleksitet.

Herudover vil udarbejdelse af selve ansøgningsmateriale medføre begrænsede administrative

omkostninger for ansøgere.

De administrative omkostninger vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr. pr. år for

erhvervslivet på samfundsplan.

Der vurderes ikke at være øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet. Lovforslaget pålægger

ikke erhvervslivet nogle nye pligter men åbner blot muligheden for at ansøge om adgang til privat

ejendom med henblik på forundersøgelser og arealreservation i form af byggelinjer.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indsnævrer kredsen af klageberettigede til enhver med væsentlig, individuel og retlig

interesse, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som

hovedformål, for så vidt angår afgørelser, som har betydning for CCS-projekter. Der sker dermed en

afskæring af adgangen til administrativ rekurs for borgere uden retlig interesse og andre foreninger

og organisationer end de nævnte. Disse borgere, foreninger og organisationer vil være henvist til

domstolene, hvis de ønsker en afgørelse prøvet. Dette vil være en negativ administrativ konsekvens

for de pågældende borgere og foreninger og organisationer.

Lovforslagets hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om

midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på at kunne gennemføre forundersøgelser, hvis det

skønnes nødvendigt for at fremme et CO

-transportprojekter, kan have negative administrative

konsekvenser for berørte borgere.

UDKAST

Lovforslagets § 2, nr. 1, der giver mulighed for pålæg af byggelinjer, kan have negative administrative

konsekvenser for borgere, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne, idet dette

først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet oplysning hos byggelinjerettighedshaver om,

hvorvidt arbejdet vil komme i strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået rettighedshavers

tilladelse hertil.

Lovforslaget forventes derudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes dog at kunne bidrage til at opfylde dele af klimaaftalen af 22. juni 2020,

herunder den daværende regering og en bred del af Folketingets partiers mål om 70 procent reduktion

af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimalovens mål om klimaneutralitet i

senest 2050. Det skyldes, at lovforslaget mindsker procesrisikoen for CCS-projekter, og at CCS anses

som en vigtig teknologi til opnåelse af 2030-målet og klimaneutralitet.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Århus-konventionen af 25. juni 1998 vedrører adgangen til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. EU er

kontraherende part i Århus-konventionen.

Efter Århuskonventionens artikel 9 skal der være adgang til prøvelse af alle afgørelser, handlinger

eller undladelser vedrørende konkrete aktiviteter, der er omfattet af konventionens artikel 6. Efter

konventionen skal denne ret tilkomme alle, der har en “tilstrækkelig interesse” i sagen.

Det fremgår

af stk. 2 i artiklen, at begrebet ”tilstrækkelig interesse” fastlægges i national ret.

Adgangen til prøvelse kan efter konventionen enten være en adgang til at lægge sag an ved

domstolene eller til at klage ved et andet uafhængigt og upartisk organ. Der er således krav om, at

prøvelsen skal være effektiv og tilgængelig, ikke at den skal være administrativ.

Artikel 9 indeholder også ret til at klage, eller på anden måde at rejse en sag, hvis man mener, at enten

offentlige myndigheders eller private personers handlinger eller undladelser er i strid med

miljølovgivningen. Denne ret skal dog alene tilkomme dem, der opfylder alle kriterier efter landets

lovgivning.

UDKAST

Lovforslaget afskærer adgang til at klage til klagenævnene for så vidt angår landsdækkende

foreninger og organisationer, der ikke har miljø og natur som hovedformål, og lokale foreninger og

organisationer uanset disses hovedformål. Disse vil dog fortsat kunne klage, hvis de i medfør af den

almindelige forvaltningsret har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen og

dens udfald. Dermed anvendes Århuskonventionens adgang til ved national lovgivning at fastlægge

kredsen af klageberettigede under hensyntagen til at den berørte offentlighed fortsat skal have vid

adgang til klage og domstolsprøvelse. Lovforslaget ændrer ikke ved, at det fortsat vil være muligt at

få prøvet en sag ved domstolene. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk

rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk.

5, således blandt andet indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske

domstole. Lovforslaget lever således op til Århus-konventionen.

Lovforslaget indeholder derudover ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober 2025 til den 18 november 2025 (21 dage)

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alle landets kommuner, 92-Gruppen, Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk

Biobrændsel), Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Akademisk

Arkitektforening, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARC, ARGO, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, BattMan

Energy ApS, Better Energy, Bigadan, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogem, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møller, Branchehuset,

Brintbranchen, Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, BUILD, Business

Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, CarbonCuts, CCS Zealand, Center for

Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure

Partners, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet

(DTU), Danske Rederier, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk

Center (DGC), Dansk halm, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Offshore, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk

Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL),Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

DANSKE ARK, Danske Byggefag, Danske Bygningscenter, Danske Energiforbrugere (DENFO),

Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, Danske

UDKAST

Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC Energi Naturgas,

DELTA Dansk Elektronik, DI, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark,

DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, Ejendom

Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi- og

Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energnist, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten,

Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles

Forbund (3F), FDM, FDO, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, FH - Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Fidelis, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen

og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske

Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet,

Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,

Gaz-system, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Get2Grid, Greenpeace, Green Power Denmark, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Harbour Energy, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S,

Hulgaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Investering

Danmark, Justitia, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kjærgaard A/S, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),

Kraka, Kredsløb A/S, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,

Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Ledernes Hovedorganisation, Lundsby Biogas,

Maabjerg Energy Center

–

MEC, Mellemfolkeligt Samvirke, N1 A/S, Nationalt Center for Miljø og

Energi, Nature Energy, NetVarme, NG Nordic, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk

Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Norlys, NRGi Renewables A/S,

Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab,

Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur og

miljøforening, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn

omstilling, RWE Renewables Denmark A/S, Serviceforbundet, Siemens Energy, SMVdanmark,

Synergi, Sustain, Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted

Varmeforsyning, Total S.A., T-REGS, TREFOR, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle

Spildevand, VEKS, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens

Skove, Verdo Randers, Vestforbrænding, VisitDenmark, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Forsyning, Aalborg

Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

UDKAST

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Begrænsning af klageadgang- Der er begrænsede

stat, kommuner og regioner og prøvelse forventes at

økonomiske konsekvenser

medføre begrænsede positive for Energistyrelsen forbundet

økonomiske konsekvenser for med sagsbehandling af

staten, da lovforslaget forventes ansøgninger om midlertidig

at medføre færre klager og

adgang til udendørsarealer

mere fokuseret

på privat ejendom med

klagebehandling ved

henblik på, at der kan

klagenævnene over de typer

foretages forundersøgelser

projekter, der er omfattet af

og ansøgninger om

lovforslaget.

arealreservation i form af

byggelinjer. Dette modsvares

af refusionsadgang hos de

pågældende virksomheder.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Begrænsning af klageadgang

erhvervslivet m.v.

forventes at medføre færre

klager over CCS-projekter og

en betydelig reducering i

risikoen for forsinkelser hos

CCS-projekter.

Ingen

Udgifter forbundet med

sagsbehandling af

ansøgninger om adgang til

privat ejendom og

ansøgninger om

arealreservation ved

byggelinjer vil blive søgt

refunderet hos ansøgende

virksomheder og

rettighedshavere.

Energistyrelsen har endnu

ikke erfaring med de omtalte

sagsbehandlingsforløb, da

der på nuværende tidspunkt

ikke har været nogle

ansøgninger

herom. Størrelsen på

udgiften til

myndighedsbehandling vil i

UDKAST

praksis afhænge af det

konkrete

sagsbehandlingsforløb,

herunder kvaliteten af

ansøgningsmaterialet samt

tilladelsens kompleksitet.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet m.v.

Udarbejdelse af selve

ansøgningsmaterialet i

relation til ovenfornævnte

ansøgninger vil medføre

begrænsede omkostninger

for ansøgere.

De administrative

omkostninger vurderes ikke

at overstige bagatelgrænsen

på 4 mio. kr. pr. år for

erhvervslivet på

samfundsplan.

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Indsnævringen af kredsen af

klageberettigede medfører

afskæring af administrativ

rekurs for visse borgere,

hvilket er en negativ

administrativ konsekvens for

disse borgere. Der sker dog

ikke nogen ændringer i

adgangen til prøvelse ved

domstolene.

Pålæg af byggelinjer til en

rørledning til transport af

kan have negative

administrative konsekvenser

for borgere, der ønsker at

gennemføre byggearbejde

inden for byggelinjerne.

UDKAST

Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at kunne Ingen

bidrage til at opfylde dele af

klimaaftalen af 22. juni 2020,

herunder den daværende

regering og en bred del af

Folketingets partiers mål om 70

procent reduktion af

drivhusgasser i 2030

sammenlignet med 1990 samt

at opnå klimalovens mål om

klimaneutralitet i senest

2050. Denne vurdering skyldes,

at lovforslaget mindsker

procesrisikoen for CCS-

projekter, og at CCS anses som

en vigtig teknologi til opnåelse

af 2030-målet og

klimaneutralitet.

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget afskærer adgang til at klage til klagenævnene

for så vidt angår landsdækkende foreninger og

organisationer, der ikke har miljø og natur som hovedformål,

og lokale foreninger og organisationer. Dermed anvendes

Århuskonventionens adgang til ved national lovgivning at

fastlægge kredsen af klageberettigede, under hensyntagen til

at den berørte offentlighed fortsat skal have vid adgang til

klage og domstolsprøvelse.

Lovforslaget indeholder derudover ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

Nej

[X]

UDKAST

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at klima-, energi- og

forsyningsministeren i det nødvendige omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast

ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Bestemmelsen i § 36, stk. 1, indeholder ikke eksplicit, hvad der kan eksproprieres til.

Det foreslås, at det i

§ 36, stk. 1,

efter stk. 1 som nyt stykke indsættes, at for CO

-lagringsprojekter

efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 blandt andet ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og

ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse eksemplificerer, hvad der vil kunne eksproprieres til for så vidt angår

-lagringsprojekter omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det bliver med

bestemmelsen således tydeligere, at der bl.a. vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og

ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Forslaget indebærer, at der vil kunne ske ekspropriation til permanente og midlertidige areal- og

rettighedserhvervelser til brug for nyanlæg, udvidelse og ændringer.

Nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende

foranstaltninger vil f.eks. kunne være rigge, injektionsbrønde, interne rørledninger, kompressorer,

strømforsyning, tankanlæg til mellemlager eller lignende, som kan indgå i ansøgninger efter § 3, §

23 d, stk. 2, eller § 28, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Bestemmelsen vil også kunne

finde anvendelse ved ikke-permanente installationer, såsom placering af geofoner eller andre

installationer, som forventes fjernet efter endt funktion.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en indsnævring af adgangen til ekspropriation efter § 36, stk. 1.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 2 og 3 herefter bliver stk. 3 og 4. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i § 36. Der

tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 2

UDKAST

Det følger af § 36, stk. 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at ved kortvarige

undersøgelser med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger kan klima-,

energi- og forsyningsministeren tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selv om det måtte

medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning herfor. I mangel af enighed om erstatningens

størrelse fastsættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2.

Det foreslås i

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 36, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny § 36,

stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, hvorefter der for CO

-lagringsprojekter efter

denne lovs stk. 1 bl.a. vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående

anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger. Indsættelsen i § 36 indebærer, at stk. 2

og 3 bliver stk. 3 og 4.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til bestemmelsen i § 36, stk. 2, der bliver § 36,

stk. 3.

Til nr. 3

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af

§ 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser

truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 2,

i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter »denne lov,«

indsættes »jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 37 a, stk. 4, hvorefter afgørelser om CO

-lagring på land kun kan påklages til

Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 37 a, stk.

4, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Til nr. 4

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af

§ 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser

truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 2,

at der efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at ved afgørelser om CO

lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klageberettigelse tillige vil forudsætte en retlig interesse i

sagens udfald, når afgørelsen vedrører projekter for CO

-lagring på land. Den foreslåede bestemmelse

i § 37 a, stk. 2, 2. pkt., vil således medføre, at klageberettigelse for afgørelser om CO

-lagring på land

vil tilkomme enhver, der har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens

afgørelse. Den foreslåede indsnævring af kredsen af klageberettigede med retlig interesse vil fortsat

være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Ved retlig interesse sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i

sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse. Afgrænsningen af begrebet retlig

interesse vil bero på afgørelsens art og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de

bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og den konkrete interesse i sagens

afgørelse. Det vil tilkomme Energiklagenævnet i en konkret klagesag og i overensstemmelse med

den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er den fornødne tilstrækkelige interesse i en

sags afgørelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Ved ”på land” omfattet af den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås afgørelser for

lagringsprojekter, der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk

søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr.

259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgørelser om anlæg til CO

-lagring på land henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

i pkt. 3.1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

UDKAST

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af

§ 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser

truffet i medfør af denne lov. Det følger af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger

eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres

formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,

endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§

10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning,

udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige

er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller lov om miljøvurderinger. Det følger af §

37 a, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender

deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende,

og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter »lov

om miljøvurderinger« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 3, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i § 37 a, stk. 4, hvorefter afgørelser om CO

-lagring på land kun kan påklages

til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 37 a, stk.

4, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af

§ 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser

truffet i medfør af denne lov. Det følger af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger

UDKAST

eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres

formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,

endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§

10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning,

udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige

er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller lov om miljøvurderinger. Det følger af §

37 a, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender

deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende,

og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter 1. pkt.

som nyt punktum indsættes, at ved afgørelser om CO

-lagring på land er kun landsdækkende

foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø,

klageberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, der vil være klageberettigede

til Energiklagenævnet for afgørelser, der vedrører CO

-lagring på land. Lokale foreninger eller

organisationer vil ikke være klageberettigede, medmindre disse konkret vurderes at have den

fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen. Tilsvarende gælder for de

landsdækkende foreninger eller organisationer, som efter deres formål varetager andre interesser,

herunder væsentlige rekreative interesser.

De landsdækkende foreninger eller organisationer, der fortsat vil være klageberettigede til

Energiklagenævnet, vil kun kunne påklage de retlige spørgsmål, der indgår i en afgørelse om CO

lagring på land.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 4, i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det følger af § 37 a, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at lokale

og landsdækkende foreninger eller organisationer under visse betingelser er klageberettigede til

Energiklagenævnet for så vidt angår de miljømæssige forhold i en række afgørelser truffet til i

henhold til loven. Det følger af § 37 a, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest

samtidig med klagen fremsender deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at

de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

UDKAST

Det foreslås i

§ 37 a, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., at »Disse foreninger eller organisationer« ændres

til »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 3, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af et nyt pkt. i § 37 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter 2. pkt. bliver 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at det er de foreninger eller organisationer, der er omfattet af

1. pkt., som i forbindelse med en klage til Energiklagenævnet vil skulle fremsende vedtægter med

henblik på at kunne dokumentere, at foreningen eller organisationen efter deres formål opfylder de

angivne krav for at være klageberettigede til Energiklagenævnet. Der er med forslaget ikke tiltænkt

ændringer af bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 8

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks

undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Bestemmelsen i § 37 a i lov om anvendelse af Danmarks undergrund indeholder på nuværende

tidspunkt ikke en bestemmelse om, at afgørelser om CO

-lagring på land kan kun påklages til

Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 4, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er således

ny.

Det foreslås i

§ 37 a,

at der efter stk. 3 som nyt

stk. 4,

indsættes, at afgørelser om CO

-lagring på land

kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser om CO

-lagring på land kun kan påklages til

Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål i lovens forstand. Den foreslåede bestemmelse

vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål

eller hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved

domstolene.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at Energiklagenævnets

prøvelse for disse sager vil blive begrænset til de forhold, der er klaget over.

Samlet vil dette medføre, at Energiklagenævnets prøvelse i afgørelser om CO

-lagring på land vil

være begrænset til de retlige spørgsmål, der indgår i en klage, hvorfor Energiklagenævnet således

ikke vil skulle foretage en fuld prøvelse af sagen.

UDKAST

Ved ”på land” omfattet af den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås afgørelser for

lagringsprojekter, der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk

søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr.

259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgørelser om anlæg til CO

-lagring på land henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

i pkt. 3.1.

For klageberettigelse henvises til § 37 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og

bemærkningerne hertil.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 4 og 5 herefter bliver stk. 5 og 6. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 4 i § 37 a. Der

tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til § 2

Til nr. 1

(Til § 8 a)

Lov om rørført transport af CO

indeholder ikke en bestemmelse om tilladelse til adgang til privat

ejendom med henblik på at foretage forundersøgelser på privat ejendom.

Den foreslåede bestemmelse er således ny.

Det foreslås i

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis det skønnes

nødvendigt med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger, efter ansøgning

kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der foretages

forundersøgelser, herunder arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige undersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde ved siden af, og således supplere, forundersøgelsesadgangen

efter § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom

(ekspropriationsprocesloven), jf. § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO

Med den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1. pkt., vil klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning

kunne tillade midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på, at der foretages en række

forundersøgelser på privat ejendom, når det skønnes nødvendigt for etablering og drift af

rørledningsanlæg.

UDKAST

Anvendelse af bestemmelsen vil ikke være betinget af, at projektet har en særlig fast karakter,

herunder at der på tidspunktet for tilladelse til midlertidig adgang til privat ejendom er meddelt

ansøger tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg på land efter § 4, i lov om rørført transport

af CO

, idet de muliggjorte forundersøgelser netop bl.a. tager sigte på at fastlægge linjeføringen m.v.

forud for ansøgning om tilladelsen, jf. § 4.

Det vil dog være en forudsætning for at kunne opnå tilladelse til adgang til privat ejendom, at ansøger

efter en konkret vurdering må forventes at have den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske

baggrund til at kunne etablere og drive et rørledningsanlæg på forsvarlig vis. Ansøger om adgang til

privat ejendom med henblik på forundersøgelse vil i den forbindelse skulle fremsende tilstrækkelig

dokumentation herfor.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i sagsbehandlingen af en ansøgning om tilladelse til

midlertidig adgang til privat ejendom endvidere bl.a. kunne lægge vægt på væsentlige

samfundsinteresser, projektets modenhed, og samordning.

Den foreslåede bestemmelse vil kun omfatte tilladelse til adgang til udendørsarealer på privat

ejendom og ikke adgang til private boliger.

På grundlag af ansøgningsmaterialet og eventuelt øvrige relevante oplysninger vil det efter

bestemmelsen tilkomme klima-, energi- og forsyningsministeren at vurdere, om de forundersøgelser,

der ønskes udført, vil være relevante og nødvendige at gennemføre med henblik på realiseringen af

det konkrete rørledningsanlæg omfattet af loven, således at der vil kunne meddeles midlertidig

tilladelse til udendørsarealer på privat ejendom. Typen af forundersøgelser vil eksempelvis kunne

omfatte jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og besigtigelser, og arkæologiske

søgerender mv.

Det forudsættes, at ansøger på et privatretligt grundlag har forsøgt at indgå aftale med ejer om adgang

til ejendom, inden klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til adgang til

privat ejendom. Det vil således være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at ansøger,

inden fremsendelse af ansøgning til klima-, energi- og forsyningsministeren, har forsøgt at indgå

aftale med ejer om adgang til udendørsarealer. Kan samtykke ikke opnås, vil ansøger kunne ansøge

klima-, energi- og forsyningsministeren om at træffe afgørelse om midlertidig adgang.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at meddele midlertidig adgang vil udgøre en

forvaltningsretlig afgørelse, og sagsbehandlingen vil derfor være underlagt de bindinger, der følger

af den almindelige forvaltningsret. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. skulle foretage

UDKAST

partshøring i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret. Det indebærer, at ejeren vil

blive partshørt inden, der eventuelt træffes afgørelse om midlertidig adgang.

Det vil alene ligge inden for bestemmelsen at tillade midlertidig adgang. Der vil i vurderingen af og

afgørelser om tilladelse til midlertidig adgang skulle lægges vægt på mindst mulig indgriben i privat

ejendom. Det forventes, at tilladelse vil blive givet, således at perioden for adgang vil være så kort

som muligt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for tilladelsen til adgangen til

privat ejendom, herunder om tidsrum for adgangen og øvrige forhold i forbindelse med adgangen.

Fastsættelse af evt. vilkår vil navnlig skulle sikre, at adgangen er til mindst mulig gene for ejer og

bruger af ejendommen.

Det bemærkes, at rammerne for gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser reguleres efter

reglerne i museumsloven. Øvrige typer af nødvendige forundersøgelser kan være reguleret i anden

lovgivning, og nødvendige tilladelser, godkendelser eller dispensationer vil skulle indhentes i medfør

af denne.

Det foreslås i § 8 a, stk. 1,

2. pkt.,

at 1. pkt. ikke finder anvendelse for så vidt angår adgang til privat

ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private

boliger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke vil kunne

meddele tilladelse til adgang til haver tilknyttet private boliger med henblik på at kunne foretage

arkæologiske forundersøgelser.

For denne type undersøgelse forudsættes det således, at der som i dag vil skulle opnås et frivilligt

samtykke fra ejeren af ejendommen om adgang med henblik på arkæologiske forundersøgelser i haver

tilknyttet private boliger.

Ved haver tilknyttet private boliger vil skulle forstås alle udendørsarealer med rekreative formål, der

hører til en privat bolig uanset størrelsen af dette udendørsareal, og som ejer af boligen har brugsret

til. Ved privat bolig forstås en ejendom, der anvendes til beboelse. Det foreslåede 2. pkt. vil dermed

ikke omfatte større markarealer, der tydeligt anvendes til erhvervsmæssige formål.

Det foreslåede 2. pkt. vedrører kun adgang med henblik på arkæologiske forundersøgelser. Adgang

til privat ejendom med henblik på at kunne foretage øvrige undersøgelser omfattet af det foreslåede

1. pkt., vil dermed kunne tillades i haver tilknyttet private boliger.

UDKAST

Det foreslås i § 8 a,

stk. 2, 1. pkt.,

at tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med

forundersøgelser efter stk. 1, skal erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den

private ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indehaveren af tilladelse til adgang til den private

ejendom vil skulle erstatte tab, som rettighedshaver forvolder ved skade eller ulempe i forbindelse

med forundersøgelser omfattet af den foreslåede § 8 a, stk. 1.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at indehaver af tilladelsen til adgang til den private ejendom, i

tilfælde af at have betalt erstatning efter den foreslåede bestemmelse, vil kunne søge regres hos f.eks.

entreprenører m.v., der har stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, og derfor efter

dansk rets almindelige erstatningsregler endeligt skal bære udgiften til erstatning.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til bestemmelsen om erstatningsfastsættelse i

ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 5.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2,

2. pkt.,

at ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til

midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i det omfang indehaveren af tilladelse til midlertidig

adgang har forvoldt tab i medfør af 1. pkt., og der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse,

vil den skulle fastsættes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Det foreslås i § 8 a,

stk. 3, 1. pkt.,

at indehaveren af en tilladelse til adgang til den private ejendom

skal underrette de berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser

efter stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse foreskriver den varsling, der vil skulle ske af de berørte ejere og brugere,

inden der iværksættes undersøgelser. Forslaget vil medføre, at forundersøgelser såsom geotekniske

og miljø- og naturmæssige forundersøgelser vil skulle varsles med mindst 14 dage. Den foreslåede

bestemmelse svarer i det væsentlige til varslingsbestemmelserne i ekspropriationsproceslovens § 3,

stk. 2.

For arkæologiske forundersøgelser henvises til bemærkningerne til 2. pkt. nedenfor.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3,

2. pkt.,

at for arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt. skal

underretning dog ske mindst 28 dage før gennemførelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse foreskriver den varsling på mindst 28 dage, der vil skulle ske af de

berørte ejere og brugere, inden der iværksættes arkæologiske forundersøgelser. Den længere varsling

af arkæologiske forundersøgelser med mindst 28 dage er begrundet i, at sådanne undersøgelser typisk

er mere indgribende for ejere og brugere end de øvrige forundersøgelser. Den foreslåede bestemmelse

svarer i det væsentlige til varslingsbestemmelserne i ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 4.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3,

3. pkt.,

at hvis det ikke er muligt at underrette med det i 1. og 2. pkt. nævnte

varsel, skal oplysning om forundersøgelserne offentliggøres i lokale medier el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysning om forundersøgelser vil skulle offentliggøres

i lokale medier el.lign., hvis det ikke er muligt at give besked til de berørte ejere og brugere efter de

varselsfrister, der følger af den foreslåede § 8 a, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det vil være op til indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang at beslutte, hvilken

offentliggørelsesmåde der konkret vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af oplysningerne.

Det forslås i § 8 a,

stk. 4,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilladelse til midlertidig adgang omfattet af stk. 1, 1.pkt., herunder om ansøgere, ansøgning og

sagsbehandling af ansøgninger.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om tilladelse til midlertidig adgang, herunder krav til ansøger og

dennes ansøgning om midlertidig adgang, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1.pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om krav til, hvilke oplysninger

en ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis redegørelse for det

pågældende projekt og for nødvendigheden af, at der tillades midlertidig adgang, dokumentation for

tilstrækkeligt forsøg på frivillig aftale med ejeren af den private ejendom omfattet af ansøgningen og

dokumentationskrav for ansøgerens tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om relevante hensyn, der

vil skulle inddrages i klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af en konkret ansøgning,

herunder eksempelvis hensynet til ejeren af den private ejendom, væsentlige samfundsinteresser, det

ansøgte projekts modenhed og samordning.

(Til § 8 b)

Der er i lov om rørført transport af CO

i dag ikke hjemmel til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan pålægge byggelinjer af hensyn til at sikre gennemførsel af

UDKAST

rørledningsanlæg. Der er heller ikke adgang til at nedlægge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse

eller andre anlæg eller indretninger af blivende art på ejendomme, der berøres af projekteringen eller

etableringen af rørledningsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse er således ny.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kan

pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren i det omfang, det vurderes nødvendigt for gennemførelsen af rørledningsanlæg,

og efter en ansøgning vil kunne pålægge byggelinjer.

Det vil efter bestemmelsen tilkomme ansøger at anmode klima-, energi- og forsyningsministeren om

pålæg af byggelinjer. Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt restriktivt.

Det vil være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at pålæg af byggelinjer er nødvendigt

for, at rørledningsanlæg vil kunne gennemføres. Om nødvendighed foreligger vil bero på en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. kunne lægge vægt

på, om projektet har en sådan fast karakter, at projektet forventes gennemført, herunder i den

overordnede linjeføring, der ønskes pålagt byggelinjer omkring. Til brug for denne vurdering

forventes ansøgning om pålæg af byggelinjer ledsaget af tilstrækkelig dokumentation for, at det må

kunne forventes, at ansøger har den tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne

etablere og drive et rørledningsanlæg på forsvarlig vis.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle vurdere, hvilken udstrækning det er nødvendigt,

at et eventuelt byggelinjepålæg skal have. Det forudsættes således, at der vil skulle indgå en vurdering

af proportionalitet med henblik på at sikre, at der ikke pålægges byggelinjer i større omfang, end hvad

der vurderes strengt nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i sin vurdering af en ansøgning om pålæg af en

byggelinje, herunder om den i det hele taget vil kunne imødekommes, bl.a. kunne inddrage væsentlige

samfundsinteresser, samordning og projektets modenhed, herunder graden af ansøgers planlagte eller

gennemførte forundersøgelser.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle foretage en konkret afvejning af projektets behov

i forhold til sikring af gennemførelse inden for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der foretages

i ejere og brugeres råden over berørte ejendomme.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ud over udstrækningen nødvendiggjort af det påtænkte

anlægsarbejde og selve det fremtidige rørledningsarbejde, bl.a. skulle tage hensyn til afstandskrav

gældende for rørledningsanlæg, således at der ikke opføres bebyggelse mv., der efter anlægget vil

være beliggende i en sikkerhedszone.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil derudover kunne lægge vægt på graden af planlagte eller

gennemførte forundersøgelser fra ansøger.

Klima-, energi- og forsyningsministerens pålæg af byggelinjer vil udgøre en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. De forvaltningsretlige partsrettigheder m.v. vil skulle iagttages. Det vil

være de almindelige forvaltningsretlige regler om partsstatus, der regulerer, hvem der vil være

adressat for klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse.

Et byggelinjepålæg anses som udgangspunkt som almindelig regulering af ejendomsretten, der ikke

gør indgreb i bestående udnyttelse af den berørte ejendom. Samtidig vil byggelinjerettighedshaver

skulle erstatte eventuelle gener for ejendommens ejere og brugere, jf. § 8 d. Byggelinjepålægget udgør

derfor som sådan ikke et ekspropriativt indgreb og er principielt erstatningsfrit for det offentlige. Det

kan dog ikke på forhånd udelukkes, at der i særlige tilfælde kan være enkelte, som vil kunne blive

ramt så atypisk hårdt, at der vil kunne være tale om ekspropriation over for den pågældende. Det må

bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der

foreligger ekspropriation, vil den pågældende have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der

ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

Et meddelt pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., vil ikke

påvirke eventuelle andre byggelinjer på samme areal pålagt efter anden lovgivning. Disse vil således

fortsat skulle overholdes i overensstemmelse med de gældende regler.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1,

2. pkt.,

at byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 5 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren som

udgangspunkt vil kunne pålægge byggelinjer for en periode på højst 5 år. Klima-, energi- og

forsyningsministeren vil konkret skulle vurdere, om en varighed på mindre end 5 år vil være

tilstrækkelig. Her vil bl.a. kunne lægges vægt på den forventede tidshorisont for projektets

gennemførelse.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1,

3. pkt.,

at byggelinjepålægget ved et nyt pålæg kan forlænges én gang med

op til 5 år.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved et nyt pålæg vil kunne forlænge byggelinjepålægget en gang med op til 5

år. Ministeren vil med denne bestemmelse således kunne forlænge et byggelinjepålægget med

yderligere 5 år ud over de 5 år, der følger af den foreslåede § 8 b, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede tidsgrænse for en forlængelse af byggelinjepålægget vil skulle sikre, at borgere og

virksomheder ikke bebyrdes for længe af de restriktioner, der følger af et byggelinjepålæg.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved et eventuelt nyt pålæg tilsvarende skulle vurdere, om

en varighed mindre end 5 år vil være tilstrækkelig. Her vil bl.a. kunne lægges vægt på den forventede

tidshorisont for projektets gennemførelse.

Det foreslås i § 8 b,

stk. 2, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt og inden

for 7 arbejdsdage offentliggør byggelinjepålæg efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for klima-, energi- og forsyningsministeren til

hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter, at afgørelse om byggelinjepålæg er truffet efter den

foreslåede § 8 b, stk. 1, at skulle offentliggøre byggelinjepålægget. Den foreslåede bestemmelse vil

også finde anvendelse ved forlængelse af byggelinjepålæg.

Det vil ikke være hensigten med bestemmelsen at fastlægge formkrav til den offentliggørelse, som

klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle foretage. Det vil være op til klima-, energi- og

forsyningsministeren at vurdere, hvilken offentliggørelsesmåde, der på tidspunktet for

offentliggørelse, vurderes bedst egnet til at sikre udbredelsen af beslutningen om et byggelinjepålæg.

Det foreslås i § 8 b, stk. 2,

2. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren senest samtidig med

offentliggørelsen sender meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af

pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for klima-, energi- og forsyningsministeren til på et

skriftligt grundlag at give berørte ejere og brugere meddelelse om beliggenheden af byggelinjer, som

pålægges i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 1, på de pågældende ejendomme. Meddelelse vil skulle

ske senest samtidig med offentliggørelsen af byggelinjepålæg.

Meddelelse vil skulle ske direkte til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget,

og hvis adkomst fremgår af tingbogen. Det vil være op til klima-, energi- og forsyningsministeren at

beslutte, hvordan den direkte meddelelse vil skulle ske. Det vil f.eks. kunne være meddelelse ved

elektronisk post.

UDKAST

Det foreslås i § 8 b,

stk. 3.,

at når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle

klagesager, jf. § 30, tinglyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at byggelinjerettighedshaver, der har modtaget en afgørelse

om byggelinjepålæg, vil skulle foretage tinglysning af byggelinjepålægget, herunder afholde

omkostninger forbundet med tinglysningen.

Efter tinglysningslovens § 1, stk. 1, skal rettigheder over fast ejendom som udgangspunkt tinglyses

for at opnå beskyttelse mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Der foretages imidlertid

i en række tilfælde tinglysning af rettigheder, selv om tinglysningen ikke i sig selv er nødvendig til

beskyttelse af rettigheden. Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er dermed knyttet til

offentliggørelsen, men ansøger vil dog være forpligtet til at tinglyse pålagte byggelinjer.

Klagebestemmelser er reguleret i § 30 i lov om rørført transport af CO

, hvortil der henvises. Der

henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 3-6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 8 b,

stk. 4, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve

et byggelinjepålæg efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne ændre

eller ophæve et byggelinjepålæg, som ministeren har pålagt i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse på et byggelinjepålæg, der er forlænget

ved et nyt pålæg efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, 3. pkt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil f.eks. kunne ændre eller ophæve et byggelinjepålæg, hvis

forholdene, der lå til grund for pålægget, ændrer sig. Byggelinjepålægget vil kunne vise sig ikke at

være nødvendigt alligevel eller længere, f.eks. fordi virksomheden går konkurs eller alligevel ikke vil

gennemføre projektet, eller hvis det viser sig at være ekspropriation.

En ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg vil modsat et pålæg om byggelinjer ikke forudsætte

en egentlig ansøgning herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således kunne behandle en

sag om ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg på baggrund af en ansøgning, henvendelse

eller af egen drift m.v.

Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at fastlægge en udtømmende opregning af,

hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne ændre eller ophæve en allerede pålagt

byggelinje. Det vil således som udgangspunkt være op til klima-, energi- og forsyningsministeren

konkret at vurdere, om der er grundlag for en ændring eller en ophævelse af et byggelinjepålæg inden

for den almindelige forvaltningsrets rammer. Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om

UDKAST

ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg vil således være omfattet af kravet om saglighed i

forvaltningen, som indebærer, at afgørelser skal baseres på de rette, relevante og saglige hensyn, og

lovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning m.v.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4,

2. pkt.,

at ved ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg finder stk. 2

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt

og inden for 7 arbejdsdage vil skulle offentliggøre byggelinjepålæg, ligesom ministeren hurtigst

muligt efter offentliggørelsen vil skulle sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme

berøres direkte.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4,

3. pkt.,

at når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i

eventuelle klagesager, jf. § 30, aflyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at byggelinjerettighedshaver af byggelinjepålægget vil

skulle aflyse byggelinjepålægget i tingbogen. Byggelinjerettighedshaver vil skulle aflyse

byggelinjepålægget i tingbogen, når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle

klagesager.

Det foreslås i § 8 b,

stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om pålæg af byggelinjer omfattet af stk. 1, og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg efter

stk. 4, 1. pkt., herunder om ansøger, ansøgning og sagsbehandling af ansøgninger.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om pålæg af byggelinjer, herunder hvilke krav en ansøger og

dennes ansøgning om pålæg af byggelinjer, jf. den foreslåede § 8 b, stk. 1, 1. pkt., vil skulle leve op

til.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger en

ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis redegørelse for det pågældende

projekt og for nødvendigheden af, at der pålægges byggelinjer, den overordnede linjeføring, der

ønskes pålagt byggelinjepålæg, og dokumentationskrav for ansøgerens tekniske sagkundskab og

økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere hjemmel til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om ændring eller ophævelse af

byggelinjepålæg, herunder krav til en ansøgning om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg, jf.

den foreslåede § 8 b, stk. 4, 1. pkt.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger en

ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis redegørelse for det pågældende

projekt og for nødvendigheden af, at der foretages ændringer i eller ophævelse af byggelinjepålægget.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til fastsættelse af regler om klima-, energi- og

forsyningsministerens sagsbehandling af ansøgninger om pålæg af byggelinjer og ændring eller

ophævelse af byggelinjepålæg.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne anvendes til at fastsætte regler om relevante hensyn,

der vil skulle inddrages i klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af en konkret ansøgning

om pålæg af byggelinjer eller ansøgning om ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg, herunder

eksempelvis hensynet til ejere og brugere af ejendom berørt af den ansøgte byggelinje, væsentlige

samfundsinteresser, det ansøgte projekts modenhed og samordning.

(Til § 8 c)

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 1,

at et byggelinjepålæg efter stk. 1 skal respekteres af enhver indehaver af

rettigheder over berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres

rettigheder er erhvervet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, vil skulle

respekteres af enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme, herunder ejere, brugere og

panthavere, fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg vil være knyttet til offentliggørelsen, jf. den foreslåede §

8 b, stk. 2.

Det foreslås i § 8 c,

stk. 2,

at på arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke

fra byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse,

foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres

andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Den foreslåede bestemmelse § 8 c, stk. 2, vil medføre, at der ikke uden samtykke fra

byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, ske

genopførelse af bygning, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse eller etableres

andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Det vil være op til byggelinjerettighedshaver og den berørte ejer at opnå enighed om, hvorvidt der vil

kunne foretages foranstaltninger omfattet af bestemmelsen, og herunder omfanget af disse. Det er

UDKAST

forventningen, at rettighedshaver så vidt muligt vil imødekomme ejers ønsker for sin ejendom

samtidig med, at formålet med det byggelinjepålæg, som klima-, energi- og forsyningsministeren har

pålagt, iagttages. Kan enighed ikke opnås, vil der være tale om et privatretligt anliggende, der vil

skulle behandles ved de almindelige domstole.

Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse vil også gælde, selv om de ikke

giver sig udslag i bebyggelsens ydre. Et byggelinjepålæg vil dog ikke være til hinder for, at der

foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af

eksisterende bygninger og anlæg. Et byggelinjepålæg vil heller ikke være til hinder for salg af

ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller

boliglån. Derimod vil en ombygning af en ejendom til andre formål eller erstatning af en træbygning

med en stenbygning falde ind under forbuddet.

(Til § 8 d)

Det foreslås i

§ 8 d, stk. 1,

at byggelinjerettighedshaver efter anmodning fra ejeren af et areal, der er

pålagt byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, betaler erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er

økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og

som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at byggelinjerettighedshaver under visse omstændigheder

efter anmodning vil skulle betale erstatning til ejer.

Den retsbeskyttelse, som den foreslåede bestemmelse vil give ejere af berørte arealer, vil være

begrænset til situationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomisk rimelig og forsvarlig

måde. Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne

opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på ejendommen beliggende hus efter kvarterets

karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin beliggenhed, størrelse og

værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse for forlængede byggelinjepålæg.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være op rettighedshaver at foretage denne vurdering.

Det foreslås i § 8 d,

stk. 2,

at afslår byggelinjerettighedshaver ejerens anmodning efter stk. 1, eller

kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis byggelinjerettighedshaver afslår ejers anmodning

om erstatning, eller der ikke kan opnås enighed om erstatningen, vil ejeren kunne indbringe sagen for

ekspropriations- og taksationsmyndighederne. Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om

kriterierne efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, er overholdt, og ved uenighed om

erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne herom i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås i § 8 d,

stk. 3,

at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige

veje m.v. tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag

for den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af

ekspropriationsanlægget, jf. § 103

i lov om offentlige veje.

Til nr. 2

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO

, at klima-, energi- og forsyningsministeren

i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på

virksomhed efter denne lov.

Bestemmelsen i § 22 indeholder ikke eksempler på, hvad der kan eksproprieres til.

Det foreslås, at det i

§ 22, stk. 1,

efter »denne lov«: » indsættes », herunder til nyanlæg, udvidelse og

ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.«

Med den foreslåede indsættelse eksemplificeres, at der med hjemmel i § 22, stk. 1, bl.a. vil kunne ske

ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige

supplerende foranstaltninger.

Forslaget tydeliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne tillade ekspropriation til

etablering og drift af de nødvendige rørledningsanlæg, når almenvellet kræver det.

Rørledningsanlæg vil skulle forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af

. Ved rørledningsanlæg vil skulle forstås al infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der

funktionelt er forbundet til transportsystemet, til transport af CO

Hjælpeanlæg kan f.eks. være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv.

Hjælpeanlæg forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige for driften af den rørførte transport af CO

En modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt (eksempelvis en lagringsfacilitet, en

UDKAST

mellemlagringsfacilitet eller en anvendelsesfacilitet), hvor formålet med modtagefaciliteten er

overdragelse af CO

’en til lageroperatøren eller anvendelsesvirksomheden, vil ikke være omfattet af

hjælpeanlæg. En modtagefacilitet ved rørledningens startpunkt (eller øvrige tilslutningspunkter på

rørføringen), hvor formålet med modtagefaciliteten er overdragelse af CO

’en til

rørledningsoperatøren, vil derimod være omfattet.

»Nødvendige supplerende foranstaltninger« vil bl.a. kunne være etablering af adgangsveje og

oplagspladser, af erstatningsbiotoper, herunder erstatningsdiger, eller af klimarelaterede

afværgeforanstaltninger, f.eks. udpegning af arealer til bortledning og nedsivning af vand.

Der er ikke med forslaget tiltænkt en indsnævring af adgangen til ekspropriation efter den gældende

bestemmelse i § 22, som skal forstås bredt. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen

vil den således som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige

rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i

brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår

af § 2 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse

for ekspropriation efter bestemmelsen i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO

Til nr. 3

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO

reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov

eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel

interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i

§ 30, stk. 2,

at »væsentlig og individuel interesse« ændres til »væsentlig, individuel og

retlig interesse«.

Med den foreslåede ændring vil kredsen af klageberettigede over afgørelser, der træffes efter lov om

rørført transport af CO

, blive indsnævret fra enhver med væsentlig og individuel interesse i sagens

udfald til enhver med en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens udfald. Den foreslåede

bestemmelse vil således medføre, at klageberettigelse efter den foreslåede § 30, stk. 2, vil tilkomme

enhver, der har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens afgørelse. Den

foreslåede indsnævring af kredsen af klageberettigede med retlig interesse vil fortsat være i

overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

UDKAST

Ved retlig interesse sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i

sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse. Afgrænsningen af begrebet retlig

interesse må bero på afgørelsens art og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de

bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og den konkrete interesse i sagens

afgørelse. Det vil tilkomme Energiklagenævnet i en konkret klagesag og i overensstemmelse med

den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er tilstrækkelig interesse i en sags afgørelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 4

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO

reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af truffet af

klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter

denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig

og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i

§ 30, stk. 2,

at der efter »denne lov,« indsættes »jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 30, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 30, stk. 4, hvorefter afgørelser om rørledningsanlæg på land kun vil kunne

påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om

rørført transport af CO

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO

reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov

eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel

interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov. Det følger af § 30, stk.

3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har

UDKAST

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,

når en afgørelse berører sådanne interesser, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de

miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Det foreslås i

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om rørført transport af CO

, at der efter »sådanne afgørelser«

indsættes »jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 30, stk. 3, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i § 30, stk. 4, hvorefter afgørelser om rørledningsanlæg på land kun kan

påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 30, stk.

4, i lov om rørført transport af CO

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO

reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov

eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel

interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov. Det følger af § 30, stk.

3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,

når en afgørelse berører sådanne interesser, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de

miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Det foreslås i

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om rørført transport af CO

, at der efter 1. pkt. som nyt punktum

indsættes, at ved afgørelser om rørledningsanlæg på land er kun landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene vil være landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, der vil være klageberettigede

til Energiklagenævnet for afgørelser, der vedrører rørledningsanlæg på land. Ved rørledningsanlæg

forstås i medfør af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO

, rørledningsinfrastruktur til transport

af CO

, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lokale foreninger eller organisationer ikke vil være

klageberettigede, medmindre disse konkret vurderes at have den fornødne væsentlige, individuelle

og retlige interesse i sagen. Tilsvarende vil gælde for de landsdækkende foreninger eller

organisationer, som efter deres formål alene varetager væsentlige rekreative interesser.

De landsdækkende foreninger eller organisationer, der fortsat vil være klageberettigede til

Energiklagenævnet, vil alene kunne påklage de retlige spørgsmål, der indgår i en afgørelse om

rørledningsanlæg på land. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført

transport af CO

, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Ved ”på

land”

omfattet af den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås afgørelser for

rørledningsprojekter, der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk

søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr.

259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgørelser om anlæg til CO

-transport på land henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 7

Det følger af § 30, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO

, at lokale og

landsdækkende foreninger eller organisationer under visse betingelser er klageberettigede til

Energiklagenævnet for så vidt angår de miljømæssige forhold i en række afgørelser truffet i henhold

til loven. Det følger af § 30, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest samtidig

med klagen fremsender deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale

eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det foreslås i

§ 30, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., at »Disse foreninger eller organisationer« ændres

til »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«.

Den foreslåede ændring i § 30, stk. 3, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af et nyt pkt. i § 30, stk. 3. Den foreslåede ændring vil præcisere, at det er de foreninger eller

organisationer, der er omfattet af 1. pkt., som i forbindelse med en klage til Energiklagenævnet, vil

skulle fremsende vedtægter med henblik på at kunne dokumentere, at foreningen eller organisationen

er lokal eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav for at være klageberettigede

til Energiklagenævnet. Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer af bestemmelsens materielle

indhold.

UDKAST

Til nr. 8

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO

reguleret i lovens § 30.

Bestemmelsen i § 30 i lov om rørført transport af CO

indeholder på nuværende tidspunkt ikke en

bestemmelse om, at afgørelser, der vedrører rørledningsanlæg på land, kun kan påklages til

Energiklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført transport af CO

er således ny.

Det foreslås i

§ 30,

at der efter stk. 3 som nyt

stk. 4,

indsættes, at afgørelser om rørledningsanlæg på

land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, vil medføre, at klager over afgørelser, der vedrører

rørledningsanlæg på land, kun vil kunne påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår sagens

retlige spørgsmål i lovens forstand. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en

klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed

for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved domstolene.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at Energiklagenævnets

prøvelse for disse sager vil blive begrænset til de forhold, der er klaget over.

Samlet vil dette medføre, at Energiklagenævnets prøvelse i afgørelser om CO

-lagring på land vil

være begrænset til de retlige spørgsmål, der indgår i en klage. Den foreslåede bestemmelse vil således

medføre, at Energiklagenævnet ikke vil skulle foretage en fuld prøvelse af sagen.

Ved rørledningsanlæg forstås i medfør af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO

rørledningsinfrastruktur til transport af CO

, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet

til transportsystemet.

Ved » på land« vil skulle forstås alle projekter, der ikke vedrører projekter for rørledningsanlæg på

havområdet.

Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk

zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen

af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgørelser om anlæg til CO

-transport på land henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger i pkt. 3.1.

UDKAST

For klageberettigelse henvises til § 30, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-5, og bemærkningerne

hertil.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 4 og 5 herefter bliver stk. 5 og 6. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 4 i § 30. Der

tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 91, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at medmindre andet fremgår af lovens

bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller

regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter regler

udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af §

25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter

regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i

medfør af § 25 eller § 82.

Det foreslås i

§ 91, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter », jf. dog« indsættes »stk. 4

og«.

Den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i § 91, stk. 4, hvorefter klager omfattet af stk. 1 over afgørelser vedrørende

fangst, transport eller lagring af CO

på land kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for

så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye bestemmelse i § 91, stk. 4, i lov om

miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 91, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at medmindre andet fremgår af lovens

bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller

regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og

UDKAST

Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter regler

udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af §

25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter

regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i

medfør af § 25 eller § 82.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 4

§ 91

i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter klager omfattet af stk.

1 over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO

på land kun kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klager over afgørelser vedrørende fangst, transport eller

lagring af CO

på land kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige

spørgsmål. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne

indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige

spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved domstolene.

Ved »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke er på havområdet.

Ved ”havområdet” vil skulle

forstås dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf.

anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale

sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 3

Det følger af § 98, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbestyrelsens og ministerens

afgørelser kan påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Det foreslås i

§ 98, stk. 1, nr. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »sagens udfald« indsættes »,

jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 98, stk. 1, nr. 2, skal ses i sammenhæng med indsættelse af en ny

bestemmelse i § 98, stk. 5, hvorefter afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kun kan påklages af personer, der er omfattet af stk. 1 og 3, jf. dog § 100, og

som har en retlig interesse.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 98, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af § 98, stk. 4, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at Sundhedsstyrelsen kan påklage

afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Det foreslås i

§ 98, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »kapitel 3,4 og 5« indsættes

», jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 98, stk. 4, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i § 98, stk. 5, hvorefter afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport

eller lagring af CO

på land, kun kan påklages af personer, der er omfattet af stk. 1 og 3, jf. dog § 100,

og som har retlig interesse.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 98, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det følger af § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig

interesse i sagens udfald.

Det følger af § 98, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive

berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 9 a.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 5

§ 98,

hvorefter afgørelser, der vedrører projekter om fangst,

transport eller lagring af CO

på land, kun kan påklages af personer, der er omfattet af stk. 1 og 3, jf.

dog § 100, og som har retlig interesse.

Den forslåede ændring vil medføre en indsnævring af klageberettigede til Miljø- og

Fødevareklagenævnet i afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på

land, til personer, der er omfattet af § 98, stk. 1 og 3, jf. dog § 100. Den foreslåede bestemmelse vil

endvidere indføre en betingelse om, at der ud over den fornødne væsentlige og individuelle interesse

tillige vil skulle være en fornøden retlig interesse i afgørelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at klageberettigelse vil tilkomme afgørelsens

adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i sagens udfald og enhver, som

berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade truffet efter kapitel 9 a.

Den foreslåede indsnævring af kredsen af klageberettigede med retlig interesse vil fortsat være i

overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Ved retlig interesse sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i

sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse. Afgrænsningen af begrebet retlig

interesse må bero på afgørelsens art og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de

bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og den konkrete interesse i sagens

afgørelse. Det vil tilkomme Miljø- og Fødevareklagenævnet i en konkret klagesag og i

overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er tilstrækkelig

interesse i en sags afgørelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på afgørelser vedrørende fangst, transport eller

lagring af CO

på land. Der henvises til den foreslåede § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 5 herefter bliver stk. 6. Den foreslåede ændring

er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 5 i § 98, i lov om miljøbeskyttelse.

Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 6

Det følger af § 99, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at Danmarks Fiskeriforening kan påklage

kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt

angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

Det foreslås i

§ 99, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »havet« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 99, stk. 5, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser, der vedrører projekter om

fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 99, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Til nr. 7

Det følger af § 99, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan

påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for

så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Det foreslås i

§ 99, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »søer« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 99, stk. 5, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser, der vedrører projekter om

fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 99, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det følger af § 99, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage

kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er

berørt.

Det foreslås i

§ 99, stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »berørt« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 3, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 99, stk. 5, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser, der vedrører projekter om

fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 99, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det følger af § 99, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at Forbrugerrådet kan påklage

kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

UDKAST

Det foreslås i

§ 99, stk. 4,

i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »principielle« indsættes », jf. dog stk.

5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 4, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 99, stk. 5, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser, der vedrører projekter om

fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 99, stk.

5, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Bestemmelsen i § 99 i lov om miljøbeskyttelse indeholder på nuværende tidspunkt ikke en

bestemmelse om, at de foreninger, der er nævnt i stk. 1-4, ikke vil kunne påklage afgørelser truffet af

kommunalbestyrelsen og ministeren afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, hvis disse

afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede bestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse er således ny.

Det foreslås i

§ 99,

at der som nyt

stk. 5,

indsættes, at stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser, der vedrører

projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede bestemmelse i § 99, stk. 5, vil medføre, at hverken Danmarks Fiskeriforening,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet vil

kunne påklage en afgørelse, der

vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, medmindre disse konkret vurderes at have den fornødne væsentlige,

individuelle og retlige interesse i sagen.

Ved ”projekter

om fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter, der ikke

vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk eksklusiv

økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende

udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

UDKAST

Til nr. 11

Det følger af § 100, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at lokale foreninger og organisationer,

der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller

organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1.

Det foreslås i

§ 100, stk. 1, 1. pkt.,

at der efter »stk. 1« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 1, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i stk. 4 i § 100, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser, der vedrører

projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 100, stk.

4, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Det følger af § 100, stk. 1, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at lokale foreninger og organisationer,

der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som

foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører

sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Det foreslås i

§ 100, stk. 1, 2. pkt.,

at der efter »natur- og miljøbeskyttelse« indsættes », jf. dog stk.

4«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 1, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i stk. 4 i § 100, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser, der vedrører

projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 100, stk.

4, i lov om miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

UDKAST

Det følger af § 100, stk. 1, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø

som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket

underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har

ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til

formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Det følger af § 100, stk. 2, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter

har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i

kapitel 3-5 og 9 a.

Det følger af § 100, stk. 3, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter

har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter

bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål

at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Det forslås at indsætte et nyt

stk. 4

§ 100,

hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser, der vedrører

projekter om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en indsnævring af klageberettigede til Miljø- og

Fødevareklagenævnet i afgørelser, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO

idet bestemmelsen ikke vil finde anvendelse på foreninger og organisationer nævnt i § 100, stk. 1 og

Den foreslåede henvisning til stk. 1 vil således medføre, at lokale foreninger og organisationer, der

har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og lokale foreninger og organisationer, der efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, ikke vil være klageberettigede, medmindre

disse konkret vurderes at have den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen.

Den foreslåede henvisning til stk. 3 vil medføre, at landsdækkende foreninger og organisationer, der

efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, ikke vil være

klageberettigede, medmindre disse konkret vurderes at have den fornødne væsentlige, individuelle

og retlige interesse i sagen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Ved ”projekter

om fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter, der ikke

vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk eksklusiv

UDKAST

økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende

udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 4 og 5 herefter bliver stk. 5 og 6. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 4 i § 100, i lov om

miljøbeskyttelse. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 14

Det følger af § 100, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at lokale afdelinger af landsdækkende foreninger

eller organisationer ikke er omfattet af bestemmelsen i stk. 1-3.

Det foreslås i

§ 100, stk. 4,

der bliver til stk. 5, at »3« ændres til »4«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny

bestemmelse i stk. 4 i § 100, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser, der vedrører projekter

om fangst, transport eller lagring af CO

på land.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye bestemmelse i § 100, stk. 4, i lov om

miljøbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 78, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, at Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,

stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klager

over Fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

Det foreslås at indsætte et nyt

pkt. 2

§ 78, stk. 3,

i lov om naturbeskyttelse, hvorefter afgørelser efter

§ 50, stk. 1, i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land,

dog kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klager over afgørelser, der vedrører projekter til brug for

fangst, transport eller lagring af CO

på land, kun vil kunne påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål i lovens forstand. Den foreslåede

bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags

skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil

som i dag kunne prøves ved domstolene.

Med retlige spørgsmål forstås bl.a., om der er hjemmel til afgørelsen, om bindende procedureregler

er overholdt, om de ulovbestemte forvaltningsretlige principper er overholdt, som f.eks.

officialmaksimen og grundsætningen om saglig forvaltning, samt om bindende EU-retlige

bestemmelser er fulgt.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 2

Det følger af § 78, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, at miljøministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk.

1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 61

a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for

så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås i

§ 78, stk. 4, 1. pkt.,

at der efter »kapitel« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 78, stk. 4, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse

af en ny bestemmelse i § 78, stk. 5, i lov om naturbeskyttelse, hvorefter kommunalbestyrelsens

afgørelser efter § 65, stk. 1-3, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og § 69 og

miljøministerens afgørelser efter § 65 b i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport

eller lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige

spørgsmål.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 78, stk.

5, i lov om naturbeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af § 78, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven

eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke påklages.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det følger af § 78, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, at miljøministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk.

1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65 b, stk. 1, og 3-7 kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 61

a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for

så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 5, 1. pkt.,

§ 78,

hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter

§ 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og § 69 og miljøministerens

afgørelser efter § 65 b i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser, der træffes i medfør af de nævnte

bestemmelser, kun vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens

retlige spørgsmål i lovens forstand. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en

klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed

for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved domstolene.

Med retlige spørgsmål forstås bl.a., om der er hjemmel til afgørelsen, om bindende procedureregler

er overholdt, om de ulovbestemte forvaltningsretlige principper er overholdt, som f.eks.

officialmaksimen og grundsætningen om saglig forvaltning, samt om bindende EU-retlige

bestemmelser er fulgt.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

UDKAST

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Det foreslås i § 78, stk. 5,

2. pkt.,

at Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage vil blive behandlet i den læge afdeling, jf. § 3,

stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det svarer til den gældende bestemmelse i §

78, stk. 3.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 5-7 herefter bliver stk. 6-8. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 5 i § 78, i lov om

naturbeskyttelse. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 4

Kredsen af klageberettigede fremgår af § 86 i lov om naturbeskyttelse.

Det følger af § 86, stk. 1, nr. 1-7, at klageberettiget er adressaten for afgørelsen, ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter

lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i

afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Det følger af § 86, stk. 2, nr. 1-2, at afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af enhver, som berøres

eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, og de personer, organisationer m.v., der er nævnt

i stk. 1, nr. 1 og 2 og 5-7.

Det følger af § 86, stk. 3, at ved klage efter stk. 1, nr. 6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø- og

Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres

klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3, nr. 1,

§ 86,

hvorefter klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt.,

og § 78, stk. 5, er enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2.

pkt., og § 78, stk. 5, vil være enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen.

Den foreslåede afgræsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige

forvaltningsret. Der er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige

vurdering af, hvornår den pågældende vil være klageberettiget. Vurderingen heraf vil skulle foretages

konkret. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3,

nr. 2,

§ 86,

hvorefter klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt.,

og § 78, stk. 5, er landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af

natur og miljø.

Den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at landsdækkende foreninger, hvis

hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, vil være klageberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lokale foreninger og organisationer ikke vil være

klageberettigede i afgørelser, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO

på land, ligesom

landsdækkende foreninger og organisationer, der har rent rekreative formål, heller ikke vil være

klageberettigede i henhold til den foreslåede bestemmelse, medmindre disse konkret vurderes at have

den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen.

Tilsvarende gælder for andre offentlige myndigheder og berørte nationalparkfonde, der heller ikke

være klageberettigede i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke have til hensigt at ændre kredsen af klageberettigede i afgørelser

om miljøskader efter kapitel 11 a.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 3 herefter bliver stk. 4. Den foreslåede ændring

er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3 i § 86, i lov om naturbeskyttelse.

Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 5

Det følger af § 86, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, at ved klage efter stk. 1, nr. 6 og 7, jf. stk. 2, nr.

2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer

deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Det foreslås i

§ 86, stk. 3,

i lov om naturbeskyttelse, der bliver stk. 4, at der efter »jf. stk. 2, nr. 2,«

indsættes »og stk. 3, nr. 2,«.

UDKAST

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3, nr. 2,

i § 86. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved klage vil

kunne kræve, at de landsdækkende foreninger og organisationer, der foreslås med § 86, stk. 3, nr. 2,

vil skulle dokumentere deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Der henvises til den foreslåede § 4, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Det følger af § 87, stk. 7, i lov om naturbeskyttelse, at tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristen

er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre

klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1

og 2.

Det foreslås i

§ 87, stk. 7,

at der efter »§ 27, stk. 1 og 2« indsættes »og klage over afgørelser efter §

50, stk. 1, § 65, stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i sager, der vedrører fangst, transport eller lagring

af CO

på land«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over Fredningsnævnets, Miljøstyrelsens, ministeren

for grøn trepart og kommunalbestyrelsernes afgørelser, der vedrører fangst, transport eller lagring af

på land, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Dermed vil adressaterne for afgørelser efter

naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt fortsat kunne agere, som om afgørelsen var gyldig, indtil

klagesagen er afsluttet. Dermed vil eventuelle tilladelser kunne udnyttes.

Ved ”

sager, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås sager, der

ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk eksklusiv

økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende

udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige

spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og

UDKAST

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 49, stk. 1,

at der efter »stk. 2« indsættes »og 6«.

Den foreslåede ændring i § 49, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

nyt stk. 6 i § 49, hvorefter afgørelser efter § 25 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst,

transport eller lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 49, stk.

6, i lov om miljøvurderinger.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige

spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Lov om miljøvurderinger indeholder ikke en bestemmelse om, at afgørelser efter § 25 i sager, der

vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kun kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås i

§ 49, stk. 6, 1. pkt.,

at afgørelser efter § 25 i sager, der vedrører projekter til brug for

fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så

vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen over myndighedens afgørelser efter § 25,

der vedrører projekter om fangst, transport og lagring af CO

begrænses til retlige spørgsmål i lovens

forstand. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne

indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige

spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved domstolene.

Med retlige spørgsmål menes bl.a., om der er tilstrækkelig hjemmel til afgørelsen, om bindende

procedureregler er overholdt, om de ulovbestemte forvaltningsretlige principper er overholdt, som

UDKAST

f.eks. officialmaksimen og grundsætningen om saglig forvaltning, samt om bindende EU-retlige

bestemmelser er fulgt.

Klager vedrørende sådanne projekter vil herefter få samme prøvelsesintensitet, som klager

vedrørende afgørelser om planer og programmer efter § 21.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Det foreslås i § 49, stk. 6,

2. pkt.,

at Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det tilsvarende følger af § 49, stk. 1, vil være

Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til nr. 3

Det følger af § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49,

stk. 1, er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger

og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige

brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres

formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Det foreslås i

§ 50, stk. 1,

at der efter »medlemmer« indsættes »jf. dog stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 50, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

nyt stk. 3 i § 50, hvorefter klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter § 21 og

§ 25 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, er

personer, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller

love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye bestemmelse i § 50, stk. 3, i lov om

miljøvurderinger.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49,

stk. 1, er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger

og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige

brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres

formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

§ 50,

hvorefter klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår

afgørelser efter af § 21 og § 25 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring

af CO

på land, er personer, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100

medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, vil medføre, at kredsen af klageberettigede for klager over

afgørelser vedrørende projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, begrænses

til fysiske og juridiske personer, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen. Den

foreslåede afgræsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige

forvaltningsret. Der er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige

vurdering af, hvornår den pågældende vil være klageberettiget. Vurderingen heraf vil skulle foretages

konkret.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at også landsdækkende foreninger og

organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, vil være klageberettigede, såfremt

disse landsdækkende foreninger har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som

repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Foreninger og organisationer, der har til formål at varetage væsentlige brugerinteresser inden for

arealanvendelse, vil med den foreslåede ændring ikke være klageberettigede i sager vedrørende

projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, medmindre disse konkret vurderes

at have den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagen.

UDKAST

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 5

Det følger af § 53 i lov om miljøvurderinger, at ved rettidig klage efter § 49, stk. 1, kan Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemme, at en afgørelse efter § 21 eller en afgørelse om tilladelse efter § 25

ikke må udnyttes, og at et påbud efter § 46, stk. 4, ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller

anlægsarbejde iværksat, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet påbyde dette standset. Der er efter

bestemmelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre dette besluttes af

klagenævnet.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2

§ 53,

hvorefter klager over afgørelser efter § 21 og § 25 i sager,

der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, ikke har opsættende

virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sikres en sproglig ensretning på tværs af de respektive

love, således at det tydeligt vil fremgå, at klager over afgørelser, der vedrører projekter til brug for

fangst, transport eller lagring af CO

på land, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet efter en konkret vurdering bestemmer andet.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om vandløb, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra

afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø- og fødevareministerens

afgørelser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den

læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det følger af

bestemmelsens 2. pkt., at afgørelser efter § 54 a dog ikke kan påklages.

Afgørelser efter § 47 i lov om vandløb, vil kunne påklages i medfør af § 80. Det følger af § 47, at

broer, overkørsler eller lignende ikke må anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens

godkendelse.

Begrebet ”eller lignende” omfatter ifølge praksis og bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni

UDKAST

2016 om vandløbsregulering og restaurering også underjordiske krydsende ledninger, f.eks. ved

styrede underboringer.

Det foreslås, at det i

§ 80, stk. 1,

efter »ikke påklages« indsættes », og afgørelser efter § 47 i sager,

der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan kun påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vandløbsmyndighedens afgørelser efter § 47 om

tilladelse til anlæggelse eller ændring af broer, overkørsler eller lignende kun vil kunne påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål, når afgørelsen efter § 47

vedrører projekter om fangst, transport og lagring af CO

på land. Den foreslåede bestemmelse vil

således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller

hensigtsmæssighed for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved

domstolene.

Med retlige spørgsmål menes bl.a., om der er tilstrækkelig hjemmel til afgørelsen, om bindende

procedureregler er overholdt, om de ulovbestemte forvaltningsretlige principper er overholdt, som

f.eks. officialmaksimen og grundsætningen om saglig forvaltning, samt om bindende EU-retlige

bestemmelser er fulgt.

Den foreslåede bestemmelse forventes i praksis primært anvendt i forbindelse med placering af

ledninger til brug for rørført transport af CO

. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at

vandløbsmyndigheden vil skulle træffe afgørelser efter § 47 i forbindelse med de øvrige dele af

projekterne om fangst, transport og lagring af CO

på land.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 2

Det følger af § 82, stk. 6, 1. pkt., i lov om vandløb, at klage har opsættende virkning, medmindre

Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at klage over

afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a dog ikke har opsættende virkning.

UDKAST

Det følger af § 47, at broer, overkørsler eller lignende ikke må anlægges eller ændres uden

vandløbsmyndighedens godkendelse.

Begrebet ”eller lignende” omfatter ifølge praksis og

bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering også underjordiske

krydsende ledninger, f.eks. ved styrede underboringer. Der er i dag i bekendtgørelse nr. 834 af 27.

juni 2016 om vandløbsregulering- og restaurering hjemmel til at give en såkaldt

påbegyndelsestilladelse, hvorefter det er muligt at påbegynde anlægsarbejdet, selvom afgørelsen er

påklaget.

Det foreslås, at det i

§ 82, stk. 6,

som

3. pkt.

indsættes, at klager over afgørelser truffet efter § 47 i

sager, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO

på land, ikke har opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klager over vandløbsmyndighedens afgørelser efter § 47

om tilladelse til anlæggelse eller ændring af broer, overkørsler eller lignende, der vedrører projekter

for fangst, transport eller lagring af CO

på land, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Den foreslåede bestemmelse vil

således medføre, at adressaten for en afgørelse efter § 47 i lov om vandløb for så vidt angår projekter

for fangst, transport eller lagring af CO

på land, som udgangspunkt fortsat vil kunne agere, som om

afgørelsen var gyldig, indtil klagesagen er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at det ikke længere vil være nødvendigt at give

påbegyndelsestilladelser, idet klagen som udgangspunkt ikke vil få opsættende virkning.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af § 60, stk. 1, i lov om skove, at afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, §

17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljøministeren eller efter

bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at det i

§ 60, stk. 1,

efter »lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet« indsættes », jf. dog

stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 60, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

nyt stk. 3 i § 60, hvorefter afgørelser efter § 6 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst,

transport eller lagring af CO

på land, kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 60, stk.

3, i lov om skove.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 60, stk. 1, i lov om skove, at afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, §

17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljøministeren eller efter

bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det følger af § 60, stk. 2, i lov om skove, at afgørelser efter kapitel 8 a, der er truffet af miljøministeren

eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Bestemmelsen i § 6 i lov om skove regulerer miljø- og fødevareministerens adgang til at ophæve

fredsskovspligten på et areal.

Det foreslås, at det i §

som

stk. 3,

indsættes, at afgørelser efter § 6 i sager, der vedrører projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kun kan påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.

1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser efter § 6 i sager vedrørende projekter om

fangst, transport og lagring af CO

kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål i lovens forstand. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en

klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed

for klagenævnet. Skønsmæssige spørgsmål vil som i dag kunne prøves ved domstolene.

Med retlige spørgsmål forstås bl.a., om der er tilstrækkelig hjemmel til afgørelsen, om bindende

procedureregler er overholdt, om de ulovbestemte forvaltningsretlige principper er overholdt, som

f.eks. officialmaksimen og grundsætningen om saglig forvaltning, samt om bindende EU-retlige

bestemmelser er fulgt.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

UDKAST

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til nr. 3

Kredsen af klageberettigede i afgørelser efter lov om skove er reguleret i § 62.

Det følger af § 62, stk. 2, nr. 1-4, i lov om skove, at afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og

6, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgørelser efter

§ 39 endvidere kan påklages af en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har

en væsentlig interesse i afgørelsen.

Det foreslås, at det

§ 62, stk. 2,

efter »loven, kan« indsættes », jf. dog stk. 3,«.

Den foreslåede ændring i § 62, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en

nyt stk. 3 i § 62, hvorefter afgørelser efter § 6 i sager, der vedrører projekter til brug for fangst,

transport eller lagring af CO

på land, kan påklages af 1) enhver, der har en væsentlig, individuel og

retlig interesse i afgørelsen, og 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er

beskyttelse af natur og miljø.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den nye undtagelsesbestemmelse i § 62, stk.

3, i lov om skove.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Kredsen af klageberettigede i afgørelser efter lov om skove er reguleret i § 62.

Det følger af § 62, stk. 1, nr. 1-2, at afgørelser, der kan påklages efter denne lov eller regler, der er

udstedt i medfør af loven, kan påklages af 1) adressaten for afgørelsen og 2) enhver, som i øvrigt har

en individuel, væsentlig interesse i sagen.

UDKAST

Det følger af § 62, stk. 2, nr. 1-4, at afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2,

§ 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgørelser efter § 39 endvidere

kan påklages af en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig

interesse i afgørelsen.

Det følger af § 62, stk. 3, nr. 1-2, at afgørelser, der er truffet efter denne lovs kapitel 8 a, kan påklages

af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1, og de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2,

nr. 2-4.

Det følger af § 62, stk. 4, at ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø- og

Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne m.v. dokumenterer deres

klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

Det følger af § 62, stk. 5, at de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, skal underrettes

skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, hvis de anmoder om det.

Bestemmelsen i § 6 i lov om skove regulerer miljø- og fødevareministerens adgang til at ophæve

fredsskovspligten på et areal.

Det foreslås, at det i

§ 62

efter stk. 2 som nyt

stk. 3, nr. 1,

indsættes, at afgørelser efter § 6 i sager, der

vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan påklages af enhver,

der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at klageberettigelse for klager over

miljøministerens, eller efter bemyndigelse fra ministeren, afgørelser efter § 6 om fredskovspligten,

vil blive indsnævret til også at forudsætte en retlig interesse i sagens udfald. Det vil således være en

forudsætning for at kunne indbringe en klage for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den pågældende

person har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens udfald. Den foreslåede

afgræsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret. Der

er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige vurdering af, hvornår

den pågældende vil være klageberettiget. Vurderingen heraf vil skulle foretages konkret.

Det foreslås, at det i § 62 efter stk. 2 som nyt stk. 3,

nr. 2,

indsættes, at afgørelser efter § 6 i sager,

der vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, kan påklages af

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at klageberettigelse for klager over

miljøministerens, eller efter bemyndigelse fra ministeren, afgørelser efter § 6 om fredskovspligten vil

tilkomme de landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som

hovedformål. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at f.eks. en nationalparkfond oprettet

efter lov om nationalparker ikke vil være klageberettiget til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

medmindre det konkret vurderes, at nationalfonde har den fornødne væsentlige, individuelle og

retlige interesse i sagens udfald. Tilsvarende gælder for lokale foreninger og organisationer eller

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser.

Forslaget vil ikke have til hensigt at ændre på kredsen af klageberettigede i afgørelser vedrørende

lovens kapitel 8 a om miljøskader.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 3-5 herefter bliver stk. 4-6. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3 i § 62, i lov om skove. Der

tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 5

Det følger af § 62, stk. 4, at ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø- og

Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne m.v. dokumenterer deres

klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

Det foreslås, at det i

§ 62, stk. 4,

der bliver til stk. 5, efter »nr. 2 og 3,« indsættes »og stk. 3, nr. 2,«,

og »stk. 3« ændres til »stk. 4«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3 i § 62,

hvorefter stk. 3 bliver stk. 4. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

UDKAST

Det følger af § 63, stk. 8, i lov om skove, at klage over en afgørelse efter § 6, § 38 eller kapitel 8 a

har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Bestemmelsen i § 6 i lov om skove regulerer miljø- og fødevareministerens adgang til at ophæve

fredsskovspligten på et areal.

Det foreslås, at det i

§ 63, stk. 8,

som

2. pkt.

indsættes, at klage over en afgørelse efter § 6 i sager, der

vedrører projekter til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land, dog ikke har opsættende

virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klager over afgørelse truffet af miljø- og

fødevareministeren efter § 6 i lov om skove som udgangspunkt ikke vil have opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet efter en konkret vurdering bestemmer andet. Dermed vil

adressaterne for afgørelser efter lov om skove som udgangspunkt fortsat kunne agere, som om

afgørelsen var gyldig, indtil klagesagen er afsluttet.

Ved ”projekter

til brug for fangst, transport eller lagring af CO

på land”

vil skulle forstås projekter,

der ikke vedrører havområdet. Ved ”havområdet” vil skulle forstås

dansk søterritorium, dansk

eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963,

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For anlæg til fangst af CO

, rørtransport af CO

eller lagring af CO

henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. marts 2026.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslaget vil træde i kraft den 1. marts 2026.

Lovforslaget vil således ikke træde i kraft i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer,

jf. Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Denne

fravigelse sker på baggrund af efterspørgsel fra erhvervslivet, samt den væsentlige

samfundsøkonomiske interesse i de berørte projekter.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil have den virkning, at der fra den 1. marts 2026 vil

være mulighed for at tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom og til at pålægge

byggelinjer for en afgrænset periode.

UDKAST

[Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil indebære, at lovens bestemmelser for så vidt angår afgrænsningen

af prøvelsens omfang i klagesager vil finde anvendelse på behandlingen af sager, som er indgivet

forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlede på tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil således indebære, at klagenævnenes

prøvelse både i forhold til nye og igangværende sager vil være begrænset til de retlige spørgsmål, der

er klaget over, samt at afgørelser, som følge af igangværende sagsbehandling, ligeledes vil skulle

begrænses.]

De foreslåede bestemmelser, der begrænser kredsen af klageberettigede, finder anvendelse på klager,

der indgives efter den 1. marts 2026. I forhold til klageberettigelse indebærer den foreslåede

ikrafttræden derimod, at klager, der er indgivet før den 1. marts 2026, vil skulle færdigbehandles af

det relevante klagenævn, hvis klager var klageberettiget efter de hidtil gældende regler. Dette gælder

også, selvom klager ikke vil være klageberettigede efter den 1. marts 2026. Det skyldes, at klager var

klageberettiget på tidspunktet for klagens indgivelse, når klagen blev indgivet inden lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i stk.

2, 1. pkt.,

at lovens regler om opsættende virkning ikke finder anvendelse på sager,

der er påklaget før den 1. marts 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klagesager, hvor lovgivningen har medført opsættende

virkning af en klage, ikke vil blive berørt af den foreslåede ikrafttræden. Det vil være en forudsætning,

at sagen er påklaget før den 1. marts 2026.

For sager, som myndigheden efter en konkret vurdering har tillagt opsættende virkning, vil det som

hidtil være den almindelige forvaltningsret, der vil være afgørende for, om myndigheden vil kunne

tilbagekaldelse afgørelsen.

Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at for sådanne sager finder de hidtil gældende regler om opsættende

virkning anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det for sager, der er påklaget før den 1. marts 2026, vil

være den hidtil gældende ret, der er afgørende for, om klagen har opsættende virkning.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 98, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 3, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelse om gennemførelse af den nordiske

miljøbeskyttelseskonvention fortsat vil være gældende.

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for

Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 43 i lov om

anvendelse af Danmarks undergrund og § 39 i lov om rørført transport af CO

§ 118 i lov om

miljøbeskyttelse, § 105 i lov om naturbeskyttelse, § 59 i lov om miljøvurderinger, § 89 i lov om

vandløb og § 73 i lov om skove.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af

Danmarks undergrund, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29.

november 2023, som senest ændret

ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni

2025, foretages følgende

ændringer:

§ 36.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan i det

nødvendige omfang tillade, at der

iværksættes ekspropriation af fast

ejendom med henblik på

virksomhed efter denne lov.

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold

til stk. 1 finder sted efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 3.

Ved kortvarige

undersøgelser med henblik på

gennemførelse af de af loven

omfattede foranstaltninger kan

klima-, energi- og

forsyningsministeren tillade, at

disse gennemføres på fremmed

ejendom, selv om det måtte

medføre skade eller ulempe, mod

fuld erstatning herfor. I mangel af

enighed om erstatningens størrelse

fastsættes den efter reglerne som

nævnt i stk. 2.

§ 37 a. ---

§ 36, stk. 1,

indsættes efter stk.

1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For CO

lagringsprojekter efter denne lov

kan der i henhold til stk. 1 blandt

andet ske ekspropriation til

nyanlæg, udvidelse og ændring af

bestående anlæg, tilbehør og

nødvendige supplerende

foranstaltninger.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3

og 4.

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver

stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2« til

»stk. 3«.

UDKAST

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen

kan klage over afgørelser truffet i

medfør af denne lov.

Stk. 3-5.

---

§ 37 a. ---

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen

kan klage over afgørelser truffet i

medfør af denne lov.

Stk. 3-5.

---

§ 37 a. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Endvidere er lokale og

landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af

natur og miljø, eller som efter

deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en

afgørelse berører sådanne

interesser, klageberettigede, for så

vidt angår de miljømæssige

forhold i afgørelser i henhold til §§

10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til

geologisk lagring af CO

på under

100 kt med henblik på forskning,

udvikling eller afprøvning af nye

produkter eller processer, hvis

afgørelserne eller tilladelsen tillige

er omfattet af § 28 b, regler udstedt

i medfør af § 28 a eller lov om

miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete

projekter (VVM). Disse foreninger

eller organisationer fremsender

senest samtidig med klagen deres

vedtægter til Energiklagenævnet

I § 37 a, stk. 2,

indsættes efter

»denne lov«: », jf. dog stk. 4«.

§ 37 a, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om CO

-lagring

på land forudsætter klage desuden

retlig interesse.«

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »lov om miljøvurderinger«:

», jf. dog stk. 4«.

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om CO

-lagring

på land er kun landsdækkende

foreninger eller organisationer, der

som hovedformål har beskyttelse

af natur og miljø,

klageberettigede.«

§ 37 a, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt., ændres »Disse foreninger

eller organisationer« til:

UDKAST

som dokumentation for, at de er

lokale eller landsdækkende, og at

deres formål opfylder de angivne

krav.

Stk. 4-5.

---

§ 37 a. ---

Stk. 2.-3.

---

Stk. 4.

Klagen skal være indgivet

skriftligt til Energiklagenævnet

inden 4 uger fra tidspunktet, hvor

afgørelsen er meddelt. Er

afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes fristen dog altid fra

bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

udløber på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.

Stk. 5.

Afgørelser truffet af

Energistyrelsen eller en anden

statslig myndighed, som

ministeren har henlagt sine

beføjelser til, kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed

end Energiklagenævnet.

»Foreninger eller organisationer

omfattet af 1. og 2. pkt.«

§ 37 a

indsættes efter stk. 3

som nyt stykke:

»Stk. 4.

Afgørelser om CO2-

lagring på land kan kun påklages

til Energiklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5

og 6.

§2

I lov om rørført transport af CO

jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024,

som ændret ved § 36 i lov nr. 468

af 14. maj 2025, foretages

følgende ændringer:

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Midlertidig adgang til

udendørsarealer på privat

ejendom

UDKAST

§ 8 a.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan efter

ansøgning, hvis det skønnes

nødvendigt med henblik på

gennemførelse af de af loven

omfattede foranstaltninger, tillade

midlertidig adgang til

udendørsarealer på privat ejendom

med henblik på, at der kan

foretages forundersøgelser,

herunder arkæologiske,

geotekniske og miljø- og

naturmæssige. 1. pkt. finder ikke

anvendelse på adgang til privat

ejendom med henblik på at kunne

foretage arkæologiske

forundersøgelser i haver tilknyttet

private boliger.

Stk. 2.

Tab forvoldt ved skade

eller ulempe i forbindelse med

forundersøgelser efter stk. 1, skal

erstattes af indehaver af tilladelse

til midlertidig adgang til den

private ejendom. Ved uenighed

mellem skadelidte og indehaver af

tilladelse til midlertidig adgang om

erstatningens størrelse fastsættes

denne efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 3.

Indehaveren af en

tilladelse til adgang til den private

ejendom skal underrette de berørte

ejere og brugere mindst 14 dage

før gennemførelsen af

forundersøgelser efter stk. 1, 1.

pkt. For arkæologiske

UDKAST

forundersøgelser efter stk. 1, 1.

pkt. skal underretning dog ske

mindst 28 dage før

gennemførelsen. Hvis det ikke er

muligt at underrette med det i 1. og

2. pkt. nævnte varsel, skal

oplysning om forundersøgelserne

offentliggøres i lokale medier

el.lign.

Stk. 4.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om tilladelse til

midlertidig adgang efter stk. 1, 1.

pkt., herunder om ansøger,

ansøgning og sagsbehandling af

ansøgninger.

Kapitel 2 b

Byggelinjer

§ 8 b.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan efter

ansøgning pålægge byggelinjer, når

det er nødvendigt for at sikre

gennemførelsen

rørledningsanlæg. Byggelinjer kan

pålægges for en periode af højst 5

år. Byggelinjepålægget kan ved et

nyt pålæg forlænges én gang med

op til 5 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren offentliggør

hurtigst muligt og inden for 7

arbejdsdage byggelinjepålæg efter

stk. 1. Klima-, energi- og

forsyningsministeren

sender

hurtigst

muligt

efter

UDKAST

offentliggørelsen meddelelse til de

ejere og brugere, hvis ejendomme

direkte berøres af pålægget, og hvis

adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 3.

Når fristen for klage er

udløbet, og der er truffet afgørelse i

eventuelle klagesager, jf. § 30,

tinglyser byggelinjerettighedshaver

byggelinjepålægget.

Stk. 4.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan ændre

eller ophæve et byggelinjepålæg

efter stk. 1. Ved ændring eller

ophævelse af byggelinjepålæg

finder

stk.

tilsvarende

anvendelse. Når fristen for klage er

udløbet, og der er truffet afgørelse i

eventuelle klagesager, jf. § 30,

aflyser byggelinjerettighedshaver

byggelinjepålægget i tingbogen.

Stk. 5.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om pålæg af

byggelinjer efter stk. 1, 1. pkt., og

om ændring eller ophævelse af

byggelinjepålæg efter stk. 4, 1. pkt.,

herunder om ansøger, ansøgning og

sagsbehandling af ansøgninger.

§ 8 c.

Et byggelinjepålæg efter §

8 b, stk. 1, skal respekteres af

enhver indehaver af rettigheder

over de berørte ejendomme fra

datoen for pålæggets

offentliggørelse, uanset hvornår

deres rettigheder er erhvervet.

Stk. 2.

På arealer, der ligger

inden for en byggelinje, må der

UDKAST

ikke uden samtykke fra

byggelinjerettighedshaver opføres

ny bebyggelse, opføres tilbygning

til eksisterende bebyggelse,

foretages væsentlige ændringer i

eksisterende bebyggelse, ske

genopførelse af bygning eller

etableres andre anlæg eller

indretninger af blivende art.

§ 8 d.

Byggelinjerettighedshaver

betaler efter anmodning fra ejeren

af et areal, der er pålagt

byggelinjer efter § 8 b, stk. 1,

erstatning, hvis ejeren afskæres fra

en udnyttelse, der er økonomisk

rimelig og forsvarlig under hensyn

til arealets beliggenhed og øvrige

beskaffenhed, og som svarer til

den udnyttelse, der finder sted af

andre tilgrænsende og omliggende

arealer.

Stk. 2.

Afslår

byggelinjerettighedshaver ejerens

anmodning efter stk. 1, eller kan

der ikke opnås enighed om

erstatningens størrelse, kan sagen

indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i

henhold til lov om

fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 3.

Ved

erstatningsfastsættelsen efter stk. 2

finder § 103 i lov om offentlige

veje m.v. tilsvarende anvendelse.«

UDKAST

§ 30.

---

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen

kan klage over afgørelser truffet i

medfør af denne lov.

Stk. 3-5.

---

§ 30.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Endvidere er lokale og

landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af

natur og miljø, eller som efter

deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en

afgørelse berører sådanne

interesser, klageberettigede, for så

vidt angår de miljømæssige

forhold i sådanne afgørelser. Disse

foreninger eller organisationer

fremsender senest samtidig med

klagen deres vedtægter til

Energiklagenævnet som

dokumentation for, at de er lokale

eller landsdækkende, og at deres

formål opfylder de angivne krav.

Stk. 4-5.

---

§ 30.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Klagen skal være indgivet

skriftligt til Energiklagenævnet

§ 22, stk. 1,

indsættes efter

»denne lov«: », herunder til

nyanlæg, udvidelse og ændring af

bestående anlæg, tilbehør og

nødvendige supplerende

foranstaltninger.«

§ 30, stk. 2,

ændres »væsentlig

og individuel interesse« til:

»væsentlig, individuel og retlig

interesse«.

§ 30, stk. 2,

indsættes efter

»denne lov«: », jf. dog stk. 4.«

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »sådanne afgørelser«: », jf.

dog stk. 4«.

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved afgørelser om

rørledningsanlæg på land er kun

landsdækkende foreninger eller

organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af

natur og miljø, klageberettigede.«

§ 30, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt., ændres »Disse foreninger

eller organisationer« til:

»Foreninger eller organisationer

omfattet af 1. og 2. pkt.«

§ 30

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Afgørelser om

rørledningsanlæg på land kan kun

UDKAST

inden 4 uger fra tidspunktet, hvor

påklages til Energiklagenævnet for

afgørelsen er meddelt. Er

så vidt angår retlige spørgsmål.«

afgørelsen offentligt bekendtgjort,

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5

regnes fristen dog altid fra

og 6.

bekendtgørelsen. Udløber

klagefristen på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.

Stk. 5.

Afgørelser truffet af

Energistyrelsen, Forsyningstilsynet

eller en anden statslig myndighed,

som ministeren har henlagt sine

beføjelser til, kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed

end Energiklagenævnet.

§3

I lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.

oktober 2024, som ændret senest

ved lov nr. 743 af 20. juni 2025,

foretages følgende ændringer:

§ 91.

Medmindre andet fremgår

§ 91, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

af lovens bestemmelser, jf. dog §

efter », jf. dog«: »stk. 4 og«.

92, kan kommunalbestyrelsens

afgørelser og beslutninger efter

loven eller regler, der er fastsat

med hjemmel i loven, påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet

som behandler sagen i en af

nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1,

nr. 1-6, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Tilsvarende

gælder for afgørelser truffet af

miljøministeren efter regler udstedt

i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8,

lovens kapitel 4-6 og 9 a,

afgørelser truffet i medfør af § 25

eller § 82 samt afgørelser efter §

UDKAST

70 a, § 70 b og § 72, når disse

afgørelser vedrører sager efter

regler udstedt i medfør af lovens §

7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6

og 9 a og afgørelser truffet i

medfør af § 25 eller § 82.

Stk. 2-3.

---

§ 91.

---

Stk. 2-3.

---

§ 98.

Kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser kan

påklages af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel,

væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2-5.

---

98.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan

påklage afgørelser efter kapitel 3,

4 og 5. Sundhedsstyrelsen kan

endvidere tillægges klageret i

regler, der udstedes i medfør af §

16.

Stk. 5.

---

98.

---

Stk. 2-5.

---

§ 91

som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klager omfattet af stk. 1

over afgørelser vedrørende fangst,

transport eller lagring af CO

på

land kan kun påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål.«

§ 98, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »sagens udfald«: », jf. dog

stk. 5«.

§ 98, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes

efter »kapitel 3, 4 og 5«: », jf. dog

stk. 5«.

§ 98

indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5.

Afgørelser, der vedrører

projekter om fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan kun

påklages af personer, der er

omfattet af stk. 1 og 3, jf. dog stk.

100, og som har retlig interesse.«

UDKAST

§ 99.

Danmarks Fiskeriforening

kan påklage

kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser efter

bestemmelserne i kapitel 4 og 5,

for så vidt angår spørgsmål om

forurening af vandløb, søer eller

havet.

Stk. 2.

Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark kan påklage

kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser efter

bestemmelserne i kapitel 4 og 5,

for så vidt angår spørgsmål om

forurening af vandløb og søer.

Stk. 3.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd kan påklage

kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser, når

væsentlige beskæftigelsesmæssige

interesser er berørt.

Stk. 4.

Forbrugerrådet kan

påklage kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser i det

omfang, de er væsentlige og

principielle.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 99, stk. 1,

indsættes efter

»havet«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 2,

indsættes efter

»søer«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 3,

indsættes efter

»berørt«: », jf. dog stk. 5«.

§ 99, stk. 4,

indsættes efter

»principielle«: », jf. dog stk. 5«.

§ 100.

Lokale foreninger og

organisationer, der har beskyttelse

af natur og miljø som

hovedformål, kan påklage

10.

§ 99

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for

afgørelser, der vedrører projekter

om fangst, transport eller lagring

af CO

på land.«

11.

§ 100, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog

stk. 4«.

UDKAST

afgørelser, som foreningen eller

organisationen har ønsket

underretning om, jf. § 76, stk. 1.

Lokale foreninger og

organisationer, der efter deres

formål varetager væsentlige

rekreative interesser, kan påklage

afgørelser, som foreningen eller

organisationen har ønsket

underretning om, jf. § 76, stk. 1,

når afgørelsen berører sådanne

interesser og klagen har til formål

at varetage natur- og

miljøbeskyttelse.

Stk. 2-5.

---

§ 100.

Lokale foreninger og

organisationer, der har beskyttelse

af natur og miljø som

hovedformål, kan påklage

afgørelser, som foreningen eller

organisationen har ønsket

underretning om, jf. § 76, stk. 1.

Lokale foreninger og

organisationer, der efter deres

formål varetager væsentlige

rekreative interesser, kan påklage

afgørelser, som foreningen eller

organisationen har ønsket

underretning om, jf. § 76, stk. 1,

når afgørelsen berører sådanne

interesser og klagen har til formål

at varetage natur- og

miljøbeskyttelse.

Stk. 2-5.

---

100.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Lokale afdelinger af

landsdækkende foreninger eller

12.

§ 100, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »natur- og

miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk.

4«.

13.

§ 100

indsættes efter stk. 3

som nyt stykke:

»Stk. 4.

Stk. 1 og 3 gælder ikke

for afgørelser, der vedrører

UDKAST

organisationer er ikke omfattet af

bestemmelsen i stk. 1-3.

Stk. 5.

Miljø- og

Fødevareklagenævnet kan til

efterprøvelse af klageberettigelsen

forlange, at foreningen eller

organisationen fremsender

vedtægterne.

100.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Lokale afdelinger af

landsdækkende foreninger eller

organisationer er ikke omfattet af

bestemmelsen i stk. 1-3.

Stk. 5.

---

projekter om fangst, transport eller

lagring af CO

på land.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5

og 6.

14.

§ 100, stk. 4,

der bliver til stk.

5, ændres »3«: til »4«.

§ 78.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Fredningsnævnets

afgørelser efter § 50, stk. 1, kan

påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet efter

bestemmelserne i dette kapitel. For

klage over fredningsnævnets

øvrige afgørelser gælder § 43.

Stk. 4-7.

---

§4

I lov om naturbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 927 af 28.

juni 2024, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1467 af 10. december 2024

og § 1 i lov nr. 695 af 20. juni

2025, foretages følgende

ændringer:

78, stk. 3,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Afgørelser efter § 50, stk. 1, i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan dog

kun påklages for så vidt angår

retlige spørgsmål.«

UDKAST

§ 78.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Miljøministerens

afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og

2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2

og 4, og § 65 b, stk. 1, og 3-7 kan

påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet efter

bestemmelserne i dette kapitel.

Miljøministerens afgørelser efter §

61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4,

kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet efter kapitel

12, for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Stk. 5-7.

---

§ 78.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Afgørelser efter kapitel 11

a kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i en af nævnets

afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i

lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Stk. 6.

Miljøministeren kan

fastsætte bestemmelser om klage

over afgørelser truffet af

ministeren efter regler udstedt i

medfør af loven. Miljøministeren

kan bestemme, at sådanne

afgørelser kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

§ 78, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes

efter »kapitel«: », jf. dog stk. 5«.

§ 78

indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2,

ministeren for grøn treparts

afgørelser efter § 65, stk. 4, og §

69 og miljøministerens afgørelser

efter § 65 b i sager, der vedrører

projekter til brug for fangst,

transport eller lagring af CO

på

land, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål. Miljø- og

Fødevareklagenævnet behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3,

stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

UDKAST

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, eller at

sådanne afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 7.

Miljøministeren kan

fastsætte bestemmelser om klage

over afgørelser truffet af en

myndighed, som efter

miljøministerens bestemmelse

efter § 73, stk. 3, fører tilsyn med

overholdelsen af loven.

Miljøministeren kan bestemme, at

sådanne afgørelser kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, eller at

sådanne afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 86.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved klage efter stk. 1, nr.

6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø-

og Fødevareklagenævnet kræve, at

foreningerne eller organisationerne

dokumenterer deres

klageberettigelse ved indsendelse

af vedtægter eller på anden måde.

§ 86

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Klageberettiget efter §

78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5,

1) enhver, der har en individuel,

væsentlig og retlig interesse i

afgørelsen, og

2) landsdækkende foreninger og

organisationer, hvis hovedformål

er beskyttelse af natur og miljø.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 86, stk. 3,

der bliver stk. 4,

indsættes efter »jf. stk. 2, nr. 2,«:

»og stk. 3, nr. 2,«.

§ 86.

---

Stk. 2.

---

UDKAST

Stk. 3.

Ved klage efter stk. 1, nr.

6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø-

og Fødevareklagenævnet kræve, at

foreningerne eller organisationerne

dokumenterer deres

klageberettigelse ved indsendelse

af vedtægter eller på anden måde.

§ 87.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Tilladelser må ikke

udnyttes, før klagefristen er

udløbet. Rettidig klage har

opsættende virkning for den

påklagede afgørelse, medmindre

klagemyndigheden bestemmer

andet. Dette gælder dog ikke klage

over afgørelser efter § 27, stk. 1 og

Stk. 8-10.

---

§ 87, stk. 7,

indsættes efter »§

27, stk. 1 og 2«: », og klage over

afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65,

stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i

sager, der vedrører fangst,

transport eller lagring af CO

på

land«.

§5

I lov om miljøvurderinger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023, som ændret ved § 36 i

lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 2 i

lov nr. 499 af 20. maj 2025 og § 2

i lov nr. 560 af 27. maj 2025,

foretages følgende ændringer:

§ 49.

Afgørelser efter § 21, for så

§ 49, stk. 1,

indsættes efter

vidt angår retlige spørgsmål,

»stk. 2«: »og 6«.

afgørelser efter § 25 og afgørelser

efter § 46 kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, jf. dog stk.

Stk. 2-5.

---

UDKAST

§ 49.

---

Stk. 2-5.

---

§ 50.

Klageberettiget efter § 48,

stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, er

miljøministeren, enhver med retlig

interesse i sagens udfald og

landsdækkende foreninger og

organisationer, der som formål har

beskyttelsen af natur og miljø eller

varetagelsen af væsentlige

brugerinteresser inden for

arealanvendelsen og har vedtægter

eller love, som dokumenterer deres

formål, og som repræsenterer

mindst 100 medlemmer.

§ 50.

---

Stk. 2.

---

§ 49

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Afgørelser efter § 25 i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan

påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for så vidt

angår retlige spørgsmål. Miljø- og

Fødevareklagenævnet behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3,

stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.«

§ 50, stk. 1,

indsættes efter

»medlemmer«: », jf. dog stk. 3«.

§ 50

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Klageberettiget efter §

49, stk. 1, for så vidt angår

afgørelser efter §§ 21 og 25 i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, er

personer, der har en væsentlig,

individuel og retlig interesse i

afgørelsen, og landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis

hovedformål er beskyttelse af

100

UDKAST

natur og miljø, og har vedtægter

eller love, som dokumenterer deres

formål, og som repræsenterer

mindst 100 medlemmer.«

§ 53.

Ved rettidig klage efter §

§ 53

indsættes som

stk. 2:

49, stk. 1, kan Miljø- og

»Stk. 2.

Klager over afgørelser

Fødevareklagenævnet bestemme,

efter §§ 21 og 25 i sager, der

at en afgørelse efter § 21 eller en

vedrører projekter til brug for

afgørelse om tilladelse efter § 25

fangst, transport eller lagring af

ikke må udnyttes, og at et påbud

på land, har ikke opsættende

efter § 46, stk. 4, ikke skal

virkning, medmindre Miljø- og

efterkommes. Er et bygge- eller

Fødevareklagenævnet bestemmer

anlægsarbejde iværksat, kan Miljø- andet.«

og Fødevareklagenævnet påbyde

dette standset.

§6

I lov om vandløb, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.

november 2019 om vandløb, som

ændret ved § 6 i lov nr. 900 af 21.

juni 2022 og senest ved § 8 i lov

nr. 322 af 2. april 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 80.

Vandløbsmyndighedens

§ 80, stk. 1,

indsættes efter

afgørelser, bortset fra afgørelser

»ikke påklages«: », og afgørelser

om erstatning og andre

efter § 47 i sager, der vedrører

økonomiske spørgsmål og

projekter til brug for fangst,

miljøministerens afgørelser efter § transport eller lagring af CO

på

37 a, kan påklages til Miljø- og

land, kan kun påklages til Miljø-

Fødevareklagenævnet, som

og Fødevareklagenævnet for så

behandler sagen i den læge

vidt angår retlige spørgsmål«.

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Afgørelser

efter § 54 a kan dog ikke påklages.

§ 82.

---

§ 82, stk. 6,

indsættes som

Stk. 2-5.

---

pkt.:

101

UDKAST

Stk. 6.

Klage har opsættende

virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet beslutter

andet. Klage over afgørelser truffet

efter § 12, stk. 3, og § 37 a har dog

ikke opsættende virkning.

Stk. 7-10.

---

§ 60.

Afgørelser efter § 4, § 6, §

7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17,

stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og §

51, stk. 2 og 3, der er truffet af

miljøministeren eller efter

bemyndigelse fra ministeren, jf. §

43, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Stk. 2.

---

§ 60.

---

Stk. 2.

---

»Klager

over afgørelser truffet

efter § 47 i sager, der vedrører

fangst, transport eller lagring af

på land har ikke opsættende

virkning, medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet beslutter

andet.«

§7

I lov om skove, jf.

lovbekendtgørelse nr. 690 af 26.

maj 2023, som ændret ved § 33 i

lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 11 i

lov nr. 322 af 2. april 2024, § 20 i

lov nr. 614 af 11. juni 2024 og § 3

i lov nr. 695 af 20. juni 2025,

foretages følgende ændringer:

§ 60, stk. 1,

indsættes efter

»lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet«: », jf. dog

stk. 3«.

§ 60

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Afgørelser efter § 6 i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan kun

påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge

102

UDKAST

§ 62.

---

Stk. 2.

Afgørelser, der er truffet

efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15,

stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38,

jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat

for disse afgørelser efter § 39 kan

endvidere påklages af

1) en berørt nationalparkfond

oprettet efter lov om

nationalparker,

2) landsdækkende foreninger og

organisationer, hvis hovedformål

er beskyttelse af natur og miljø,

3) landsdækkende foreninger og

organisationer, som efter deres

formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når

afgørelsen berører sådanne

interesser, og

4) lokale foreninger og

organisationer, som har en

væsentlig interesse i afgørelsen.

§ 62.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afgørelser, der er truffet

efter denne lovs kapitel 8 a, kan

påklages af

1) de personer m.v., som er nævnt

i stk. 1, og

2) de foreninger og organisationer,

der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.

Stk. 4.

Ved klage efter stk. 2, nr.

2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø-

og Fødevareklagenævnet kræve, at

foreningerne eller organisationerne

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov

om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.«

§ 62, stk. 2,

indsættes efter

»loven, kan«: », jf. dog stk. 3,«.

§ 62

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Afgørelser efter § 6 i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, kan

påklages af

1) enhver, der har en væsentlig,

individuel og retlig interesse i

afgørelsen, og

2) landsdækkende foreninger og

organisationer, hvis hovedformål

er beskyttelse af natur og miljø.«

103

UDKAST

m.v. dokumenterer deres

klageberettigelse ved at indsende

vedtægter eller på anden måde.

Stk. 5.

De foreninger og

organisationer, der er nævnt i stk.

2, skal underrettes skriftligt om de

afgørelser, der er nævnt i stk. 2,

hvis de anmoder om det.

§ 62.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Ved klage efter stk. 2, nr.

2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø-

og Fødevareklagenævnet kræve, at

foreningerne eller organisationerne

m.v. dokumenterer deres

klageberettigelse ved at indsende

vedtægter eller på anden måde.

§ 63.

---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

Klage over en afgørelse

efter § 6, § 38 eller kapitel 8 a har

opsættende virkning, indtil

klagemyndigheden har truffet

afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 9-10.

---

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 62, stk. 4,

der bliver stk. 5,

indsættes efter »nr. 2 og 3,«: »stk.

3, nr. 2,«, og »og stk. 3« ændres

til: »og stk. 4«.

§ 63, stk. 8,

indsættes som

pkt.:

»Klage over en afgørelse efter § 6 i

sager, der vedrører projekter til

brug for fangst, transport eller

lagring af CO

på land, har dog

ikke opsættende virkning,

medmindre Miljø- og

Fødevareklagenævnet bestemmer

andet.«

104