KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 31
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

24. oktober 2025

J nr.

2025 - 5240

Rådsmøde (miljø) den 4. november 2025

Dagsorden

Forslag til forordning om ændring af forordning om fastlæggelse af

rammerne for at opnå klimaneutralitet (Den europæiske klimalov)

KOM (2025) 524

Generel indstilling

Side

EU’s klimabidrag til Parisaftalen (NDC)

Vedtagelse

Side 1/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslag til forordning om ændring af forordning om fastlæggelse af

rammerne for at opnå klimaneutralitet (Den europæiske klimalov)

KOM (2025) 524

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM(2025) 524 af 2. juli 2025 fremsat et forslag

til ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at

opnå klimaneutralitet (den europæiske klimalov). Forslaget indeholder et kli-

mamål på 90 pct. nettoreduktion af drivhusgasudledningerne i 2040 ift. 1990

samt en række øvrige elementer ift. EU-klimamålet.

Forslaget indeholder en begrænset mulighed for at anvende internationale kli-

makreditter under Parisaftalens artikel 6 til at opfylde op til 3 pct. af 2040 -målet

fra 2036. Forslaget lægger derudover op til en inklusion af indenlandske per-

manente negative emissioner for at kompensere for resterende udledninger i

sektorer, der er vanskelige at omstille (såkaldte ”hard-to-abate” sektorer). For-

slaget indeholder dertil formuleringer om styrket fleksibilitet imellem sektorer,

omkostningseffektivitet og solidaritet.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser i det om-

fang, at EU's 2040-klimamål medfører nationale reduktionsforpligtelser, der

kræver yderligere reduktioner end dem, der følger af Danmarks egne nationale

klimamål. Det er ikke muligt at skønne over konsekvenserne af forslaget på

nuværende tidspunkt, da rammerne for implementeringen af EU’s 2040 -mål

endnu ikke er fastlagt og først følger i en forventeligt kommende lovgivnings-

pakke i 2026.

Regeringen byder generelt Kommissionens forslag til revision af den europæi-

ske klimalov velkommen, herunder et klimamål på 90 pct. nettoreduktion af driv-

husgas-udledningerne i 2040 ift. 1990.

Sagen er sat på dagsordenen for det additionelle miljørådsmøde den 4. november

2025 til generel indstilling.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2025) 524 af 2. juli 2025 fremsat et forslag til

ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå

klimaneutralitet (Den europæiske klimalov). Forslaget er modtaget i dansk sprog-

version den 7. juli 2025.

Side 2/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192, stk. 1, i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages af Rådet med et kvalifi-

ceret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

EU har fastsat sine klimamål for 2030 og 2050 i den europæiske klimalov, hvori det

følger, at der skal fastsættes et mellemliggende klimamål for 2040 med henblik på at

sætte tempoet for reduktionen af nettodrivhusgasudledninger i hele EU.

Den 6. februar 2024 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om Unionens kli-

mamål for 2040, hvori det anbefales, at 2040-målet består af en nettoreduktion af

drivhusgasudledninger på 90 pct. Anbefalingen blev givet i overensstemmelse med

den videnskabelige rådgivning fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Or-

gan om Klimaændringer og på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse og rap-

portering om CO

-budgettet.

Sagen er sat på dagsordenen for det additionelle miljørådsmøde den 4. november

2025 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget, at EU udarbejder en ambitiøs ramme for at

blive en dekarboniseret økonomi senest i 2050, hvilket ligeledes følger af konkurren-

ceevnekompasset

. Det fremgår af forslaget, at EU vil holde kursen ved hjælp af en

aftale om ren industri

, der har til formål at gøre EU til et attraktivt sted for fremstil-

lingsindustri, herunder for energiintensive industrier, og fremme ren teknologi og nye

cirkulære forretningsmodeller med henblik på at opfylde de aftalte klimamål. Gen-

nemførelsen af disse mål skal også styrke EU's uafhængighed af importerede fossile

brændstoffer. I forslaget henvises der yderligere til Draghi-rapporten om fremtiden

for den europæiske konkurrenceevne, hvori det fremgår, at dekarbonisering kan

være en stærk drivkraft for økonomisk vækst, når den integreres i industri-, konkur-

rence- og handelspolitikker.

Forslaget indeholder et klimamål på 90 pct. i 2040 ift. 1990, hvilket ifølge Kommissi-

onen vil bringe EU ind på den vej, der giver de største samlede fordele med hensyn

til konkurrenceevne, modstandsdygtighed, uafhængighed, autonomi, en retfærdig

omstilling og sikring af, at EU opfylder sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Dertil indeholder forslaget en række øvrige elementer ift. implementering af EU-kli-

mamålet. I forslagets artikel 1 (2) præsenteres en ny artikel 4 (4), hvori det fremgår,

at Kommissionen med henblik på at opfylde 2040-målet skal sikre, at følgende ele-

menter er afspejlet på passende vis i kommende lovgivningsforslag:

KOM (2025) 30, ‘Et

Konkurrenceevnekompas for EU’.

KOM (2025) 8,

’Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkur-

renceevne’.

Side 3/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mulighed for at anvende internationale klimakreditter under Parisaftalens artikel

6 til at opfylde op til 3 pct. af 2040-målet fra 2036 i ny artikel 4 (4) a.

En inklusion af indenlandske permanente, negative emissioner i EU’s kvote-

handelssystem for at kompensere for resterende udledninger i hard-to-abate

sektorer i ny artikel 4 (4) b.

Formuleringer om styrket fleksibilitet mellem sektorer under hensyntagen til om-

kostningseffektivitet og solidaritet i ny artikel 4 (4) c.

Dertil indeholder forslaget en række øvrige elementer i ny artikel 4 (4) d-r. herunder

ift. konkurrenceevne, energipolitikken, retfærdig omstilling, investeringsbehov mm.

Flere af disse elementer indgår allerede i den gældende klimalovs artikel 4 om EU’s

kommende 2040-mål, mens en række elementer er tilføjet.

Mulighed for anvendelse af internationale kreditter under Parisaftalens artikel 6

Forslaget indeholder en mulighed for at anvende internationale klimakreditter under

Parisaftalens artikel 6 til at opfylde op til 3 pct. af EU’s 2040-mål fra 2036. Artikel 6

rammesætter et formelt, internationalt marked for klimakreditter, hvor stater bl.a. har

mulighed for at anvende klimakreditter til indfrielse af deres nationalt bestemte bidrag

(NDC).

Med Kommissionens forslag om at tillade internationale klimakreditter under artikel

6 til delvist at indfri 2040-målet lægges der op til at ændre den måde, hvorpå EU’s

klimamål er blevet opgjort hidtil, hvor målopfyldelse udelukkende skal baseres på

territoriale reduktioner. Det følger af forslaget, at kreditterne skal være af høj kvalitet

og udover delvis opfyldelse af EU’s NDC også skal bidrage til at hjælpe tredjelande,

der er på vej til at opfylde Parisaftalens målsætninger. Der er med forslaget dog ikke

taget konkret stilling til typen eller karakteren af kreditterne, eller hvorvidt muligheden

for international kredithandel tilfalder Kommissionen og/eller de enkelte medlemssta-

ter. Afklaring heraf forventes tidligst i den kommende lovgivningspakke i 2026. Artikel

6-kreditter kan ikke inden for nuværende regler anvendes inden for kvotehandelssy-

stemet.

Inklusion af permanente negative emissioner i kvotehandelssystemet

Forslaget indebærer en inklusion af indenlandske permanente negative emissioner

inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor

det er vanskeligt at nedbringe emissionerne. Rammerne for inklusion af indenland-

ske permanente negative emissioner vil blive fastlagt ifm. Kommissionens forslag til

revision af kvotehandelsdirektivet i 2026.

Øvrige fleksibiliteter

Forslaget indeholder formuleringer om øget fleksibilitet på tværs af sektorer for at

støtte opfyldelsen af målene på en omkostningseffektiv måde. Det er i forslaget dog

ikke defineret, hvordan øget fleksibilitet vil blive implementeret i praksis. Afklaring

heraf forventes tidligst i den kommende lovgivningspakke i 2026.

Side 4/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Parlamentet behandler sagen i Udvalget om Miljø, Klima og Fø-

devaresikkerhed (ENVI). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at klimaændringer er et grænseoverskridende problem. Når

der er tale om grænseoverskridende problemer, vil individuelle tiltag fra medlems-

staternes side sandsynligvis ikke føre til optimale resultater. I stedet kan en koordi-

neret EU-indsats effektivt supplere og styrke den nationale og lokale indsats. Koor-

dinering på europæisk plan gør klimaindsatsen mere effektiv.

Kommissionen anfører endvidere, at et EU-dækkende klimamål for 2040 vil få kon-

sekvenser for hele EU's økonomi. Et sådant mål er nødvendigt for at sætte retningen

for en bred vifte af EU-politikker og vil kræve politiske løsninger på EU-plan, der går

videre end klimapolitikken. Gennem en koordineret indsats vil det være muligt at tage

hensyn til medlemsstaternes og regionernes forskellige muligheder for at handle og

udnytte EU's indre markeds styrke som en drivkraft for omkostningseffektiv omstil-

ling. Desuden er en koordineret klimaindsats på EU-plan af betydning for den inter-

nationale klimaindsats, navnlig med henblik på at fastlægge EU's nationalt bestemte

bidrag i henhold til Parisaftalen, der skal meddeles i efteråret 2025.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, herunder at klimaforandringerne er

et globalt problem, og at EU’s indsats for at reducere drivhusgasudledningerne bedst

fastlægges på fællesskabsniveau. Regeringen er også enig i, at der er en merværdi

i at harmonisere klimatiltag for at optimere klimaindsatsten.

6. Gældende dansk ret

EU’s klimamål har betydning for den danske reduktionsindsats i national lovgivning,

i det omfang målene medfører nationale reduktionsforpligtelser, der kræver yderli-

gere reduktioner end dem, der følger af Danmarks egne nationale klimamål. Det dan-

ske klimamål er fastsat i Klimaloven, lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december

2021.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den europæiske klimalov er en forordning og skal som sådan ikke implementeres i

dansk ret. Revisionen af den europæiske klimalov kan dog medføre behov for juste-

ring af national lovgivning. Behovet for justering af national lovgivning vil blive vurde-

ret, når revisionen af den europæiske klimalov er vedtaget.

Side 5/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt forslagets indhold om

et klimamål på 90 pct. og de dertilhørende forslag om fleksibilitet (herunder anven-

delsen af klimakreditter under Parisaftalens artikel 6) vil have økonomiske konse-

kvenser for Danmark.

Forslagets konsekvenser vil afhænge af rammerne for implementeringen af EU’s

2040-mål, der forventeligt følger i 2026, hvor den konkrete klimaarkitektur fastlæg-

ges. Forslaget vil kunne have betydning for den danske reduktionsforpligtelse, hvis

klimaarkitekturen medfører nationale forpligtelser, der kræver yderligere reduktioner

end dem, der følger af de danske nationale klimamål og eksisterende klimaindsatser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have andre konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet. Når EU reviderer og vedtager konkret lovgivning for at indfri et

opjusteret klimamål i 2040, kan det bidrage til at forbedre beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

med høringsfrist den 14. juli 2025. Der er afgivet i alt syv høringssvar fra eksterne

interessenter.

TEKNIQ anerkender nødvendigheden af ambitiøse klimamål og støtter grundlæg-

gende målet om 90 pct. reduktion af drivhusgasemissioner inden 2040. TEKNIQ

fremhæver, at det er afgørende, at den politiske ramme for perioden efter 2030 ud-

formes således, at den sikrer en praktisk gennemførlig omstilling, der styrker euro-

pæisk industri og skaber lige konkurrencevilkår. TEKNIQ bemærker, at for at sikre

en succesfuld implementering er det afgørende, at Kommissionen i udarbejdelsen af

den politiske arkitektur for perioden efter 2030 sikrer realistiske implementeringsfri-

ster, der tager højde for infrastrukturel parathed, teknologisk modenhed og samfun-

dets tilpasningsevne. TEKNIQ anbefaler, at Kommissionen sikrer forenkling og sam-

menhæng i klimarelateret regulering og minimerer rapporteringsbyrder.

TEKNIQ anfører, at opfyldelse af klimamålet for 2040 vil kræve en massiv opkvalifi-

cering og omskoling af arbejdskraften inden for det tekniske erhvervsliv. Der er alle-

rede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere tekniske områder, og

denne udfordring vil blive forstærket af den accelererede grønne omstilling. TEKNIQ

understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne investerer i erhvervsuddannel-

ser og efteruddannelse inden for grønne teknologier og sikrer koordinering mellem

uddannelsessystemet og erhvervslivets behov.

TEKNIQ ser med bekymring på forslagets mulighed for at anvende op til 3 pct. inter-

nationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen fra 2036. Selv om

kreditter kan være et supplement til interne reduktioner, er det afgørende, at disse

Side 6/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke underminerer europæisk industris konkurrenceevne eller skaber urimelige kon-

kurrenceforhold. TEKNIQ anbefaler, at anvendelsen af internationale kreditter kun

sker som supplement til interne reduktioner og underlægges strenge kvalitetskrav og

verifikationsprocedurer.

Pyrolyse Danmark byder Kommissionens forslag til 2040-klimamålet velkommen,

men udtrykker samtidig bekymring over, at biokul (biochar carbon removal, BCR)

ikke er nævnt – hverken i selve lovteksten eller i den tilhørende konsekvensanalyse.

Kun BioCCS og DACCS fremhæves som eksempler på intern permanent kulstoffjer-

nelse. Dette sker til trods for, at biokul allerede er anerkendt i EU’s certificerings-

ramme (CRCF) som en metode til permanent kulstof-fjernelse på lige fod med geo-

logiske CCS-teknologier. Denne udeladelse skaber betydelig usikkerhed om Kom-

missionens hensigt om at inkludere biokul i EU's klimaværktøjskasse frem mod 2040

og i den kommende revision af EU ETS. Manglende anerkendelse af biokul i 2040-

målet og EU ETS vil have betydelige negative konsekvenser for Danmark:

•

Det vil underminere den danske pyrolyse-strategi og hæmme udbredelsen af

biokul som en dokumenteret løsning til industriel dekarbonisering og kulstoflag-

ring.

Det vil skabe investeringsusikkerhed og bremse opskalering af pyrolyse i sek-

torer som spildevand, biogas og landbrug.

Det vil stille Danmark og andre regioner med decentral biomassetilgængelighed

dårligere – særligt øer og yderområder, hvor biokul netop er et oplagt værktøj i

mangel af CO₂-infrastruktur til geologisk lagring.

•

Pyrolyse Danmark opfordrer Kommissionen til, at:

Eksplicit nævne biokul (BCR)

som en metode til intern permanent kulstoffjernelse,

ligestille biokul med DACCS

og BioCCS i forbindelse med ETS og 2040-klimamålet,

medtage biokul i fremtidige

konsekvensanalyser og modellering, og

sikre, at regioner med decentral biomasse

kan drage nytte af ETS og støttemekanismer, herunder via biokul.

Miljøbevægelsen NOAH fremhæver, at det fremlagte forslag om 90 pct. reduktion af

drivhusgasemissionerne over perioden 1990-2040 ikke vil være tilstrækkeligt til at

opfylde Parisaftalens mål, endsige det klimamæssigt nødvendige. Kommissionen

har med forslaget valgt ikke at følge indstillingen fra den videnskabelige komite

(ESABCC) på 90-95 pct. reduktioner og har samtidig indsat smuthuller i form af så-

kaldt fleksibilitet med brug af eksterne klimakreditter.

NOAH mener på baggrund af sammenstilling af klimavidenskabelige anbefalinger,

at målet burde være mindst 95 pct. og opfyldes uden internationale afladsmekanis-

mer som klimakreditter. I stedet for klimakreditter bør EU vedtage et forbrugsbaseret

klimamål på mindst 95 pct. NOAH anfører, at adskillige gennemregnede scenarier

fra forskere og europæiske miljøorganisationer har påvist, at det ville være fysisk og

teknologisk muligt at opnå reduktioner i emissioner på 100 pct. i 2040 uden at bruge

bioenergi. Gennemførelse af disse scenarier med kraftigt forbedret energieffektivitet,

Side 7/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hurtig udbygning af energiproduktion med sol, vind, geotermi og tilhørende elektrifi-

cering af transport, industrielle processer og varmeforsyning vil oven i købet sikre EU

landene uafhængighed af importeret energi og deraf følgende større politisk frihed.

NOAH finder desuden den forsatte indregning af biomasseafbrænding som reduktion

af drivhusgasemissioner uansvarlig og videnskabeligt ukorrekt. Klimaet ændres på

grund af øgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren. Det kan politisk besluttede

regnskabsmetoder ikke ændre på. Det gælder også forestillingen om BECCS (i for-

slaget kaldet Bio-CCS). BECCS vil aldrig kunne bidrage som et positivt klimaredskab

af samme grund.

NOAH anfører, at en fortsat og udvidet brug af atomkraft i energiproduktion og den

medfølgende brændselskæde ikke er bæredygtig – især på grund af den uundgåe-

lige produktion af radioaktivt affald. Dertil anfører NOAH, at der ikke er nok tilgæn-

gelig biomasse til at sikre Kommissionens mål for produktion af biogas i 2040.

Dansk Industri (DI) støtter fuldt op om et EU klimamål på 90 pct. i 2040. Der er behov

for at sikre kontinuitet i EU’s fælles klimaindsats. En beslutning snarest om et ambi-

tiøst EU klimamål vil 1) understøtte de allerede foretagne klimainvesteringer med

lange tilbagebetalingstider og 2) sende et afgørende investeringssignal om fremti-

dige grønne investeringer. Der bliver behov for at aktivere både energi-effektivise-

ring, udbygning af vedvarende og ren energi, elektrificering, CCUS samt styrkelse af

EU’s grønne infrastruktur. Det er også afgørende for EU, at få etableret et solidt be-

slutningsgrundlag forud for COP30 i Belém i november måned.

DI fremhæver, at ”Fit for 90”-pakken frem mod 2040 skal bygge videre på det funda-

ment, som ”Fit for 55”-pakken har skabt, også af hensyn til rentabiliteten af allerede

foretagne klimainvesteringer. Det er dog også vigtigt, at rammen frem mod 2040 for-

mes, så den håndterer de udfordringer, EU og det internationale samfund aktuelt står

over for.

DI mener, at EU’s indsats skal gøres effektiv, simpel, teknologineutral og markeds-

baseret. Og der skal skabes overensstemmelse mellem regler og retningslinjer på

tværs af EU og medlemslandene. EU’s CO2-kvotesystem skal være en hjørnesten i

indsatsen og skal indrettes til at understøtte negative udledninger. DI fremhæver, at

EU's CO2-kvotehandelssystem skal sikre et solidt markedstræk for fremtidige inve-

steringer i teknologier og adfærdsomlægninger. DI har netop indsendt et høringssvar

om revisionen af ETS (i 2026) til Kommissionen.

For at sikre opbakning til klimamålet og indsatsen er det nødvendigt at sikre fleksibi-

litet i indfrielsen. Kommissionens forslag til fleksibilitet ift. afgrænset anvendelse af

høj-kvalitets internationale klimakreditter, EU kulstoffangst-kreditter og sektorfleksi-

bilitet er et fornuftigt udgangspunkt. DI er enig i disse muligheder, når man baserer

sig på begrænset brug af kreditter med høj kvalitet og integritet. Det er dog også

Side 8/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vigtigt at undgå en udhuling af EU’s egen indsats, da vi i EU har behov for at gøre

disse investeringer attraktive.

DI har sammen med kolleger i Frankrig, Tyskland, Irland, Finland, Sverige og Norge

taget initiativ til en fælles erklæring med den europæiske industris opbakning til en

ambitiøs EU 2040 klimaindsats.

Forbrugerrådet TÆNK støtter fastsættelsen af et bindende EU-klimamål for 2040 på

mindst 90 pct. reduktion af nettodrivhusgasudledninger sammenlignet med 1990

samt finder det vigtigt med et ambitiøst mål for 2035. Det er nødvendige skridt på

vejen mod klimaneutralitet i 2050. En ambitiøs klimaindsats er nødvendig både af

hensyn til klimaet og forbrugernes fremtidige levevilkår og økonomiske tryghed.

Forbrugerne skal gøres til aktive medspillere via nem adgang til mindre klimabela-

stende valg og gode alternativer til klimabelastende produkter og services. Forbru-

gerrådet Tænk opfordrer til EU-mål for forbrugsbaserede udledninger. Forbrugerrå-

det Tænk efterlyser stærkere regler mod greenwashing samt troværdig og dokumen-

teret klimainformation. Forbrugerrådet Tænk er skeptisk for brug af klimakreditter.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til forbruger- og civilsamfundsinddragelse i forbin-

delse med udvikling af klimaarkitekturen. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til klar

målopfølgning på Social Climate Fund, der når ud til reelt økonomisk sårbare hus-

holdninger.

Danske Rederier mener, at EU bør levere på sine klimamål. Dertil fremhæver Dan-

ske Rederier, at EU bør fjerne unødvendige barrierer og gøre den grønne omstilling

lettere uden at udvande ambitionerne. Ambitioner og handling skal gå hånd i hånd.

Danske Rederier opfordrer til:

•

En hurtig anvendelse af de 20 millioner EU ETS-kvoter, som er øremærket den

maritime sektor under Innovations-fonden;

•

En stærk Sustainable Transport Investment Plan, som reducerer risikoen ved

investeringer i produktion af grønne brændstoffer og infrastruktur;

•

At ambitionsniveauet bør tage højde for de såkaldte ”well-to-wake”-drivhusgas-

udledninger fra maritime brændstoffer;

•

Fremskyndet støtte til teknologier til fangst og lagring af CO2 (CCS) ombord på

skibe som en integreret del af EU’s Industrial Carbon Mangement Strategy;

•

Anerkendelse af fangst og lagring af CO2 om bord på skibe (OCCS) i fremtidige

revisioner af FuelEU Maritime og Fit for 55.

Dansk Erhverv støtter generelt op om Kommissionens forslag til et ambitiøst kli-

mamål på 90 pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Dansk Erhverv er derudover posi-

tive over, at forslaget har fokus på, at rammerne for realisering af klimamålet tilrette-

lægges med teknologineutralitet, omkostningseffektivitet samt enkelhed og forudsi-

gelighed for øje. Dansk Erhverv mener, at det er positivt, at klimapolitikken tilrette-

lægges med øje for rammer for elektrificering, landbrugets rolle og understøttelse af

global grøn omstilling.

Side 9/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Erhverv opfordrer til hurtig og rettidig implementering af allerede vedtaget og

understøttende regulering som VE-direktivet, EU-ETS II mm. Dansk Erhverv henvi-

ser endvidere til høringssvar af 15. februar 2024 vedr. Kommissionens meddelelse

om 2040-klimamålet til EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik.

Dansk Erhverv opfordrer Kommissionen til i det videre arbejde at sikre en ambitiøs

og balanceret tilgang, der kombinerer høje klimamæssige ambitioner med hensyn til

europæisk erhvervslivs konkurrenceevne, incitamenter til investeringer i elektrifice-

ring og grøn innovation, og en robust og transparent ramme for klimakreditter, der

skaber reelle reduktioner af drivhusgasser, og som ikke undergraver den strukturelle

omstilling af Europa.

Ift. klimakreditter anerkender Dansk Erhverv, at internationale klimakreditter kan

spille en rolle i overgangen mod klimaneutralitet. Klimakompensation er et omdisku-

teret redskab, så det er vigtigt, at man sikrer, at sådanne tiltag er troværdige, gen-

nemskuelige, kan dokumenteres og har reelle effekter - også på den lange bane.

Klimakompensation bør aldrig træde i stedet for reduktion af udledninger, men bør

være et komplementært tiltag for de udledninger, som det i dag ikke er muligt at

reducere. Brugen af klimakreditter bør ikke udvikle sig til en glidebane, der reelt ud-

huler incitamentet til strukturel omstilling i EU. Derfor bør der i udformningen af de

kommende regler fastlægges tydelige kriterier for kvalitet og integritet, således at

klimakreditter:

•

alene anvendes til på den korte bane at ”kompensere” for udledninger, som

det endnu ikke teknisk eller økonomisk muligt at eliminere,

baseres på reelle og verificerbare reduktioner, som er permanente, samtidige

og kun kan tælles med en gang

stammer fra projekter med dokumenteret additionel klimahandling og -effekt,

underlægges transparente rapporterings- og revisionsmekanismer. Kontrol-

mekanismer bør eksempelvis inkludere krav om tredjepartsverificering, certifi-

cering efter internationale standarder samt en klar begrænsning på kreditter-

nes andel i medlemsstaternes samlede reduktioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen blev senest drøftet på miljørådsmødet den 18. september. På rådsmødet ud-

talte en større gruppe lande støtte til formandskabets kompromisforslag, som bl.a.

indeholdt et klimamål på 90 pct. reduktion i drivhusgasemissionerne i 2040 ift. 1990.

En anden gruppe lande udtrykte dog bekymring for 2040-klimamålets betydning for

den europæiske konkurrenceevne, herunder særligt for energiintensive industrier og

bilindustrien. Derudover udtrykte en gruppe lande bekymring for usikkerheder for-

bundet med CO

-nettooptaget i LULUCF-sektoren og ønskede derfor forsikring om,

at målsætninger for sektoren i højere grad afspejler naturlige forstyrrelser og dyna-

mikker i skove og jorder, som medlemsstaterne ikke har fuld kontrol over.

Side 10/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder generelt Kommissionens forslag til revision af den europæiske kli-

malov velkommen, herunder et klimamål på 90 pct. netto-reduktion af drivhusgas-

udledningerne i 2040 ift. 1990. Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffek-

tiv klimaindsats i EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt.

Det er samtidigt vigtigt for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen

og dermed inspirere til øget klimahandling globalt.

Danmark og EU har godkendt anvendelse af art. 6-kreditter i Parisaftalen og arbejdet

for en aftale om udmøntning heraf, som kan sikre tilstrækkelig miljømæssig integritet.

Regeringen kan støtte en vis brug af klimakreditter til at indfri EU’s klimamål, da det

vurderes nødvendigt for at opnå enighed om et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau

for klimamålet. Regeringen tager Kommissionens forslag om, at der kan anvendes

op til 3 pct. internationale klimakreditter til efterretning. Regeringen finder, at brugen

af internationale kreditter til at indfri klimamålet i perioden 2036-2040, bør begræn-

ses.

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at en evt. anvendelse af klimakreditter i EU

skal have høj miljømæssig integritet og bidrage til omkostningseffektiv målopfyldelse

under hensyntagen til, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt for EU. Regeringen

arbejder for at begrænse anvendelsen af kreditter, og at en indfasning tidligst sker

fra 2036. Regeringen finder, at hvis lande kan og vil gøre brug af eller er årsag til

brug af kreditter, så skal de også stå for finansieringen heraf, således at finansiering

via EU-budgettet ikke finder sted.

Regeringen er enig i, at permanente, negative emissioner som eksempelvis CCUS

er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion af drivhusgasudledninger i de

sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er svære helt at omstille.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 12. sep-

tember 2025. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 8. august 2025.

Side 11/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EU’s Klimabidrag til Parisaftalen (NDC)

Intet KOM-nr.

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt tem-

peraturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til opnåel-

sen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Nationally Determi-

ned Contributions – NDC’er).

EU agerer som én samlet part til Parisaftalen og kommunikerer derfor én NDC, som

er et samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s medlemslande. Den næste runde af

NDC’er, herunder EU's, skal kommunikeres inden COP30. I de fælles aftalte tids-

rammer for NDC’erne opfordres parterne til, at deres NDC’er har et 10-årigt sigte,

dvs., at den næste runde af NDC'er omfatter et klimamål for 2035.

EU’s kommende NDC er tæt forbundet med revisionen af den europæiske klimalov

og dets 2040-klimamål.

NDC’en forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre

konsekvenser for Danmark eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter et ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-

niveauet og et 2035-mål udledt heraf til brug for NDC’en. Det er ligeledes en dansk

prioritet, at NDC’en er informeret af det Globale Stocktake fra COP28 samt vedtages

hurtigst muligt inden COP30.

Sagen er sat på dagsordenen for det additionelle miljørådsmøde den 4. november

2025 til vedtagelse. NDC’en vedtages med enstemmighed i Rådet.

2. Baggrund

Med Parisaftalen fra 2015 blev aftalens parter blandt andet enige om et globalt tem-

peraturmål, og at hver enkelt part selv skal definere, hvordan de bidrager til opnåel-

sen af dette temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag (Nationally Determi-

ned Contributions – NDC’er), der indberettes til UNFCCC.

EU agerer som én samlet part til Parisaftalen og kommunikerer derfor én NDC, som

er et samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s medlemslande. Den næste runde af

NDC’er, herunder EU's, skal kommunikeres inden COP30. I de fælles aftalte tids-

rammer for NDC’erne opfordres parterne til at indsende NDC’er hvert femte år, hvor

hver NDC bør have et 10-årigt sigte, dvs., at den næste runde af NDC'er skal indle-

veres i 2025 og omfatte et klimamål for 2035.

Side 12/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådet godkendte på miljørådsmødet d. 18. september 2025 en hensigtserklæring

om EU's NDC. Hensigtserklæringen angiver, at EU forventer at indberette en NDC

forud for COP30 med et vejledende 2035-mål på et tal mellem 66,25 pct. og 72,5

pct. reduktion af drivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauet. Hensigtserklæ-

ringen er ikke EU's NDC og vil ikke indgå i NDC-registret eller FN's synteserapport.

NDC’en er sat på dagsordenen for det additionelle miljørådsmøde den 4. november

2025 til vedtagelse for at sikre en beslutning før COP30. NDC’en vedtages med en-

stemmighed i Rådet.

NDC’en er tæt forbundet med revision af den europæiske klimalov og 2040-klima-

målet heri. Det er Kommissionen og det danske formandskabs tilgang, at 2040-målet

skal danne grundlag for at udlede EU-2035-målet i EU’s NDC. Det danske formand-

skabs tilgang er derfor at behandle de to sager samlet i Rådet.

3. Formål og indhold

Parisaftalen, og beslutninger i tillæg til denne, beskriver en række overordnede krav

og opfordringer til NDC’erne. Der er bl.a. obligatoriske krav om, at hver ny NDC, eller

opdatering af eksisterende NDC, skal repræsentere en øget ambition, ligesom den

skal indeholde information om reduktioner. Der er opfordringer til, at NDC’en skal

fremlægge reduktionsmål, som dækker hele økonomien, alle drivhusgasser og alle

sektorer, ligesom parterne opfordres til at præsentere NDC’er, som er på linje med

1,5-gradersmålet, den nyeste videnskab og det Globale Stocktake.

Indberetningen af EU’s NDC sker med henblik på at indsende EU’s klimabidrag for

2035 forud for COP30. Udkastet til NDC’en indeholder;

•

en redegørelse af EU’s NDC’er samt EU-interne politiske og reguleringsmæs-

sige tiltag siden ratificeringen af Parisaftalen;

•

en teknisk beskrivelse af fastsættelsen af EU’s klimabidrag for 2035;

•

en beskrivelse af EU og medlemsstaters progression fsva. klimahandling. Dette

inkluderer en detaljeret gennemgang af, hvordan EU’s NDC er informeret af det

Globale Stocktake fra COP28, herunder de globale energimål, bevarelse, be-

skyttelse og genoprettelse af natur og økosystemer, mål om at øge bestræbelser

på at stoppe og vende skovrydning og skovforringelse samt bæredygtige for-

brugs- og produktionsmønstre. Dette afsnit inkluderer bl.a. også progression i

implementering af EU’s 2030-NDC, EU’s tilpasningsindsatser, retfærdig omstil-

ling og EU’s bidrag til klimafinansiering;

•

en detaljeret oversigt, der specifikt er relateret til rapportering, metoder og infor-

mation relateret til klarhed og transparens (ICTU-retningslinjerne).

Udkastet indeholder på nuværende tidspunkt kantede parenteser, som vil skulle ud-

fyldes, når der er enighed om EU’s 2040-klimamål, således at EU’s indikative 2035-

klimamål til brug for NDC’en kan tilføjes.

Side 13/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Indberetningen har ingen konsekvenser for dansk ret

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Indberetningen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Udkastet medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udkastet har i sig selv ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller andre kon-

sekvenser.

8. Høring

Udkast til EU’s NDC er sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsy-

ningspolitik med høringsfrist den 27. august 2025. Der er afgivet i alt ni høringssvar

fra eksterne interessenter.

Dansk Naturfredningsforening anbefaler, at Danmarks linje er at sikre et ambitiøst,

klart og målbart EU-mål for 2035 på mindst 82 % bruttoemissionsreduktioner (ca. 94

% netto), som en del af en bane mod klimaneutralitet senest i 2040 med mindst 92

% bruttoemissionsreduktioner. NDC’en bør samtidig tydeligt udelukke brug af klima-

kreditter.

Dansk Naturfredningsforening mener, at NDC’en bør præcisere, at biomasseforbru-

get skal begrænses til restprodukter, at natur- og LULUCF-tiltag bidrager med kvan-

tificerede delmål frem mod 2035, og at EU forpligter sig til hurtigere elektrificering og

energieffektivisering ud over 2030-rammen. Dette vil styrke EU’s troværdighed inter-

nationalt, men også vores forsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv omstilling.

Dansk Erhverv anerkender behovet for, at EU med sin opdaterede NDC viser fortsat

globalt lederskab og leverer på de forpligtelser, der følger af Parisaftalen. Samtidig

er det afgørende, at EU’s klimamål indrettes på en måde, der understøtter erhvervs-

livets grønne omstilling og styrker Europas langsigtede konkurrenceevne.

Side 14/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Erhverv støtter, at EU’s klimamål realiseres gennem teknologineutrale og

markedsbaserede virkemidler. EU’s regulering bør understøtte udvikling og udrul-

ning af en bred vifte af teknologier.

Dansk Erhverv bemærker, at det er vigtigt, at EU sikrer stabile og investeringsfrem-

mende rammevilkår for hele CCS-værdikæden og Power-to-X-teknologier.

Dansk Erhverv finder det positivt, at grøn transport prioriteres. Det er dog afgørende,

at reguleringen fremmer udbredelsen af alternative drivmidler på en måde, der er

teknologineutral og understøtter en effektiv udbygning af den nødvendige energiin-

frastruktur.

Dansk Erhverv bemærker, at hvis EU skal indfri sin NDC, er det nødvendigt med et

langt stærkere fokus på udbygning af vedvarende energi og elektrificering.

Dansk Erhverv finder det problematisk, at NDC-udkastet kun i begrænset omfang

adresserer landbrugets rolle i EU’s samlede klimabidrag. Landbrugssektoren rum-

mer betydelige muligheder for omkostningseffektive reduktioner, som bør udnyttes

mere aktivt. En lavere reduktionsindsats i landbruget kan ultimativt medføre, at der

skal laves mere omkostningstunge reduktioner i andre sektorer til skade for europæ-

isk samfundsøkonomi og konkurrenceevne.

Dansk Erhverv kvitterer for, at EU i stigende grad anerkender sammenhængen mel-

lem klima- og erhvervspolitik. Det er afgørende, at denne erkendelse også afspejler

sig i de konkrete virkemidler og i implementeringen af NDC’en frem mod 2030 og

videre mod 2040 og 2050.

Dansk Industri bemærker, at NDC’erne er et vigtigt redskab til at vurdere, om vi er

på vej til at overholde Parisaftalen. Samtidig kan de være med til at skabe investor-

sikkerhed for de mange virksomheder, der udvikler og udbyder de grønne løsninger,

som verden har brug for.

Dansk Industri er bekymret over stigende drivhusgasudledninger og temperaturer,

og understreger vigtigheden af at implementere COP28-aftalen om at omstille sig

væk fra fossile brændsler, øge vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten

inden 2030. EU skal gå forrest, hvilket også er vejen til at styrke EU’s uafhængighed,

energisikkerhed og konkurrencekraft – ikke mindst med valg af de rette regulerings-

tiltag.

Den kommende EU NDC skal efter Dansk Industris opfattelse stå på skulderen af en

besluttet EU 2040 ambition. Derfor deler Dansk Industri regeringens forhåbning om

at få besluttet en 2040 mål hurtigst muligt som led i forhandlingerne om revisionen

af EU’s klimalov. Kommissionens forslag om et mål på 90 pct. med fleksibilitetsme-

kanismer vil have Dansk Industris opbakning. Fra vores europæiske kolleger jf. den

Side 15/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nævnte deklaration er der også fuld opbakning til en ambitiøs EU-indsats som led i

en stærk regulering, der også fremmer EU’s konkurrencekraft.

Dansk Industri noterer sig, at klimakreditter ikke fremgår under afsnittet om Artikel 6.

I lyset af EU-Kommissionens anerkendelse af internationale kreditter i deres nylige

forslag, har Dansk Industri erfaret, at spørgsmålet om at koble artikel 6 kreditter til

EU’s CO2-kvotesystem er en følsom diskussion, som kan være en udslagsgivende

fleksibilitetsmekanisme til at sikre medlemslandenes villighed til at støtte et 90 pct.

2040 EU-klimamål. Som det også fremgår af deklarationen, er det vigtigt med fleksi-

bilitet og samtidigt, at der også holdes nøje øje med CO2-kvoteprisen. Ingen ønsker

en situation som under de tidligere JI/CDM-kreditter. Efter Dansk Industris opfattelse

handler det grundlæggende om, hvordan fleksibiliteten sikres i praksis. Når det kom-

mer til CO2-kvotesystemet hænger det også sammen med overvejelserne om, hvor-

dan CO2-kvote-system kan sikres likviditet og funktionalitet i sidste del af 2030’erne,

når kvoteloftet nærmer sig nul. Mange af disse spørgsmål finder vi først svar på, når

CO2-kvoterevisionen skal diskuteres i 2026.

Dansk Industri støtter principielt og med de forbehold, der nævnes ovenfor en styret

og afgrænset integration af artikel 6 kvalitets-kreditter fra Parisaftalen i EU's fremti-

dige klimarammevilkår. Dansk Industri opfordrer til en hurtig konsekvensanalyse og

klare incitamenter for kulstoffjernelse inden for Europa. Hvor alle de former for flek-

sibilitet EU-Kommissionen har peget på tænkes sammen, inkl. spørgsmålet om de

såkaldte negative udledninger i ETS. Troværdige og nøje styrede rammer kan sikre

større emissionsreduktioner til lavere omkostninger og give CO2-kvotesystemet en

nødvendig øget likviditet uden at undergrave EU's klimaambitioner. Det er kritisk, at

internationale kreditter supplerer indenlandske indsats og ikke svækker incitamentet

til investeringer i EU's grønne teknologier.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU skal levere en videnskabeligt funderet

og ambitiøs NDC, der er i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener også, at EU bør forpligte sig til klimaneutralitet

senest i 2040 med mindst 82 % bruttoemissionsreduktion i 2035 og 65 % i 2030 –

uden brug af klimakreditter.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener ydermere, at EU’s NDC skal indeholde en plan

for fuld udfasning af fossile brændsler med klare slutdatoer (kul i 2030, gas i 2035,

olie i 2040) og et mål om 100 % vedvarende energi i 2040, hvor biomasse ikke reg-

nes som nul-emissioner.

92-Gruppen og Globalt Fokus opfordrer til, at energieffektivitet og energibesparelser

vægtes lige så højt som vedvarende energi, og at EU bør fastsætte bindende mål for

LULUCF-optag gennem fx lavbunds- og vådområder. EU’s klimamål bør kobles til

naturgenopretningsforordningen med kvantificerede og bindende mål for naturbase-

rede løsninger og øget kulstofoptag.

Side 16/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-Gruppen og Globalt Fokus mener desuden, at EU’s kommende budget for 2028-

2034 bør afsætte mindst 35 % til klima- og miljømainstreaming og styrke DNSH-

princippet, så investeringer ikke skader klimaet.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener ligeledes, at NDC’en skal sikre en rettigheds-

baseret grøn omstilling, der bygger på ligestilling, konventionsforpligtelser og oprin-

delige folks ret til FPIC samt finansiel og social støtte.

92-Gruppen og Globalt Fokus bemærker, at NDC’en skal respektere Aarhuskonven-

tionens procesrettigheder ved at sikre adgang til information, offentlig deltagelse og

retfærdig rettergang, herunder offentlig høring af den nyeste version.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU’s NDC bør integrere biodiversitet og

klimatilpasning gennem nationale handlingsplaner (NBSAP og NAP), stoppe og

vende afskovning inden 2030 og styrke økosystemernes kulstofdræn.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU skal i NDC’en forpligte sig til at levere

deres fair share af det nye globale klimafinansieringsmål samt til at bidrage med ad-

ditionelle midler til tab og skader.

92-Gruppen og Globalt Fokus mener, at EU bør forpligte den private finansielle sek-

tor til at reducere finansierede emissioner med 60-70 % inden 2030 og forbyde inve-

steringer i nye fossile projekter.

International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) noterer med tilfredshed, at

EU i NDC’en forpligtelser sig til at fremme en menneskerettighedsbaseret og køns-

responsiv tilgang til klimaindsatsen, der fremmer social retfærdighed, lighed og in-

klusion i den globale overgang til klimaneutralitet, fuld, ligeværdig og meningsfuld

deltagelse og inddragelse af kvinder i klimrelaterede beslutningsprocesser og fuld

opfyldelse af vores menneskerettighedsforpligtelser, når der træffes foranstaltninger

til at bekæmpe klimaforandringer.

IWGIA anbefaler, at den danske regering støtter en styrkelse af EU's NDC ved at

sikre følgende:

1. Anerkendelse af Oprindelige Folks rettigheder: NDC bør udtrykkeligt anerkende

Oprindelige Folk, ikke kun som sårbare grupper, men som rettighedshavere i

henhold til minimumsstandarderne i UNDRIP og ILO-konvention 169.

2. Frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC): At sikre Oprindelige Folks

FPIC for alle foranstaltninger, der er fastsat i NDC, og som potentielt kan påvirke

Oprindelige Folks land, territorier og ressourcer.

3. Meningsfuld deltagelse: i) Garantere meningsfuld deltagelse af Oprindelige Folk

i afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger, der finansieres eller gennemføres

Side 17/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af EU og dets medlemsstater på Oprindelige Folks territorier, og ii) fremme Op-

rindelige Folks retfærdige deltagelse i lokal, national, regional og international

klimastyring ved at afsætte ressourcer, mekanismer og kapacitetsopbygning

4. Anerkendelse af Oprindelige Folks viden: I overensstemmelse med Parisaftalen,

forskellige UNFCCC COP-beslutninger og den videnskabelige konsensus aner-

kendes Oprindelige Folks videnssystemer som centrale for effektiv tilpasning og

modstandsdygtighed, samt som afgørende for retfærdige og effektive klimafor-

anstaltninger generelt.

5. Sikkerhedsforanstaltninger og overvågning: Klimatiltag skal omfatte solide soci-

ale, miljømæssige og menneskerettighedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger

med uafhængig overvågning og tilgængelige klagemekanismer i foranstaltnin-

ger, der finansieres eller gennemføres af EU.

6. Finansiering og landrettigheder: Yde direkte finansiering og politisk støtte til ind-

fødte-ledede initiativer og styrke land- og territoriale rettigheder, især i henhold

til sektion III a(ix) vedrørende standsning og vending af skovrydning.

WWF Verdensnaturfonden anser NDC’en som et afgørende globalt signal om Paris-

aftalens betydning i den fælles indsats mod klimakrisen.

WWF understreger det danske formandskabs centrale rolle i at sikre, at EU fremlæg-

ger en ambitiøs NDC inden fristen for NDC-synteserapporten, samt at 2035-målet

fastsættes i tråd med tidligere metodologi – som minimum en lige linje mellem 2030-

målet og et 90% reduktionsmål i 2040 uden brug af fleksible mekanismer.

WWF Verdensnaturfonden mener, at EU’s NDC bør udvise globalt lederskab med

klare tidslinjer for udfasning af fossile brændsler, klimaneutralitet i 2040 og mindst

82% reduktion i 2035 samt større gennemsigtighed i målene.

WWF Verdensnaturfonden mener ligeledes, at natur og biodiversitet skal have en

langt stærkere rolle: EU må levere på målet om at standse afskovning inden 2030

og styrke beskyttelsen af skove, kyst- og havområder som vigtige kulstoflagre.

WWF mener endeligt, at NDC’en bør tydeliggøre, hvordan medlemslandene konkret

vil levere på dette globale mål, og samtidig anerkende alle økosystemers betydning

for klimahåndtering – i tråd med den globale biodiversitetsaftale fra Kunming-Mont-

real.

Synergi bemærker, at energieffektivitet er et centralt redskab til at indfri både euro-

pæiske og globale klimamål, hvilket understreges i COP28-aftalen og EU-lovgivning,

hvor det positioneres som et af de mest effektive værktøjer til at styrke energisikker-

hed og opnå klimamål.

Synergi bemærker, at der, i lyset af, at EU endnu mangler at redegøre for, hvordan

energieffektivitetsmålet for 2030 vil blive indfriet, er behov for at øge ambitionsni-

veauet – i medlemsstaterne med stærkere politikker, på EU-plan med 2040 og 2050

Side 18/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mål for energiforbruget, og internationalt med øget globalt pres for hurtigere effekti-

viseringer.

ITD anerkender behovet for, at EU går forrest i den globale klimaindsats, og vi støtter

målsætningen om at nå klimaneutralitet i 2050 samt en ambitiøs mellemetape frem

mod 2035. Vi finder det positivt, at transportsektoren indgår som et centralt fokus-

område i NDC’en, herunder gennem indsatsen for udrulning af nul- og lavemissions-

køretøjer, udvikling af infrastruktur og styrkede virkemidler i EU’s klimapolitik.

ITD vil dog understrege tre forhold, som er afgørende for vejgodstransporten:

1. Teknologineutralitet: Det er vigtigt, at EU holder flere teknologiske spor åbne –

herunder batterielektriske, brint- og biogasbaserede løsninger – så transportører

kan vælge den mest hensigtsmæssige teknologi afhængigt af kørselsmønster,

geografi og kundebehov.

2. Infrastruktur og rammevilkår: En ambitiøs elektrificering af den tunge transport

kræver massive investeringer i lade- og tankinfrastruktur i hele EU. Uden et sam-

menhængende net af lynladere og alternative brændstofstationer risikerer vi, at

målsætningerne bliver urealistiske i praksis.

3. Konkurrenceevne og implementering: Nye krav til den tunge vejtransport skal

følges af rammevilkår, der sikrer fair konkurrence, både internt i EU og i forhold

til tredjelande. Det gælder ikke mindst i forhold til ETS2, vejafgifter og grænse-

overskridende kørsel. Klimapolitikken skal gennemføres på en måde, der ikke

skubber danske og europæiske transportvirksomheder ud af markedet.

ITD bakker op om de overordnede mål i EU’s NDC, men opfordrer til, at implemen-

teringen sker med blik for de praktiske realiteter i vejgodstransporten. ITD bemærker

dertil, at en grøn omstilling af godstransporten kan kun lykkes, hvis politiske mål føl-

ges af realistiske løsninger, tilstrækkelig infrastruktur og økonomisk bæredygtige

rammevilkår for erhvervet.

Klimabevægelsen bemærker, at et højt klimamål er nødvendigt, hvis vi skal leve op

til vores ansvar,

jf. Parisaftalen.

Klimabevægelsen anbefaler 90% i 2035 med en

budget-tilgang.

Klimabevægelsen mener, at det er nødvendigt at håndtere de forbrugsbaseret ud-

ledninger. Det har dog vist sig kompliceret at lave politik for alle de forskellige mate-

rielle ting vi importerer. Fokus bør derfor lægges på de enkelte produkter, hvor effek-

ten vil være størst, og hvor vi kender CO2-udledningen i produktets værdikæde.

Klimabevægelsen foreslår en landingsbane for at reducere de forbrugsbaseret ud-

ledninger, som samtidig understøtter den grønne omstilling og afhjælper den for

store arealanvendelse i andre dele af verden.

Klimabevægelsen råder til at følge Klimarådets anbefalinger om et importstop af bio-

masse til energiformål og soja til foder. Konkret bør der opstilles et pejlemærke for

det forbrugsbaserede klimaaftryk, inklusiv arealanvendelse:

1. Der skal etableres et stop for import af træbaseret biomasse til energiformål se-

nest i 2035.

Side 19/20

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 31: Orientering om notat om additionel miljørådsmøde den 4. november 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Frem mod forbuddet, skal mængden af importeret træbaseret biomasse reduce-

res.

3. Afbrænding af træ-biomasse skal lineært reduceres fra det nuværende niveau

med mindst 90% frem mod år 2040.

4. Der skal etablere et stop for import af soja til foder senest i 2040.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at kunne opnås enighed om NDC’en på miljørådsmødet den 4. no-

vember. De konkrete måltal afhænger af revisionen af den europæiske klimalov, her-

under enighed om EU’s 2040-klimamål. Forhandlingerne om EU’s NDC forventes i

vid udstrækning at afspejle forhandlingerne om den europæiske klimalov, således at

medlemslande, der ønsker et ambitiøst 2040-klimamål, ligeså ønsker en ambitiøs

NDC, mens medlemslande, der ønsker et lavere 2040-klimamål, ønsker en mindre

ambitiøs NDC.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Regeringen mener, at det er

vigtigt, at EU går foran og viser globalt klimalederskab, hvorfor det er vigtigt at indle-

vere EU’s NDC hurtigst muligt før COP30. Regeringen mener, at det er vigtigt at EU’s

næste NDC udledes fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende

2040-klimamål med henblik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt. Rege-

ringen støtter et ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet,

der er i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål og et 2035-mål udledt

heraf til brug for NDC’en, hvilket vil være i overensstemmelse med de 5-årige tids-

rammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen.

Regeringen støtter ligeledes, at NDC’en er informeret af det Globale Stocktake, her-

under hvordan EU bidrager til de globale indsatser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. september

2025.

Side 20/20