Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15-10-2025
J nr.
2025 - 4940
Akt-id
706722
Meddelelse af eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi i et areal ved Virum
Energistyrelsen modtog den 30. august 2024 en ansøgning fra Innargi A/S om
eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med hen-
blik på fjernvarmeforsyning i et areal ved Virum.
Vedlagt følger en redegørelse efter § 6 i lov om anvendelse af Danmarks under-
grund (undergrundsloven) om denne ansøgning om tilladelse. Jeg beder om at
blive underrettet, når redegørelsen har været forelagt udvalget.
Ifølge undergrundslovens § 5 er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der
meddeler nye eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i un-
dergrunden. Det er min hensigt at meddele den nye tilladelse, når redegørelsen
i overensstemmelse med § 6 i undergrundsloven har været forelagt udvalget.
Ministeriet bemærker, at efterforskningstilladelser som udgangspunkt meddeles
for en periode på seks år (regnet fra datoen for tilladelsen). I dette tilfælde fast-
sættes perioden til fem år, da områdets geologi i den ansøgte dybde er tilstræk-
keligt kendt til, at borearbejdet kan påbegyndes tidligere.
Hvis rettighedshaver giver tilsagn om indvinding af geotermisk energi til fjernvar-
meforsyning, og vilkårene i tilladelsen er opfyldt, har selskabet ret til forlængelse
af tilladelsen i op til 30 år.
Ansøgningens sagsbehandlingstid afspejler, at Innargi A/S har tilkendegivet
over for Energistyrelsen, at sagsbehandlingen ikke haster.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1