Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
07-10-2025
J nr.
2025 - 1408
Akt-id
610808
Orientering om ændring i netvirksomhedsbekendtgørelsen og systemansvars-
bekendtgørelsen sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændringer til net-
virksomhedsbekendtgørelsen og systemansvarsbekendtgørelsen. Formålet er at
klargøre systemoperatørers kompetence ifm. nettilslutning, samt opfølgning på
ENS-branchedialog om netvirksomhedernes netudviklingsplaner og sag om di-
spensation fra regler om habilitet.
Eksplicit hjemmel til systemoperatørers kompetence ifm. nettilslutning
Netvirksomhederne og Energinet er systemoperatører i Danmark og er dermed
ansvarlige for at drive, opretholde, udvikle og sikre pålidelige og effektive elektri-
citetssystemer, og for Energinets vedkommende, at sikre elforsyningssikkerhe-
den.
Forsyningstilsynet har i en konkret sag ved afgørelse af 9. maj 2025 vurderet, at
Energinet ikke har tilstrækkelig hjemmel til at træffe afgørelse om, at to projekter
skal tilsluttes som et samlet elproduktionsanlæg.
På baggrund heraf foreslås det, at systemoperatørers skønskompetence præci-
seres i netvirksomhedsbekendtgørelsen og systemansvarsbekendtgørelsen. For-
målet med ændringerne er at sikre en klar regulering om den skønsmæssige
kompetence til Energinet. Uden tydeliggørelse af kompetencen, kan det medføre
uhensigtsmæssige tilslutninger for fremtidige anlæg, hvilket kan være problema-
tisk af hensyn til det kollektive net og elforsyningssikkerheden. Ændringerne er i
overensstemmelse med gældende EU-ret (Kommissions forordningen om fast-
læggelse af netregler for krav til nettilslutning af generatorer).
Justering af netvirksomhedernes regler om habilitet og justering af frist for netud-
viklingsplaner
Habilitetsreglernes primære formål er at forhindre en sammenblanding af mono-
polregulerede og konkurrenceudsatte aktiviteter og sikre, at netvirksomhedens
adfærd og beslutningstagen ikke påvirkes af kommercielle interesser. Derfor kan
en netvirksomheds ledelse som udgangspunkt ikke deltage i driften eller ledelsen
af en forbundet virksomhed, som ikke selv har bevilling til at drive netvirksomhed.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2