KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 18
Offentligt

E-brev: [email protected]

Energinet

Att.: Katja Scharmann

Cc:

[email protected]

Mariane Thomsens Gade 1C, 8.

8000 Aarhus C

Tlf. +45 87 34 34 34

[email protected]

www.interlex.dk

CVR-nr. DK 74260519

Christina Kirk Mizzi

Advokat (L)

[email protected]

Dato:

03.10.2025

J.nr.:

391935

Sekretær:

Vibeke H. Andersen/ckm

Dir. tlf. 87 34 34 44

[email protected]

Vedr.: Bemærkninger vedrørende planlagt linjeføring af 400 kV højspændingsforbindelsen -

Lyngbygårdsvej 59, Tilst

Idet jeg henviser til det fælles høringssvar indsendt på vegne af en række borgere i området, hvor

også denne ejendom er omfattet, skal jeg på vegne af ejerne af ejendommen Lyngbygårdsvej 59

fremføre følgende bemærkninger.

Ejendommen blev erhvervet for seks år siden og er siden blevet etableret som et generationshjem

med to selvstændige boligenheder, fire hektar jord og plads til både husdyr og rekreativ udfoldelse.

Her bor tre generationer samlet

–

i alt seks personer, herunder to mindre børn på blot ét og tre år.

Dertil kommer fire heste, som er en central del af familiens liv, og hvor også naboens køer græsser

på engarealerne. Ejendommen er løbende renoveret og forbedret for betydelige midler, og den ud-

gør i dag både en væsentlig økonomisk investering og et helt særligt familiært samlingspunkt, som

ikke lader sig genskabe andetsteds.

Det er derfor særligt alvorligt, at den planlagte linjeføring placerer en 400 kV højspændingsforbin-

delse blot 80 meter fra familiens hoveddør. Ejendommen vil dermed ligge inden for de 200 meter,

som Sundhedsstyrelsen selv har anbefalet som mindsteafstand af hensyn til magnetfelter. En så tæt

placering rejser åbenlyse sundhedsmæssige bekymringer, særligt for små børn, og indebærer en

daglig utryghed, som ingen familier bør pålægges.

Ridebanen på ejendommen vil endvidere komme til at ligge blot 30 meter fra en af masterne. Det

giver både akutte og langsigtede problemer. Under anlægsfasen vil området være præget af tung

trafik, maskiner og støj, som gør ridebanen ubrugelig. Når anlægget står færdigt, vil støj, knitren og

summen fra ledningerne udgøre en vedvarende gene, og magnetfelterne kan have betydelig påvirk-

ning på hestenes adfærd og velfærd. Heste er flugtdyr, og erfaring viser, at de reagerer markant på

både lyd og elektromagnetiske felter. Det indebærer en reel risiko for, at ridebanen fremadrettet ikke

kan anvendes, hvilket fratager familien en central del af deres dagligdag.

professionel rådgivning

–

personligt fokus

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-2-

De økonomiske konsekvenser er tilsvarende alvorlige. At placere master og luftledninger i denne

afstand betyder en væsentlig værdiforringelse. Ejendommen risikerer i praksis at blive usælgelig,

eller kun kunne afstås med betydelige tab. Familierne vil dermed blive stavnsbundet til en ejendom,

hvor livskvaliteten samtidig er forringet. Dette er ikke blot et økonomisk tab, men et indgreb i deres

mulighed for at bestemme over eget liv og fremtid.

Det valgte tracé er samtidig lagt gennem et af de mest sårbare områder i hele strækningen. Terrænet

er sumpet og kuperet, præget af moser og engdrag, og anlægget vil derfor nødvendigvis indebære

massive terrænindgreb. Ejendommen grænser direkte op til området

”Sibirien”, en istidsskabt slugt

af særlig landskabelig og biologisk værdi. Her findes flere fredede og beskyttede arter, herunder rød

glente, flagermus, isfugl og vilde orkideer. Området er af Naturstyrelsen udpeget til yderligere skov-

rejsning og rekreativ udbygning, netop med henblik på at skabe adgang til unik bynær natur. Den

foreslåede linjeføring underminerer dette arbejde og er uforenelig med de hensyn, som allerede er

politisk prioriteret.

Det må understreges, at der findes et oplagt alternativ. Energinet har selv oplyst, at nye master kan

placeres 50 meter fra de eksisterende. En mindre linjeforskydning, hvor anlægget føres øst om

Lyngby og Yderup parallelt med den nuværende linjeføring, vil reducere påvirkningen væsentligt.

Med denne løsning vil størstedelen af de berørte ejendomme friholdes, naturværdier bevares, og

arbejdet kan udføres i et mere tilgængeligt terræn. De få ejendomme, der vil blive ramt, er enten

allerede eksproprieret, ikke beboede eller beliggende i forvejen mellem motorvej og jernbane.

På denne baggrund er det min vurdering, at projektet i sin nuværende form vil medføre uforholds-

mæssigt store indgreb i både privat ejendomsret, familieliv, natur og landskab. Grundlovens § 73

forudsætter, at ekspropriation kun kan ske, hvor det er nødvendigt, og at der udvises proportionalitet

i valg af løsning. Det foreliggende forslag lever ikke op til disse krav, når et mere skånsomt og sagligt

alternativ foreligger.

Jeg skal derfor på vegne af ejerne af ejendommen Lyngbygårdsvej 59 anmode om, at Energinet

ændrer projektet i overensstemmelse med det alternative tracé, således at projektets samfunds-

mæssige formål kan opnås uden at påføre denne ejendom og dens beboere uoprettelige tab.

Med venlig hilsen

Christina Kirk Mizzi

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

E-brev: [email protected]

Energinet

Att.: Katja Scharmann

Cc:

[email protected]

Mariane Thomsens Gade 1C, 8.

8000 Aarhus C

Tlf. +45 87 34 34 34

[email protected]

www.interlex.dk

CVR-nr. DK 74260519

Christina Kirk Mizzi

Advokat (L)

[email protected]

Dato:

03.10.2025

J.nr.:

391952

Sekretær:

Vibeke H. Andersen/ckm

Dir. tlf. 87 34 34 44

[email protected]

Vedr.: Bemærkninger vedrørende planlagt linjeføring af 400 kV højspændingsforbindelsen -

Lyngbygårdsvej 53, Tilst

Idet jeg henviser til det fælles høringssvar indsendt på vegne af en række borgere i området, hvor

også denne husstand er omfattet, skal jeg på vegne af ejerne af ejendommen Lyngbygårdsvej 53,

8381 Tilst, fremføre følgende bemærkninger.

LYNGBYGÅRDSVEJ 53

Mine klienter har boet i Lyngby siden 1997. I den periode har de opført to villaer, herunder deres

nuværende bolig, hvor de samlet har investeret omkring kr. 5,7 mio. i boligmasse og landskab. For

dem har det været en livsinvestering

–

ikke blot økonomisk, men i lige så høj grad i livskvalitet. De

har valgt at bosætte sig her, fordi området byder på noget helt særligt: en uspoleret natur, en ro og

en åbenhed, som kun findes ganske få steder så tæt på Aarhus centrum.

Netop i de senere år har udviklingen omkring Lyngby og Yderup understreget denne værdi. Natur-

styrelsen har opkøbt jord og etableret nye naturområder med sø, skov, æblelunde og rekreative

faciliteter, som benyttes af både lokale borgere og gæster fra Aarhus. Aarhus Kommune har iværksat

kogræsning, der bidrager til en sammenhængende biodiversitet og styrker den naturlige variation i

området. En ny bro over jernbanen har skabt adgang mellem True Skov og de øvrige naturarealer

og benyttes dagligt af cyklister, ryttere, vandrere og løbere. Mine klienter oplever fra deres egen

ejendom, hvordan biodiversiteten er vokset markant i de seneste 8–10 år. Rød glente, tårnfalk, ugler,

nattergal, padder og flagermus er blevet en del af det faste billede, mens store flokke af gæs og

svaner trækker lavt over området og benytter markerne som fourageringssted. Området er i stigende

grad blevet en rekreativ oase, som også tiltrækker forskere fra Aarhus Universitet.

Det er på denne baggrund, at Energinets forslag om at føre en 400 kV luftledning gennem netop

dette område rammer ekstra hårdt. En placering vest for jernbanen vil ikke alene ødelægge det

landskab, som husstanden har bygget deres liv og hjem op omkring, men også underminere den

professionel rådgivning

–

personligt fokus

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-2-

naturudvikling, som stat og kommune selv har investeret i. For mine klienter betyder det konkret, at

ejendommen vil miste en væsentlig del af sin værdi. Ingen ønsker at bo med udsigt til og støj fra en

luftledning i stedet for et åbent, levende landskab. Erfaringer fra tilsvarende projekter viser, at boliger

på denne afstand i praksis bliver usælgelige eller i hvert fald underlagt et markant værditab, som

ingen rimelig erstatning kan kompensere for.

Men konsekvenserne rækker langt videre end til den enkelte husstand. Etableringen af master og

ledninger vil kræve omfattende rydning af natur og dermed ødelægge levegrundlaget for padder,

flagermus og rovfugle, som er særligt sårbare over for ændringer i habitater. For trækfuglene vil

luftledningerne udgøre en konkret kollisionsrisiko, som vil føre til døde og kvæstede fugle i et om-

råde, hvor de i dag har trygge ruter og fourageringspladser. Hertil kommer, at linjeføringen vil skære

gennem et område, som er udpeget som en del af Aarhus Kommunes Vand- og Naturpark

–

særligt projekt på 8.000 ha med det formål at beskytte drikkevandet og skabe sammenhængende

biodiversitet. At placere en 400 kV luftledning her er i direkte modstrid med de hensyn, staten og

kommunen selv har lagt til grund.

Endelig er det værd at bemærke, at linjeføringen også vil ødelægge den frie indsigtslinje til Lyngby

Kirke, som er et væsentligt kulturhistorisk pejlemærke i landskabet, når man nærmer sig byen fra

øst.

Som alternativ foreslår mine klienter, at linjen på den berørte strækning etableres som jordkabel. En

sådan løsning vil i væsentlig grad reducere de påpegede gener og samtidig være teknisk mulig.

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-3-

GENANVENDELSE OG RENOVERING AF EKSISTERENDE MASTER

Energinet har oplyst, at de eksisterende master i området har overstået deres tekniske le-

vetid. Efter en nærmere besigtigelse af masterne på strækningen, herunder de, der fører

linjen over jernbanen, vurderes dette imidlertid ikke at være korrekt.

Der er tale om sammenboltede gittermaster i stål, en konstruktionstype der kan vedligehol-

des og renoveres løbende, og som derfor ikke nødvendigvis har en begrænset levetid. Det

kan desuden konstateres, at mindst to af masterne allerede er blevet forhøjet med nye

stålprofiler inden for de seneste to år i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. Dette

indikerer, at konstruktionen er fleksibel og kan tilpasses ændrede tekniske krav.

På den baggrund vurderes det, at masterne på denne strækning vil kunne genanvendes

eller renoveres, eventuelt med udskiftning af enkelte stålprofiler, hvis vægten af kablerne

øges. Det foreslås, at en uvildig teknisk instans, eksempelvis Force Technology, anmodes

om at foretage en vurdering af masternes faktiske kondition og bæreevne.

En løsning baseret på genanvendelse vil indebære væsentlige økonomiske og miljømæs-

sige fordele, idet de eksisterende betonfundamenter og adgangsveje kan genbruges, og

der vil være behov for en væsentligt mindre mængde nye materialer. En sådan fremgangs-

måde vil derfor være mere bæredygtig og i tråd med principperne om ressourcebesparelse

og reduktion af klimaaftryk.

Ifølge en udtalelse fra en udvikler af grøn infrastruktur kan denne type master gives 40 til

50 års ny levetid ved omgalvanisering. Overfladerust er alene af kosmetisk betydning, og

kun hvor der forekommer gravrust, vil genanvendelse ikke være hensigtsmæssig.

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-4-

Endelig bemærkes, at de eksisterende master allerede bærer både 400 kV og 150 kV-

systemer, hvilket understreger deres tekniske styrke og anvendelighed. Energinet har tidli-

gere arbejdet med lignende opgraderingsprojekter, herunder projektet ”Opgradering af

400

kV Trige–Malling”

(2017), hvilket viser, at en tilsvarende løsning allerede er teknisk afprøvet

og gennemførlig.

Vedlagte fotos illustrerer masternes konstruktion og de nyligt udførte forhøjelser.

På vegne af ejerne af Lyngbygårdsvej 53 skal jeg derfor fremhæve, at den foreslåede linjeføring ikke

alene vil medføre et væsentligt og uerstatteligt tab af ejendomsværdi og livskvalitet for mine klienter,

men også risikerer at påføre området uoprettelige skader på natur, biodiversitet, drikkevandsres-

sourcer og det kulturhistoriske miljø. Når de eksisterende master

–

som teknisk set kan renoveres

og genanvendes

–

i stedet foreslås erstattet af en helt ny linjeføring, savner projektet både bære-

dygtig begrundelse og proportionalitet i forhold til de indgreb, det vil medføre.

Med venlig hilsen

Christina Kirk Mizzi

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

E-brev: [email protected]

Energinet

Att.: Katja Scharmann

Cc:

[email protected]

Mariane Thomsens Gade 1C, 8.

8000 Aarhus C

Tlf. +45 87 34 34 34

[email protected]

www.interlex.dk

CVR-nr. DK 74260519

Christina Kirk Mizzi

Advokat (L)

[email protected]

Dato:

03.10.2025

J.nr.:

391948

Sekretær:

Vibeke H. Andersen/ckm

Dir. tlf. 87 34 34 44

[email protected]

Vedr.: Bemærkninger vedrørende planlagt linjeføring af 400 kV højspændingsforbindelsen -

Borumvej 65, 8381 Tilst

Idet jeg henviser til det fælles høringssvar indsendt på vegne af en række borgere i området, hvor

også denne husstand er omfattet, skal jeg på vegne af ejerne af ejendommen Borumvej 65, 8381

Tilst, fremføre følgende bemærkninger.

Energinets foreslåede linjeføring vil med stor sandsynlighed indebære en totalekspropriation af ejen-

dommen. For mine klienter er dette en meget alvorlig indgriben, der både fratager dem deres hjem

og skaber betydelig økonomisk og social usikkerhed. Ejendommen er anskaffet efter flere års mål-

rettet søgen, hvor familien havde fire faste krav: en grund stor nok til jagt, et hus med plads til hele

familien, beliggenhed der muliggør børnenes fastholdelse i deres skole og foreningsliv, samt en pris

inden for budgettet. Det er en kombination, der er yderst vanskelig at opnå i nærheden af Aarhus,

og som har gjort netop erhvervelsen af denne ejendom unik for familien.

Planerne om en luftledning tværs gennem området truer ikke blot ejendommens værdi, men hele

familiens mulighed for at fastholde den livsform, de har skabt her. Hvis de tvinges til at flytte, vil det

med stor sandsynlighed betyde, at børnene må forlade skole og fritidsliv, eller at familien må opgive

drømmen om et liv på landet. Forløbet har allerede haft store psykiske konsekvenser for både børn

og voksne i husstanden.

Det skal fremhæves, at familien kun har nået at bo i huset i fem måneder, men i den periode har de

allerede investeret betydeligt i ejendommen, herunder ombygning af køkken og bryggers samt ud-

skiftning af taget. Usikkerheden om ekspropriation gør denne investering usikker, og familien er sær-

ligt bekymret for, at den kompensation, som Energinet vil tilbyde, ikke vil være tilstrækkelig til, at de

reelt kan erhverve en tilsvarende ejendom i området.

professionel rådgivning

–

personligt fokus

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-2-

På vegne af ejerne af Borumvej 65 skal jeg derfor fremhæve, at den foreslåede linjeføring i praksis

vil fratage familien deres hjem og medføre uforholdsmæssigt store personlige og økonomiske tab.

Det bør indgå i Energinets vurdering, at linjeføringen ændres, så denne husstand kan bevare mulig-

heden for at leve det liv, de har skabt med udgangspunkt i ejendommen.

Med venlig hilsen

Christina Kirk Mizzi

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

E-brev: [email protected]

Energinet

Att.: Katja Scharmann

Cc:

[email protected]

Mariane Thomsens Gade 1C, 8.

8000 Aarhus C

Tlf. +45 87 34 34 34

[email protected]

www.interlex.dk

CVR-nr. DK 74260519

Christina Kirk Mizzi

Advokat (L)

[email protected]

Dato:

03.10.2025

J.nr.:

391940

Sekretær:

Vibeke H. Andersen/ckm

Dir. tlf. 87 34 34 44

[email protected]

Vedr.: Bemærkninger vedrørende planlagt linjeføring af 400 kV højspændingsforbindelsen -

Lyngbygårdsvej 57, Tilst

Jeg repræsenterer ejerne af ejendommen Lyngbygårdsvej 57, 8381 Tilst, som vil blive væsentligt

berørt af den foreslåede linjeføring.

Idet jeg henviser til det fælles høringssvar indsendt på vegne af en række borgere i området, hvor

også denne ejendom er omfattet, skal jeg nedenfor fremføre de individuelle bemærkninger vedrø-

rende Lyngbygårdsvej 57.

Den planlagte 400 kV forbindelse vil komme til at ligge ca. 100 meter fra stuehuset og samtidig

berøre matriklen direkte. Dette indebærer en markant forringelse af ejendommen og naboernes le-

vevilkår. Ejendommen bebos af en familie med tre mindreårige børn, og der udtrykkes stor bekym-

ring for de sundhedsmæssige risici forbundet med højspændingsledninger, herunder magnetfelter,

samt for støj- og visuelle gener.

Derudover må der forventes et betydeligt værditab på ejendommen som følge af den tætte placering.

Dette er særligt uforståeligt, idet der findes et oplagt alternativ: Den eksisterende linjeføring ca. 700

meter fra ejendommen, i skovterræn øst for jernbanen. På dialogmødet i Aarhus blev det bekræftet,

at en parallelføring af den eksisterende linje er teknisk mulig og ikke medfører væsentlige merom-

kostninger.

En gennemførelse af den nuværende plan vil desuden kræve rydning af nyplantet skov, som i dag

udgør en væsentlig lyd- og miljøskærm mod jernbane og motorvej. Dette tab vil ramme både ejen-

dommens beboere og det lokale nærmiljø.

professionel rådgivning

–

personligt fokus

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-2-

På vegne af mine klienter skal jeg derfor indtrængende anmode om, at der vælges en parallelføring

langs den eksisterende linjeføring øst for jernbanen, således at generne for beboerne på Lyngby-

gårdsvej 57 minimeres.

Med venlig hilsen

Christina Kirk Mizzi

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

Forslag til alternativ

linjeføring 1

Energinets

linjeføring og station

Større afstand til

boliger i

Mundelstrup end

ved Energinets

forslag

Mulighed for luftledning hele

vejen til Søften ved at følge E45

Flere boliger på ruten er allerede eksproprieret

i forbindelse med udvidelsen af E45

Evt. kabelovergangsstation her,

der kan gå mod Sabro eller

Søften via E45

Undgår Borum Stormose (sumpet og

svært fremkommeligt)

Undgår Yderup

Undgår Yderup bæk/Tingvad Kær, som

er §3, sumpet og svært fremkommeligt

Offentlig skov = ingen boliger

og nemmere fremkommeligt

Mere end 150m til

eksisterende

Undgår Lyngby

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

Energinets

linjeføring og station

Forslag til alternativ

linjeføring 2

Undgår Borum Stormose (sumpet og

svært fremkommeligt)

Evt. kabelovergangsstation her,

for at ramme færre boliger

Undgår Yderup

Undgår Yderup bæk/Tingvad Kær, som

er §3, sumpet og svært fremkommeligt

Offentlig skov = ingen boliger

og nemmere fremkommeligt

Mere end 150m til

eksisterende

Undgår Lyngby

E-brev: [email protected]

Energinet

Att.: Katja Scharmann

Cc:

[email protected]

Mariane Thomsens Gade 1C, 8.

8000 Aarhus C

Tlf. +45 87 34 34 34

[email protected]

www.interlex.dk

CVR-nr. DK 74260519

Christina Kirk Mizzi

Advokat (L)

[email protected]

Dato:

06.10.2025

J.nr.:

391935

Sekretær:

Vibeke H. Andersen/ckm

Dir. tlf. 87 34 34 44

[email protected]

Vedr.: Fælles bemærkninger vedr. linjeføring Aabenraa–Aarhus (Lyngby–Yderup-området)

INDLEDNING

Som advokat for en samlet kreds af lodsejere fra Lyngby–Yderup-området skal jeg hermed indgive

en fælles indsigelse mod den foreslåede linjeføring af 400 kV højspændingsledninger i forbindelse

med projektet Aarhus–Aabenraa. Jeg skal indledningsvis understrege, at lodsejerne anerkender

nødvendigheden af den grønne omstilling og et fremtidssikret elnet. Indsigelsen retter sig derfor ikke

mod projektets formål, men mod den konkrete linjeføring, som på flere områder fremstår unødven-

digt indgribende i forhold til både mennesker, ejendomme, natur og lokalsamfund.

Den planlagte linjeføring gennemskærer to mindre landsbysamfund samt et landskab, der i årtier er

udviklet i samspil mellem lodsejere, Aarhus Kommune og Naturstyrelsen. Området rummer beskyt-

tede naturarealer, et særdeles rigt dyre- og fugleliv samt kulturhistoriske landskabsstrukturer, som

ikke kan genskabes, når først indgrebet er sket. For de berørte lodsejere indebærer den foreslåede

linjeføring væsentlige konsekvenser i form af sundhedsmæssige risici, støjgener, tab af ejendoms-

værdi og

–

ikke mindst

–

en markant forringelse af livskvaliteten i deres hjem og nærmiljø.

Jeg skal henvise til, at der foreligger et alternativ til den foreslåede linjeføring, som er teknisk mulig

og planlægningsmæssigt langt bedre funderet. Dette alternativ indebærer en forskydning tættere på

motorvejen, hvor linjen kan placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg. På den måde fri-

holdes landsbyerne og de mest sårbare naturområder samtidig med, at en betydelig strækning af

kabellægning kan spares.

Efter min opfattelse gælder det, at når der foreligger et alternativ, som er mindre indgribende, bedre

planmæssigt forankret og samtidig fremtidssikret, skal dette vælges i overensstemmelse med pro-

portionalitetsprincippet og hensynet til både retssikkerhed, natur og samfundsøkonomi.

professionel rådgivning

–

personligt fokus

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-2-

2.1

ALTERNATIV LINJEFØRING

–

KONKRET FORSLAG

På vegne af de berørte lodsejere skal jeg fremlægge to forskellige forslag til en alternativ

linjeføring, der er udarbejdet med henblik på at sikre projektets gennemførelse samtidig

med, at indgrebene i lokalsamfund, ejendomme og natur reduceres mest muligt. Forslaget

indebærer en forskydning af linjeføringen parallelt med den eksisterende infrastruktur og

tager udgangspunkt i områder, hvor der allerede er tekniske anlæg eller gennemført ek-

spropriation. Begge løsninger vil i praksis være teknisk realiserbar, mindre indgribende og

mere samfundsøkonomisk forsvarlig end den linjeføring, Energinet har foreslået. Til støtte

herfor vedlægges kortmateriale, der præcist illustrerer forløbet af de to alternative linjer.

Præsentation af de alternative linjeføringer

De alternative forslag bygger på en forskydning af linjeføringen, så denne i højere grad

følger den eksisterende infrastruktur i området, herunder motorvejen og jernbanen. Den

nuværende planlægning indebærer, at master og ledninger trækkes ind i et landskabsrum,

som hidtil har været friholdt for større tekniske anlæg, og hvor de visuelle, miljømæssige og

sociale konsekvenser derfor bliver særligt markante. Ved at lade linjen forløbe parallelt med

de anlæg, der allerede udgør markante indgreb i landskabet, kan de samlede gener redu-

ceres betydeligt.

Forslag 1 indebærer konkret, at linjen forskydes, så den placeres parallelt med den nuvæ-

rende højspændingslinjeføring og tættere på motorvejen, hvor terrænet er mere jævnt, og

hvor indgreb i natur og landskab i forvejen er foretaget. Denne løsning betyder, at de berørte

arealer primært vil være tidligere landbrugsarealer, tilplantet skov samt ejendomme, der

allerede er omfattet af ekspropriation i forbindelse med motorvejsudvidelsen. Herved und-

gås, at nye landsbyområder og boligområder pålægges uforholdsmæssige gener samtidig

med, at de tekniske anlægsarbejder kan gennemføres på mere rationel vis.

Det er under dette forslag mulighed for at lave en kabelstation på marken nordøst for Mun-

delstrup fremfor mellem Sabro og Mundelstrup, som er Energinets forslag.

Det er min vurdering, at denne linjeføring både er teknisk realiserbar og planmæssigt hen-

sigtsmæssig. Dels vil den reducere antallet af nye ejendomme, der berøres, til et minimum,

dels sikrer den, at indgrebene koncentreres i områder, hvor landskabet allerede er påvirket

af store infrastrukturanlæg. Derved opretholdes princippet om, at ny infrastruktur bør sam-

les der, hvor påvirkningen af natur og bosætning er mindst mulig.

Forslag 2 følger i høj grad samme linjeføring som forslag 1, men kan derefter graves ned

syd for Mundelstrup og derefter lave et knæk over til Energinets station. Men ellers har den

i høj grad samme fordele som forslag 1 benævner, og følger ligeledes motorvejen parallelt.

2.2

2.3

Tekniske forhold ved den alternative linjeføring

Den alternative linjeføring er udarbejdet, så den i videst muligt omfang udnytter eksiste-

rende terræn- og infrastrukturforhold. Forslaget indebærer en forskydning på op til ca. 114

meter fra den nuværende højspændingsmast og en afstand på ca. 129 meter til motorvejen

på det tætteste sted. Linjen vil således kunne anlægges parallelt med motorvejen uden at

overskride respektafstande, og samtidig friholde beboelse, der i det nuværende forslag vil

blive direkte belastet.

Et centralt element i forslaget er, at linjen føres over jernbanen, således at den nye høj-

spændingsføring placeres i det skovområde, hvor den eksisterende linje allerede står.

Krydsning af jernbanen er teknisk muligt og blev også bekræftet af Energinet selv på

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-3-

dialogmødet, hvor det blev anført, at en jernbanekrydsning ikke i sig selv udgør en hindring.

Tværtimod vil en sådan løsning reducere både de landskabelige og sociale konsekvenser,

idet linjen derved undgår at blive trukket ind mellem landsbyerne Lyngby og Yderup.

Samtidig vil det alternative forløb reducere behovet for yderligere kabellægning på denne

strækning. Den foreslåede linjeføring kræver i dag en længere nedgravet sektion for at

undgå konflikter med eksisterende boligområder. Ved at placere linjen langs motorvejen

kan kabellægningen forkortes væsentligt, hvilket frigør ressourcer til kabellægning andre

steder på strækningen, hvor behovet er større

–

eksempelvis ved Sabro/Søften. Denne

omlægning giver således mulighed for en mere balanceret fordeling af de kabelførte kilo-

meter inden for den ramme, som Energinet selv har fastsat.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at en stor del af de arealer, den alternative linjeføring vil

berøre, allerede er eksproprieret i forbindelse med udvidelsen af motorvejen. Det betyder,

at nye indgreb i privatejede ejendomme begrænses til et minimum, og at en væsentlig del

af de sociale og økonomiske omkostninger, der ellers ville følge af en helt ny linjeføring

gennem hidtil uberørte bolig- og naturområder, kan undgås.

2.4

Lodsejerhensynet

Et centralt hensyn ved den alternative linjeføring er, at belastningen af nye ejendomme

reduceres markant. Hvor Energinets forslag indebærer væsentlige gener for en række bo-

liger og landsbyområder, friholder den alternative løsning i vidt omfang eksisterende bebo-

else og placerer i stedet linjeføringen langs arealer, hvor tekniske anlæg allerede præger

landskabet.

Endvidere mindskes risikoen for, at ejendomme bliver usælgelige eller at ejere reelt stavns-

bindes til deres ejendom som følge af en placering i umiddelbar nærhed af højspændings-

ledninger. Den utryghed og værdiforringelse, der ellers vil være en uundgåelig konsekvens

af det fremlagte projekt, kan i væsentlig grad undgås, når linjeføringen forskydes til områ-

der, hvor boliger og lokalsamfund i forvejen ikke er til stede.

2.5

Fordele ved alternativet

–

natur og miljø

Den alternative linjeføring indebærer væsentlige fordele i forhold til beskyttelsen af natur og

miljø. Hvor Energinets nuværende forslag vil skære igennem flere § 3-beskyttede områder,

herunder moser, kær og vandløb, vil den alternative placering friholde disse særligt sårbare

naturtyper. Det er et forhold, der har væsentlig betydning både i forhold til naturbeskyttel-

seslovgivningen og i relation til proportionalitetsprincippet, idet der foreligger en mindre ind-

gribende løsning.

Linjeforskydningen vil samtidig skåne levesteder for en række bilag IV-arter, herunder stor

vandsalamander, odder, flagermus og flere rovfuglearter som rød glente. Ligeledes redu-

ceres risikoen for kollisioner for de store flokke af trækfugle

–

gæs og svaner

–

som anven-

der området som landings- og fourageringssted. Dermed undgås en konflikt med både ha-

bitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet samt Danmarks internationale forpligtelser på området.

Endelig mindskes risikoen for uoprettelige ødelæggelser af særligt artsrige lokaliteter, som

Aarhus Kommune selv har fremhævet som blandt de mest værdifulde botaniske områder i

kommunen. Det alternative forslag respekterer dermed den natur- og miljøplanlægning,

som både kommune og stat har prioriteret, og understøtter en løsning, der kan forenes med

langsigtede mål om biodiversitet og grøn omstilling.

2.6

Fordele ved alternativet

–

anlægsteknik og økonomi

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-4-

Det alternative tracé indebærer klare fordele i både anlægs- og driftsmæssig henseende.

Hvor Energinets nuværende forslag kræver omfattende anlægsarbejder i vanskeligt terræn

præget af mose, eng og bakket landskab, vil det alternative forslag i langt højere grad kunne

gennemføres på arealer, der allerede er præget af landbrugsdrift eller tilplantet skov. Dette

betyder, at adgangen for entreprenørmaskiner og etablering af funderinger kan ske væ-

sentligt enklere og uden samme risiko for skader på drænsystemer og den naturlige hydro-

logi.

Samtidig reducerer forslaget behovet for omfattende kabellægning på netop denne stræk-

ning, hvilket frigør ressourcer til nedgravning andre steder, hvor hensynet til beboelse og

natur er mere påtrængende. Dermed opnås en mere balanceret og proportional anvendelse

af de begrænsede kilometer, som kan kabellægges.

Endvidere mindskes risikoen for tekniske problemer i både anlægs- og driftsfasen, da linje-

føringen i mindre grad vil forstyrre vandløb, drænrør og vådområder. Dette medfører ikke

blot færre miljømæssige konsekvenser, men også lavere fremtidige vedligeholdelsesom-

kostninger.

Endelig skal det fremhæves, at Energinets nuværende forslag i praksis vil påføre samfundet

et dobbeltressourceforbrug, idet Aarhus Kommune mister VE- og byudviklingsarealer, som

i stedet må findes andre steder. Det alternative forslag undgår dette tab og er derfor sam-

fundsøkonomisk mere forsvarligt.

2.7

Samlet vurdering

Det samlede forslag til en alternativ linjeføring fremstår som en løsning, der i væsentlig grad

reducerer de menneskelige, naturmæssige og økonomiske konsekvenser sammenlignet

med Energinets nuværende forslag. Tracéet er teknisk realistisk, idet det i videst muligt

omfang følger eksisterende infrastruktur og allerede berørte arealer, og dermed undgår de

mest sårbare naturområder og de mest belastede lokalsamfund.

Juridisk set opfylder alternativet langt bedre proportionalitetskravet i Grundlovens § 73, idet

ekspropriationsindgrebet begrænses til de mindst indgribende løsninger. Samtidig under-

støtter det de planlægningsprincipper, Aarhus Kommune selv har fremhævet, om at samle

tekniske anlæg langs eksisterende infrastrukturanlæg og beskytte de udpegede VE- og by-

udviklingsområder.

Samfundsøkonomisk er alternativet endvidere mere forsvarligt, da det reducerer behovet

for omfattende kabellægning på denne strækning, mindsker risikoen for tekniske komplika-

tioner og undgår dobbeltressourceforbrug i form af tabte udviklingsarealer.

På denne baggrund er det min klare vurdering, at den alternative linjeføring bør indgå som

en reel mulighed i den videre planlægning.

3.1

JURIDISKE RAMMER

Grundlovens § 73

–

krav om nødvendighed og proportionalitet

Efter Grundlovens § 73 kan ekspropriation alene gennemføres, hvis indgrebet er nødven-

digt og står i rimeligt forhold til det formål, der skal varetages. Bestemmelsen indebærer

ikke blot et krav om saglighed, men også en klar forpligtelse til at vælge den mindst indgri-

bende løsning blandt de muligheder, der foreligger. Proportionalitetsprincippet er således

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-5-

en integreret del af grundlovsbeskyttelsen, og det påhviler myndighederne at godtgøre, at

et projekt ikke kan realiseres på en mindre belastende måde.

I nærværende sag er det min opfattelse, at kravet om nødvendighed og proportionalitet ikke

er opfyldt. Formålet

–

at styrke eltransmissionsnettet

–

kan opfyldes uden at gennemføre

en linjeføring, der skærer igennem bebyggelse og særdeles værdifulde naturområder. Der

foreligger et konkret alternativ, hvor linjeføringen forskydes i tilknytning til motorvejen og

eksisterende tekniske anlæg. Når et sådant alternativ både er teknisk muligt, planlægnings-

mæssigt realistisk og væsentligt mindre indgribende, kan den foreslåede linjeføring ikke

betegnes som nødvendig.

En gennemførelse af den nuværende løsning vil efter min vurdering stride mod proportio-

nalitetsprincippet. Det skyldes, at lodsejerne her pålægges indgreb, som i vidt omfang

kunne undgås, og at der dermed påføres samfundet og de berørte unødvendige tab i form

af sundhedsmæssige risici, støjgener, forringelse af ejendomsværdier og ødelæggelse af

kultur- og naturværdier. Højesteret og taksationsmyndighederne har gentagne gange fast-

slået, at ekspropriation ikke kan gennemføres på et svagere retligt grundlag end nødven-

digt, og at staten er forpligtet til at sandsynliggøre, at andre muligheder er udelukket. Denne

forpligtelse er ikke løftet i det foreliggende materiale.

Det er derfor min klare vurdering, at projektet i sin nuværende form ikke lever op til de krav,

Grundlovens § 73 stiller. En ændret linjeføring er en forudsætning for, at ekspropriation i

dette område kan anses for lovlig og gyldig.

3.2

Retssikkerhed og Landsplanaftalen

Jeg skal fremhæve, at den linjeføring, som Energinet har fremlagt, indebærer en væsentlig

afvigelse fra den statslige Landsplanaftale. Landsplanaftalen er etableret netop for at sikre

forudsigelighed og gennemsigtighed for lodsejere i mødet med store infrastrukturanlæg.

Den danner et centralt grundlag for lodsejernes retssikkerhed, fordi de med rette kan ind-

rette deres dispositioner efter de rammer, staten selv har fastlagt. Når der fraviges uden

tungtvejende, dokumenterede begrundelser, svækkes ikke blot tilliden til projektet, men

også til planlægningens legitimitet som helhed.

Det er ikke alene de berørte lodsejere, der peger på denne problematik. Også Aarhus Kom-

mune har direkte påtalt behovet for at respektere den eksisterende linjeføring og de ram-

mer, der følger af tidligere aftaler. Byplanlægger Per Lüchtemeier har i en skriftlig udtalelse

til Energinet anført,

“at den fremtidige placering af 400 kV master i videst muligt omfang vil følge

den nuværende, også hvor denne løber langs Østjysk Motorvej. Dels er det nu-

værende tracé ‘accepteret’, dels udgør motorvejen i forvejen et så markant skar

i de værdifulde landskabstyper,

der flere steder krydses.”

Kommunen markerer dermed, at en ny linjeføring i åbent landskab vil have langt større

indvirkning end en placering langs eksisterende, allerede indgribende infrastrukturanlæg.

Kommunen har desuden understreget betydningen af de forskønnelsesprojekter, der tidli-

gere er politisk vedtaget, men som ifølge Energinet “er gledet ud”. Aarhus Kommune har

udtrykkeligt påpeget, at denne form for afvigelser er uholdbare, netop fordi de underminerer

den forudsigelighed, som Landsplanaftalen skal sikre. I samme udtalelse hedder det,

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-6-

“at der i klar forventning om kabelføringens gennemførelse er udlagt perspek-

tivarealer og gennemført større grundopkøb, ligesom den landskabelige værdi

på netop dette sted med det lange kig ind mod Aarhus er unik.”

Når sådanne dispositioner allerede er foretaget af både kommune og lodsejere i tillid til de

gældende planer, understreger det, hvor alvorlige konsekvenser det har, når Energinet

uden fornøden dokumentation fraviger aftalte rammer.

Efter min vurdering rejser dette et grundlæggende retssikkerhedsproblem. Lodsejere, der

ifølge Landsplanaftalen burde være friholdt, påføres nu risiko for ekspropriation eller servi-

tutlægning. De driftsmæssige tab, ejendomsmæssige forringelser og begrænsninger i ud-

viklingsmuligheder, der følger heraf, kan ikke anses for lovligt begrundet, når staten selv

tidligere har fastlagt en anden plan. Det må lægges til grund, at et infrastrukturprojekt af

denne størrelse ikke kan gennemføres i strid med Landsplanaftalens præmisser uden at

tilsidesætte væsentlige retlige garantier for de berørte.

Jeg skal derfor konkludere, at Energinets nuværende forslag ikke blot er problematisk ud

fra et planlægningsmæssigt perspektiv, men også indebærer en reel undergravning af lods-

ejernes retssikkerhed. En justering af linjeføringen er nødvendig for at bringe projektet i

overensstemmelse med både Landsplanaftalens rammer og de grundlæggende principper

for forudsigelighed og lovlighed i ekspropriationssager.

3.3

EU-retlige forpligtelser

–

Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet

Det følger af både Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, at Danmark er forpligtet

til at sikre, at bilag IV-arter og bilag I-fuglearter ikke får forringet eller ødelagt deres leveste-

der. Yngle- og rasteområder for bilag IV-arter må ikke beskadiges, og for bilag I-arter på-

hviler der en positiv pligt til at beskytte levesteder, hvor arten har en fast forekomst.

I det berørte område er der veldokumenteret forekomst af netop sådanne arter. Aarhus

Kommune har i en faglig udtalelse ved biolog Marianne Popp udtrykkeligt understreget, at

området mellem Yderup og Tingvad er

“særdeles artsrigt og er hjemsted for en af kommunens bedste botaniske loka-

liteter med arter som sump-hullæbe, maj-gøgeurt, eng-troldurt, hirse-star og

smalbladet kær.”

Kommunen påpeger samtidig, at der foreligger registreringer på Danmarks Miljøportal, som

dokumenterer den høje naturværdi.

Disse oplysninger understøttes af lodsejernes egne observationer, herunder daglig fore-

komst af bilag IV-arter som stor vandsalamander, odder og flere flagermusarter, samt bilag

I-arter som rød glente og isfugl. Når både myndighedernes egne biologer og de lokale lods-

ejere kan dokumentere tilstedeværelsen af arter, som er underlagt EU-retlig beskyttelse,

skærper det kravet om, at projektet ikke må gennemføres i denne form.

Det må endvidere understreges, at EU-retten stiller strenge krav til vurderingen af alterna-

tiver. Et projekt kan kun tillades, hvis det dokumenteres, at der ikke findes mindre indgri-

bende løsninger, og at tvingende samfundsmæssige hensyn gør det absolut nødvendigt at

vælge netop den løsning, der indebærer indgreb i beskyttede arter og habitater. Når der

foreligger et alternativ, hvor linjeføringen forskydes mod motorvejen og placeres i tilknytning

til eksisterende tekniske anlæg, vil dette krav efter min vurdering ikke være opfyldt.

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-7-

På denne baggrund er det min klare vurdering, at Energinets nuværende forslag indebærer

en nærliggende risiko for at bringe Danmark i konflikt med sine forpligtelser efter Habitat-

og Fuglebeskyttelsesdirektivet. For at sikre projektets lovlighed i et EU-retligt perspektiv er

det nødvendigt at tilpasse linjeføringen, så de dokumenterede levesteder for bilag IV- og

bilag I-arter friholdes.

4.1

NATUR- OG MILJØHENSYN

Den foreslåede linjeføring gennem Lyngby–Yderup-området vil have væsentlig negativ ind-

virkning på nogle af de mest værdifulde naturområder i Aarhus Kommune. Området rummer

flere § 3-beskyttede naturtyper, herunder Stormosen, Tingvad Kær og strækningerne langs

Yderup Bæk, som tilsammen udgør et af kommunens mest artsrige og økologisk komplekse

landskaber.

Ifølge Aarhus Kommunes biologiske registreringer er området blandt de botanisk mest be-

tydningsfulde i kommunen. Kommunens biolog Marianne Popp har fremhævet, at området

“er hjemsted for en af kommunens bedste botaniske lokaliteter med arter som

sump-hullæbe, maj-gøgeurt, eng-troldurt, hirse-star

og smalbladet kær.”

HabitatVision ved biolog Erik Aude har suppleret med, at områdets hydrologi er særlig føl-

som. Stormosen er en gammel tørvemose med et udbredt drænrørssystem, som ikke alene

er afgørende for naturens vandbalance, men også for afvanding af de omkringliggende

landbrugsejendomme. Etablering af mastefundamenter, serviceveje og tilhørende anlægs-

arbejder vil uundgåeligt forstyrre dette system med risiko for både dræning, ødelæggelse

af levesteder og oversvømmelse af dyrkede marker.

Det samlede billede er, at området rummer naturværdier, som ikke kan genskabes, hvis

først de forringes eller fragmenteres af en højspændingslinje. Skader på botaniske lokalite-

ter og hydrologiske sammenhænge er i praksis irreversible. Når staten selv har prioriteret

området højt i kommunale og nationale naturplaner, kan det ikke anses for planmæssigt

forsvarligt at tilsidesætte disse værdier i forbindelse med et energiprojekt.

Efter min vurdering viser dokumentationen klart, at linjeføringen i sin nuværende form vil

indebære væsentlige og uoprettelige skader på naturen. Når der samtidig foreligger realis-

tiske alternativer, hvor de nævnte naturområder friholdes, vil det være uproportionalt og

uforeneligt med gældende planlægningsprincipper at fastholde Energinets forslag.

4.2

§ 3-beskyttede områder

Den foreslåede linjeføring vil direkte berøre flere naturtyper, der er registreret som beskyttet

natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, herunder Stormosen, Tingvad Kær og stræknin-

gerne langs Yderup Bæk. Disse områder er officielt kortlagt af Aarhus Kommune og aner-

kendt som særligt værdifulde lokaliteter med høj artsrigdom og betydelig økologisk funktion.

Aarhus Kommune har i den forbindelse fremhævet, at området ved Tingvad Kær er blandt

kommunens botanisk mest betydningsfulde. Kommunens biolog Marianne Popp har i en

faglig udtalelse understreget, at

“området er særdeles artsrigt og er hjemsted for en af kommunens bedste bo-

taniske lokaliteter med arter som sump-hullæbe, maj-gøgeurt, eng-troldurt, hir-

se-star

og smalbladet kær.”

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-8-

Det er dokumenteret, at der her findes flere sjældne og sårbare plantearter, hvis levesteder

ikke kan genskabes, når først de er forstyrret eller ødelagt.

Det følger af naturbeskyttelsesloven, at enhver ændring af tilstanden i § 3-områder kræver

dispensation. Praksis er restriktiv: dispensation kan alene meddeles, hvor der foreligger

ganske særlige samfundsmæssige hensyn, og hvor påvirkningen ikke kan undgås på an-

den måde. Indgreb i form af master, serviceveje og tilhørende anlægsarbejder vil utvivlsomt

udgøre en tilstandsændring, og konsekvenserne kan ikke afværges med afværgeforanstal-

ninger eller kompensation.

Det skal endvidere fremhæves, at Aarhus Kommune i flere tidligere sager

–

blandt andet

ved etablering af cykelstien ved Borumvej

–

har vurderet netop dette område som særligt

sårbart. Kommunen har her lagt vægt på beliggenheden i et OSD-område samt forekom-

sten af bilag IV-arter. At Energinet nu foreslår en linjeføring gennem samme område uden

at forholde sig til den dokumenterede sårbarhed, fremstår planmæssigt uforsvarligt.

Efter min vurdering indebærer projektet i sin nuværende form en væsentlig risiko for ulovlige

tilstandsændringer i strid med naturbeskyttelseslovens § 3. Når der samtidig findes et rea-

listisk alternativ, hvor disse områder kan friholdes, vil det være i strid med både lovens klare

forbud og proportionalitetsprincippet i ekspropriationsretten at fastholde den foreslåede lin-

jeføring.

4.3

Bilag IV-arter

Det er veldokumenteret, at området rummer flere arter, som er beskyttet efter habitatdirek-

tivets bilag IV. Blandt disse er stor vandsalamander, odder og flere arter af flagermus. Hertil

kommer arter som rød glente, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og i

dansk praksis behandles med tilsvarende strenghed.

Beskyttelsen af bilag IV-arter er særligt vidtgående. Efter habitatdirektivets artikel 12 er

Danmark forpligtet til at sikre, at disse arters yngle- og rasteområder ikke ødelægges eller

forringes. Der er ikke mulighed for at dispensere alene med henvisning til kompenserende

foranstaltninger

–

levestederne skal friholdes, medmindre der foreligger tvingende sam-

fundsmæssige hensyn, og der samtidig kan dokumenteres, at ingen realistiske alternativer

eksisterer.

Den foreslåede linjeføring gennem Lyngby–Yderup-området kan ikke opfylde disse betin-

gelser. For det første er der tale om et projekt, hvor der foreligger en teknisk mulig alternativ

linjeføring langs motorvejen. For det andet vil etableringen af en 400 kV-luftledning uund-

gåeligt medføre fragmentering og forringelse af de registrerede levesteder. Det vil være i

direkte strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser at gennemføre projektet på denne

måde.

Efter min vurdering kan det derfor lægges til grund, at linjeføringen i sin nuværende form

ikke er forenelig med habitatdirektivet. Når der eksisterer et realistisk alternativ, er der ikke

grundlag for at påberåbe sig tvingende samfundsmæssige hensyn, og Energinets forslag

kan derfor ikke lovligt fastholdes.

4.4

Fugletræk og kollisionsrisiko

Området omkring Stormosen og Tingvad Kær benyttes regelmæssigt af større flokke af

trækfugle, herunder gæs og svaner, der dagligt raster og fouragerer i markerne. DOF-basen

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

-9-

dokumenterer hyppige observationer af netop disse arter, som i høj grad benytter området

som både raste- og fødesøgningsplads.

Store trækfugle som gæs og svaner er særligt udsatte for kollisioner med højspændings-

ledninger. De flyver ofte i lav højde og i tætte flokke, hvilket gør det vanskeligt at undgå

master og kabler. Erfaringer fra Dansk Ornitologisk Forening og internationale undersøgel-

ser viser, at kollisionsrisikoen er blandt de væsentligste dødsårsager for store fuglearter

som svaner og storke i Europa.

Derudover fungerer området som trækrute for rovfugle, herunder rød glente, tårnfalk og

musvåge. Disse arter er afhængige af åbne landskaber og lavtflyvende jagtadfærd, hvilket

forstærker risikoen for kollisioner. Etablering af en 400 kV-luftledning i området vil derfor

med stor sandsynlighed medføre direkte tab i lokale fuglebestande og en markant forrin-

gelse af områdets betydning som raste- og fourageringsområde.

Dette er i strid med fuglebeskyttelsesdirektivets krav om at beskytte bestande og levesteder

for arter, der er optaget på direktivets bilag I. Når et realistisk alternativ til linjeføringen fore-

ligger, kan en løsning, der indebærer betydelige fugletab, ikke anses for proportional eller

lovligt begrundet.

4.5

Ødelæggelse af prioriterede naturværdier

Det er væsentligt at fremhæve, at de naturområder, som den foreslåede linjeføring vil be-

røre, netop er blevet prioriteret højt af både Aarhus Kommune og staten i de senere år.

Kommunen har i samarbejde med Naturstyrelsen investeret i en række tiltag med henblik

på naturgenopretning, biodiversitetsfremme og friluftsliv. Der er gennemført skovrejsning,

etablering af søer, græsningstiltag og anlæg af stisystemer. Hertil kommer konkrete rekre-

ative initiativer som shelterpladsen ”Koglen” og etableringen af et kogræsningslaug,

som

anvendes flittigt af borgere i Aarhus og omegn.

Disse investeringer er foretaget med det klare formål at styrke natur- og friluftsværdierne i

området og skabe en sammenhængende grøn struktur tæt på byen. Det fremstår derfor

som en markant planmæssig inkonsistens, at staten på den ene side bruger betydelige

ressourcer på at udvikle området som natur- og rekreativt område, og på den anden side

vælger en linjeføring, der vil undergrave de samme værdier gennem etableringen af en 400

kV-luftledning.

Efter min vurdering er det hverken planmæssigt forsvarligt eller proportionalt at gennemføre

et nationalt energiprojekt i direkte modstrid med offentlige investeringer og prioriteringer.

Når der samtidig foreligger en alternativ linjeføring, der kan friholde de nævnte områder,

kan Energinets forslag ikke anses for at være i overensstemmelse med god forvaltningsskik

eller de grundlæggende principper om hensyntagen til natur, borgere og rekreative værdier.

5.1

LOKALSAMFUND OG BEBOERE

Den foreslåede linjeføring gennem Lyngby og Yderup vil ikke alene få betydelige konse-

kvenser for enkelte ejendomme, men også for de to landsbyer som helhed. Det er små,

velfungerende lokalsamfund, hvor bosætning, fællesskab og nærhed til naturen er centrale

værdier for beboerne. Når et projekt af denne karakter placeres midt i landsbyernes nær-

område, indebærer det ikke blot fysiske gener i form af støj, visuel påvirkning og utryghed

ved magnetfelter, men også en risiko for, at landsbyernes attraktivitet undergraves på læn-

gere sigt. Erfaringer viser, at store tekniske anlæg tæt på landsbyer kan føre til social skæv-

vridning, fraflytning og en markant reduktion i ejendomsværdier. Jeg skal derfor

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

- 10 -

understrege, at konsekvenserne for lokalsamfundet udgør et selvstændigt hensyn, der skal

indgå tungt i proportionalitetsafvejningen.

5.2

Belastning af landsbyerne og fællesskabet

Det er et særkende ved Lyngby og Yderup, at de udgør små og levende landsbyer, hvor

fællesskab, foreningsliv og nærhed til naturen er afgørende for beboernes livskvalitet.

Lyngby og Yderup er små landsbysamfund, som adskiller sig fra mange andre beboelses-

områder ved deres stærke sociale sammenhængskraft og tætte relation til naturen. Fælles-

skab, foreningsliv og naboskab udgør en væsentlig del af hverdagen for beboerne og er en

central årsag til, at familier aktivt vælger at bosætte sig netop her. Der er tale om lokalsam-

fund, hvor mange har gjort betydelige økonomiske og personlige investeringer

–

ikke blot i

deres ejendomme, men i hele det liv, der er bygget op omkring landsbyen.

Den foreslåede linjeføring vil påføre en visuel og støjmæssig belastning, som ikke alene

rammer enkelte lodsejere, men som uundgåeligt vil påvirke hele lokalsamfundet. De mar-

kante master og højspændingsledninger vil dominere udsigten, og den konstante knitren

og summen fra ledningerne vil være til stede som en vedvarende lydkulisse. Det ændrer

ikke blot landskabet fysisk, men også landsbyernes identitet og selvopfattelse som fredelige

og attraktive bosteder.

Erfaringer fra andre områder viser, at store tekniske anlæg tæt på landsbyer ofte medfører

et langsomt, men mærkbart tab af attraktivitet. Tilflytningen mindskes, og der kan opstå

fraflytning, fordi hverdagslivet opleves som forringet. Dette rammer særligt de mindre sam-

fund hårdt, idet blot få fraflytninger kan svække foreningsliv, skolegrundlag og lokale fæl-

lesskaber. Når landsbyernes sociale og kulturelle liv er så tæt knyttet til det fysiske miljø,

kan konsekvenserne af en højspændingslinje derfor ikke måles alene i meter eller decibel,

men må vurderes i forhold til den samlede levedygtighed.

Jeg skal på den baggrund understrege, at konsekvenserne for landsbyernes fællesskab og

sammenhængskraft udgør et selvstændigt hensyn i vurderingen af proportionaliteten. Det

forhold, at der findes teknisk gennemførlige alternativer, som i væsentlig grad kan reducere

denne belastning, må derfor veje tungt i afvejningen.

5.3

Sundhedsmæssige hensyn og utryghed

Højspændingsledninger er forbundet med flere forskellige typer gener: dels de fysiske i form

af lavfrekvent brummen, knitren og visuelle indtryk, dels de mere subtile elektromagnetiske

felter, hvis sundhedsmæssige konsekvenser endnu ikke er fuldt afklarede. Det er netop

denne videnskabelige uafklarethed, der skaber en betydelig utryghed for de beboere, der

kommer til at leve i umiddelbar nærhed af anlægget.

Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip anbefalet, at man så vidt muligt undgår

boliger inden for en afstand af 200 meter til højspændingsledninger. Når flere ejendomme i

det berørte område planlægges placeret væsentligt tættere

–

enkelte ned til 30–80 meter

fra masterne

–

tilsidesættes et centralt sundhedsfagligt hensyn, som netop er formuleret for

at beskytte børn, ældre og andre særligt udsatte grupper.

Det er velkendt, at utryghed i sig selv kan udgøre en sundhedsmæssig belastning. En læn-

gerevarende bekymring for magnetfelter og støj påvirker både søvn, psykisk trivsel og

stressniveau. Dette er ikke alene et individuelt problem, men også et samfundsmæssigt

hensyn: når en hel landsby lever med konstant bekymring, påvirkes fællesskabet, og det

sociale miljø svækkes. Der opstår med andre ord en indirekte helbredsrisiko som følge af

de psykosociale belastninger, projektet påfører lokalsamfundet.

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

- 11 -

Dertil kommer, at der foreligger et stigende antal videnskabelige undersøgelser, der under-

bygger bekymringerne. En omfattende britisk undersøgelse fra Oxford University, offentlig-

gjort i

British Medical Journal

(2005), viste, at børn, der voksede op mindre end 200 meter

fra højspændingsledninger, havde en 70 % højere risiko for at udvikle leukæmi. Selv i af-

stande på mellem 200 og 600 meter blev der konstateret en forhøjet risiko på 20 %. Denne

forskning føjer sig til en række andre studier, herunder professor Denis Henshaws arbejde,

der har vist, at elektromagnetiske felter kan forstyrre hjernens produktion af melatonin. Me-

latonin er et hormon, der har en central biologisk rolle som antioxidant og i forebyggelsen

af kræftudvikling.

EU’s ekspertgruppe SCENIHR konkluderede i 2014 på baggrund af en meta-analyse,

magnetiske felter over 0,3–0,4 mikroTesla er forbundet med en fordobling af risikoen for

børneleukæmi. Det betyder, at den videnskabelige usikkerhed ikke kan affærdiges som te-

oretisk, men må tillægges reel vægt, når linjeføringer planlægges tæt på beboelse.

Det er min vurdering, at de nævnte forhold i sig selv skaber en uacceptabel usikkerhed og

utryghed, som må indgå i proportionalitetsvurderingen. Når der foreligger et konkret alter-

nativ, der kan reducere afstanden til boligerne og samtidig mindske beboernes belastning,

vil det efter min opfattelse være i strid med både Grundlovens § 73 og almindelige sund-

hedsretlige principper at fastholde den foreslåede linjeføring. Et samfund, der politisk og

juridisk forpligter sig på at beskytte folkesundheden, kan ikke tilsidesætte veldokumente-

rede bekymringer af denne karakter.

5.4

Ejendomsværditab og stavnsbinding

Et centralt aspekt ved den foreslåede linjeføring er de alvorlige konsekvenser for ejendoms-

værdierne i området. Når en højspændingslinje placeres i en afstand på blot 30–100 meter

fra boliger, er konsekvensen i praksis, at ejendommene bliver vanskelige

–

i nogle tilfælde

umulige

–

at omsætte på normale markedsvilkår. Flere fagpersoner, herunder valuarer og

ejendomsmæglere, har allerede udtalt, at ejendomme så tæt på en 400 kV-linje i realiteten

er usælgelige eller kun kan afhændes med markante værdiforringelser. Det betyder, at

ejerne effektivt stavnsbindes til deres ejendomme, idet de ikke kan flytte eller realisere den

værdi, som de har investeret i.

Det skal fremhæves, at forringelserne ikke alene knytter sig til den visuelle og støjmæssige

belastning. Den dokumenterede usikkerhed om sundhedsrisici og den generelle utryghed i

markedet gør, at potentielle købere fravælger ejendomme i nærheden af højspændingsled-

ninger. Dermed kan ejendomsværdien falde til et niveau, der ikke blot afspejler en reduk-

tion, men en reel uoverskuelig økonomisk skade. For lodsejerne betyder dette, at de mister

handlefrihed og udsættes for en langvarig social og økonomisk usikkerhed.

Særligt problematisk er det, når forskelsbehandlingen mellem lodsejere bliver tydelig. En-

kelte ejendomme vurderes til totalekspropriation, mens andre

–

beliggende på efter min

mening tilsvarende afstand til linjeføringen

–

alene pålægges en servitut. Denne forskel

efterlader de sidstnævnte i en urimelig situation: de udsættes for samme gener og værditab,

men uden at få mulighed for at blive frigjort fra ejendommen gennem ekspropriation. Resul-

tatet er en usikker gråzone, hvor lodsejerne ikke kan flytte, men heller ikke kan kompense-

res tilstrækkeligt for tabet.

I de nuværende landsaftaler for el- og fiberanlæg har der været en klar enighed mellem

landbruget og Energinet om, at ejendomme inden for en afstand af 80 meter fra linjeføringen

skulle overtages. Det fremstår derfor uforståeligt, at Energinet i forbindelse med den nye

400 kV-linje har reduceret denne afstand til blot 54 meter. Når der er tale om en så markant

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

- 12 -

og indgribende linjeføring, giver en indsnævring af overtagelsesområdet ikke mening og

rejser alvorlige spørgsmål om konsekvens og retssikkerhed for de berørte lodsejere.

Dette må anses for at være i strid med de grundlæggende principper om proportionalitet og

ligebehandling i ekspropriationsretten. Efter min vurdering er der tale om en form for de

facto ekspropriation, når en ejendom reelt gøres usælgelig og beboerne fastholdes i en

situation, hvor både livskvalitet og økonomi forringes væsentligt. En sådan løsning kan ikke

begrundes, når der foreligger tekniske alternativer, der kan reducere eller helt undgå denne

konsekvens.

5.5

Retssikkerhed og forventningsprincippet

En række af de berørte lodsejere har købt, renoveret og investeret i deres ejendomme i den

klare forventning, at de kunne disponere frit over dem uden risiko for massive tekniske an-

læg i umiddelbar nærhed. Denne forventning er ikke blot subjektiv, men hviler på et rets-

princip, der i høj grad er anerkendt i ekspropriationsretten: forventningsprincippet. Det in-

debærer, at borgere, der har indrettet sig loyalt i tillid til gældende planer og retningslinjer,

har krav på, at væsentlige ændringer i deres retsstilling kun gennemføres med meget tungt-

vejende begrundelser

–

og med fuld økonomisk dækning for tab.

Forventningen styrkes yderligere af, at flere ejendomme er erhvervet eller moderniseret

ganske nyligt, uden at der i lokalplaner eller offentlige dokumenter fremgik oplysninger om

den nuværende linjeføring. Lodsejerne har derfor ageret i god tro, og det kan ikke pålægges

dem at bære byrden af en politisk og teknisk prioritering, som først er fremkommet efterføl-

gende. Når staten via Energinet tilsidesætter sådanne forventninger, undermineres tilliden

til planlægningen som retsgaranti.

Retssikkerhedsproblemet forstærkes af, at lodsejere i området oplever en forskelsbehand-

ling: enkelte ejendomme vurderes til totalekspropriation, mens andre

–

tæt på tilsvarende

afstand

–

alene efterlades med uoverskuelige tab og utryghed. For de sidstnævnte skabes

der en situation, hvor ejendommen reelt bliver usælgelig, men uden at lodsejeren får mu-

lighed for at frigøre sig gennem ekspropriation. Det er min vurdering, at denne praksis kan

sidestilles med en indirekte ekspropriation, som rejser spørgsmål om dens overensstem-

melse med både Grundlovens § 73 og almindelige retssikkerhedsprincipper.

På denne baggrund skal jeg fremhæve, at ekspropriation og servitutter i dette område ikke

kan anses for retligt holdbare, medmindre de ledsages af en fuldstændig erstatning, der

reelt sætter lodsejerne i stand til at opretholde deres hidtidige livsform og økonomiske situ-

ation. Hvor der foreligger et teknisk muligt alternativ, der i væsentlig grad kan reducere

konflikterne, vil det være uforholdsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt problematisk at fast-

holde den foreslåede linjeføring.

6.1

SAMFUNDSMÆSSIGE HENSYN OG PLANLÆGNING

Den valgte linjeføring rejser ikke alene spørgsmål om proportionalitet i forhold til de berørte

lodsejere, men står også i direkte konflikt med Aarhus Kommunes planlægning og nationale

klimamål. Aarhus Kommune har i flere omgange understreget, at projektet i sin nuværende

form kolliderer med både igangværende og planlagte initiativer inden for vedvarende energi

og byudvikling.

Kommunen har påpeget, at ca. 50 % af de igangværende VE-sager i Aarhus Kommune

falder inden for de opmærksomhedszoner, som Energinet har udlagt omkring transformer-

stationer. Som det fremgår af kommunens egne bemærkninger:

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

- 13 -

”Da realiseringen af disse planer er helt afgørende for opfyldelse af vores kli-

mamål, har netop dette emne stor opmærksomhed fra både politikere og bor-

gere.”

Hvis linjeføringen fastholdes, risikerer den derfor at blokere for den nødvendige udbygning

af sol- og vindenergi og dermed svække opfyldelsen af både lokale og nationale målsæt-

ninger.

Endvidere fremhæver kommunen, at linjeføringen bryder med det velkendte planlægnings-

princip om at samle tekniske anlæg langs eksisterende infrastruktur. Motorvejen udgør i

forvejen et markant indgreb i landskabet, og det er kommunens klare vurdering, at maste-

føringer i videst muligt omfang bør følge dette tracé:

”Som udgangspunkt håber jeg meget på, at den fremtidige placering af 400 kV-

master i videst muligt omfang vil følge den nuværende, også hvor denne løber

langs Østjysk Motorvej. Dels er det nuværende tracé ’accepteret’, dels udgør

motorvejen i forvejen et

så markant skar i de værdifulde landskabstyper.”

Når Energinets forslag i stedet trækkes ind i hidtil friholdte områder, skaber det ikke alene

unødige konflikter med natur og bosætning, men også et dobbeltressourceforbrug. Kom-

munen mister planlagte VE-arealer og byudviklingsarealer og må finde nye alternativer,

hvilket indebærer spild af allerede investerede ressourcer og underminerer en samfunds-

økonomisk rationel planlægning.

Når master i stedet placeres i områder, der hidtil har været friholdt, og som er prioriteret til

natur, rekreation og bosætning, undermineres den helhedsorienterede planlægning, som

både stat og kommune har forpligtet sig til. Det er på denne baggrund min vurdering, at den

foreslåede linjeføring ikke alene skaber lokale konflikter, men også modarbejder de sam-

fundsmæssige mål, der er centrale for grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Når der

foreligger alternativer, der både følger eksisterende infrastruktur og understøtter VE-udbyg-

ningen, er det hverken planmæssigt eller samfundsøkonomisk forsvarligt at fastholde det

nuværende forslag. Hertil kommer, at Energinets forslag i praksis skaber et dobbeltressour-

ceforbrug: Aarhus Kommune mister VE-arealer og udviklingsområder og tvinges dermed til

at anvende nye arealer andre steder. Det betyder, at både kommune og stat skal investere

ekstra midler for at kompensere for en fejlplacering, hvilket yderligere understøtter, at den

foreslåede løsning ikke er økonomisk bæredygtig.

6.2

Tekniske og praktiske anlægshensyn

Energinets foreslåede linjeføring gennem området mellem Lyngby og Yderup vil skulle an-

lægges i et svært tilgængeligt terræn præget af eng, mose og bakket landskab. Det medfø-

rer betydelige tekniske udfordringer, herunder funderingsarbejder, drænpåvirkning og risiko

for skade på hydrologien, hvilket både øger anlægsomkostninger og vedligeholdelsesbe-

hov.

Det alternative forslag følger i højere grad eksisterende infrastruktur som motorvej og jern-

bane og forløber primært gennem tidligere landbrugsarealer og tilplantet skov. Dermed und-

gås omfattende indgreb i sårbare naturområder, og anlægsarbejdet kan udføres mere rati-

onelt og med færre miljømæssige risici.

Samtidig giver det alternative forslag mulighed for at reducere længden af kabellægningen

på denne strækning, hvilket frigør ressourcer til kabellægning andre steder, hvor behovet

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 18: Henvendelse af 14/10-25 fra Borgergruppen Lyngby-Yderup-Borum, om højspændingsledninger - ødelæggende forslag fra Energinet. Århus Kommune kæmper imod

- 14 -

er større. Dette skaber en mere samfundsøkonomisk og proportional løsning, som i højere

grad lever op til de planlægningsmæssige hensyn Aarhus Kommune selv har fremhævet.

AFSLUTNING

På baggrund af ovenstående skal jeg på vegne af de berørte lodsejere i Lyngby–Yderup-

området anmode om, at Energinet indarbejder den fremlagte alternative linjeføring i projek-

tet. Alternativet fremstår teknisk gennemførligt, mere proportionalt i forhold til de indgreb,

det medfører, og samfundsøkonomisk bedre begrundet end den nuværende løsning.

Såfremt Energinet ikke umiddelbart kan imødekomme dette, må det kræves, at der gen-

nemføres en ny, fuldstændig miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af konsekvenserne i

området. Denne vurdering bør omfatte en proportionalitetsafvejning efter Grundlovens § 73,

en nærmere analyse af de natur- og miljømæssige forhold, herunder de § 3-beskyttede

områder og bilag IV-arter, samt en vurdering af de samfundsøkonomiske tab, som den nu-

værende linjeføring indebærer for kommunen, staten og lodsejerne.

Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at samtlige berørte lodsejere i området

–

ud-

over dette fælles indlæg

–

har indgivet selvstændige bemærkninger, der dokumenterer de

konkrete og forskelligartede konsekvenser for hver enkelt ejendom. Disse bemærkninger

understøtter samlet set, at den valgte linjeføring har uforholdsmæssigt store konsekvenser

for både beboelse, ejendomsværdi, natur og lokalsamfund.

Med venlig hilsen

Christina Kirk Mizzi