KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 15
Offentligt

Dato

Side

1. september 2025

1 af 1

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

journal nr. 2025-5620

Landbrug & Fødevarer har den 21. august 2025 modtaget følgende to høringsudkast vedrørende:

varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (Netvirksomhedsbekendtgørelsen) og

tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på

land (Elproduktionsbekendtgørelsen)

Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.

Generelt

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at energieffektiviteten sættes først i bred forstand,

herunder i forbindelse med energiplanlægning, beslutninger om energipolitik og -investeringer, jf.

implementeringen af artikel 2, nr. 18, i EUP og Rådets forordning (EU), nr. 2018/1999 af 11.

december 2018. Det giver ligeledes god mening med den løbende opgørelse af nettabet, hvilket

bidrager til, at strømmen så vidt muligt anvendes som tilsigtet fremfor som tab.

Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde sig muligheden for at vende tilbage med yderligere

kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen

velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen

Finn Christensen

Klima & Energi

M: 2724 5639

E: [email protected]

KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11. september

Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter

Journal nr. 2025-5620

Fra Energifællesskaber Danmark og Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Vi bifalder, at der pålægges transmissions- og distributionsaktører at skulle anvende

princippet om energieffektivitet først, og her ikke mindst kravet om at

energieffektivitetsløsninger indgår i planlægning og investeringer omkring udbygning

af elnettet.

Dette omfatter i princippet både en forpligtelse i forhold til energieffektiviteten i selve

planlægningen af elnet og netstationer og en forpligtelse i relation til

omkostningseffektive foranstaltninger i forbindelse med slutanvendelsen og i

relation til en mere energieffektiv udnyttelse af elnettet ved at slutanvendelserne

fremmer balancering mellem forskellige anvendelser.

Udfordringen i denne sammenhæng ligger nok især omkring netvirksomhedernes

tilgang til og muligheder for at påvirke dels selve energieffektiviteten i den enkelte

slutanvendelse, dels vekselvirkningen mellem forskellige slutanvendelser, der ved

udbygget samarbejde kan fjerne spidslaster og udjævne / balancere netbelastningen.

Vi har i forbindelse med den tidligere høring om netvirksomhedernes planer for

netudbygning gjort opmærksom på, at mange af de metoder, der i dag anvendes i

forbindelse med planlægning og investeringer i netudbydning – hvis ikke stort set alle

metoder –

ikke tager højde for den betydning som lokal balancering kan have for

netudbygningen.

Kravet om energieffektivitet først er dermed ikke sikret i dag, men vil

kræve en ny tilgang til de enkelte elkunder – og måske her især de større –

hhv. til

samarbejde med fx lokale VE-fællesskaber (og andre sammenslutninger af

netbrugere) omkring deres bidrag til balancering, så dette kan blive en aktivt bidrag til

energieffektivitet først princippet.

Det er åbenlyst, at dette kræver en dialog omkring elkundernes slutanvendelser og

styring af disse, da netselskaberne jo som princip har til opgave at tilslutte disse. Men

ligesom fordelingen af slutanvendelser til de enkelte netstationer kan være med til at

skabe en større effektivitet i elnettet kan en dialog med slutkunder også bidrage til

dette. Fx skaber den igangværende elektrificering både muligheder for en bedre

udnyttelse af elnettet, men også ved manglende fokus på energieffektivitet kan føre

til dårlig udnyttelse af elnettet. Det kan ske ved, at der overvejende investeres i luft-

til-vand varmepumper eller direkte opvarmning i stedet for energioptag fra jorden,

som ofte giver en højere energieffektivitet og længere levetid. Det kan også ske ved,

at tilslutningen af VE-fællesskabers anlæg ikke søges optimeret i forhold til den

balancering af forbruget, som de kan bidrage med gennem styring af deres forbrugs-

og produktionsenheder.

Ændringsforslaget til bekendtgørelse mangler at inddrage det åbenlyse behov for

dialog med hhv. de enkelte elkunder og sammenslutninger af elkunder i fx VE-

fællesskaber for at fremme energieffektive løsninger i slutanvendelsen med den

betydelige fordel for effektiviteten i elnettet, som de kan bidrage med. Dette kunne

ske ved, at der i bestemmelserne i Kapitel 8 blev tilføjet en paragraf om

netvirksomhedens opgave med at fremme energieffektive løsninger, som så kan blive

fulgt op af en nærmere vejledning fra Energistyrelsen.

Det anførte fokus på redegørelser er relevant, men ikke tilstrækkeligt til at realisere

det formål og de intentioner, der ligger i hhv. direktivet (EU) 2023/1791 og i

forordningen (EU) 2023/995.

Med venlig hilsen

på bestyrelsens vegne

Morten Mejsen Westergaard

Forperson

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring

af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land

Vi ønsker at fremhæve en række problematiske forhold i bekendtgørelsesudkastet, som efter vores

vurdering ikke er i befolkningens eller Danmarks langsigtede interesse. Disse skaber muligheder for

økonomisk spekulation, usikkerhed omkring energiforsyningen og en risiko for, at samfundet står

med regningen, hvis projekter fejler.

1. Muligheder for spekulation i ejerskab og koncernstrukturer

Ifølge § 13, stk. 2, kræves alene en beskrivelse af ejerskab og koncernstruktur samt et 10-års

budget. Dette åbner mulighed for, at selskaber uden reel forankring i Danmark, men med

komplekse ejerskabsstrukturer, kan søge tilladelser med henblik på videresalg af projekter snarere

end reel drift.

•

Der er ingen krav om dansk forankring eller gennemsigtighed i kapitalgrundlaget ud

over en standard årsrapport.

Dette kan medføre, at kortsigtede investorer spekulerer i tilladelser og videresalg, frem

for at bidrage til en stabil og samfundsgavnlig energiforsyning.

Vi anbefaler skærpede krav til

gennemsigtighed i ejerskab,

herunder krav om reel økonomisk

forpligtelse i Danmark.

2. Risiko for at staten og befolkningen efterlades med oprydningsregningen

Selv om § 13, stk. 3, giver Energistyrelsen mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse til

oprydning efter endt produktion, er dette formuleret som en valgmulighed, ikke et krav.

•

Uden obligatorisk sikkerhedsstillelse er der en reel risiko for, at udenlandske selskaber

kan forlade projekter uden at rydde op.

Dette er ikke i befolkningens interesse, da omkostningerne til miljømæssig reetablering

dermed kan ende hos staten og dermed skatteborgerne.

Vi anbefaler, at

sikkerhedsstillelse gøres obligatorisk

for alle ansøgere.

3. Svag regulering af små og mellemstore anlæg

Ifølge § 1, stk. 2, undtages elproduktionsanlæg under 5 MW samt visse VE-anlæg op til 25 MW fra

kravet om forudgående tilladelse.

•

Dette kan skabe en ”spekulationszone”, hvor mange små anlæg kan etableres uden

den samme kontrol, men samlet set kan have betydelige konsekvenser for nettet,

miljøet og lokalområderne.

Investorer kan bevidst opdele projekter i mindre enheder for at undgå regulering.

Vi anbefaler, at der indføres

kumulative regler,

hvor flere anlæg i samme område eller under

samme ejerskab tæller samlet i forhold til grænserne.

4. Begrænset klageadgang for borgere og lokalsamfund

§ 41 fastslår, at Energistyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren, men kun for

Energiklagenævnet.

•

Dette indskrænker befolkningens og lokalsamfunds mulighed for demokratisk

indflydelse.

Samtidig kan korte klagefrister (§ 41, stk. 2, fire uger) give borgere utilstrækkelig tid til at

sætte sig ind i komplekse projekter.

Vi anbefaler, at klageadgangen styrkes.

Med venlig hilsen

Karsten Drøjdal

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedernes opgaver

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller skal hermed afgive høringssvar til udkastet til

bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedernes opgaver.

Efter en gennemgang vurderes det, at bekendtgørelsen ikke er i forbrugerens eller Danmarks

interesse, jf. følgende:

Manglende uafhængighed

Ifølge §3 og §4 kan netvirksomheder varetage opgaver tæt knyttet til kommercielle interesser.

Dette skaber risiko for, at monopoler på elnettet kan påvirke markedet til egen fordel frem for

forbrugernes.

Øgede omkostninger for forbrugerne

Af §7 fremgår det, at netvirksomheder kan påtage sig aktiviteter, der finansieres via nettariffer.

Dermed kommer forbrugerne indirekte til at betale for projekter, der ikke nødvendigvis er den

billigste løsning for samfundet.

Hæmmet konkurrence og innovation

Bekendtgørelsen giver i §9 netvirksomheder adgang til aktiviteter, hvor private aktører ellers

kunne levere løsninger mere effektivt. Dette skaber konkurrenceforvridning og risikerer at

bremse innovation.

Ikke i Danmarks langsigtede interesse

I §2, stk. 2 fremhæves det, at aktiviteterne skal understøtte den grønne omstilling, men uden

garanti for, at løsningerne vælges ud fra samfundsøkonomisk effektivitet. Det kan fastholde

Danmark i dyre teknologier frem for at fremme billig, vedvarende energi, hvilket svækker både

forsyningssikkerhed og økonomi. Konklusion

Bekendtgørelsen medfører, at forbrugerne betaler mere, konkurrencen svækkes, og Danmark

ikke får den mest effektive grønne omstilling. Det anbefales derfor, at bekendtgørelsen

revideres med fokus på uafhængighed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomisk

effektivitet.

På vegne af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Karsten Drøjdal