Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del Bilag 1
Offentligt
3077073_0001.png
Faste orienteringer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
1.
Orienteringer om høringer og udstedelse af visse bekendtgørelser
Efter aftale fra 2017, jf. EFK alm. del bilag 532, folketingsåret 2017-18, orienterer klima-, energi- og
forsyningsministeren udvalget om bekendtgørelser på dennes ressort, der efter lovgivningen skal
forelægges udvalget inden udstedelse. Orientering sker i forbindelse med høring af bekendtgørelsen, og
når høringsnotatet og det endelige udkast til bekendtgørelse er klar til forelæggelse for udvalget.
Derudover orienteres udvalget om større, væsentlige og politiske bekendtgørelser, når disse sendes i
høring, og når de udstedes, hvor både høringsnotat og den endelige bekendtgørelse fremgår.
2.
Klimarådets statusrapport
Udvalget modtager til orientering Klimarådets årlig statusrapport, som Klimarådet udgiver som en del af
klimalovens årshjul. I statusrapporten vurderer Klimarådet, hvordan udsigterne er til at opfylde målene,
hvilke problemstillinger klimapolitikken bør have fokus på, og hvilke politiske virkemidler der kan bringe
Danmark tættere på målene.
Klimarådets statusrapport udgives normalt i februar.
3.
Orientering om energi- og forsyningspolitiske redegørelse
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige energi- og
forsyningspolitiske redegørelse, som typisk offentliggøres og forhandles i april.
Det er kutyme, at Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets partier indgiver en fælles parallel forespørgsel,
som forhandles sammen med den energipolitiske redegørelse. Forespørgslen muliggør, at der kan stilles
forslag til vedtagelse.
4.
Orientering om Klimastatus og
–fremskrivning
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige Klimastatus og
–
fremskrivning, som ministeren udgiver som en del af klimalovens årshjul. Klimastatus og
–fremskrivning
er
en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990, samt en teknisk,
faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og -produktion vil udvikle sig
frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
Klimafremskrivningen undersøger bl.a., i hvilket
omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og -forpligtelser vil blive opfyldt inden for rammerne af
gældende regulering.
Klimastatus og
–fremskrivning
udgives normalt i april.
Det fremgår af svar på KEF alm. del - spørgsmål 257 den 27. juni 2023, at for at øge transparensen og
inddragelsen med Klimastatus og
–
fremskrivning endnu mere, vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fremadrettet som en fast del af årshjulet for udarbejdelsen af fremskrivningen tilføje følgende tre
yderligere tiltag.
 KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 1: Guide til udvalgets arbejde
For det første vil ministeriet opdatere processen for udarbejdelse af Klimastatus og -fremskrivning, så det
er tydeligt for alle, hvordan offentligheden kan tilgå arbejdet. Procesplanen vil, når den er opdateret, være
tilgængelig på ministeriets hjemmeside. For det andet vil ministeriet udvide den nuværende høring af
forudsætninger og høringen af resultaterne med et ekspertmøde mellem de to høringer, hvor bl.a.
forudsætninger gennemgås. For det tredje vil ministeriet tilbyde, at høringssvarene for resultaterne af
Klimastatus og
–fremskrivning
fremlægges og gennemgås for forligskredsen bag klimaloven.
5.
Orientering om Global Afrapportering
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige globale afrapportering,
som ministeren udgiver som en del af klimalovens årshjul. Global Afrapportering er en vurdering af,
hvordan danske forbrugere, dansk erhvervsliv og danske myndigheder på forskellige måder påvirker
udledningerne af drivhusgas uden for Danmark.
Den globale afrapportering udgives normalt i april.
6.
Orientering om Klimarådets kommentering af regeringens klimastatus og
–fremskrivning
Udvalget modtager til orientering Klimarådets årlige kommentering af ministerens årlige klimastatus og
–
fremskrivningen, som Klimarådet udgiver som en del af klimalovens årshjul. Kommentarerne tager
udgangspunkt i, om fremskrivningens metodevalg og forudsætninger er retvisende, og om klimalovens
forventninger til fremskrivningen er efterlevet.
Klimarådets kommentering udgives normalt i juni.
7.
Klimarådets kommentering af regeringens globale afrapportering
Udvalget modtager til orientering Klimarådets årlige kommentering af klima-, energi- og
forsyningsministerens årlige globale afrapportering, som Klimarådet udgiver som en del af klimalovens
årshjul. Formålet med Klimarådets kommentering er at give en uvildig vurdering af, om den globale
afrapportering er retvisende, samt at pege på områder, som med fordel kan forbedres eller videreudvikles,
så afrapporteringen kan udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Danmarks nationale og globale
klimaindsats.
Klimarådets kommentering udgives normalt i juni.
8.
Orientering om klimaprogrammet
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram, som
ministeren udgiver som en del af klimalovens årshjul. Klimaprogrammet indeholder en status på opfyldelse
af de nationale og internationale klimamål, de planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og
lang sigt og den forventede fremtidig effekt heraf, en redegørelse for Klimarådets anbefalinger, en global
klimastrategi m.v.
Klimaprogrammet udgives normalt i september.
9.
Klimarådets kommentering af klimaprogrammet
 KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 1: Guide til udvalgets arbejde
Udvalget modtager til orientering Klimarådets årlige kommentering af klima-, energi- og
forsyningsministerens årlige klimaprogram, som Klimarådet udgiver som en del af klimalovens årshjul.
Kommentarerne tager udgangspunkt i klimaprogrammet status på opfyldelse af klimalovens mål og
regeringens planlagte virkemidler og effekterne heraf.
Klimarådets kommentering udgives normalt i oktober.
10.
Orientering om
klimaredegørelse
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaredegørelse
(redegørelse for klimaeffekter), som typisk offentliggøres og forhandles i december. Redegørelsen giver en
status for Danmarks udledning af drivhusgasser, og hvordan vi overholder de internationale klimaaftaler.
Det er kutyme, at Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets partier indgiver en fælles parallel forespørgsel,
som forhandles sammen med klimaredegørelsen. Forespørgslen muliggør, at der kan stilles forslag til
vedtagelse.
11. Orientering om formandsskifte i EU
Udvalget modtager et notat fra klima-, energi- og forsyningsministeren ved det halvårlige formandsskifte i
EU, der redegør for prioriteterne under det nye EU-formandskab.
12. Forsyningstilsynets årsberetning
Udvalget modtager til orientering Forsyningstilsynets årlige årsberetning fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Årsberetningen beskriver Forsyningstilsynets arbejde, herunder væsentlige
fokusområder, større sager og regnskabsresultatet for det foregående år.
13. Orientering om Nordsøfondens og Nordsøenhedens samlede årsrapport
Udvalget modtager årligt til orientering Nordsøfondens og Nordsøenhedens samlede årsrapport fra
erhvervsministeren. Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden, som er en selvstændig offentlig
virksomhed. Nordsøfonden ejes af den danske stat ved erhvervsministeren. Nordsøfonden producerer olie
og gas, og er med i alle licenser til lagring af CO2 i undergrunden.
14. Orientering om Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed
Udvalget modtager årligt Energinets redegørelse om elforsyningssikkerhed, herunder en anbefaling om
niveauet for elforsyningssikkerhed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren benytter
redegørelsen, når denne skal fastsætte niveauet for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor.
15. Orientering om fastsættelse af planlægningsmål for elforsyningssikkerheden
Udvalget modtager til orientering klima-, energi- og forsyningsministerens årlige fastsatte planlægningsmål
for elforsyningssikkerheden fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Fastsættelse af planlægningsmål
 KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 1: Guide til udvalgets arbejde
har til hensigt at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til den grønne omstilling, en høj
elforsyningssikkerhed, og at danskerne fortsat sikres en elforsyning, der er til at betale. Planlægningsmålet
tager udgangspunkt i Energinets anbefaling, som de afgiver i deres årlige redegørelse om
elforsyningssikkerheden.
16. Orientering om energistatistik
Udvalget modtager til orientering Energistyrelsens årlige energistatistik, som indeholder faktuelle
oplysninger om udviklingen i Danmarks energiforsyning, energiforbrug, udledning af drivhusgasser,
energipriser m.v.
17.
Orientering af årlig rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd
Udvalgets modtager til orientering Det Miljøøkonomiske Råds årlige rapport om
”Økonomi og Miljø”,
som
har fokus på skiftende emner af interesse for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
18. Orientering om overkompensationsvurdering for biogasstøtteordninger
Udvalget modtager årligt et notat fra klima-, energi- og forsyningsministeren om
overkompensationsvurdering for biogasstøtteordninger. Det følger af statsstøttegodkendelserne af
støtteordningerne til anvendelse af biogas, at Danmark skal sikre, at støttemodtagerne ikke bliver
overkompenseret. Dette bliver overvåget på ordningsniveau for hver enkelt støtteordning via årlig
beregning af støtteintensiteten, dvs. støttesatsen som andel af det beregnede støtteberettigede beløb.
19. Orientering om resultatet fra den årlige FN klimakonference (COP)
Udvalget modtager årligt en orientering fra klima-, energi- og forsyningsministeren om resultatet fra
FN’s
årlige klimakonference (COP).
20. Orientering om performancebenchmarking af vandselskaber
Udvalget modtager Miljøstyrelsens årlige performancebenchmarking af vandselskaber som følge af
vandsektorloven fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Benchmarkingen sker på baggrund af
selskabernes indberetning af data om deres performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi,
klima og miljø. Selskabernes performance inden for hvert område opgøres ved hjælp af en række
parametre.
21. Orientering om statens energiforbrug
Udvalget modtager en årlig opgørelse over energiforbruget i statens institutioner m.v. fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Opgørelsen laves på baggrund af årlige indberetninger fra alle ministerier og
tilhørende institutioner om samlet energi- og vandforbrug det foregående år. Opgørelsen sendes til Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget inden den 1. oktober.
22. Orientering om benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier
 KEF, Alm.del - 2025-26 - Bilag 1: Guide til udvalgets arbejde
Udvalget modtager en årlig orientering om benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier fra klima-,
energi- og forsyningsministeren. I henhold til den politiske aftale om affaldssektoren af 21. juni 2007 er det
besluttet, at Energistyrelsen udfører en benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg én gang årlig.
Formålet er at øge gennemsigtigheden i sektoren og dermed skabe grundlag for en øget effektivisering.
Rapporterne giver et overblik over anlæggenes kapacitet, affaldsmængder m.v.
23. Orientering om kvartalsmæssig solcellestatistik
Udvalget modtager hvert kvartal en solcellestatistik fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Statistikken
redegør for den samlede bagudrettede udbygning med solcelleanlæg fordelt på forskellige ordninger.
Statistikken beskriver også kommende anlæg, der har vundet støtte i udbud og fået tilsagn til andre direkte
og indirekte støtteordninger. I statistikken fokuseres der på den overordnede udvikling i udbygningen med
solcelleanlæg fordelt på de forskellige ordninger.
24. Orientering om energisparebenchmark
Udvalget modtager årligt til orientering Forsyningstilsynets energisparebenchmark fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Energisparebenchmark opgør omkostningerne til energiselskabernes
energispareindsats inden for el, naturgas og fjernvarme.