Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
24. oktober 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 24
Vil ministeren kommentere artiklen »De stoppede ikke med at sparke, da han faldt om-
kuld: Nu har den ene voldsmand fået dom«, dagbladet-holstebro-struer.dk, 2. oktober
2025, herunder sætningerne: »Hans endnu yngre medgerningsmand kunne ikke straffes,
fordi han er under den kriminelle lavalder. Men det kunne den 17-årige, og det endte
han med at blive. Han blev fundet skyldig og idømt tre måneders betinget fængsel«
og »Anklagemyndigheden havde også lagt op til, at den 17-årige fik en advarsel om
udvisning i tilfælde af ny kriminalitet. Da der i sidste ende var tale om en betinget dom,
bliver der dog ikke tale om nogen advarsel«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre
for sagen, herunder for den tiltaltes nationalitet, opholdsgrundlag og evt. tidligere domme,
samt for om ministeren og anklagemyndigheden er tilfredse med, at den 17-årige krimi-
nelle udlænding, der er dømt for at have slået og sparket sit offer flere gange i ansigtet,
slap med betinget dom og derved også slap for en advarsel om udvisning? Vil ministeren
på denne baggrund videre redegøre for, om en vedtagelse af DF's ændringsforslag til
L 180 i folketingsåret 2024-25, der blev tiltrådt af DD og KF, ville have medført, at advar-
sel om udvisning ved betinget dom fremover, i fuld overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, ville have været muligt i den type sager, hvis regeringen
havde støttet ændringsforslaget? Endelig bedes ministeren redegøre for nationalitet og
opholdsgrundlag for den omtalte gerningsmand under den kriminelle lavalder, herunder
bekræfte, at han, hvis han er udlænding, kan få dansk indfødsret tildelt som biperson og
senere også som hovedperson uden udelukkelse, karenstid eller forelæggelse for Folke-
tingets Indfødsretsudvalg? Vil ministeren på denne baggrund bekræfte, at børn i alderen
10-14 år kan blive registreret i Ungdomskriminalitetsnævnet, registreret som “mistænkt” i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS) samt være registreret i efterforskningsdelen efter
reglerne i § 18 i cirkulære nr. 9913 af 30. oktober 2024 om registrering mv. af oplysnin-
ger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), samt oplyse, om ministeren kan
og vil forelægge den slags registreringer af indfødsretsansøgere og bipersoner for Ind-
fødsretsudvalget, eventuelt ved at de nævnte registrerede oplysninger om mindreåriges
kriminalitet, i samarbejde med Justitsministeriet, kan registreres i den digitale særakt som
ministeriet tværministerielt er ved at etablere til brug for kontrol af vandelskravet? Vil
ministeren desuden oplyse, om den mindreåriges sag overhovedet har været forelagt for
Ungdomskriminalitetsnævnet? Besvarelsen af spørgsmålet bedes i videst mulig udstræk-
ning være offentlig, således at alene fortrolige oplysninger besvares fortroligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
1/2