GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

Grønlandsudvalget 2025-26
GRU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige

Redegørelse for Sø- og

flyveredningstjenesten

i Grønland

2024

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

Søredning betegner indsatsen til

redning af nødstedte på havet

med alle nødvendige midler.

Flyveredning betegner den

redningsindsats, der udføres

til undsættelse af fly i nød.

Omslagsfoto: Xxxx

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

Indhold

Resumé ...........................................................................

Indledning .......................................................................

Baggrund og organisation ................................................

Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark ........................ 6

Skibfartens og Luftfartens Redningsråd ........................... 6

Opfyldelse af mål- og resultatkrav for 2024 .....................

Redning ...................................................................... 8

Beredskab ................................................................ 10

Reaktionstid .............................................................. 11

Uddannelse ............................................................... 13

Sammenfattende betragtninger og tiltag ........................14

Konklusion .....................................................................15

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

Resumé

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd fastlæg-

ger løbende en række målepunkter (mål- og

resultatkrav), der sætter rådet i stand til at følge

og evaluere sø- og flyveredningstjenesten i Grøn-

land samt afdække udviklingstendenser i rednings-

tjenestens operative indsats.

I den årlige redegørelse vurderer rådet på baggrund

af de fastlagte mål- og resultatkrav sø- og flyvered-

ningstjenestens indsats det pågældende år.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vurderer

samlet set, at sø- og flyveredningstjenestens

indsats for året 2024 er

delvist tilfredsstillende.

Den samlede vurdering bygger på opfyldelsesgra-

den af de mål- og resultatkrav, der er fastsat for

redningstjenesten i Grønland.

Målet for redning er

ikke opfyldt, idet sø- og

flyveredningstjenesten har haft en gennem-

snitlig redningsprocent på 93,8 % over den

seneste femårige periode. Det er marginalt

under kravet på 94 %. Det vurderes, at den

primære årsag til den lave redningsprocent

skal findes i, at der de seneste år har været

relativt få redningsmissioner, hvorfor antallet

af personer, der ikke er blevet reddet har sat

sig forholdsvis hårdt i statistikken.

Målet for beredskab er

ikke opfyldt. Den

manglende målopfyldelse tilskrives i overve-

jende grad aldersrelaterede materieludfor-

dringer for kapaciteterne, der har medført

udfald fra beredskabet samt nødvendige

omdisponeringer af de maritime kapaciteter.

ålet for reaktionstid vurderes samlet set at

være opfyldt. Generelt set ligger de forskel-

lige enheder inden for målkravene for reakti-

onstid. De skibsbaserede helikoptere har i

visse tilfælde haft svært ved at overholde

kravene, og de krav er isoleret set delvist

opfyldt.

Målet for uddannelse er

opfyldt, idet rednings-

tjenesten har deltaget i påkrævede øvelsesak-

tiviteter. Det bemærkes, at der ikke har været

gennemført SMC-uddannelse, hvilket skyldes,

at der ikke har været et uddannelsesbehov for

relevant personel. Resultatkravet indgår derfor

ikke i vurderingen.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Indledning

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd (herefter

“Redningsrådet”) udgiver en årlig rapport, der har til

formål at redegøre og evaluere den samlede indsats

for sø- og flyveredningstjenesten i grønlandsk

eftersøgnings- og redningsområde i det forgange år.

Evalueringen sker på baggrund af de mål- og

resultatkrav, der er fastsat af Redningsrådet for de

permanente eftersøgnings- og redningsressourcer.

Rapporten er baseret på indrapporteringer fra

medlemmerne af Den Operative Kontaktgruppe for

sø- og flyveredningstjenesten i Grønland (OKA).

Foto: Søren Dreijer / Forsvaret

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

Baggrund og organisation

Søredning betegner indsatsen til redning af nød-

stedte på havet med alle nødvendige midler. Fly-

redning betegner den redningsindsats, der udføres

til undsættelse af fly i nød. Sø- og flyverednings-

tjenesten i Grønland opererer i grønlandsk efter-

søgnings- og redningsområde, som markeret i

figur 1.

telser, nationale behov samt aftaler indgået med

nationale og internationale bidragsydere. SAR-tje-

nesten har til formål at sikre, at der under hensigts-

mæssig anvendelse af de forhåndenværende midler

ydes den bedst mulige indsats for redning af nød-

stedte personer. Ledelsen af eftersøgnings- og

redningstjenesten i Grønland er delt mellem Grøn-

lands Politi og Joint Rescue Coordination Centre

(JRCC) Grønland.

JRCC Grønland er organisatorisk og fysisk placeret

ved Arktisk Kommando, som er en del af Forsvars-

kommandoen. JRCC Grønland har ansvaret for at

assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og

luftfartøjer i grønlandsk eftersøgnings- og rednings-

område (figur 1).

Sø- og flyveredningstjenesten

i Grønland

I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og red-

ningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-tjenesten

(Search And Rescue). Opgaver, organisation og

ansvar er fastlagt i henhold til internationale forplig-

Figur 1: Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille

SAR-beredskabet i Grønland med mulighed for

indsættelse af to helikoptere, som kan rekvireres

med én times varsel. Forsvarsministeriet har

kontrakt med Air Greenland om at opstille følgende

beredskab:



AR-helikopter (EC225), der som udgangs-

punkt er stationeret i Kangerlussuaq, og er

klar til indsættelse døgnet rundt, året rundt.



AR-helikopter (EC155), der som udgangs-

punkt er stationeret i Narsarsuaq i Sydgrøn-

land, som er på beredskab i tidsrummet

0800-1600, året rundt.

Til brug for eftersøgning og redning i det grønland-

ske område kan der, afhængigt af den aktuelle

situation, være følgende kapaciteter til rådighed:



orsvarets enheder tildelt Arktisk Kommando

afhængigt af årstiden:

· Et til to inspektionsskibe af THETIS-klassen

som udgangspunkt med MH-60R SEAHAWK-

helikopter.

· o til tre inspektionsfartøjer af KNUD RAS-

MUSSEN-klassen.

· indre hurtigtgående patruljefartøjer ved

Slædepatruljen Sirius i sommermånederne.

· t overvågningsfly (CL-604 CHALLENGER).

· øværnets fregatter i det omfang de er til

stede i operationsområdet.

· ndre af Forsvarets enheder hvis de befin-

der sig i operationsområdet i forbindelse

med anden opgaveløsning.



rønlands Politi har fem mindre, hurtigtgående

SAR-fartøjer, der er fordelt på den grønlandske

kyst i byerne Tasiilaq, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut

og Aasiaat.



ivile og militære skibe og fly – herunder andre

statsskibe – som ved FN’s SAR-konvention er

forpligtet til at komme nødstedte til assistance.

Skibfartens og luftfartens

redningsråd

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd er nedsat

af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Rednings-

rådet har til opgave at overveje og indstille til ved-

kommende ansvarlige ministre om foranstaltninger

til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings-

og redningsoperationer, som det efter gældende

bestemmelser påhviler danske myndigheder at

udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og

luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens

og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.

Den Operative Kontaktgruppe for sø- og flyvered-

ningstjenesten i Arktis (OKA)

har til opgave at

styrke det tværgående, praktiske samarbejde

mellem de bidragende myndigheder og enheder

inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontakt-

gruppen refererer direkte til Redningsrådet for at

sikre effektiv behandling og implementering.

Redningsrådet har udarbejdet mål- og resultatkrav

for de permanente eftersøgnings- og redningsres-

sourcer. Mål og krav skal sikre, at det er muligt at

evaluere den samlede indsats og afdække udvik-

lingstendenser i den operative indsats. Rednings-

rådet kan løbende evaluere og tilpasse mål- og

resultatkravene efter eventuelle behov.

Redningsrådet udgiver publikationen “SAR Grønland”

bind 1 og 2, som opstiller fælles, klare og enkle

retningslinjer for alle komponenter, der indgår i eller

bistår sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.

Det bemærkes, at Grønlands Politi har eftersøg-

nings- og redningsansvaret på land – herunder på

indlandsisen – overalt i Grønland. SAR på land ikke

er omfattet af Redningsrådets kompetence og vil

derfor ikke blive behandlet yderligere i redegørelsen.

den Operative Kontaktgruppe for sø- og flyveredningstjenesten i Arktis indgår: Rigspolitiet, Grønlands Politi, NAVIAIR,

Det kommunale beredskab, Søfartsstyrelsen, Aasiaat Radio, Air Greenland og Arktisk Kommando.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

Opfyldelse af mål- og resultatkrav

for 2024

Med fokus på “redning af menneskeliv” er formålet

med mål- og resultatkravene at følge, om SAR-

tjenesten effektivt og afpasset kan reagere på

samtlige modtagne nødopkald i den grønlandske

SAR-organisations geografiske ansvarsområde.

Herunder om organisationen kan koordinere og

indsætte passende og relevante enheder – også

enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR-

struktur.

Redningstjenesten har indsamlet data for 2024 for

at kunne måle opfyldelsesgraden af mål- og resul-

tatkravene.

Samtlige enheder i den nationale SAR-struktur skal

kunne reagere inden for det fastsatte varsel. Andre

relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur,

skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så

kort reaktionstid, som det er muligt.

Redning

MÅL

Redning af flest mulige

menneskeliv med færre-

ste mulige følgevirkninger

for den reddede.

EFFEKT

At redde mindst 94 % af de per-

soner, der er i den grønlandske

SAR-organisations geografiske

område og er i fare for at omkomme.

MÅLOPFYLDELSE I 2024

Målet for redning er ikke opfyldt, idet

redningsprocenten for den seneste,

femårige periode er 93,8 %.

edningsprocenten er et gennemsnit målt over den seneste, femårige periode. Kravet til redningsprocenten er ikke et udtryk for,

at der accepteres et tab på 6 %, men at det ikke er realistisk muligt at redde 100 %. Der vil være tilfælde, hvor personer bevidst

er sprunget i havet (fx ved selvmordsforsøg), eller hvor hændelsens karakter betyder, at det under ingen omstændigheder ville

have været muligt at ændre udfaldet. Alle personer, der eftersøges som følge af en iværksat SAR-operation, betegnes i det

følgende som “personer i nød”.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Figur 2: Antal personer i nød samt antal personer reddet i årene 2020-2024.

300

276

250

267

200

150

139

130

128

122

120

100

109

101

2020

2021

2022

2023

2024

Antallet af personer i nød i perioden 2020-2024

Antallet af personer reddet i perioden 2020-2024

Figur 3: Redningsprocenten i årene 2020-2024.

100

96,7 %

95,3 %

93,5 %

90,8 %

88,1 %

2020

2021

2022

2023

2024

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

Beredskab

MÅL

Opretholdelse af et tilstrækkeligt nationalt

SAR-beredskab, der effektivt og afpasset kan

reagere på samtlige modtagne nødopkald,

herunder indsætte passende og relevante

enheder.

MÅLOPFYLDELSE I 2024

Målet for beredskab er samlet set ikke opfyldt.

Den manglende målopfyldelse tilskrives i overvejende

grad aldersrelaterede materieludfordringer for kapa-

citeterne, der har medført udfald fra beredskabet

samt nødvendige omdisponeringer af maritime

kapaciteter.

RESULTATKR AV

1. Min. ét inspektionsskib inkl. en skibsbaseret

helikopter (365 døgn).

2. o til tre inspektionsfartøjer (882 døgn).

3. t overvågningsfly til patruljering 365 døgn.

4. n EC225 SAR-helikopter på beredskab 365

beredskabsdøgn.

5. n EC155 SAR-helikopter på beredskab 365

beredskabsdøgn i tidsrummet 0800-1600.

OPFYLDELSE I 2024

Resultatkravet er ikke opfyldt.

Resultatkravet er delvist opfyldt.

Resultatkravet er ikke opfyldt.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Reaktionstid

MÅL

Ved redningsoperationer reageres på samtlige

opkald, og de fastsatte reaktionstider må ikke

overskrides.

MÅLOPFYLDELSE I 2024

Målet for reaktionstid er samlet set opfyldt.

RESULTATKR AV

1. en maksimale reaktionstid i redningscen-

tralen (JRCC) ved eftersøgnings- og red-

ningsoperationer skal være under 6 minutter.

2. en gennemsnitlige reaktionstid i rednings-

centralen (JRCC) ved eftersøgnings- og

redningsoperationer skal være under 5

minutter.

3. en maksimale reaktionstid for Arktisk

Kommandos skibe og fartøjer skal være

under 60 minutter fra alarmering til afgang.

4. en gennemsnitlige reaktionstid for Arktisk

Kommandos skibe og fartøjer skal være

under 45 minutter fra alarmering til afgang.

5. en maksimale reaktionstid for skibsbasere-

de helikoptere skal være under 60 minutter.

6. en gennemsnitlige reaktionstid for skibs-

baserede helikoptere skal være under 45

minutter.

7. en maksimale reaktionstid for et overvåg-

ningsfly på jorden er 12 timer.

8. en gennemsnitlige reaktionstid for et

overvågningsfly på jorden skal være under

11 timer.

9. en maksimale reaktionstid for Aasiaat

Radio ved nødopkald er 6 minutter.

10. en gennemsnitlige reaktionstid for Aasiaat

Radio ved nødopkald skal være mindre end

5 minutter.

OPFYLDELSE I 2024

Resultatkravet er opfyldt.

Resultatkravet er delvist opfyldt.

Resultatkravet er opfyldt.

Resultatkravet er delvist opfyldt.

Resultatkravet er opfyldt.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

11. en maksimale reaktionstid for viderefor-

midling af nødopkald fra Aasiaat Radio til

Grønlands Politi og/eller JRCC Grønland er

10 minutter.

12. en gennemsnitlige reaktionstid for videre-

formidling af nødopkald fra Aasiaat Radio til

Grønlands Politi og/eller JRCC Grønland skal

være mindre end 8 minutter.

13. en maksimale reaktionstid for Grønlands

Politi ved eftersøgnings- og redningsopera-

tioner skal være under 6 minutter.

14. en gennemsnitlige reaktionstid for Grøn-

lands Politi ved eftersøgnings- og rednings-

operationer skal være under 5 minutter.

15. en maksimale reaktionstid for Air Green-

lands landbaserede helikopter EC225 skal

være under 60 minutter.

16. en gennemsnitlige reaktionstid for Air

Greenlands landbaserede helikopter EC225

skal være mindre end 55 minutter.

17. en maksimale reaktionstid for Air Green-

lands landbaserede helikopter EC155 skal

være under 60 minutter.

18. en gennemsnitlige reaktionstid for Air

Greenlands landbaserede helikopter EC155

skal være mindre end 55 minutter.

Resultatkravet er opfyldt.

Resultatkravet er ikke opfyldt.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Uddannelse

MÅL

Redningstjenestens enheder skal være velud-

dannede og være i stand til at koordinere på

tværs.

MÅLOPFYLDELSE I 2024

Målet for uddannelse er opfyldt.

RESULTATKR AV

Operative enheder, som er fast tilknyttet SAR-

tjenesten, deltager i minimum én rednings-

eller samarbejdsøvelse inden for en toårig

periode.

Der gennemføres som minimum:



n national øvelse hvert andet år, som ind-

drager alle myndigheder med operative

ressourcer i søredningstjenesten.



n øvelse hvert andet år, som har karakter

af og fokus på redning i forbindelse med en

maritim katastrofe.



n international øvelse hvert tredje år, som

tilstræbes på skift at involvere lande, med

hvem Danmark har operative samarbejds-

aftaler.

Søværnskommandoen og Arktisk Kommando

tilstræber en gang årligt at gennemføre kurser i

SAR Mission Coordinator (SMC) og On Scene

Coordinator (OSC) i Grønland. Endvidere

uddanner Søværnskommandoen i Frederikshavn

i global Maritime Distress Safety System

(GMDSS) samt betjeningskurser for operatører

af computerhjælpemidler til SAR-operationer.

Overnævnte kurser gives til personel, som har

behov for at være kvalificeret til at bestride

poster inden for søredningstjenesten. Kurser-

nes indhold er afstemt efter internationale

anbefalinger hertil og afholdes i det omfang,

der kan sikre tilstrækkelig kvalifikation på

overnævnte poster.

OPFYLDELSE I 2024

Resultatkravet er opfyldt.

Resultatkravet indgår ikke i vurderingen, idet der ikke

har været et uddannelsesbehov for relevant personel

ved Grønlands Politi, NAVIAIR og AKO.

Der er derfor ikke afholdt SMC- og OSC-kurser i

perioden.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

SØ- OG FLY VEREDNINGSTJENESTEN I GRØNL AND

Sammenfattende betragtninger

og tiltag

Redningsrådet vil fremover lægge særlig opmærk-

somhed på de områder, hvor mål- og resultatkrav

ikke er tilstrækkeligt opfyldt. På baggrund af rap-

portens opgørelse og vurdering af mål- og resultat-

krav for 2024 kan det konstateres, at det i særde-

leshed gælder for den samlede redningsprocent

samt de beredskabskrav, der stilles til kapaciteterne.

Der ses en høj grad af aldersrelaterede materiel-

udfordringer for kapaciteterne, der indgår i red-

ningstjenesten i Grønland, hvilket medfører udfald

fra beredskabet, hvormed målet for beredskaber

ikke er opfyldt. Dertil kommer, at særligt vejrlig og

teknisk vedligehold medfører lejlighedsvise udfald

af beredskabet for de flyvende kapaciteter.

Redningsrådet noterer sig, at der med Delaftale

om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget

2024-2033 er truffet beslutning om, at der anskaf-

fes tre nye arktiske skibe til erstatning af skibe i

THETIS-klassen. Endvidere bemærkes det, at der

er truffet beslutning om en række andre initiativer

blandt andet med henblik på at styrke eftersøg-

nings- og redningsindsatsen i Grønland, herunder

styrkelse af Arktisk Kommando samt styrkelse af

evnen til indsættelse og kommunikation, styrket

satellitkommunikation, langtrækkende droner som

kan bidrage til eftersøgningsopgaver, ligesom et

øget optag på Arktisk Basisuddannelse, som giver

kompetencer til at løse rednings- og beredskabs-

opgaver.

Redningsrådet bemærker endvidere, at Forsvars-

ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ind-

gået en aftale med Air Greenland om anskaffelse

og installation af avanceret udstyr til SAR-helikop-

teren på konstant beredskab. Aftalen indebærer, at

den EC225-helikopter som Air Greenland stiller til

rådighed for SAR-opgaver, fremadrettet udstyres

med både infrarødt kamera (FLIR) og nattesynsud-

I arbejdet med evalueringen af redningsindsatsen i

Grønland i 2024 har Redningsrådet identificeret

følgende udviklingsområder:



tyrkelse af Arktisk Kommandos evne at

optimere anvendelsen af tildelte kapaciteter

og effekter i rammen af SAR Grønland.



tyrkelse af Arktisk Kommandos evne til at

validere og kvalificere tilvejebragte data i

forhold til de fastsatte mål- og resultatkrav.



tyrkelse af Redningsrådets evne til at be-

handle og kvalificere produkter til styrkelse af

den samlede SAR-indsats i Grønland.



ortsat fokus på tiltag til øget sikkerhed ved

færdsel på havet.

Redningsprocenten for den seneste femårige periode

(93,8 %) påvirkes desuden af en lav redningspro-

cent i 2020 (88,1 %).

Det vurderes, at en bidragende årsag til at der i

2024 var relativt få, der kom i nød, kan være, at

der i en periode har været større opmærksomhed

på forhold, der kan bidrage til at øge sejladssikker-

heden i grønlandske farvande.

Redningsprocenten for 2024 var 90,8. I forhold til

de opstillede mål- og resultatkrav er dette et ikke

tilfredsstillende resultat. Det vurderes, at den

primære årsag til den lave redningsprocent skal

findes i, at der i 2024 var relativt få redningsmissi-

oner, hvorfor antallet af personer, der ikke blev

reddet har sat sig forholdsvis hårdt i statistikken.

styr (NVG). Systemerne skal forbedre muligheder-

ne for hurtigere og mere præcis lokalisering af

nødstedte personer både til lands og til vands.

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

REDEGØRELSE – 2024

Konklusion

Med afsæt i de identificerede udviklingsområder vil

Redningsrådet iværksætte følgende tiltag:



er fortsættes en gennemgribende revidering

af SAR Grønland bind I og II, som dels skal

medvirke til en optimering af Arktisk Kom-

mandos anvendelse af kapaciteterne, dels skal

styrke evnen til at konkretisere og kvalificere

en ængstelse til en redningsoperation.



evalueringen af redningsindsatsen i Grønland

bør der fortsat fokuseres særligt på de særeg-

ne geografiske og klimatiske forhold, som

redningstjenesten i Grønland er underlagt.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vurderer

samlet set, at sø- og flyveredningstjenestens ind-

sats for året 2024 er delvist tilfredsstillende. Den

samlede vurdering bygger på opfyldelsesgraden af

de mål- og resultatkrav, der er fastsat for rednings-

tjenesten i Grønland.



Målet for redning er

ikke opfyldt, idet sø- og

flyveredningstjenesten har haft en gennem-

snitlig redningsprocent på 93,8 % over den

seneste femårige periode. Det er marginalt

under kravet på 94 %.



Målet for beredskab er

ikke opfyldt. Den

manglende målopfyldelse tilskrives i over-

ejende grad aldersrelaterede materieludfor-

dringer for kapaciteterne, der har medført

udfald fra beredskabet samt nødvendige

omdisponeringer af de maritime kapaciteter.



ålet for reaktionstid vurderes samlet set at

være opfyldt. Generelt set ligger de forskellige

enheder inden for målkravene for reaktions-

tid. De skibsbaserede helikoptere har i visse

tilfælde haft svært ved at overholde kravene,

og de krav er isoleret set delvist opfyldt.



Målet for uddannelse er

opfyldt, idet rednings-

tjenesten har deltaget i påkrævede øvelses-

aktiviteter. Det bemærkes, at der ikke har

været gennemført SMC-uddannelse, hvilket

skyldes, at der ikke har været et uddannelses-

behov for relevant personel. Resultatkravet

indgår derfor ikke i vurderingen.

Foto: Forsvaret.

Foto: Søren Dreijer / Forsvaret

GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse, fra forsvarsministeren

Holmens Kanal 9

1060 København K

DK – Denmark