Grønlandsudvalget 2025-26
GRU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Til:
Naalakkersuisut for Børn, Unge og Familier
Naalakkersuisut for Sundhed og Handicap
Naalakkersuisut for Socialanliggender
Naalakkersuisut for Uddannelser
Inatsisartuts Social- og Familieafdelings medlemmer
Inatsisartuts Sundhedsafdeling
Samtlige partier i Folketinget samt deres grønlandsordførere, sundhedsordførere og
socialordførere
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg
Oppositionens repræsentanter i Folketinget
Folketingets Grønlandsudvalgs-medlemmer
ÅBENT BREV
Krav om politisk handling: Systemisk forskelsbehandling og brud på
oprindelige folks rettigheder i Danmark
Brøndby d.14. oktober 2025
Kære modtagere
Denne henvendelse fremsættes på vegne af grønlandske børn, unge, familier og
personer med handicap bosat i Danmark. Den udspringer af alvorlige og
systematiske problemer i den måde, det danske system behandler grønlandske
borgere på , især inden for børnefaglige undersøgelser, socialforvaltning,
anbringelsessager og sundhedsfaglige vurderinger. Problemerne har både
retssikkerhedsmæssige, kulturelle og menneskeretlige dimensioner, og de kræver
politisk handling.
Emnerne er meget kort beskrevet, for at I bliver opmærksom på dem.
Manglende efterlevelse af FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder
Grønlændere (Inuit) er det eneste oprindelige folk i Kongeriget Danmark. Danmark
og Grønland har tilsluttet sig FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder
(UNDRIP), men disse rettigheder efterleves ikke i dansk forvaltningspraksis. Sager
1 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
behandles uden at tage højde for oprindelige folks særstatus, hvilket er både juridisk
og etisk uholdbart.
FN’s særlige rapportør har desuden kritiseret Danmarks manglende kulturelle
hensyn og påpeget strukturel forskelsbehandling på social- og familieområdet.
Når der findes så mange sager på børneområdet, hvor grønlandske borgere oplever
fejl, misforståelser og forskelsbehandling, er der behov for en uvildig undersøgelse
af praksis. Det er ikke alene brugen af FKU-tester, der skaber problemer.
Diskrimination, nedværdigende behandling, fejlfortolkninger og fejl sagsbehandling
opstår også gennem mange andre udredningsværktøjer og metoder, som ikke er
tilpasset grønlandske borgere.
I Danmark anvendes en række test- og vurderingsredskaber, uden at de systematisk
inddrager sproglige, kulturelle og identitetsmæssige forskelle. Hvis man ønsker at
styrke retssikkerheden for grønlandske borgere i Danmark, må man udvikle
redskaber og metoder, der er kulturelt og sprogligt tilpassede. Danmark og Grønland
har siden 13. september 2007 tilsluttet sig UNDRIP, som fastslår, at oprindelige folk
bør inddrages i alle beslutninger og lovændringer, der påvirker dem.
Der findes i dag lukkede sager, som ikke kan få oprejsning. Det betyder, at
tvangsadoption sager fra både sidste år og tidligere år ikke kan genoptages, selvom
Danmark burde give genoprejsning i henhold til UNDRIP’s artikler.
I dag er der 13.959 anbragte børn i Danmark (Danmarks Statistik, 31.12.2024). 5,9
% af disse er grønlandske børn. Antallet er steget fra 134 i 2019 til 460 i 2023.
Estimaterne peger på, at tallet kan nå op mod 3.900 anbragte grønlandske børn i
2030, og omkring 823 grønlandske børn i 2025, hvis udviklingen fortsætter.
Manglende undervisning og viden i uddannelsessystemet
For at ændre den grundlæggende mangel på forståelse for borgere med grønlandsk
baggrund i Danmark, er det nødvendigt med reformer i uddannelsessystemet. Det
bør være obligatorisk for gymnasieelever, universitetsstuderende samt studerende
på pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelser at modtage undervisning om
grønlandsk kultur, historie, sprog og forskellige livsformer, herunder forskellige
kulturer i hele Grønland, med opdateret viden, ikke forældede data.
I dag behandles grønlændere som “usynlige” i systemet, fordi etnisk oprindelse ikke
registreres. Det fører til standardbehandling, fordomme og diskrimination, som kunne
forebygges gennem reel viden. Manglende forståelse spiller ofte en afgørende rolle i
både anbringelsessager og handicapområdet.
2 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
Mangel på beskyttelse af unge grønlandske mødre under anbringelse eller
børn under anbringelse fejldiagnosticeres
Der findes dokumenterede tilfælde, hvor grønlandske unge under anbringelse i
Danmark ikke modtager basal seksualundervisning eller beskyttelse mod tidlig
graviditet. Et konkret eksempel er en 17-årig pige, der i april 2025 fødte et barn,
uden at have fået tilstrækkelig information eller støtte. Hun opdagede graviditeten i
uge 32, og barnet blev bortadopteret med samtykke, uden at hun havde kendskab til
sine rettigheder. Bedsteforældre og juridiske repræsentanter blev ikke tilbudt. Den
unge har været anbragt uden for hjemmet siden hun var lille. Dette er et alvorligt
svigt både fagligt og retssikkerhedsmæssigt.
Faglig omskrivning, inkl. fejlagtige antagelser om psykisk retardering hos forældre
I visse kommunale sagsforløb observeres det, at forvaltninger, uden sundhedsfaglig
autorisation, fremsætter formodninger om, at forældre kan lide af psykiske lidelser,
herunder mulig mental retardering (intellektuel funktionsnedsættelse). Disse
antagelser fremgår ofte af sagsakter og forvaltningsnotater, selvom der hverken
foreligger psykiatrisk udredning, neuropsykologisk testning eller anden objektiv
dokumentation, der understøtter disse vurderinger.
Samtidigt ses det, at børn, som henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrien, i flere
tilfælde får stillet psykiatriske diagnoser, såsom Miljødiagnose og
Anbringelsesdiagnose under deres udredning for autisme, ADHD eller
tilknytningsforstyrrelser, primært på baggrund af kommunens
henvisningsbeskrivelse.
De diagnoser, som barnet har fået, er livsvarige, og
derfor har det været nødvendigt at indbringe sagen for Styrelsen for
Patientklager.
Baggrunden er, at diagnoserne er givet med henvisning til formodet genetisk
arvelighed, uden at der foreligger sundhedsfaglig diagnosticering af forældrene, som
kunne underbygge denne antagelse.Dette rejser alvorlige bekymringer vedrørende
henvisningsbias, hvor de kommunale antagelser uforholdsmæssigt påvirker det
kliniske udredningsforløb. Diagnoser, der bygger på ikke-fagligt funderede
oplysninger fra kommunen, kan medføre betydelige retssikkerhedsmæssige
problemer og føre til uhensigtsmæssige og potentielt skadelige beslutninger om fx
anbringelse, medicinsk behandling og langvarig sagsføring.
Flere forældre har i sådanne sager været nødsaget til at indgive klage til Styrelsen
for Patientklager, da både udredningens grundlag og dokumentationskrav ikke har
været i overensstemmelse med gældende sundhedsfaglige standarder og
rettigheder efter sundhedsloven.
3 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
VISO’s rolle og manglende faglig vægt i praksis
Kommunerne skal henvise sager vedrørende grønlandske børn til VISO, som anses
som en garant for kvalitet og uvildighed.
Der er flere kommuner, der ikke har henvist FKU-test sager til VISO efter
lovændringen pr. d.1. maj 2025 om Barnets Lov paragraf 171 a-d, herunder en stor
kommune i Danmark, Odense eller Nørre Djurs Kommune.
VISO’s tilstedeværelse bruges ofte som fagligt værn mod kritik, selvom
vurderingerne fortsat baseres på kommunernes egne, ofte begrænsede, faglige,
sproglige og kulturelle kompetencer. I praksis udfører VISO dog ikke selv
standardiserede tests eller udredninger. De rådgiver kun, mens kommunerne selv
kan udarbejder de fulde undersøgelser med standardiseret test.
I Danmark anvendes blandt andet Tryghedscirklen som redskab til vurdering af
forældreevne og mentaliseringsevner både i dagtilbuddet, dagsinstitutioner,
grundskolen, som forældrekurser m.fl., men dette værktøj er ikke tilpasset
grønlandske borgere. Forskelle i mentalisering og refleksionsevne bliver dermed ofte
fejlfortolket som manglende forældreevne og er anbringelsesgrundlagde til at
tvangsfjerne et grønlandsk barn eller bibeholde tvangsanbringelsen.
VISO’s brug af akter og ændringer efter februar 2025
Ved henvisning til VISO modtager de kun et begrænset udsnit af sagens akter. Inden
februar 2025 blev FKU-tester (Forældrekompetenceundersøgelser) aktivt brugt. Efter
socialministerens udmelding den 17. januar 2025 om stop for brug af FKU-test,
fjernes FKU-delen formelt, men dele udplukkes herfra og bruges stadig i praksis.
Som også er blevet brekræftet fra en Forvaltningsmyndighed i Odense Kommune,
så gælder FKU-testerne, så længe en ny VISO-udredning ikke er iværksat.
Det skaber en juridisk og faglig uklarhed, hvor vurderinger fortsat påvirker
beslutninger, selvom de ikke længere fremgår eksplicit af akterne. Dette undergraver
gennemsigtighed og retssikkerhed.
4 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
3081153_0005.png
Manglende teknologisk informationsudveksling og fejltolkning af grønlandske
familieformer
Der mangler effektive teknologiske løsninger, som kan sikre informationsudveksling
mellem danske og grønlandske myndigheder. I Grønland anvendes Winformatik som
sagsbehandlingssystem, men der findes ingen integration, som giver danske
myndigheder adgang til kulturel og kontekstuel viden.
Kulturelle praksisser som gavebørn, hvor børn frivilligt gives til andre
familiemedlemmer som led i kollektiv omsorg , bliver ofte fejlfortolket som
omsorgssvigt i Danmark.
I Grønland er dette ikke udtryk for manglende forældreansvar, men en social og
kulturel ordning. Når familier flytter til Danmark, bliver praksissen ofte registreret som
tvangsadoption, fordi danske myndigheder mangler forståelse og data.
Denne fejltolkning kan bruges som grundlag for undersøgelser af forældres øvrige
børn og dermed føre til anbringelser af flere børn i samme familie. Havde der
eksisteret teknologisk informationsudveksling, kunne mange af disse fejl være
undgået.
Manglende klageadgang og retssikkerhed
Der findes ingen reel og uafhængig klagemulighed, når grønlandske borgere får
afslag på netværksanbringelser i henhold til Barnets Lov § 58. Dette er særligt
problematisk, når forvaltningen mangler kulturel og sproglig indsigt.
Netværksplejefamilier med stærke ressourcer underkastes kommunale
undersøgelser, hvor afgørelser ofte træffes ud fra interview vurderinger af
mentalisering og refleksionsevne , uden kulturel tilpasning. Resultatet er, at mange
får afslag på et utilstrækkeligt grundlag, hvilket svækker både familiernes
retssikkerhed og barnets mulighed for at forblive i eget netværk.
I forbindelse med Høje Taastrup-sagen bør der ske en praksisændring i alle
anbringelsessager, hvor anbringelsesgrundlaget udelukkende har været
FKU-testerne
Kommunerne bør gennemgå disse sager med henblik på hjemgivelse af børnene,
hvor det er muligt, og samtidig iværksætte målrettede støtteforanstaltninger til
grønlandske børnefamilier for at sikre en stabil overgang og styrke familiens
situation. Fremfor sagerne skal igennem Domstolen.
Efter hjemgivelse af barnet tilbyder VISO en ny udredning, hvor FKU-testen ikke
indgår. Denne udredning skal give et fagligt grundlag for at tilrettelægge relevante
støtteforanstaltninger til familien og sikre, at hjemgivelsen sker på et forsvarligt og
5 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
bæredygtigt grundlag samt forældre evnerne undersøges i samspil mellem
forældre/børn.
Forslag til handling
På baggrund af ovenstående fremsættes følgende krav:
● Nedsæt en uvildig undersøgelse i samtlige anbringelsessager med
grønlandske børnefamilier
● Udarbejd nationale retningslinjer for kulturtilpasset sagsbehandling i social- og
børnesager
● Anerkend grønlandske familieformer og praksisser i lovgivning og
myndighedsarbejde
● Indfør obligatorisk rådgivning og bisidderordning med grønlandsk sprog- og
kulturkompetence, som en uafhængig enhed, ikke alene via Det Grønlands
Huse, som udarbejder særlige underretninger, hvis en forældre henvender sig
og søge om rådgivning
● Etabler en uafhængig klageadgang ved afslag på netværksanbringelser
● Etabler et uafhængigt tilsynsorgan med særlig ekspertise i oprindelige folks
rettigheder
● Gennemfør reformer i uddannelsessystemet, så fagpersoner rustes til at
arbejde med grønlandske borgere med respekt og faglighed
● Tydeliggør VISO’s rolle og begrænsninger, og stil krav om kulturfaglighed i
sager om grønlandske børn
● Opret en fælles politisk arbejdsgruppe mellem Grønland og Danmark for
systematisk opfølgning
Afslutningsvis
er det nødvendigt at fremhæve en alvorlig og ofte overset
problematik vedrørende voksne grønlandske borgere med handicap, som bor på
bosteder i Danmark.
6 af 7
 GRU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Henvendelse af 14/10-25 fra Laila Bertelsen om forskelsbehandling og brud på oprindelige folks rettigheder i Danmark
Flere af disse borgere har i årevis fået afslag på at flytte tilbage til Grønland, ikke på
baggrund af deres egne ønsker, men på baggrund af beslutninger truffet af deres
værger.
Der findes tilfælde, hvor personer har været placeret på danske bosteder i op til 18
år uden mulighed for at vende hjem. I denne periode har deres børn og øvrige
familie ikke haft fysisk kontakt med dem. Afslagene, som gives af værgerne, kan ikke
påklages til forvaltningerne. Begrundelsen lyder ofte, at der ikke findes
ressourcestærkt personale i Grønland til at varetage borgerens personlige pleje og
omsorg. Dette sker på trods af, at pårørende , med støtte fra blandt andet mig , har
rettet henvendelse til relevante fagpersoner og afdelingsledere i Grønland for at
afdække mulighederne.
Denne praksis fastholder mennesker i langvarige og uønskede ophold i Danmark og
medfører store menneskelige konsekvenser. Børnene udvikler ofte traumer som
følge af den langvarige adskillelse, og mange pårørende ender i en fastlåst
livssituation, hvor de ikke har mulighed for at skabe et stabilt liv, komme i arbejde
eller økonomisk kunne besøge deres familiemedlemmer. Resultatet er en systemisk
fastholdelse af både borgere og familier i en uholdbar social og menneskelig
situation, uden reelle klage- eller handlemuligheder.
Der bør derfor etableres en klar politisk ramme, som sikrer:
● Retten for borgere og deres pårørende til at få værgebeslutninger om bopæl
revurderet af en uvildig instans.
● En reel klageadgang i sager, hvor værger giver afslag på tilbageflytning til
Grønland.
● Et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder om at udvikle
tilpassede pleje- og omsorgstilbud i Grønland, så tilbageflytning bliver en reel
mulighed.
Denne ændring er nødvendig for at sikre grundlæggende rettigheder, familieliv og
kulturel tilknytning for grønlandske borgere med handicap.
Med venlig hilsen
Laila Bertelsen
Frivillig bisidder og støtteperson
Brøndby
7 af 7