Til
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Orientering vedr. årlige redegørelser for sø- og flyverednings-
tjenesten i Danmark og Grønland 2024
Hermed fremsendes til orientering Skibsfartens og Luftfartens Rednings-
råds årlige redegørelser.
Redningsrådet vurderer på baggrund af de fastlagte mål- og resultatkrav
sø- og flyveredningstjenestens indsats det pågældende år. Mål- og re-
sultatkrav er opstillet inden for fire kategorier: Redning, Beredskab, Re-
aktionstid og Uddannelse.
Redningsrådet vurderer samlet set, at sø- og flyveredningstjenestens
indsats i Danmark for året 2024 er tilfredsstillende. Det bemærkes, at
målet for beredskab er delvist opfyldt, hvilket hovedsagligt tilskrives al-
dersbetingede materielle udfordringer for Kystredningstjenestens såvel
som Marinehjemmeværnets fartøjer.
Med
Delaftale om en flådeplan under forsvarsforliget 2024-2033
er der
truffet beslutning om, at anskaffe 21 nye marinehjemmeværnsfartøjer
til erstatning af de nuværende nedslidte enheder af MHV 800/850-klas-
sen. De nye enheder forventes at kunne have flere effektive timer til
søs end de nuværende og vil derfor mere effektivt kunne understøtte
Marinehjemmeværnets operationer og opgavevaretagelse, herunder ef-
tersøgning- og redningsopgaver.
Dertil er der igangsat en anskaffelsesproces ved Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse af nye redningsfartøjer til Kystredningstje-
nesten under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Anskaf-
felsesprocessen forløber planmæssigt.
Redningsrådet vurderer samlet set, at sø- og flyveredningstjenestens
indsats i Grønland for 2024 er delvist tilfredsstillende, idet mål og krav
knyttet til redning og beredskab ikke er opfyldt.
Målet for redning i Grønland er ikke opfyldt, idet sø- og flyverednings-
tjenesten har haft en gennemsnitlig redningsprocent på 93,8 procent
over den seneste femårige periode. Det er marginalt under kravet på
94 procent. Det vurderes, at den primære årsag til den lave rednings-
procent skal findes i, at der de seneste år har været relativt få red-
ningsmissioner, hvorfor antallet af personer, der ikke er blevet reddet
har sat sig forholdsvis hårdt i statistikken.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
16. oktober 2025
Operationer
2025/004995
1082447
2
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2