EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

Europaudvalget 2025-26
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt

EU-note

Til orientering af Uddannelses- og Forskningsudvalget og Europaudvalget

Forslag til en EU-rumlov

Sammenfatning

Kommissionen har fremsat forslag til en rumlov, der har til formål at

styrke det indre marked ved at erstatte nationale regler med ensartede

EU-regler og dermed sikre lige konkurrencevilkår i rumsektoren.

Loven vil fremme fri bevægelighed for rumbaserede data og tjenester

gennem harmonisering af krav til sikkerhed, håndtering af rumskrot, fore-

byggelse af kollisioner samt stærkere cyber- og infrastrukturrobusthed.

Samtidig indføres miljøkrav, der pålægger operatører at beregne klimaaf-

tryk og begrænse lys- og radioforurening. Reglerne omfatter også virk-

somheder og operatører uden for EU, hvis de leverer tjenester til brugere

i EU. Forslaget er én af de af Folketinget prioriterede sager for 2025.

27. oktober 2025

Kontaktperson

Tobias Clausen

EU-konsulent

[email protected]

+45 3337 3301

EU’s

nye rumlov:

Et stærkere indre marked for rumsektoren

Kommissionen har den 25. juni 2025 fremsat forslag til en EU-rumlov (KOM

(2025) 335.

Forslaget er ét af Folketingets prioriterede EU-forslag, som er

udvalgt fra Kommissionens arbejdsprogram for 2025. Det overordnede formål

med forslaget er at støtte udviklingen og funktionen af det indre marked for

den europæiske rumindustri. Det skal ske gennem fastsættelse af harmoni-

serede EU-regler og standarder for rumsektoren med fokus på sikkerhed, ro-

busthed og bæredygtighed.

Forslaget fremsættes i lyset af en markant udvikling i rumsektoren internatio-

nalt, hvor efterspørgslen efter rumbaserede data og tjenester vokser hastigt.

Udviklingen understøttes både af faldende omkostninger til fremstilling og op-

sendelse af satellitter og af fremkomsten af et stigende antal kommercielle

aktører med grænseoverskridende aktiviteter. Der har været en markant

Dansk sprogversion forelå den 5. september 2025. Tidsfristen for nærhedstjek af forslaget er

den 3. november 2025. Regeringens

grund- og nærhedsnotat

er modtaget den 6. oktober 2025.

Side 1 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

stigning i antallet af satellitter de seneste år, så der i dag er omkring 12.000

aktive satellitter i kredsløb om Jorden. Tallet forventes at stige yderligere

frem mod 2030, hvor det estimeres, at op mod 50.000 vil være aktive. Til-

sammen driver disse tendenser en kraftig vækst i den globale rumøkonomi.

Kommissionen anser rumøkonomien som en central drivkraft for styrkelsen af

EU's konkurrenceevne, og har formuleret en vision om at positionere EU som

en global leder inden for rumøkonomien inden 2050.

Udviklingen af rumsek-

toren anses desuden som en vigtig brik i arbejdet med at

øge EU’s

strategi-

ske og geopolitiske autonomi gennem uafhængig adgang til rummet. I Mario

Draghis rapport om Europas konkurrenceevne peges der på behovet for

øgede investeringer i ruminfrastruktur og -tjenester. Rapporten anbefaler så-

ledes hurtigt at etablere en fælles lovgivningsramme, der kan sikre et velfun-

gerende indre marked for rumsektoren.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge ensartede regler, der kan

bidrage til at udvikle markedet og tiltrække investeringer. Målet er at positio-

nere Europa som en international nøglespiller og regelsætter inden for

rumøkonomien.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel (retsgrundlag) i EU-traktatens artikel 114 (TEUF) om

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure, hvor medlemslandene træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Da der

er tale om en forordning, vil den være bindende og direkte gældende i med-

lemsstaterne.

Kommissionen begrunder sit valg af

hjemmelsgrundlag med, at EU’s med-

lemslande i dag har forskellige nationale reguleringer af rumaktiviteter. Disse

nationale forskelle medfører, ifølge Kommissionen, hindringer for den fri be-

vægelighed for rumbaserede data og tjenester. Det indebærer ekstra omkost-

ninger for virksomhederne i den europæiske rumindustri, hvilket hæmmer in-

novation og svækker konkurrenceevnen. Mindst 14 medlemsstater

, herunder

Danmark, har i dag, med afsæt i FN-forpligtelser

, indført national lovgivning

om kontrol og tilsyn med rumaktiviteter. Flere EU-lande er desuden i proces

eller planlægger at indføre lovgivning på området.

EU-Kommissionens

“Vision for the European Space Economy” 25.

Juni 2025

Det gælder bl.a. Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxem-

bourg, Holland, Portugal, Slovenien Spanien, Sverige.

Blandet andet

FN’s

Ydre rum-traktat (Outer Space Treaty) og

FN’s

konvention om registrering

af genstande, der sendes ud i det ydre rum

Side 2 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

Kommissionens forslag til en fælles EU-rumlov har til formål at erstatte de

forskellige nationale reguleringer med ét ensartet regelsæt, der kan skabe en

level playing field

og dermed sikre lige konkurrencevilkår på tværs af aktører.

Vedtages forordningen, vil det være første gang EU får en egentlig lovgivning

om rummet. I hovedtræk er der tale om totalharmonisering, hvilket betyder, at

medlemsstaterne fremadrettet ikke kan indføre mere vidtgående nationale

krav. Dog muliggør forslaget, at et EU-land rent undtagelsesvis kan stille

strengere nationale krav, hvis en udbyder af rumtjenester i EU har til hensigt

at operere i eller opsende et rumfartøj fra en anden medlemsstat end det EU-

land, hvor udbyderen er etableret, og der kan dokumenteres en konkret risiko

for sikkerhed, beskyttelse af infrastruktur eller bæredygtighed. Eventuelle na-

tionale regler vil dog altid skulle kunne begrundes med, at de er objektivt

nødvendige og proportionelle. Det vil til syvende og sidst være EU-Domsto-

len, der kan afgøre, om eventuelt mere vidtgående nationale krav lever op til

dette.

Andre landes reaktioner

Der er uenighed blandt EU-landenes regeringer, om hvorvidt forslaget går for

vidt i forhold til beføjelserne i EU-traktaten.

Regeringerne fra Finland og Sverige skriver i et

non-paper

fra marts 2025, at

de ikke mener artikel 114 (TEUF) om det indre marked kan anvendes som

hjemmelsgrundlag. De peger på, at mange rumteknologier har såkaldt dob-

belt anvendelse - dvs. at de både kan bruges til civile og militære formål

–

at en harmonisering af reglerne, kan skabe hindringer for aktører inden for

den nationale sikkerhed eller forsvaret, som ønsker at benytte kommercielle

rumtjenester uden nødvendigvis at kontrollere eller finansiere hele missioner.

Derudover fremhæver Finland og Sverige, at EU-traktatens 189(2) (TEUF),

der omhandler fastsættelsen af en europæisk rumpolitik, udtrykkeligt udeluk-

ker harmonisering på området. De understreger også, at traktatens artikel

4(3) (TEUF) fastlægger, at EU-regler ikke må fortrænge medlemsstaternes

mulighed for at vedtage egne nationale regler på rumområdet. I stedet mener

de, at EU bør styrke sikkerhed og bæredygtighed i rumsektoren gennem

ikke-lovgivningsmæssige tiltag, såsom frivillige standarder og mærkningsord-

ninger.

Omvendt har regeringerne i lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Slova-

kiet i et ikke-offentliggjort non-paper givet udtryk for, at artikel 114 kan anven-

des som retsgrundlag under forudsætning at rumloven afgrænses til kommer-

cielle rumaktiviteter og samtidig respekterer proportionalitets- og subsidiari-

tetsprincippet.

Senest har den svenske Rigsdag den 22. oktober 2025 vedtaget en begrun-

det udtalelse, hvori den finder forslaget i strid med nærhedsprincippet. Af

ud-

talelsen

fremgår det, at Rigsdagen vurderer, at forslaget går videre end

Side 3 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

nødvendigt, kan svække konkurrenceevnen og gør det vanskeligere for med-

lemsstaterne at forene EU-regler

med internationale forpligtelser som FN’s

rumtraktat.

Forslagets hovedelementer

Kommissionens forslag omfatter en bred vifte af foranstaltninger, tekniske

krav og rammer, der tilsammen skal erstatte en række eksisterende nationale

regler og danne et harmoniseret og sammenhængende regelsæt for rumakti-

viteter med relation til EU. I det følgende behandles de mest centrale bestem-

melser, som vedrører harmonisering af regler inden for sikkerhed, mod-

standsdygtighed i ruminfrastrukturen og bæredygtighed. For en fuldstændig

gennemgang af forordningen henvises til

grund- og nærhedsnotatet

fra rege-

ringen.

Sikkerhed

Det

Europæiske Rumagentur (ESA)

har pr. september 2025 anslået, at der

befinder sig over 54.000 stykker rumskrot med en diameter på mere end 10

centimeter i kredsløb om Jorden. Derudover kommer millioner af mindre frag-

menter, der ikke kan identificeres. Antallet forventes at stige i de kommende

år, og med den stigende mængde rumskrot øges risikoen for kollisioner bety-

deligt.

For at reducere risikoen, begrænse mængden af rumaffald og sikre trygge

opsendelser og landinger foreslår Kommissionen, at der stilles en række krav

til rumoperatører som led i en godkendelsesproces. Kravene omfatter blandt

andet udarbejdelse af sikkerhedsplaner for opsendelser, sporbarhed af rum-

fartøjer, abonnement på kollisionsforebyggende rumtjenester, krav til fartøjer-

nes manøvredygtighed samt planer for reduktion af rumaffald, herunder pla-

ner for at undgå utilsigtet fragmentering af fartøjer.

Derudover foreslår Kommissionen, at der indføres særlige forpligtelser for

megakonstellationer (dvs. systemer af flere satellitter, der arbejder sammen)

med henblik på at forebygge kædereaktioner af kollisioner, som skaber

endnu mere rumaffald. De konkrete tekniske standarder og risikotærskler vil

efterfølgende kunne fastsættes af Kommissionen gennem delegerede retsak-

ter og gennemførelsesretsakter.

Modstandsdygtighed for ruminfrastruktur

Med henblik på at forebygge hændelser som sabotage, naturkatastrofer eller

hybride angreb har EU i dag regler, der stiller krav til cybersikkerhed og

Side 4 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

modstandsdygtighed for kritisk infrastruktur.

De regler omfatter dog ikke spe-

cifikke krav til ruminfrastruktur og dækker heller ikke fuldt ud alle aktører og

tjenester, der er centrale for rumsektoren. Det skaber ifølge Kommissionen

huller og asymmetrier i beskyttelsesniveauet. Med rumloven søger man at

udfylde disse huller ved at indføre komplementære EU-regler, der er målret-

tet alle rumoperatører og -aktiver.

Formålet er at forebygge afbrydelser af rumtjenester som følge af cyberan-

greb på ruminfrastruktur. For at styrke modstandsdygtigheden i infrastruktu-

ren knyttet til rumaktiviteter stiller de nye regler krav om risikovurderinger af

både digitale og fysiske trusler gennem hele rummissionens livscyklus - fra

design og fremstilling til opsendelse, drift og bortskaffelse. Derudover indfø-

res specifikke krav til bl.a. adgangskontrol, hændelsesdetektering, kryptering,

backup samt styring af risici i forsyningskæden. Endelig bliver det obligatorisk

at rapportere betydelige hændelser.

Bæredygtighed

Med afsæt i EU’s grønne pagt og de fastsatte bæredygtighedsmål

sigter

Kommissionens forslag mod at reducere miljøaftrykket fra rumaktiviteter for

hele EU. Første skridt er at udvikle en fælles metode og et solidt datagrund-

lag til at beregne de miljø- og klimamæssige konsekvenser af rumsektoren,

da der i dag kun findes meget begrænsede værktøjer på området.

Rumloven foreslår derfor at udvikle en særlig metode målrettet rumsektoren,

som gør det muligt og obligatorisk for operatører at beregne det miljømæs-

sige fodaftryk af deres missioner. Beregningen skal dække hele missionens

livscyklus, fra opsendelse til afslutning. Som led i ansøgningen om tilladelser

til rumaktiviteter skal operatører indsende en erklæring om missionens miljø-

aftryk til de kompetente myndigheder.

Derudover indeholder rumloven nye krav til rumfartøjsoperatører om aktivt at

begrænse lys- og radioforurening, der kan forstyrre astronomiske observatio-

ner. Operatørerne forpligtes derfor til at udarbejde og løbende opdatere en

plan, der beskriver, hvordan de vil beskytte nattehimlens synlighed og undgå

forstyrrende radiosignaler. Endelig etableres også en fælles ramme for tilde-

ling af et EU-rummærke til rumoperatører, der frivilligt ønsker at opfylde hø-

jere krav til sikkerhed, modstandsdygtighed og miljømæssig bæredygtighed

ud over dem, der er fastsat i forordningen.

Der henvises til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i

hele Unionen (NIS2-direktivet) og direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-di-

rektivet)

Side 5 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

Hvem er omfattet af rumloven?

Alle private og offentlige aktører, der arbejder med rumfartøjer (og returnerer

dem), er underlagt kravene i forordningen. Forordningen gælder også aktø-

rer, der stiller infrastruktur til rådighed for opsendelser, udbyder teknologi til at

forebygge kollisioner eller tilbyder reparation og andre services til fartøjer i

rummet. Hertil kommer de såkaldte

primære leverandører af rumbaserede

data,

det være sig virksomheder og offentlige institutioner, som står for den

første behandling af kommunikations- og observationsdata modtaget fra rum-

met, der også er omfattet af forslaget.

Rumoperatører, der er etableret i EU og ønsker at udføre rumaktiviteter, skal

først indhente tilladelse fra den kompetente myndighed i det medlemsland,

hvor de er etableret. For at få en tilladelse skal operatøren dokumentere, at

kravene i rumloven er opfyldt. Udstedelsen af tilladelserne overvåges af de

nationale myndigheder i medlemslandene. Når en operatør har fået en tilla-

delse i ét medlemsland, gælder den i hele EU, og andre medlemsstater kan

som udgangspunkt ikke begrænse leveringen af tjenester fra den pågæl-

dende udbyder. Hermed sikres retten til fri bevægelighed for rumbaserede

data og tjenester på tværs af EU.

Som noget særligt gælder kravene i forordningen også for virksomheder og

rumoperatører uden for EU, hvis de tilbyder deres tjenester til brugere i EU.

Det gælder både operatører, der leverer tjenester direkte til brugere i EU, og

dem, der gør det mere indirekte, for eksempel gennem satellitovervågning,

styring af satellitter eller gennem udstyr, de har placeret på andre satellitter.

I praksis betyder det, at f.eks. en amerikansk virksomhed eller operatør, der

tilbyder satellitkommunikation, rumdata el.lign., eller stiller sin kapacitet på

sine satellitter til rådighed for brugere i EU, vil være omfattet af reglerne,

også selvom virksomheden ikke har kontor eller fysisk tilstedeværelse i EU.

Operatører fra tredjelande skal registrere sig i et EU-register og udpege en

juridisk repræsentant i et EU-land, som kan sikre et effektivt samarbejde med

de nationale myndigheder og Kommissionen. I forbindelse med registrerin-

gen skal de dokumentere, at de lever op til

kravene i EU’s rumlov.

Kravene

betragtes som opfyldte, hvis EU-Kommissionen har truffet afgørelse om, at

reglerne i det tredjeland,

hvor operatøren hører hjemme, svarer til EU’s reg-

ler.

For så vidt angår offentlige aktører gælder forordningen for nationale myndig-

heder i EU’s medlemslande, EU’s egne institutioner

og for internationale or-

ganisationer, der deltager i rumaktiviteter i EU. Aktiviteter inden for forsvars-

og sikkerhedspolitik er undtaget fra reglerne, mens rumfartøjer, der anvendes

til forsknings- og uddannelsesmissioner, delvist er undtaget.

Side 6 | 7

FOLKETINGET INTERN

EU-note - 2025-26 - E 5: EU-note om forslag til en EU-rumlov

Hvornår træder reglerne i kraft?

Forordningen træder i kraft i 2030 og indfases over to år. Formålet med

denne gradvise indføring er at give industrien tid til at tilpasse sig de nye reg-

ler. Små og mellemstore virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinsti-

tutioner fritages for kravene om at beregne miljømæssige fodaftryk frem til

udgangen af 2031.

Reglerne vil ikke gælde satellitter, der er opsendt før 2030. Det har givet an-

ledning til spekulationer om, hvilken betydning reglerne vil få for nogle af mar-

kedets største aktører, da flere megakonstellationer - herunder Elon Musks

Starlink, Amazons Kuiper og kinesiske alternativer - forventes at være op-

sendt før 2030.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

EurActiv “EU

launches regulatory rocket at space players

–

including Elon Musk“

25. juni

2025

Side 7 | 7

FOLKETINGET INTERN