EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

Europaudvalget 2025-26
EUU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

30. oktober 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-19/23

Titel og kort sagsresumé

Danmark mod Parlamentet og Rådet

Emne:

Påstande:

1. Den danske nedlægger principalt følgende påstand:

a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041

af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den

Europæiske Union annulleres.

b) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2. Regeringen nedlægger subsidiært følgende påstande:

a) Artikel 4, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende

mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

b) Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindste-

lønninger i Den Europæiske Union annulleres.

c) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger

Elisa Eesti

Sagen vedrører:

1) Er et kompleks af nationale bestemmelser (§ 873, stk. 2, 3,

6, 7 og 8, § 874, stk. 1-4, og § 1965, stk. 1-4, i Elektroonilise

side seadus (lov om elektronisk kommunikation)), som med

henblik på beskyttelsen af den nationale sikkerhed forpligter

en kommunikationsvirksomhed til at indhente en tilladelse til

anvendelse af hardware og software i sit kommunikationsnet,

omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og

Rådets 2018/1972 af 20. december 2018 om oprettelse af en

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation?

2) Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal

artikel 1, stk. 3, litra c), [i direktiv 2018/1972], sammenholdt

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

11.11.25

C-354/24

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og

Beredskab

Justitsministeriet

11.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

med artikel 4, stk. 2, [TEU], da fortolkes således, at indførel-

sen af sådanne begrænsninger henhører under medlemssta-

tens enekompetence og udgør en rent national foranstalt-

ning, hvorpå bestemmelserne i direktiv 2018/1972 ikke fin-

der anvendelse?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, udgør

et kompleks af nationale forskrifter (§ 873, stk. 2, 3, 6, 7 og

8, § 874, stk. 1-4, og§ 1965, stk. 1-4, i lov om elektronisk

kommunikation), som ikke tillader en kommunikationsvirk-

somhed at anvende hardware og software i sit kommunikati-

onsnet uden at indhente en forvaltningsmyndigheds tilladelse

til brugen af denne hardware og software, da en begrænsning

af friheden til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester som omhandlet i artikel 12, stk. 1, [i direktiv

2018/1972]?

4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal

det da undlades at anvende sådanne nationale bestemmelser,

hvis de ikke på forhånd er blevet meddelt Europa-Kommis-

sionen som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i [direktiv

2018/1972]?

5) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er det

da foreneligt med artikel 36 TEUF og proportionalitetsprin-

cippet, hvis nationale bestemmelser om beskyttelsen af den

nationale sikkerhed kræver af en kommunikationsvirksom-

hed, at den indhenter en tilladelse til anvendelse af hardware

og software i sit kommunikationsnet, og ikke forpligter for-

valtningsmyndigheden til i forbindelse med risikovurderin-

gen a) at vurdere, om de risici, der er knyttet til producenten,

kan overføres på den konkrete hardware og software, b) at

vurdere den konkrete hardwares og softwares funktionalitet,

placering og betydning i forbindelse med udbydelsen af en

kommunikationstjeneste, og c) at efterprøve, om de proble-

mer, der er forbundet med producentens etableringsstat, kan

overføres på producenten?

6) Såfremt brugen af hardware eller software, som allerede

fandtes i kommunikationsnettet og blev aktivt anvendt før

indførelsen af tilladelsespligten, tillades for en kortere peri-

ode end brugsperioden for denne hardware eller software, og

den pågældende hardware eller software er blevet erhvervet

lovligt, er der da tale om en ekspropriation som omhandlet i

artikel 17, stk. 1, andet punktum, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder?

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-534/23

Titel og kort sagsresumé

Föreningen Svenskt Landskapsskydd m.fl. mod

Rådet

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Der gives sagsøgerne medhold, og følgelig

—

annulleres Rådets afgørelse (SGS 23/00028) af 13.

juni 2023 om afvisning af sagsøgernes anmodning om

intern prøvelse (»den anfægtede afgørelse«), og

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne..

CEE Bankwatch Network og Ökobüro mod Rå-

det

Påstande:

—

Annullation af Rådets afgørelse (SGS 23/00027),

der blev meddelt sagsøgerne den 13. juni 2023, hvor-

ved Rådet fastslog, at sagsøgernes anmodning om in-

tern prøvelse af 20. februar 2023, der blev indgivet i

henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1367/2006 (1) i forhold til Rådets

forordning (EU) 2022/2577 (2), skulle afvises fra rea-

litetsbehandling, og at det subsidiært ikke var nødven-

digt at prøve forordning 2022/2577 under hensyn til

den gældende miljølovgivning (»den anfægtede afgø-

relse«).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgernes sagsom-

kostninger.

Accra (Oti)

Sagen vedrører:

1) Er en medlemsstats praksis, der med henblik på at

godtage, at en ansøger, der er tredjelandsstatsborger,

som ønsker at udføre volontørarbejde, har midler til sit

underhold

–

efter den pågældende har fremlagt bevis

for, at vedkommendes slægtning, som ikke anses for et

familiemedlem, på grundlag af sin lovligt erhvervede

indkomst og gennem regelmæssige overførsler af det

beløb, der kræves med henblik på ansøgerens under-

hold, kan stille og stiller tilstrækkelige midler til rådig-

hed for ansøgerens underhold og til sidstnævntes

hjemrejse

–

som en yderligere betingelse kræver, at den

pågældende ansøger præcist angiver, om det modtagne

beløb er indkomst eller formue, og endvidere fremlæg-

ger dokumentation for det retlige grundlag for denne

indkomst eller formue, samt om den pågældende selv

definitivt råder over denne indtægt eller formue uden

begrænsninger, i overensstemmelse med den skøns-

margen, som medlemsstaterne er tillagt i henhold til

artikel 7, stk. 1, litra e), i [direktiv (EU) 2016/801], i

betragtning af de formål, der fremgår af 2. og 41. be-

tragtning til og artikel 1, litra a), og artikel 4, stk. 1, i

dette direktiv?

Interessent

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

12.11.25

T-535/23

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

12.11.25

C-525/23

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

2) I betragtning af princippet om EU-rettens forrang,

princippet om retfærdig behandling i henhold til artikel

79 TEUF, princippet om fri opholdsret, der er fastsat

i artikel 45 i chartret [om grundlæggende rettigheder]

og retten til adgang til effektive retsmidler og til en

upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47,

samt 54. og 61. betragtning til [direktiv 2016/801],

navnlig retssikkerhedsprincippet, har den omstændig-

hed, at den anførte nationale lovgivning om opholds-

tilladelser samlet set ikke indeholder de betingelser, der

er nævnt i det første præjudicielle spørgsmål, således at

disse betingelser ikke er blevet indført af lovgiver, men

derimod af medlemsstatens øverste retsinstans i for-

bindelse med anvendelsen af lovgivningen, som skal

anvendes som præcedens, da betydning for svaret på

det første præjudicielle spørgsmål?

3) For så vidt som det i forbindelse med anvendelsen

af den nationale lovgivning med henblik på at godtage,

at ansøgeren råder over midler til sit underhold også er

nødvendigt at forelægge en erklæring og dokumenta-

tion med hensyn til førnævnte betingelser, skal artikel

7, stk. 1, litra e), [i direktiv 2016/801], i betragtning af

kravet om retfærdig behandling, der følger af artikel 79

TEUF, retten til adgang til effektive retsmidler og til

en upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47,

kravet om retssikkerhedsprincippet, der er nævnt i an-

den betragtning [til direktiv 2016/801], og det, der

fremgår af 41. og 42. betragtning til dette direktiv som

proceduremæssige garantier, i den foreliggende sag da

fortolkes således, at en medlemsstats praksis kun er i

overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivnin-

gen, hvis ansøgeren i henhold til denne praksis pålæg-

ges, idet denne oplyses om retsvirkningerne, at angive

og fremlægge dokumentation for overholdelsen af de

yderligere betingelser, der anses for nødvendige, på en

sammenhængende og konsekvent måde, og hvorefter

der alene gives afslag på en ansøgning om opholdstil-

ladelse på grund af manglende opfyldelse af de krav,

der er fastlagt i retspraksis, hvis den pågældendes ret-

tigheder er blevet respekteret på denne måde, og de

proceduremæssige garantier er blevet overholdt?

Europa-Kommissionen mod Republikken Bulga-

rien

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat

sine forpligtelser i medfør af artikel 288, stk. 4, TEUF

og artikel 4-6 i Kommissionens afgørelse (EU)

2015/456 af 5. september 2014 om støtteordningen

SA.26212 (11/C) (ex 11/NN

—

ex CP 176/A/08) og

SA.26217 (11/C) (ex 11/NN

—

ex CP 176/B/08)

iværksat af Republikken Bulgarien, C(2014) 6207

final, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truf-

fet alle nødvendige foranstaltninger med henblik på fra

modtagerne at tilbagesøge den statsstøtte, som ved den

nævnte afgørelse blev erklæret for ulovlig og uforenelig

med det indre marked, og ikke har fremsendt alle nød-

vendige oplysninger.

—

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale

C-632/23

Erhvervsministe-

riet

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

sagsomkostningerne.

C-654/23

Inteligo Media

Påstande:

1) Hvis udgiveren af online-pressepublikationer, der

informerer offentligheden, som ikke er specialiseret

inden for området, om de dagligt i Rumænien offent-

liggjorte lovændringer, opnår en brugers e-mail-

adresse på det tidspunkt, hvor den sidstnævnte opret-

ter en gratis brugerkonto, som giver brugeren mulig-

hed for (i) gratis at få adgang til flere artikler i den

omhandlede publikation end de viste, (ii) at modtage

et dagligt nyhedsbrev via e-mail med et resumé af de

lovgivningsmæssige nyheder, der er behandlet i den

konkrete publikations artikler, og hyperlinks til disse

artikler, og (iii) mod betaling at få adgang til flere

og/eller mere omfattende artikler og analyser i publi-

kationen end dem, der er i det gratis udsendte daglige

nyhedsbrev,

a) skal denne e-mailadresse da anses for at være op-

nået af udgiveren af online-pressepublikationer »i for-

bindelse med salg af et produkt eller en tjeneste-

ydelse« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.

juli 2002 om behandling af personoplysninger og be-

skyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kom-

munikationssektor (Direktiv om databeskyttelse in-

den for elektronisk kommunikation) (»direktiv

2002/58/EF), og

b) er udsendelsen fra udgiveren af online-pressepubli-

kationer af et nyhedsbrev af den ovenfor i nr. ii) be-

skrevne art da omfattet af udgiverens »direkte mar-

kedsføring af sine egne tilsvarende produkter eller tje-

nesteydelser« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i di-

rektiv 2002/58/EF?

2) Hvis det første spørgsmål, litra a) og b), besvares

bekræftende, hvilke betingelser blandt de i artikel 6,

stk. 1, litra a)-f), i forordning (EU) 2016/679 nævnte

skal da fortolkes således, at de finder anvendelse, når

udgiveren anvender brugerens e-mailadresse til at ud-

sende et dagligt nyhedsbrev af den i det første spørgs-

mål, nr. ii), beskrevne art, i overensstemmelse med

kravene i artikel 13, stk. 2, i direktiv 2002/58/EF?

3) Skal artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/58/EF

fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder

for en national lovgivning, hvor begrebet »kommer-

ciel kommunikation« i artikel 2, litra f), i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni

2000 om visse retlige aspekter af informationssam-

fundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre

marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (»direk-

tiv 2000/31/EF«) anvendes i stedet for begrebet »di-

rekte markedsføring« i direktiv 2002/58/EF? Såfremt

spørgsmålet besvares benægtende, udgør et nyheds-

brev som det i det første spørgsmål, nr. ii), beskrevne

Energistyrelsen

Justitsministeriet

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

da »kommerciel kommunikation« som omhandlet i

artikel 2, litra f), i direktiv 2000/31/EF?

4) Såfremt det første spørgsmål, litra a) og b), besva-

res benægtende,

a) udgør en daglig udsendelse via e-mail af et nyheds-

brev af den ovenfor i det første spørgsmål, nr. ii), be-

skrevne art da »anvendelse af […] elektronisk post

med henblik på direkte markedsføring« som omhand-

let i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, og navn-

lig

b) skal artikel 95 i forordning (EU) 2016/679, sam-

menholdt med artikel 15, stk. 2, i direktiv

2002/58/EF, da fortolkes således, at manglende

overholdelse af betingelserne for opnåelse af et gyl-

digt samtykke fra brugeren i overensstemmelse med

artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF sanktioneres i

henhold til artikel 83 i forordning (EU) 2016/679 el-

ler i henhold til bestemmelserne i den nationale rets-

akt, der gennemfører direktiv 2002/58/EF, som i sig

selv indeholder specifikke anvendelige sanktioner?

5) Skal artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

fortolkes således, at en tilsynsmyndighed, der træffer

afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en admini-

strativ bøde, samt om den administrative bødes stør-

relse i hver enkelt sag, har pligt til at analysere og i den

administrative sanktionsforanstaltning forklare den

virkning, som hvert af kriterierne i litra a)-k) har på

henholdsvis afgørelsen om at pålægge en administrativ

bøde og afgørelsen om den administrative bødes stør-

relse?

Spitalul Clinic de Pneumoftiziologie Iaşi

Sagen vedrører:

1) Er artikel 9 og artikel 11, stk. 6, i Rådets direktiv

89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbed-

ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under ar-

bejdet til hinder for en bindende national lovgivning

og praksis, hvorefter arbejdstagerne ikke har ret til di-

rekte at henvende sig til den kompetente myndighed

med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet,

såfremt de skønner, at de foranstaltninger, der er truf-

fet, og de midler, der er stillet til rådighed af arbejdsgi-

veren, ikke er tilstrækkelige til at garantere sikkerheden

og sundheden under arbejdet, og heller ikke kan an-

lægge sag ved domstolene, såfremt de skønner, at ar-

bejdsgiveren ikke har opfyldt sine forpligtelser med

hensyn til klassificering af arbejdssteder som arbejds-

steder, [der udsætter arbejdstagerne for] belastende

forhold, hverken for den arbejdsperiode, der allerede

er gennemført, eller for den fremtidige periode af an-

sættelsesforholdet?

2) Har artikel 11, stk. 6, i direktiv 89/391 vertikal di-

rekte virkning, og giver denne artikel, sammenholdt

med artikel 31, stk. 1, og med bestemmelserne i arti-

kel 47 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, arbejdstagerne ret til domstols-

beskyttelse i tilfælde af, at de arbejdsgivere som de

C-678/23

Medarbejder- og

Kompetencesty-

relsen

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

lovbestemte forpligtelser påhviler, ikke opfylder disse

forpligtelser?

C-4/24 P

C-142/24

BNP Paribas

Sagen vedrører:

I første række gøres det gældende, at Retten begik flere

retlige fejl.

For det første begik Retten en retlig fejl, for så vidt

som den fortolkede artikel 7, stk. 3, i gennemførelses-

forordning (EU) 2015/81 (1) på en måde, som ikke er

i overensstemmelse med de EU-retlige fortolknings-

principper.

For det andet tilsidesatte Retten artikel 70, stk. 1, i for-

ordning (EU) nr. 806/2014, artikel 7, stk. 2 og 3, i gen-

nemførelsesforordning 2015/81 og ligebehandlings-

princippet.

For det tredje er Rettens ræsonnement, for så vidt som

det støttes på artikel 69, stk. 1. og artikel 70, stk. 4, i

forordning nr. 806/2014 (2) uden lovlig hjemmel.

For det fjerde gengav Retten artikel 7, stk. 3, i gennem-

førelsesforordning nr. 2015/81 urigtigt og fratog be-

stemmelsen sin effektive virkning og Retten gengav

desuden den samme forordnings artikel 7, stk. 2, urig-

tigt.

For det femte gøres det subsidiært gældende, at Retten

begik en retlig fejl, for så vidt som den tog mere hensyn

til de generelle bestemmelser i artikel 70, stk. 4, i for-

ordning nr. 806/2014 og artikel 7, stk. 1, i gennemfø-

relsesforordning 2015/81 end til de specifikke bestem-

melser, der finder anvendelse på uigenkaldelige beta-

lingsforpligtelser, og som er fastsat i artikel 7, stk. 2 og

3, i gennemførelsesforordning 2015/81.

I anden række gøres det gældende, at den appellerede

dom er behæftet med en begrundelsesmangel og en

selvmodsigende begrundelse.

Familienstiftung

Sagen vedrører:

Skal artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomi-

ske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) af 2. maj 1992

fortolkes således, at den er til hinder for en medlems-

stats nationale ordning for opkrævning af arveafgifter

og gaveafgifter, som for beskatningen af en overførsel

af aktiver til en udenlandsk fond på grundlag af en stif-

telsesforretning inter vivos også anvender det højeste

skattetrin III, hvis fonden i det væsentlige er oprettet i

en families eller bestemte familiers interesse (familie-

fond), mens skattetrinnet i et tilsvarende tilfælde for en

indenlandsk familiefond retter sig efter slægtskabsfor-

holdet for den begunstigede, der ifølge stiftelsesdoku-

mentet er fjernest beslægtet med gavegiveren (stifte-

ren), hvilket for en indenlandsk familiefond fører til

anvendelse af de gunstigere skattetrin I eller II?

Erhvervsministe-

riet

O-sag

Dom

13.11.25

Skatteministeriet

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

C-197/24

C-272/24

C-445/24

Šiľarsk�½

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, nr.

1) og 3), samt artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om

bekæmpelse af forsinkelser i betalinger i handelstrans-

aktioner i den gældende udgave fortolkes således, at (i)

begrebet en »virksomhed« også om-fatter en fysisk

person, der i en situation som den i hovedsagen om-

handlede, benytter advokattjenester til at oprette et

handelsselskab, hvor den pågælden-de skal være med-

lem af bestyrelsen samt være en af de to stiftere og

partnere, og (ii) begrebet en »handelstransaktion« om-

fatter en transaktion, der i en situation som den i ho-

vedsagen omhandlede, fører til, at advokaten yder tje-

nester til denne person med henblik på stiftelse af et

handelsselskab?

2) Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, skal

begrebet »forbruger« i artikel 2, litra b), i Rådets direk-

tiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontrakt-

vilkår i forbrugeraftaler som ændret, sammenholdt

med artikel 8 i dette direktiv fortolkes således, at dette

begreb, i en situation som den i ho-vedsagen omhand-

lede, også omfatter en fysisk person, over for hvem der

gøres krav gældende i henhold til en aftale om levering

af juridiske tjeneste-ydelser, hvis genstanden for denne

aftale var tjenesteydelser med henblik på oprettelse af

et handelsselskab, og sagsøgte skulle være medlem af

bestyrelsen samt være en af de to stiftere og partnere i

dette selskab?

Tribunalul Galaţiti

Sagen vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt

med artikel 2 TEU, med punkt 5 og 7 i fællesskabspag-

ten om arbejdstagernes grundlæggende arbejds-mar-

kedsmæssige og sociale rettigheder samt med artikel 3

og 5-7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, fortol-

kes således, at princippet om dommeres uafhængighed

under omstændigheder som de i hovedsagen omhand-

lede er til hinder for en national ordning, der forbyder

betaling af godtgørelse for en dommers overarbejde

som følge af personale-mangel ved den retsinstans,

hvor denne udøver sit embede, i en situation hvor

godtgørelsen kun sker i form af afspadsering i et tilsva-

rende antal timer som overarbejdet præsteret ud over

den normale arbejdstid samt på ugentlige hviledage og

helligdage, og som, hvis den blev anvendt, ville have

negativ indflydelse på den lovbestemte årlige ferie?

(W)onderweg

Sagen vedrører:

Skal begrebet rejsende, som anvendes i pakkerejsedi-

rektivets artikel 3, nr. 6), fortolkes således, at det også

omfatter en juridisk person, såsom en nonprofitorga-

nisation, der lejlighedsvis køber en pakkerejse af en er-

hvervsdrivende for sine medlemmer?

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

Dom

13.11.25

Beskæftigelses-

ministeriets

O-sag

Dom

13.11.25

Formuerets-kon-

toret

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

C-523/24

Sociedad Civil Catalana

Sagen vedrører:

1) Skal forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995

om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finan-

sielle interesser og artikel 325 TEUF (»princippet om

effektiv og afskrækkende bekæmpelse af svig og en-

hver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens fi-

nansielle interesser«) samt artikel 4, stk. 3, TEU (prin-

cippet om loyalt samarbejde) fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for det bortfald af økono-

misk ansvar, der er fastsat i følgende bestemmelser i

amnestiloven: artikel 1, stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, 3 og

4, samt artikel 2, litra e), henset til at det hævdede øko-

nomiske ansvar, som er gjort gældende i den forelig-

gende procedure om tilbagebetaling af betroede of-

fentlige midler nr. B-180/21, indebærer en »skade på

Unionens finansielle interesser«, både i) såfremt Dom-

stolen anlægger en »indskrænkende fortolkning« af be-

grebet »beskyttelse af Unionens finansielle interesser«

(hvorefter det kun omfatter ulovlige administrative ak-

tiviteter, der gennemføres med Unionens offentlige

midler), og ii) såfremt der anlægges en »udvidende for-

tolkning« af dette begreb (hvorefter det også omfatter

ulovlige administrative aktiviteter, der gennemføres

med en medlemsstats offentlige midler, men forvolder

en faktisk eller potentiel skade på Unionens budget)?

2) Såfremt Domstolen anlægger en »indskrænkende

fortolkning« af begrebet »beskyttelse af Unionens fi-

nansielle interesser«, skal artikel 2 TEU, artikel 19, stk.

1, andet afsnit, TEU og chartrets artikel 47 da fortolkes

således, at disse bestemmelser er til hinder for amne-

stilovens artikel 10, eftersom den frist på to måneder

til at træffe afgørelse, som er fastsat i denne bestem-

melse, er i strid med enhvers ret til rettergang med de

fornødne garantier inden for »en rimelig frist« og med-

fører, at den påkendende ret underlægges »pres ude-

fra«, såfremt der, før der blev truffet afgørelse om an-

vendelsen af amnestiloven i den foreliggende proce-

dure om tilbagebetaling af betroede offentlige midler

nr. B-180/21, skulle have været gennemført en form

for afsluttende bevisoptagelse vedrørende oprindelsen

af de offentlige midler, der er anvendt til at afholde de

i sagsøgernes stævninger omhandlede udgifter (det na-

tionale budget eller Unionens budget), eller det formål,

de var tiltænkt (promovering af Cataloniens uaf-

hængighed uden for Spanien i regnskabsårene 2011-

2017)?

3) Skal artikel 325 TEUF og forordning nr. 2988/95 af

18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser, sammenholdt med

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder og artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for amnestilovens ar-

tikel 13, stk. 3, in fine, henset til at denne bestemmelse

ikke fastsætter nogen form for regel (procedure, acces-

sorisk krav, etc.), der giver mulighed for, at de parter,

som har anlagt søgsmålet om økonomisk ansvar (i den

foreliggende procedure om tilbagebetaling af betroede

Strafferetskonto-

ret

O-sag

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

offentlige midler nr. B-180/21 er der tale om enheden

SCC og anklagemyndigheden), kan rejse indsigelse

mod bortfaldet af økonomisk ansvar i første instans,

men blot kræver, at de skadelidte offentlige enheder (i

denne sag om økonomisk ansvar er der tale om Gene-

ralitat de Catalunya (den regionale regering i Catalo-

nien), som end ikke var med til at anlægge sagen om

økonomisk ansvar og derfor blev anset for ikke at være

part i sagen) ikke har rejst indsigelse?

4) Skal retssikkerhedsprincippet og princippet om den

berettigede forventning, sammenholdt med artikel 325

TEUF og forordning nr. 2988/95 af 18. december

1995, fortolkes således, at amnestilovens artikel 1, stk.

1, litra a)-c), sammenholdt med samme artikels stk. 2-

4, er uforenelige med disse principper og disse bestem-

melser henset til den manglende klarhed og præcision

i fastlæggelsen af amnestilovens objektive, subjektive

og tidsmæssige anvendelsesområde, hvilket kan med-

føre, at denne afdeling ved Tribunal de cuentas (revisi-

onsret) i den foreliggende procedure om tilbagebeta-

ling af betroede offentlige midler fastslår, at det øko-

nomiske ansvar som følge af handlinger, der skader

Unionens finansielle interesser

–

som reelt ikke er om-

fattet af amnestilovens anvendelsesområde

–

er bort-

faldet?

5) Skal chartrets artikel 20 og 21 fortolkes således, at

amnestilovens artikel 1, stk. 1, litra a)-c), sammenholdt

med samme artikels stk. 2-4, og præamblen til amne-

stiloven, er uforenelige med disse bestemmelser henset

til det forhold, at den førnævnte mangel på klarhed og

præcision i fastlæggelsen af amnestilovens anvendel-

sesområde, som kan medføre et uretmæssigt bortfald

af økonomisk ansvar, også kan medføre situationer

med forskelsbehandling eller ulighed i forhold til per-

soner, der er blevet domfældt som økonomisk ansvar-

lige i andre procedurer om tilbagebetaling af betroede

offentlige midler vedrørende omstændigheder, der har

fundet sted på det samme geografiske område (den

selvstyrende region Catalonien) og inden for den peri-

ode, der udgør amnestilovens tidsmæssige anvendel-

sesområde?

6) Skal artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU og chartrets artikel 47 fortolkes således, at amne-

stilovens artikel 8, stk. 3, som fastsætter en ensidig og

obligatorisk ophævelse af de foreløbige forholdsregler,

uden at retten overlades nogen skønsmargen, i mod-

sætning til hvad der er tilfældet i de øvrige procedurer

om tilbagebetaling af betroede offentlige midler, hvor

de generelle regler for foreløbige forholdsregler i Ley

de Enjuiciamiento Civil (den civile retsplejelov) finder

anvendelse i kraft af henvisningen i Ley 7/1988 de

Funcionamiento del Tribunal de Cuentas (lov nr.

7/1988 om revisionsrettens funktion), er uforenelig

med disse bestemmelser?

7). Skal artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU, chartrets artikel 47 og EMRK’s artikel 6 fortol-

kes således, at amnestilovens artikel 13, stk. 3 (bortfald

af økonomisk ansvar i første instans), eftersom denne

bestemmelse ikke fastsætter en forudgående procedure

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

C-544/24

C-563/24

for høring af den offentlige aktør (selv om denne ex

lege har søgsmålskompetence i sagen om økonomisk

ansvar) eller giver mulighed for, at retten kan påkende

tilfælde, hvor en sagsøgt nægter at have medvirket til

de faktiske omstændigheder, der foreholdes vedkom-

mende, under hensyn til at en offentlig aktør i den fo-

religgende procedure om tilbagebetaling af betroede

offentlige midler nr. B-180/21 har været med til at an-

lægge søgsmålet som medsagsøger, og at visse af de

sagsøgte har hævdet, at de ikke medvirkede til de fak-

tiske omstændigheder, er uforenelig med disse bestem-

melser?

8) Skal artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU og chartrets artikel 47, navnlig sammenholdt

med artikel 267 TEUF og artikel 23, stk. 1, i statutten

for Domstolen (protokol nr. 3 til EUF-traktaten), for-

tolkes således, at amnestilovens artikel 8, stk. 3, artikel

10 og artikel 13, stk. 3, sammenholdt med præamblen

til amnestiloven (jf. afsnit V, stk. 10 og 11), som tillæg-

ger amnestiloven absolut virkning, hvorved den fore-

lagte præjudicielle spørgsmål berøves dets effektive

virkning og princippet om EU-rettens forrang og prin-

cippet om EU-rettens direkte virkning tilsidesættes, er

uforenelig med den opsættende virkning af indgivelsen

af en anmodning om præjudiciel afgørelse og den ef-

fektive virkning af Domstolens endelige afgørelse?

Nekilnojamojo turto valdymas

Sagen vedrører:

1.1. Skal artikel 325 TEUF, momsdirektivets artikel

273 og chartrets artikel 50 fortolkes således, at de er til

hinder for en national lovgivning, der gør det muligt at

pålægge morarenter af skat, hvoraf en del har karakter

af en sanktion for de samme skattemæssige overtræ-

delser, som er genstand for en strafferetlig forfølgning,

uden at der er fastsat regler, som sikrer koordinering,

der begrænser den yderligere ulempe, som for de be-

rørte personer følger af en kumuleret retsforfølgning,

til det strengt nødvendige, eller som gør det muligt at

sikre, at strengheden af alle de pålagte sanktioner be-

grænses til det strengt nødvendige i relation til den på-

gældende lovovertrædelses grovhed?

1.2. Skal artikel 325 TEUF, momsdirektivets artikel

273 og chartrets artikel 49, stk. 3, fortolkes således, at

de er til hinder for en procedure for anvendelse af mo-

rarenter af skatter, som, uafhængigt af lovovertrædel-

sernes karakter og alvor, fastsætter en fast sats for mo-

rarenter af skat uden mulighed for at nedsætte denne

sanktionsdel, dvs. at der pålægges en morarentesats,

som er lavere end den lovbestemte sats, eller at der gi-

ves afkald på sanktionsdelen af morarenterne, som skal

betales?

PB Vi Goods

Sagen vedrører:

1. Er artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) 2019/787

ugyldig på grund af tilside-sættelse af artikel 16 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder, for så vidt som den forbyder præsentation el-

ler mærkning af ikkealkoholholdige drikkevarer som

»ikkealkoholholdig gin«?

Strafferetskonto-

ret

O-sag

13.11

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

C-666/24

2. Subsidiært: Skal artikel 10, stk. 7, eller artikel 12, stk.

1, i forordning (EU) 2019/787 fortolkes således, at det

i henhold til disse bestemmelser ikke alene er forbudt

at præsentere eller mærke en ikkealkoholholdig drikke-

vare som »ikkealkoholholdig gin«, med den begrun-

delse, at drikkevaren ikke har det minimumsalkohol-

indhold, der kræves for betegnelsen »gin«, og ikke er

frem-stillet ved at aromatisere landbrugsethanol (men:

vand) med enebær?

Asociacion Catalana da Victimas de Organi-

zaciones Terroristas (ACVOT)

Sagen vedrører:

1.Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terro-

risme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

20s02/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA fortolkes således, at det er til hinder

for en national lov såsom organisk lov nr. 1/2024 om

amnesti med henblik på institutionel, politisk og so-

cial normalisering i Catalonien af 10. juni 2024, som

forhindrer retsforfølgning og eventuel strafferetlig

sanktionering af personer, som deltager aktivt i en

terrorgruppes aktiviteter, ved at fritage dem for straf-

feretligt ansvar?

2.Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terro-

risme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA, nærmere bestemt artikel 13, fortolkes

således, at det er til hinder for en national lov såsom

organisk lov nr. 1/2024 om amnesti med henblik på

institutionel, politisk og social normalisering i Catalo-

nien af 10. juni 2024, som forhindrer retsforfølgning

og eventuel strafferetlig sanktionering af personer,

som deltager aktivt i en terrorgruppes aktiviteter, ved

at fritage dem for strafferetligt ansvar, idet strafbarhe-

den ud over deltagelse i terrorgruppen gøres betinget

af et yderligere ASOCIACIÓN CATALANA DE

VÍCTIMAS DE ORGANIZACIONES TERRORI-

STAS (ACVOT) 3 krav om, at de faktisk og forsætligt

har forvoldt alvorlige krænkelser af menneskeret-

tighederne?

3.Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terro-

risme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA fortolkes således, at det er til hinder

for en national lov såsom organisk lov nr. 1/2024 om

amnesti med henblik på institutionel, politisk og so-

cial normalisering i Catalonien af 10. juni 2024, der

Forsvarsministe-

riet

O-sag

13.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

for så vidt angår de terrorhandlinger og de lovover-

trædelser med forbindelse til en terrorgruppe, som er

omhandlet i det nævnte direktiv, sondrer efter, om

der faktisk og forsætligt er begået alvorlige krænkelser

af menneskerettighederne eller ej, således at denne

sondring gør det muligt, at visse af disse terrorhand-

linger eller strafbare handlinger med forbindelse til

terrorgrupper fritages fra strafferetligt ansvar?

4.Er det EU-retlige retssikkerhedsprincip, som er

fastlagt i Domstolens praksis, til hinder for en natio-

nal lovgivning såsom organisk lov nr. 1/2024 om am-

nesti med henblik på institutionel, politisk og social

normalisering i Catalonien af 10. juni 2024, som gør

fritagelsen fra strafferetligt ansvar ved amnesti betin-

get af, at den person, som er anklaget for handlinger,

der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om be-

kæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets

afgørelse 2005/671/RIA, ikke forsætligt har forvoldt

alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, navn-

lig dem, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i den euro-

pæiske konvention til beskyttelse af menneskeret-

tigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i

den humanitære folkeret, uden at præcisere, hvilke

handlinger der udgør sådanne overtrædelser, eller den

alvorstærskel, der skal overskrides, for at amnestien

ikke finder anvendelse? Subsidiært: Er det EU-retlige

princip om berettiget forventning og det EU-retlige

retssikkerhedsprincip uforenelige med en ordning så-

som den, der følger af artikel 1 i organisk lov nr.

1/2024 om amnesti med henblik på institutionel, po-

litisk og social normalisering i Catalonien af 10. juni

2024, som både i objektiv og subjektiv henseende

fastsætter upræcise rammer for afgørelsen af, om der

kræves eller ikke kræves et strafferetligt ansvar?

5.Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terro-

risme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA fortolkes således, at det er til hinder for

en national lov såsom organisk lov nr. 1/2024 om am-

nesti med henblik på institutionel, politisk og social

normalisering i Catalonien af 10. juni 2024, som for-

hindrer retsforfølgning og eventuel strafferetlig sankti-

onering af personer, der fremstiller, besidder, erhver-

ver, transporterer, leverer eller bruger sprængstoffer i

terrorøjemed ved at fritage dem for strafferetligt an-

svar? 6. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af

terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

2005/671/RIA fortolkes således, at SAMMENDRAG

AF ANMODNING OM PRÆJUDICIEL AFGØ-

RELSE

–

SAG C-666/24 4 det er til hinder for en na-

tional lov såsom organisk lov nr. 1/2024 om amnesti

med henblik på institutionel, politisk og social norma-

lisering i Catalonien af 10. juni 2024, som forhindrer

retsforfølgning og eventuel strafferetlig sanktionering

–

ved fritagelse for strafferetligt ansvar

–

af personer,

der i terrorøjemed påbegynder udførelsen af voldelige

handlinger ved fastlæggelse af mål, som påtænkes øde-

lagt i stort omfang, fordi de er repræsentative for mod-

strid med terrorgruppens ideologi, gennemførelse af

overvågning eller fotografisk dokumentation af offent-

lige steder, der påtænkes ødelagt

–

navnlig kontorer for

anklagemyndigheden, sikkerhedsstyrker og -korps

samt regionale institutioner eller politikøretøjer

–

med

det formål at sikre en planmæssig udførelse af den vol-

delige plan, som terrorgruppen har lagt med henblik på

en succesfuld gennemførelse af denne ødelæggelse? 7.

Skal princippet om EU-rettens forrang, som er fastlagt

i Domstolens praksis, og princippet om loyalt samar-

bejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU fortolkes så-

ledes, at disse principper er til hinder for en national

lovgivning såsom organisk lov nr. 1/2024 om amnesti

med henblik på institutionel, politisk og social norma-

lisering i Catalonien af 10. juni 2024, der fritager en

person, som er anklaget for handlinger, der er om-

handlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terro-

risme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA, fra strafferetligt ansvar ved amnesti?

8. Skal artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national lovgiv-

ning såsom organisk lov nr. 1/2024 om amnesti med

henblik på institutionel, politisk og social normalise-

ring i Catalonien af 10. juni 2024, som fritager en per-

son, der er anklaget for handlinger, som er strafbare i

Spanien og er omhandlet i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om

bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets

afgørelse 2005/671/RIA, fra strafferetligt ansvar ved

amnesti på grund af det ideologiske formål, der forføl-

ges med disse strafbare handlinger? 9. Skal artikel 4,

stk. 2, TEU samt artikel 20, stk. 2, TEUF og artikel 21,

stk. 1, TEUF fortolkes således, at disse bestemmelser

er til hinder for en national lovgivning såsom organisk

lov nr. 1/2024 om amnesti med henblik på institutio-

nel, politisk og social normalisering i Catalonien af 10.

juni 2024, som fritager personer, der er anklaget for

terrorisme, idet handlingerne er begået med det formål

at løsrive en del af det nationale område fra denne

medlemsstat, fra strafferetligt ansvar ved amnesti?

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

T-623/22

T-366/23

T-565/23

SD mod EMA

Påstande

—EMA’s afgørelse af 21. juli 2022

(EMA/254928/2022), hvorved sagsøgerens klage af

4. maj 2022 over EMA’s

afgørelse af 8. april 2022

(EMA/191392/2022) blev afslået, annulleres.

—Såfremt

sagsøgeren gives medhold, tilpligtes EMA

at betale de sagsomkost-ninger, som sagsøgeren har

afholdt eller vil være nødsaget til at afholde, og så-

fremt sagsøgeren ikke gives medhold, tilpligtes EMA

af rimelighedshensyn i henhold til artikel 135, stk. 1, i

Rettens procesreglement at bære sine egne omkost-

ninger.

YH mod ECB

Sagen vedrører:

— ECB’s

afgørelse af 5. maj 2023 (ECB-SSM-2023-

DE-12 QLF 2022-0054, QLF-2023-0020, QLF-2023-

0021), som modsætter sig

sagsøgerens erhvervelse af kvalificerede andele i M.M.

Warburg & Co (AG & Co.) Kommanditgesellschaft

auf Aktien, M.M. Warburg

& CO Hypothekenbank Aktiengesellschaft og Mar-

card, Stein & Co AG, annulleres.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Aurelia Stiftung mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2023) 4611321 af

3. juli 2023

annulleres.

—

Den sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Policejní prezidium

Spørgsmål:

1) Hvorledes skal der sondres mellem forskellige regi-

streredes oplysninger, der kræves i henhold til artikel

4, stk. 1, litra c), eller artikel 6, sammenholdt med arti-

kel 10 i direktiv 2016/680? Er det i overensstemmelse

med kravet om begrænsning af behandlingen af per-

sonoplysninger, samt med forpligtelsen til at skelne

mellem forskellige kategorier af registrerede, atnational

lovgivning tillader udtræk af genetiske data fra alle per-

soner, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en

forsætlig strafbar handling?

2) Er det foreneligt med artikel 4, stk. 1, litra e), i di-

rektiv 2016/680, at behovet for fortsat at opbevare en

DNA-profil med henvisning til det generelle formål

om at forebygge eller afsløre kriminalitet vurderes af

politimyndighederne på grundlag af deres interne reg-

ler, hvilket i praksis ofte betyder opbevaring af føl-

somme personoplysninger på ubestemt tid, uden at der

angives nogen maksimal opbevaringsperiode for så-

danne personoplysninger? Hvis dette ikke er i overens-

stemmelse med denne bestemmelse, hvilke kriterier

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

19.11.25

Finanstilsynet

O-sag

Dom

19.11.25

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

Fødevarer, Land-

brug of Fiskeri-

ministeriet

Udenrigsministe-

riet

Politikontoret

Forsvarsministe-

riet

O-sag

Dom

19.11.25

C-57/23

O-sag

Dom

20.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

skal da anvendes til at vurdere proportionaliteten med

hensyn til varigheden af opbevaringen af personoplys-

ninger, der er indsamlet og opbevaret til et sådant for-

mål?

3) Hvad er minimumsrækkevidden af de materielle el-

ler proceduremæssige betingelser for indsamling, op-

bevaring og sletning af særligt følsomme personoplys-

ninger i henhold til artikel 10 i direktiv 2016/680,

som skal være hjemlet i »bestemmelser« i en med-

lemsstats nationale ret? Kan retspraksis også betragtes

som »medlemsstats nationale ret« som omhandlet i

artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 10 i direktiv

2016/680?

GKV-Spitzenverband

1. Skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 883/2004,

sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i

forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved

undersøgelsen af, om en væsentlig del af

virksomheden udøves i en medlemsstat, skal tages

hensyn til hele arbejdstage-rens virksomhed,

herunder dennes virksomhed i tredjelande?

2. Eller skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr.

883/2004, sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i

forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved

undersøgelsen af, om en væsentlig del af

virksomheden udøves i en medlemsstat, kun skal tages

hensyn til den virk-somhed, som

arbejdstageren udøver i medlemsstater?

Stockholms Hamn

Sagen vedrører:

1. Skal begunstigelseskriteriet i artikel 107, stk. 1, i trak-

taten om Den Europæi-ske Unions funktionsmåde

fortolkes således, at den årlige kompensation, som en

statslig myndighed i henhold til en aftale betaler af

statsmidler til et kom-munalt aktieselskab, med hen-

blik på at kompensere for selskabets forpligtelse til af-

giftsfrit at levere en bestemt tjenesteydelse, nemlig slu-

sedrift, som indtil indgåelsen af denne aftale var pålagt

en afgift,

a) i sin helhed skal anses for støtte, der fordrejer eller

truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-

gunstige modtageren?

b) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrence-vilkårene ved at begunstige

modtageren, for så vidt som denne kompensation

overstiger modtagerens tidligere årlige indtægter fra af-

gifter for tjenesteydel-sen, idet der tages hensyn til æn-

dringer i f.eks. forbrugerprisindekset og tra-fikmæng-

den i slusedriften?

c) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrence-vilkårene ved at begunstige

modtageren, for så vidt som denne kompensation

overstiger modtagerens årlige omkostninger ved at le-

vere tjenesteydelsen?

d) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrence-vilkårene ved at begunstige

modtageren på grundlag af en anden beregnings-mo-

del?

C-743/23

Beskæftigelses-

ministeriets

O-sag

Dom

20.11.25

C-401/24

Skatteministeriet

O-sag

Dom

20.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

C-522/24

e) ikke på nogen måde skal anses for støtte, der fordre-

jer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene

ved at begunstige støttemodtageren?

2. Skal en aftale om en statslig myndigheds årlige ud-

betaling af statsmidler til et kommunalt aktieselskab

som kompensation for selskabets forpligtelse til af-

giftsfrit at levere en ikke-landbrugsmæssig tjeneste-

ydelse, dvs. slusedrift, som blev indgået før Sveriges

tiltrædelse af Unionen, og som ikke er blevet an-meldt

til Kommissionen, anses for eksisterende støtte, der i

henhold til artikel 1, litra b), nr. i), i Rådets forordning

(EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fast-læggelse af

regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om

Den Europæi-ske Unions funktionsmåde skal betrag-

tes som lovlig, for så vidt som Kommis-sionen ikke

har konstateret, at støtten er uforenelig med det indre

marked?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

skal en sådan årlig kompensation da alligevel anses for

ny støtte, når aftalen efter Sveriges tiltræ-delse af Uni-

onen i henhold til de oprindelige vilkår flere gange er

blevet forlænget med fem år ad gangen på grund af

manglende opsigelse, og den årlige kompensation for

hver ny femårsperiode er blevet ændret på grundlag af

både forbrugerprisindekset og omfanget af den afgifts-

fri tjenesteydelse, der blev leveret i den foregående af-

taleperiode, i dette tilfælde trafikmængden i slusedrif-

ten?

Ministero della difesa

Sagen vedrører:

1. Henset til, at forvaltningen ikke har fundet det nød-

vendigt at pålægge det militære personale vaccinations-

pligten i medfør af artikel 206a i lovdekret nr. 66/2010

for den specifikke ansættelse og således ikke påtog sig

ansvaret for virkningerne af vaccinen, er direktiv

2000/78/EF da til hinder for gennemførelsesbestem-

melser såsom lovdekret nr. 172/2021, hvad angår den

del, hvor det har ændret lovdekret nr. 44/2021 ved at

tilføje [artikel] 4b, stk. 2, [litra] b), som pålægger en mi-

litært ansat en obligatorisk vaccination, som strider

mod dennes personlige anskuelser, eftersom den på-

gældende er forpligtet til frivilligt og på egen risiko at

gennemgå denne medicinske behandling, som stadig er

på forsøgsstadiet, som et supplerende krav for at

kunne udføre arbejde i samme arbejdsmiljø, hvor der

findes civilt personale, som ikke er omfattet af denne

vaccinationspligt til trods for, at det civile personale

udfører opgaver, som i forhold til risikoen for at smitte

andre og for at blive smittet svarer til dem, som udfø-

res af det militære personale?

2. Henset til, at den italienske lovgivning om adgang til

arbejdssteder, herunder i situationer med mange men-

nesker såsom offentlig transport, fodbold-stadioner og

restauranter, for arbejdstagere, som ikke er nævnt i lov-

dekret nr. 172/2021, bestemmer, at en vaccinationsat-

test sidestilles med et negativt podesvar inden for de

sidste 48 timer, er artikel 2, [stk. 2, litra] b), i direktiv

2000/78/EF da til hinder for et lovgivningsindgreb

som lovdekret nr. 172/2021, hvad angår den del, hvor

Beskæftigelses-

ministeriets

Forsvarsministe-

riet

O-sag

Dom

20.11.25

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 51: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-25

det har ændret lovdekret nr. 44/2021 ved at tilføje [ar-

tikel] 4b, stk. 1, [litra] b), som pålægger en militært an-

sat en obligatorisk vaccination, som strider mod den-

nes personlige anskuelser, som et ufravigeligt krav for

at kunne udføre arbejde i det samme arbejdsmiljø,

hvor der findes militært ansatte, der i overensstem-

melse med deres personlige anskuelser har fundet det

hensigtsmæssigt at lade sig vaccinere, selv uden at være

forpligtet hertil, og dette til trods for, at den pågæl-

dende ikke-vaccinerede militært ansatte er villig, og un-

der alle omstændigheder allerede er forpligtet, til med

kortere mellemrum end 48 timer at fremlægge et nega-

tivt podesvar for covid-19?

3. Udgør et lovgivningsindgreb som lovdekret nr.

172/2021, der har suppleret lovdekret nr. 44/2021 og

i kraft af artikel 4b, stk. 3, indebærer, at en arbejdsta-

ger, som er udelukket fra arbejdet, fordi denne ikke har

overholdt vaccinati-onspligten, ikke på nogen lovlig

vis kan forsørge sin familie og give sine mindreårige

børn den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for

deres trivsel, en tilsidesættelse af artikel 1 og 24 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder som omhandlet i dets artikel 24?