Europaudvalget 2025-26
EUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
3077433_0001.png
Delegeret retsakt
Den 6. oktober 2025
NOTAT OM DELEGERET RETSAKT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1991 (Naturgenopretningsforordningen) for så vidt angår fastsættelse af
en videnskabelig baseret metode til overvågning af bestøvere (delegeret retsakt)
KOM-dokument C(2025) 6310 final
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har d. 19. september 2025 fremsat en delegeret retsakt om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991. (naturgenopretningsforordningen) for
så vidt angår fastsættelse af en videnskabelig baseret metode til overvågning af bestøverbestande.
Den delegerede retsakt er fremsat med henblik på at opbygge viden om udviklingen i
bestøverbestande og skal foretages årligt, ind til der er opnået tilfredsstillende niveauer. Med den
delegerede retsakt fremsættes metode til overvågning af bestøvere med årlige moniteringer af
dagsommerfugle, svirrefluer, vilde bier og natsværmere i henhold til en række nærmere fastsatte
regler og metoder. Overvågningen forudsætter, at der uddannes eksperter i artsbestemmelse og
anskaffes udstyr (fælder og laboratorieudstyr m.v.). Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle og
administrative konsekvenser for det offentlige, da det er vurderet, at det vil koste ca. 7 mio. kr. årligt
i minimum 10-15 år at gennemføre overvågningen i Danmark. Forslaget vil i sig selv ikke medføre
ændringer i beskyttelsesniveauet for bestøvere i Danmark, men vil give bedre mulighed for at få et
nationalt overblik samt følge udviklingen i bestøverbestande i de enkelte medlemslande. Regeringens
holdning er, at man fra dansk side gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt.
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 10. oktober
2025.
Baggrund
Kommissionen har d. 19. september 2025 fremsat en delegeret retsakt om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 for så vidt angår fastsættelse af en
videnskabelig baseret metode til overvågning af bestøverbestande. Den delegerede retsakt er fremsat
med hjemmel i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991
(Naturgenopretningsforordningen).
Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10 [om bestøvere], stk. 2, eller artikel 22, stk. 1-7,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist
på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om,
at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.
 EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Notat om delegeret retsakt vedr. bestøverovervågning
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 10. oktober
2025.
Formål og indhold
Den delegerede retsakt er fremsat med henblik på at opbygge viden om udviklingen i
bestøverbestande.
Med den delegerede retsakt fremsættes metode til overvågning af bestøvere. Retsakten indebærer, at
medlemslandene skal gennemføre årlige moniteringer af dagsommerfugle, svirrefluer, vilde bier og
natsværmere i henhold til en række nærmere fastsatte regler og metoder, hvor der bl.a. er fastlagt et
minimum antal prøveflader for de enkelte lande. Der skal desuden foretages målrettet overvågning af
et antal sjældne arter. Overvågningen forudsætter, at der uddannes eksperter i artsbestemmelse og
anskaffes udstyr (fælder og laboratorieudstyr m.v.).
Overvågningen skal udføres ensartet i alle lande for at gøre det muligt at sammenligne udviklingen i de
enkelte lande, og der er fastlagt et minimum antal målepunkter i de enkelte lande for at sikre statistisk
sikkerhed. Dette betyder, at der udlægges relativt flere målepunkter i små lande. Målepunkterne
udlægges tilfældigt indenfor forskellige arealanvendelser. I hvert målepunkt udlægges faste linjer
(traceer) på 1 km. og opstilles lysfælder til natsværmere. Alle målepunkter skal besøges hver måned i
flyvesæsonen (april til september i Danmark), og der skal registreres alle bestøvere i artsgrupperne
sommerfugle, svirrefluer og vilde bier langs linjen og natsværmere i fælderne. De enkelte insekter skal
identificeres til artsniveau, hvilket er meget tidskrævende især for svirrefluer og vilde bier, hvor der er
mange forskellige arter og mange arter kun kan bestemmes under mikroskop i et laboratorium.
Overvågningen skal foretages årligt, ind til der er opnået tilfredsstillende niveauer af
bestøverbestande.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den
20. november 2025. Regeringen er ikke bekendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen
på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at den delegerede retsakt er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ikke i dansk lovgivning regler om overvågning af bestøvere.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget medfører ikke, at der skal ske ændringer i forhold til gældende regler for
gennemførelse af overvågning under NOVANA.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
2
 EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Notat om delegeret retsakt vedr. bestøverovervågning
3077433_0003.png
Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, da det
er vurderet, at det vil koste ca. 7 mio. kr. årligt i minimum 10-15 år at gennemføre overvågningen i
Danmark.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil i sig selv ikke medføre ændringer i beskyttelsesniveauet for bestøvere i Danmark, men vil
give bedre mulighed for at få et nationalt overblik samt følge udviklingen i bestøverbestande i de
enkelte medlemslande.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 1. oktober 2025.
Dansk Skovforening kan tilslutte sig regeringens holdning.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder at monitorering af bestøverbestandene er en
forudsætning for at leve op til Naturgenopretningsforordningen og forpligtelserne til at stoppe
tilbagegangen i bestøverbestanden senest i 2030. DN konstaterer derfor med dyb beklagelse, at den
danske regering synes at stå alene med sin modvilje mod at indføre en overvågning af
bestøverbestandene i Danmark. DN finder ikke at den anslåede udgift ved forslaget på 7 millioner
kroner om året er høj i betragtning af hvad DN finder, at der vil være i væsentlig økonomisk værdi for
landbruget (ved at stoppe tilbagegangen i bestøver bestanden). DN savner en overvejelse fra
regeringen om dette.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne. På møde i
ekspertgruppen om bestøverovervågning under naturgenopretningsforordningen d. 1. juli 2025 var de
fleste lande overvejende positive. Det var kun Danmark, som havde væsentlige indsigelser. Det
vurderes, at det skyldes, at de fleste af de øvrige lande allerede har omfattende bestøverovervågning,
samt at landene har fået imødekommet en række ønsker for at muliggøre at bygge videre på deres
eksisterende overvågning.
Regeringens generelle holdning
Regeringens finder det er vigtigt at sikre fremgang i bestøverbestanden, bl.a. ved at skabe flere og
bedre levesteder for arter. Regeringen arbejder på at understøtte dette, herunder igennem
implementering af Aftalen om et Grønt Danmark.
Fra dansk side er det blevet foreslået, at overvågningen (som angivet i forslaget) indføres i etaper, hvor
overvågning af svirrefluer og vilde bier i starten kun bestemmes til artsgruppe og ikke på
individniveau, samt at metoderne evalueres efter 2030 med henblik på, om der kan tages nye
3
 EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Notat om delegeret retsakt vedr. bestøverovervågning
teknologier i anvendelse. Ingen af Danmarks forslag er blevet indarbejdet i den endelige udgave.
Regeringer finder desuden af forslaget vil medføre uforholdsmæssigt store statsfinansielle byrder.
Regeringens holdning er derfor, at man fra dansk side gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede retsakt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4