EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

Europaudvalget 2025-26
EUU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 41. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 19. september 2025

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 18. september 2025

1. Rådsmøde nr. 4119 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 29. september

2025

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Rådsmøde 4119

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 695 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr. 4118 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4118

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 695 (kommenteret dagsorden)

3. Evaluering af udvalgsrejsen til Bosnien-Hercegovina

4. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1-2 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Rådsmøde (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 29. september 2025

1. Byrdereduktion og forenkling

−

Politisk drøftelse

2. Kommissionens forslag til en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelsen af

Den Europæiske Konkurrenceevnefond, herunder de specifikke programmer for

forsvarsforskning og innovationsaktiviteter, som ophæver Forordning (EU) 2021/52, (EU)

2021/694, (EU) 2021/697, EU 2021/783, ophæver bestemmelser i forordning (EU)

2021/696, (EU) 2023/588 og ændrer forordningen om det europæiske

forsvarsindustriprogram (under forhandling i Rådet)

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0555

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Orientering om handlingsplan om kemikalieindustrien og EU’s fælles holdning til IMO’s

nye klima- og miljøregulering

KOM (2025) 0530

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for

europæisk kemikalieindustri)

Alle dagsordenspunkter hører under Erhvervsministeriet.

Side 2

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Rådsmøde nr. 4118 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af

betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til den fælles landbrugspolitik for

perioden 2028-2034

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0560

2. Kommissionens forslag om EU-skoleordningen

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for skolefrugt, -grøntsager og

-mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, oprettelse af en proteinsektor, krav

til hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af

tillægsimportafgifter, regler om for-syningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige

kriser samt sikkerhedsstillelse

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0553

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 for så vidt

angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i

uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen")

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 603 (udvalgsmødereferat side 40, senest behandlet

i EUU 20/6-25)

4. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2026

−

Udveksling af synspunkter

5. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem kyststater om

fiskerimuligheder for 2026

−

Udveksling af synspunkter

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af

betingelser for gennemførelse af EU-støtte til den fælles fiskeripolitik, den europæiske

havpagt og EU's maritime politik og akvakulturpolitik som en del af den Nationale og

Regionale Partnerskabsfond som fastsat i forordning (EU) […] [NRP fond] for perioden

2028-2034

Side 3

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0559

7. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige

(Storbritannien og Nordirland) om et fælles sanitært og fytosanitært område mellem Den

Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Storbritannien og om at

forbinde Det Forenede Kongeriges og Unionens kvotehandelssystemer

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. septem-

ber 2025, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0408

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 556 (udvalgsmødereferat side 37, orientering om

resultat for topmødet mellem EU og UK 23/5-25)

8. Eventuelt

9. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Side 4

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

Europaudvalget

Referat af 41

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. september 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Thorkild Holmboe-Hay (S),

Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M), Alexander Ryle (LA), Claus

Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge Rasmussen

(EL) og Theresa Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov og ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri Jacob Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4119 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 29.

september 2025

Rådsmøde 4119

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 695 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Alle sager forelægges til orientering.

Til rådsmødets frokostdrøftelse vil vi drøfte indre markeds-strategien. Fokus vil være, hvordan vi

skaber et digitalt indre marked. Udgangspunktet er de danske erfaringer med automatisk erhvervs-

rapportering.

1. Byrdereduktion og forenkling

−

Politisk drøftelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi skal have en politisk drøftelse af forenkling af EU-lov-

givning. Vi skal fjerne unødvendigt bøvl og byrder for erhvervslivet. Vores konkurrenceevne er på

spil. USA og Kina buldrer afsted. EU skal op i gear.

Det er ikke nyt. Det nye er, at Danmark nu har EU-formandskabet. Vi skal bruge formandskabet

aktivt til at mindske byrder. Dét er en klar prioritet.

Kort og godt sætter vi ind to steder. For det første skal vi forenkle eksisterende lovgivning. Et godt

eksempel er det arbejde, der lige nu er i gang med CSRD (direktivet om virksomheders bæredyg-

tighedsrapportering). Virksomheder skal hurtigt mærke byrdelettelserne. Tempo, klarhed og enk-

lere regler er nøgleord.

For det andet har vi fokus på bedre lovgivning fra starten af lovgivningsprocessen. Vi skal lave lov-

givning, som effektivt leverer på politiske mål, uden at det slæber en masse nye unødvendige krav

Side 5

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

og byrder med sig. Alt andet slider på borgere, virksomheder og myndigheder

–

og ikke mindst på

EU’s position i verden. Også her er CSRD et godt billede på, hvorfor det er vigtigt.

Kommissionen har heldigvis lagt en ny ambitiøs retning. Målet er at fjerne 25 pct. af byrderne for

virksomhederne.

For SMV’er gælder det 35

pct. Kommissionen har præsenteret seks forenklings-

pakker, siden den trådte til. De seks pakker tilsammen letter ifølge Kommissionens egne tal byrder

for 8,5 mia. euro i EU. Det er gode takter, men arbejdet er ikke løst. Vi skal holde Kommissionen til

ilden. Derfor har vi inviteret industrikommissær Stéphane Séjourné til rådsmødet. Han vil give en

status fra Kommissionen.

Vi er altså godt i gang med at reducere byrderne i den lovgivning, der allerede er vedtaget. Der er

bare ét problem: Der kommer milliardstore nye byrder med den lovgivning, der er på vej. Alene i

Konkurrenceevnerådet ser vi ind i nye årlige byrder for omkring 4 mia. euro. Det er jo helt galt. Det

vil modvirke næsten halvdelen af den lettelse, som vi er ved at gennemføre. Oven i det kommer, at

vi i mange tilfælde slet ikke har overblik over konsekvenserne af den nye lovgivning for virksomhe-

derne. Det er uholdbart, og det skal vi gøre op med. Derfor skal vi drøfte, hvilke konkrete værktøjer

der kan sikre, at ny lovgivning ikke bliver unødig byrdefuld. Flere og bedre konsekvensvurderinger

er i min optik helt centralt. Vi skal vide, hvad vi træffer beslutninger om.

Christian Friis Bach (V):

Omnibusserne kører derudaf, og vi tager pænt imod. Kommissionen og

Rådet er der, men hvordan reagerer Parlamentet? Og hvad kan vi forvente, der kommer i efter-

året?

Søren Søndergaard (EL):

At reducere unødvendige byrder bør jo være en selvfølge. Og at EU

skal lave bedre lovgivning fra starten, er et ønske, der har været udtrykt, siden

EU’s dannelse. Så

vi kan bakke fuldstændig bakke op om begge formål. Vi kan også godt forstå, at regeringen ønsker

konsekvensanalyser for at undgå unødvendige byrder. Er der ikke også behov for konsekvensana-

lyser af effekten af regelforenklingen i forhold til det sociale område, miljøområdet, klimaområdet

osv.? Det er jo kun unødvendige byrder, der skal fjernes, og nogle byrder er nødvendige. Det er

ikke godt, at folk bliver slået ihjel på en arbejdsplads, og derfor pålægger vi arbejdsgiverne at af-

skærme maskiner f.eks.

–

det er en byrde for arbejdsgiveren, men den er nødvendig. Derfor er det

helt afgørende, at afskaffelsen af unødvendige byrder ikke fører til afskaffelse af nødvendige byr-

der, hvilket svækker sociale rettigheder, lønmodtagerrettigheder, klima, miljø osv. Vil ministeren

bringe nødvendigheden af den slags konsekvensanalyser op i diskussionen?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Christian Friis Bach: Jeg synes faktisk, det går godt

med dialogen med Europa-Parlamentet. Der er fokus på byrdereduktioner og på at finde de rigtige

balancer. Vi har i mange år diskuteret bedre regulering i europæisk sammenhæng. Alle er enige

om det, men hvad og hvornår? Nu er vi der, og derfor mener jeg, at slagretningen fra Kommissio-

nen i omnibuspakkerne er rigtig. Målsætningerne er ambitiøse, og det er vores opgave at fylde de

25 pct. ud

– 35 pct. for SMV’er.

I første omgang arbejder vi med omnibuspakke I, og Parlamentets drøftelser er i gang nu. Kommis-

sionen har deres, Rådet har vores. Nu er vi på vej ind i en trilog, som vel i bedste fald kommer i

slutningen af oktober 2025, hvorefter vi har et par måneder til at få den gjort færdig

–

forhåbentlig

Side 6

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

under det danske formandskab. Der er ingen tvivl om, at den er vigtig, bl.a. på grund af indholdet;

vi kan her reducere unødige byrder for erhvervslivet i meget stor stil.

Christian Friis Bach spørger også til de kommende omnibuspakker. Det forventes, at der bliver

fremsat op til fire forenklingspakker mere i 2025. Det specifikke indhold er ikke fastsat endnu, men

Kommissionen forventer at kunne præsentere en digital omnibuspakke, en miljøomnibuspakke og

en plante- og pesticidomnibuspakke, også kaldet fødevareomnibuspakken, under det danske for-

mandskab.

Til Søren Søndergaard: Jeg synes, at konceptet med omnibuspakkerne er rigtigt, og det er beviset

på, at det nogle gange er godt at vende tilbage til den lovgivning, man har vedtaget. Passer det til

landkortet? Så er det en politisk diskussion, hvad der skal passe til landkortet, og den har vi bl.a.

haft i forbindelse med stop the clock og i forbindelse med behandlingen af CSRD i Folketinget. Vi

har diskuteret bedre regulering i 10-15 år, og der er bredt fokus på det nu, også i Europa-Parla-

mentet, for nu er der behov for at få gjort noget ved det. Spørgsmålet er, hvor vi kan finde kompro-

miserne henne.

Bedre lovgivning er en vigtig del af det. Når vi vedtager lovgivning i Folketinget, lægger vi meget

vægt på konsekvensvurderinger og høringsprocesser. Desværre er langt fra alle forslag fra Kom-

missionen konsekvensvurderet. CSRD-forslaget er et ganske godt eksempel på det. De lavede

godt nok en konsekvensvurdering, men den var helt skæv. Vi har taget fat på behovet for flere og

bedre konsekvensvurderinger i triosamarbejdet; hvordan kan man skabe et nyt fundament for,

hvordan vi forbereder lovgivningen? Det er også godt for interessenterne, at vi har vurderingerne

med fra start. I den proces skal vi også finde ud af, hvilke konsekvensvurderinger vi gerne vil lave.

Det skal være balancerede konsekvensvurderinger, så vi ikke kun lytter til f.eks. industrien. Vi går

ikke på kompromis med de rettigheder, vores arbejdstagere har opnået igennem årtier, så det ville

selvfølgelig være en del af de konsekvensvurderinger. Jeg forventer ikke, at det kommer til at være

en del af rådsmødedrøftelsen på nuværende tidspunkt. Det er i sig selv en stor opgave at få folk

med på, at der skal laves konsekvensvurderinger. Det ville være en reform af det nuværende sy-

stem.

Søren Søndergaard spørger også ind til de politiske mål. Det er vigtigt at holde fast i, at vi taler om

simplificering, ikke deregulering. Vi gør det f.eks. på det grønne område med opbakning fra nogle

af de store danske grønne virksomheder, som melder ind, at de rapporterer til ingen verdens nytte.

Det har skabt en jobfest i revisorbranchen, men ikke særlig mange nye grønne job. Derfor er vi

nødt til at have fokus på det. Det er en politisk balance, hvad der skal væk, og hvad der ikke skal

væk. Det er de drøftelser, vi har nu, og som vi kommer til at tage i trilogen.

Theresa Scavenius (UFG):

Man bør gå tilbage til gammel praksis, hvor der var mere tid til at lave

forslagene ordentligt, frem for at haste stort set alle forslag igennem, hvilket den nuværende Kom-

mission har praktiseret. Derudover har Kommissionen baseret forarbejdet på dialog med interes-

senter og organisationer frem for et mere fagligt grundlag.

Claus Jørgensen (SF):

Det er godt, at regeringen mener, at de politiske mål skal fastholdes i for-

bindelse med simplificeringerne. Vi hører dog, at simplificeringerne i visse tilfælde er deregulering,

Side 7

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

bl.a. på miljøområdet og måske endda også på arbejdstagerområdet. Det er vigtigt, at vi ikke dere-

gulerer. Konsekvensanalyserne er sindssygt vigtige. Ministeren nævnte, at konsekvensanalysen i

forbindelse med CSRD var fejlbehæftet. Man kunne frygte, hvad der så sker på f.eks. miljøområ-

det, når der slet ikke bliver lavet nogen konsekvensanalyse. Hvad gør regeringen for at få konse-

kvensanalyser, også som formandskabsland? Lige nu bliver omnibuspakkerne hastet igennem, og

man ser stort på konsekvensanalyserne.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Theresa Scavenius: Jeg er enig i, at det er vigtigt, at

der er dialog om forslagene. Det er også vigtigt, at resultatet af dialogen indgår i konsekvensvurde-

ringerne. Problemet er, at der omkring de enkelte forslag bliver lavet arbejdsgrupper i et omfang,

man skulle tro var løgn; vi taler om dusinvis af arbejdsgrupper, hvor erhvervsorganisationer og an-

dre gode folk kæmper for deres interesser. Men i kritikken af mængden af byrder fra Bruxelles skal

de huske, at de selv nogle gange er med til at komplicere forslagene med nogle af de emner, de

kæmper for at få ind i forslagene. Det hele vælter jo ikke ud af Kommissionen, forslagene er formet

i dialog, og problemet er, at man ikke har det med i konsekvensvurderingerne.

Til Claus Jørgensen: Jeg husker ikke et formandskab, som har haft så struktureret fokus på bl.a.

konsekvensvurderinger af lovgivningen. Vi har sammen med trioformandskabet skrevet et papir,

som har fokus på, hvordan vi kan transformere lovgivningsprocessen. Vi får kommissæren på be-

søg til det kommende rådsmøde, og han bliver bedt om at forholde sig til det. Vi drøftede det også

på det uformelle rådsmøde, hvor nogle kollegaer havde et meget stærkt fokus på det. Den dagsor-

den kommer vi til at forfølge.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er enig i, at noget af processen med mange af disse interessenter

kan være med til at komplicere lovgivningsprocessen, og at det nogle gange fører til meget kom-

pleks lovgivning, fordi alles interesser skal varetages. Den del skal man være opmærksom på.

Side 8

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

2. Kommissionens forslag til en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om

oprettelsen af Den Europæiske Konkurrenceevnefond, herunder de specifikke

programmer for forsvarsforskning og innovationsaktiviteter, som ophæver

Forordning (EU) 2021/52, (EU) 2021/694, (EU) 2021/697, EU 2021/783, ophæver

bestemmelser i forordning (EU) 2021/696, (EU) 2023/588 og ændrer forordningen om

det europæiske forsvarsindustriprogram (under forhandling i Rådet)

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0555

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi skal drøfte et nyt forslag fra Europa-Kommissionen

om at oprette en europæisk konkurrenceevnefond. Konkurrenceevnefonden (ECF) er en del af

Kommissionens pakke om EU's næste flerårige finansielle ramme for 2028-2035 (MFF).

Fonden skal styrke Europas globale konkurrenceevne. Det gælder bl.a. inden for grøn industri, di-

gitalisering, sundhed og biosolutions samt forsvar. Fondens budget skal ifølge Kommissionen være

cirka 1.700 mia. kr., og fonden sigter efter at samle 14 eksisterende EU-fonde og -programmer.

Fonden gør op med et problem, som vi har set for længe, nemlig at det er svært for virksomheder

at få støtte til at udvikle og skalere forretningen. Hvor skal man som virksomhed søge støtten?

Hvordan søger man? Og hvornår sker der noget? Det er konkrete udfordringer, som danske og eu-

ropæiske virksomheder står over for lige nu. Det er for svært og for indviklet, og det går ikke. Pen-

gene skal være lette at finde, processerne overskuelige og hastigheden høj

–

ellers taber vi kam-

pen om job, vækst og konkurrence.

Konkurrenceevnefonden skal gøre det nemmere for virksomhederne. Fonden skal samle og mål-

rette investeringer og sende flere idéer ud på markedet. Det er afgørende for Europas konkurren-

ceevne, grøn omstilling, den teknologiske udvikling og vores egen økonomiske sikkerhed. Vi skal

investere markant mere og turde tage større risici

–

også ved projekter med en lang tidshorisont,

der kræver store investeringer.

For regeringen er det vigtigt, at fonden bliver let at bruge for virksomhederne med enkle og trans-

parente ansøgningsprocesser og hurtig udbetaling af penge. Konkurrenceevnefonden kan blive

vigtig for Danmarks og Europas erhvervsliv, men det kræver, at vi griber opgaven rigtigt an

–

med

en solid start på forhandlingerne under dansk formandskab.

Derfor skal mine ministerkollegaer og jeg diskutere et par vigtige spørgsmål: Hvordan kan fonden

mobilisere mest mulig privat kapital til virksomhederne? Og hvordan kan vi forenkle processen for

støttemodtager og ansøger?

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtig spændende. Vi taler ikke om nye penge, men om eksiste-

rende fonde, der bliver lagt sammen. Når man lægger fonde sammen, er det vigtigt at vide, hvilken

politisk linje der bliver lagt. Vil ministeren tage den politiske diskussion på rådsmødet? I forbindelse

med mange af de andre emner er der også snak om både klima og grøn omstilling, men der er jo

også rigtig meget deregulering for kemikalieindustrien og i industriplanen osv. Så hvilken politisk

linje kan vi forvente fremadrettet i forhold til fordeling af midler?

Side 9

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Udvalget for Forskriftskontrol har påpeget, at det er svært at se sammenhængen mellem de politi-

ske formål og de fonde, man har. Man får ikke i tilstrækkelig grad vist, hvordan fondene kan bruges

til det, der er formålet.

Derudover var der ikke en fuld konsekvensrapport, da Udvalget for Forskriftskontrol skulle vurdere

den. Jeg er meget enig i ministerens kommentar om god lovgivning, men i øjeblikket har vi masser

af eksempler på det modsatte, så det håber jeg ministeren vil tage med. Omnibuspakkerne er alle

sammen blevet hastet igennem, så vi ved ikke rigtig, hvad resultatet bliver, hvilket er meget util-

fredsstillende.

Horisont Europa er den største del af disse fonde. Ministeren snakker meget om konkurrenceevne,

hvilket selvfølgelig er rigtig vigtigt i forhold til at støtte en politisk dagsorden, men jeg mangler for-

ståelsen for, at nogle af fondene i nogle af søjlerne er videnskabeligt baserede, hvilket har en helt

anden logik, som man ikke kan styre politisk. Hvis man styrer det politisk, mister man formålet med

at støtte den frie forskning. Horisont Europa er et af verdens førende forskningsprogrammer med

bl.a. ERC (Det Europæiske Forskningsråd) og

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter

(MSCA) i søjle

1. Vil ministeren forholde sig til kritikken af, at der er risiko for, at de programmer bliver mindre uaf-

hængige, og at man forskyder projekter væk fra forskning til erhvervsprojekter og i det hele taget

svækker den forskningsexcellence, vi har i Europa? Det ville være frygteligt for konkurrenceevnen,

hvilket Letta og Draghi også siger; vi skal støtte den grundforskningsbaserede konkurrenceevne.

Christian Friis Bach (V):

Regeringen skriver, at det er meget vigtigt, at forhandlingerne om kon-

kurrenceevnefonden ikke foregriber forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF).

Men hvis det nu er en god idé at få det slået sammen, få ryddet op og få gjort det mere effektivt, og

man skal vente på den flerårige finansielle ramme i flere år, så skal man måske ikke lægge så me-

get vægt på den sætning, så vi kan få det gjort.

Søren Søndergaard (EL):

Der kan være rigtig meget god musik i at slå fonde sammen og gøre

det lettere at ansøge osv. Det kan vi fuldstændig bakke op om. Men spørgsmålet er, om nogle

gode ting ryger ud med badevandet. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår ifølge sam-

lenotatet:

»Der bør indføres sociale konditionaliteter som betingelse for støtte, herunder krav om overens-

komster, arbejdstagerrettigheder, et sikkert og sundt arbejdsmiljø og udelukkelse af virksomhe-

der, der modarbejder faglig organisering.«

Vil regeringen arbejde aktivt for det? Vi er ikke ved mandatgivning endnu, men vi kommer til det.

Dette er en lejlighed til at forberede den diskussion.

Der er også et høringssvar fra Green Power Denmark, hvor man skriver:

»[…]

det [er] vigtigt, at der gives forrang og prioritet til projekter, der fremmer udbygningen og

integreringen af vedvarende energi«.

Det synes vi også er rigtig godt. Vil ministeren arbejde for at tage det med i sit mandat, når tiden

kommer til det?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Theresa Scavenius: Udgangspunktet er godt. Vi har

alle sammen hørt om f.eks. danske grønne virksomheder, som gerne vil investere i nye motorer,

Side 10

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

pumper osv., som eksempelvis kan være med til at fremme omstillingen til grønne brændsler inden

for det maritime område. De er klar til at tage en risiko ved at investere, og det er vanskeligt for

dem at finde ud af, hvor pengene til den grønne omstilling er, efter at have hørt alle de taler om vig-

tigheden af den grønne omstilling i EU, som vi politikere har holdt. I den nuværende situation skal

vi få ryddet op, få samlet det og få simplificeret.

Der er ingen som helst tvivl om, at Theresa Scavenius har ret i, at det er svært for mange at se for-

målet med fondene og vejen til hurtigt at få støtte fra dem. Lige nu drøfter vi, hvordan fonden skal

fungere

–

vi skal have gjort indgangen til fonden enkel, smidig og nem, og vi skal have gjort sags-

behandlingstiderne så korte som muligt, så vi også ad den vej opfordrer vores virksomheder til at

tage de risici. Støtte fra en fond kan være med til at afløse noget risiko. Derudover vil nemme og

smidige beslutningsprocedurer være med til animere virksomhederne til at gå den vej. Men vi vil

også gerne vide, hvad vi giver pengene til, og den diskussion kommer vi til.

Horisont Europa finansierer grundforskning, udvikling og videnskabelige projekter, som Theresa

Scavenius påpeger vigtigheden af. Det er med til at danne fundamentet for de nye teknologier og

løsninger, vi skal leve af. Horisont Europa er stadig separat som program. Vigtigheden af grund-

forskningen er, at det typisk har lange udsigter, før det bliver klar til markedet. Derfor støtter vi den

form for forskning. Der er et problem i rejsen fra forskning til markedsmodning i dag, og her kan

Konkurrenceevnefonden komme til at spille en central rolle. Fonden skal hjælpe til med, at vores

europæiske og videnskabelige gennembrud hurtigere kan være med til at skabe vækst, job og kon-

kurrenceevne. Den globale kamp i øjeblikket er på nye teknologier. Forhåbentlig kan fonden være

med til at sikre, at de nuværende problemer kan løses, og det er der fokus på.

Til Christian Friis Bach: Fonden skal først gælde for næste budgetperiode. Derfor har vi relativt højt

tempo i forhandlingerne. Det forhindrer ikke, at vi kan have disse diskussioner, og derfor har vi de

diskussioner på nuværende tidspunkt.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren forholder sig ikke til kritikken af, om vi får det, vi ønsker at

opnå med fonden. Ministeren snakker om konkurrenceevne, vækst osv., hvilket alt sammen er me-

get fint, men et af EU’s lovgivningskvalitetskontrolorganer, nemlig

Udvalget for Forskriftskontrol, har

udtrykt, at konkurrence ikke er godt nok defineret i forslaget til fonden, og derfor er man ikke sikker

på, at projekterne kan få den ønskede effekt. Derudover ønsker man mange sikkerhedsprojekter,

som ikke nødvendigvis gavner konkurrenceevnen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er flere søjler i Horisont Europa, og grundforsknings-

søjlen skal jo ikke direkte sørge for vækst, jobs og konkurrenceevne; så er det ikke grundforskning.

Jeg appellerer til ministeren om at tage det med. Det ligger også i Kommissions forslag (KOM

(2025) 544), hvor der står mere om særprogrammet. Jeg håber, ministeren forstår, at den del af

Horisont Europa ikke må kobles ind i Konkurrenceevnefonden.

I øjeblikket er der spørgsmålet om, hvorvidt Israel skal suspenderes fra dele af Horisont Europa-

samarbejdet. Hvad ville det komme til at betyde? Betyder det, at de bliver udelukket fra hele fon-

den?

Side 11

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Jeg vil gerne spørge ind til de ajourførte klimaplaner. Kommissionen siger, at i de fleste tilfælde er

medlemslandenes planer utilstrækkelige. Hvad gør Danmark for at være sikker på, at vi implemen-

terer de forskellige direktiver, så vi kan have tilstrækkelige klimaplaner?

Søren Søndergaard (EL):

Vil regeringen arbejde for fagbevægelsens forslag om at indføre sociale

konditionaliteter som betingelse for støtte? Vil man inkludere det i det kommende forhandlingsop-

læg?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Theresa Scavenius: Horisont Europa er uddannel-

ses- og forskningsministerens ressort. Klimaplaner er klima-, energi- og forsyningsministerens res-

sort. Jeg vil foreslå, at du tager diskussionen med dem, men jeg kan svare lidt generelt. Forhandlin-

gerne startede i september 2025, og vi har selvfølgelig stort fokus på, at fonden skal være skruet

rigtigt sammen, og vi vil blive klogere på forslaget hen ad vejen. Disse drøftelser er de indledende

drøftelser. Det, jeg sagde i min indledning, er den indflyvning, jeg har som formandskab til de kom-

mende drøftelser.

Angående kritik fra Udvalget for Forskriftskontrol: Vores indgang er, som jeg sagde. Det er helt fair,

at der er drøftelser nu.

Til Søren Søndergaard: Vi vender tilbage med et konkret forhandlingsoplæg, og det er bedre, at vi

forholder os til det på det tidspunkt. Vi går naturligvis ikke på kompromis med de rettigheder, vores

arbejdstagere og vores danske model har opnået i fællesskab igennem årtier. Selv om der lige nu

er behov for at komme op i tempo, er en af forcerne i Europa, at vi er enige om en social model, og

at den også er en styrke i konkurrencen. Situationen i verden lige nu er, at der er behov for mere

konkurrence, men vi skal holde fast i den model.

Theresa Scavenius (UFG):

Problemet med at skulle snakke med uddannelses- og forskningsmini-

steren om Horisont Europa er, at Konkurrenceevnefonden er erhvervsministerens ressort, og stør-

stedelen af fonden er Horisont Europa. Jeg vil opfordre ministeren til også selv at snakke med ud-

dannelses- og forskningsministeren for at få forståelse for, at fonden ikke kun skal blive en er-

hvervsfond, men at vi fastholder EU’s globale lederskab på grundforskning og den forskningsbase-

rede innovation.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi er i tæt dialog hele tiden, også om dette.

Side 12

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Orientering om handlingsplan om kemikalieindustrien og EU’s fælles holdning til

IMO’s nye klima-

og miljøregulering

KOM (2025) 0530

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for

europæisk kemikalieindustri)

Handlingsplanen om kemikalieindustrien

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Handlingsplanen blev offentliggjort den 8. juli 2025.

Handlingsplanen er lavet for at fastholde sektorens produktion i EU, understøtte den grønne omstil-

ling og reducere byrder. Det er gode tiltag, som regeringen støtter, og regeringen hilser derfor pla-

nen velkommen.

Claus Jørgensen (SF):

Har regeringen lagt deres linje i forhold til handlingsplanen? Er man enig

med EU?

Vi har allerede behandlet CLP-forordningen (forordningen om klassificering, mærkning og emballe-

ring af kemiske stoffer og blandinger), som nogle af os ikke synes er en særlig god idé. Vi er også

bekymrede for andre ting i udspillet fra Kommissionen. Det er rigtig godt, at der lægges op til mere

overvågning og mere kontrol på kemikalieområdet; det er der bestemt behov for. Det er også vigtigt

at få kigget på onlinehandelen, som kommer udefra. Jeg ved, det ligger ministeren på sinde at

hjælpe danske og europæiske virksomheder mod den handel, der kommer fra især Kina og Syd-

østasien.

Vi er bekymrede for, at simplificeringerne og byrdelettelserne primært går til virksomheder. Godt

nok har EU som mantra, at vi skal passe på mennesker og miljø, men nogle af forslagene fra Kom-

missionen lægger op til, at man faktisk sænker miljøbeskyttelsen. Bl.a. er der lagt op til, at man kan

bruge stoffer i kosmetik, som er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reprotoksiske,

måske endda i længere tid. Jeg ved, miljøministeren også har fokus på det.

Senere kommer der en revidering af REACH (forordningen om registrering, vurdering og godken-

delse af samt begrænsninger for kemikalier), som måske også skal udsættes for forenkling, og vi

er bekymrede for, at det bliver for forenklet i forhold til at passe på mennesker og miljø.

Sidst, men ikke mindst, har Danmark været bannerfører i forhold til forbud mod PFAS. Kommissio-

nen lægger op til, at man på nogle områder gerne vil styrke beskyttelsen, men at man på andre

områder måske vil lempe en lille smule.

Side 13

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Har regeringen lagt sig fast på den vinkel, at man støtter Kommissionens forslag, eller overvejer

man, om Danmark stadig skal holde fanen højt på dette område?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi støtter som udgangspunkt forenklingsarbejdet, men

det skal selvfølgelig gøres under hensyn til både sundhed og miljø. Miljøminister Magnus Heunicke

vender tilbage til det, og den detaljerede diskussion må I tage med ham.

EU’s fælles holdning til IMO’s nye klima-

og miljøregulering

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Den fælles EU-holdning skal vedtages ved rådsafgø-

relse inden et møde i oktober 2025 i IMO (FN’s Søfartsorganisation).

Konkret drejer det sig om IMO’s såkaldte Net-Zero

Framework. Det er en historisk aftale, da det er

den første juridisk bindende klimaregulering for en global sektor. Reguleringen er vigtig for at nå

målet om klimaneutral skibsfart i 2050, uden at vi underminerer konkurrencevilkårene internatio-

nalt. En aftale i IMO vil sende et vigtigt og positivt signal om viljen til at opnå globale aftaler.

På miljøministerens område skal der tages endelig beslutning om at etablere et emissionskontrol-

område for skibe i Nordøstatlanten. Det skal reducere svovl, kvælstof og sodpartikler fra skibsfarten

til gavn for luftkvalitet og klima.

Danmark repræsenterer Grønland i IMO. Færøerne er associeret medlem og deltager i eget navn.

Regeringerne i både Færøerne og Grønland har behandlet og godkendt forslaget. Begge står des-

uden som forslagsstillere.

Forslagene blev godkendt på et møde i IMO i april 2025. Derfor taler vi udelukkende om endelig

formel godkendelse på mødet i IMO i oktober 2025.

Min vurdering er, at Danmark og EU skal støtte rådsafgørelsen. Som stor søfartsnation skal Dan-

mark naturligvis støtte indsatsen for en grøn og bæredygtig maritim sektor.

Side 14

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4118 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025

Rådsmøde 4118

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 695 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Alle punkter forelægges til orien-

tering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til den fælles

landbrugspolitik for perioden 2028-2034

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0560

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Som noget nyt skal landbrugs-

støtten ifølge forslaget udmøntes under en national og regional partnerskabsplan, som også dæk-

ker støtten til strukturudvikling og fiskeri.

Det medfører en større ændring og tilsvarende omstrukturering af støttemulighederne, f.eks. sam-

les alle miljø- og klimaordninger. Det kræver derfor også fra vores side en grundig gennemgang af

forslaget for at forstå detaljerne i det nye setup, som bliver foreslået.

Hvis jeg skal tage det positive først, så er der stort fokus på unge landmænd. De kan med forslaget

bl.a. få mere i etableringsstøtte samt investeringsstøtte, og hertil kommer krav om forøget areal-

støtte.

Der er også mulighed for at give støtte for at leve op til nationale krav, der går ud over EU-lovgiv-

ningen. Det har været en dansk prioritet, og det er dermed også en anerkendelse af, at vi er gået

foran med den grønne trepart. Vi har i den forbindelse diskuteret, om man både kunne stille krav

og samtidig give støtte til at leve op til de krav. Den mulighed bliver der lagt op til med forslaget.

Til gengæld ser vi det som mindre positivt, at Kommissionen gradvis vil reducere arealstøtten til

større landbrug med støttelofter, så de maksimalt kan få 100.000 euro i alt.

Fra dansk side støtter vi en udfasning af den direkte støtte, men det skal gælde for alle, og målret-

ningen bør have fokus på den grønne omstilling og fødevareproduktion

–

ikke bedriftens størrelse.

Der skal også tages højde for de store forskelle i bedriftsstørrelse på tværs af Europa, hvor struk-

turforskellene er voldsomt store. I Danmark tror jeg vi har en gennemsnitlig bedriftsstørrelse på om-

kring 270 ha, og jeg tror, at de i Polen har omkring 10 ha i gennemsnit. Vi også have kigget ind i,

hvordan man kan håndtere den forskel.

Et andet bekymrende element i forslaget er øgede muligheder for at give koblet produktionsstøtte.

Det omfatter også flere sektorer. Det kan være med til at forvride konkurrencen og dermed fast-

holde en produktion, der hverken nødvendigvis er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtig.

Side 15

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Fra dansk side havde vi gerne set et øget grønt ambitionsniveau med en særskilt grøn øremærk-

ning. Der er en risiko for, at de miljømæssige hensyn kommer til at vige til fordel for økonomiske

eller sociale hensyn, og ikke mindst, at der bliver ulige konkurrencevilkår.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Der skitseres her, at vi kan have en landbrugsstøtte per hektar på

mellem 270 og 1.800 kr. per hektar. Den grønne trepart har til hensigt at udtage en masse arealer,

og så er det kontraproduktivt, hvis man fortsat giver landbrugsstøtte til at dyrke korn og majs helt

ned til vores kyster. Hvilke muligheder ser ministeren med forslaget for, at vi i Danmark i høj grad

f.eks. kan hæve landbrugsstøtten for permanent græs på bestemte arealer og samtidig sænke

landbrugsstøtten for korndyrkning på de arealer, vi egentlig ønsker skal tages ud af omdrift? Jeg

kan ikke se i oplægget, at man har gjort sig nogen tanker om, hvordan landbrugsstøtte kan spille

sammen med grøn trepart.

Der står ikke noget i oplægget om økologi, men EU har jo et mål om 25 pct. økologi i 2030, og i

Danmark har vi et 20-procentsmål. Jeg kan ikke se, at regeringen gør noget som helst for at

komme i mål med det. Hvad vil ministeren gøre, for at økologi bliver prioriteret i den kommende

landbrugsstøtte? Der står »grønt« indimellem og »bioordninger«, men jeg kan ikke se noget, der

forfølger målet.

Regeringen efterspørger en konsekvensanalyse. Vil regeringen udarbejde den, eller forventer man,

at EU kommer med den?

Jeg kan forstå, at regeringen gerne hjælper de allerstørste landmænd. Men kan ministeren ikke se,

at de største landmænd bør have en rational drift, som gør, at det ikke er nødvendigt at understøtte

de allerstørste landbrug for alle hektar? Jeg synes, at der er noget rimeligt i, at man skruer ned for

landbrugsstøtten for de allerstørste landmænd.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er interessant, at der går en ret bred bevægelse væk fra miljø,

klima og de sociale konditionaliteter til mere frivillighed og støtteordninger. Ministeren ser stadig

væk nogle klima- og miljøtag, men vil vi sige, at de skal tilbage? Det er afgørende, at det er krav,

for der er et paradoks i, at man giver landbrugerne støtteordninger til at håndtere risiciene ved kli-

maforandringerne i stedet for at stå op for de krav, så man mindsker klimaforandringerne og miljø-

skader.

Det er også interessant, at der i forslaget er en ret stor bevægelse fra europæisk til mere national

forvaltning. Jeg fandt den anden forordning om nationale og regionale partnerskaber, som kører

parallelt, men hvornår skal vi diskutere den i Europaudvalget? For det er jo den, der er ret interes-

sant, da den måske bliver mere som den grønne trepart, hvor landbrugsorganisationerne også skal

være med til at definere de nationale planer og dermed den måde, vi fordeler landbrugsstøtten på.

Det er selvfølgelig rigtig fint, at der gives støtte til unge landbrugere osv., men der står også, at der

kan gives støtte til vikarordninger. Man snakker i forvejen om ret dårlige arbejdsvilkår og udenland-

ske arbejdere i landbruget. Er der ikke en risiko for, at man med vores støttemidler støtter en form

for social dumping gennem den vikarordning?

Claus Jørgensen (SF):

Der er behov for en konsekvensanalyse

–

det tror jeg er ekstremt vigtigt.

Side 16

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

I SF mener vi, at det havde været en god chance for at reformere et af de største problemer, vi har

i Europa, for at gøre noget bl.a. for vores natur og miljø. Europæisk landbrug er den altovervejende

årsag til, at det går ned ad bakke for natur og biodiversitet. I et stigende antal lande er landbruget

faktisk den største kilde til drivhusgasudledninger, og det truer drikkevandet og vores sundhed og

fertilitet, fordi der er et stort forbrug af sprøjtegift. Derudover er vores fødevareforsyning sikkerheds-

politisk sårbar, fordi vi på grund af den høje animalske produktion er afhængige af import af foder-

soja og kunstgødning. Hjælper CAP-reformen (den fælles landbrugspolitik) på det? Det ser ikke

umiddelbart sådan ud. Vi kunne godt tænke os, at regeringen udfasede den direkte støtte og lod

markederne styre mængde, priser og bedriftsstørrelser. De offentlige midler i landbrugsstøtten bør i

stedet gå til at understøtte offentlige goder, herunder primært miljø og natur og også meget gerne

den økologiske dyrkning, så man kommer af med mange af problemerne. For at sikre en højere

forsyningssikkerhed bør støtten endvidere fremme en mere plantebaseret kost og en landbrugs-

produktion, som fokuserer mere på plantebaseret produktion, hvilket også kan være en forudsæt-

ning for at indfri EU-målet om klimaneutralitet i 2050.

Vi har en proces i fuld gang i Danmark om den grønne trepart, og allerede nu ser vi resultater. Ud-

valget planlægger et arrangement i forbindelse med COSAC-møderne i december 2025, hvor vi

håber på at ministeren for grøn trepart kommer. Men hvordan bruger vi erfaringerne fra øvelsen

med at få landbruget og de grønne organisationer til at komme med til bordet i diskussionerne om

CAP, når det kommer til Europa?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Egge Rasmussen: Det

skal understreges, at det er et forslag, som vi skal til at forhandle om. Som formandsland i de første

måneder kan vi lægge nogle spor ud, men efterfølgende kan vi også som medlemsland som alle

andre præge det i den retning, vi finder formålstjenligt.

Hvordan understøtter det så eksempelvis vores grønne trepartsaftale? Det ligger fortsat i forslaget,

at det er i planen for nationale og regionale partnerskaber, man skal oplyse, hvordan man yder til-

skud til grønne tiltag, og det forslag fastsætter rammerne for, hvordan man kan yde den støtte. Til-

tagene bliver også målrettet en reduktion af drivhusgasudledninger og kvælstofudledninger i land-

bruget, og det vil forsat være en mulighed med det nuværende forslag. Men vi er stadig i gang med

at analysere forslaget for at vurdere mulighederne for at støtte de tiltag bl.a. fra grøn trepart. Jeg

har slået til lyd over for bl.a. kommissæren for den grønne trepartsaftale og de muligheder, det gi-

ver fremadrettet, for at vise Danmark som en showcase for andre europæiske lande. Det vil jo

være kontraproduktivt, hvis de CAP-midler, der bliver lagt ind i reformen for 2027, ikke kan være

med til at give medlemslandene mulighed for at understøtte den udvikling. Derfor fremhævede jeg

det positive i, at man med forslaget kan stille krav og samtidig understøtte finansiering til det. Det

har vi ikke haft mulighed for før. Så på den måde er der også nogle positive elementer i den ret-

ning, og jeg tror, at vi ser ens på nødvendigheden af det.

Hvad angår dit spørgsmål om økologi, fremgår det af forslaget, at medlemslandene bliver forplig-

tede til at yde tilskud til landbrug, udviklingen af økologisk landbrug og bl.a. dyresundhed og -vel-

færd. Ifølge forslaget skal medlemslandene etablere tilskudsordninger, som støtter omlægning til

opretholdelse af økologisk drift. Så der ligger elementer af det, men man kan selvfølgelig også ar-

Side 17

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

bejde politisk med at øge synligheden i forhold til de midler, der i givet fald bliver kanaliseret der-

over. Det er en dansk prioritet, og vi har brug for det også i forhold til at leve op til vores egne mål-

sætninger. I regeringsgrundlaget har vi sagt, at vi vil have en fordoblingsmålsætning, og for at vi

kan leve op til det

–

eller i hvert fald komme et stykke ad den vej

–

vil det være formålstjenligt, at

der ligger midler til det formål.

Vi kommer til at efterspørge konsekvensanalyser hos Kommissionen. Det ville ikke give stor me-

ning, hvis Danmark eller andre medlemslande begyndte at kaste sig ud i det, for der ville sikkert

være nogle i Kommissionen, der syntes, det skulle gøres anderledes. Men det er nødvendigt at se,

hvordan det vurderes, at konsekvenserne på forskellige leder og kanter kommer til at se ud. Så kan

man altid diskutere, om forudsætningerne og vurderingerne er rigtige eller forkerte.

Du spørger endelig, hvorfor regeringen har en holdning om, at vi skal hjælpe de store landmænd.

Vi er imod, at man laver et maksimalt loft på 100.000 euro. Jeg kan godt forstå dit rationale om, at

der er stordriftsfordele, men det er også en diskussion om, hvorvidt vi overhovedet skal have di-

rekte støtte, og så vidt jeg hørte, er vi enige om, at vi støtter en udfasning af den direkte støtte. Men

det skal så til gengæld være ens for alle, og målretningen bør som udgangspunkt have fokus på

den grønne omstilling for landmændene og dermed fødevareproduktionen og altså ikke driftens

størrelse. I dag er der også mulighed for at lave lofter, som jeg husker det, men det er på medlems-

statsniveau. Vi skal ikke komme til at lave noget, som kompromitterer strukturudviklingen i Dan-

mark, hvor vi har relativt store bedrifter, hvilket også er forudsætningen for

–

måske endda årsagen

til

–

at vi i Danmark er ret langt foran i forhold til den grønne omstilling med innovation og imple-

mentering af nye teknologier, som alt andet lige er dyrt i starten; man skal have en vis økonomi for

at kunne få implementeret det ude på bedrifterne. Hvis man arbejder efter en omlægning og der-

med understøtter en strukturudvikling, der går den modsatte vej, hvor man kun har de små bedrif-

ter, tror jeg, at det vil kompromittere udviklingen på den grønne omstilling i en helt anden grad, end

jeg synes vil være formålstjenligt, og jeg tror, at vi er enige om, at vi skal have udvikling på den

grønne dagsorden.

Theresa Scavenius var inde på, hvordan man kan arbejde med klima- og miljøkrav. Man kan an-

skue det fra en grøn vinkel, og det er jo sindssygt vigtigt. Nogle vil sikkert sige, at der skal være

økonomi, så der skabes jobs i landdistrikter osv. Andre vil sige, at vi også skal have forsyningssik-

kerhed, og der kan være mange forskellige formål. Men som jeg ser det, er det ikke enten-eller.

Det er rent faktisk en rigtig god økonomisk case at lave en grøn omstilling, hvis det bliver tilrettelagt

rigtigt og man har dygtige folk i hele fødevareklyngen på tværs. Vi brugte 2�½ dag i forrige uge un-

der det uformelle landbrugsministerrådsmøde i Danmark på at vise de europæiske kollegaer, at vi

fra dansk side faktisk er lykkedes med

–

bl.a. med den grønne trepart

–

at lægge nogle spor ud til,

at man kan lave fødevareproduktion, hvor man stadig væk leverer med et mindre klima- og miljøaf-

tryk, dyrevelfærd osv. Jeg håber, at de tog det billede med hjem, og selvfølgelig kan man gøre

mere, men CAP-reformen skal ikke være kontraproduktiv.

Til Theresa Scavenius: Forordningen om nationale og regionale partnerskabsplaner ligger under

europaministeren.

Angående spørgsmålet omkring unge landbrugere, vikarordningen og udfordringer med social

dumping: Jeg er glad for, at jeg oplever en bred opbakning til at gøre mere for unge landbrugere

–

Side 18

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

også med CAP-midler

–

for de vil det rigtig, rigtig gerne. Der er enorm søgning ind på landbrugs-

skolerne i disse år. Jeg havde den store fornøjelse og ære at åbne den første nye landbrugsskole i

Danmark i 40 år for 3 uger siden i Herning. De unge vil gerne arbejde med de nye teknologier, med

klima og miljø, og de vil gerne arbejde med dyrevelfærd. Når man står i starten af sin karriere inden

for landbrugsområdet, vil man desuden alt andet lige have en længere tidshorisont og dermed

også en længere investeringshorisont til at kunne implementere nogle af de nye teknologier og mu-

ligheder, end hvis man er på vej ud af erhvervet om få år. Jo mere vi kan gøre på generationsskif-

tedelen for de unge landbrugere, jo lettere vil vi lykkes med at sætte fokus på grøn omstilling som

en del af en businesscase for dansk landbrug og fødevareproduktion også for årene og generatio-

nerne fremover.

Vikarordningen er tilsyneladende i hvert fald Kommissionens forsøg på at hjælpe de mange fami-

lielandbrug, hvor der kan være sygdom og man måske er mere sårbar, hvis man falder ud for en

stund og ikke har nogen til at hjælpe. Men det kan selvfølgelig nok være svært at gøre på et EU-

plan. Set fra et dansk synspunkt skal vi selvfølgelig som altid være opmærksom på, hvorvidt noget

foregår uhensigtsmæssigt i forhold til arbejdsmarkedet, herunder også i forhold til social dumping.

Til Claus Jørgensen: Det glæder mig, at SF bakker op om de liberale markedskræfter

–

nu joker

jeg selvfølgelig lidt, men ikke desto mindre hører jeg en opbakning til, at vi ikke skal have den di-

rekte støtte, men at vi skal gøre det politisk på en klogere måde.

Du spørger også til den grønne trepartsaftale, og hvordan vi kan bruge CAP-midlerne til f.eks. at

styrke den plantebaserede produktionsform. Jeg var lidt inde på det tidligere omkring treparten,

men vi har også andre elementer i spil i forhold til plantedagsordenen. Vi har spillet ind til EU-hand-

lingsplanen for plantebaserede fødevarer, som i fald den skal have luft under vingerne forventeligt

kræver en medfinansiering i en eller anden kontekst. Det vil være naturligt, at vi fra dansk side læg-

ger politiske jetoner i vægtskålen for den og dermed realiseringen af det, der ligger i den handlings-

plan i CAP-reformen, så når vi ikke længere er formandsskabsland og kan forhandle mere frit, vil

det selvfølgelig også være en prioritet.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg har svært ved at se, at regeringen løfter økologien ud af rege-

ringsgrundlaget og frem til virkeligheden med at øge økologien i Danmark. EU har en målsætning i

2030 på 25 pct.

–

det er jo totalt urealistisk. Jeg synes ikke, at man hverken på EU-plan eller på

dansk plan løfter økologien til det niveau, den bør have. Hvis man i højere grad prioriterer grønne

ordninger i landbrugsstøtten, vil det indirekte kunne støtte økologien og fremme den landbrugspro-

duktion. Det synes vi fra Enhedslistens side ville være væsentligt.

Har ministeren en vurdering af, hvornår Kommissionen kan have en konsekvensanalyse klar? En-

der vi med en analyse, der bliver en del af landbrugsstøtteforhandlingerne, eller kan de enkelte

lande bare indtage vante positioner og så kæmpe for det?

Det er Enhedslistens holdning, at landbrugsstøtten skal udfases. Vi bakker ikke op om de 6 milliar-

der i landbrugsstøtte til noget, som er ude af harmoni. Vi havde for nylig en konference i Billund på

EU-plan, hvor der var rigtig gode oplæg. I det europæiske landbrug er man afhængig af kunstgød-

ningsimport fra Rusland og sojaimport fra [lydudfald], og så man begynder at snakke om fødevare-

sikkerhed. Plantebaserede fødevarer produceret i EU har jo et kæmpe potentiale, hvis man går ind

Side 19

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

for miljø- og fødevaresikkerhed. Så kan vi ikke have en produktion som i Danmark. Danmark er

ikke foregangsland. Vi importerer mere protein, end vi eksporterer. Vores sojaimport er så massiv

og totalt ude af balance, at man ikke skal glæde sig over, at vi eksporterer nogle grise. Den ba-

lance skal vi frem til, og jeg ser meget gerne, at man i en overgangsperiode bruger landbrugsstøt-

ten til at fremme flere plantebaserede fødevarer, økologisk fødevareproduktion og en landbrugs-

støtteordning, som nationalt imødekommer klimakriserne. Jeg har forståelse for, at Spanien skal

hjælpe deres landmænd på en anden måde, end man skal hjælpe danske landmænd, så derfor

kan jeg godt følge, at man kunne have en højere vægtning af nationale støtteordninger.

Burde konferencen i Billund ikke påvirke de danske prioriteringer hen imod en øget plantebaseret

fødevareproduktion? Det kan landmænd i EU sagtens levere på. Hvorfor ikke prioritere det i land-

brugsstøtteordningerne?

Theresa Scavenius (UFG):

Det er en super pointe. Jeg stillede også et beslutningsforslag om at

tilpasse bl.a. vores animalske produktion til, hvad der er ressourcegrundlag for, så vi også tænker

det meget mere arealbaseret.

Jeg har nok en anden udlægning af vores danske landbrug end ministerens. De fleste klimatekno-

logier i Danmark er jo fugle på taget. I øjeblikket har vi den meget store animalske produktion, der

er enormt klima- og miljøforurenende. Den bliver primært reguleret af frivillige ordninger, som den

såkaldte grønne trepart. Derfor var den europæiske støtte rigtig positiv. De sidste par år er der

kommet miljø- og klimakrav, og det er så ærgerligt, at de fjernes igen. Jeg vil opfordre ministeren til

at modarbejde det og sige, at det skal være krav, for det giver ikke mening, at virksomheder kun

kan efterleve krav, hvis vi betaler for det. Sådan er det jo ikke med f.eks. lyskrydsregulering

–

man

betaler ikke folk for ikke at køre over for rødt. Vi bliver nødt til at sige, at vi har noget miljø- og klima-

regulering, og det skal de virksomheder selvfølgelig overholde.

Hvis forslaget om de nationale og regionale partnerskaber kommer igennem, er det en kæmpe

ændring. Jeg forestiller mig også, at det vil være en stor byrde for den danske stat, hvis man rykker

meget af reguleringen fra det europæiske til det nationale niveau. Derudover vil der ske en ret stor

magtforskydning hen imod interessenterne og organisationerne, hvilket jeg er ret bekymret for,

netop på grund af den linje, hvor der ikke bliver ført nok klima- og miljøpolitik.

Jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke kan forholde sig til det, men at det er europaministeren,

som jo ikke er fagminister på det. Hun vil garanteret også sige, at hun ikke kender nok til det og

skyde det til hjørne igen, og så falder det lidt mellem stolene. Jeg vil opfordre ministeren til at for-

holde sig til det, for det er centralt for fiskeri og landbrug, og måske også være en del af diskussio-

nen i Europaudvalget, så vi kan få en meget grundig diskussion af, hvad det kommer til at betyde

også rent administrativt og ressourcemæssigt for det danske system, for det ser ret omfattende ud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Egge Rasmussen: Det

er jo ikke sådan, at økologi ikke står som en del af det

–

det gør det, og det er også nogle mulighe-

der, vi har. Det er heller ikke sådan, at vi ikke arbejder for det, for det har vi en målsætning om at

gøre. Vi kommer til at arbejde efter at sikre, at CAP’en

kan bruges til de formål

af alle de grunde,

herunder også til den økologiske produktion, for det er en del af vores samlede bud på en bære-

dygtig produktionsform. Vi har også forskellige handlingsplaner i spil. F.eks. præsenterede jeg på

Side 20

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

det første officielle rådsmøde, som jeg har stået i spidsen for, i juli et forslag til en EU-proteinstra-

tegi, som måske lidt overraskende, men dog glædeligt, blev modtaget ret positivt af medlemslan-

dene. De kan efterhånden godt se, at der er forretning i det, men også noget forsyningssikkerhed.

Det underbyggede vi i forbindelse med det uformelle rådsmøde i Danmark for et par uger siden. Så

jeg synes ikke, at man kan skyde os i skoene, at vi ikke forfølger den dagsorden, både hvad angår

økologi og plantedagsordenen som en del af et fødevareforsyningssikkerhedsspørgsmål. Vi har

f.eks. også vores plantehandlingsplan.

Den danske regering presser på for, at vi får en konsekvensanalyse, men jeg kan af gode grunde

ikke tvinge det ud af Kommissionen. Der er også andre lande, der beder om det, måske med lidt

forskellig baggrund.

Hvor stor fleksibilitet, der skal være i forhold til nationale ordninger, kommer selvfølgelig lidt an på,

hvad du tænker på. Normalt ville jeg altid argumentere for størst mulig fleksibilitet, men der skal

også være lige konkurrencevilkår mellem landene, så det ikke bliver en kamp om at give størst mu-

lig national medfinansiering. Hvis vi når derhen, bliver det i hvert fald ikke hverken den mest bære-

dygtige eller effektive produktionsform, som overlever. Så er det dem, der kan give mest støtte til

nogle, der har en anden struktur, og som har implementeret meget, meget mindre af nye grønne

teknologier, end vi har i Danmark, der kommer til at vinde kapløbet om at levere fødevarerne til det

europæiske marked og i øvrigt også verdensmarkedet. Så jeg er lidt nervøs for for stor fleksibilitet

til medlemslandene, så man nærmest kan gøre, hvad man vil med CAP-midlerne. Det synes jeg

ikke man skal. Der skal klart være rammer for det og en linje i, hvordan europæisk landbrugspolitik

skal drives.

Vi er imod at lægge et loft ind på et bestemt niveau, fordi det simpelt hen vil smadre den strukturud-

vikling, som har været drivende for, at vi har en grøn omstilling i Danmark. Man kan selvfølgelig

have holdninger til, om den grønne omstilling så er god nok

–

det er den jo ikke, det bliver den al-

drig, den skal fortsat udvikle sig. Men vi står alt andet lige langt fremme i bussen i forhold til sam-

menlignelige lande i Europa, og jeg ville være ked af, hvis man sagde, at man ikke længere skal

have mulighed for det, fordi vi skal støtte nogle meget mindre landbrug, der ikke har den samme

mulighed for at omstille sig, som de danske har.

Til Theresa Scavenius: Jeg er ikke enig i, at de danske klima- og miljøtiltag bliver fugle på taget.

Jeg forstår godt, hvad du siger; noget er blevet implementeret, og noget står og venter. Vi kommer

til at gøre en markant indsats

–

det hører jeg også at Kommissionen siger, men én ting er at sige

det, noget andet er at gennemføre det

–

for at sikre de regulatoriske rammer for, at vi rent faktisk

kan få godkendt eller i hvert fald få afklaring på, om de nye teknologier kan bruges. Det kan f.eks.

være grønne pesticider eller novel food-forordningen, som hindrer os i andre ting på nogle områ-

der. Vi skal få opdateret vores regulatoriske rammer til den udvikling på teknologien, som løber ra-

sende stærkt. Reguleringen har stået stille eller har i hvert fald ikke bevæget sig med samme hast

som udviklingen. Det vil jeg meget, meget gerne drible videre med, for at vi kan få nogle af fuglene

fra taget og ned i hånden og bruge dem, for det skal vi selvfølgelig gøre.

Jeg var så glad for det uformelle rådsmøde, hvor vi bl.a. besøgte Novonesis og så, hvordan de ar-

bejder med enzymer. Mange spørger, hvad det er for noget

–

man kan dårligt se det

–

men det kan

øge foderoptaget, så man skal bruge mindre foder. Deres eksempel var en kylling, men det kunne

Side 21

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

også være til rigtig mange andre ting. Vi så også planter, som de havde behandlet med enzymer.

Rodnettet var måske tre en halv gange så stort, og de er langt mere vandresistente i forhold til de

tørker, der desværre udvikler sig nu på grund af klimaændringerne. Så der er også nogle mulighe-

der i det. Sådan noget er ikke fugle på taget

–

det er fugle i hånden.

Theresa Scavenius er ærgerlig over, at jeg ikke kan sige mere om de nationale og regionale pla-

ner. Vi kommer selvfølgelig til at have et meget, meget tæt samarbejde også med europaministe-

ren omkring det, og så må vi lige finde en vej ind i, hvem der svarer, og i givet fald, hvad vi kan

svare, hvis du stiller spørgsmål. Det skal vi selvfølgelig forholde os til, når der bliver spurgt. Men det

ligger i hendes del af forretningen.

Side 22

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

2. Kommissionens forslag om EU-skoleordningen

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for

skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner,

oprettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for

ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om for-

syningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt

sikkerhedsstillelse

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0553

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget om markedsordningen

for landbrugsvarer er en del af landbrugspolitikken efter 2027. Markedsordningen tilpasses også

efter det nye forslag om nationale og regionale partnerskaber. Det medfører ændring af reglerne

for støtte til bestemte sektorer og herunder også skoleordningerne.

Forslaget giver bedre muligheder for at støtte proteinafgrøder. Det kan forhåbentlig være med til at

øge udvikling og produktion af grønne proteiner i EU

–

noget af det, som vi også fra dansk side ef-

terspørger og støtter.

Forslaget forpligter medlemslandene til at udarbejde beredskabsplaner for fødevareforsyning. Det

er positivt, men vi har også fokus på at mindske de administrative byrder og forenkling, også hvad

dette angår, og lagrene må ikke medføre markedsforvridninger på tværs af grænserne.

Forslaget lægger også op til flere handelsnormer, oprindelsesmærkning og beskyttede betegnelser

for kød. Vi synes, at den generelle fødevarelovgivning er passende, og at der ikke skal introduce-

res flere regler i den sammenhæng.

Kommissionen lægger desuden op til at ændre skoleordningerne.

Men der er mange detaljer i landbrugsforslagene, som vi skal have analyseret. Som formandskab

er vores ambition at få drøftelserne godt i gang og sat nogle spor i de efterfølgende forhandlinger,

som Cypern og andre lande tager over efter Danmark.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Hvad forventer ministeren at der kommer ud af drøftelsen?

Christian Friis Bach (V):

Jeg tænker nogle gange, om ikke skoleordninger er en god europæisk

idé, hvis tid er udløbet. Det burde måske være en sag for medlemslandene. Kan ministeren sige

lidt om, hvad det koster?

Vi skal selvfølgelig styrke beredskabet, og vi skal måske også have fødevarelagre, men det kan

også komme til at lugte af noget, der bliver rimelig dyrt og bureaukratisk. Kan ministeren sige lidt

mere om det? Skal vi til at have store lagre i Danmark med f.eks. dåsemad og tandpasta, eller

hvordan kommer det til at udspille sig?

Side 23

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Brigitte Klintskov Jerkel og

Christian Friis Bach:

EU’s skoleordning 2028-2034

indgår som en intervention under medlemslan-

denes nationale og regionale partnerskaber. Det følger af forslaget, at det ikke længere vil være

faste tildelinger til EU’s skoleordning,

men medlemslandene skal afsætte midler ud fra deres tilde-

ling fra den fond. Der bliver også indført forskellige krav, bl.a. at der skal være en minimumsmedfi-

nansiering nationalt på de 30 pct., og der bliver nogle stramme regler for, hvilke produkter der kan

uddeles i forhold til de nuværende regler, bl.a. i forhold til sukker og fedtindhold. Det byder vi sådan

set velkommen ud fra et ernærings- og sundhedsmæssigt perspektiv, hvor vi jo også

som EU’s

skoleordning skal være med til at prioritere de bæredygtige produkter ud fra f.eks. certificeret øko-

logisk standard, som så lever op til bl.a. vores dyrevelfærdsstandarder.

NOT

Til Christian Friis Bach: Jeg kan ikke på stående fod svare på, hvad det koster, så det må vi vende

tilbage på.

Christian Friis Bach spørger til vores fødevareberedskabsplaner. Forslaget lægger op til et krav

om, at der på medlemsstatsniveau skal være fødevareberedskabsplaner. Danmark er ikke værst

stillet, hvad det angår. Jeg tror, at vi i runde tal producerer tre gange så mange fødevarer, som be-

folkningen indtager. Men vi skal være med til at løfte i flok, og det gør vi selvfølgelig rigtig gerne.

Det nuværende trusselsbillede, som vi desværre nok må forvente at skulle se ind i i de kommende

mange år, giver en ekstra opmærksomhed omkring lige præcis fødevareberedskabsplaner. Kom-

missionen har derfor foreslået beredskabsplaner også i forhold til lagre med landbrugsprodukter til

en eventuel krisesituation. Jeg tror, at det afhænger noget af, om man er i den ene eller den anden

ende af Europa, hvor behovet er, hvor befolkningstætheden er, og hvor produktionen i øvrigt måtte

være, om det måtte være tilfældet. Ikke desto mindre er det et nyttigt forslag, som også gør, at an-

dre lande kigger på, om der skulle være nogen udfordringer. Men jeg vil gerne understrege, at det

ikke skal være en skjult markedsstøtte, som man lægger ind som et argument for at gøre det på en

bestemt måde. Det skal selvfølgelig være reelt for at sikre, at der er en fødevareforsyning på det

europæiske kontinent. Vi vil sammen med vores forskellige brancheorganisationer og andre virk-

somheder, Forbrugerrådet Tænk osv. arbejde for at sikre, at der er en tilkendegivelse af, at det, vi

gør i Danmark, er fornuftigt.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er enig med Christian Friis Bach i, at man bestemt kan diskutere,

om skolemælksordninger er en opgave for EU. Men hvis EU påtager sig den opgave, så skal det jo

være for at forfølge nogle ganske bestemte målsætninger. Regeringen skriver i samlenotatet: »Re-

geringen finder det positivt, at EU’s skoleordning skal prioritere bæredygtige produkter, der f.eks. er

certificeret økologisk«. Vil regeringen være med til at sige, at den ordning skal være målrettet certi-

ficerede økologiske produkter, samt at den selvfølgelig også skal indeholde plantebaserede alter-

nativer, som er certificeret til den rigtige ernæringsmæssige standard? Ville det ikke være en kon-

kret måde at omsætte de overordnede tanker på?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Skoleordningen er også gæl-

dende i forhold til frugt og grønt, selv om det måske mest er mælk, man tænker på med skole-

mælksordningen. Vi støtter, at vi får prioriteret de bæredygtige produkter, og det omfatter selvfølge-

Side 24

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

lig også økologi. Om det så skal være hundrede procent, er en del af den prioritering, som vi kom-

mer til at lægge ind i det. Det ligger helt i tråd med vores ønske om en stærkere økologisk produk-

tion, herunder en fordoblingsmålsætning, som vi har i vores regeringsprogram.

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 for så

vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i

uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen")

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Punkt 2a og 2b blev forelagt samlet under punkt 2a.

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 603 (udvalgsmødereferat side 40, senest behandlet

i EUU 20/6-25)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Den aktuelle geopolitiske situa-

tion understreger vigtigheden af, at

både EU’s fælles handelspolitik og det indre marked

er velfun-

gerende. Der er mange ting på bordet lige nu.

Drøftelserne forventes bl.a. at fokusere på tilpasningen af handelsaftalen med Ukraine. Fra dansk

side har vi konsekvent støttet den størst mulige markedsadgang for Ukraine.

Kommissionens forslag om en handelsaftale mellem EU og Mercosur vil også blive drøftet. Fra

dansk side støtter vi aftalen, som har et stort økonomisk potentiale, og den sikrer adgang til et stort

marked.

Der forventes også at være fokus på principaftalen om handel mellem EU og USA. Det er grund-

læggende positivt, at aftalen er faldet på plads, og med den videre udmøntning af aftalen kan der

skabes mere stabilitet og måske også mere klarhed for vores virksomheder.

Endelig vil Kinas midlertidige antidumpingtold på europæisk svinekød også give anledning til debat.

Fra den danske regerings side følger vi sagen tæt sammen med erhvervet og har også dialog med

Kommissionen om opfølgning på europæisk plan.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 25

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

4. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2026

−

Udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er meget vigtigt, at forhand-

lingerne afsluttes, så fiskerne og vi alle sammen kender kvoterne forud for den 1. januar 2026.

I juni 2025 indgik EU og UK en aftale, der forlænger den gensidige farvandsadgang indtil 2038. Vi

vil lægge vægt på, at aftalen for 2026 understøtter denne adgang, som sikrer fortsat fiskeri i britiske

farvande.

Christian Friis Bach (V):

Hvordan går det med tobisfiskeriet i britiske farvande? Jeg kan godt

følge fiskeriforeningerne, som siger, at vi forhandler nye aftaler med briterne om sanitære og fyto-

sanitære standarder, som de skal få en masse gevinster ud af, men hvis briterne ikke overholder

de eksisterende aftaler, burde man måske lige starte der.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er vi selvfølgelig fortsat me-

get, meget opmærksomme på, og i næste uge, hvor vi har rådsmøder, har jeg en snak med fiskeri-

kommissæren om det, fordi det selvfølgelig er særlig vigtigt set fra et dansk synspunkt, al den

stund at det stort set kun er danske fiskere, der har den kvote. Men det er jo ikke på grund af et

dansk synspunkt, det er ud fra den betragtning, at når man laver en aftale EU og UK imellem, så

skal man selvfølgelig også leve op til den. Der har jo været en voldgiftafgørelse, og der har vi sta-

dig væk til gode at se, hvordan englænderne tænker at efterleve den. Så det kommer vi til at følge,

også af den årsag.

5. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem

kyststater om fiskerimuligheder for 2026

−

Udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er meget vigtigt, at forhand-

lingerne afsluttes, så kvoterne er på plads fra den 1. januar 2026 og fiskeriet i norsk farvand kan

starte fra nytår.

Forhandlingsklimaet med nordmændene er desværre fortsat udfordret. Torsk og sild forventes at

blive svære punkter i forhandlinger mellem EU, UK og Norge.

Kyststatsforhandlinger om fiskerimuligheder for makrel m.v. bør også afsluttes i 2025. Den største

udfordring er stadig fordelingen af kvoterne mellem kysstaterne. Det kan desværre fortsat trække

ud, men vi gør selvfølgelig, hvad vi kan.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 26

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering

af betingelser for gennemførelse af EU-støtte til den fælles fiskeripolitik, den

europæiske havpagt og EU's maritime politik og akvakulturpolitik som en del af den

Nationale og Regionale Partnerskabsfond som fastsat i forordning (EU) […] [NRP

fond] for perioden 2028-2034

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0559

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget fastsætter betingelser

for gennemførelsen af EU-støtten til den fælles fiskeripolitik og til den europæiske havpagt.

Som noget nyt skal støtten ydes gennem en national og regional partnerskabsplan, som også skal

indeholde landbrugsstøtte og strukturfondsstøtte.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-støtte fortsat kan understøtte gennemførelsen af den fælles fi-

skeripolitik, herunder fiskerikontrol og dataindsamling.

Som formandskab er det vores ambition at få drøftelserne godt i gang i Bruxelles.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige

(Storbritannien og Nordirland) om et fælles sanitært og fytosanitært område mellem

Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Storbritannien

og om at forbinde Det Forenede Kongeriges og Unionens kvotehandelssystemer

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. septem-

ber 2025, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0408

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 556 (udvalgsmødereferat side 37, orientering om

resultat for topmødet mellem EU og UK 23/5-25)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punktet angår en aftale om føde-

varesikkerhed og dyresundhed, en såkaldt SPS-aftale (aftale om sundhedsmæssige og plante-

sundhedsmæssige foranstaltninger).

Regeringen ser positivt på, at EU igangsætter forhandlinger om en aftale, da det vil lette samhan-

delen mellem EU og UK på fødevareområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 27

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 19/9-25

41. europaudvalgsmøde 19/9 2025

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

a) Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for Østersøen i 2026

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet af ministeren under mødet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er ingen tvivl om, at situatio-

nen i Østersøen fortsat er meget vanskelig.

Kommissionen lægger op til, at der for torsk i hele Østersøen, sild i den vestlige Østersø og laks i

hele Østersøen fortsat kun sættes bifangstkvoter i 2026, og at bifangstkvoterne i øvrigt reduceres

yderligere sammenlignet med 2025.

Der vil også fortsat være restriktioner i det rekreative fiskeri efter torsk og laks.

For brisling og sild i den centrale del af Østersøen foreslås uændrede kvoter. Rødspætte har det

godt i Østersøen, og der foreslås en lille reduktion i kvoten. Rødspætte har det i hvert fald relativt

set bedre, må man forstå, end nogle af de andre arter.

Vi vender tilbage til forslaget i udvalget forud for rådsmødet landbrug og fiskeri i oktober, hvor der

skal forelægges forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.12.

Side 28

FOLKETINGET FORTROLIG