EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-427/25, Uffida

Europaudvalget 2025-26
EUU Alm.del Bilag 11
Offentligt

9. oktober 2025

Kontoret for EU-ret og

Databeskyttelse

Sagsbeh: Julie Heidi Sørensen

Sagsnr.: 2025-11059

Dok.:

3854753

Dato:

Kontor:

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-

427/25, Uffida

1. Indledning

Tribunale di Catania (Italien) har i henhold til artikel 267 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) forelagt EU-Domstolen to

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysnin-

ger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-

sektor (e-databeskyttelsesdirektivet) sammenholdt med Den Europæiske

Unions Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret).

Det første spørgsmål vedrører, om offentlige myndigheders adgang til log-

filer med loginoplysninger, tidsstempler og tilknyttede IP-adresser med hen-

blik på alene at identificere gerningspersonen til en lovovertrædelse udgør

et indgreb i de grundlæggende rettigheder, der ikke er så alvorligt, at adgan-

gen skal begrænses til bekæmpelse af grov kriminalitet, men kan udvides til

at omfatte bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed.

Det andet spørgsmål vedrører subsidiært, om offentlige myndigheders ad-

gang til sådanne afgrænsede logfiler kan begrundes, selv om adgangen kan

udgøre et alvorligt indgreb i grundlæggende rettigheder, hvis lovovertrædel-

sen er begået ved hjælp af telematiknettet, og gerningspersonen alene vil

kunne identificeres ved adgang til disse oplysninger.

Side 1/3

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-427/25, Uffida

2. Sagens faktiske omstændigheder

Spørgsmålene er rejst i forbindelse med en italiensk straffesag om identi-

tetstyveri (falsk profil på Facebook), hvor anklagemyndigheden i Catania

har anmodet forundersøgelsesdommeren om tilladelse til at indhente logfiler

knyttet til kontoen for den falske profil, herunder IP-adresse samt datoer og

tidspunkter for adgangen for en bestemt tidsperiode. Retten afslog anmod-

ningen, da italiensk lovgivning ikke giver mulighed for at indhente sådanne

data, når den pågældende lovovertrædelse ikke kan straffes med en maksi-

mumstraf på mindst tre år. Retten besluttede dog ikke at henlægge sagen,

før det er afklaret, om det er foreneligt med EU-retten, at sådanne logfiler

kan tilgås i en sag som den, der har givet anledning til de præjudicielle

spørgsmål, hvor oplysningerne er det eneste efterforskningsmiddel, der ville

kunne identificere gerningspersonen.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Regeringen vil afgive indlæg i sagen, da den vedrører reglerne for offentlige

myndigheders adgang til lagrede oplysninger i form af logfiler bestående af

loginoplysninger, tidsstempler og tilknyttede IP-adresser.

EU-Domstolen har i flere domme taget stilling til forskellige nationale log-

ningsordningers forenelighed med e-databeskyttelsesdirektivet sammen-

holdt med Chartrets artikel 7 (retten til bl.a. privatliv), artikel 8 (beskyttelse

af personoplysninger) og artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed) samt

artikel 52, stk. 1 (lovlige begrænsninger af rettigheder). Sagen skriver sig

således ind i rækken af sager ved EU-Domstolen om fortolkningen af e-

databeskyttelsesdirektivet (logningskomplekset).

Domstolen har i dom af 30. april 2024 i sag C-470/21, La Quadrature du

Net II, fastslået, at det er i overensstemmelse med EU-retten, at udbydere

pålægges generel og udifferentieret lagring af IP-adresser og identitetsdata

med henblik på bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed, og at myndig-

hederne får adgang til disse oplysninger med henblik på at identificere en

person, der mistænkes for at være involveret i sådanne strafbare handlinger,

såfremt denne lagring udelukker, at der foretages en udtømmende sporing

af brugerens søgemønstre, der gør det muligt at fastlægge en detaljeret profil

af vedkommende. Det fremgår af dommens præmis 101, at IP-adresser kan

anses for identitetsdata snarere end trafikdata, når IP-adressen alene anven-

des i forbindelse med en strafferetlig efterforskning til at identificere den

person, der har fået IP-adressen tildelt. Offentlige myndigheders adgang til

Side 2/3

EUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-427/25, Uffida

sådanne identitetsdata udgør ikke et alvorligt indgreb i de grundlæggende

rettigheder, jf. præmis 96.

EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på, at IP-adresser kan være det eneste efter-

forskningsmiddel, der gør det muligt at identificere en gerningsperson, når

den strafbare handling er begået online, og at det derfor ville indebære en

reel risiko for systemisk straffrihed, hvis en sådan adgang ikke var tilladt.

Der henvises til dommens præmis 116-120.

Logfiler er en type af telematikdata, som EU-Domstolen ikke har forholdt

sig eksplicit til i sin logningspraksis. Det er imidlertid regeringens opfat-

telse, at logfiler

–

ligesom IP-adresser

–

bør anses for at være en form for

identitetsdata, når logfilen alene består af loginoplysninger, tidsstempler og

tilknyttede IP-adresser. Sådanne oplysninger udgør efter regeringens opfat-

telse ikke en udtømmende sporing af brugerens søgemønstre, og oplysnin-

gerne gør det ikke muligt at drage præcise slutninger om privatlivet for de

pågældende personer. Endvidere vil sådanne logfiler kunne udgøre det ene-

ste tilgængelige efterforskningsmiddel, der vil gøre det muligt at identificere

en gerningsperson til brug for efterforskning og retsforfølgning af en lov-

overtrædelse, herunder særligt lovovertrædelser begået på internettet.

Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen for at uddybe ovennævnte syns-

punkter og opfordre EU-Domstolen til at fastlægge, at afgrænsede logfiler

bestående af loginoplysninger, tidsstempler og tilknyttede IP-adresser bør

anses for identitetsdata, når oplysningerne alene skal bruges til at identifi-

cere en gerningsperson, at offentlige myndigheders adgang til disse oplys-

ninger ikke udgør et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, og at

offentlige myndigheder derfor bør have adgang til disse oplysninger med

henblik på bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed, når en domstol eller

anden uafhængig myndighed forudgående har givet tilladelse hertil.

Sagen vurderes at være væsentlig, hvorfor justitsministeren mundtligt vil

orientere Folketingets Europaudvalg om sagen, inden der afsiges dom.

Side 3/3