ERU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Kopi til orientering af høringsnotat og høringssvar til forslag til lov om ændring af konkursloven (Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.), fra justitsministeren

Erhvervsudvalget 2025-26
ERU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

23. april 2025

J.nr.: 25/09761-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 27. marts 2025 (sagsnr. 2025-02791) anmodet om eventuelle be-

mærkninger til Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for at forebygge, at insolvensbe-

handlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udtalelsen.

Med venlig hilsen

arsten

Carsten Kristian Vollmer

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

23. april 2025

J.nr.: 25/10155-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 27. marts 2025 (sagsnr. 2025-02791) anmodet om eventuelle be-

mærkninger til Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for at forebygge, at insolvensbe-

handlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

Justitsministeriet

Sagsnr.: 2025-02791

24. april 2025

Høringssvar på Justitsministeriets høring over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om

tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med

økonomisk kriminalitet.

3F har modtaget og gennemgået Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet (”Konkursrådets

udtalelse”) af den 27. marts 2025, hvilket har givet anledning til at fremkomme med følgende

høringssvar.

Vi har særligt bidt mærke i Konkursrådets udtalelse på side 18, hvoraf det i nederste afsnit på siden

fremgår, at:

”Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på krav fra (tidligere) ansatte, er begrundet i risikoen

for, at kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive” ansatte, som skyldneren kunne forsøge at benytte til at

få udpeget den af skyldneren ønskede kurator. Reglen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis

Lønmodtagernes Garantifond har indfriet og dermed indtrådt i den ansattes fordring, eller hvis

fordringen er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation … ”

og udtalelsen på side 19, sidste halvdel af første afsnit, hvoraf det fremgår, at:

”Konkursrådet finder imidlertid ikke, at det har afgørende betydning for den ansatte, hvem der

udpeges som kurator, dels fordi den ansatte i almindelighed ikke skal stille sikkerhed for

konkursomkostningerne eller konkurslovens § 27, dels fordi den ansattes krav i de fleste tilfælde vil

blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. På denne baggrund finder Konkursrådet ikke, at der

findes betænkeligheder ved at fratage de ansatte stemmeret, så man undgår risikoen for, at

kuratorudpegningen påvirkes af fiktive ansatte.”

Vi er i tvivl om, hvad der ligger i ordet

overdrage

(til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation), og idet vi ikke ud fra Konkursrådets udtalelse kan læse nærmere herom, er

vi bekymrede for, om der mon kan menes, at den ansatte (medlemmet) skal være blevet holdt

skadesløs for sit krav ved at have overdraget dette til sin lønmodtagerorganisation, så

lønmodtagerorganisationen skal indfri og indtræde i kravet i stedet for den ansatte (medlemmet).

Dette er nemlig

ikke

den procedure vi følger, når vi hjælper vores medlemmer med at inddrive deres

tilgodehavender. Os bekendt, er det heller ikke den procedure, som andre lønmodtagerorganisationer

benytter.

Vi er af den overbevisning, at Konkursrådet er klar over, at dette ikke er den procedure vi følger, og at

ordet ”overdrage” derfor betyder, at et af vores medlemmer har anmodet om sin

Side 1 / 3

lønmodtagerorganisations assistance til at få inddrevet et krav, hvilket sker flere gange dagligt i vores

afdelinger rundt om i landet.

Det er nemlig normal procedure, at 3F overtager den fulde behandling for at få medlemmets krav

inddrevet, og 3F afholder naturligvis også de omkostninger, der påløber i forbindelse hermed.

I forlængelse heraf, skal der for en god ordens skyld redegøres for, hvordan proceduren forløber op til

at vi på vegne af et medlem sender en sag i skifteretten med henblik på at få afsagt konkursdekret.

Når et medlem henvender sig til sin lokale 3F-afdeling med en lønrestance, mødes vedkommende

som oftest af en faglig medarbejder, der har erfaring med at opgøre lønrestancer med diverse tillæg

og fremsende anmodning til arbejdsgiver om betaling. Hvis betalingen udebliver, vurderes det efter

kravets karakter, om sagen skal behandles fagretligt eller civilretligt ved de civile domstole,

fogedretten eller skifteretten. Hvis et krav vurderes egnet til at blive behandlet i skifteretten, tager 3F-

afdelingen eller Forbundshuset (afhængigt af hvem der har sagen) fat i en advokat, og beder

vedkommende fremsende konkursvarsel og efterfølgende fremsende konkursbegæring til retten, hvis

betalingen fortsat udebliver.

Det vil herefter være den af 3F valgte advokat, der peges på ved kuratorvalget qua den ansattes

(medlemmets) stemmeret. Det er altså ikke den ansatte (medlemmet), der vælger hvilken kurator, der

skal peges på, idet det er 3F lokalafdelingen eller forbundshuset, der laver aftale med advokaten, og

dermed reelt vælger hvilken advokat som den ansatte (medlemmet) bruger sin stemmeret på. Den

ansatte (medlemmet) har derfor absolut ingen indflydelse på valget af kurator, og der er således ingen

risiko for misbrug af stemmeret på fordringen. Konkursrådet har ingen grund til at frygte, at 3F vil

medvirke til, at der udpeges en kurator i et konkursbo, der varetager usaglige hensyn.

Vi har som lønmodtagerorganisation på vegne af vores medlemmer stor interesse i fortsat at have

indflydelse på, hvem der bliver valgt som kurator i konkursboerne, for at sikre varetagelse af vores

medlemmers interesser bedst muligt. Særligt i nogle konkursboer opleves det, at

selskabets/virksomhedens ledelse kun giver møde ved retsmødet i skifteretten, hvorefter de kan være

svære eller ligefrem umulige at få fat i. Det er i disse tilfælde yderst vigtigt for vores medlemmer, at

den advokat, der bliver tildelt hvervet som kurator, får mest mulig information og dokumentation ud af

ledelsen ved første møde i skifteretten, herunder får adgang til tidsregistreringssystemer, lønsedler,

ansættelsesbeviser og lignende dokumentation, som vores medlemmer kan mangle, men have stærkt

brug for, når deres krav skal dokumenteres overfor Lønmodtagernes Garantifond (”LG ”) for at søge

dækning for deres krav. Uden dette materiale, kan vores medlemmer risikere at miste deres

tilgodehavender, idet LG, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 4, stk. 1, stiller store krav til

dokumentation af krav.

Det er en for simpel tilgang til lønmodtagernes retsstilling, at antage, at enhver kurator vil gøre det

nødvendige for at sikre f.eks. den nødvendige dokumentation for lønmodtagernes krav. Det kræver

erfaring og fokus fra den udpegede kurators side, at sørge for, at få adgang til det relevante og

nødvendige materiale fra ledelsen, og helst allerede ved første møde med ledelsen i skifteretten, da

dette i nogle tilfælde desværre også er den eneste mulighed kurator har for at få oplysninger og

materiale fra ledelsen.

Dette hensyn skal måles op imod det forhold, at man med den foreslåede regel vil fratage

lønmodtagerne en eksisterende rettighed – en ret der (os bekendt) ikke har været nogen problemer

med overhovedet, så længe den hviler på en konkursbegæring, der er indgivet af en

lønmodtagerorganisation.

Side 2 / 3

Slutteligt vil vi på baggrund af ovenstående foreslå, at formuleringen:

”… eller hvis fordringen er

overdraget

til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation

…”

Ændres til følgende:

”… eller hvor vedkommendes lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller vedkommendes

statsanerkendte arbejdsløshedskasse har indgivet konkursbegæring …”

Venlig hilsen

3F Fagligt Fælles Forbund

Lene Krabbe Dahl

Forbundssekretær

Jan Villadsen

Gruppeformand

Transportgruppen

Allan Busk

Gruppeformand

Den grønne gruppe

Mads Andersen

Gruppeformand

Industrigruppen

John Frederiksen

Gruppeformand

PSHR

Claus von Elling

Gruppeformand

Byggegruppen

Side 3 / 3

Justitsministeriet

Sendt pr. mailt til [email protected] og [email protected]

15. maj 2025

Bemærkninger vedrørende Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for

at forebygge at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med øko-

nomisk kriminalitet

Med henvisning til høringsbrev af 27. marts 2025 følger bemærkninger nedenfor fra

undertegnede, advokat Andreas Kærsgaard Mylin (Holst, Advokater) og advokat

Henrik Selchau Poulsen (Bruun & Hjejle) til Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025

om tiltag for at forebygge at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse

med økonomisk kriminalitet.

Vi er udpeget som kuratel i de konkursboer, hvor Sø- og Handelsrettens skifteret den

31. maj 2024 besluttede at afsætte nu tidligere advokat Nicolai Dyhr (tidligere Horten)

som kurator, som følge af de oplysninger, der fremkom i TV2-dokumentaren "Den

Sorte Svane", og i en række konkursboer, hvor andre skifteretter efterfølgende ligeledes

og på samme grundlag afsatte (tidligere) advokat Nicolai Dyhr.

Vi er endvidere udpeget som kuratel i de konkursboer, hvor Sø- og Handelsrettens

skifteret den 21. november 2024 besluttede at afsætte advokat Line Lundorff Brokholm

(tidligere Horten) og i en række konkursboer, hvor andre skifteretter efterfølgende li-

geledes og på samme grundlag afsatte advokat Line Lundorff Brokholm.

Vi er også begge udpeget som faste medhjælpere ved Sø- og Handelsrettens skifteret.

Bemærkninger til Konkursrådets udtalelse

Vores bemærkninger knytter sig alene specifikt til den foreslåede regulering af udpeg-

ningen af kurator efter indlevering af en egenbegæring om konkurs.

Vi har noteret os, at formålet med de foreslåede regler er at undgå, at der udpeges en

kurator på baggrund af skyldnerens ønske til kurator.

BRUUN & HJEJLE

ADVOKATPARTNERSELSKAB

NØRREGADE 21

REF 7800395

DOC 12211920

1165 KØBENHAVN K

CVR-NUMMER: 37 97 51 92

BRUUNHJEJLE.DK

+45 33 34 50 00

HENRIK SELCHAU POULSEN

[email protected]

+45 30188780 (DIREKTE)

Vi er enige med Konkursrådet i, at det er hensigtsmæssigt og egnet til at opnå dette

formål, at skyldnerens nærtstående afskæres fra stemmeret, og at skyldnerens nærtstå-

ende således ikke kan have indflydelse på, hvem der udpeges som kurator.

Vi er også enige med Konkursrådet i, at det i praksis ses, at krav fra ansatte i koordine-

ring med skyldneren er anvendt til at påvirke udpegningen af en kurator, som skyld-

neren ønsker. Det er således også vores opfattelse, at det er hensigtsmæssigt og egnet

til at opnå formålet, at også skyldnerens ansatte afskæres fra at have indflydelse på,

hvem der udpeges som kurator, herunder som følge af risikoen for misbrug af stem-

meret på fordringen.

Det er imidlertid vores opfattelse, at Konkursrådets udtalelse ikke tager højde for andre

misbrugstilfælde. Konkursrådets forslag medfører, at skifteretten som udgangspunkt

skal udpege den kurator, som regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de stem-

meberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges.

Vi bemærker i den forbindelse, at der ved det første møde i skifteretten, hvor en egen-

begæring om konkurs behandles, som udgangspunkt kun er de kreditorer til stede,

som skyldneren selv har orienteret om mødet. Skyldnerens kreditorer har således ge-

nerelt ikke mulighed for at vide, at der er indleveret en egenbegæring, og de eneste

kreditorer, som er til stede på mødet, er derfor de kreditorer, som skyldneren selv har

orienteret om indleveringen af en egenbegæring.

Skyldneren kan have orienteret sine væsentligste kreditorer, fx Gældsstyrelsen eller

skyldnerens bankforbindelse, om indleveringen af egenbegæringen, og i så fald er der

naturligvis ingen betænkeligheder ved, at disse kreditorer på mødet får afgørende ind-

flydelse på udpegningen af en bestemt kurator.

Situationen kan også illustreres til kontekst i en afgørelse fra Vestre Landsret; U

2015.860 V, hvor to væsentlige finansielle kreditorer var til stede på skifteretsmødet til

behandling af en konkursbegæring fra en ansat. Landsretten fandt ud af flere egnede

kandidater til kuratorhvervet, at de fremmødte finansielle kreditorer havde

"den største

og væsentligste interesse",

hvorfor deres kandidat skulle udpeges som kurator.

Skyldneren vil imidlertid efter vores opfattelse kunne misbruge reglerne ved en forud-

gående koordinering med blot en enkelt ”venligsindet” kreditor, der som den eneste

giver møde i skifteretten eller på anden vis (fx ved fuldmagt) tilkendegiver sin støtte

til kandidaten til kuratorhvervet, og derved sikre, at den kurator, som skyldneren reelt

ønsker, udpeges, også selvom denne kreditors krav måtte være ubetydelig i forhold til

den samlede kreditormasse.

Det er vores opfattelse, at dette muliggør de samme misbrugstilfælde, som Konkursrå-

det har imødegået ved at foreslå, at ansatte og nærtstående afskæres fra at have indfly-

delse på udpegningen af kurator.

DOC 12211920

En skyldner, som ønsker en bestemt kurator udpeget, skal således efter de foreslåede

regler blot sikre opbakning fra en enkelt kreditor, og det er efter udkastet vores forstå-

else, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor beskedent et krav denne kreditor kan

have. En skyldner i forening med en kreditor med en helt ubetydelig fordring (teoretisk

1 kr.) vil således efter de foreslåede regler kunne sikre udpegning af den kurator, som

skyldneren ønsker.

De øvrige kreditorer vil – som efter de nugældende regler – efter omstændighederne

efterfølgende kunne indkalde til en skiftesamling til valg af kurator, men dette afhjæl-

per efter vores opfattelse ikke de mulige misbrugstilfælde.

Det er grundlæggende hensigtsmæssigt, at der ikke sker udskiftning af kurator under

bobehandlingen, idet det medfører praktiske udfordringer og en fordyrende bobe-

handling til skade for kreditorerne. Der vil oftest også allerede inden afholdelse af skif-

tesamlingen til valg af ny kurator være truffet væsentlige beslutninger, herunder ek-

sempelvis gennemført en virksomhedsoverdragelse, hvilket ofte vil ske i løbet af de

første to uger som følge af konkurslovens regulering af konkursboets stillingtagen til

indtræden i medarbejderforhold.

Det er også muligt, at der senere ikke er grundlag for afholdelse af skiftesamling, idet

det i praksis har vist sig, at omstændighederne ved konkursens indledning kan ændre

sig, således at der ved konkursdekretets afsigelse kan være udsigt til dividende, mens

der ved afholdelsen af skiftesamling (ifølge den nu udpegede kurator) ikke længere er

udsigt til dividende og dermed ikke grundlag for skiftesamling.

Vi bemærker endvidere, at såfremt en senere skiftesamling generelt kunne imødegå

risikoen for misbrug af reglerne om indflydelse på valget af kurator, da ville det heller

ikke være nødvendigt – som foreslået – at afskære skyldnerens ansatte og nærtstående

fra at have indflydelse.

Det er således vores opfattelse, at reguleringen bør imødegå risikoen for, at reglerne

misbruges ved, at skyldneren i forening med en kreditor med en mindre fordring sik-

rer, at den kurator, som skyldneren ønsker, udpeges.

Det er samtidig således vores opfattelse, at en kommende regulering også bør have til

hensigt netop at sikre en væsentlig begrænsning af vilkårligheden i udpegning af ku-

rator som følge af hvem, der på skyldnerens foranledning er fremmødt på et skifterets-

møde til behandling af skyldnerens egenbegæring om konkurs.

Den foreslåede § 107 a, stk. 4, medfører, at skifteretten i særlige tilfælde kan fravige den

foreslåede § 107 a, stk. 1, hvorefter skifteretten skal udpege den som kurator, der regnet

efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mø-

det, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret ved en

afstemning efter § 113.

DOC 12211920

Af bemærkningerne til den foreslåede § 107 a, stk. 4, fremgår:

”Skifteretten vil i medfør af det foreslåede § 107 a, stk. 4, i særlige tilfælde kunne

fravige bestemmelsen og beslutte at udpege en anden som kurator end den, som

en rekvirent omfattet af bestemmelsen peger på. Der vil eksempelvis kunne være

grundlag for dette, hvis rekvirenten repræsenterer en uvæsentlig del af det sam-

lede fordringsbeløb, og et andet kuratoremne efter skifterettens skøn nyder til-

slutning blandt panthavere, hvis bobehandlingen efter skifterettens skøn i det

væsentligste vil varetage disse panthaveres interesse.”

Vi har noteret, at den beskrevne situation, hvor det er rekvirenten, der repræsenterer

en uvæsentlig del af det samlede fordringsbeløb og der er panthaverinteresser, som

medfører, at en anden kurator bør udpeges, blot er et eksempel og at andre tilfælde

naturligvis også kan omfattes af § 107 a, stk. 4.

Det er således muligt, at det allerede er formålet med den foreslåede § 107 a, stk. 4, at

skifteretten generelt kan fravige § 107 a, stk. 1, hvis den kreditor, som støtter udpeg-

ningen af en kurator, alene repræsenterer en uvæsentlig del af det samlede fordrings-

beløb. Dette ville efter vores opfattelse være hensigtsmæssig og egnet til at opnå for-

målet om at undgå misbrug.

Hvis det allerede er formålet med den foreslåede § 107 a, stk. 4, foreslår vi, at det for at

sikre klarhed og ensartethed i behandlingen af sagerne bør tilføjes i bemærkningerne,

at skifteretten generelt kan fravige § 107 a, stk. 1, hvis kreditoren repræsenterer en uvæ-

sentlig del af de samlede fordringer.

Hvis dette ikke er formålet med den foreslåede § 107 a, stk. 4, foreslår vi, at Justitsmi-

nisteriet tilføjer en regulering som sikrer, at skifteretten generelt kan fravige § 107 a,

stk. 1, hvis kreditoren repræsenterer en uvæsentlig del af det samlede fordringsbeløb.

Såfremt Justitsministeriet måtte have spørgsmål til ovenstående, er Justitsministeriet

naturligvis meget velkomne til at kontakte os.

Andreas Kærsgaard Mylin

Henrik Selchau Poulsen

DOC 12211920

Advokatrådet

Justitsministeriet

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 25. april 2025

SAGSNR.: 2025 - 1074

ID NR.: 1096147

[email protected]

cc.

[email protected]

Høring over Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk

kriminalitet - j. nr. 2025-02791

Ved e-mail af 27. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udtalelse.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Advokatrådet har noteret sig, at der i Konkursrådets udtalelse lægges op til en

stramning af konkurslovens regler om habilitet i forbindelse med udpegning af

kuratorer. Dette vil bidrage til at sikre, at der ikke med rette bør kunne rejses tvivl

om en kurators habilitet til at behandle et konkursbo, hvor en kurator skal

varetage kreditorernes fælles og samlede interesser. Det vil dermed understøtte

tilliden til det insolvensretlige system, hvor kreditorernes fælles interesser i

forbindelse med en konkursbehandling skal varetages af en eller flere kuratorer.

I Konkursrådets seneste udtalelse behandles også andre emner, herunder i

forlængelse af Konkursrådets tidligere udtalelse af 12. juni 2018 om overgangen

fra tvangsopløsning til konkurs.

Det fremgår af høringssvar, som Konkursrådet via Domstolsstyrelsen har

indhentet hos landets skifteretter, at der ved årsskiftet alene var 6 skifteretter,

som havde antaget faste kuratorer, ligesom der blandt de 6 skifteretter er en større

variation i dels udnævnelsesperioderne, som svinger mellem 3-5 år, dels i antallet

af faste kuratorer.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Advokatrådet

Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i konkurslovens § 238 a om

blandt andet kuratorers faglige kundskaber indført, og Konkursrådet foreslår nu,

at der fastsættes regler om, at alle skifteretter skal udnævne faste kuratorer.

Ligeledes foreslås det, at Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om udnævnelsen af faste kuratorer. Denne hjemmel kan for eksempel

benyttes

perioden.

Dette kan Advokatrådet tiltræde, såfremt det sikres, at der ved hver skifteret

udpeges et passende antal faste kuratorer, som besidder de nødvendige

kvalifikationer, jf. konkurslovens § 238 a, samt at der i forbindelse med

fastsættelse af antallet af faste kuratorer sker en vis harmonisering af antallet af

faste kuratorer, således at der ikke alene antages et fåtal faste kuratorer.

Advokatrådet er opmærksom på, at der kan være særlige hensyn vedrørende Sø-

og Handelsrettens skifteafdeling, og ovennævnte er særligt møntet på landets

øvrige skifteretter.

Advokatrådet har bemærket, at Konkursrådet finder, at det fortsat bør tilkomme

kreditorerne at vælge bostyret, hvilket Advokatrådet kan tiltræde.

Advokatrådet kan støtte konkursrådets forslag om skærpelse af habilitetskravene

til kuratorer efter konkurslovens § 238, herunder i forbindelse med

egenbegæringer.

Konkursrådet

foreslår

ved

tillige

stramning

af,

hvem

der

skal

ikke

være

har

til

fastsætte

regler

antallet

faste

kuratorer,

udpegnings-

kvalifikationskriterier,

udpegningsprocedure

længden

stemmeberettigede

bemærkninger til.

kuratorvalg,

hvilket

Advokatrådet

Konkursrådet fremkom allerede i 2018 med forslag til konkursbehandling af

selskaber

under

tvangsopløsning,

såfremt

det

forbindelse

med

tvangsopløsningsbehandling blev konstateret, at et selskab var insolvent i

konkurslovens forstand.

Dette forslag, som forudsatte, at der som udgangspunkt altid skulle afholdes et

møde i skifteretten, hvilket ville være administrativt bebyrdende for

skifteretterne, blev ikke gennemført, og der er fortsat uens praksis i behandlingen

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Advokatrådet

af selskaber, som af Erhvervsstyrelsen oversendes til tvangsopløsning ved en

skifteret.

Af hensyn til de mulige økonomiske konsekvenser, har Konkursrådet anbefalet 2

sideordnede modeller til den fremtidige behandling af selskaber, som oversendes

af Erhvervsstyrelsen til en skifteret til tvangsopløsning.

Efter den ene model, model A, skal der altid udpeges en eller flere likvidatorer,

men der indføres ikke krav om, at der samtidigt hermed skal afholdes møde med

selskabets hidtidige ledelse.

Efter den anden model, model B, kan der være tilfælde, hvor det på baggrund af

sagens oplysninger er ubetænkeligt at tvangsopløse et selskab uden at udnævne

likvidatorer. Anvendelse af model B forudsætter, at det konstateres på et møde

med et selskabs tidligere ledelse, at det er ubetænkeligt at tvangsopløse et selskab

uden udnævnelse af en eller flere likvidatorer. Et sådant møde skal nødvendigvis

ikke afholdes som et fysisk møde.

Sø- og Handelsrettens skifteafdeling udpeger altid likvidatorer i selskaber under

tvangsopløsning.

Model B forudsætter, at der i langt højere grad end tilfældet er i dag, udpeges en

eller flere likvidatorer til at behandle et selskab under tvangsopløsning.

Det er endvidere Konkursrådets forslag, at såfremt det konstateres, at et selskab

under tvangsopløsning er insolvent, skal likvidator efter begge modeller indgive

konkursbegæring, således at selskabet undergives konkursbehandling, hvorfor en

opløsning af et selskab ikke skal kunne ske efter en analogi af bestemmelsen i

konkurslovens § 143.

Dette kan Advokatrådet tiltræde.

Advokatrådet finder, at tiltag, som kan begrænse risikoen for, at der begås

økonomisk kriminalitet, bør fremmes.

Advokatrådet anbefaler, at der bliver ens praksis ved alle landets skifteretter om

behandlingen af selskaber, som af Erhvervsstyrelsen overgives til tvangsopløsning

ved en skifteret.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Advokatrådet

Såfremt det bliver undtagelsen, at et selskab kan tvangsopløses, uden at

forholdene forud for tvangsopløsningen undersøges nærmere af en likvidator, kan

Advokatrådet anbefale at vælge model B, men skal samtidig gøre opmærksom på,

at provenuet til statskassen og kreditorerne ved indførelse af model A kan

forventes at blive højere, ligesom der vil være en præventiv effekt af, at et selskabs

forhold i forbindelse med en tvangsopløsning altid undersøges nærmere.

I bestræbelserne på at bekæmpe økonomisk kriminalitet i forbindelse med en

insolvensbehandling, foreslår Konkursrådet endvidere, at det skal være muligt at

nægte en skyldner at få gældssanering, såfremt skyldneren før eller under

gældssaneringssagen undlader at bestride åbenbart grundløse fordringer. Dette

kan Advokatrådet også tiltræde.

Advokatrådet kan med ovennævnte bemærkninger i øvrigt tiltræde Konkursrådets

udtalelse af 27. marts 2025 indeholdende forslag til ændring af konkursloven.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Enis Kücükyildiz

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

28. marts 2025 08:22

Justitsministeriet

SV: Høring over Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet - j. nr.

2025-02791

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Justitsministeriet

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

27. marts 2025 10:16

Emne:

Høring over Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i

forbindelse med økonomisk kriminalitet - j. nr. 2025-02791

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Proces- og Insolvensretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Sendt til:

[email protected]

Ang. sagsnr. 2025-02791

13. juni 2025

Supplerende høringssvar over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om

tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse

med økonomisk kriminalitet

Danske Advokater afgav sammen med Danske Insolvensadvokater høringssvar d. 22. april

Høringssvar over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 | Danske Advokater.

problemsstillinger, vi fremførte i høringssvaret er statid relevante.

Danske Advokater ønsker med dette supplerende høringssvar at uddybe en central problemstilling.

Danske Advokater ser det som et problem, at kapitalfonde - qua deres långivning - fratages

muligheden for at pege på større advokatfirmaer som rekonstruktør/kurator, uanset at de

oftest er hovedkreditor.

Danske Advokater bemærker, at en af de væsentligste baggrunde for Konkursrådets oplæg er

"Den sorte svane" udsendelsen, og at Konkursrådet derfor ønsker at stoppe for adgangen til at

(indirekte) ejere kan stemme for en kurator, når der indleveres en egenbegæring for et selskab.

Konkursrådet har derfor foreslået i deres udtalelse, at advokatfirmaer, der har repræsenteret en

ejer, automatisk bliver inhabile til at kunne påtage sig insolvenshvervet. Dette kan være rimeligt,

når man ser på de små selskaber, hvor ejerne har forsøgt at skjule noget. Reglen rammer

imidlertid i den foreliggende form meget bredere, da den også rammer de situationer, hvor fx en

kapitalfond har lånt penge til et moderselskab, der så har anvendt lånet i koncernen. Inhabiliteten

vil her uberettiget ramme de advokatfirmaer, der også i andre sammenhænge har repræsenteret

kapitalfonden, uanset at advokatfirmaet ikke har rådgivet den konkrete insolvenstruede koncern.

I praksis beskæftiger de større advokatfirmaer sig alle med rådgivning om køb og salg af

virksomheder (M&A), og de fleste kapitalfonde modtager rådgivning fra alle de store

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 1 af 2

advokatfirmaer. Som oplægget er præsenteret nu, betyder det, at ingen af de større

rekonstruktioner/konkurser vil kunne behandles af de store advokatfirmaer. Dog kan der være en

undtagelse i forhold til Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvis de ikke rådgiver kapitalfonde. Det

betyder, at forslaget skaber en utilsigtet situation, hvor der reelt ikke er konkurrence på

insolvensområdet.

Danske Advokater opfordrer til,

at Justitsministeriet tager højde for ovenstående og justerer

lovforslaget, så kapitalfonde ikke udelukkes fra at kunne pege på større advokatfirmaer som

rekonstruktør/kurator.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog om, hvordan en

konkrete ændring kan udformes.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Juridisk Konsulent

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 2 af 2

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Sendt til:

[email protected]

Ang. sagsnr. 2025-02791

22. april 2025

Høringssvar over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for at

forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med

økonomisk kriminalitet

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet

i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for insolvensret og Danske Insolvensadvokater.

Overordnede bemærkninger

Konkursrådet foreslår i sin udtalelse af 27. marts 2025 (Udtalelsen) stramning af regler mod

konkurssvindel. I sin pressemeddelelse af samme dato angiver Justitsminister Peter Hummelgaard,

at det skal være slut med, at den, der er gået konkurs, selv kan pege på, hvem der skal gøre

konkursboet op, og at regeringen varsler et lovforslag til efteråret.

Det, vi så og hørte under TV2’s dokumentar ”Den sorte svane”, er helt uden for almindelig

advokatadfærd, og bestemt ikke noget, der normalt vil kunne findes, eller bør kunne findes hos vores

medlemmer. De pågældende advokater sagde og gjorde nogle helt horrible ting, som vi som forening

tog og tager den skarpeste afstand fra.

Udtalelsen fra Konkursrådet fremkommer altså på en trist og uønsket baggrund.

Når dette er sagt, så er det vores oplevelse, at Konkursrådet har taget arbejdet på sig for at finde

ikke blot holdningsprægede men også praktisk anvendelige tilretninger af konkursloven, således at

tilliden og respekten til kurator- og rekonstruktionsarbejdet og de resultater, der i hele Danmark

skabes heraf, på bedst mulig måde styrkes.

Generelle bemærkninger

Vi hilser indledningsvis Konkursrådets overvejelse om og erkendelse samt fastholdelse af

”kreditordemokratiet” velkomment, således at kreditordemokratiet også fremadrettet, alt andet lige,

virker ved at de branche- og fagkyndige kreditorer, peger på de branche- og fagkyndige kuratorer

og rekonstruktører. Indflydelsen bliver altså hos dem, som er hovedinteressenterne i den konkrete

sag, og de får mulighed for at pege på den eller de kuratorer, som de finder er bedst egnede.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 1 af 4

I forlængelse heraf hilser vi den – som vi læser det – væsentlige foreslåede ændring med indførsel

af faste kurator i landets 21 insolvensskifteretter som et supplement til kreditordemokratiet

velkommen.

Vi glæder os i den sammenhæng til at kunne samarbejde med Justitsministeriet om udarbejdelse af

kommende bekendtgørelse for insolvensskifteretternes udpegning af faste kuratorer. Vi gør i den

forbindelse særligt opmærksom på den ikke i Udtalelsen omtalte Betænkning 1579 / 2022 om

revision af reglerne om rekonstruktion, herunder implementering af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet, og hvori der, som vi oplever det, er et meget gennemarbejdet og velskrevet

Kapitel 21, hvori krav til aktører, som beskæftiger sig med rekonstruktion, konkurs og gældssanering,

er opregnet. Den kommende bekendtgørelse kan efter vores vurdering med stor fordel tage

udgangspunkt i nævnte beskrivelse, som efter vores opfattelse med rette stadig ikke er forbeholdt

udvalgte professioner.

Vi læser også og støtter op om, at der i forhold til tvangsopløsningssagerne skal foretages et

overordnet valg mellem Model A og Model B således, at der uanset hvilken model, der måtte vælges,

ikke længere skal være forskel fra retskreds til retskreds på, hvornår der efter en indledt

tvangsopløsning udsprunget af selskabsretten skal udpeges en kurator.

Udpegning af en likvidator og eventuelt en efterfølgende kurator er efter vores opfattelse med til at

sikre, at der sker en grundig og ordentlig oprydning i, analyse af samt undersøgelse af økonomisk

kriminalitet i alle rekonstruktioner og konkurser i Danmark. Set i lyset at, at omkostninger til

statskassens eventuelle indeståelser efter konkurslovens § 27, ikke har relation til de enkelte

skifteretters budgetter, men er en tvungen post på finansloven, finder vi dog, Model A bør prioriteres,

således at der ikke er risiko for, at forskellige ressourceprioriteringer ved domstolene fremadrettet

kan være udslagsgivende for omfanget af den indsats, som foretages i forhold til bekæmpelse af

økonomisk kriminalitet i Danmark.

Vi læser endelig og bakker op om, at styrkelsen af tilliden til og respekten om, hvem der skal

behandle det enkelte konkursbo og den enkelte rekonstruktion, særligt skal ske ved:

•

udpegningshierarki,

i form af et nyt forslag til konkurslovens 107 a. Heri ligger nogle

afvejninger af, hvem der skal have indflydelse på udpegning, og hertil har vi konkrete

bemærkninger, som det fremgår nedenfor.

udpegningskreditordemokrati,

i form af et nyt forslag til konkurslovens § 114 a. Heri

ligger nogle afvejninger, som vi har konkrete bemærkninger, som det fremgår nedenfor.

inhabilitetspræcisering

i form af nye formuleringer til konkurslovens § 238. Heri ligger

nogle afvejninger af, hvem der kan udpeges, og hertil har vi konkrete bemærkninger, som

det fremgår nedenfor.

•

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser og løsningsforslag

Vi forstår og bifalder, at det overordnet forsat er tanken, at det er skifteretten, som i den enkelte sag

ud fra et skøn baseret på de foreliggende oplysninger om de forventede aktiver skal vurdere, hvilke

kreditorer som kan forventes at modtage delvis dækning af deres krav, og som dermed kan udøve

stemmeret. På tilsvarende vis forstår og bifalder vi, at det forsat er skifteretten som baseret på de

oplysninger som de fremmødte kreditorer afgiver om deres krav, beslutter om fordringer, hvis

eksistens eller størrelse er omtvistede, skal tillægges stemmeret og i givet fald med hvilke beløb.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 2 af 4

I forslag til ny § 107 a, stk. 2, andet punktum er det angivet:

”Hvis konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a,

skal skifteretten dog på begæring af fordringshaveren udpege den som kurator, som

fordringshaveren indstiller.”

Vi noterer her og støtter anvendelse af ordet ”skal”, således at skifteretten ikke i denne

sammenhæng kan se bort fra konkursrekvirentens ønske, såfremt konkursrekvirenten ikke er

omfattet af § 114 a.

Vi læser den foreslåede bestemmelse til kun at finde anvendelse, hvis der ikke skønnes at være

stemmeret i konkursboet på grund af manglende aktiver, jf. det foreslåede stk. 1 til samme

bestemmelse.

Vi så gerne en kommende vejledende udtalelse til insolvensskifteretterne om, at hvis der fra flere

fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, er kommet flere begæringer og dermed flere forslag

til kurator, som forskellige fordringshavere indstiller, så skal der peges på den kurator, der regnet

efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor

konkursdekretet afsiges.

I forslag til ny § 107 a, stk. 2, tredje punktum er det angivet:

”Hvis omstændighederne taler derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring

udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der

ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.”

Det er vores vurdering, at det på tilsvarende måde som for panthavere er relevant at inddrage

leasinggivere. Selvom sikkerhedsstrukturen for panthavere og leasinggivere er forskellig derved, at

panthavere ikke ejer det pantsatte aktiv men blot har sikkerhed heri, medens leasinggivere ikke har

sikkerhed i det relevante aktiv, men ejer det, så er udfordringerne ofte de samme.

Det er ofte ved et efterfølgende kuratorvalg sådan, at såvel panthavere og leasinggivere ikke kan

stemme på den udækkede del af en fordring, fordi der ikke skønnes at blive dækning til § 97-krav,

men at det er helt afgørende for henholdsvis panthaver og leasinggiver, at der udpeges en efter

deres opfattelse branche- og fagkyndige kurator og rekonstruktør, som interessenterne i den

konkrete sag finder, er bedst egnet.

I forslag til ny § 114 a, nr. 2, er det angivet:

”Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet

er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er

indtrådt i, eller som er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.”

Vi så også gerne en beskrivelse af den praktik, der skal muliggøre, at indtræden eller overdragelse

foreligger allerede ved udpegning af kurator udenfor de tilfælde, hvor der ikke har været en

forudgående rekonstruktionsbehandling.

I forslag til ny § 238, stk. 2, andet punktum, er det angivet:

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 3 af 4

”1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en

nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en

sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller

rekonstruktionsbehandling.”

Vi så gerne, at der blev tilføjet en præcisering, således at også hvervet som en af en offentlig

myndighed udpeget likvidator eller som en af insolvensskifteretterne udpeget likvidator under en

tvangsopløsning heller ikke skal kvalificeres som nærtstående.

I forslag til ny § 238, stk. 3, første punktum, er det angivet:

” hvis denne senere end et år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til

skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller

indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.”

Vi finder, at præciseringen fint og med rette kan hindre den trafik, der tilsyneladende har været i

forhold til selskaber, hvor en advokat for ejer har "ryddet op" i et datterselskab og solgt til et nyt

søsterselskab af samme ejer eller på anden måde har disponeret til fordel for ejerkredsen til eller

ledelsen i det konkursramte selskab.

Men bestemmelsen er blevet for vidtgående, og der savnes en nuancering af den situation, hvor der

er reel ekstern og betydelig kreditoropbakning til den pågældende kurator, der bringes i forslag.

Når den foreslåede tekst sættes i kontekst til eksempelvis en kapitalfond - der ejer mange selskaber

- så forekommer det unødigt vidtgående, at arbejde for fonden med at købe et i forhold til

konkursboet uvedkommende andet selskab, i sig selv skal indebære inhabilitet i forhold til et andet

af fonden ejet selskab.

En sådan inhabilitet vil de facto udelukke mange kapitalfondes - efter vores opfattelse - helt berettige

krav på at kunne bringe branche- og fagkyndige kuratorer og rekonstruktører i forslag i

kapitalfondenes porteføljeselskaber selvom noget sådant måtte være ønsket af porteføljeselskabets

bank/panthaver og kreditorer og uden at dette konflikter med de advokatetiske regler. En sådan

udelukkelse kan – er vores vurdering – være i risiko for, at kapitalfonde så ikke vælger at deltage

med finansiering, hvilket vel så vil være imod deres formål.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Carsten Ceutz

Formand for fagudvalget for

insolvensret og Danske

Insolvensadvokater

Charlotte Hvid Olavsgaard

Juridisk Konsulent

Danske Advokater

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 4 af 4

Til samtlige ministerier

23. juni 2021

J.nr. 2021-010-0018

Dok.nr. 301637

Sagsbehandler

Sidsel Kloppenburg

Høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.

Datatilsynet oplyste ved brev af 28. juni 2019 samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre

tilsynet over lovforslag og bekendtgørelser mv. Datatilsynet modtager imidlertid forsat et stort

antal høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor der ikke er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Datatilsynet vil på den baggrund igen oplyse om, hvornår der skal indhentes en udtalelse fra

Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser mv.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsy-

net ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle for-

skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Det er i forarbejderne til lovens § 28 anført, at det er uden betydning, om reglerne kun er bin-

dende for ansatte i en myndighed eller tillige har retsvirkning over for borgerne. Det afgørende

vil være, om reglerne har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger.

Datatilsynet modtager løbende et stort antal høringer over udkast til lovforslag og bekendt-

gørelser mv. I 2020 blev der i Datatilsynet således oprettet 607 høringer, og året før i 2019 var

antallet 521.

Som det imidlertid fremgår af ovenstående, er det alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger, at Datatilsynet skal høres, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Datatilsynet anmoder derfor om, at der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og be-

kendtgørelser mv. konkret tages stilling til, om tilsynet skal høres.

Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen skal Datatilsynet endvidere henstille, at det

– navnlig ved fremsendelse af mere omfattende udkast til retsforskrifter – i høringsbrevet til til-

synet nærmere angives, hvor i udkastet der er forhold af betydning for beskyttelsen af privat-

livet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Hvis udkastet eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet, Databeskyttelses-

kontoret, forud for høringen af Datatilsynet, bedes dette også oplyst i høringsbrevet til tilsynet.

Datatilsynet skal anmode om, at dette brev videresendes til de relevante myndigheder in-

den for hvert enkelt ministeriums ressort.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Specialkonsulent Sidsel Kloppenburg

på telefonnummer 29 49 32 92.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Cristina A. Gulisano

Direktør

Justitsministeriet

Proces- og insolvensretskontoret

Slotsholmsgade 10

2100 København Ø

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

Esbjerg, 24. april 2025

SagsID: Høringer 2025-1

Martin Bondesen

[email protected]

Direkte tlf.: 7912 81 67

Sagsnummer 2025-02791.

Høring over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet

På vegne af Det Faglige Hus skal jeg komme med nærværende bemærkninger til lovudkastet.

Det Faglige Hus er en lønmodtagerorganisation med statsanerkendt A-kasse og har pr. dags dato rundet

239.000 medlemmer. Som lønmodtagerorganisation indgiver Det Faglige Hus på vegne af forbundets

medlemmer jævnligt konkursbegæringer mod selskaber og arbejdsgivere, der ikke betaler forfaldne

ubestridte lønkrav herunder pensions- og feriepengekrav mv.

Ved indgivelsen af konkursbegæringen optræder Det Faglige Hus som mandatar for medlemmerne og har af

praktiske årsager indgået aftaler med anerkendte advokatkontorer med speciale i insolvens- og

konkursbehandling om at give møde på vegne af medlemmerne (populært kaldet mødeforbindelser). Afsiges

der konkursdekret vil den pågældende advokat, forudsat at denne i øvrigt er habil, på vegne af

fordringshaveren (medlemmet) pege på sig selv eller en kollega, med henblik på at blive kurator for

konkursboet. En fornuftig og velbegrundet ordning, som har fungeret godt i mange år, hvorved Det Faglige

Hus undgår at skulle give møde i skifteretssager flere steder i landet med stor geografisk afstand, ligesom

Det Faglige Hus undgår at skulle beskæftige sig med insolvensbehandling, idet insolvensbehandling i øvrigt

ligger uden for en lønmodtagerorganisations formål.

Den hidtidige ordning har herudover den fordel, at den udpegede advokat (som medlemmet/Det Faglige Hus

peger på) allerede inden eventuel afsigelse af konkursdekret får et kendskab – via offentligt tilgængelige

registre (fx CVR, tinglysning mv.) til selskabets forhold til brug for dokumentation af konkursbetingelsernes

opfyldelse, hvilket kendskab gør, at den pågældende advokat i forbindelse med udpegelsen som kurator kan

agere hurtigere og mere omkostningseffektivt, da advokaten allerede har et kendskab til selskabets forhold,

som en ny advokat (på ny) vil skulle til at sætte sig ind i. En anden kurator end den af

lønmodtagerorganisationen/medlemmet foreslåede vil derfor fordyre konkursbehandlingen til skade for

kreditorerne. Hertil bemærkes, at lønmodtagerorganisationer har en særlig interesse i at pege på den

kurator, som lønmodtagerorganisationen ønsker, idet en god og omkostningseffektiv konkursbehandling i

sidste ende har indflydelse på medlemmernes dækning, idet der er flere tilfælde, hvor Lønmodtagernes

Garantifond ikke dækker, såsom fx:

Hvis dækningsmaksimum hos Lønmodtagernes Garantifond nås.

Lønmodtagernes Garantifond dækker fx ikke godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, diæter

og kørselsgodtgørelse.

Krav (fx løn og pension), der ikke er søgt inddrevet uden unødigt ophold.

2B - Bedst og Billigst • FK/TS • Fagforeningen Danmark • Det Faglige Hus – A-kasse • Foreningen Danske Selvstændige

Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg • Tlf.: 7545 3577 • Fax: 7546 0600 •

[email protected]

Ved gennemgangen af lovudkastet har Det Faglige Hus hæftet sig ved følgende nugældende bestemmelser

§§ 107, 108, 113 og 114 og to nye bestemmelser §§ 107a og 114a som giver anledning til nedenstående

bemærkninger.

Den nugældende (og efter forslaget fortsat gældende) bestemmelse i konkurslovens § 107 omhandler

udpegningen af kurator på det skifteretsmøde, hvor der afsiges konkursdekret, mens §§ 108, 113 og 114

omhandler skiftesamlinger, der afholdes efter der er afsagt dekret, men hvor der efterfølgende skal foretages

valg af eller afsættelse af kurator.

Den nugældende bestemmelse § 107 suppleres i lovforslaget af § 107a:

Efter § 107 indsættes:

»§

107 a.

Skifteretten udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de

fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten

skønner har stemmeret ved en afstemning efter § 113.

Stk. 2. Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret, repræsenteret på mødet, udpeger

skifteretten en af sine faste kuratorer. Hvis konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke

er omfattet af § 114 a, skal skifteretten dog på begæring af fordringshaveren udpege den som kurator,

som fordringshaveren indstiller. Hvis omstændighederne taler derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2.

pkt. på begæring udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere,

der ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Stk. 3. Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, hvis skyldneren var under tvangsopløsning, og

likvidator blev udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Stk. 4. Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3.

Stk. 5. Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer. Justitsministeren kan fastsætte

regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.«

107a suppleres af 114a:

Efter § 114 indsættes:

»§

114 a.

Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 er der ikke stemmeret på:

1) Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.

2) Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

3) Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt.

1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer,

som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i,

eller

som er

overdraget

til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende

statsanerkendte arbejdsløshedskasse.«

-----ooo0ooo-----

2/4

Det fremgår af Konkursrådets udtalelse side 14, pkt. 4.1 at

"Det er Konkursrådets vurdering, at det fortsat

bør tilkomme fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet at vælge bostyret, og at dette forhold

fortsat bør afspejle sig i reglerne om udpegning af kurator og kuratorvalg”

Det følger således af de foreslåede regler i § 107a, at skifteretten i overensstemmelse med hidtidig praksis,

skal kunne udpege den som kurator, som den fordringshaver der har indgivet konkursbegæring, indstiller,

forudsat, at den pågældende fordringshaver ikke er omfattet af § 114a (og i øvrigt er habil).

Det fremgår videre af konkursrådets udtalelse side 17, pkt. 4.2, at baggrunden for den foreslåede affattelse

af konkurslovens § 114 a, stk. 1, nr. 3 er at

”Konkursrådet har overvejet, om reglerne om stemmeberettigelse

hos fordringshaverne bør ændres for at imødegå omgåelse i form af, at skyldneren forsøger at få indsat sin

egen advokat som kurator via (fiktive) fordringer fra ledelse, ansatte eller nærtstående eller via forudgående

rekonstruktionsbehandling.”.

”Målgruppen” for lovændringen ses herefter ikke at være fagforeninger, der i samråd med deres medlemmer

(fordringshaverne), ønsker at pege på en bestemt kurator. Dette er også helt i tråd med, hvad formand for

Konkursrådet, professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen – efter det for mig oplyste – redegjorde for

på Insolvensrettens dag den 27. marts 2025 på Scandic Copenhagen. Her blev det oplyst, at der

ikke

var

tiltænkt ændringer i forhold til hidtidig praksis, hvorefter lønmodtagerorganisationer som mandatar for deres

medlemmer fortsat har indflydelse på udpegning af kurator og dermed stemmeret.

Det ligger også godt i tråd med, at Det Faglige Hus som repræsentant for vores medlemmer har foretaget en

grundig belysning og vurdering af, om medlemmets krav mod arbejdsgiveren er berettiget, herunder at der

ikke er tale om et fiktivt ansættelsesforhold, forinden inddrivelse af kravet igangsættes.

Hensigten med lovændringen understøttes også af den foreslåede bestemmelses § 114a, stk. 1, nr. 3, men

det er dog vores umiddelbare opfattelse at §§ 113, 114 og 114a, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med 107a efter

ordlyden – stik i mod hensigten og formålet – kan medføre, at den mødeforbindelse (advokat) der giver

møde ved behandlingen af en konkursbegæring indgivet af Det Faglige Hus (eller en anden fagforening) på

vegne af en lønmodtager, ikke kan blive udpeget som kurator, da det pt ikke er præciseret, hvad der forstås

ved ordet ’’overdraget’’ i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. led, jf. mere herom nedenfor.

Det er min opfattelse, at formuleringen i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 2. led om, at Lønmodtagernes

Garantifond skal være ’’indtrådt’’ i fordringen for at opnå stemmeret, blot er en kodificering af gældende

praksis.

§ 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. led, om, at stemmeretten er hos lønmodtagerorganisationen, såfremt

fordringen er ’’overdraget’’ til lønmodtagerorganisationen, læser jeg sådan, at stemmeretten er hos

lønmodtagerorganisationen, såfremt lønmodtagerorganisationen optræder som mandatar (repræsentant) for

et medlem i forbindelse med inddrivelse af medlemmets tilgodehavende, hvilket er det, der skal forstås ved

’’overdraget’ i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. leds forstand.

Det Faglige Hus yder ikke lån til medlemmerne før der er afsagt konkursdekret, hvorfor Det Faglige Hus ikke

har fået overdraget fordringen til eje eller sikkerhed på tidspunkt for afsigelse af konkursdekret.

Når jeg læser lovforslagets § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 2. led, hvorefter Lønmodtagernes Garantifond skal

være ’’indtrådt’’ i fordringen for at opnå stemmeret, sammenholdt med § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. led,

hvor der alene står ’’overdraget’’ og ikke er nævnt noget om, at lønmodtagerorganisationen skal være

’’indtrådt’’ i fordringen for at få stemmeret, er det min opfattelse, at lønmodtagerorganisationen ikke skal

være indtrådt (og dermed have overtaget fordringen til eje eller sikkerhed) for at opnå stemmeret.

For at undgå eventuelle fejlfortolkninger af ordet ’’overdraget’’ i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. led, ønsker

Det Faglige Hus derfor, at § 114 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., 3. led, præciseres således at det tydeligt – også efter

lovens ordlyd – fremgår, at 1. pkt. ikke finder anvendelse på fordringer, som et medlem har valgt at overgive

til sin fagforening med henblik på inddrivelse. De medlemmer, som repræsenteres af Det Faglige Hus er

reelle fordringshavere i boet, og interessenter på lige fod med øvrige kreditorer, hvilket bør afspejle sig i

reglerne om udpegning af kurator og kuratorvalg, da medlemmerne har en legitim interesse i at pege på en

bestemt kurator.

3/4

Bestemmelsen kan for eksempel formuleres således:

3) Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt. 1.

pkt. finder ikke anvendelse på fordringer,

som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i,

eller fordringer,

som vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller vedkommende statsanerkendte

arbejdsløshedskasse inddriver på vegne af et medlem.

I det omfang Justitsministeriet ikke er indstillet på at præcisere ordlyden i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. 3. led,

som foreslået ovenfor, skal vi venligst anmode om svar på følgende spørgsmål:

1) Hvad forstås der ved ’’overdraget’’ i § 114a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. 3. leds forstand? Er der tale om

overdragelse til eje eller sikkerhed eller er der tale om – som Det Faglige Hus forestår ordlyden

sammenholdt med formålet og baggrunden for den foreslåede ændring – at en

lønmodtagerorganisation som mandatar for et medlem forfølger eller inddriver et krav på vegne af et

medlem.

-----ooo0ooo-----

Måtte opfattelsen være, at fagforeninger skal være indtrådt i (og dermed have fået overdraget en fordring til

eje eller sikkerhed) for at opnå stemmeret inden mødet for afsigelse af konkursdekret og udpegning af

kurator, skal vi hermed gøre indsigelse mod, at loven gennemføres. Der vil i så fald ske et brud med en

mangeårig praksis, som har fungeret rigtig godt, og ændringen vil da medføre store ændringer i

lønmodtagerorganisationernes arbejde, ligesom ændringen i min optik vil stille spørgsmålstegn ved

lønmodtagerorganisationernes legitimitet.

Giver nærværende anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Det Faglige Hus

Martin Bondesen

Chefadvokat (H)

4/4

FAGBEVÆGELSENS

HOVEDORGANISATION

Akademikerne

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København

ATT:

Adam

Fussing

Schuppenhauer

Clausen

Troels

Sten

Nielsen

Sagsnr.

25-1574

Deres

ref.

2025-02791

Den

26.

juni

2025

supplerende

høringssvar

til

Konkursrådets

udtalelse

forlængelse

tv-dokumentaren

"Den

Sorte

Svane"

afgav

sammen

med

den

16.

april

2024

høringssvar

vedr.

ovennævnte

udtalelse.

angav

sammen

med

høringssvaret

være

positive

overfor

Konkursrådets

udtalelse.

Dette

beroede

dog

fuldstændig

på,

Konkursrådet

udtalelsens

pkt.

4.2.

angav,

der

forsat

ville

være

stemmeret

til

kuratorvalg

på

lønmodtagerfordringer,

som

var

overdraget

til

fagforening,

A-kasse

eller

Lønmodtagernes

Garantifond.

Der

var

ikke

rådets

udtalelse

nogen

kvalifikation

af,

hvilken

form

for

"overdragelse"

der

den

forbindelse

skulle

være

tale

om.

imidlertid

blevet

gjort

opmærksom

på,

rådet

mener,

der

fremover

alene

stemmeret

på

fordringer,

der

overdraget

"til

eje"

til

fagforening,

A-kasse

eller

Garantifonden.

Akademikerne

afgav

ikke

høringssvar

første

omgang,

men

efterfølgende

blevet

gjort

opmærksomme

på,

udtalelsen

hvis

den

følges

lovforslaget

vil

medføre,

reglerne

stemmeret

ved

kuratorvalg

skal

ændres,

blandt

andet

således

der

ikke

længere

stemmeret

på

fordringer,

fx.

lønkrav,

der

tilhører

ansatte.

Med

andre

ord

vil

lønmodtagerne

miste

stemmeretten

ved

kuratorvalg.

På

den

baggrund

har

Akademikerne

på

gennemgået

Konkursrådets

udtalelse

drøftet

den.

Begge

hovedorganisationerne

mener

på

det

foreliggende

grundlag,

Konkursrådets

forslag

udgør

meget

alvorlig

indskrænkning

dag

gældende

regler

lønmodtageres/fagforeningers

muligheder

for

gøre

deres

indflydelse

gældende

konkursbehandlingen

på

samme

måde

som

andre

kreditorer.

Som

oftest

overgiver

lønmodtager

lønkrav

til

sin

fagforening

med

henblik

på

inddrivelse.

Det

efterhånden

sjældent,

fagforeningen

får

sådanne

krav

overdraget

"til

eje",

fagforeningens

opgave

er,

sikre

inddrivelse

til

lønmodtageren

sådanne

tilfælde,

ikke

fagforeningen

skal

have

udbetalt

beløbet.

Derfor

vil

Konkursrådets

forslag,

hvis

ændringen

pkt.

4.2

alene

skulle

angå

overdragelse

"til

eje"

medføre,

praktisk

meget

væsentlig

kreditorgruppe;

lønmodtagere,

bliver

forskelsbehandlet

forhold

til

andre

kreditorer

med hensyn

til

indflydelse

på

konkursbehandlingen.

Konkursrådets

vil

med

sin

udtalelse

fjerne

denne

mulighed

med

pennestrøg,

uden

rådet

nævner

eksempler

på,

lønmodtagere/fagforeninger

har

indgivet

"falske

fordringer"

eller

lignende

uberettigede

forhold,

der

har

været

fremme

fix

tv-dokumentaren

Den

Sorte

Svane.

Det

ændrer

ikke

noget

heri,

lønkrav

vist

omfang

kan

dækkes

Lønmodtagernes

Garantifond.

Dels

gælder

dette

kun

den

del

lønkravet,

som

omfattes

konkurslovens

95,

dels

har

lønmodtagere

som

andre

kreditorer

reel

interesse

påvirke

beslutninger

under

konkursbehandling.

Som

eksempel

på

sidstnævnte

kan

fremhæves,

fagforeninger

hvert

år

fører

antal

sager

vedrørende

virksomhedsoverdragelse

arbejdsretlig

identitet,

der

bl.a.

udløber

af,

visse

kuratorer

foranlediger

virksomhedssalg

på

måder,

der

forringer

lønmodtagernes

interesser.

Endelig

skal

det

nævnes,

del

fagforeninger

har

etableret

godt

samarbejde

med

advokatfirmaer

som,

hvis

Konkursrådets

nuværende

forslag

fremmes,

vil

ændre

sig

til

ugunst

for

fagforeningerne

vil

betyde,

fagforeningerne

selv

skal

påtage

sig

betydelig

arbejdsbyrde

med

inddrivelsesvirksomhed,

hvilket

utvivlsomt

vil

føre

til

yderligere

udgifter

ressourceforbrug.

Det

vil

alt

andet

lige

forringe

fagforeningers

muligheder

for

bistå

medlemmerne

almindelighed.

Hovedorganisationerne

foreslår

derfor:

konkursrådets

udtalelse

pkt.

4.2

ændres

således,

lønmodtagerkrav

forsat

giver

fuld

stemmeret,

således

som

det

tilfældet

dag.

Der

ikke

fremdraget

eksempler

på,

lønmodtagere,

fagforeninger,

A-kasser

har

søgt

påvirke

kuratorvalg

med

anvendelse

fiktive

fordringer

eller

lignende.

Der

tale

helt

ubegrundet

mistænkeliggørelse

lønmodtagere

fagforeninger,

som

ikke

bør

finde

vej

til

lovgivningen.

Kan

Justitsministeriet

ikke

følge

dette

forslag,

bør

Konkursrådets

udtalelse

pkt.

4.2

ændres

sådan,

enhver

overdragelse

herunder

overdragelse

"til

inddrivelse"

lønkrav

til

fagforeninger

A-kasser

medfører,

der

stemmeret

på

fordringen

til

kuratorvalg

såfremt,

der

bliver

tale

konkursbehandling.

Hovedorganisationerne

deltager

gerne

drøftelse

ovenstående.

Med

venlig

hilsen

Flemming

Grønsund

Tomas

Keplei

Formand,

Akademikerne

Næstformand,

Side

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Att.: Adam Fussing Schuppenhauer Clausen

Sagsnummer 2025-02791

Sendt pr. mail til

[email protected]

Konkursrådets udtalelse om tiltag for at

forebygge, at insolvensretssystemet mis-

bruges i forbindelse med økonomisk kri-

minalitet

Resumé

Høringssvar

28. april 2025

Dok: FIDA-300870041-456-v1

Finans Danmark støtter formålet bag Konkursrådets udtalelse, og vi har forståelse

for Konkursrådets overvejelser og forslag i udtalelsen. Vi ser dog samtidig nogle

risici i relation til overvejelserne vedrørende kuratorvalg, som vi vil opfordre til, at

der tages højde for i et videre arbejde med en revision af de eksisterende regler

på området. Det er positivt, at der lægges op til, at kuratorvalget som udgangs-

punkt skal afspejle fordringshavernes interesser, men vi mener, at der er behov for

yderligere tiltag for at sikre, at fordringshaverne reelt får mulighed for at varetage

deres interesser. Dertil mener vi, at det bør overvejes at øge panthavernes mulig-

hed for indflydelse på kuratorvalget mere end, hvad der lægges op til i udtalel-

sen.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Finans Danmarks høringssvar til Konkurs-

rådets udtalelse om tiltag for at fore-

bygge, at insolvensbehandlingssystemet

misbruges i forbindelse med økonomisk

kriminalitet

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til Konkursrådets

udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i

forbindelse med økonomisk kriminalitet.

Høringssvar

Vi støtter formålet bag Konkursrådets udtalelse og har forståelse for Konkursrådets

overvejelser og forslag i udtalelsen. Vi ser dog samtidig risici i relation til overvejel-

serne vedrørende kuratorvalg, som vi vil redegøre for i det følgende, og som vi vil

opfordre til, at der tages højde for i et videre arbejde med en revision af de eksi-

sterende regler på området.

Valg af kurator

Lovforslagets udkast til en ny § 107a i konkursloven bygger efter vores forståelse

på, at hovedreglen for valg af kurator bliver bestemmelsens stk.1, hvorefter skifte-

retten skal udpege den som kurator, der regnet efter beløb har størst tilslutning

blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret. Hvis ingen fordringshavere

med stemmeret er repræsenteret på mødet, skal skifteretten iht. stk. 2, udpege

en af skifterettens faste kuratorer. Hertil er der indsat en særregel ift. likvidatorer i

bestemmelsens stk. 3, og en undtagelsesmulighed, hvorefter skifteretten i særlige

tilfælde kan fravige stk. 1

–

3, jf. bestemmelsens stk. 4.

Umiddelbart er det positivt, at der hermed lægges op til, at kuratorvalget skal af-

spejle fordringshavernes interesser. Vi har dog nogle bekymringer ift. anvendelsen

af bestemmelsen i praksis og ift. varetagelsen af panthavernes interesse.

Anvendelsen i praksis

Vi er bekymret for, at hovedreglen i § 107a, stk. 1, i praksis ikke kommer til at virke

efter hensigten. Dette skal ses i sammenhæng med, at det typisk kun vil være re-

kvirenten, der er til stede ved det første møde, hvor konkursdekretet afsiges. For-

dringshavere vil typisk ikke være orienteret om, at mødet afholdes, og vil derfor

ikke kunne varetage deres interesser ved et valg af en kurator.

28. april 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-456-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

I de tilfælde, hvor der er tale om egenbegæringer vil dette i praksis kunne lede

til, at udpegelse af en fast kurator efter bestemmelsens stk. 2, bliver den reelle ho-

vedregel. Udover fordringshavernes manglende indflydelse rummer udpegnin-

gen af en fast kurator dertil den risiko, at den faste kurator ikke har det fornødne

branchekendskab til den pågældende virksomhed. Det gælder i forhold til me-

get specialiserede virksomheder (f.eks. højteknologiske) men også inden for sek-

torer som landbrug og entreprenørvirksomhed, hvor specialistviden og -erfaring

er nødvendig for en hensigtsmæssig afvikling af virksomheden og for at be-

grænse fordringshavernes tab.

På landbrugsområdet risikerer man til eksempel at få en kurator uden kendskab

til landbruget, der i en længere salgs- eller afviklingsperiode skal drive et land-

brug. En kurator, der ikke kender speciallovgivningen på området, og skal for-

holde sig til forpagtningsaftaler, overdragelse af landbrugsejendomme og regu-

leringen heraf, salg af besætning, dyrlægerapporter, gylleregnskaber, driftsrap-

porter mm. og f.eks. ikke har et fast nødberedskab, som der kan trækkes på i

form af en ”stand in landmand”.

Dertil er det vores medlemmers erfaring, at det i praksis er vanskeligt at få erstat-

tet en kurator, der ikke fungerer, ved et kuratorvalg, og at i det omfang, at der

måtte blive udpeget en ny kurator, sker det for sent, da svindet af værdier typisk

sker i de første uger efter dekretdagen.

Udpegningen af en fast kurator risikerer derfor efter vores vurdering at kunne føre

til, at fordringshaverne, og herunder panthaverne, kommer til at stå tilbage med

en større tab i forbindelse med afviklingen af et bo sammenlignet med situatio-

ner, hvor fordringshaverne har indflydelse på kreditorvalget.

Til sammenligning er det vores medlemmers erfaring, at man i dag i mange større

kommercielle sager har en konstruktiv dialog med en skyldner forud for skyldne-

rens indgivelse af egen begæring, og hvor skyldneren og kreditinstituttet har en

fælles interesse i, at der udpeges en kurator med den fornødne specialistviden

og branchekendskab, som begge parter har tillid til. Denne mulighed risikerer at

blive fjernet, hvis den praktiske hovedregel bliver udpegningen af en fast kurator.

For at sikre, at § 107a, stk.1, også i praksis kommer til at virke efter hensigten, me-

ner vi, at der er behov for at sikre, at fordringshaverne er til stede på det møde,

hvor konkursdekretet afsiges. Følgende tiltag bør her overvejes:

•

Konkurslovens § 22 kan ændres således, at skyldneren ved en egenbe-

gæring om konkurs skal medsende dokumentation til skifteretten om, at i

hvert tilfælde de største kreditorer er informeret om begæringen.

28. april 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-456-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

•

Skyldneren kan pålægges at underrette i hvert tilfælde panthavere og

fordringshaverne med de største krav om en konkursbegæring fra en an-

den fordringshaver.

•

Det kan pålægges en fordringshaver, som indgiver en konkursbegæring,

at underrette i hvert tilfælde panthaverne med tinglyste rettigheder om

begæringen.

•

Det kan overvejes at offentliggøre konkursbegæringer, f.eks. via Statsti-

dende.

I tilfælde, hvor flere konkursbegæringer er indleveret (f.eks. både egen-

begæring og en begæring fra fordringshavere) bør skifteretten orientere

alle, der har indleveret en begæring.

Høringssvar

Den øgede offentlighed og sikring af fordringshavernes tilstedeværelse kan også

medvirke til, at risikoen begrænses for, at skyldneren omgår den begrænsede

mulighed for at vælge kurator ved en de facto egenbegæring indgivet gennem

en venligsindet (om end ikke formelt nærtstående) fordringshaver med blot et

lille krav mod skyldner.

I overvejelserne vedrørende en øget offentlighed skal hensynet til skyldner også

indgå, herunder hensynet til en skyldner, der reelt ikke måtte være insolvent iht.

konkursloven. Men vi mener, at det er vigtigt, at man gør sig overvejelser om,

hvordan det bedst muligt tilsikres, at fordringshaverne (inklusive panthavere)

også i praksis får reel mulighed for at møde frem på det første møde i skifteretten

og udøve den indflydelse, der lægges op til i § 107 a, stk. 1.

28. april 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-456-v1

Panthaveres indflydelse

Det er positivt, at lovforslaget i den nye § 107 a, stk. 2, 3. pkt., i konkursloven, an-

fører, at panthavernes interesser kan inddrages ved valget af kurator henset til,

at den normale stemmeret ofte er begrænset eller ikke-eksisterende for pantha-

verne.

Panthaverne har ofte en stor beskyttelsesværdig interesse i valget af kurator. Det

er som udgangspunkt panthaverne, som må afholde de til tider store omkostnin-

ger forbundet med drift og salg af de pantsatte aktiver gennem boets pantha-

verregnskab uden på forhånd at vide med sikkerhed, om der opnås fuld dæk-

ning af den pantesikrede fordring efter afholdelse af omkostningerne gennem

købesummen. De pantsatte aktiver kan være knyttet til en specialiseret type virk-

somhed, hvor en optimering af salgs-processen og driften i salgsperioden forud-

sætter et indgående branchekendskab. I mange tilfælde udgør de pantsatte

aktiver også hovedvægten af aktiverne i boet.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Det er dog uklart, hvor langt hensynet til panthaverne rækker i lovforslaget, og

hvordan panthaverne påtænkes at udøve indflydelsen på valg af kurator ”på

begæring” på det første skifteretsmøde, som panthaverne ikke nødvendigvis ori-

enteres om. Dertil kan det undre, at panthaverne så vidt ses kun kan indgive be-

gæringen på dette første møde i skifteretten, og at varetagelsen af panthaver-

nes interesser ser ud til at vige, hvis der er udpeget en likvidator under en forud-

gående tvangsopløsning, jf. forslaget til den nye § 107 a, stk. 3, i konkursloven.

Vi vil derfor opfordre til, at panthaverne sikres en mere klar og bestemmende ind-

flydelse på valget af kurator / hvem der skal stå for salget af boets pantsatte akti-

ver. Det kan f.eks. ske ved en mere udtrykkelig ret for panthaverne til at udpege

en medkurator

–

uanset reglerne om valg af kurator i øvrigt

–

og ved at tilsikre

panthaverne bedre mulighed for at deltage allerede på det første møde i skifte-

retten (se vores forslag i ovenstående afsnit).

28. april 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-456-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Jens Kasper Rasmussen

Direkte: 3016 1070

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Vedr. sagsnummer 2025-02791

Sendt pr. mail til

[email protected]

Vores ref.: GEN-2028-00636

København,

24.

april 2024

Høring over Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvens-

behandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet

HK og Fagbevægelsens Hovedorganisation (herefter: FH) har den 27. marts 2025 fra Justitsministe-

riet modtaget Konkursrådets udtalelse om initiativer til at forebygge misbrug af insolvensbehand-

lingssystemet i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

HK og FH ser med stor interesse på Konkursrådets anbefalinger og tilslutter sig behovet for at styrke

retssikkerheden i overgangene mellem tvangsopløsning og eventuelt konkurs.

Det er HK og FH’s vurdering, at den af Konkursrådet foreslåede model A vil være et væsentligt skridt

i retning af en mere systematisk og gennemsigtig proces, idet modellen indebærer, at der udpeges

en likvidator i forbindelse med tvangsopløsning. En sådan ordning sikrer bedre kontrol og tidligere

afklaring, og medvirker til at mindske risikoen for, at der opstår en uensartet praksis ved byretterne.

Samtidig vurderes modellen at have en positiv effekt i forhold til at beskytte lønmodtagere, som ellers

kan risikere at blive tabt i overgangsfasen mellem tvangsopløsning og konkurs – f.eks. fordi der ikke

er korrekt registreret, hvorvidt der er ansatte i selskabet. En systematisk inddragelse af en likvidator

kan bidrage til, at lønmodtageres krav hurtigere bliver korrekt identificeret og behandlet – og dermed

forbedre deres muligheder for at få dækning via Lønmodtagernes Garantifond eller konkursboet.

Venlig hilsen

Katrine Bastiansen

Advokatfuldmægtig

HK Danmark

Dennis Schnell-Lauritzen

Advokat (L)

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Krifas bemærkninger til konkursrådets udtalelse:

1. Krifas skal herved komme med sine bemærkninger til Konkursrådets forslag til § 114a i

konkursloven, som foreslået skal have følgende ordlyd:

§ 114 a.

Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 er der ikke stemmeret på:

1) Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.

2) Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

3) Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet

er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er

indtrådt i, eller som er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.«

2. Krifa bemærker, at konkursrådet i udtalelsen til justitsministeriet noterer, at konkursrådet

vurderer, at der ikke vil være risiko for misbrug af stemmeret på fordringen, i de tilfælde hvor

fordringen er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, eller til

vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

3. Krifa er helt enig med konkursrådet i, at der ikke er risiko for misbrug af stemmeret i disse

situationer. Fagforeninger spiller i praksis en meget vigtig rolle i konkursbegæringer. Det er

vores fornemste opgave at sikre, at vores medlemmers rettigheder bliver tilgodeset i

situationer, hvor virksomheder kommer under konkursbehandling. Konkursloven og

Lønmodtagernes Garantifond (LG) sikrer en beskyttelse af lønmodtagernes retsstilling.

Fagforeningerne er forbindelsesleddet, der får det til at hænge sammen. Det gør vi ved at

begære virksomheder, der ikke længere kan betale løn, konkurs, yde lån til vores medlemmer

og hurtig sagsbehandling i forhold til LG. Alt dette forudsætter gode samarbejder med

kuratorerne

4. Krifa har dog samtidig et ønske om at få ’overdraget til’ præciseret. Det skyldes bekymringen

for, at ’overdraget til’ kun skal forstås som tilfælde, hvor organisationen betaler medlemmets

tilgodehavende, f.eks. via et fagligt lån, hvorefter fordringen er overdraget til organisationen, da

dette ikke er muligt at tilbyde i alle tilfælde.

5. I mange tilfælde ydes der kun fagligt lån på den del af fordringen, der kan dækkes via LG. I

nogle tilfælde betaler lønmodtagerorganisationen ikke direkte lønmodtagerens

tilgodehavende, men inddriver lønmodtagerens fordring ved oprettelsen af fuldmagts -

/mandatarforhold, hvorefter lønmodtagerorganisationen kan rejse og inddrive kravet på

lønmodtagerens vegne.

6. Uagtet hvordan inddrivelsen sker, har lønmodtageren en væsentlig og selvstændig interesse i,

hvilken kurator der udpeges (nærmere herom længere nede), derudover foregår udpegelsen på

samme måde, da det er den professionelle organisationen, og ikke lønmodtageren selv, der

peger på kurator i alle situationer.

7. Krifa mener, at præciseringen bør bestå i, at en fordring kan siges at være overdraget til

vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, eller til vedkommende

statsanerkendte arbejdsløshedskasse, allerede når lønmodtageren har givet fuldmagt til en af

disse, til at rejse og inddrive kravet på lønmodtagerens vegne, hvorefter konkursbegæring

indgives til Skifteretten af en advokat i mandatarforhold. I disse tilfælde vil skyldneren som

udgangspunkt alene kunne betale fordringen med frigørende virkning til vedkommende

fuldmagtshaver. Det samme vil være tilfældet når samme fuldmagthaver, på vegne af en

lønmodtager, anmelder kravet til fonden. I disse tilfælde, vil betaling fra fonden ske til

vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, eller til vedkommende

statsanerkendte arbejdsløshedskasse, til hvem der er givet fuldmagt til at anmelde kravet på

lønmodtagerens vegne.

8. Det er Krifas opfattelse, at blot ved oprettelsen af fuldmagtsforholdet/mandatarforholdet, vil

risikoen for misbrug undgås ved udpegelse af kurator, idet fuldmagts - /mandatarforholdet i sig

selv medfører, at det ikke er lønmodtageren selv, der peger på kuratoren, men derimod dennes

professionelle organisation. Organisationens eneste interesse er sikring af

medlemmets/lønmodtagerens rettigheder og effektiv drift.

Lønmodtagerens selvstændige interesse i kuratorvalget:

9. Krifa skal bemærke, at lønmodtagere i høj grad har en selvstændig interesse i, hvem der

udpeges som kurator i et konkursbo, hvorfor det er vigtigt og af væsentlig betydning for

lønmodtageren, at lønmodtagerens professionelle organisation har medindflydelse på, hvem

der udpeges som kurator.

10. Sædvanligvis anmeldes en lønmodtagers krav til Lønmodtagernes Garantifond. Når et krav

anmeldes til LG, er det lønmodtageren der skal dokumentere, at lønmodtageren har et

tilgodehavende hos sin nu konkursramte arbejdsgiver. Dette kan være ganske vanskeligt, da de

relevante dokumenter ofte befinder sig i konkursboet. Såfremt lønmodtageren skal kunne løfte

sin bevisbyrde for det berettigede krav, kræver det derfor ofte en samarbejdsvillig kurator, idet

lønmodtagerens berettigede krav i mange tilfælde kan stå eller falde på dette samarbejde.

Såfremt en lønmodtagerorganisation fratages muligheden for at være med til at udpege

kurator, er det Krifas vurdering, at det vil være en væsentlig svækkelse af

lønmodtagerbeskyttelsen, hvor vi risikerer, at et medlem ikke får dækning for sit helt reelle og

berettigede krav pga. bevismangel, hvilket i de fleste tilfælde vil være særdeles byrdefuldt for

den enkelte person, der mangler løn og lønandele fra sin konkursramte arbejdsgiver.

11. Samfundsmæssigt har lønmodtagerbeskyttelsen stor betydning. En lønmodtager, der er ansat

i en virksomhed, der er i økonomiske problemer, skal ikke have yderligere incitamenter til at

forlade virksomheden alene af frygt for at miste sit løntilgodehavende. Det er hele formålet

med LG. Hvis alle forlader den synkende skude allerede, når båden knager, risikerer vi, at alt for

mange virksomheder går ned, selv om de måske kunne have været reddet. Det er på ingen

måder samfundsøkonomisk klogt.

12. I den ideelle verden ville enhver kurator gøre det nødvendige for at sikre eksempelvis den

nødvendige dokumentation for lønmodtagernes krav, herunder ansættelsesbevis, lønsedler,

tilgang til digitale ”stempelbokse”, m.v., desværre er det Krifas oplevelse, at det ikke gør sig

gældende for alle kuratorer, hvorfor det netop har stor betydning for at sikre lønmodtagerens

krav, hvem der udpeges.

Enis Kücükyildiz

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Nini Vind Christensen <[email protected]>

30. marts 2025 10:58

Justitsministeriet; Adam Fussing Schuppenhauer Clausen; Troels Sten Nielsen; 1 - KFST

Forbrugerombudsmanden (KFST); [email protected]; [email protected]

[email protected]; [email protected]; [email protected]

2025-02791 Konkursrådets udtalelse kan ikke tiltræde - Der er ikke modtaget brev hos mig om

resortskifte til Justitsministeriet og der er ubesvaret fra periode, hvor der lå under

Forbrugerombudsmanden og/eller Forbrugerstyrelsen og/eller Konkurrencesty...

dansk-politi.dk 30.03.2025 18.JPG

2025-02791

3701220

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

2025-02791 Konkursrådets udtalelse kan ikke tiltræde - Der er ikke modtaget brev hos mig om resortskifte til

Justitsministeriet og der er ubesvaret fra periode, hvor der lå under Forbrugerombudsmanden og/eller

Forbrugerstyrelsen og/eller Konkurrencestyrelsen og/eller kombi KFST

Samtidig så er tydelig tegn for skade af art - lille k stort B og skade hos Justitsministeriet selv - ses at afstand - luft

mellem ord på linje - 1 styk JPG medgives.

Jeg påstår, at alle på liste er og/elelr har været ude af stand til, at varetage egne interesser for sig selv som person.

Der kan findes mange penge, hvis og når det stadfæstes, at der er person, som er udpeget - generelt. Titel og

ansættelsessted er jo bar form for magtmisbrug.

• Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns

Universitet (formand)

• Professor, ph.d. Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet

• Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet

• Advokat Michala Roepstorff, Danske Advokater

• Dommer Ina Iwersen, Den Danske Dommerforening

• Retsassessor Preben Veng, Dommerfuldmægtigforeningen

• Statsautoriseret revisor Elan Schapiro, FSR – Danske Revisorer

• Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet

• Vicestatsadvokat Sirin Duran Sinding, Rigsadvokaten

• Chefrådgiver Rikke Stenild Hansen, Erhvervsministeriet

• Fungerende kontorchef Troels Sten Nielsen, Justitsministeriet

Forbrugerombudsmanden er kommet i dum situation, at skulle nøjes med sekretærhjælp fra KFST.

Jeg betragter, at Forbrugerombudsmand Hr. Schultz opgav menageriet og overdrog roret til person fra øverste post i

Folketingets Administration.

Forbrugerombudsmanden har ikke løftes sig selv tilstrækkeligt bare ved, at skabe ny webadresse og nyt indhold.

CVR nummer bør som minimum fremgå tydeligt.

Jeg har ringet telefonnummeret nogle gange, men aldrig gået til fals overfor lokkemaden....... og der er gentagne

nægtelser, at omstille til rette kontor.

Indfør strafgebyr minimum kr. 51.000,- per klask - dutter ikke - overfor fagforeninger, som ikke har sit eget websit i

orden.

Stakkelse stakkelse journalister på

dansk-politi.dk

i tanke for, at Arbejdstilsynet ikke har rrykket sig endnu. Bevidst at

påføre mental skade på ansatte - kan i værste situationer svare til, at slå ihjel og i bedste fald til en medopsigelse

uden varsel - gryden overforbrug holdes i kog.

https://forbrugerombudsmanden.dk/om-os/om-hjemmesiden/dine-personoplysninger

[email protected]

dansk-politi.dk

https://politiforbundet.uxmail.io/handlers/post/

Kig i din e-mail-indbakke

Tak for din tilmelding til listen. Vi har sendt dig en e-mail med bekræftelse på tilmeldingen. Læs venligst e-mailen for

at færdiggøre din tilmelding.

« Gå tilbage

This account belongs to Politiforbundet · Your data is handled securely by the Ubivox email platform

Faldt i hak på den falske - det er ikke sjovt når

gmail.com

er i dobbelt.

fra: Fagbladet DANSK POLITI <[email protected]>

til:

[email protected]

dato: 30. mar. 2025, 08.44

emne: Bekræft din tilmelding til Fagbladet Dansk Politi

sendt af:

politiforbundet.dk

signeret af:

politiforbundet.dk

sikkerhed: Standardkryptering (TLS) Få flere oplysninger

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2024/10/30/besparelser-ved-politiet-kan-udhule-tryghed-og-retsbevidsthed

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/DownloadDocumentsAsZipFile?hearingId=69813&includeHidden=False

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2f71ba0d-e92e-4ab7-9fc2-

eec47c18184b/H%C3%B8ringsbrev.pdf

Finanslovforslaget for 2024: § 11. Justitsministeriet

Folketinget

https://www.ft.dk

› samling › lovforslag › bilag

PDF

6. sep. 2023 — På finanslovsforslaget for 2024 er der afsat midler til en forlængelse af Aftale om politiets og

anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023.

25 sider

Mål- og resultatplan for politiet 2022

Politi

https://politi.dk

› om-politiet › virksomheden › po...

PDF

Det er forventningen, at der i løbet af 2025 skal indgås en ny flerårsaftale fra 2026 og frem. Det er ambitionen, at

den kommende aftale sikrer gode rammer for ...

8 sider

Mangler: økonomi | Vis resultater med: økonomi

Side 1/1

Høring over Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag for at

forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse

med økonomisk kriminalitet

Justitsministeriet sender hermed Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025

om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i

forbindelse med økonomisk kriminalitet i høring.

Justitsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest

den 24. april 2025. Høringssvar bedes sendt pr. e-mail til

[email protected]

med henvisning til sagsnummer 2025-02791.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Adam Fussing

Schuppenhauer Clausen på telefon 21 33 80 59 eller e-mail

[email protected]

eller

i dennes fravær til undertegnede på telefon 21 59 78 25 eller e-mail

[email protected].

Der vedhæftes en fortegnelse over hørte myndigheder og

organisationer mv.

Med venlig hilsen

Troels Sten Nielsen

Til parterne på vedlagte høringsliste

Dato: 27. marts 2025

Kontor: Proces- og

Insolvensretskontoret

Sagsbeh: Adam Fussing

Schuppenhauer Clausen

Sagsnr.: 2025-02791

Dok.: 3643087

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Oversigt over myndigheder og organisationer mv. der høres over

Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk

kriminalitet

Østre Landsret

Vestre Landsret

Grønlands Landsret

Sø- og Handelsretten

Samtlige byretter

Retten i Grønland

Advokatrådet

Akademikerne

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Business Danmark

Bygherreforeningen

CEPOS

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Ejendomskredit

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk InkassoBrancheforening

Dansk Kredit Råd

Foreningen Danske Revisorer

Danske Advokater

Danske Inkassoadvokater

Danske Insolvensadvokater

Danske Rederier

Dato: 27. marts 2025

Kontor: Proces- og

Insolvensretskontoret

Sagsbeh: Adam Fussing

Schuppenhauer Clausen

Sagsnr.: 2025-02791

Dok.: 3643074

Side 2/2

Danske Regioner

Danske Speditører

Datatilsynet

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Det Faglige Hus

DJØF

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

EjendomDanmark

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finansforeningen/CFA Society Denmark

Finansiel Stabilitet A/S

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forsikring og Pension

FRIE

FSR – Danske Revisorer

Garantifonden for indskydere og investorer

HK Danmark

Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i

Danmark

Kristelig Fagbevægelse

Kuratorforeningen

Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)

Landbrug og Fødevarer

Lederne

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Garantifond

Retspolitisk Forening

SMVdanmark

Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

Aalborg Universitet (Juridisk Institut)

Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Slotsholmsgade 10

1216 København K

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i

forbindelse med økonomisk kriminalitet

1. Indledning

Dokumentarserien ”Den sorte svane”, der blev offentliggjort den 28. maj

2024, afslører flere bekymrende forhold, herunder at skifteretternes praksis

for udpegning af kurator i forbindelse med konkursbegæringer, som

indleveres af skyldneren (egenbegæringer), indebærer en misbrugsrisiko i

forhold til at kunne dække over hvidvask eller anden kriminalitet.

Dokumentarserien viser desuden, at der kan være risiko for, at

gældssaneringsreglerne misbruges, således at fiktiv gæld indgår i

vurderingen af, om betingelserne for gældssanering for skyldneren er

opfyldt.

Derudover har dokumentarserien givet anledning til at overveje, om

forudsætningerne for Konkursrådets anbefalinger af juni 2018 har ændret

sig i forhold til, hvornår skifteretten skal udnævne en likvidator for et

selskab under tvangsopløsning, og hvornår skifteretten skal tage selskabet

under konkursbehandling.

1.1. Konkursrådets kommissorium

Justitsministeriet har på baggrund af de forhold, som er beskrevet i pkt. 1,

ved brev af 9. september 2024 anmodet Konkursrådet om en udtalelse.

Justitsministeriet har herunder anmodet Konkursrådet om at overveje,

hvordan reglerne om udpegning af kurator i forbindelse med

egenbegæringer kan ændres, således at risikoen for, at der udpeges en

inhabil kurator, bliver mindsket, og om det i den forbindelse vil være

hensigtsmæssigt at ændre reglerne om kreditorernes inddragelse i

Konkursrådet

Dato: 27. marts 2025

Sagsbeh: Adam Fussing

Schuppenhauer Clausen

Sagsnr.: 2025-02791

Dok.: 3654234

udpegning af kurator og reglerne om beskikkelse af rekonstruktører,

herunder under forebyggende rekonstruktion.

Derudover er Konkursrådet blevet anmodet om at overveje, hvorvidt der er

behov for at styrke konkurslovens regler om gældssanering, f.eks. ved at

skifteretten eller dennes medhjælper fremover vil kunne afvise et anmeldt

krav, uagtet at kravet ikke bestrides af skyldneren, og hvordan en sådan

eventuel styrkelse af reglerne kan udformes.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Konkursrådet om at overveje, om

der er sket ændringer i forudsætningerne for de anbefalinger vedrørende

tvangsopløsning, som fremgår af rådets udtalelse af 12. juni 2018, jf.

nærmere om denne udtalelse i pkt. 1.4.1, og på den baggrund foretage et

opdateret skøn over de økonomiske konsekvenser ved anbefalingerne.

Justitsministeriet har i forlængelse heraf anmodet Konkursrådet om at

overveje, om der kan peges på andre relevante ændringer med henblik på at

imødekomme den samfundsmæssige interesse i at sikre, at der i relevant

omfang foretages nærmere undersøgelser af et selskab, som

Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse.

Endelig har Justitsministeriet anmodet Konkursrådet om så vidt muligt at

udarbejde et lovudkast, hvis rådet vurderer, at der er behov for justeringer

af reglerne.

1.2. Konkursrådets sammensætning

Konkursrådet havde ved afgivelse af denne udtalelse følgende

sammensætning:

• Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns

Universitet (formand)

• Professor, ph.d. Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet

• Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet

• Advokat Michala Roepstorff, Danske Advokater

• Dommer Ina Iwersen, Den Danske Dommerforening

• Retsassessor Preben Veng, Dommerfuldmægtigforeningen

• Statsautoriseret revisor Elan Schapiro, FSR – Danske Revisorer

• Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet

• Vicestatsadvokat Sirin Duran Sinding, Rigsadvokaten

• Chefrådgiver Rikke Stenild Hansen, Erhvervsministeriet

• Fungerende kontorchef Troels Sten Nielsen, Justitsministeriet

Som sekretær for Konkursrådet har fungeret specialkonsulent Adam

Fussing Schuppenhauer Clausen.

1.3. Konkursrådets arbejde

Konkursrådet indledte arbejdet med udtalelsen i september 2024.

Konkursrådet har behandlet udtalelsen på fem møder.

Konkursrådet afgiver hermed udtalelse om tiltag for at forebygge, at

insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk

kriminalitet.

Udtalelsen er afgivet enstemmigt.

1.4. Tidligere udtalelser af relevans

1.4.1. Konkursrådets udtalelse af 12. juni 2018 om

overgangen fra tvangsopløsning til konkurs

Konkursrådet afgav den 12. juni 2018 udtalelse om overgangen fra

tvangsopløsning til konkurs.

Konkursrådet udtalte, at skifteretterne har en uens praksis i forhold til

anvendelse af muligheden for at opløse et selskab uden udnævnelse af en

likvidator eller kurator.

Derudover udtalte Konkursrådet, at det efter rådets opfattelse var

nødvendigt at indføre regler for, hvornår skifteretten skal udnævne en

likvidator med henblik på yderligere undersøgelser af, om et selskab under

tvangsopløsning er insolvent, og hvornår skifteretten skal tage selskabet

under konkursbehandling.

Konkursrådet udtalte endvidere, at den samfundsmæssige interesse i, at der

foretages nærmere undersøgelser af et selskab, som Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse, efter Konkursrådets opfattelse

taler for, at tvangsopløsning af et selskab enten skal føre til, at der udnævnes

en likvidator, eller at selskabet tages under konkursbehandling.

I udtalelsen foreslog Konkursrådet bl.a., at det ikke længere skal være

muligt at opløse et selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten

om at tvangsopløse, uden udlevering til nogen behandlingsform efter en

analogi af konkurslovens § 143.

Konkursrådets udtalte, at muligheden for at opløse et selskab efter en

analogi af konkurslovens § 143 indebærer en række uhensigtsmæssigheder,

herunder at det ikke undersøges, om der er disponeret ulovligt i selskabet,

om selskabet er insolvent, om der er grundlag for at indlede en sag om

konkurskarantæne mod ledelsen, og om der er grundlag for en politimæssig

efterforskning.

Konkursrådet udtalte endvidere, at fremgangsmåden medfører risiko for, at

det ikke undersøges, om der måtte være aktiver i selskabet, herunder i form

af lån til kapitalejerne, og at der herved består en risiko for, at eventuelle

ulovlige lån ikke opdages til skattemyndighederne og kreditorers ulempe.

I den forbindelse anførte Konkursrådet, at fremgangsmåden medfører risiko

for, at det ikke afklares, hvorvidt selskabet kan have drevet afgiftspligtig

virksomhed uden at registrere dette.

Konkursrådet anførte endelig, at skifteretternes uens praksis på området

efter rådets vurdering indbyder til ”forumshopping” med henblik på at

undgå, at selskabet undersøges nærmere af en likvidator eller kurator.

1.5. Indhold

I pkt. 2 beskriver Konkursrådet gældende ret, herunder konkurslovens regler

om udpegning, valg og afsættelse af kurator, kuratorhabilitet samt reglerne

om tvangsopløsning.

I pkt. 3 gengives hovedpunkter fra høringssvar fra Domstolsstyrelsen af 16.

oktober 2024, som er indhentet til brug for Konkursrådets arbejde med

udtalelsen.

I pkt. 4 fremgår Konkursrådets overvejelser.

I pkt. 5 fremgår Konkursrådets lovudkast med bemærkninger.

1.6. Økonomiske konsekvenser af Konkursrådets forslag

Domstolsstyrelsen har i høringssvar af 16. oktober 2024 til brug for

Konkursrådets udarbejdelse af nærværende udtalelse foretaget et opdateret

skøn over merudgifterne forbundet med Konkursrådets forslag fremsat i

rådets udtalelse af 12. juni 2018 og fremsat i nærværende udtalelse i

revideret form som model A, jf. nærmere herom i pkt. 4.5, at det ikke skal

være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller en kurator

har undersøgt selskabets forhold. Domstolsstyrelsen skønner, at forslaget vil

medføre en årlig merudgift på 42,0 mio. kr., hvoraf ca. 20 mio. kr. udgøres

af udgifter vedrørende konkurskarantænesager. Der henvises til pkt. 3 for

nærmere.

Det er efter Konkursrådets opfattelse kun muligt at give et overordnet skøn

over de økonomiske konsekvenser af Konkursrådets to forslag vedrørende

ændring af reglerne om tvangsopløsning, som er nærmere beskrevet i pkt.

4.5 som model A og B. Konkursrådet har således ikke mulighed for mere

præcist at beregne de økonomiske effekter af de to forslag. Konkursrådets

vurderer, at den foreslåede model B, der under nærmere omstændigheder

giver mulighed for at undlade at udnævne en likvidator, vil medføre færre

omkostninger end den foreslåede model A, der ikke giver mulighed for at

undlade at udnævne en likvidator. Konkursrådet finder det vanskeligt at

skønne over, hvor meget lavere omkostningerne forbundet med model B vil

være i forhold til model A, da det beror på, i hvilket omfang skifteretten vil

træffe bestemmelse om, at et selskab kan opløses uden at udnævne en

likvidator. Der vil efter Konkursrådets umiddelbare vurdering være tale om

en mindre besparelse, da det må forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil

være grundlag for at undlade at udnævne en likvidator efter model B.

Konkursrådets øvrige forslag forventes ikke at være forbundet med

merudgifter for statskassen af betydning.

Konkursrådets forslag om, at en person, der vil udpeges eller beskikkes som

kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal

afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende – eller andre

i samme firma, hvis rådgivningen indebærer afsmitning – senere end et år

før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående og

i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og

tidsmæssige omfang, jf. lovudkastets § 1, nr. 10, og bemærkninger dertil,

vurderes at ville medføre merudgifter for de omfattede personer.

Konkursrådet vurderer, at det primært vil være advokater i større

advokatvirksomheder, der – som følge af risikoen for afsmitning – vil skulle

bruge tid på at undersøge, om andre advokater i samme virksomhed har ydet

rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før

fristdagen. Der vil efter Konkursrådets vurdering været tale om en type

undersøgelse, der kan sammenlignes med den afdækning af mulige

interessekonflikter, som advokater er pålagt at udføre efter de advokatetiske

regler, idet den undersøgelse, der vil skulle foretages i medfør af forslaget,

dog i flere tilfælde vil have en mere omfattende karakter. Konkursrådet

vurderer imidlertid, at der ikke vil være tale om merudgifter af en sådan

væsentlighed, at ulempen ved merudgifterne overstiger fordelen ved

forslaget.

2. Gældende ret

2.1. Udpegning og valg af kurator

Reglerne om udpegning af kuratorer fremgår af konkurslovens kapitel 12.

De nugældende regler blev indført ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om

ændring af konkursloven og visse andre love (rationalisering og

modernisering af konkursbehandlingen m.v.), der blandt andet byggede på

Justitsministeriets Konkurslovudvalgs betænkning nr. 1273/1994 om

rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen.

Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten, straks

efter at konkursdekret er afsagt, udpeger en eller flere kuratorer efter at have

rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.

Kurator skal være habil og egnet til at udføre hvervet, jf. konkurslovens §§

238 og 238 a og nærmere herom under pkt. 2.3.

Skifteretten er som udgangspunkt ikke bundet af de tilstedeværende

fordringshaveres eventuelle indstilling til, hvem der skal udpeges som

kurator. Vestre Landsret udtalte dog i en kendelse af 27. november 2014,

optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860, at skifteretten skal udpege

en person som kurator, hvis vedkommende indstilles af én eller flere

kreditorer, som har den største og væsentligste interesse i, hvem der udpeges

som kurator, hvis der ikke er grundlag for at antage, at vedkommende er

uegnet som kurator.

Ved valget mellem flere egnede mulige kuratorer står skifteretten principielt

frit, når blot udpegningen sker på et sagligt grundlag, jf. bl.a. Vestre

Landsrets kendelse af 9. maj 2016, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016,

side 3064, men retspraksis nuancerer dette billede: Hvis det på baggrund af

skifterettens skøn over de repræsenterede fordringshaveres stemmetal må

forventes, at en af disse personer vil blive valgt som kurator, hvis der

afholdes kuratorvalg, vil det være naturligt, at skifteretten udpeger

vedkommende som kurator, jf. Østre Landsrets kendelse af 13. oktober 2016

optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 207. Det vil ligeledes være

naturligt, at skifteretten udpeger den, som har tilslutning fra de

fordringshavere, der efter skifterettens skøn har den største og væsentligste

interesse i bobehandlingen, i tilfælde hvor der ikke er grundlag for at afholde

kuratorvalg, jf. Vestre Landsrets kendelse af 27. november 2014 gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860.

Reglerne om god advokatskik har betydning for udpegningen af kurator,

såfremt kurator er advokat. Østre Landsret udtalte således i kendelse afsagt

den 24. oktober 1994, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1995, side 88, at

skifteretten bør undlade at antage en advokat som midlertidig bestyrer, jf.

konkurslovens § 107, og bør forkaste valg af advokaten som kurator, hvis

advokatens påtagelse af disse hverv må antages at indebære en klar og

væsentlig overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik.

Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 1, at skifteretten i forbindelse med

afsigelse af konkursdekret kan bestemme, at der senest tre uger efter

dekretets afsigelse skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og

eventuelt kreditorudvalg.

Det følger af bestemmelsen, at skifteretten kan indkalde til skiftesamling af

egen drift. Dette vil navnlig være aktuelt, hvis det på forhånd må forventes,

at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, eller hvis skifteretten på

grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det påkrævet.

Det fremgår af § 108, stk. 2, 1. og 2. pkt., at skiftesamling til valg af kurator

og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator (som straks efter

konkursdekretets afsigelse er udpeget af skifteretten) eller en fordringshaver

begærer det, og at begæringen herom skal fremsættes skriftligt over for

skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurs. Det følger af

stk. 2, 3. og 4. pkt., at skiftesamlingen afholdes inden tre uger fra modtagelse

af begæring herom, og at skifteretten straks indrykker bekendtgørelse om

skiftesamlingen i Statstidende.

Retten til at fremsætte begæring om skiftesamling tilkommer enhver

fordringshaver, også fordringshavere, der efter det foreliggende ikke vil

opnå dækning for sin fordring i boet.

2.2. Valg og afsættelse af kurator

Det fremgår af konkurslovens § 113, stk. 1, at kurator kan vælges af

fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte

stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret, og over halvdelen af

de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er

fordringernes beløb afgørende.

Efter stk. 2 kan skifteretten vedtage, at der skal vælges flere kuratorer, og

skifteretten fastsætter da valgmåden på skiftesamlingen.

Ifølge stk. 3 kan skifteretten forkaste valget af kurator, hvis særlige grunde

taler derfor, herunder hvis kurator er inhabil eller uegnet, jf. pkt. 2.3, og

fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.

Skifteretten kan efter stk. 4 af egen drift udpege yderligere en kurator. Det

følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A,

side 2192, at skifterettens afgørelse om at udpege yderligere en kurator

f.eks. vil kunne være begrundet i stærkt afvigende interesser hos forskellige

grupper af fordringshavere, boets størrelse eller boets særligt komplicerede

karakter. Udpegning af en yderligere kurator efter bestemmelsen kan finde

sted i umiddelbar tilknytning til en skiftesamling, hvor fordringshaverne

vælger en kurator, eller på et andet tidspunkt i bobehandlingen.

Konkurslovens kapitel 14 indeholder nærmere regler om gennemførelse af

skiftesamlinger. Det følger for så vidt angår stemmeberettigelse af

konkurslovens § 119, stk. 1, at der på skiftesamlinger som udgangspunkt

stemmes efter fordringernes beløb, samt af § 120, stk. 1, at en fordring eller

en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens

skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver stemmeret.

Efter konkurslovens § 114, stk. 1, kan skifteretten afsætte kurator, såfremt

særlige grunde taler derfor. Er kurator valgt af fordringshaverne, foretages

nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator

udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om

skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter

bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Det fremgår af stk. 2, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis

kurator fratræder.

Efter stk. 3 har en afsat eller fratrådt kurator pligt til at aflevere dokumenter

vedrørende boet til skifteretten. I den forbindelse bemærkes, at det følger af

konkurslovens § 112, stk. 2, jf. stk. 1, at skifteretten kan sætte kurator i

besiddelse af dokumenterne, om nødvendigt ved en indsættelsesforretning

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 46 med de fornødne lempelser, jf. stk.

§ 112, stk. 3.

2.3. Kurators habilitet og egnethed

Reglerne om habilitet og egnethed for kuratorer og andre aktører, der bistår

skifteretten, er fastsat i konkurslovens §§ 238 og 238 a.

Konkurslovens § 238 blev oprindeligt indført som § 197 i lov nr. 298 af 8.

juni 1977 og blev ved indførelsen af reglerne om gældssanering i (lov nr.

187 af 9. maj 1984) flyttet til dens nuværende placering. Bestemmelsen er

siden blevet revideret løbende, idet ordlyden om habilitet i stk. 1 og 2 i det

væsentligste er enslydende med den oprindelige fra 1977.

For så vidt angår kuratorhvervet, følger det af konkurslovens § 238, stk. 1,

at ingen må handle som kurator, hvis han er en af skyldnerens nærtstående

eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i

sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det

foreliggende spørgsmål. Hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed

eller er et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor,

tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte

måder være knyttet til kurator, jf. stk. 2.

Konkurslovens § 238 a blev indsat ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om

ændring af konkursloven (indførelse af regler om forebyggende

rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering,

herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet).

Det fremgår af konkurslovens § 238 a, at ingen må handle som bl.a. kurator,

hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har de fornødne

kvalifikationer hertil, samt at en person ikke kan udpeges som kurator, hvis

vedkommende ikke forinden har givet skifteretten en kort skriftlig

redegørelse for sin i forhold til hvervet relevante uddannelse og erfaring.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-2022,

tillæg A, L 181 som fremsat, side 205, vil den enkelte skifteret i henhold til

bestemmelsen i hver enkelt sag skulle vurdere, om de foreslåede aktører har

de fornødne kvalifikationer. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt

vedkommende har de fornødne kvalifikationer, vil skifteretten have

mulighed for at afvise vedkommende. Ved ”kvalifikationer” forstås både

relevant uddannelse og erfaring. Der stilles ikke krav om en bestemt

uddannelse, men personens uddannelse vil dog indgå i den konkrete

vurdering.

Skifteretten bør ifølge bemærkningerne også lægge vægt på tidligere

erfaringer, såsom hvis en person tidligere har udført tilsvarende hverv med

dårlig kvalitet, lange sagsbehandlingstider eller unødigt høje omkostninger.

Det følger endvidere, at skifteretten har en vid skønsmargin ved

vurderingen, og at der derfor kun rent undtagelsesvis vil være grundlag for

at tilsidesætte skifterettens skøn.

Konkurslovens regler om habilitet og egnethed er ikke i sig selv til hinder

for, at den advokat, som skyldneren har foreslået, kan udpeges til kurator

(hvilket ofte er relevant i forbindelse med egenbegæringer), eller at der sker

udpegning af en advokat, som tidligere har udført arbejde for skyldneren.

Vestre Landsret fandt således i kendelse af 21. december 2020, optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 1054, at kurator, som var advokat og

tidligere havde udført arbejde for skyldneren, ikke var inhabil. Landsretten

foretog en vurdering af omfanget og karakteren af det arbejde, som

advokaten havde udført, og fandt, at der ikke var grund til at antage, at der

kunne rejses tvivl om kurators upartiskhed.

Højesteret fandt i kendelse af 13. januar 2023, optrykt i Ugeskrift for

Retsvæsen 2023, side 1373, at en advokat ikke var inhabil som

rekonstruktør. Advokaten og kolleger fra samme advokatfirma havde før

rekonstruktionsbehandlingens indledning bl.a. bistået skyldneren (et

kraftvarmeværk) i et forsøg på at genforhandle kontrakter med to

varmeselskaber, der var aftagere af fjernvarme fra skyldneren. Efter

advokaten blev udpeget som rekonstruktør for skyldneren, opsagde

advokaten kontrakterne, hvilket medførte, at varmeselskaberne anmeldte

erstatningskrav i boet. Advokaten deltog desuden i et

kommunalbestyrelsesmøde i en kommune, der var indirekte ejer af

skyldneren, og underskrev en anmodning til kommunen, som havde til

formål at sikre, at det ene af de to varmeselskaber ikke måtte producere

varme på deres eget anlæg, men var nødsaget til at købe varme fra

skyldneren. Højesteret udtalte bl.a., at omfanget og karakteren af det

arbejde, som advokaten og dennes kolleger havde udført for skyldneren og

skyldnerens moderselskab før indledningen af

rekonstruktionsbehandlingen, vedrørte enkeltstående forhold, og at forsøget

på at genforhandle kontrakterne med de to varmeselskaber skete med

henblik på at undgå rekonstruktion og måtte anses for at være i kreditorernes

interesse. Højesteret udtalte endvidere, at advokatens arbejde efter

indledningen af rekonstruktionsbehandlingen heller ikke gav grundlag for

at anse advokaten for inhabil.

Vestre Landsret fandt ligeledes i kendelse af 22. december 2023, optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, at det ikke indebar, at kurator

kunne anses som inhabil, at kurators advokatkontor over en årrække havde

ydet seks konkursramte, koncernforbundne selskaber bistand i cirka 20-25

entrepriseretlige mangelssager, samt at advokatkontoret havde rådgivet

selskabernes ultimative moderselskab i forbindelse med salget af

kapitalandelene i et datterselskab, der var ejer af de nu konkursramte

selskaber. Landsretten lagde navnlig lagt vægt på, at rådgivningen af de nu

konkursramte selskaber havde vedrørt entrepriseretlige mangelssager og

ikke havde angået forhold med omstødelsesmæssige aspekter eller i øvrigt

haft relation til konkursen, og at rådgivningen af moderselskabet havde

vedrørt en enkeltstående disposition, som efter det oplyste ikke havde

indebåret, at der var ført midler ud af de konkursramte selskaber, ligesom

der ikke i øvrigt forelå oplysninger om, at der var grundlag for

omstødelseskrav i anledning af overdragelsen.

2.4. Tvangsopløsning

Det fremgår af selskabslovens § 225, at Erhvervsstyrelsen kan anmode

skifteretten om at opløse et selskab, såfremt selskabet ikke opfylder visse

krav, f.eks. at selskabet rettidigt skal indlevere regnskab. Det påhviler

herefter skifteretten at tage stilling til, om der skal foretages en

bobehandling og i givet fald hvilken.

Skifteretten kan beslutte at udnævne en likvidator, som har pligt til at

indgive begæring om rekonstruktion eller konkurs, såfremt en

tvangsopløsning ikke vil give fuld dækning til kreditorerne. Skifteretten kan

ligeledes af egen drift træffe beslutning om rekonstruktions- eller

konkursbehandling, såfremt selskabet er insolvent.

Er der ingen midler i boet, forekommer det i praksis, at skifteretterne opløser

selskabet efter en analogi af konkurslovens § 143 uden udlevering til nogen

behandlingsform, således at der ikke medvirker en likvidator eller en

kurator.

Konkursrådet afgav den 12. juni 2018 udtalelse om overgangen fra

tvangsopløsning til konkurs, jf. pkt. 1.4.1. Der henvises til denne udtalelses

pkt. 2 for en nærmere redegørelse for gældende ret.

3. Domstolsstyrelsens høringssvar af 16. oktober 2024

Justitsministeriet har til brug for Konkursrådets arbejde indhentet et

høringssvar fra Domstolsstyrelsen af 16. oktober 2024 om, hvorvidt de

enkelte retter har faste kuratorer og i bekræftende fald hvor mange og for

hvilke udnævnelsesperioder.

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende om de seks retter, der havde tilknyttet

faste kuratorer på tidspunktet for afgivelsen af høringssvaret:

Antal faste kuratorer Udnævnelsesperioder

(år)

Retten i Herning 7 4

Retten i Hjørring 6 4

Retten i Kolding 5 4

Sø- og Handelsretten 21 5

Retten i Viborg 12 3

Retten i Aalborg 10 4

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at Retten i Næstved for første gang

har opslået stillinger, som efter det oplyste blev besat den 1. januar 2025.

Justitsministeriet har desuden anmodet om oplysninger om

tvangsopløsning, herunder antallet af sager om tvangsopløsning ved retterne

i 2022 og 2023, herunder antallet af tvangsopløsningssager, der blev

afsluttet efter en analogi af konkursloven § 143.

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende om antal modtagne og afsluttede

tvangsopløsningssager ved byretterne og Sø- og Handelsretten i 2022 og

2023:

2022 2023

Modtagne sager 9.844 6.997

Afsluttede sager 9.632 7.194

Sager afsluttet efter

en analogi af

konkurslovens § 143

2.512 1.635

Justitsministeriet har endelig anmodet om en opdateret beregning af

merudgifterne forbundet med indførelse af en ordning om, at det ikke skal

være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller en kurator

har undersøgt selskabets forhold.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at det skønnes, at det vil medføre en årlig

merudgift på 42,0 mio. kr. at gennemføre Konkursrådets forslag om, at det

ikke skal være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller

en kurator har undersøgt selskabets forhold. Det skal dog i denne

sammenhæng bemærkes, at ca. 20 mio. kr. af de 42 mio. kr. angår udgifter

som følge af en forventet stigning i antallet af konkurskarantænesager. Det

er således alene de ca. 22 mio. kr., der angår de egentlige udgifter til selve

likvidations- og konkursbehandlingen.

Domstolsstyrelsen har anført, at skønnet er baseret på data for 2021-2023,

hvor der i gennemsnit årligt har været 2.150 tvangsopløsningssager sluttet

efter en analogi af konkurslovens § 143, samt at der er anvendt samme

metode, som da Domstolsstyrelsen i forbindelse med Justitsministeriets

besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den

28. juni 2021 skønnede, at merudgiften forbundet med forslaget ville udgøre

54,2 mio. kr. (2021-pl).

Domstolsstyrelsen har desuden anført, at det forhold, at skønnet over

merudgifterne er lavere i høringssvaret af 16. oktober 2024 end i skønnet fra

2021, skal ses i sammenhæng, at det gennemsnitlige antal

tvangsopløsningssager sluttet efter en analogi af konkurslovens § 143 er

reduceret fra ca. 3.200 pr. år i 2018-2020 til ca. 2.150 pr. år i 2021-2023.

Konkursrådet har i denne udtalelses pkt. 4.5 beskrevet en alternativ model

(benævnt ”model B” i lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil),

der indebærer, at skifteretten som udgangspunkt skal udnævne en likvidator

for selskaber, der indstilles til tvangsopløsning, idet retten i visse tilfælde

skal have mulighed for at opløse selskabet uden at udnævne en likvidator

eller kurator. Hvis denne model implementeres, vil omkostningerne

forventeligt blive lavere end estimeret af Domstolsstyrelsen i ovennævnte

høringssvar. Konkursrådet finder det vanskeligt at skønne over, hvor meget

lavere omkostningerne vil være, hvis den model B implementeres frem for

model A, da det beror på, i hvilket omfang skifteretten vil træffe

bestemmelse om, at et selskab kan opløses, uden at udnævne en likvidator.

Der vil efter Konkursrådets umiddelbare vurdering være tale om en mindre

besparelse, da det må forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil være

grundlag for at undlade at udnævne en likvidator efter model B.

Endelig bemærker Konkursrådet, at skifteretterne efter gældende ret

principielt har mulighed for at ændre deres praksis, således at man i samtlige

sager om tvangsopløsning udnævner en likvidator eller udpeger en kurator.

Dette er allerede praksis ved Sø- og Handelsretten. Hvis de øvrige

skifteretter måtte vælge at ændre praksis, må det på ovenstående baggrund

forventes at medføre de anførte udgifter på ca. 42 mio. kr.

4. Konkursrådets overvejelser

4.1. Kreditorindflydelse contra faste kuratorer

Konkursrådet har overvejet, om reglerne om udpegning af kurator bør

ændres, således at fordringshavernes indflydelse på valget af kurator

mindskes, med den konsekvens at skifteretterne i højere grad skal gøre brug

af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter.

Det er Konkursrådets vurdering, at det fortsat bør tilkomme

fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet at vælge bostyret,

og at dette forhold fortsat bør afspejle sig i reglerne om udpegning af kurator

og kuratorvalg.

Skifteretten bør derfor fortsat ved udpegningen af kurator lægge vægt på

holdningen til kuratorvalg hos de fordringshaverne, der er repræsenteret på

mødet, hvor konkursdekretet afsiges, henset til at skifteretten på dette

tidspunkt ikke vil være bekendt med andre fordringshavere.

For at sikre, at alle interesserede fordringshavere får mulighed for at gøre

deres indflydelse gældende, f.eks. i forbindelse med egenbegæringer, bør

det ligeledes fortsat være muligt for fordringshavere, uanset om de er

repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, inden for en frist på

tre uger at anmode om afholdelse af skiftesamling med henblik på

gennemførelse af kuratorvalg.

Efter Konkursrådets vurdering gør hensynet til fordringshaveren som

interessent i boet sig imidlertid ikke gældende, hvis fordringshaveren ikke

har udsigt til delvis dækning (dividende). Det samme vil være tilfældet, hvis

ingen stemmeberettigede (regnet efter størrelsen af de beløb, som

fordringshaverne har til gode) er repræsenteret til mødet, hvor

konkursdekretet afsiges. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren har

indgivet egenbegæring, og ingen fordringshavere er mødt eller

repræsenteret ved fuldmagt. I disse tilfælde bør andre hensyn være styrende

i forbindelse med skifterettens udpegning af kurator.

Konkursrådet foreslår på baggrund af ovenstående overvejelser, at der

fastsættes nye bestemmelser om skifterettens udpegning af kurator straks

efter konkursdekretets afsigelse.

Konkursrådet foreslår, at skifteretten som udgangspunkt skal udpege den

kurator, som regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de

stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor

konkursdekretet afsiges.

Hvis der ikke er nogen stemmeberettigede fordringshavere til stede, skal

skifteretten, i tilfælde af at skyldneren er et selskab under tvangsopløsning,

og skifteretten i medfør af selskabslovens § 227, stk. 3, har udnævnt en

likvidator, udpege likvidator som kurator.

Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, skal skifteretten i et sådant tilfælde,

hvor der ikke er grundlag for at udpege en kurator på baggrund af

ovennævnte udgangspunkt, udpege en af rettens faste kuratorer som kurator.

Hvis konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er

omfattet af § 114 a i Konkursrådets lovudkast vedrørende fordringer, som

ikke giver stemmeret i afstemninger om valg og afsættelse af kurator, jf. pkt.

4.2 og lovudkastets § 1, nr. 7, skal skifteretten dog udpege den person, som

fordringshaveren (rekvirenten) ønsker som kurator, hvis den pågældende

fordringshaver fremsætter begæring herom.

Efter omstændighederne kan der være panthavere, som har en interesse i,

hvem der udpeges som kurator. Konkursrådet finder derfor, at skifteretten

bør have adgang til efter begæring at udpege den kurator, der skønnes at

have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den

foreslåede § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen. Dette bør også

gælde i tilfælde, hvor rekvirenten har fremsat begæring om at få udpeget en

anden person som kurator, dvs., at skifteretten i sådanne tilfælde kan vælge

at udpege den som kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt

de nævnte panthavere, frem for den, som rekvirenten ønsker, hvis

skifteretten konkret vurderer, at panthaverinteresserne vejer tungere end

rekvirentens interesse. Hvis skifteretten skønner, at panthaverinteresserne i,

hvem der udpeges som kurator, ikke er væsentlige, kan skifteretten vælge at

udpege den person, som rekvirenten har begæret, eller – såfremt rekvirenten

ikke har indgivet en sådan begæring (eller er omfattet af den foreslåede §

114 a) – en af skifterettens faste kuratorer. Uanset om der er væsentlige

panthaverinteresser, skal skifteretten dog udpege den kurator, som regnet

efter beløb har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede

fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges.

Efter Konkursrådets opfattelse bør det være muligt for skifteretten at fravige

ovennævnte regler i særlige tilfælde.

Dette bør efter Konkursrådet vurdering bl.a. være tilfældet, hvis det grundet

usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en eller flere

udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er repræsenteret på

mødet, er stemmeberettigede, eller hvis det efter skifterettens vurdering er

sandsynligt, at skyldneren er en del af et kompleks af virksomheder, der er

mistænkt for ulovlige forhold eller lignende.

Det kan efter Konkursrådets vurdering også være anledning til at fravige

ovennævnte regler, hvis der efter skifterettens vurdering er behov for en

kurator med særlig branchekendskab, der må antages ikke at være

repræsenteret hos de faste kuratorer, eller hvis det er nødvendigt at udpege

en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er

koncernforbundne med skyldneren.

Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 3, og bemærkninger dertil for nærmere

om fravigelse af reglerne om udpegning af kurator.

Konkurslovens bestemmelser om, at en kurator skal være habil og egnet til

at påtage sig hvervet, jf. pkt. 2.3, skal fortsat gælde.

Konkursrådets forslag indebærer, at adgangen til at udpege en af skyldneren

antaget advokat som kurator i forbindelse med en egenbegæring indsnævres,

idet skyldnerens egen advokat ikke vil kunne udpeges som kurator,

medmindre advokaten nyder tilslutning blandt de repræsenterede,

stemmeberettigede kreditorer.

Ligeledes vil en rekonstruktør kun kunne udpeges som kurator, hvis

rekonstruktøren har tilslutning fra de repræsenterede fordringshavere.

Det ses fremført, at en af skyldneren antaget advokat i almindelighed ikke

udpeges som kurator, vil visse advokater, der bistår selskaber med at

vurdere, om de bør indgive konkursbegæring, være mindre tilbøjelige til at

tilbyde en sådan rådgivning, da de i så fald ikke kan forvente at blive

udpeget som kurator (og oppebære honorar herfor). Efter Konkursrådets

opfattelse er dette dog ikke et tungtvejende argument imod Konkursrådets

forslag. Konkursrådet er i øvrigt af den opfattelse, at advokater i

almindelighed er villige til at tilbyde rådgivning til kriseramte skyldnere

uden hensyntagen til, hvem der måtte blive udpeget som kurator i en

eventuel konkurs.

Uanset at både skyldneren og en af skyldneren antaget advokat kan have en

interesse i at få indflydelse på, hvem der udpeges som kurator, vejer denne

interesse efter Konkursrådets vurdering mindre tungt end kreditorernes

interesser og samfundets interesse i, at kriminelle og karantænebegrundende

forhold afdækkes, og at der er tillid til, at undersøgelser af sådanne forhold

foretages af en person, der er og fremstår som uvildig. Konkursrådet finder,

at det er afgørende herfor, at man alene kan udpege en af skyldneren antaget

advokat som kurator, hvis dette ønskes af flertallet af de stemmeberettigede

fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges.

Endelig bemærker Konkursrådet, at selv om man som foreslået skærper

habilitetskravene til kuratorer, således at en person bl.a. er inhabil, hvis

denne inden for en vis periode før fristdagen har rådgivet skyldneren i ikke

uvæsentligt omfang, vil en udpegning af en af skyldneren antaget advokat

m.v. som kurator indebære en risiko for, at der opstår mistanke om, at

skyldnerens forhold ikke afdækkes fyldestgørende under bobehandlingen.

Af de anførte grunde finder Konkursrådet, at en person, herunder en af

skyldneren antaget advokat, alene bør udpeges som kurator, hvis denne har

sikret sig tilslutning blandt de repræsenterede, stemmeberettigede

kreditorer. Det følger implicit heraf, at en af skyldneren antaget advokat ikke

kan udpeges som kurator i tilfælde, hvor der som følge af manglende aktiver

ikke er nogen kreditorer, som skønnes at have stemmeret.

Det foreslås i forlængelse af ovenstående, at der fastsættes en regel, om at

hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, og at der gives

Justitsministeriet bemyndigelse til at fastsætte regler om skifteretternes

udnævnelse af faste kuratorer, jf. nærmere herom under pkt. 4.4.

4.2. Stemmeberettigelse ved kuratorvalg

Konkursrådet har overvejet, om reglerne om stemmeberettigelse hos

fordringshaverne bør ændres for at imødegå omgåelse i form af, at

skyldneren forsøger at få indsat sin egen advokat som kurator via (fiktive)

fordringer fra ledelse, ansatte eller nærtstående eller via forudgående

rekonstruktionsbehandling.

Efter Konkursrådets opfattelse bør udgangspunktet fortsat være, at der på

skiftesamlinger som udgangspunkt stemmes efter fordringernes beløb, samt

at en fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald

efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver

stemmeret.

Konkursrådet har overvejet, om det fortsat bør være alle fordringshavere,

som afhængig af afstemningens udfald har udsigt til dividende, der har

stemmeret efter konkurslovens §§ 113 og 114 om valg af bostyre.

Efter Konkursrådets opfattelse bør reglerne om stemmeberettigelse ændres,

således at der i forbindelse med afstemninger omfattet af disse bestemmelser

ikke er stemmeret på i) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, ii)

fordringerne på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, samt

iii) fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om

ansættelsesforholdet er ophørt, medmindre Lønmodtagernes Garantifond er

indtrådt i fordringerne, eller fordringerne er overdraget til vedkommende

lønmodtager- eller arbejdstagerorganisation eller til vedkommende

statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer, der tilhører

skyldnerens nærtstående, har til formål at mindske risikoen for, at

uvedkommende hensyn eller fiktive fordringer aftalt mellem skyldneren og

dennes nærtstående får indflydelse på valg af bostyret. Konkursrådet finder

det hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne til loven præciseres, at et

nærtstående konkursbo er en selvstændig juridisk person, der ikke kan anses

for nærtstående til skyldneren. Eksempelvis bør kurator i et nærtstående

moderselskabs konkursbo således kunne stemme på dette konkursbos

fordringer mod datterselskabets konkursbo.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på krav fra (tidligere) ansatte,

er begrundet i risikoen for, at kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive”

ansatte, som skyldneren kunne forsøge at benytte til at få udpeget den af

skyldneren ønskede kurator. Reglen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis

Lønmodtagernes Garantifond har indfriet og dermed er indtrådt i den

ansattes fordring, eller hvis fordringen er overdraget til vedkommende

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende

statsanerkendte arbejdsløshedskasse. I disse tilfælde vurderes der ikke at

være risiko for misbrug af stemmeret på fordringen. Konkursrådet er

opmærksomhed på, at forslaget vil medføre en ændring af praksis. Når en

ansat indgiver konkursbegæring mod sin arbejdsgiver, vil den ansattes

advokat ofte blive udpeget som kurator. Efter forslaget vil dette fremover

kun være tilfælde, hvis den ansattes advokat har tilslutning fra et flertal af

de fordringshavere, der skønnes at have stemmeret, og som er repræsenteret

på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, jf. det foreslåede § 107 a, stk. 1

(lovudkastets § 1, nr. 3). Konkursrådet finder imidlertid ikke, at det har

afgørende betydning for den ansatte, hvem der udpeges som kurator, dels

fordi den ansatte i almindelighed ikke skal stille sikkerhed for

konkursomkostningerne efter konkurslovens § 27, dels fordi den ansattes

krav i de fleste tilfælde vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. På

denne baggrund finder Konkursrådet ikke, at der betænkeligheder ved at

fratage de ansatte stemmeret, således at man undgår risikoen for, at

kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive” ansatte.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer på vederlag til

rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, er begrundet i, at denne

personkreds ikke har en legitim interesse i at anvende deres krav på vederlag

til at pege på sig selv som kurator. Det bemærkes, at såfremt der er tale om

krav omfattet af konkurslovens § 94, ville der under alle omstændigheder

ikke være stemmeret på kravene, såfremt der skønnes at være fuld (eller

ingen) dækning til kravene.

4.3. Skærpelse af habilitetskravet i § 238

Konkursrådet har overvejet, om konkurslovens § 238 om habilitet bør

skærpes for at mindske risikoen for, at personer, som er eller risikerer at

fremstå inhabile i offentlighedens øjne, udpeges som kuratorer m.v.

Det er Konkursrådets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre

fastere rammer for, hvornår en kurator m.v. skal anses for inhabil.

Efter Konkursrådets opfattelse bør der fastsættes regler om, at en person

ikke skal kunne udpeges som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af

kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand

eller vurderingsmand, hvis vedkommende er eller senere end to år før

fristdagen har været en del af skyldnerens eller skyldnerens nærtståendes

ledelse. Konkursrådet finder dog, at det som undtagelse hertil ikke bør

medføre inhabilitet, hvis ledelsen er udøvet som kurator i en nærtståendes

konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en

sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller

rekonstruktionsbehandling. Tidsgrænsen på to år bør fastsættes for at gøre

reglen nemmere at håndtere i praksis og spejler den tidsmæssige grænse, der

gælder for tillidsmænd efter konkurslovens § 238, stk. 5.

Konkursrådet foreslår desuden, at det ligeledes ikke bør være muligt for en

person at handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør,

tillidsmand eller vurderingsmand, hvis personen senere end et år før

fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller

i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller

indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Konkursrådet finder dog, at rådgivning til skyldneren eller skyldnerens

nærtstående, som er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for

skyldneren, ikke skal medføre inhabilitet, idet arbejdet som rekonstruktør

efter Konkursrådets opfattelse i almindelighed ikke er uforeneligt med

efterfølgende udpegning som kurator.

Ligeledes finder Konkursrådet, at rådgivning ydet senere end tre måneder

før fristdagen, som angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af

skyldnerens økonomiske forhold, ikke i sig selv bør medføre inhabilitet.

Konkursrådet finder det hensigtsmæssigt, at eksempelvis en advokat får

mulighed for i et begrænset tidsrum på tre måneder før fristdagen at yde

rådgivning til en konkurstruet skyldner, der alene angår et forsøg på at opnå

en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, idet en sådan

rådgivning i almindelighed ikke vil skabe tvivl om personens upartiskhed i

forbindelse med efterfølgende udpegning som kurator.

Konkursrådet foreslår, at de gældende regler om inhabilitet videreføres

uændrede og således supplerer det ovenfor foreslåede. Det betyder, at en

person fortsat vil være inhabil, hvis personen er afhængig af skyldneren,

eller der som følge af personens interesse i sagens udfald eller af andre

grunde er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Dette

vil betyde, at skifteretten fortsat efter en konkret vurdering af sagens

oplysning eksempelvis kan finde, at en person er inhabil, uanset at

vedkommende alene har ydet rådgivning til skyldneren senere end tre

måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af

skyldnerens økonomiske forhold.

Det skal i forlængelse af ovenstående påpeges, at det følger af rådets forslag

til nye regler om udpegning af kurator, at det i alle tilfælde som

udgangspunkt vil være et krav, at en person nyder tilslutning blandt

fordringshaverne, før vedkommende kan udpeges som kurator, medmindre

en af de foreslåede undtagelser finder anvendelse, jf. nærmere herom i pkt.

4.1 i nærværende udtalelse samt lovudkastets § 1, nr. 3. Det følger heraf, at

det forhold, at en person ikke er inhabil som kurator, ikke medfører, at

personen uden videre kan udpeges som kurator i forbindelse med en

egenbegæring.

Konkursrådet foreslår for at tilvejebringe det fornødne grundlag for

skifterettens vurdering af, om der har været ydet rådgivning af skyldneren

eller dennes nærtstående i et omfang, der medfører inhabilitet, at personer,

der ønsker at blive udpeget som kurator, skifterettens medhjælper,

rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring herom, der, i

tilfælde af personen har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes

nærtstående senere end et år før fristdagen, skal være skriftlig og indeholde

en redegørelse for rådgivningens karakter og tidsmæssige omfang. Hvis

personen ikke har ydet relevant rådgivning, kan erklæringen afgives

mundtligt til retsbogen.

Konkursrådet bemærker, at det foreslåede vil videreføre gældende ret for så

vidt angår kravet i § 238, stk. 1, om, at en person ikke må handle i nogen af

de af dette stykke omfattede roller, hvis personen er inhabil f.eks. som følge

af personens interesse i sagens udfald, eller hvis der af andre grunde er tvivl

om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Det vil derfor fortsat

være et krav, at en person skal oplyse om forhold af relevans for skifterettens

vurdering af, om vedkommende er inhabil i forhold til de omfattede roller.

Efter omstændighederne vil sådanne oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver

form for rådgivning ydet til skyldneren og dennes nærtstående, herunder

rådgivning ydet tidligere end et år før fristdagen. Det vil i relation til en

sådan rådgivning altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen medfører

inhabilitet.

Efter Konkursrådets vurdering vil ovenstående medføre en vis stramning af

habilitetskravene.

4.4. Regler om skifterettens udnævnelse af faste kuratorer

Der er ved flere af landets skifteretter udnævnt faste kuratorer, der er

tilknyttet de enkelte skifteretter. Der henvises til oplysningerne om

omfanget af faste kuratorer ved retterne i pkt. 3.

Konkursrådet foreslår, at der fastsættes regler om, at alle skifteretter skal

udnævne faste kuratorer.

Formålet er bl.a. at sikre ensartethed ved retterne og øge anvendelse af faste

kuratorer frem for kuratorer, der udpeges på baggrund af skyldnerens ønske,

herunder i forbindelse med egenbegæring.

Konkursrådet foreslår, at det som udgangspunkt overlades til den enkelte

skifteret at vurdere, hvem der skal udnævnes som faste kurator og hvor

mange. Det forudsættes, at antallet vil afhænge af sagsmængden ved den

enkelte skifteret. Konkursrådets forslag om, at skifteretten skal udpege en

af rettens faste kuratorer, hvis der ikke er fordringshavere, der skønnes at

have stemmeret efter konkurslovens § 113, repræsenteret på det møde, hvor

konkursdekretet afsiges, jf. lovudkastets § 1, nr. 3, og bemærkninger dertil,

vil formentlig medføre, at de faste kuratorer samlet set vil blive udpeget i en

større procentdel af konkursboerne, og at dette kan afstedkomme et behov

for at udnævne et højere antal faste kuratorer pr. ret end det antal, der ses

ved de retter, der har en sådan ordning nu.

Konkursrådet foreslår, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om udnævnelsen af faste kuratorer. Denne hjemmel kan

eksempelvis benyttes til at fastsætte regler om antallet af faste kuratorer,

kvalifikationskriterier, udpegningsprocedure og længden af

udpegningsperioden.

4.5. Overgangen fra tvangsopløsning til konkurs

Konkursrådet foreslår fortsat, at reglerne om skifterettens udnævnelse af en

likvidator i forbindelse med, at et selskab sendes til tvangsopløsning, ændres

med henblik på at tilgodese hensynene bag rådets forslag fra rådets udtalelse

af 12. juni 2018. Der henvises til udtalelsen og den anførte begrundelse for

forslaget heri samt til den redegørelse herfor, der fremgår af pkt. 1.4.1.

Konkursrådet finder dog, at en model, hvorefter der udnævnes en likvidator

eller kurator i alle selskaber under tvangsopløsning, teknisk bør udformes

anderledes, end Konkursrådet foreslog i 2018. Baggrunden herfor er, at

2018-modellen indebærer, at der skal afholdes møde i skifteretten i alle

sager om tvangsopløsning, medmindre der foreligger særlige

omstændigheder, hvilket vil indebære en stor administrativ belastning for

skifteretterne.

Konkursrådet foreslår derfor i stedet en model (benævnt ”model A” i

lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil), hvorefter skifteretten

altid i forbindelse med, at der træffes afgørelse om, at et selskab skal

tvangsopløses, skal udnævne en eller flere likvidatorer, idet der ikke

indføres krav om afholdelse af et møde med selskabets hidtidige ledelse i

den forbindelse. Denne model vil sikre, at alle tvangsopløste selskaber

behandles af en likvidator med henblik på opløsning under respekt af de

selskabsretlige regler om likvidation, og mindske risikoen for, at et selskab

tvangsopløses, uden at kriminelle og karantænebegrundende forhold

opdages. Modellen vil desuden mindske risikoen for, at der mellem de

forskellige skifteretter udvikler sig uensartet praksis for, hvornår der skal

udnævnes en likvidator for et tvangsopløst selskab.

Efter Konkursrådets vurdering vil der være tilfælde, hvor det på baggrund

af sagens oplysninger er ubetænkeligt at tvangsopløse et selskab uden at

udnævne likvidator. I et sådant tilfælde giver den foreslåede model A ikke

mulighed for at undlade at udnævne en likvidator og derved undgå de

dermed forbundne økonomiske omkostninger. Konkursrådet foreslår på

denne baggrund som et sideordnet forslag til ovennævnte en model

(benævnt ”model B” i lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil),

der tager højde for den nævnte situation. Efter denne model gives

skifteretten hjemmel til at undlade at udnævne en likvidator for et

tvangsopløst selskab, hvis skifteretten indkalder selskabets ledelse til et

møde i skifteretten, og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og

sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse

selskabet uden at udnævne en likvidator. For at sikre, at forslaget ikke

medfører unødige administrative byrder for skifteretterne, foreslås det, at et

sådant møde kan afholdes ved hjælp af telekommunikation med eller uden

billede, hvis skifteretten finder det hensigtsmæssigt. Efter Konkursrådets

opfattelse vil det bl.a. kunne indikere, at det er betænkeligt at opløse et

selskab uden at udnævne en likvidator, hvis selskabet har ikke uvæsentlig

gæld til det offentlige, hvis der er sket ledelsesskift kort før

tvangsopløsningen, hvis der ikke foreligger oplysninger om selskabets

bogføring, eller hvis det ikke er muligt for skifteretten at indhente sådanne.

Model B vil medføre færre omkostninger end model A, hvorefter der altid

udnævnes en likvidator for selskaber, der tvangsopløses. Konkursrådet

finder det vanskeligt at skønne over, hvor meget lavere omkostningerne

forbundet med model B vil være i forhold til model A, da det beror på, i

hvilket omfang skifteretten vil træffe bestemmelse om, at et selskab kan

opløses, uden at udnævne en likvidator. Der vil efter Konkursrådets

umiddelbare vurdering være tale om en mindre besparelse, da det må

forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil være grundlag for at undlade at

udnævne en likvidator, hvis model B implementeres.

Model B indebærer en større risiko for, at kriminelle og

karantænebegrundende forhold ikke afdækkes i de selskaber, som

skifteretten måtte vælge at opløse uden at udnævne en likvidator eller

kurator. Denne risiko vil dog være mindre end efter gældende ret, idet det –

modsat efter gældende ret – vil være et krav, at der afholdes et møde i

skifteretten med selskabets ledelse, og det på baggrund af ledelsen

forklaring findes ubetænkeligt at undlade at udnævne en likvidator.

Model B, der giver mulighed for at undlade at udnævne likvidator, vil i

forhold til model A, hvorefter der altid udnævnes en likvidator, desuden

medføre en større risiko for, at praksis ved skifteretterne for, hvornår der

skal udnævnes en likvidator, ligesom efter den nuværende retstilstand vil

være uensartet. I dag er der store geografiske forskelle på, hvor ofte

selskaber under tvangsopløsning bliver taget under konkursbehandling, og

det kan ikke antages, at disse forskelle er udtryk for, at behovet for at

afdække kriminalitet og karantænebegrundende forhold er forskelligt i de

forskellige retskredse. Denne forskel vil forventeligt bestå i et eller andet

omfang, medmindre der indføres regler om, at der altid skal udnævnes en

likvidator, i forbindelse med at et selskab tvangsopløses (model A).

I begge modeller vil den udnævnte likvidator skulle indgive

konkursbegæring, hvis likvidatoren konstaterer, at det tvangsopløste selskab

er insolvent. Konkursrådet foreslår i den forbindelse, at indkaldelse af

skyldneren til et møde i skifteretten efter konkurslovens § 22 skal kunne

undlades, hvis skifteretten finder det hensigtsmæssigt. Det vil bl.a. kunne

være tilfældet, hvis konkursen er begæret af en likvidator, som er udnævnt

efter selskabslovens § 227, stk. 3. Der henvises til lovudkastet § 1, nr. 1, og

bemærkningerne dertil. Dette forslag svarer efter Konkursrådets

oplysninger til praksis ved eksempelvis Sø- og Handelsretten.

4.5.1. Orientering af ledelsen

Konkursrådet har overvejet, om det for at nedbringe antallet af

tvangsopløsningssager ville være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med orientering af ledelsen i et

selskab, der risikerer oversendelse til tvangsopløsning som følge af

manglende overholdelse af betingelserne i selskabslovens § 225.

Erhvervsstyrelsen har til brug for Konkursrådets overvejelser oplyst bl.a., at

styrelsen for så vidt angår manglende indsendelse af årsrapport, som udgør

hovedparten af Erhvervsstyrelsens oversendelser til tvangsopløsning i

henhold til selskabslovens § 225, sender et påmindelsesbrev seks uger inden

fristen for indsendelse af årsrapporten udløber til virksomhedens digitale

postkasse, samt i kopi til ét af ledelsesmedlemmernes personlige postkasse.

Erhvervsstyrelsen sender desuden efter fristens udløb et påkravsbrev til

virksomhedens digitale postkasse med kopi til ét af ledelsesmedlemmernes

personlige postkasse med besked om, at styrelsen i tilfælde af manglende

berigtigelse inden for en ny frist på fire uger uden varsel vil anmode

skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. Erhvervsstyrelsen har oplyst,

at den gengivne praksis blev påbegyndt for en række år tilbage og har

medført, at styrelsen har oplevet en betydelig nedgang i antallet af

tvangsopløsningssager og anmodninger om genoptagelse.

Erhvervsstyrelsen har videre oplyst, at styrelsen vil fortsætte denne praksis.

Konkursrådet har på baggrund af ovenstående ikke fundet grundlag for at

foreslå nogen ændringer af reglerne om fremsendelse af påkrav og andre

skrivelser til deltagere i selskaber, der står over for tvangsopløsning.

Konkursrådet kan tilslutte sig, at det fortsat i praksis bestræbes, at selskaber

ikke oversendes til tvangsopløsning, uden at der taget rimelige skridt med

henblik på at orientere ledelsen om den forestående oversendelse og

mulighederne for at afhjælpe denne.

4.6. Konsekvensændringer

§ 116 i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.

september 2019, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr.

568 af 10. maj 2022, lov nr. 1553 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af

22. maj 2024, svarer til selskabslovens § 227.

For at sikre, at lovgivningen vedrørende erhvervsdrivende fonde fortsat er

samstemmende med selskabsloven i forhold til tvangsopløsning, vil § 116 i

lov om erhvervsdrivende fonde skulle ændres i overensstemmelse med de

foreslåede ændringer af selskabslovens § 227, jf. lovudkastets § 3 og

bemærkningerne dertil.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om

medarbejderinvesteringsselskaber indeholder alene en henvisning til

selskabslovens regler om tvangsopløsning, hvorfor de foreslåede ændringer

af selskabsloven også vil finde anvendelse for disse virksomheder og

selskaber uden yderligere ændringer.

4.7. Gældssanering

Konkursrådet har overvejet, om reglerne om gældssanering bør ændres med

henblik på at mindske risikoen for, at gældssaneringsreglerne misbruges,

således at fiktiv gæld indgår i vurderingen af, om betingelserne for

gældssanering for skyldneren er opfyldt, samt at der beregnes dividende af

fiktive krav.

Efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6, kan kendelse om gældssanering i

almindelighed ikke afsiges, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik

på gældssanering.

Konkursrådet foreslår, at det udtrykkeligt anføres i lovteksten, at det vil

være tilfældet, hvis skyldneren før eller under gældssaneringssagen

undlader at bestride åbenbart grundløse fordringer.

Vurderingen af, om skyldneren har indrettet sig med henblik på

gældssanering, herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade

at bestride åbenbart grundløse fordringer, vil skulle foretages af skifteretten

på baggrund af sagens oplysninger.

Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det

må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin

økonomi, vil det som udgangspunkt ikke kunne lægges til grund, at

skyldneren har undladt at bestride fordringen for at indrette sig på

gældssanering. Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en

åbenbart grundløs fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis at

bestride den under en af kreditor anlagt sag efter § 209, stk. 3, vil det efter

omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der kan føre til

ophævelse af gældssaneringskendelsen efter § 229, stk. 1, nr. 1.

Konkursrådet bemærker, at det foreslåede ikke indebærer, at der generelt

indføres fordringsprøvelse i gældssaneringssager.

Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 8, og bemærkninger dertil.

5. Lovudkast med bemærkninger

5.1. Lovudkast

§1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skifteretten kan undlade at indkalde til mødet, hvis det findes

hensigtsmæssigt.«

2. § 107, stk. 1, affattes således:

»Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en kurator efter

reglerne i § 107 a. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af

konkursdekret eller efterfølgende udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre

skifteretten bestemmer andet.«.

3. Efter § 107 indsættes:

»§ 107 a. Skifteretten udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har

størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet,

hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret

ved en afstemning efter § 113.

Stk. 2. Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret,

repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer. Hvis

konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af

§ 114 a, skal skifteretten dog på begæring af fordringshaveren udpege den

som kurator, som fordringshaveren indstiller. Hvis omstændighederne taler

derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring udpege den kurator,

der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke

omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Stk. 3. Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, hvis skyldneren var

under tvangsopløsning, og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens §

227, stk. 3.

Stk. 4. Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3.

Stk. 5. Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer.

Justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste

kuratorer.«

4. I § 108, stk. 2, indsættes efter »Skiftesamling til valg af kurator og

kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver«: », der

ikke er omfattet af § 114 a, «.

5. Efter § 108 indsættes:

»§ 108 a. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller

efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets

behandling i stedet for kurator, hvis der som følge af kurators interesse i

sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det

foreliggende spørgsmål.«

6. § 113, stk. 4, ophæves.

7. Efter § 114 indsættes:

»§ 114 a. Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 er der ikke stemmeret på:

1) Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.

2) Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

3) Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om

ansættelsesforholdet er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på

fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller som er

overdraget til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte

arbejdsløshedskasse.«

8. I § 197, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »gældssanering«: », herunder ved før

eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse

fordringer,«.

9. I § 238, stk. 1, udgår »forretningskyndig medhjælp,« og »er en af

skyldnerens nærtstående eller«.

10. I § 238 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse på personer, der er eller senere

end to år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af

skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse. 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som som rekonstruktør, som kurator i

en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens

ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs

eller rekonstruktionsbehandling.

Stk. 3. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,

rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end et år

før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren

eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte

eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket

rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end tre måneder før

fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens

økonomiske forhold.

Stk. 4. En person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator,

skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en

erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end et år før

fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som

vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i

bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og

tidsmæssige omfang.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

11. I § 239, stk. 1, indsættes efter »kurator,«: »herunder for dennes arbejde

som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.

12. I § 249, 1. pkt., indsættes efter »§ 21,«: »§ 107 a bortset fra afgørelser

efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.

§2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som

ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024,

lov nr. 639 af 11. juni 2024 og lov nr. 1602 af 17. december 2024, foretages

følgende ændringer:

[Model A

1. § 227, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«].

[Model B

1. § 227, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«.

2. I § 227, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skifteretten kan dog undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten

indkalder tidligere medlemmer af selskabets ledelse til et møde i

skifteretten, jf. § 229, stk. 4, og det på grundlag af de tidligere

ledelsesmedlemmers forklaring på mødet og sagens øvrige omstændigheder

må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden at udnævne en

likvidator.«

3. § 229, stk. 5, affattes således: »Skifteretten kan bestemme, at tidligere

medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i

mødet ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, hvis

dette findes hensigtsmæssigt. Hvis deltagelsen i mødet skal ske ved

telekommunikation med billede, indkaldes den pågældende til at møde et

nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.«

4. § 229, stk. 6, ophæves.]

§3

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.

september 2019, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr.

568 af 10. maj 2022, lov nr. 1553 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af

22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

[Model A

1. § 116, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«

2. I § 117 indsættes efter stk. 5 som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og

fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af

telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt. Den

pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf.

retsplejelovens § 192.«

Stk. 7. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og

fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af

telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med

uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af

telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af

telekommunikation uden billede findes forsvarlig.«]

[Model B

1. § 116, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«

2. I § 116, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skifteretten kan dog undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten

indkalder tidligere medlemmer af fondens ledelse til et møde, jf. § 117, stk.

5, og det på grundlag af de tidligere ledelsesmedlemmers forklaring på

mødet og sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at

opløse fonden uden at udnævne en likvidator.«

3. I § 117 indsættes efter stk. 5 som stk. 6:

»Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens

hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation

med eller uden billede, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Hvis deltagelsen

i mødet skal ske ved telekommunikation med billede, indkaldes den

pågældende til at møde et nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.«]

§4

Stk. 1. Loven træder i kraft den […].

Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 finder ikke anvendelse på selskaber og

erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om

at opløse før lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

§5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 3. Lovens §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

5.2. Bemærkninger til lovudkastet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 22, stk. 2, 2. pkt.)

Det fremgår af konkurslovens § 22, stk. 2, at skifteretten indkalder

skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige

oplysninger om hans økonomiske forhold. Bestemmelsen finder

anvendelse, når skyldneren selv har indgivet konkursbegæring

(egenbegæring) vedlagt en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste

over fordringshaverne, jf. stk. 1.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 2, efter 1. pkt., indsættes et nyt punktum,

hvorefter skifteretten kan undlade at indkalde til mødet, hvis det findes

hensigtsmæssigt.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten kan undlade at indkalde

skyldneren til det af 1. pkt. omfattede møde, såfremt skifteretten finder det

hensigtsmæssigt. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis konkursen er

begæret af en likvidator, som er udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Til nr. 2 (§ 107, stk. 1)

Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, at straks efter at konkursdekret

er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført

sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer,

tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Det foreslås, at § 107, stk. 1, nyaffattes, således at det følger af 1. pkt., at

skifteretten, straks efter konkursdekretet er afsagt, udpeger en kurator efter

reglerne i § 107 a. Det foreslås desuden, at skifteretten efter 2. pkt. i

forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende kan udpege

en eller flere yderligere kurator, samt at det følger af 3. pkt., at kuratorerne

i tilfælde, hvor der er udpeget flere kuratorer, tegner boet hver for sig,

medmindre skifteretten bestemmer andet.«.

Det foreslåede i 1. pkt. vil medføre, at skifterettens udpegning af kurator på

det møde, hvor konkursdekretet afsiges, skal ske efter reglerne i den

foreslåede § 107 a. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Det foreslåede vil ikke ændre kurators rolle og opgaver efter udpegningen.

Kurator vil således fortsat straks fra udpegningen have fulde

bobehandlerbeføjelser og vil i den forbindelse på egen hånd skulle træffe de

bestemmelser, som boets afvikling kræver inden for konkurslovens rammer.

Det foreslåede ændrer endvidere ikke på, at en person kun kan handle som

kurator, hvis vedkommende efter konkurslovens regler er habil og egnet til

dette, jf. § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.

Det foreslåede i 2. pkt. vil give skifteretten udtrykkelig hjemmel at udpege

en eller flere yderligere kuratorer på det møde, hvor konkursdekret afsiges,

eller senere, uanset at der ikke holdes kuratorvalg efter § 113. Udpegning af

en eller flere yderligere kuratorer vil ikke skulle følge reglerne i den

foreslåede § 107 a, men vil i stedet skulle ske på baggrund af skifterettens

skøn over, hvem der bør indgå i bostyret sammen med den kurator, der

udpeges efter reglerne i den foreslåede § 107 a.

Det foreslåede ændrer ikke på, at kurator og fordringshaverne har adgang til

senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurss at fremsætte begæring

om afholdelse af skiftesamling til valg af kurator efter konkurslovens § 108,

stk. 2, jf. dog lovudkastets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkninger dertil for så vidt

angår forslag til ændring af, hvilke fordringshavere der kan begære

afholdelse af et valg. En eller flere kuratorer udpeget i medfør af den

foreslåede bestemmelse og den foreslåede § 107 a, jf. § 1, nr. 3, og

bemærkningerne dertil, vil i et sådant tilfælde forestå bobehandlingen, indtil

valget er gennemført. Ved valget ophører udpegelsen, uanset om den eller

de pågældende er udpeget i medfør af den foreslåede § 107 a eller det

foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt. Hvis skifteretten efter et gennemført valg

finder, at der er grundlag for at udpege en eller flere yderligere kuratorer, vil

skifteretten kunne træffe afgørelse herom i medfør af den foreslåede

bestemmelse på baggrund af et skøn over, hvem der bør indgå i bostyret

sammen med den eller de valgte kuratorer.

Der er ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af de hensyn, som

skifteretten bør lægge vægt på i vurderingen af, om der bør udpeges mere

end én kurator. Det foreslåede medfører således ikke, at der skal udpeges

mere end én kurator i flere tilfælde end efter gældende ret.

Navnlig boets størrelse eller særligt komplicerede karakter vil kunne

tillægges betydning ved skifterettens afgørelse om at udpege en eller flere

yderligere kuratorer. Ligeledes vil stærkt afvigende interesser hos

forskellige grupper af fordringshavere kunne begrunde, at der træffes

afgørelse om at udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Hvis der er fordringshavere repræsenteret på et møde, hvor skifteretten

overvejer at udpege en eller flere yderligere kuratorer af egen drift, bør disse

gives lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før der træffes afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse kan ikke anvendes til at afhjælpe situationer,

hvor den første kurator er inhabil eller uegnet til hvervet. I et sådant tilfælde

bør valget af kurator forkastes, hvis kurator er valgt af skiftesamlingen, jf. §

113, stk. 3, jf. stk. 1. Hvis kurator er udpeget af skifteretten, bør kurator

afsættes i medfør af § 114, stk. 1. Der henvises for så vidt angår vurderingen

af, om en kurator er inhabil, til § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.

Skifterettens afgørelser om at udpege mere end én kurator vil kunne

indbringes for højere ret. Det samme gælder en afgørelse om ikke at udpege

mere end én kurator, hvis der fremsættes begæring herom. Der henvises til

§ 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslåede i 3. pkt. viderefører de gældende regler om, at hvis der er

udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre

skifteretten bestemmer andet. Når der udpeges flere kuratorer, vil den

almindelige tegningsregel således fortsat være, at disse tegner boet hver for

sig. Skifteretten tager således ikke særskilt stilling hertil, medmindre særlige

forhold gør det nødvendigt at fravige dette udgangspunkt.

Til nr. 3 (§ 107 a)

Det foreslås, at der efter § 107 indsættes en ny § 107 a med regler for

skifterettens udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet

afsiges.

Den foreslåede bestemmelse skal læses med forbehold for reglerne i §§ 238

og 238 a, herunder de ændringer af § 238, der følger af nærværende

lovudkast, jf. § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne dertil. Det følger heraf,

at en person, der er inhabil efter § 238, eller ikke har de fornødne

kvalifikationer efter § 238 a, ikke kan udpeges som kurator efter § 107 a.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilstræbt ændringer af anden

lovgivning, herunder lov om finansiel virksomheds § 234, stk. 3, der fortsat

skal anvendes ved udpegning af kurator i en finansiel virksomheds

konkursbo.

Det foreslås i § 107 a, stk. 1, at skifteretten udpeger den som kurator, der

regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er

repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten

skønner har stemmeret ved en afstemning om valg af kurator efter § 113.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal se bort fra fordringshavere,

som skifteretten skønner ikke vil have stemmeret ved et kuratorvalg,

herunder fordi fordringen er omfattet af den foreslåede § 114 a, jf. § 1, nr.

Skifterettens skøn skal som efter gældende ret foretages på baggrund af de

oplysninger om aktiver, gæld m.v., der måtte foreligge på mødet, hvor

konkursdekretet afsiges.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at en fordringshaver eller skyldneren kan

være repræsenteret ved advokat eller anden fuldmagtshaver på det møde,

hvor konkursdekretet afsiges.

Der er endvidere ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af, at

skifteretten i praksis kan lægge vægt på skriftlige bemærkninger om

udpegningen af kurator, som er indsendt af fordringshavere eller andre, hvis

interesser påvirkes af konkursen. Sådanne bemærkninger vil efter

omstændighederne kunne begrunde, at der foreligger særlige tilfælde, der i

medfør af det foreslåede stk. 4 kan begrunde udpegning af en anden kurator

end den, der følger af det foreslåede stk. 1, jf.bemærkningerne til dette

stykke nedenfor.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2, 1. pkt., at skifteretten skal udpege en af sine

faste kuratorer i tilfælde, hvor ingen fordringshavere, som skønnes at have

stemmeret, er repræsenteret på mødet.

Det er i det foreslåede en forudsætning, at hver skifteret udnævner et

passende antal faste kuratorer. Der henvises til bemærkningerne til det

foreslåede stk. 5, 1. pkt., nedenfor.

Det foreslåede vil indebære, at skifteretten skal udpege en af rettens faste

kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere til stede eller

repræsenteret på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, eller hvis de

fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, eller som på anden måde

(eksempelvis skriftligt) har tilkendegivet deres ønske om kurator, ikke

skønnes at have stemmeret. Skifteretten skal i dette tilfælde stadig påse, at

kurator opfylder konkurslovens almindelige krav til kuratorer, herunder at

vedkommende ikke er inhabil efter § 238, eksempelvis som følge af

forudgående rådgivning af skyldneren eller dennes nærtstående, jf. herved

nærværende lovudkasts § 1, nr. 9 og 10, og er i besiddelse af de fornødne

kvalifikationer efter § 238 a.

Skifterettens afgørelse om at udpege en af rettens faste kuratorer i medfør

af ovenstående vil ikke kunne indbringes for højere ret. Det foreslåede

ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er

inhabil, kan indbringes for højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og

bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2, 2. pkt., at hvis konkursbegæringen er indgivet

af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten dog på

begæring af fordringshaveren udpege den som kurator, som

fordringshaveren indstiller.

I tilfælde af at der er indgivet flere konkursbegæringer mod samme skyldner

med forskellige kuratorindstillinger, afgør skifteretten hvilken af de

indstillede kuratorer, der skal udpeges i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslåede er en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. pkt., hvorefter

skifteretten skal udpege en af sine faste kuratorer som kurator, hvis der ikke

er nogen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret ved en

afstemning efter § 113, repræsenteret på mødet. Det foreslåede vil indebære,

at skifteretten i stedet for en fast kurator skal udpege den person, rekvirenten

indstiller som kurator, hvis rekvirenten ikke er omfattet af den foreslåede §

114 a om fordringer, der er undtaget stemmeret i forbindelse med valg om

og afsættelse af kurator. Undtagelsen i det foreslåede vil gælde, uanset om

skifteretten skønner, at der ikke er udsigt til dividende til rekvirentens

fordring, og der følgelig ikke er stemmeret på denne, og uanset om

rekvirentens fordring er ubetydelig.

Skifteretten vil i medfør af det foreslåede § 107 a, stk. 4, i særlige tilfælde

kunne fravige bestemmelsen og beslutte at udpege en anden som kurator

end den, som en rekvirent omfattet af bestemmelsen peger på. Der vil

eksempelvis kunne være grundlag for dette, hvis rekvirenten repræsenterer

en uvæsentlig del af det samlede fordringsbeløb, og et andet kuratoremne

efter skifterettens skøn nyder tilslutning blandt panthavere, hvis

bobehandlingen efter skifterettens skøn i det væsentligste vil varetage disse

panthaveres interesse. En afgørelse om at fravige bestemmelsen vil kunne

indbringes for højere ret. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4

nedenfor.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil alene finde anvendelse, hvis rekvirenten er

fordringshaver. Hvis skyldneren indgiver egenbegæring, vil skifteretten

således ikke skulle udpege den person, som skyldneren har indstillet, som

kurator.

Hvis der efter det foreslåede stk. 1 er større tilslutning blandt de

fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113, til en anden

kurator end til den person, som rekvirenten har indstillet, skal førstnævnte

udpeges som kurator.

En advokat eller anden repræsentant for skyldneren eller den i § 114 a

anførte personkreds vil alene kunne udpeges som kurator, hvis dette følger

af stk. 1, altså hvis vedkommende har størst tilslutning blandt de

fordringshavere, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113.

Skifterettens afgørelser om i medfør af ovenstående at udpege en kurator,

som rekvirenten har begæret, frem for en af rettens faste kuratorer, vil ikke

kunne indbringes for højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige

spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for

højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2, 3. pkt., at hvis omstændighederne taler derfor,

kan skifteretten uanset reglerne i 1. og 2. pkt. på begæring udpege den

kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der

ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Begrebet panthavere skal forstås bredt som enhver, der har en sikkerhedsret,

herunder tilbageholdsret m.v., der påvirkes af konkursen, men ikke

separatister. Henvisningen til § 114 a indebærer bl.a., at der ikke skal tages

hensyn til panthavere, der er nærtstående til skyldneren.

Skifterettens vurdering af, om panthavers interesser påvirkes af konkursen,

vil skulle foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger. Hvis en

panthaver efter skifterettens vurdering alene har udsigt til delvis dækning af

sit krav, vil panthaverens interesser påvirkes af konkursen. En panthavers

interesser påvirkes omvendt ikke af konkursen, hvis det må anses for sikkert,

at panthaver, f.eks. som følge af en høj prioritetsstilling i det pantsatte aktiv,

har udsigt til fuld dækning.

Det foreslåede udgør en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. og 2. pkt., og

ændrer således ikke på, at udgangspunktet efter det foreslåede stk. 1 vil

være, at skifteretten skal udpege den som kurator, der regnet efter beløb har

størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet,

hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret

efter § 113.

I tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at udpege kurator efter

udgangspunktet i stk. 1, indebærer det foreslåede, at skifteretten får en

fakultativ adgang til at udpege den som kurator, der skønnes at have den

største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den foreslåede

§ 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen, hvis omstændighederne

taler herfor. Henvisningen til 1. og 2. pkt. medfører, at denne fakultative

adgang også vil være til stede i tilfælde, hvor skifteretten ellers efter 1. pkt.

kunne vælge at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som en

konkursrekvirent omfattet af 2. pkt. har indgivet begæring om.

Efter det foreslåede vil skifteretten i den skønsmæssige vurdering af, om

omstændighederne taler for at udpege den som kurator, som skønnes at have

den største tilslutning hos panthaverne, bl.a. kunne inddrage størrelsen af de

sikrede panthaverkrav, kravenes prioritetsstilling, pantets karakter m.v.

Hvis panthaverinteresserne vurderes som mindre væsentlige end andre

interesser, der efter skifterettens vurdering bedre kan varetages af en fast

kurator, eksempelvis et behov for nærmere at vurdere grundlaget for at

politianmelde mulige strafbelagte forhold eller indlede sag om

konkurskarantæne, vil skifteretten kunne vælge at udpege en fast kurator,

forudsat at rekvirenten ikke har begæret en kurator efter 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes, hvis skifteretten har

modtaget en begæring herom fra panthaverne eller disses repræsentanter

eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen.

Skifterettens afgørelse om at udpege den som kurator, der skønnes at have

den største tilslutning blandt panthaverne vil ikke kunne indbringes for

højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den

pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret. Der henvises

til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 3, at uanset reglerne i stk. 2 udpeges likvidator

som kurator, hvis skyldneren var under tvangsopløsning, og likvidator blev

udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelserne i det foreslåede i

§ 107 a, stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis skyldneren forud for mødet,

hvor konkursdekretets afsiges, er under tvangsopløsning, og likvidator er

udnævnt af skifteretten efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Det foreslåede vil ikke finde anvendelse, hvis likvidator er udnævnt på

anden vis, eksempelvis på en generalforsamling i et selskab.

Det foreslåede fraviger alene stk. 2, dvs., at hvis der efter stk. 1 er større

tilslutning til en anden kurator end likvidator, skal førstnævnte udpeges som

kurator.

Det foreslås i § 107 a, stk. 4, at skifteretten i særlige tilfælde kan fravige

reglerne i stk. 1-3.

Efter det foreslåede er det overladt til skifteretten at vurdere, om der er tale

om et særligt tilfælde, der giver grundlag for at fravige reglerne i de

foreslåede stk. 1-3.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der

berettiger fravigelse af udgangspunktet i det foreslåede stk. 1, hvis det

grundet usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en

eller flere udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er

repræsenteret på mødet, er stemmeberettigede.

Hvis det efter skifterettens vurdering er sandsynligt, at skyldneren er en del

af et kompleks af virksomheder, der er mistænkt for ulovlige forhold eller

lignende, vil det også kunne begrunde anvendelse af stk. 4 med henblik på

udpegning af en kurator, der har kendskab til komplekset.

Forudgående rekonstruktionsbehandling vil ikke i sig selv være en særlig

omstændighed, der gør, at rekonstruktøren i medfør af det foreslåede stk. 4

skal udpeges som kurator, men fordringshaverne kan vælge af pege på

rekonstruktøren efter den foreslåede stk. 1.

Hensynene i det foreslåede stk. 2 bør indgå i skifterettens vurdering af,

hvilken kurator der skal udpeges i medfør af stk. 4, hvis der er tale om en

fravigelse af stk. 1. Skifteretten bør således vurdere, om der er grundlag for

at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som rekvirenten eller

panthavere eller andre på vegne af panthaverne har begæret.

I tilfælde, hvor der ikke er mødt nogen stemmeberettigede fordringshavere,

vil skifteretten i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fravige det

foreslåede stk. 2, 1. pkt., og således undlade at udpege en af sine faste

kuratorer.

Skifteretten vil ligeledes i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne

fravige det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og udpege en anden som kurator end

den, som en rekvirent, der ikke er omfattet af den foreslåede § 114 a, har

begæret.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der

berettiger fravigelse af det foreslåede stk. 2, 1. eller 2. pkt.., hvis der efter

skifterettens vurdering er behov for en kurator med særlig branchekendskab,

der må antages ikke at være repræsenteret hos de faste kuratorer eller den

kurator, som rekvirenten har begæret, eller hvis det er hensigtsmæssigt at

udpege en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er

koncernforbundne med skyldneren.

I alle tilfælde er det en forudsætning for at udpege kurator efter stk. 4, at

kurator opfylder konkurslovens almindelige betingelser for udpegning,

herunder vedrørende habilitet og kvalifikationer.

Skifterettens afgørelser om i særlige tilfælde at fravige det foreslåede § 107

a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret, jf. nærværende lovudkasts §

1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 5, 1. pkt., at skifteretten skal udnævne et passende

antal faste kuratorer.

Efter det foreslåede vil det – inden for de rammer der fastsættes efter det

foreslåede 2. pkt. – være overladt til den enkelte skifteret at vurdere, hvem

der skal udnævnes som faste kuratorer og hvor mange. Det forudsættes, at

antallet vil afhænge af sagsmængden ved den enkelte skifteret.

Det foreslås i § 107 a, stk. 5, 2. pkt., at justitsministeren kan fastsætte regler

om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsministeren til at

fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.

Til nr. 4 (§ 108, stk. 2)

Efter § 108, stk. 2, 1. pkt., skal skiftesamling til valg af kurator og

kreditorudvalg indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.

Det foreslås, at der i § 108, stk. 2, 1. pkt., efter » fordringshaver« indsættes:

», der ikke er omfattet af § 114 a, «.

Det foreslåede vil indebære, at der alene skal indkaldes til skiftesamling,

hvis kurator eller fordringshaver, der ikke er omfattet af den foreslåede §

114 a, begærer det. Dette er en ændring i forhold til den gældende

bestemmelse, hvorefter retten til at fremsætte begæring om skiftesamling

tilkommer enhver fordringshaver, også fordringshavere, der efter det

foreliggende ikke vil opnå dækning for sin fordring i boet.

En fordringshaver, der som følge af reglerne i den foreslåede § 114 a ikke

har stemmeret ved et kuratorvalg, vil således ikke kunne ikke kræve

afholdelse af kuratorvalg.

Der er med det foreslåede ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i, hvilke

fordringshavere der kan begære kuratorvalg.

Til nr. 5 (§ 108 a)

Det foreslås, at der efter § 108 indsættes en ny § 108 a. Efter den foreslåede

bestemmelse kan skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret

eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets

behandling i stedet for kurator, hvis der som følge af kurators interesse i

sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det

foreliggende spørgsmål.

Det foreslåede er navnlig møntet på situationer, hvor kurator i enkeltstående

forhold har en tilknytning til en fordringshaver eller til en begunstiget ved

en potentielt omstødelige disposition.

Hvis kurator er inhabil i forhold til den overvejende del af arbejdet i boet,

bør skifteretten overveje, om det i stedet for at anvende den foreslåede

adgang til at udpege en ad hoc-kurator er hensigtsmæssigt at udpege en

anden kurator. Hvis den overvejende del af arbejdet i boet eksempelvis

består i at vurdere, om der skal ske omstødelse af en disposition foretaget

over for en virksomhedspanthaver, bør en person, der har tilslutning fra

virksomhedspanthaveren, uanset denne tilslutning ikke udpeges som

kurator, idet det i så fald vil være nødvendigt at udpege en ad hoc-kurator

til at håndtere omstødelsesspørgsmålet.

Det foreslåede vil indebære, at udpegningen sker på baggrund af

skifterettens konkrete skøn. Skifteretten vil ikke være bundet af forslag fra

kurator eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen, og skifteretten vil

eksempelvis kunne vælge at udpege en ad hoc-kurator blandt rettens faste

kuratorer.

Skifterettens afgørelse om at udpege en ad hoc-kurator vil ikke kunne

indbringes for højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige

spørgsmål, f.eks. om den pågældende ad hoc-kurator er inhabil, kan

indbringes for højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne

dertil.

Til nr. 6 (§ 113, stk. 4)

Det følger af § 113, stk. 4, at skifteretten af egen drift kan udpege yderligere

en kurator.

Det foreslås at ophæve § 113, stk. 4.

Det foreslåede vil ikke indebære nogen ændring af gældende ret, idet den

ophævede regel vil være omfattet af det foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller

efterfølgende vil kunne udpege en eller flere yderligere kuratorer, jf. § 1, nr.

2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 7 (§ 114 a)

Det foreslås, at der efter § 114 indsættes en ny § 114 a. Efter den foreslåede

bestemmelse, vil der ved afstemninger efter §§ 113 og 114 ikke være

stemmeret på 1) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, 2)

fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator og 3)

fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om

ansættelsesforholdet er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer,

som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller som er overdraget til

vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til

vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Det foreslåede vil indebære, at de nævnte fordringer ikke giver stemmeret

til afstemninger på skiftesamlinger om valg af kurator efter §§ 113 og 114.

Indehavere af denne type fordringer vil ikke få indflydelse på udpegningen

af kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 1, og vil heller ikke – hvis de er

konkursrekvirenter – kunne begære udpegning af en nærmere angivet

kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 2, 2. pkt., i tilfælde, hvor der er

grundlag for at udpege en kurator efter førstnævnte, jf. lovudkastets § 1, nr.

3, og bemærkningerne dertil.

Efter det foreslåede nr. 1 vil fordringer, der tilhører skyldnerens

nærtstående, ikke giver stemmeret til afstemninger efter §§ 113 eller 114.

Begrebet »nærtstående« skal forstås på samme måde som i den tilsvarende

regel vedrørende afstemninger i forbindelse med rekonstruktion, jf.

konkurslovens § 13 d, stk. 4. Konkurslovens § 2 (som ikke foreslås ændret)

fastlægger i den forbindelse, hvad der skal forstås ved nærtstående i

konkursloven.

Det bemærkes, at et nærtstående selskab eller lignende, der også er under

konkursbehandling, vil være at anse som en selvstændig juridisk person, der

ikke er nærtstående til skyldneren, og det nærtstående selskab eller

lignendes konkursbo vil derfor efter det foreslåede have stemmeret, hvis der

konkret er stemmeret på krav i den pågældende konkursklasse.

Efter det foreslåede nr. 2 vil fordringer på vederlag til rekonstruktør,

tillidsmand eller likvidator ikke give stemmeret ved afstemninger efter §§

113 eller 114. Det foreslåede vil alene omfatte krav på vederlag for udførelse

af hvervet som rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator. Hvis en advokat

eksempelvis har et krav mod skyldneren vedrørende arbejde udført inden

konkursbehandlingen, er der således stemmeret på kravet, forudsat at der i

det konkrete bo er stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 97, og

stemmeret ikke er udelukket efter reglerne i de foreslåede nr. 1 eller nr. 3.

Ligeledes vil et krav omfattet af konkurslovens § 94, nr. 2, som er stiftet i

forbindelse med en forudgående rekonstruktionsbehandling med

rekonstruktørens samtykke, fortsat give stemmeret.

Det foreslåede vil ikke omfatte fordringer på vederlag til kurator, der er

omfattet af konkurslovens § 93, da det antages, at der ikke er hjemmel til at

kræve kuratorvalg i tilfælde, hvor der alene er delvis dækning til krav

omfattet af § 93.

Efter det foreslåede nr. 3, 1. pkt., vil fordringer, der tilhører skyldnerens

ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, som

udgangspunkt ikke give stemmeret til afstemninger efter §§ 113 og 114. Det

foreslåede vil omfatte alle fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller

ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, herunder f.eks. også

simple fordringer, der ikke angår eller udspringer af ansættelsesforholdet.

Det foreslåede omfatter alene ledelsens eller den ansattes krav og omfatter

således f.eks. ikke skatteforvaltningens krav på A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v. omfattet af konkurslovens § 95, stk. 3.

Efter det foreslåede nr. 3, 2. pkt., vil dette udgangspunkt skulle fraviges, hvis

Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i kravet, eller hvis kravet er

overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation

eller arbejdsløshedskasse. Det vil fortsat være et krav, at der konkret er

stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 95.

Det foreslåede vil indebære, at Lønmodtagernes Garantifond skal være

indtrådt i de nævnte fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte,

eller fordringerne skal være overdraget til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte

arbejdsløshedskasse. Det vil være en forudsætning, at der er tale om en

overdragelse af kravet til vedkommende lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation eller arbejdsløshedskasse, der er omfattet af § 8,

stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244

af 27. november 2024, idet en sådan overdragelse medfører, at der ikke sker

bortfald af adgangen til at opnå betaling af kravet fra fonden.

Det foreslåede har til formål at mindske risikoen for, at der tildeles

stemmeret på baggrund af krav, der udspringer af fiktive

ansættelseskontrakter. Baggrunden for det foreslåede er desuden, at det

vurderes mindre vigtigt for den omfattede persongruppe at opnå indflydelse

på valg og afsættelse af bostyret, når gruppens krav dækkes af

Lønmodtagernes Garantifond.

Til nr. 8 (§ 197, stk. 2, nr. 6)

Efter § 197, stk. 2, nr. 6, kan kendelse om gældssanering i almindelighed

ikke afsiges, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering.

Det foreslås, at tilføje, at hvis skyldneren har undladt at bestride åbenbart

grundløse fordringer vil det være udtryk for, at skyldneren har indrettet sig

med henblik på gældssanering.

Det foreslåede vil indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bestemmelsen,

at skifteretten i sin vurdering af, om skyldneren har indrettet sig med henblik

på gældssanering, bør foretage en vurdering af, om skyldneren før eller

under gældssaneringssagen har undladt at bestride åbenbart grundløse

fordringer.

Formålet er at imødegå risikoen for, at gældssaneringsreglerne misbruges,

således at fiktiv gæld indgår i vurderingen af, om betingelserne for

gældssanering for skyldneren er opfyldt, samt at der beregnes dividende af

fiktive krav.

Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det

må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin

økonomi, kan det ikke lægges til grund, at skyldneren har undladt at bestride

fordringen for at indrette sig på gældssanering.

Det foreslåede indebærer ikke, at der generelt indføres fordringsprøvelse i

gældssaneringssager.

Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en åbenbart grundløs

fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis (efter skifterettens

vurdering) at bestride den under en af kreditor anlagt sag efter § 209, stk. 3,

vil det efter omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der

kan føre til ophævelse af gældssaneringskendelsen efter § 229, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 9 (§ 238, stk. 1)

Efter § 238, stk. 1, må ingen handle som kurator, skifterettens medhjælper,

medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig

medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis

han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller

hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er

tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Det foreslås, at begrebet »forretningskyndig medhjælp« udgår af

bestemmelsen.

Det foreslåede vil ikke ændre gældende ret, idet begrebet

»forretningskyndig medhjælp« i konkurslovens § 110 blev erstattet af

begrebet »sagkyndig bistand« ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring

af konkursloven og visse andre love (Rationalisering og modernisering af

konkursbehandlingen m.v.) og ikke anvendes andre steder i konkursloven.

Det foreslåede har således alene karakter af en konsekvensændring.

Det foreslås endvidere, at det udgår af bestemmelsen, at ingen må handle

som kurator eller en af de andre anførte roller, hvis vedkommende er en af

skyldnerens nærtstående.

Der er ikke med det foreslåede tilsigtet nogen ændring af gældende ret. Der

henvises herved til det foreslåede § 238, stk. 2, 1. pkt., jf. § 1, nr. 10, og

bemærkningerne dertil, hvoraf følger bl.a., at en person vil være inhabil,

hvis vedkommende er senere end to år før fristdagen har været skyldnernes

nærstående.

Det foreslåede stykke og de foreslåede § 238, stk. 2 og 3 jf. § 1, nr. 10 og

bemærkningerne dertil, vil supplere hinanden, og det vil altid skulle

vurderes efter hver af de tre stykker, om en person er inhabil til at optræde

som kurator m.v.

Efter det foreslåede vil skifteretten således, uanset at en person ikke er

inhabil efter de foreslåede§ 238, stk. 2 og 3, jf. § 1, nr. 10, stadig kunne være

inhabil efter stk. 1. Eksempelvis vil en advokat, der alene har ydet

rådgivning senere end tre måneder før fristdagen angående et forsøg på at

opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, således kunne

være inhabil, hvis skifteretten efter en konkret vurdering af sagen finder, at

der er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Ligeledes vil et fast klientforhold mellem skyldneren og en advokat kunne

medføre en sådan tvivl om advokatens upartiskhed, at advokaten er inhabil

efter det foreslåede § 238, stk. 1, uanset at advokaten ikke har ydet

rådgivning omfattet af det foreslåede stk. 3. Det vil efter omstændighederne

også kunne være tilfældet, hvis advokaten tidligere end et år før fristdagen

løbende har ydet rådgivning til skyldneren som dennes faste advokat.

Til nr. 10 (§ 238, stk. 2-4)

Det foreslås, at der efter § 238, stk. 1, indsættes tre nye stykker med regler

om inhabilitet for kuratorer og andre personer, der antages til at bistå

skifteretten, således at stk. 2-5 herefter bliver stk. 5-8.

Det foreslås, at der efter § 238, stk. 1, indsættes et nyt stk. 2, hvor det af 1.

pkt. følger, at det foreslåede § 238, stk. 1, jf. § 1, nr. 9, og bemærkningerne

dertil, endvidere finder anvendelse på personer, der er eller senere end to år

før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens

eller dennes nærtståendes ledelse. Det foreslås endvidere, at det af 2. pkt.

følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som

rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis

vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med

henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil en person, ligesom efter gældende ret,

være inhabil som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af

kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand

eller vurderingsmand, hvis vedkommende er skyldnerens nærtstående.

Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil herudover medføre, at en person er inhabil,

hvis vedkommende er en del af skyldnerens eller skyldnerens nærståendes

ledelse.

Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil endvidere medføre, at en person er inhabil,

hvis vedkommende senere end to år før fristdagen har været skyldnerens

nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.

Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i

konkursloven. Det bemærkes, at et nærtstående konkursbo er en selvstændig

juridisk person, der ikke kan anses for nærtstående til skyldneren.

Ved »ledelse« forstås bestyrelse, direktion og lignende.

Det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at det foreslåede 1. pkt. ikke vil

finde anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i

en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens

ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs

eller rekonstruktionsbehandling. I sådanne tilfælde, vil en person således

ikke være inhabil efter det foreslåede 1. pkt. Det bemærkes, at en person

efter omstændighederne kan være inhabil efter de øvrige foreslåede

bestemmelser, uanset at personen er omfattet af det foreslåede stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at der efter det foreslåede stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvor det

følger af 1. pkt., at ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,

rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end et år

før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren

eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte

eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren. Det foreslås

endvidere, at det af 2. pkt. følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis

rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren

eller blev ydet senere end tre måneder før fristdagen og angik et forsøg på

at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

Begrebet »nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af

kapitalen i skyldneren« skal forstås i overensstemmelse med konkurslovens

§ 2, stk. 3, 1. led. Hvis skyldneren er en fysisk person, vil denne del af det

foreslåede ikke finde anvendelse, og spørgsmålet om inhabilitet vil i stedet

skulle vurderes alene efter § 238, stk. 1. Hvis en person har ydet rådgivning

til et koncernforbundent selskab, som ikke direkte eller indirekte ejer en

væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil spørgsmålet om inhabilitet

ligeledes skulle vurderes efter den almindelige regel i § 238, stk. 1.

Vurderingen af, om der er ydet rådgivning til skyldneren i ikke uvæsentligt

omfang eller rådgivning i væsentligt omfang til en nærtstående, der direkte

eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil skulle

foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring og eventuelle

skriftlige redegørelse, der skal indgives efter det foreslåede § 238, stk. 4, jf.

bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor, og omstændighederne i

øvrigt.

Der er med det foreslåede indført to forskellige tærskler for, hvornår

rådgivning medfører inhabilitet. For så vidt angår skyldneren er det

tilstrækkeligt, at der er ydet rådgivning af ikke uvæsentligt omfang, mens

der for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig

del af kapitalen i skyldneren, skal være ydet rådgivning af væsentligt

omfang. Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt i højere grad vil

give anledning til tvivl om en persons upartiskhed, og dermed habilitet, hvis

vedkommende har ydet rådgivning direkte til skyldneren, end hvis personen

alene har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående.

Der vil ved vurderingerne skulle lægges vægt på omfanget af den ydede

rådgivning sammenholdt med omfanget af skyldnerens samlede forretning.

Der vil således som udgangspunkt skulle mindre til, før rådgivning af et vist

omfang findes ikke uvæsentlig (for så vidt angår skyldneren) eller væsentlig

(for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig

del af kapitalen i skyldneren), hvis der er tale om en mindre virksomhed end

en større virksomhed. Dette skal ses i lyset af, at f.eks. udførelsen af blot

enkelte advokatopgaver årligt for en mindre virksomhed i mange tilfælde

betyder, at advokaten reelt vil være at betragte som virksomhedens faste

advokat, mens det samme ikke vil være tilfældet for advokater, der udfører

et tilsvarende antal opgaver for større virksomheder, der i mange tilfælde

løbende modtager bistand fra mere end en advokat vedrørende et større antal

advokatopgaver.

Uanset dette udgangspunkt vil det efter det foreslåede skulle betragtes som

væsentligt, og dermed medføre inhabilitet, hvis en rådgiver har rådgivet

skyldneren eller skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en

væsentlig del af kapitalen i skyldneren, om et større antal spørgsmål eller

sager, herunder retssager.

Det vil være det klare udgangspunkt, at sådan løbende rådgivning vil

medføre inhabilitet, uanset om sagerne ikke angår forhold, der er genstand

for tvist eller behandling under konkurssagen, og uanset om rådgivningens

værdi udgør en relativt lille del af skyldnerens eller de omfattede

nærtståendes samlede forretning. Det foreslåede vil medføre, at egentlige

husadvokater eller husrådgivere for skyldneren eller nærtstående, der

direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, som

det klare udgangspunkt vil være inhabile. Andre rådgivere, der har bistået

med rådgivning om et større antal spørgsmål eller sager, vil som

udgangspunkt også være inhabile. Der skal i vurderingen af, om der er ydet

rådgivning i et sådant antal sager, at det må anses som væsentligt efter det

foreslåede, blandt andet lægges på, om udpegning af den pågældende

rådgiver som kurator m.v. vil kunne give anledning til tvivl om rådgiverens

upartiskhed.

Det foreslåede vil på baggrund af de ovenfor anførte betragtninger bl.a.

indebære, at en person i et tilfælde, hvor omstændighederne er lig dem, der

blev behandlet i Vestre Landsrets kendelse af 22. december 2023, optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, som er refereret på side 10 i

udtalelsen, vil være inhabil. En advokat vil således efter det foreslåede f.eks.

være inhabil som kurator m.v., hvis det advokatkontor, som advokaten er

tilknyttet, senere end ét år før fristdagen har bistået skyldneren eller

skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af

kapitalen i skyldneren, i et større antal sager og ydet rådgivning, uanset om

sagerne omhandlede spørgsmål, der behandles eller berøres under

konkursen. Det bemærkes, at rådgivning af et lignende omfang ydet på et

tidligere tidspunkt også efter omstændighederne vil kunne medføre

inhabilitet efter den almindelige regel i det foreslåede § 238, stk. 1, jf. § 1,

nr. 9, og bemærkningerne dertil.

Ligeledes vil den absolutte størrelse af det salær, en advokat har modtaget

fra skyldneren for at have ydet rådgivning, i sig selv kunne betyde, at

rådgivningen må betragtes som ikke uvæsentlig eller væsentlig, hvis der er

tale om et meget højt salær, uanset at beløbet udgør en relativt lille del af

skyldnerens eller et omfattet, nærtstående selskabs samlede forretning.

Det foreslåede 2. pkt. vil som anført indebære, at rådgivning ydet i egenskab

af beskikket rekonstruktør for skyldneren ikke vil medføre inhabilitet efter

det foreslåede 1. pkt. Denne undtagelse vil omfatte enhver form for

rådgivning ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren og vil

også finde anvendelse, hvis rekonstruktøren som led i udførelsen af sit hverv

har overtaget skyldnerens ledelse.

Det foreslåede i 2. pkt. vil endvidere indebære, at rådgivning, som er ydet

senere end tre måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet

ordning af skyldnerens økonomiske forhold, ikke vil medføre inhabilitet

efter det foreslåede i 1. pkt.

Vurderingen af, om der er tale om rådgivning omfattet af de nævnte

undtagelser, vil skulle foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring

eller redegørelse, der skal afgives eller indgives af en person, før

vedkommende kan beskikkes som kurator, jf. bemærkningerne til det

foreslåede § 238, stk. 4, nedenfor.

Hvis en person tidligere end et år før fristdagen har rådgivet skyldneren,

eller hvis en person har rådgivet et selskab, der ikke længere er nærtstående

til skyldneren, medfører det foreslåede som udgangspunkt ikke inhabilitet.

Ligeledes vil det som udgangspunkt ikke medføre inhabilitet, hvis der alene

er ydet rådgivning af uvæsentligt omfang til skyldneren og rådgivning af

ikke væsentligt omfang til skyldnerens nærtstående, der direkte eller

indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Uanset at en person ikke er inhabil efter den foreslåede bestemmelse,

herunder hvis der alene er ydet rådgivning i egenskab af beskikket

rekonstruktør for skyldneren, eller rådgivning, som er ydet senere end tre

måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af

skyldnerens økonomiske forhold, vil en person kunne findes inhabil efter

det foreslåede § 238, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10, nedenfor.

Udpegningen af en person, der ikke er inhabil, som kurator vil skulle følge

fremgangsmåden i den foreslåede § 107 a, hvorefter skifteretten som

udgangspunkt udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har størst

tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor

konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret ved en

afstemning efter § 113.

Det foreslåede stk. 3 vil ikke have nogen betydning for tillidsmænd for så

vidt angår rådgivning ydet til skyldneren, idet det bl.a. følger af nugældende

§ 238, stk. 5, der i det foreslåede videreføres som § 238, stk. 8, at en person,

der beskikkes som tillidsmand i medfør af konkurslovens § 9 b, stk. 3, § 11

a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6, ikke må have været revisor eller

forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for indledningen af

den forebyggende rekonstruktionsbehandling eller

rekonstruktionsbehandlingen. Det foreslåede vil dog, ligesom for de øvrige

roller omfattet af det foreslåede, have betydning for vurderingen af, om en

tillidsmand er inhabil som følge af rådgivning ydet til skyldnernes

nærtstående, der indirekte eller direkte ejer en væsentlig del af skyldnerens

kapital, senere end et år før fristdagen.

Det foreslås, at der efter det foreslåede stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter

en person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens

medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til

skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end et år før fristdagen har

ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste

eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort

skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.

Det foreslåede vil indebære, at en person, der vil udpeges til eller beskikkes

som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand vil

skulle afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere

end et år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen,

som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, i

bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og

tidsmæssige omfang.

Det foreslåede vil ikke medføre et krav om en lignende erklæring fra

personer, før de udpeges til eller antages i andre roller såsom sagkyndig

bistand eller vurderingsmand.

Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i

konkursloven.

Hvis den person, der gerne vil udpeges eller beskikkes, ikke har ydet

rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før

fristdagen, kan erklæring herom afgives mundtligt til retsbogen på mødet.

Hvis der derimod er ydet rådgivning i det anførte tidsrum, skal erklæringen

udfærdiges skriftligt og indeholde en redegørelse for arbejdets karakter og

tidsmæssige omfang, der gør skifteretten i stand til at vurdere, om

erklæringens afgiver er inhabil efter det foreslåede stk. 4.

Erklæringen vil til dette formål skulle indeholde oplysninger om rådgivning

ydet til skyldneren og skyldnerens nærtstående, herunder nærtstående, der

direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Erklæringen vil også skulle indeholde oplysning om rådgivning omfattet af

den foreslåede bestemmelse, som er ydet af personens nærtstående eller

andre i samme firma, hvis en sådan rådgivning indebærer risiko for

afsmitning.

Vurderingen af, om en person vidste eller burde vide, at vedkommende har

ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, vil skulle foretages på

baggrund af sagens samlede omstændigheder på tidspunktet for

erklæringens afgivelse, herunder hvilke oplysninger, der var tilgængelige

for vedkommende på dette tidspunkt, f.eks. i offentligt tilgængelige registre.

Det foreslåede indebærer ikke et krav om, at erklæringen skal indleveres før

det møde, hvor kurator udpeges. Erklæringen bør dog som udgangspunkt

senest foreligge på mødet. Hvis det undtagelsesvist ikke er muligt at

medbringe erklæringen til mødet, kan skifteretten afsige konkursdekret på

mødet, udpege kurator efter reglerne i den foreslåede § 107 a, jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 3, og fastsætte en frist for indgivelse af

erklæringen.

Hvis der ikke straks til dekretmødet eller inden for den fastsatte frist afgives

en erklæring eller indgives en skriftlig redegørelse i overensstemmelse med

den foreslåede bestemmelse, bør skifteretten som udgangspunkt udpege

eller beskikke en anden til det pågældende hverv.

Indgivelse af urigtig erklæring til en offentlig myndighed, herunder

skifteretten, er strafbelagt efter straffelovens §§ 162 og 163.

Hvis en person har ydet rådgivning, der kan have betydning for skifterettens

vurdering af spørgsmålet om inhabilitet, til skyldneren eller dennes

nærtstående på et tidligere tidspunkt end et år før fristdagen, skal personen

også fremlægge oplysninger om denne rådgivnings karakter og tidsmæssige

omfang, der – sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – gør det muligt

for skifteretten at vurdere, om personen er inhabil efter det foreslåede§ 238,

stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 9. Efter omstændighederne vil sådanne

oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver form for rådgivning ydet til

skyldneren og dennes nærtstående, herunder rådgivning ydet tidligere end

et år før fristdagen. Det vil altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen

medfører inhabilitet, men rådgivning, der er ydet som led i et klientforhold,

der er afsluttet flere år før fristdagen, vil som udgangspunkt ikke medføre

inhabilitet efter det foreslåede stk. 1. De nævnte oplysninger vil med fordel

kunne afgives samtidig med eller inkluderes i ovennævnte redegørelse.

Til nr. 11 (§ 239, stk. 1)

Efter § 239, stk. 1, fastsætter skifteretten vederlag til kurator, skifterettens

medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af

en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal indeholde

oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver,

som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.

Det foreslås, at der i § 239, stk. 1, efter »kurator,« indsættes: »herunder for

dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.

Det foreslåede vil indebære, at skifteretten fastsætter kurators samlede

vederlag, herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel

tvangsopløsning, der gik forud for afsigelse af konkursdekretet, så det

undgås, at en kurator, der har optrådt i rollen som likvidator, før et selskab

blev sendt til konkursbehandling, fastsætter sit eget likvidatorsalær.

Det foreslåede indebærer, at skifteretten skal fastsætte kurators honorar

under hensyntagen til, at kurator ikke modtager dobbelthonorar for arbejde,

der allerede er dækket af honoraret for det udførte arbejde som likvidator.

Til nr. 12 (§ 249, 1. pkt.)

Efter § 249, 1. pkt., kan skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1.

pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk.

4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke

indbringes for højere ret.

Det foreslås, at der i § 249, 1. pkt., efter »§ 21,« indsættes: »§ 107 a, bortset

fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.

Det foreslåede vil indebære, at skifterettens afgørelser efter det foreslåede §

107 a, stk. 4, om i særlige tilfælde at udpege en anden kurator end den, som

følger af § 107 a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil desuden indebære, at afgørelser om ikke at fravige § 107

a, stk. 1-3, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at skifterettens afgørelse om

udpegning af en ad hoc-kurator efter den foreslåede § 108 a ikke vil kunne

indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil ikke ændre adgangen til at indbringe skifterettens

afgørelser truffet efter den foreslåede § 107, jf. § 1, nr. 2, herunder om at

udpege en eller flere yderligere kuratorer på mødet, hvor konkursdekretet

afsiges, eller efterfølgende, for højere ret. Det samme vil gælde afgørelser

om at undlade at udpege en eller flere yderligere kuratorer, i tilfælde hvor

der fremsættes begæring herom.

Det foreslåede ændrer heller ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. spørgsmålet

om, hvorvidt en kurator udpeget efter § 107 a, stk. 1-3, er inhabil, kan

indbringes for højere ret.

Til § 2

[Model A

Til nr. 1 (§ 227, stk. 3, 1. pkt.)

Efter § 227, stk. 3, 1. pkt., kan skifteretten udnævne en eller flere

likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten

udnævner en eller flere likvidatorer.«

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere

likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at

tvangsopløse et selskab. Der vil således ikke som efter gældende ret være

adgang til at undlade at udnævne en likvidator.

Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil

således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med

henblik på opløsning under respekt af de selskabsretlige regler om

likvidation, der ikke foreslås ændret.]

[Model B

Til nr. 1 (§ 227, stk. 3, 1. pkt.)

Efter § 227, stk. 3, 1. pkt., kan skifteretten udnævne en eller flere

likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten

udnævner en eller flere likvidatorer.«

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere

likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at

tvangsopløse et selskab, medmindre der er grundlag for at undlade dette i

medfør af det foreslåede § 227, stk. 3, 2. pkt., jf. § 2, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil

således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med

henblik på opløsning under respekt af de selskabsretlige regler om

likvidation, der ikke foreslås ændret.

Til nr. 2 (§ 227, stk. 3, 2. pkt.)

Det foreslås, at der efter det foreslåede § 227, stk. 3, 1. pkt., jf. § 2, nr. 1, og

bemærkninger dertil, indsættes et nyt punktum, hvorefter skifteretten uanset

det foreslåede 1. pkt. vil kunne undlade at udnævne en likvidator, hvis

skifteretten indkalder selskabets ledelse til et møde i skifteretten, jf. § 229,

stk. 4, og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige

omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden at

udnævne en likvidator.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten i forbindelse med, at et selskab

sendes til tvangsopløsning, kan undlade at udnævne en likvidator, hvis

skifteretten indkalder ledelsen til et møde i skifteretten, og det på grundlag

af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige oplysninger må anses for

ubetænkeligt at opløse selskabet uden at udnævne en likvidator. Mødet vil

som følge af henvisningen til det foreslåede § 229, stk. 4, kunne afholdes

ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, jf. § 2, nr. 3

og 4, og bemærkningerne dertil.

Det foreslåede indebærer, at hver enkelt skifteret fra sag til sag skal vurdere,

om der er grundlag for at undlade at udnævne en likvidator.

Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor skifteretten bl.a. kan lægge

vægt på de oplysninger, som skifteretten modtager fra Erhvervsstyrelsen i

forbindelse med, at et selskab oversendes til tvangsopløsning. Det er derfor

ikke muligt udtømmende at opregne, hvilket momenter, der taler for, at der

ikke skal udnævnes en likvidator.

Efter omstændighederne vil oplysninger om, at selskabet har ikke

uvæsentlig gæld til det offentlige, eller at der sket ledelsesskift kort før

tvangsopløsningen, tale for, at der bør udnævnes en likvidator.

Det vil ligeledes efter omstændighederne kunne indikere, at det er

betænkeligt at opløse et selskab uden at udnævne en likvidator, hvis der ikke

foreligger oplysninger om selskabets bogføring, eller hvis det ikke er muligt

at indhente sådanne, idet manglende bogføring i sig selv kan begrunde

konkurskarantæne.

Hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med oversendelse af et selskab til

tvangsopløsning oplyser, at selskabet er en del af et kompleks af selskaber,

der er sendt til tvangsopløsning samtidig, kan dette forhold også tale for, at

det vil være betænkeligt at undlade at udnævne en likvidator.

I forhold til oplysninger afgivet til brug for skifterettens vurdering af, om

der skal udnævnes en likvidator, bemærkes, at indgivelse af urigtig

erklæring til en offentlig myndighed, herunder skifteretten, er strafbelagt

efter straffelovens §§ 162 og 163.

Til nr. 3 og 4 (§ 227, stk. 5 og 6)

Efter § 229, stk. 4, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af

selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til møde i skifteretten med

henblik på at indhente oplysninger i henhold til stk. 2 og 3 om selskabets

hidtidige virke.

Efter § 229, stk. 5, kan skifteretten bestemme, at tidligere medlemmer af

selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes

hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet

sted, jf. retsplejelovens § 192.

Efter § 229, stk. 6, kan skifteretten bestemme, at tidligere medlemmer af

selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved

anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet

med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af

telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af

telekommunikation uden billede findes forsvarlig.

Det foreslås, at § 229, stk. 5, affattes, således at skifteretten kan bestemme,

at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor

deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation med eller uden

billede, hvis dette findes hensigtsmæssigt.

Det foreslås desuden, at § 229, stk. 6, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere

medlemmer af selskabets ledelse og selskabets eventuelle hidtidige revisor

deltager i et møde efter § 229, stk. 4, der afholdes med henblik på at indhente

oplysninger i henhold til stk. 2 og 3 om selskabets hidtidige virke, ved

anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes

hensigtsmæssigt.

Det foreslåede vil som følge af henvisningen i § 229, stk. 4, til stk. 3,

desuden medføre, at skifteretten også vil kunne bestemme, at ledelsen i

dattervirksomheder kan deltage i et møde efter stk. 4 ved anvendelse af

telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes

hensigtsmæssigt, når moderselskabet oversendes til tvangsopløsning, og

datterselskabets ledelse i medfør af stk. 3 er forpligtet til at bistå skifteretten

og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det ikke, som efter gældende ret,

vil være en forudsætning for at anvende telekommunikation uden billede, at

det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i

mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.

Efter det foreslåede vil det være overladt til skifteretten at vurdere, om det

er hensigtsmæssigt at anvende telekommunikation med eller uden billede.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved

anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, bør retten for det

første lægge afgørende vægt på den pågældendes indstilling til spørgsmålet.

Ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig,

må der dernæst foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over

for ulempen ved, at den pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har

den pågældende langt til retten, vil det f.eks. taler for, at telekommunikation

er hensigtsmæssig.

Indkaldelse til møde via telekommunikation med billede vil skulle ske efter

den almindelige regel i retsplejelovens § 192.

Hvis den pågældende deltager via telekommunikation uden billede, kan den

pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af

telekommunikationen, eksempelvis ved at være klar til at blive ringet op af

retten på et nærmere angivet telefonnummer.]

Til § 3

[Model A

Til nr. 1 (§ 116, stk. 3, 1. pkt.)

Det følger af § 116, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan udnævne en eller flere

likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten

udnævner en eller flere likvidatorer.«

Det foreslåede har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om

tvangsopløsning i lov om erhvervsdrivende fonde og de tilsvarende regler i

selskabsloven, jf. § 2, nr. 1, og bemærkninger dertil.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere

likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at

tvangsopløse en erhvervsdrivende fond. Der vil således ikke som efter

gældende ret være adgang til at undlade at udnævne en likvidator.

Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil

således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med

henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler om likvidation,

der ikke foreslås ændret.

Til nr. 2 (§ 117, stk. 6 og 7)

Efter § 117, stk. 5, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af ledelsen

og fondens hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på

indhentelse af oplysninger om fondens hidtidige virke i henhold til stk. 4.

Bestemmelsen finder anvendelse, når der er truffet beslutning om, at en

erhvervsdrivende fond skal tvangsopløses.

Det foreslås, at der efter stk. 5 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter skifteretten

kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige

revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede,

hvis det findes hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et

nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.

Det foreslås endvidere, at der efter det foreslåede stk. 6 indsættes et nyt stk.

7, hvorefter skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen

og fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af

telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med

uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af

telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af

telekommunikation uden billede findes forsvarlig.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere

medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes

hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet

sted, jf. retsplejelovens § 192.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at

tidligere medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige revisor deltager i

mødet ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være

forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved

anvendelse af telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse

af telekommunikation uden billede findes forsvarlig.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at der er overensstemmelse med de

tilsvarende regler om tvangsopløsning af kapitalselskaber, jf.

selskabslovens § 229, stk. 5-6.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved

anvendelse af telekommunikation, bør retten således for det første lægge

afgørende vægt på den pågældendes og en eventuel likvidators stilling til

spørgsmålet.

Ved afgørelsen af, om det er hensigtsmæssigt, at den pågældende møder ved

anvendelse af telekommunikation med billede, må der dernæst foretages en

konkret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen ved, at den

pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har den pågældende langt

til retten, taler det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig. Hvis den

pågældende forventes at afgive oplysninger, der har væsentlig betydning for

sagen, taler det imod, at telekommunikation er hensigtsmæssig.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan møde ved anvendelse af

telekommunikation uden billede (telefon), fordi fremmøde i retten eller

anvendelse af telekommunikation med billede vil være forbundet med

uforholdsmæssige vanskeligheder, må der tilsvarende ske en afvejning

mellem disse vanskeligheder og den pågældendes betydning for sagen.

Den foreslåede betingelse for, at deltage i et møde telefonisk, er strengere

end den foreslåede betingelse for at møde ved anvendelse af

telekommunikation med billede. Der skal således væsentligt mere til, før

telekommunikation uden billede (telefon) kan tillades.

Deltagelse i møder ved anvendelse af telekommunikation uden billede bør i

det hele taget have undtagelsens karakter. Som eksempel på, hvornår

anvendelse af telekommunikation uden billede kan være velbegrundet, kan

nævnes supplerende spørgsmål til et tidligere medlem af selskabets ledelse

eller selskabets hidtidige revisor, som allerede har afgivet forklaring, men

hvor der uforudset opstår behov for en afklaring af enkelte yderligere

spørgsmål.

Også ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation uden billede

er forsvarlig, vil den pågældendes betydning for sagen indgå som et

væsentligt moment.

I tilfælde af, at mødet afholdes via telekommunikation med billede, skal den

pågældende indkaldes efter den almindelige regel i retsplejelovens § 192. I

tilfælde af, at den pågældende deltager via telekommunikation uden billede,

kan den pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af

telekommunikationen, eksempelvis ved at den pågældende er klar til at blive

ringet op af retten på et nærmere angivet telefonnummer.]

[Model B

Til nr. 1 (§ 116, stk. 3, 1. pkt.)

Det følger af § 116, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan udnævne en eller flere

likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten

udnævner en eller flere likvidatorer.«

Det foreslåede har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om

tvangsopløsning i lov om erhvervsdrivende fonde og de tilsvarende regler i

selskabsloven, jf. § 2, nr. 1-4, og bemærkninger dertil.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en likvidator, når

Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en

erhvervsdrivende fond, medmindre der er grundlag for at undlade dette i

medfør af det foreslåede § 116, stk. 3, 2. pkt., jf. § 3, nr. 2, og

bemærkningerne dertil.

Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil

således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med

henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler om likvidation,

der ikke foreslås ændret.

Til nr. 2 (§ 116, stk. 3, 2. pkt.)

Det foreslås, at der efter det foreslåede § 116, stk. 3, 1. pkt., indsættes et

punktum, hvorefter skifteretten uanset det foreslåede 1. pkt. vil kunne

undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten indkalder tidligere

medlemmer af fondens ledelse til et møde, jf. § 117, stk. 5, og det på

grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige omstændigheder

må anses for ubetænkeligt at opløse fonden uden at udnævne en likvidator.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten i forbindelse med, at en

erhvervsdrivende fond sendes til tvangsopløsning, kan undlade at udnævne

en likvidator, hvis skifteretten indkalder ledelsen til et møde i skifteretten,

og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige

oplysninger må anses for ubetænkeligt at opløse fonden uden at udnævne en

likvidator. Mødet vil som følge af henvisningen til det foreslåede § 117, stk.

5, kunne afholdes ved anvendelse af telekommunikation med eller uden

billede, jf. bemærkninger til § 3, nr. 3, nedenfor.

Det foreslåede vil indebære, at hver enkelt skifteret fra sag til sag skal

vurdere, om der er grundlag for at undlade at udnævne en likvidator.

Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor skifteretten bl.a. kan lægge

vægt på de oplysninger, som skifteretten modtager fra Erhvervsstyrelsen i

forbindelse med, at en erhvervsdrivende fond oversendes til

tvangsopløsning. Det er derfor ikke muligt udtømmende at opregne, hvilket

momenter, der taler for, at der ikke skal udnævnes en likvidator.

Efter omstændighederne vil oplysninger om, at fonden har ikke uvæsentlig

gæld til det offentlige, eller at der sket ledelsesskift kort før

tvangsopløsningen, tale for, at der bør udnævnes en likvidator.

Det vil ligeledes efter omstændighederne kunne indikere, at det er

betænkeligt at opløse en erhvervsdrivende fond uden at udnævne en

likvidator, hvis der ikke foreligger oplysninger om fondens bogføring, eller

hvis det ikke er muligt at indhente sådanne, idet manglende bogføring i sig

selv kan begrunde konkurskarantæne.

Hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med oversendelse af en

erhvervsdrivende fond til tvangsopløsning oplyser, at fonden er en del af et

kompleks af selskaber eller fonde, der er sendt til tvangsopløsning samtidig,

kan dette forhold også tale for, at det vil være betænkeligt at undlade at

udnævne en likvidator.

I forhold til oplysninger afgivet til brug for skifterettens vurdering af, om

der skal udnævnes en likvidator, bemærkes, at indgivelse af urigtig

erklæring til en offentlig myndighed, herunder skifteretten, er strafbelagt

efter straffelovens §§ 162 og 163.

Til nr. 3 (§ 117, stk. 6)

Efter § 117, stk. 5, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af ledelsen

og fondens hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på

indhentelse af oplysninger om fondens hidtidige virke i henhold til stk. 4.

Bestemmelsen finder anvendelse, når der er truffet beslutning om, at en

erhvervsdrivende fond skal tvangsopløses.

Det foreslås, at der efter § 117, stk. 5, indsættes et nyt stykke, hvorefter

skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens

hidtidige revisor deltager i et møde efter stk. 5 eller det foreslåede § 116,

stk. 3, 2. pkt., jf. § 3, nr. 2, og bemærkningerne dertil, ved anvendelse af

telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes

hensigtsmæssigt.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere

medlemmer af den erhvervsdrivende fonds ledelse og fondens hidtidige

revisor ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede,

deltager i et møde efter stk. 5 med henblik på indhentelse af oplysninger

efter stk. 4, som måtte være nødvendige for skifterettens, herunder en

eventuelt udnævnt likvidators, vurdering af bestående og fremtidige krav,

hvis dette findes hensigtsmæssigt. I koncerner vil det foreslåede desuden

medføre, at skifteretten kan bestemme, at ledelsen i datterselskaber, der

måtte være forpligtet til at bistå skifteretten efter § 117, stk. 4, 4. pkt., hvor

den erhvervsdrivende fond som modervirksomhed oversendes til

tvangsopløsning, kan deltage i et møde efter stk. 4 ved anvendelse af

telekommunikation med eller uden billede.

Formålet med det foreslåede er at sikre overensstemmelse med den

foreslåede ændring af de tilsvarende regler om tvangsopløsning af

kapitalselskaber, jf. § 2, nr. 3.

Efter det foreslåede vil det være overladt til skifteretten at vurdere, om det

er hensigtsmæssigt at anvende telekommunikation med eller uden billede.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved

anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, bør retten for det

første lægge afgørende vægt på den pågældende og en eventuel likvidators

indstilling til spørgsmålet.

Ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig,

må der dernæst foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over

for ulempen ved, at den pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har

den pågældende langt til retten, taler det f.eks. for, at telekommunikation er

hensigtsmæssig.

Indkaldelse til møde via telekommunikation med billede vil skulle ske efter

den almindelige regel i retsplejelovens § 192.

Hvis den pågældende deltager via telekommunikation uden billede, kan den

pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af

telekommunikationen, eksempelvis ved at være klar til at blive ringet op af

retten på et nærmere angivet telefonnummer.]

Til § 4

Det foreslås stk. 1, at loven træder i kraft den […].

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 2 og 3 ikke finder anvendelse for

selskaber og erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen har anmodet

skifteretten om at opløse før lovens ikrafftræden. I disse sager finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse

i forbindelse med tvangsopløsning af selskaber og erhvervsdrivende fonde,

som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at opløse før lovens

ikrafftræden.

Til § 5

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning skal kunne

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer som de færøske

og grønlandske forholder tilsiger.

Det foreslås i stk. 3, at lovens §§ 2 og 3 ved kongelig anordning skal kunne

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Lovens §§ 2 og 3 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da

selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde ikke indeholder

anordningshjemmel.

QQQQQQQQQ999999999QQQQQQQQQ>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sendt: 30. marts 2025 - Gåsetegn, situationstegn, citationstegn er del af sagsid. når det er medtaget. Godyl og

koloimit -

- Ny version afsenderhilsen: Nydannet 29. marts 2025.

Jeg venter fortsat på de nye betingelser for digital post - udstukket af det offentlige i 2014 om privat. OM erhverv er

det 2014 eller før. Jeg er ikke skiftet til MitId og det andet logsystem "Lokal IdP" aner jeg ikke, hvorfor er indsat. Har

selvfølgelig ingen kode.

Udvides, fordi alt for mange ikke kan forstå den fine hentydning. Der sendes fra

gmail.com

som er usikker mail.

Førhen og sikker fortsat, må offentlige instanser ikke sende følsomt til usikker mail. En afgørelse uanset type, er altid

følsom.

Påstand fra mig er samme i mere end 2 år:

A: Skadet lovstof hentet på

retsinformation.dk

kan ikke tiltræde uden ministergodkendelse.

B: Der er ikke politisk bslutning bag metode - brug af notetilskrivning under underskrifter - uanset om det er minister

+ ansat eller ansat til stilling som minister + ansat eller 2 ansatte.

2025202520252025202520252025202520252025202520252025

LOV nr 692 af 08/06/2018

Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R. / Sophie Løhde

vcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvc

Sendt af Nini med kløgt og våben uden krudt og kugler, brobygger mellem forstand og fornuft og fallit og bankerot -

oldebarn af Julius Christian Wind - Stifter i 1978 af Nini´s Hundesalon,.........Stifter af foreningen Uden tilbud! (juni

2019) - Stifter af Forfatteren 9LIV (december 2019) - Stifter af RåDi4 - Oestergaard Buiness Creator - endnu uden

virksomhedsregistrering -

QQQQQQQQQ999999999QQQQQQQQQ>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Justitsministeriet

[email protected]

3. april 2025

Vedr. sagsnummer 2025-02791

–

Høring over konkursrådets udtalelse om mis-

brug af insolvensbehandlingssystemet

SMVdanmark takker for det fremsendte høringsmateriale og muligheden for at afgive bemærk-

ninger til Konkursrådets anbefalinger om at hindre misbrug af insolvensbehandlingssystemet

til økonomisk kriminalitet.

Hver gang en virksomhed går konkurs, efterlader det andre virksomheder, ansatte og borgere

med et tab, som de ikke kan få dækket. Det er derfor vigtigt, at der er tillid til rekonstruktions-

systemet og det sikres, at der ikke sker udpegninger af kuratorer på baggrund af uvedkom-

mende hensyn, der kan misbruges til at dække over økonomisk kriminalitet.

SMVdanmark er enig i Konkursrådets betragtninger og anbefalinger i forhold til udpegning af

kurator.

I lighed med Konkursrådet er det også SMVdanmarks holdning, at det som udgangspunkt skal

være op til kreditorerne at udpege kurator, men at der naturligvis skal være mulighed for at

fravige dette udgangspunkt såfremt, der er mistanke om, at systemet misbruges.

SMVdanmark deler derfor Konkursrådets anbefaling om, at fordringer tilhørende nærtstående

eller skyldners ansatte og ledelse ikke skal have stemmeret med de af Konkursrådet anbefalede

undtagelser, da dette medfører en nærliggende risiko for misbrug af systemet.

SMVdanmark er ligeledes enig i, at reglerne for habilitet skærpes. Det er vigtigt, at en kurator

altid varetager kreditorernes interesser i en rekonstruktion. Hvis man har været rådgiver for en

skyldner over en længere periode øges risikoen for, at der bliver taget for store hensyn til skyld-

ner på bekostning af kreditorernes interesser.

SMVdanmark har ikke bemærkninger til den øvrige del af udtalelsen.

Med venlig hilsen

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist