Erhvervsudvalget 2025-26
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Erhvervsministeren
Ændring af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven)
(Udvidelse af lovens anvendelsesområde og indførelse af regler om godkendelse af
tredjeparter) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at opdatere og styrke reglerne på gasområdet, så de bedre understøtter den
grønne omstilling og udviklingen af gasinfrastrukturen, herunder for brint, ved at sikre en smidig og
sikker udbygning af infrastrukturen med klare rammer for erhvervslivet og mindst mulig risiko for
ulykker.
Ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af
forsikringsdækning og ændring af hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gøre Krigsforsikringsinstituttet for skibe operationelt i tilfælde af udbrud af
stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse, bl.a. ved en statslig låneramme på 6 mia. kr. til instituttet
og en udvidet forsikringsdækning, der også omfatter skibets ansvar for skader med hensyn til besætning,
passagerer og last som følge af krig.
Ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om
forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -
aktiviteter (Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og
afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at udskyde virkningen af bæredygtighedsdirektivet (CSRD) med to år for de
næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra hhv. regnskabsår 2025 og 2026. Udskydelsen
sker med henblik på at give EU Kommissionen tid til at revidere og simplificere de standarder, som
virksomhederne rapporterer efter. Det sker med henblik på at reducere de administrative byrder for
virksomheder relateret til bæredygtighedsregulering.
Ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Ophævelse af national
prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod aktieklasser i finansielle
virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, ændring af
offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet,
styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række justeringer og præciseringer af den gældende
finansielle regulering i lyset af samfundsudviklingen samt for at sikre korrekt gennemførelse af ny
fælleseuropæisk regulering. Blandt lovforslagets hovedpunkter er ændringer på det kapitalmarkedsretlige
område, der har til formål at gøre kapitalmarkederne mere attraktive for virksomheder og lette adgangen
til kapital for små og mellemstore virksomheder. Lovforslaget har endvidere til formål at justere
kapitalkravene til bankledede finansielle konglomerater i Danmark, give Finanstilsynet mulighed for at
dispensere fra tilladelseskravet for it-operatøren af detailbetalingssystemer og at gennemføre CRD VI
vedrørende uafhængighed på tilsynsområdet i dansk lovgivning.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2025-26
Ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Lempelse af dispensationsadgang ved
særlige arrangementer samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i
visse byer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at liberalisere lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) yderligere. Det
foreslås, at det bliver muligt for butikker i byer med færre end 16.850 indbyggere at holde åbent på
lukkelovens lukkedage. Butikker i storcentre, stormagasiner og mindre centre med et bruttoareal på mere
end 15.000 kvadratmeter vil ikke være omfattet. Derudover foreslås det at lempe adgangen til detailsalg
på lukkedage ved særlige lejligheder, som f.eks. lokale festivaler og byfester, så den særlige lejlighed ikke
fremadrettet skal have officiel karakter, og tilladelsen kan gives til tilbagevendende arrangementer i op til
10 år.
Ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige
andre love (Ny mulighed for generationsskifte til medarbejderejevirksomhed og
selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny model for generationsskifte til medarbejdereje, der giver en
virksomhedsejer mulighed for at overdrage sin virksomhed til medarbejderne via en medarbejderejet
virksomhed uden beskatning af overdrageren. Modellen skal gøre det lettere for medarbejdere at
finansiere et generationsskifte af en virksomhed og derigennem potentielt øge antallet af
medarbejderejede virksomheder. Med lovforslaget indføres desuden mulighed for at andelsbeskattede
selskaber kan drive selskabsbeskattet elaktivitet uden at skulle udskille aktiviteten til et datterselskab.
Lovforslagets del om generationsskifte er en opfølgning på aftalen om iværksætterpakken mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2024. Lovforslagets del om
elaktiviteter er en opfølgning på aftalen om demokratiske virksomheder mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og
Nye Borgerlige fra december 2023.
Ændring af patentloven og forskellige andre love (Patent- og Varemærkestyrelsens
gebyrer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe finansieringsgrundlag for kritiske IT-investeringer ved at øge
Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer med 20 pct. for en række rettigheder, herunder varemærker,
designs, patenter, brugsmodeller og halvlederprodukters udformning.
Lov om tilladelse til visse leasingvirksomheder (Nov II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at leasingvirksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer på
forholdsmæssig registreringsafgift, har en ansvarlig drift og ledelse, ved at stille krav om tilladelse for at
kunne drive sådan virksomhed. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra
december 2022.
Ændring af udbudsloven og lov om klagenævnet for udbud samt ophævelse af lov om
indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (Forenkling af reglerne for indkøb af
bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav om løn- og
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2025-26
arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter samt ophævelse af reglen om
udelukkelse af ansøgere eller tilbudsgivere fra skattelylande) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at opnå et mere enkelt regelsæt for bygge-
og anlægsopgaver under EU’s
tærskelværdi på 41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
(tilbudsloven), som fremover erstattes med få enkle regler i udbudsloven. Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på dele af aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj
2024. Lovforslaget har desuden til formål at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår ved at indføre
krav om løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægskontrakter over tærskelværdien. Lovforslaget indeholder
desuden en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om udelukkelse af virksomheder fra skattelylande,
som følge af ny praksis fra EU-Domstolen.
Ændring af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvidvaskloven, betalingsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber, ændring af
prospektafgifter og afgiftsbestemmelsen for benchmarkadministratorer, fastsættelse af
regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning og behandling af
betalingstransaktioner med et betalingsinstrument m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tilpasninger af den finansielle lovgivning som følge
af justeringer i EU-reguleringen, herunder bl.a. det såkaldte Benchmark Review og nye delegerede
retsakter under prospektforordningen. Derudover skabes der hjemmel til indhentning af visse
oplysninger og øget gennemsigtighed omkring gebyrer i forbindelse med kortbaserede
betalingstransaktioner.
Lov om autorisation af virksomheder på huseftersynsområdet (Feb II)
Lovforslaget har til formål at omlægge huseftersynsordningen til en autorisationsordning, hvor den
personlige beskikkelse af bygningssagkyndige bortfalder og ansvaret overdrages til virksomhederne.
Ordningen kan dermed strømlines med Sikkerhedsstyrelsens øvrige autorisationsordninger samtidig med
at kvaliteten bibeholdes eller forbedres. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2025
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre fra november 2024.
Ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre
love (Lempelser m.v. af reglerne for erhvervsdrivende fonde, implementering af dele af
MVS-direktivet, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare
forhold og ophævelse af RSV-loven) (Feb II)
Lovforslaget har først og fremmest til formål at lempe reguleringen for erhvervsdrivende fonde i lov om
erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven. Med lovforslaget lempes eller ophæves en række krav,
som vil medføre byrdelettelser for fondene. Derudover indføres mere transparente regler for så vidt angår
fondenes transaktioner med interesseforbundne parter og revisors oplysningspligt. Lovforslaget
implementerer desuden dele af EU's direktiv om aktieklasser på selskabsområdet, hvor der bl.a. indføres
krav om oplysning i årsrapporten om eventuelle ændringer i aktieklasser. Herudover får Erhvervsstyrelsen
med lovforslaget klar hjemmel til at nægte godkendelse som ejendomsmægler, hvis ansøgeren har forhold
på sin straffeattest, der medfører risiko for misbrug af hvervet. Til sidst foreslås det med lovforslaget, at
lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ophæves.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2025-26
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om bedre regulering for erhvervslivet 2025 (Mar II)
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2025-26
OFFENTLIG