Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
DIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Ministeren for digitalisering
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om harmoniserende regler om fair
adgang til og anvendelse af data (datadelingsloven) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen). Forordningen er direkte
gældende i Danmark, men for at sikre en effektiv anvendelse af forordningen er det nødvendigt
at supplere dens bestemmelser. Med lovforslaget udpeges Digitaliseringsstyrelsen som kompe-
tent myndighed, og der fastsættes nationale tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser, herunder
regler om sanktioner.
Lov om den nationale digitale identitetstegnebog (tegnebogsloven) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog. Den nationale
digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger: tegnebogsapplikationen, bevisudste-
delsesservicen og modtagerpartregistret. Lovforslaget regulerer, at Digitaliseringsstyrelsen for-
pligtes til at tilrådighedsstille den nationale digitale identitetstegnebog for de involverede aktører.
Anvendelsen af den nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for aktørerne, men loven
regulerer aktørernes rettigheder og pligter, når de anvender den nationale digitale identitetsteg-
nebog.
Lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (Dec I)
Lovforslaget har til formål at supplere bestemmelser i forordning om foranstaltninger til reduk-
tion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation (forordnin-
gen om gigabitinfrastruktur), og at gøre det muligt at administrere forordningen i dansk ret.
Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve masteloven og graveloven og videreføre rele-
vante bestemmelser herfra i en ny hovedlov inden for rammerne af forordningen om gigabit-
infrastruktur. Endelig konsolideres en række regler på teleinfrastrukturområdet.
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Finansiering af Te-
leankenævnet, teleudbydernes bistand til politiet, tildeling af nummerressourcer til
ikke-offentlige elektroniske kommunikationsnet, videregivelse af nummeroplys-
ningsdata, midlertidige afgørelser m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at sikre den fortsatte drift af Teleankenævnet, at alle teleudbydere
bliver omfattet af forpligtelsen til at indrette udstyr, der sikrer, at politiet kan få adgang til at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v., at give myndigheder og virksomheder, der
anvender private net, adgang til nærmere afgrænsede nummerressourcer, at give slutbrugere
bedre kontrol over, hvad deres nummeroplysningsdata anvendes til, at give myndighederne mu-
lighed for under ekstraordinære omstændigheder at træffe midlertidige afgørelser samt at gen-
nemføre andre justeringer af loven for fortsat at sikre konkurrencen og beskytte brugernes in-
teresser på telemarkedet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en robust og fremtidssik-
ret digital infrastruktur i hele Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2025
36
DIU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2025-26
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark, men for at
sikre en effektiv anvendelse af forordningen er det nødvendigt at supplere dens bestemmelser
på en række områder. Dette omfatter bl.a. udpegning af kompetente myndigheder, processuelle
bestemmelser samt tildeling af håndhævelsesbeføjelser. Loven vedrører tilsynet med forbudte
former for AI-praksis, krav til højrisiko-AI-systemer samt gennemsigtighedsforpligtelserne.
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om Danmarks Digitale udvikling (Feb II)
37