BUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 21: Orientering om offentliggørelse af analyse af potentialet for et erhvervsrettet tilbud til unge med kognitiv funktionsnedsættelse, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2025-26
BUU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Afsøgning af potentialet for et

erhvervsrettet tilbud til unge med

kognitiv funktionsnedsættelse

En sammenligning af Flexuddannelsen og

indsatser, som gives under

beskæftigelseslovgivningen

Marianne Mikkelsen

BUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 21: Orientering om offentliggørelse af analyse af potentialet for et erhvervsrettet tilbud til unge med kognitiv funktionsnedsættelse, fra børne- og undervisningsministeren

Afsøgning af potentialet for et erhvervsrettet tilbud til unge med kognitiv

funktionsnedsættelse

– En sammenligning af Flexuddannelsen og indsatser, som gives under

beskæftigelseslovgivningen

e-ISBN: 978-87-7582-500-4

Projekt: 303191

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

Forord

Mellem 1.500 og 2.000 unge afslutter hvert år en særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse (stu). For en andel stu-elever

er en plads på arbejdsmarkedet ikke en mulighed pga. deres

funktionsnedsættelser. Andre stu-elever vil have forudsæt-

ningerne, men overgår ikke direkte til videre uddannelse og

beskæftigelse efter deres stu. Denne gruppe bliver tilknyttet

jobcenteret og modtager her forskellige tilbud under den ak-

tive beskæftigelsesindsats. Den 2-årige forsøgsuddannelse,

Flexuddannelsen, kan være en relevant indsats for kommu-

nerne for nogle af de unge i denne gruppe. Flexuddannelsen

er for unge mellem 18 og 30 år, som har et kognitivt handi-

cap, og som har afsluttet en stu.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd står for en undersøgelse af potentialet for et erhvervs-

rettet tilbud som Flexuddannelsen til unge efter en stu.

Rapporten er udarbejdet af senioranalytiker Marianne Mik-

kelsen med seniorforsker Iben Bolvig og seniorforsker Vibeke

Myrup Jensen som interne sparringspartnere. Der er foreta-

get eksternt og internt review af rapporten, og vi takker for

konstruktive kommentarer. Rapporten er bestilt og finansie-

ret af Børne- og Undervisningsministeriet.

Carsten Strømbæk Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Uddannelse, Børn og

Unge

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

En potentiel relevant indsats: Flexuddannelsen

Formål

Datagrundlag og analysestrategi

Læsevejledning

2.1

2.2

De unges vej efter en stu

De unges beskæftigelsesstatus efter en stu

Betydningen af Flexuddannelsen for sandsynligheden for at være i

beskæftigelse

3.1

3.2

Kommunal praksis for at få unge i beskæftigelse

Fællestræk ved praksis i de udvalgte kommuner

Omkostninger forbundet med den aktive beskæftigelsesindsats og

Flexuddannelsen

4.1

4.2

4.3

Potentiel national målgruppe for Flexuddannelsen

Skalering af Flexuddannelsen på landsplan

Skalering af Flexuddannelsen på kommuneniveau

Antagelser i skaleringsøvelsen

5.1

Konklusion

Resultater

Dokumentation

6.1

6.2

Metode

Matching

Interviewtilgang

7.1

7.2

Data

Oplysninger om unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen

Registerdata

Litteratur

Hovedresultater

Unge under 25 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser, der gør, at de

ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, får tilbuddet om en særligt tilrette-

lagt ungdomsuddannelse (stu). Grundet de unges funktionsnedsættelser er det ikke

givet, at de efter en stu kan få en plads på arbejdsmarkedet, og en stor andel tilken-

des førtidspension. Nogle af de unge har dog forudsætningerne for at blive en del

af arbejdsmarkedet. Tal fra en tidligere opgørelse viser, at mellem 22-27 % af de

unge enten er i beskæftigelse, herunder fleksjob, eller uddannelse 48 måneder efter

en fuldført stu (HBS Economics, 2020).

De unge, som ved fuldførelsen af en stu endnu ikke er afklaret i forhold til overgan-

gen fra stu, bliver tilknyttet jobcentrene, hvor de modtager tilbud under den aktive

beskæftigelsesindsats med det formål at komme i beskæftigelse, herunder fleksjob,

eller i uddannelse. Glad Fondens Flexuddannelse kan være en relevant indsats for

kommunerne for den del af stu-eleverne, som har potentiale for et fleksjob, dvs. den

del af de unge med færrest udfordringer. Det er en erhvervsrettet forsøgsuddan-

nelse for unge mellem 18 og 30 år med kognitiv funktionsnedsættelse, som har af-

sluttet en stu. Forsøgsuddannelsen kombinerer praktik, virksomhedsforløb og un-

dervisning og har til formål både at udvikle de unges kompetencer inden for nogle

konkrete fagområder og at give dem en uddannelse på et niveau, der gør det mu-

ligt for dem at få og fastholde et fleksjob efter afsluttet Flexuddannelse. Forsøgsud-

dannelsen udbydes i Aarhus, Esbjerg og Københavns Kommuner, men andre kom-

muner har også kunnet tilbyde unge uddannelsen.

Som et led i Børne- og Undervisningsministeriets vurdering af potentialet for et

landsdækkende erhvervsrettet uddannelsestilbud for unge, der har fuldført en stu,

er formålet med denne rapport at se nærmere på den nuværende beskæftigelses-

indsats målrettet tidligere stu-elever holdt op imod Flexuddannelsen. Rapporten har

til hensigt at levere:

◼

viden om beskæftigelsen blandt unge, der er i målgruppen for Flexuddannel-

sen, men som ikke modtog den, sammenlignet med unge, der faktisk påbe-

gyndte Flexuddannelsen.

◼

viden om praksis i de kommuner, der har succes med at få unge, der er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, i beskæftigelse, om

HBS Economics (2020).

Arbejdsmarkedstilknytning efter STU-forløb. Analyse udarbejdet for Ligeværd.

HBS Eco-

nomics.

de fællestræk, deres praksis har, samt om de omkostninger, der er forbundet

hermed.

◼

viden om, hvor mange af de unge, der fuldfører en stu, der potentielt er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, skulle uddannelsen udbredes.

Analysen bygger på registerdata og en sammenligning af to grupper af unge i for-

hold til deres beskæftigelse efter en fuldført stu. Den ene gruppe er unge, der har

fuldført en stu, og som efterfølgende påbegynder Flexuddannelsen. Den anden

gruppe er unge, der har fuldført en stu, men som ikke påbegynder Flexuddannelsen.

I en sammenligning af disse to grupper er det vigtigt at være opmærksom på, hvem

af dem, der ikke har påbegyndt Flexuddannelsen, der indgår i sammenligningen.

Unge på en stu udgør en gruppe med forskellige udfordringer og grader heraf, og

de, der efterfølgende påbegynder Flexuddannelsen, er typisk blandt de mindst ud-

fordrede. For at komme tættere på at identificere unge, der er sammenlignelige

med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, anvendes matching.

Ved matching identificeres en gruppe unge, der har modtaget kommunernes sæd-

vanlige beskæftigelsestilbud, og som ligner unge på Flexuddannelsen på udvalgte

karakteristika, fx alder og typer af funktionsnedsættelse. I rapporten betegnes de

unge, som identificeres i matching-analysen, som de sammenlignelige unge, der er i

målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den.

Unge, der ikke påbegyndte Flexuddannelsen, har

lavere sandsynlighed for at komme i

beskæftigelse

Ifølge analysen har unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke

modtog den, 16 procentpoint lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse (inkl.

fleksjob) eller under uddannelse 3,5 år efter en fuldført stu sammenlignet med

unge, der påbegyndte Flexuddannelsen.

En fjerdedel af de unge, der ikke påbegyndte

Flexuddannelsen, er i beskæftigelse 3,5 år efter

en stu

23 % af de unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, er i be-

skæftigelse 2,5 år efter en fuldført stu, og 27 % er i beskæftigelse efter 3,5 år. Heraf

har hhv. 15 % og 19 % et fleksjob. Andelen i beskæftigelse er lavere sammenlignet

med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, hvor 36 % er i beskæftigelse 2,5 år

efter en fuldført stu, og 43 % 3,5 år efter. På begge nedslagstidspunkter er største-

delen af disse i et fleksjob.

De sammenlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke

modtog den, tildeles en vægt, alt efter hvor meget de hver især skal bidrage i analy-

sen, således at gruppen i sin helhed afspejler samme fordeling på matching-variab-

lene som gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. Brugen af vægte

gør, at vi beskriver en konstrueret, balanceret situation, som ikke findes i virkelighe-

den, men som giver et bedre grundlag for at sige noget om forskelle mellem grup-

per i eksempelvis beskæftigelse, der ikke skyldes forskelle i andre karakteristika mel-

lem grupperne. Det betyder, at de andele, vi her beskriver, gælder, når de unge i

målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, vægtes, så de ligner de

unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen.

Fire træk går igen i kommuner, der har succes

med at få unge i beskæftigelse efter en stu

I nogle kommuner er andelen af unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke

modtog den, men som kommer i beskæftigelse (herunder fleksjob) eller uddannelse

efter en stu, højere end i andre kommuner. Gennem interviews med ansatte i job-

centre i fem kommuner, der har haft succes med at få de unge i målgruppen for

Flexuddannelsen, som ikke modtog den, videre i beskæftigelse eller uddannelse ef-

ter en stu, finder vi, at disse kommuner ikke har afgrænsede erhvervsrettede be-

skæftigelsestilbud til målgruppen. De beskriver en mere helhedsorienteret indsats

kendetegnet ved særligt følgende fire fællestræk:

◼

Et tæt og tidligt samarbejde med stu-institutionerne,

hvor sagsbehandlerne

følger den unge, får et kendskab til den unge og kan understøtte et beskæfti-

gelsesrettet fokus, mens den unge er på stu’en.

◼

Et individuelt tilrettelagt forløb.

Kommunerne beskriver, at det er meget for-

skelligt, hvilke behov den unge har, og hvor meget støtte der skal til. Derfor er

det nødvendigt at lave individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den

enkelte unge er klar til.

◼

Et godt samarbejde med lokale virksomheder.

For en del af de unge, der af-

slutter en stu, og som er i målgruppen for Flexuddannelsen, er et fleksjob en

mulig form for beskæftigelse. At finde et fleksjob kræver et godt samarbejde

med lokale virksomheder. Kommunerne beskriver, at et sådant samarbejde går

begge veje, således at jobcentrene har virksomheder, de kan række ud til, hvis

de sidder med en ung, de tror vil passe ind, og at virksomhederne tager fat i

jobcenteret, hvis de mangler en ansat.

◼

Faste kontaktpersoner og en helhedsorienteret indsats.

Kommunerne be-

skriver, at de så vidt muligt knytter den unge til en fast kontaktperson eller

mentor, som følger den unge gennem stu og videre ud på arbejdsmarkedet.

Endvidere fokuseres på en helhedsorienteret indsats, hvilket betyder, at kon-

taktpersonen også hjælper den unge med andre udfordringer, der ikke direkte

er relateret til beskæftigelse.

De udvalgte fem kommuner er kommuner, hvor andelen, der kommer i ordinær be-

skæftigelse, fleksjob eller uddannelse, blandt gruppen af de sammenlignelige unge,

der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, er mellem

31 % og 47 % 2,5 år efter en fuldført stu. Det er omtrent samme niveau som ande-

len, der kommer i beskæftigelse, blandt dem, der har påbegyndt Flexuddannelsen.

12-30 % af de unge, der årligt fuldfører en stu,

er potentielt i målgruppen for Flexuddannelsen

Fra 2017-2024 fuldførte ca. 1.500 til 2.000 unge om året en stu, svarende til ca. 1.700

om året i gennemsnit, men ikke alle heriblandt er i målgruppen for Flexuddannelsen.

Ved hjælp af to forskellige tilgange beregner vi antallet af unge, som potentielt set

kunne være i målgruppen for Flexuddannelsen. Vi vurderer på den baggrund, at ca.

204-520 af de unge, der hvert år fuldfører en stu, er i målgruppen for Flexuddannel-

sen. Det svarer til mellem 12 % og 30 % af de unge, som årligt fuldfører en stu.

En række antagelser ligger i sagens natur til grund for beregningen. For eksempel

antager vi, at andelen af unge, der påbegynder Flexuddannelsen i Aarhus, Esbjerg

og Københavns Kommuner (de tre største forsøgskommuner), ud af dem, der fuld-

fører en stu, afspejler en realistisk andel, der kan generaliseres til landsplan.

Analysen tager samtidig udgangspunkt i andelen af unge, som gennemfører en stu.

En gennemgående forudsætning er, at praksis for, hvem der tilbydes en stu, er no-

genlunde ens på landsplan, og at kravene for at gennemføre en stu også er nogen-

lunde ens. I analyserne har vi forsøgt at tage hensyn til dette ved at matche på de

unges typer af funktionsnedsættelse.

Kommunale skaleringsmuligheder er begrænsede,

og omkostningerne ved Flexuddannelsen er høje

På Flexuddannelsen består holdene af ca. syv unge. Det vurderes, at ca. en fjerdedel

af kommunerne har minimum syv unge i målgruppen for Flexuddannelsen i gen-

nemsnit pr. årgang, der fuldfører stu i perioden 2017-2024. I hovedparten af kom-

munerne (72) identificerer matching-analysen færre end syv unge i målgruppen for

Flexuddannelsen pr. år.

I vurderingen af de kommunale skaleringsmuligheder er det et opmærksomheds-

punkt, at der skal være lokale virksomheder, som vil samarbejde omkring uddannel-

sen, idet en stor del af undervisningen foregår på virksomheden. Ydermere er det et

opmærksomhedspunkt, at det ikke er givet, at alle unge, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen i en given kommune, vil finde Flexuddannelsen interessant. Det

gælder særligt i de kommuner, hvor der i forvejen er få unge i målgruppen, og som

derfor kun har mulighed for at oprette ét hold inden for en bestemt branche.

Omkostningerne forbundet med Flexuddannelsen spiller potentielt også en rolle i

forhold til skaleringsmulighederne. Der er flere væsentlige forhold at holde sig for

øje i sammenligningen af kommunernes gennemsnitlige enhedsomkostning til den

aktive beskæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagere og udgifterne til

Flexuddannelsen. Flexuddannelsen koster ca. 190.000 kr. årligt pr. årselev, mens det

skønnes, at kommunernes gennemsnitlige enhedsomkostning til den aktive beskæf-

tigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagere udgør ca. 38.000 kr. årligt pr. fuld-

tidsperson, der modtager uddannelseshjælp. Her er det vigtigt at bemærke, at

Flexuddannelsen har et årligt omfang på 25 timer om ugen i 40 uger, hvilket svarer

til en aktiveringsgrad på ca. 50 % af en fuldtidsperson, mens kommunernes enheds-

omkostning er baseret på en gennemsnitlig aktiveringsgrad for uddannelseshjælps-

modtagere på ca. 20 % af en fuldtidsperson. Derudover er den gruppe af personer,

der modtager uddannelseshjælp, en noget bredere målgruppe end de unge, der på-

begynder Flexuddannelsen, både i forhold til alder og udfordringer.

Datagrundlag og metode

Undersøgelsen er overvejende baseret på registerdata om de unge, der i perioden

2017-2024 fuldførte en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) (i alt ca.

13.600 unge). Heriblandt har vi oplysninger om knap 200 unge, der påbegyndte

Flexuddannelsen i perioden 2018-2024.

Vi anvender matching til at identificere unge, der har fuldført en stu, som er sam-

menlignelige med de unge, der

også

har påbegyndt Flexuddannelsen. Denne

sammenligningsgruppe kalder vi for de sammenlignelige unge i målgruppen for

Flexuddannelsen, som ikke modtog den. For at gøre de to grupper af unge mest

muligt ens, finder vi unge, der er sammenlignelige med dem, der påbegyndte

Flexuddannelsen, i forhold til år for afsluttet stu, køn, alder, de unges funktions-

nedsættelse (diagnose i overordnede kategorier) samt deres bopælsregion. Vi

sammenligner herefter de to grupper i forhold til beskæftigelse op til 3,5 år efter

stu’en.

Derudover er der lavet interviews med ansatte i jobcentre i fem kommuner om-

kring deres praksis for unge, der har fuldført en stu, og som overgår til jobcen-

trene. Kommunerne er udvalgt på baggrund af deres størrelse (både større og

mindre kommuner) samt andelen af unge, der er overgået til beskæftigelse, fleks-

job eller uddannelse efter stu.

Afrapportering

Indledning

Omkring 2.000 unge påbegynder hvert år en særligt tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse (stu). En stu er målrettet unge under 25 år med betydelige og varige funkti-

onsnedsættelser, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom

der ydes specialpædagogisk støtte, eller den unge modtager specialundervisning.

Formålet med stu er at udvikle de unges personlige, sociale og faglige kompeten-

cer, så de kan deltage aktivt i voksenlivet.

Grundet de unges funktionsnedsættelser er det ikke givet, at de efter en stu får en

plads på arbejdsmarkedet, og en stor andel tilkendes førtidspension (HBS Econo-

mics, 2020), hvilket indikerer, at der ikke er et potentiale for fremtidig beskæftigelse.

Nogle af de unge har dog forudsætningerne for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Tal fra en tidligere opgørelse viser, at 4 år efter en fuldført stu er 24 % i job eller ud-

dannelse (HBS Economics, 2020).

Er den unge ved afslutningen af stu ikke afklaret i forhold til videre uddannelse, be-

skæftigelse eller eventuel tilkendelse af førtidspension, overgår den unge til jobcen-

teret, hvor den unge modtager tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats.

1.1

En potentiel relevant indsats: Flexuddannelsen

Flexuddannelsen kan være en relevant indsats for kommunerne for den del af stu-ele-

verne, der efter uddannelsen kan forventes at indgå i arbejdsmarkedet, fx i en fleks-

jobansættelse, og som ved uddannelsesstart eller inden for få måneder derefter kan

deltage i uddannelsen 25 timer om ugen 40 uger årligt. Flexuddannelsen er en 2-årig

forsøgsuddannelse for unge mellem 18 og 30 år, som har et kognitivt handicap, og

som har afsluttet en stu. Uddannelsen har til formål at udvikle de unges kompetencer

inden for nogle konkrete fagområder og at give de unge en uddannelse på et niveau,

der gør det muligt for dem efter afsluttet Flexuddannelse at få og fastholde et fleks-

job i den branche, de er uddannet inden for (Glad Fonden, 2023).

Forsøgsuddannelsen kombinerer praktik, virksomhedsforløb og undervisning. Ud-

dannelsen er holdbaseret, og undervisningen foregår i en virksomhed 25 timer om

ugen, hvoraf størstedelen af tiden foregår i praksis, mens en mindre del er teori. Un-

dervisningen kan eksempelvis foregå i et kantinekøkken, på et lager eller i en stor

butik. Et elevhold består typisk af syv elever, som har en fast faglærer, der er uddan-

net i branchen, og en fast tilknyttet vejleder, som kan hjælpe med spørgsmål til

både uddannelsen og andre forhold, de unge har brug for støtte til.

Flexuddannelsen udbydes af Glad Fonden, som er en socialøkonomisk virksomhed.

Uddannelse blev i perioden 2018-2022 med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond

og kommunal medfinansiering gennemført i Aarhus, Esbjerg og København. Siden

2021 har staten hvert år støttet ekstra optag via SSA-reserven, og de kommuner, der

indskriver elever på uddannelsen, har medfinansieret halvdelen af uddannelsen.

En ekstern evaluering af de første årgange viste, at de unge, der havde påbegyndt

Flexuddannelsen, i højere grad kom i beskæftigelse. 4 måneder efter fuldførelsen

var 32 % af deltagerne i job (ordinært eller fleksjob) mod 18 % i sammenlignings-

gruppen. Efter 12 måneder var 50 % af deltagerne i beskæftigelse mod 27 % i en

sammenligningsgruppe (HBS Economics, 2022).

1.2

Formål

Rapportens overordnede formål er at bidrage til Børne- og Undervisningsministeri-

ets vurdering af potentialet for et landsdækkende erhvervsrettet tilbud til unge efter

stu. Den har et særligt fokus på de nuværende alternativer til uddannelsen målrettet

tidligere stu-elever.

Samlet set tjener analysen tre formål. For det første at tilvejebringe viden om kom-

munernes samlede beskæftigelsestilbud til unge, som er i målgruppen for Flexud-

dannelsen, men som ikke har modtaget den. For det andet at finde frem til kommu-

ner, der har stor succes med at få unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke

modtog den, i beskæftigelse eller videre uddannelse, samt få indsigt i deres praksis.

For det tredje at give et bud på antallet af unge, der potentielt kunne være i mål-

gruppen for Flexuddannelsen.

Formålet udmøntes i følgende tre undersøgelsesspørgsmål:

Hvor stor en andel af de unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen,

men som ikke modtog den, kommer i beskæftigelse efter en stu sammen-

lignet med unge på Flexuddannelsen?

Hvilke erhvervsrettede beskæftigelsestilbud gives til unge i målgruppen

for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, i de kommuner, der ikke tilby-

der Flexuddannelsen, men har stor succes med at få målgruppen i beskæf-

tigelse, og hvilke omkostninger er der forbundet med disse?

Hvor mange unge er potentielt set i målgruppen for Flexuddannelsen på

lands- og kommuneplan?

1.3

Datagrundlag og analysestrategi

Datagrundlaget for undersøgelsen er overvejende registerdata. Vi sammenligner

unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, med unge, der ikke har, men det er ikke

ligegyldigt, hvem der sammenlignes med. Sammenligningen skal ske med nogle,

der ligner dem, der har påbegyndt Flexuddannelsen, sådan at det kan sandsynliggø-

res, at de forskelle, der findes mellem de to grupper, skyldes Flexuddannelsen. Til at

identificere unge, der ikke har påbegyndt Flexuddannelsen, men som ligner dem,

der har, anvendes matching. Igennem hele rapporten benævner vi denne gruppe

unge, som matching-analysen identificerer som sammenlignelige med dem, der har

påbegyndt Flexuddannelsen, som unge i målgruppen for Flexuddannelsen, men

som ikke modtog den.

For at gøre de to grupper af unge mest muligt ens, identificerer vi unge, der ikke

har påbegyndt Flexuddannelsen, men som er sammenlignelige med dem, der har, i

forhold til det år, de fuldfører en stu, alder, køn, de unges funktionsnedsættelse (di-

agnose i overordnede kategorier) samt deres bopælsregion. Mens alder, køn og

funktionsnedsættelse er væsentlige i forhold til at finde unge, der er sammenligne-

lige i forhold til individuelle færdigheder, er det år, de fuldfører en stu, samt bo-

pælsregion i højere grad forhold, der tager højde for lokale forhold såsom mulighe-

derne for at få tilbudt et fleksjob. De unge, der identificeres som værende i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, kommer både fra kom-

muner, der har mulighed for at tilbyde Flexuddannelsen, og kommuner, der ikke har

den mulighed.

Formålet med registeranalysen er for det første at beskrive forskellen mellem dem,

der har påbegyndt Flexuddannelsen, og de unge, der derudover er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke modtog den. Registeranalysen har dernæst til for-

mål at finde kommuner, som har succes med at få unge i beskæftigelse eller videre

uddannelse, selvom de ikke tilbyder Flexuddannelsen. Med udgangspunkt i de suc-

cesfulde kommuner er kommuner med forskellig størrelse og forskellig geografisk

placering blevet udvalgt, og medarbejdere i jobcentrene er blevet kontaktet for at få

indblik i, hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges. Vi har talt med fem kom-

muner. Der er udelukkende tale om en helt overordnet afdækning og ikke en dyb-

degående analyse af de eksisterende tilbud og praksis.

Endelig anvendes registeranalysen til at komme med et forsigtigt bud på, hvor

mange unge der potentielt er i målgruppen for Flexuddannelsen på lands- og

Unge i kommuner, der kan tilbyde unge Flexuddannelsen, medtages, når unge, der ligner dem, der påbegyn-

der Flexuddannelsen, skal identificeres, idet der har været begrænsning på, hvor mange der årligt kunne

optages på Flexuddannelsen. Der kan derfor godt være flere unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som

ikke modtog den, i disse kommuner.

kommuneplan, hvis uddannelsen skulle udbredes. Til dette formål benyttes to for-

skellige tilgange, der tilsammen giver et spænd for størrelsen på målgruppen.

1.4

Læsevejledning

Rapporten er opdelt i syv kapitler. Kapitel 2 indeholder en analyse af beskæftigelsen

efter en fuldført stu blandt de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, og de sam-

menlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog

den. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af fællestræk i den kommunale praksis for

beskæftigelsesindsatsen for de sammenlignelige unge i målgruppen for Flexuddan-

nelsen i fem udvalgte kommuner samt en sammenligning af omkostningerne forbun-

det med Flexuddannelsen og den kommunale aktive beskæftigelsesindsats. Kapitel 4

indeholder en analyse af muligheden for at skalere Flexuddannelsen på lands- og

kommuneplan baseret på, hvor mange sammenlignelige unge der potentielt er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen. Kapitel 5 indeholder undersøgelsens konklusion, og

derefter følger i kapitel 6 og 7 en beskrivelse af hhv. metoden og datagrundlaget for

undersøgelsen.

De unges vej efter en stu

I dette kapitel identificeres unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men

som har modtaget kommunernes sædvanlige beskæftigelsestilbud, og som ikke

også har påbegyndt Flexuddannelsen. Denne gruppe sammenlignes med gruppen

af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, og det beskrives, hvilke typer af ydel-

ser de unge i de to grupper modtager 2,5 år og 3,5 år efter en fuldført stu. Til sidst

beregnes forskellen i sandsynligheden for at være i beskæftigelse efter en fuldført

stu blandt de to grupper.

Boks 2.1

Undersøgelsesspørgsmål og hovedkonklusioner i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

▪

Hvor stor en andel unge kommer i beskæftigelse efter stu sammenlignet

med unge på Flexuddannelsen?

Sandsynligheden for at være i beskæftigelse (ordinær beskæftigelse, fleksjob eller

uddannelse) 2,5 år efter en fuldført stu er 13 procentpoint lavere blandt dem, der

ikke efterfølgende har påbegyndt Flexuddannelsen. Resultatet er dog kun margi-

nalt statistisk signifikant (10-%’s signifikansniveau) og hermed forbundet med en

vis usikkerhed. 3,5 år efter en fuldført stu er sandsynligheden for beskæftigelse 16

procentpoint lavere blandt dem, der ikke efterfølgende har påbegyndt Flexud-

dannelsen – her er forskellen beregnet med højere statistisk sikkerhed (5-%’s sig-

nifikansniveau).

Når de sammenlignelige unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke mod-

tog den, vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, på de

matchede karakteristika, er 23 % i beskæftigelse 2,5 år efter en fuldført stu, og

27 % er i beskæftigelse efter 3,5 år. Heraf har hhv. 15 % og 19 % et fleksjob. An-

delen i beskæftigelse er lavere sammenlignet med unge, der har påbegyndt

Flexuddannelsen, hvor 36 % er i beskæftigelse 2,5 år efter en fuldført stu, og 43 %

efter 3,5 år. Heraf er størstedelen i et fleksjob.

En højere andel modtager derudover uddannelseshjælp blandt de unge i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, som ikke modtog den (27 %), end blandt de unge,

der har påbegyndt Flexuddannelsen (17 %), 2,5 år efter en fuldført stu.

2.1

De unges beskæftigelsesstatus efter en stu

For at kunne påbegynde Flexuddannelsen skal den unge have fuldført en stu. Det er

imidlertid ikke alle unge, der har fuldført en stu, som Flexuddannelsen er relevant

for. Flexuddannelsen er relevant for den del af stu-eleverne, som har potentiale for

at få et fleksjob, dvs. den del med færrest udfordringer.

I en sammenligning mellem unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, og andre

unge i forhold til deres efterfølgende beskæftigelse er det derfor ikke uvæsentligt,

hvem der sammenlignes med. For at komme tættere på at identificere unge, der er

sammenlignelige med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, anvendes matching.

Matching identificerer unge, der har fuldført en stu, og som derudover er sammenlig-

nelige med de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, på en række karakteristika,

jf. Boks 2.2. Vi anvender termen ’unge i målgruppen for Flexuddannelsen, men som

ikke modtog den’ om den gruppe unge, som matching-analysen har identificeret som

værende sammenlignelige med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen.

Boks 2.2

Matching

Vi er interesseret i forskellen på andelen af unge, der kommer i beskæftigelse, mellem dem,

der har påbegyndt Flexuddannelsen, og dem, der ikke har. Derfor skal vi have identificeret

en gruppe unge, der ligner de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, på observerbare

karakteristika. Hermed kan det sandsynliggøres, om eventuelle forskelle i beskæftigelsen

skyldes, hvorvidt de har modtaget Flexuddannelsen eller ej.

Til at identificere unge, som er sammenlignelige med de unge, der har påbegyndt Flexud-

dannelsen, anvendes Coarsened Exact Matching (CEM). Det er en statistisk metode til at

finde sammenlignelige personer på baggrund af observerbare karakteristika.

Matchingen foretages på baggrund af følgende karakteristika:

▪

Køn

▪

År for afsluttet stu

▪

Alder og bopælsregion ved afslutningen af stu

▪

Den type af ydelse, som de unge modtager måneden efter afsluttet stu (som indikator

for deres funktionsniveau)

▪

Syv overordnede typer af funktionsnedsættelser.

Med denne metode identificeres en gruppe unge, der har modtaget kommunernes sædvan-

lige beskæftigelsestilbud, og som ligner unge på Flexuddannelsen på de udvalgte karakteri-

stika. Hver identificeret ung tildeles en vægt, alt efter hvor meget vedkommende skal bi-

drage i analysen, således at gruppen i sin helhed afspejler samme fordeling på matching-

variablene som gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. Vægtene gør, at de to

grupper kan sammenlignes direkte, fordi de har samme sammensætning på de karakteri-

stika, der er anvendt til at matche på. Brugen af vægte gør dog samtidig, at man beskriver en

konstrueret, balanceret situation, som ikke findes i virkeligheden, men som giver et bedre

grundlag for at sige noget om forskelle mellem grupper. Man kan derfor ikke uden videre

sige, at ”i gennemsnit er x % i beskæftigelse”. I stedet siger man, at ”når unge i målgruppen

for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt

Flexuddannelsen på de matchede karakteristika, er x % i beskæftigelse.”

I rapporten beskrives de unge, som identificeres som værende sammenlignelige med de

unge på Flexuddannelsen i matching-analysen, som de unge, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke modtog den.

Læs mere om metoden i afsnit 6.1.

En højere andel i beskæftigelse (inkl. fleksjob) og uddannelse blandt unge, der

har påbegyndt Flexuddannelsen

Figur 2.1 viser forskelle i andelen, der er i beskæftigelse, mellem gruppen af unge,

der har påbegyndt Flexuddannelsen, og gruppen af unge, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke modtog den.

De unges beskæftigelsesstatus måles

hhv. 2,5 år, 3 år og 3,5 år, efter de har fuldført en stu.

Når de unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den,

vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, er 23 % af dem i be-

skæftigelse 2,5 år efter en stu, og 27 % er i beskæftigelse efter 3,5 år. Blandt dem,

der har påbegyndt Flexuddannelsen, er 36 % i beskæftigelse efter 2,5 år, og 43 %

efter 3,5 år. Disse tal er på niveau med, hvad en tidligere evaluering af Flexuddan-

nelsen har fundet, hvor 50 % af dem, der har afsluttet Flexuddannelsen, er i ordinær

beskæftigelse 1 år efter afslutningen mod 27 % i den gruppe unge, der sammenlig-

nes med (se HBS Economics, 2022).

For begge grupper stiger andelen i beskæftigelse fra 2,5 år til 3,5 år efter en fuldført

stu, og for alle tre nedslag er der generelt en højere andel i beskæftigelse blandt de

unge, der påbegyndte Flexuddannelsen, end blandt dem, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som modtog kommunens sædvanlige beskæftigelsestilbud

og ikke også Flexuddannelsen.

I denne mere beskrivende analyse anvendes kun de sammenlignelige unge, som er i målgruppen for Flexud-

dannelsen, men som ikke modtog den, og som er udvalgt på baggrund af matching-analysen.

Disse nedslagspunkter er valgt, fordi det tager 2 år at gennemføre Flexuddannelsen, så 2,5 år efter en fuldført

stu vil de unge, der er gået mere eller mindre direkte i gang med Flexuddannelsen, have afsluttet den. De

efterfølgende to nedslag er valgt med halvårligt interval for at give tid til, at ændringer kan ske.

Figur 2.1

Andelen i beskæftigelse hhv. 2,5, 3 og 3,5 år efter en stu

Figuren viser andelen i beskæftigelse blandt de unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som modtog

den sædvanlige beskæftigelsesindsats i kommunen og ikke også Flexuddannelsen, sammenlignet

med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, hhv. 2,5, 3 og 3,5 år efter en fuldført stu. Beskæfti-

gelse omfatter uddannelse, ordinær beskæftigelse og fleksjob.

Procent

Andel i beskæftigelse 2,5 år

efter fuldført stu

Andel i beskæftigelse 3 år

efter fuldført stu

Andel i beskæftigelse 3,5 år

efter fuldført stu

Unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den

Unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen

Anm.:

Gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, er afgrænset til de unge, hvor der er mindre end 2,5 år mellem tids-

punkt for afslutning af stu og det tidspunkt, den unge enten færdiggør eller afbryder Flexuddannelsen. Læs mere om

denne afgrænsning i Boks 2.3. Det gælder for 70 % af de 140 unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. Figuren bygger

på hhv. 64, 55 og 51 unge, der påbegyndte Flexuddannelsen, og hhv. 343, 300 og 289 sammenlignelige unge, der er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den. Gruppen af unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som mod-

tager kommunens sædvanlige beskæftigelsestilbud i stedet for Flexuddannelsen, er vægtet, så den ligner gruppen af unge,

der har påbegyndt Flexuddannelsen. Beskæftigelse er defineret på baggrund af DREAM-data. Den unge er i ordinær be-

skæftigelse, hvis vedkommende ikke modtager en ydelse og samtidig modtager løn, og under uddannelse, hvis vedkom-

mende modtager SU, VSU eller er voksenlærling.

Egne beregninger på baggrund af data fra DREAM og KOTRE.

Kilde:

Yderligere analyser af de to grupper viser, at blandt de 23 % af de unge i målgruppen

for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, og som er i beskæftigelse 2,5 år efter en

fuldført stu, har de 15 % et fleksjob. 3,5 år efter en fuldført stu har 19 % af de 27 % i

beskæftigelse et fleksjob. Blandt de 36 % unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen

og som angivet i Figur 2.1 var i beskæftigelse, har langt hovedparten et fleksjob. Det

samme gælder blandt de 43 %, som er i beskæftigelse 3,5 år efter en fuldført stu.

Figur 2.2 viser derudover, at 16 % og 10 % af de unge, der har påbegyndt Flexuddannel-

sen, modtager ledighedsydelse hhv. 2,5 og 3,5 år efter en fuldført stu sammenlignet

med 2 % og 3 % blandt de unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke modtog

den. Ledighedsydelse er en ydelse, man kan få, hvis man er godkendt til et fleksjob,

men er ledig. Således er halvdelen af de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, en-

ten i beskæftigelse (overvejende i et fleksjob) eller i stand til at varetage et fleksjob.

Figuren viser ordinær beskæftigelse, uddannelse og fleksjob samlet pga. for lille et antal personer i uddan-

nelse eller ordinær beskæftigelse blandt gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen.

Figur 2.2

Ydelse 2,5 og 3,5 år efter fuldført stu blandt unge i målgruppen for

Flexuddannelsen, som ikke modtog den, og blandt unge, der har

påbegyndt Flexuddannelsen

Figuren viser, hvilken ydelse de unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke mod-

tog den, modtager, samt hvilken ydelse de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, modtager 2,5,

år og 3,5 år efter en fuldført stu.

Unge i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den

2,5 år efter fuldført stu

3,5 år efter fuldført stu

20%

40%

60%

80%

100%

Ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse

Uddannelseshjælp

Anden ledighed eller ingen oplysning om ydelse

Ledighedsydelse

Førtidspension

Unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen

2,5 år efter fuldført stu

3,5 år efter fuldført stu

20%

40%

60%

80%

100%

Ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse

Uddannelseshjælp

Anden ledighed eller ingen oplysning om ydelse

Ledighedsydelse

Førtidspension

Anm.:

Gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, er afgrænset til de unge, hvor der er mindre end 2,5 år mellem tids-

punkt for afslutning af stu og det tidspunkt, den unge enten færdiggør eller afbryder Flexuddannelsen. Læs mere om

denne afgrænsning i Boks 2.3. Det gælder for 70 % af de 140 unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. Figuren bygger

på hhv. 64 og 51 unge, der påbegyndte Flexuddannelsen, og hhv. 343 og 289 sammenlignelige unge, der er i målgruppen

for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den. Analyserne er baseret på CEM-vægtet data, der betyder, at de sammen-

lignelige unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som ikke modtog den, vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt

Flexuddannelsen, på de matchede karakteristika. DREAM-data, som figuren er baseret på, indeholder oplysninger på

ugentlig basis. Vi ser på deres beskæftigelsesstatus i en given måned. Det betyder eksempelvis, at unge i samme måned

godt kan have modtaget to typer ydelser, eksempelvis en ydelse knyttet til anden ledighed, og have været i fleksjob. Hvis

dette er tilfældet, har beskæftigelse forrang over andet. Anden ledighed dækker bl.a. over ressourceforløb og integrations-

ydelse. Beskæftigelse er defineret på baggrund af DREAM-data. Den unge er i ordinær beskæftigelse, hvis vedkommende

ikke modtager en ydelse og samtidig modtager løn, og under uddannelse, hvis vedkommende modtager SU, VSU eller er

voksenlærling. Kategorierne ordinær beskæftigelse, fleksjob og uddannelse er slået sammen til én kategori, fordi der er få

personer i de enkelte kategorier for gruppen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. For gruppen af unge, der er i

målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, kan de 23 % i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddan-

nelse 2,5 år efter stu opdeles i fleksjob (15 %), ordinær beskæftigelse (5 %) og uddannelse (3 %). For gruppen af unge, der

er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, kan de 27 % i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller ud-

dannelse 3,5 år efter stu opdeles i fleksjob (19 %), ordinær beskæftigelse (6 %) og uddannelse (3 %).

Egne beregninger på baggrund af data fra DREAM og KOTRE.

Kilde:

Når de unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den,

vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, modtager 27 % ud-

dannelseshjælp 2,5 år efter en fuldført stu. Denne andel er 17 % blandt de unge, der

har påbegyndt Flexuddannelsen.

For begge grupper falder andelen, der modtager

uddannelseshjælp 3,5 år efter en fuldført stu, til hhv. 17 % blandt unge, der er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, og 10 % blandt de unge,

som har påbegyndt Flexuddannelsen. At andelen, der modtager uddannelseshjælp ef-

ter en fuldført stu, er højere blandt dem, der er i målgruppen for Flexuddannelsen,

men som ikke modtog den, kan indikere, at de får andre indsatser end Flexuddannel-

sen og i længere tid, hvilket gør, at en højere andel modtager uddannelseshjælp 2,5

år og 3,5 år efter en fuldført stu. Det kan fx være virksomhedspraktik. Vi har i indevæ-

rende analyse ikke dykket ned i de specifikke aktiviteter knyttet til uddannelseshjælp.

En fjerdedel af de unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke

modtog den, modtager førtidspension 2,5 år og 3,5 år efter en fuldført stu. Blandt

de unge på Flexuddannelsen er denne andel hhv. 16 % og 24 %. Andelen, der mod-

tager førtidspension, er højere end i en tidligere evaluering af Flexuddannelsen, der

fandt, at 9 % af unge fra Flexuddannelsen og 18 % af de unge, der blev sammenlig-

net med, modtog førtidspension 4 måneder efter afslutningen (HBS Economics,

2022). Andelen, der modtager førtidspension, er derimod mindre sammenlignet

med tidligere undersøgelser af stu-elever generelt (se Epinion, 2017; HBS Econo-

mics, 2020), hvilket peger på, at analysen her er begrænset til en forholdsvis res-

sourcestærk gruppe af de unge, der gennemfører en stu.

2,5 år efter en fuldført stu er der 23 % af de unge, der er i målgruppen for Flexud-

dannelsen, men som ikke modtog den, der er kategoriseret som på anden vis le-

dige. Denne gruppe inkluderer fx de unge, der modtager ressourceforløbsydelse og

integrationsydelse.

Andelen, som modtager denne række ydelser, stiger til 27 % 3,5

år efter fuldført stu. Blandt unge på Flexuddannelsen udgør denne gruppe hhv. 16

og 14 % 2,5 og 3,5 år efter en fuldført stu.

Ydermere viser andre analyser, vi har lavet, at blandt de sammenlignelige unge, der

er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, påbegynder 7,5 %

af dem en uddannelse inden for de første 12 måneder efter afsluttet stu.

Dog af-

bryder 70 % af de 7,5 % den uddannelse, de har påbegyndt. At knap 2 ud af 3 afbry-

der en uddannelse igen, kan der være mange årsager til. Det er ikke afdækket i

denne undersøgelse. Blandt de 7,5 %, der påbegynder en uddannelse, udgør de

5,5 % unge, der påbegynder en forberedende grunduddannelse (fgu).

Uddannelseshjælp er til unge uden uddannelse, og ydelsen gives med det formål at få den unge i uddannelse.

Anden ledighed inkluderer den svagere gruppe ledige og den stærkere gruppe ledige beskrevet i Tabel 7.1,

på nær dem, der modtager uddannelseshjælp, som her er medtaget i en kategori for sig.

Her er der ikke tale om vægtet data.

2.2

Betydningen af Flexuddannelsen for

sandsynligheden for at være i beskæftigelse

Analyserne i afsnit 2.1 viser, at der er forskel på andelen i beskæftigelse (herunder

fleksjob) og uddannelse mellem de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, og

de sammenlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke

modtog den.

Figur 2.3 viser, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse 2,5 år efter en fuldført

stu er 13,1 procentpoint lavere blandt de sammenlignelige unge, der er i målgrup-

pen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, sammenlignet med de unge,

der påbegyndte Flexuddannelsen. Samme forskel finder vi efter 3 år. Disse to resul-

tater er dog forbundet med en vis statistisk usikkerhed, idet kun det ene er margi-

nalt statistisk sikkert (på 10-%’s signifikansniveau), mens det andet er forbundet

med så megen statistisk usikkerhed, at vi ikke kan sige, om der er forskel mellem de

to grupper. Dog efter 3,5 år er sandsynligheden for at være i beskæftigelse 16,1

procentpoint mindre og beregnet med højere statistisk sikkerhed (5-%’s statistisk

signifikansniveau, som er det typiske signifikansniveau, man anvender).

Figur 2.3

Sandsynligheden for at være i beskæftigelse efter en fuldført stu

Figuren viser forskellen i sandsynligheden for at være i beskæftigelse hhv. 2,5, 3 og 3,5 år efter en

fuldført stu blandt de unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som modtog kommunens sædvanlige

beskæftigelsestilbud og ikke også Flexuddannelsen, og de unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen.

Anm.:

* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01. For unge på Flexuddannelsen er gruppen afgrænset til de unge, hvor der er mindre end 2,5 år

mellem tidspunkt for afslutning af stu og det tidspunkt, den unge enten færdiggør eller afbryder Flexuddannelsen. Læs mere

om denne afgrænsning i Boks 2.3. Det gælder 70 % af de i alt 140, som har fuldført eller afbrudt Flexuddannelsen. Antal unge i

analysen 2,5 år efter stu: 406. Antal unge i analysen 3 år efter stu: 355. Antal unge i analysen 3,5 år efter stu: 336. Beskæftigelse

er defineret på baggrund af DREAM-data. Den unge er i ordinær beskæftigelse, hvis vedkommende ikke modtager en ydelse

og samtidig modtager løn, og under uddannelse, hvis vedkommende modtager SU, VSU eller er voksenlærling.

Egne beregninger på baggrund af data fra DREAM og KOTRE.

Kilde:

Matching-analysen, som dette kapitel beror på, sikrer, at de unge, der sammenlig-

nes, er ens på de karakteristika, der matches på. Der kan dog være uobserverbare

forskelle mellem de to grupper, som betyder, at der kan være andre forhold, der har

betydning for deres beskæftigelsesstatus, som analysen ikke tager hensyn til. Hvis

de unge, der påbegynder Flexuddannelsen, fx allerede inden starten på uddannel-

sen er mere motiverede for at arbejde end de sammenlignelige unge, der er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, vil den forskel, vi måler i

sandsynligheden for at være i beskæftigelse, være større end den sande forskel.

Omvendt, hvis de sammenlignelige unge i målgruppen for Flexuddannelsen, som

ikke modtog den, har bedre forudsætninger for at arbejde, vil forskellen i sandsyn-

ligheden for beskæftigelse være mindre end den sande forskel. Der kan også være

forskel i, hvem den enkelte kommune vurderer som værende i målgruppen for stu,

som betyder, at unge på stu i én kommune potentielt kan være mere udfordrede

end unge på stu i en anden kommune. Det er imidlertid det, vi har forsøgt at tage

hensyn til ved at matche på de unges typer af funktionsnedsættelser.

Boks 2.3

Metode

For begge grupper måles beskæftigelsesstatussen på tre faste nedslagstidspunkter

efter en fuldført stu. At bruge tidspunktet for en fuldført stu som fælles reference-

punkt gør, at de sammenlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen,

men som ikke modtog den, får lige så lang tid til at oparbejde kompetencer som

dem, der påbegyndte Flexuddannelsen.

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, fra de unge afslutter en stu, til de påbe-

gynder Flexuddannelsen og afbryder eller fuldfører den. Det er således også forskel-

ligt, hvor lang tid der går fra afslutningen på Flexuddannelsen, til deres beskæftigelses-

status aflæses. For at undgå, at vi 1) måler beskæftigelsesstatussen for nogle unge, in-

den de overhovedet har påbegyndt uddannelsen, og 2) for at sørge for, at vi måler de

unges beskæftigelsesstatus på samme tidspunkt i begge grupper, medtages kun de

unge, hvor der højest er 2,5 år mellem afslutningen på stu og det tidspunkt, de afbry-

der eller færdiggør Flexuddannelsen. Denne afgrænsning betyder, at vi ikke har de

unge med, som først påbegynder og fuldfører Flexuddannelsen, lang tid efter de fuld-

fører en stu. Unge, der endnu er i gang med Flexuddannelsen, medtages heller ikke, da

vi ikke kan måle deres beskæftigelse 2,5 år ud i fremtiden.

Fælles for forskellige måder at afgrænse analysen på er dog, at sandsynligheden for at

være i beskæftigelse er lavere blandt dem, der modtog kommunernes beskæftigelses-

tilbud og ikke (også) Flexuddannelsen. Se også afsnit 6.1.1. om robusthedsanalyser.

Kommunal praksis for at få

unge i beskæftigelse

Formålet med dette kapitel er at belyse, hvilke eksisterende erhvervsrettede beskæfti-

gelsestilbud der findes for unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som

ikke modtog den. Analysen tager udgangspunkt i en række udvalgte kommuner, som

har haft succes med at få unge i målgruppen for Flexuddannelsen, der dog ikke modtog

den, i beskæftigelse efter afsluttet stu, dvs. kommuner, hvor en relativt høj andel unge,

der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, er i ordinær be-

skæftigelse, i et fleksjob eller i uddannelse. Hvordan disse kommuner mere specifikt er

udvalgt, kan ses i Boks 3.2.

Boks 3.1

Undersøgelsesspørgsmål og hovedkonklusioner i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål

▪

Hvilke erhvervsrettede beskæftigelsestilbud gives til unge i målgruppen i de

kommuner, der ikke tilbyder Flexuddannelsen, men som har succes med at

få unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog

den, i beskæftigelse, og hvilke omkostninger er der forbundet med disse?

Vi har talt med ansatte i jobcentre i fem kommuner. Hovedparten beskriver, at de

ikke anvender afgrænsede erhvervsrettede beskæftigelsestilbud til målgruppen. I

stedet beskriver kommunerne deres praksis som en helhedsorienteret indsats

med forløb tilpasset den enkelte unges behov.

Særligt fire forhold går igen blandt flere, men ikke nødvendigvis alle, fem kommuner:

▪

Et tæt og tidligt samarbejde med stu-institutionerne

▪

Et forløb tilpasset den enkelte unges behov

▪

Samme kontaktperson gennem en længere periode, bl.a. for at skabe gode re-

lationer til den unge

▪

Et godt samarbejde med lokale virksomheder.

Flexuddannelsen koster ca. 190.000 kr. årligt pr. årselev. Til sammenligning skøn-

nes kommunernes samlede gennemsnitlige enhedsomkostning til den aktive be-

skæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagere at udgøre 38.000 kr. årligt

pr. fuldtidsperson, der modtager uddannelseshjælp, på landsplan. I en sammen-

ligning af omkostningerne er der dog flere forhold, som det er vigtigt at holde

sig for øje. Flexuddannelsen har et årligt omfang svarende til en aktiveringsgrad

på 50 % af en fuldtidsperson, hvorimod kommunernes enhedsomkostning er ba-

seret på en gennemsnitlig aktiveringsgrad for uddannelseshjælpsmodtagere på

ca. 20 % af en fuldtidsperson. Derudover er den gruppe af unge, der modtager

uddannelseshjælp, en noget bredere målgruppe end de unge, der påbegynder

Flexuddannelsen, både i forhold til alder og udfordringer.

Boks 3.2

Data og metode

Inden for hver kommune har vi identificeret unge, der tilhører målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke modtog den. Til dette har vi anvendt matching (jf.

kapitel 2). Det er dog væsentligt at bemærke, at bopælsregion er en central varia-

bel i matchingen, og derfor indgår der ikke kommuner fra alle regioner. Eksempel-

vis er region Nordjylland ikke repræsenteret, da der ikke er unge herfra, som har

påbegyndt Flexuddannelsen.

Inden for hver kommune har vi derefter beregnet andelen af unge i beskæftigelse,

fleksjob eller uddannelse og udvalgt otte kommuner ud fra følgende tre kriterier:

▪

Kommunerne har en høj andel unge i målgruppen, der er i beskæftigelse (mellem

31 og 47 %, se Tabel 6.5 for andelen i hver af de fem deltagende kommuner).

▪

Der er et tilstrækkeligt antal unge i målgruppen ifølge matchingen, så kom-

munernes udtalelser bygger på et bredere grundlag.

▪

Udvalget dækker både store og små kommuner, da kommunestørrelse kan

påvirke mulighederne for at tilbyde relevante tilbud.

Èn af de otte kontaktede kommuner ønskede ikke at deltage, én havde ikke res-

sourcer til at deltage på tidspunktet for dataindsamlingen, og i en sidste kom-

mune lykkedes det først at komme i kontakt med den relevante informant, efter

dataindsamlingen var afsluttet. Derfor har vi talt med ansatte i jobcentre i fem

kommuner. De ansatte blev spurgt ind til, hvilke beskæftigelsestilbud de har til

unge mellem 18 og 30 år med særlige behov (herunder kognitiv funktionsned-

sættelse), som har afsluttet stu og forventes at kunne deltage i job eller uddan-

nelse i op til 25 timer om ugen. Udgangspunktet for samtalerne var at identificere

konkrete, afgrænsede erhvervsrettede tilbud til målgruppen.

I alt har vi gennemført seks telefon- eller videosamtaler med syv ansatte i de fem

kommuner.

3.1

Fællestræk ved praksis i de udvalgte kommuner

Det kan godt være, vi ikke har et specifikt forløb, men vi har en procedure.

(Sagsbehandler i kommune)

Sådan lyder det fra en sagsbehandler i én af de kommuner, vi har talt med. Dette ci-

tat eksemplificerer, hvad der generelt er gældende for de fem kommuner. På bag-

grund af samtaler med ansatte i kommunernes jobcentre finder vi ikke konkrete, af-

grænsede beskæftigelsesrettede tilbud. I stedet peger kommunernes beskrivelser

på en række fællestræk i deres praksis over for unge, der har afsluttet en stu. Disse

fællestræk samles under fire overskrifter:

◼

Tidligt samarbejde og koordinering mellem jobcenter og stu-institution

Individuelt tilrettelagt forløb

Godt samarbejde med lokale virksomheder

Fast(e) kontantperson(er).

3.1.1

Samarbejde med stu-institutionerne

I 2022 blev der lavet en aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af stu,

herunder, at de unge på stus fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares og doku-

menteres i løbet af det tredje år, inden de afslutter deres stu (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2022).

Interviewene med ansatte i jobcentrene viser, at kommunerne prioriterer et tidligt og

tæt samarbejde med stu-institutionerne. Flere nævner, at samarbejdet understøttes af

kvalitetsaftalerne

, men tidspunktet for, hvornår jobcenteret involveres, varierer. I

nogle kommuner indledes samarbejdet allerede ved stu-start, mens andre starter

samarbejdet et år før afslutning – ofte med henvisning til netop kvalitetsaftalen.

En sagsbehandler under den kommunale ungeindsats, som har ansvar for alle stu-ele-

ver i en af kommunerne, beskriver, at der er stort fokus på at afklare den unge under

stu-forløbet fremfor bagefter. Ifølge sagsbehandleren har det stor betydning for det

videre forløb, at de er involveret fra stu-start. Det betyder, at kendskabet til den unge

allerede er etableret, når vedkommende afslutter stu og evt. overgår til jobcenteret.

En kvalitetsaftale for stu er en juridisk aftale mellem en kommune og et uddannelsessted, der beskriver ram-

merne for tilrettelæggelse af stu’en.

Det medfører, at de fleste unge er afklarede ved eller tæt på afslutningen af stu og

dermed undgår at ”hænge” i jobcenter-systemet uden en plan eller retning.

Et tilsvarende billede tegner sig i en anden kommune, hvor en sektionsleder fortæller,

at der bruges mere tid på de unge i løbet af stu end efterfølgende. Kommunen har

opgjort, at der i gennemsnit anvendes dobbelt så meget tid pr. uge på den enkelte

unge, mens vedkommende er i gang med en stu sammenlignet med tiden efter af-

slutning. Ifølge sektionslederen har langt de fleste unge i målgruppen et arbejde ved

afslutningen af stu, hvilket tilskrives det tætte samarbejde med stu-institutionen. Sam-

arbejdet indebærer, at jobkonsulenter fra jobcenteret er aktivt involveret i stu-forløbet

og understøtter et beskæftigelsesrettet fokus allerede under uddannelsen.

I en tredje kommune beskriver to ansatte et tæt og velfungerende samarbejde med

de lokale stu-institutioner. Det sidste år af stu-forløbet bliver de unge tilknyttet en

vejleder fra jobcenteret – den samme person, som også følger dem efter endt stu.

Det bidrager til kontinuitet og tryghed i overgangen. Samarbejdet understøttes af et

fælles årshjul, som strukturerer samarbejdet mellem jobcenter og stu. Årshjulet sik-

rer systematisk koordinering og tydeliggør, hvornår forskellige aktiviteter og møder

finder sted, hvem der deltager, og hvem der har ansvaret.

I de to øvrige kommuner tyder samtalerne ikke på, at der er etableret et samarbejde

ud over det, der følger kvalitetsaftalen. Jobcenteret involveres tidligst ét år før af-

slutningen af stu og deltager i udslusningsmøder, hvor der typisk tales med den

unge om dennes drømme og forventninger.

Tidligere undersøgelser peger ligeledes på, at et godt udslusningsforløb bl.a. ken-

detegnes ved et tæt samarbejde mellem den unge, stu-institutionen og relevante

kommunale aktører – samt et tidligt fokus på tiden efter stu (Epinion, 2019).

3.1.2

Individuelt tilrettelagt forløb

Kommunerne har som tidligere beskrevet generelt ikke konkrete og afgrænsede

indsatser til målgruppen. De fremhæver, at behovene varierer betydeligt fra ung til

ung, og at indsatserne derfor tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i, hvad

den enkelte er klar til efter endt stu.

En sagsbehandler understreger, at løsningen altid tilpasses den enkelte unge. Fokus

er på at sætte den unge i centrum og finde det bedste tilbud, da målgruppen har

meget forskellige udfordringer. I tråd hermed udtaler en jobcenterchef og en sags-

behandler i en anden kommune, at de unge får den indsats, de har behov for, eller

som er nødvendig.

To kommuner nævner derudover IPS (Individuel Placering og Støtte) som en metode

til et individuelt, håndholdt og fleksibelt forløb, tilrettelagt efter den enkeltes ønsker

og præferencer. I den ene kommune fortæller man, at det nuværende arbejder min-

der om IPS, men endnu ikke fuldt følger metoden. Begge kommuner planlægger at

implementere IPS fremadrettet med støtte fra midler, de har søgt via Ungeløftet.

3.1.3

Godt samarbejde med lokale virksomheder

For at få de unge fra stu-forløb i et fleksjob er et godt samarbejde med lokale virk-

somheder afgørende – sådan lyder det fra flere af de kommuner, vi har talt med.

Samarbejdet beskrives som gensidigt: Jobcentrene kan kontakte virksomhederne,

når de har en ung, der kunne passe ind, mens virksomhederne også kan henvende

sig til kommunerne, hvis de mangler medarbejdere.

En sektionsleder fremhæver, at deres stærke virksomhedssamarbejde er nøglen til

succes for denne gruppe unge. Her starter de unge deres praktik i en virksomhed

allerede i det sidste år af stu, og timerne øges gradvist. Sagsbehandleren fortæller

også om et CSR-samarbejde med lokale virksomheder, hvor virksomhederne giver

borgere på kanten af arbejdsmarkedet en chance for at få et arbejde, der passer til

dem. Derudover rekrutterer virksomhederne via jobcenteret.

En jobcenterleder i en anden kommune påpeger, at de ikke har ”hylderne fyldt med

tilbud” til målgruppen, men at de tror på, at virksomhedspraktik er vejen frem. En

sagsbehandler supplerer, at for nogle af de unge, der har afsluttet stu, er virksom-

hedspraktik ikke relevant, da stu-forløbet har gjort dem livsduelige og klar til ar-

bejdsmarkedet. Generelt beskrives samarbejdet med de lokale virksomheder som

godt og gensidigt. Kommunerne arbejder med en kombination af lønnede timer og

praktiktimer, hvilket opleves som en fordel for virksomhederne, da det fungerer som

et naturligt skridt mod fleksjob.

3.1.4

Fast(e) kontantperson(er)/mentorer

En undersøgelse viser, at brugen af en fast kontaktperson eller mentor har en posi-

tiv sammenhæng med, at den unge gennemfører stu, og er med til at sikre gode

overgange (Epinion, 2019).

Fire kommuner beskriver, at de anvender en eller to faste kontaktpersoner eller

mentorer, som følger den unge indtil arbejdsmarkedet (i det omfang det er muligt).

Mentoren hjælper især med at bringe den unge ud i praktik hos virksomheder, men

assisterer også med andre opgaver, som ledsagelse til læge eller hjælp til bolig.

Tildelingen af fast kontaktperson varierer tidsmæssigt. I nogle kommuner kobles

den unge tidligt med en medarbejder i jobcenteret. En sektionsleder fremhæver, at

de har en jobkonsulent tilknyttet under stu-forløbet, som fortsætter som kontakt-

person efter afslutningen.

I en anden kommune beskriver en sagsbehandler, at vedkommende varetager alle

stu-elever i kommunen og følger dem fra starten af stu-forløbet, herunder også del-

tagelse i vurderingen af, om den unge er i målgruppen for en stu. Efter endt stu for-

bliver den enkelte unge tilknyttet sagsbehandleren, hvilket mindsker unødige sags-

behandlerskift og sikrer kontinuitet i kendskab og samarbejde.

En tredje kommune fortæller, at de lægger vægt på at matche den unges udfordrin-

ger med ungevejlederens kompetencer og personlighed under stu-forløbet for at

opbygge en stærk relation. Ungevejlederen følger den unge fra overgangen fra stu

og frem til afklaring.

Der er også eksempler på, at den faste kontaktperson eller mentor tilbydes gennem

eksterne leverandører (jf. afsnit 3.1.5).

3.1.5

Brug af private leverandører af individuelle beskæftigelsesrettede

forløb

To kommuner anvender eksterne leverandører i deres beskæftigelsesrettede arbejde

med målgruppen.

I den ene kommune anvendes en enkelt ekstern leverandør, som tilbyder individu-

elle forløb til unge, der ikke er afklaret under stu. Disse forløb kan vare, indtil den

unge er afklaret til enten fleksjob eller førtidspension – og indebærer tilknytning til

en mentor eller virksomhedskonsulent.

Den anden kommune benytter flere forskellige eksterne aktører afhængigt af den

unges behov. Her tilbydes individuelt tilrettelagte mentorforløb, hvor den unge ty-

pisk mødes ugentligt med en mentor, som løbende rapporterer til kommunen om

den unges progression. Mentorforløbet kan inkludere hjælp til CV, besøg på prak-

tiksteder, jobsøgning samt samtaler om øvrige problemstillinger.

Gennem vores samtaler med de fire kommuner er vi stødt på et par eksempler på

mere konkrete tilbud, der eksisterer. Disse er beskrevet i Boks 3.3.

Disse forløb koster mellem 900 og 1.700 kr. om ugen og varer fra omkring 3 måneder til 1 år.

Boks 3.3

Eksempler på tilbud

VP+

VP+ er et tilbud til unge mellem 15-24 år, der har til formål at ruste dem til et liv på

arbejdsmarkedet. Målgruppen er hovedsageligt unge, som er i en gråzone mellem

særligt tilrettelagt uddannelse (stu) og forberedende grunduddannelse (fgu).

Indsatsen er baseret på virksomhedspraktik, vejledning og coaching.

De unge er i en periode på ca. et halvt år i virksomhedspraktik hos lokale virk-

somheder 3-4 dage om ugen, mens de 1-2 dage om ugen deltager i gruppefor-

løb, hvor de får coaching og vejledning i alt fra sociale relationer til livet på ar-

bejdsmarkedet. Der er i indsatsen desuden mulighed for opkvalificering af skole-

færdigheder, og der er også sat tid af til fysisk træning, som kan sikre mere over-

skud i en travl hverdag på arbejdsmarkedet eller med uddannelse.

Spiren

Spiren er et tilbud til unge i alderen 15-25 år, der har brug for ekstra støtte til at

blive klar til fx fgu, erhvervsskole eller job. Det er en individualiseret indsats, der

fokuserer på den enkelte elevs behov og målsætning. Målet med tilbuddet er, at

den unge bliver klar til uddannelse eller job. Der er 10 tilmeldte unge ad gangen.

Spiren laver et individuelt struktureret forløb til den unge i samarbejde med den

kommunale ungevejleder. De unge har mulighed for 1:1-mentorsamtaler samt

månedlige forløbssamtaler. Spiren sender derudover ugentligt en skriftlig status

på hver enkelt elev.

Fire temaer danner rammen om Spiren: almen undervisning, fødevareproduktion,

sundhed og fitness samt medborgerskab.

Forløbet inkluderer bl.a. et hygiejnekursus og giver mulighed for praktik og efter-

følgende overgang til job hos en af deres omkring 100 samarbejdspartnere.

3.2

Omkostninger forbundet med den aktive

beskæftigelsesindsats og Flexuddannelsen

Kommunerne, som vi har talt med, laver kun i begrænset omfang konkrete og af-

grænsede tilbud til unge, der ville være i målgruppen for Flexuddannelsen. De be-

skriver, at de unge modtager kommunens sædvanlige beskæftigelsesindsats, og at

indsatserne tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i, hvad den enkelte er klar

til efter endt stu. Det er derfor ikke muligt at lave en omkostningsvurdering af en-

keltstående erhvervsrettede indsatser til målgruppen. I stedet sammenlignes om-

kostningerne forbundet med den aktive beskæftigelsesindsats i sin helhed med om-

kostningerne forbundet med Flexuddannelsen.

En sådan omkostningsvurdering er omfattende og ligger uden for rammerne af

denne analyse. Kommunerne har forskellig registrerings-, organiserings- og konte-

ringspraksis med hensyn til udgifterne til beskæftigelsesindsatsen. Det vanskeliggør

en sammenligning af hver kommunes gennemsnitlige udgifter til beskæftigelsesind-

satsen. Børne- og Undervisningsministeriet har i forbindelse med dette projekt der-

for bedt Beskæftigelsesministeriet oplyse om omkostningerne til den aktive beskæf-

tigelsesindsats.

Omkostningerne til den aktive beskæftigelsesindsats varierer på tværs af ydelseska-

tegorier. Med målgruppen af unge, der har fuldført en stu, vurderer Beskæftigelses-

ministeriet det derfor mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i kommunernes

gennemsnitlige udgifter til de personer, som modtager uddannelseshjælp.

Det er

imidlertid et opmærksomhedspunkt, at den gruppe af personer, der modtager ud-

dannelseshjælp, er en noget bredere målgruppe end de unge, der påbegynder

Flexuddannelsen, både i forhold til alder og udfordringer.

Kommunernes gennemsnitlige enhedsomkostning til den aktive beskæftigelsesindsats

for uddannelseshjælpsmodtagere skønnes af Beskæftigelsesministeriet at udgøre ca.

38.000 kr. årligt pr. fuldtidsperson, der modtager uddannelseshjælp, på landsplan

(omregnet til 2025-pris- og lønniveau). Denne enhedsomkostning er baseret på en

gennemsnitlig aktiveringsgrad på ca. 20 % og en redskabssammensætning med for-

holdsvis mange tilbud om vejledning og opkvalificering. Derudover er den baseret på,

at kommunernes gennemsnitlige enhedsomkostning til aktivering af uddannelses-

hjælpsmodtagere skønnes at udgøre ca. 185.000 kr. årligt pr. fuldtidsaktiveret, dvs.

omregnet til aktivering 37 timer om ugen i 52 uger pr. år (omregnet til 2025-pris- og

lønniveau). Dette skøn er hovedsageligt baseret på kommunernes regnskabs- og akti-

vitetsoplysninger for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for 2023, men også

Fra 1. juli 2025 er uddannelseshjælp som ydelse afskaffet, og de unge vil i stedet modtage kontanthjælp på

grundsats.

på et skøn for aktivering i 2025.

I enhedsomkostningen indgår driftsudgifter ved ak-

tivering via vejledning og opkvalificering, merudgifter til løntilskud i forhold til ydelse,

og at der ikke er driftsudgifter ved aktivering i virksomhedspraktik. Ud over dette

kommer kommunernes administrative udgifter til sagsbehandling, samtaler mv. samt

udgifter til de ydelser, som knytter sig til de unges forløb.

Til sammenligning koster en årselev på Flexuddannelsen ifølge Glad Fonden ca.

190.000 kr. (omregnet til 2025-pris- og lønniveau). Det vil sige samlet ca. 380.000 kr.

pr. årselev over de 2 år, uddannelsen varer (Børne- og Undervisningsudvalget, 2024-

2025). Flexuddannelsen har årligt et ugentligt timetal på 25 timer og en varighed på

40 uger (Glad Fonden, 2023). Det svarer til en aktiveringsgrad på ca. 50 % af en fuld-

tidsperson.

Ydelser til den unge samt kommunernes udgifter forbundet med den

unges forløb ud over Flexuddannelsen er ikke medtaget.

Der gøres af Beskæftigelsesministeriet opmærksom på, at der fra 2026 og fremover forventes et fald i den

gennemsnitlige enhedsomkostning pr. fuldtidsperson. Det skyldes bl.a., at der som følge af beskæftigelses-

reformen ikke vil være en fortsættelse af særlige regler om forholdsvis meget aktivering af uddannelses-

hjælpsmodtagere, men at minimumsreglerne om aktivering af de unge kontanthjælpsmodtagere fremover

bliver de samme som for fx kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats.

Oplyst af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2025 til VIVE i forbindelse med dette projekt.

En fuldtidsperson udgør 1.924 timer om året, hvilket svarer til en standard fuldtidsstilling med en 37-timers

arbejdsuge ganget med 52 uger. 25 timer om ugen i 40 uger svarer til 1.000 timer om året.

Potentiel national målgruppe

for Flexuddannelsen

I dette kapitel giver vi et forsigtigt bud på antallet af unge på lands- og kommune-

plan, som kunne være i målgruppen for Flexuddannelsen, blandt dem, der ikke har

modtaget den. Analysen har til hensigt at bidrage til en vurdering af potentialet for

Flexuddannelsen som et landsdækkende tilbud. Analysen bygger udelukkende på

registerdata, og vi anvender to forskellige tilgange til at vurdere Flexuddannelsens

skaleringsmuligheder.

Boks 4.1

Undersøgelsesspørgsmål og hovedkonklusioner i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

▪

Hvor mange unge er potentielt set i målgruppen for Flexuddannelsen på

lands- og kommuneplan?

Vi finder, at:

▪

I perioden 2017-2024 fuldførte i gennemsnit ca. 1.700 unge om året en sær-

ligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu). 13.600 unge har i alt fuldført en

stu i perioden.

▪

Mellem 204 og 520 af de unge, der hvert år fuldfører en stu, er potentielt i

målgruppen for Flexuddannelsen. Det svarer til mellem 12 % og 30 % af de

unge, som årligt fuldfører en stu.

▪

26 kommuner har mindst syv elever i målgruppen for Flexuddannelsen pr. år

i gennemsnit i perioden fra 2017-2024. Flexuddannelsen foregår i dag på

hold med ca. syv elever.

Resultaterne skal ses som et forsigtigt skøn, da analysen bygger på følgende

strenge antagelser:

◼

Forholdet mellem antal afsluttede stu-forløb og påbegyndte Flexuddannel-

ser i de tre kommuner, der udbyder Flexuddannelsen, antages at kunne ge-

neraliseres til alle kommuner.

Baseret på et udtræk af oplysninger fra Danmarks Statistiks elevregister om alle de unge, der påbegynder en

stu i perioden 2014-2024.

◼

Kommuner har nogenlunde samme vurdering af målgruppen for stu, således

at elevgrundlaget er det samme i alle kommuner.

◼

I den ene del af skaleringsøvelsen antager vi, at Københavns, Aarhus og Es-

bjerg Kommuner tilbød Flexuddannelsen til alle de unge, som uddannelsen

var relevant for. Der har dog i forsøgsperioden været en begrænsning på,

hvor mange der kunne påbegynde uddannelsen. Der kan derfor potentielt

have været flere unge, som den enkelte kommune gerne ville have tilbudt

uddannelsen til, havde de haft muligheden for det.

◼

Det er muligt at etablere et lokalt samarbejde med virksomheder, således at

Flexuddannelsen kan oprettes, hvis der er tilstrækkeligt med unge.

◼

Der tages ikke højde for, at unge, der bor i én kommune, potentielt ville kunne

transportere sig selv til Flexuddannelsen, hvis den lå i en anden kommune.

4.1

Skalering af Flexuddannelsen på landsplan

For at komme tættere på et bud på, hvor mange der faktisk vil være i målgruppen

for Flexuddannelsen, hvis den blev udbredt på landsplan, laver vi skaleringsøvelsen

på to forskellige måder. De to tilgange giver et interval, som er vores forsigtige skøn

vedr. størrelsen af målgruppen for Flexuddannelsen. Der ligger mange antagelser og

forhold bag skaleringsøvelsen, som det ikke er muligt at tage hensyn til, hvilket er

vigtigt at understrege i tolkningen af resultaterne. Tabel 4.1 er en oversigt over de

to tilgange og de antagelser, de bygger på.

Tabel 4.1

Metoden bag de to tilgange til vurdering af målgruppen for

Flexuddannelsen

Tilgang

Metodisk tilgang og centrale antagelser

Tilgang 1:

204-408 unge

Analysen gennemføres i tre trin:

Først identificeres alle, der gennemførte en stu i årene 2017-2024. Fremadrettet forventes

antallet af unge, der tilbydes og fuldfører stu, at være det samme.

Dernæst identificeres det antal unge fra en årgang, der fuldfører en stu og efterfølgende

på-

begynder

Flexuddannelsen i Aarhus, Esbjerg og Københavns Kommuner.

Til sidst beregnes det, hvor stor en andel de, der påbegynder Flexuddannelsen, udgør af

dem, der fuldfører en stu i hhv. Københavns, Esbjerg og Aarhus Kommuner, og det antages,

at denne gennemsnitlige andel kan overføres til resten af landet.

Tilgang

Metodisk tilgang og centrale antagelser

Tilgang 2:

520 unge

Analysen gennemføres i tre trin:

Først identificeres alle, der gennemførte en stu i årene 2017-2024. Fremadrettet forventes

antallet af unge, der tilbydes og fuldfører stu, at være den samme.

Dernæst identificeres de unge fra en årgang, der fuldfører en stu og efterfølgende

påbegyn-

der

Flexuddannelsen i Aarhus, Esbjerg og Københavns Kommuner.

Til sidst laves en matching-analyse: Af den gruppe unge, som blev identificeret i første trin,

identificeres ved hjælp af matching det antal unge, der har de samme karakteristika som

dem, der har påbegyndt Flexuddannelsen, og som er identificeret i trin to.

Vi antager, at de

valgte karakteristika i matching-analysen er centrale til udvælgelsen af unge til Flexuddan-

nelsen.

Kilde:

VIVE.

Tilgang 1

I Københavns, Esbjerg og Aarhus Kommuner påbegyndte i gennemsnit 12 % og

maksimalt 24 % af en årgang Flexuddannelsen ud af den gruppe af unge, der gen-

nemførte en stu.

Hvis vi overfører denne andel til resten af landet, svarer det til

204-408 unge årligt på landsplan, når omkring 1.700 unge gennemfører en stu år-

ligt. Med denne tilgang tager vi ikke hensyn til, at der kan være forskel på, hvem

den enkelte kommune vurderer er i målgruppen for stu, eller på, hvem Flexuddan-

nelsen tilbydes til på tværs af kommuner.

Tilgang 2

I den anden tilgang anvender vi matching for at identificere de unge, der er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den. Det vil sige, at med ud-

gangspunkt i den gruppe af unge, der påbegynder Flexuddannelsen, finder vi en

gruppe sammenlignelige unge blandt alle andre unge, der har gennemført stu, men

som ikke modtog Flexuddannelsen.

Vi finder i gennemsnit 520 sammenlignelige

unge pr. årgang på landsplan for perioden 2017-2024.

Selvom de matchede unge ligner dem, der fuldfører Flexuddannelsen, er det natur-

ligvis ikke sikkert, at de alle vil kunne påbegynde og gennemføre Flexuddannelsen.

Der er mange forhold, som matching-analysen ikke kan tage hensyn til. Selvom den

fx medtager de unges typer af funktionsnedsættelser, kan der være andre forhold,

der afgør, om de unge i sammenligningsgruppen kan gennemføre Flexuddannelsen.

Her anvendes de faktiske personer, matching-analysen identificerer, og ikke den vægtede gruppe, idet det

faktiske antal personer her er relevant.

Gennemsnit af stu-årgange fra årene 2017-2024.

Vi ser her udelukkende på, hvilke unge der ligner unge på Flexuddannelsen ud fra deres køn, alder ved fuld-

ført stu, modtaget ydelse, i måneden efter de fuldfører en stu, og syv overordnede typer af funktionsned-

sættelser.

Ud over de unge, der allerede har påbegyndt Flexuddannelsen.

Der kan også være økonomiske forhold, som begrænser optaget, eller at der ikke er

et match mellem den praktikplads, der tilbydes gennem Flexuddannelsen, og de un-

ges fremtidsønsker.

Samlet set vurderer vi, at potentialet for Flexuddannelsen er mellem 204 og 520

unge årligt. HBS Economics (2022) vurderede også størrelsen på målgruppen for

Flexuddannelsen og fandt, at på landsplan kunne man som minimum optage 250

elever pr. år. Tilgangen til deres vurdering er en helt tredje, og de tre tilgange og

deres resultater viser, at der er forskellige måder at lave vurderingen på, som hver

især bygger på forskellige antagelser og forbehold.

4.2

Skalering af Flexuddannelsen på kommuneniveau

Med udgangspunkt i de unge, der er identificeret i matching-analysen i tilgang 2

som beskrevet ovenfor, undersøger vi, hvilke kommuner der potentielt har unge nok

i målgruppen for Flexuddannelsen blandt dem, der ikke har påbegyndt den, til at

oprette den.

Figur 4.1 viser, hvordan kommunerne fordeler sig med hensyn til antallet af unge i

målgruppen pr. år i gennemsnit i perioden fra 2017-2024 fra færre end 7 unge til 15

unge eller flere. Det kan diskuteres, hvornår en kommune har tilstrækkeligt med

unge til at oprette et hold. I 72 kommuner identificerer matching-analysen færre

end 7 unge, som har fuldført en stu, og som er i målgruppen for Flexuddannelsen

pr. år.

Der er typisk 7 elever på et hold på Flexuddannelsen, hvorfor dette antal an-

vendes som nederste grænse for, hvornår en kommune ville kunne oprette et hold

(Glad Fonden, 2025).

I 14 kommuner identificeres mellem 7-9 unge, som har fuld-

ført en stu, og som er i målgruppen for Flexuddannelsen, pr. år i gennemsnit i perio-

den fra 2017-2024, og i 9 kommuner identificeres mellem 10-14 unge. I 3 kommu-

ner identificeres mindst 15 unge, som har fuldført en stu, og som er i målgruppen

for Flexuddannelsen, pr. år i gennemsnit i perioden fra 2017-2024.

HBS Economics tager udgangspunkt i, at man har visiteret ca. 50 personer pr. årgang til uddannelsen, som

overvejende er borgere i Københavns, Aarhus og Esbjerg Kommuner. Disse tre kommuner udgør ca. 20 %

af den danske befolkning, hvilket svarer til, at man som minimum ville kunne optage 250 elever om året

(HBS Economics, 2022).

Beregningsgrundlaget er alle unge, der har gennemført stu i perioden 2017-2024.

Holdene kunne laves mindre for at passe til både antallet af unge i målgruppen i den enkelte kommune og

størrelsen på virksomheden, som de unge tilknyttes, men det ville samtidig øge omkostningen til uddan-

nelsen pr. ung.

Unge, der allerede er påbegyndt Flexuddannelsen, er ikke en del af optællingen.

Figur 4.1

Antal unge i målgruppen i gennemsnit pr. kommune pr. år i

perioden 2017-2024

Figuren viser de kommuner, hvor der er hhv. færre end 7, 7-9, 10-14 og flere end 15 unge i målgrup-

pen for Flexuddannelsen blandt dem, der fuldfører en stu, pr. år i gennemsnit i perioden 2017-2024.

Kilde:

VIVE.

For at simplificere analysen tager vi ikke hensyn til, at unge kan bo i én kommune

og gå på Flexuddannelsen, der udbydes i en anden kommune. Det skyldes for det

første, at vi som udgangspunkt antager, at en kommune kun vil oprette uddannel-

sen, hvis de i kommunen selv har en tilstrækkelig stor målgruppe til at fylde et hold.

For det andet kræver det en del flere antagelser, hvis vi skulle medregne unge fra

andre kommuner. Eksempelvis antagelser om, hvor langt en ung har mulighed for at

transportere sig for at gå på uddannelsen, hvilket igen beror på infrastrukturen i lo-

kalområdet samt den unges udfordringer.

Beregnes antallet af unge på region-niveau i stedet, har alle regioner tilstrækkeligt med unge til at oprette

Flexuddannelsen, men det er formentlig urealistisk at forvente, at alle unge i regionen har mulighed for at

gennemføre Flexuddannelsen pga. den længere transport.

Vurderingen af skaleringen er derudover baseret på, at der optages et separat hold

årligt, således at unge, der påbegynder Flexuddannelsen, over de 2 år uddannelsen

tager, ikke blandes. Dette gør vi, fordi Flexuddannelsens uddannelsesmodel er op-

bygget således, at år 1 består af et basisforløb på 6 uger med intro og derefter 34

uger med praksislæring på uddannelsesvirksomhed, og hvor år 2 består af 34 uger

med praksislæring og individuelle praktikker og derefter 6 ugers forberedelse til ek-

samen samt selve eksamen (Glad Fonden, 2023).

I vurderingen af de kommunale skaleringsmuligheder er det et opmærksomheds-

punkt, at det ikke er givet, at alle unge i målgruppen for Flexuddannelsen i en kom-

mune vil finde Flexuddannelsen interessant. Det gælder måske særligt i de kommu-

ner, hvor der i forvejen er få unge i målgruppen og kun mulighed for at oprette ét

hold inden for en bestemt branche. Det kan være, der oprettes et hold inden for de-

tail, men hvis den unge har et ønske om at arbejde med fødevarer, er det ikke sik-

kert, den unge vil påbegynde Flexuddannelsen, selvom muligheden er der. Man

kunne derudover også forestille sig, at de kommuner, som i forvejen oplever, at de

har succes med at få målgruppen i beskæftigelse, har mindre incitament til at imple-

mentere Flexuddannelsen.

4.3

Antagelser i skaleringsøvelsen

Vurderingen af muligheden for at skalere Flexuddannelsen bygger på en række an-

tagelser.

Tal fra tre kommuner

Vores forventning til, hvor stor en andel af de unge der potentielt kunne påbegynde

eller færdiggøre Flexuddannelsen, stammer fra tre kommuner (Aarhus, Esbjerg og

København), idet de har arbejdet med Flexuddannelsen i længst tid og er de kom-

muner med flest unge, der har påbegyndt uddannelsen. Det vil sige, at hvis andelen,

der påbegynder Flexuddannelsen i disse tre kommuner, er meget højere, end hvad

man kan mønstre i andre kommuner, opjusteres vores forventninger. Hvis antallet af

unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, til gengæld har været meget mindre, ek-

sempelvis fordi uddannelsen først skulle etableres, nedjusteres vores forventninger

til potentialet for Flexuddannelsen.

Begrænsning på optag i Københavns, Aarhus og Esbjerg Kommuner

Det antages, at Københavns, Aarhus og Esbjerg Kommuner har tilbudt Flexuddan-

nelsen til alle de unge, som de mente kunne have gavn af den. Der har dog i for-

søgsperioden været en begrænsning på, hvor mange der kunne påbegynde

uddannelsen. Der kan derfor potentielt have været flere unge, som den enkelte

kommune gerne ville have tilbudt uddannelsen, havde de haft muligheden for det.

Dette betyder, at den andel, der påbegynder Flexuddannelsen i de tre kommuner,

potentielt er lavere, end den kunne have været, hvilket ydermere betyder, at vi po-

tentielt underestimerer størrelsen på målgruppen.

Kommuner har samme vurdering af målgruppen for stu

Beregningen af en potentiel målgruppe for Flexuddannelsen bygger på, at kommu-

nerne har samme vurdering af målgruppen, som de tilbyder stu til. Hvis nogle kom-

muner tilbyder stu til unge, som egentlig er i målgruppen for en forberedende grund-

uddannelse (fgu) og dermed har et højere funktionsniveau, vil de reelt ikke være i

målgruppen for stu, og således overvurderes målgruppen for Flexuddannelsen.

Lokalt samarbejde kan finde sted i alle kommuner

Flexuddannelsen forudsætter samarbejde med lokale virksomheder, da undervisnin-

gen foregår på virksomheden. Det kræver derfor både virksomheder af en vis stør-

relse og villighed til samarbejde. Selvom målgruppen er tilstrækkeligt stor i en kom-

mune, er uddannelsen ikke nødvendigvis mulig uden samarbejdsvillige virksomhe-

der. Uddannelsesvirksomheder stiller et undervisningslokale til rådighed, hvor ele-

verne indgår i praksisnær teoriundervisning en time dagligt, og bidrager derudover

ofte med arbejdstøj. Derudover er faglæreren fra Flexuddannelsen en uge i praktik

på virksomheden for at blive introduceret til arbejdsgange og de medarbejdere fra

virksomheden, der skal indgå i forløbet med de unge fra Flexuddannelsen (Glad

Fonden, 2023).

Konklusion

Unge under 25 år, som har særlige behov, der gør, at de ikke kan gennemføre en

ungdomsuddannelse, får tilbudt en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu).

Unge, der påbegynder en stu, er en heterogen gruppe, der er udfordrede på forskellig

vis, og som kan have en række forskellige funktionsnedsættelser. For en andel stu-

elever er en plads på arbejdsmarkedet ikke en mulighed pga. deres funktionsnedsæt-

telser. Andre stu-elever vil have forudsætningerne, men overgår ikke direkte til videre

uddannelse og beskæftigelse efter deres stu. Denne gruppe bliver tilknyttet jobcente-

ret og modtager her forskellige tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats. Den 2-

årige forsøgsuddannelse, Flexuddannelsen, kan være en relevant indsats for kommu-

nerne for den del af stu-eleverne, som har potentiale for et fleksjob. Det er en er-

hvervsrettet forsøgsuddannelse for unge mellem 18 og 30 år med kognitiv funktions-

nedsættelse, som har afsluttet en stu. Uddannelsen kombinerer praktik, virksomheds-

forløb og undervisning og har til formål at udvikle de unges kompetencer inden for

nogle konkrete fagområder og at give de unge en uddannelse på et niveau, der gør

det muligt for dem efter afsluttet Flexuddannelse at få og fastholde et fleksjob i den

branche, de er uddannet inden for (Glad Fonden, 2023).

Som et led i Børne- og Undervisningsministeriets vurdering af potentialet for et

landsdækkende erhvervsrettet uddannelsestilbud for unge, der har fuldført en stu,

er formålet med denne rapport at fokusere på eksisterende beskæftigelsestilbud til

unge, som er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den.

Vi undersøger beskæftigelsen blandt de sammenlignelige unge, der har fuldført en

stu og er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, sammen-

lignet med de unge, der faktisk har påbegyndt Flexuddannelsen. Derudover identifi-

cerer vi kommuner, som har succes med at få unge, der har fuldført en stu, i be-

skæftigelse, og beskriver fællestræk ved deres praksis. Endelig giver vi et forsigtigt

bud på, hvor mange der er i målgruppen for Flexuddannelsen på landsplan. I dette

kapitel sammenfatter vi analysernes konklusioner.

5.1

Resultater

Omdrejningspunktet for undersøgelsen er en sammenligning af unge, der har fuld-

ført en stu og påbegynder Flexuddannelsen, med unge, der har fuldført en stu og

ikke påbegynder Flexuddannelsen. I en sammenligning mellem disse to grupper er

det ikke uvæsentligt, hvem der sammenlignes med. For at komme tættere på at

identificere unge, der er sammenlignelige med unge, der har påbegyndt Flexuddan-

nelsen, anvendes matching.

Ved matching identificeres en gruppe unge, der har modtaget kommunernes sæd-

vanlige beskæftigelsestilbud, men som ikke har modtaget Flexuddannelsen, og som

ligner unge på Flexuddannelsen på udvalgte karakteristika. De identificerede unge

tildeles en vægt, alt efter hvor meget de hver især skal bidrage i analysen, således at

gruppen i sin helhed afspejler samme fordeling på matching-variablene som grup-

pen af unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen. Brugen af vægte gør, at man be-

skriver en konstrueret, balanceret situation, som ikke findes i virkeligheden, men

som giver et bedre grundlag for at sige noget om forskelle mellem grupper på fx

beskæftigelse, der ikke skyldes forskelle i karakteristika mellem dem.

Lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse for de unge, som er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den

Sammenlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som ikke har

modtaget den, har lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end dem, der

har påbegyndt Flexuddannelsen.

3,5 år efter en fuldført stu er sandsynligheden for beskæftigelse (ordinær beskæfti-

gelse, fleksjob eller uddannelse) for de sammenlignelige unge, der er i målgruppen

for Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, 16 procentpoint lavere end for

dem, der har påbegyndt den. Resultatet er statistisk signifikant på 5-%’s signifikans-

niveau. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse 2,5 og 3 år efter en fuldført stu

er 13 procentpoint lavere blandt de sammenlignelige unge, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke modtog den, sammenlignet med de unge, der har.

Disse to resultater er dog forbundet med en vis statistisk usikkerhed, idet kun det

ene er marginalt statistisk sikkert (på 10-%’s signifikansniveau), mens det andet er

forbundet med så megen statistisk usikkerhed, at vi ikke kan sige, om der er forskel

mellem de to grupper.

Andelen i beskæftigelse er lavere blandt de unge, der er i målgruppen for

Flexuddannelsen, men som ikke har modtaget den, end blandt de unge, der

har påbegyndt Flexuddannelsen

Når de sammenlignelige unge, der er i målgruppen for Flexuddannelsen, men som

ikke modtog den, vægtes, så de ligner unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen, på

de matchede karakteristika, er 23 % i beskæftigelse 2,5 år efter en fuldført stu, og 27

% er i beskæftigelse efter 3,5 år. Heraf har hhv. 15 % og 19 % et fleksjob. Andelen i

beskæftigelse er lavere sammenlignet med unge, der har påbegyndt Flexuddannelsen,

hvor 36 % er i beskæftigelse 2,5 år efter en fuldført stu, og 43 % efter 3,5 år. På begge

nedslagstidspunkter er størstedelen af dem i beskæftigelse i et fleksjob.

Mellem 204 og 520 af de unge, der hvert år fuldfører en stu, er potentielt i

målgruppen for Flexuddannelsen på landsplan

Fra 2017 til 2024 har 1.700 unge årligt i gennemsnit fuldført en stu, men ikke alle er

i målgruppen for Flexuddannelsen. Vi beregner størrelsen på målgruppen ved hjælp

af to forskellige tilgange.

På tværs af de to tilgange vurderer vi, at mellem 204 og 520 unge årligt er i mål-

gruppen for Flexuddannelsen. Det svarer til mellem 12 og 30 % af en stu-årgang.

Vurderingen af skaleringspotentialet for Flexuddannelsen beror på en række anta-

gelser, som er vigtige at have for øje i tolkningen af resultaterne. Blandt andet at

den andel, der efter fuldførelsen af en stu påbegynder Flexuddannelsen i Aarhus, Es-

bjerg og Københavns Kommuner, kan generaliseres til alle landets kommuner, og at

denne andel eller antallet, der fuldfører en stu, ikke bliver mindre over tid.

Kommunale skaleringsmuligheder er begrænsede, og omkostningerne ved

Flexuddannelsen er høje

Det vurderes, at ca. en fjerdedel af kommunerne har minimum syv unge i målgrup-

pen for Flexuddannelsen i gennemsnit pr. årgang, der fuldfører stu. På Flexuddan-

nelsen består holdene af ca. syv unge. I 72 kommuner identificerer matching-analy-

sen færre end syv unge, som har fuldført en stu, og som er i målgruppen for Flexud-

dannelsen, pr. år i gennemsnit i perioden fra 2017-2024. I 14 kommuner identifice-

res mellem 7-9 unge, og i 9 kommuner identificeres mellem 10-14 unge. I 3 kom-

muner identificeres mindst 15 unge, som har fuldført en stu, og som er i målgrup-

pen for Flexuddannelsen, pr. år i gennemsnit i perioden fra 2017-2024.

I vurderingen af de kommunale skaleringsmuligheder er der yderligere det ben-

spænd, at oprettelse af Flexuddannelsen kræver, at der er lokale virksomheder, som

vil deltage med alt, hvad det indebærer i forhold til at stille lokaler og medarbejder-

ressourcer til rådighed, da en stor del af undervisningen foregår på virksomheden.

Ydermere er det ikke givet, at alle unge i målgruppen for Flexuddannelsen i en gi-

ven kommune vil finde Flexuddannelsen interessant. Det gælder måske særligt i de

kommuner, hvor der i forvejen er få unge i målgruppen og kun mulighed for at op-

rette ét hold inden for en bestemt branche. Man kunne også forestille sig, at de

kommuner, som i forvejen oplever, at de har succes med at få målgruppen i beskæf-

tigelse, har mindre incitament til at implementere Flexuddannelsen.