BUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 13: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+-programmet for 2028-2034, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2025-26
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Forslag fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2028-2034 og op-

hævelse af Forordningerne (EU) 2021/817 og (EU) 2021/888

KOM (2025)/549

1. Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM (2025)/549 af 16. juli 2025 fremlagt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+-programmet

for perioden 2028-2034 og ophævelse af Forordningerne (EU) 2021/817 og (EU)

2021/888. I programforslaget indgår desuden det tidligere selvstændige europæi-

ske solidaritetskorps. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 165, artikel

166 samt artikel 214 stk. 5. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er et sektorprogram under den flerårige finansielle ramme for perioden

2028-2034.

Programmets formål er at styrke et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sam-

menhængende Europa gennem livslang læring samt udvikling af færdigheder og

kompetencer til både livet og arbejdslivet. Det skal fremme EU’s værdier,

demokra-

tisk deltagelse, solidaritet, social inklusion og lige muligheder, og være et centralt

redskab for en færdighedsunion, et europæisk uddannelsesområde og strategisk

samarbejde på uddannelsesområdet. Programmet skal også støtte politisk samar-

bejde om ungdom og idræt for at fremme et mere inkluderende og robust Europa

med stærkere samfundsbånd og solidaritet.

Erasmus+-programforslaget er struktureret i to sektioner, som går på tværs af de

tre sektorområder for uddannelse, ungdom og idræt, nemlig læringsmuligheder for

alle (sektion 1) og støtte til kapacitetsopbygning (sektion 2).

I Europa-Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for 2028-2034 er der

i alt foreslået afsat 40,8 mia. EUR svarende til ca. 305 mia. DKK i løbende priser til

dette program. Det endelige beløb fastsættes som led i forhandlingerne om den

flerårige finansielle ramme for 2028-2034. Derudover er der med forslaget lagt op

til, at der kan tilføres et endnu ikke defineret beløb fra forordning (EU)2025/551 af

Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Globalt Europa-program.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Den 20. oktober 2025

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

587432

Børne- og

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Side 1/18

BUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 13: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+-programmet for 2028-2034, fra børne- og undervisningsministeren

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Forslaget har statsfinansielle konsekvenser i form af en udgift på EU’s flerårige

finansielle ramme 2028-2034. Hvis forslaget gennemføres som fremlagt, vil der

–

lighed med det nuværende Erasmus+-program

–

være statslige udgifter i form af

national medfinansiering til administrationen af programmet.

Regeringen er overordnet positiv over for Europa-Kommissionens forslag til Eras-

mus+-program. Regeringen finder det positivt, at der med forslaget er lagt op til en

enklere struktur, og at der bygges videre på de gode erfaringer fra det nuværende

Erasmus+-program. Regeringen finder det endvidere positivt, at justeringerne af

programmet har fokus på at øge graden af fleksibilitet, forenkling samt tilgængelig-

hed med henblik på at øge adgangen til programmet. Regeringen finder det i for-

længelse heraf positivt, at det europæiske solidaritetskorps inkluderes i Erasmus+.

Regeringen ønsker programmet har en stærk international dimension fremadrettet.

Regeringen finder det positivt, at forslaget fortsat støtter mobilitet og kapacitetsop-

bygning på alle uddannelsesområder. Endelig finder regeringen det positivt, at pro-

grammet også inden for den nye lovgivningsmæssige ramme, står åbent for delta-

gelse fra kandidatlandene og ses som del af processen med at bringe landene nær-

mere på EU-medlemskab. Regeringen vil arbejde for en fremadrettet styrkelse af

erhvervsuddannelsesområdet i Erasmus+. Regeringen ønsker, at der fortsat opret-

holdes en programkomité for at fremme medlemsstaternes indflydelse på imple-

menteringen af programmet og er skeptisk over for forslag til Europa-Kommissio-

nens øget indflydelse i relationen mellem national myndighed og agentur. Regerin-

gen støtter desuden op om indsatsen på sportsområdet. Endelig er det vigtigt for

regeringen, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

kommende flerårige finansielle ramme.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2025)/549 af 16. juli 2025 fremlagt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+-program-

met for perioden 2028-2034 og ophævelse af Forordningerne (EU) 2021/817 og

(EU) 2021/888. I programforslaget indgår desuden det tidligere selvstændige pro-

gram det europæiske solidaritetskorps. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-

artikel 165 og artikel 166. Ved at udvide omfanget til at støtte solidaritetsaktiviteter

og humanitær hjælp i tredjelande er forslaget også fremsat med hjemmel i TEUF-

artikel 214 stk. 5. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forsla-

get er et sektorprogram under den flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

Samtidig med offentliggørelsen af forslaget fremlagde Europa-Kommissionen des-

uden en midtvejsevaluering af det nuværende Erasmus+-program. Midtvejsevalu-

eringen viste en øget merværdi ved programmet samt opbakning fra medlemssta-

terne, uddannelsesinstitutionerne og deltagerne til programmet. De vigtigste områ-

der for fremtidige forbedringer vedrører tilgængeligheden for deltagere med færre

muligheder, forenkling af afrapporteringsprocedurer samt lettere adgang til pro-

grammet for små organisationer. Derudover viste Erasmus+-evalueringen potenti-

ale ved at øge sammenhængen og synergien til det europæiske solidaritetskorps.

Side 2/18

3. Formål og indhold

Programmets overordnede formål er at understøtte et modstandsdygtigt, konkur-

rencedygtigt og sammenhængende Europa ved at fremme livslang læring, færdig-

heder og kompetencer til livet samt individets professionelle virke. Programmet

skal bidrage til udvikling

og pleje af EU’s værdier, demokratisk deltagelse, solidari-

tet, social inklusion og lige muligheder. Som led heri skal programmet udgøre et

væsentligt redskab for udviklingen af en færdighedsunion, udviklingen af et euro-

pæisk uddannelsesområde og understøtte det europæiske strategiske samarbejde

inden for uddannelse med dets underliggende sektorstrategier. Endelig skal pro-

grammet fremme politisk samarbejde på ungdomsområdet og en europæisk di-

mension i idræt ved at understøtte et mere inkluderende og robust Europa, der

styrker samfundsmæssige bånd og fremmer solidaritet gennem engagement og

samarbejde.

Erasmus+-programmet skal derudover forfølge følgende sektorspecifikke målsæt-

ninger:

- Understøttelse af forbedring af uddannelse, færdigheder og kompetencer,

særligt i henhold til relevans i forhold til arbejdsmarkedet, professionel og per-

sonlig udvikling for individet og deres bidrag til et konkurrencedygtigt, bære-

dygtigt og sammenhængende samfund.

- Fremme en følelse af europæisk identitet og aktivt medborgerskab, forbedre

solidaritet og aktiv deltagelse i demokrati og samfund, samt styrke det sam-

fundsmæssigt bidrag, gennem at øge resiliens og risikoberedskab

- Fremme kvalitet, inklusion, lighed, bæredygtighed, kreativitet, innovation, ex-

cellence og grænseoverskridende samarbejde, styrke Europas tiltræknings-

kraft og konkurrenceevne globalt inden for områderne uddannelse, ungdom

og idræt.

- Engagere unge til at opnå og udvikle professionelle og personlige færdighe-

der, til at deltage aktivt i demokrati og samfund og forbinde dem med det eu-

ropæiske projekt.

- Understøtte politikudvikling, herunder for cirkulering af færdigheder, accelere-

ring af reformer og modernisering af systemniveau på tværs af uddannelse,

ungdom og idræt med henblik på, at fremme reformer der er mere effektive,

modstandsdygtigt og inkluderende.

- Gøre det nemmere for unge at engagere sig i solidaritets- og humanitærakti-

viteter, der fremmer positiv samfundsmæssig forandring i og uden for Unio-

nen.

- Fremme den europæiske sportsmodel ved at investere i græsrodsidræt, sær-

ligt frivilligaktiviteter, sikring af tilgængelighed og deltagelse mv.

Programforslagets indholdsmæssige hovedelementer:

Erasmus+-programforslaget er struktureret i to sektioner, som går på tværs af de

tre sektorområder uddannelse, ungdom og idræt. I programforslaget indgår såle-

des sektion 1,

læringsmuligheder for alle,

som består af de to dele

læringsmobilitet

og frivilligmuligheder

samt

talent- og excellenceudviklingsmuligheder

og sektion 2

støtte til kapacitetsopbygning,

som består af de to deleelementer

samarbejde mel-

lem organisationer og institutioner

samt

støtte til politikudvikling.

Side 3/18

Sektion 1 støtter inden for

læringsmobilitet og frivilligmuligheder

på uddannelses-

området læringsmobilitet for studerende og ansatte på videregående uddannel-

sesinstitutioner, erhvervsuddannelser, skoleelever, gymnasiale uddannelser og

voksenuddannelser samt læringsmobilitet for ansatte på daginstitutionsområdet.

På ungdomsområdet støttes unges mobilitet, aktiviteter via DiscoverEU og aktivi-

teter, der støtter ungdomsdeltagelse og læringsmobilitet for ungdomsarbejdere.

Derudover støtter programmet frivillighedsaktiviteter fra det Europæiske Solidari-

tetskorps, inkl. det Europæiske Frivillige Humanitære Hjælpekorps.

På idrætsområdet støttes læringsmobilitet for idrætsudøvere, personer der er ak-

tive i græsrodsidræt, og læringsmobilitet for idrætsansatte.

Læringsmobilitet under denne sektion kan desuden ledsages af støtte til undervis-

ning og læring om EU, herunder europæisk integration, værdier og medborger-

skab samt foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og

virtuelt samarbejde.

For at fremme

talent- og excellenceudviklingsmuligheder

etableres på uddannel-

sesområdet Erasmus+-stipendier inden for strategiske uddannelsesområder,

Erasmus Mundus-stipendier, Jean Monnet-aktiviteter inden for videregående ud-

dannelse og støtte til følgende Jean Monnet-institutioner, som forfølger europæi-

ske interesser: Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Europakollegiet i

Brügge, Tirana og Natolin, det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning i Maa-

stricht, det Europæiske Retsakademi i Trier, det Europæiske Agentur for Inklusion

og Specialundervisning i Odense og det Internationale Center for Europæisk Ud-

dannelse i Nice.

Sektion 2 støtter inden for

samarbejde mellem organisationer og institutioner

part-

nerskaber for samarbejde, inkl. mindre partnerskaber, samt partnerskaber for ex-

cellence og innovation, som bygger på de europæiske universitetsalliancer, er-

hvervsekspertisecentre, europæiske lærerakademier, europæiske skolealliancer,

fælles uddannelsesprogrammer, Europas Ungdom Sammen og sportssamar-

bejdspartnerskaber.

Inden for området

støtte til politikudvikling

støtter programmet forsøg, forberedelse

og implementering af Unionens politiske dagsordener og værktøjer, der dækker

færdigheder, uddannelse, ungdom og idræt. Derudover støttes programimplemen-

tering, formidling og kommunikation.

Inklusion og diversitet

Medlemsstater og associerede tredjelande skal sikre en inkluderende tilgang på

tværs af alle aktiviteter. Der skal foretages foranstaltninger for at fremme inklusion,

diversitet og retfærdighed, solidaritet og lige muligheder, særligt for at understøtte

deltagelse i programmet af personer med færre muligheder.

Side 4/18

Deltagelse i programmet

Ud over EU-medlemslande skal programmet være åbent for fuld og delvis associ-

ering for EFTA-medlemmer, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandi-

dater, europæiske naboskabslande (ENP-lande) og øvrige tredjelande i overens-

stemmelse med de betingelser, der fremgår af den specifikke aftale om deltagelse

af tredjelande i EU’s programmer, forudsat at aftalen bl.a. sikrer en retfærdig ba-

lance mellem bidrag og fordele for tredjelandet, at aftalen beregner de finansielle

bidrag til de enkelte programmer inkl. administrationsomkostninger, og at den ikke

giver et tredjeland beslutningsret over programmet.

Forvaltnings- og revisionssystem

Programforslaget beskriver, at programmet skal gennemføres ved hjælp af ar-

bejdsprogrammer.

Forvaltningsmæssigt er den foreslåede gennemførelsesmetode en kombination af

indirekte forvaltning (gennem nationale agenturer på nationalt plan) og direkte for-

valtning (gennem Europa-Kommissionen på EU-plan). Kombinationen af forvalt-

ningsmetoder er baseret på erfaringer med gennemførelsen af programmet Eras-

mus+ og dets forgængere.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at den nationale myndighed i det enkelte

medlemsland udpeger et nationalt agentur, som vil få ansvar for at forvalte stør-

stedelen af midlerne. De nationale agenturer skal udarbejde årlige arbejdspro-

grammer og årsrapporter. De nationale myndigheder skal monitorere og kontrol-

lere programadministrationen på nationalt plan og er ansvarlig for at udpege et

uafhængigt revisionsorgan, der årligt skal afgive en erklæring om, hvorvidt pro-

grammet administreres i overensstemmelse med reglerne. De nationale myndig-

heder skal sikre national medfinansiering af det nationale agentur tilsvarende bi-

draget fra programmet.

Europa-Kommissionen skal påse, at de nationale agenturer opfylder kravene til

programadministrationen, og at de nationale kontrolsystemer sker i overensstem-

melse med de opsatte regler herfor. Europa-Kommissionen stiller midler til rådig-

hed til programmets aktioner og udfører opgaver, der indebærer fastlæggelse af

mål og prioriteter, godkendelse af nationale agenturers arbejdsprogrammer, årlige

rapporter m.v. Europa-Kommissionen kan i forbindelse med udpegning af direktør

for det nationale agentur kræve, at udpegningen går om, såfremt processen ikke

vurderes at have opfyldt principper om transparens.

Europa-Kommissionen skal

træffe foranstaltninger til at sikre, at EU’s finansielle

interesser er beskyttet, når der gennemføres aktioner finansieret jf. denne forord-

ning. Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodta-

gere, der modtager støtte under indirekte forvaltning.

Komplementaritet

Ifølge programforslaget skal programmet gennemføres på en måde, der sikrer

overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem Erasmus+ og andre EU-

Side 5/18

politikker, -instrumenter og -fonde. Tiltag, som har modtaget bidrag under Eras-

mus+, kan også modtage bidrag fra andre programmer, så længe de ikke dækker

de samme omkostninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur- og

Uddannelsesudvalg (CULT). Der foreligger endnu ikke en udtalelse, ligesom det

endnu ikke er fastlagt, hvornår udvalgsbehandlingen indledes.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Begrundelsen er, at målsætningen for forordningen ikke i tilstrækkelig

grad kan opnås af medlemsstaterne, men snarere kan opnås på EU-niveau på

grund af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografi-

ske anvendelsesområde for den finansierede mobilitet og samarbejdsaktiviteter,

dets effekter på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på EU’s integration

og initiativets styrkede internationale dimension.

På baggrund af Europa-Kommissionens betragtninger om nærhedsprincippet og

taget i betragtning af, at forslaget supplerer og komplementerer øvrige nationale

og bilaterale ordninger på området, vurderer regeringen, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme 2028-2034. Europa-

Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau til Erasmus+-programmet på 40,8

mia. EUR (ca. 305 mia. DKK) i løbende priser. Danmark finansierer ca. 2 pct. af

det samlede EU-budget, hvorfor den danske andel udgør ca. 6,1 mia. kr. i perio-

den 2028-2034. Udgiftsniveauet vedrørende forslaget for Erasmus+-programmet

forhandles som led i de centrale forhandlinger om Kommissions forslag til den næ-

ste flerårige finansielle ramme for 2028-2034. MFF-forslagets konsekvenser for

det danske EU-bidrag er nærmere beskrevet i Finansministeriets notater om

herom.

Derudover er der med forslaget lagt op til, at der kan tilføres et endnu ikke define-

ret beløb fra Forordning (EU)2025/551 af Europa-Parlamentet og Rådet om opret-

telse af Globalt Europa-programmet.

Hvis forslaget gennemføres som fremlagt, vil der

–

i lighed med det nuværende

Erasmus+-program

–

være statslige udgifter i form af national medfinansiering til

Side 6/18

administrationen af programmet. Den konkrete størrelse heraf kan ikke specifice-

res på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som føl-

ger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forordningsforslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddan-

nelse og ungdom samt blandt idrætsinteressenter på Kulturministeriets område

med frist for bemærkninger fredag den 22. august 2025.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Idrætsfor-

bund, DGI, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Skoleele-

ver, Danske Universiteter, Copenhagen Business School, Københavns Universi-

tet, Roskilde Universitet, Finans Danmark, International Sport and Culture Associ-

ation, Kommunernes Landsforening, Lederne og Play the Game/Idrættens Analy-

seinstitut. Høringssvarene er indsat i deres fulde længde nedenfor.

Dansk Arbejdsgiverforening

”Dansk

Arbejdsgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til EU

Kommissionens forslag til forordning om det kommende Erasmus+-program.

DA anerkender Erasmus+-programmets betydning som et centralt instrument for

udviklingen af kompetencer, mobilitet og europæisk samarbejde inden for uddan-

nelse og træning, ungdom og sport.

Det foreliggende forslag indeholder en række positive elementer, som DA hilser

velkommen,

herunder ambitionen om at styrke programmets bidrag til EU’s strate-

giske målsætninger om innovation, konkurrenceevne og social sammenhængs-

kraft, herunder også via styrket mobilitet for erhvervsuddannelseselever. DA øn-

sker dog at fremhæve en række centrale perspektiver, som bør indgå i den videre

udformning og implementering af programmet.

Strategisk fokus på arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og sektorer med man-

gel på arbejdskraft

DA finder det afgørende, at Erasmus+-programmet i højere grad målrettes mod

uddannelsesretninger og sektorer, hvor der er dokumenteret mangel på kvalifice-

ret arbejdskraft. Dette gælder særligt inden for erhvervsuddannelser og tekniske

fagområder, hvor mobilitet og internationalt samarbejde kan bidrage til at styrke

kvaliteten og attraktiviteten af uddannelserne.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at programmet skal understøtte udviklin-

gen af avancerede og tværgående kompetencer, herunder digitale og tekniske

færdigheder. DA støtter denne ambition og opfordrer til, at der etableres klare me-

kanismer for øremærkning af midler til indsatser, der fremmer rekruttering og fast-

holdelse af elever/studerende i strategisk vigtige uddannelsesretninger.

Side 7/18

Styrket mobilitet for erhvervsuddannelseselever

DA ser positivt på, at Erasmus+-programmet fremover skal omfatte et styrket fo-

kus på mobilitet inden for erhvervsuddannelser. Det er afgørende, at elever på er-

hvervsuddannelser får adgang til internationale læringsmiljøer, som kan bidrage til

deres faglige og personlige udvikling samt øge deres beskæftigelsesegnethed.

For at realisere dette potentiale er det nødvendigt, at ansøgnings- og adgangspro-

cedurerne for deltagelse i programmet forenkles betydeligt. DA støtter derfor Kom-

missionens intention om at reducere den administrative byrde og gøre program-

met mere tilgængeligt for mindre og første-gangsansøgende institutioner. Det er i

den sammenhæng også vigtigt at fastholde fokus på at gøre processerne enkle for

de deltagende virksomheder.

Forenkling og effektivisering af programadministrationen

DA anerkender behovet for at sikre en mere effektiv og brugervenlig administra-

tion af Erasmus+-programmet. Det er afgørende, at forenkling af ansøgnings- og

rapporteringsprocedurer ikke blot bliver en ambition, men omsættes til konkrete og

målbare forbedringer. Dette vil kunne øge deltagelsen blandt institutioner og ele-

ver, som i dag oplever barrierer i forhold til adgang til programmet.

DA anbefaler, at der i den videre implementering af programmet etableres klare in-

dikatorer for administrative lettelser, og at der løbende følges op på effekten af

disse tiltag.

Samspil med arbejdsmarkedets parter og private aktører

DA finder det væsentligt, at Erasmus+-programmet i højere grad understøtter

samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, herun-

der virksomheder. Et tættere samspil mellem uddannelse og erhvervsliv kan bi-

drage til at sikre, at mobilitetsaktiviteter og kompetenceudvikling er målrettet reelle

behov på arbejdsmarkedet. DA opfordrer til, at der i programmet afsættes midler til

partnerskaber mellem erhvervsuddannelser og virksomheder, herunder i form af

praktikophold, fælles udviklingsprojekter og innovationssamarbejder.

Målrettet inklusion og deltagelse af unge med færre muligheder

DA anerkender vigtigheden af, at Erasmus+-programmet har fokus på inklusion og

diversitet, herunder indsatsen for at nå unge med færre muligheder. Det er posi-

tivt, at programmet arbejder for at fremme lige adgang til internationale læringsmu-

ligheder, uanset social, geografisk eller økonomisk baggrund. Samtidig er det vig-

tigt, at indsatserne tilpasses nationale og lokale forhold, så de bedst muligt under-

støtter unges deltagelse og engagement.

I forlængelse heraf støtter DA programmets ambition om at styrke Europas evne til

at udvikle, tiltrække og fastholde talent. Det er afgørende, at Erasmus+-program-

met bidrager til at sikre arbejdskraft, særligt inden for strategiske sektorer som

grøn omstilling og digital teknologi. DA ser positivt på, at programmet understøtter

mobilitet og excellence, og at der investeres i kompetencer, der matcher virksom-

hedernes behov. En stærk talentindsats er en forudsætning for Europas fremtidige

vækst og innovation, og bør gå hånd i hånd med inklusionsindsatsen.

Side 8/18

Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at bidrage konstruktivt til den videre udvik-

ling af Erasmus+-programmet og understreger vigtigheden af, at programmet i sin

kommende udformning fastholder et klart arbejdsmarkedsfokus. Det er afgørende,

at Erasmus+ ikke alene fremmer mobilitet og europæisk identitet, men også bidra-

ger konkret til at løse de strukturelle udfordringer, EU står overfor i forhold til kom-

petencemangel og demografiske forskydninger.”

Danmarks Idrætsforbund

”Danmarks

Idrætsforbund (DIF) tager positivt imod forslaget til Erasmus+ for

perioden 2028-2034 og anerkender programmets betydning for sport i EU.

Kontinuitet og budget

Det er positivt, at Erasmus+ fastholdes som et selvstændigt program med fore-

slået budgetstigning og at Det Europæiske Solidaritetskorps integreres.

Den europæiske sportsmodel, breddeidræt og mobilitet

Vi støtter, at forslaget følger Work Plan for Sport 2024-2027 og fremhæver den

europæiske sportsmodel med fokus på breddeidræt, frivillighed, tilgængelighed,

god ledelse og sportens samfundsmæssige rolle. Vi hilser velkommen, at mobilitet

udvides til også at omfatte atleter og trænere, og at breddeidrætten prioriteres.

Partnerskaber og nye tiltag

Fortsat støtte til Partnerships for Cooperation er vigtig, og vi ser frem til afklaring af

indholdet i det nye Sport Collaborative Alliance.

Tværnationalt samarbejde og forenkling

Fokus på internationalt samarbejde, forenklede ansøgningsprocesser og bedre

adgang for mindre organisationer vurderes positivt.

Afslutning

DIF anbefaler, at Danmark arbejder for at bevare Erasmus+ som et bredt og

tilgængeligt program for sport, med fortsat støtte til breddeidræt og tværnationale

projekter, og at en ændret forvaltningsmodel ikke reducerer sportens adgang til

EUmidler.”

DGI

”DGI

ser meget positivt på Kommissionens forslag til det kommende Erasmus+-

program. I DGI er vi naturligvis glade for prioriteringen af breddeidræt, frivillighed

og uformel læring som vi læser i forslaget. Det er vores vurdering, at det foreslå-

ede Erasmus+ program står på samme forståelse af idræt og fællesskabs positive

værdi for den enkeltes trivsel, læring og dannelse, som vi i DGI står på.

I DGI synes vi, at det er af stor værdi, at programmet fortsat understøtter mangfol-

dighed og deltagelse på tværs af idrættens forskellige og forskelligartede aktører.

Det er for DGI vigtigt, at programmet fremmer både den lokale forankring i den en-

kelte idrætsforening (eller andre typer lokale idrætsorganisationer) og det europæ-

iske samarbejde.

Side 9/18

DGI ser desuden stor værdi i, at Erasmus+ kan bidrage til vidensproduktion og ud-

vikling omkring god ledelse, transparens og integritet på alle niveauer i idrættens

organisationer. Disse elementer bør styrkes parallelt med den øgede fokus på fri-

villighed og breddeidræt.”

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

”Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) takker for muligheden

for at afgive høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til Erasmus+-pro-

grammet for perioden 2028-2034. DEG-L anerkender den centrale rolle, Eras-

mus+ spiller i udviklingen af europæisk uddannelse, mobilitet og tværnationalt

samarbejde og ser positivt på programmets ambitioner. Vi fremhæver særligt det

brede uddannelsessigte, som skal være med til at sikre relevant arbejdskraft på

tværs af uddannelsesformer samt fokus på at fremme kompetencer inden for digi-

talisering, bæredygtighed, demokratisk dannelse og medborgerskab.

DEG-L har i den forbindelse følgende bemærkninger:

DEG-L hilser det velkomment, at programmet overordnet ser ud til at have fokus

på at gøre mobilitet mere tilgængeligt for alle. DEG-L mener, at det er afgørende

for at øge deltagelsen fra elever og undervisere fra særligt erhvervsuddannel-

serne, at der skabes gode muligheder for fleksible og kortere læringsophold i ud-

landet, da det kan være svært at indpasse lange ophold i erhvervsuddannelsernes

struktur. Således vil fleksible og kortere ophold forhåbentlig kunne styrke elever,

undervisere og evt. også oplæringsansvarliges internationale mobilitet, hvilket bl.a.

vil kunne danne grundlag for et stærkere netværk og et større internationalt fokus i

undervisningen. Dernæst er det vigtigt med nem og overskuelig formidling samt

ansøgning målrettet erhvervsskolerne ift. særligt korte mobilitet og mulighederne

herfor.

Programmet sætter mål om at inkludere unge med færre muligheder. DEG-L støt-

ter denne tilgang og anbefaler, at der sikres overskuelige støttemekanismer til in-

stitutioner, som arbejder med socialt og fagligt udfordrede unge.

DEG-L bakker op om ambitionerne om at styrke tværnationale partnerskaber og

kapacitetsopbygning, men DEG-L’s

medlemmer oplever også, at det kan være

både svært og tidskrævende at finde skoler og virksomheder i EU, som har lyst til

at samarbejde om udvekslingsprogrammer. For at støtte både erfarne og mindre

erfarne institutioners deltagelse, kunne der måske tænkes i løsninger, som gør det

nemmere for skoler på tværs af EU at finde hinanden.

Samspillet med virksomhederne står helt centralt for erhvervsskoler, især på EUD,

men også på de øvrige erhvervsrettede uddannelser, og der er ofte et ønske om

at kunne inddrage disse i ERASMUS-aktiviteter. Men også her er der behov for at

forenkle og smidiggøre mulighederne for deltagelse og kravene til dokumentation

mv. i forbindelse med ansøgninger. Samtidig vil vi opfordre til, at der på EU-plan

afsættes ressourcer til at etablere tværnationale løsninger, der kan hjælpe skoler

til at få kontakt med virksomheder i andre lande, som vil tage imod elever eller

klasser på udveksling.

Side 10/18

Endelig finder DEG-L det positivt, at forslaget til program bygger på evaluerin-

gerne og erfaringerne fra det nuværende, hvad angår administrative byrder, og at

der dermed ønskes en forenklet adgang og rapportering. DEG-L opfordrer til, at

forenkling bliver en reel prioritet i implementeringen, så ressourcer i højere grad

kan anvendes til aktiviteter, pædagogisk udvikling og deltagelse. Det vil samtidig

gøre det mere realistisk at udvide gruppen af erhvervsskoler, der benytter ERAS-

MUS+.

Afslutningsvis ser DEG-L frem til at bidrage aktivt til programmets implementering

og udvikling i dansk kontekst.”

Danske Skoleelever

”Danske

Skoleelever takker først og fremmest for muligheden for at give bemærk-

ninger til Kommissionens forslag til forordning om etableringen af Erasmus+ pro-

grammet for perioden 2028-2034.

Bemærkninger til 1. Context of the proposal

Danske Skoleelever betragter det som meget positivt, at man med forslaget til for-

ordningen om etableringen af Erasmus+ programmet for perioden 2028-2034 har

valgt at gøre programmet mere tilgængeligt for mindre aktører samt med enklere

regler og rapportering. Et lempeligere Erasmus+ program er i vores optik nødven-

digt, hvis programmet skal favne en bred, mangfoldig vifte af elever. Vi er derfor

meget glade for dette fokus i forordningen. Endvidere er vi også glade for, at læ-

ringsmobilitet skal gøres til en realitet for elever så tidligt som muligt. Læringsmo-

bilitet kan i vores optik ikke ske for tidligt i en verden, hvor der er behov for, at vi

elever bliver mere verdensvendte og får et globalt udsyn.

Bemærkninger til 3. results of retrospective evaluations, stakeholder consultations

and impact assessments

Danske Skoleelever er optaget af, at det står beskrevet, at den komplekse admini-

stration og rapporteringskravene i forbindelse med Erasmus+ er en tydelig forhin-

dring for især små aktører og skoler. Vi bakker derfor op om anbefalingen om en

mindre administrativ byrde i forbindelse med deltagelse i programmet. Dette bør i

vores optik være et løbende stort fokus og bør evalueres, når programmet er slut.

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis ser Danske Skoleelever positivt på, at forordningen om etableringen

af Erasmus+ programmet for perioden 2028-2034 har til hensigt at gøre program-

met mere tilgængeligt for små aktører, starte læringsmobilitet tidligere og mindske

den administrative byrde samt gøre reglerne enklere. Vi håber, at dette kan gøre

programmet mere tilgængeligt for flere elever. Ydermere opfordrer vi til, at der bør

evalueres på disse parametre ved programmets udløb for at undersøge, om juste-

ringerne i programmet reelt har gjort en forskel.”

Danske Universiteter

”Danske

Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet, Roskilde

Universitet og Copenhagen Business School, der alle meddeler, at de er positive

Side 11/18

overfor det samlede forslag. Universiteterne har flere konkrete synspunkter vedrø-

rende udkastet. Disse er vedhæftet som bilag hertil. Aalborg Universitet melder

desuden, at de tilslutter sig Københavns Universitets bemærkninger, samt at de er

bekymrede for, hvorvidt det kan betyde yderligere administrativ komplicering, når

flere initiativer og tiltag skal samles under Erasmus.

Danske Universiteter har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet.”

Copenhagen Business School

”Copenhagen

Business School (CBS) finder det samlede forslag til Erasmus+ for

perioden 2028–2034 ambitiøst og i vid udstrækning positivt. Vi vil gerne fremhæve

en række centrale synspunkter og anbefalinger.

1. Øgede midler til klassisk mobilitet er afgørende

Vi hilser det velkomment, at Erasmus+ fremover tilføres øgede ressourcer. Det er

imidlertid afgørende, at en væsentlig del af denne stigning prioriteres til den brede

og klassiske mobilitet i form af udvekslingsophold for studerende og ansatte.

Denne type mobilitet er den mest effektive og gennemprøvede metode til at sikre

europæisk mobilitet, inklusion og værdiskabelse. Skal Erasmus+ reelt kunne inklu-

dere både flere studerende fra økonomisk og socialt udsatte grupper samt styrke

udveksling med og til nyere medlemslande, kræver det et markant løft i mobilitets-

midlerne også mere end der lagt op til i forslaget. Uden dette vil de ressource-

stærke studerende og de ældre medlemslande fortsat være overrepræsenterede i

programmet.

2. Enkle og brede programmer giver størst effekt, mere forenkling er velkommen

Der er stor værdi i, at internationalisering støttes gennem brede og åbne program-

mer med forudsigelige og ensartede vilkår. Disse skaber klare incitamenter og lav

adgangsbarriere for både institutioner og studerende. Vi anerkender at nye initiati-

ver skal støttes og afprøves, men specialprogrammer med individuelle ansøgnin-

ger og særskilte afrapporteringer bør begrænses, da de ofte er forbundet med høj

kompleksitet og lav volumen. Vi anbefaler derfor, at Erasmus+ i høj grad fasthol-

der og videreudvikler det brede mobilitetsprogram, og vi støtter forenklinger såsom

lump sum-finansiering, hvor det er muligt. Unødvendig kompleksitet

–

såsom dag-

til-dag registrering af opholdslængder

–

afvikles til fordel for mere simple modeller.

3. Styrk grøn mobilitet

Vi ønsker at Erasmus+ kan støtte grøn mobilitet. Det behøver ikke være nye sær-

skilte programmer, men bare tillade at universitetet fordeler sine mobilitetsmidler,

så det fremmer grøn mobilitet. Laves der centrale regler bør de være simple og

kommunikerbare som ”tager du toget får du 50% ekstra i mobilitetsstøtte”

4. Inklusion kræver brede løsninger

–

og dansk tilpasning

Den styrkede indsats for inklusion

–

herunder for studerende med funktionsned-

sættelser

–

er nødvendig og ønskelig. Det er vores erfaring, at dette bedst gøres

ved rummelighed i de generelle ordninger snarere end særskilte programmer.

Målgruppen ønsker oftest så vidt muligt at indgå på lige fod

–

ikke i særlige 'inklu-

sionsprogrammer'. Samtidig skal Danmark kunne modtage internationale stude-

rende med særlige behov. Det forudsætter, at der findes en løsning for adgang til

Side 12/18

SPS-støtte (specialpædagogisk støtte) for internationale studerende. Det er helt

uholdbart at danske universiteter i dag må sige til de europæiske studerende at

Danmark prioriterer støtte til studerende med funktionsnedsættelse højt, men det

er forbeholdt danske statsborgere.

5. Forsigtig tilgang til særprogrammer og fagspecifikke prioriteter

Vi er generelt skeptiske over for særprogrammer rettet mod udvalgte fagområder.

Et styrket europæisk perspektiv er mindst lige så relevant inden for områder som

fx sprog, samfundsvidenskab og økonomi. Med den fokus der med rette er på eu-

ropæisk konkurrenceevne, bør fagområder som business, ledelse og økonomi

spille en central rolle i en prioritering. Erasmus+ forekommer også som et oplagt

sted at understøtte de stærkt udfordrede færdigheder indenfor europæiske sprog.

6. EUA-alliancer: Behov for afklaring og realisme

Vi konstaterer, at EU ønsker at videreføre de europæiske universitetsalliancer

(EUA). Erfaringerne herfra er interessante, men billedet er broget, og det er ikke

åbenlyst, at alliancerne er vejen til stærke, integrerede, tværeuropæiske institutio-

ner, og heller ikke at dette skulle være ønskeligt. Ønskes få tværeuropiske elite-

universiteter er en central institutionsopbygning næppe det rette middel. I EUA’er

støttes fx fælles IT systemer, men samtidig er de samme universitetssystemer un-

derlagt nationale reguleringer. Stærke institutions samarbejder fremmes bedre ved

selektiv funding af projekter, som vil støtte samarbejde mellem topuniversiteter,

Man bør derfor forlade ideen om at EUAerne er en vej til tværeuropæiske elite in-

stitutioner. Dertil er der allerede nu et alt for stort og broget landskab, som hverken

har juridisk eller politisk forankring. Men derfor kan man godt fortsat styrke net-

værk og samarbejde på tværs. Hvis EUA’er fortsat skal være et redskab til dette

forudsætter det en fortsat finansiering. Det giver ikke rigtig mening at udvide an-

talle af EUA’er væsentligt, for, så vil det jo ikke adskille sig væsentligt fra de almin-

delige Erasmuspartnerskabsaftaler.

7. Styrk rekruttering uden for Europa

CBS støtter initiativer, der gør det lettere for europæiske institutioner at tiltrække

talentfulde studerende uden for EU. Erasmus+ kan her spille en nøglerolle

–

gennem udvidede scholarships eller partnerskabsprogrammer i strategiske regio-

ner.

8. Joint/double degrees skal være enkle og kompatible

Vi ser positivt på, at EU vil styrke fællesgrader, men understreger, at dette kun er

realistisk, hvis der skabes reelt samspil med nationale godkendelsesordninger. Et

parallelt europæisk gradssystem uden nationalt fodfæste vil være uhensigtsmæs-

sigt og sværere at implementere i praksis.

Erasmus+ er en succeshistorie, ikke mindst fordi det er bredt, og relativt simpelt

og let forståeligt for både borgere og institutioner. Mange vil pege på Erasmus+

som et eksempel på positiv Europæisk integration, og dette skyldes bl.a. at det

gør internationaliseringen så bredt tilgængelig, hvilket både er til gavn i de traditio-

nelle videnscentre, men har også gjort det muligt for nye geografiske regioner og

grupper af studerende at deltage i dette. Vi anbefaler, at dette styrkes yderligere

–

Side 13/18

og at nye initiativer integreres i det eksisterende økosystem frem for at fragmen-

tere det.”

Københavns Universitet

”Ja

tak til simplificering og genbrug af opbygning fra tidligere programperioder. Der

er dog ingen konkrete bud på, hvordan dette gøres

Det er uklart, om fokus på simplificering kun gælder administration, eller om det

også gælder for deltagere i programmet (fx studerende og regler til bilag og udreg-

ning af stipendie)

Fokus på det digitale var stort i nuværende programperiode, men det er uklart,

hvor stort fokusset er i den nye periode. Det ville være en skam ikke at bevare fo-

kus og gøre arbejdet færdigt med EwP, da der er lagt mange ressourcer i det

Fint

med ”mobility for all” og at der skal være muligheder for deltagere med

fewer

opportunties, men dette kræver yderligere midler til administration hos HEI, da

disse deltagere kræver mere skræddersyede forløb

KA171: Erasmusprogrammet skal åbne op for at få resten af verden påvirket af

EU’s værdier og tiltrække talenter til Europa.

Det er dog uklart, hvordan aktionen

skal udvikles i det nye program. Derudover er det ikke klart, om det øgede budget

skal bidrage til KA171, eller om det stadig skal dækkes af midler udenfor Eras-

mus-budgettet, og om disse budgetter bliver højere (og mere fleksible)

Større budget (40,8 milliader Euro

–

nuværende periode: 26,2 milliarder Euro

–

tidligere programperiode: 14 milliarder Euro): men der er også mere lagt ind un-

der, som skal dækkes af midlerne, fx hele det frivillige område

De Europæiske alliancer: uklart, om fx mobilitet indenfor disse får en særstatus og

flere midler.”

Roskilde Universitet

”Det

er meget positivt, at Erasmus+ bevares som selvstændigt program med for-

øget budget. Dog savner man mere information om, hvordan budgettet vil blive al-

lokeret på tværs af de forskellige sektorer og aktioner samt evt. synergier med an-

dre finansieringsinstrumenter, særligt da hele frivillighedsområdet (European Soli-

darity Corps) skal integreres.

Digitalisering har været et stort fokus i nuværende programperiode, men lader ikke

til at fylde meget i den nye. Fokus er på kompetencer og uddannelse inden for di-

gitalisering snarere end administration af programmet. Det ville være en skam ikke

at færdiggøre arbejdet med ’Erasmus without Paper’, da der allerede er lagt bety-

delige ressourcer i udviklingen. Det er uklart, hvordan ambitionen om et simplifice-

ret program skal realiseres i praksis. Bæredygtig udveksling har heller ikke fået en

fremtrædende plads i det nye program.

Det er meget positivt med et øget fokus på inklusion og diversitet, men også her

savnes der mere konkret information om, hvordan de ambitiøse målsætninger skal

realiseres.

Der nævnes særlig studentermobilitet ifm. joint programmes og mere ”målrettet”

finansiering af stipendier inden for strategiske områder. Det er uklart, hvordan

disse strategiske områder skal identificeres samt hvordan universiteterne skal

Side 14/18

konsulteres i den forbindelse. Det er vigtigt at sikre, at Erasmus+ fortsat hviler på

et bredt fundament uden for mange bindinger og styring af midler.

”Union of skills” sætter retningen for det nye program, men ensidigt fokus på ud-

bud og efterspørgsel af snævert definerede færdigheder inden for få discipliner

(STEM, AI, forsvar, cybersikkerhed) respekterer ikke universiteternes diversitet og

autonomi til at sætte egne prioriteter. Vi må insistere på, at samfundsvidenska-

berne og humaniora er afgørende for at realisere ambitionen om et fremtidssikret,

demokratisk og bæredygtigt Europa. En kvalificeret europæisk arbejdsstyrke kan

desuden ikke sikres af få flagskibsinitiativer som f.eks. de europæiske universitets-

alliancer. Erasmus+ byder på et væld af muligheder for institutionelt samarbejde,

som både er nemmere at udvikle og som p.t. når langt flere studerende.

Det er afgørende, at de skitserede ændringer udmøntes i tæt dialog med universi-

teterne.”

Finans Danmark

”Finans

Danmark bakker op om forslaget, som bidrager til at fremme livslang læ-

ring blandt EU's borgere.”

International Sport and Culture Association

”Vi

ser meget positivt på, at sportsområdet videreføres i programmet med det sær-

lige fokus på breddeidræt.

Vi ser meget positivt på, at budgetrammen for Erasmus+ er blevet væsentligt for-

højet.

Vi ser meget positivt på indsatsen for at simplificere administrationen af Erasmus+

- især for mindre organisationer.

Vi ser positivt på overgangen fra tre nøgleaktioner til to søjler: "Learning opportuni-

ties for all" og ”Capacity Building Support". I den forbindelse efterlyser vi større

klarhed på forhånd om de foreslåede nye "Sport Collaborative Alliances", og vi op-

fordrer til, at dette også omfatter udvikling af idrætspolitik og samarbejde mellem

interessenter.

Vi ser meget positivt på, at sportsprogrammet udvides til også at omfatte "atleter

og personer, der er aktive i breddeidrætten", og bemærker, at dette kræver en ud-

videlse af budgettet for at være meningsfuldt.

Vi ser positivt på decentraliseringen af samarbejdspartnerskaber inden for sport,

som fremover vil blive forvaltet på nationalt niveau, men opfordrer til:

- At der afsættes tilstrækkeligt budget i hver national ramme til sport, så indsat-

serne også bliver meningsfulde i mindre EU-medlemsstater.

At der tilføjes centralt forvaltede sportspartnerskaber for NGO’er (og andre in-

teressenter) med internationale mandater. Dette kan eventuelt indgå i de

ovennævnte "Sport Collaborative Alliances".

Vi noterer os, at der ikke er sektorspecifikke kapitler eller budgetrammer i forsla-

get, og vi opfordrer til, at sport fortsat tildeles høj budgetmæssig og politisk priori-

tet i Erasmus+.

Side 15/18

Vi ser positivt på fokusset på den internationale dimension af Erasmus+-program-

met og opfordrer til endnu større ambitioner i forhold til at inddrage partnere uden

for Erasmus+-programlandene i udviklingen af de kommende årlige arbejdspro-

grammer.

Vi ser meget positivt på fokusset på uformel og ikke-formel læring samt (sports)fri-

villighed, og især udsagnet om, at "Non-formal and informal learning, involvement

in activities such as volunteering, or sport bring complementary value".

Hvad angår sammenlægningen af det Europæiske Solidaritetskorps og Erasmus+,

byder vi denne forenkling velkommen (da det bringer Erasmus+-programmet til-

bage til, hvad det tidligere var), men vi efterlyser mere klarhed og et stærkere fo-

kus på den samfundsmæssige værdi af frivillighed, især inden for sport, og ikke

kun ungdomsfrivillighed.

Vi noterer os koblingen til og fokus på Europas økonomiske konkurrenceevne og

udvikling af færdigheder. Vi understreger værdien af livslang læring - herunder

gennem uformel og ikke-formel læring via sport - for menneskelig udvikling gene-

relt, som rækker langt ud over den økonomiske konkurrencedygtighed.”

Kommunernes Landsforening

”KL

bakker op om, at Erasmus+-programmet fortsætter og videreudvikles i 2028-

2034. Programmet giver børn og unge, medarbejdere, ledere og kommuner gode

muligheder for at udveksle viden og erfaringer på tværs af EU-lande.

KL bakker desuden op om, at der arbejdes på at forenkle ansøgningsprocedurer

mm., så det ikke kræver unødig administration og bureaukrati i kommunerne at

deltage i programmet. Kommunerne giver udtryk for, at bl.a. akkrediteringsmulig-

heder er en fordel, da det kan lette administrationen for de enkelte dagtilbud og

skoler, som ønsker at deltage i programmet.”

Lederne

”Lederne

byder EU-Kommissionens forslag til forordning om etablering af Eras-

mus+ programmet for perioden 2028-2034 velkommen.

Lederne støtte Erasmus+ som et centralt redskab til at styrke kompetenceudvik-

ling, international mobilitet og livslang læring. Det er positivt, at Erasmus+ priorite-

rer strategiske færdigheder, som EU har behov for i den digitale og grønne omstil-

ling. Forordningen har potentiale til at styrke mobilitet, kompetenceudvikling og eu-

ropæisk sammenhængskraft.

Lederne bakker op om indsatsen for at styrke læringsmobiliteten, så det bliver

nemmere at studere eller arbejde i et andet EU-land.

Derudover finder Lederne det positivt, at forordningen har fokus på at gøre pro-

grammet mere enkelt og tilgængeligt

–

blandt andet gennem mindre bureaukrati

og bedre adgang for mindre organisationer, førstegangsansøgere og personer

med færre muligheder.

Side 16/18

Afslutningsvis opfordrer Lederne til, at Erasmus+ i højere grad også understøtter

efter- og videreuddannelse for ansatte og ledere inden for ledelse.”

Play the Game/Idrættens Analyseinstitut

”Vi

har gennem de sidste ti år haft stor glæde af Erasmus+, som har muliggjort at

vi har kunnet gennemføre en række internationale projekter på governance-områ-

det, som i al ubeskedenhed har præget den europæiske og internationale dagsor-

den.

Programmet giver stemme og handlekraft til en række organisationer, som ellers

ikke tilgodeses i idrætsdebatten, og det er dermed en vigtig bidragyder til kulturel

mangfoldighed og idrætspolitisk pluralisme.

Vi vil gerne tilføje, at Erasmus+ også giver mulighed for uafhængige analyser, er-

faringsopsamling og vidensproduktion på områder som good governance og inte-

gritet i sport. Erasmus+ er faktisk en af de vigtigste kilder til finansiering på netop

disse områder. Derfor vil vi gerne tilføje til ISCA’s bemærkninger,

at det beretti-

gede øgede fokus på frivillighed og breddeidræt ikke må føre til, at indsatsen for

demokrati, transparens, good governance og integritet svækkes.

Endelig efterlyser vi en øget fleksibilitet hvad angår anvendelse af Erasmus+-mid-

ler uden for Europa og i samarbejde med ikke-europæiske partnere, så længe pro-

jekternes formål og organisering i hovedtræk afspejler europæiske interesser.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget overordnet får opbakning fra medlemsstaterne, herun-

der forslaget om styrket budget, det forstærkede fokus på inklusion af personer og

grupper med færre muligheder samt tiltagene til simplificering af ansøgningsproce-

durer og rapportering samt øget budgetfleksibilitet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Europa-Kommissionens forslag til Eras-

mus+-program. Regeringen støtter op om hensigten om at skabe et modstandsdyg-

tigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa. Regeringen finder det posi-

tivt, at der med forslaget er lagt op til en enklere struktur, men at der samtidig bygges

videre på de gode erfaringer fra det nuværende Erasmus+-program. Dette forventes

gunstigt for videreførelsen af et generelt velfungerende program.

Regeringen finder det endvidere positivt, at justeringerne af programmet har fokus

på at øge graden af fleksibilitet, forenkling samt tilgængelighed med henblik på at

øge adgangen til programmet. Regeringen finder det i forlængelse heraf positivt, at

det europæiske solidaritetskorps inkluderes i Erasmus+. Herved kan skabes større

synergi mellem aktiviteter.

Regeringen finder behov for afklaring af forhold omkring den internationale dimen-

sion i programmet. Regeringen ønsker, at programmet har en stærk international

dimension fremadrettet, og finder det positivt, at det inkluderer styrket mulighed for

Side 17/18

deltagelse fra kandidatlandene som del af processen med at bringe landene nær-

mere på EU-medlemskab.

Regeringen finder det positivt, at forslaget fortsat støtter mobilitet og kapacitetsop-

bygning på alle uddannelsesområder. Regeringen vil arbejde for en fremadrettet

styrkelse af erhvervsuddannelsesområdet i Erasmus+.

Regeringen ønsker, at der fortsat opretholdes en programkomité for at fremme med-

lemsstaternes indflydelse på implementeringen af programmet. Endvidere forholder

regeringen sig skeptisk over for forslag til Europa-Kommissionens øgede indflydelse

i relationen mellem national myndighed og agentur. Regeringen støtter desuden op

om indsatsen på sportsområdet.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 18/18