Boligudvalget 2025-26
BOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
UDKAST
Boligudvalget 2025-26
BOU Alm.del - Bilag 5
Offentligt
Social- og Boligministeriet
Byggeri og boliglovgivning
2025-1705
SNB
(Version af 23. oktober 2025)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje
(Digital kommunikation)
§1
I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje, som senest ændret ved [§ 1 i lov nr.
1793 af 28. december 2023], foretages følgende ændringer:
1.
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 13, stk. 2
affattes således:
»
Stk. 2.
Afgivelse af meddelelser efter § 176 og § 182, stk. 2, som digi-
tale dokumenter kan alene ske efter aftale og ved brug af en sikker digital
postleverandør udpeget af lejer. Aftale herom må ikke stille lejer værre end
udlejer i den digitale kommunikation.«
3.
I
§ 13
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Er lejer eller udlejer fritaget for Digital Post, jf. § 5 i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere, kan meddelelser ikke afgives som di-
gitale dokumenter.«
4.
I
§ 90, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13, stk. 3«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale af 25. juni 2025
mellem regeringen (S, V, M), SF og KF om digital kommunikation. Ifølge
aftalen skal det gøres muligt, at parterne kan kommunikerer digitalt om de
meddelelser, der i dag alene kan fremsendes med brevpost.
Lovforslagets formål er derfor at muliggøre, at parterne kan kommunikere
digitalt om de særlige bebyrdende meddelelser, i henhold til lov om lejes §
176 og § 182, stk. 2, der i dag alene kan afgives med almindelig brevpost.
Lovforslaget har derfor til hensigt at fjerne barrierer for en digital kommu-
nikation mellem udlejer og lejer.
Lovforslaget medfører ikke en pligt til at anvende digital kommunikation i
lejeforholdet. Lovforslaget indfører heller ikke en pligt til, at der skal fore-
ligge en aftale mellem parterne, førend der kan kommunikeres digitalt, for
så vidt angår meddelelser, der ikke er omfattet af lov om lejes § 176 og §
182, stk. 2.
Lovforslaget har derfor alene til hensigt at ændre retsstillingen for kommu-
nikation i lejeforholdet for så vidt angår meddelelser efter lov om lejes §
176 og § 182, stk. 2.
For så vidt angår meddelelser, der afgives efter lov om lejes § 176 og § 182,
stk. 2, skal meddelelse fra såvel udlejer som fra lejer ske gennem en sikker
digital postleverandør.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at hver part med en måneds frist kan forlange,
at kommunikationen ikke sker digital, hvorefter der faldes tilbage på brev-
kommunikation.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Digital kommunikation
2.1.1. Gældende ret
Lov om lejes § 13, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, med senere ændringer,
regulerer parternes mulighed for at kommunikere digitalt. Udgangspunktet
i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., er, at parterne med én måneds varsel til den
første i måneden, der ikke er en helligdag, kan forlange, at kommunikation
ikke sker digitalt. Af stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at hvis lejeren eller udlejeren
er fritaget for Digital Post, kan der ikke afgives digitale dokumenter.
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
Der skal derfor ikke foreligge en aftale mellem parterne for, at der kan ske
digital kommunikation mellem parterne. Parterne kan derimod med varsel
kræve, at kommunikationen ikke sker digitalt.
Udgangspunktet er dog begrænset i stk. 2, idet meddelelser efter lovens §
176 og § 182, stk. 2, ikke kan fremsendes digitalt.
Foreligger der ikke en aftale mellem parterne om, hvilken kommunikations-
form der ønskes, kan parterne derfor som udgangspunkt fra meddelelse til
meddelelse vælge, om de ønsker at fremsende meddelelsen ved anvendelse
af en digital postleverandør eller ved anvendelse af brevomdeling.
For så vidt angår begrænsningen i stk. 2, følger det af bestemmelsens forar-
bejder, jf. LFF nr. 47 af 13. oktober 2021, at:
»Begrænsningen i muligheden for at opfylde lejelovgivningens skriftlig-
hedskrav ved fremsendelse af digitale dokumenter er begrundet i, at rets-
virkningerne knyttet til disse meddelelser er de mest indgribende for lejeren.
Meddelelserne har direkte betydning for, om lejeren kan disponere over sin
bolig i fremtiden. Det er derfor vigtigt, i forhold til disse meddelelser, at
muligheden for fejlkommunikation begrænses så meget som overhovedet
muligt. Det er opfattelsen, at særligt udlejerens meddelelser i forbindelse
med opsigelse og afgivelse af betalingspåkrav meget ofte sker ved fremsen-
delse af anbefalet brev. Der bør ikke gives adgang til at fravige denne sikre
kommunikationsform.
Hertil kommer, at denne type meddelelser normalt ikke udsendes til et større
antal personer på en gang, hvorfor fordelen ved at kunne benytte digital
kommunikation i denne sammenhæng ikke er lige så udtalt som i andre til-
fælde.«
2.1.2. Social- og boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om lejes § 13, stk. 1, giver allerede udlejer og lejer mulighed for at
kommunikere digitalt, ligesom bestemmelsen gør det muligt, at hver part,
med 1 måneds varsel til den første i måneden, der ikke er en helligdag, kan
forlange, at fremtidig korrespondance ikke skal ske digitalt. Bestemmelsens
stk. 2, medfører dog, at parterne ikke kan fremsende meddelelser efter lo-
vens § 176 og § 182, stk. 2, som digitale dokumenter.
For at sikre, at udlejer og lejer digitalt kan kommunikere om meddelelser
efter lovens § 176 og § 182, stk. 2, har Social- og Boligministeriet fundet,
at der er brug for regulering på området.
3
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
Lov om leje bygger i det store hele på en afvejning mellem lejers og udlejers
interesser. Dette princip finder Social- og Boligministeriet væsentligt at op-
retholde ved ændring af reglerne om digital kommunikation.
Den foreslåede ordning vil medføre, at udlejer og lejer kommunikations-
form forbliver fri (med mulighed for at forlange, at kommunikationen ikke
skal være digital) for så vidt angår alle meddelelser, undtagen meddelelser
efter lov om lejes § 176 og § 182, stk. 2, der fortsat anses for at være så
byrdefulde, at de alene skal kunne fremsendes efter klar aftale mellem par-
terne og ved brug af en sikker digital postleverandør.
Den fremtidige ordning vil medføre, at parterne kan kommunikere digitalt
om alt i lejeforholdet.
Den fremtidige ordning vil samtidig medføre, at parterne kan aftale, at al
kommunikation sker via en sikker digital postleverandør, hvilket vil med-
føre, at parterne alene har én kommunikationsleverandør.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes uden nævneværdige økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner. Lovforslaget skønnes heller ikke at have im-
plementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
KL.
Social- og Boligministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget
følger de syv principper for digitalklar lovgivning. Da lovforslagets admi-
nistrative proces ikke involverer en offentlig myndighed, finder princip-
perne om digitalklar lovgivning ikke anvendelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede ordning, hvor kommunikation om de særlige bebyrdende
meddelelser kan ske digitalt ved anvendelse af en sikker digital postleveran-
dør, kan have indirekte positive økonomiske konsekvenser for den del af
erhvervslivet, der udbyder digitale postløsninger, herunder sikre digitale
postløsninger, og for udlejere som en administrativ lettelse.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
4
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
3084320_0005.png
UDKAST
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] til den [xx] ([xx] dage)
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATP Ejendomme, BL
- Danmarks Almene Boliger, BOSAM, BUILD - Institut for Byggeri, By
og Miljø, Aalborg Universitet, Bygeskadefonden, Byggesocietetet, Bygher-
reforeningen, Danmarks Lejerforeninger, Danske Arkitektvirksomheder,
Danske Advokater, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Byggefag,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Lejere, Danske Revisorer (FSR), Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd,
Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd
DNIR, DI, DI
Byggeri, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsle-
jernes Landsorganisation, Finansdanmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forenin-
gen af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Frembo, Forsikring og Pension, Garde Miljø, Green Power Denmark,
Grundejernes Investeringsfond, Historiske Huse, Husleje- og Beboerklage-
nævnsforeningen, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,
Kommunernes Revision
BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, OK-fonden, Realdania, Rådet for Socialt Ud-
satte, Selveje Danmark, SMVdanmark, sbs rådgivning A/S, VIVE - Det Na-
tionale Forskningscenter for Velfærd og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
5
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
3084320_0006.png
UDKAST
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske
Lovforslaget skønnes at have en
konsekvenser
indirekte positiv virkning for den del
for erhvervslivet af erhvervslivet, der udbyder digitale
m.v.
postløsninger, og for udlejer som en
administrativ lettelse.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
6
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om leje, at udlejer eller lejer med et varsel
på 1 måned til den første dag i en måned, der ikke er en helligdag, kan for-
lange, at meddelelser ikke afgives som digitale dokumenter. Er lejer eller
udlejer fritaget for Digital Post, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, kan meddelelser dog ikke afgives som digitale dokumenter.
Det foreslås at ophæve
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
der indeholder en regulering af
personer, der er fritaget for Digital Post.
Formålet med ophævelsen er at indsætte en særskilt bestemmelse herom i
stk. 3, der kan omfatte både stk. 1 og stk. 2, hvorefter det fortsat ikke skal
være muligt at afgive digitale dokumenter overfor personer, der er undtaget
Digital Post.
Idet der indsættes en enslydende bestemmelse, er ændringen alene redakti-
onelt. Se herom bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 2.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om leje, at meddelelser efter § 176 og §
182, stk. 2, ikke kan afgives som digitale dokumenter.
Det foreslås, at nyaffatte
§ 13, stk. 2,
hvorefter afgivelse af meddelelser efter
§ 176 og § 182, stk. 2, som digitale dokumenter alene kan efter aftale ske
ved brug af en sikker digital postleverandør, udpeget af lejer. Aftale herom
må ikke stille lejer værre end udlejer i den digitale kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at meddelelser om henholdsvis §
176 (udlejers opsigelse i visse situationer, og lejers indsigelse herimod) og
§ 182, stk. 2 (udlejers betalingspåkrav om manglende huslejebetaling) alene
kan fremsendes efter aftale og ved brug af en sikker digital postleverandør
udpeget af lejer. Meddelelser efter § 176 og § 182, stk. 2, anses for at være
særligt bebyrdende, og det er derfor væsentligt, at sådanne afgives på en
sikker måde og efter aftale.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgivelse af meddelelser efter §
176 og § 182, stk. 2, som digitale dokumenter kræver, at parterne har indgået
Side 7/11
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
aftale herom. Valget sker for lejerne som én, og såfremt der er flere lejere
på lejekontrakten, kan lejerne ikke kræve, at nogle lejere får meddelelser pr.
post og andre med en sikker digital postleverandør.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at lejer skal udpege den
digitale postleverandør, der kan anvendes til fremsendelse af meddelelser
efter § 176 og § 182, stk. 2. Såfremt udlejer ikke ønsker at anvende den
udpegede digitale postleverandør, vil der ikke kunne indgås en aftale om
digital kommunikation, for så vidt angår meddelelser efter § 176 og § 182,
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. medfører, at lejeren ikke må stilles
værre end udlejeren i den digitale kommunikation. Den foreslåede bestem-
melse vil derfor medføre, at det ikke kan aftales, at udlejeren kan sende de
særlig bebyrdende meddelelser digitalt, såfremt lejer ikke får samme mulig-
hed. Den foreslåede bestemmelse medfører dog samtidig, at lejeren godt må
stilles bedre end udlejer i den digitale kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at såfremt der er aftalt, at
meddelelser i henhold til § 176 og § 182, stk. 2, skal fremsendes ved brug
af en ikke-sikker digital postleverandør, fx en almindelige e-mailadresse, vil
meddelelsen være anset for ikke at være meddelt den modtagende part.
Ved begrebet »digitale dokumenter« i bestemmelsen forstås dokumenter,
som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt
medie.
[Ved begrebet »sikker digital postleverandør« i bestemmelsen forstås en di-
gital platform, hvor udveksling af oplysninger er sikret ved end-to-end kryp-
tering, og hvor adgangen til leverandørens visningsklient sker ved anven-
delse af Mit-ID.]
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 13, stk. 3,
hvorefter meddelelser ikke kan
afgives som digitale dokumenter, såfremt lejeren eller udlejeren er fritaget
for Digital Post, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i lejeforhold, hvor den ene
part er fritaget fra Digital Post, ikke kan indgås aftale i henhold til det gæl-
dende stk. 1, og den foreslåede stk. 2.
Side 8/11
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret for så vidt
angår meddelelser, der ikke afgives i henhold til § 176 og § 182, stk. 2, hvor
bestemmelsen blot har fået eget stk.
Den foreslåede bestemmelse vil dog også omfatte aftaler i henhold til den
foreslåede stk. 2, om fremsendelse af meddelelser i henhold til § 176 og §
182, stk. 2, der herefter ikke kan indgås, såfremt udlejeren eller lejeren er
fritaget for Digital Post.
Ved begrebet »digitale dokumenter« i bestemmelsen forstås dokumenter,
som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt
medie.
Til nr. 4
Det foreslås, at i
§ 90, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13, stk. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af § 1, nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, vil de foreslåede æn-
dringer ikke gælde for Færøerne og Grønland, og heller ikke ville kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Side 9/11
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
3084320_0010.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om
leje, som senest ændret ved § 1 i lov
nr. 1793 af 28. december 2023, fo-
retages følgende ændringer:
§ 13
Udlejeren eller lejeren kan med et
varsel på 1 måned til den første dag
i en måned, der ikke er en helligdag,
forlange, at meddelelser ikke afgi-
ves som digitale dokumenter. Er le-
jeren eller udlejeren fritaget for Di-
gital Post, jf. § 5 i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, kan
meddelelser dog ikke afgives som
digitale dokumenter.
Stk. 2.
Meddelelser efter § 176 og § 182,
stk. 2, kan ikke afgives som digitale
dokumenter.
1.
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 13, stk. 2
affattes således:
»
Stk. 2.
Afgivelse af meddelel-
ser efter § 176 og § 182, stk. 2, som
digitale dokumenter kan alene ske
efter aftale og ved brug af en sikker
digital postleverandør udpeget af
lejer. Aftale herom må ikke stille
lejer værre end udlejer i den digitale
kommunikation.«
3.
I
§ 13
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Er lejeren eller udlejeren
fritaget for Digital Post, jf. § 5 i lov
om Digital Post fra offentlige af-
sendere, kan meddelelser ikke afgi-
ves som digitale dokumenter.«
§ 90, stk. 2
4.
I
§ 90, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§
Indflytningsrapporten, jf. stk. 1, 13, stk. 1« til: »§ 13, stk. 3«.
skal udleveres til lejeren ved synet,
eventuelt i et digitalt dokument, jf.
dog § 13, stk. 1. Er lejeren ikke til
stede ved synet, eller vil lejeren
ikke kvittere for modtagelsen af
rapporten, skal rapporten sendes til
lejeren senest 2 uger efter synet.
§2
Side 10/11
BOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om leje (Digital kommunikation), fra social- og boligministeren
3084320_0011.png
UDKAST
Loven træder i kraft den 1. juli
2026.
Side 11/11