Trods en usikker verden står Danmark stærkt. Dansk økonomi er bundsolid, bl.a. takket være
en ansvarlig økonomisk politik og stærke danske virksomheder. Rekordmange er i job, og ledig-
heden er lav. Det betyder, at vi kan styrke vores velfærd og gøre det billigere at være dansker
samtidig med, at vi gennemfører en historisk oprustning af dansk forsvar og fortsætter støtten
til Ukraine.
Vi vil tage bedre hånd om dem, der har det allersværest. Hjælpe mennesker på kanten af sam-
fundet, så de kan få et mere værdigt liv. Vende bevisbyrden om, så tvivlen kommer veteranerne
til gode i deres arbejdsskadesager. Sørge for hurtigere behandling til unge med udfordringer. Og
i det hele taget skabe et mere nært sundhedsvæsen.
Vi vil gøre Danmark tryggere. Øge straffene for personfarlig kriminalitet og vanvidskørsel.
Styrke indsatsen mod hooligans. Sætte hårdere ind over for løsladte terrordømte og radikalise-
rede. Og sikre strammere regler for og bedre kontrol med udlændinge uden lovligt ophold i
Danmark.
Vi vil gøre Danmark mere robust. Øge samfundssikkerheden og cybersikkerheden. Og i en tid
med høje fødevarepriser vil vi give danskerne flere penge mellem hænderne. Vi vil bl.a. fjerne
i 2026 og 2027.
Vi vil også skabe et grønnere Danmark. Sætte et ambitiøst klimamål for 2035. Fortsætte udbyg-
ningen af havvind. Og lave en lov for beskyttede og strengt beskyttede områder, så vi kan få
mere natur og mere biodiversitet.
Vi vil sammen med Færøerne og Grønland udvikle rigsfællesskabet. Bane vejen for, at Færøerne
lettere kan overtage luftfartsområdet. Arbejde sammen om bl.a. at investere i Grønland. Og
nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene i begge lande.
Siden regeringen trådte til, er ni ud af ti lovforslag blevet vedtaget med partier på begge sider af
regeringen. På regeringens vegne ser jeg frem til at fortsætte det gode, brede samarbejde med
Folketingets partier i det nye folketingsår.
Mette Frederiksen