Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Mai Villadsen (EL) har den 16. april 2025 stillet
spørgsmål nr. S 973, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 973:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt og i overensstemmelse med hensig-
ten i dagtilbudsloven, at mange kommuner sparer penge ved at sende
børnehavebørn i såkaldte »forårs-SFO-ordninger«, hvor normeringerne
ofte er langt dårligere end lovkravet om maksimalt 6 børn pr. pædago-
gisk medarbejder?”
Svar:
Lovkravet om minimumsnormeringer, som er reguleret i dagtilbudsloven,
stiller krav om, at der, opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen, skal
være én pædagogisk personale per tre børn i alderssvarende daginstituti-
oner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale per seks børn i al-
derssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart. Kravet
gælder for daginstitutioner, der indgår i den kommunale forsyning. For-
års-SFO-ordninger er ikke omfattet af dagtilbudsloven, og er dermed ikke
underlagt krav om minimumsnormeringer.
Det er efter dagtilbudsloven den enkelte kommune, der beslutter tids-
punkt for skolestart. Skolestart forstås som det tidspunkt, hvor barnet en-
ten begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for under-
visningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehave-
klasse.
Det betyder, at en kommune kan beslutte, at børn begynder i SFO fx 1.
maj forud for skolestart i børnehaveklassen i august. Dette tilbud bliver
ofte kaldt forårs-SFO.
Børn, der starter i forårs-SFO, er almindeligvis fem til seks år gamle. De
har som udgangspunkt ikke samme behov for hjælp til det praktiske, som
3-årige har.
En undersøgelse viser, at der i forårs-SFO i gennemsnit er 7,5 børn pr.
planlagt pædagogisk personale i formiddagstimerne, mens der er flere
Børne- og Undervisningsministeriet
29. april 2025
Sagsnr.: 25/12291