Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 944
Offentligt
3007379_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2712
Den 22. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 944 stillet den 8. april 2025 af Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. S 944
”Mener
ministeren, at minimumsimplementering af EU-lovgivning fortsat er den rigtige strategi
for Miljøministeriet, hvis Danmark skal have god miljøtilstand i havmiljøet?”
Begrundelse
”Der
henvises til artiklen: »Efter ti år i embedsværket kan jeg konkludere, at vores havmiljø har
været udsat for et bevidst politisk svigt« på altinget.dk den 7. april 2025.”
Svar
Regeringen har
som det fremgår af regeringsgrundlaget
fokus på at undgå utilsigtet
overimplementering af EU-regler. Det har vi for at undgå unødigt restriktive regler til skade for
danske virksomheder og arbejdspladser. Det hensyn er ikke blevet mindre i en tid med global
usikkerhed. Der kan dog være områder, hvor det alligevel er relevant at afvige fra regeringens
implementeringsprincipper for at varetage andre væsentlige hensyn
som bl.a. miljø og klima.
For eksempel har vi på drikkevandsområdet valgt at gå videre end minimumskravene i EU for at
kunne opretholde et højt beskyttelsesniveau i Danmark.
I forhold til havets tilstand er jeg desværre fuldstændig enig i, at vi i årtier har handlet for lidt og
for sent. Men vi er i fuld gang med at rette op. De seneste år har vi igangsat en række markante
initiativer, der på centrale områder rækker langt videre end det, EU kræver
og som skal være
med til at sikre den altafgørende genopretning af naturen i havet.
Vi har bl.a. sat følgende initiativer i søen:
Grøn trepart
vi har med en historisk grøn trepart med erhvervsliv, fagbevægelse og
grønne organisationer fastlagt en plan, der langt om længe skal have bragt
kvælstofudledningerne drastisk ned, så vi kan få livet tilbage I havet. Med treparten har vi
fundet løsninger, der både tilgodeser natur og klima og samtidig tager hensyn til dansk
erhvervsliv. Det er en ny måde at tænke miljøpolitik på
i samarbejde i stedet for i modspil.
Havplanen
vi har sammen med alle Folketingets partier sikret, at 31,7 pct. af havet i
2023 blev udpeget som beskyttet område i tråd med EU’s og FN’s biodiversitetsmål.
Samtidig har vi udpeget 6 pct. af vores havområder som strengt beskyttet
som det første
land i EU
og i 2030 vil vi være oppe på 10 pct.
Havnaturfonden
med en ny fond på 500 mio. kr. har vi igangsat danmarkshistoriens
største genopretningsindsats til havs. Fonden skal finansiere konkrete
genopretningsprojekter for havnatur
fx stenrev og ålegræs.
Den Grønne Fond
med 54 mia. kr. frem mod 2040
er blandt andet afsat til at sikre, at
vi kan føre en markant natur- og miljøpolitik uden at sætte den grønne omstilling over styr.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
S 944 - 2024-25 - Endeligt svar på S 944: Mener ministeren, at minimumsimplementering af EU-lovgivning fortsat er den rigtige strategi for Miljøministeriet, hvis Danmark skal have god miljøtilstand i havmiljøet?
Scrubberforbud
i de danske farvande
Danmark er et af de første lande i verden, der
forbyder udledning af såkaldt scrubbervand fra skibe direkte til havet. Det er en væsentlig
kilde til olie og tungmetaller i vores kystnære havmiljø
og et eksempel på, hvordan vi
handler selvstændigt og ambitiøst, hvor vi ser en miljøeffekt.
Trawlforbud
regeringen har foreslået store sammenhængende havområder, der skal
være fri for fiskeri med bundslæbende redskaber, og som vi lige nu forhandler om med
Folketingets partier. Regeringen foreslår at øge det trawlfri areal fra i alt 4.864 km2 til i alt
22.841 km2. Det svarer til, at 27 pct. af det samlede havareal bliver trawlfrit.
Jeg mener derfor ikke, at regeringens EU-principper betyder, at vi ikke kan føre en ambitiøs
politik, der skaber forandringer for havets tilstand.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
2