Retsudvalget 2024-25
S 903
Offentligt
3003921_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2025-04304
3684376
Besvarelse af spørgsmål nr. S 903 fra medlem af Folketinget Peter
Skaarup:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 903, som medlem af
Folketinget Peter Skaarup har stillet til justitsministeren den 1. april 2025.
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
S 903 - 2024-25 - Endeligt svar på S 903: Hvad mener ministeren om, at svensk politi i årevis har haft et dybt og detaljeret indblik i de kriminelle familieklaner, mens dansk politi først nu er i gang med at udarbejde en redegørelse om emnet, og hvordan ser ministeren dette i lyset af, at vi normalt bryster os af at være foran Sverige, når det gælder håndteringen af konsekvenserne af ikkevestlig indvandring?
Spørgsmål nr. S 903 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup:
”Hvad mener ministeren om, at svensk politi i årevis har haft et
dybt og detaljeret indblik i de kriminelle familieklaner, mens
dansk politi først nu er i gang med at udarbejde en redegørelse
om emnet, og hvordan ser ministeren dette i lyset af, at vi
normalt bryster os af at være foran Sverige, når det gælder
håndteringen af konsekvenserne af ikkevestlig indvandring?
Begrundelse:
Der henvises til artiklen »De skyder rivaler, banker kvinder og
undergraver staten. Mørklagt politirapport afslører, hvordan
kriminelle klaner opererer« på berlingske.dk den 30. marts
2025.”
Svar
:
Jeg er dybt bekymret over, at der i Danmark findes kriminelle familier. Det
går ud over både lokalområdet og familiens børn, der har en øget risiko for
selv at ende i en kriminel løbebane.
Størstedelen af landets politikredse har umiddelbart kendskab til familier i
politikredsen, hvor flere personer i en familie er involveret i kriminalitet.
Det fremgår bl.a. af Justitsministeriets besvarelse af 5. marts 2024 af
spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Politiet har –
foruden de almindelige efterforskningsfaglige metoder og værktøjer – flere
nationale og lokalt forankrede initiativer, som kan bidrage til at håndtere og
forebygge udfordringen med familier, der er præget af kriminalitet.
Når det er sagt, så er jeg af den holdning, at vi skal tage alle tænkelige
redskaber i brug i kampen mod den organiserede kriminalitet. Det gælder
også, når den flytter ind i familien og går i arv fra generation til generation.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at undersøge, hvordan vi kan
sidestille de kriminelle klaner med bander. Det er min klare ambition, at vi
i løbet af 2025 præsenterer initiativer til, hvordan vi kan sætte hårdere ind
over for de multikriminelle familier. For hammeren skal falde, og den skal
falde hårdt og kontant over for alle dem, der med deres dybt asociale og
hensynsløse adfærd skaber utryghed og begår kriminalitet.
Side 2/2