Kulturudvalget 2024-25
S 688
Offentligt
2983419_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. februar 2025
Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) har 18. februar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 688, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. S 688:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar af 5. februar 2025 på spørgsmål nr. S
581, 2024-25, tilkendegive, om det er korrekt forstået, at ministeren ikke ville ønske at
leve i en verden, hvor eksempelvis en nynazist blev afskåret fra at optræde på Det Kon-
gelige Teater? (Spm. nr. S 688).
Svar:
Jeg ønsker ikke at leve i en verden, hvor jeg som kulturminister skal bestemme, hvem
der må optræde på Det Kongelige Teater. For hvor går grænsen? Skal politikere afgøre,
hvilke kunstnere der er acceptable? Det ville være langt mere problematisk end at tole-
rere synspunkter, vi ikke bryder os om.
Når det er sagt, tager jeg selvfølgelig fuldstændig afstand fra nynazisme. Det er en ha-
defuld og antidemokratisk ideologi, der ikke har noget at gøre i et frit samfund. Det
gælder også kommunisme og islamisme.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 209245