Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 568
Offentligt
2971247_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Nick Zimmermann (DF) har den 23. januar 2025
stillet spørgsmål nr. S 568, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 568:
Kan ministeren stå inde for, at Randers Kommune er nødsaget til at spare
18,5 mio. kr. på specialundervisning, og mener ministeren, at det er en
samfundsopgave at løfte disse medborgere?
Der henvises til artiklen »Nye besparelser deler vandene: -Det er en force-
ret proces« bragt den 21. januar 2025 på tv2ostjylland.dk.
Svar:
Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og jeg har ikke mulighed for at tage
stilling til besparelserne på specialundervisningsområdet i Randers Kom-
mune.
Jeg vil dog fremhæve, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for nyligt
rakte ud til Randers Kommune i forbindelse med, at kommunen vedtog
en handleplan på specialundervisningsområdet, hvoraf det fremgik, at
elever i indskolingen ”som
udgangspunkt”
ikke længere skal visiteres til
specialundervisningstilbud
med undtagelse af elever med ”massive
og
gennemgribende indlæringsvanskeligheder”.
Styrelsen understregede over
for Randers Kommune, at der skal ske visitation af elever til specialunder-
visningstilbud, hvis de har behov herfor, og at der skal foretages en kon-
kret og individuel vurdering. Randers Kommune bekræftede i denne sam-
menhæng, at de fortsat vil visitere elever til specialundervisningstilbud.
Det er op til den enkelte kommune at prioritere, hvordan ressourcer til
undervisningsområdet anvendes inden for lovens rammer. Det ansvar for-
venter jeg, at kommunerne varetager.
Det er bestemt en samfundsopgave at løfte gruppen af børn med særlige
behov, som spørgeren konkret spørger ind til. Derfor er mange kommu-
ner i gang med at omstille almenområdet, så det i højere grad end i dag
kan favne skoledistriktets elever. Dette er både økonomisk og fagligt for-
nuftigt, og regeringen støtter op om denne udvikling. Samtidig vil der
Børne- og Undervisningsministeriet
29. januar 2025
Sagsnr.: 25/02234
S 568 - 2024-25 - Endeligt svar på S 568: Kan ministeren stå inde for, at Randers Kommune er nødsaget til at spare 18,5 mio. kr. på specialundervisning, og mener ministeren, at det er en samfundsopgave at løfte disse medborgere?
både i dag og fremover være elever, som har brug for segregeret special-
undervisning, og de skal ligeledes have et tilbud af høj kvalitet. For mig er
der ikke nogen modsætning mellem disse to formål.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye