Spørgsmål nr. S 195 fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen
Dehnhardt:
”Hvad er ministerens holdning til at igangsætte et arbejde om
demente som ofre og gerningsmænd og deres vej i retssystemet,
jf. at vi kommer til at se flere demente i fremtiden og at flere
lande har iværksat beskyttende foranstaltninger i forhold til
målgruppen?”
Begrundelse:
”Der henvises til artiklen »74-årig dement dømt for vold med
død til følge på plejehjem: Sådan prøver de at forebygge
gentagelse« fra JyskeVestkysten den 29. oktober 2024.”
Svar
:
Personer, som lider af demens, har nogle særlige udfordringer, der skal tages
højde for i det strafferetlige system. Hvis der er behov for at
varetægtsfængsle en person, der lider af demens, kan retten således beslutte,
at dette ikke skal ske i en arrest, men på en institution eller i egnet hjem
(varetægtsfængsling i surrogat).
En person, som lider af demens, kan efter omstændighederne endvidere
idømmes andre foranstaltninger end straf, jf. straffelovens § 68 (personer,
der frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16) og § 69 (personer, der
ved den strafbare handlings foretagelse i øvrigt befandt sig i en tilstand, der
var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de
psykiske funktioner).
Samtidig er der i særlige tilfælde mulighed for at fuldbyrde ubetinget
fængselsstraf på f.eks. et hospital, en psykiatrisk afdeling eller en institution
uden for kriminalforsorgen, hvis der foreligger særlige hensyn til den dømte,
som taler for en sådan anbringelse. Det er en forudsætning for en sådan
anbringelse, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod
anbringelse uden for kriminalforsorgens institutioner.
Reglerne er udtryk for en afvejning af forskellige hensyn. Vi har et ansvar
for at sikre, at personer, der lider af demens, mødes på den rigtige måde i
det strafferetlige system. Samtidig har vi som samfund også et ansvar for at
sætte ind over for kriminalitet, herunder et ansvar for at sikre, at der ikke
Side 2/3
