Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-09-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: miskh
Sagsnr.:2025 - 9160
Dok. nr.: 3918846
Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) har den 8. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1455 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1455:
”Hvad
mener ministeren om, at en såkaldt mufti har udstedt en fatwa, der fraråder at
stemme på bestemte partier ved valg i Danmark, og ser ministeren behov for at tage
initiativer i forhold til sådanne religiøse indblandinger i det danske demokrati?”
Svar:
Vores demokrati bygger på, at der er en fri og åben debat i samfundet. Det er navnlig
vigtigt, når der afholdes valg, og vælgerne hver især skal tage stilling til en række
politiske spørgsmål, samt hvem der bedst er i stand til at repræsentere deres
holdninger til disse spørgsmål.
Helt generelt foregår der i den offentlige debat forskellige forsøg på at påvirke
vælgerne
–
både fra partiforeninger, interesseorganisationer, fagforbund m.v. Det er
en naturlig del af demokratiet, og det skal der være plads til i et land, hvor vi har
ytringsfrihed.
Når det så er sagt, er det efter min opfattelse helt utilstedeligt og udansk, at en
religiøs leder på denne måde bruger sin autoritet til at forsøge at bestemme eller
kontrollere, hvem medlemmerne af hans trossamfund skal stemme på.
I forhold til vores valgsystem er det vigtigt at bemærke, at der er regler i
valglovgivningen, der sikrer, at valgstederne forbliver neutrale. Vi har ved valg i
Danmark stemmehemmelighed, hvilket sikrer, at den enkelte frit kan afgive sin
stemme, uden at andre har mulighed for at kontrollere, hvem man stemmer på.
Desuden skal valgstyrerne på det enkelte valgsted sørge for, at vælgerne ikke
udsættes for valgagitation eller påvirkning på valgstedet eller i stemmerummet.
Reglerne om trossamfund hører under kirkeministeren, hvorfor jeg ikke kan udtale
mig om disse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde