Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 5400
Den 11. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1431 stillet den 2. september 2025 af Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. S 1431
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at Randers Kommune i Nordic Waste-sagen
–
og dermed
de lokale borgere
–
potentielt skal bære de økonomiske konsekvenser, når tilsynet har svigtet og
staten hidtil har undladt at tage ansvar?
Begrundelse:
Der henvises til »Advokatundersøgelse kritiserer tilsyn med Nordic Waste« på dr.dk den 1.
september 2025.
”
Svar
Det er på ingen måde korrekt, at staten har undladt at tage ansvar i sagen om Nordic Waste.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet at give økonomisk støtte til at
håndtere både den akutte fase af jordskredet og genopretning af følgerne efter skaden.
I marts 2024 fik Randers Kommune tilsagn om et ekstraordinært tilskud på op til 146,3 mio. kr.
til en fortsat akut indsats, der skulle afværge overhængende fare for miljøskade på beskyttede
arter samt vandmiljøet som følge af jordskred ved Ølst. Herudover har staten afholdt udgifter på
ca. 50 mio. kr. i perioden, hvor Miljøstyrelsen overtog myndighedsansvaret.
Regeringen har desuden besluttet at meddele Randers Kommune dispensation til at kunne
optage lån på op til 375 mio. kr. til arbejdet med oprydning og genopretning efter jordskredet. I
oktober 2024 blev Randers Kommune yderligere meddelt dispensation ift. lånets løbetid og
betingelser for afdragsfrihed, således at løbetiden kan forlænges med op til fem år, svarende til
den periode der evt. vælges afdragsfrihed i.
Regeringen har derudover i tæt samarbejde med Folketingets partier besluttet at nedsætte
Miljøskadeudvalget, der skal gennemgå gældende ret på miljøskadeområdet og komme med
anbefalinger til, hvordan reglerne kan forbedres, så vi undgår lignede sager i fremtiden.
I forhold til advokatundersøgelsen fra advokatfirmaet Elmann, der er bestilt af Randers
Kommune, mener jeg, at det er byrådets opgave at forholde sig til konklusionerne i
undersøgelsen, herunder den kritik der rejses af kommunes tilsyn.
Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at det fortsat er helt afgørende, at vi fortsætter med at
forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen. Det arbejde pågår
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk