Sundhedsudvalget 2024-25
S 1420
Offentligt
3064970_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 04-09-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: csk
Sagsnr.:2025 - 8869
Dok. nr.: 3156035
Medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL) har den 29. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1418 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1418:
”Vil
ministeren
i lyset af at Danmark selv har rekrutteret omkring 1.750
udenlandske sygeplejersker, som har investeret alt for at bidrage til vores
sundhedsvæsen
overveje at forlænge opholdstilladelsen fra 3 til 5 år (regnet fra
faktisk ankomst) og sikre flere evalueringsansættelser, så vi kan fastholde de
sygeplejersker, vi allerede har rekrutteret, frem for om få år at stå i en ny mangel
frem mod 2028-2030?”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at Danmark ikke har rekrutteret sygeplejerskerne, men at
sygeplejerskerne på eget initiativ har valgt at benytte de muligheder, der i dag er for
at komme til Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation.
Det er i bund og grund positivt, at sundhedspersoner fra udlandet gerne vil bidrage til
det danske sundhedsvæsen, men det er min opfattelse, at der skal være
evalueringsansættelser til dem, der kommer hertil, og at vi ikke skal give ophold til
flere, end behovet tilsiger.
Sundhedsvæsnet står rekrutteringsmæssigt et væsentligt bedre sted i dag end for
bare få år siden. Det er bl.a. et resultat af, at regeringen har investeret massivt i
sundhedsvæsenet. Det betyder dog også, at efterspørgslen på bl.a. sygeplejersker fra
tredjelande er aftagende, og at det for manges vedkommende er blevet svært at få
en nødvendig evalueringsansættelse.
For at undgå, at der fremover bruges unødige menneskelige og økonomiske
ressourcer på, at sundhedspersoner og deres familier flytter til Danmark, hvis der
ikke samtidig er sandsynlighed for et job til dem, vil regeringen som bekendt indføre
en efterspørgselsdrevet kvoteordning for autorisation af sundhedspersoner fra
tredjelande. Kvoteordningen skal være med til at sikre, at der er sammenhæng
mellem det antal sundhedspersoner fra tredjelande, der rejser til Danmark for at
opnå dansk autorisation, og det behov der vurderes at være ude i regionerne og
kommunerne.
Jeg har desuden været optaget af, at de sygeplejersker, der allerede er rejst til
Danmark, kommer ud og arbejder, hvor der er behov for dem. Regeringen har af den
grund afsat 10 mio. kr. til at understøtte, at de herværende sygeplejersker fra
tredjelande kan komme ud og arbejde i sundheds- og plejesektoren. Hertil er det
væsentligt at bemærke, at selvom en sygeplejerske måske ikke kan få en
evalueringsansættelse, kan vedkommende i dag godt komme i arbejde som social- og
sundhedshjælper og dermed blive i Danmark.
S 1420 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1420: Vil ministeren overveje at udbrede modellen fra Herning, hvor udenlandske sygeplejersker kan tage et 1-årigt forløb på sosu-skoler og opnå titel som social- og sundhedsassistent, til hele landet, forlænge opholdstilladelsen fra 3 til 5 år (regnet fra faktisk ankomst) og samtidig sikre at voksenelevlønnen tæller som beskæftigelse, så vi kan fastholde disse erfarne sygeplejersker og omskole dem til social- og sundhedsassistenter, hvor vi ved, at manglen i 2030 bliver markant?
Jeg har desuden en forventning om, at regioner og kommuner opretter
evalueringsansættelser i det omfang, de vurderer det nødvendigt at tiltrække
sundhedspersoner fra tredjelande.
I særlige tilfælde har sygeplejersker mulighed for at få forlænget perioden for
gennemførelse af autorisationsprocessen. I en sådan situation kan den pågældende
sygeplejerske også søge om at få forlænget opholdstilladelsen tilsvarende. Hvad
angår spørgsmål om opholdsgrundlag, må jeg henvise til udlændige- og
integrationsministeren
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2