Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 29. august 2025 stillet
spørgsmål nr. S 1416, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1416:
Hvordan vil ministeren sikre, at elever ikke udsættes for fysisk indgriben i
situationer, hvor det ikke er nødvendigt, og hvor pædagogiske metoder
ikke er udtømte, f.eks. fordi personale er uuddannet eller på anden vis
ikke har de nødvendige relationelle og pædagogiske kompetencer og
værktøjer til at håndtere svære situationer?
Svar:
Generelt vil jeg gerne understrege, at jeg ikke tror, at reglerne om fysisk
indgriben vil eskalere konflikter i skolen. Jeg tror på, at tydelige rammer
og klare konsekvenser kan være med til at deeskalere konflikter. Rammer
skaber frihed. Når elever ved, hvad der gælder, og hvad der sker, når man
går over stregen, så giver det tryghed.
Både ændringerne af ordensbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2025, og de kommende regler om fysisk indgriben vil være en del af
skolens personales værktøjskasse. Og skal understøtte dem i deres ar-
bejde med at skabe ro og rammer i klassen. Men jeg lægger op til, at de
nye regler om fysisk indgriben, som jeg forventer at sende i høring i løbet
af efteråret, også vil være forbundet med dokumentationskrav og indbe-
retning, ligesom elevens perspektiv på indgrebet skal belyses. Det skal
bl.a. understøtte, at der ikke sker unødvendige indgreb, og styrke elever-
nes retssikkerhed. Tydelige og klare regler tjener altså flere formål.
I skolen er det enkelte barn også en elev, som er en del af et klassefælles-
skab. Og som elev følger der en forpligtelse til at rette sig ind efter sko-
lens forventninger og fællesskab. Læreren er repræsentanten for fælles-
skabet og for samfundet i klasseværelset. Jeg er optaget af, at elever har
respekt for de fælles spilleregler, og at læreren har muligheden for at
skabe denne respekt. Det her handler ikke om, at vi skal tilbage til lektor
Blomme, spanskrøret, eller at man som elev skal frygte sin lærer. Det
handler om, at elever, som de er flest, er nødt til i langt højere grad at til-
passe sig skolens rammer. Ikke omvendt. Når det er sagt, så må brug af
ordensbekendtgørelsen og fysisk indgriben aldrig træde i stedet for det
Børne- og Undervisningsministeriet
8. september 2025
Sagsnr.: 25/24006